5 faglige minutter: Refleksion over rollatorernes indmarch

Sygeplejersker har forsket i hjælp til spisning, nedre toilette, tillid og læreprocesser, men gamle, som bor hjemme, i beskyttede boliger eller på plejehjem, er der ikke fokus på. Endnu.”

Læs artiklen som PDF - gå til side 78

Juletravlhed. Vi jager rundt og køber ind efter meterlange ønskesedler. Dufte til damerne, halstørklæder til herrerne, bløde bamser til børnene. Og når alle har travlt, bliver de rigtig gamle mennesker, de seje +80-årige, synlige for dem, som tør se. De gamle mennesker kan ikke klare tempoet og forsinker dermed produktive borgere og forbrugere.

De står stille foran rulletrappen, overvejer, hvornår det er sikkert at stige på og tager tilløb for at undgå en skæv og uharmonisk himmelstigning. De betaler med dankort, men vender det på hovedet og lufter chippen i stedet for at begrave den, enkelte har glemt deres pinkode, viser det sig. Rollatorerne fylder, og stokkene falder til jorden med høje brag, mens de står i kø med kurve, hvor bunden knap er dækket. Kvinderne har taskesnoren tværs over brystet, så lomme- og tasketyve ikke har frit spil. På vej hjem hviler de på halvvåde bænke eller på det bekvemt udformede rollatorsæde for at få vejret. Når de stadigvæk kører bil, blinker de til højre, men drejer til venstre og slår en stor bue for at få vognen anbragt i en gunstig position før parkering.

De gamle er langsomme, og derfor er de usynlige. Vi ser igennem dem og lader, som om de ikke eksisterer frem for at anerkende og respektere dem for det mod, de udviser ved at begive sig ud i den kogende og uhøflige juletravlhed.

Alternativet for de travle forbrugere er at købe noget mindre og huske at tage den almene dannelse ned fra hattehylden, inden indkøbsturen starter. Tænke 40-50 år frem. Hvordan vil man gerne behandles, når ens egen rollatortur tager sin begyndelse?

Mange af de rigtig gamle modtager hjælp fra det offentlige. De er visiterede til specifikke ydelser fra rengøring over brusebad til medicindosering. Men hvor meget ved vi om dem?

Sygeplejersker har forsket i hjælp til spisning, nedre toilette, tillid og læreprocesser, men rigtig gamle, som bor hjemme, i beskyttede boliger eller på plejehjem, er der ikke fokus på. Endnu. Der må være mange områder, som trænger til belysning. Ikke med en svag lommelampe, men med en projektør af de store. For i sundhedssektoren er vi mestre i at regne andre menneskers behov ud, men det er vel en mulighed, at der ikke er overensstemmelse mellem de behov, vi tillægger de gamle, og de behov, de selv ville formulere, hvis de blev spurgt.

Alle de gamle har en historie, vi kan spørge til som en start. De har levet så længe, at der er mange beretninger, fortællinger og minder i hjernekisten, og hvis vi giver lov, slipper de gamle gerne ordene løs. Og det er underholdende. Ikke på ha-ha-måden, men på aha-måden. Det giver bunker af viden om, hvad plejen til den enkelte skal indeholde for at være optimal.

Derfor et hib til primærsektoren. Der må gang i flere projekter derude i det kommunale land. Hvorfor er det udelukkende universitetshospitalernes sygeplejersker, som render med de gode idéer, realiserer dem og får publiceret undersøgelser og forskning" Der må være basis for meget mere i kommunerne, specielt nu hvor de er blevet større.

Ansættelse af udviklingssygeplejersker med akademisk baggrund, sygeplejesymposier, forskningsgrupper og journal clubs er velkendte måder at gøde et fagligt miljø på, men det kan være, der kan opfindes andre og bedre måder at sætte fut i forskningen på.

Rollatorgenerationen kræver det ikke, men har krav på forskning, der binder ny viden til praksis.

Tag handsken op, derudd.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Ældre
Plejecenter
Hjemmesygepleje
Forskning

Ældre får hjælp til at fylde energidepoterne op

Fedt og grønt. Hjemmeplejen Fogedgården på Nørrebro hjælper deres borgere med at tage på og stabilisere deres vægt for at forebygge sygdom og give mere livskvalitet.

SY-2008-24-24a
Foto: Christoffer Regild 

Hjemmesygeplejerske Louise Lange er på besøg hos Aage Hansen, som gerne ville øge sin vægt fra 70 kg til 80 kg. De ekstra energidepoter vil bl.a. betyde, at han bedre kan klare sig, når influenzasæsonen kommer.

"Godmorgen, Aage. Har du sovet godt," spørger Louise Lange. Klokken er 9.30, og hun møder den 82-årige mand, der venligt tager imod hende med et smil: "Jeg har desværre hostet hele natten," siger han.

Louise Lange kommer hos Aage Hansen hver 14. dag, og formålet er ernæringsterapi. "Vi taler lidt om, hvordan det går med udgangspunkt i kostskemaet, og det typiske er, at borgeren bliver træt af mælk og fløde. Jeg prøver at øge appetitten og snakke med Aage om, hvorfor det er vigtigt at spise," siger hun. Hendes hemmelige mål er, at Aage Hansen får så meget energi, at han får lyst til at træne.

I 2005 startede Københavns Kommune et projekt med ernæringsterapi for de ældre borgere, der har problemer med at holde vægten oppe. I den proces blev der udvalgt personer fra de forskellige kontorer, som skulle være tovholdere på projektet. Louise Lange blev den koordinerende sygeplejerske fra Hjemmeplejen Fogedgården. Nu efter at have været i gang i tre år er det stadig primært Louise Lange, der tager sig af ernæringsterapien, og det er blevet en speciel funktion.

Ernæringsterapi går i korte træk ud på at screene de borgere, der har brug for hjælp og tilbyde vejledning om sunde madvaner med henblik på, at borgeren skal tage på i vægt. Første samtale varer i 40 minutter til en time, hvor fokus er at finde ud af, hvad borgeren godt kan lide at spise. Der bliver udformet et skema, hvor der bl.a. bliver spurgt om, hvornår borgeren står op og går i seng, fordi det er godt at have så mange måltider som muligt i løbet af dagen.

"Det vigtigste er, at borgeren selv får mulighed for at formulere, hvad der er vigtigt, og hvilke mål de har," fortæller hun.

For at øge borgernes appetit er det nødvendigt at motivere lysten til mad. Mange af de ældre er ikke aktive og har derfor ingen appetit.

"Typisk stiller vi små appetitvækkere frem, fordi det handler om, at maden skal være inden for rækkevidde," siger hun.

Hvad er det særlige, man skal kunne for at arbejde som sygeplejerske med ernæringsterapi"

"Det er vigtigt at have et godt fagligt samarbejde med social- og sundhedshjælperen, fordi de ser, hvad og hvor meget borgeren spiser i hverdagen. Derudover skal man tænke modsat af, hvad vi andre gør, og vende kostpyramiden lidt på hovedet. Det svære kan bestå i, at vi med sukkersygepatienter skal være opmærksomme på at måle blodsukker og tjekke kolesteroltal," siger Louise Lange. 

HVAD ER DIN BEDSTE OPLEVELSE MED EN PATIENT FOR NYLIG?

"Jeg har en patient, som har taget 5-6 kg på, og han har fået så meget mod på livet, at han er begyndt at muskeltræne og snakke om, at der er nogle søde damer i området. Og sådan var han ikke til at starte med, så der er kommet en helt anden gnist op i ham," siger hun.

Emneord: 
Vægt
Plejecenter
Ernæring
Hjemmesygepleje

Hvad i alverden kan jeg lære på et plejehjem

Artiklen henvender sig til sygeplejestuderende, sygeplejersker og ledere, som arbejder med sygeplejestuderende inden for ældreplejen, primært på plejehjem. Artiklen beskriver projekt "Ændret klinisk uddannelsespraksis for sygeplejestuderende på plejehjem". Projektet skal afprøves i perioden september 2008 til december 2009. Et af artiklens pointer er, at ældreplejen er et mangfoldigt speciale med et stort læringspotentiale for de sygeplejestuderende.

 

2308-58-01-2

Artiklens overskrift stammer fra en sygeplejestuderende og lød under den introduktion, som alle sygeplejestuderende deltog i, lige før de skulle i klinik på et plejehjem i Ballerup Kommune. Snart var røsterne høje og intense blandt de studerende, hvor flere havde samme opfattelse. Jeg var lige ved at tabe kaffekoppen af forundring, da det er min opfattelse, at de ældre på plejehjemmene har massive plejebehov inden for stort set alle specialer. Denne og flere andre oplevelser med de sygeplejestuderendes afvisning af ældreplejen gør det nødvendigt at sætte fokus på de studerendes læringsmuligheder på plejehjemmene.

Dette forhold understøttes af undersøgelser af de sygeplejestuderendes interesse i plejen af svækkede gamle mennesker. Undersøgelserne viser, at kun få sygeplejestuderende finder det attraktivt at arbejde steder, hvor ældre mennesker er i overtal (1,2,3,4).

Målet med artiklen er at italesætte ældreomsorgen som et attraktivt læringsmiljø for sygeplejestuderende og at vise uddannede sygeplejersker, at ældreomsorgen er et attraktivt sted at arbejde.

Fokus på læringsmuligheder

Som en konsekvens af mange sygeplejestuderendes manglende interesse for plejehjemsklinik besluttede lederne på plejecentrene og den uddannelsesansvarlige i Ballerup Kommune i juni 2008 at iværksætte et projekt med fokus på de sygeplejestuderendes læringsmuligheder ved at ændre den kliniske uddannelsespraksis (se boks 1).  

BOKS 1. PROJEKTETS ORGANISERING

Tidsramme:

  • Juni 2008: Det besluttes, at projekt "Ændret klinisk praksis for de sygeplejestuderende" iværksættes.
  • Juni-august 2008: Der udarbejdes skriftlige klinikbeskrivelser, hvor de forskellige specialer beskrives for de sygeplejestuderende og vejlederne. Klinikbeskrivelserne vil være at finde på www.ballerup.dk > Skole & Uddannelser > Sundhedsuddannelser > Oversigt over læringsrum på plejecentrene i Ballerup Kommune
  • September 2008: Der afholdes informationsmøder på de forskellige plejehjem med tilmelding af de kliniske vejledere på tværs af plejehjemmene, så vejlederne bliver bevidste om de enkelte plejehjems specialer og udviklingsprojekter. September 2008 til december 2009: Projektet iværksættes.
  • Januar 2010: Projektet evalueres. Evalueringsmetoden er ikke besluttet.

Målet er, at omlægningen skal give den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen på plejehjem et kvalitetsløft og åbne de sygeplejestuderendes øjne for det spændende og mangfoldige speciale, som ældreplejen er.

Den enkelte uddannelsessøgende tilknyttes en fast vejleder, som følger den studerendes udvikling tæt igennem hele uddannelsesforløbet. For at optimere læringsmiljøet har vi valgt, at der kun skal være få vejledere, som så til gengæld får stor erfaring i arbejdet med de studerende. Praktisk udmøntes projektet på den måde, at der planlægges individuelle uddannelsesforløb (se boks 2).  

BOKS 2. PLEJEHJEMMENES ROLLE I PROJEKTET

Vejledning, planlægning og evaluering:

  • De sygeplejestuderende bliver vejledt om de specialer og udviklingstiltag, der eksisterer på de enkelte plejehjem i Ballerup Kommune. Derfor udarbejder alle klinikker skriftlige klinikbeskrivelser, som tydeliggør de læringsmuligheder, der er på plejehjemmene.
  • Klinikkerne har fokus på, at de sygeplejestuderende udvikler brede kompetencer, som sigter mod fremtidens behov for sygeplejersker på plejehjem.
  • Alle sygeplejestuderende får læringsmuligheder inden for flere forskellige specialer af ældreplejen på plejehjem.
  • Der gives mulighed for individuel uddannelsesplanlægning ved forventningssamtalen, og det tydeliggøres skriftligt.
  • Alle sygeplejestuderende præsenteres for projektet senest den første dag i uddannelsen.
  • De sygeplejestuderende evaluerer uddannelsesforløbet ud fra evalueringsskema <link ophørt pr. januar 2018>

og et skema udformet med fokus på projektet.

Det er væsentligt, at vejlederne har flere års praktisk erfaring i arbejdet som sygeplejerske og minimum et års erfaring i Ballerup Kommune. Herudover fordres der kontinuerlig udvikling af vejledernes pædagogiske kompetencer.

Da der er så mangfoldige læringsmuligheder inden for vidt forskellige grene af sygeplejen på et plejehjem, tilbydes de sygeplejestuderende mulighed for at komme i punktpraktikker på plejehjemmene i Ballerup Kommune (se boks 3). 

BOKS 3. MANGFOLDIGE LÆRINGSRUM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE

Plejehjem stiller store krav til fagligheden. Beboerne på plejecentrene bor side om side med mennesker med både fysiske, psykiske, og sociale problemstillinger. Mange af beboerne er svært demente. Andre har komplekse og sammensatte sygdomsforløb, f.eks. somatiske diagnoser som cancer, diabetes, urinsyregigt, venøse og arterielle lidelser m.m. Nogle er døende. Det samlede billede af beboere på plejecentrene er således sygeplejefagligt komplekst. Det stiller høje krav og store forventninger til fagligheden, som hele tiden holdes ajour. Fokusområder er derfor udvikling og kvalitet, f.eks. lovgivning, handleplaner ved magtanvendelse og personalets kompetenceudvikling. Der arbejdes konkret ud fra forskningsresultater om personcentreret omsorg fra Irish Murdoch Building på Stirling University i Skotland, Tom Kitwoods tilgang til demenspleje, Leve Bo miljøterapeutiske principper og livshistoriske perspektiver.

Det vil være den sygeplejestuderende og vejlederen, der ved forventningssamtalen planlægger de enkelte forløb, og dermed hvilke punktpraktikker der skal være i uddannelsesforløbet. Der stilles samtidig øgede krav til den studerende om at deltage i kvalitets- og udviklingsarbejder samt fler- og tværfagligt samarbejde. Læringsmiljøernes omdrejningspunkt er et struktureret, planlagt uddannelsesforløb med fokus på individualitet og mangfoldighed i de sygeplejefaglige aktiviteter funderet i et praksisfællesskab (se boks 4).  

BOKS 4. OMSORGSSVIGT OG PLIGT, EN SYGEHISTORIE

En sygeplejerske ansat på et plejehjem fortæller, at plejepersonalet har problemer, når de skal hjælpe en 77-årig beboer med svær demens med den personlige hygiejne og opretholdelse af livsvigtige funktioner og behov. Beboeren har ud over sin demens et komplekst, somatisk sygdomsbillede.

Sygeplejersken fortæller, at personalet længe har oplevet dilemmaet mellem omsorgssvigt ved at respektere borgerens selvbestemmelsesret, så den personlige hygiejne begrænses til det mest nødtørftige og på den anden side omsorgspligt ved at anvende magt (8), så beboeren ikke trues på sin sundhed eller stigmatiseres. Sygeplejersken har en dobbeltfunktion i den situation. Hun er dels samfundets sygeplejerske og har til opgave at sikre pleje og omsorg for den enkelte, og hun er dels en del af et magtapparat (9). Udfordringen er, at sygeplejerskens og det øvrige plejepersonales dilemma udfoldes og diskuteres for derved at blive til et fælles dilemma, der kalder på refleksion i det sygeplejefaglige praksisfællesskab. Her har sygeplejersken og den sygeplejestuderende en væsentlig funktion som rollemodeller i den konkrete plejesituation, men også som katalysatorer i de udviklingsorienterede, faglige debatter.

Man kan lære af beboeren
På nuværende tidspunkt er der fire uddannede kliniske vejledere i Ballerup Kommune. De øvrige vejledere har et pædagogisk vejlederkursus af minimum fem dages varighed. Vejlederne samles to gange årligt, hvor der udveksles viden og erfaringer for at styrke den enkelte i vejlederrollen. Vejlederen vil være den gennemgående person, både i uddannelsessamtalerne, vejledningsforløbene og i det praktiske arbejde hos borgerne. Det er ikke ensbetydende med, at de studerende kun skal og kan lære af deres vejledere. Tværtimod er det vigtigt at benytte alle de ressourcepersoner, der er tilknyttet plejeteamet, såvel mono- som flerfagligt. Herudover skal læringspotentialet i relationen mellem borgeren og den sygeplejestuderende ikke glemmes (5,6,7).

For at få de forskellige samarbejdsrelationer i spil planlægges klinikperioderne, så den studerende følger andre personalemedlemmer med speciel viden inden for et område.

Gennemførelsen af den kliniske periode er et forpligtende samarbejde mellem vejlederne og den studerende. Det er væsentligt at fokusere på, at den studerende skal være en del af et team med åbenhed over for den gensidige videns- og erfaringsudveksling, der finder sted i plejeteamet.

Der er planlagt forskellige undervisningstemaer med formel refleksion i uddannelsesforløbet:

  • Dilemmaspil
  • Fælles refleksioner ud fra sygeplejefortællinger
  • Pleje og omsorg for borgeren med demens.

Klinikken planlægges med vejlederen, så der er balance mellem praktiske handlinger, teoretiske overvejelser og valg af læringsmetoder. 

Ugentlige studiesamtaler

Der lægges stor vægt på at afholde ugentlige uddannelsessamtaler mellem den studerende og vejlederen. Med målene, forventningerne og de valgte læringsmetoder for øje tilrettelægger den studerende og vejlederen i fællesskab den kommende uges studier. Ved hjælp af disse samtaler kan vejlederen følge den studerende og får dermed mulighed for at justere den langsigtede planlægning af studierne. Den studerende udarbejder i samarbejde med vejlederen et skriftligt referat af uddannelsessamtalerne. Ud over de ugentlige uddannelsessamtaler har den studerende mulighed for samtaler og vejledning efter behov. Det forventes, at den studerende tager medansvar for samtaler og vejledning og udviser en opsøgende, spørgende og reflekterende adfærd.

Udvælgelse af borgere og planlægning af arbejdstider sker i samarbejde med vejlederen. Udgangspunktet vil være de sygeplejetemaer og målsætninger, den studerende skal opøve professionskompetence i. Den studerende vil være tilknyttet dagpersonalet, men der kan træffes aftale om at deltage i en aften- eller nattevagt.

Mangfoldige læringsmuligheder

Artiklen rejste spørgsmålet "hvad i alverden kan jeg lære på et plejehjem?" Efter gennemgang af projektet: "Ændret klinisk uddannelsespraksis for sygeplejestuderende på plejehjem" vil jeg gerne svare på spørgsmålet. Som sygeplejestuderende i ældreplejen på et plejehjem kan du lære stort set alt inden for pleje og omsorg i et sygeplejefagligt og udviklingsorienteret perspektiv. Der er læringsmuligheder inden for næsten alle specialer. Du kan få opøvet dit kliniske blik, udøve sygepleje, indgå i faglige samarbejdsrelationer med beslægtede professioner, f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister m.fl., med andre faggrupper, f.eks. social- og sundhedsassistenter, med pårørende og ikke mindst med den enkelte borger, som trænger til kompetent omsorg og sygepleje fra dig. Der er ingen begrænsninger, hvis du åbner dine øjne og ser muligheden for at gøre en faglig indsats for nogle af vores allersvageste medborgere.

Vivi Abben er ansat som uddannelseskonsulent i Ballerup Kommune.

Litteratur

  1. Bergland Å & Lærum H. Hvem vil arbeide med eldre" Vård i Norden (1999). Publ. nr. 53.
  2. Fagerberg I. Kan utbildningen stärke sjuksköterskestudenters interesse för arbete i äldrevården. Klinisk sygepleje (1999) nr. 5. 
  3. Schrøder M, Larsen C. Studerende svigter ældreområdet. Dansk gerontologisk selskab (2005) nr. 4. 
  4. Schrøder M. Den moderne sygeplejerske fravælger ældreomsorgen. En undersøgelse af historiske og samfundsmæssige faktorer der har betydning for sygeplejestuderendes fravalg af omsorg for ældre. Kandidatuddannelsen. Institut for Sygeplejevidenskab. (2002); Aarhus Universitet.
  5. Abben V. At være sygeplejestuderende i Ballerup Kommune. 2008. www.ballerup.dk
  6. Larsen K. Teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen (1994). Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet. Speciale.
  7. Larsen, K. Praktikuddannelsens kendte og miskendte sider. Ph.d.-afhandling, Institut for filosofi, pædagogik og retorik. Det humanistiske fakultet (1999); Københavns Universitet.
  8. Roweder MS. Omsorg og magt - om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens. København: Styrelsen for Social Service; 2004.
  9. Skau GM. Mellem magt og hjælp. København: Gyldendal; 2001.
ENGLISH ABSTRACT

Abben V. What on earth can I learn at a nursing home" Sygeplejersken 2008; (23):58-60.

Many student nurses show a lack of interest in the part of their education that takes place in nursing homes. As a consequence Ballerup Municipality has initiated a project which focuses on the educational potential of nursing homes and the potential for students to develop professional and personal competences. In June 2008 the nursing home managers and the educational consultant in Ballerup Municipality decided to launch a project aimed at changing the clinical practise of students nurses. As part of the project, individual training programmes are drawn up which allow students to work in different areas of care of the elderly. Each student has a permanent tutor who follows her/him closely throughout the training programme. The student and tutor plan each training session and practice point placement) together. This change in training method is expected to give the clinical part of nurse training in nursing homes a quality boost.

Key words: Student nurses, nursing home, educational environment, training project, new clinical practice project.

Emneord: 
Plejecenter
Pædagogik
Sygeplejerskeuddannelsen
Uddannelse

Lær at håndtere problematiske alkoholvaner på plejehjem

Artiklen henvender sig til sygeplejersker ansat på plejehjem. Hovedbudskabet er, at fastlåste problematikker omkring en beboers alkoholvaner kan ændres ved hjælp af få og enkle midler. På Fyn kan kommunens alkoholkonsulent være en hjælp.

En sygeplejerske, leder af et plejehjem, kontakter mig i min egenskab af kommunens alkoholkonsulent (se boks 1 for alkoholbehandlingen på Fyn og alkoholkonsulentens opgaver). 

BOKS 1. ALKOHOLBEHANDLINGEN PÅ FYN

"Alkoholbehandlingen på Fyn" er et offentligt tilbud til alle, hvis forbrug af alkohol på en eller anden måde giver anledning til problemer - arbejdsmæssigt, privat, fysisk eller psykisk.

Indsatsen i alkoholbehandlingen er baseret på evidensbaserede behandlingsmetoder og har tilknyttet et antal alkoholkonsulenter. Disse er enten sygeplejersker eller socialrådgivere med en tillægsuddannelse i kognitiv terapi og er trænet i at undervise i "Motivationssamtalen", hvilket foregår i Sverige eller USA. De er knyttet til både et skandinavisk og internationalt netværk, som udveksler erfaringer omkring undervisning i motivationssamtalen.

Alkoholkonsulenternes opgaver på Fyn har udviklet sig fra overvejende konsultativ bistand i konkrete enkeltsager til mere overordnede undervisnings- og supervisionsopgaver for større personalegrupper, især inden for det offentlige. Men også private organisationer henvender sig i stigende grad med ønske om bistand til personalesager og udformning af alkoholpolitikker.

Læs mere på: www.alkoholbehandlingen.dk

Lederen beskriver en problemstilling omkring en beboer; hr. Jensen og dennes alkoholforbrug (se boks 2). Situationen er nu så tilspidset, at noget af personalet taler om at skifte arbejde. De begrunder det med den uholdbare situation omkring den omtalte borger og hans alkoholforbrug. Lederens ønske er, at personalet enten får redskaber til at kunne rumme borgeren på en hensigtsmæssig måde, eller at jeg kan hjælpe med at få flyttet borgeren. Imidlertid har kommunen ikke specielle bosteder for borgere som hr. Jensen. Det betyder, at når Jensen er visiteret til en bolig på et plejehjem, så skal stedet finde en måde, så det kan lade sig gøre.

Lederen på plejehjemmet og jeg bliver enige om, at målet for min hjælp som alkoholkonsulent ikke er at ændre hr. Jensens alkoholforbrug, det har personalet prøvet at ændre uden held. Fokus skal være personalets adfærd i forhold til hr. Jensen. De skal have nye redskaber og handlemuligheder.

BOKS 2. HR. JENSEN DRIKKER

Hr. Jensen er 72 år og har boet på plejehjemmet et lille års tid. Han har et stort alkoholindtag og er så mobil, at han selv kan bestille taxa til at køre til kiosken, hvor han køber sin alkohol. Han giver gerne en lille én til vennerne, og hans besøgende har ofte alkohol med: "Så laver de værtshus," som personalet siger. Oftest sker det i hans egen bolig, men indimellem optræder han meget beruset i fællesrummet. Han er højttalende og snøvlende, vakler rundt og falder. Jo mere påvirket han er, des mindre selvhjulpen er han i forhold til personlig hygiejne. Indimellem er han urenlig, og specielt i vagterne kniber det med tiden til at hjælpe ham, hvorfor personalet må lade ham ligge på gulvet. Det sker også, at han ikke vil have deres hjælp, og generelt nægter han at komme i bad, ligesom han spiser meget lidt.

De øvrige beboere og pårørende er bange for ham. Nogle skælder ham ud, andre klager til personalet, der står splittet i deres holdninger. Nogle mener, at han selv vælger at drikke og derfor må klare sig selv. Efter deres opfattelse er det en stor fejltagelse, at han er flyttet ind på plejehjemmet. "Han hører ikke til her," siger de, og nogle nægter at gå ind i hans lejlighed, fordi der er uhumsk. Andre mener, at han har krav på hjælp som alle andre, og andre igen synes, det er synd for hr. Jensen, og siger, at de godt kan forstå, han drikker, set i lyset af det liv, han har haft. Han har bl.a. en søn, der ikke vil have noget med ham at gøre.

På personalemøderne tager problemerne omkring hr. Jensen mere og mere tid, og sygefraværet i personalegruppen har været stigende.

SY-2088-22-42aAlkohol stadig et tabu

Mine erfaringer, der støttes af litteraturen, viser, at alkoholvaner og -forbrug trods den omfattende viden om emnet (1,2) stadig er et tabuemne, også blandt sygeplejersker.

Og da sygeplejerskers handlinger som hos alle andre også er et udtryk for deres holdninger, begynder jeg forløbet på plejehjemmet med at gennemgå en model, der illustrerer holdningers indflydelse på vore handlinger (se figur 1).

Modellen kan hjælpe til en afklaring af, hvordan hr. Jensens alkoholvaner påvirker følelser og holdninger hos personalet, ligesom den også kan hjælpe os til at skitsere en hypotese for hr. Jensens valg om at drikke.

Ved at tale om alkoholproblemet ud fra modellen bliver personalet bevidst om, hvilken viden der er brug for i relation til det pågældende problem, og hvorfor hr. Jensens alkoholforbrug er et problem for dem.

Så når personalet er frustreret, er de nødt til at definere helt konkret, hvad der gør dem frustrerede, hvornår og hvordan. I hr. Jensens tilfælde viser det sig bl.a. at være hans vægring ved at komme i bad, fordi han lugter fælt, og lugten generer andre. De er også bange for, at han igen får sår på benene på grund af de mange fald.

Den vanskelige samtale

Disse ting vedr. hr. Jensens hygiejne, sundhed og hensynet til de andre beboere samt deres pårørende kan altså være temaet for den nødvendige snak med hr. Jensen. En barriere her kan være, at vejen fra viden til handling ofte er generet af usikkerhed om, hvordan sygeplejersken kan indlede en sådan samtale.

Der er ingen tvivl om, at snakken skal foregå på et tidspunkt, hvor hr. Jensen er mindst beruset. Sygeplejersken kan f.eks. indlede samtalen med: "Jensen, ved du, at du lugter vældig fælt for tiden. Faktisk så fælt, at jeg næsten ikke kan holde ud at sidde her" Jeg er også bekymret for, om du har fået sår på benene igen, når du falder så ofte. Jeg sidder her, fordi jeg tror, at du har ladet alkoholen bestemme, om du skal i bad. Jeg vil gerne bede dig overveje, hvornår du kunne tænke dig at få et bad, for så vil jeg gerne hjælpe dig. Jeg ved, du tidligere har sat pris på at være ren. Jeg kommer igen i morgen for at høre, hvor langt du er i dine overvejelser."

En sætning med dette indhold og sagt på en respektfuld måde problematiserer, men anerkender alkoholforbruget på en klar og direkte måde. Samtidig fremhæver sygeplejersken Jensens værdier i livet og giver ham mulighed for at sige ja tak til bad, uden han føler sig ydmyget. Måske lidt flov over at lugte, men han kan selv træffe et valg.

Med den direkte facon, hvor sygeplejersken fortæller hr. Jensen, hvad hendes sanser fortæller hende, undgår hun at lægge op til diskussion. Det, hun lugter, det lugter hun - det kan ikke diskuteres. Nogle vil måske hævde, at sygeplejersken er for konfronterende, men sætningen i sin helhed demonstrerer sygeplejerskens viden om alkohols virkning på især frontallapperne og højre hjernehalvdel (1). Sygeplejersken bliver så at sige på egen banehalvdel. Hun har et problem med, at han lugter. Hun er bekymret for, om han har sår. Hun nævner alkohol, men fokus er den fæle lugt og den faglige bekymring samt hendes viden om, at han kan lide at være ren samt hendes vilje til at hjælpe med et bad, når han ønsker det. Hele denne procedure skal måske gentages flere gange, før hr. Jensen træffer et valg.

Når man vil tale om tabuemner, er det vigtigt at have tilstrækkelig viden om emnet, for det giver faglig sikkerhed. Når man taler med en person om et tabuemne, så betyder måden, man gør det på, alt.

SY-2088-22-42bSelvmotiverende udsagn

Jeg vælger derefter at introducere Stephen Rollnicks skala om vigtighed, tro og parathed under et personalemøde, hvor hr. Jensens alkoholvaner er på dagsordenen.

Skalaen er udarbejdet ud fra forskning, der viser, at når en person skal forandre vaner, så sker det: 1) når det er tilpas vigtigt for personen, 2) når han har tilstrækkelig tro på, han kan gennemføre det, og 3) når han er tilpas parat til at gennemføre forandringen.

Skalaen kan en rådgiver benytte i alle situationer, hvor en person skal have hjælp til at træffe et valg til f.eks. at ændre sundhedsadfærd (3,4).

I herværende situation er fokus ikke en ændring af hr. Jensens alkoholindtag, men personalets måde at tackle hr. Jensens alkoholvaner på.

Jeg bruger skalaen (se figur 2) i en simpel form og stiller personalet spørgsmålet: "Hvor vigtigt er det for dig, at hr. Jensen bliver boende her - målt på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder slet ikke vigtigt, og 10 betyder meget vigtigt."

Alle omkring bordet vælger et tal, og jeg spørger om lov til at interviewe dem hver især kort, mens de andre lytter. Første spørgsmål lyder: "Du har valgt 3. Hvad er det, der gør, at du vælger 3 og ikke 1 eller 2" Jeg spørger bevidst ned ad skalaen først. Hvis jeg gør det modsatte og stiller spørgsmålet: "Hvad er det, der gør, at du vælger 3 og ikke 5 eller 6"" kan jeg risikere at komme til at antyde, at 3 ikke er godt nok, hvilket kan få personen til at forsvare sit valg. Når jeg spørger ned ad skalaen først, anerkender jeg valget og er interesseret i at høre noget om personens begrundelser, som i øvrigt ofte minder vældig meget om de begrundelser, personen med valget 8 har. Sådanne udsagn kalder man selvmotiverende udsagn med motivationssamtalen som referenceramme (3,4,5).

I en personalegruppe vil tallene ofte fordele sig fra de lave helt op til 10. Gruppen her er ingen undtagelse. Det er en øjenåbner for de implicerede, og de undrer sig højlydt over så forskellige svar på det samme spørgsmål. Det får mig til at genopfriske modellen om vore handlinger, der afspejler vore holdninger.

Næste spørgsmål lyder: "Hvad skal der efter din mening til, for at tallet kunne være 4 eller måske 5?" Allerede her vil flere løsningsforslag til at ændre den tilspidsede situation opstå.

Forslag til handleplan

Inden vi slutter mødet, opfordrer jeg personalet til at komme med forslag til, hvilke forandringer de synes, der skal ske, inden næste møde om ca. en måned. Følgende kommer frem:

  • Hr. Jensen går frivilligt i bad.
  • Hr. Jensen bliver i egen lejlighed, når han er beruset.
  • Personalet fortæller hr. Jensen, at han lugter dårligt eller af alkohol, når det er tilfældet.
  • Lederen skal informere hr. Jensen om det nye og samtidig sige, at hun jævnligt vil besøge ham. Temaet for hendes besøg vil være hans generelle velbefindende og et ønske om at høre, hvilke erfaringer på godt og mindre godt han har med brugen af alkohol.

Det besluttes herefter, hvem der er ansvarlig for hvad og hvordan, og lederen vil undersøge, om det er muligt at opstille regler for adfærd i fællesarealerne, hvilket der hersker usikkerhed om.

Afslutningsvis stiller jeg personalet endnu et skaleringsspørgsmål: "Hvor motiveret er du for at føre handleplanen ud i praksis på en skala fra 1 til 10" Alle deltagere i mødet havde smil på - og var over 6.

Efter ca. fem måneder og i alt tre møder a ca. to timer skilles vore veje. Personalet beskriver de foreløbige resultater således:

  • Stemningen omkring hr. Jensen, især ved måltider i fællesarealerne, er blevet bedre.
  • Der er nu medarbejdere, som synes, at beboernes alkoholvaner er en faglig udfordring, og de føler sig respekteret af deres kollegaer.
  • Der er en anderledes fælles forståelse omkring alkohol. F.eks. tør personalet nu sige alkohol højt - også i andre sammenhænge.
  • De snakker mindre og handler mere.

Dilemma for personalet
På bosteder for fysisk og psykisk handikappede skal personalet støtte beboerne til et så normalt liv som muligt, men med den liberale alkoholkultur, vi har i Danmark, opstår der ofte debat om, hvordan det skal forstås i relation til brugen af alkohol. Som leder og medarbejder kan man komme til at stå i en række dilemmaer, når man huser en person med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Først og fremmest er sygeplejersker og det øvrige personale som de fleste andre danskere: De nyder selv alkohol af og til og vil nødig have, at andre blander sig i det.

Den holdning tager nogle med ind i deres professionelle arbejde og enten ignorerer alkoholproblematikker eller mener, det er en privatsag. Bedre bliver det ikke, når en beboers praktiserende læge, som jeg har oplevet, kan finde på at sige, at det er omsorgssvigt, hvis sygeplejersken ikke får den pågældende beboer til at holde op med at drikke. Eller tilfældet, hvor den spinkle kvindelige beboer på et plejecenter selv gik i den lokale Brugs og købte sin snaps kun iført overfrakke og en ble. I et forsøg på at mindske ydmygelsen for beboeren besluttede personalet at købe og servere snapsen. De glemte blot at aftale, hvem der gjorde hvad. Da forbruget blev gjort op, drak beboeren ca. to flasker snaps i døgnet. En del af personalet mente, det var aktiv dødshjælp, andre mente, de blot hjalp kvinden til at gøre det, hun altid havde gjort.

Vedligeholdelse nødvendigt

Eksemplet fra praksis om hr. Jensen viser, at få og enkle midler kan ændre en fastlåst situation i en personalegruppe. Hvor hr. Jensen tidligere blev opfattet nærmest som en pestilens, er problematikkerne omkring hans alkoholvaner for nogle nu blevet en faglig udvikling, som der arbejdes aktivt med. Hvor længe forandringen holder i både personalegruppen og hos hr. Jensen, er som al anden adfærdsændring: Den skal vedligeholdes, og tilbagefald sker. Klare retningslinjer i form af en alkoholpolitik hjælper både processen og fastholdelsen (se boks 3) (8), og også de sygeplejeetiske retningslinjer kan være en hjælp i forhold til de dilemmaer og problemer, beboerens alkoholvaner eller afhængighed medfører. Men af og til har man brug for støtte udefra, og på Fyn er alkoholkonsulenten et godt tilbud. 

BOKS 3. ALKOHOLPOLITIK - GODE RÅD OG FORSLAG TIL HANDLEPLAN
  • Opdatér i fællesskab alkoholpolitikken, så den bliver enkel og handlingsorienteret. Bør ikke fylde mere end en A4-side.
  • Beskriv hensigten og målet med en alkoholpolitik med fokus på såvel medarbejdere som borgere og pårørende. Beskriv alkohols betydning for kerneydelserne på den enkelte arbejdsplads.
  • Søg konsultativ bistand fra eksperter på området (er gratis på Fyn og øer).
  • Gør politikken synlig for såvel personale som borgere/patienter og pårørende.
  • Benyt faktuel viden som eventuelle argumenter.
  • Lær at bruge Motivationssamtalen.
  • Hav viden om muligheder for behandling af uhensigtsmæssigt alkoholforbrug eller anden ekspertbistand.
  • Sig alkohol højt.
  • Vær anerkendende og konkret.
  • Bliv på egen banehalvdel under samtalerne: Jeg hører, ser, lugter, véd.
  • Undersøg, hvornår det er alkoholen, der bestemmer over personen, og hvornår det er personen selv.
  • Bed om lov.

Marianne Peter er sygeplejefaglig vejleder og ansat som alkoholkonsulent i Alkoholbehandlingen i Odense Kommune;

Litteratur 

  1. Mundt K et al (red.) Alkohol - forebyggelse på sygehus: Fakta, metoder og anbefalinger. København: Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse; 2003.
  2. Dias - materialet om Alkohol og Motivationssamtalen fra Netværk af Forebyggende Sygehuse. Kan downloades på
  3. www.alkoholbehandlingen.dk (Netværkets hjemmeside bliver lukket med udgangen af 2008)
  4. Rindom H. Rusmidlernes biologi - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen 1999.
  5. Sundhedsstyrelsen. Genstandsgrænser 2005.
  6. Rollnick S, Miller W. Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag. 2004.
  7. Barth T et al. Ændringsfokusert rådgivning. Gyldendal Norsk Forlag AS. 2001.
  8. Barth T, Näsholm C. Motiverande samtal. Studenterlitteratur.se. 2006.
  9. Sundhedsstyrelsen. Alkoholpolitik og alkoholproblemer på Arbejdspladsen. 2008 (kan rekvireres gratis).
ENGLISH ABSTRACT

Peter M. Learn to handle problematic alcohol habits in nursing homes. Sygeplejersken 2008;(22):42-6.

A care centre resident consumes alcohol in such a way as to disturb the staff, other residents and relatives. The nurse contacts an alcohol consultant who meets the affected staff on three occasions for two hours each time over a period of five months.

The objective is the most people to feel that the atmosphere at the centre has improved

The method involves a combination of instruction and professional guidance with motivation interviews as a reference framework.

At the final meeting, the staff is able to describe se-veral experiences of success: They are now more professional and alcohol is involved. They have changed their attitudes and thus their behaviour.

Alcohol consumption habits at residential institutions for physically or mentally handicapped people involve a variety of dilemmas, and in this regard, both nursing guidelines, the local alcohol policy and a municipal alcohol consultant, if available, can be a great help.

Key words: Nursing home, nurse, addiction to alcohol, motivation interview.

Emneord: 
Alkohol
Plejecenter
Ældre

Beboere og pårørende efterlyser nærvær

Plejehjemstilfredshed. Det er ikke så ligetil at lave tilfredshedsundersøgelser på plejehjem. Til gengæld får man klare meldinger at styre efter.

SY-2088-09-28aKirsebærhavens Plejehjem, hvor Marie Hallengreen bor, er et af 48 plejehjem, der har medvirket i Københavns Kommunes tilfredshedsundersøgelse. Foto: Anne-Li Engström.

I 2006 spurgte Københavns Kommune beboerne på samtlige 48 plejehjem ud om deres tilfredshed. De var gennemgående rigtig tilfredse, og det var selvfølgelig et godt resultat set fra politikernes og forvaltningens synsvinkel.

Men rapporten var ikke kun beregnet på at dokumentere kvaliteten. Da forvaltningen skulle forberede 2008-budgettet, gik et af forslagene ud på at bevilge mere personale til plejehjemmene i de sene eftermiddagstimer, tidlig aften og i weekenden.

"For undersøgelsen gav klare signaler om, at man gerne ville have styrket omsorgsdelen," siger specialkonsulent Birgitte Dissing Kierch, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

I det endelige budget for 2008 blev der ikke penge til en opnormering på plejehjemmene, men sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg (K) vil gøre, hvad han kan, når 2009-budgettet skal vedtages.

"For en af de ting, der stod med flammeskrift i plejehjemsundersøgelsen, var, at natten ikke må starte klokken tre om eftermiddagen. Og når vi får så klar en melding om et problem, så skal vi gøre noget ved det," siger Mogens Lønborg.

"Forstanderne gør, hvad de kan, og nogle har f.eks. forsøgt at flytte timer, så en medarbejder møder senere og på den måde kan blive hen over eftermiddagen. Men grundlæggende får vi ikke løst problemet, før vi får flere timer."

Feedback til hvert plejehjem

Tilfredshedsundersøgelsen præsenterede ikke kun resultaterne samlet, de blev også meldt ud til de enkelte lokalområder og enkelte plejehjem, så man kunne sætte ind, hvor der lokalt var behov. I Valby ældreområde gav resultaterne anledning til opkvalificering af plejepersonalet bl.a. med kurser i kommunikation og demens.

"Da lederrådet så på, hvad beboerne vurderede som det vigtigste for deres tilfredshed, trådte to ting frem: personalets evne til at optræde venligt og lyttende og den samlede vurdering af personalet," oplyser ældrechef Signe Grauslund. "Og de to ting, som de pårørende vurderede som vigtigst, var den menneskelige kontakt og stabilt og synligt personale."

De 48 plejehjem, der medvirkede i undersøgelsen, fik hver for sig en tilbagemelding om egne resultater. De var gjort op spørgsmål for spørgsmål, og for hvert spørgsmål kunne plejehjemmet sammenligne sit eget resultat med gennemsnittet for hele kommunen.

"På de fleste punkter lå vi fint, men vi kunne se, at der var noget under spørgsmålene kost og måltidet," fortæller f.eks. forstander Kiirsten Alvang, plejehjemmet Vigerslevhus i Valby. "Tilfredshed med personalet lå på 4,63, hvor det højeste var 5, personalets imødekommenhed var vurderet til 4,75 osv. Men den samlede vurdering af kosten lå på 4,27, og stemningen ved måltiderne var vurderet til 3,57."

I forvejen havde plejehjemmet arbejdet med, hvad et måltid skal indeholde, at der skal være dug på bordet, lys i den mørke tid osv. Men resultaterne gav anledning til nye overvejelser, og bl.a. blev det varme måltid midt på dagen udskudt lidt, så beboerne fik bedre mulighed for at sove længe, uden at det resulterer i, at middagsmaden kommer lige oven i deres morgenmad.

"Vi lå jo egentlig flot. Men vi ved også, at noget af det vigtigste for beboerne er maden. Så derfor besluttede vi at kigge på det endnu en gang," siger Kirsten Alvang.

Det er ikke uden metodiske problemer at gennemføre tilfredshedsundersøgelser blandt de ofte meget svage og dårlige plejehjemsbeboere. Telefoninterviews duer ikke som metode, og det kræver stadig visse ressourcer at svare på spørgsmål fra et spørgeskema.

Derfor har Københavns Kommune valgt at lade forstanderne på de enkelte plejehjem vurdere, hvem der var i stand til at deltage. Det vurderede de, at ca. halvdelen af beboerne kunne, men også i denne gruppe var der et vist frafald.

Derfor har Københavns Kommune suppleret med fokusgruppeinterviews med pårørende til beboere, der ikke kunne deltage, fortæller Birgitte Dissing Kierch. "Så der er mange hurdler," tilføjer hun. "Men vi kan bruge resultaterne på mange niveauer. Og vi ved, at krav om dokumentation er på vej til os udefra."

Læs også: Ulvetimen er aflyst

Emneord: 
Ældre
Plejecenter

Ulvetimen er aflyst

Sene eftermiddage. En ekstra medarbejder i ulvetimen, når eftermiddagen er ved at blive til aften, har gjort underværker for stemningen på et københavnsk plejehjem.

SY-2088-09-26aAnne Larsen har hyggevagten på 2. sal på Kirsebærhavens plejehjem et par gange om ugen. "Lille sommerfugl" og gamle revyviser er altid et hit, når hun finder sanghæftet frem og synger med beboerne, her Grethe Sørensen og Emil Jepsen. Foto: Anne-Li Engström

Et plejehjem i København har med få og enkle midler givet indhold til de sene eftermiddagstimer, hvor de fleste af dagens praktiske gøremål er overstået, og fællesarealerne let kommer til at ligge øde hen.

"Det er en ulvetime, hvor specielt beboere med demens let kan blive urolige," siger souschef Eva Algreen-Petersen, Kirsebærhavens Plejehjem i Valby.

"De kan mærke det, når mange medarbejdere går hjem kl. 15, og der ikke kommer så mange nye. De to medarbejdere, der er på arbejde i hver afdeling, er som regel optaget i plejeboligerne, og når der ikke er synligt personale på fællesarealerne, føler beboerne sig efterladt."

Nogle reagerer med at søge mod dørene, andre begynder at råbe. Og plejepersonalet har svært ved at koncentrere sig om opgaverne i plejeboligerne, når de hele tiden skal have et øre på, hvad der sker i fællesarealerne.

"Det giver utilstrækkelighedsfølelser, når personalet skal være flere steder på én gang og hele tiden kan mærke, at der er nogle, der ikke har det godt," tilføjer Eva Algreen-Petersen.

Ønske fra aftenvagter

Mere nærvær, mere samvær, ikke mindst i de tyndt besatte eftermiddags- og aftentimer, er et tilbagevendende ønske fra plejehjemsbeboere og deres pårørende. Det viser f.eks. den seneste tilfredshedsundersøgelse fra Københavns Kommunes plejehjem.

Men faktisk stammer idéen om en hyggevagt ikke fra undersøgelsen, men fra Kirsebærhavens faste aftenpersonale, fortæller Eva Algreen-Petersen.

Og da plejehjemmet ikke selv havde penge i budgettet til de ekstra timer, søgte ledelsen Socialministeriet om puljemidler og fik penge til at ansætte et ekstra styk plejepersonale fra kl. 15-19 et par gange om ugen i hver af de tre afdelinger.

Hyggemedarbejdere

Hyggemedarbejderen bestemmer selv, hvad der skal foregå, der er ingen særlige krav. Nogle bager kager, synger eller læser højt, men at være hyggemedarbejder kan også bare bestå i at sidde i fællesarealerne sammen med beboerne, holde samtalen i gang og afværge optræk til konflikter.

På 2. sal er det ofte Anne Larsen, der har hyggevagten. Hun synger med beboerne, læser højt eller går en tur på biblioteket med de raskeste. Når aftensmaden bliver serveret klokken fem, sidder hun med ved bordet og kan skabe ro og samtale:

"De to faste aftenvagter deltager også i aftensmaden, men når der bliver ringet fra boligerne, er de nødt til at løbe," forklarer hun.

"Det giver uro, og det er synd, for mange kommer netop fra deres egne boliger for at spise med. Så giver det lidt ro, at jeg kan blive siddende."

Efter aftensmaden går hun med i opholdsstuen."Vi taler sammen, eller måske er der en dement, der er bange og har brug for at holde i hånden. Det handler meget om bare nærvær."

Husker noget rart

Eva Algreen-Petersen betragter projektet som en stor succes. Det faste personale har fået ro til de opgaver, de udfører i boligerne, og aftensmåltiderne fungerer bedre.

Beboerne sidder længere ved bordet, de småtspisende har bedre appetit, og beboerne er begyndt at drikke aftenkaffe sammen i forlængelse af aftensmaden.

"Men for mig er den bedste dokumentation, hvad dagpersonalet kan fortælle dagen efter," siger Eva Algreen-Petersen.

"I morgenplejen med beboerne er det meget tit personalet, der skal holde samtalen i gang og fortælle, hvad de har oplevet siden i går, for der sker ikke rigtig noget for beboerne. Men med hyggevagterne får beboerne en oplevelse, de kan fortælle om. De kan ikke altid huske, hvad der foregik, men de kan huske, at der var noget, der var rart."

Læs også: Beboere og pårørende efterlyser nærvær

Emneord: 
Ældre
Plejecenter

Skal sygeplejersker formidle prostituerede?

Professionel hjælp. Sygeplejersker skal være opmærksomme på ældre beboeres tarv - også de seksuelle - men hvor går grænsen for, hvad man skal hjælpe de ældre med" En række sygeplejersker og Sygeplejeetisk Råd giver deres bud.

Sygeplejersker har tilsyneladende intet imod at hjælpe plejehjemsbeboere med at få kontakt til prostituerede, hvis behovet er der.

Det viser en meget uvidenskabelig rundringning til fem forskellige plejehjem i Danmark, hvor diskussionerne flere steder er livlige. For hvor går grænsen, når det gælder ældres seksualitet?

På Øresundshjemmet i Humlebæk forholder man sig åbent til emnet: "Hvad er det, vi kan som personale" Og hvad kan vi acceptere som personale"" spørger Marika Worm, centerleder og sygeplejerske på det nordsjællandske plejehjem Øresundshjemmet. Selv om personalet faktisk har hjulpet en beboer med at få kontakt til en prostitueret, ligger det så mange år tilbage, at det vil være nødvendigt med en ny debat, hvis behovet skulle opstå igen.

"Det vil klart kræve nogle holdningsdiskussioner, men vi er opmærksomme på signalerne og på, at vi er de professionelle. Vi er dem, der hjælper og går ind og varetager behov, men vi er ikke nogen, der står til rådighed, hvad angår selve den seksuelle del," fortæller Marika Worm.

Lyt og forstå

Sygeplejeetisk Råd opfordrer sygeplejersker til at gå i dialog med de ældre om deres seksualitet. På den måde kan de nemmere varetage deres interesser, mener rådet.

"Når en beboer udtrykker et behov for at have sex med en prostitueret, skal sygeplejersken lytte og forstå, og hun skal altid forsøge at varetage patientens tarv," lyder det i et skriftligt svar fra rådet.

Rådet anbefaler indlevelse og viden som vejen frem, men mener ikke, det umiddelbart er sygeplejerskernes opgave at formidle kontakt mellem ældre og prostituerede:

"Sygeplejersken skal ikke være mellemled mellem beboeren og den prostituerede, men hun må forholde sig til behovet. For en sygeplejerske skal altid forholde sig til de ønsker og behov, en beboer eller patient har - og et seksuelt behov er ikke anderledes end et andet behov," mener rådet.

Det anbefaler sygeplejerskerne at gå til deres leder, hvis en ældre udtrykker ønske om besøg af en prostitueret.

Normalt med tilnærmelser

På Øresundshjemmet oplever man, at de ældres seksuelle behov indimellem kan være meget tydelige:

"Personalet skal ikke finde sig i alt for meget. Det er ikke dem, der skal stå til rådighed. For der kommer tilnærmelser fra de ældre - uanset om det er sygeplejersker eller hjælpere. Det tror jeg, alle har været udsat for i deres arbejdsliv. Og dér går vi så ind og finder ud af, hvad der er acceptabelt, og hvad vi kan gøre," forklarer Marika Worm. På Øresundshjemmet gør de meget ud af at snakke med og rådgive den enkelte beboer, hvis det overhovedet er muligt. For som Marika Worm siger:

"De, der kommer på plejecenter i dag, er meget dårlige, men de har stadig et seksuelt behov. Behov har jo ingen alder, men det kan være sværere at give udtryk for og gøre noget ved."

Læs Sygeplejeetisk Råds fulde udtalelse på deres hjemmeside

Fem plejehjem: VI VIL GERNE HJÆLPE BEBOERNE

Øresundshjemmet, Humlebæk

Marika Worm, centerleder:
"Vi har været med til at hjælpe en beboer med at få kontakt og så trukket os ud. Vi har faktisk lavet en seksualpolitik. Det har noget at gøre med, at vi også har nogle personlige grænser, og at vi skal være professionelle."
 

Margrethegården, Ribe

Karen Rask Pedersen, distriktsleder:
"Vi har diskuteret brugen af prostituerede, og den synes vi ikke, der er noget i vejen for. Indtil videre har vi kun givet de ældre tilbuddet, men ingen af dem har dog haft lyst. Vi har ingen nedskrevne regler om brugen af prostituerede."
 

Kildegården, Skanderborg

Merete Baastrup, områdeleder:
"Brugen af prostituerede er jævnligt på tale hos os, og vi har haft en beboer, der i en længere periode benyttede sig af prostituerede. Så vidt jeg ved, har vi ikke vedtaget nogle regler på området."
 

Plejecentret Sølund, København

Frida Aksfelt-Holm, områdeleder:
"Det er ikke, fordi vi har noget imod det, men enten har det ikke været aktuelt, eller også har vi ikke været opmærksomme på, at det var aktuelt. Vi har haft formaliserede diskussioner om, hvad signalerne er, og hvad man skal være opmærksom på, men vi har ikke skrevet noget ned. Det er mere tilfældigt, at jeg lige kommer forbi og hører noget, når snakken går i mindre grupper."
 

Aldersro Plejehjem, Dronninglund/Hellevadlund Plejecenter, Brønderslev

Lise Dall, centerleder:
"Vi har tilbudt en enkelt beboer at skaffe kontakt til en prostitueret, men han afslog. Vi har drøftet det i personalegruppen, og for os er det et tilbud til den ældre. Sex er jo et basalt behov, selv om det også er et ømtåleligt emne." 

Emneord: 
Plejecenter
Seksualitet
Ældre

Politisk strid om ældres sexbehov

Uenighed. Det er i orden, at sygeplejersker hjælper ældre med at få kontakt til en prostitueret, mener velfærdsminister Karen Jespersen (V). Rystende og en legitimering af kvinder som en vare, mener SF's socialordfører Özlem Sara Cekic, som selv er sygeplejerske.

"Det er rystende, at vi sygeplejersker fungerer som bindeled mellem beboere på plejehjem og prostituerede. På den måde er vi med til at fastholde det legitime i, at kvinder kan købes og sælges ligesom en vare," mener Özlem Sara Cekic, nyvalgt folketingsmedlem for SF og partiets socialordfører. Hun er desuden uddannet sygeplejerske og sad fra 2003 til 2007 i hovedstadens amtsbestyrelse for Dansk Sygeplejeråd.

For Özlem Sara Cekic kan ældres seksuelle behov ikke retfærdiggøre brugen af prostituerede.

"Jeg ønsker ikke et samfund, hvor nogle mennesker skal bruges som ventil for, at andre kan få udlevet deres begær og seksuelle lyster. Og det gælder uanset de pågældende køberes muligheder for ellers at opnå seksuelle relationer," siger Özlem Sara Cekic, der dermed tilhører det store mindretal af folketingspolitikere, der ønsker prostitution forbudt. I en undersøgelse foretaget af B.T. i 2006, svarede 38 pct. af politikerne på Christiansborg ja til, om man skulle forbyde prostitution.

Frivilligt om man vil hjælpe

Et langt mere liberalt synspunkt indtager velfærdsminister Karen Jespersen (V). Hendes forgænger på området - social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) - slog for et par år siden fast, at hver kommune frit kan vælge, om den vil lade deres ansatte hjælpe med kontakt til prostituerede. Og den holdning slutter Karen Jespersen varmt op om.

"Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte rammerne for, hvad kommunens ansatte må og ikke må på deres arbejde, så længe det er inden for lovens rammer. Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at personalet ikke har pligt til at gøre det. Det er vigtigt, at personalet ved, de også kan lade være," mener Karen Jespersen.

Hun vil gerne afmytificere de ældres sexbehov: "Der er ikke noget fordækt i, at en ældre på et plejehjem måtte ønske kontakt med en prostitueret. Hvis plejepersonalet vil hjælpe med det, er det ikke noget, jeg vil blande mig i. Men det skal være på frivillig basis," siger Karen Jespersen.

Forbud i Københavns Kommune

I 2006 forbød politikerne i Københavns Kommune de ansatte at hjælpe beboere i kommunens institutioner med at få kontakt til prostituerede. Dengang forsvarede overborgmester Ritt Bjerregaard (S) forbuddet således:

"Det er en bekvem illusion, at kvinder i prostitution ikke lider fysisk og psykisk overlast. Med kampagnen "København mod prostitution" ønsker vi at udfordre den udbredte accept af prostitution, gøre opmærksom på skadevirkningerne og dermed få nuværende og potentielle kunder til at afstå fra at købe sig til seksuelle ydelser," sagde Ritt Bjerregaard, der fik opbakning fra et markant flertal i Borgerrepræsentationen.

Karen Jespersen anerkender, at prostitution også bringer problemer med sig: "Vi skal huske, at selv om prostitution er lovligt, så kan det være udtryk for et socialt problem. Derfor vil jeg til enhver tid ønske at hjælpe prostituerede til et andet liv. Jeg ønsker hverken at fordømme de prostituerede eller de ældre, som køber seksuelle ydelser hos de prostituerede. Fordømmelse og forbud gør bare tingene værre," mener hun.

Undervis i et sundt sexliv

Om partierne på Christiansborg nogensinde finder fælles fodslag omkring prostitution, sygeplejerskers rolle og ældres rettigheder, er usikkert. Men indtil den dag eventuelt kommer, så er målet klart for Özlem Sara Cekic. Gennem et brud med tabuerne omkring sex tror hun, brugen af prostituerede kan overflødiggøres:

"Sygeplejersker - ligesom alle andre grupper i sundhedsvæsenet - skal være med til at bryde tabuet omkring sex og undervise patienter og borgere, så vi som faggruppe er med til at fastholde det sunde sexliv, hvor individer lærer, at man ikke undertrykker, misbruger eller udnytter et andet menneske for at tilfredsstille sit eget behov."

Emneord: 
Ældre
Seksualitet
Plejecenter

Sygeplejerske og lykkelig luder

Dobbeltliv. Hun sælger sex for penge men det ved kollegerne ikke, når hun til daglig arbejder som sygeplejerske. Det hemmelige liv har bl.a. ført hende til flere faste kunder på sjællandske plejehjem.

SY-2008-03-14bModelfoto: Søren Holm

Én til to gange om måneden forlader 50-årige Sofie hjemmet i Nordsjælland, uden at hendes mand og børn ved hvorfor. Ved siden af familielivet og sit daglige arbejde som sygeplejerske lever Sofie nemlig et hemmeligt liv, hvor hun i bogstaveligste forstand får opfyldt sine lyster. Hun sælger sex for penge.

For 1.500 kr. kan man nyde en time i Sofies selskab, og det tænder mange mænd. Rigtig mange. Også på plejehjem på Sjælland, hvor hun gennem årene har haft flere faste kunder. Besøgene sker altid uden for hendes lokalområde af frygt for at blive genkendt.

"Min sammenblanding af mit fag og min "hobby" er meget grænseoverskridende. Ikke personligt, men fordi mine kollegaer, min mand og børn ikke kender til det. Det kan jeg praktisere ved kun at gå ud to gange om måneden, og kun uden for min egen region af frygt for at blive genkendt," forklarer Sofie, første gang Sygeplejersken kontakter hende. På betingelse af at hun kan være anonym, indvilger Sofie i at fortælle om sine erfaringer med at sælge sex til plejehjemsbeboere. Sofie er derfor ikke hendes rigtige navn.

Fordel at være sygeplejerske

Hendes besøg på plejehjemmene kommer som regel i stand på én af to forskellige måder. Enten tager beboeren selv kontakt til Sofie, eller også sørger sygeplejersker på plejehjemmene for forbindelsen. I det sidste tilfælde ser Sofie det som en klar fordel, at hun selv er sygeplejerske.

"Nogle gange er det plejere, der henvender sig for en beboer. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg selv er sygeplejerske, og derfor har de sikkert haft nemmere ved at kontakte mig," mener Sofie.

Personalet med i forberedelser

Inden hun besøger kunder på plejehjem, sørger hun for at afklare forventninger og praktiske detaljer med personalet. Både for hendes og beboerens skyld.

"Jeg spørger altid ind til, hvordan han har det, og om der er gjort forberedelser. Både før - og på selve dagen. Inden første besøg har jeg gjort personalet klart, hvilke ting jeg regner med, de har hjulpet beboeren med," fortæller Sofie.

Hun forventer, at personalet har skiftet sengetøj, givet beboeren ren ble på, gjort rent på badeværelset og stillet saft, portvin eller andre drikkevarer frem. Derudover skal beboeren være ren i tøjet, have klippet negle og ellers have gjort, hvad han normalt ville have gjort, hvis han havde kunnet selv.

Diskrete besøg

Sofie går stille med dørene, når hun besøger plejehjemmene. For hendes og ikke mindst beboerens skyld.

"Jeg er en mester i at komme diskret, og jeg har aldrig oplevet, at andres pårørende har vidst, hvorfor jeg har været der. Til gengæld har jeg været ude for, at der har været andre hjælpere på vagt end dem, der stod for kontakten. De har nogle gange haft svært ved at "opføre sig normalt" over for mig. Ikke på en negativ måde, men nok fordi de har været usikre. Men når jeg så har talt lidt med dem, har de opdaget, at jeg er et helt normalt menneske," forklarer Sofie, der pænt hilser på eventuelle andre gæster, uden de aner uråd. De tror, hun er en helt normal gæst.

Langt de fleste mænd, der kontakter Sofie, ønsker sex, men ifølge Sofie glæder flere af de ældre sig også over blot at være sammen med et andet menneske.

"Først og fremmest drejer det sig om omfavnelse, men også om rent samvær," lyder det fra Sofie, som for sit eget vedkommende vil slå én ting fast:

"Ja, den lykkelige luder findes. Jeg ved godt, at jeg med kun en til to aftaler om måneden kan sagtens, og jeg ved ikke, om det ville ændre sig, hvis jeg arbejdede fuldtids."

Sofie er et opdigtet navn. Hendes identitet er redaktionen bekendt

Emneord: 
Ældre
Seksualitet
Plejecenter

Plejehjemsbeboere bruger også prostituerede

Viden mangler. Mange ældre har stadig et seksualbehov, selv om de er flyttet på plejehjem. Men langtfra alle sygeplejersker er forberedt på at tackle de ældres ønsker om f.eks. prostituerede. Der findes ingen klare retningslinjer, og flere sexologer og sygeplejersker ønsker debat om emnet.

SY-2008-03-14aModelfoto: Søren Holm

To gange har sygeplejerske Jannie Julin været med til at formidle kontakt mellem en plejehjemsbeboer og en prostitueret. Begge gange skete formidlingen på det plejehjem i Herlev, hvor hun har arbejdet i godt 15 år.

"Den ene mand var i tresserne, døv og havde fået en hjerneblødning. Han så meget pornofilm og på pornokanaler og havde lysten til det. Og han kunne så selv på et tidspunkt give udtryk for, at han egentlig havde brug for noget mere end det. Men han kunne ikke finde ud af "hva' så"," fortæller Jannie Julin, der påtog sig opgaven at finde en prostitueret.

"Pigerne på plejehjemmet fortalte, at han havde givet udtryk for det, og at de havde diskuteret meget, om det var noget, der skulle handles på eller ej. Og da jeg var sygeplejersken på den afdeling, var det mig, der så på det," siger Jannie Julin. Forløbet fandt sted flere år før internettets udbredelse, så Jannie Julin fandt den prostituerede på siderne med massageannoncer bagest i Ekstra Bladet.

"For mig var det helt okay at kunne hjælpe, for selv om man bliver ældre eller syg, så har man stadig nogle behov. Og dér kan prostituerede være en god løsning," mener Jannie Julin.

Mangler viden
Desværre er det ikke alle sygeplejersker, der ved, hvordan man skal håndtere ældres seksualitet, forklarer sexolog og tidligere plejehjemsleder, Judith Rosenkrantz. Hun arbejder på Dansk Sexologisk Center, der bl.a. rådgiver sygeplejersker i sexologi.

"Der mangler stor viden om ældres sexønsker. Man lærer at vride en karklud og give den ældre et bad, men man lærer ikke noget om, hvad de ældres behov er rent seksuelt," fortæller Judith Rosenkrantz.

Hun anbefaler undervisning i sexologi for at lære at håndtere ældres seksuelle behov og finde frem til løsninger for de ældre.

"Én ting er at sige, at det kan vi godt klare, en anden ting er, når man står i situationen," siger Judith Rosenkrantz, der mener, det burde være obligatorisk med en snak om den ældres seksualitet, når vedkommende flytter på plejehjem.

Vendte ryggen til

På plejehjemmet i Herlev var forløbet med den ældre driftige mand grænseoverskridende for især sygehjælperne, fortæller Jannie Julin.

"For nogle af de piger, der arbejder sådan nogle steder, er det stadig tabubelagt, at ældre beboere kan have et sexliv. Det er ikke noget, man snakker om."

Personalet var i det hele taget splittet i sagen om den ældre mands ønske om en prostitueret.

"Der var nogle, som slet ikke syntes, det var noget, der skulle kunne foregå på et plejehjem, og som så valgte at vende ryggen til og ikke være en del af det. Og så var der andre, som syntes, det var helt okay," husker Jannie Julin. I to et halvt år besøgte den samme prostituerede manden, der gav signal til personalet, når han ønskede besøg af den prostituerede.

Brugte skåret flaske som dildo
At ældre får besøg af prostituerede, hører dog stadig til sjældenhederne. De fleste - både mænd og kvinder - bliver stimuleret nok af berøring og omfavnelse.

"På mange større plejehjem har man en fysioterapeut tilknyttet, og en almindelig kropsmassage vil i langt de fleste tilfælde dække dette behov," fortæller Judith Rosenkrantz.

"For kvinder kan behovet egentlig bare være en dildo, men det er vigtigt, man er opmærksom på det. Jeg holdt foredrag et sted, hvor en kvinde på 82 år havde taget en ølflaske, som var skåret i kanten, og så kan du godt se, hvad personalet kom ind til," siger hun.

Ønsker klare retningslinjer
Judith Rosenkrantz ser ikke noget problem i, at beboere på plejehjem får besøg af prostituerede. Heller ikke, når det er sygeplejersker, der skal agere bindeled.

"Jeg mener, at prostituerede er en af løsningsmodellerne for ældre, men der mangler klare retningslinjer for, hvor langt sygeplejerskerne må gå," mener Judith Rosenkrantz.

Og dermed rammer hun formentlig ned i et ømtåleligt ingenmandsland, når det kommer til ældres behov og rettigheder: Er det i orden med brug af prostituerede eller ej? Et emne, hvor sygeplejerskerne formodentlig er lige så splittede som den almindelige dansker.

Vær opfindsom

En af de sygeplejersker, der er imod prostitution, er Charlotte Timm Onø. Hun er også sexolog og har været helt tæt på prostituerede.

"Helt grundlæggende er jeg imod prostitution, og jeg tror ikke på, at den lykkelige luder findes. Derfor mener jeg, at man i disse tider med internet og nye kommunikationsmidler, bør være opfindsom og finde på nogle andre muligheder for de ældre. Selvfølgelig sidder der ældre mennesker rundt omkring, som savner selskab og har et seksuelt behov, men i de tilfælde kunne en løsning måske være datingsider på nettet," mener Charlotte Timm Onø. Rent professionelt har hun dog intet imod at skulle formidle kontakten mellem en ældre, der udtrykker behovet, og en prostitueret.

VEJLEDNING I FORMIDLING AF PROSTITUTION

 
I Socialministeriets vejledning "Seksualitet - uanset handicap" fra 2001 kan man læse følgende om prostitution:
"Der er personer, der har brug for mere konkret og handlingsrettet hjælp end mundtlig vejledning, men ikke en så omfattende hjælp som seksualoplæring. Det kan f.eks. være [...] kontakt til en prostitueret. Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en samtale med den prostituerede for, sammen med personen, at formidle ønsker, sørge for, at der er afsat tid nok etc." 

Emneord: 
Ældre
Seksualitet
Plejecenter