”Hej, velkommen til. Undskyld, at I har måttet vente.”

Sophie Løhde (V) har travlt. Hun kommer direkte fra et besøg i Styrelsen for Patientsikkerhed og skal om ca. 35 minutter videre til lufthavnen og et rådsmøde i Bruxelles. Hun ligner da også én, der kun lige har nået at få sin frakke af, da Sygeplejersken bliver vist ind på hendes ministerkontor på Slotsholmen. 

Kontoret er ikke færdigindrettet, selvom Sophie Løhde tiltrådte som indenrigs- og sundhedsminister i december. Måske en afspejling af opgaven med at løse den historisk store krise i det danske sundhedsvæsen, som hun i kraft af sit embede har taget på sig: Det er et arbejde i proces.

”Jeg er pinligt bevidst om, hvor stor en udfordring vi står over for. Det er en opgave, vi er nødt til at arbejde med på flere fronter, bl.a. ved at gøre noget her og nu, hvor vi har en situation med enormt lange ventelister og rigtig mange patienter, der venter på operationer og behandlinger i meget lang tid,” siger Sophie Løhde.

Akutplanen er ikke et quick fix

”Her og nu” har fået en køreplan – nærmere betegnet en akutplan. På et pressemøde i starten af februar præsenterede Sophie Løhde sammen med de tre regeringsledere i alt 16 forskellige initiativer, der på kort sigt skal stabilisere situationen i sundhedsvæsnet. Målet med planen er bl.a. at nedbringe ventelisterne og normalisere overholdelsen af udredningsretten.

Akutplanen er dog fra flere sider blevet kritiseret for ikke at have fokus på det mest presserende problem i sundhedsvæsnet: Manglen på arbejdskraft. Dansk Sygeplejeråd har desuden problematiseret, at regeringen med akutplanen igen lægger op, at sygeplejerskerne skal arbejde mere.

Kritikken er ikke prellet af på sundhedsministeren. Hun mener dog, at akutplanen grundlæggende er misforstået.

”Vi har fra regeringens side aldrig forsøgt at bilde nogen ind, at akutplanen ville løse sygeplejerskemanglen. Det er ikke et forsøg på et quick fix. Det her er noget, der skal lette presset på sundhedsvæsenet på den korte bane. Det handler bl.a. om at få produktiviteten op, så vi kan få høvlet af på ventelisterne. Men det er på ingen måde svaret på de store udfordringer, vi står med i det samlede sundhedsvæsen på den lidt længere bane, og som jo ikke kun kan isoleres til vores sygehuse,” siger hun.

”Vi vil ikke tvinge nogen”

Løsningerne på de store udfordringer – herunder manglen på sygeplejersker – skal ifølge sundhedsministeren udspringe af den bebudede Sundhedsstrukturkommission, som regeringen vil nedsætte her i foråret samt den allerede nedsatte Robusthedskommission, som Dansk Sygeplejeråd også er en del af.

”Jeg har sådan set store forventninger til, at vi skal kunne komme med nogle reelle, substantielle indsatser på ryggen af de to kommissioner. Så sygeplejerskerne kan godt have tillid til, at der kommer nogle mere langsigtede og håndgribelige løsninger,” siger Sophie Løhde.

Sygeplejerskerne peger på, at akutplanen netop ikke gør noget godt for deres tillid til Christiansborg, fordi de ikke føler, at de bliver lyttet til. De har f.eks. ad flere omgange gjort klart, at de ikke kan eller vil arbejde mere, og at de ikke vil tage flere vagter. Alligevel er det dét, I lægger op til i akutplanen. Hvorfor?  
”Vi foreslår intet, der minder om tvang. Vi vil jo ikke tvinge nogen til at arbejde mere. Men vi vil gerne give flere lyst til at tage del i f.eks. de forskellige vagter. Vi vil også gerne give flere – ikke mindst unge – lyst til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen.” 

Men akutplanens indhold er det stik modsatte af, hvad sygeplejerskerne selv siger vil give dem lyst til at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. De peger i stedet på bedre arbejdsvilkår og løn. Hvad tænker du om det?
”Og selvfølgelig skal vi også levere på de ting. Igen, akutpakkens initiativer er til den korte bane,” siger Sophie Løhde. 

Hun henviser til, at de f.eks. på akutmodtagelsen i Horsens har gjort sig konkrete erfaringer med fleksibel vagtilrettelæggelse, og at man på Odense Universitetshospital allerede får alle nyansatte sygeplejersker til at arbejde på tværs af afsnit. 

”Hvordan kan vi arbejde med de erfaringer andre steder i vores sundhedsvæsen? Det er dét, akutpakken bl.a. handler om. Og så handler det også om, at vi nødt til at fokusere på, at der er en stor del af vagtbelastningen, som hviler på for få skuldre,” siger ministeren.

Akutplanen har fået kritik, men Sophie Løhde mener, den er misforstået. ”Det har aldrig været intention med planen, at den skulle løse sygeplejerskemanglen,” siger hun.

Foto: Bax Lindhardt

Sygeplejerskerne skal stige i løn

Løn er dog et stridsæble, som er svært at komme uden om i diskussionen om manglende arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Ikke mindst oven på en valgkamp med mange løfter om højere løn til sygeplejerskerne – blandt andet fra Moderaterne, som nu sidder med i regeringen. 

Selv kalder sundhedsministeren lønspørgsmålet for ”elefanten i rummet.”

”Jeg er godt klar over, at for mange sygeplejersker er der ét svar på det her: Lønnen. Derfor ser jeg også frem til, at Lønstrukturkomitéen snart kommer med sine anbefalinger,” siger Sophie Løhde.

Hun minder i samme åndedrag om, at regeringen til de offentlige lønforhandlinger næste år har øremærket 3 mia. kr., som skal lægges oven i den pengepulje, der allerede er på bordet. 

Er det i din optik vigtigt for sundhedsvæsenet, at sygeplejerskerne bliver prioriteret i de kommende trepartsforhandlinger? 
”Ja, selvfølgelig. Og sygeplejerskerne skal selvfølgelig også stige i løn, det er et vigtigt fokus. Men nu er det jo ikke staten, der bare tager overenskomstforhandlingerne med sygeplejerskerne,” siger Sophie Løhde.

Forståelse for utålmodighed

Robusthedskommissionen. Sundhedsstrukturkommissionen. Lønstrukturkomitéen. Det er tre lange ord, som mange sygeplejersker på de sociale medier i stedet har omskrevet til ”politiske syltekrukker.” 
Selv er sundhedsminister Sophie Løhde optimistisk. Hun tror fortsat på, at kommissionerne vil kaste reelle løsninger på sundhedskrisen af sig.

Sygeplejerskerne har over en bred kam givet udtryk for, at de mangler tillid til, at der rent faktisk kommer nogle langsigtede løsninger fra regeringen. De har mistet tilliden til, at politikerne forstår, hvor galt det står til. Kan du forstå dem?
”Jeg kan godt forstå, hvis tålmodigheden med det politiske niveau er sluppet op hos rigtig mange sygeplejersker. Selvfølgelig bliver man en lille smule træt i ansigtet, når man hører om komitéer og kommissioner, når man sådan set bare gerne vil have, at der kommer nogle løsninger, som gør en mærkbar forskel ude på ens arbejdsplads,” siger hun.

Så sygeplejerskerne kan have tillid til, at I mener det denne gang?
”Man kan stole på, at vi mener, hvad vi siger, når vi peger på behovet for at styrke vores samlede sundhedsvæsen. Jeg vil bare heller ikke sidde her og forsøge at give et indtryk af, at hvis vi bare hurtigt gør sådan og sådan, så er alle problemerne forsvundet. Jeg har selv arbejdet med sundhedsvæsenet gennem mange år og plejer at sige, at det er en stor supertanker. Den skal hele tiden have et skub i den rigtige retning,” siger Sophie Løhde.

”Vi skal lytte til deres ønsker”

Det er nogle målrettede og præcise skub, der ifølge sundhedsministeren skal til, hvis presset på sundhedsvæsnet skal lettes omgående. Hun håber derfor, at flere sygeplejersker får lyst til at tage del i f.eks. det patientnære arbejde og vil gå med til at deles om vagtbyrden.

Men sygeplejerskerne har længe givet udtryk for, at de er udbrændte, og at de ikke kan arbejde mere, end de allerede gør. Er det overhovedet rimeligt at bede dem om at arbejde ekstra?
”Jeg vil meget gerne være med til at anerkende den enormt vigtige indsats, som alle landets sygeplejersker hver eneste dag er med til at udføre. Derfor skal vi selvfølgelig også lytte til deres ønsker og gå i dialog med dem omkring, hvordan vi kan tilvejebringe nogle af de løsninger, der er behov for,” siger hun.

Én af de løsninger, der ifølge regeringens akutplan er behov for, er øget brug af kapaciteten på privathospitalerne. Mere aktivitet på de private operationsstuer skal være med til at bringe ventelisterne tilbage til normale tilstande. 

Både Dansk Sygeplejeråd og sygeplejersker i medierne har dog advaret om, at vejen over i den private sektor blot vil blive endnu kortere for de sygeplejersker, der stadig befinder sig i det offentlige sundhedsvæsen, i takt med at privathospitalerne opruster og søger flere medarbejdere.

Der var en anæstesisygeplejerske fra Aalborg, der for nylig lagde en video på Facebook stilet til dig, som du også har reageret på med et indlæg i Nordjyske. Hun spurgte dig, hvorfor sygeplejersker som hende skal blive i det offentlige sundhedsvæsen, når lønnen, vilkårene og rammerne er bedre i det private. Hvorfor skal de blive?
”Først og fremmest, så skal man blive i det offentlige sundhedsvæsen af de samme grunde, som i sin tid har gjort, at man har valgt at uddanne sig til sygeplejerske,” siger Sophie Løhde efter et par sekunders tænkepause.

Hun fortsætter:
”Med det sagt, så ønsker vi i regeringen at sende et klart signal til alle landets sygeplejersker om, at vi er stærkt optaget af at styrke vores offentlige sundhedsvæsen – og dermed også at forbedre arbejdsvilkårene og sikre sammenhængskraften for både for personalet, men i særdeleshed også for patienterne. Det har vi ganske enkelt et politisk ansvar for at levere på.”

De 35 minutter er gået. Sundhedsministeren skal videre til lufthavnen for at nå sit fly. Hun trækker sin grønne frakke på igen og følger Sygeplejersken ud på gangen.

”Jeg har som sagt bidt mærke i kritikken af akutplanen, men jeg synes, den er forfejlet,” siger hun på vej ud. 

”Der ville tværtimod være noget galt med vores politiske ambitioner, hvis vi ikke ønskede at styrke det offentlige sundhedsvæsen hele vejen rundt. Det er det, vi forsøger at gøre nu. Alt andet er for fattigt.” 
 

Det er naturligvis positivt, at regeringen med sin akutplan retter blikket mod at nedbringe ventelisterne. Ingen tvivl om det. Alt for mange borgere og patienter venter for længe på den rette operation, sygepleje og behandling. 

Når det er sagt, så er det tankevækkende, at regeringen i akutplanen ikke tager hånd om de udfordringer, som deres eget ”serviceeftersyn” af sundhedsområdet viste. Eftersynet dokumenterede – med regeringens egne ord – at sundhedsvæsenet anno januar 2023 er kendetegnet ved: ”Høje ventelister, en lavere overholdelse af udredningsretten og et stort fald i produktiviteten på sygehusene. Det er på trods af, at der de sidste år er blevet tilført betydelige økonomiske midler til regionerne for at løse problemerne.”

Regeringens akutplan giver med andre ord ikke svarene på den primære årsag til ventelisterne: Manglen på sygeplejersker. 

Politikerne har ikke lagt løsninger frem, som viser, hvordan vi kan holde fast på de sygeplejersker, vi har, og hvordan vi kan få de sygeplejersker tilbage, som har forladt sundhedsvæsenet, fordi de har fundet bedre løn og vilkår andre steder. 

Det primære budskab fra politikere og arbejdsgivere synes stadig at være, at sygeplejersker og deres kolleger skal give den en ekstra skalle. Den retorik må stoppe. En sådan snak er hverken noget, der gør det attraktivt at blive i eller vende tilbage til sundhedsvæsenet. 

Det er på tide, at politikere og arbejdsgivere indser, at det er et løft i lønnen til sygeplejersker, der skal til for at vende skuden i det pressede sundhedsvæsen.  
 

Det nye regeringsgrundlag - fem udvalgte punkter med særlig relevans for sygeplejersker:

1    Akutpakke her og nu 
    Regeringen vil afsætte 2 mia. kr. til kortere ventelister frem mod 2024. Konkret går midlerne til merarbejde, løntillæg og midlertidige indsatser på sygehusene. 

2     Flere penge til sundhedsmedarbejdere – på den lange bane 
    Forøget lønramme på 3 mia. kr. til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. 

3     Penge til at gennemføre psykiatriplan 
    Psykiatriplanen finansieres med yderligere 3 mia. kr. i den samlede 10-årige periode til i alt 4 mia. kr. 

4     Ældreområdet skal sættes fri 
    Regeringen vil frisætte den offentlige sektor, der starter på ældreområdet. Det kræver en afskaffelse af “alt unødvendigt bureaukrati” – et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og millimeterdemokrati.

5     Bedre samarbejde på tværs 
    Regeringen vil nedsætte en Strukturkommission, der bl.a. skal se på sammenhængen på tværs af sektorer, faggrupper og geografi, og nedbringe uligheden i sundhed. 

Kilde: Statsministeriet

Sundhedsvæsenet er i krise, men det er klimaet og mange danskeres privatøkonomi også. Det er den virkelighed, formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen forholder sig til, da hun i december gør status over 2022.

Et år, hvor hun i front for Dansk Sygeplejeråds omkring 74.000 medlemmer endnu en gang har arbejdet hårdt på at råbe arbejdsgivere og politikere på Christiansborg op med budskabet: højere grundløn og bedre arbejdsvilkår til sygeplejerskerne. 

Og noget er lykkedes trods den hårde konkurrence om beslutningstagernes opmærksomhed, mener hun. 

”Jeg mindes ikke, at vores fag nogensinde er blevet omtalt så meget i forbindelse med et folketingsvalg. Stort set alle partier meldte ud, at de ville give sygeplejerskerne mere i løn. Det er et ønskescenarie for enhver faggruppe. Selvfølgelig får det andre faggrupper til at reagere – de skal kæmpe for deres medlemmer. Men det var historisk, det vi så under valgkampen.”

De har lyttet til os

De politiske løfter fik dog hurtigt ord som valgflæsk med på vejen fra sygeplejerskerne, hvilket Grete Christensen godt kan forstå. Men som formand for DSR gennem 13 år har hun også erfaret, at politikerne ofte mener, det de siger.

Og som noget af det første har den nye SMV-regering afsat ”en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår” i det offentlige på tre mia. kr. Den ene mia. skal udmøntes i 2024, de øvrige to senest i 2030. Regeringen lægger også op til en akutpakke på to mia. kr., der på den korte bane skal lette presset og nedbringe ventelister på hospitalerne.

”Det viser, at der er blevet lyttet til os. Men det ærgrer mig, at vi skulle helt herud, før det lykkedes – at afdelinger lukkes, og enheder smuldrer, fordi sygeplejersker søger væk. Vi har påpeget problemerne i årevis, og det er derfor godt, at regeringen endelig tør sætte tal på og lover, at der kommer penge oven i den normale pulje til de offentlige lønforhandlinger,” siger Grete Christensen, men tilføjer: 

”Det er slet ikke nok. Ambitionsniveauet skal endnu højere op for at kunne fastholde sygeplejersker og trække nogle tilbage til arbejdet. Og det er vigtigt, at politikerne også medtænker det kommunale sundhedsområde.” 

Syltekrukke eller ej?

Svarene på, hvordan de ekstra mia. kommer til at gøre en forskel for sygeplejerskerne, lader dog vente på sig. Og netop ”vente” er det ord, som Grete Christensen mener bedst beskriver 2022.

”Det har været et år, hvor vi har ventet, ventet og ventet. På rigtig mange ting, men selvfølgelig først og fremmest på, at Lønstrukturkomitéen bliver færdig med sit arbejde.”

Dansk Sygeplejeråd har været til 162 møder i komitéen, indtil arbejdet blev sat på pause, da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg. Og selvom komitéens medlemmer har lovet ikke at referere fra møderne, er det offentlig kendt, at der er uenighed om, hvordan sygeplejerskernes løn skal opgøres for at kunne sammenlignes med f.eks. skolelærernes.

”De genetillæg, som sygeplejersker og andre medarbejdere i sundhedsvæsenet får for at arbejde aften, nat og i weekender, får de jo netop fordi, der er en gene forbundet med arbejdet. Derfor mener vi ikke, at tillæggene skal regnes med, når vi sammenligner løn med andre, der typisk arbejder i dagtimerne mandag-fredag. Det siger en EU-dom også, men det betyder ikke, at alle er enige med os,” siger Grete Christensen og fortsætter:

”Der kommer mange papirer på bordet, og ikke alle peger vores vej.” 

Lige før jul besluttede regeringen, at komitéen først går i gang igen, når de private overenskomster er forhandlet på plads i løbet af foråret. Overenskomstforhandlinger, som DSR også deltager i på vegne af privatansatte medlemmer. Går alt vel, forventer regeringen, at komitéens konklusioner er klar inden udgangen af juni 2023. Den beslutning har pustet liv i mange sygeplejerskers frygt for, at lønstrukturkomitéen er en syltekrukke. Til det siger Grete Christensen:

”Det kan vi ikke sige noget om, før arbejdet er slut, og konklusionerne er klar. Vi arbejder hårdt på at fremføre vores synspunkter lige til det sidste.”

Fagligheden tænder alle

Trods et år i ”ventetidens tegn” har Grete Christensen og DSR haft travlt. I maj 2022 mødtes DSR’s øverste politiske myndighed, kongressen, i fire dage for at diskutere og beslutte den politiske retning for de kommende år. Og dagen før den ordinære kongres samledes 350 medlemmer til Fagkongres for at debattere sygeplejeprofessionen og de udfordringer, som sygeplejersker skal været rustet til at håndtere i fremtiden. 

Fagkongressen blev også startskuddet til DSR’s nye professionsstrategi, der skal sætte en klar retning for udvikling af sygeplejen som profession, hvilket også er vigtigt i den aktuelle lønkamp.

”Hver gang vi samler medlemmer til faglige arrangementer, glædes jeg over at se, hvor hamrende glade og stolte vi alle sammen er af vores fag – trods travlhed, manglende kolleger og en presset hverdag mange steder. Fagligheden tænder alle og er det, der får sygeplejerskerne til at løbe den ekstra mil. Det skal arbejdsgiverne huske,” siger Grete Christensen og fortsætter: 

”For mig er det afgørende at fortælle arbejdsgivere og samfund, hvor vigtig og fantastisk vores profession er, samtidig med, at vi skal gøre opmærksom på, at de løn- og arbejdsvilkår, der er nu, ikke er holdbare.”

Som eksempel er Grete Christensen og resten af den politiske ledelse løbende i dialog med såvel ministre som udvalgsformænd fra de forskellige partier over telefon, mail og ved fysiske møder for at dele DSR’s forslag til løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer: 

”Vi arbejder hele tiden strategisk på at påvirke regering og opposition til at skabe forandringer, der gavner sygeplejerskerne, men også det samlede sundhedsvæsen.” 

Svær og hård tid

På ét punkt har bevægelsen i DSR dog været negativ, og det er i antallet af medlemmer, som er faldet siden konflikten i 2021. 

”Det er en svær tid, hvor vi som organisation hele tiden skal arbejde hårdt for at få medlemmerne til at fortsætte rejsen med os, selvom resultaterne ikke kommer lige nu og her. Atomiseres DSR i mindre enheder eller indbyrdes kamp, vil der i fremtiden ikke blive lige så meget udvikling af sygeplejen, løn og arbejdsvilkår, som hvis vi formår at holde sammen. Vi er stærkest sammen.”

Grete Christensen medgiver, at posten som sygeplejerskernes formand kan være hård, især når der er kritik fra både medlemmer og eksterne samarbejdspartnere, der enten synes, der sker for lidt og det for langsomt, eller at sygeplejerskerne går enegang i kampen for ligeløn. 

”Jeg føler mig indimellem som en tumling, der bliver slået ned igen og igen. Men sagen er for vigtig til, at jeg ikke rejser mig igen. Jeg er stolt af vores profession og DSR, og jeg mener, at vi er tættere på at have forståelse for og opbakning til, at Christiansborg skal tage ansvar for at forbedre sygeplejerskernes løn, end vi nogensinde har været før.”

Men:

”Det kræver tålmodighed og fortsat kamp for at være synlige i en tid, hvor krisen i sundhedsvæsenet er en af flere vigtige dagsordener. Men jeg er optimistisk. Der er råd til både den grønne omstilling, et stærkt forsvar og et velfungerende sundhedsvæsen. Og det sidste starter med bedre løn og arbejdsvilkår til sygeplejerskerne.” 
 

Folketingsvalget var bemærkelsesværdigt set med sygeplejerskeøjne. 

Sundhedsvæsenet var det største tema i debatterne op til selve valghandlingen. Og krisen i sundhedsvæsenet var det første tema i de efterfølgende politiske forhandlinger om, hvem der skal lede landet de næste fire år. 

Politikerne har fået øjnene op for udfordringerne i sundhedsvæsenet, og sygeplejerskerne har selv bidraget aktivt i valgkampen. Ikke kun som mødedeltagere. Hele 23 sygeplejersker/sygeplejerske-studerende stillede op til valget, og SYV sygeplejersker fordelt på fire partier blev valgt ind. 

Det vidner om et fantastisk engagement i vores fag og vilkår. Og det er godt, at de sygeplejefaglige kompetencer er blevet øget fra to til syv medlemmer af Folketinget. De kan nu indgå i de politiske debatter i landets øverste demokratiske forsamling.

I valgkampen blev der givet mange løfter om krisen i sundhedsvæsnet. Det afgørende er, at regeringen leverer en her og nu-plan til sundhedsvæsenet og også lægger planer for en langsigtet løsning på genopretning af sundhedsvæsenet. Det er ikke et enten eller, men et både og. 

Jeg er sikker på, at de fleste ved, at et centralt element i regeringens plan for sundhedsvæsenet skal indeholde muligheden for et markant lønløft. Sygeplejerskerne har brug for at se ind i en lysere fremtid, ellers får vi ikke løst krisen i vores sundhedsvæsen.

Folketingsvalget den 1. november er et særdeles vigtigt valg for sygeplejersker og sundhedsvæsenet.

Meningsmålinger blandt danskerne viser, at sundhed står øverst på danskernes liste over de mest presserende emner, som politikerne skal tage sig af. Hele 29 pct. – altså næsten 1/3 af danskerne – svarer, at sundhed suverænt topper listen over emner, der optager vælgerne mest. 

Dansk Sygeplejeråd presser på for, at den kommende regering – uanset farve og konstellation – sikrer et opgør med uligelønnen. Uligeløn er et politisk skabt problem. Derfor skal politikerne i Folketinget også tage ansvar for at løse det. Målet er, at Folketinget afsætter penge, som overenskomstparterne efterfølgende kan udmønte.

Fastholdelse og rekruttering starter med løn. Og udfordringerne er desværre store og stigende. De seneste fem analyser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at tæt på halvdelen af alle forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes.

Der er med andre ord meget på spil, når vi skal til stemmeurnerne.

På vores valgsite på dsr.dk/fv22 kan du se listen over de sygeplejersker, som stiller op som folketingskandidater. Du kan også læse DSR’s hovedbudskaber ift. løn og manglen på sygeplejersker. I bladet her kan du desuden læse, hvordan de politiske partier forholder sig til spørgsmål om sygeplejerskers løn, lønstrukturkomité og flere midler til sundhedsvæsenet. 

Flere sygeplejersker i Folketinget giver mulighed for bedre sundhedspolitiske beslutninger. Og det har sundhedsvæsenet brug for.

Derfor: Stem 
sundhedspolitisk!

Vi har sendt en mail til alle politiske ordførere med de samme tre spørgsmål.

Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Alternativet har ikke svaret.

Vi har forsøgt at stille opfølgende spørgsmål til Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Moderaterne.

Socialdemokratiet og Konservative har enten ikke ønsket eller ikke haft tid til at stille op til interview.

Moderaterne har stillet op til interview, men ønskede ikke at uddybe deres svar.

Venstre ville kun svare per mail.
 

”Vi skal anerkende, at det også er et spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Gør vi ikke det, kan vi hverken rekruttere eller fastholde de medarbejdere, der skal passe os andre.”

Sådan skriver statsministeren om udfordringerne i sundhedsvæsenet og i de øvrige velfærdsfag. 

Det er et kæmpe gennembrud, at regeringen nu medgiver, at det er nødvendigt også at kigge på løn og vilkår, når man skal løse den store rekrutteringsudfordring, vi har i forhold til bl.a. sygeplejersker.

Statsministerens udmelding skal naturligvis ses ift. det kommende folketingsvalg og den valgkamp, der allerede er i fuld gang. Det er indlysende. 

Men et valgløfte er et valgløfte, som vi kan holde politikerne op på. 

I Dansk Sygeplejeråd og blandt alle sygeplejersker skal vi gribe og forfølge de nye politiske toner. Vi skal sammen presse på for at statsministerens melding giver resultater i lønningsposen for alle sygeplejersker. 

Det er en udmelding, som de offentlige arbejdsgivere også må kunne se som vejen til at løse de store rekrutteringsudfordringer.

Det starter med lønnen. Det er den manglende lønmæssige anerkendelse, som er årsag til, at mange sygeplejersker forlader deres job, tager til udlandet eller helt forlader deres fag, det skal der gøres op med. 

Heino Knudsen (S) Formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland

Sådan lyder det fra Heino Knudsen (S), der er ny formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland.

Han fortsætter:

”Derfor har vi også indgået en aftale med de faglige organisationer - det sociale kapitel - der skal sikre, at ansatte, der har særlige udfordringer, også kan rummes.”

Heino Knudsen henviser her til en rammeaftale mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet indgået i 2015, der bl.a. har til formål at gøre en forebyggende indsats til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt at beskæftige allerede ansatte med nedsat arbejdsevne gennem f.eks. ændret arbejdstilrettelæggelse eller ved ansættelse på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. 

Han fremhæver, at antallet af medarbejdere generelt, som er ansat i fleksjob, er steget fra 1.834 i 2017 til 2.034 i februar i år. En stigning på 11 pct.  Der er ca. 135.000 ansatte i Danske Regioner.  

Opgaver overføres til andre

”Vi har også lavet research for at finde ud af, hvordan vi kan aflaste vores personale, så vi kan sikre et bedre arbejdsmiljø. Det handler bl.a. om brug af tekniske løsninger og hvilke opgaver, der ikke er en del af kerneopgaven for en sygeplejerske, og som kan overføres til andre personalegrupper,” siger Heino Knudsen og uddyber:

”Det er så de lokale ledere, der skal stå for den praktiske udførsel og sikre en sund tilgang til arbejdsmiljøet.”