Leder: Sundhedsområdet skal tages alvorligt - også efter valget

"Der er slet ikke brug for situationer, hvor ”den ene hånd” afskediger sygeplejersker, mens ”den anden” efterspørger flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet."

spl13-2017_leder_greteSygeplejersker gør hver dag en mærkbar forskel for den enkelte borger og deres pårørende: Sygeplejersker forhindrer unødvendige indlæggelser for bl.a. ældre, kronikere og multisyge borgere. Sygeplejersker tager den svære samtale med indlagte patienter om det videre sygdomsforløb, og sygeplejersker har den forebyggende samtale om vigtigheden af sund livsstil.

Sygeplejersker skaber tryghed for patienterne i sundhedsvæsenet og er kittet, der sikrer gode patientforløb på tværs af indsatser, afdelinger og sektorer.

Men det kræver de rette rammer og økonomi at udnytte det fulde potentiale i sygeplejerskernes kompetencer. Det kræver, at der fra politisk side er en reel vilje til at give plads og rum til at lade fagligheden komme til udtryk. Og det kræver gode løn- og arbejdsvilkår at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og ledere.

Samtidig vil en udvidelse af sygeplejerskers ret til selvstændigt at udføre visse opgaver løfte kvaliteten i indsatserne og bidrage til en afbureaukratisering af arbejdsgangene.

Der er med andre ord ikke brug for flere besparelser, effektiviseringer og pludselige ufinansierede udgifter, hvor medarbejdere og patienter igen må holde for. Der er slet ikke brug for situationer, hvor ”den ene hånd” afskediger sygeplejersker, mens ”den anden” efterspørger flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet.

Derfor skal vi stemme sundhedspolitisk til valget. Og derfor skal de valgte folketingspolitikere efter valget sætte sundhed højt på den politiske dagsorden. Når patienterne spørger: Er der en sygeplejerske til stede? – så skal svaret være JA.

Emneord: 
Politik

Stem sundhedspolitisk

Hvilke sygeplejersker stiller op til Folketinget, og hvor stiller de op? Syv af dem har svaret på spørgsmålet ”Hvad ser du som den største udfordring på sundhedsområdet i dit område?

Anne Grete Kamille

Anne Grete Kamilles
Alternativet
Sjællands Storkreds

Arbejdsvilkår for medarbejdere. Der er for få om for meget arbejde, der er for megen kontrol og for lidt tillid med besparelser på 2 pct. på kommunernes sundhedsbudgetter samt på sundhedsuddannelsesområdet.
 

Line Gessø Hansen

Line Gessø Hansen
Alternativet
Fyns Storkreds

Den største udfordring i sundhedsvæsenet er, at der ikke er midler nok, og dem, der er, ikke altid prioriteres bedst muligt. Økonomistyring er det styrende, og det fjerner fokus fra patienten og borgeren. Derfor er sundhedsvæsenet presset. Sundhedsprofessionelle måles på ydelser og får ikke mulighed for at udøve deres fag ordentligt. Børn og voksne skal trives i vores samfund. Sundhed og trivsel er en forudsætning for et godt liv. Uanset om man er ung eller gammel, så er sundhed og trivsel en grundlæggende forudsætning. Derfor er forebyggelse og muligheden for at leve et godt liv med en kronisk sygdom essentielt.

Else Kayser

Else Kayser
Enhedslisten
Østjyllands Storkreds

Sundhedsvæsenets store udfordring er den demografiske udvikling med flere ældre, og hvor vi vil se en øgning af aldersbetingede sygdomme. En udvikling, der vil kræve flere faguddannede ansatte, samtidig med at sundhedsvæsenet er i konkurrence om fremtidens arbejdskraft. Det er nødvendigt med en øget uddannelsesdimensionering indenfor sundhedsfagene, ligesom det er nødvendigt med en politisk lønreform, der sikrer ligeløn som grundlag for rekruttering og fastholdelse. En anden stor udfordring er stigningen i antal borgere med psykiske lidelser, som i dag udgør den største enkeltstående samfundsmæssige sygdomsbyrde – 25 pct. – hvor psykisk sygdom ikke mindst rammer unge under 25 år.

 

Maria Durhuus

Maria Durhuus
Socialdemokratiet
Københavns Omegns Storkreds

Ulighed i sundhed er et af mine største fokusområder. Ligesom udviklingen i ældreplejen er svært bekymrende. Den nyligt præsenterede sundhedsreform er efter min mening en trussel for vores velfærdsmodel indenfor sundhedsområdet. Den kommer til at danne grobund for en øget privatisering og dermed ulighed. Her på vestegnen er den mentale sundhed under pres, det er vi nødt til at løse sammen. Mennesker er og bliver den bedste investering.
 

Flemming Møller Mortensen

Flemming Møller Mortensen
Socialdemokratiet
Nordjyllands Storkreds

Jeg føler et stort ansvar for at løse aktuelle udfordringer samt være på forkant. Der mangler tid til omsorg og nærvær. Danmark er for lille et land til store forskelle. Det er et stort problem, at den sociale ulighed i sundhed er så forudsigelig. Der skal satses benhårdt på forebyggelse og sundhedsfremme, så vi kan få reduceret sygdomsudvikling. Den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet er ikke tilstrækkelig og desværre præget af store geografiske forskelle, ligesom arbejdsmiljøet med alt for højt tempo og for få ansatte dræner arbejdsglæde og vanskeliggør rekruttering og fastholdelse. Psykiatrien mangler i særlig grad opmærksomhed.

Signe Munk

Signe Munk
Socialistisk Folkeparti – SF
Vestjyllands Storkreds

Det er i sundhedsvæsnet, vi møder folk, når de har allermest brug for hjælp. Desværre er der alt for travlt mange steder. Det høje tempo presser plejepersonalet. Manglen på sygeplejersker og SOSU’er er et stort problem. Vi mangler tid til omsorg og muligheder for at sikre det gode sammenhængende patientforløb.
Vi taler med stolthed om lige og fri adgang til sundhed i Danmark, men der er grund til bekymring. Uligheden viser sig hver dag. Ufaglærte dør i snit 10 år før akademikerne, ligesom mennesker med psykisk sygdom ofte lever meget kortere tid end resten af befolkningen. Det er ikke rimeligt.

Lise Müller

Lise Müller
Socialistisk Folkeparti – SF
Nordsjællands Storkreds

Den største udfordring er, at ressourcerne til sundhedsvæsnet ikke følger den demografiske udvikling i samfundet, hvor der både kommer flere ældre og børn. Der er tale om en skandaløs udpining af sundhedsvæsnet! Dernæst kommer manglen på tillid til de ansatte på sundhedsområdet; den skal vi i fællesskab få tilbage, så de mange ansatte på landets hospitaler kan få lov til at fokusere på at udføre deres job.

Sådan gjorde vi

De syv kandidater til folketingsvalget 5. juni 2019, der er præsenteret her, er alle uddannet sygeplejerske. På dsr.dk/fv19 har kandidaterne udfyldt et skema, hvor de fortæller om sig selv, beskriver den udfordring på sundhedsområdet, de ser som den største, og hvad de vil arbejde for. Læs deres fulde svar på dsr.dk/fv19

Læs også: Politikerne skal forpligte sig på sygeplejersker og sundhedspolitik

Emneord: 
Politik

Politikerne skal forpligte sig på sygeplejersker og sundhedspolitik

Det vigtigste er, at et nyt Folketing investerer i sundhed. Der skal flere penge til behandlinger, medicin og personale. Valgkampen handler om at sætte de rigtige emner på dagsordenen og få politikerne til at forholde sig til dem, siger Grete Christensen om forberedelserne i Dansk Sygeplejeråd.
"Normalt taler vi ikke løn i en valgkamp eller overfor politikerne på Christiansborg, men vi lider under, at vi blev indplaceret alt for lavt ved tjenestemandsreformen i 1969," påpeger Grete Christensen
Foto: Bax Lindhardt

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt 5. juni, og i år har der allerede været en lang række forslag til store ændringer af sundhedsvæsenet. Som partipolitisk uafhængig organisation kæmper Dansk Sygeplejeråd ikke for, at den ene eller anden side vinder valget, men for at sætte relevante temaer på dagsordenen og få politikerne til at forpligte sig på forbedringer for sygeplejerskerne og dermed sundhedsvæsenet.

Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd har besluttet, at de vigtigste emner er: Flere penge til sundhedsvæsenet, flere sygeplejersker og ligeløn.

”Det første tema handler om, at sundhedsvæsenet er blevet underfinansieret gennem flere år, og nu er der simpelthen brug for at hæve bevillingerne over hele linjen. Derudover har vi også brug for flere kolleger.

Der er alt for mange ubesatte stillinger, og det presser kollegerne i hele landet. Derfor skal vi øge uddannelserne, men vi skal også gøre en større indsats for at fastholde de erfarne sygeplejersker i faget,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og fortsætter:

”Derudover vil vi have politikerne i tale om ligeløn. Og med ligeløn mener jeg lige løn for lige arbejde. Vores grundløn som sygeplejersker er alt for lav, og det skal politikerne gøre noget ved. Normalt taler vi ikke løn i en valgkamp eller overfor politikerne på Christiansborg, men vi lider under, at vi blev indplaceret alt for lavt ved tjenestemandsreformen i 1969, fordi de fleste sygeplejersker var kvinder og derfor ikke ”skulle forsørge en familie”. Det er en historisk urimelighed, som vi bliver nødt til at have en politisk plan for at rette op på.”

Dansk Sygeplejeråds forskellige ønsker til valgkampen er hen over det seneste halve år blevet præsenteret for de politiske partier i udspil som ”Flere sygeplejersker NU!” og i en række anbefalinger om bl.a. bedre normeringer, øget optag på uddannelserne og et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker.

”Det har været godt at se, at de fleste af vores ønsker er blevet godt modtaget af næsten alle de politiske partier. Sundhed fylder rigtig meget i valgkampen, og politikerne har travlt med at tale om forbedringer. Men vi mangler fortsat de afgørende løfter om markant øget økonomi i sundhedsvæsnet. Det er der, jeg ser den store politiske front i valgkampen,” siger Grete Christensen.

Læs mere om temaerne, de politiske udspil og analyser på www.dsr.dk/fv19

Læs også: "Stem på en sygeplejerske"

Emneord: 
Politik

Bred politisk opbakning

Der er bred opbakning fra politiske partier, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere til det nye udspil fra Dansk Sygeplejeråd om at skaffe flere sygeplejersker nu.

”Det er stærkt, at sygeplejerskerne anviser konkrete, brugbare løsninger på manglen på hænder i sundhedsvæsenet, der kan igangsættes umiddelbart (…) Vi vil derfor opfordre til, at et nyt flertal umiddelbart efter valget opstarter forhandlinger om fastholdelse og rekruttering af sundhedspersonale med udgangspunkt i udspillet fra DSR og SLS (…).”
Peder Hvelplund, sundhedsordfører, Enhedslisten, i en pressemeddelelse.

”Det er et gennemarbejdet forslag, som jeg er enig i (…) Der skal ikke spares på uddannelserne (…) Socialdemokratiet vil også gerne være med til at trække flere sygeplejersker tilbage til faget ved at fokusere på løn, arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og kompetenceudvikling.”
Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, Socialdemokratiet, til Ritzaus Bureau.

”DSR’s oplæg vidner om en seriøsitet og anerkendelse af kompleksiteten af at sikre flere sygeplejersker her og nu. Det er et seriøst udspil.”
Ellen Trane Nørby, sundhedsminister fra Venstre, i Altinget

”Yes! Megagodt og gennemtænkt udspil fra de sygeplejestuderende og Dansk Sygeplejeråd.”
Signe Munk, næstformand i SF.

”Sygeplejersker spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Vi deler derfor ambitionerne i nyt udspil fra Dansk Sygeplejeråd og sygeplejestuderende.”
Danske Regioner på Twitter.

”Stærkt udspil fra Dansk Sygeplejeråd og sygeplejestuderende om flere sygeplejersker. Praktikken og sammenhængen mellem teori og praktik i uddannelsen skal styrkes, afskaffelse af omprioriteringsbidrag + fokus på overgang fra uddannelse til arbejdsliv er centralt i indsatsen mod mangel på sygeplejersker.”
Danske Professionshøjskoler på Twitter.

”Jeg synes, det er godt, at Dansk Sygeplejeråd og SLS selv er kommet med konkrete forslag til, hvordan vi får flere ind i sygeplejefaget her og nu. For det er dem, der har fingeren på pulsen. Så det er noget, jeg mener, vi skal tage til os.”
Liselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti, til Ritzaus Bureau

Læs også:  Nyt udspil kræver flere sygeplejersker NU

Emneord: 
Politik

Nyt udspil kræver flere sygeplejersker NU

Et politisk flertal har indgået en aftale om at uddanne flere sygeplejersker. Vigtigt, men der er også brug for flere sygeplejersker på den kortere bane, mener Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, der har lavet 19 anbefalinger til, hvordan det skal ske.

I dag mangler der 4.000 sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen, og fortsætter udviklingen, vil der ifølge en analyse fra Dansk Sygeplejeråd mangle over 6.000 i 2025.

Selv om et politisk flertal på Christiansborg for nylig indgik en aftale om at uddanne 1.100 ekstra sygeplejersker i perioden 2023-2026, så er det ikke nok, mener DSR og SLS.

”Det er det første vigtige skridt mod at løse det massive problem med mangel på sygeplejersker. Men flere studiepladser er ikke nok. Lige nu står vi i et vadested, hvor behovet bliver ved at vokse, indtil de første ekstra sygeplejersker er uddannet om fire år. Det går ud over patienterne og personalet. Derfor er det afgørende med yderligere tiltag til at skaffe endnu flere sygeplejersker på kortere sigt.”

Det skriver formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Kamilla Futtrup, i oplægget til et nyt fælles udspil, der indeholder 19 konkrete anbefalinger til, hvordan det kommer til at ske.

De 19 anbefalinger
  1. Flere praktikpladser på sygehuse og i kommuner
  2. Indfør praktiksteder i flere dele af sundhedsvæsenet
  3. Målrettet fast-holdelsesstrategi på professionshøjskoler
  4. Ekstra midler til fastholdelse på professionshøjskoler
  5. Styrket samarbejde mellem professionshøjskoler
  6. Nationale standarder for undervisning i medicinhåndtering
  7. Stop omprioriteringsbidrag på professionshøjskoler
  8. Uddannelsestaksten skal følge de studerende
  9. Indfør refusionstaxameter på sygeplejerskeuddannelsen
  10. Ny model for kvalitetssikring skal sætte faglige standarder for praktikken
  11. Midler til koordi-nation af teori og praktik
  12. Større brug af færdighedslaboratorier
  13. Ret til fuldtidsjob til alle nyuddannede sygeplejersker
  14. Mentorordning for alle nyuddannede sygeplejersker
  15. Introduktion for alle nyuddannede sygeplejersker
  16. Målrettede kompetenceprofiler for nyuddannede det første år
  17. 50 mio. kr. til forsøg med tilbagerekruttering og fastholdelse
  18. Gratis opdateringskurser som e-læring og mulighed for genoplæring
  19. Gennemfør en danskundersøgelse af sygeplejersker uden for faget

Læs hele udspillet

 

Læs også: Bred politisk opbakning

 

 

Emneord: 
Politik

Leder: Stem sundhedspolitisk

Flere sygeplejersker i Folketinget giver bedre sundhedspolitiske beslutninger. Og det har sundhedsvæsenet brug for.

Grete ChristensenFolketingsvalget den 5. juni, bliver et valg, som har stor betydning for hele vores sundhedsvæsen: For studerende, for alle sygeplejersker uanset ansættelsessted og position og for kvaliteten af de indsatser, borgerne får.

Og der er meget på spil, når vi skal til stemmeurnerne.

For det første skal der investeres i arbejdspladserne og i medarbejderne. De urimelige rammer og arbejdsforhold skal afløses af fagligt forsvarlige normeringer og faglig udvikling. Den kommende regering skal investere i sundhed og sundhedsvæsenet!

For det andet skal politikerne realisere de 19 forslag til at få flere sygeplejersker i arbejde, som Dansk Sygeplejeråd og SLS har lanceret. Det er godt, at et politisk flertal vil uddanne flere sygeplejersker. Men aftalen dækker hverken behovet på sigt eller her og nu. Derimod vil DSR’s forslag til mindre frafald på uddannelsen og bedre start på arbejdslivet skaffe flere kollegaer allerede til næste år. Det vil lette arbejdspresset for alle sygeplejersker.

For det tredje skal sygeplejerskerne føle større glæde ved at gå på arbejde. Et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker kan give større faglig frihed. Samtidig må samfundet indse, at bedre løn til sygeplejersker er til gavn for alle, fordi det sammen med et godt arbejdsmiljø bidrager til at fastholde erfarne og dygtige medarbejdere.

Jeg vil derfor opfordre dig til aktivt at deltage i valget. Inde i bladet kan du blandt andet læse om de sygeplejersker, som stiller op som folketingskandidater. Flere sygeplejersker i Folketinget giver bedre sundhedspolitiske beslutninger. Og det har sundhedsvæsenet brug for.

Presset på sundhedsvæsenet kan kun imødegås, hvis vi sygeplejersker blander os. I den politiske debat. Og ved at stemme sundhedspolitisk!

Emneord: 
Politik

S: Flere kolleger frem for lønkroner

Et folketingsvalg nærmer sig. Mette Frederiksen (S) kan blive ny statsminister. Står det til hende, skal flere kolleger give sygeplejersker bedre arbejdsvilkår, bedre normeringer og forebygge, at de finder nye græsgange. Men kan 1.000 sygeplejersker gøre en kæmpe forskel? Spørger en sygeplejerske i dette interview med den socialdemokratiske formand.
Ved at ansætte flere sygeplejersker håber Mette Frederiksen, at der vil være mere tid til omsorgen for patienterne. ”Omsorgen. Øjenkontakten. Armen omkring skulderen. Blikket for den pårørende. Det ryger, når man har for travlt,” siger hun.
Foto: Bax Lindhardt

Lastet med knap 100 spørgsmål fra sygeplejersker, stillet via mail og Facebook, besøgte Sygeplejersken formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, på hendes kontor på Christiansborg efter invitation fra hende selv. Overvåget af Jens Otto Krag i kæmpeformat og Hans Hedtoft og Poul Nyrup Rasmussen i mindre plakatudgaver var målet at finde ud af, hvordan sygeplejerskerne vil kunne mærke det, hvis hun bliver statsminister efter det forestående valg. Første spørgsmål kom fra sygeplejerske Sigrid Hald Thygesen:

Hvad vil I konkret gøre for at forbedre vilkårene i vores sundhedssektor?

”Ansætte nogle flere kolleger. Det er det korte svar,” svarer formanden hurtigt og uddyber:

”Det er det, jeg er blevet rådgivet til af flest sygeplejersker – og sosu’er og jordemødre – når jeg er rundt på sygehusene. Det er suverænt det svar, jeg har fået flest gange. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det er det rigtige svar.”

Socialdemokratiet fremlagde sidste år deres sundhedsudspil. Her står der, at partiet vil ansætte 1.000 flere sygeplejersker.

Ifølge en fremskrivning foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Sygeplejeråd vil der mangle mindst 6.000 sygeplejersker i 2025. Allerede i dag fortæller de ledende sygeplejersker, at de har svært ved at rekruttere sygeplejersker. Sygeplejerske Trine Louise Steensen spørger:

Hvordan tror du, at 1.000 sygeplejersker mere vil gøre en kæmpe forskel?

”Ja, man kan altid ønske sig endnu mere. Jeg har ikke råd til alt, hvad vi gerne vil,” påpeger Mette Frederiksen og uddyber:

”Vi har også behov for at ansætte flere kolleger i hjemmeplejen, så vi får noget mere værdighed ind i vores ældrepleje. Der mangler også pædagoger i vores vuggestuer og børnehaver. Vi kan ikke gøre det hele på en gang, men vi kan begynde at ændre retning. Derfor siger vi som udgangspunkt, at vi starter ved 1.000. Får vi råd, så bygger vi gerne ovenpå. Men jeg kommer ikke til at gå til valg på mere end det, jeg mener, bukserne kan holde til.”

Mette Frederiksen understreger samtidig, at der vil være flere penge at gøre godt med ude på de enkelte afdelinger, og at der vil være råd til at ansætte flere sygeplejersker.

Sygeplejerske Lene Dehn Larsen spørger:

Vil normeringen blive sat op, så den følger det øgede antal opgaver og patientantallet?

”Det, der ligger til grund for vores økonomiske politik, er, at når der sker en ændring, som der jo gør i demografien – der kommer flere ældre – så vil vi tilføre de penge, der gør, at man kan følge med i den demografi,” siger Mette Frederiksen.

Ifølge socialdemokraternes sundhedsudspil vil partiet tilføre sundhedsområdet 53 mia. kr. frem mod 2025. Ifølge Finansministeriet vil den siddende regering tilføre 45,5 mia. kr. Det er dog ikke kun til sundhedsområdet, men skal også dække de øvrige velfærdsområder såsom uddannelse, socialområdet og kultur.
 

Mister kolleger

Mange sygeplejersker er bekymrede for, at deres kolleger smutter. Siger op. Forlader faget eller jobbet. Det fremgår også af bunken af spørgsmål fra sygeplejerskerne til socialdemokraternes formand. Eksempelvis spørger sygeplejerske Trine Askjær Kristensen:

Hvad vil du gøre for at fastholde sygeplejersker – nye som gamle – på sygehusene?

”Ca. hver 10. sygeplejerske har forladt deres fag nu. Det, jeg hører fra de sygeplejersker, der forlader faget, er, at nu vil de ikke længere stå til ansvar for ikke at kunne levere over for patienten. Og igen – jeg siger ikke, at det hele bliver forandret fra den ene dag til den anden – men mit håb er, at der kommer en regering, der vil ansætte flere kolleger, i stedet for hvert år at fyre kolleger,” siger Mette Frederiksen.

Hun er ikke overrasket over, at der er nogle, der forlader faget, hvis arbejdsforholdene ikke er i orden. Men det vil hun altså lave om på ved at ansætte flere sygeplejersker og sikre bedre normeringer.

”Det er mit håb og min tro, at der så er nogle, der siger, o.k., så bliver jeg.”

Mette Frederiksen
"I første omgang må det handle om at få stoppet besparelserne, og så må vi jo se i økonomien, hvad der er at bygge op derfra igen."
Foto: Bax Lindhardt
Ingen lønstigning

Sygeplejersker er ikke alene trætte af deres arbejdsvilkår. De er også trætte af, at de ikke får mere i løn. Sygeplejerske Pernille Carstens Mollerup har fået 61 likes for dette spørgsmål:

Hvorfor skal vi sygeplejersker ikke belønnes noget mere for det kæmpe arbejde, vi laver på alle døgnets 24 timer 365 dage om året?

”Jeg kan sagtens forstå det synspunkt. Jeg kan bare ikke love, at jeg kommer til at putte flere penge i lønningsposen. For jeg har vurderet, at det vigtigste er at ansætte flere kolleger. Og jeg har ikke råd til begge dele.

Er det ikke et spørgsmål om prioritering?

”Jo, men hvad vil du så prioritere ned? Hvis jeg bliver statsminister, har jeg også vigtige opgaver i forhold til børnene. I forhold til de ældre. I forhold til uddannelse. Vi kan ikke gøre det hele på en gang. Så når vi kigger på sygeplejerskerne, så er vores melding, at vi gerne vil ansætte flere kolleger, og vi vil stoppe besparelserne på sygeplejeskolen. Det er det, vi mener, vi har økonomi til her og nu.

Kolleger frem for ligeløn

Mette Frederiksen har tidligere været optaget af ligeløn. I en artikel i Sygeplejersken fra 2012 siger hun med titel som beskæftigelsesminister, at ”ligelønsproblemet skal løses”. Sygeplejerske Annette Schjermer Voss Møller spørger:

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Mette Frederiksen vil gøre for lige løn for de kvindedominerede fag, så vi får det samme som de mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau?

”Så er vi tilbage til spørgsmålet fra før. Har vi økonomi til generelt at hæve lønningerne? Jeg kan ikke se, med de andre opgaver, vi også har foran os, som er mindst lige så vigtige, at jeg kommer til at gå til valg på det.”

Kan du se nogen løsning på det?

”Den løsning, der ville være, er jo, at man i stedet for at ansætte kolleger f.eks. bruger penge på at hæve lønnen. Det er ikke vores prioritering.”

Kan du forestille dig under dig som statsminister, at man fik en ny indplacering?

”Det kan jeg ikke love noget om, nej.”

Stopper sparekrav på uddannelse

Mette Frederiksen har tidligere i interviewet fremhævet, at hun vil stoppe besparelserne på uddannelsesområdet. Det vender vi nu tilbage til med et spørgsmål fra sygeplejestuderende Sebastian Kongskov Larsen.

I år er der siden 2016 blevet sparet 62 mio. kr. på sygeplejerskeuddannelsen. Har Mette Frederiksen tænkt sig at tilbageføre de midler?

”Vi har tænkt os at stoppe toprocents-besparelserne. Det går vi til valg på. Og det tror jeg også, at et nyt flertal vil sikre. Men jeg kan ikke love, at vi ruller alle besparelserne tilbage,” siger Mette Frederiksen.

Så du tænker at stoppe besparelserne, men du tænker ikke, at der skal tilføres nye penge?

”Det sagde jeg ikke. Jeg siger, at jeg ikke kan love, at vi tilbageruller alle besparelserne, for regeringen har jo brugt pengene. I første omgang må det handle om at få stoppet besparelserne, og så må vi jo se i økonomien, hvad der er at bygge op derfra igen,” siger Mette Frederiksen.

Fine ord?

I det seneste nummer af Sygeplejersken var der et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det affødte en del kritiske kommentarer fra sygeplejerskerne på Facebook. Ikke kun om Lars Løkke og Venstre, men også om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Kritik, der bunder i, at de føler sig svigtet, og at de ikke bliver hørt.

Hvordan har du det ift. de her kritiske sygeplejersker, der nærmest siger: Hvorfor skal vi overhovedet høre på jer politikere?

”De kan jo bare lade være. Det bestemmer de jo heldigvis selv,” svarer hun.

Men forstår du dem?

”Øh. Ja og nej. Jeg vil sige, at jeg synes tit, det er for let bare at skære alle politikere over en kam og sige, at det nytter alligevel ikke noget. For selvfølgelig er der forskel på, hvad for en politik der bliver ført. Men jeg kan godt forstå frustrationen over, at man pisker afsted derude og gør alt, hvad man overhovedet kan, og oplever, at vilkårene bare bliver dårligere og dårligere. Selvfølgelig giver det noget frustration,” siger Mette Frederiksen og fortsætter:

”Derfor lover jeg heller ikke guld og grønne skove. Og heller ikke, at vi kan gøre alt det, som sygeplejerskerne gerne vil have, for så er der ikke råd til andre ting i vores samfund. Sygeplejerskerne har også børn, der skal have en ordentlig skole, og nogle gamle forældre, der skal have en ordentlig plejesektor. Men vi kan starte. Og jeg mener, vi har råd til et bedre sundhedsvæsen end det, vi har i dag.”

Om det kan bringe hende i samme liga som Jens Otto Krag, Hans Hedtoft og Poul Nyrup Rasmussen – og Helle Thorning Schmidt, som dog ikke er portrætteret på Mette Frederiksens væg – bliver afgjort ved et valg, der senest kan finde sted 17. juni i år. 

Emneord: 
Politik
Sundhedspersonale

Læserbrev: Udvidede beføjelser: Lad ikke patienterne vente

Sygeplejerskernes manglende rettigheder i behandling og pleje er i dag en afgørende hindring for at undgå unødige genindlæggelser.

I regeringens sundhedsudspil lægges der op til at give sygeplejersken en nøglerolle og udvidede beføjelser til selv at kunne tage visse prøver, podning og f.eks. ordinere håndkøbsmedicin. Og ifølge sidste nummer af Sygeplejersken er der allerede i dag bred opbakning fra partierne på Christiansborg til at nedbryde faggrænserne til gavn for nogle af vores svageste medborgere.

For de ældre medicinske patienter, der udskrives fra hospitalet til de midlertidige kommunale døgnpladser, er sygeplejerskernes manglende rettigheder i behandling og pleje i dag en afgørende hindring for at undgå unødige genindlæggelser.

Lad mig give et tænkt eksempel:

Axel er 81 år gammel. Han har diabetes, KOL og problemer med hjertet. Axel har netop været akut indlagt på hospitalet og udskrives nu til en midlertidig kommunal døgnplads, da han er færdigbehandlet, men han er på alle måder for dårlig og sårbar til at blive udskrevet til eget hjem.

Når Axel overflyttes til kommunal pleje, så overgår behandlingsansvaret fra hospitalet til egen læge, men lægen har ikke altid det akutte setup, der skal til for at kunne tilse en ustabil patient, når der er behov.

Når Axels egen læge ikke har mulighed for at tilse ham, så har kommunen ofte ikke andre valg end at lade Axel genindlægge, hvis hans tilstand ændres. For sygeplejersken på døgnpladsen har ikke rettighederne til selv at ordinere medicin til Axel eller til at tage de nødvendige prøver.

Sygeplejersker i både kommuner og på hospitalet har indsigten i patientens forhold, og de har allerede kompetencerne til at kunne varetage flere opgaver, der i dag ligger hos lægen. Nu skal de bare have lov, og det behøver vi ikke vente på til efter et folketingsvalg. Når den politiske opbakning åbenbart allerede er der, er der ingen grund til at lade patienterne vente.

Bente Ourø Rørth er hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital

 

Emneord: 
Politik

"Vi skal ruske i hele træet"

At ansætte flere sygeplejersker løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet alene. Der er brug for, at vi rusker i hele træet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Sygeplejerskerne skal dog ikke regne med, at der falder lønkroner ned ved samme lejlighed. Det sagde statsministeren, da Sygeplejersken interviewede ham med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne spørgsmål.
Foto: Bax Lindhardt

Med et folketingsvalg lige rundt om hjørnet og en sundhedsreform, der skal forhandles på plads, har Sygeplejersken ligesom flere andre medier fået en invitation til interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Forud for interviewet spurgte Sygeplejersken sygeplejerskerne på Facebook, hvad de ville spørge landets statsminister om. I løbet af få dage kom der mere end 200 kommentarer og mails. Budskabet var klart. Selv om der var spørgsmål om alt fra psykiatri og strukturreform til finansiering og studerende, så er det altoverskyggende tema for sygeplejerskerne et presset arbejdsmiljø.

Det spørgsmål, der fik flest likes, kom fra en anæstesisygeplejerske fra Midtjylland. Hun skriver:

”Jeg vil gerne høre Lars Løkkes forklaring på, hvorfor regeringen synes, det er i orden, at normeringen er så lav, at vi under den varslede strejke ikke kunne stille med et nødberedskab, da det er det fremmøde, som er til hverdag?”

Lars Løkke Rasmussen nikker:

”Jeg anerkender fuldt ud, at vi har en knaphed på menneskelige ressourcer i vores sundhedsvæsen. Lidt populært sagt er det jo ikke til at opdrive en ledig sygeplejerske, og derfor har jeg desværre heller ikke en metode, hvor jeg lige kan knipse med fingrene, og så er det problem løst,” siger han, mens han knipser.

”Derfor må vi gøre mange ting på en og samme tid. For det første må vi rekruttere flere ind i faget,” siger han med henvisning til regeringens forslag om, at der skal uddannes 2.000 flere sygeplejersker de næste fire år.

En anden del af svaret er, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til regeringens sundheds- og strukturreform, at få en bedre arbejdsdeling i vores sundhedsvæsen helt generelt. Han håber, at større faglig frihed, en bedre opgavefordeling og bedre patientforløb kan være med til at fjerne noget af arbejdspresset.

I forlængelse af det første spørgsmål skriver en sygeplejerske fra Herlev: ”Vis ham statistikken for arbejdsbyrden. At 64 (69 i 2016) sygeplejersker nu skal løfte det arbejde, vi før i tiden havde 100 mand til. Jeg er så frustreret, at jeg kunne ryste ham.” Hvad tænker du om det?

”Det bliver lidt det samme, som jeg lige har svaret. Jeg er helt opmærksom på, at der arbejdes meget. Der arbejdes hårdt. Og der løbes stærkt,” siger Lars Løkke Rasmussen.

”Og det er på trods af, at vi har løftet ressourcerne. Sundhedsvæsnet er ubetinget den del af den offentlige sektor, der har fået det største løft. Vi taler om 48,5 mia. kr. siden 2001. Det er en realvækst på 40 pct.”

Flere på fuldtid

Men det ændrer ikke på den virkelighed, at sundhedspersonalet mange steder er pressede?

”Nej, og det er jeg helt opmærksom på. Derfor vil det også i de kommende år være et område, der er brug for at løfte yderligere. Vi er nødt til at investere i at få nogle flere hænder. Og vi er nødt til at tage alvorligt, at for mange arbejder på deltid,” siger Lars Løkke Rasmussen.

En tredje sygeplejerske spørger, hvad du vil gøre for at forbedre arbejdsmiljøet på den korte bane?

”Ja, altså på den korte bane, der vil vi bl.a. sætte gang i en kampagne for at prøve at række ud til de sygeplejersker, der har forladt faget, for at se, om vi kan lokke nogen tilbage. Og så vil vi diskutere med parterne, om vi kan få sygeplejerskerne til at gå mere op i tid,” siger Lars Løkke Rasmussen, som har en oplevelse af, at mange sygeplejersker arbejder på deltid for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, og fordi det er for hårdt at være på fuldtid.

”Nogle steder bliver det en ond cirkel, hvor der er stillinger, der ikke kan besættes, så opererer man med ekstra vagter og overtid, og så kører karussellen rundt, for så bliver det endnu mere uforudsigeligt, stresset og byrdefuldt at gå på arbejde,” siger han.

”Og på en eller anden måde skal vi jo have brudt den negative spiral. Og det er ikke gjort med bare at ansætte 1.000 flere sygeplejersker. Derfor må det være noget med at give folk større medejerskab til den måde, arbejdet er tilrettelagt på, og det er derfor, vi gerne vil lave nogle storskalaforsøg for at se, om man kan lave en bedre arbejdstilrettelæggelse,” siger Lars Løkke.

Større virksomhedsområde

Bekymrer det dig, når du hører, at den ene ledende klinikchef eller overlæge efter den anden siger op? Og at begrundelsen er, at de ikke længere kan stå inde for patientsikkerheden. Vi ser samme tendens blandt sygeplejersker.

”Ja, selvfølgelig bekymrer det mig, og for mig bliver det bare en ansporing til at gøre det, vi nu har lagt på bordet,” siger han og indskyder, at der også er grund til at glæde sig over det sundhedsvæsen, vi har i dag.

”Hovedbilledet af vores sundhedsvæsen er jo, at vi historisk set – målt på de hårde parametre – står meget bedre på patientoverlevelse, ventetider og patienttilfredshed. Der er mange stræk, hvor det går godt. Men jeg har fuldstændig blik for de her faresignaler, og det er også derfor, jeg ikke vil sidde dem overhørig,” siger han og fortsætter:

”Vi har en udvikling, hvor en stigende del af ressourcerne i vores sundhedsvæsen ikke bliver brugt på kerneopgaver. Administrationen æder for stor en del af det. Derfor er vi nødt til at forsøge at flytte vores sundhedsvæsen over i retning af, at det er faglighed, der styrer det. Og det er jo hele grundtænkningen i det, vi har foreslået. Flyt noget magt fra politikere til hvide kitler. Det tror jeg, at vi får et bedre sundhedsvæsen af, og det er også det, der ligger i at sige, at sygeplejerskerne skal have et større virksomhedsområde, og at personalet i højere grad skal drive arbejdstilrettelæggelsen.”

Har politikerne for længe overhørt signaler fra læger og sygeplejersker om, at der ikke er ressourcer nok i sundhedsvæsenet, og at dem, der betaler prisen, er patienterne og sundhedspersonalet?

”Det ved jeg ikke. Vi har i hvert fald set det nu. Og jeg synes, at det er på høje tid, at vi rusker i hele træet og byder ind med den her svære løsning, som er at gøre mange ting på en gang. Det tror jeg er nødvendigt, for jeg kan ikke få øje på, at der er én ting i sig selv, der løser problemet.

Lars Løkke Rasmussen
Foto: Bax Lindhardt
Stem på mig

En sygeplejerske fra Odense Universitetshospital spørger: Hvem skal jeg stemme på til valget, så der kommer bedre normeringer på sygehusene?

”Det er jo næsten for let et spørgsmål. Jeg er jo selv på valg, så jeg vil sige mig selv,” siger Lars Løkke Rasmussen og griner, inden han uddyber.

”Når jeg synes, at hun skal stemme på mig, så er det, fordi det ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange penge man vil lægge på bordet, hvis ikke man også har modet til at snakke om, hvordan vi bringer dem bedst muligt i spil. Jeg er med på, at folk kan føle sig presset i det sundhedsvæsen, vi har nu. Jeg beder bare folk om at tænke over, at hvis vi ikke havde nyindrettet det og havde ladet det stå, som det stod for 15 år siden, så ville det pres have været meget, meget voldsommere,” siger han og fortsætter:

”Og med de udfordringer, vi står over for med 230.000 flere plus-75-årige bare frem til 2030 og med dobbelt så mange diabetikere og 30-40 pct. flere KOL-patienter, hvis ikke vi samtidig nyindretter os, flytter ansvar og giver noget mere magt tilbage til de hvide kitler, så kan man jo putte lige så mange penge i, de kommer ikke til at række. Derfor vil jeg mene, at man skal stemme på nogen, der hele tiden har haft modet til at prøve at udfordre systemerne.”

Det offentlige vs. det private

Der er en del sygeplejersker, der antager, at du ikke bruger det offentlige sundhedsvæsen, gør du det?

”Mig selv? Altså heldigvis har jeg – so far –­ været skruet nogenlunde sammen, så jeg ikke har haft brug for sundhedsvæsenet,” siger Lars Løkke Rasmussen og banker tre gange i bordet, så de musselmalede kaffekopper klirrer.

”Men hvis jeg fejler noget, går jeg til min læge. Hvor skulle jeg ellers gå hen? Jeg har ikke nogen sygeforsikring eller noget som helst. Jeg er medlem af Sygekassen Danmark, men det er, hvad jeg har. Jeg er kæmpe tilhænger af det offentlige sygehusvæsen, og jeg går ind for lighed i sundhedsvæsenet,” siger han.

Lønnen

Der er flere sygeplejersker, der har spurgt til lønnen. Der er en, der spørger, om du synes, at lønnen er passende i forhold til det ansvar, sygeplejersker har, og det arbejde, de udfører?

”Jamen lønnen er jo aftalt mellem parterne, og derfor er den pr. definition den rigtige, ikk’?” siger han og smiler skævt.

Tja, sygeplejerskerne oplever, at de møder en mur, når de forsøger at forbedre løn og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne?

”Jamen jeg tror bare – desværre – også selv om der er et valg lige om hjørnet og jeg kunne opnå en eller anden form for popularitet ved at svare anderledes på det spørgsmål – at så vil jeg forholde mig til, at løn forhandles på arbejdsmarkedet. Og det er det rigtige sted at gøre det.”

Men politikerne har jo mulighed for at ændre på hele indplaceringen af sygeplejerskerne på lønskalaen?

”Ja. Ja. Men det vil ikke være seriøst af mig at sidde og stille i udsigt. Det må være noget, der forhandles mellem parterne. Jeg har kæmpe respekt for sygeplejefaget og synes sådan set også, de står i en relativt gunstig situation – også når der skal forhandles. De er en knap ressource, som er enormt vigtig og efterspurgt af hele samfundet. Det er ikke det ringeste udgangspunkt, når man skal forhandle.”

Emneord: 
Politik

Leder. Sygeplejersker skal være med i ledelsen

Det er grundlæggende forkert, at der ikke tænkes sygeplejefaglig ledelse ind på alle hylder i det danske sundhedsvæsen.

Grete Christensen
Grete Christensen
Uanset om Folketinget beslutter regeringens sundhedsreform, flere nærhospitaler eller flere sundhedscentre, er der brug for nytænkning i at styrke samarbejdet mellem kommune, almen praksis og sygehus. Og når målet netop er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og skabe tryghed og kvalitet for borgerne i overgangen mellem sektorerne, har sygeplejersker nogle af de kompetencer, der er brug for. Det er derfor en stor fejl i regeringens udspil til sundhedsreform, at sygeplejerskerne ikke er tiltænkt en plads i ledelsen af sundhedsfællesskaberne.
Dette er ikke et fagpolitisk soloridt. De tre idémænd bag sundhedsfællesskaberne, professorerne Kjeld Møller Pedersen, Frede Olesen og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard, havde samme pointe. De foreslog, at ledende sygeplejersker får en afgørende rolle i det, de betegnede som klynger, og som regeringen kalder sundhedsfællesskaber.
Det er grundlæggende forkert, at der ikke tænkes sygeplejefaglig ledelse ind på alle hylder i det danske sundhedsvæsen. Hele opgøret med 2 pct.-produktivitetskravet vidner også om et endnu større fokus på værdibaseret styring og et helhedsorienteret blik for patienternes sundhed. Her har sygeplejersker langt større roller og ansvar, som mangler at slå igennem på alle ledelsesniveauer.
Vi skal alle være rollemodeller for andre, og derfor undrer det mig, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke er gået foran i demonstration af god faglig ledelse for såvel sygepleje, diagnostik som behandling og har ansat en ledende sygeplejerske sammen med lægerne i topledelsen af styrelsen. Det danske sundhedsvæsen har brug for sygeplejerskernes kompetencer – i statslige styrelser, på alle niveauer i kommuner og på sygehusene og i det hele taget alle steder i sundhedsvæsenet.

Emneord: 
Kommune
Politik