Tid til eftertanke

Kunne det være sket her? Kan vi sikre os mere, end vi gør? Plejebosagen har givet stof til eftertanke på landets plejehjem, og den har i de forløbne uger været på dagsordenen på møder og ved uformelle snakke på arbejdspladserne over kaffen.

'Sygeplejersken' har besøgt det københavnske plejehjem 'Rønnebo' for at høre, hvordan reaktionen dér har været på sagen, og om den har givet grund til overvejelser om at ændre på procedurer for medicinhåndtering og administration af beboernes penge.

Beboerne på det københavnske plejehjem Rønnebo har ikke givet udtryk for utryghed efter den megen omtale af Plejebosagen. Her taler Hanne Marboe med en beboer.Der har været afholdt beboermøde på Rønnebo, hvor beboerne er blevet orienteret om, hvordan man håndterer medicin og administrerer beboermidler, og der er også planlagt møder for de pårørende i november måned.

Hvis det var en underordnet, jeg havde mistanke til, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Jeg ville konfrontere vedkommende. Dilemmaet er større, hvis det er en overordnet, så ville jeg ikke konfrontere vedkommende på grund af muligheden for, at der kunne være tale om en misforståelse, der ville ødelægge det fremtidige tillidsforhold. Jeg ville derimod springe et led over og gå til Sundhedsdirektoratet,'' siger Hanne Marboe.

Man kan forsøge at lave sine systemer sådan, at forbrydelser vil blive opdaget før eller siden, og der ligger en vis sikkerhed i, at der skal være to, som skriver under for eksempel i pengesager og ved tilbagesendelse af returmedicin. Men man kan ikke sikre sig 100 procent, grundlæggende er man nødt til at have tillid til de mennesker, man ansætter,'' siger Hanne Hansen.

Generelt er der ikke højstatus i at arbejde på plejehjem, og omtalen af Plejebosagen har nok kun gjort plejehjemmenes image værre. Det er ikke fair, for der findes mange dygtige medarbejdere, der knokler for at udvikle plejen og omsorgen og for at sikre de gamle et godt liv,'' siger Hanne Hansen.

Rønnebo er et af syv plejecentre, der ligger i Bystævneparken i Brønshøj i det nordvestlige hjørne af København. Plejehjemmet har 90 beboere, heriblandt 18 beboere i beskyttede boliger. Der er ca. 100 ansatte. Forstander Hanne Hansen og souschef Hanne Marboe vil gerne fortælle om de ansattes og beboernes umiddelbare reaktion oven på Plejebosagen, og om hvordan Rønnebo håndterer medicin og administration af beboermidler. Men de har ikke lyst til at udtale sig konkret om Plejebosagen, fordi det endnu ikke er klarlagt, hvad der præcis er foregået.

''Jeg var tilfældigvis til et møde i Sundhedsdirektoratet sammen med nogle andre plejehjemsforstandere, den dag Plejebosagen første gang blev omtalt i Radioavisen. Vi blev derfor orienteret om den og fik at vide, at Sundhedsdirektoratet havde indkaldt til et orienteringsmøde for alle forstandere næste dag. Samme dag talte jeg med personalet her på stedet, ved at jeg gik rundt på afdelingerne og gav mig tid til at snakke. Jeg blev også og talte med aftenholdet. Reaktionen var stort set ens – ingen kunne forstå, at det kunne ske,'' siger Hanne Hansen.

Hun leder efter de rigtige ord for at beskrive, hvordan hun selv følte:

''Det var en sorg eller rettere forstemthed over, at sådan noget kunne ske. Jeg kan stadig ikke fatte det, men vi ved jo heller ikke, om det er rigtigt,'' siger hun.

Side 7

SY-1997-45-06-1Beboerne på det københavnske plejehjem Rønnebo har ikke givet udtryk for utryghed efter den megen omtale af Plejebosagen. Her taler Hanne Marboe med en beboer. Foto: Klaus Holsting.

Side 8 

Hanne Marboe kan slet ikke få sig selv til at tænke på, at noget lignende kunne ske på Rønnebo.

''Som fagperson har jeg meget svært ved at forholde mig til den her sag, det skyldes nok min egen indstilling til pleje og omsorg,'' siger hun.

Beboerne på Rønnebo har ifølge Hanne Hansen og Hanne Marboe reageret på sagen uden at give udtryk for utryghed og panik.

''Da jeg orienterede personalet, snakkede jeg også med beboerne, som jo hørte om sagen i radio og tv, og i den tid sagen kørte hver dag, sørgede jeg for at være meget ude i opholdsrummene for at kunne tale med beboerne. På det månedlige beboermøde, der tilfældigvis fandt sted få dage efter Plejebosagen kom op, benyttede jeg lejligheden til at gennemgå, hvordan vi håndterer medicin og administrerer beboermidler, i de tilfælde hvor vi administrerer midlerne. Beboerne gav udtryk for, at de var tilfredse med orienteringen, og de havde ingen spørgsmål. Jeg foreslog også at holde orienteringsmøde, hvor de pårørende kunne komme, men det syntes beboerne ikke var nødvendigt. Jeg insisterede dog på, at det ville være en god idé, og vi har nu indkaldt til to aftenmøder inden for kort tid. Jeg gav også beboerne den mulighed, at hvis de eller deres pårørende havde behov for en samtale nu og her, ville jeg eller Hanne Marboe stå til rådighed,'' siger Hanne Hansen.

Sundhedsdirektoratet i Københavns Kommune har i et brev opfordret de københavnske plejehjem til at arrangere møder for beboerne og de pårørende for at forklare, hvordan man håndterer medicin og administrerer beboermidler. Derudover har direktoratet opfordret til, at plejehjemmene er åbne over for spørgsmål fra pressen.

''Jeg var på ferie i den uge, Plejebosagen dukkede op, og da jeg kom tilbage på arbejde, var der stort set ingen beboere, der omtalte sagen, bortset fra en enkelt som lavede spøg med, at han hellere måtte kontrollere den medicin, jeg havde hældt op. Det ser jeg som et tegn på, at beboerne ikke føler sig utrygge for, at noget lignende kunne ske her,'' siger Hanne Marboe.

Medicinhåndtering til debat

Plejebosagen har givet stof til eftertanke på Rønnebo, som den sikkert har gjort på alle landets plejehjem.

''I ledergruppen har vi selvfølgelig spurgt os selv, om der er noget kritisabelt i vores måde at håndtere tingene på her i huset, men den slags spørgsmål tager vi nu almindeligvis op med jævne mellemrum. Denne her sag har gjort, at vi har haft vores medicinhåndtering oppe at vende, hvor vi har drøftet, om vores praksis lever op til lovens bogstav,'' siger Hanne Hansen.

Plejehjemsbeboerne på Rønnebo har deres egen medicin på deres stuer i et aflåst skab, som både beboere og personale har nøglen til. Kun morfika bliver opbevaret centralt i et dobbeltsikret skab, som Medicinskabsbekendtgørelsen foreskriver. Bekendtgørelsen siger derudover, at medicinen skal opbevares 'forsvarligt', og det definerer embedslægen i København som, at der skal laves morfikaregnskab. Beboerne på Rønnebo har hver deres medicinglas, og der bliver ført regnskab for hvert enkelt glas. Rønnebo opbevarer ikke restmedicin, når en beboer er død.

Al medicin bliver sendt retur umiddelbart efter, og der bliver skrevet under på tilbagesendingen af medicinen af to 'nøglebærende personer', det vil sige det personale, der har kompetence til at uddele medicinen. På grund af de mange plejecentre i Bystævneparken kommer apotekerbilen hver dag, og det er derfor ikke noget problem at skaffe sig af med medicinen hurtigt eller skaffe ny. Embedslægen i København tillader, at plejehjemmene har et lille depot af akutmedicin som for eksempel lidt vanddrivende piller, lidt antibiotika og lidt morfika, men det er ikke tilladt at opbevare afdøde beboeres medicin, da medicin kun må bruges til den person, den er ordineret til. Reglerne siger dog ikke noget om, hvornår medicinen skal sendes retur, og det vil måske blive strammet op, når Københavns Kommune vil kigge medicinhåndteringen på plejehjemmene efter i sømmene.

''Vi får årlige tilsyn fra stadslægeembedet, hvor en sygeplejerske kommer ud, og én af de ting, hun gør meget ud af, er netop at checke, om vi overholder reglerne om opbevaring af medicin, og om regnskabet for morfika stemmer.

Den almindelige årsag til, at der findes så detaljerede regler for håndteringen af morfika, er, at man vil sikre sig mod sundhedspersonale, der selv er afhængig af medicin. Derfor skal det hurtigt kunnet opdages, hvis der mangler noget.

Helt generelt kan vi ikke udlevere så meget som en hovedpinepille, uden at lægen har ordineret medicinen. I praksis gør vi det, at når vi får en ny beboer, tager vi en snak med beboeren og lægen, hvor vi forsøger at være forudseende og snakke om, hvad beboeren sandsynligvis vil få brug for af medicin. Har beboeren for eksempel af og til hovedpine eller gigtsmerter, sørger vi for, at beboeren har noget medicin mod smerter,'' siger Hanne Hansen.

På Rønnebo har plejehjemmet en fast tilknyttet læge, men de beboere, der tidligere boede i området omkring Bystævneparken, har i nogle tilfælde beholdt deres egne læger. Uanset hvilken læge

Side 9

beboeren har, er det dog kun lægen, der kan ordinere medicin.

''I tilfælde af at en beboer er så smertepåvirket, at der er behov for at ordinere akut morfika, vil det typisk kræve, at lægen kommer herud, eller at beboeren skal indlægges. Der ville helt sikkert blive sat spørgsmålstegn ved, at en ordination pludselig var blevet ændret i sygeplejekardex, for eksempel hvis livsvigtig medicin var blevet seponeret, og morfika ordineret. Personalet, der havde med den pågældende beboer at gøre, ville naturligvis undre sig,'' siger Hanne Marboe.

Hurtigt afsløret

Med de regler, Rønnebo har, mener Hanne Hansen, at det hurtigt ville blive afsløret, hvis der var taget nogle piller fra morfikaskabet, fordi de simpelthen ville mangle i regnskabet. Og hvis en beboer ikke fik den medicin, vedkommende skulle have, ville det give anledning til drøftelser med kollegerne.

''I plejehjemmets ledergruppe har vi en tæt information om beboernes fysiske og psykiske tilstand, og vi holder løbende hinanden underrettede, hvis en beboer er blevet dårlig, eller tilstanden på anden måde er ændret. Det er også almindelig rutine, at jeg bliver orienteret, hvis en beboer bliver akut dårlig, og jeg spørger så til, hvad lægen har udtalt, og om de pårørende har været inddraget,'' siger Hanne Hansen.

Hanne Hansen og Hanne Marboe har svært ved at forestille sig, hvordan man skulle kunne ændre en ordination til en beboer, uden at det øvrige personale ville opdage noget og reagere. Selv er de ikke i tvivl om, at de ville reagere, hvis de havde mistanke om, at der foregik noget uforståeligt. Spørgsmålet er hvornår og hvordan.

''Hvis det var en underordnet, jeg havde mistanke til, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Jeg ville konfrontere vedkommende. Dilemmaet er større, hvis det er en overordnet. Så ville jeg ikke konfrontere vedkommende på grund af muligheden for, at der kunne være tale om en misforståelse, der ville ødelægge det fremtidige tillidsforhold. Jeg ville derimod springe et led over, og som souschef ville det betyde, at jeg nok ville gå til Sundhedsdirektoratet og snakke med de fagfolk, der er ansat der,'' siger Hanne Marboe.

Hanne Hansen siger:

''Problemet er, at tingene aldrig er helt sort/hvide, og ofte vil man måske tøve med at gribe ind på grund af tvivl. Man er altid klogere i bakspejlet. Hvis man vil gribe ind, mener jeg dog, at der er masser af hjælp at hente i vores organisation, for eksempel hos Sundhedsdirektoratet.

Det er svært at forholde sig til, hvad man ville gøre, hvis man fik mistanke om forbrydelser, som dem der har været nævnt i forbindelse med Plejebo – for den sag er uden sidestykke, og vi skal jo hele tiden huske, at vi endnu ikke ved, hvad der rent faktisk er sket. De problemer, vi kan risikere at komme ud for i dagligdagen på plejehjemmene, er for eksempel småtyverier og kolleger, der er misbrugere af alkohol eller medicin. For at komme sådanne problemer til livs er det vigtigt, at man har skabt tradition og grobund for, at man kan diskutere sådanne problemer på arbejdspladsen.''

Beboernes penge

Plejebosagen har sat nogle af hverdagens småproblemer i relief. Hanne Marboe fortæller, at man på et andet plejehjem i København var ude for en ny beboer, der hævdede, at der var forsvundet 400 kroner.

''En kollega på det pågældende plejehjem har fortalt mig, at personalet fik sved på panden, fordi pengene var forsvundet, netop som man kunne høre om Plejebosagen i medierne, og nu var personalet nervøse for, hvad beboeren og de pårørende mon ikke tænkte. Heldigvis dukkede pengene op igen ved, at beboeren fandt dem i sin seng.''

På Rønnebo er administrationen af de ældres penge foregået uproblematisk i de tilfælde, hvor personalet har været involveret i pengesager. Kontaktpersonerne blandt personalet sørger for, at de ældre i hvert fald har et lille beløb til rådighed, som de selv opbevarer på stuerne, og man tager et møde med de pårørende, hvis der er behov for, at en beboer skal have flere penge. Når der skal hæves penge på en beboers bankbog, bliver beboeren om nødvendigt fulgt til banken, og hvis vedkommende ikke er i stand til at gå selv, er det to kontorassistenter, der får fuldmagt til at hæve penge. Beboeren skriver under på bilaget fra banken, som derefter bliver lagt i beboerens sagsmappe. Det er kun kontorassistenterne, der har mærkerne til de bankbøger, de administrerer. Plejepersonalet bliver kun involveret i pengesagerne, når det er dem, der følger de ældre til banken.

Uanset hvilke regler man laver, mener Hanne Hansen og Hanne Marboe aldrig, at man vil kunne sikre sig mod forbryderiske personer.

''Man kan forsøge at lave sine systemer sådan, at forbrydelser vil blive opdaget før eller siden, og der ligger en vis sikkerhed i, at

Side 10

der skal være to, som skriver under for eksempel i pengesager og ved tilbagesendelse af returmedicin. Men man kan ikke sikre sig 100 procent, grundlæggende er man nødt til at have tillid til de mennesker, man ansætter,'' siger Hanne Hansen.

Hun mener, at den værste konsekvens af Plejebosagen er, at ældre, der står for at skulle flytte på plejehjem, kan komme til at føle sig utrygge, når de hører og læser om sagen. Sagen kan også betyde, at plejehjemmene i en tid fremover får et dårligere image blandt sundhedspersonale.

''Der er generelt ikke højstatus i at arbejde på plejehjem, og omtalen af Plejebosagen har nok kun gjort plejehjemmenes image værre. Det er ikke fair, for der findes mange dygtige medarbejdere, der knokler for at udvikle plejen og omsorgen og for at sikre de gamle et godt liv,'' siger Hanne Hansen.

Selvransagelse

På flere andre københavnske plejehjem har Plejebosagen givet anledning til selvransagelse. På Rosenborgcentret i indre by har forstander Gurli Kjærsgaard ligeledes gennemgået forretningsgangene for medicinhåndtering og administration af beboermidler, og der er planlagt møde for beboere og pårørende.

''Der har været holdt møder med personalet og med plejehjemmets seniorråd, og de har givet udtryk for, at beboerne er trygge. Én af mine opgaver som leder er blandt andet at sørge for, at personalet ikke risikerer at blive udsat for mistanke i deres arbejde, og derfor vil jeg se på, om der er behov for at stramme op om nogle af vores regler, bl.a. håndtering af restmedicin,'' siger Gurli Kjærsgaard.

Ingen af de københavnske plejehjem, som 'Sygeplejersken' har talt med, frygter for den uvildige undersøgelse af plejehjemmene, som Københavns Kommune har sat i gang på baggrund af Plejebosagen. Det er den tidligere overpræsident for Københavns Overpræsidium (statsamt) Gunnar A. Lustrup, der står for undersøgelsen, og han er foreløbig ved at sætte sig ind i reglerne for, hvordan plejehjemmene er administreret. Han har fået et par måneder til undersøgelsen og har foreløbig bedt om lægelig og juridisk assistance. Undersøgelsen vil i punktform omfatte:

  • kommunens administration af alle plejehjem
  •  gennemgang og vurdering af medicinhåndteringen
  • vurdering af hvordan afdøde beboeres restmedicin håndteres
  • gennemgang og vurdering af hvordan plejehjemmene administrerer beboermidler.

Det er i første omgang Plejebos procedurer, der skal undersøges, for at få klarlagt hvad der er gået galt.

''Min opgave er først og fremmest at prøve at finde frem til, hvad der kan gøres, for at sådan en sag ikke kan gentage sig. Jeg skal ikke rundt og kontrollere hvert enkelt plejehjem, men mere bredt se på nogle rutiner og arbejdsgange, og undersøge om der er nogle huller, hvor man kan rette op på noget,'' siger Gunnar A. Lustrup.

Nøgleord: Medicinallovgivning, medicinordination, Plejebo, plejehjem.

Emneord: 
Plejecenter
Patientsikkerhed

Dilemma: Den utilpassede beboer

En tidligere overlærer er kommet på plejehjem. Men han er for skrap i munden overfor de andre beboere, og plejepersonalet reagerer ved at køre ham og hans kaffekop hen på hans værelse.

SY-2014-14-dilemmaOluf har været lærer på en skole udenfor Aarhus i en menneskealder, men som 62-årig fik han en stor hjerneblødning, som har gjort ham ude af stand til at gå og tale normalt. Han blev passet af sin kone Benedikte i fire år, men for et halvt år siden gav Benedikte op, og Oluf er nu på et plejecenter.

Men Oluf er fortsat hurtig på aftrækkeren og har ikke helt mistet hverken sin humor eller sin evne til at fange andres svagheder og formulere dem, om end det går langsommere end tidligere med at sætte ord på oplevelserne.

Når han sidder og drikker kaffe med fire andre beboere, kalder han f.eks. den ene herre for Alzheimerkongen og den demente dame for Miss Øh Bøh.

Plejepersonalet finder Olufs opførsel krænkende, og de kører ham straks hen på hans værelse, når han har udtalt sig upassende om de øvrige beboere. Beboerne synes ikke at opfatte Olufs udtalelser.

Er det en rigtig løsning at køre Oluf væk fra kaffebordet?

Kunne der være andre måder at håndtere situationen på?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.
Svar 1.

Personalet flytter Oluf for at beskytte de andre beboere mod nedladende kommentarer, hvilket kan tolkes som etisk korrekt, da man som personale eller besøgende ville blive stødt over tiltaleformen. Men prøver man i stedet at analysere med baggrund i de anerkendte bioetiske principper ”ikke skade og gøre godt”, ser det ikke ud til, at beboernes integritet er berørt, dvs. at adfærden ikke forvolder skade på beboerne, hvilket kan skyldes deres sygdom. Hvis andre beboere heller ikke bliver krænket af adfærden, er det spørgsmålet, om det er det rigtige valg at flytte Oluf? Det isolerer ham, hvilket måske kan forstærke den negative adfærd yderligere, når lejlighed bydes.

Vælger personalet at lade Oluf blive i fællesarealet, forestår et stort planlægningsarbejde i forhold til samtaler med besøgende om personens adfærd og baggrunden for accepten samt afstemning i personalegruppen om en fælles holdning til dilemmaet. Det er således ikke nødvendigvis uetisk at lade Oluf drikke kaffe med de andre beboere, men det kræver en bevidst målsætning og plan for plejen, så der ikke udvikles en afstumpet kultur på plejecenteret.

Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, Etik- og Kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.

Svar 2.

Der er flere perspektiver i denne sag. Hustruen Benedikte har passet sin mand i fire år, hvor han har været afhængig af hende, men hun måtte give op. Mon hustruen føler afmagt og måske skyld i forhold til sin mand?

Oluf er udelukkende omtalt som Oluf, hvor mon hans efternavn er blevet af, hvordan mon han er blevet tituleret som lærer, og hvad betyder det for hans oplevelse af situationen? Kaldt Oluf, sat ud af spillet, måske ingen og intet, der taler til hans intellekt, og så bliver han straffet og kørt væk, når han er uartig.

Personalet er givetvis også afmægtigt og vil beskytte de svage mod Olufs udfald. De ser måske ikke andre udveje end at fjerne Oluf, men mon de har forsøgt at tale til Oluf som et voksent menneske med åndsevner, der kan bygges på? Mon personalet har overvejet, hvorfor Oluf reagerer, som det er tilfældet?

Gad vide hvilke værdier Oluf har levet på og stadig har, mon det ville være muligt at tale med Oluf og måske hustruen om, hvad der har betydet allermest for Oluf, og hvordan han mon ønsker sin fremtid? Mon der er nogen, Oluf har tillid til og kan tale med om sin situation? Det er måske ikke plejepersonalet, men hvem kan støtte Oluf i hans ønsker? Vi er måske nødt til at spørge?

Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef i Lemvig Kommune, formand for Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk. Det må fylde højst 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.

Emneord: 
Plejecenter

To uger i mediestorm

Fælledgården. Skal vi vække beboerne imod deres vilje for at skifte ble, selv om bleerne er konstrueret til at kunne holde en hel nat? Den sygeplejefaglige ledelse på Fælledgården tilbageviser den del af kritikken, der efter deres mening er for letkøbt og bunder i faglig uvidenhed.

SY-2006-12-11-01Sygeplejerskerne på Fælledgården er blevet gjort ansvarlige for det, som nogle medier og politikere har kaldt skandaløse forhold. Selv tør de godt kalde plejehjemmet og arbejdspladsen for byens bedste. De står inde for, at beboerne får en forsvarlig pleje. Fra venstre områdeleder Else Grube, afdelingssygeplejerske Elsebeth Lind, souschef Carina Nimb og afdelingssygeplejerske Charlotte Andreasen. Foto: Poul Rasmussen

De gamles gøgerede. Ussel behandling. Væskende liggesår. Afføring på gulvet. Fyldte bleer i halve døgn. Eksempler på nogle af de stærke udsagn, der er blevet brugt i en sand mediestorm på plejehjemmet Fælledgården i København. Plejehjemmets sygeplejefaglige ledelsesgruppe er blevet draget til ansvar for det, der i formiddagsaviserne er blevet kaldt skandaløse forhold.

Det var et stærkt kritisk indslag om plejehjemmet i Søndagsmagasinet på DR 1 den 21. maj, der satte gang i kritikken. Optagelser med skjult kamera afslørede bl.a. personalets nedværdigende tone over for nogle af beboerne. Plejehjemmet var et par dage i forvejen blevet advaret om, at en tidligere ufaglært ansat igennem to måneder havde filmet. Den tidligere ansatte er journalist Marike Jensen fra produktionsselskabet Bastard Film.

"Det, vi er mest vrede over, er, at vores beboere bliver udstillet i tv-udsendelsen, uden de har givet deres tilsagn. Deres ansigter er sløret, men man kan genkende deres stemmer og detaljer fra deres private stuer. Hvor sjovt er det at få vist sin numse frem igen og igen på tv-spots, samtidig med at det bliver fortalt, at det er en ung spastiker? Beboerne er selvfølgelig utrygge ved, om der igen kommer én ind i deres private hjem og filmer," fortæller souschef på Fælledgården, Carina Nimb, to uger efter udsendelsen.

Ifølge Carina Nimb har pårørende og beboere sat en advokat til at vurdere de juridiske aspekter i, at en ansat optager med skjult kamera.

Dagen derpå

Dagen efter tv-udsendelsen blev beboere, pårørende og personale på plejehjemmet Fælledgården konfronteret med et bredt udsnit af den skrivende og elektroniske presse, som mødte op for bl.a. at intervi-ewe de ældre. Holdningen hos ledelsen var, at pressen kunne gå rundt og interviewe de ældre, som havde lyst og kræfter til at medvirke. Personalet blev instrueret i, hvordan de skulle håndtere pressen, men alle kunne udtale sig.

I de første dage efter tv-udsendelsen sad sygeplejeledelsen til langt ud på aftenen og samlede materiale ind til den uvildige advokatundersøgelse, der skal belyse, om der skal rejses sag mod nogle ansatte. De fire sygeplejersker erkender, at der i udsendelsen er to eksempler på nedsættende tone over for de ældre, og den opførsel tager de klart afstand fra.

"Den tone kan jeg ikke acceptere, det kan ikke undskyldes, men det kan forklares med afmagt. Man kan ikke se bort fra, at hjælperarbejdet er lavstatusarbejde for underbetalte, undertrykte kvinder. Jeg vil påstå, at man kan finde den slags alle vegne på sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Det er tegn på, at en ansat har været stresset, og jeg har det rigtig dårligt med, at det er det billede, der får lov at stå tilbage, for det er ikke den måde, vi normalt taler på," siger sygeplejerske og områdeleder, Else Grube.

Bestilt arbejde

Else Grube mener, at eksemplerne på nedsættende tone er revet ud af en sammenhæng, og at de i øvrigt er konstrueret af journalisten.

"Journalisten er bestilt til at gå ud og finde nogle eksempler. Hun skal løse sin opgave og tjene sine penge. Hun vælger at lave en scene ud af, at plejepersonalet hellere vil holde pause end at hjælpe en gammel dame på toilettet, men hvorfor hjælper hun hende ikke selv? Det er jo det, hun er ansat til. Nej, hun vælger at gå ind og spørge personalet midt i deres pause for at lave en scene," siger Else Grube.

Hun hentyder til, at det er en pårørende til en beboer på plejehjemmet, en psykiatrisk overlæge, som oprindeligt har henvendt sig til medierne med kritik af plejehjemmet.

"Jeg savner, at der er nogle fagpersoner, der forholder sig til kritikken. Men i forhold til eksemplet med den manglende hjælp til toiletbesøg, så drejer det sig om en dement beboer, som ikke kan huske, at hun lige har været på toilettet. En beboer, som har faste toilettider," siger Else Grube.

Ifølge de fire sygeplejersker har personalet på Fælledgården det dårligt med, at der har gået en spion rundt iblandt dem.

"Der er mange, der føler sig forrådt og udstillet. Hun var en utrolig god person, meget interesseret og god at tale med, og der er mange, der har åbnet sig for hende og betroet hende ting, og det har de det skidt med. I forbindelse med udsendelsen har vi et samarbejde med nogle krisepsykologer, som skal hjælpe personalet, og dem har vi haft god brug for," fortæller Carina Nimb. Hun kan ikke afvise, at den uvildige undersøgelse vil medføre påtaler til personalet.

Byens bedste

Fælledgårdens personale har selv i 2003 og 2005 gjort politikerne i Københavns Kommune opmærksomme på, at de økonomiske og personalemæssige ressourcer ikke hænger sammen med de kvalitetskrav, som bliver stillet.

"På tre år er der sparet 30 stillinger," siger afdelingssygeplejerske Charlotte Andreasen. "Kravet om, at vi skal dokumentere, bliver hele tiden større. Jo mere tid vi bruger på administration, jo mindre tid bliver der til plejen hos beboerne," siger Carina Nimb.

Fælledgårdens personale og ledelse har udviklet et såkaldt "Balance Score Card," der er en vision og mission for, hvordan de ældre kan få den bedste pleje, omsorg og aktiviteter til beboerne - ud fra de knappe ressourcer, der er til rådighed. Fælledgården vil i tråd med visionen gerne være kendt for at gå forrest med høj faglig standard, og i jobannoncer er plejehjemmet beskrevet som: "Byens bedste arbejdsplads med et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø."

"Det har vi selvfølgelig grinet lidt af, for vi havde netop en stillingsannonce i avisen, da udsendelsen kom. Vi var nødt til at ringe til ansøgerne og spørge, om de stadig var interesserede, men det var de heldigvis. Vi har faktisk fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra beboere, pårørende og tidligere ansatte. Blandt de ansatte er der et kolossalt godt sammenhold efter udsendelsen, for vi vil meget gerne vise et andet billede, men efter det her bliver det et langt, sejt træk," siger Carina Nimb.

I tv-udsendelsen bliver det hævdet, at journalisten blev sendt ud i arbejde uden introduktion, men ifølge sygeplejerskerne er der et fast introduktionsprogram til nyansatte. Journalisten fik først to dages introduktion, og derefter blev det vurderet, at hun skulle have yderligere to dage, før hun kunne indgå i vagt.

Faglig uvidenhed

Mange har taget afstand fra de forhold på Fælledgården, der blev vist i udsendelsen. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har bl.a. kritiseret, at beboere ligger med den samme ble i op til 14 timer, som det blev hævdet i tv-udsendelsen. Men den kritik mener sygeplejerskerne er endnu et eksempel på, at kritikken bunder i faglig uvidenhed.

"Vi har netop haft sygeplejefaglige og etiske diskussioner, om vi f.eks. skal vække beboerne for at skifte ble. Det er mennesker, der har stort behov for at få nogle få timers kvalitetssøvn, så de er friske om dagen. Bleerne er konstrueret, så de kan holde en hel nat," siger Carina Nimb.

Ifølge sygeplejerskerne har de beboere, der bruger ble, i hvert enkelt tilfælde fået en vurdering af, hvilken ble de skal bruge, og de er blevet spurgt, om de ønsker at blive vækket for at få den skiftet i løbet af natten. I det konkrete tilfælde, der nævnes i tv-udsendelsen, drejer det sig om en beboer, som selv vælger til og fra, om hun vil skiftes ved det natlige tilsyn kl. 5.

"Derfor kan det ske, at der går en hel nat, hvor hun har den samme ble på. Men skal vi imod beboerens vilje vække hende for at skifte hende? Det mener jeg ville være et overgreb," siger Charlotte Andreasen.

Bleen føles tør

Carina Nimb, der foruden at være souschef også er udviklings- og uddannelsessygeplejerske, fortæller, at hun i forbindelse med demonstrationer hos bleproducenten har eksperimenteret med at hælde et par liter vand i bleen og tage den på.

"Man kan ikke mærke, at den er våd. Moderne bleer føles tørre, selvom de er våde, det er bl.a. også derfor, det er så svært at vænne børn af med bleen," siger hun og nævner, at mange børn jo ligger med bleen i halve døgn, uden det af den grund vækker forargelse. Bleerne til voksne er tilsvarende større, og der er ifølge Carina Nimb ingen forskel.

"I udsendelsen ser man en beboer med liggesår, og det bliver bl.a. kædet sammen med brugen af bleer, men det er forkert. Man får liggesår af at sidde eller ligge, men ikke af at bruge bleer. I øvrigt er det liggesår ikke opstået her på plejehjemmet," siger Carina Nimb, og samstemmende med sine sygeplejerskekolleger hævder hun, at beboerne i udsendelsen ikke har liggesår, men at det er eksempler på rød og irriteret hud. Beboerne får vurderet deres risiko for at udvikle liggesår, og de enkelte afdelinger på plejehjemmet har et tæt samarbejde med husets diætist og en fysioterapeut med henblik på forebyggelse. I tilfælde af liggesår bliver der udarbejdet en behandlingsplan.

Sygeplejerskerne håber, at tv-udsendelsen trods alt kan gavne landets plejehjem generelt, fordi der bliver sat fokus på økonomi og ressourcer.

Men selvfølgelig er det ærgerligt, at det lige er os, der skal stå for skud," siger Charlotte Andreasen. "Politikerne har så travlt med at sige, at "det koster jo ikke noget at tale ordentligt," men de skal vide, at det ikke nytter noget at forlange kvalitet uden at betale mere for det. Det koster penge at tale ordentligt. Det er stress og pres i hverdagen, der fører til de uheldige talemåder og udtryk," siger Else Grube. 

ANSATTE GÅR ALT AT DØMME FRI

Der er ikke grundlag for at drage ansættelsesretlige konsekvenser over for nogen ansatte på Fælledgården, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. juni på baggrund af en intern mail fra Københavns Kommunes sundhedsforvaltning. Den endelige advokatundersøgelse forventes dog først at være klar den 22. juni. Advokaterne skal bl.a. undersøge, om der er begået fejl, der giver anledning til ansvarsplacering. Ingen i sundhedsforvaltningen vil kommentere oplysningerne, før undersøgelsen bliver offentliggjort.

Emneord: 
Plejecenter

Eden-plejehjem vinder indpas

17 kommuner rundt om i landet er i gang med at etablere plejehjem bygget på Eden Alternative-filosofien om fokus på livserfaring og vækst uanset alder. Det sker som et modtræk til bureaukrati og formynderi.

I Assens Kommune har plejehjemsbeboere selv været med til at ansætte plejehjemsledere. De er et eksempel på, hvordan man kan flytte beslutningsprocesser tæt på borgerne for at give øget selvbestemmelse. Beboerne må have dyr med, og personalet bliver opfordret til at tage hunde og børn med, så beboerne kan yde omsorg over for andre og ikke kun modtage omsorg. Ifølge Eden Alternative-filosofien er der brug for grundlæggende at ændre måden, man støtter mennesker med behov for omsorg og pleje.

”I Assens går vi ”all in” på alle de kommunale plejehjem. Politikerne er optaget af, at livet skal være værd at leve, selv om man er kommet på plejehjem, og de tror på Eden Alternative-filosofien og har bevilget penge til, at alle medarbejdere bliver uddannet på et tredages certificeret Eden-kursus,” fortæller sygeplejerske og funktionsleder for plejehjemmene i Assens Kommune, Kitt Lysen Pedersen.

På landsplan er 17 kommuner i gang med at etablere Eden Plejehjem. Kitt Lysen Pedersen ser det som udtryk for sund fornuft.

”Der er mange plejehjem, der arbejder med at give de ældre større selvbestemmelse og med at bekæmpe ensomhed, men Eden-filosofien giver nogle redskaber, som alle kan lære. Først og fremmest kræver det ledelse, ledelse og ledelse. Eden-filosofien skal hele tiden på dagsordenen, man skal brænde for det og ville det,” siger Kitt Lysen Pedersen, som har inspireret kommunen til at omlægge plejecentrene til den nye filosofi. I juli 2013 blev hun såkaldt ”Eden-mentor”, som den tredje i Danmark. To ud af de ni plejehjem i Assens Kommune er certificerede Eden-plejehjem, fire andre er på vej, og de tre sidste skal efter planen følge efter næste år.
 

Hav en god dag

I Assens Kommune diskuterer man f.eks. på plejehjemmene, hvordan man kan ændre ordet ”pårørende” til ”familie” eller ”ven”. Ordet ”vagtplan” bliver ikke anvendt. ”Det er beboernes hjem, og vi skal ikke anvende begreber, som cementerer ”dem og os”. Derfor siger vi heller ikke længere ”god vagt”. Vi siger ”hav en god dag” eller ”en god nat” i stedet,” siger Kitt Lysen Pedersen.

Hun oplever, at medarbejderne trives med metoden. ”Vi er ikke så fastlåst i regler og rutiner, men kan vælge at udskyde rengøring for at lave noget sjovere eller tilrettelægge plejen mere individuelt. Medarbejderne er glade for, at det er OK at have børn og dyr med på arbejde.”

Ifølge Kitt Lysen Pedersen koster det ikke ekstra at etablere Eden-plejehjem. Udover udgiften til det tredages kursus til alle medarbejdere er budgettet det samme.

Formand for Fagligt Selskab for sygeplejersker i kommunerne, Inge Jekes, ser udbredelsen af Eden-plejehjem som et modtræk til bureaukrati og formynderi. ”Det burde være en selvfølge, at man kan tage sit dyr med på plejehjem, og at beboerne kan lave mad selv. Efter en tid med meget bureaukrati, tilsyn og regler kommer Eden som et modpres,” mener Inge Jekes.

Hun er dog ikke så begejstret for, hvis Eden Alternative kommer til at stå som de eneste, der vil bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed og sikre, at plejehjemsbeboere kan udvikle sig og gro.

”Eden gør ikke noget nyt i forhold til mange andre plejehjem, der arbejder med de samme ting, og som gør det godt. Det burde ikke være nødvendigt at bruge en amerikansk filosofi,” mener Inge Jekes.

Læs mere på www.edendenmark.dk

Emneord: 
Livskvalitet
Plejecenter

Fast tilknyttede læger styrker fagligheden på plejecentre

Slut med at vente i telefonkøen til 27 forskellige praktiserende læger. Syv plejecentre har indført faste læger, og det har betydet, at de ældre får hurtigere behandling, så de undgår indlæggelse, og personalet få højnet deres faglige kompetencer.

    

For 30 år siden var faste plejehjemslæger en helt almindelig ordning, men i dag er de erstattet af borgernes egne praktiserende læger med den følge, at personalet på plejecentre kan have 27 forskellige lægekontakter at ringe til. Sådan bliver det måske ikke i fremtiden. 

Syv plejecentre rundt om i landet har siden 2012 deltaget i et forsøg med en fast tilknyttet læge, som kommer nogle timer hver uge. Timerne bruges til rådgivning og vejledning af personalet, og lægen er også praktiserende læge for de borgere, som ønsker det. Forsøget løber over to år og er finansieret af regeringens satspulje, der bl.a. har til formål at forsøge at forhindre unødvendige hospitalsindlæggelser og reducere brugen af vagtlæger.

Personalet oplever et kompetenceløft ved lægens ugentlige besøg, hvor forskellige faglige emner er på dagsordenen, f.eks. hvordan man forebygger urinvejsinfektion eller yder palliation. Viden bliver drøftet og bredt ud til alle faggrupper i alle vagter,” siger projektleder i Socialstyrelsen, Rikke Søndergaard.

En anden fordel ved de faste læger er, at lægen får et bedre kendskab til borgerne på plejecentret.
”Det kan være svært at få de praktiserende læger ud og tilse borgerne, og det kan give anledning til, at man kontakter vagtlægen med det resultat, at en borger bliver indlagt, hvor det kunne have været undgået,” siger Rikke Søndergaard.
Ifølge Rikke Søndergaard er der en tendens til, plejecentrene i stigende grad ansætter sygeplejersker. Og i projektet med de faste læger er det især sygeplejersker, der spiller en nøglerolle som samarbejdspartnere og tovholdere.
 

Forværring i sygdom opdages hurtigt

Sygeplejerske Ulla Westergård er klinisk vejleder og tovholder for projektet og fast tilknyttet Ryetbo Plejehjem i Værløse, Nordsjælland. Plejecentret har 95 beboere, og tre ud af fire har frivilligt skiftet til plejecentrets faste læge, som i projektperioden fungerer som deres praktiserende læge.

”Den faste læge underviser i de hyppigste kroniske lidelser, og det betyder, at alle faggrupper bliver bedre til at foretage relevante observationer i rette tid. F.eks. kan beboere med KOL få ændret sekret, feber og øget dyspnø. På den måde bliver en forværring i sygdommen hurtigt opdaget, og der kan handles ud fra tydelige handleplaner. Vi har købt udstyr, der lokalt giver os bedre mulighed for at vurdere KOL-patienten, og som gør, at lægen bedre kan målrette valg af inhalationstype,” forklarer Ulla Westergård.

Plejecentret har også mulighed for at have relevant medicin i huset til beboere, der erfaringsmæssigt har gentagne forværringer i deres sygdomme, eller til terminale forløb.

”Det giver en stor tryghed for både beboere og personale, at der altid er den rigtige medicin,” siger Ulla Westergaard.
På Ryetbo står lægen for en struktureret medicingennemgang hos sine patienter, hvor relevans og effekt af behandlingen bliver vurderet.
 

Antibiotika ved kateterskift

Projektet med en fast læge har også betydet, at plejecentret har gennemgået deres procedurer og har udviklet nye.
”F.eks. ved kateterskift hos mænd er det ikke ualmindeligt, at der kan opstå små rifter i urinrøret med almen infektion til følge. For at imødegå dette giver vi en helt kort antibiotisk behandling i forbindelse med skiftet. Det har betydet, at beboere, som tidligere har været indlagt med feber efter kateterskift, nu undgår dette,” siger Ulla Westergård.

Hun er overbevist om, at det tætte samarbejde med fast læge og det faglige løft hos personalet med tiden vil betyde færre forebyggelige indlæggelser og færre vagtlægekontakter. Derudover opremser hun en række andre fordele for personale og beboere:

"Det giver en høj faglig kvalitet, øget faglig stolthed, arbejdsglæde, øget patientsikkerhed og dermed en større tryghed for beboere og pårørende.”

Projektet ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” gennemføres fra 2012 til 2014, Dansk Sygeplejeråd er med i en følgegruppe.

Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside og download rapporten "Implementering af faste læger på plejecentre".

Emneord: 
Egen læge
Plejecenter

Ældre Sagen: Eden er alle tiders

I Ældre Sagen er man begejstret for Eden Alternative-plejehjemmene og håber på, at de vil blive langt mere udbredt i Danmark.

SY-2013-13-20lÆldre på plejehjem er tilfredse med den pleje, de får. Men de mangler aktiviteter i hverdagen, og hele 41 pct. tilkendegiver, at de af og til, eller ofte, føler sig ensomme. Det viser rapporten ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen” (2012) fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Bl.a. derfor er der brug for nye idéer og tilgange til plejehjem, mener Ældre Sagen, der er glad for, at Eden-filosofien er begyndt at blive udbredt på danske plejehjem.

”Det er alle tiders. Eden sætter fokus på det sanselige, de små nære enheder og planter og dyr. De skaber noget, der er varmt og hyggeligt,” siger jurist og boligpolitisk konsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen, som selv har taget et Eden-certifikat.

I de 20 år, hun har arbejdet med ældres boligforhold, synes hun ikke, at udviklingen er fulgt med den viden, vi i dag har om ældre mennesker.

”Man bygger stadig store, sterile plejehjem med lange, lige gange, dårlig akustik og kedelig belysning, hvor der ikke er medtænkt udendørsmiljøer. To ud af tre beboere har demenssygdomme, og for dem er det virkelig vigtigt, at der er noget, der taler til sanserne. Der skal være noget at snuse til og røre ved, og derfor er husdyr f.eks. en rigtig god idé. Det skaber samtaleemner og tryghed,” fortæller Margrethe Kähler.
 

Fjernsynet kværner løs

Det er ikke kun rammerne, der er problemer med på plejehjemmene. De ældre beboere risikerer at blive ensomme, selvom de er omgivet af andre mennesker.

”Det sociale liv knager. Jeg har oplevet rigtig mange steder, at der er hængt et stort fjernsyn op i fællesstuen, der larmer løs og kører hele tiden. Det kan højst være til glæde for personalet, for beboerne kan hverken høre eller følge med, og det forhindrer dem i at snakke sammen,” siger Margrethe Kähler, der mener, at plejehjemmene skal blive bedre til at skabe aktivitet i stedet for passivitet.

”Har man været på et plejehjem, har man set, hvordan de ældre vandrer hvileløst rundt eller sidder passivt hen. Der skal fagpersonerne skabe liv og sætte aktiviteter i gang. Uanset hvor svækkede de ældre er, kan de altid være med til at arbejde i haven, kæle for hunden eller lave lidt mad,” siger hun og fortæller, at det bl.a. er det, hun oplever, Eden-plejehjemmene kan.

”Personalet formår at skabe en varm og hyggelig atmosfære. Jeg opfatter Eden sådan, at man sagtens kan være faglig i de situationer, der kræver det, samtidig med at man kan være kærlig, pædagogisk og indgå i de ældres dagligdag. Det ene udelukker ikke det andet,” siger hun.

Svage ældre har gavn af hunde

Plejehjem i Danmark har mulighed for at få besøg af hunde og deres ejere i en såkaldt ”besøgshundeordning” gennem Trygfonden. Ordningen dækker også andre ”besøgsdyr” såsom robotsæler og demensbamser. Siden 2010 har Trygfonden i samarbejde med Aarhus Universitet forsket i betydningen af ordningen. De første resultater viser, at ældre med kognitive funktionsnedsættelser har mere interaktion med besøgsdyrene, end de velfungerende ældre, som i højere grad interagerer med ledsagerne. Resultaterne viser desuden, at de ældre demente havde mere kontakt med hundene og efterfølgende snakkede i længere tid om dem end tilsvarende med demensbamserne.

Kilde: Trygfonden www.besoegshunde.dk   

Emneord: 
Livskvalitet
Omsorg
Plejecenter

Giv de gamle hverdagslivet tilbage

Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed er bivirkninger af en forkert måde at organisere hverdagslivet på. Det er ikke altid godt nok at være på plejehjem i Danmark, mener sygeplejerske og demenskoordinator Karin Dahl, som arbejder for at ændre plejehjemskulturen i Danmark ud fra den amerikanske Eden Alternative-filosofi.

SY-2013-13-20h
Søren Svendsen  

Uanset fysisk eller psykisk tilstand har alle noget at bidrage med. Også højt oppe i alderen og selv om man er kommet på plejehjem. Det mener sygeplejerske og demenskoordinator Karin Dahl, der siden 2008 sammen med ergoterapeut Aase Porsmose har været landskoordinator for Eden Alternative i Danmark. Navnet er valgt for at give associationer til Paradisets Have og for at signalere, at det er et alternativ til det traditionelle plejesystem.

”Det kan ikke være rigtigt, at der skal bo gamle, svage mennesker på plejehjemmene, som ikke synes, at livet er værd at leve mere. Det kan ikke være rigtigt, at indholdet i livet skal gå i stå for de mennesker, der flytter ind i en institution, fordi vi andre har et behov for at have kontrol med hverdagen,” siger Karin Dahl. Hun mener, at der bliver brugt for mange kræfter på administration, skemalægning og dokumentation, og at det går ud over de ældre, som bor på hjemmene.

”Hvis ikke vi er opmærksomme på at fastholde et hverdagsliv, som de gamle trives i, får vi skabt de tre unødvendige omsorgsplager, ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, som er bivirkninger af en forkert måde at organisere hverdagslivet på,” siger hun.
 

Din arbejdsplads – deres hjem

En af de helt store udfordringer er, at medarbejderne skal lære at omtænke tilgangen til at være ældre på et plejehjem, mener Karin Dahl. For selvom det er medarbejdernes arbejdsplads, er det i første omgang de ældre beboeres hjem.
”Der kan f.eks. sagtens bo husdyr, samtidig med vi overholder de hygiejniske principper. I stedet for at tænke, at alle mulige regler forhindrer det ene og det andet, skal vi tænke over, hvad vi gør overfor de mennesker, der f.eks. har elsket deres kæledyr. Hvorfor skal de aflive eller aflevere deres dyr, når de rent faktisk bare flytter til en ny bolig?”

Netop det, at det er de ældres nye bolig, mener Karin Dahl, at de sundhedsfaglige medarbejdere bør tænke ind i hverdagen, for som ældre kan man komme til at opleve følelsen af, at man ikke længere kan bruges.

”Som medarbejder har man måske travlt eller skal følge nogle procedurer. Det er ikke af ond vilje, man siger nej til det lille glas portvin, Fru Hansen tilbyder, eller det stykke chokolade, Hr. Jensen gerne vil give. Men for de ældre er det en værtsrolle, de tager i deres nye hjem, som bliver afvist. Pludselig oplever de sig ikke længere som et anerkendt menneske, men som et menneske med funktionstab, der skal modtage ydelser, andre har bestemt,” siger hun.

Hun mener, at de ældre risikerer at blive fanget i et liv som omsorgsmodtagere. Hun prøver at sætte sig i deres sted:
”Konstant er der nogen, der gør noget for mig. Og siger jeg som ældre beboer tak, får jeg i værste fald at vide, at det behøver jeg ikke, for det er jo medarbejderens arbejde. Så selv den omsorg, jeg vil vise ved at takke, bliver der ikke taget imod,” forklarer hun.

Karin Dahl oplever også, at medarbejderne glemmer, at det er de ældres hjem, de arbejder i.
”Fordi det er vores arbejdsplads, går vi f.eks. ind i deres bolig, når vi har banket på, uden at der er blevet sagt ”kom ind”. Det kan synes som en lille ting, men bliver det oplevet fra den anden stol, bliver det stort, for det er fratagelse af ens selvbestemmelse,” siger hun.

SY-2013-13-20i
Sygeplejerske Lise-Lotte Munksgaard (tv.) og plejehjemsleder Lars Bo Sørensen (th.) småsnakker med de beboere, som efter kartoffelskrælningen til aftensmaden nu er gået i gang med borddækningen. Søren Svendsen
 

Læg fagligheden i rygsækken

For sygeplejersker kan Eden Alternative-filosofien give særlige udfordringer, mener Karin Dahl.

”I øjeblikket bliver der snakket om, at der skal flere sygeplejersker på plejehjemmene. Det er rigtig glædeligt, for der er brug for dem med de aktuelle planer, der er for det nære sundhedsvæsen. Jeg håber dog, at sygeplejerskerne ikke trækker deres faglighed så meget frem, at den bliver dominerende,” siger hun og forklarer, at sygeplejerskerne så vidt muligt skal indgå som ”husvenner” i de ældres liv snarere end som ansatte.

”Sygeplejerskerne skal kombinere deres faglighed med de ældres hverdagsliv. De skal turde lægge fagligheden i rygsækken og kun trække den frem i de situationer, hvor den skal bruges. Når Hr. Jensen skal have plejet et sår, er det selvfølgelig en sygeplejefaglig opgave. Men når der ikke er brug for fagligheden, skal sygeplejerskerne deltage i de ældres hverdag for at kunne bidrage til, at livet er værd at leve,” siger hun.

Er der ikke risiko for, at fokus ryger væk fra kerneydelserne i ældreplejen?
”For de medarbejdere, som arbejder på Eden Alternative-hjem i dag, har det faktisk betydet, at de får flere kurser og mere faglig udvikling. For at kunne slække på fagligheden i de situationer, hvor der ikke er brug for den, skal vi være meget bevidste om, hvad faglighed er. Som sygeplejerske skal du nemlig vide, hvordan du lynhurtigt kan agere fagligt og forsvarligt, når der er brug for det,” siger hun. 

SY-2013-13-20k
Plejehjemshunden Pelle er en af de faste beboere på Eden-plejehjemmet Bjergbyparken i Slagelse. De ældre skiftes til at lufte og hygge om ham og fodre af. Foto: Søren Svendsen

”Ikke en amerikansk sekt”

Det kan lyde meget amerikansk og nyreligiøst?
”Vi får mange sjove spørgsmål, og det sker da også, at vi bliver spurgt om, hvad det nu er for en nyreligiøs sekt. Men der er altså ikke noget sekt over det. Det er et instrument til at være med til at forbedre hverdagslivet for både medarbejdere og beboere på plejehjemmene,” siger Karin Dahl og forklarer, at man som plejehjem kan blive registreret Eden Alternative-hjem, men at hun også gerne ser, man bruger filosofien til inspiration.

”Vi vil sammen med beboere, familier og ansatte starte en bølge, der gør op med, at man bliver tilovers, når man bliver pensionist, og vi vil skabe respekt for de ældre i samfundet. I dag har vi ikke tid til de gamle, og den kultur flytter med ind på plejehjemmene. Det er sidste station, og de ældre er der, for det ”varer nok ikke så længe”. Vi vil med Eden Alternative gerne være et tilbud til at ændre den kultur, men det behøver ikke være os. Man kan sagtens læse bøgerne og gå i gang selv,” forklarer hun og uddyber:

”Det vigtige ved filosofien er, at det ikke er et koncept, hvor der er en bestemt løsning. Det er det enkelte sted, der skal finde ud af, hvordan de kan forandre plejehjemmet, så der både for de ældre, familierne og medarbejderne opstår en ny kultur med fokus på hverdagslivet, tværfaglighed og ligeværdige relationer. De forskellige Eden Alternative-plejehjem i Danmark er netop forskellige, fordi de tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for dem lokalt,” siger hun.
 

Det habiliterende hverdagsliv

Det er ikke kun fagligheden, der skal lægges i rygsækken, når der ikke er behov for den. Sygeplejersker på plejehjemmene skal også tænke i, hvordan de kan skabe et hverdagsliv, når der samtidig er forventninger om, at sundhedsvæsenet rykker ind i beboernes hjem.

”Det kan være svært at fastholde det meningsfulde hverdagsliv, samtidig med at man skal leve op til alle de forventninger, der er i det nære sundhedsvæsen, hvor vi rykker funktioner fra hospitalssystemet ud i det, der faktisk er folks private boliger,” siger hun og opfordrer til, at man tænker mere HABILITERING og mindre rehabilitering ind i de ældre beboeres liv.

”Vi har i mange år arbejdet med, hvordan vi får rehabilitering og den sundhedsfremmende tankegang til at spille med i forhold til de svageste gamles hverdagsliv. I Eden Alternative er vi inspireret af bl.a. Norge og USA, hvor man er begyndt at bruge en habiliterende tilgang i stedet for en rehabiliterende,” siger Karin Dahl, der i 2007 selv tog en master i rehabilitering.

”Med habilitering understøtter vi beboerne i at bringe skjulte kompetencer frem med afsæt i deres naturlige hverdagsliv. Det betyder, at de fortsat vil kunne udvikle sig på trods af deres aktuelle livssituation,” siger hun og forklarer, at man i stedet kan tænke hverdagsrehabilitering, så det bliver en naturlig del af den ældres liv, og dermed skabe et langvarigt habiliterende forløb.

”Hvis medarbejderne har habiliteringen som grundtanke, hvor vi tror på, at alle kan vokse og gro, uanset fysisk og psykisk tilstand, vil de kunne understøtte de ældres personlige vækst.

Hvis f.eks. en ældre kvinde med Parkinsons får lov til at tage sin hund med på plejehjem, bliver hun ved med at gå ture med den, samtidig med at hun kan få sig en snak med naboerne. Det er godt for hendes sociale liv, men hun får også vedligeholdt sin muskulatur og gangfunktion. Hun rehabiliterer sig med gåturene som en helt naturlig del af sit hverdagsliv,” forklarer Karin Dahl, som mener, at det bl.a. derfor er nødvendigt, at de ældre omgiver sig med dyr, børn, grønne områder eller bare en lille altankasse, de selv kan være med til at passe.

”Vi skal tage alle de forskellige indgange til at understøtte habilitering for at understøtte personlig vækst. Ellers ender vi med skemalagt gymnastik og genoptræning. I Eden Alternative arbejder vi med, at udgangspunktet for et godt ældreliv er at tage afsæt i hverdagslivet med det genkendelige indhold, der giver mening for den enkelte borger som f.eks. hundeluftning, havepasning eller hygge med børnene,” siger hun.   

Danmark på 40.-pladsen i ældresundhed

I begyndelsen af oktober 2013 offentliggjorde organisationen HelpAge i samarbejde med FN en international rapport om ældrelivet i 91 lande målt på 13 forskellige parametre, bl.a. fysisk velvære, gennemsnitslevealder, sociale relationer og ældrepleje. I forhold til de ældre danskeres sundhedstilstand målt på forventet levetid over 60 år, forventet sundhedstilstand over 60 år og psykisk velbefindende, i rapporten defineret som den subjektive vurdering af, om ens liv har et formål eller mening, er danskerne helt nede på 40.-pladsen overhalet af bl.a. lande som Tjekkiet, Argentina, Uruguay og Mexico.

Danmark indtager en 17.-plads samlet set og er således langt efter mange af vores europæiske naboer. Første-, anden- og tredjepladsen indtages af hhv. Sverige, Norge og Tyskland.

Kilde: Global Age Watch Index 2013 Insight report, HelpAge International.

Eden Alternative i Danmark

Eden Alternative-plejehjemmene i Danmark er en del af et internationalt netværk, der i dag bl.a. består af lande fra store dele af Europa, Norden, Australien, Kina, Canada. Eden Alternative arbejder ifølge deres principprogram for at skabe plejehjem, ”hvor livet er værd at leve”. Dette gøres ud fra forestillingen om, at der er en risiko for, at ældre bliver ramt af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, når de flytter på plejehjem.

Hovedsædet er i USA, som de forskellige organisationer betaler en licens til for at få adgang til det materiale, der bliver udviklet, samt til at bidrage med videreudvikling af internationalt materiale og inkludere danske erfaringer. Herudover er Eden Alternative i Danmark uafhængig af amerikanerne og kører selvstændige kurser med udgangspunkt i den oprindelige filosofi, men tilpasset danske forhold. Et tredages certificerende internat koster ca. kr. 7.300 pr. person.
I Danmark er der p.t. fem registrerede Eden Alternative-plejehjem, og Eden Alternatives danske afdeling samarbejder med plejehjem i 17 kommuner om implementering af filosofien flere steder.

Læs mere på www.edendenmark.dk

Rehabilitering og habilitering – to forskellige tilgange

I Eden Alternative arbejder man med begrebet habilitering. Habilitering ses som ”anstrengelserne for at fremkalde eksisterende, men skjulte potentialer hos en person eller en gruppe mennesker. Det adskiller sig fra rehabilitering, som antager, at følgerne af sygdom eller ulykke skal udbedres og de tilknyttede funktioner reetableres, mens den habiliterende tilgang har afsæt i helheden.”

Ifølge Karin Dahl betyder skiftet fra at være rehabiliterende i sin pleje til at være habiliterende, at man ikke kun skal kende de ældres funktioner og behov, men også deres hverdagsliv og personlighed for at kunne understøtte dem i at udvikle sig personligt såvel som sundhedsmæssigt.

Sådan har de gjort

Der er ikke nogen fast opskrift på, hvordan man som Eden Alternative-hjem skal ændre sine arbejdsgange, men på mange af både de registrerede hjem og dem, der blot udlever filosofien, er der kommet nye projekter på hjemmene. Nogle af fællestrækkene ved plejehjemmene er bl.a. et opgør med faste spise-, bade- og sengetider, et større fokus på naturoplevelser, prioritering af besøg fra børn i lokalområdet, og at beboerne kan holde husdyr.

I Assens Kommune har man valgt at inddrage beboere og pårørende i ansættelsen af to nye ledere. På Plejecenter Højager i Jelling har man etableret sansehave, fået husdyr og lavet et særligt legerum til både personalets børn og beboernes børnebørn og oldebørn.

I Odder Kommune, hvor de kommunale plejehjem følger Eden Alternative-principperne, har beboere og personale lavet deres egen kogebog med opskrifter fra de gamles ungdom, som ofte bliver brugt de to gange om ugen, personale og beboere sammen laver mad fra bunden af. På Bjergbyparken i Slagelse har plejehjemmet etableret en legestue, hvor de lokale dagplejemødre kan komme med børnene.

Kilder: Eden Alternative, Kristeligt Dagblad og TV2.

Emneord: 
Livskvalitet
Omsorg
Plejecenter

Her bestemmer beboerne selv

I den lille sjællandske by Slots Bjergby ligger Plejehjemmet Bjergbyparken. Et af Danmarks fem Eden-plejehjem. Her må de gamle godt tage en øl eller et glas vin, og der er ikke sengetider. I stedet har personalet fokuseret på at skabe et hyggeligt hjem for de 38 beboere.

  

SY-2013-13-20b
Der er ikke stuegang og beboermapper. I stedet bruger Liselotte Munksgaard sin tid på at gå rundt og give fysisk omsorg til beboerne. Foto: Søren Svendsen

”Det er lidt som at give en rundvisning i sit eget hjem,” siger sygeplejerske Liselotte Munksgaard, mens hun går forbi et lille rullebord, der er dækket med ost og pålæg fra morgenmaden. Hun stopper op og giver en ældre kvindelig beboer et langt varmt kram, hvor der bliver klemt godt igennem. Hun står i orange top, røde støvler, skinnende smykker og ligner måske ikke den typiske sygeplejerske, men det er det, hun er. De sidste seks år har hun arbejdet på plejehjemmet Bjergbyparken.

Da hun startede, var det et almindeligt plejehjem, men nu kaldes stedet for et levehjem. I august blev Bjergbyparken registreret, som et af Danmarks hidtil fem Eden-plejehjem, hvor de ansatte hver dag arbejder fokuseret ud fra principperne om at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Og intet tyder på, at disse principper ikke bliver fulgt til dørs, når man bevæger sig rundt på hjemmets blanke gulve.

I et hjørne sidder tre ældre mænd på række og sover formiddagslur, mens der hyggesnakkes i et af hjemmets køkkener, hvor nogle gamle beboere sidder ved et langt træbord. De hjælper personalet med at skrælle kartofler. Og mens snakken går, bliver den store kartoffelgryde langsomt fyldt op. Her er det helt naturligt, at beboerne hjælper til med madlavningen. Atmosfæren er afslappet og hyggelig.

”Skal du ikke snart ud og danse igen? Det er du jo så god til,” siger Liselotte Munksgaard til en ældre kvindelig beboer, der straks griner lidt genert, og så får de ellers en snak om, hvor hyggeligt det er at danse.

SY-2013-13-20cPå Bjergbyparken indgår både beboere og personale, som en naturlig del af husholdningen. Her er det middagsmaden, der er ved at blive sat sammen. Foto: Søren Svendsen

Livet fortsætter i nye rammer
Opholdsrummene er tæt møbleret. En blanding af brune lædermøbler, slidt velour og praktiske stole optager gulvpladsen, mens både landskabsmalerier og et enkelt gammelt fiskenet pryder væggene.

Men der er en god grund til denne stilforvirring. Alle beboere har nemlig deres egen stol og siddeplads, og de har selv været med til at indrette de forskellige opholdsstuer, så de kan føle sig hjemme.

Fjernbetjeningen til fjernsynet er smidt i sofaen, dørene står åbne, Bjergbyparkens kæledyr, to katte og hunden Pelle løber frem og tilbage gennem stoleben, rollatorer og beboere. På sofabordene er små skåle med grøntsager, som beboerne kan give til hunden, og nogle krøllede udfoldede aviser til de læselystne.

”Hvis nu aviserne lå helt klinisk foldet sammen, så var der måske nogen, der ikke turde tage dem. For sådan har man jo ikke sin avis liggende derhjemme,” fortæller Liselotte Munksgaard. Netop dét at føle sig hjemme er centralt på plejehjemmet Bjergbyparken. Det er måske en institution, men først og fremmest er det et hjem.

”Beboerne er en del af vores liv. Når vi skal planlægge en fest, bliver den planlagt af beboerne. Her er der ikke noget, der tager afsæt i medarbejderne. Planlægningen af hverdagen tager afsæt i dem, der bor her. Det skal sådan set bare være en fortsættelse fra der, hvor de kommer fra. Rammerne er bare anderledes,” siger Liselotte Munksgaard.

Rammerne på Bjergbyparken er delt op i tre små hjem med 12 beboere, der selv bestemmer, hvordan hverdagen skal køres. Det bliver vedtaget på de månedlige cafémøder, hvor stort og småt diskuteres, bl.a. hvad der skal i kødgryderne. Derfor er det også beboerne og assistenterne, der sammen laver maden. Førhen var der tilknyttet en køkkendame, men køkkendamen kom aldrig så tæt på beboerne, som de ønskede. Så den løsning gik man bort fra.

Retten til en kølig bajer

En kvindelig beboer sidder i en brun, blød veloursofa med frynser. Foran sig har hun en stor rød dåse tobak, cigaretfilter og en slidt gammeldags rullemaskine. Her må man nemlig gerne ryge. Under ordnede forhold, der sørger for, at personalet kan arbejde røgfrit. Det er også tilladt at tage en tår at drikke, hvis det er det, man har lyst til. En enkelt eftermiddag om ugen åbner Bjergbyparkens egen lille købmand, hvor der kan provianteres. Hvad enten det er snaps eller chokolade, rødvin eller sæbe.

Beboerne bestyrer selv købmandsbutikken – med lidt hjælp. Det er også dem, der har vedtaget, hvornår forretningen åbner og lukker. Og de bestemmer selv, hvad de fylder i deres indkøbsnet. Det er en del af den selvbestemmelsesret, som man ikke vil tage fra dem, forklarer Liselotte Munksgaard:

”De mennesker, der bor her, drikker ikke mere end andre mennesker. Og hvis beboerne ikke boede her, men derhjemme, ville de alligevel drikke. Nu er de bare ikke alene.”

Denne ret til at bestemme selv er helt essentielt for den måde, som Bjergbyparken kører på. Man sætter ikke begrænsninger for beboerne. På nogle af sofabordene i de små lejligheder er der askebægre med cigaretskodder, vinflasker på køkkenbordet og indkøbsposer med tomme øldåser. Dog bliver der ikke kigget skævt på beboerne af den årsag, tværtimod sørger personalet for, at beboerne kan leve netop det liv, de selv har lyst til. Men de skal tage konsekvensen af de valg, de tager.

Hvis de insisterer på at få kartofler, må de selv være med til at skrælle dem. Og da de i sin tid ønskede at få en hund, så betød det også, at beboerne skulle tage ansvaret for den, fortæller Liselotte Munksgaard:

”Vi er ikke dyrepassere. Og når de har ønsket en hund, så må de også være med til at passe den. Det er det samme, hvis de gerne vil have bagt en kage. Så kan det godt lade sig gøre, men vi er ikke pludselig flere på arbejde. Derfor må de hjælpe lidt til med at lave den, og det kan de også sagtens.”
 

Personalet lærte at tie stille

Ved siden af de kartoffelskrællende pensionister sidder Bjergbyparkens områdeleder Lars Bo Sørensen. I sommer startede han sin motorcykel op og arrangerede ture med friske beboere bagpå. Det er den slags spontanitet, der skaber liv, mener han. Det var også derfor, at man i sensommeren på beboernes initiativ på to dage fik omrokeret noget af personalet og arrangeret en skovtur. Det var der nemlig en stor lyst til.

”Vi har givet beslutningerne til borgerne. Vi har ikke længere personalemøder. Vi har cafémøder med beboerne og deres pårørende,” siger Lars Bo Sørensen.

Det var i starten svært for både personale og beboerne at tage det til sig. Men så lærte personalet at sætte sig ned og tie stille. Og så begyndte beboerne at snakke og skabe de relationer, som de aldrig før havde haft til hinanden. Det gjorde også, at folk pludselig åbnede op og fortalte om deres følelser. Både positive og negative. På den måde føler Liselotte Munksgaard, at man allerede er kommet langt.

”Skal man kunne bruge hinanden, så skal man også kende hinanden. Førhen har beboerne haft skyklapper på i forhold til hinanden. Nu snakker de om hverdagens bøvl, som de kalder det. Så kan man både skændes og diskutere eller hygge sig. Men det er her, relationerne kommer fra. Og et kram har altså kun værdi, når man kender hinanden og vil hinanden lige meget,” fortæller hun.
 

Vi hviler i fagligheden

Liselotte Munksgaard går ind i Bjergbyparkens lille bageri og smager på dagens friske småkager. Videre ned til undulaterne i fugleburet, som en dyreglad beboer fodrer hver dag. Og så videre igen. Hun er bagstopper, som hun selv kalder det.

Hun er ikke bange for at uddelegere en stor del af ansvaret til assistenterne på Bjergbyparken. Selv skal hun blot hvile i den faglighed, hun har samlet efter mere end 23 års erfaring som sygeplejerske. Som udgangspunkt er der ikke behov for at gå ind og signalere stor vigtighed og nødvendighed. Tværtimod synes hun, at assistenterne skal kunne tro på egne evner og vide, at hun står bag dem.

”Min tilgang til sygepleje er ikke båret på kontrol af angst, men derimod tillid. Derfor skal assistenterne være trygge ved at kunne begå fejl. De har brug for at vide, at jeg har styr på det. Jeg skal være udviklende sygeplejerske,” forklarer hun og fortsætter: ”Jeg går ikke ud og hælder piller op eller skifter sår. Det er assistenterne lige så gode til.”

Hun beskæftiger sig i stedet med det overordnede og den direkte omsorg. Det er der plads til på Eden-plejehjemmet. Men det vigtigste er ikke, hvilket navn man har givet konceptet, mener hun:

”Der er ikke så meget hokuspokus. Og det er egentlig ligegyldigt, hvad man kalder det. Det vigtige er, man tager konsekvensen af det, man siger, og de, der bor her, har indflydelse på deres eget liv.”

Tilbage til kartoflerne, der er blevet skrællet, kogt og tilberedt færdig. En ældre mandlig beboer har lige sat sig og kigger lidt forvirret ud i luften. 

”Husk nu også lige at dække bord, så I kan få noget at spise,” siger en assistent til ham, mens hun selv henter den store gryde med kartofler, beboerne selv fyldte op tidligere. Så henter han med stor selvfølgelighed bestik og tallerkener og sætter sig igen til bords, klar til at sætte tænderne i en portion forloren hare med sovs og nyskrællede kartofler.  

Fald i personalets sygedage

Både beboere og personale har stor glæde af omlægningen. Og helt direkte peger hun på sygefraværet, der er faldet drastisk, siden man gik fra den tidligere model til Eden. Fra 12 pct. til under 3 pct. Det forklarer hun ved, at tilgangen til arbejdet simpelthen har ændret sig. Man har heller ikke beboermapper, der står og samler støv. Som eneste plejehjem i kommunen er man 100 pct. digitaliseret. På den måde har man også ekstra tid til at være sammen med beboerne.

SY-2013-13-20d

Sammen vokser vi
Områdeleder: Lars Bo Sørensen

Hvad er det bedste ved at arbejde med Eden Alternative?
”Helt overordnet er det, at her leves livet videre. Sammen vokser vi. Samtidig kan tankegangen fra Eden være en ny velfærdsmodel, der kan redde os. Sådan som vi tænker, er der flere hjælpere alle steder. Før tænkte vi i ydelser, nu tænker vi i muligheder. 

Vi siger ja til alle ting. Vi har fået skabt et hjem, hvor folk føler sig værdsat. Fagligheden er stadig høj, men nu slapper vi bare af i den.”

SY-2013-13-20e

Slut med skemaer og flueben

Sygeplejerske: Liselotte Munksgaard

Hvad er det bedste ved at arbejde på et Eden-plejehjem?

”Når man begynder i dette fag, så ønsker man at gøre en forskel. Men fra starten bliver man ramt af en masse kontrol og angstprovokerende faktorer udefra. På den måde går man fra at være båret af kærlighed til at være båret af angst, hvor man sætter en masse flueben og sætter alt i skemaer. Alt det, du oprindeligt ønskede at arbejde med, er dermed sat i baggrunden. Sådan er det ikke her. Her er der plads til kærligheden.”
 

SY-2013-13-20f

Personalet smiler altid

Beboer: Hans Åge Jensen (87)

Hvordan er det at bo på Bjergbyparken?
”Jeg er meget glad for at være her. Vi har det godt, når man tænker på, at det jo er en institution. Personalet er altid smilende, og vi bliver beskæftiget. Selv går jeg til noget gymnastik.”

Kunne du forestille dig at skulle flytte på et andet plejehjem?
”Nej, det må jeg indrømme. Der er vist blevet bygget et nyt stort plejehjem inde i Slagelse, men det er slet ikke mig. Her har vi dejlige forhold, og det er da også mit klare indtryk, at dem, der har brug for hjælp, de også får det. Samtidig er der jo også lidt friere rammer. Det er dejligt.”

SY-2013-13-20g

Savner børn og børnebørn

Beboer: Jette Plantin (61)

Hvordan er det at bo på Bjergbyparken?
”Jeg er ikke rigtig glad. Det må jeg indrømme. Jeg savner mine børn og børnebørn rigtig meget. Men der er ikke noget at udsætte på personalet, der er altid nogen at snakke med.”

Kunne du forestille dig at flytte på et andet plejehjem?
”Nej. Det kunne jeg ikke. Det er et dejligt sted at være, når det nu skal være. Her er mange tilbud, og jeg hjælper også selv lidt til i køkkenet.
Og så er der også en hund, som jeg synes er hyggelig at have omkring mig.
 

Emneord: 
Livskvalitet
Omsorg
Plejecenter

Pensionister i paradis

ÆLDREPLEJE. Er et glas rødvin til maden, et husdyr og en pibe tobak en menneskeret, når man er ældre borger på plejehjem?

SY-2013-13-20a
Attribution 
Foto: Søren Svendsen
Det mener flere og flere kommuner og plejehjemsledere i Danmark. De ældre skal opleve, at de bor i et hjem snarere end på sidste institutionelle adresse, før livet ender. Derfor tager et stigende antal plejehjem i Danmark den amerikanske Eden Alternative-filosofi i brug. Ønsket er at ændre den traditionelle opfattelse af ældreplejen, så beboerne får en demokratisk stemme i eget hjem, deltager i hverdagslivet i samspil med personalet og har ret til både hund, have og en håndbajer til eftermiddagskagen.

Sygeplejersken er taget på besøg i Bjergbybyparken, der er ét af de fem officielle Eden-plejehjem i Danmark. Mød også sygeplejersken, som bragte Eden Alternative til Danmark, når vi på de følgende sider spørger, hvordan man skaber et plejehjem med ambitioner om at blive pensionisternes paradis.   

Eden Alternative i Danmark

Eden Alternative-plejehjemmene i Danmark er en del af et internationalt netværk, der i dag bl.a. består af lande fra store dele af Europa, Norden, Australien, Kina og Canada. Eden Alternative arbejder ifølge deres principprogram for at skabe plejehjem, ”hvor livet er værd at leve”. Dette gøres ud fra forestillingen om, at der er en risiko for, at ældre bliver ramt af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, når de flytter på plejehjem.

Hovedsædet er i USA, som de forskellige organisationer betaler en licens til for at få adgang til det materiale, der bliver udviklet, samt til at bidrage med videreudvikling af internationalt materiale og inkludere egne erfaringer. Herudover er Eden Alternative i Danmark uafhængig af amerikanerne og kører selvstændige kurser med udgangspunkt i den oprindelige filosofi, men tilpasset danske forhold. Et tredages certificerende internat koster ca. kr. 7.300 pr. person.

I Danmark er der p.t. fem registrerede Eden Alternative-plejehjem, og Eden Alternatives danske afdeling samarbejder med plejehjem i 17 kommuner om implementering af filosofien flere steder.

Læs mere på www.edendenmark.dk

Emneord: 
Plejecenter
Ældre

Adressen er et plejecenter, men indsatsen er akut

Borgere, der kommer tidligt hjem fra sygehuset eller bare er midlertidigt svækkede, får et tværfagligt løft i Kerteminde Kommunes rehabiliteringsenhed i Munkebo.

SY-2013-12-38aa
Sygeplejerske Louise Kornbek er en af to faste sygeplejersker i rehabiliteringsenheden, der også har to ergoterapeuter

og en fysioterapeut ansat. Foto Nils Lund Pedersen

Karen Margrethe Høj-Jensen har fået det ene ben amputeret pga. diabetes. Hun skal være tryg ved at komme hjem igen, og det overordnede mål for hendes ophold i rehabiliteringsenheden på Lindhøj Plejecenter i Munkebo er, at hun selvstændigt kan klare forflytning fra seng til stol og modsat.

I dag har sygeplejerske Louise Kornbek tilset det bensår, som har forlænget Karen Margrethe Høj-Jensens ophold, så hun nu har været i enheden i over to måneder. Derfor giver hun også en hånd, da Karen Margrethe Høj-Jensen bagefter skal over i sin kørestol. En af enhedens to ergoterapeuter har udarbejdet en individuel forflytningsvejledning, så sygeplejersker og plejepersonale kan støtte korrekt.

På denne måde deltager de i al træning, hvad enten det er ADL-træning, styrketræning eller træning af kognitive funktioner. Træningsplanerne lægger ergoterapeuterne og den fastansatte fysioterapeut, men det foregår i samråd med borgere, pårørende, sygeplejersker og plejepersonale.

”Og den fornemste hjælp, vi kan give, er faktisk at holde hænderne i ro og lade borgerne selv gøre det, de kan,” siger Louise Kornbek.

Fast screening ved ankomst

Tendensen til, at borgerne kommer tidligere og tidligere hjem fra sygehuset, er baggrunden for, at kommunen i 2010 erstattede de spredte aflastningspladser på plejecentrene med en rehabiliteringsenhed. Der er 17 pladser, men der er planlagt en udvidelse til 28. Næsten alle borgere har brug for både træning og ernæring, men enheden er også meget opmærksom på alkohol, som ikke så sjældent er en baggrundsfaktor, f.eks. i forbindelse med fald. Derfor er både ernæringsscreening og alkoholscreening fast ved ankomsten af en ny borger.

De to sygeplejersker i enheden deltager i personlig pleje, når der er særlige komplekse sygeplejerskeopgaver. De underviser assistenter og social- og sundhedshjælpere, de har det overordnede ansvar for at koordinere forløbene, og de har kontakten til visitator, sygehusafdelinger og ambulatorier, egen læge og til de hjemmesygeplejersker, der skal tage over, når borgeren kommer hjem.

Denne formiddag kan Louise Kornbek f.eks. lægge sidste hånd på aftalerne om transport og ledsagelse af en borger, der skal overflyttes til neurologisk afdeling i Viborg. Og ankomsten af to nye borgere i morgen skal planlægges.

Det tætte samarbejde mellem faggrupperne betyder, at enheden kan sætte meget hurtigt og koncentreret ind på alle områder, hvor borgeren har behov. Hvad enten problemet er tryksårsrisiko, en hverdag, der mangler struktur, en gangfunktion, der skal genoptrænes efter et brud, eller utryghed hos en terminal cancerpatient, der på sigt skal hjem.

”Vi har en akutfunktion med et flow, men vi har også tid til at komme omkring det hele menneske, både fysisk, psykisk og socialt,” siger Louise Kornbek.

Din bedste oplevelse for nylig?

”Det var den overflytning af en borger, som jeg arrangerede i går, til specialiseret træning i Viborg. En søster havde tid til at ledsage hende, der var transport på det rigtige tidspunkt, og sygehusafdelingen var klar til at tage imod. Alt klappede.”

Emneord: 
Plejecenter
Rehabilitering
Tværfaglighed