Leder: Et år i sundhedskrisens tegn giver ønsker til 2021

"Det er for alle blevet tydeligt, at sygeplejersker og deres kompetencer, normering og arbejdsforhold er afgørende for sundheden og tacklingen af sundhedskriser i Danmark."
Foto: Bax Lindhardt

2020 blev skudt i gang med Year of the Nurse and Midwife og et internationalt skulderklap til sygeplejersker i alle lande. 

Nu – ved udgangen af året – ser vi tilbage på et år, der vil blive husket for nedlukning af samfund grundet sundhedshensyn, hvor sygeplejersker har knoklet og spillet en afgørende rolle i bekæmpelsen af en verdensomspændende pandemi.

Det er for alle blevet tydeligt, at sygeplejersker og deres kompetencer, normering og arbejdsforhold er afgørende for sundheden og tacklingen af sundhedskriser i Danmark. 

2020 har også været året, hvor vi fejrede 200-året for Florence Nightingales fødselsdag og ikke mindst hendes bidrag indenfor hygiejneområdet. I år har helt basale elementer som rent vand, håndvask og håndsprit fået helt nye dimensioner i hele verden.

Men hygiejneindsatsen anno 2020 er meget andet og mere end vand og sprit.

Det er også viden om infektionsmedicin på et højere niveau, som hygiejnesygeplejerskerne gennem mange år har bidraget med på hospitalerne – og som nu også bliver efterspurgt i kommunerne. Det er tydeligt, hvor vigtigt det er for hele samfundet.

Specialuddannede hygiejnesygeplejersker er en mangelvare ligesom mange andre specialuddannede sygeplejersker, herunder intensivsygeplejersker. Derfor er mine ønsker, når vi springer ind i 2021, at der uddannes flere af disse. Og at OK-21 også vil bane vejen for bedre løn til sygeplejerskerne.

Emneord: 
Politik

DSR: Gør op med underfinansiering af sundhedssektoren

Dansk Sygeplejeråd forstår ikke, hvorfor regeringens ”krigskasse” tilsyneladende ikke indeholder ekstra midler til at sikre arbejdsmiljø og løn til de medarbejdere, der er forudsætningen.

Finansloven for 2021 burde markere startskuddet til et opgør med flere års underfinansiering af sundhedssektoren. Men det ser der ikke ud til at være lagt op til.

Regeringen har lovet at dække den demografiske udvikling, og det har den leveret på de seneste to år. Men den dækker ikke stigende udgifter til medicin, nye behandlinger – eller fagligt forsvarlige normeringer.

”Konsekvensen så vi i foråret: Coronakrisen viste, at Danmark ikke har et sundhedsvæsen, der både kan fungere som daglig hjælp til syge borgere – og løse en pandemi samtidig,” siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

”Det er svært at se i finanslovsforslaget for 2021, hvordan styrkelse af styrelser og ministerier skal løse den underkapacitet, der eksisterer derude, og som i sidste ende er der, hvor der skal ageres i en sundhedskrise,” konkluderer hun.

Dansk Sygeplejeråd mener, at regeringen og Folketinget står overfor en alvorlig udfordring på den korte og den lange bane: Der er brug for at tilføre midler til at sikre arbejdsmiljøet og lønnen til de medarbejdere, der er forudsætningen for, at man fortsat kan have tillid til sundhedsvæsenet.

”Det er vores sundhedsvæsen, patientsikkerheden og borgernes adgang til velfærd, som er på spil. En runde corona mere – så får vi problemer. Fleksibiliteten var nødløsningen i foråret, men den går ikke flere gange,” spår Grete Christensen.

Emneord: 
Politik

1.000 flere sygeplejersker er ikke nok

I skyggen af corona har Sygeplejersken bedt Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke forholde sig til tre emner, der er højt prioriteret i Dansk Sygeplejeråd: Selvstændigt virksomhedsområde, de 1000 flere sygeplejersker, og at sikre den fornødne efter- og videreuddannelse.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: "1.000 flere sygeplejersker på sygehusene er et nybrud. En ny og rigtig kurs, som vi skal fortsætte med bagefter, når vi har skaffet de 1.000 sygeplejersker."
Foto: Bax Lindhardt
Selvstændigt virksomhedsområde

For halvandet år siden satte Sundheds- og ældreministeriet et udviklingsarbejde i gang om et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker. Flere arbejdsgivere har efter-lyst det længe. Det vil indebære en ændring af autorisationsloven og en beskrivelse af, hvilke beføjelser sygeplejerskerne har, som de kan udføre uden tilladelse fra en læge. Det kan f.eks. bestå af at kunne foretage simple undersøgelser, mindre “operative indgreb” eller ordinere udvalgte former for lægemidler.

(Kilde: DSR)

Hvornår får sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde?
Vi arbejder lige nu på højtryk for, at det skal lykkes. Men det er vigtigt, at vi er meget præcise med, hvordan vi udformer loven, for der er mange interesser på spil. Så, vi er i gang, men vi er endnu ikke helt klar til at fortælle om vores lovprogram.

Men, lige for at få det klarlagt: Det er dit ønske, at sygeplejerskerne skal have et selvstændigt virksomhedsområde?
Ja, det er mit ønske. Min ambition er at finde en virkelig god løsning på det her område, men hvad det præcist ender med, er for tidligt at sige noget konkret om. Det jeg kan sige er, at der er et uudnyttet potentiale, og det potentiale skal vi have i spil. Hvilket vi jo er i tæt dialog med DSR om.

Men kan vi forvente, at der kommer et konkret forslag i løbet af et par måneder?
Jeg synes, der er momentum. Covid-19-krisen har vist, at hvis man giver mere spillerum, så får man også mere ud af vores medarbejdere og den faglighed, de har. Så jeg synes, vi skal udnytte det momentum, der er lige nu til at få det til at ske. Jeg har planer, det vil ske indenfor en overskuelig fremtid, men igen: Jeg er ikke klar til at melde konkret ud endnu.

Kan du love at sætte speed på processen?
Jeg vil love det på den måde, at jeg ser en mulighed for at finde en løsning nu. Men det skal ikke forstås på den måde, at jeg så ikke giver tid til at høre alles input og indvendinger.

1.000 flere sygeplejersker

Regeringen indgik 10. januar 2020 en aftale med Danske Regioner om 1000 flere sygeple-jersker fra 2021. Dansk Sygeplejeråd bakker op omkring aftalen. 500 sygeplejersker kom-mer i 2020, resten næste år. Der er afsat 300 millioner i 2020, og 600 millioner kroner årligt fra 2021.

(Kilde: DSR og regeringen.dk)

1.000 flere sygeplejersker. 500 i år. 500 næste år. Er det nok?
Nej. Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi skal højere op.

Hvordan vil du sikre det?
For det første kan vi se, at der bliver uddannet flere sygeplejersker, ligesom skolerne har øget deres optag. For det andet forhandler vi lige nu med kommuner og regioner om praktikpladser. Så udover et øget optag, kommer der 500 praktikpladser til velfærdsuddannelserne, hvoraf nogle helt sikkert vil blive sygeplejersker, afhængigt af, hvor mange aftaler, vi får lavet. Så: Antallet går op. Men det er utilfredsstillende, at vi ikke har haft en vækst i antallet af sygeplejersker på sygehusene, mens opgaverne bare er blevet flere og flere. Det er derfor, jeg siger, at de 1000 flere sygeplejersker på sygehusene er et nybrud. En ny og rigtig kurs, som vi skal fortsætte med bagefter, vi har skaffet de 1.000 sygeplejersker.

Så du vil gå efter at sikre økonomi til flere end de 1.000?
Jeg anerkender, at de 1.000 ikke er nok. Men lige nu er det i sig selv en kæmpe opgave at skaffe de 1.000 nye sygeplejersker på halvandet år.

Sundheds- og ældreminister Mogens Heunicke
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ved kanalen i Københavns Havn: »Hvis og når der kommer et signal fra sundhedsstyrelsen om, at der mangler særlige kompetencer, så vil vi sætte politisk vilje bag ordene og sikre økonomien."
Foto: Bax Lindhardt
Men er de 500 flere sygeplejersker i 2020 realiseret?
Det er aftalen med Danske Regioner, at vi følger op på aftalen i foråret 2021 og igen i foråret 2022. Regionerne har fået pengene for 2020, og jeg har fuld tiltro til, at regionerne er i gang med at ansætte flere sygeplejersker – selvom håndteringen af epidemien selvfølgelig har fyldt meget i det daglige arbejde de sidste måneder.

Men 1000 flere løser ikke udfordringen med, at antallet af opgaver og ældre stiger, og at det stiger mere end antallet af medarbejdere, og du har netop sagt, at 1.000 ikke er nok. Så hvad er egentlig nok? Har regeringen udarbejdet en konkret beregning på, hvad mangeltallet egentlig er?
Nej. Men vi har en taskforce, der har kigget på, hvor mange der bliver færdiguddannet frem mod 2025. Gør vi det rigtigt, og sætter vi pengene af, er det realistisk med 1.000 flere sygeplejersker på halvandet år. Det vil også være nok til at fortsætte kursen i årene fremover. Det vil dog kræve, at vi sætter flere penge af.

Er I så villige til det? Sætte flere penge af?
Vi har allerede taget et stort og vigtigt skridt ved at afsætte 600 mio. kr. permanent fra 2021 og frem. Dertil har vi løftet regionernes økonomi i økonomiaftalen sidste år og i år, hvilket også giver rum for, at regioner kan prioritere midler til at ansætte eksempelvis flere sygeplejersker. Regeringen vil med den kommende velfærdslov sikre, at der fortsat prioriteres midler til regionerne som følger den demografiske udvikling, så der fremover er mulighed for bl.a. at ansætte mere sundhedspersonale i takt med, at der bliver flere patienter.

Special- og videreuddannelse for sygeplejersker

I dag findes der ikke et samlet overblik over antallet af sygeplejersker med special- og videreuddannelse. Der findes heller ikke en vurdering af, hvilke specialiserede kompe-tencer, der er behov for i forhold til at imødekomme udvikling i demografi og sygdoms-mønstre. Covid-19-krisen har dog vist, at vi mangler sygeplejersker med specialiserede kompetencer. Herunder blandt andet intensivsygeplejersker og anæstesisygeplejersker.

(Kilde: DSR)

Vi mangler sygeplejersker med specialiserede kompetencer. Hvilke initiativer vil du som minister tage for at sikre, at der er de nødvendige specialiserede kompetencer i sundhedsvæsenet, så udbud og antal af special- og videreuddannede sygeplejersker matcher sygdomsbilledet?
Covid-19-krisen har vist os, at vi mangler specialkompetencer, men krisen viste os også, at vi var gode til at omstille os. Men det handler naturligvis om, at vi har en god og tæt kontinuerlig dialog med DSR.

Men hvad vil du konkret gøre?
Det er Sundhedsstyrelsen, der har dialogen med regionerne og jeres arbejdsgivere om, hvilke kompetencer, der er efterspurgt. Hvis og når der kommer et signal fra sundhedsstyrelsen om, at der mangler særlige kompetencer, så vil vi sætte politisk vilje bag ordene og sikre økonomien, så vi møder de behov.

Det er I klar til?
Ja, hvis der kommer en indstilling fra sundhedsstyrelsen. Men det skal komme fra dem. Det er dem, der har den opgave. 

Emneord: 
Politik

"En fornuftig aftale"

Fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation, men vigtigt at der tilføres nok midler til afviklingen af opgavepuklen. Sådan lyder meldingen fra Dansk Sygeplejeråd i forbindelse med, at regeringen har indgået økonomiaftale med regionerne og kommunerne.

”Regeringen og regionerne har taget ansvar i en svær situation,” konstaterer Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

I økonomiaftalen med regionerne har regeringen tilført 1,3 mia. kroner til regionerne og dækker udgifterne til de coronarelaterede udgifter, som Danske Regioner har anslået til 3,1 milliarder kroner og som bl.a. dækker indkøb af værnemidler og testudstyr.

”Dertil skal lægges midlerne, som regeringen har afsat til at få 1.000 flere sygeplejersker. Den saltvandsindsprøjtning anerkender Dansk Sygeplejeråd. Og på den baggrund er aftalen et fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation,” siger Grete Christensen.

Dansk Sygeplejeråd peger dog på, at det er afgørende, at afviklingen af puklen af opgaver som følge af coronakrisen finansieres af yderligere midler fra regeringen.

”Sundhedsvæsenets medarbejdere har arbejdet benhårdt og ydet en kæmpe indsats under coronaepidemien, og pukkelafviklingen må ikke finansieres af effektiviseringer og besparelser,” slår Grete Christensen fast.

I økonomiaftalen får kommunerne 1,5 mia. kr. mere i 2021 til ældrepleje, kommunale sundhedsopgaver og andre områder inden for den nære velfærd. Det betyder, at kommunerne til næste år har penge til de flere børn og ældre, og det er tilfredsstillende i den svære situation Danmark står i, mener Dansk Sygeplejeråd.

I forbindelse med økonomiaftalerne med såvel kommunerne som regionerne er det positivt, at regering, kommuner og regioner vil lære af erfaringerne fra coronaepidemien, når der skal landes en sundhedsaftale til efteråret.

”Læren fra coronakrisen er blandt andet at vi har behov for mere kompetenceopbygning, fordi der bliver brug for flere specialuddannede medarbejdere. Det gælder også i kommunerne, som på sigt skal varetage flere af de opgaver, der i dag varetages af hospitalerne,” siger Grete Christensen.

Emneord: 
Politik
Sundhedsøkonomi
Økonomi

Leder: Infektionshygiejne og smitteforebyggelse kan redde liv

"Der er brug for, at vi genbesøger de mange steder i sygeplejerskers og andre sundhedsprofessionelles grunduddannelser og efter-/videreuddannelser, hvor hygiejne skal være et fast element."

Coronakrisen har vist, hvor sårbart vores samfund er over for en ukendt virus.

Helt uvirkeligt er samfundet blevet lukket ned, der er indført regler for social distance og hele sundhedsvæsenet blev omlagt på rekordtid.

Erfaringerne fra coronakrisen vil – og skal – sætte sit præg på den måde vi tænker og planlægger vores sundhedsvæsen i fremtiden.

Coronakrisen har blandt andet vist, at kompetencer og viden om smitteforebyggelse og infektionshygiejne er afgørende for at inddæmme virussen.

Desværre må vi også konstatere, at der netop vedr. hygiejneområdet tydeligt er nogle mangler, ikke kun i vores sundhedsvæsen, men i store dele af samfundet.

Der er derfor brug for, at vi genbesøger de mange steder i sygeplejerskers og andre sundhedsprofessionelles grunduddannelser og efter-/videreuddannelser, hvor hygiejne skal være et fast element.

Eller som en hygiejnesygeplejerske udtrykker det i dette nummer: ”Du kan have lige så mange rumdragter på, som du vil, men hvis du springer din håndhygiejne over, så spreder du smitten.”

Florence Nightingale brugte sin viden til at oplære sygeplejerskerne i god hygiejne og andre forskrifter til at beskytte sig mod smitte.

Dette princip om, at det er forebyggelsen af overførsel af smitte, der er kernen i beskyttelsen af de sundhedsprofessionelle, gælder den dag i dag.
Coronakrisen har samtidig sat en tyk streg under behovet for flere hygiejnesygeplejersker i Danmark.

Særligt i kommunerne er der i dag en udtalt mangel på hygiejnesygeplejersker, der kan være den faglige drivkraft blandt kollegerne, og bistå i udviklingen af de anbefalede hygiejneenheder.
 

Emneord: 
Hygiejne
Infektion
Politik

Leder: Sygeplejersker hænger ikke på træerne

"Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi med den ene hånd skal ansætte 1000 sygeplejersker, og med den anden hånd afskediger sygeplejersker eller undlader at genbesætte vakante stillinger."

2020 blev skudt i gang med at regeringen indgik en aftale med Danske Regioner, der skal sikre 1.000 flere sygeplejersker på sygehusene i 2021. 500 af sygeplejerskerne skal findes i år. Målet er at mindske den travlhed, som alt for mange sygeplejersker oplever, og dermed forbedre patientsikkerheden og kvaliteten i sygeplejen for patienterne.

Grete ChristensenMen sygeplejersker hænger ikke på træerne. Ledigheden blandt sygeplejersker er i bund. Derfor skal regionerne klogt og systematisk rette fokus såvel mod de studerende på sygeplejestudiet og deres efterfølgende indtog på arbejdspladserne som mod de allerede ansatte sygeplejerskers ønsker og behov.

I udspillet ”Flere sygeplejersker nu” har Dansk Sygeplejeråd og de sygeplejestuderendes forening, SLS, fremlagt 19 konkrete anbefalinger til at sikre flere sygeplejersker. Vi ved f.eks., hvordan en god start på arbejdslivet fastholder flest muligt nyuddannede i arbejde. Vi ved også fra DSR’s løbende analyser, at 10% af de deltidsansatte i dag ufrivilligt er på deltid.

I Dansk Sygeplejeråd er vi opmærksomme på, at regionerne er presset til fortsatte effektiviseringer på sygehusene. Men vi må aldrig komme i en situation, hvor vi med den ene hånd skal ansætte 1000 sygeplejersker, og med den anden hånd afskediger sygeplejersker eller undlader at genbesætte vakante stillinger. Det er uværdigt og utroværdigt over for de mange sygeplejersker, der hver dag gør en forskel for patienterne.

I Dansk Sygeplejeråd følger vi nøje regionernes næste skridt. Det er nu, at de fem regioner og sygehusene skal tænke langsigtet og vise mod. Lyt til sygeplejerskernes ønsker, og skab rammer – bl.a. gennem bedre normeringer – som vil sikre vejen til flere sygeplejersker.

Emneord: 
Politik

Skiftedag: "Politisk arbejde er spændende"

Lene Kølle Jørgensen
Foto: Per Morten Abrahmsen
Lene Kølle Jørgensen, 56 år

Nyt job: December 2018, Diabetesforeningen, hvor hun bl.a. rådgiver behandlere, mennesker med diabetes og pårørende over telefon og mail og giver sit faglige input til foreningens politiske arbejde.
Kom fra: 10 år i diabetesambulatoriet for børn og unge, Herlev Hospital.

“Jeg har i et langt arbejdsliv været diabetessygeplejerske i behandlersystemet – både i almen praksis og på hospitalsafdelinger, særligt inden for børneområdet. Senest oplærte jeg børn og unge i, hvordan man bruger insulinpumper og blodsukkermålere, og jeg havde insulinordinationsret.

Det var spændende at møde de mange børn og deres familier, men efterhånden kørte selve arbejdet lidt på autopilot. Jeg trængte til nye udfordringer. Så selvom jeg var meget glad for den direkte patientkontakt, så valgte jeg at søge stillingen her i Diabetesforeningen.

For det var noget helt andet end det, jeg har været vant til.

Det her er mit første job uden for behandlersystemet. Det er samme speciale – diabetes – men jeg arbejder med det på en helt ny måde.

Som diabetessygeplejerske her er jeg med til at sikre en sundhedsfaglig kvalitet i foreningens rådgivning og i de øvrige kernetilbud som undervisning, information og kommunikation, og jeg giver mit faglige input til det strategiske samarbejde.

I rådgivningen er jeg også kontaktperson i forhold til spørgsmål, der retter sig til andre fagpersoner. Vi har både en ekstern læge, psykolog, fodterapeut og sexolog, som jeg har meget kontakt til, så snart diabetikere eller behandlere har brug for det.

Det er nok i rådgivningen, jeg tydeligst mærker, at jeg stadig er med til at gøre en forskel – for det sker af og til, at nogen skriver tilbage for at fortælle, hvor glade de var for min vejledning. Og det er dejligt. For den direkte patientkontakt havde jeg lidt svært ved at skulle slippe helt.

Det politiske arbejde er meget spændende. Jeg bidrager med min faglige viden til forskellige, politiske mærkesager. Det kan være alt lige fra arbejdet med at forbedre livskvaliteten for alle mennesker med diabetes til at få belyst, at alle skal have lige mulighed for at få samme diabetesudstyr som blodsukkermålere og insulinpumper – uanset hvor i landet man bor.

Jeg giver også mine sundhedsfaglige input til hjemmesider og publikationer, så vi får kvalitetssikret indholdet – det kan f.eks. være i forhold til oplysninger i medlemsbladet om nye insulinpumper og insulinsensorer.

Og så koordinerer jeg kontakten til vores frivillige med diabetes, som andre mennesker med diabetes kan spare med, hvis de har brug for det. Så alt i alt er mit nye job mere et skrivebordsarbejde. Jeg har ikke længere fingrene dybt nede i behandlingen, men jeg er nu med til at sikre livskvaliteten for hele paletten af mennesker med diabetes.

Det er spændende at arbejde med diabetes på en helt ny måde.”

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere

 

Emneord: 
Politik

Leder: Her er grundstenene til regeringens sundhedsaftale

3-2019_leder_grete-christensenDen første store opgave for den nye sundheds- og ældreminister bliver at sætte sig i spidsen for regeringens sundhedsaftale. Ministeren har understreget, at regeringen går efter en bred politisk aftale. Fra Dansk Sygeplejeråds side vil vi arbejde for at blive inddraget i processen, så resultatet bliver det bedst mulige for borgerne, sygeplejerskerne og det samlede sundhedsvæsen.

Vi ser følgende tre grundsten som centrale i regeringens sundhedsaftale:

For det første er det afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til sundhedsvæsenet. De seneste 10 år har sundhedsområdet fået tilført omkring 1 mia. kr. om året – det lyder af meget, men faktisk har dette betydet en gradvis udsultning af vores sundhedsvæsen. Der er derimod brug for over det dobbelte, svarende til ca. 2% årlige stigninger, hvilket vil dække de stigende udgifter grundet befolkningsudviklingen, samt udvikling af tilbuddene, teknologi m.v.

For det andet er der brug for mere tid til patienterne. Dansk Sygeplejeråd og SLS lancerede i forsommeren 2019 et helt katalog – Flere Sygeplejersker nu – med konkrete og realistiske tiltag, der vil gøre det muligt at få flere sygeplejerskekolleger. Regeringen skal tage disse forslag til sig.

For det tredje er der brug for et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker. Et udvidet selvstændigt virksomhedsområde vil bedre udnytte de kompetencer, sygeplejersker allerede har. Samtidig vil det mindske tidsspildet til gavn for både borgere, læger og sygeplejersker.

Nævnte tre emner er vigtige for os sygeplejersker. Herudover kunne vi også nævne behovet for at regeringen styrker psykiatrien, arbejder for lighed i sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme m.m.

Emneord: 
Politik

De blev valgt til Folketinget

Flemming Møller MortensenTo sygeplejersker, der også er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, opnåede valg til Folketinget den 5. juni.

Det drejer sig om den 55-årige Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet, der fortsætter i Folketinget, hvor han har siddet siden 2007. I seneste valgperiode har han været sundhedsordfører for sit parti. Flemming Møller Mortensen blev valgt i Nordjyllands Storkreds og fik 7.152 stemmer.

Signe MunkDen anden sygeplejerske, Signe Munk fra SF, skal i Folketinget for første gang. Hun har politisk erfaring fra sin tid i kommunalpolitik i Viborg, hvor hun blev valgt ind som 19-årig. Signe Munk er 29 år og næstformand i SF. Hun fik 6.285 stemmer i Vestjyllands Storkreds.

Emneord: 
Politik

De stiller op til valg

12 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd stiller op til Folketinget. Her kan du se, hvem de er. De har svaret på spørgsmålet ”Hvad ser du som den største udfordring på sundhedsområdet i dit område?

Christine Dal

Christine Dal
Venstre
Københavns Omegns Storkreds

Den største udfordring er den forfejlede prioritering af vores sundhedsprofessionelles tid og ressourcer.

Vi skal have et opgør med den måde, vi tænker økonomi og sundhedsvæsen på, med en ny værdibaseret styring, og så skal vi have bedre normeringer.

 

Katri Søgaard

Katri Søgaard
Det Konservative Folkeparti
Sydjyllands Storkreds

Opgaverne i sundhedsvæsenet bliver stadig mere komplekse, men vi må ikke glemme den grundlæggende sygepleje.

Vi har samtidig en stor udfordring, når hver 7. nyuddannet sygeplejerske bliver sygemeldt – det skal vi tage alvorligt og gøre noget ved.

Britta Eckhardt

Britta Eckhardt
Kristendemokraterne
Sjællands Storkreds

At der er sket så store nedskæringer på sygeplejen og normeringerne på de afdelinger, der har de mest plejekrævende patienter indlagt.

Det samme gør sig gældende i psykiatrien, i hjemmesygeplejen og i den basale grundlæggende sygepleje, som sosu’er og assistenter varetager ude i kommunerne.

Den flugt, der er fra sygeplejefaget, bekymrer mig allermest, og det nytter ikke kun at uddanne flere sygeplejersker, hvis der ikke samtidig bliver opnormeret på afdelingerne, så de studerende kan få en ordentlig oplæring.

Nedskæringerne mærkes både i den primære sektor, i psykiatrien og på de somatiske sygehuse, og det er rigtig slemt lige nu med langtidssygemeldinger pga. stress og overbelastninger.

Hver 7. nyuddannede sygeplejerske er sygemeldt p.t.

Charlotte Poulsen

Charlotte Poulsen
Socialistisk Folkeparti
Sjællands Storkreds

De største udfordringer i mit område er, at der er rigtig langt til hospitaler, det rammer befolkningen i vores område.

Transportlængden umuliggør det for mange borgere at besøge deres pårørende, når de er indlagt.

Nedskæringen af sygeplejersker i vores arbejdsområder betyder, at der skal løbes stærkere, og de tilbageblevne skal klare flere opgaver end tidligere.

Arbejdsmiljøet på afdelinger presses.

Der findes afdelinger, hvor der ikke længere er muligheder for at rekruttere sygeplejersker og vikardækning er den eneste løsning.

Margit Lund-Cramer

Margit Lund-Cramer
Kristendemokraterne
Fyns Storkreds

Nedlæggelse af regionerne og en ny sundhedsreform vil sætte et i forvejen udsultet sundhedsvæsen til tælling.

Problemet er ikke manglende sammenhænge, men at sygeplejersker og tværprofessionelle samarbejdspartnere ikke har den fornødne tid og tilstrækkelige kollegaer til at udføre et stykke fagligt forsvarligt samarbejde.

Problemet er økonomien, der skal rettes op.

Det er fint at ansætte flere sygeplejersker (og læger), men der skal være anstændige muligheder for uddannelse og klinisk praksis. 2 pct.-besparelserne, som har lagt sundhedsvæsenet øde, skal standes inden for uddannelsesområdet.

Vi har i det hele taget ladet NPM og Excel-ark overtage det faglige skøn.

De stiller også op

I forrige nummer af Sygeplejersken, nr. 6/2019, blev følgende syv kandidater præsenteret:

Anne Grete Kamilles
Alternativet
Sjællands Storkreds

Else Kayser
Enhedslisten
Østjyllands Storkreds

Flemming Møller Mortensen
Socialdemokratiet
Nordjyllands Storkreds

Line Gessø Hansen
Alternativet
Fyns Storkreds

Lise Müller
Socialistisk Folkeparti 
Nordsjællands Storkreds

Maria Durhuus
Socialdemokratiet
Københavns Omegns Storkreds

Signe Munk
Socialistisk Folkeparti
Vestjyllands Storkreds

Sådan gjorde vi

De 12 kandidater til folketingsvalget 2019, der er præsenteret her, er alle uddannede sygeplejersker og medlem af DSR. På dsr.dk/fv19 har kandidaterne udfyldt et skema, hvor de fortæller om sig selv, beskriver den udfordring på sundhedsområdet, de ser som den største, og hvad de vil arbejde for. Læs deres fulde svar på dsr.dk/fv19.

Syv af kandidaterne blev allerede præsenteret i forrige nummer. Vi havde spurgt de partier, som er repræsenteret i Folketinget, om hvilke kandidater, der er sygeplejerske. Desværre havde vi ikke fundet frem til alle. Partierne har mange kandidater og ikke alle oplyser profession på f.eks. partiernes hjemmeside. Vi beklager, at ikke alle var med i første runde og råder bod ved at præsentere de fem nye her.

Læs også:

Overblik FV19

Sådan stemte sygeplejersker ved sidste valg

 

 

Emneord: 
Politik