Ene leder om 80 medarbejdere er fortid

Plejeboligleder Lina Møller Lauridsen står ikke længere alene med ledelses­ansvaret for 80 medarbejdere. En ny ledelsesstruktur på plejecenterområdet i Guldborgsund Kommune betyder, at hun nu kan dele ledelsesopgaverne med to stedfortrædere.

Så skal du skabe rammerne for at fastholde og udvikle en høj faglig kvalitet.
Så skal du rekruttere nye medarbejdere.Så skal du håndtere sygefraværet.
Så skal du lede alle morgenmøder.
Så skal du koordinere med resten af organisationen.
Og så skal du være nærværende og opfange, hvis der er knaster i arbejdsmiljøet ...

Viften af ledelsesopgaver på plejecenterområdet i Guld­borgsund Kommune er uhyre bred, og da sygeplejerskeuddan­nede Lina Møller Lauridsen ovenikøbet i årevis var alene om at bære ledelsesansvaret for hele 80 medarbejdere, var rammerne for hendes lederjob, med egne ord, utilfredsstillende.

„Jeg løste jo ledelsesopgaven, men det var slet ikke opti­malt. Der er nu engang en grænse for, hvor mange medarbejdere du kan være en stærk faglig, nærværende og fremsynet leder for,“ slår Lina Møller Lauridsen fast.

Det var fra november 2009 til august 2019, at hun var gruppeleder på Kildebo Plejecenter i Guldborgsund Kommune, og det var i netop denne periode, at hun oplevede, at antallet af de medarbejdere, hun har direkte ledelsesansvar for, var problematisk. Med andre ord var der et alt for stort ledelses­spænd.

„Jeg var for meget nede i driften. Jeg havde en assistent til at bistå med vagtplanerne, men ellers var jeg alene om at løfte den daglige ledelse,“ fortæller hun.

Ny ledelsesstruktur

Men i 2019 blev hjemmeplejen og plejecentrene i Guldborgsund Kommune organisatorisk adskilt fra hinanden, og der blev ansat en overordnet chef på plejecenterområdet.
Hun lyttede til Lina Møller Lauridsens og andres indvendinger, og der blev ændret på rammerne for at lede kommunens plejecentre. Der blev skruet en ny ledelsesstruktur sammen, som bl.a. betyder, at plejeboliglederne ikke længere er så alene om ledelsesopgaverne.

Fra at være gruppeleder på Kildebo Plejecenter i Guld­borgsund Kommune, blev Lina Lauridsen i august 2019 pleje­boligleder på Plejecenter Oasen i samme kommune.

„I sin substans er der tale om det samme lederjob, og antallet af medarbejdere har heller ikke ændret sig. Men strukturen er ændret, og mit lederjob er derfor blevet langt mere tilfredsstillende,“ fortæller hun.

Plads til strategi og udvikling

I Guldborgsund Kommune er der ikke længere 12 men ni plejecentre. Enhederne er blevet større, men til gengæld er der oprettet en stedfortræderfunktion for plejeboliglederne.

„Det betyder rigtig meget, at der nu er opgraderet med stedfortrædere for lederne. Vi har også fået mere i løn, men det allervigtigste er, at jeg og de andre ledere ikke længere sidder alene med det hele. Jeg har to stedfortrædere, og vi deler ansvarsområderne mellem os. Så i modsætning til tidligere er jeg ikke hele tiden i driften, men har også tid til de mere over­ordnede ledelsesopgaver: Hvilken retning skal vi bevæge os i? Jeg har fået plads til det mere overordnede og strategiske.“

Lina Møller Lauridsen har desuden udpeget en række teamansvarlige, der tager nogle af de koordinerende opgaver. Tidligere deltog hun for eksempel altid i morgenmøderne fra klokken 7.

„Men sådan er det ikke længere, for nu har vi bevidst æn­dret kulturen, og det er de teamansvarlige, der fordeler opgaver i hver deres team. Jeg deltager kun en gang imellem, siger hun.“

Langt mere overskud og langt større jobtilfredshed. Det er en personlig og ledelsesfaglig gevinst ved den nye ledelsesstruk­tur, slår Lina Møller Lauridsen fast. Og hvad skal hun så bruge noget af overskuddet til?

„En Master i organisationspsykologi,“ fortæller hun.

„Da jeg tog min diplomuddannelse i ledelse, havde jeg ikke så meget luft. Men nu er der skabt mere plads til og langt bedre mulighed for fordybelse, og det kommer forhåbentlig også medarbejderne til gavn,“ fortæller plejeboliglederen fra Guldborgsund.

Øvrige artikler i temaet om ledelsesspænd

Ansvar for alt for mange medarbejdere
Afdelingssygeplejersker på landets hospitaler har personaleansvar for langt flere medarbejdere end gennemsnittet blandt offentlige ledere. Det påvirker ledelsen negativt. Medarbejderne oplever mindre markant ledelse, viser forskningsprojekt.
Læs artiklen HER

Succes med to sideordnede afdelingssygeplejersker
To sygeplejesker deler en stilling som afdelingssygeplejeske på Medicinsk Sengeafdeling, M3 på Sjællands Universitetshospital, Køge. Konstruktionen har indtil videre været en stor succes, fortæller oversygeplejerske Lis Horstmann Nøddeskou.
Læs artiklen HER

Når to ledere er bedre end én
Med to til at dele ledelsesopgaverne er der overskud til den nærværende og synlige ledelse, fortæller Cecilie Lund Larsen og Daniela Decca-Winding, der deler jobbet som afdelings­sygeplejerske ved Medicinsk Sengeafdeling, M3 på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Læs artiklen HER

Emneord: 
Politik

Sygeplejersker styrker sundheden fra byrådssalen

Over hele landet er sygeplejersker aktive i kommunal- og regionalpolitik. De er med til at gøre sundhedsvæsenet bedre, hvor de er. Sygeplejersken har talt med tre af dem. De så gerne flere sygeplejekolleger i lokalpolitik til at skabe flere gode resultater.
Matilde Powers
Foto: Nikolai Linares

"Jeg husker første gang, jeg besøgte vores Center for Rehabilitering. Jeg fik helt ondt i maven, da jeg kom ind. Rehabiliteringscentret er lidt som et lille hospital med nogle virkeligt dårlige borgere. Det er psykisk syge, demente, kræftpatienter og komplekse diabetespatienter. De har alle mulige former for komplikationer. Her var ansat én sygeplejerske i dagtiden. Ellers var det kun social- og sundhedshjælpere. Ingen læger, ingen bioanalytikere og ingen sygeplejersker om natten.”

Sådan fortæller sygeplejerske Matilde Powers om sit første besøg på stedet i 2018. Hun var lige blevet valgt til byrådet i Furesø Kommune for Socialdemokratiet og blev med det samme udpeget til formand for Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.

”Det var lige på og hårdt. Så jeg satte mig for at finde ud af, hvordan vi driver området i Furesø Kommune, og hvad jeg ville forandre. Derfor tog jeg som det første på en dags praktik i alle de institutioner, som hørte under mit område.

For at forstå, hvad vi var derude,” fortæller den 38-årige sygeplejerske og politiker.

Det, der mødte hende i rehabiliteringscenteret, slog hende både personligt og fagligt.

”Vi har et kæmpe ansvar for fagligheden, og jeg blev virkelig bekymret for borgerne. Og sker der fejl, er det jo os politikere, der skal stå på mål for det,” siger Matilde Powers. 

Derfor begyndte hun straks at arbejde på at få ændret forholdene på rehabiliteringscentret. Og det har hun fået politisk opbakning til i byrådet.

”Siden har vi prioriteret at få ansat en læge og nogle flere sygeplejersker. De er meget glade derude, fordi der er kommet en helt anden faglighed på stedet. Og så er patienternes indlæggelsestid på stedet halveret,” siger Matilde Powers.

Dengang betalte kommunen mange penge for patienter, der lå på hospitalet, selvom de var udskrevet, fordi kommunen ikke havde nogen pladser til dem. 

”Indsatsen på rehabiliteringscenteret betød, at vi nu havde plads til at tage imod patienterne. Så nu sparer vi også penge, fordi vi ikke længere skal betale dyre ventedage.” 

Flere sygeplejersker, flere sejre

Sygeplejersker landet over bruger deres stemme i lokal og regional politik, og Matilde Powers er en af dem. Hendes 
historie er et eksempel på, hvordan det er lykkedes for hende, med afsæt i sin faglighed som sygeplejerske, at være med til at ændre nogle forhold inden for sundhedsvæsenet til det bedre for både borgere og økonomi. Men hun gad godt, at hendes stemme var en del af et kor.

 ”Jeg ville ønske, at flere sygeplejersker gik ind i politik, så vi var flere, der sammen kunne tale sagen. Så er det ikke altid så afgørende hvilket parti, man kommer fra,” siger hun.

Hun mener, at de sundhedsfaglige stemmer kan gøre en stor forskel, når man skal prioritere, hvordan kommunens penge skal fordeles. Ikke mindst i en tid, hvor der kommer flere og flere sundhedsfaglige opgaver i kommunerne.  

”Problemet er, at alt er bundet op på økonomi. Hvis vi bruger penge et sted, tager vi det fra noget andet. Så det er hele tiden en kabale, der skal gå op. I det spil handler det om, hvem der kan argumentere bedst. Jeg har en kæmpe fordel med min baggrund, når det handler om sundhedsområdet. Mange oplever det som stort og kompliceret. Der er mange fagtermer, og det er svært at forstå systemet. Når man har det sådan, er det også svært at pege på gode forandringer. Så vi ville komme længere, hvis vi var flere, der havde det kendskab,” siger Matilde Powers.

Afværgede besparelser på rengøring

Marie-Louise Brehm Nielsen er sygeplejerske og medlem af byrådet i Lolland Kommune på tredje periode, opstillet for lokallisten ’Din stemme’. Hun ønsker sig også flere sygeplejersker blandt sine byrådskolleger. 

”Det kunne give lidt mere medløb, hvis vi var flere. For man kan ikke tage fagligheden ud af en sygeplejerske. Det kommer til udtryk i de politiske kampe, man tager,” siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Hun oplever ligesom Matilde Powers, at hun kan være med til at gøre en forskel. Især inden for sundhedsområdet. Hun giver et eksempel på en af de sager, hvor hun er stolt over, at hun med sin sygeplejefaglige baggrund har fået indflydelse som politiker. 

”Det handler meget om at spare penge her på Lolland. Sidste år fremlagde embedsværket et sparekatalog, hvor de ville skære ned på rengøringen, så de ældre på plejecentrene kun ville få gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden uge,” fortæller Marie-Louise Brehm Nielsen og fortsætter:

”Da jeg så det, tænkte jeg, at det kommer til at føre til endnu flere udgifter. Vi ved alle, at hygiejnen på plejecentrene i forvejen ikke er i top, så det mente jeg ikke kunne forsvares. Og her var det dejligt med en faglig indsigt. Jeg fik overbevist de andre i byrådet om, at det ikke ville være forsvarligt. Så det fik jeg stoppet.” 

Pia Buus Pinstrup
Pia Buus Pinstrup
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Rekordfald i genindlæggelser 

Pia Buus Pinstrup er sygeplejerske og medlem af byrådet i Vesthimmerlands Kommune på tredje periode og medlem af regionsrådet på første periode. Opstillet for Det Konservative Folkeparti.

”Mine kolleger internt i partiet spørger ofte: ”Hvad siger sygeplejersken til det?” De vil gerne have mit faglige syn på sagen, og jeg tager gerne sygeplejerskekasketten på. Den har jeg altid været stolt af,” siger Pia Buus Pinstrup.

Hun har i alle sine 11 år som byrådsmedlem siddet i sundhedsudvalget, hvor hun bl.a. har været med til at løfte hele plejehjemsområdet.

”Jeg har været med til at beslutte, at alle plejehjem skal have en sygeplejerske ansat. Det var der flertal for i byrådet. Men der var bekymring for, hvordan vi kunne nå i mål, da det jo ville være dyrere i drift,” fortæller Pia Buus Pindstrup, der dog ikke var i tvivl om, at det faglige løft kunne betale sig.

”Det betød, at indlæggelsestal og genindlæggelser faldt markant. Og vi blev den kommune, hvor det faldt mest. Fordi der var mega meget fokus på det. Der kunne jeg ikke lade være med at sige: ”Hvad sagde jeg – det betaler sig at hæve fagligheden. Det flytter noget for borgerne”,” smiler Pia Buus Pindstrup. 

Genindfører aftenåben skadestue

Ved valget i 2017 stillede Pia Buus Pinstrup også op til regionsrådet i Region Nordjylland og blev valgt. Her udnytter hun også sit faglige kendskab – på godt og ondt.

”I forbindelse med budgetaftalen i regionen i år skulle vi have lavet nye lægevagtaftaler, og i Nordjylland gav det anledning til at lave en ny struktur. Den lægevagt, vi havde i min kommune, blev fjernet. Jeg kunne godt have valgt at stemme imod, men fagligt syntes jeg, der var for lidt aktivitet til, at det gav mening,” fortæller hun og fortsætter:

”Så min faglighed gjorde, at jeg stemte for. Det kan godt være, jeg får skældud for det lokalt. Men jeg synes, at alle skal behandles lige. Hvis det kræver, at man må til Aalborg, så må det være sådan. Vi mangler læger, så det gælder også om ikke at belaste dem, vi har. Men det var svært.” 

Det gav hende dog et godt udgangspunkt for at forhandle en anden mærkesag, der gik på at få genindført aftenåben på skadestuen på Farsø Sygehus, som blev nedlagt i forbindelse med budgetaftalen det første år, hun sad i regionsrådet.

”Jeg havde det sådan, at hvis jeg ikke fik noget på skadestuen, ville jeg ikke være med i budgettet i år. Og det lykkedes,” siger Pia Buus Pinstrup.

Vi har spurgt to forskere i lokal og regional politik, hvilken betydning ens faglige baggrund har for ens politiske succes. Men begge svarer, at det ikke er et emne, der er blevet forsket i. De tre sygeplejersker er dog ikke i tvivl om, at de med deres baggrund kan gøre en forskel for borgerne gennem deres politiske stemmer. Det viser deres eksempler også. 

De tror, at de vil kunne nå endnu længere, hvis der var flere sygeplejersker og andre sundhedsfagligt uddannede i lokalpolitik. 

Læs også

Politik kræver faglige kompromiser

Lokalpolitikeres løn

Klar til valg i 2021?

 

Gode råd til dig, der overvejer at gå ind i politik

Matilde Powers
Tro på dig selv. Brug din faglighed, når du argumenterer, og hold fokus på det, du vil ændre.
Nogle kan være bange for jargonen i politik. Men besvar angreb med kærlighed, så går luften af ballonen. 

Pia Buus Pinstrup
Bare kast dig ud i det. Lad være med at tænke på, om du gør det godt nok. Man lærer hurtigt teknikaliteterne. 
Og der er brug for dig. Valgkamp kan virke afskrækkende,  men den er ikke det samme som det politiske arbejde. Vær dig selv, vær sygeplejerske, vær velargumenteret og vær ikke bange for at gå i dialog. 

Marie-Louise Brehm Nielsen
Brug din faglighed. Så er det svært for din modpart at argumentere imod.
Du skal ikke vide alt. Start med at kaste dig over det, der interesserer dig.

Læs også

Politik kræver faglige kompromiser

Klar til valg i 2021?

Lokalpolitikeres løn

 

Emneord: 
Kommune
Politik

Leder: Et år i sundhedskrisens tegn giver ønsker til 2021

"Det er for alle blevet tydeligt, at sygeplejersker og deres kompetencer, normering og arbejdsforhold er afgørende for sundheden og tacklingen af sundhedskriser i Danmark."
Foto: Bax Lindhardt

2020 blev skudt i gang med Year of the Nurse and Midwife og et internationalt skulderklap til sygeplejersker i alle lande. 

Nu – ved udgangen af året – ser vi tilbage på et år, der vil blive husket for nedlukning af samfund grundet sundhedshensyn, hvor sygeplejersker har knoklet og spillet en afgørende rolle i bekæmpelsen af en verdensomspændende pandemi.

Det er for alle blevet tydeligt, at sygeplejersker og deres kompetencer, normering og arbejdsforhold er afgørende for sundheden og tacklingen af sundhedskriser i Danmark. 

2020 har også været året, hvor vi fejrede 200-året for Florence Nightingales fødselsdag og ikke mindst hendes bidrag indenfor hygiejneområdet. I år har helt basale elementer som rent vand, håndvask og håndsprit fået helt nye dimensioner i hele verden.

Men hygiejneindsatsen anno 2020 er meget andet og mere end vand og sprit.

Det er også viden om infektionsmedicin på et højere niveau, som hygiejnesygeplejerskerne gennem mange år har bidraget med på hospitalerne – og som nu også bliver efterspurgt i kommunerne. Det er tydeligt, hvor vigtigt det er for hele samfundet.

Specialuddannede hygiejnesygeplejersker er en mangelvare ligesom mange andre specialuddannede sygeplejersker, herunder intensivsygeplejersker. Derfor er mine ønsker, når vi springer ind i 2021, at der uddannes flere af disse. Og at OK-21 også vil bane vejen for bedre løn til sygeplejerskerne.

Emneord: 
Politik

DSR: Gør op med underfinansiering af sundhedssektoren

Dansk Sygeplejeråd forstår ikke, hvorfor regeringens ”krigskasse” tilsyneladende ikke indeholder ekstra midler til at sikre arbejdsmiljø og løn til de medarbejdere, der er forudsætningen.

Finansloven for 2021 burde markere startskuddet til et opgør med flere års underfinansiering af sundhedssektoren. Men det ser der ikke ud til at være lagt op til.

Regeringen har lovet at dække den demografiske udvikling, og det har den leveret på de seneste to år. Men den dækker ikke stigende udgifter til medicin, nye behandlinger – eller fagligt forsvarlige normeringer.

”Konsekvensen så vi i foråret: Coronakrisen viste, at Danmark ikke har et sundhedsvæsen, der både kan fungere som daglig hjælp til syge borgere – og løse en pandemi samtidig,” siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

”Det er svært at se i finanslovsforslaget for 2021, hvordan styrkelse af styrelser og ministerier skal løse den underkapacitet, der eksisterer derude, og som i sidste ende er der, hvor der skal ageres i en sundhedskrise,” konkluderer hun.

Dansk Sygeplejeråd mener, at regeringen og Folketinget står overfor en alvorlig udfordring på den korte og den lange bane: Der er brug for at tilføre midler til at sikre arbejdsmiljøet og lønnen til de medarbejdere, der er forudsætningen for, at man fortsat kan have tillid til sundhedsvæsenet.

”Det er vores sundhedsvæsen, patientsikkerheden og borgernes adgang til velfærd, som er på spil. En runde corona mere – så får vi problemer. Fleksibiliteten var nødløsningen i foråret, men den går ikke flere gange,” spår Grete Christensen.

Emneord: 
Politik

1.000 flere sygeplejersker er ikke nok

I skyggen af corona har Sygeplejersken bedt Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke forholde sig til tre emner, der er højt prioriteret i Dansk Sygeplejeråd: Selvstændigt virksomhedsområde, de 1000 flere sygeplejersker, og at sikre den fornødne efter- og videreuddannelse.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: "1.000 flere sygeplejersker på sygehusene er et nybrud. En ny og rigtig kurs, som vi skal fortsætte med bagefter, når vi har skaffet de 1.000 sygeplejersker."
Foto: Bax Lindhardt
Selvstændigt virksomhedsområde

For halvandet år siden satte Sundheds- og ældreministeriet et udviklingsarbejde i gang om et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker. Flere arbejdsgivere har efter-lyst det længe. Det vil indebære en ændring af autorisationsloven og en beskrivelse af, hvilke beføjelser sygeplejerskerne har, som de kan udføre uden tilladelse fra en læge. Det kan f.eks. bestå af at kunne foretage simple undersøgelser, mindre “operative indgreb” eller ordinere udvalgte former for lægemidler.

(Kilde: DSR)

Hvornår får sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde?
Vi arbejder lige nu på højtryk for, at det skal lykkes. Men det er vigtigt, at vi er meget præcise med, hvordan vi udformer loven, for der er mange interesser på spil. Så, vi er i gang, men vi er endnu ikke helt klar til at fortælle om vores lovprogram.

Men, lige for at få det klarlagt: Det er dit ønske, at sygeplejerskerne skal have et selvstændigt virksomhedsområde?
Ja, det er mit ønske. Min ambition er at finde en virkelig god løsning på det her område, men hvad det præcist ender med, er for tidligt at sige noget konkret om. Det jeg kan sige er, at der er et uudnyttet potentiale, og det potentiale skal vi have i spil. Hvilket vi jo er i tæt dialog med DSR om.

Men kan vi forvente, at der kommer et konkret forslag i løbet af et par måneder?
Jeg synes, der er momentum. Covid-19-krisen har vist, at hvis man giver mere spillerum, så får man også mere ud af vores medarbejdere og den faglighed, de har. Så jeg synes, vi skal udnytte det momentum, der er lige nu til at få det til at ske. Jeg har planer, det vil ske indenfor en overskuelig fremtid, men igen: Jeg er ikke klar til at melde konkret ud endnu.

Kan du love at sætte speed på processen?
Jeg vil love det på den måde, at jeg ser en mulighed for at finde en løsning nu. Men det skal ikke forstås på den måde, at jeg så ikke giver tid til at høre alles input og indvendinger.

1.000 flere sygeplejersker

Regeringen indgik 10. januar 2020 en aftale med Danske Regioner om 1000 flere sygeple-jersker fra 2021. Dansk Sygeplejeråd bakker op omkring aftalen. 500 sygeplejersker kom-mer i 2020, resten næste år. Der er afsat 300 millioner i 2020, og 600 millioner kroner årligt fra 2021.

(Kilde: DSR og regeringen.dk)

1.000 flere sygeplejersker. 500 i år. 500 næste år. Er det nok?
Nej. Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi skal højere op.

Hvordan vil du sikre det?
For det første kan vi se, at der bliver uddannet flere sygeplejersker, ligesom skolerne har øget deres optag. For det andet forhandler vi lige nu med kommuner og regioner om praktikpladser. Så udover et øget optag, kommer der 500 praktikpladser til velfærdsuddannelserne, hvoraf nogle helt sikkert vil blive sygeplejersker, afhængigt af, hvor mange aftaler, vi får lavet. Så: Antallet går op. Men det er utilfredsstillende, at vi ikke har haft en vækst i antallet af sygeplejersker på sygehusene, mens opgaverne bare er blevet flere og flere. Det er derfor, jeg siger, at de 1000 flere sygeplejersker på sygehusene er et nybrud. En ny og rigtig kurs, som vi skal fortsætte med bagefter, vi har skaffet de 1.000 sygeplejersker.

Så du vil gå efter at sikre økonomi til flere end de 1.000?
Jeg anerkender, at de 1.000 ikke er nok. Men lige nu er det i sig selv en kæmpe opgave at skaffe de 1.000 nye sygeplejersker på halvandet år.

Sundheds- og ældreminister Mogens Heunicke
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ved kanalen i Københavns Havn: »Hvis og når der kommer et signal fra sundhedsstyrelsen om, at der mangler særlige kompetencer, så vil vi sætte politisk vilje bag ordene og sikre økonomien."
Foto: Bax Lindhardt
Men er de 500 flere sygeplejersker i 2020 realiseret?
Det er aftalen med Danske Regioner, at vi følger op på aftalen i foråret 2021 og igen i foråret 2022. Regionerne har fået pengene for 2020, og jeg har fuld tiltro til, at regionerne er i gang med at ansætte flere sygeplejersker – selvom håndteringen af epidemien selvfølgelig har fyldt meget i det daglige arbejde de sidste måneder.

Men 1000 flere løser ikke udfordringen med, at antallet af opgaver og ældre stiger, og at det stiger mere end antallet af medarbejdere, og du har netop sagt, at 1.000 ikke er nok. Så hvad er egentlig nok? Har regeringen udarbejdet en konkret beregning på, hvad mangeltallet egentlig er?
Nej. Men vi har en taskforce, der har kigget på, hvor mange der bliver færdiguddannet frem mod 2025. Gør vi det rigtigt, og sætter vi pengene af, er det realistisk med 1.000 flere sygeplejersker på halvandet år. Det vil også være nok til at fortsætte kursen i årene fremover. Det vil dog kræve, at vi sætter flere penge af.

Er I så villige til det? Sætte flere penge af?
Vi har allerede taget et stort og vigtigt skridt ved at afsætte 600 mio. kr. permanent fra 2021 og frem. Dertil har vi løftet regionernes økonomi i økonomiaftalen sidste år og i år, hvilket også giver rum for, at regioner kan prioritere midler til at ansætte eksempelvis flere sygeplejersker. Regeringen vil med den kommende velfærdslov sikre, at der fortsat prioriteres midler til regionerne som følger den demografiske udvikling, så der fremover er mulighed for bl.a. at ansætte mere sundhedspersonale i takt med, at der bliver flere patienter.

Special- og videreuddannelse for sygeplejersker

I dag findes der ikke et samlet overblik over antallet af sygeplejersker med special- og videreuddannelse. Der findes heller ikke en vurdering af, hvilke specialiserede kompe-tencer, der er behov for i forhold til at imødekomme udvikling i demografi og sygdoms-mønstre. Covid-19-krisen har dog vist, at vi mangler sygeplejersker med specialiserede kompetencer. Herunder blandt andet intensivsygeplejersker og anæstesisygeplejersker.

(Kilde: DSR)

Vi mangler sygeplejersker med specialiserede kompetencer. Hvilke initiativer vil du som minister tage for at sikre, at der er de nødvendige specialiserede kompetencer i sundhedsvæsenet, så udbud og antal af special- og videreuddannede sygeplejersker matcher sygdomsbilledet?
Covid-19-krisen har vist os, at vi mangler specialkompetencer, men krisen viste os også, at vi var gode til at omstille os. Men det handler naturligvis om, at vi har en god og tæt kontinuerlig dialog med DSR.

Men hvad vil du konkret gøre?
Det er Sundhedsstyrelsen, der har dialogen med regionerne og jeres arbejdsgivere om, hvilke kompetencer, der er efterspurgt. Hvis og når der kommer et signal fra sundhedsstyrelsen om, at der mangler særlige kompetencer, så vil vi sætte politisk vilje bag ordene og sikre økonomien, så vi møder de behov.

Det er I klar til?
Ja, hvis der kommer en indstilling fra sundhedsstyrelsen. Men det skal komme fra dem. Det er dem, der har den opgave. 

Emneord: 
Politik

"En fornuftig aftale"

Fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation, men vigtigt at der tilføres nok midler til afviklingen af opgavepuklen. Sådan lyder meldingen fra Dansk Sygeplejeråd i forbindelse med, at regeringen har indgået økonomiaftale med regionerne og kommunerne.

”Regeringen og regionerne har taget ansvar i en svær situation,” konstaterer Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

I økonomiaftalen med regionerne har regeringen tilført 1,3 mia. kroner til regionerne og dækker udgifterne til de coronarelaterede udgifter, som Danske Regioner har anslået til 3,1 milliarder kroner og som bl.a. dækker indkøb af værnemidler og testudstyr.

”Dertil skal lægges midlerne, som regeringen har afsat til at få 1.000 flere sygeplejersker. Den saltvandsindsprøjtning anerkender Dansk Sygeplejeråd. Og på den baggrund er aftalen et fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation,” siger Grete Christensen.

Dansk Sygeplejeråd peger dog på, at det er afgørende, at afviklingen af puklen af opgaver som følge af coronakrisen finansieres af yderligere midler fra regeringen.

”Sundhedsvæsenets medarbejdere har arbejdet benhårdt og ydet en kæmpe indsats under coronaepidemien, og pukkelafviklingen må ikke finansieres af effektiviseringer og besparelser,” slår Grete Christensen fast.

I økonomiaftalen får kommunerne 1,5 mia. kr. mere i 2021 til ældrepleje, kommunale sundhedsopgaver og andre områder inden for den nære velfærd. Det betyder, at kommunerne til næste år har penge til de flere børn og ældre, og det er tilfredsstillende i den svære situation Danmark står i, mener Dansk Sygeplejeråd.

I forbindelse med økonomiaftalerne med såvel kommunerne som regionerne er det positivt, at regering, kommuner og regioner vil lære af erfaringerne fra coronaepidemien, når der skal landes en sundhedsaftale til efteråret.

”Læren fra coronakrisen er blandt andet at vi har behov for mere kompetenceopbygning, fordi der bliver brug for flere specialuddannede medarbejdere. Det gælder også i kommunerne, som på sigt skal varetage flere af de opgaver, der i dag varetages af hospitalerne,” siger Grete Christensen.

Emneord: 
Politik
Sundhedsøkonomi
Økonomi

Leder: Infektionshygiejne og smitteforebyggelse kan redde liv

"Der er brug for, at vi genbesøger de mange steder i sygeplejerskers og andre sundhedsprofessionelles grunduddannelser og efter-/videreuddannelser, hvor hygiejne skal være et fast element."

Coronakrisen har vist, hvor sårbart vores samfund er over for en ukendt virus.

Helt uvirkeligt er samfundet blevet lukket ned, der er indført regler for social distance og hele sundhedsvæsenet blev omlagt på rekordtid.

Erfaringerne fra coronakrisen vil – og skal – sætte sit præg på den måde vi tænker og planlægger vores sundhedsvæsen i fremtiden.

Coronakrisen har blandt andet vist, at kompetencer og viden om smitteforebyggelse og infektionshygiejne er afgørende for at inddæmme virussen.

Desværre må vi også konstatere, at der netop vedr. hygiejneområdet tydeligt er nogle mangler, ikke kun i vores sundhedsvæsen, men i store dele af samfundet.

Der er derfor brug for, at vi genbesøger de mange steder i sygeplejerskers og andre sundhedsprofessionelles grunduddannelser og efter-/videreuddannelser, hvor hygiejne skal være et fast element.

Eller som en hygiejnesygeplejerske udtrykker det i dette nummer: ”Du kan have lige så mange rumdragter på, som du vil, men hvis du springer din håndhygiejne over, så spreder du smitten.”

Florence Nightingale brugte sin viden til at oplære sygeplejerskerne i god hygiejne og andre forskrifter til at beskytte sig mod smitte.

Dette princip om, at det er forebyggelsen af overførsel af smitte, der er kernen i beskyttelsen af de sundhedsprofessionelle, gælder den dag i dag.
Coronakrisen har samtidig sat en tyk streg under behovet for flere hygiejnesygeplejersker i Danmark.

Særligt i kommunerne er der i dag en udtalt mangel på hygiejnesygeplejersker, der kan være den faglige drivkraft blandt kollegerne, og bistå i udviklingen af de anbefalede hygiejneenheder.
 

Emneord: 
Hygiejne
Infektion
Politik

Leder: Sygeplejersker hænger ikke på træerne

"Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi med den ene hånd skal ansætte 1000 sygeplejersker, og med den anden hånd afskediger sygeplejersker eller undlader at genbesætte vakante stillinger."

2020 blev skudt i gang med at regeringen indgik en aftale med Danske Regioner, der skal sikre 1.000 flere sygeplejersker på sygehusene i 2021. 500 af sygeplejerskerne skal findes i år. Målet er at mindske den travlhed, som alt for mange sygeplejersker oplever, og dermed forbedre patientsikkerheden og kvaliteten i sygeplejen for patienterne.

Grete ChristensenMen sygeplejersker hænger ikke på træerne. Ledigheden blandt sygeplejersker er i bund. Derfor skal regionerne klogt og systematisk rette fokus såvel mod de studerende på sygeplejestudiet og deres efterfølgende indtog på arbejdspladserne som mod de allerede ansatte sygeplejerskers ønsker og behov.

I udspillet ”Flere sygeplejersker nu” har Dansk Sygeplejeråd og de sygeplejestuderendes forening, SLS, fremlagt 19 konkrete anbefalinger til at sikre flere sygeplejersker. Vi ved f.eks., hvordan en god start på arbejdslivet fastholder flest muligt nyuddannede i arbejde. Vi ved også fra DSR’s løbende analyser, at 10% af de deltidsansatte i dag ufrivilligt er på deltid.

I Dansk Sygeplejeråd er vi opmærksomme på, at regionerne er presset til fortsatte effektiviseringer på sygehusene. Men vi må aldrig komme i en situation, hvor vi med den ene hånd skal ansætte 1000 sygeplejersker, og med den anden hånd afskediger sygeplejersker eller undlader at genbesætte vakante stillinger. Det er uværdigt og utroværdigt over for de mange sygeplejersker, der hver dag gør en forskel for patienterne.

I Dansk Sygeplejeråd følger vi nøje regionernes næste skridt. Det er nu, at de fem regioner og sygehusene skal tænke langsigtet og vise mod. Lyt til sygeplejerskernes ønsker, og skab rammer – bl.a. gennem bedre normeringer – som vil sikre vejen til flere sygeplejersker.

Emneord: 
Politik

Skiftedag: "Politisk arbejde er spændende"

Lene Kølle Jørgensen
Foto: Per Morten Abrahmsen
Lene Kølle Jørgensen, 56 år

Nyt job: December 2018, Diabetesforeningen, hvor hun bl.a. rådgiver behandlere, mennesker med diabetes og pårørende over telefon og mail og giver sit faglige input til foreningens politiske arbejde.
Kom fra: 10 år i diabetesambulatoriet for børn og unge, Herlev Hospital.

“Jeg har i et langt arbejdsliv været diabetessygeplejerske i behandlersystemet – både i almen praksis og på hospitalsafdelinger, særligt inden for børneområdet. Senest oplærte jeg børn og unge i, hvordan man bruger insulinpumper og blodsukkermålere, og jeg havde insulinordinationsret.

Det var spændende at møde de mange børn og deres familier, men efterhånden kørte selve arbejdet lidt på autopilot. Jeg trængte til nye udfordringer. Så selvom jeg var meget glad for den direkte patientkontakt, så valgte jeg at søge stillingen her i Diabetesforeningen.

For det var noget helt andet end det, jeg har været vant til.

Det her er mit første job uden for behandlersystemet. Det er samme speciale – diabetes – men jeg arbejder med det på en helt ny måde.

Som diabetessygeplejerske her er jeg med til at sikre en sundhedsfaglig kvalitet i foreningens rådgivning og i de øvrige kernetilbud som undervisning, information og kommunikation, og jeg giver mit faglige input til det strategiske samarbejde.

I rådgivningen er jeg også kontaktperson i forhold til spørgsmål, der retter sig til andre fagpersoner. Vi har både en ekstern læge, psykolog, fodterapeut og sexolog, som jeg har meget kontakt til, så snart diabetikere eller behandlere har brug for det.

Det er nok i rådgivningen, jeg tydeligst mærker, at jeg stadig er med til at gøre en forskel – for det sker af og til, at nogen skriver tilbage for at fortælle, hvor glade de var for min vejledning. Og det er dejligt. For den direkte patientkontakt havde jeg lidt svært ved at skulle slippe helt.

Det politiske arbejde er meget spændende. Jeg bidrager med min faglige viden til forskellige, politiske mærkesager. Det kan være alt lige fra arbejdet med at forbedre livskvaliteten for alle mennesker med diabetes til at få belyst, at alle skal have lige mulighed for at få samme diabetesudstyr som blodsukkermålere og insulinpumper – uanset hvor i landet man bor.

Jeg giver også mine sundhedsfaglige input til hjemmesider og publikationer, så vi får kvalitetssikret indholdet – det kan f.eks. være i forhold til oplysninger i medlemsbladet om nye insulinpumper og insulinsensorer.

Og så koordinerer jeg kontakten til vores frivillige med diabetes, som andre mennesker med diabetes kan spare med, hvis de har brug for det. Så alt i alt er mit nye job mere et skrivebordsarbejde. Jeg har ikke længere fingrene dybt nede i behandlingen, men jeg er nu med til at sikre livskvaliteten for hele paletten af mennesker med diabetes.

Det er spændende at arbejde med diabetes på en helt ny måde.”

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere

 

Emneord: 
Politik

Leder: Her er grundstenene til regeringens sundhedsaftale

3-2019_leder_grete-christensenDen første store opgave for den nye sundheds- og ældreminister bliver at sætte sig i spidsen for regeringens sundhedsaftale. Ministeren har understreget, at regeringen går efter en bred politisk aftale. Fra Dansk Sygeplejeråds side vil vi arbejde for at blive inddraget i processen, så resultatet bliver det bedst mulige for borgerne, sygeplejerskerne og det samlede sundhedsvæsen.

Vi ser følgende tre grundsten som centrale i regeringens sundhedsaftale:

For det første er det afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til sundhedsvæsenet. De seneste 10 år har sundhedsområdet fået tilført omkring 1 mia. kr. om året – det lyder af meget, men faktisk har dette betydet en gradvis udsultning af vores sundhedsvæsen. Der er derimod brug for over det dobbelte, svarende til ca. 2% årlige stigninger, hvilket vil dække de stigende udgifter grundet befolkningsudviklingen, samt udvikling af tilbuddene, teknologi m.v.

For det andet er der brug for mere tid til patienterne. Dansk Sygeplejeråd og SLS lancerede i forsommeren 2019 et helt katalog – Flere Sygeplejersker nu – med konkrete og realistiske tiltag, der vil gøre det muligt at få flere sygeplejerskekolleger. Regeringen skal tage disse forslag til sig.

For det tredje er der brug for et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker. Et udvidet selvstændigt virksomhedsområde vil bedre udnytte de kompetencer, sygeplejersker allerede har. Samtidig vil det mindske tidsspildet til gavn for både borgere, læger og sygeplejersker.

Nævnte tre emner er vigtige for os sygeplejersker. Herudover kunne vi også nævne behovet for at regeringen styrker psykiatrien, arbejder for lighed i sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme m.m.

Emneord: 
Politik