"En fornuftig aftale"

”Regeringen og regionerne har taget ansvar i en svær situation,” konstaterer Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

I økonomiaftalen med regionerne har regeringen tilført 1,3 mia. kroner til regionerne og dækker udgifterne til de coronarelaterede udgifter, som Danske Regioner har anslået til 3,1 milliarder kroner og som bl.a. dækker indkøb af værnemidler og testudstyr.

”Dertil skal lægges midlerne, som regeringen har afsat til at få 1.000 flere sygeplejersker. Den saltvandsindsprøjtning anerkender Dansk Sygeplejeråd. Og på den baggrund er aftalen et fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation,” siger Grete Christensen.

Dansk Sygeplejeråd peger dog på, at det er afgørende, at afviklingen af puklen af opgaver som følge af coronakrisen finansieres af yderligere midler fra regeringen.

”Sundhedsvæsenets medarbejdere har arbejdet benhårdt og ydet en kæmpe indsats under coronaepidemien, og pukkelafviklingen må ikke finansieres af effektiviseringer og besparelser,” slår Grete Christensen fast.

I økonomiaftalen får kommunerne 1,5 mia. kr. mere i 2021 til ældrepleje, kommunale sundhedsopgaver og andre områder inden for den nære velfærd. Det betyder, at kommunerne til næste år har penge til de flere børn og ældre, og det er tilfredsstillende i den svære situation Danmark står i, mener Dansk Sygeplejeråd.

I forbindelse med økonomiaftalerne med såvel kommunerne som regionerne er det positivt, at regering, kommuner og regioner vil lære af erfaringerne fra coronaepidemien, når der skal landes en sundhedsaftale til efteråret.

”Læren fra coronakrisen er blandt andet at vi har behov for mere kompetenceopbygning, fordi der bliver brug for flere specialuddannede medarbejdere. Det gælder også i kommunerne, som på sigt skal varetage flere af de opgaver, der i dag varetages af hospitalerne,” siger Grete Christensen.

Fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation, men vigtigt at der tilføres nok midler til afviklingen af opgavepuklen. Sådan lyder meldingen fra Dansk Sygeplejeråd i forbindelse med, at regeringen har indgået økonomiaftale med regionerne og kommunerne.
8
2020
7
Aktuelt
Politik
Sundhedsøkonomi
Økonomi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Leder: Infektionshygiejne og smitteforebyggelse kan redde liv

Grete Christensen

Coronakrisen har vist, hvor sårbart vores samfund er over for en ukendt virus.

Helt uvirkeligt er samfundet blevet lukket ned, der er indført regler for social distance og hele sundhedsvæsenet blev omlagt på rekordtid.

Erfaringerne fra coronakrisen vil – og skal – sætte sit præg på den måde vi tænker og planlægger vores sundhedsvæsen i fremtiden.

Coronakrisen har blandt andet vist, at kompetencer og viden om smitteforebyggelse og infektionshygiejne er afgørende for at inddæmme virussen.

Desværre må vi også konstatere, at der netop vedr. hygiejneområdet tydeligt er nogle mangler, ikke kun i vores sundhedsvæsen, men i store dele af samfundet.

Der er derfor brug for, at vi genbesøger de mange steder i sygeplejerskers og andre sundhedsprofessionelles grunduddannelser og efter-/videreuddannelser, hvor hygiejne skal være et fast element.

Eller som en hygiejnesygeplejerske udtrykker det i dette nummer: ”Du kan have lige så mange rumdragter på, som du vil, men hvis du springer din håndhygiejne over, så spreder du smitten.”

Florence Nightingale brugte sin viden til at oplære sygeplejerskerne i god hygiejne og andre forskrifter til at beskytte sig mod smitte.

Dette princip om, at det er forebyggelsen af overførsel af smitte, der er kernen i beskyttelsen af de sundhedsprofessionelle, gælder den dag i dag.
Coronakrisen har samtidig sat en tyk streg under behovet for flere hygiejnesygeplejersker i Danmark.

Særligt i kommunerne er der i dag en udtalt mangel på hygiejnesygeplejersker, der kan være den faglige drivkraft blandt kollegerne, og bistå i udviklingen af de anbefalede hygiejneenheder.
 

"Der er brug for, at vi genbesøger de mange steder i sygeplejerskers og andre sundhedsprofessionelles grunduddannelser og efter-/videreuddannelser, hvor hygiejne skal være et fast element."
3
2020
7
I HVERT NUMMER
Hygiejne
Infektion
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Corona
Hygiejne
Infektions/hygiejnesygepleje
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

Leder: Sygeplejersker hænger ikke på træerne

2020 blev skudt i gang med at regeringen indgik en aftale med Danske Regioner, der skal sikre 1.000 flere sygeplejersker på sygehusene i 2021. 500 af sygeplejerskerne skal findes i år. Målet er at mindske den travlhed, som alt for mange sygeplejersker oplever, og dermed forbedre patientsikkerheden og kvaliteten i sygeplejen for patienterne.

Grete ChristensenMen sygeplejersker hænger ikke på træerne. Ledigheden blandt sygeplejersker er i bund. Derfor skal regionerne klogt og systematisk rette fokus såvel mod de studerende på sygeplejestudiet og deres efterfølgende indtog på arbejdspladserne som mod de allerede ansatte sygeplejerskers ønsker og behov.

I udspillet ”Flere sygeplejersker nu” har Dansk Sygeplejeråd og de sygeplejestuderendes forening, SLS, fremlagt 19 konkrete anbefalinger til at sikre flere sygeplejersker. Vi ved f.eks., hvordan en god start på arbejdslivet fastholder flest muligt nyuddannede i arbejde. Vi ved også fra DSR’s løbende analyser, at 10% af de deltidsansatte i dag ufrivilligt er på deltid.

I Dansk Sygeplejeråd er vi opmærksomme på, at regionerne er presset til fortsatte effektiviseringer på sygehusene. Men vi må aldrig komme i en situation, hvor vi med den ene hånd skal ansætte 1000 sygeplejersker, og med den anden hånd afskediger sygeplejersker eller undlader at genbesætte vakante stillinger. Det er uværdigt og utroværdigt over for de mange sygeplejersker, der hver dag gør en forskel for patienterne.

I Dansk Sygeplejeråd følger vi nøje regionernes næste skridt. Det er nu, at de fem regioner og sygehusene skal tænke langsigtet og vise mod. Lyt til sygeplejerskernes ønsker, og skab rammer – bl.a. gennem bedre normeringer – som vil sikre vejen til flere sygeplejersker.

"Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi med den ene hånd skal ansætte 1000 sygeplejersker, og med den anden hånd afskediger sygeplejersker eller undlader at genbesætte vakante stillinger."
3
2020
2
I HVERT NUMMER
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

Skiftedag: "Politisk arbejde er spændende"

Lene Kølle Jørgensen
Lene Kølle Jørgensen, 56 år

Nyt job: December 2018, Diabetesforeningen, hvor hun bl.a. rådgiver behandlere, mennesker med diabetes og pårørende over telefon og mail og giver sit faglige input til foreningens politiske arbejde.
Kom fra: 10 år i diabetesambulatoriet for børn og unge, Herlev Hospital.

“Jeg har i et langt arbejdsliv været diabetessygeplejerske i behandlersystemet – både i almen praksis og på hospitalsafdelinger, særligt inden for børneområdet. Senest oplærte jeg børn og unge i, hvordan man bruger insulinpumper og blodsukkermålere, og jeg havde insulinordinationsret.

Det var spændende at møde de mange børn og deres familier, men efterhånden kørte selve arbejdet lidt på autopilot. Jeg trængte til nye udfordringer. Så selvom jeg var meget glad for den direkte patientkontakt, så valgte jeg at søge stillingen her i Diabetesforeningen.

For det var noget helt andet end det, jeg har været vant til.

Det her er mit første job uden for behandlersystemet. Det er samme speciale – diabetes – men jeg arbejder med det på en helt ny måde.

Som diabetessygeplejerske her er jeg med til at sikre en sundhedsfaglig kvalitet i foreningens rådgivning og i de øvrige kernetilbud som undervisning, information og kommunikation, og jeg giver mit faglige input til det strategiske samarbejde.

I rådgivningen er jeg også kontaktperson i forhold til spørgsmål, der retter sig til andre fagpersoner. Vi har både en ekstern læge, psykolog, fodterapeut og sexolog, som jeg har meget kontakt til, så snart diabetikere eller behandlere har brug for det.

Det er nok i rådgivningen, jeg tydeligst mærker, at jeg stadig er med til at gøre en forskel – for det sker af og til, at nogen skriver tilbage for at fortælle, hvor glade de var for min vejledning. Og det er dejligt. For den direkte patientkontakt havde jeg lidt svært ved at skulle slippe helt.

Det politiske arbejde er meget spændende. Jeg bidrager med min faglige viden til forskellige, politiske mærkesager. Det kan være alt lige fra arbejdet med at forbedre livskvaliteten for alle mennesker med diabetes til at få belyst, at alle skal have lige mulighed for at få samme diabetesudstyr som blodsukkermålere og insulinpumper – uanset hvor i landet man bor.

Jeg giver også mine sundhedsfaglige input til hjemmesider og publikationer, så vi får kvalitetssikret indholdet – det kan f.eks. være i forhold til oplysninger i medlemsbladet om nye insulinpumper og insulinsensorer.

Og så koordinerer jeg kontakten til vores frivillige med diabetes, som andre mennesker med diabetes kan spare med, hvis de har brug for det. Så alt i alt er mit nye job mere et skrivebordsarbejde. Jeg har ikke længere fingrene dybt nede i behandlingen, men jeg er nu med til at sikre livskvaliteten for hele paletten af mennesker med diabetes.

Det er spændende at arbejde med diabetes på en helt ny måde.”

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere

 

66
2019
14
I HVERT NUMMER
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Leder: Her er grundstenene til regeringens sundhedsaftale

3-2019_leder_grete-christensenDen første store opgave for den nye sundheds- og ældreminister bliver at sætte sig i spidsen for regeringens sundhedsaftale. Ministeren har understreget, at regeringen går efter en bred politisk aftale. Fra Dansk Sygeplejeråds side vil vi arbejde for at blive inddraget i processen, så resultatet bliver det bedst mulige for borgerne, sygeplejerskerne og det samlede sundhedsvæsen.

Vi ser følgende tre grundsten som centrale i regeringens sundhedsaftale:

For det første er det afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til sundhedsvæsenet. De seneste 10 år har sundhedsområdet fået tilført omkring 1 mia. kr. om året – det lyder af meget, men faktisk har dette betydet en gradvis udsultning af vores sundhedsvæsen. Der er derimod brug for over det dobbelte, svarende til ca. 2% årlige stigninger, hvilket vil dække de stigende udgifter grundet befolkningsudviklingen, samt udvikling af tilbuddene, teknologi m.v.

For det andet er der brug for mere tid til patienterne. Dansk Sygeplejeråd og SLS lancerede i forsommeren 2019 et helt katalog – Flere Sygeplejersker nu – med konkrete og realistiske tiltag, der vil gøre det muligt at få flere sygeplejerskekolleger. Regeringen skal tage disse forslag til sig.

For det tredje er der brug for et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker. Et udvidet selvstændigt virksomhedsområde vil bedre udnytte de kompetencer, sygeplejersker allerede har. Samtidig vil det mindske tidsspildet til gavn for både borgere, læger og sygeplejersker.

Nævnte tre emner er vigtige for os sygeplejersker. Herudover kunne vi også nævne behovet for at regeringen styrker psykiatrien, arbejder for lighed i sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme m.m.

3
2019
9
I HVERT NUMMER
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

De blev valgt til Folketinget

Flemming Møller MortensenTo sygeplejersker, der også er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, opnåede valg til Folketinget den 5. juni.

Det drejer sig om den 55-årige Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet, der fortsætter i Folketinget, hvor han har siddet siden 2007. I seneste valgperiode har han været sundhedsordfører for sit parti. Flemming Møller Mortensen blev valgt i Nordjyllands Storkreds og fik 7.152 stemmer.

Signe MunkDen anden sygeplejerske, Signe Munk fra SF, skal i Folketinget for første gang. Hun har politisk erfaring fra sin tid i kommunalpolitik i Viborg, hvor hun blev valgt ind som 19-årig. Signe Munk er 29 år og næstformand i SF. Hun fik 6.285 stemmer i Vestjyllands Storkreds.

11
2019
8
Aktuelt
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Web article 

De stiller op til valg

Christine Dal

Christine Dal
Venstre
Københavns Omegns Storkreds

Den største udfordring er den forfejlede prioritering af vores sundhedsprofessionelles tid og ressourcer.

Vi skal have et opgør med den måde, vi tænker økonomi og sundhedsvæsen på, med en ny værdibaseret styring, og så skal vi have bedre normeringer.

 

Katri Søgaard

Katri Søgaard
Det Konservative Folkeparti
Sydjyllands Storkreds

Opgaverne i sundhedsvæsenet bliver stadig mere komplekse, men vi må ikke glemme den grundlæggende sygepleje.

Vi har samtidig en stor udfordring, når hver 7. nyuddannet sygeplejerske bliver sygemeldt – det skal vi tage alvorligt og gøre noget ved.

Britta Eckhardt

Britta Eckhardt
Kristendemokraterne
Sjællands Storkreds

At der er sket så store nedskæringer på sygeplejen og normeringerne på de afdelinger, der har de mest plejekrævende patienter indlagt.

Det samme gør sig gældende i psykiatrien, i hjemmesygeplejen og i den basale grundlæggende sygepleje, som sosu’er og assistenter varetager ude i kommunerne.

Den flugt, der er fra sygeplejefaget, bekymrer mig allermest, og det nytter ikke kun at uddanne flere sygeplejersker, hvis der ikke samtidig bliver opnormeret på afdelingerne, så de studerende kan få en ordentlig oplæring.

Nedskæringerne mærkes både i den primære sektor, i psykiatrien og på de somatiske sygehuse, og det er rigtig slemt lige nu med langtidssygemeldinger pga. stress og overbelastninger.

Hver 7. nyuddannede sygeplejerske er sygemeldt p.t.

Charlotte Poulsen

Charlotte Poulsen
Socialistisk Folkeparti
Sjællands Storkreds

De største udfordringer i mit område er, at der er rigtig langt til hospitaler, det rammer befolkningen i vores område.

Transportlængden umuliggør det for mange borgere at besøge deres pårørende, når de er indlagt.

Nedskæringen af sygeplejersker i vores arbejdsområder betyder, at der skal løbes stærkere, og de tilbageblevne skal klare flere opgaver end tidligere.

Arbejdsmiljøet på afdelinger presses.

Der findes afdelinger, hvor der ikke længere er muligheder for at rekruttere sygeplejersker og vikardækning er den eneste løsning.

Margit Lund-Cramer

Margit Lund-Cramer
Kristendemokraterne
Fyns Storkreds

Nedlæggelse af regionerne og en ny sundhedsreform vil sætte et i forvejen udsultet sundhedsvæsen til tælling.

Problemet er ikke manglende sammenhænge, men at sygeplejersker og tværprofessionelle samarbejdspartnere ikke har den fornødne tid og tilstrækkelige kollegaer til at udføre et stykke fagligt forsvarligt samarbejde.

Problemet er økonomien, der skal rettes op.

Det er fint at ansætte flere sygeplejersker (og læger), men der skal være anstændige muligheder for uddannelse og klinisk praksis. 2 pct.-besparelserne, som har lagt sundhedsvæsenet øde, skal standes inden for uddannelsesområdet.

Vi har i det hele taget ladet NPM og Excel-ark overtage det faglige skøn.

De stiller også op

I forrige nummer af Sygeplejersken, nr. 6/2019, blev følgende syv kandidater præsenteret:

Anne Grete Kamilles
Alternativet
Sjællands Storkreds

Else Kayser
Enhedslisten
Østjyllands Storkreds

Flemming Møller Mortensen
Socialdemokratiet
Nordjyllands Storkreds

Line Gessø Hansen
Alternativet
Fyns Storkreds

Lise Müller
Socialistisk Folkeparti 
Nordsjællands Storkreds

Maria Durhuus
Socialdemokratiet
Københavns Omegns Storkreds

Signe Munk
Socialistisk Folkeparti
Vestjyllands Storkreds

Sådan gjorde vi

De 12 kandidater til folketingsvalget 2019, der er præsenteret her, er alle uddannede sygeplejersker og medlem af DSR. På dsr.dk/fv19 har kandidaterne udfyldt et skema, hvor de fortæller om sig selv, beskriver den udfordring på sundhedsområdet, de ser som den største, og hvad de vil arbejde for. Læs deres fulde svar på dsr.dk/fv19.

Syv af kandidaterne blev allerede præsenteret i forrige nummer. Vi havde spurgt de partier, som er repræsenteret i Folketinget, om hvilke kandidater, der er sygeplejerske. Desværre havde vi ikke fundet frem til alle. Partierne har mange kandidater og ikke alle oplyser profession på f.eks. partiernes hjemmeside. Vi beklager, at ikke alle var med i første runde og råder bod ved at præsentere de fem nye her.

Læs også:

Overblik FV19

Sådan stemte sygeplejersker ved sidste valg

 

 

12 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd stiller op til Folketinget. Her kan du se, hvem de er. De har svaret på spørgsmålet ”Hvad ser du som den største udfordring på sundhedsområdet i dit område?
42-43
2019
7
Folketingsvalg 2019
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Web article 

Overblik FV19

Facebook-valgmøde i Dansk Sygeplejeråd

Valgmøde

I løbet af 12 timer affødte Dansk Sygeplejeråds valgmøde på Facebook 150 kommentarer og 2.800 visninger. Mødet fandt sted mandag den 27. maj. Spørgsmålene til debat var, hvad politikerne vil gøre ved underfinansieringen af sundhedsvæsenet, den store mangel på sygeplejersker og det faktum, at vi stadigvæk ikke har ligeløn i Danmark? Udover formand Grete Christensen, var fire folketingskandidater med i panelet: Brian Borglund Bruun, (DF), Christine Dal, sygeplejerske, (V), Lise Müller, sygeplejerske, (SF) og tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S).

Sundhed hitter på sociale medier

I de første to uger af valgkampen har sundhed kun fået omkring 3 pct. af omtalen i de traditionelle medier, viser optælling fra Detektor, Roskilde Universitet og Infomedia.
Men det betyder ikke, at sundhed ikke fortsat er et vigtigt emne for danskerne. På Facebook og Twitter fylder sundhed næstmest. Hele 21 pct. af opslag, kommentarer osv. handler om sundhed i det overblik, Infomedia har indsamlet den seneste uge. Og når diskussionen handler om sundhed, så er der stort fokus på sygeplejerskerne.

2025-plan fra Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er kommet med flere detaljer for dets plan for den offentlige økonomi frem mod 2025.
Partiet har øremærket 11,5 mia. kr. til sundhed til og med 2025, hvilket svarer nogenlunde til de ekstra udgifter, som er forbundet med befolkningsudviklingen. Desuden er der en ”reserve til øvrige velfærdsprioriteringer, klima, miljø og natur, forsvarsforlig mv.”, som muligvis indeholder penge til sundhedsområdet.

 

Valgkampsløfter til Aarhus Universitetshospital

Det nye supersygehus i Aarhus skal spare 1 mia. kr. pga. uventet store flytteomkostninger. Det har i den første uge af valgkampen betydet, at AUH har fyret 43 medarbejdere, heraf 26 sygeplejersker og radiografer, og varslet flere fyringer senere. Region Midt har bedt staten om et tilskud på 600 mio. kr. til hospitalet. Efter at have brugt en nat på fødegangen på Aarhus Universitetshospital kort efter fyringsrunden meldte den radikale partiformand Morten Østergaard ud, at hans parti vil give hospitalet en hjælpende hånd. Det samme gælder Enhedslisten og SF. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet vil dog love noget inden valget.

 

Mangel på sygeplejersker

Sideløbende med valgkampen fortæller flere medier fortsat om konsekvenserne af manglen på sygeplejersker flere steder i landet. Mandag d. 13. maj bragte TV Avisen en reportage fra Regionshospitalet Horsens, hvor der er 30 ubesatte sygeplejerskestillinger. Her fortalte sygeplejersken Kamilla om at få dårlig samvittighed over de opgaver, hun ikke kan nå, og den afmagt hun føler, når der ikke er tid til patienterne.
Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning fremlagde for et par uger siden 19 konkrete forslag til, hvordan sygeplejerskerne allerede fra næste år vil kunne få flere kollegaer, et udspil, som flere professionshøjskoler har bakket op om.

Væk med omprioriteringsbidraget

Venstre har som en del af deres velfærdsudspil foreslået at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelse – altså de årlige 2-pct. besparelser, der har været pålagt uddannelserne siden 2016. Det betyder, at alle partier i Folketinget nu, bortset fra Liberal Alliance, går ind for at afskaffe omprioriteringsbidraget.

Deadline

Dette nummer af Sygeplejersken (nr. 7/2019) blev sendt til tryk tirsdag 28. maj

Læs også:

Sådan stemte sygeplejersker ved sidste valg

De stiller op til valg

 

Sundhed er et varmt emne på sociale medier, og et flertal for at afskaffe uddannelsesloftet tegner sig. Her er et overblik over valgkampens udvikling på sundhedsområdet siden sidste nummer af Sygeplejersken.
40
2019
7
Folketingsvalg 2019
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Web article 

Leder: Sundhedsområdet skal tages alvorligt - også efter valget

spl13-2017_leder_greteSygeplejersker gør hver dag en mærkbar forskel for den enkelte borger og deres pårørende: Sygeplejersker forhindrer unødvendige indlæggelser for bl.a. ældre, kronikere og multisyge borgere. Sygeplejersker tager den svære samtale med indlagte patienter om det videre sygdomsforløb, og sygeplejersker har den forebyggende samtale om vigtigheden af sund livsstil.

Sygeplejersker skaber tryghed for patienterne i sundhedsvæsenet og er kittet, der sikrer gode patientforløb på tværs af indsatser, afdelinger og sektorer.

Men det kræver de rette rammer og økonomi at udnytte det fulde potentiale i sygeplejerskernes kompetencer. Det kræver, at der fra politisk side er en reel vilje til at give plads og rum til at lade fagligheden komme til udtryk. Og det kræver gode løn- og arbejdsvilkår at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og ledere.

Samtidig vil en udvidelse af sygeplejerskers ret til selvstændigt at udføre visse opgaver løfte kvaliteten i indsatserne og bidrage til en afbureaukratisering af arbejdsgangene.

Der er med andre ord ikke brug for flere besparelser, effektiviseringer og pludselige ufinansierede udgifter, hvor medarbejdere og patienter igen må holde for. Der er slet ikke brug for situationer, hvor ”den ene hånd” afskediger sygeplejersker, mens ”den anden” efterspørger flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet.

Derfor skal vi stemme sundhedspolitisk til valget. Og derfor skal de valgte folketingspolitikere efter valget sætte sundhed højt på den politiske dagsorden. Når patienterne spørger: Er der en sygeplejerske til stede? – så skal svaret være JA.

"Der er slet ikke brug for situationer, hvor ”den ene hånd” afskediger sygeplejersker, mens ”den anden” efterspørger flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet."
3
2019
7
I HVERT NUMMER
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

Stem sundhedspolitisk

Anne Grete Kamille

Anne Grete Kamilles
Alternativet
Sjællands Storkreds

Arbejdsvilkår for medarbejdere. Der er for få om for meget arbejde, der er for megen kontrol og for lidt tillid med besparelser på 2 pct. på kommunernes sundhedsbudgetter samt på sundhedsuddannelsesområdet.
 

Line Gessø Hansen

Line Gessø Hansen
Alternativet
Fyns Storkreds

Den største udfordring i sundhedsvæsenet er, at der ikke er midler nok, og dem, der er, ikke altid prioriteres bedst muligt. Økonomistyring er det styrende, og det fjerner fokus fra patienten og borgeren. Derfor er sundhedsvæsenet presset. Sundhedsprofessionelle måles på ydelser og får ikke mulighed for at udøve deres fag ordentligt. Børn og voksne skal trives i vores samfund. Sundhed og trivsel er en forudsætning for et godt liv. Uanset om man er ung eller gammel, så er sundhed og trivsel en grundlæggende forudsætning. Derfor er forebyggelse og muligheden for at leve et godt liv med en kronisk sygdom essentielt.

Else Kayser

Else Kayser
Enhedslisten
Østjyllands Storkreds

Sundhedsvæsenets store udfordring er den demografiske udvikling med flere ældre, og hvor vi vil se en øgning af aldersbetingede sygdomme. En udvikling, der vil kræve flere faguddannede ansatte, samtidig med at sundhedsvæsenet er i konkurrence om fremtidens arbejdskraft. Det er nødvendigt med en øget uddannelsesdimensionering indenfor sundhedsfagene, ligesom det er nødvendigt med en politisk lønreform, der sikrer ligeløn som grundlag for rekruttering og fastholdelse. En anden stor udfordring er stigningen i antal borgere med psykiske lidelser, som i dag udgør den største enkeltstående samfundsmæssige sygdomsbyrde – 25 pct. – hvor psykisk sygdom ikke mindst rammer unge under 25 år.

 

Maria Durhuus

Maria Durhuus
Socialdemokratiet
Københavns Omegns Storkreds

Ulighed i sundhed er et af mine største fokusområder. Ligesom udviklingen i ældreplejen er svært bekymrende. Den nyligt præsenterede sundhedsreform er efter min mening en trussel for vores velfærdsmodel indenfor sundhedsområdet. Den kommer til at danne grobund for en øget privatisering og dermed ulighed. Her på vestegnen er den mentale sundhed under pres, det er vi nødt til at løse sammen. Mennesker er og bliver den bedste investering.
 

Flemming Møller Mortensen

Flemming Møller Mortensen
Socialdemokratiet
Nordjyllands Storkreds

Jeg føler et stort ansvar for at løse aktuelle udfordringer samt være på forkant. Der mangler tid til omsorg og nærvær. Danmark er for lille et land til store forskelle. Det er et stort problem, at den sociale ulighed i sundhed er så forudsigelig. Der skal satses benhårdt på forebyggelse og sundhedsfremme, så vi kan få reduceret sygdomsudvikling. Den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet er ikke tilstrækkelig og desværre præget af store geografiske forskelle, ligesom arbejdsmiljøet med alt for højt tempo og for få ansatte dræner arbejdsglæde og vanskeliggør rekruttering og fastholdelse. Psykiatrien mangler i særlig grad opmærksomhed.

Signe Munk

Signe Munk
Socialistisk Folkeparti – SF
Vestjyllands Storkreds

Det er i sundhedsvæsnet, vi møder folk, når de har allermest brug for hjælp. Desværre er der alt for travlt mange steder. Det høje tempo presser plejepersonalet. Manglen på sygeplejersker og SOSU’er er et stort problem. Vi mangler tid til omsorg og muligheder for at sikre det gode sammenhængende patientforløb.
Vi taler med stolthed om lige og fri adgang til sundhed i Danmark, men der er grund til bekymring. Uligheden viser sig hver dag. Ufaglærte dør i snit 10 år før akademikerne, ligesom mennesker med psykisk sygdom ofte lever meget kortere tid end resten af befolkningen. Det er ikke rimeligt.

Lise Müller

Lise Müller
Socialistisk Folkeparti – SF
Nordsjællands Storkreds

Den største udfordring er, at ressourcerne til sundhedsvæsnet ikke følger den demografiske udvikling i samfundet, hvor der både kommer flere ældre og børn. Der er tale om en skandaløs udpining af sundhedsvæsnet! Dernæst kommer manglen på tillid til de ansatte på sundhedsområdet; den skal vi i fællesskab få tilbage, så de mange ansatte på landets hospitaler kan få lov til at fokusere på at udføre deres job.

Sådan gjorde vi

De syv kandidater til folketingsvalget 5. juni 2019, der er præsenteret her, er alle uddannet sygeplejerske. På dsr.dk/fv19 har kandidaterne udfyldt et skema, hvor de fortæller om sig selv, beskriver den udfordring på sundhedsområdet, de ser som den største, og hvad de vil arbejde for. Læs deres fulde svar på dsr.dk/fv19

Læs også: Politikerne skal forpligte sig på sygeplejersker og sundhedspolitik

Hvilke sygeplejersker stiller op til Folketinget, og hvor stiller de op? Syv af dem har svaret på spørgsmålet ”Hvad ser du som den største udfordring på sundhedsområdet i dit område?
40-41
2019
6
Folketingsvalg 2019
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article