Fagligt samarbejde halverer antibiotikabrug på plejecentre

Halvering af antibiotikabrug

 

Ældre på danske plejecentre er blandt de patientgrupper i Europa, som oftest får antibiotika. Halvdelen af behandlingerne gives mod urinvejsinfektioner, men undersøgelser har vist, at mange medicineres unødigt.

Et samarbejdsprojekt mellem Herlev og Gentofte Hospital, Frederikssund og Gentofte kommuner har dog på kort tid formået at nedbringe brugen af antibiotika markant. Siden projektets opstart i 2017 har tre eksperter fra hospitalets Klinisk Mikrobiologisk

Afdeling undervist knap 500 sygeplejersker og sundhedspersonale på i alt syv plejecentre i infektioner, smittespredning og antibiotika.

Imens projektet stod på, blev antallet af antibiotikaordinationer mod urinvejsinfektioner på plejecentrene næsten halveret. Projektleder Jette Nygaard Jensen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital er meget glad for resultatet.

”Selvom vi havde forventet, at antibiotikaforbruget kunne reduceres, er vi alligevel overraskede over det gode resultat. Vi har været imponerede over engagementet hos personalet på plejecentrene, ligesom de kommunale hygiejnesygeplejersker har ydet en kæmpe indsats for at omsætte viden til praksis,” siger hun.

Jette Nygaard Jensen understreger, at netop sygeplejersker spiller en central rolle i den forebyggende pleje.

”Det er sygeplejerskerne og sundhedspersonalet, der er tættest på borgerne, og som er de første til at opdage symptomerne. Med den rette viden kan de medvirke til, at brugen af antibiotika holdes nede,” siger hun.

Læs Trialog om urinvejsinfektioner i Fag&Forskning 1/2019

Eksperter fra Herlev og Gentofte Hospital har undervist sygeplejersker og sundhedspersonale på syv plejecentre i forebyggelse af urinvejsinfektioner. Som resultat er forbruget af antibiotika faldet markant.
10
2019
7
Aktuelt
Antibiotika
Patient
Plejecenter
Tværfaglighed
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Patient
Tværfaglig
Ældrepleje
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Skiftedag: "Plads til alle på regnbuehjemmet"

Kristine Bækhøj
Title

Kristine Bækhøj, 34 år.

Nyt job: 4. april, det kommunale plejehjem Slottet på Nørrebro i København. Slottet har en regnbueprofil med særligt fokus på lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner – LGBT-personer. Hun og medarbejderne har derfor tilegnet sig LGBT-kompetencer, så beboerne ikke får oplevelsen af at skulle springe "ind i skabet".

Kom fra: 1 1/2 år i projektstillingen "Kom Trygt Hjem" under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Her arbejdede hun med overgange fra region til hjemmepleje.

"Det bliver mere og mere vigtigt for mig, at folk ender deres dage et sted, hvor de bliver passet på og føler sig set og hørt – uagtet køn, religion og seksualitet. Der må på ingen måde forskelsbehandles. Og det er vi gode til at have fokus på her på Slottet. Mange af de ældre har levet i en tid, hvor deres seksualitet var gemt af vejen, fordi den var kriminaliseret og ringe anerkendt. Men her på Slottet kan vi rumme dem som de mennesker, de er.

Jeg har arbejdet meget med misbrug-ere. Det er enormt spændende. Men det er vigtigt at prøve noget forskelligt, og da jeg aldrig rigtig har arbejdet med ældre, blev jeg hurtigt interesseret, da jeg så stillingen. Der er meget instrumentel sygepleje her. Det er spændende og godt at blive styrket i. Og så er det sjovt, at det er et plejehjem – også et for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Det twister det lidt og gør, at der kan være andre fokusområder, vi skal tænke på i omgangen med beboerne. Vi går f.eks. op i, at seksualitet ikke er et tabu.

Når man starter her, kommer man derfor også på et kursus, hvor vi lærer om problematikker, der kan opstå, og fordomme, LGBT-folk møder i samfundet. Nogle lesbiske kvinder får f.eks. ikke tilbudt screening for livmoderhalskræft eller HPV-vaccine af lægen, selvom de også er udsat for at få HPV-virus og livmoderhalskræft. Vi taler også om, hvordan man tiltaler transpersoner. Men plejen er ikke anderledes end på andre plejehjem. Jeg har mange forskellige opgaver lige fra at tilrettelægge sygepleje og rådgive assistenter til kvalitetssikring og deltagelse i konferencer.

Hver onsdag har vi "Regnbuestund", hvor LGBT-beboere fra Slottet og de øvrige plejehjem i områ-det samles om emner som film og foredrag. Og vi er med i Copenhagen Pride. Det betyder meget for Slottets LGBT-beboere at bo her og være i et fællesskab med ligesindede.

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere

Min interesse har alle dage været socialt udsatte. Jeg har arbejdet med stofmisbrugere i Fixelancen, i det lægeordinerede herointilbud Valmuen og med en blandet skare af folk i den sociale hjemmepleje. Det er enormt vigtigt, at de, der er på samfundets bund, eller af den ene eller anden årsag har svært ved at navigere indenfor samfundets rammer, har nogen, der respekterer dem og taler deres sag. For alle kan få brug for hjælp og sygepleje i løbet af livet, og alle har ret til samme behandling. Her på Slottet bliver der heller ikke gjort forskel. Vi gør meget ud af at udstråle, at man kan komme til personalet og tale om alt – også seksualitet. Der er plads til alle på regnbuehjemmet."

 

Kristine Bækhøj har længe kæmpet de udsattes sag – bl.a. som sygeplejerske for heroinmisbrugere. I dag har hun sin gang på Slottet, Danmarks eneste regnbueplejehjem for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner – LGBT-personer.
61
2018
13
I HVERT NUMMER
Plejecenter
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Jobsøgning
Plejehjemssygepleje
Web article 

Fem minutter med... Tina Skovsager Stokbæk

Tina Skovsager StokbækHvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

"Mens jeg gik i folkeskole, havde jeg nogle sommerferiejobs på det lokale plejehjem og syntes, det måtte være spændende at være sygeplejerske."

Hvad var dit første job?

""Aftenvagt på Nyremedicinsk Afdeling på Odense Sygehus."

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for hjemmeplejen?

"Jeg kan godt lide det kreative element. Som hjemmesygeplejerske skal du have det til at fungere med de ting, der er på det sted, du er."

Hvem har du lært mest af i din karriere?

"Mine utrolig dygtige kolleger på min første arbejdsplads, Nyremedicinsk Afdeling. Jeg er sådan en, der gerne kaster mig ud i det, der er svært, og de gav mig plads til at tage teten, samtidig med de altid stod lige bagved og var klar til at gribe mig. Det var enormt trygt, og de lærte mig at stå på egne ben."

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

"Det er en, der har overblik og er god til at lære fra sig. At man er empatisk og god til at lytte til kollegerne og – i mit tilfælde – plejecenterbeboerne."

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

"Det er vigtigt, at man er tryg ved de opgaver, man skal udføre, og derfor skal du stille krav til at blive oplært, selv om det kan være svært, når der er så travlt. Og du skal huske, at du bringer din personlighed og måske nye tanker ind, som vi erfarne respekterer og sætter pris på."

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

"Når beboerne og deres pårørende har det godt, føler jeg, jeg har udført en god sygepleje. Det vil sige, at de føler sig velorienterede og trygge ved de ting, der sker. Vi har f.eks. rigtig mange, som skal væk fra denne verden, og det er afgørende, når både beboere og pårørende oplever, at den sidste tid forløber på deres præmisser."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

"At gennemskue regler og paragraffer på sundhedsområdet. Faget er så bredt, og derfor ligger der rigtig mange vejledninger eller retningslinjer … f.eks. hvad kan uddelegeres, og hvad kan overdrages til andre faggrupper … at se ind i alt det kan være en udfordring."

Hvad kan holde dig vågen om natten?

"Ikke mit arbejde. Men hvis mine børn eller børnebørn ikke har det godt, kan det godt holde mig vågen. Som ung sygeplejerske kan jeg godt huske de nætter, hvor jeg kunne gruble over, om der var noget, jeg havde glemt at skrive eller få sagt videre. Når jeg går hjem fra arbejde i dag, går jeg hjem."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"Siden 2015 at have været en del af projekt centersygeplejersker i Odense Kommune. Det har været et forløb med op- og nedture, men godt at det lykkedes. Som sygeplejersker arbejder vi sammen i grupper i stedet for at sidde alene med en leder. I starten var vi en gruppe på fire sygeplejersker til 10 plejecentre, nu er vi otte til seks plejecentre. Det er jeg stolt af."

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle  det så være?

"Bedre koordinering mellem sygehuse og hjemmepleje. Der sker stadig mange fejl, både når folk skal indlægges og udskrives, som ikke er optimale og ikke til gavn for patienterne. Og det er ærgerligt, den kommunikation ikke er bedre. Selv om man har arbejdet på det længe, er der aldrig kommet en fantastisk løsning."

Hvor ser du dig selv om fem år?

"Som centersygeplejerske. Jeg er landet på en god hylde og kan stadig se masser af god udvikling i det."

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

"I takt med at de bliver dygtigere og mere effektive til at operere på sygehusene, vil mere rykke hjem til folk selv. Det vil give sygeplejersker flere kompetencer, fordi vi overtager lægefaglige opgaver. Det er en god ting, fordi vi hele tiden bliver dygtigere, og det er en del af samfundsudviklingen."

”Når beboerne og deres pårørende har det godt, føler jeg, jeg har udført en god sygepleje."
7
2018
10
I HVERT NUMMER
Plejecenter
Ældre
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ældrepleje
Magazine tags  Fem minutter med Web article 

Plejemiljøet har betydning for sundhed og trivsel

Arkitektur/Design
Resumé

Der er øget bevidsthed om plejemiljøets betydning for sundheden. Det kommer tydeligt til udtryk i plejeprogrammer, i nationale retningslinjer og standarder, som i dag i højere grad tager højde for aspekter af det fysiske miljøs betydning for god plejekvalitet. Desuden findes der flere forskningsartikler, som understreger betydningen af arkitektur og design.

Et eksempel på ny viden er betydningen af et tilgængeligt og tydeligt plejemiljø, som er let at tolke og forstå. Desuden betydningen af et miljø hvor det er muligt at være privat, og sidst, men ikke mindst et miljø, der er æstetisk tiltalende og viser respekt og hensyn til besøgende.

Hvis ny forskningsviden skal komme patienter og personale til gode, kræver det, at den implementeres i praksis. Et vigtigt udgangspunkt er dialogen mellem repræsentanter for pleje, arkitektur, design og kultur, og at de forskellige bidrag supplerer hinanden ud fra en fælles vision om, hvilke tiltag der fremmer sundhed og trivsel. I artiklen diskuteres, hvordan de forskellige aspekter i miljøet påvirker hinanden og skal ses i en sådan sammenhæng.

Miljøets betydning for trivsel og rehabilitering blev fremhævet allerede i 1800-tallet af sygeplejersken Florence Nightingale (1), som mente, at variationsrige, æstetisk tiltalende miljøer med adgang til dagslys og udsigt til naturen stimulerer og hjælper med at holde folk friske. Hendes systematiske arbejde og nøjagtige dokumentation af miljøets betydning viste tydeligt, at miljøets udformning er en del af plejen. Hun var tidlig til at forstå og beskrive betydningen af forskellige aspekter i patientens omgivelser såsom farver, lys og et hygiejnisk miljø, men også den sociale dimension af plejen i form af nærheden til sygeplejersken og interaktion med patienten. Hun påpegede også relationen mellem plejemiljø og patientsikkerhed, og at hver patient fik adgang til frisk luft som bidrag til sundheden.

Respekt for integritet og involvering

Ny viden og udvikling inden for medicin, sygepleje og teknologi bidrager til høj overlevelse inden for en række sygdomme, hvilket igen medfører længere levetid for mennesker verden over. Medicinske fremskridt har også bidraget til bedre funktionalitet og livskvalitet inden for mange områder. En vigtig del af dette arbejde er et plejemiljø, der udformes, så det giver de rette forudsætninger for behandling, rehabilitering, gode møder mellem patient, pårørende og personale og en sikker og sundhedsfremmende pleje.

Det er i dag tydeligt, at miljøet på sygehuse, plejehjem og i hjemmet for dem, der stadig kan plejes der, skal designes med udgangspunkt i patientens og de pårørendes behov, og at miljøet skal være præget af respekt for integritet og involvering. Vi mangler dog stadig evidensbaseret viden om, hvordan dette bedst kan ske.

Arkitektur/Design
Caption 
Silvia Bo er designet, så beboerne føler sig hjemme og trygge. Ved hjælp af stærke farvekontraster fremtræder sofaen mod baggrunde og gulvet, så man lokkes til at sætte sig og …
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Fysisk miljø skal understøtte personalets indsats

Forskning viser, at miljøer, der er designede med udgangspunkt i brugerens behov, har en positiv indvirkning på sundheden (2). Det handler både om det fysiske og det psykosociale miljø, og hvordan de interagerer med hinanden. Ved sygdom er vi afhængige af støtte, både fra de mennesker, vi omgiver os med, og af selve de omgivelser, vi befinder os i. På trods af individuelle behov er der også generelle faktorer at tage hensyn til. Det handler om, at miljøet både skal være roligt med mulighed for at være privat og samtidig have plads til sociale relationer og aktivitet (3).

F.eks. ved vi, at miljøer, der opleves som indbydende, med nærhed til personalet og et logisk rumligt design, fremmer genkendelse, tryghed og omtanke. Valgmuligheder i et fleksibelt miljø er vigtige for vores behov for både at kunne trække os tilbage for at hvile og samtidig være sociale med andre, når det passer os. Naturens helbredende kraft er meget omtalt, og praktiske eksempler på dette er, at man i dag på en helt anden måde end tidligere lægger stor vægt på udsyn til naturen fra patientstuen eller boligen og mulighed for at kunne nyde naturen fra balkoner, terrasser og haver. Men det er ikke nok, at der er en have – det skal være let at komme ud i den, når man har lyst, uden at være nødt til at bede om hjælp. Et rehabiliterende miljø omfatter både personalets formelle kompetence og deres reelle evner til at motivere til sundhed. Det fysiske miljø skal understøtte personalets indsats.

Behov for et støttende miljø er forskellige

Når vi bliver afhængige af andre på grund af sygdom, fremgår det tydeligt, hvor vigtigt miljøet omkring os er. Hvis vi f.eks. får nedsat syn på grund af en infektion, en ulykke eller høj alder, mærker vi hurtigt konsekvensen af dette i hverdagen, hvor det påvirker vores trivsel. Det omgivende miljø kan kompensere for dette via bevidst implementering af gode lysforhold og en kontrastrig farvesætning, som kompenserer for den funktionsnedsættelse, det nedsatte syn medfører.

Forskning understreger vigtigheden af at designe plejemiljøet, så det giver en følelse af et hjem via en indbydende entré, hvor besøgende mødes af omtanke både i designet og i interaktionen med personalet. Betydningen af en atmosfære af gæstfrihed er også blevet fremhævet, f.eks. via et bord, der er dækket med en god kande varm kaffe og flot porcelæn, så man frit kan drikke kaffe, når man har lyst. Sidst, men ikke mindst er muligheden for at vælge, hvornår man har lyst til at være social og interagere med andre eller nyde ensomheden og muligheden for selvfordybelse af stor betydning for trivslen (4).

De forskellige former for pleje uden for sygehuset er i hastig vækst. Det gælder for primærplejen, dvs. at plejen flytter tættere på patienterne med modtagelser og hjemmesygepleje, og for den integrerede pleje, som omfatter sygehuspleje, dagcenter og primærplejen (5), samt det faktum, at det private hjem har udviklet sig til at være et betydningsfuldt sted til avancerede plejeindsatser.

Dette får konsekvenser for det fysiske miljø, da et professionelt teamarbejde skal kunne ske på en patientsikker måde. Der skal udvises hensyn i to aspekter; dels skal det private hjem respekteres som det sted til socialt samvær og privatliv, som det faktisk er, og dels skal det samtidig udgøre arbejdsmiljøet for det professionelle plejeteam med behov for en stadig højere grad af medicinsk-tekniske apparater. Inden for kommunens plejevirksomhed taler man om vigtigheden af små plejehjem til fremme af kontinuitet, relation, personlige møder og en hjemlig følelse.

Personcentreret design af plejemiljøet er væsentligt

Personcentreret pleje er kendetegnet ved, at man lægger stor vægt på relationer mellem mennesker, og at man udviser ægte interesse for at lære hinanden at kende (6). Planlægningen af et personcentreret miljø tager udgangspunkt i, at man inden for rammerne af en livshistorie deler, hvad personen vælger og bedømmer som betydningsfuldt i sammenhængen. Det forudsætter, at der findes en interesseret modtager, som lytter til patientens information om, hvad der er besværligt i miljøet, og som har mandat og vilje til at foretage tilpasninger i miljøet.

Tanker omkring personcentrering blev fremsat allerede i starten af 1960’erne af Carl Rogers, filosof og forsker, som mente, at den person, som søger hjælp, er ekspert i sig selv, og terapeuten fremmer personens selvindsigt (7). Disse tanker blev videreudviklet inden for ældre- og demensplejen af Kitwood (8), psykolog og forsker, som mente, at personcentrering bygger på den værdi, et menneske tillægges af andre i social sammenhæng og i relationer, hvilket forudsætter respekt og tillid.

En af pionererne, når det gælder om at prøve at forstå betydningen af, at miljøet imødekommer og støtter alle personers unikke muligheder, var Powell Lawton. Han var forsker i samfundsmedicin og udviklede The Ecological Model of Aging (9) i begyndelsen af 1970’erne.

Lawton mente, at muligheden for at bruge sine mentale evner, udføre daglige aktiviteter og føle et engagement for at være med i forskellige aktiviteter alene eller sammen med andre, er en del af den enkeltes personlige kompetence, som har stor betydning for oplevelsen af sundhed og velvære. Lawton mente desuden, at der er en direkte relation mellem muligheden for at udnytte sin personlige kompetence og den støtte eller forhindring, som omgivelserne udgør. I hvor høj grad det er lykkedes at tilpasse omgivelserne til personlige forudsætninger, kommer til udtryk som velvære og selvstændig adfærd eller som afhængighed.

Arkitektur/Design
Caption 
Køkken og spisebord understøtter selvstændighed og trivsel ved at have faste stole og god belysning.
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Forudsætninger i miljøet med betydning for velværet

Fysiske forudsætninger i miljøet kan have stor betydning for velværet ved at bekræfte og respektere patientens behov. På en enestue er det nemt at arrangere, at dem, der er morgentrætte, får lov til at hvile lidt længere, samt at dem, der har svært ved at sove, kan have lampen tændt, selvom det er sent. På samme måde giver enkeltværelser mulighed for ro på afdelingen, så man kan hvile, lytte til musik og føre private samtaler, og der kan dokumenteres sammen med patienten.

Måltidsmiljøet er et andet område, der har betydning for rehabilitering. Det kan være en befrielse ikke at være nødt til at spise sammen med andre, hvis funktionsnedsættelser betyder, at man risikerer at spilde. Kvalme efter cytostatikabehandling kan blive et stort problem, hvis middagen skal spises til lugten af stegt mad og kraftige dufte. Men et stimulerende måltidsmiljø i godt selskab kan også have en positiv effekt, hvis man er deprimeret og har nedsat appetit.

Det kan opleves som respektløst og nonchalant at befinde sig i et fragmentarisk forvirrende miljø, når man er afhængig af andre på grund af sygdom. Også tidligere oplevelser inden for plejen kan skabe positive eller negative forventninger og oplevelser af miljøet. Hvis det sidste besøg i en modtagelse skete i flotte, hygiejniske lokaler i et professionelt og varmt møde med personalet, er det den forestilling, vi har med i bagagen ved lignende situationer. Hvis grunden til besøget på sygehuset er akut, har rummets design sandsynligvis mindre betydning, end hvis det drejer sig om at hjælpe et familiemedlem med at flytte ind på et plejehjem.

Forskning i plejemiljøets betydning er i vækst

Forskning inden for plejemiljøet er i kraftig vækst og i fokus i både pleje og arkitektur på nationalt og internationalt plan. Miljøet er en central del af plejen, uanset om det handler om intensive og højteknologiske miljøer, den psykiatriske afdeling eller ældreboliger. Vi taler om miljøet ud fra to supplerende perspektiver, det fysiske og det psykosociale, hvor forskningen omfatter begge dimensioner i form af rummet, hvor vi befinder os, og de forventninger, relationer, aktiviteter og møder, vi har med mennesker der.

Farver, lys, lyd, symboler og æstetik har betydning for, hvordan vi oplever miljøet omkring os, og natur, udsigt og kunst i miljøet studeres i relation til oplevelsen af et personcentreret pleje- og arbejdsmiljø (3).

Ny viden fra forskning skal dog afprøves, evalueres og implementeres. Ved at evaluere effekten af et bevidst design af den ind- og udvendige arkitektur samt farve- og lyssætning kan vi føje flere aspekter til vores viden om, hvilke strategier der balancerer mellem patienters behov og krav. Hvis det skal lykkes, kræves der et flervidenskabeligt og grænseoverskridende samarbejde, hvor der tages udgangspunkt i fælles vurderinger.

Arkitektur/Design
Caption 
Silvia Bo i Stockholm er et bosted tilpasset par, hvor den ene part er dement.
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Interessen for udvikling af støttende miljøer vokser

Der er stadig større interesse for etablering af støttende plejemiljøer, og det omfatter både fysiske og psykosociale aspekter (10). Det fysiske miljø handler f.eks. om rummets størrelse, møblement og farver samt faktorer som lyd, lys og temperatur (11). Det psykosociale miljø omhandler menneskers oplevelser af at være i miljøet og kan variere fra person til person afhængigt af tidligere erfaringer og vurderinger (12). Ting i omgivelserne, der kan genkendes, f.eks. smukke blomster og kunst, kan bidrage til en følelse af kontrol og hjemlighed (13).

Høj alder er ofte forbundet med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser som nedsat syn og hørelse (14). Svigtende helbred og funktionsevner påvirker muligheden for at klare basale hverdagsaktiviteter og er medvirkende årsag til, at ældre flytter i plejebolig (Socialstyrelsen, 15,16). Det medfører, at mange personer, som bor i plejebolig i dag, har flere funktionsnedsættelser og diagnoser med stor betydning i hverdagen (16,17). Det er derfor en stor udfordring at skabe plejemiljøer, som er støttende for personer med forskellige slags funktionsnedsættelser, da personer med svigtende helbred ofte tilbringer hoveddelen af deres tid i plejeboligen (18).

Bevidst udformet fysisk miljø kan have en positiv effekt

Et bevidst udformet fysisk miljø kan støtte ældre med svigtende helbred og have en positiv effekt på deres helbred og trivsel (19). Studier har vist, at aspekter i miljøet som f.eks. tilstrækkelig belysning og sikre gangveje kan gøre det lettere for de ældre selvstændigt at bevæge sig, hvor de vil (20,21). Et eksempel på, hvordan man kan støtte ældres muligheder for at komme rundt og orientere sig, er at bruge farver og symboler i dagligstuer og spisesal. Samtidig er det værd at bemærke, at adgang til naturen har en positiv effekt på ældres oplevelse af tilværelsen (22,23,24,25). Andre eksempler er brug af små boliger, som giver en følelse af et hjem og bidrager til sociale relationer og aktiviteter hos personer med demens (26,27).

Ingen evaluering efter ibrugtagning

På trods af at vi i dag har en del viden om det fysiske miljøs betydning for ældre, ved man ikke så meget om ældreboligens designkvalitet, delvist fordi de ikke er blevet evalueret efter, at de er taget i brug. Derfor sker der heller ingen tilbagemelding til de professioner, der er involverede i planlægning og opførelse af plejeboliger. Der mangler derfor viden om, hvordan det fysiske miljø fungerer i praksis, og hvordan faktorer i miljøet kan opfylde behov hos de ældre, der bor der. En af årsagerne til dette kan være en begrænsning i antallet af valide metoder til at vurdere kvaliteten af det fysiske miljø i plejeboliger (28).

Arkitektur/Design
Caption 
Soveværelset er indrettet med diskrete farver uden mønstrede tapeter for at skabe fred og ro.
Attribution 
Foto: Yanan Li/Silviahemmet
Forskningsprojekt undersøgte kvaliteten

Der er gennemført et forskningsprojekt med det formål at undersøge forholdet mellem kvaliteten af det fysiske miljø i plejeboliger og trivsel og aktiviteter. Indledningsvist foretog vi en oversættelse og kulturel tilpasning af et engelsk instrument, the Sheffield Care Environment Assessment Matrix (SCEAM) (29), som vurderer kvaliteten af det fysiske miljø i plejeboliger. Processen resulterede i et valideret og reliabilitetstestet instrument (30).

Instrumentet, den svenske version af the Sheffield Care Environment Assessment Matrix (S-SCEAM), er baseret på personcentrering og indeholder aspekter i det fysiske miljø, som har stor betydning for ældre. F.eks. måles det, i hvilken udstrækning boligen understøtter de ældres tryghed, sikkerhed, trivsel og privatliv. Aspekter i miljøet, som støtter personer med kognitive funktionsnedsættelser, er et andet eksempel, og det kan handle om, at miljøet er nemt at forstå i form af tydelige skilte, farvekontraster eller andre referencepunkter.

Store variationer i kvaliteten af det fysiske miljø

I projektet blev der indsamlet data om 20 svenske plejeboliger med varierende bygningsudformning, byggeår, organisationsform og geografisk placering. Der blev anvendt flere forskellige dataindsamlingsmetoder, f.eks. spørgeskema, interview og observationer, og S-SCEAM bruges til at bedømme fysiske miljøaspekter. Resultatet viste, at der var store variationer, hvad angår kvaliteten af det fysiske miljø, ifølge vurderinger med S-SCEAM, både plejeboligerne imellem og i en og samme bolig (31).

I de fleste boliger var de private lejligheder godt tilpassede til de ældres behov med skridsikre gulvmaterialer, armstøtter på badeværelser og mulighed for at have personlige møbler og andre ting med hjemmefra. Derimod var der mangler i designet udendørs, og flere boliger havde hverken have eller udeplads.

Debat
  • Se på jeres arbejdsplads med patient- eller beboerøjne. Hvordan vil I beskrive det, I ser?
  • Hvordan vurderer I miljøet i forhold til venlighed, trivsel og sundhedsfremme?
  • Hvad kan efter jeres mening fremme fysisk og psykosocial trivsel i miljøet?

Mange af plejeboligerne havde en god standard, når det gælder sikkerhed og lysindfald, men havde begrænsede muligheder for, at de ældre kunne være private i dagligstuer og spiserum, hvor både beboere, besøgende og personale passerer forbi.

Projektet har også genereret mere viden om forholdet mellem fysisk miljø og ældres aktiviteter. I to plejeboliger blev disse faktorer studeret ved hjælp af flere metoder, og resultatet viste, at de ældre en stor del af dagen var alene i lejligheden. Flere faktorer i miljøet viste sig at have betydning for de ældres brug af boligen, f.eks. tærskler og lukkede døre (32).

Overordnet set oplever vi en stigende interesse for og bevidsthed om det fysiske miljøs betydning for god pleje. Det er vigtigt, at der pågår forskning inden for området, at resultatet af forskningen implementeres i designdialog og planlægning, og at nye miljøer vurderes i forhold til, hvordan det fysiske miljø har bidraget til plejeresultatet. Det er først, når dette bliver praksis, at vi kan lære mere om, hvilken gavn det fysiske miljø har for sundhed, trivsel og forebyggelse af skader.

Referencer
  1. Nightingale, F. Notes on nursing. New York: Dover publications: (Original 1860)1969.
  2. Ulrich RS. Zimring C, Joseph A, Quan X, Choudhary R. The Role of the Physical Environment in the Hospital of the 21st Century: A once-in-a-lifetime opportunity. Concord, CA: The Centre for Health Design; 2004.
  3. Wijk H (Red). Vårdmiljöns betydelse, Lund: Studentlitteratur; 2014.
  4. Edvardsson, D. Atmosphere in care settings: towards a broader understanding of the phenomenon: Umeå: Institutionen för omvårdnad, Univ.; 2005.
  5. Brovall M, Koinberg I, Falk H, Wijk H. Patients’ experience of important factors in the healthcare environment in oncology care. Int. J of Qualitative Studies on Health and Well-being, 8, Published online Aug 6, 2013.
  6. Ekman I (Red.) Personcentrering inom hälso- och sjukvård. Stockholm: Liber; 2014.
  7. Rogers C. On becoming a person: A therapist’s view of psychotherapy. London: Constable; 1961.
  8. Kitwood T. Dementia reconsidered – The person comes first. London: Open University Press; 1997.
  9. Lawton MP. Competence, environmental press, and the adaptation of older people. I: Lawton MP et al. (red.) Aging and the environment. Theoretical approaches. London: Springer Publishing Company; 1973.
  10. Edvardsson D, Sandman P-O, Rasmussen BH. Sensing an atmosphere of ease: a tentative theory of supportive care settings. Scandinavian Journal of Caring Sciences 2005;(19):344-53.
  11. Harris PB, McBride G, Ross C, Curtis L. A place to heal: Environmental sources of satisfaction among hospital patients. Journal of Applied Social Psychology 2002;(32):1276-99.
  12. Williams AM, Dawson S, Kristjanson LJ. Exploring the relationship between personal control and the hospital environment. Journal of Clinical Nursing 2008;17(12):1601-9. doi: 10.1111/j.1365-2702.2007.02188.x
  13. Edvardsson D. Atmosphere in care settings : towards a broader understanding of the phenomenon: Umeå: Institutionen för omvårdnad, Univ., 2005.
  14. World Health Organization. Good health adds life to years. Global brief for World Health Day 2012.
  15. Socialstyrelsen. Bostad i särskilt boende är den enskildes hem. Stockholm: Socialstyrelsen 2011.
  16. Socialstyrelsen. Tillståndet och utvecklingen inom hälso- och sjukvård och socialtjänst. Lägesrapport 2015. Stockholm: Socialstyrelsen 2015.
  17. Schram MT, Frijters D, van de Lisdonk EH, Ploemacher J, de Craen AJ, de Waal MW, Schellevis FG. Setting and registry characteristics affect the prevalence and nature of multimorbidity in the elderly. Journal of Clinical Epidemiology 2008; 61(11), 1104-12. doi: 10.1016/j.jclinepi.2007.11.021.
  18. Rowles GD, Bernard M. Environmental gerontology: Making meaningful places in old age. New York: Springer 2013.
  19. Joseph A, Choi YS, Quan X. Impact of the Physical Environment of Residential Health, Care, and Support Facilities (RHCSF) on Staff and Residents. A Systematic Review of the Literature. Environment and Behavior 2015, 0013916515597027.
  20. Brawley EC. Environmental design for Alzheimer’s disease: A quality of life issue. Aging and Mental Health 2001;5(2):79-83. doi: 10.1080/13607860120044846.
  21. Marquardt G. Wayfinding for people with dementia: A review of the role of architectural design. HERD: Health Environments Research and Design Journal 2011;4(2):75-90.
  22. Bengtsson A. From experiences of the outdoors to the design of healthcare environments: A phenomenological case study at nursing homes (Doctoral thesis). Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp, Sweden 2015.
  23. Rappe E, Kivelä SL. Effects of garden visits on long-term care residents as related to depression. HortTechnology 2005;15(2):298-303.
  24. Rappe E, Kivelä SL, Rita H. Visiting outdoor green environments positively impacts self-rated health among older people in long-term care. HortTechnology. 2006;16(1):55-9.
  25. Raske M. Nursing home quality of life: study of an enabling garden. Journal of Gerontology and Social Work 2010;53(4):336-51. doi: 10.1080/01634371003741482
  26. Lee SY, Chaudhury H, Lee S. Effect of physical environment of the behaviors of residents with dementia: A comparison between a small-group unit and a traditional care unit. Journal of Civil Engineering and Architecture 2014; vol. 8, no.11 (Serial No 84)):1353-63.
  27. Verbeek H, Zwakhalen SMG, Van Rossum E, Ambergen T, Kempen GIJM, Hamers JPH. Effects of small-scale, home-like facilities in dementia care on residents’ behavior, and use of physical restraints and psychotropic drugs: A quasi-experimental study. International Psychogeriatrics 2014;26(4):657-68. doi: 10.1017/S1041610213002512
  28. Elf M, Nordin S, Wijk H, McKee K. A scoping review of measurement instruments for assessing the quality of physical healthcare environments 2015. Manuscript submitted for publication.
  29. Parker C, Barnes S, McKee K, Morgan K, Torrington J, Tregenza P. Quality of life and building design in residential and nursing homes for older people. Ageing and Society 2004; 24(6):941-62. doi: 10.1017/s0144686x04002387
  30. Nordin S, McKee K, Wijk H. Assessing the physical environment of older people’s residential care facilities: development of the Swedish version of the Sheffield Care Environment Assessment Matrix (S-SCEAM). BMC Geriatrics 2015;15:3.
  31. Nordin S, McKee K, Wijk H, Elf M. Exploring environmental variation in residential care facilities for older people. Health Environments Research & Design Journal 2016. Doi: 10.1177/1937586716648703
  32. Nordin S, McKee K, Wallinder M, von Koch L, Wijk H, Elf M. (2016). The physical environment, activity and interaction in residential care facilities for older people: a comparative case study. Accepted for publication in Scandinavian Journal of Caring Sciences.

Helle Wijk, sygeplejerske, ph.d.

Helle Wijk
Sygeplejerske 1982, docent, ph.d. i geriatrisk medicin 2001, professor i sygepleje ved Göteborgs Universitet 2018, sygeplejerske ved Sahlgrenska Universitetssygehus, Göteborg.

helle.wijk@fhs.gu.se

Foto: Yanan Li/Silviahemmet

Abstract in english

Wijk H.

The care setting as a factor for health and well-being. Fag&Forskning 2018;(3):68-75.

There is now greater awareness of the influence of the care setting on health. This is evidenced by care programmes, national guidelines and standards that increasingly take into account factors in the physical environment which influence the standard of care.

There are now also an increasing number of research articles underlining the influence of architecture and design. One example of the new insights is the importance of an accessible, clearly defined, easily understood care setting, the value of privacy, and last but not least, a setting that is visually appealing and shows respect and regard for visitors. In order for new research evidence to benefit patients and staff, it must be implemented in practice.

One key precondition is dialogue between the representatives of care, architecture, design and culture, and for different inputs to be mutually complementary on the basis of a common vision regarding initiatives conducive to health and well-being. This article discusses how the different factors in the care setting influence each other and must thus be addressed in their mutual contexts.

Keywords: Care setting, patient-centred, health, well-being, supportive setting

 

 

Hospitalsstuer og plejeboliger kan med bevidsthed om betydningen af et sundhedsfremmende miljø indrettes, så det fremmer trivsel, autonomi og en patientsikker pleje.
68-75
2018
3
Fagligt Ajour
Miljø
Plejecenter
Ældre
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Kvalitet i sygepleje
Ældrepleje
Magazine tags  Fagligt Ajour Web article 

Dengang: Tiggergang hver torsdag

Ældrepleje anno 1920
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
En flersengsstue for kvinder ca. anno 1920 i De Gamles By på Nørrebro i København. Før socialreformen i 1933 var ensomme gamle henvist til fattigvæsenet og anbragt på den lokale fattiggård under kummerlige forhold. I København kom de inden 1892 på Almindelig Hospital i Amaliegade, men det blev revet ned, og lemmerne, som de blev kaldt, blev flyttet til bygningerne i Nørre Allé. De gamle, der kunne gå, havde udgangstilladelse hver torsdag, hvor de gik tiggergang for at skaffe nogle skillinger til tobak og brændevin. Fra stedets store køkken blev der også uddelt gratis mad til de familier i kvarteret, der var på fattighjælp. Som regel var det børnene, der hentede maden, for det blev betragtet som en stor skam at være under fattigvæsenet.

En flersengsstue for kvinder i De Gamles By på Nørrebro i København. Før socialreformen i 1933 var ensomme gamle henvist til fattigvæsenet og anbragt på den lokale fattiggård under kummerlige forhold.
32
2018
9
I HVERT NUMMER
Plejecenter
Ældre
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejehistorie
Ældrepleje
Magazine tags  Historisk Web article 

Nu er det nok

ff1-2018_jettebagh
Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken
Storcenter, indkøbscenter, plejecenter. "Et sted, hvor særlige aktiviteter er samlet, ofte en institution hvor der foregår f.eks. forskning, undervisning, behandling eller sportsudøvelse…" Sådan står der, når man søger på ordet center. Engang hed det et plejehjem, nu er det altså et center. Måske i erkendelse af, at det aldrig bliver et hjem. Men vi lader som om. Beboerens hjem siger vi, og ord som respekt og autonomi følger hurtigt efter. Døden i centret er dog forskellig fra døden i et hjem. Og traditionerne, når en beboer er død, er også anderledes.

Tag nu bare Martin. Han er en mand med holdninger, og det demonstrerer han også, da livet er ved at være forbi.

Han er blevet 102 år gammel, og en lungebetændelse raser i hans gamle krop. Han vil ikke behandles. "Nu er det nok", siger han. Børnene tager hans udsagn til efterretning, og Martin dør en tidlig majdag. På plejecentret fortæller personalet familien, at de skal tale med en bedemand- eller kone om bisættelsen, og at de, selv om det lyder lidt ufølsomt, gerne må tømme Martins lille lejlighed senest søndag, så maleren kan komme i gang.

"Der er kø til den sidste station," tænker sønnen.

Familien inviterer kontaktpersonen og de personalemedlemmer, der har lyst, med til bisættelsen. "Det plejer vi aldrig," lyder det fra en i gruppen.

Martins plads for bordenden er tom ved frokosten den dag i maj, beboerne spørger ikke efter ham, og personalet fortæller ikke noget, men beboerne ved, at han er død. Rygtet løber gennem de grågule gange med falmede reproduktioner af Monets åkander. Men ingen lys, blomster eller sang markerer et farvel – og tak – til Martin, som har boet på centret i ni år. Kontaktpersonen, som kendte Martin bedre end de andre, spiller banko med fem gamle kvinder, da Martin for sidste gang er i centrum i den nærliggende kirke fire dage senere.

I centret er der ingen traditioner, da Martin "er gået bort", som en beboer udtrykker det. Personalet vil gerne skåne beboerne fra det hyppige møde med døden, og Martin er på ingen tid retoucheret ud af livet uden eftermæle.

Meget kan nås på to år og otte måneder

Personalet spiller en væsentlig rolle, når en beboer dør. Samtalen om døden, ønsker for begravelsen, behovet for palliation og samarbejdet med familien er måske, måske ikke afklaret med det gamle menneske inden. Og udtrykket en værdig død? Hvordan forstås det af ledelsen, de enkelte medarbejdere og den gamle, og hvordan skal værdigheden udmøntes i handling?

Generelt er beboere i gennemsnit 84 år, når de flytter ind, og de lever i snit to år og otte måneder på et plejecenter. Det er tid nok til at behandle de gamle omsorgsfuldt og skubbe på udvikling og forskning, der kan gavne dem. Samfund og sygeplejersker skal vide mere om, hvad der foregår på plejehjemmene, og mange flere må gerne se en udfordring i at arbejde på et. Det kræver kollegialt fællesskab og efteruddannelse at tiltrække de kvalificerede, men det må være muligt. Det kan ikke være rigtigt, at døden på hospice er luksusudgaven, mens døden på plejehjem foregår på anden klasse.

Eftertanken er en personlig tekst, der kan stille virkeligheden på hovedet og anvende humor og fortællinger i den hensigt at skabe eftertanke.

Litteratur:

  • Nielsen KT. Døden på plejehjem. En Foucault inspireret undersøgelse af diskursen om døden og pleje af døende på danske plejehjem i dette årtusinde. Afdeling for sygeplejevidenskab. Institut for folkesundhed, Aarhus Universitet 2009.
  • Raunkiær M, Thimm H. Livet og døden på plejehjem, in Gerontologi. Aldring og ældre – forskning og udvikling 2008;(3) årgang 24:4-7.
  • Raunkiær M. Forestilling og erfaringer om døden på plejehjem. Klinisk Sygepleje 2010;(1): 51-61.

Enhver, der arbejder med ældre, ved at det er svært at flytte på plejehjem.

  •  I filmen ”Den Sidste Station” fra 2010, sættes der fokus på dette emne gennem et portræt af tre kvinder; Alma, Magna og Elisabeth, og deres meget forskellige oplevelser med det at forlade deres hjem og blive plejehjemsbeboere på Betaniahjemmet, Frederiksberg.

Instruktør: Jacob Jessen, Producer: Julie Sophie Vang, Varighed: 35 min.

Døden på plejehjem. Når et menneske dør på et plejehjem, kan ritualerne omkring dødsfaldet spænde fra ingen til at synge beboeren ud sammen med dem, der kan og vil.
7
2018
1
Eftertanken
Død
Plejecenter
Debat
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Web article 

"Jeg bruger mælk i kaffen"

ff1-2018_paaspidsen_bentemartinsen
Bente Martinsen,cand.cur., ph.d., lektor, Institut for Folkesundhed – Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet, Campus Emdrup.
"Hvis der skulle ske mig noget, så husk, at jeg bruger mælk i kaffen," har jeg et par gange sagt til mine voksne børn de seneste år. For tanken om måske at være tvunget til at drikke sort kaffe, fordi jeg af den ene eller anden grund ikke længere kan formulere mine egne ønsker og behov, gør mig helt kold indvendig. Ligesom de fleste andre mennesker frygter jeg at blive alvorligt syg og afhængig af hjælp fra sundhedsprofessionelle i livets basale forhold. Egentlig ikke fordi jeg ikke har tiltro til, at plejepersonale og andre, jeg måtte komme i berøring med, vil gøre deres bedste, men jeg kan blive i tvivl, om de vil vide, hvad det bedste er for mig.

At bistå mennesker med aktiviteter, som almindeligvis hører til voksne menneskers enemærker, kræver både viden og empati og er ikke noget, man nødvendigvis bare kan. Heldigvis er der en gryende interesse for basal sygepleje i disse år, så der er håb om, at sygeplejerskers stedmoderlige forhold til f.eks. det at hjælpe syge og gamle med at spise vil ændres til det bedre.

Når det drejer sig om institutionsmadens substans, er der gennem de sidste 20 år gjort en betydelig indsats for at forbedre denne. Dels for at give patienter og borgere en bedre smagsoplevelse og dels for at mindske risikoen for underernæring. Maden er nu i det store hele tilfredsstillende bortset fra de relativt få tilfælde, hvor den fortsat består af ubestemmelige elementer, der er svære at identificere som menneskeføde.

Generelt er det muligt at få sund og indbydende mad på danske institutioner. Imidlertid er mad ikke til gavn for mennesket, før den er spist. På det område er der endnu plads til forbedringer, for desværre negligeres alt, hvad der vedrører distribution, servering og rammer omkring måltidet stadig mange steder. På hospitaler og andre institutioner betragtes måltider generelt ikke som betydningsfulde aktiviteter. Derfor er det ikke usædvanligt, at patienter får taget blodprøver eller hentes til undersøgelser midt i maden.

Manglende faciliteter som f.eks. spisemiljøer betyder, at måltider indtages i gråmelerede korridorer uden tanke for, hvad der ellers foregår disse steder. Ud over at blive eksponeret for en stadig strøm af forbipasserende kan spisende også risikere at være placeret i nærheden af skyllerummet eller andre elementer, som ikke just er appetitfremmende. Dertil kommer, at maden indtages af det klassiske kommuneporcelæn placeret på kantinebakker uden så meget som en farvet serviet eller andre sansestimulerende rekvisitter. Måltidets æstetiske aspekter kunne mildest talt trænge til et løft. Ingen raske mennesker ville få en bid ned under de omstændigheder og omgivelser, vi byder personer, som er tvunget til at spise på en institution. Og i den sammenhæng er det absolut en detalje, hvorvidt der er mælk i kaffen eller ej.

Supplerende litteratur:

  1. Martinsen B & Dreyer P. Dependence on care. J Neurosci Nurs 2012;(2):82-90.
  2. Beck M, Birkelund R, Poulsen I, Martinsen B. Supporting existential care with Protected Mealtimes: Patients’ experiences of a mealtime intervention in a neurological ward. J Adv Nurs 2017 aug;73(8):1947-57.
Mad er ikke til gavn for mennesket, før den er spist. På det område er der plads til forbedringer, for alt, hvad der vedrører distribution, servering og rammer omkring måltidet, negligeres stadig mange steder. Men et måltid er en betydningsfuld aktivitet.
75
2018
1
På Spidsen
Ernæring
Plejecenter
Debat
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Ernæring
Magazine tags  På spidsen Web article 

Her er lægekontakten sat i system

Det er mandag morgen, og kl. 9 sætter sygeplejerske Anita Hjorth sig klar ved telefonen. 33 af de 48 beboere i Bauneparken er tilmeldt lægehuset på den anden side af vejen, og hver mandag, onsdag og fredag ringer én af lægerne om morgenen for at høre, om der er noget, sygeplejerskerne har behov for at tale om.

Her efter weekenden har Anita Hjorth tre borgere på listen, da lægen ringer. De to er hurtigt klaret. Én skal have sat en behandling i gang, én har brug for mere smertestillende. Men den tredje kræver grundige overvejelser. Borgeren, som er svært dement, har haft mavesmerter og blodtryksfald i weekenden.

Anita Hjorth og lægen diskuterer, om det kan skyldes hans medicinering, men har mistanke om, at der kan være andet på spil. Nu er spørgsmålet, om der skal sættes en udredning og eventuel behandling i gang?

2015-12-paajob_2
To tredjedele af Bauneparkens borgere er tilknyttet det lokale lægehus lige overfor.
Foto: Søren Svendsen
Det må de pårørende være med til at vurdere, og så snart samtalen er slut, ringer Anita Hjorth til borgerens datter. Anita Hjorth forklarer, hvad en udredning kan indebære: blodprøver, skanning og en kiggertundersøgelse.

”Vi er i tvivl om, hvad din far ønsker, og hvad han vil sige til sådan en undersøgelse. Så vi har brug for, at I som pårørende tager en snak om det. Hvis han ikke skal udredes, og hvis han ikke ønsker at blive indlagt, men i stedet skal have lindrende behandling og god og kærlig pleje, så er vi nødt til at have det dokumenteret fra hans egen læge. Ellers kan vi blive nødt til at indlægge ham, hvis han bliver dårlig igen.”

Datteren er indforstået, og de aftaler, at hun selv kontakter lægehuset om en samtale.

2015-12-paajob_3
Leo Andersen har haft et hudproblem, men behandlingen ser ud til at virke.
Foto: Søren Svendsen
”Jeg ved, at lægen gerne kommer herover, og så skal jeg nok sørge for også at være der,” siger Anita Hjorth afslutningsvis.
Den faste kontakt med lægehuset betyder ikke bare, at sygeplejerskerne slipper for at hænge i telefonen, når de skal tale med en læge.

”Vi kender lægerne, og de kender os, fordi vi tit taler sammen og ikke kun kommunikerer gennem korrespondancer. Og det kendskab til hinanden er f.eks. rigtig godt, når vi sidder sammen til en pårørendesamtale,” siger Anita Hjorth.

Det tætte samarbejde med lægerne og lægehusets sygeplejersker er især en fordel for borgerne, når der opstår noget akut, tilføjer hun:

”En del borgere har læger uden for Skævinge, og de kan ikke på samme måde komme på tilsyn med det samme, når borgeren er dårlig. De er nødt til at lægge tilsyn om eftermiddagen.

Her kan vi lynhurtigt løbe over på den anden side af vejen med en urinprøve, og hvis en borger er rigtig dårlig om morgenen, kan lægen stå her et kvarter senere. På den måde kan vi ofte undgå en indlæggelse.”

Din bedste oplevelse med en borger for nylig?

”Vi fik en ny borger, som var rigtig ked af det, da han flyttede ind. Men efterhånden er han blomstret op, og en dag jeg var ved at skifte et sår på hans knæ, fortalte han, at han var faldet rigtig godt til. Den måde, vi var om ham på, gjorde hverdagen lysere, sagde han.”

Hillerød Kommunes plejecenter Bauneparken i Skævinge har et nært samarbejde med lægehuset på den anden side af vejen. Hver anden dag ringer én af lægerne for at høre, om sygeplejerskerne har brug for at tale med dem. Og det kommer borgerne til gavn.
38-39
2015
12
Baggrund
Plejecenter
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Parentes: Pensionade på plejehjemmet

sy_2015_11_pensionade-4
Attribution 
Michael Drost

For 17. år i træk afholdt Tangshave Bo- og Aktivitetscenter den årlige Pensionade i slutningen af august. Her mødes ældre fra forskellige daghjem i Sønderborg Kommune og dyster i hold på bl.a. støvlekast, minigolf, boccia og ringridning. På billedet ses Erik Jensen i fuld koncentration på ringridningsbanen. ”Det er en god måde at holde sig i gang på og få dyrket lidt motion, og flere af holdene træner gennem vinteren. De får trænet krop og motorik med bl.a. balance- og kasteøvelser, men også hjernen ved deltagelse i quiz. Det giver et godt grin og socialt samvær,” fortæller centerleder og sygeplejerske Lisbeth Andersen, som selv er med for 15. gang. 

I hvert nummer bringer Sygeplejersken et parentesbillede med uddybende tekst af en fagligt interessant eller spændende situation.
34-35
2015
11
I HVERT NUMMER
Plejecenter
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Beboere har unødvendige smerter

En tilsyneladende krævende og besværlig beboer i en plejebolig viste sig at være i en delirøs tilstand og have stort behov for smertelindring. En anden beboer havde svære sår, men personalet fik det ikke rapporteret videre til faglige eksperter. En tredje fik ikke sin smertestillende p.n.-medicin, fordi der ikke var kompetent personale til at vurdere, hvornår det var nødvendigt at give medicinen.

Eksemplerne stammer fra nogle af de oplevelser, det tværfaglige palliative team på Aarhus Universitetshospital, AUH, har haft hos patienter i plejeboliger, som er blevet henvist til specialteamets hjælp. 

”Vi kommer både hos patienter på hospitaler, i plejeboliger og eget hjem, og vi kan se, at i plejeboliger kunne den palliative indsats blive meget bedre. Der er nogle helt åbenlyse problemstillinger, f.eks. omkring p.n.-medicinering. Assistenterne kan have svært ved at vurdere, hvornår den skal gives. Et andet problem er subkutan medicin, som kræver, at der er en sygeplejerske til at give medicinen, og det er der ofte ikke udover i dagtiden,” siger klinisk sygeplejespecialist Helle Nordestgaard Matthiesen fra Det Palliative Team. 

Palliation på plejehjem

I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen anbefalinger for den palliative indsats, og i 2015 færdiggør Socialstyrelsen en guide til palliativ pleje på plejehjem, hvor personalet på plejehjem forskellige steder i landet har modtaget undervisning i palliation.

 

Smertedækning er ikke optimal

Når der ikke er sygeplejersker, får det bl.a. betydning for den behandling, Det Palliative Team kan ordinere.

”Vi må overveje meget nøje, hvilken behandling vi anbefaler og iværksætter. Det, der kan lade sig gøre hos en patient i eget hjem, som modtager hjemmesygepleje, er måske ikke muligt hos en beboer i en plejebolig. Konsekvensen er, at plejehjemsbeboeren ikke får den optimale smertedækning, der er behov for,” siger Helle Nordestgaard Matthiesen, som også er bekymret for nogle af de beboere med komplekse problemstillinger, som ikke bliver henvist til Det Palliative Team. 

 

sy_2015_10_koerestol_svendsen”Vi kan jo kun handle på observationer, vi hører om. I plejeboliger er det oftest de lavest uddannede, som er ude hos patienterne, og hvis ikke social- og sundhedshjælperne og -assistenterne er uddannet til at kunne foretage de rigtige observationer og bedømme symptomerne, så risikerer beboerne en utilstrækkelig symptomlindring,” siger hun.
Helle Nordestgaard Matthiesen og hendes kolleger ser flere problematikker i plejeboliger. 

”Hvor der i hjemmeplejen er flere sygeplejersker, som er efteruddannede i palliation, så er der indtil videre meget få i plejebolig, der har taget palliativ efteruddannelse,” siger Helle Nordestgaard Matthiesen.  
 

Personalet efterspørger viden

For at løfte det faglige niveau i plejeboliger besluttede Det Palliative Team i 2014 at sætte et udviklingsprojekt i gang. De fandt med kommunens hjælp to lokalcentre, som godt ville være med. Første trin var at observere, hvordan hverdagen er i plejeboliger, og tale med personalet. Dernæst udarbejdede Det Palliative Team et spørgeskema, som skulle afdække behovet for uddannelse. 

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viste i 2015, at fire ud af fem ansatte i de to plejeboliger mener, de er fortrolige med, hvordan de kan lindre beboernes smerter, åndenød og depression, og at de føler sig fortrolige med at kommunikere med de pårørende. Men samtidig efterspørger de mere viden. 

”De føler sig generelt gode til at klare opgaven både i forhold til symptomlindring og i forhold til kommunikation med beboere og pårørende. Men samtidig efterlyser de at få mere kendskab og blive dygtigere til at klare opgaverne,” siger sygeplejerske i Det Palliative Team, Birgitte Elmose. 

Undersøgelsen viste også, at personalet i plejeboliger ofte bliver afbrudt i deres arbejde, og at de mangler tid til at pleje og drage omsorg for den døende beboer. 

Plejepersonalet består hovedsagelig af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, men på begge lokalcentre er to sygeplejersker ansat i dagtimerne foruden fysioterapeut, ergoterapeut, hjemmehjælpere, ernæringsassistent og sygehjælpere. 

 

Overraskende egenvurdering

Plejepersonalets egen positive vurdering af kvaliteten af den palliative indsats kan virke overraskende for Det Palliative Team, som har oplevet, at selvom personalet gør et rigtig godt arbejde, så får beboere med smerter ikke den lindring, de har brug for.

Om undersøgelsen

To aarhusianske lokalcentre har medvirket i Det Palliative Teams undersøgelse. I november 2014 blev der uddelt 70 spørgeskemaer, hvoraf de 46 blev besvaret og returneret. Blandt de 46 respondenter var to sygeplejersker, 24 social- og sundhedsassistenter og 10 social- og sundhedshjælpere. De sidste 10 fordelte sig blandt andre faggrupper. De to lokalcentre er anonyme.

”Personalet ved godt, at hvis man har et job i en plejebolig, så er man også nødt til at sige, at man føler sig fortrolig med at give smertestillende medicin og skifte sår. Men når man samtidig efterlyser mere viden, så ved man også godt, at der kan være et problem,” siger Birgit Elmose.  

Om undersøgelsen To aarhusianske lokalcentre har medvirket i Det Palliative Teams undersøgelse. I november 2014 blev der uddelt 70 spørgeskemaer, hvoraf de 46 blev besvaret og returneret. Blandt de 46 respondenter var to sygeplejersker, 24 social- og sundhedsassistenter og 10 social- og sundhedshjælpere. De sidste 10 fordelte sig blandt andre faggrupper. De to lokalcentre er anonyme. ~Hun nævner et eksempel, hvor Det Palliative Team anbefalede, at patienten som smertestillende fik subkutan medicin frem for stikpiller. Virkningen af stikpiller er ofte ineffektiv, samtidig med at administrationsmetoden er ydmygende og belastende for beboerne. Men i nogle plejeboliger vælger man alligevel stikpiller, fordi personalet ikke har kompetence til at administrere subkutan medicin.
 

Hvem griber den efterladte?

Udover større viden om symptomer og medicinering mener Det Palliative Team, at der er brug for at sætte ind med uddannelse i, hvordan personalet taler med beboerne og de pårørende om, at døden nærmer sig, og hvordan man yder omsorg for de efterladte.

”I en plejebolig fortalte en ansat om en forholdsvis ung beboer, som havde været misbruger, og som døde. Hver eneste dag havde hendes mor siddet hos hende, og hun var kommet med nystrøget sengetøj, mad og blomster, hun havde ydet en kæmpeindsats og keret sig om sin datter. Og da hun så døde, sagde moderen ”farvel og tak”. Den ansatte havde en træls fornemmelse af, at ”gad vide, hvordan hun havde det”. Det er trist, for hvem griber den sørgende mor?” spørger Helle Nordestgaard Matthiesen.

Ifølge Det Palliative Team er der brug for en professionel indsats omkring omsorg for de efterlevende. 

”Jeg spurgte på et plejested, om de har kontakt med de efterlevende, og de sagde: ”Ja, de kommer jo og tømmer stuen, så snakker vi da med dem.” Selvfølgelig hilser man og smalltalker, men det skal også være professionelt, der skal være en faglig tilgang, hvor man er bevidst om, at det her er et arbejde på samme måde som smertelindring,” siger Birgitte Elmose. 

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen vil Det Palliative Team gerne fremover medvirke til planlægning af uddannelse til personalet.

”Vi har startet projektet i de to omtalte plejeboliger, og tanken er at få mere viden om palliation bredt ud til alle plejeboliger i Aarhus,” siger overlæge Mette Asbjørn Neergaard.

 

Læs også artiklen i samme nummer af Sygeplejersken "Der skal være sygeplejersker på plejehjem".

 

Foto: Søren Svendsen

I Aarhus får Det Palliative Team på AUH problemer, når der mangler sygeplejersker på kommunens plejecentre. For det betyder, at teamet ikke kan ordinere subkutan-, p.n.- og i.v.-medicin, og at mange beboere i plejeboliger ikke får lindret deres smerter. En undersøgelse på to aarhusianske lokalcentre viser, at de ansatte har brug for mere viden om palliation.
40-41
2015
10
Tema: Plejehjem
Palliation
Plejecenter
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken