Jeg kan ikke blive svært overvægtig igen

Operation. En mavesæksreduktion blev løsningen for sygeplejerske Lone Berg Hansen. Hun har tabt 80 kg, men de mange år som svært overvægtig har sat sine spor i form af slidgigt i begge knæ.

SY-2009-22-31a
"Det med at spise langsomt er næsten umuligt de fleste steder. Man skynder sig ind og tager et par bidder af sin mad, og derefter er det ud igen for at hjælpe en patient," siger Lone Berg Hansen. Foto: Thomas Tolstrup

Lone Berg Hansens vægt har kørt op og ned, og hun har vejet op til 80 kg for meget. Hun har i sit voksenliv tabt sig 30-40 kg omkring fem-seks gange, men har hver gang taget det hele på igen. Som sygeplejeelev blev hun konfronteret med sin overvægt, da hendes kliniske vejleder foreslog, at hun skulle tabe sig og mødes med en diætist.

"Jeg brød fuldstændig grædende sammen, da hun sagde det til mig, men jeg gik hos diætisten og tabte mig rigtig meget. Desværre tog jeg også det hele på igen," siger Lone Berg Hansen, 45 år.

Det har haft en stor betydning i hendes arbejdsliv, at hun har været svært overvægtig. Hun har følt sig stigmatiseret, fordi hun som sundhedsperson burde vide bedre.

"Det er ikke mangel på viden, der har gjort, at jeg var meget tyk, men en psykisk brist. Jeg har følt mig truffet, hver gang kollegerne omtalte og grinede ad overvægtige patienter."

Hun tænkte ofte på, hvad kollegerne tænkte om hende. "Jeg følte, at jeg kunne læse deres tanker, og det eneste, de tænkte, var: Hold kæft, hvor er hun stor," forklarer hun.

På samme måde havde hun det, når hun skulle søge nyt job, fordi hun var sikker på, at ansættelsesudvalget tænkte: "Kan hun lave noget, når hun er så stor?"

"Det værste var, når jeg skiftede sygehus, for så skulle jeg konfronteres med linneddepotet for at få en ny uniform. Der er kun et af de fem sygehuse, hvor jeg har arbejdet, hvor de har taget pænt imod mig. Ellers er jeg blevet behandlet, som om jeg har taget 30 kg på uden for døren, kun for at genere dem. Ofte måtte jeg gå rundt i nogle klude, fordi de ikke havde de rigtige størrelser. Det var virkelig pinligt," siger hun.

På Køge Sygehus er hun, som det eneste sted, blevet mødt med en venlig attitude. De fik syet en uniform, der passede til hende.

Et stressende arbejde og manglende pauser har ikke gjort det nemmere at tabe sig.

"Det med at spise langsomt er næsten umuligt de fleste steder. Man skynder sig ind og tager et par bidder af sin mad, og derefter er det ud igen for at hjælpe en patient," siger hun.

Fedmeoperation blev løsningen

Men hun er godt klar over, at hun ikke er blevet tyk af ingenting.

"Overspisning er et decideret misbrug, men det bliver ikke set på ligesom alkoholisme eller narkomani. Det er ens egen skyld, og man skal bare lade være med at æde. Men man siger jo ikke til en alkoholiker, at han bare skal lade være med at drikke," mener hun og efterlyser en form for antabus for overvægtige.

"Lige nu er fedmeoperationer den eneste form for antabus for overvægtige. Og den operation, jeg har fået, gastric bypass (mavesæksreduktion, red.) er den mest blivende af dem. Jeg kan ikke blive svært overvægtig igen," siger hun.

I dag arbejder hun som bostedssygeplejerske på et plejehjem i Køge, fordi jobbet som intensivsygeplejerske blev for krævende. Hun havde brug for et mindre fysisk belastende job, fordi hun har slidgigt i begge knæ pga. de mange år som overvægtig. Vægten er nu kommet ned på 85 kg pga. en mavesæksreduktion i 2006.

"Jeg ville ikke kunne passe mit job i dag, hvis jeg ikke havde fået operationen og tabt de 80 kg. Jeg kunne ikke holde til en travl vagt og begyndte at bekymre mig for, at det næste skridt ville blive invalidepension inden for en kort årrække, hvis jeg ikke gjorde noget ved det."

Derfor blev hun og hendes mand enige om selv at betale for en operation på Hamlet.

"Jeg har gået til psykolog i flere omgange, men det hjalp aldrig rigtigt. Jeg tabte mig en masse kilo, og folk roste mig, men så blev jeg helt bange og spiste mig tyk igen, så operationen var den eneste mulige løsning for mig."

Emneord: 
Overvægt

Der er sunde tilbud til rygere og gravide, men intet til de overvægtige

Vægtvogter. Når man selv vejer 30 kg for meget, kan det være svært at rådgive patienter om gode kostvaner, oplever sygeplejerske Jytte Thøgesen.

SY-2009-22-30a"Det kunne være rigtig rart, hvis der også blev gjort nogle tiltag i forhold til os, der er overvægtige. Rygerne får tilbudt et rygestopkursus, og der er svømning for gravide, men ikke noget for de overvægtige," siger Jytte Thøgesen. Foto: Lene Esthave

I sin ungdom døjede Jytte Thøgesen med at være for tynd, men en leverbetændelse gjorde, at hendes stofskifte ændrede sig, og herefter begyndte et liv som overvægtig. Hun vejer i dag 30 kg for meget og har svært ved at vænne sig til, at hun er blevet overvægtig, selv om hun har vejet for meget i de sidste 15 år.

"Jeg blev meget oftere konfronteret med min undervægt end nu, hvor jeg vejer for meget. Men overvægten betyder, at jeg ikke har den samme fysiske udholdenhed," siger Jytte Thøjesen, 53 år.

Hun arbejder på Sønderborg Sygehus på en hæmodialyseafdeling, hvor hendes overvægt ikke har betydning for hendes fysiske arbejdsformåen. Men hun synes, at det er svært at rådgive patienterne om fornuftig kost, når hun selv er overvægtig.

"Jeg skal vejlede folk om, hvad de må og ikke må, og det kan være svært, når jeg selv putter alt det forkerte i hovedet. Men omvendt så ved jeg godt, at de valg, jeg tager, er mine egne.

Så hvis jeg bare kan give mine patienter valget, så er det op til dem at tage skridtet og gøre noget ved det," siger hun og oplever, at mange af patienterne er i en situation, hvor de ikke orker at spise det rigtige, fordi de også samtidig er syge.

Åbenhed blandt kollegerne

På dialyseafdelingen er overvægt ikke tabubelagt, og det tror Jytte Thøgesen hænger sammen med, at flere af kollegerne på afdelingen vejer nogle kilo for meget.

"Vi er meget åbne omkring det og kan sagtens lave sjov med hinanden omkring vores overvægt," siger hun, men efterspørger mere hjælp fra arbejdspladsen til at tabe sig.

"Det kunne være rigtig rart, hvis der også blev gjort nogle tiltag i forhold til os, der er overvægtige. Rygerne får tilbudt et rygestopkursus, og der er svømning for gravide, men ikke noget for de overvægtige."

Hun foreslår, at vægtvogterne kunne holde et kursus for sygeplejerskerne i forlængelse af arbejdstiden, så både dag- og aftenvagterne kunne komme med.

"Man taler meget om, at overvægt kommer til at belaste sundhedsvæsenet de kommende år, så derfor kunne sundhedsvæsenet selv vise sig som et godt eksempel ved at tilbyde sine medarbejdere hjælp til at tabe sig," mener hun.

Jytte Thøgesen har selv taget initiativ til at tabe sig og er for et par måneder siden begyndt til kvindegymnastik, fordi hun følte sig malplaceret i et fitnesscenter.

"Jeg har erfaret, at det er blevet sværere at tabe de ekstra kilo, jo ældre jeg er blevet, men jeg er også begyndt at tænke mere over, hvad jeg spiser," forklarer hun. 

Emneord: 
Overvægt

Svært at rådgive om kostvaner, når man selv vejer for meget

Dilemma. Kan man være en god repræsentant for sundhedsvæsenet, når man selv tydeligvis vejer for meget? To ud af tre sygeplejersker mener, at det er et dilemma. Sygeplejersken har undersøgt holdningen til overvægtige kolleger.

SY-2009-22-28a
Patienten er i dialyse eller lider af diabetes og har brug for vejledning om kost og sund livsstil, men sygeplejersken, som skal formidle de sunde budskaber, er overvægtig og lever tydeligvis ikke selv op til de gode råd.

To ud af tre sygeplejersker mener, at der er et dilemma i at være repræsentant for sundhedsvæsenet og veje for meget. At skulle vejlede patienter om kost og livsstil, når patienterne kan se, at sygeplejersken ikke selv følger de råd, hun giver.

Sygeplejersken har efterlyst eksempler på, hvordan overvægtige sygeplejersker oplever dilemmaet, og en sygeplejerske, der efter sin egen opfattelse vejer 30 kg for meget, siger f.eks.:

"Jeg skal vejlede folk om, hvad de må og ikke må, og det kan være svært, når jeg selv putter alt det forkerte i hovedet."

Regionshospitalet i Horsens har en velfærdsstrategi for deres medarbejdere, hvor man bl.a. tilbyder motion og sund takeaway-mad til de ansatte to gange om ugen. Der bliver serveret frugt, grøntsager, nødder og mandler til møder i stedet for lyst brød og kager. Det gør hospitalet bl.a. som led i at kunne fastholde og rekruttere personale, men også af hensyn til medarbejdernes sundhed.

Oversygeplejerske Inge Henriksen fra ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet mener, at sundhedsvæsenets medarbejdere bør efterleve de sunde råd, som de giver til patienterne.

"Nu vejer jeg måske kun 5 kg for meget, og det er rigeligt, men hvis det var 20 kg for meget, og jeg skulle vejlede andre om kost, så mener jeg, at vi har et legitimitetsproblem, det er det samme som at være ryger og lugte af røg, mens man rådgiver andre om rygestop. Vi bør gå foran med et godt eksempel," siger Inge Henriksen.

Flere af de sygeplejersker, som Sygeplejersken har talt med, efterlyser støtte fra arbejdspladsen, og efterhånden er der da også flere arbejdspladser i sundhedsvæsenet, der tilbyder medarbejderne motion, frugtordninger og andre sunde tilbud.

Tilbud om slankekure

Men skal arbejdsgivere også diskutere svær overvægt med en medarbejder" Er det positivt, eller er det utidig indblanding i privatsfæren" Seks ud af 10 af de adspurgte sygeplejersker mener selv, at det er i orden, at arbejdsgiveren tager initiativ til at diskutere svær overvægt med en medarbejder og f.eks. tilbyde slankekure.

Inge Henriksen synes, at det er svært at tale med medarbejderne om overvægt, men hvis der er en konkret situation, hvor der er sygemeldinger og skader pga. overvægt, er det nemmere.

"På min afdeling er der en god indfaldsvinkel til at tale om problemer med overvægt, fordi det er tungt arbejde. Hvis man vejer 20 kg for meget, så ville jeg sagtens kunne formulere, at det bliver en større belastning. Så hvad kan vi gøre for dig, så du bedre kan klare dit arbejde"" siger hun.

På plejehjemmet Akaciegården på Frederiksberg mener leder Henriette Wülser, at det er vigtigt, at medarbejderne får sundhedstilbud.

"Hvis vi som arbejdsplads kan gøre noget for at hjælpe folk med deres overvægt, så skal vi gøre det. Lige så vel som at vi tilbyder rygestopkurser," siger hun, som i øvrigt selv tidligere har været overvægtig. Helt konkret har man på Akaciegården givet medarbejderne træningsmuligheder, frugt til alle møder i stedet for kage og mulighed for deltagelse i fælles sportsaktiviteter som DHL-stafetten og lady walkathon. Derudover mener Henriette Wülser Larsen, at det er vigtigt, at hendes medarbejdere passer deres arbejdstider.

"Der skal være en balance mellem arbejds- og privatliv, så det er vigtigt, at de går hjem, når de har fri, så de også har mulighed for at nå hen og træne efter arbejdstid." 

OVERVÆGT OG SVÆR OVERVÆGT

Når man skelner mellem overvægt og svær overvægt, bruger man BMI (Body Mass Index).

Et BMI sætter en persons vægt i forhold til højden.´

  • Svær overvægt = > 30
  • Overvægt = 25-29,9
  • Idealvægt = 18,5-24,9
  • Undervægt = < 18,5

Hvis du er interesseret i at få udregnet dit BMI-tal, så er det muligt på www.sundhed.dk

En person med et BMI på 31,1 (svær overvægt) er f.eks. en kvinde på 170 cm, som vejer 90 kg.
En person med et BMI på 29,4 (overvægt) er f.eks. en kvinde på 170 cm, der vejer 85 kg.

Begge ville have en idealvægt på omkring 68 kg og et BMI på 23,5.

En halv million svært overvægtige danskere

Andelen af svært overvægtige danskere er næsten fordoblet fra 1987 til 2005. 33 pct. er moderat overvægtige, og 11,4 er svært overvægtige. Det svarer til, at hver niende dansker er svært overvægtig, næsten en halv million mennesker.

Risikoen for udvikling af bl.a. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftformer og belastningslidelser i bevægeapparatet øges ved svær overvægt.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.
 

HOLDNING TIL OVERVÆGT
  • Seks ud af 10, 60 pct., mener, at det er i orden, at arbejdsgiveren tager initiativ til at diskutere svær overvægt med en medarbejder
  • Seks ud af 10, 59 pct., mener, at det er i orden, at arbejdsgiveren tilbyder slankekure til svært overvægtige medarbejdere
  • To ud af tre, 67 pct., mener, at der er et dilemma forbundet med at være repræsentant for sundhedsvæsenet og samtidig være overvægtig
  • To ud af tre, 64 pct., mener, at det kan være et problem at udøve sygepleje og samtidig være svært overvægtig
  • Én ud af hver femte sygeplejerske i undersøgelsen, 22 pct., er selv moderat overvægtig (BMI>25). 3 pct. er svært overvægtige (BMI>30).

982 beskæftigede sygeplejersker har medvirket i undersøgelsen.

Kilde: Megafon/DSR Analyse 2009.

Emneord: 
Overvægt
Vejledning

En MEND-instruktør fortæller

Efter en fire dages intensiv uddannelse som MEND-instruktør var jeg klar til at starte det første MEND-hold sammen med min kollega Rikke. Jeg tog mig af adfærds- og ernæringsdelen, mens hun underviste i motionslektionerne. Holdet bestod af 15 piger og drenge samt deres forældre.

SY-2009-05-50cArkivfoto: iStock

Børnene var i alderen 8-12 år. En udfordring for mig, der er fortrolig med at undervise, men aldrig før har undervist en gruppe af børn med så stor aldersspredning.

MEND-programmet er et sundhedsprogram. Instruktørmanualen beskriver næsten minut for minut, hvad den enkelte lektion skal indeholde. Dertil medfølger materialer, som kan underbygge og anskueliggøre budskabet i undervisningen. Familierne får desuden udleveret skriftligt materiale om dagens emne til deres egen mappe. Som instruktør var det i starten godt at have den faste struktur. Senere i forløbet kunne jeg krydre undervisningen med egne historier og erfaringer og følte ikke, at det gik ud over budskabet.

De ni uger

Vi mødtes to gange ugentligt i ni uger. Den ene aften handlede undervisningen om ernæring, den anden om vaner. De fleste lektioner startede med en times fælles undervisning af børn og forældre. Undervisningen involverede både børn og forældre i form af praktiske opgaver, spørgsmål og lege. De alsidige læringsmetoder blev nogle gange krydret med en lille konkurrence mellem børn og forældre, så energien kunne fastholdes. Derefter fortsatte børnene med motion i gymnastiksalen. Forældrene fik imens lejlighed til at diskutere forskellige emner og problemer. Nogle dage helt frit, andre dage ud fra manualens anvisninger. Forældrene lærte efterhånden hinanden at kende, og de fleste deltog aktivt i debatten om vaner, problemer og muligheder for at vælge nye, sunde alternativer i hverdagen.

En tur for alle i supermarked på jagt efter sund MEND-venlig mad, en fantastisk madfest og en afsluttende fest med bowling og spisning var nogle af højdepunkterne i de ni uger, dette intensive kursus varede.

Et godt koncept

MEND er ingen slankekur, men der lægges vægt på overkommelige, sunde og varige ændringer i kost og motion. Hvert barn skulle derfor i forløbet sammen med sine forældre sætte sig opnåelige ernærings- og motionsmål. Disse mål blev ugentligt bedømt og revideret af barnet selv. Opnåelse af mål medførte belønning i form af klistermærker og senere en aftalt belønning i familien. Denne belønningspolitik virkede meget fremmed på mig, men for de fleste af børnene var det tydeligvis en motiverende faktor.

Jeg oplever, at MEND-konceptet som helhed er et brugbart redskab i arbejdet med overvægtige børn og deres familier. Materialet er færdigt og forholdsvis let at gå til. At hele familien er involveret, er et meget stort plus. Børn og forældre får fælles oplevelser og fokus på at få justeret nogle af deres vaner.

Det har været spændende at opleve dette første hold. Langt de fleste af børnene holder vægttabet, har fået bedre kondi og frem for alt mere selvtillid og lyst til at prøve nyt. Holdet har efterfølgende været sammen flere gange, men to af de 15 familier er droppet ud undervejs. De resterende, både børn og forældre, ser ud til at fortsætte med deres sundere livsstil og nyder fortsat hinandens selskab.
SY-2009-05-50b
Kirsten Lauritsen er ansat som sundhedsplejerske i Halsnæs Kommune.

ENGLISH ABSTRACT

Lauritzen K, Rasmussen K. MEND - A Useful Tool for Working with Overweight Children and their Families. Sygeplejersken 2009;(5):50-4.

MEND is an evidence-based, English child-health programme, which can help overweight children and their families make lifestyle changes and maintain good dietary and exercise habits. MEND stands for Mind, Exercise, Nutrition and Do it! An adapted version of the MEND concept has been introduced in Halnæs municipality, where it has been tested on 45 families. The project has been evaluated after three, six and twelve months. The four key terms in MEND are dealt with in an intensive nine-week group-based course. The programme, which school nurses are offering to children aged from 8 to 12 years and their families, does not focus on weight loss. In contrast, the family is required to take ownership of small and realistic lifestyle changes, which automatically result in weight loss. Over the nine weeks the work focuses on reinforcing simple methods and tools for the family to use. With the help of the MEND instructors and the other families in the group, the intention is for children and families to develop a positive self-image, which will confirm for them that the new lifestyle habits are the right direction to take.

Project evaluation after 12 months shows that, in general, the children gained positive and lasting results in terms of BMI and target waist measurement after completing the MEND programme.

Key words: MEND, child-health programme, lifestyle, lifestyle changes.

Emneord: 
Adfærd
Ernæring
Overvægt
Metode
Livsstil

MEND - Et redskab i arbejdet med overvægtige børn og deres familier

Artiklen henvender sig primært til sundhedsplejersker. Den omhandler et projekt i Halsnæs Kommune, hvor man har taget et evidensbaseret engelsk børnesundhedsprogram i anvendelse. Sundhedsprogrammet MEND (mind, excercise, nutrition og do it) hjælper overvægtige børn og deres familier med at ændre livsstil og fastholde gode kost- og motionsvaner. Programmet er afprøvet på 45 familier, og resultaterne er lovende. I Halsnæs Kommune arbejder man med at tilpasse det minutiøst beskrevne program, så det harmonerer med danske forhold. Kommunens sundhedsplejersker rekrutterer familierne til projektet og underviser gennem forløbet i ernæring.

SY-2009-05-50a
Arkivfoto: iStock

I en tid, hvor de røde lamper lyser, og fokus er rettet mod den stigende overvægt blandt børn og unge, er opgaven med vægttab og livsstilsændringer ofte kompleks og overvældende. Hvad skal vi have fokus på i det koncept, vores kommune skal tilbyde, skal familien inddrages, og hvordan griber vi dataindsamlingen an" Spørgsmål, som kan virke uoverkommelige, når man skal have fat i de overvægtige børn og unge, samtidig med at indsatsen gerne skal give gode resultater.

I 2007 startede projekt "Sunde og glade børn" i Halsnæs Kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsens satspuljepenge. Det betyder, at Halsnæs Kommune i en treårig periode arbejder med en generelt forebyggende indsats over for børn og unge samt en specifik indsats, som er implementeringen af det engelske, evidensbaserede forløb MEND (se boks 1).

BOKS 1. MIND, EXCERCISE, NUTRITION, DO IT

MEND er udviklet i England af ledende forskere i psykologi og ernæring med henblik på at behandle overvægtige børn.

MEND står for:

Mind, som dækker redskaber til at ændre adfærd og vaner omkring usund livsstil i familien.

Excercise, et motionsprogram, der er særligt udviklet til at gøre børnene glade for at røre sig, få sved på panden og blive stærkere.

Nutrition, undervisning, hvor børnene og deres forældre får ny viden om at leve sundt.

Do it, fordi det handler om at få brugt redskaberne i hverdagen.
 

Evidensbaseret program

MEND-programmet har været gennemført i England gennem de sidste fem år med over 27.000 familier, så programmet er kvalitetssikret og finjusteret på baggrund af erfaringer med målgruppen i over 300 engelske kommuner.

MEND-programmet er en færdig pakke med undervisningsmateriale og et kursus til de lokale MEND-instruktører, som nemt kan implementeres.

MEND er evidensbaseret. I 2007 afsluttedes bl.a. et randomiseret og kontrolleret studie med 117 familier, der viste signifikante primære resultater på sundhedseffekten af MEND for så vidt angår livviddemål og sekundære resultater på BMI, hjerte-kar-sundhed, fysisk aktivitet og selvværd.

Det danske MEND-program drives som velgørende organisation af Oxford Health Alliance Nordic fra København i samarbejde med Adipositasforeningen.

MEND er blevet oversat til dansk kultur og sprog i forbindelse med Halsnæs Kommunes satspuljeprojekt "Sunde og Glade Børn", støttet af Sundhedsstyrelsen.

Yderligere information om MEND-programmet

MEND er et børnesundhedsprogram, der over et niugers forløb giver det overvægtige barn og dets familie nogle brugbare redskaber til at komme igennem dagligdagen. Programmet, som vi i Halsnæs Kommune tilbyder børn mellem otte og 12 år, fokuserer ikke på vægttab.

Derimod skal familien selv opnå ejerskab over de små og realistiske livsstilsændringer, der automatisk medfører vægttab. Igennem de ni uger bliver der bygget sten på sten ved at arbejde målrettet med, at familierne får nogle simple metoder og redskaber ind under huden uden kun at fokusere på, hvad der sker på den korte bane. Med hjælp fra MEND-instruktørerne og de andre familier i gruppen bliver målet for den enkelte familie og det enkelte barn at få opbygget en positiv selvforståelse, som bekræfter dem i, at de nye livsstilsvaner er den rigtige vej.

Familierne får sundhedsviden

Vi arbejder med de etablerede ernæringsråd, energiindhold i maden, varieret kost, forskellen på gode og dårlige fedtstoffer og hurtigt og langsomt nedbrydelige madvarer. Det nye er formidlingen af budskaberne, pædagogikken og det anvendelsesorienterede aspekt af MEND-undervisningen. Vi giver familierne magten til at bruge deres nye sundhedsviden aktivt i hverdagen, specielt i de hverdagssituationer, hvor det oftest er besværligt at vælge sundt, ved indkøb, madlavning, når der skal hygges, eller når valget står mellem bilen og cyklen.

Til programmet hører også selve dataindsamlingen. Børnene får målt BMI og taljemål, og de bliver pulstestet, samtidig med at familien bliver bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres spisevaner, barnets motionsvaner og selvopfattelse. Der bliver taget mål af børnene før og efter det ni ugers forløb samt seks og tolv måneder efter for at følge MEND's sundhedseffekt umiddelbart og på længere sigt. Målene bearbejdes til en samlet rapport om børnenes resultater.

Status i Halsnæs Kommune

I forbindelse med afprøvningen og implementeringen af MEND i dansk kontekst er det primære formål, at Halsnæs Kommune får udviklet, pilottestet og eventuelt driftssikret MEND. Derfor er målet at gennemføre tre MEND-forløb, hvor i alt 45 familier får mulighed for at se, om redskaberne virker for dem. Derudover er formålet også at se på de kulturelle forskelle og få justeret og udviklet et MEND-program, der kan bruges i Danmark.

Vi er kommet langt, og rammerne er på plads. Vi gør os løbende erfaringer med at få afprøvet MEND i dansk kontekst, og samtidig har vi fået struktureret rekrutterings- og opfølgningsfasen.

Rekruttering

Det kan ofte være svært at rekruttere deltagere til projekter som MEND. I Halsnæs Kommune tog vi hurtigt en beslutning, som betød, at sundhedsplejerskerne skulle skabe den første kontakt til familierne.

Hvorfor ikke inddrage skolelærere eller rekruttere via lokalavisen" Simpelthen fordi sundhedsplejerskerne er de mest kompetente til arbejdet. I tæt samarbejde med projektkoordinatoren blev der udfærdiget retningslinjer for rekruttering. Sundhedsplejen er løbende blevet styrket i dette arbejde bl.a. med fokus på den motiverende samtale samt dialog om udvikling af konceptet. Status er indtil videre, at de to første hold har været fyldt op.

Samtidig har der ikke stået en masse skuffede familier, som ikke kunne deltage, fordi rekrutteringsstrategien har været enstrenget. Men vi afprøver også nye strategier, som inddrager integrationskonsulenten, socialrådgivere samt lærere, så vi eventuelt kan få fat i nogle andre familier. Ansvaret for rekrutteringen vil vi dog fastholde i sundhedsplejen, fordi sundhedsplejerskerne har kompetencerne og i stigende grad er med til at udvikle et succesrigt koncept.

Ud med bønnerne

Da pilotforløbet gik i gang, fandt vi ud af, at man i England spiser mange bønner. Der var en del opskrifter med bønner, og selv en af legene i motionsdelen havde fokus på, at børnene skulle nævne forskellige bønnetyper. Justeringer i det små, som vi løbende tager op, når MEND-instruktørerne og projektkoordinatoren mødes. Overordnet er der dog slet ikke tvivl om, at vi, med de erfaringer der er opnået i Halsnæs Kommune, kan se, at et engelsk sundhedsprogram som MEND med succes kan anvendes i Danmark.

De fleste familier kommer med 110 km i timen og vil gerne have ændret en masse på kort tid. Derfor kan det i starten være svært, når man ikke får udleveret madopskrifter og skal vente ni uger med at gå på vægten. Mange års erfaringer fra MEND i England viser dog vigtigheden af, at familien stille og roligt tilegner sig den nye viden og ud fra det kan ændre nogle af de motions- og kostvaner, de har. Resultaterne og de tilbagemeldinger, forældre og børn har givet, viser, at tålmodighed belønner sig. Familierne har fået en ballast til at vedligeholde de gode erfaringer, og samtidig har det styrket familien at gennemføre et intensivt niugers forløb sammen.

Resultaterne skal holde

Resultaterne fra december 2008, hvor pilotforløbet havde 12 måneders dataindsamling, viste, at de fleste børn havde bibeholdt eller forbedret deres resultater efter det intensive niugers forløb (se boks 2).

MEND-programmet er designet, så den enkelte kommune selv planlægger opfølgningsforløbet for familierne. Hvad gør vi så i Halsnæs Kommune"

Da målet er, at vi driftssikrer et tilbud for overvægtige børn og deres familier, er det vigtigt, at vi afprøver forskellige strategier i opfølgningsperioden og holder fast i det, der virker.

Da selve MEND-forløbet er gruppebaseret, valgte vi en model til første pilottest, hvor familierne sammen med MEND-instruktørerne mødes en gang om måneden, altså i alt otte gange. Flertallet af familierne synes, det er fint at mødes, da de oplever muligheden for at bruge hinanden som meget givtig, samtidig med at instruktørerne tager relevante temaer op. Håbet er, at nogle forældre på længere sigt i samarbejde med kommunen vil starte et netværk, så årlige MEND-traditioner kan blive en tilbagevendende begivenhed.

Fysisk aktivitet

Skal vi starte et MEND-motionshold, eller skal vi støtte børnene i at finde en forening, der passer til dem?

Vi har valgt det sidste og vil i vores evaluering af første forløb vurdere, om det virker, og om børnene har fundet en idrætsforening, som de trives i. Samtidig er vi løbende i dialog med idrætsforeninger, som har plads til MEND-børnene, og vi forventer at starte et MEND-motionshold for at se, om der er behov for det.

I forbindelse med midtvejsresultater i pilotforløbet så vi, at et par børn og deres familier havde svært ved at fastholde de gode vaner. Det betød, at vi ændrede vores opfølgningsstrategi, og fremover vil vi tilbyde disse familier yderligere støtte i form af enkelte motiverende samtaler med familien og løbende dialog med barnet via telefon eller sms, helt afhængigt af familiens behov.

Allerede nu kan vi i Halsnæs Kommune se, at der er behov for opfølgning, og tiden vil vise, hvilket koncept vi ender ud med.

Kenneth Rasmussen er ansat som projektkoordinator i Halsnæs Kommune.

Emneord: 
Adfærd
Ernæring
Metode
Overvægt

De komplekse årsager til fedme

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som privat og professionelt skal håndtere overvægt og fedme. Artiklens hovedbudskab er, at fedme har mange årsager, og at der endnu ikke er fundet optimale strategier til bekæmpelse af overvægt og fedme, men at alle instanser i samfundet har ansvar for at bidrage til en løsning.

SY-2008-21-54cÅrsager til fedme er et kompliceret samspil mellem følgende faktorer:

  • Genetiske
  • Metaboliske
  • Psykologiske
  • Kulturelle
  • Sociale

Vi ser det på gaden, på arbejdspladsen, i fitnesscenteret, i biografen og i flyet - og sammenlagt 67 pct. af os ser det, når vi kigger os i spejlet. Overvægt og fedme (1). Vi har efterhånden hørt det en del gange, verden er blevet ramt af en fedmeepidemi (2). Faktisk kan det snarere karakteriseres som en pandemi; en epidemi, der spreder sig over store dele af kloden, hvilket akkurat er tilfældet med overvægt og fedme.

Med overvægt og fedme følger andre alarmerende problemer for både individ og samfund, f.eks. risikoen for udvikling af hypertension, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og dyslipidæmi, sundhedsøkonomiske konsekvenser, forringelse af livskvalitet og forkortelse af levetid (3).

Tallene bliver ved med at stige, og det er endnu ikke lykkedes at finde frem til effektive forebyggelsestiltag, som kan afhjælpe situationen. Hvad er fedme egentlig for en størrelse, hvorfor er fedme så uhåndtérbar, og hvad stiller vi op med fænomenet"

Grænseoverskridende fedme
Inden for den kliniske videnskab er der tale om fedme, når mængden af ophobet fedtvæv udgør en forhøjet sygdomsrisiko (4).

Overvægt og fedme defineres i mere praktisk forstand på baggrund af en persons Body Mass Index (BMI), som er et tal, der beregnes ud fra forholdet mellem vægt og højde. Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29, er man moderat overvægtig, hvis tallet er 30 eller højere, er man svært overvægtig eller egentlig fed (5).

Men fedme er ikke kun et begreb og en tilstand inden for den kliniske videnskab. Begrebet findes også i den humanistiske videnskab, hvor den figurerer ud fra en mere kulturel opfattelse af, hvad en rigtig og normal kropsstørrelse er. Forskellene på de to betragtningsmåder er, at den medicinske faglitteratur definerer fedme i forhold til sygdomsrisiko, og den humanistiske faglitteratur lægger vægt på de sociale og psykologiske konsekvenser forbundet med fedme. Essensen er dog, at de to begreber ikke kan skilles ad, hvilket blot understreger problemets kompleksitet.

Hver femte voksne dansker er fed
Forekomsten af overvægt og fedme blandt danske voksne mænd og kvinder er steget væsentligt siden begyndelsen af 1960'erne, og især inden for de seneste 10-20 år har stigningen været særlig eksplosiv.

Tal fra 2005 viser, at 41 pct. af alle danske mænd i alderen 16-80+ år er såkaldt moderat overvægtige (BMI mellem 25 og 29,9) (se boks 1 herunder). For kvinder i samme aldersgruppe er tallet lavere, nemlig 25,5 pct. Fra 1994 til 2003 er der sket en stigning af overvægtige mænd og kvinder i befolkningen fra 28 pct. til 55 pct. og af fede fra 8 pct. til 13 pct., hvilket må betegnes som bekymrende (6,7,1). Hvis vi vender blikket mod svær overvægt eller fedme i den arbejdsdygtige del af befolkningen, er næsten hver femte voksne dansker (18 pct.) i alderen 30-60 år svært overvægtig eller egentlig fed (BMI >= 30). Sammenligner man disse tal med begyndelsen af 1990'erne, havde kun ca. hver ottende dansker et BMI >= 30 (8). 

BOKS 1. BMI

 BMI = Body Mass Index. Udregnet som personens vægt (kg)/(højde (m) x højde (m)).

Tallene er ikke mindre skræmmende, når man kigger på forekomsten og udviklingen af overvægt og fedme blandt danske børn og unge.

Udviklingen i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden 1947-2003 er for nylig blevet opgjort. Her ses det, at der især efter 1975 er sket en stigning i udviklingen i det gennemsnitlige BMI på 1,2 kg/m2 svarende til en gennemsnitlig vægtøgning på ca. 2 kg blandt 6-8-årige piger og drenge. For drenge og piger i alderen 14-16 år ser billedet værre ud. Blandt pigerne er det gennemsnitlige BMI steget 1,5 kg/m2, svarende til en gennemsnitlig vægtøgning på 4 kg. For drengene i samme alder steg det gennemsnitlige BMI med 2,6 kg/m2, svarende til en gennemsnitlig vægtøgning i perioden på 8 kg (9).

I Europa ser udviklingen af overvægt og fedme blandt børn og voksne ikke mere optimistisk ud. De største forekomster af fedme findes i det sydlige og østlige Europa, mens nordeuropæere er de slankeste fulgt af vesteuropæerne (10). Det er anslået, at den gennemsnitlige forekomst af fedme i Europa i dag er 15-20 pct. (11), og selv om det ikke er i samme målestok som i USA, hvor 28-30 pct. af voksne amerikanere antages at være decideret fede (1), forudsiger WHO/IOTF (International Obesity Taskforce,) at ca. 40 pct. af alle europæere vil lide af fedme i 2030, hvis tendensen fortsætter (12).

En cirkel af årsager
Men hvorfor er overvægt og fedme så svær at komme til livs" Fordi årsagerne dertil er mangfoldige og komplekse. Det er og bliver et kompliceret samspil mellem sociale, kulturelle, psykologiske, metaboliske og genetiske faktorer. Dog er den primære årsag til forekomsten og udviklingen meget forskellig alt afhængigt af, om man taler med diætisten, psykologen, forskeren, politikeren eller den overvægtige selv.

Fedme er resultatet af en vedvarende positiv energibalance over en længere periode. Når energiindtaget overstiger energiforbruget, skal overskuddet lagres, og det sker i sidste instans i fedtvævet (4). Med andre ord, så tager man på, når man indtager flere kalorier, end man kan forbrænde. Et simpelt regnestykke, skulle man tro. Men fedtvævet i kroppen er et af menneskets største endokrine organer, som producerer talrige aktive stoffer, og det er meget tænkeligt, at regnestykket alligevel ikke er så simpelt endda (13).

Ofte har det taget et menneske 10-20 år at udvikle overvægt eller fedme (14). Det er muligt at tabe sig, og de fleste, som går på enten kommercielle eller selvopfundne kure, har succes med at tabe sig. Statistikken siger dog, at mere end 90 pct. af dem, som har tabt sig mere end 5 kg, har taget de 5 kg eller mere på igen efter fem år (15). Hvis et vægttab skal vedligeholdes, skal der ofte laves om på levevaner hos det overvægtige individ, og der er tale om at skulle fokusere på en cirkel af årsager og virkninger i forbindelse med personens livsvilkår, psykologiske tilstand, reaktioner, oplevelser, familiemønster, motivation m.m. Meget af dette er allerede så veletableret, at det kan være særdeles vanskeligt at ændre på i det lange løb (16).

Det begyndte hos jægere og samlere
Vores viden om fedmeepidemiens årsager og den voldsomme stigning er endnu mangelfuld, men der er dog enighed om, at de væsentligste determinanter er den øgede tilgængelighed af mad og den udbredte fysiske inaktivitet. Men der må ligge mere til grund for udviklingen end blot dette, for selv om hver femte voksne dansker er svært overvægtig, er de øvrige 80 pct. det ikke, til trods for at tilgængeligheden af mad og drikke er den samme for størstedelen af befolkningen. De genetiske variationer i befolkningen er en vigtig brik i denne sammenhæng.

For at opnå en større forståelse af genvariationernes indvirken på fedmeudviklingen har forskere opstillet en evolutionshypotese, som er med til at give noget af forklaringen (17). Den består af, at vi som udgangspunkt rent biologisk kommer fra et jæger- og samlersamfund, hvor der var en konstant vekslen i tider med rigelige og minimale madmængder. De, som genetisk set var dygtigst til at drage fordel af energien og bedst til at opbygge og udnytte fedtdepoter, var også dem, som klarede sig bedst, overlevede og reproducerede sig op gennem tiden. I dag er den lette tilgængelighed af føde og den øgede fysiske inaktivitet derfor med til, at befolkningen har let til en positiv energibalance. De gener, som i tidernes morgen var anset for positive varianter, der sikrede overlevelse, er nu blevet til negative varianter og fedmefremkaldende i det moderne samfund. Genetisk betingede elementer synes derfor at bidrage til fedmeepidemien (17).

Arv og miljø i det moderne samfund
Det er velkendt, at tilstedeværelsen af fedme "går i familier", og disse familiære korrelationer er blevet bekræftet i talrige undersøgelser (17). Op mod 30 pct. af befolkningen antages at være genetisk prædisponeret for fedme. Der er dog ikke enighed om, hvor stor betydning den genetiske arv kan tildeles, og hvad der kan tilskrives miljømæssige faktorer. Nogle forskere mener, at det er 50:50, andre er af den mening, at genetikkens betydning ligger fra alt imellem 25-70 pct.

De genetiske korrelationer dækker bl.a. over stofskifte, appetitkontrol, præferencer i forbindelse med valg af mad, men også en persons fysiske styrke, hurtighed og udholdenhed (18, 19). Der er i dag identificeret mere end 3.000 forskellige gener, som er sat i forbindelse med fedmeudviklingen, og den arvelige disposition synes at være fordelt på mange varianter i mange gener (20). Miljøet har ligeledes stor betydning for genetikken, bl.a. igennem forurening og kemiske eksponeringer via mad, kosmetik m.m. (21).

Geners funktion kan påvirkes af børns opvækstmiljø i fostertilstanden og de første leveår, også kaldet epigenetik, og disse påvirkninger er tilsyneladende arvelige. Det betyder, at én generations opvækstmiljø kan påvirke geners funktion, og at denne funktionelle ændring kan nedarves til den næste, og dermed kan de efterfølgende generationer gøres mere sårbare f.eks. i forhold til at udvikle fedme (22). Dog betyder hvert gen meget lidt i det samlede regnskab, hvorfor det igen er vigtigt at se udviklingen af fedme i et større perspektiv. Kendskabet til generne som en central betydning for udviklingen af fedme er med til at udvide forståelsen af årsagerne dertil.

Fedme kan give stress og lavt selvværd
De psykologiske aspekter i relation til udviklingen af overvægt og fedme er talrige og bidrager til alvorlige konsekvenser for den overvægtige person. Bl.a. i form af en øget tendens til depression, stress, lavt selvværd, identitetsproblemer og andre emotionelle dilemmaer. Herudover forekommer stigmatisering af overvægtige personer, der ses på arbejdsmarkedet, i sundhedsvæsenet og i skolen, hvilket er med til at skabe store sociale og personlige problemer for de pågældende (16).

På samfundsplan finder man diskrimination blandt både de overvægtige mænd og kvinder i form af bl.a. markant lavere lønninger til de overvægtige end til de normalvægtige, ved ansættelser (mest udtalt hvis den overvægtige persons arbejdsfunktion er synlig eller indebærer kundekontakt), ved forfremmelser og fyringer. Desværre ser man også diskrimination kønnene imellem, i sundhedssektoren kommer det til udtryk ved, at læger tager kvinders overvægt og lidelser mindre seriøst end overvægtige mænds (23).

Social ulighed og fedme
Meget tyder på, at forskelle i kropsvægt og udviklingen af fedme er afhængig af forskellige sociale faktorer. Både nationale og internationale epidemiologiske studier viser, at fedme er et særligt udbredt fænomen blandt mennesker med korte uddannelser, lave indkomster og ufaglærte job, dvs. har afsæt i den sociale ulighed i samfundet (24,25). Her finder man ligeledes et stort udsnit af familier med psykologiske og sociale problemer, som har sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen, og som derfor har tilbøjelighed til at fokusere mindre på sunde vaner, f.eks. fysisk aktivitet og sund kost.

For 1.024 mio. kr. fedme
I Danmark vurderes det, at omkostningerne som følge af overvægt og fedme udgør ca. 2-3 pct. af det samlede sundhedsbudget, hvilket svarer til omtrent 1.024 mio. kr. årligt (26). Med den nuværende fedmeepidemi forventes en lige så omfattende diabetesepidemi om 10-20 år som udløber af fedmeepidemien. Diabetes er en stor risikofaktor for hjertesygdomme, hvilket gør en lignende epidemi af hjertesygdomme forventelig, igen forskudt 20-30 år (27). I værste fald vil dette scenario medføre en gennemsnitlig kortere levetid på nationalt plan. Der er derfor politisk bevågenhed for og interesse i at bekæmpe fedmeepidemien.

Der er endnu ingen, som har et løsningsforslag til, hvordan vi kommer denne omfattende problematik til livs, men der er igangværende fedmeforebyggende initiativer, som dog fortsat er ret begrænsede. Evidensen for, at primær forebyggelse af fedme virker, er ikke overvældende.

Der foreligger efterhånden adskillige interventionsstudier blandt skolebørn, hvor man har forsøgt at implementere sunde madordninger, øge antallet af idrætstimer og opkvalificere lærerkompetencerne inden for sundhedsundervisningen. Men kun få tiltag har haft effekt, og det tyder på, at det samlede evidensgrundlag fra skolebaserede interventioner ikke er tilstrækkeligt, hvis det er en ensidig indsats. Der er kun foretaget ganske få primære forebyggelsesstudier blandt voksne, hvor målet har været at forebygge fedme. De har som udgangspunkt været baseret på forebyggelsen af hjertesygdomme. Der savnes derfor stadig dokumentation for effekt fra undersøgelser blandt både børn og voksne (28).

Offentlige kampagner for en sund livsstil, specielt øget indtag af grøntsager, har vist sig at være ganske effektive. Flere undersøgelser tyder på, at Kræftens Bekæmpelses "6 om dagen"-kampagne fik danskerne til at øge forbruget af frugt og grøntsager betydeligt. En undersøgelse fra 2003 viste, at 40 pct. af befolkningen uhjulpet kunne huske kampagnen (29). Det er akkurat det, der er formålet med disse kampagner: at opbygge viden og kompetence hos forbrugeren, så de derved er oplyste. Velinformerede borgere har muligheden for at træffe kvalificerede valg, "6 om dagen"-kampagnen har vist, at det godt kan betale sig at gennemføre sådanne tiltag.

Én ting er sikker: Bekæmpelsen af fedme skal ske fra flere sider. Befolkningen selv har et afgørende medansvar, men det kræver ligeledes en grundlæggende og forebyggende indsats fra samfundsaktører som staten, regionerne, kommunerne, diverse interesseorganisationer, det private erhvervsliv og arbejdspladser. Alle i samfundet har en brik til puslespillet om forebyggelsen og bekæmpelsen af overvægt og fedme.

Charlotte Seeger er videnskabelig assistent, Berit Heitmann er professor, begge ansat ved Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse, Center for Sundhed og Samfund.

Litteratur

  1. Nielsen HB et al. Adipositas i Danmark - hvorfor er det ikke gået så galt" Ugeskrift for læger 2006; 168/2, 132-135.
  2. WHO. Obesity: Preventing and Managing the Global Epidemic. Geneva June 3-5 1997.
  3. Richelsen B et al. Den danske fedmeepidemi - oplæg til en forebyggelsesindsats. København: Ernæringsrådet, 2002.
  4. Astrup A & Garby L. Energi og energiomsætning i: Astrup A, Garby L & Stender S (red). Menneskets ernæring fra molekylærbiologi til sociologi. København: Munksgaard: 1997.
  5. Sundhedsstyrelsen. Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt - Forslag til løsninger og perspektiver 2003.
  6. Kjøller M, Rasmussen NK: Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 - og udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed. 2006.
  7. Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen HC, Nielsen GA: Sundhed og Sygelighed i Danmark i 1994 - og udviklingen siden 1987. Rapport fra DIKEs repræsentative undersøgelse blandt voksne danskere. København: DIKE 1995.
  8. Due P, Heitmann BL, Sørensen TIA. Adipositasepidemien i Danmark. Ugeskrift for Læger 2006;168(2):129.
  9. Pearson S, Olsen LW, Hansen B, Sørensen TIA. Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden 1947-2003. Ugeskrift for Læger 2005;167(2):158.
  10. WHO: The World Health Report 1997. Conquering suffering- enriching humanity. Report of the Director-General. WHO, Geneva 1997.
  11. Raben A. Fedme i Europa. Ugeskrift for Læger 2004;166(01):32.
  12. WHO: The Challenge of obesity in the WHO European Region and the strategies for response. Summary.
  13. Madsbad S & Astrup A. Fedme, metabolisk syndrom og hjerte-kar-sygdom. Ugeskrift for Læger 2004;166(17):1561.
  14. Heitmann BL, Garby L. Patterns of long-term weight changes in overweight developing Danish men and women aged be-tween 30 and 60 years. Int J Obes Relat Metab Disord 1999; Oct; 23(10):1074-8.
  15. Kroke et al. Recent weight changes and weight cycling as predictors of subsequent two year weight change in a middle-aged cohort. Inter J Obes 2002; 26, 403-409).
  16. Madsen SAa et al. Psykologiske aspekter ved overvægt. Ugeskrift for Læger 2006;168(2):194
  17. Echwald SM et al. Fedmens genetik. Ugeskrift for Læger 2006;168(2):150.
  18. Wing RR & Polley BA. Obesity i: Baum A, Revenson TA & Singer JE. Handbook of Health Psychology. Lawrence Erlbaum Associates, Inc. Mahwah: 2001.
  19. Cope MB, Fernándes JR & Allison DB. Genetic and Biological Risk Factors i: Thompson JK (red). Handbook of Eating Disorders and Obesity. John Wiley & Sons, Inc. New Jersey; 2004.
  20. Bell CG, Walley AJ, Froguel P. The genetics of human obesity. Nat Rev Genet. 2005 Mar;6(3):221-3.
  21. Walter T & Heitmann B. Hormonforstyrrende stoffer og udvikling af fedme. Ugeskrift for Læger 2007;169(42):3562.
  22. Rosmond R. Aetiology of obesity: a striving after wind" i: Obesity Reviews 2004; 5:177-181.
  23. Niclasen BVL. Overvægt og fedme. Ugeskrift for Læger 2005;167(10):1145.
  24. Heitmann BL. Forekomst og udvikling af overvægt og fedme blandt voksne danskere i alderen 30-60 år i: Ugeskrift for Læger: 1999:161/31:4380-4284.
  25. Molarius A et al. Educational Level, relative body weight, and changes in their association over 10 Years: an international perspective from the WHO MONICA Project i: Am J Public Health; 2000: 90:8:1260-1268.
  26. Worre-Jensen AL et al. Sygehusomkostninger i forbindelse med svær overvægt Ugeskrift for Læger 2007;169(33):2634.
  27. Rigby N, James P. The obesity campaign view of diabetes prevention Diabetes Voice 2003; Vol 48 Special Issue.
  28. Meinert TL et al. Forebyggelse af fedme. Ugeskrift for Læger 2006;168(2):155.
  29. 6omdagen.dk. d. 23. maj 2008.
ENGLISH ABSTRACT

Seeger C, Heitmann B. The complex causes of obesity. Sygeplejersken 2008;(21):54-8.

Overweight and obesity are spreading like wildfire throughout the world. In Denmark, approx. 18 per cent of the adult population is obese and the occurrence of 15-20 per cent overweight among Danish children is no less disturbing. In order to understanding the reasons for the continued spread of obesity and its unwieldiness, it is vital to comprehend its complexity. What is at play is a combination of social, cultural, psychological, metabolic and genetic factors, which contribute their share to challenging any form of prevention strategy. Although society is working flat out to find useful strategies, many suggestions are on the table, but the final solution remains long in coming.

Key words: Obesity, overweight, prevalence, causes.

Emneord: 
Overvægt

5 faglige minutter: For fedt

Tænk, hvis hun var startet lidt tidligere med at bruge al den energi på at holde sig i form.

I min egen familie har vi på forunderlig vis fået nogle vaner, der betyder, at vi alle fem er i normalområdet, hvis man udelukkende fokuserer på vægt. En væsentlig grund til, at det er lykkedes at holde kalorieindtagelsen på et fornuftigt niveau, er formentlig, at vores kogekunst ikke er noget at prale af, så ingen får spist mere end nødvendigt.

Min kone skal dog også tildeles noget af æren. Hun er ikke noget specielt firkantet menneske, men når det drejer sig om forholdet mellem indtaget og forbrændte kalorier, så er hun altid gået meget matematisk til værks i sin børneopdragelse. Et opvækstvilkår, der betød, at mine børn kunne læse varedeklarationer, før de kunne læse Anders And. En søndag morgen, hvor der står flere fristelser end normalt på bordet, så vil en bemærkning som denne typisk falde: "Smag nu godt efter og spørg dig selv, om det ikke er spild af kalorier at snuppe endnu et stykke wienerbrød."

Jeg tror, at bemærkningen er faldet så mange gange, at den uden problemer kan dukke op i en sølvbryllupstale.

Forleden dag kom jeg træt og stresset hjem fra arbejde, fordi den nye kommunalreform har forvandlet mit arbejdsliv til noget, der minder om en let form for tortur. I et forsøg på at stresse af og blive menneske igen trak jeg i et par løbesko og tøffede mosen rundt.

Jeg har svært ved at styre tankerne, når jeg løber, og pludselig tog jeg mig i at stirre på en kvindes store bagdel, der på en fascinerende måde svingede taktfast fra side til side. Da jeg passerede hende, kunne jeg se et par trætte og modløse øjne, der udstrålede en bevidsthed om, at der ventede hende mange løbeture og gulerødder, hvis hendes løbeture skulle udvikle sig til en fornøjelse.

Hun kæmpede langt hårdere end jeg for at komme mosen rundt. Tænk, hvis hun var startet lidt tidligere med at bruge al den energi på at holde sig i form, eller hvis nogen havde grebet tidligere ind og hjulpet hende til at få nogle bedre vaner.

Det glæder mig derfor, at sundhedsplejerskerne i Gladsaxe Kommune har etableret projekt Flik-Flak. Det er et projekt, der er målrettet overvægtige børn, og det ser ud til, at de er i stand til at ændre børns vaner. I projektet er der ingen løftede pegefingre, og det er børn og forældre, der selv sætter deres mål. Filosofien i projektet er, at hvis børn skal forandre livsstil, så skal forældrene bakke dem op. Det viser sig i praksis, at det ofte er børnene, der er katalysator for familiens forandringsproces, og at det er dem, der holder fast i konkrete forslag og mål.

Familien støttes i at udforske sine vaner, og sundhedsplejerskerne bidrager med ekspertise i takt med, at familien efterspørger viden i forhold til at opnå deres opstillede mål. Når familien opnår succeser i forhold til deres målsætninger, så fokuseres der på disse, således at familien kan opbygge en ny positiv familiefortælling.

Sundhedsplejerskernes erfaringer viser, at forældrene og børnene gerne vil tage imod hjælp, selvom det er hårdt arbejde at ændre livsstil og tabe sig. Den store succes med at rekruttere familier til projektet skyldes, at det er skolelæreren eller sundhedsplejersken, som familien har tillid til, der tilbyder familien at indgå i projektet.

Man har på landsplan således gode forudsætninger for at kunne forebygge overvægt og dens fysiske, sociale og psykiske negative følgevirkninger.

Man ved, hvad der virker: sundhedsplejerskerne har kendskab til de fleste børnefamilier med vægtproblemer, således at hjælp kan tilbydes tidligt, og familierne er motiveret for at få hjælp.

Indsatsen har dog den finansielle svaghed, at den økonomiske gevinst af indsatsen først høstes langt senere. Et vilkår, projektet har tilfælles med andre indsatser, hvor der satses på forebyggelse. Det er derfor nødvendigt, at politikerne er så langsynede i deres økonomiske planlægning, at de prioriterer at forbedre folkesundheden bl.a. i forhold til kost, motion, rygning, alkoholmisbrug, arbejdsmiljø, stress og psykiske problemer. Sundhedspolitik er andet end hvide kitler og ventelister.

Hvis indsatsen lykkes, så må jeg lære at leve med, at det er mig, der bliver overhalet, når jeg futter rundt i mosen.

Klummen “5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Ernæring
Overvægt
Fysisk aktivitet

Sygeplejerskers overvægt - privatsag eller faglig problemstilling?

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for overvægt og sundhedsfremme. Den er baseret på tre sygeplejefortællinger, og hovedbudskabet er, at sygeplejersker bliver nødt til at diskutere overvægt, også inden for egne rækker.

2406-51-01Illustration: Bob Katzenelson

Det er vanskeligt for patienter at se overvægtige sygeplejersker som rollemodeller i en sundhedsfremmesamtale. Det fremgår af tre overvægtige sygeplejerskers fortællinger om deres erfaringer med at tale med patienter om vægtproblemer.

Fortællingerne viser, at sygeplejerskers vægtproblemer ikke er en privat sag. Det er snarere en faglig problemstilling, som sygeplejersker må forholde sig til i det kollegiale samarbejde i klinisk praksis (se boks).

Overvægtige sygeplejerskers troværdighed

En overvægtig patient siger under en sundhedsfremmende samtale til en overvægtig sygeplejerske:

"Hvordan skal jeg kunne tage din vejledning seriøst? Jeg mener, du sidder og fortæller om vigtigheden af fedtfattig kost, hvis man skal tabe sig, og så er du selv rigtig tyk, det er ikke for at være uhøflig, men det kan jeg ikke tage alvorligt."

Sygeplejerskens troværdighed bliver sat på spil, når der ikke bliver sat ord på sygeplejerskens eget vægtproblem over for patienten. Det fører til, at patienten ikke oplever ligeværd i situationen, men i stedet føler sig alene med sit vægtproblem.

Som mennesker har vi samme værdi og er lige meget værd. Og vi er grundlæggende afhængige af hinanden i livets forhold (1). Overføres denne måde at tænke på til sygeplejerske-patient-relationen, betyder det, at ligeværdighed baserer sig på oplevelsen af fællesskab med andre. Udlagt på den måde får patienten vanskeligt ved at opleve den overvægtige sygeplejerske som troværdig, når der er disharmoni mellem det, hun siger, og det, hun viser med sin krop. Overvægtige sygeplejerskers fremtoning medfører, at patienter ikke ser dem som professionelle personer, der er i stand til at hjælpe med at finde ressourcer og handlemuligheder i forhold til vægtreduktion. På den baggrund kommer sygeplejersker til at fremstå, som om de ikke kan handle fagligt ansvarligt i forhold til en sundhedsfremmende indsats. Derved bliver sygeplejerskers egne vægtproblemer en hindring for patienters oplevelse af tillid til sygeplejersken som fagperson med troværdige faglige kompetencer. Patienterne kan se, at sygeplejerskerne ikke efterlever de sundhedsidealer, som patienterne undervises i. Det medfører, at patienterne mangler tillid til sygeplejerskernes faglige viden.  

METODE

Sygeplejerskerne i undersøgelsen er inkluderet ved et uformelt møde i vores kliniske praksis, hvor overvægt var på dagsordenen. Tre overvægtige sygeplejersker fortalte spontant om problemer med at tale med patienterne om deres vægtproblem. Sygeplejerskernes fortællinger er herefter nedskrevet og analyseret. Fortællingerne bidrog til at få fokus på relationen og tilliden mellem sygeplejersken og patienten i den sundhedsfremmende samtale, hvor patienten oplevede sygeplejersken som magtfuld og utroværdig.

Sygeplejerskers vægtproblemer
"Overvægtige patienter belaster sundhedsvæsenet" (2). Med 1,7 mio. overvægtige danskere taler Sundhedsstyrelsen om vægtproblemerne som en folkesygdom. Ca. 400.000 karakteriseres som fede (3). Både sundhedspolitisk og sundhedsfagligt rettes opmærksomheden mod følgevirkninger af overvægt.

Sygeplejersker følger den negative vægtudvikling i samfundet. En livsstilsundersøgelse fra 1993 baseret på 23.200 sygeplejersker viser ud fra BMI-målinger, at 22,7 pct. er overvægtige, og 5,2 pct. kan karakteriseres som direkte fede. En followup i 1999 viser, at 89,9 pct. forbliver overvægtige, og 17,3 pct. af de normalvægtige fra 1993 er overvægtige i 1999 (4).

Dem og os

En forudsætning for at kunne forholde sig til andre mennesker med samme sundhedsproblem er, at man kan forholde sig til sig selv. En vigtig tilgang til sygeplejerskers sundhedsfremmende samtaler med patienter er derfor, at sygeplejerskerne er på det rene med deres eget vægtproblem og er i stand til at forholde sig til, hvad deres egen overvægt kan betyde i en sundhedsfremmende samtale med patienter med vægtproblemer. Sygeplejersker vil i særlig grad fremstå som troværdige, hvis de i den sundhedsfremmende samtale kan sætte deres egen overvægt i tale.

Idehistoriker Dorte Jørgensen taler om fænomenerne "dem" og "os," som er hinandens modsætninger (5). Hvis denne skelnen overføres på den sundhedsfremmende samtale mellem en overvægtig sygeplejerske og en patient, kan sygeplejersken med vægtproblemer betragte patienten med vægtproblemer som "dem." Derved undlader hun at forholde sig til sig selv og det vægtproblem, som hun og patienten er fælles om at have. At sygeplejersker ikke forholder sig til deres eget vægtproblem, ses bekræftet af den sparsomme debat, der er om overvægtige sygeplejersker. (6).

Skyld og skam

Overvægt kan være behæftet med skyld og skam. Følelser, der er med til at forklare, at sygeplejersker ikke taler med patienter om deres egen overvægt. Hvis sygeplejersken undlader at tale om overvægt med de overvægtige patienter, slipper hun for at blive konfronteret med sin egen overvægt. Det placerer overvægtige sygeplejersker i et fagligt dilemma, hvis det er personlige hensyn, som får dem til at undlade at tale om overvægt. De lever derved ikke op til deres faglige ansvar med en forpligtigelse til at gøre patienterne opmærksomme på de risici, der er forbundet ved overvægt.

Skal sygeplejersker tale om egen overvægt?

Sygeplejerskens troværdighed er væsentlig i en sundhedsfremmende samtale. Derfor kan det diskuteres, om overvægtige sygeplejersker overhovedet kan indgå i sundhedsfremmesamtaler om overvægt. Psykolog Elisabeth Arborelius, der har arbejdet med sundhedsfremme og patienters livsstil, mener, det kan være hensigtsmæssigt, at sundhedsprofessionelle kommenterer deres egen overvægt for at virke troværdige.

Sundhedsprofessionelle behøver ikke nødvendigvis altid at være et forbillede for patienterne, men de skal være troværdige (7). Det er sygeplejersken, der har en faglig kompetence, som kan medvirke til at skabe nye muligheder for patienter med overvægt i den sundhedsfremmende indsats. Derfor kan det af patienten opfattes som utidig indblanding, hvis sygeplejersken bringer egne sundhedsproblemer ind i patientsamtalen.

"Når det af de tre sygeplejefortællinger fremgår, at det ikke virker fremmende for sundhedssamtalen, at sygeplejersken er overvægtig, betyder det så, at den overvægtige sygeplejerskes normalvægtige kollega skal overtage den sundhedsfremmende samtale med overvægtige patienter?"

"Vil det medføre et stigende antal opgaver for ikke-overvægtige sygeplejersker?"

"Kan undervægtige sygeplejersker vejlede overvægtige?"

"Hvordan vil det være som overvægtig sygeplejerske at blive konfronteret med at være utroværdig i sundhedsfremmesamtaler og i den forbindelse få frataget arbejdsopgaver?"

"Hvordan vil det være som normalvægtig sygeplejerske at skulle forholde sig til en overvægtig kollegas troværdighed?"

Det er diskussioner, som ikke kan undgå at påvirke følelserne blandt sygeplejersker.

Fremtidens rollemodel

Vi har beskrevet sygeplejerskers vægtproblemer i patientens optik. Overvægt har også politisk bevågenhed i Regeringens Folkesundhedsprogram (3).

I 1999 så daværende sundhedsminister Carsten Koch (S) sygeplejersker som rollemodeller under overskriften "Røgfri rollemodeller" i forhold til rygeafvænning. Røgfri sygeplejersker blev set på som uundværlige rollemodeller og medspillere i den sundhedsfremmende indsats for Rygestop (8). Hvis der sættes lighedstegn mellem rollemodeller i forhold til rygning og overvægt, vil det betyde, at ikke-normalvægtige skal på slankekur for at blive rollemodel i den sundhedsfremmende indsats mod overvægt.

En tanke, som ikke ligger fjernt fra virkeligheden. Et stigende antal virksomheder retter opmærksomheden mod at styrke arbejdsmiljøet gennem sund kost og motion for de ansatte. I sygeplejerskers arbejdsmiljø kunne sund kost og motion blive et personalegode med den sidegevinst, at sygeplejersker som normalvægtige rollemodeller kan fremstå som troværdige over for patienter med vægtproblemer.

Fremtidens sygehusvæsen vil være røgfrit og kostreguleret. Der vil ikke kun være en rygepolitik for de ansatte i sundhedsvæsenet, men også en kostpolitik.

Helen Frost er ansat i Odense Kommune.
Marie Jørgensen er oversygeplejerske på Sct. Hans Hospital, Lise Hounsgaard er ansat som adjunkt i Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Litteratur

  1. Martinsen K. Omsorg, sykepleie og medisin. Oslo:TANO; 1989.
  2. Havemann L. Overvægtige patienter belaster sundhedsvæsenet. Sygeplejersken 2003;(38):6.
  3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010: Regeringen; 2002.
  4. Simonsen MK. Body Mass Index og selvvurderet helbred - en prospektiv kohorteundersøgelse, der belyser effekten af ændring i vægt på ændring af selvvurderet helbred blandt sygeplejersker. København: MPH nr. 153: Master of Public Health, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; 2005.
  5. Jørgensen D. Viden og visdom. Frederiksberg: Det Lille Forlag; 1. oplag; 2002.
  6. Overgaard D. At leve med overvægt - en undersøgelse af overvægtiges levede erfaringer I: Skrift-serie fra Danmarks Sygeplejehøjskole ved Aarhus Universitet; 1998:56.
  7. Arborelius E. Hvorfor gør de ikke som vi si'r? Ringkøbing: Sundhedsfremmeafdelingen; 2002. Koch C. Røgfri rollemodeller. Sygeplejersken 1999;(14):22.
ENGLISH ABSTRACT

Frost H, Jørgensen M, Hounsgaard L. Nurses' obesity - a private matter or a professional issue? Sygeplejersken 2006;(24):50-2.

Three obese nurses talk about their experience talking to patients with a weight problem. Patients find it difficult to regard obese nurses as role models in relation to conversations about health promotion.

Weight problems are not a personal matter, but rather a professional issue to which nurses in clinical nursing practice must relate.

Obese patients do not trust nurses with a weight problem and experience disharmony between what the nurses say and what they demonstrate with their own bodies.

This begs the question: Does a nurse have to be of average weight to engage in health-promotional interviews with obese patients? Will the hospital service of the future have both a smoking policy and a dietary policy for its staff?

Key words: Obese nurses, health promotion, credibility.

Emneord: 
Overvægt

Et udrykningskorps kan lette byrden

Tungt speciale. Trods stadig flere svært overvægtige patienter mangler mange sygehuse og kommuner viden om, hvordan de håndterer denne patientgruppe. Et udrykningskorps kan være en del af løsningen.

2206-23-01Foto: Thomas Tolstrup

Et halvt år. Så lang tid tog det medarbejderne i Brønderslev Kommune at lægge en slagplan for, hvordan kommunen kunne tilbyde passende pleje og omsorg til en 400 kilo tung borger, der var blevet udskrevet fra sygehuset. Kommunen stod nemlig helt på bar bund, når det kom til spørgsmål om bl.a. hjælpemidler, transport, akut hjælp, træning og særlige sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til personer med svær overvægt.

"Den forflytnings- og plejeerfaring, kommunen havde, var faktisk lig med nul. Men med en stor og fælles indsats internt mellem bl.a. visitator, terapeuter og plejepersonale fik kommunen etableret en fornuftig løsning med fremadrettede mål for borgeren," fortæller fysioterapeut Mona Holm Sørensen fra Nordjysk BST.  

Sjældent møde

Hverken personale eller borger kan dog være tjent med en sagsbehandlingstid på et halvt år, mener Mona Holm Sørensen. Hun går derfor med tanker om et tværfagligt udrykningskorps med speciale i forflytning af overvægtige patienter.

"Selvom antallet af svært overvægtige danskere stiger, møder vi, sygehusene og plejepersonalet i landets kommuner langtfra sådanne patienter hver dag, men måske højst en-to gange i karrieren. Der er ingen, der når at blive eksperter, og ressourcerne bliver ikke brugt godt nok på den måde," siger Mona Holm Sørensen.

Sparsom viden

Mona Holm Sørensen forestiller sig, at udrykningskorpset skal operere på tværs af kommunale, og nok også regionale, grænser og rykke ud og instruere og vejlede de lokale sagsbehandlere og plejepersonalet, når de står ansigt til ansigt med en svært overvægtig bruger. Derved sikres patienten bedst mulig hjælp hurtigst muligt, mens plejepersonalet hurtigt får kendskab til de rigtige arbejdsteknikker, så arbejdsskader undgås.

Udrykningskorpset med speciale i overvægt er stadig blot tanker. Men inden længe holder arbejdsmiljøkontorerne i Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune og Nordjysk BST et møde, hvor Mona Holm Sørensen vil tage udrykningskorpset med som punkt på dagsordenen. Og interesserede fra andre landsdele er meget velkomne til at henvende sig:

"Vores viden er stadig sparsom, og det gælder om at få samlet den, der er."

Emneord: 
Overvægt

Århus Kommune tager konsekvensen af tunge borgere

Overvægtspolitik. Der skal bygges større ældreboliger, så der bliver plads til de overvægtige plejekrævende borgeres senge og kørestole. Personalet skal have viden og hjælpemidler til rådighed. Det er nogle af elementerne i Århus Kommunes nye politik for forflytning af overvægtige borgere.

2206-20-02Foto: Tomas Tolstrup

Århus Kommune oplever ligesom andre af landets kommuner et stigende antal overvægtige blandt de borgere, der skal have hjælp af hjemmeplejen. Nu har Århus Kommune taget konsekvensen og vedtaget et sæt retningslinjer for træning og pleje af svært overvægtige borgere.  

Retningslinjerne sikrer, at man ikke skal udsættes for uacceptable arbejdsstillinger og bevægelser, og at der ikke er for tunge løft. Det betyder, at der i nogle tilfælde skal være 3-4 hjælpere ude hos den samme borger. Der skal være hjælpemidler til rådighed, der kan klare 300 kilo eller mere. Ved fremtidigt byggeri skal der tages højde for overvægtige borgere. De almindelige plejeboliger er f.eks. kun beregnet til senge, der er højst 1 meter brede. Døråbningerne kan kun klare en almindelig størrelse kørestol.

På alle lokalcentre i Århus Kommune skal ledelsen sikre, at der udarbejdes lokale retningslinjer og handleplaner for, hvordan man håndterer overvægtige personer mht. forflytning og pleje.

Emneord: 
Overvægt