Regioner har fokus på rummelighed

Den nye formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, Heino Knudsen (S), mener, at der allerede er fokus på arbejdsmiljø og rummelighed, og at der fortsat skal være det.

Heino Knudsen
Heino Knudsen (S) Formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland
"Helt overordnet er det vigtigt at skabe et arbejdsmarked, som er rummeligt og at sikre et godt arbejdsmiljø. Og det skal vi også have fortsat stort fokus på i fremtiden.”

Sådan lyder det fra Heino Knudsen (S), der er ny formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland.

Han fortsætter:

”Derfor har vi også indgået en aftale med de faglige organisationer - det sociale kapitel - der skal sikre, at ansatte, der har særlige udfordringer, også kan rummes.”

Heino Knudsen henviser her til en rammeaftale mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet indgået i 2015, der bl.a. har til formål at gøre en forebyggende indsats til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt at beskæftige allerede ansatte med nedsat arbejdsevne gennem f.eks. ændret arbejdstilrettelæggelse eller ved ansættelse på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. 

Han fremhæver, at antallet af medarbejdere generelt, som er ansat i fleksjob, er steget fra 1.834 i 2017 til 2.034 i februar i år. En stigning på 11 pct.  Der er ca. 135.000 ansatte i Danske Regioner.  

Opgaver overføres til andre

”Vi har også lavet research for at finde ud af, hvordan vi kan aflaste vores personale, så vi kan sikre et bedre arbejdsmiljø. Det handler bl.a. om brug af tekniske løsninger og hvilke opgaver, der ikke er en del af kerneopgaven for en sygeplejerske, og som kan overføres til andre personalegrupper,” siger Heino Knudsen og uddyber:

”Det er så de lokale ledere, der skal stå for den praktiske udførsel og sikre en sund tilgang til arbejdsmiljøet.” 

Maria Klarke Pedersen

TEMA: SKUBBET UD AF FOR HØJE KRAV

Er der plads til sygeplejersker, der ikke kan arbejde i topfart? Sygeplejersker, der ikke kan yde 100 pct. på jobbet, skubbes ud af et tiltagende effektiviseret sundhedsvæsen. Og det i en tid, hvor der er stor mangel på sygeplejersker. Nogle steder har fleksible ledere dog rum til at ansætte og fastholde sygeplejersker ramt af stress, anden sygdom og de udfordringer, livet kan give. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Leder: Selvstændighedsområde vil spare tid og besvær

Kommunale sygeplejersker peger på mange fordele for borgere og medarbejdere, hvis regeringens forslag om selvstændigt virksomhedsområde gennemføres. ”Vigtigt at realisere sygeplejerskernes potentiale,” mener formand Grete Christesen.
Foto: Søren Svendsen

Regeringen er kommet med forslag om, at sygeplejersker skal have et selvstændigt virksomhedsområde, som gør, at de kan udføre en del af de dagligdags opgaver uden først at tale med borgerens læge. Forslaget bliver godt modtaget af de kommunale sygeplejersker. 

Inge Jekes, udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune: 

”Det giver absolut ingen mening, at vi skal kontakte lægen først for så derefter at kunne foretage en måling og så ringe tilbage til lægen. Det er spild af alles tid, og ikke mindst forsinker det behandlingen.”

Inge Jekes er også formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne. Hun uddyber, hvad hun henviser til:

”Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en kvalitetstandard for akut sygepleje, hvor blodsukker, hæmoglobin og crp (måling af infektionstal, red.) omtales som prøver, der skal måles. Lægerne oplever det som en stor hjælp, at vi kan oplyse de værdier, når vi kontakter lægen.”

Lone Kjær Jensen, Tårnby kommunes akutteam, er helt enig. Hun henviser til måling af infektionstal som et eksempel:

”Hvorfor gør du det ikke bare?”

”Infektionstal tager vi lægeordineret. Det kan jeg godt forstå, men det kunne være fedt, at vi selv kunne få lov til at vurdere, hvornår det skal tages. F.eks. hvis en plejehjemsassistent ringer på vegne af en plejehjemsbeboer i weekenden og spørger, om jeg kan kigge forbi, så må jeg faktisk ikke tage borgerens infektionstal. Jeg skal ringe til 1813 og tale med en læge. Når jeg har fået tilladelse, tager jeg infektionstallet, og så skal jeg ringe tilbage til 1813. Typisk får jeg en ny læge i røret. 1813-lægerne siger tit: ”Hvorfor ringer du til mig? Hvorfor gør du det ikke bare?”,” siger Lone Kjær Jensen.

Med udspillet til en sundhedsreform lægger regeringen op til en bedre anvendelse af sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejderes kompetencer. Det er godt nyt for sygeplejersker og patienterne, mener Grete Christensen:

”Der er mange opgaver, som sygeplejersker er uddannet til, og som de godt kan udføre uden at spørge en læge først. Jeg synes, det er vigtigt at realisere sygeplejerskernes potentiale fuldt ud, for dermed kan vi bidrage til at løse nogle af udfordringerne i sundhedsvæsenet, som jo opstår, bl.a. fordi vi mangler med­arbejdere.”

”Regeringen har lyttet til os”

Især i kommunerne er der et stort potentiale og behov for at anvende kommunale sygeplejerskers og akutsygeplejerskers kompetencer bedre. F.eks. viser en rapport udarbejdet af Deloitte for Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker bruger meget tid på at få tilladelse af en borgers praktiserende læge til f.eks. at behandle sår. Det medfører, at borgere og patienter skal vente, og det kan regeringens forslag ændre på.

”Jeg er glad for, at regeringen har lyttet til os og til de gode internationale erfaringer,” siger Grete Christensen.
 

Emneord: 
Politik

Lønkamp på Christiansborg

På Kvindernes Internationale Kampdag 2022 var kampen for ligeløn for en stund flyttet indenfor på Christiansborg. Her satte debattøren Emma Holten økonomer og Finansministeriet grundigt til vægs.
I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag 2022 indtog sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger Landstingssalen på Christiansborg i en fælles fejring f dagen – og for sammen at kæmpe for bedre løn til de mellemlange, videregående uddannelser.
Foto: Søren Svendsen

Vandrehallen foran Landstingssalen på Christiansborg summede af liv hen under aften. Til tonerne af guitar, fællessang og skarpe pointer om, at nu skal lønefterslæbet for især de mellemlange, videregående uddannelser løses, fejrede sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere Kvindernes Internationale Kampdag 2022.

Sidste sommer demonstrerede sygeplejersker ude på slotspladsen, men denne aften var kampen for ligeløn for en stund flyttet indenfor på Christiansborg  med Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne og BUPL som arrangører.

De tre forbund har en fælles interesse i at bekæmpe lønefterslæbet for faggrupper med mellemlange, videregående uddannelser. Det fællesskab blev styrket blandt de 140 fremmødte godt hjulpet på vej af de tre fagforbunds formænd, debattør og foredragsholder Emma Holten og entertaineren Karina Willumsen.

Enhedslistens Victoria Vélasquez bød velkommen som Christiansborgs officielle vært ved arrangementet.
Vi skal ændre fortællingen om ligeløn
Umiddelbart efter velkomsten trådte Emma Holten op på scenen, og i løbet af 25 minutter satte hun økonomer og Finansministeriet grundigt til vægs med en gennemgang af, hvordan omsorgsarbejde, som jo bl.a. sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere udfører hver dag, regnes for en udgift i det offentliges regnskab.

”I Finansministeriets optik er der ingen såkaldte dynamiske effekter af omsorgsarbejde, og derfor indgår det i statens husholdningsbudget som en udgift,” sagde Emma Holten.

Konsekvensen er, forklarede hun, at offentlige udgifter altid omtales som noget, der skal holdes nede. Det påvirker løndiskussionen – fordi højere løn ud fra den synsvinkel er ensbetydende 3med flere udgifter. 

Hun fortalte, at hun har spurgt hvorfor og fået besked fra Finansministeriet, at det er for vanskeligt at indregne værdien af omsorg i regnemodellerne.

”Omsorgsarbejdes store værdi for den enkelte og for samfundet regnes simpelthen ikke ind – ikke fordi det er umuligt, men fordi det er svært. Det skal vi gøre noget ved – for vi skal ændre de bagvedliggende antagelser for at bane vejen for, at omsorgsarbejde værdisættes positivt,” forklarede Emma Holten og tilføjede tørt, at en optælling har vist, at 35 ud af 38 økonomiske beregninger skød ved siden af.

Styrket bånd mellem faggrupper

Under aftenens næste indslag Medlemmerne og Monopolet stillede medlemmer spørgsmål til formændene for de tre fagforbund. DSR-formand Grete Christensen, BUPL-formand Elisa Rimpler og  formand for Socialrådgiverne Mads Bilstrup konkluderede, at der er basis for mere samarbejde om at løfte de mellemlange, videregående uddannelsers lønkamp.

Sanger og politisk satiriker Karina Willumsen sluttede aftenen af med humor og sans for nogle af de mere spøjse arbejdsforhold for pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Bl.a. fik hun hele salen til at synge med på omkvæd som:  ”Han er offentligt ansat”, og sendte deltagerne ud i natten til tonerne af musik og latter efter et vellykket fællesarrangement. 
 

Emneord: 
Løn
Politik

13 anbefalinger til en sundhedsaftale

Dansk Sygeplejeråd ønsker et sundhedsvæsen, som skaber bedre kvalitet, sammenhæng og lighed i sundhed. Nu præsenterer rådet 13 sygeplejefaglige anbefalinger til en ny sundhedsaftale.
  • Markant indsats ift. mangel på sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle
  • Styrk sygeplejen gennem fagligt forsvarlige normeringer, tid til opgaverne og faglig ledelse
  • Indfør forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker 
  • Indfør en Chief Nurse Officer i Sundhedsstyrelsens direktion
  • Skab mere sammenhæng gennem stærke sundhedsklynger med fælles økonomi og sygeplejersker i den tværgående ledelse
  • Mangel på specialiserede og avancerede sygeplejekompetencer – behov for systematik og planlægning
  • Styrket forebyggelse kræver flere sundhedsplejersker
  • Læring fra corona – behov for flere sygeplejersker med specialiseret viden om infektionshygiejne
  • Indfør nationale faglige standarder og kvalitetskrav i det kommunale sundhedsvæsen
  • Ældreområdet skal løftes som del af sundhedsaftalen
  • Styrk psykiatrien gennem løft af økonomi og kompetencer
  • Mere forskning i sygepleje – også i det kommunale sundhedsvæsen
  • Genopret sundhedsvæsenets økonomi – mindst 2 pct. vækst om året
Emneord: 
Politik

Eksperter advarer: Ledere er havnet i uholdbar situation

Eksperter og iagttagere af det danske sundhedsvæsen advarer nu om, at ledere – både på hospitaler og i landets kommuner –udsættes for øget personligt pres pga. den tilspidsede situation med mangel på kvalificeret personale samtidig med coronaudfordringer.

 

Det er op ad bakke og har været det for længe. Sundhedssystemet udfordres igen ekstra pga. corona. Nu advarer eksperter samtidig om, at de ledende sygeplejersker er havnet i et overset krydspres, som kan skabe yderligere uheldige konsekvenser, hvis problemet overskygges af det generelle pres på hele systemet.
    Sundhedsstyrelsen advarede i november om, at vinteren kan blive hård. Alle kliniske personalegrupper på sygehusene har været udsat for et ekstraordinært højt arbejdspres siden coronaepidemiens start, som har ført til en 'udtrætning', advarer sundhedsstyrelsen.
    Men dertil skal lægges en overset udfordring, som de ledende sygeplejersker oplever lige nu, lyder det fra Christian Bøtcher Jacobsen, der er professor med ansvar for ledelse på sundhedsområdet på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
    Christian Bøtcher Jacobsen peger på, at reaktionen fra personalet på især mange hospitaler med mindre fleksibel tilgang til hverdagen lige nu presser lederne helt personligt:
    „Nærmest alle ledere er påvirket af situationen. Lederne er havnet i et krydspres. Som leder har du muligvis forståelse for reaktionen fra dine medarbejdere. Men du kan ikke handle. Samtidig er der forventninger fra patienter og selve sundhedssystemet om, at tingene jo skal fungere. Og det er heller ikke muligt. Det særlige i dette krydspres lige nu er, at det har ramt nærmest alle ledere,“ siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Stress spreder stress

Han peger på, at alene coronasituationen resulterer i et konkret ekstra pres i dagligdagen, så det har været nødvendigt med omkring 15-20 pct. reduktion i forhold til normalaktiviteten.
    „Oveni kommer så, at det lige nu er væsentligt sværere at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Medarbejderne udviser ikke samme villighed til at arbejde ekstra. Da du som leder skal sikre den daglige drift, så ender det med at presse dig personligt,“ siger Christian Bøtcher Jacobsen og uddyber:        „Det paradoksale er, at en leder, der ender med at være stresset, helt automatisk og ubevidst kan sprede stresssituationen til sine medarbejdere. Det viser internationale undersøgelser. Så presset forstærkes altså lige nu.”
     Lederforeningen sendte allerede i september en opfordring til samtlige regioner og de øverste ledelser på landets hospitaler om at tage den aktuelle situation mere alvorligt. Også professor Christian Bøtcher Jacobsen er bekymret.
    „Man kan godt holde til sådan et pres i en kortere periode. Men man kan ikke holde til det permanent. Man ender med at miste overblik og får svært ved at vise retning osv. Og lige nu er der mange ledere, der helt åbent giver udtryk for, at de er dér. De føler, at læsset så at sige er ved at vælte.”

Justering i opgaver er nødvendig

Christian Bøtcher Jacobsen understreger samtidig, at det ikke er lederne selv, der kan eller skal løse situationen.
    „Det svære lige nu er også, at det faktisk er svært at se nogen løsninger. Så systemet skal tage situationen yderst alvorligt. Hospitalet, regionen eller sundhedsvæsenet må ikke bare lade som ingenting. De bliver nødt til at justere i de opgaver, som skal løses. Altså indskrænke i de opgaver, der er. Lige nu tror jeg desværre bare, at der er mange, som er overraskede over, hvor sårbart systemet er. Rekrutteringsproblemer er ganske enkelt blevet undervurderet,“ slår han fast.
    I Lederforeningen opfordrer man til, at regioner, hospitaler og de kommunale forvaltninger har mere fokus på lederne.
    „Det er efterhånden gået op for mange, at situationen faktisk er alvorlig. Men jeg kan desværre frygte, at arbejdsgiverne har mest fokus på at sikre, at de menige sygeplejersker måske får mulighed for lidt ekstra penge, hvis de siger ja til ekstra arbejde.
    Men samtidig er lederne altså på ekstra arbejde nærmest hver eneste dag pga. corona og konsekvenserne af manglen på personale – og også pga. det omtalte krydspres. Jeg vil derfor gerne se konkrete initiativer fra arbejdsgiverne i forhold til lederne,“ siger Lederforeningens formand, Irene Hesselberg.

Bør have ekstra ledelseshjælp

Erhvervspsykologisk rådgiver Michael Andersen påpeger, at mange ledende sygeplejersker lige nu har brug at kunne få ekstra støtte.
    „Normalt når vi ser på ledelse, skal man forholde sig til det 'ledelseslandskab', lederen befinder sig i. I det landskab skal man så finde de interessenter, som har indflydelse på ledelsesgerningen. Normalt betyder det, at det er medarbejderne, som skal ledes – og lederens kolleger og lederens ledelse. Men lige nu er mange ledende sygeplejersker i en så unormal situation, at ledelse bliver langt mere kompliceret. Der er fokus på sundhedsområdet fra alle sider. Dermed bliver lederens ledelse pludselig også helt anderledes vurderet. Det sker tilmed i en situation, hvor lederen jo faktisk har svært ved at udføre den ledelse, som man gerne personligt vil kendes for. Mange ledere ender f.eks. med at skulle pålægge medarbejdere at møde ekstra på arbejde mod deres vilje. Jeg synes, at den nuværende situation kræver, at arbejdsgiverne derfor stiller ledelsessupervision til rådighed for lederne,“ siger Michael Andersen og tilføjer:
    „Hvis du spørger mig, om jeg selv ville acceptere at arbejde under det pres, så er mit svar, at i en så presset situation er det vigtigt, at man søger opbakning derhjemme – og laver gode regler for, hvordan arbejdet må fylde hjemme. Altså sikrer, at man privat har opbakning fra hjemmefronten. For det gælder om at huske, at du primært skal passe på dig selv som menneske og sekundært være leder. Og hvis man oplever, at man alligevel måske er i fare for at gå ned. Tja, så synes jeg helt personligt, at det er bedre at sige op end at gå ned. Men det er naturligvis ikke rimeligt, hvis det overhovedet når så langt.”

 

 

3 spørgsmål om trivsel 

til arbejdsmiljøekspert Thomas Milsted

 

VIL DU ANBEFALE, AT LEDERNE NU OGSÅ SELV STILLER KRAV TIL ARBEJDSVILKÅRENE SOM LEDERE?

„Det er klart, at hvis arbejdsvilkårene bliver forringet, må lederne også stille tydelige krav til deres ledere. Hvis man skal være en god og opmærksom leder, skal arbejdsbetingelserne være optimale. Især for mellemledere.“

HVORDAN KAN LEDEREN LEDE MEST FORNUFTIGT I FORHOLD TIL SINE MEDARBEJDERE I DEN NUVÆRENDE SITUATION?

„Som leder, efter en opslidende konflikt uden ønsket resultat, er frustrationsniveauet forventeligt højt, og dialogen, hvor der lyttes og anerkendes, er central. Man må introducere nye krav og forventninger nænsomt og i små doser, hvis det overhovedet er muligt.“

HVORDAN KAN LEDEREN SELV 'TANKE ENERGI' I DEN PRESSEDE SITUATION?

„Egen omsorg er centralt her. Og det handler om at finde rum, hvor det er muligt at lade op.”

Thomas Milsted, ledelseskonsulent med fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

Emneord: 
Ledelse
Politik

En vinterpakke løser ikke lønefterslæb

”Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet," siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev 6. december enige om en corona-vinterpakke på 1 mia. kroner til regionerne, der skal ”styrke sygehusvæsenets robusthed over vinteren.” 

Dansk Sygeplejeråd mener det er en tiltrængt vinterpakke til sundhedsvæsenet. Den løser dog hverken de strukturelle problemer i sundhedsvæsnet eller sygeplejerskernes store lønefterslæb, siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen:

”Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet - men vi har endnu til gode at løse de grundlæggende problemer med mange års underfinansiering og alt for stor travlhed. Og det løser ikke det historiske lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper. Vinterpakken her gør ingen sommer. Der ligger stadig et meget stort arbejde foran os, for at skabe ordentlige forhold – både på sygehusene og ude i kommunerne.”

Dansk Sygeplejeråd vil nu gå ind i forhandlinger med regionerne om, hvordan man kan fastholde og tiltrække sygeplejersker.
 

Emneord: 
Løn
Politik

2022 skal sætte ny retning for sundhedsindsatsen

Julen og nytåret er på én eller anden måde ekstra velkommen i år. For aldrig – fristes jeg til at sige – har der vel været så meget behov for, at vi kan sige, at nu runder vi af og starter på en frisk.

Året har været så udfordrende, at jeg for længst er nået dertil, at nu må det egentlig godt slutte – og uden at vi behøver at forklare ved at ridse begrundelser og begivenheder op på stribe. De svære udfordringer har nærmest stået i kø …
    Corona føles efterhånden som om, at det er blevet en 'never ending' historie. Rekruttering er også endt som en 'årets svære udfordring'. Det har været et problem længe, at det kan være yderst svært at finde kvalificerede medarbejdere. Men at vi skulle ende med at mærke det så kontant i 2021, var vi nok alligevel ikke mange, der forudså, da året startede.

BLIVER INDGANGEN TIL 2022 så også muligheden for at starte forfra, kan du så spørge.
    Måske endda med en snert af tone i stemmen, så der ikke behøver at være tvivl om, at det vist er temmelig optimistisk at tro, at der virkelig bliver mulighed for en ny start.
    Men måske bliver 2022 alligevel overraskende positivt.
    Vi er mange, som synes, at det er svært, at sygeplejerskerne lige nu ikke byder ind med den sammen frivillighed, som vi normalt kender.
    Men jeg vil alligevel gerne rose, at hele sundhedsområdet lige nu står fast på, at der er nødt til at ske afgørende forbedringer i både lønningerne og også arbejdsvilkårene. Og vel at mærke hele sundhedsområdet! Det kan føre til, at vi endelig vil få nogle af de så rimelige forbedringer i vores vilkår.

DU ER SOM LEDER lige så meget en del af den kamp for at synliggøre den kæmpe indsats og det rimelige i, at vi opnår en mere værdig honorering af indsatsen. Det gør du ved at løfte ledelsesopgaven så ansvarligt på trods af svære situationer.
    Menige medarbejdere har mange steder reageret ved at sætte 'en fod i jorden' og give dette signal om, at nok er nok.
    Vi mærker det meget kontant som ledere, når vores egne medarbejdere reagerer så tydeligt med at takke nej til frivilligt at lukke huller i vagtplaner og stå til rådighed som tidligere. Sundhedssystemet har nærmest været opbygget på denne platform af fleksibilitet. Men signalet er ikke henvendt til os ledere. Det er henvendt til politikere og hele det danske samfund.

JEG BLIVER SÅ STOLT, når jeg så ser, hvordan vi reagerer som ledere i denne nye virkelighed: Vi handler ansvarligt og sikrer en dagligdag med et trods alt velfungerende sundhedsvæsen.
    Vi gør det tilmed på en måde, hvor vi også respekterer medarbejderne mindst lige så højt som altid.
    På mange måder er det netop lederne, der dermed tager den hårde tørn lige nu.
    Helt personligt synes jeg, at ledernes kæmpe indsats i 2021 er blevet overset. Både af vores arbejdsgivere i regioner og kommuner. Og også af de politikere, som skal hjælpe med at finde en løsning og dermed skabe en ny platform for at sundhedsområdet kan genstarte.
    Det skal 2022 ændre. De nye regionsråd og de nye kommunalbestyrelser er nødt til bedre at anerkende både sygeplejerskernes og ledernes indsats.
    På falderebet inden det gamle år sluttede, fandt flere regioner lidt ekstra økonomi til at honorere den fortsatte corona-indsats. Men det hverken løser de mere grundlæggende problemer med lønstrukturer eller behovet for at gøre vores sygeplejefag bedre i stand til at tiltrække og fastholde den gode arbejdskraft.

LAD MIG PEGE PÅ EN SÆRLIG BEGIVENHED i det kommende år, der bliver vigtig for, om 2022 kan blive starten på noget nyt: Arbejdet i den nedsatte lønkomité bliver formentlig helt afgørende.
    Når komitéen afleverer sine anbefalinger sidst på året, venter den virkelige prøve – for så skal der vises politisk handling. Et sæt anbefalinger uden efterfølgende handling vil risikere at skabe helt anderledes reaktioner, end vi har set hidtil.
    Jeg håber, og forventer, at Mette Frederiksen og regeringen derfor allerede er i fuld gang med at planlægge, hvordan lønkomitéen kan være med til at skabe en ny start for hele ligestillingsarbejdet på arbejdsmarkedet.

2022 BLIVER OGSÅ SPÆNDENDE for ledelsesarbejdet på hospitalerne rundt om i landet. Lederforeningen har netop indledt forhandlingerne med Danske Regioner om, hvordan vi kan sikre og fortsætte det gode ledelsesarbejde mellem læger og sygeplejersker, når lægernes ledelsesstrukturer ændres fra den 1. april.
    Naturligvis vil vi gerne medvirke til, at lægerne kan styrke deres egen ledelsesstruktur. Når blot vi samtidig også har fokus på, at den fælles og ligestillede ledelse er en central og lige så naturlig en del af løsningen. Jeg er overbevist om, at 2022 også på dette område vil blive et godt år – måske endda så vi senere kan se tilbage og sige, at det blev året, hvor vi virkelig fik styrket ledelsen på landets hospitaler.

RUNDT OMKRING I KOMMUNERNE KNOKLER LEDERNE i sundhedssystemet lige nu med at sikre, at julen og nytåret bliver en god oplevelse for vores ældre borgere.
    Det er en kæmpe ledelsesopgave. Overalt mærker vi jo, hvordan vi presses i hverdagen med vagtplaner, der er svære at udfylde, så vi kan gå trygt hjem med følelsen af, at vi tilbyder netop den gode service, som borgerne med rette kan forvente.
    Udfordringen er endnu mere tydelig i forbindelse med julen og nytåret. Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi kan skabe den tryghed, nærhed og hygge, som alle forbinder med højtiden. Når det er svært nok i hverdagen, så bliver opgaven ikke lettere, når forventningerne stiger.
    Jeg har så stor respekt for, hvordan det så faktisk lykkes så flot for os som ledere både at have øje for kvaliteten i indsatsen og samtidig også øje for, at vores medarbejdere skal have lyst og glæde ved at være en del af holdet. Det er flot ledelse skabt på meget svære vilkår.

JEG ER TAKNEMMELIG FOR, at jeg har fået lov til endnu fire år som formand for de ledende sygeplejersker – og tak for det!
    Forhåbentlig bliver 2022 så året, hvor vi i højere grad mærker, at vores indsats som ledere også værdsættes. Det vil jeg i hvert fald arbejde for.
    På falderebet vil jeg derfor også gerne opfordre til, at du ikke kun husker at have øje for alle omkring dig. Husk, at du også selv har brug for at kunne koble fra og lade op. Der er så mange gode grunde, der berettiger. Mærk, at livet er mere. Nyd, hvor befriende det kan føles. Sundhed og ledelse med nærvær!

JEG OG LEDERFORENINGEN ØNSKER DIG EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYT ÅR, 2022.

IRENE HESSELBERG

Emneord: 
Politik

Sygeplejersker udgør nu 12 pct. i regionsrådene

I alt 25 sygeplejersker blev valgt ind i regionsrådene ved regionalvalget. Og mindst 29 i kommunerne. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen glæder sig over valgresultatet.

”Jeg tror, at mange sygeplejersker føler, at de ikke bliver hørt. Derfor er det godt, at der bliver valgt nogle ind, som ved, hvad der foregår på gulvet,” siger Emilie Haug Rasch, nyvalgt medlem af regionsrådet, Hovedstaden.
”Jeg tror, at mange sygeplejersker føler, at de ikke bliver hørt. Derfor er det godt, at der bliver valgt nogle ind, som ved, hvad der foregår på gulvet,” siger Emilie Haug Rasch, nyvalgt medlem af regionsrådet, Hovedstaden.
Foto: Søren Svendsen
Ved regionsrådsvalget den 16. november valgte mange danskere at prioritere sundhedsvæsnet og sætte deres kryds ved en sygeplejerske.

Således sætter sygeplejersker sig på 12 pct. af pladserne i landets fem regionsråd, svarende til 25 sygeplejersker i alt. Det viser en optælling fra Dansk Sygeplejeråd. 

I kommunerne er mindst 29 sygeplejersker valgt ind i kommunalbestyrelser/byråd.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, ønsker de valgte sygeplejersker stort tillykke:

”Det flotte resultat vidner om, at mange sygeplejersker engagerer sig aktivt i vores velfærdssamfund, herunder vores sundhedsvæsen. Rigtig mange sygeplejersker har været aktive i hele valgkampen, og nu har vælgerne kvitteret ved at vise dem stor respekt og tillid.”

Brug for sygeplejefaglige stemmer

I både Region Hovedstaden og Region Sjælland er hver femte indvalgte regionsrådsmedlem sygeplejerske. I Region Sjælland sidder der nu en sygeplejerske på 8 ud af 41 pladser i regionsrådet. I Region Hovedstaden er det 9 ud af 41 pladser.

I Region Midt er 10 pct. af de valgte regionsrådsmedlemmer sygeplejersker, og i Region Nord er det 7 pct. I Region Syd er der valgt 1 sygeplejerske til regionsrådet. 

Emilie Haug Rasch er én af de sygeplejersker, som blev valgt ind i Region Hovedstaden.

Sammen med sine kollegaer ser hun frem til at sætte sin faglighed i spil og gøre sin politiske indflydelse gældende.

”Der er brug for flere sygeplejefaglige stemmer i politik. Jeg tror, at mange sygeplejersker føler, at de ikke bliver hørt, både i nationalt og regionalt regi. Derfor er det godt, at der bliver valgt nogle ind, som ved, hvad der foregår på gulvet i afdelingerne – for det er dér, vi kan mærke konsekvenserne af de politiske beslutninger,” siger Emilie Haug Rasch, som stillede op for Enhedslisten.

De mange, valgte sygeplejersker er også med til at påvirke en ny rekord. Danske Regioner oplyser nemlig, at der er valgt rekordmange kvinder ind i regionsrådene. På landsplan sidder der således nu en kvinde på 50,2 pct. af taburetterne.

Emneord: 
Politik

Grete Christensen: "Løn er en del af løsningen"

Manglen på sygeplejersker udfordrer patientsikkerheden på landets hospitaler. Også i mange kommuner er sygeplejen presset. Og her er bedre løn en vigtig del af løsningen, mener formand for Dansk Sygeplejeråd.
”Alt det, vi har kæmpet for i mere end 50 år, bliver en væsentlig del af mit bagtæppe i lønstrukturkomitéen,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
Foto: Nikolai Linares

Situationen med lukkede sengepladser og uforsvarlig patientsikkerhed rundt omkring i landet er ifølge formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, resultatet af det, som sygeplejerskerne har råbt højt om i mange år. At der mangler sygeplejersker. 

”Vi har talt ind i det, beskrevet det og dokumenteret det igennem mange, mange år. Alligevel er det som om, det først nu begynder at gå op for politikerne, hvor alvorligt det her er,” siger hun.

Grete Christensen understreger, at det ikke kun handler om at rekruttere nye sygeplejersker, men også om at skabe nogle bedre rammer for de sygeplejersker, der lige nu arbejder under urimelige arbejdsvilkår. 

”Sygeplejerskerne står med konsekvenserne for patienterne hver eneste dag. Og de må gå hjem fra arbejde med dårlig samvittighed eller frygt for at have glemt noget vigtigt, fordi der ikke har været tid nok,” siger Grete Christensen.

Hun peger på, at situationen er blevet så alvorlig, at Danske Patienter, paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, også er begyndt at gøre anskrig om, at vi har nået en grænse i sundhedsvæsenet, som ikke er i orden.

”I stedet for at blive ved med at lade som om sundhedsvæsnet kan det hele, selvom der mangler sygeplejersker, er det vigtigt at få afstemt ressourcerne, så det ikke er den enkelte medarbejder, der skal prioritere, om det er den ene eller den anden patient, der skal hjælpes.”

Dårlig løn skaber dårligt arbejdsmiljø

Grete Christensen peger på, at de hårde arbejdsvilkår gør, at lønutilfredsheden er vokset. 

”Når det er så hårdt at gå på arbejde, skaber det en ond spiral, hvor mange forlader faget, fordi de ikke får en ordentlig løn. På den måde medvirker lønnen til, at arbejdsmiljøet bliver dårligere,” lyder Grete Christensens ræsonnement.

”Derfor er mit vigtigste budskab til politikerne og arbejdsgiverne, at de er nødt til at se på alle muligheder for at gøre forholdene bedre for at kunne fastholde dem, der er der, og for at skabe nogle ordentlige rammer for de nye, der skal ind i faget.

Man er simpelthen nødt til at give noget mere i løn for at fastholde medarbejderne.” 

”Samtidig er der brug for at kigge fremad og få løst de grundlæggende problemer med lønnen,” siger Grete Christensen. Hun er overrasket over, at Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner på overenskomstområdet, i dette nummer af Sygeplejersken giver udtryk for, at det er muligt at prioritere flere lønkroner til udvalgte grupper, f.eks. sygeplejerskerne, inden for den eksisterende overenskomstramme.

”Jeg synes ellers, at han er kommet til en erkendelse af, at det regionale sundhedsvæsen, som han jo står som chefforhandler for, lider gevaldigt, og at han måske har trukket den for langt for at nå til den erkendelse,” siger hun.

”Hvis man reelt skal gøre noget ved den del, så er løn en væsentlig del af det, og det er ikke nok at tage noget fra nogle for at give til andre. Ellers kunne vi lige så godt lade være med at lave lønstrukturkomitéen. Komitéen skal jo netop bruges til at skabe en forandring. Og det er afgørende, at der kommer nye penge i, så sygeplejerskerne og andre kvindedominerede fag kan blive flyttet op i lønhierarkiet.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Anders Kühnau: "Det her er bestemt ikke det sundhedsvæsen, vi vil have"

Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland og Danske Regioners chefforhandler på lønområdet, siger, at sygeplejersker bør have mere i løn. Men det skal ske på bekostning af andre faggrupper, siger chefforhandleren
”Vores sundhedsvæsen er i krise. Det er svært at få sygeplejerskerne til at hjælpe, fordi de er vrede oven på konflikten," erkender Anders Kühnau.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

"Det bekræfter desværre den udvikling, vi har kunnet se gennem flere år: Vi har massive udfordringer i forhold til at rekruttere sygeplejersker,” siger Anders Kühnau.

Han er regionsrådsformand i Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner på overenskomstområdet. Under OK21 og den efterfølgende strejke var han således en nøglespiller i striden om sygeplejerskernes løn.

Han er netop blevet præsenteret for de mange eksempler på alvorlige konsekvenser af den landsdækkende sygeplejerskemangel, som fremgår af de forrige sider. 

Hvad er din umiddelbare reaktion, når du hører de her mange eksempler, jeg læser op?
”Det gør stort indtryk på mig, men det er desværre ikke overraskende. Jeg har som regionsrådsformand været rundt på hospitalerne i min egen region flere gange, og det er de samme ting, som sygeplejerskerne fortæller mig hele vejen rundt. Lige nu har vi så en ekstraordinært travl periode på akutmodtagelserne pga. RS-virus og usædvanligt mange akut syge.”

Men det er jo ikke kun akutmodtagelserne og de medicinske afdelinger – det er alle mulige forskellige afdelinger, og det er over hele landet.
”Det er akutmodtagelserne og de medicinske afdelinger, der især er pressede lige nu. Med det sagt, så er det helt rigtigt, at vi generelt har en kæmpe udfordring i forhold til at rekruttere sygeplejersker i hele sundhedsvæsnet. Det er også derfor, jeg har råbt op og sagt, at vi på nationalt plan skal have fokus på at løse den udfordring, vi står med lige nu. Det kommer til at koste penge, men vi bliver nødt til at handle.”

Hvad skal vi gøre ved det? Er det her dét sundhedsvæsen, vi vil have?
”Nej, det er det bestemt ikke. Vi kan ikke på den korte bane rekruttere mange flere sygeplejersker, men vi har faktisk gjort en indsats for at rekruttere flere og har fået ca. 900 sygeplejersker i fuldtidsstillinger ud af de 1.000, som var målsætningen for 2021. Det ændrer imidlertid ikke på, at behovet for flere stadig stiger, og vi bliver nødt til at indstille os på den virkelighed, der er. Det er ikke en virkelighed, hvor vi systematisk kan bede personalet om at arbejde mere. Det går ikke.”

Du har for nylig bedt regeringen om hjælp til at oprette en krisekasse til sygeplejerskerne som en økonomisk gulerod, der skal få dem til at tage flere vagter. Er det ikke netop det samme som at bede dem om at arbejde mere?
”Jeg ked af, at mit forslag om en krisekasse af pressen er blevet udlagt som, at jeg udelukkende har fokus på den korte bane. Jeg har gjort rigtig meget ud af at understrege, at vi både bliver nødt til at løse de akutte problemer, vi står med nu og her, men at vi absolut også skal have fokus på den lange bane. Her mener jeg, det skal være den helt klare ambition, at sygeplejerskerne inden for en overskuelig fremtid ikke længere skal arbejde ekstra for at få enderne i sundhedsvæsnet til at mødes.”

Hvordan gør vi det?
”Jeg ser det lidt som at koordinere en månelanding, men der er i hvert fald to ben i det: Vi skal afsætte flere midler til at rekruttere og fastholde sygeplejerskerne, og vi skal arbejde målrettet mod at fjerne noget af presset fra hospitalerne. Vi skal have fokus på forebyggelse og rehabilitering. Vi skal udforske flere af de løsninger og nye teknologier, som f.eks. kan nedbringe antallet af indlæggelser for ældre og kroniske patienter, og som vi allerede har set små eksempler på under covid-19.”

Hvorfor efterlyser du flere penge til sygeplejerskerne netop nu?
Mange kalder det for ”valgflæsk,” men det har ikke noget på sig. For det første mener jeg, at en vis afstand til overenskomstforhandlingerne og strejken har været nødvendig. For det andet gik jeg f.eks. også til OK21-forhandlingerne med et klart ønske om, at sygeplejerskerne skulle have en større del af lønkronerne, men det kom vi desværre ikke igennem med. Vi kommer dog til at gå til OK24 med samme ambition.”

Løn er en stor faktor i rekrutteringsudfordringerne. Du har for nylig udtalt, at vi ikke kommer uden om, at lønkagen skal skæres anderledes, hvis vi skal have ligeløn. Betyder det blot, at de eksisterende lønmidler skal fordeles anderledes eller mener du også, at der skal tilføres flere lønkroner?
”I bund og grund mener jeg ikke, at størrelsen på kagen er det afgørende. Faktum er, at der er nogle faggrupper, der skal have mindre mere og andre faggrupper, der skal have mere mere, hvis vi skal løse udfordringerne med ligelønnen.”

Men størrelsen på kagen er vel netop ikke ligegyldig, når forslaget om et særligt lønløft til sygeplejerskerne ved OK21 blev afvist af lønmodtagergrupperne med den begrundelse, af man ikke ønskede en ulige fordeling af midlerne. Hvis der ikke bliver tilført flere lønmidler, ender vi så ikke bare samme sted ved OK24?
”Jeg tror på, at det er muligt at prioritere flere midler til udvalgte faggrupper inden for den eksisterende ramme. Jeg vil ikke ubetinget afvise, at der måske skal tilføres flere lønkroner til puljen, men det er jo i sidste ende ikke mig, der bestemmer det.”

Men du anerkender, at sygeplejerskerne som faggruppe bør placeres på et højere løntrin?
”Jeg mener, at der skal afsættes mere i løn til sygeplejerskerne. Det vil vi gerne prioritere i regionerne, og det ville vi også gerne ved de overståede overenskomstforhandlinger. Det er bestemt mit ønske, at der vil blive afsat flere midler til dem ved OK24.”

Anerkender du også, at de kvindedominerede faggrupper har et uligelønsproblem?
”Da den seneste lønkommission afleverede sin rapport i 2010, pegede den på, at der er en ulighedsproblematik i forhold til mandsdominerede og kvindedominerede fag. Nu bliver der nedsat en ny lønkommission, der skal give os helt fast grund under fødderne og udpege, præcis hvor udfordringerne er. Så ja, det anerkender jeg bestemt.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale