Leder: "Sundhedsvæsen, sygepleje og sygeplejersker i fokus"

"Politikerne har fået øjnene op for udfordringerne i sundhedsvæsenet."

Folketingsvalget var bemærkelsesværdigt set med sygeplejerskeøjne. 

Sundhedsvæsenet var det største tema i debatterne op til selve valghandlingen. Og krisen i sundhedsvæsenet var det første tema i de efterfølgende politiske forhandlinger om, hvem der skal lede landet de næste fire år. 

Politikerne har fået øjnene op for udfordringerne i sundhedsvæsenet, og sygeplejerskerne har selv bidraget aktivt i valgkampen. Ikke kun som mødedeltagere. Hele 23 sygeplejersker/sygeplejerske-studerende stillede op til valget, og SYV sygeplejersker fordelt på fire partier blev valgt ind. 

Det vidner om et fantastisk engagement i vores fag og vilkår. Og det er godt, at de sygeplejefaglige kompetencer er blevet øget fra to til syv medlemmer af Folketinget. De kan nu indgå i de politiske debatter i landets øverste demokratiske forsamling.

I valgkampen blev der givet mange løfter om krisen i sundhedsvæsnet. Det afgørende er, at regeringen leverer en her og nu-plan til sundhedsvæsenet og også lægger planer for en langsigtet løsning på genopretning af sundhedsvæsenet. Det er ikke et enten eller, men et både og. 

Jeg er sikker på, at de fleste ved, at et centralt element i regeringens plan for sundhedsvæsenet skal indeholde muligheden for et markant lønløft. Sygeplejerskerne har brug for at se ind i en lysere fremtid, ellers får vi ikke løst krisen i vores sundhedsvæsen.

Emneord: 
Politik

Leder: Stem sundhedspolitisk

"Der er meget på spil, når vi skal til stemmeurnerne."
Foto: Claus Bech

Folketingsvalget den 1. november er et særdeles vigtigt valg for sygeplejersker og sundhedsvæsenet.

Meningsmålinger blandt danskerne viser, at sundhed står øverst på danskernes liste over de mest presserende emner, som politikerne skal tage sig af. Hele 29 pct. – altså næsten 1/3 af danskerne – svarer, at sundhed suverænt topper listen over emner, der optager vælgerne mest. 

Dansk Sygeplejeråd presser på for, at den kommende regering – uanset farve og konstellation – sikrer et opgør med uligelønnen. Uligeløn er et politisk skabt problem. Derfor skal politikerne i Folketinget også tage ansvar for at løse det. Målet er, at Folketinget afsætter penge, som overenskomstparterne efterfølgende kan udmønte.

Fastholdelse og rekruttering starter med løn. Og udfordringerne er desværre store og stigende. De seneste fem analyser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at tæt på halvdelen af alle forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes.

Der er med andre ord meget på spil, når vi skal til stemmeurnerne.

På vores valgsite på dsr.dk/fv22 kan du se listen over de sygeplejersker, som stiller op som folketingskandidater. Du kan også læse DSR’s hovedbudskaber ift. løn og manglen på sygeplejersker. I bladet her kan du desuden læse, hvordan de politiske partier forholder sig til spørgsmål om sygeplejerskers løn, lønstrukturkomité og flere midler til sundhedsvæsenet. 

Flere sygeplejersker i Folketinget giver mulighed for bedre sundhedspolitiske beslutninger. Og det har sundhedsvæsenet brug for.

Derfor: Stem 
sundhedspolitisk!

Emneord: 
Politik

Sådan gjorde vi

Vi har sendt en mail til alle politiske ordførere med de samme tre spørgsmål.

Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Alternativet har ikke svaret.

Vi har forsøgt at stille opfølgende spørgsmål til Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Moderaterne.

Socialdemokratiet og Konservative har enten ikke ønsket eller ikke haft tid til at stille op til interview.

Moderaterne har stillet op til interview, men ønskede ikke at uddybe deres svar.

Venstre ville kun svare per mail.
 

Emneord: 
Løn
Politik

Leder: Vi skal gribe statsministerens udmeldinger

"Det er et kæmpe gennembrud, at regeringen nu medgiver, at det er nødvendigt også at kigge på løn og vilkår, når man skal løse den store rekrutteringsudfordring, vi har i forhold til bl.a. sygeplejersker."
Foto: Claus Bech

”Vi skal anerkende, at det også er et spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Gør vi ikke det, kan vi hverken rekruttere eller fastholde de medarbejdere, der skal passe os andre.”

Sådan skriver statsministeren om udfordringerne i sundhedsvæsenet og i de øvrige velfærdsfag. 

Det er et kæmpe gennembrud, at regeringen nu medgiver, at det er nødvendigt også at kigge på løn og vilkår, når man skal løse den store rekrutteringsudfordring, vi har i forhold til bl.a. sygeplejersker.

Statsministerens udmelding skal naturligvis ses ift. det kommende folketingsvalg og den valgkamp, der allerede er i fuld gang. Det er indlysende. 

Men et valgløfte er et valgløfte, som vi kan holde politikerne op på. 

I Dansk Sygeplejeråd og blandt alle sygeplejersker skal vi gribe og forfølge de nye politiske toner. Vi skal sammen presse på for at statsministerens melding giver resultater i lønningsposen for alle sygeplejersker. 

Det er en udmelding, som de offentlige arbejdsgivere også må kunne se som vejen til at løse de store rekrutteringsudfordringer.

Det starter med lønnen. Det er den manglende lønmæssige anerkendelse, som er årsag til, at mange sygeplejersker forlader deres job, tager til udlandet eller helt forlader deres fag, det skal der gøres op med. 


 
 

Emneord: 
Løn
Politik

Regioner har fokus på rummelighed

Den nye formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, Heino Knudsen (S), mener, at der allerede er fokus på arbejdsmiljø og rummelighed, og at der fortsat skal være det.

Heino Knudsen
Heino Knudsen (S) Formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland
"Helt overordnet er det vigtigt at skabe et arbejdsmarked, som er rummeligt og at sikre et godt arbejdsmiljø. Og det skal vi også have fortsat stort fokus på i fremtiden.”

Sådan lyder det fra Heino Knudsen (S), der er ny formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland.

Han fortsætter:

”Derfor har vi også indgået en aftale med de faglige organisationer - det sociale kapitel - der skal sikre, at ansatte, der har særlige udfordringer, også kan rummes.”

Heino Knudsen henviser her til en rammeaftale mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet indgået i 2015, der bl.a. har til formål at gøre en forebyggende indsats til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt at beskæftige allerede ansatte med nedsat arbejdsevne gennem f.eks. ændret arbejdstilrettelæggelse eller ved ansættelse på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. 

Han fremhæver, at antallet af medarbejdere generelt, som er ansat i fleksjob, er steget fra 1.834 i 2017 til 2.034 i februar i år. En stigning på 11 pct.  Der er ca. 135.000 ansatte i Danske Regioner.  

Opgaver overføres til andre

”Vi har også lavet research for at finde ud af, hvordan vi kan aflaste vores personale, så vi kan sikre et bedre arbejdsmiljø. Det handler bl.a. om brug af tekniske løsninger og hvilke opgaver, der ikke er en del af kerneopgaven for en sygeplejerske, og som kan overføres til andre personalegrupper,” siger Heino Knudsen og uddyber:

”Det er så de lokale ledere, der skal stå for den praktiske udførsel og sikre en sund tilgang til arbejdsmiljøet.” 

Maria Klarke Pedersen

TEMA: SKUBBET UD AF FOR HØJE KRAV

Er der plads til sygeplejersker, der ikke kan arbejde i topfart? Sygeplejersker, der ikke kan yde 100 pct. på jobbet, skubbes ud af et tiltagende effektiviseret sundhedsvæsen. Og det i en tid, hvor der er stor mangel på sygeplejersker. Nogle steder har fleksible ledere dog rum til at ansætte og fastholde sygeplejersker ramt af stress, anden sygdom og de udfordringer, livet kan give. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Leder: Selvstændighedsområde vil spare tid og besvær

Kommunale sygeplejersker peger på mange fordele for borgere og medarbejdere, hvis regeringens forslag om selvstændigt virksomhedsområde gennemføres. ”Vigtigt at realisere sygeplejerskernes potentiale,” mener formand Grete Christesen.
Foto: Søren Svendsen

Regeringen er kommet med forslag om, at sygeplejersker skal have et selvstændigt virksomhedsområde, som gør, at de kan udføre en del af de dagligdags opgaver uden først at tale med borgerens læge. Forslaget bliver godt modtaget af de kommunale sygeplejersker. 

Inge Jekes, udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune: 

”Det giver absolut ingen mening, at vi skal kontakte lægen først for så derefter at kunne foretage en måling og så ringe tilbage til lægen. Det er spild af alles tid, og ikke mindst forsinker det behandlingen.”

Inge Jekes er også formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne. Hun uddyber, hvad hun henviser til:

”Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en kvalitetstandard for akut sygepleje, hvor blodsukker, hæmoglobin og crp (måling af infektionstal, red.) omtales som prøver, der skal måles. Lægerne oplever det som en stor hjælp, at vi kan oplyse de værdier, når vi kontakter lægen.”

Lone Kjær Jensen, Tårnby kommunes akutteam, er helt enig. Hun henviser til måling af infektionstal som et eksempel:

”Hvorfor gør du det ikke bare?”

”Infektionstal tager vi lægeordineret. Det kan jeg godt forstå, men det kunne være fedt, at vi selv kunne få lov til at vurdere, hvornår det skal tages. F.eks. hvis en plejehjemsassistent ringer på vegne af en plejehjemsbeboer i weekenden og spørger, om jeg kan kigge forbi, så må jeg faktisk ikke tage borgerens infektionstal. Jeg skal ringe til 1813 og tale med en læge. Når jeg har fået tilladelse, tager jeg infektionstallet, og så skal jeg ringe tilbage til 1813. Typisk får jeg en ny læge i røret. 1813-lægerne siger tit: ”Hvorfor ringer du til mig? Hvorfor gør du det ikke bare?”,” siger Lone Kjær Jensen.

Med udspillet til en sundhedsreform lægger regeringen op til en bedre anvendelse af sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejderes kompetencer. Det er godt nyt for sygeplejersker og patienterne, mener Grete Christensen:

”Der er mange opgaver, som sygeplejersker er uddannet til, og som de godt kan udføre uden at spørge en læge først. Jeg synes, det er vigtigt at realisere sygeplejerskernes potentiale fuldt ud, for dermed kan vi bidrage til at løse nogle af udfordringerne i sundhedsvæsenet, som jo opstår, bl.a. fordi vi mangler med­arbejdere.”

”Regeringen har lyttet til os”

Især i kommunerne er der et stort potentiale og behov for at anvende kommunale sygeplejerskers og akutsygeplejerskers kompetencer bedre. F.eks. viser en rapport udarbejdet af Deloitte for Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker bruger meget tid på at få tilladelse af en borgers praktiserende læge til f.eks. at behandle sår. Det medfører, at borgere og patienter skal vente, og det kan regeringens forslag ændre på.

”Jeg er glad for, at regeringen har lyttet til os og til de gode internationale erfaringer,” siger Grete Christensen.
 

Emneord: 
Politik

Lønkamp på Christiansborg

På Kvindernes Internationale Kampdag 2022 var kampen for ligeløn for en stund flyttet indenfor på Christiansborg. Her satte debattøren Emma Holten økonomer og Finansministeriet grundigt til vægs.
I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag 2022 indtog sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger Landstingssalen på Christiansborg i en fælles fejring f dagen – og for sammen at kæmpe for bedre løn til de mellemlange, videregående uddannelser.
Foto: Søren Svendsen

Vandrehallen foran Landstingssalen på Christiansborg summede af liv hen under aften. Til tonerne af guitar, fællessang og skarpe pointer om, at nu skal lønefterslæbet for især de mellemlange, videregående uddannelser løses, fejrede sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere Kvindernes Internationale Kampdag 2022.

Sidste sommer demonstrerede sygeplejersker ude på slotspladsen, men denne aften var kampen for ligeløn for en stund flyttet indenfor på Christiansborg  med Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne og BUPL som arrangører.

De tre forbund har en fælles interesse i at bekæmpe lønefterslæbet for faggrupper med mellemlange, videregående uddannelser. Det fællesskab blev styrket blandt de 140 fremmødte godt hjulpet på vej af de tre fagforbunds formænd, debattør og foredragsholder Emma Holten og entertaineren Karina Willumsen.

Enhedslistens Victoria Vélasquez bød velkommen som Christiansborgs officielle vært ved arrangementet.
Vi skal ændre fortællingen om ligeløn
Umiddelbart efter velkomsten trådte Emma Holten op på scenen, og i løbet af 25 minutter satte hun økonomer og Finansministeriet grundigt til vægs med en gennemgang af, hvordan omsorgsarbejde, som jo bl.a. sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere udfører hver dag, regnes for en udgift i det offentliges regnskab.

”I Finansministeriets optik er der ingen såkaldte dynamiske effekter af omsorgsarbejde, og derfor indgår det i statens husholdningsbudget som en udgift,” sagde Emma Holten.

Konsekvensen er, forklarede hun, at offentlige udgifter altid omtales som noget, der skal holdes nede. Det påvirker løndiskussionen – fordi højere løn ud fra den synsvinkel er ensbetydende 3med flere udgifter. 

Hun fortalte, at hun har spurgt hvorfor og fået besked fra Finansministeriet, at det er for vanskeligt at indregne værdien af omsorg i regnemodellerne.

”Omsorgsarbejdes store værdi for den enkelte og for samfundet regnes simpelthen ikke ind – ikke fordi det er umuligt, men fordi det er svært. Det skal vi gøre noget ved – for vi skal ændre de bagvedliggende antagelser for at bane vejen for, at omsorgsarbejde værdisættes positivt,” forklarede Emma Holten og tilføjede tørt, at en optælling har vist, at 35 ud af 38 økonomiske beregninger skød ved siden af.

Styrket bånd mellem faggrupper

Under aftenens næste indslag Medlemmerne og Monopolet stillede medlemmer spørgsmål til formændene for de tre fagforbund. DSR-formand Grete Christensen, BUPL-formand Elisa Rimpler og  formand for Socialrådgiverne Mads Bilstrup konkluderede, at der er basis for mere samarbejde om at løfte de mellemlange, videregående uddannelsers lønkamp.

Sanger og politisk satiriker Karina Willumsen sluttede aftenen af med humor og sans for nogle af de mere spøjse arbejdsforhold for pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Bl.a. fik hun hele salen til at synge med på omkvæd som:  ”Han er offentligt ansat”, og sendte deltagerne ud i natten til tonerne af musik og latter efter et vellykket fællesarrangement. 
 

Emneord: 
Løn
Politik

13 anbefalinger til en sundhedsaftale

Dansk Sygeplejeråd ønsker et sundhedsvæsen, som skaber bedre kvalitet, sammenhæng og lighed i sundhed. Nu præsenterer rådet 13 sygeplejefaglige anbefalinger til en ny sundhedsaftale.
  • Markant indsats ift. mangel på sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle
  • Styrk sygeplejen gennem fagligt forsvarlige normeringer, tid til opgaverne og faglig ledelse
  • Indfør forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker 
  • Indfør en Chief Nurse Officer i Sundhedsstyrelsens direktion
  • Skab mere sammenhæng gennem stærke sundhedsklynger med fælles økonomi og sygeplejersker i den tværgående ledelse
  • Mangel på specialiserede og avancerede sygeplejekompetencer – behov for systematik og planlægning
  • Styrket forebyggelse kræver flere sundhedsplejersker
  • Læring fra corona – behov for flere sygeplejersker med specialiseret viden om infektionshygiejne
  • Indfør nationale faglige standarder og kvalitetskrav i det kommunale sundhedsvæsen
  • Ældreområdet skal løftes som del af sundhedsaftalen
  • Styrk psykiatrien gennem løft af økonomi og kompetencer
  • Mere forskning i sygepleje – også i det kommunale sundhedsvæsen
  • Genopret sundhedsvæsenets økonomi – mindst 2 pct. vækst om året
Emneord: 
Politik

Eksperter advarer: Ledere er havnet i uholdbar situation

Eksperter og iagttagere af det danske sundhedsvæsen advarer nu om, at ledere – både på hospitaler og i landets kommuner –udsættes for øget personligt pres pga. den tilspidsede situation med mangel på kvalificeret personale samtidig med coronaudfordringer.

 

Det er op ad bakke og har været det for længe. Sundhedssystemet udfordres igen ekstra pga. corona. Nu advarer eksperter samtidig om, at de ledende sygeplejersker er havnet i et overset krydspres, som kan skabe yderligere uheldige konsekvenser, hvis problemet overskygges af det generelle pres på hele systemet.
    Sundhedsstyrelsen advarede i november om, at vinteren kan blive hård. Alle kliniske personalegrupper på sygehusene har været udsat for et ekstraordinært højt arbejdspres siden coronaepidemiens start, som har ført til en 'udtrætning', advarer sundhedsstyrelsen.
    Men dertil skal lægges en overset udfordring, som de ledende sygeplejersker oplever lige nu, lyder det fra Christian Bøtcher Jacobsen, der er professor med ansvar for ledelse på sundhedsområdet på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
    Christian Bøtcher Jacobsen peger på, at reaktionen fra personalet på især mange hospitaler med mindre fleksibel tilgang til hverdagen lige nu presser lederne helt personligt:
    „Nærmest alle ledere er påvirket af situationen. Lederne er havnet i et krydspres. Som leder har du muligvis forståelse for reaktionen fra dine medarbejdere. Men du kan ikke handle. Samtidig er der forventninger fra patienter og selve sundhedssystemet om, at tingene jo skal fungere. Og det er heller ikke muligt. Det særlige i dette krydspres lige nu er, at det har ramt nærmest alle ledere,“ siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Stress spreder stress

Han peger på, at alene coronasituationen resulterer i et konkret ekstra pres i dagligdagen, så det har været nødvendigt med omkring 15-20 pct. reduktion i forhold til normalaktiviteten.
    „Oveni kommer så, at det lige nu er væsentligt sværere at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Medarbejderne udviser ikke samme villighed til at arbejde ekstra. Da du som leder skal sikre den daglige drift, så ender det med at presse dig personligt,“ siger Christian Bøtcher Jacobsen og uddyber:        „Det paradoksale er, at en leder, der ender med at være stresset, helt automatisk og ubevidst kan sprede stresssituationen til sine medarbejdere. Det viser internationale undersøgelser. Så presset forstærkes altså lige nu.”
     Lederforeningen sendte allerede i september en opfordring til samtlige regioner og de øverste ledelser på landets hospitaler om at tage den aktuelle situation mere alvorligt. Også professor Christian Bøtcher Jacobsen er bekymret.
    „Man kan godt holde til sådan et pres i en kortere periode. Men man kan ikke holde til det permanent. Man ender med at miste overblik og får svært ved at vise retning osv. Og lige nu er der mange ledere, der helt åbent giver udtryk for, at de er dér. De føler, at læsset så at sige er ved at vælte.”

Justering i opgaver er nødvendig

Christian Bøtcher Jacobsen understreger samtidig, at det ikke er lederne selv, der kan eller skal løse situationen.
    „Det svære lige nu er også, at det faktisk er svært at se nogen løsninger. Så systemet skal tage situationen yderst alvorligt. Hospitalet, regionen eller sundhedsvæsenet må ikke bare lade som ingenting. De bliver nødt til at justere i de opgaver, som skal løses. Altså indskrænke i de opgaver, der er. Lige nu tror jeg desværre bare, at der er mange, som er overraskede over, hvor sårbart systemet er. Rekrutteringsproblemer er ganske enkelt blevet undervurderet,“ slår han fast.
    I Lederforeningen opfordrer man til, at regioner, hospitaler og de kommunale forvaltninger har mere fokus på lederne.
    „Det er efterhånden gået op for mange, at situationen faktisk er alvorlig. Men jeg kan desværre frygte, at arbejdsgiverne har mest fokus på at sikre, at de menige sygeplejersker måske får mulighed for lidt ekstra penge, hvis de siger ja til ekstra arbejde.
    Men samtidig er lederne altså på ekstra arbejde nærmest hver eneste dag pga. corona og konsekvenserne af manglen på personale – og også pga. det omtalte krydspres. Jeg vil derfor gerne se konkrete initiativer fra arbejdsgiverne i forhold til lederne,“ siger Lederforeningens formand, Irene Hesselberg.

Bør have ekstra ledelseshjælp

Erhvervspsykologisk rådgiver Michael Andersen påpeger, at mange ledende sygeplejersker lige nu har brug at kunne få ekstra støtte.
    „Normalt når vi ser på ledelse, skal man forholde sig til det 'ledelseslandskab', lederen befinder sig i. I det landskab skal man så finde de interessenter, som har indflydelse på ledelsesgerningen. Normalt betyder det, at det er medarbejderne, som skal ledes – og lederens kolleger og lederens ledelse. Men lige nu er mange ledende sygeplejersker i en så unormal situation, at ledelse bliver langt mere kompliceret. Der er fokus på sundhedsområdet fra alle sider. Dermed bliver lederens ledelse pludselig også helt anderledes vurderet. Det sker tilmed i en situation, hvor lederen jo faktisk har svært ved at udføre den ledelse, som man gerne personligt vil kendes for. Mange ledere ender f.eks. med at skulle pålægge medarbejdere at møde ekstra på arbejde mod deres vilje. Jeg synes, at den nuværende situation kræver, at arbejdsgiverne derfor stiller ledelsessupervision til rådighed for lederne,“ siger Michael Andersen og tilføjer:
    „Hvis du spørger mig, om jeg selv ville acceptere at arbejde under det pres, så er mit svar, at i en så presset situation er det vigtigt, at man søger opbakning derhjemme – og laver gode regler for, hvordan arbejdet må fylde hjemme. Altså sikrer, at man privat har opbakning fra hjemmefronten. For det gælder om at huske, at du primært skal passe på dig selv som menneske og sekundært være leder. Og hvis man oplever, at man alligevel måske er i fare for at gå ned. Tja, så synes jeg helt personligt, at det er bedre at sige op end at gå ned. Men det er naturligvis ikke rimeligt, hvis det overhovedet når så langt.”

 

 

3 spørgsmål om trivsel 

til arbejdsmiljøekspert Thomas Milsted

 

VIL DU ANBEFALE, AT LEDERNE NU OGSÅ SELV STILLER KRAV TIL ARBEJDSVILKÅRENE SOM LEDERE?

„Det er klart, at hvis arbejdsvilkårene bliver forringet, må lederne også stille tydelige krav til deres ledere. Hvis man skal være en god og opmærksom leder, skal arbejdsbetingelserne være optimale. Især for mellemledere.“

HVORDAN KAN LEDEREN LEDE MEST FORNUFTIGT I FORHOLD TIL SINE MEDARBEJDERE I DEN NUVÆRENDE SITUATION?

„Som leder, efter en opslidende konflikt uden ønsket resultat, er frustrationsniveauet forventeligt højt, og dialogen, hvor der lyttes og anerkendes, er central. Man må introducere nye krav og forventninger nænsomt og i små doser, hvis det overhovedet er muligt.“

HVORDAN KAN LEDEREN SELV 'TANKE ENERGI' I DEN PRESSEDE SITUATION?

„Egen omsorg er centralt her. Og det handler om at finde rum, hvor det er muligt at lade op.”

Thomas Milsted, ledelseskonsulent med fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

Emneord: 
Ledelse
Politik

En vinterpakke løser ikke lønefterslæb

”Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet," siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev 6. december enige om en corona-vinterpakke på 1 mia. kroner til regionerne, der skal ”styrke sygehusvæsenets robusthed over vinteren.” 

Dansk Sygeplejeråd mener det er en tiltrængt vinterpakke til sundhedsvæsenet. Den løser dog hverken de strukturelle problemer i sundhedsvæsnet eller sygeplejerskernes store lønefterslæb, siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen:

”Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet - men vi har endnu til gode at løse de grundlæggende problemer med mange års underfinansiering og alt for stor travlhed. Og det løser ikke det historiske lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper. Vinterpakken her gør ingen sommer. Der ligger stadig et meget stort arbejde foran os, for at skabe ordentlige forhold – både på sygehusene og ude i kommunerne.”

Dansk Sygeplejeråd vil nu gå ind i forhandlinger med regionerne om, hvordan man kan fastholde og tiltrække sygeplejersker.
 

Emneord: 
Løn
Politik