Leder: Stem sundhedspolitisk

Grete ChristensenFolketingsvalget den 5. juni, bliver et valg, som har stor betydning for hele vores sundhedsvæsen: For studerende, for alle sygeplejersker uanset ansættelsessted og position og for kvaliteten af de indsatser, borgerne får.

Og der er meget på spil, når vi skal til stemmeurnerne.

For det første skal der investeres i arbejdspladserne og i medarbejderne. De urimelige rammer og arbejdsforhold skal afløses af fagligt forsvarlige normeringer og faglig udvikling. Den kommende regering skal investere i sundhed og sundhedsvæsenet!

For det andet skal politikerne realisere de 19 forslag til at få flere sygeplejersker i arbejde, som Dansk Sygeplejeråd og SLS har lanceret. Det er godt, at et politisk flertal vil uddanne flere sygeplejersker. Men aftalen dækker hverken behovet på sigt eller her og nu. Derimod vil DSR’s forslag til mindre frafald på uddannelsen og bedre start på arbejdslivet skaffe flere kollegaer allerede til næste år. Det vil lette arbejdspresset for alle sygeplejersker.

For det tredje skal sygeplejerskerne føle større glæde ved at gå på arbejde. Et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker kan give større faglig frihed. Samtidig må samfundet indse, at bedre løn til sygeplejersker er til gavn for alle, fordi det sammen med et godt arbejdsmiljø bidrager til at fastholde erfarne og dygtige medarbejdere.

Jeg vil derfor opfordre dig til aktivt at deltage i valget. Inde i bladet kan du blandt andet læse om de sygeplejersker, som stiller op som folketingskandidater. Flere sygeplejersker i Folketinget giver bedre sundhedspolitiske beslutninger. Og det har sundhedsvæsenet brug for.

Presset på sundhedsvæsenet kan kun imødegås, hvis vi sygeplejersker blander os. I den politiske debat. Og ved at stemme sundhedspolitisk!

Flere sygeplejersker i Folketinget giver bedre sundhedspolitiske beslutninger. Og det har sundhedsvæsenet brug for.
3
2019
6
I HVERT NUMMER
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

S: Flere kolleger frem for lønkroner

Mette Frederiksen

Lastet med knap 100 spørgsmål fra sygeplejersker, stillet via mail og Facebook, besøgte Sygeplejersken formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, på hendes kontor på Christiansborg efter invitation fra hende selv. Overvåget af Jens Otto Krag i kæmpeformat og Hans Hedtoft og Poul Nyrup Rasmussen i mindre plakatudgaver var målet at finde ud af, hvordan sygeplejerskerne vil kunne mærke det, hvis hun bliver statsminister efter det forestående valg. Første spørgsmål kom fra sygeplejerske Sigrid Hald Thygesen:

Hvad vil I konkret gøre for at forbedre vilkårene i vores sundhedssektor?

”Ansætte nogle flere kolleger. Det er det korte svar,” svarer formanden hurtigt og uddyber:

”Det er det, jeg er blevet rådgivet til af flest sygeplejersker – og sosu’er og jordemødre – når jeg er rundt på sygehusene. Det er suverænt det svar, jeg har fået flest gange. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det er det rigtige svar.”

Socialdemokratiet fremlagde sidste år deres sundhedsudspil. Her står der, at partiet vil ansætte 1.000 flere sygeplejersker.

Ifølge en fremskrivning foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Sygeplejeråd vil der mangle mindst 6.000 sygeplejersker i 2025. Allerede i dag fortæller de ledende sygeplejersker, at de har svært ved at rekruttere sygeplejersker. Sygeplejerske Trine Louise Steensen spørger:

Hvordan tror du, at 1.000 sygeplejersker mere vil gøre en kæmpe forskel?

”Ja, man kan altid ønske sig endnu mere. Jeg har ikke råd til alt, hvad vi gerne vil,” påpeger Mette Frederiksen og uddyber:

”Vi har også behov for at ansætte flere kolleger i hjemmeplejen, så vi får noget mere værdighed ind i vores ældrepleje. Der mangler også pædagoger i vores vuggestuer og børnehaver. Vi kan ikke gøre det hele på en gang, men vi kan begynde at ændre retning. Derfor siger vi som udgangspunkt, at vi starter ved 1.000. Får vi råd, så bygger vi gerne ovenpå. Men jeg kommer ikke til at gå til valg på mere end det, jeg mener, bukserne kan holde til.”

Mette Frederiksen understreger samtidig, at der vil være flere penge at gøre godt med ude på de enkelte afdelinger, og at der vil være råd til at ansætte flere sygeplejersker.

Sygeplejerske Lene Dehn Larsen spørger:

Vil normeringen blive sat op, så den følger det øgede antal opgaver og patientantallet?

”Det, der ligger til grund for vores økonomiske politik, er, at når der sker en ændring, som der jo gør i demografien – der kommer flere ældre – så vil vi tilføre de penge, der gør, at man kan følge med i den demografi,” siger Mette Frederiksen.

Ifølge socialdemokraternes sundhedsudspil vil partiet tilføre sundhedsområdet 53 mia. kr. frem mod 2025. Ifølge Finansministeriet vil den siddende regering tilføre 45,5 mia. kr. Det er dog ikke kun til sundhedsområdet, men skal også dække de øvrige velfærdsområder såsom uddannelse, socialområdet og kultur.
 

Mister kolleger

Mange sygeplejersker er bekymrede for, at deres kolleger smutter. Siger op. Forlader faget eller jobbet. Det fremgår også af bunken af spørgsmål fra sygeplejerskerne til socialdemokraternes formand. Eksempelvis spørger sygeplejerske Trine Askjær Kristensen:

Hvad vil du gøre for at fastholde sygeplejersker – nye som gamle – på sygehusene?

”Ca. hver 10. sygeplejerske har forladt deres fag nu. Det, jeg hører fra de sygeplejersker, der forlader faget, er, at nu vil de ikke længere stå til ansvar for ikke at kunne levere over for patienten. Og igen – jeg siger ikke, at det hele bliver forandret fra den ene dag til den anden – men mit håb er, at der kommer en regering, der vil ansætte flere kolleger, i stedet for hvert år at fyre kolleger,” siger Mette Frederiksen.

Hun er ikke overrasket over, at der er nogle, der forlader faget, hvis arbejdsforholdene ikke er i orden. Men det vil hun altså lave om på ved at ansætte flere sygeplejersker og sikre bedre normeringer.

”Det er mit håb og min tro, at der så er nogle, der siger, o.k., så bliver jeg.”

Mette Frederiksen
"I første omgang må det handle om at få stoppet besparelserne, og så må vi jo se i økonomien, hvad der er at bygge op derfra igen."
Foto: Bax Lindhardt
Ingen lønstigning

Sygeplejersker er ikke alene trætte af deres arbejdsvilkår. De er også trætte af, at de ikke får mere i løn. Sygeplejerske Pernille Carstens Mollerup har fået 61 likes for dette spørgsmål:

Hvorfor skal vi sygeplejersker ikke belønnes noget mere for det kæmpe arbejde, vi laver på alle døgnets 24 timer 365 dage om året?

”Jeg kan sagtens forstå det synspunkt. Jeg kan bare ikke love, at jeg kommer til at putte flere penge i lønningsposen. For jeg har vurderet, at det vigtigste er at ansætte flere kolleger. Og jeg har ikke råd til begge dele.

Er det ikke et spørgsmål om prioritering?

”Jo, men hvad vil du så prioritere ned? Hvis jeg bliver statsminister, har jeg også vigtige opgaver i forhold til børnene. I forhold til de ældre. I forhold til uddannelse. Vi kan ikke gøre det hele på en gang. Så når vi kigger på sygeplejerskerne, så er vores melding, at vi gerne vil ansætte flere kolleger, og vi vil stoppe besparelserne på sygeplejeskolen. Det er det, vi mener, vi har økonomi til her og nu.

Kolleger frem for ligeløn

Mette Frederiksen har tidligere været optaget af ligeløn. I en artikel i Sygeplejersken fra 2012 siger hun med titel som beskæftigelsesminister, at ”ligelønsproblemet skal løses”. Sygeplejerske Annette Schjermer Voss Møller spørger:

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Mette Frederiksen vil gøre for lige løn for de kvindedominerede fag, så vi får det samme som de mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau?

”Så er vi tilbage til spørgsmålet fra før. Har vi økonomi til generelt at hæve lønningerne? Jeg kan ikke se, med de andre opgaver, vi også har foran os, som er mindst lige så vigtige, at jeg kommer til at gå til valg på det.”

Kan du se nogen løsning på det?

”Den løsning, der ville være, er jo, at man i stedet for at ansætte kolleger f.eks. bruger penge på at hæve lønnen. Det er ikke vores prioritering.”

Kan du forestille dig under dig som statsminister, at man fik en ny indplacering?

”Det kan jeg ikke love noget om, nej.”

Stopper sparekrav på uddannelse

Mette Frederiksen har tidligere i interviewet fremhævet, at hun vil stoppe besparelserne på uddannelsesområdet. Det vender vi nu tilbage til med et spørgsmål fra sygeplejestuderende Sebastian Kongskov Larsen.

I år er der siden 2016 blevet sparet 62 mio. kr. på sygeplejerskeuddannelsen. Har Mette Frederiksen tænkt sig at tilbageføre de midler?

”Vi har tænkt os at stoppe toprocents-besparelserne. Det går vi til valg på. Og det tror jeg også, at et nyt flertal vil sikre. Men jeg kan ikke love, at vi ruller alle besparelserne tilbage,” siger Mette Frederiksen.

Så du tænker at stoppe besparelserne, men du tænker ikke, at der skal tilføres nye penge?

”Det sagde jeg ikke. Jeg siger, at jeg ikke kan love, at vi tilbageruller alle besparelserne, for regeringen har jo brugt pengene. I første omgang må det handle om at få stoppet besparelserne, og så må vi jo se i økonomien, hvad der er at bygge op derfra igen,” siger Mette Frederiksen.

Fine ord?

I det seneste nummer af Sygeplejersken var der et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det affødte en del kritiske kommentarer fra sygeplejerskerne på Facebook. Ikke kun om Lars Løkke og Venstre, men også om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Kritik, der bunder i, at de føler sig svigtet, og at de ikke bliver hørt.

Hvordan har du det ift. de her kritiske sygeplejersker, der nærmest siger: Hvorfor skal vi overhovedet høre på jer politikere?

”De kan jo bare lade være. Det bestemmer de jo heldigvis selv,” svarer hun.

Men forstår du dem?

”Øh. Ja og nej. Jeg vil sige, at jeg synes tit, det er for let bare at skære alle politikere over en kam og sige, at det nytter alligevel ikke noget. For selvfølgelig er der forskel på, hvad for en politik der bliver ført. Men jeg kan godt forstå frustrationen over, at man pisker afsted derude og gør alt, hvad man overhovedet kan, og oplever, at vilkårene bare bliver dårligere og dårligere. Selvfølgelig giver det noget frustration,” siger Mette Frederiksen og fortsætter:

”Derfor lover jeg heller ikke guld og grønne skove. Og heller ikke, at vi kan gøre alt det, som sygeplejerskerne gerne vil have, for så er der ikke råd til andre ting i vores samfund. Sygeplejerskerne har også børn, der skal have en ordentlig skole, og nogle gamle forældre, der skal have en ordentlig plejesektor. Men vi kan starte. Og jeg mener, vi har råd til et bedre sundhedsvæsen end det, vi har i dag.”

Om det kan bringe hende i samme liga som Jens Otto Krag, Hans Hedtoft og Poul Nyrup Rasmussen – og Helle Thorning Schmidt, som dog ikke er portrætteret på Mette Frederiksens væg – bliver afgjort ved et valg, der senest kan finde sted 17. juni i år. 

Et folketingsvalg nærmer sig. Mette Frederiksen (S) kan blive ny statsminister. Står det til hende, skal flere kolleger give sygeplejersker bedre arbejdsvilkår, bedre normeringer og forebygge, at de finder nye græsgange. Men kan 1.000 sygeplejersker gøre en kæmpe forskel? Spørger en sygeplejerske i dette interview med den socialdemokratiske formand.
38-41
2019
4
Interview med Mette Frederiksen
Politik
Sundhedspersonale
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Web article 

Læserbrev: Udvidede beføjelser: Lad ikke patienterne vente

I regeringens sundhedsudspil lægges der op til at give sygeplejersken en nøglerolle og udvidede beføjelser til selv at kunne tage visse prøver, podning og f.eks. ordinere håndkøbsmedicin. Og ifølge sidste nummer af Sygeplejersken er der allerede i dag bred opbakning fra partierne på Christiansborg til at nedbryde faggrænserne til gavn for nogle af vores svageste medborgere.

For de ældre medicinske patienter, der udskrives fra hospitalet til de midlertidige kommunale døgnpladser, er sygeplejerskernes manglende rettigheder i behandling og pleje i dag en afgørende hindring for at undgå unødige genindlæggelser.

Lad mig give et tænkt eksempel:

Axel er 81 år gammel. Han har diabetes, KOL og problemer med hjertet. Axel har netop været akut indlagt på hospitalet og udskrives nu til en midlertidig kommunal døgnplads, da han er færdigbehandlet, men han er på alle måder for dårlig og sårbar til at blive udskrevet til eget hjem.

Når Axel overflyttes til kommunal pleje, så overgår behandlingsansvaret fra hospitalet til egen læge, men lægen har ikke altid det akutte setup, der skal til for at kunne tilse en ustabil patient, når der er behov.

Når Axels egen læge ikke har mulighed for at tilse ham, så har kommunen ofte ikke andre valg end at lade Axel genindlægge, hvis hans tilstand ændres. For sygeplejersken på døgnpladsen har ikke rettighederne til selv at ordinere medicin til Axel eller til at tage de nødvendige prøver.

Sygeplejersker i både kommuner og på hospitalet har indsigten i patientens forhold, og de har allerede kompetencerne til at kunne varetage flere opgaver, der i dag ligger hos lægen. Nu skal de bare have lov, og det behøver vi ikke vente på til efter et folketingsvalg. Når den politiske opbakning åbenbart allerede er der, er der ingen grund til at lade patienterne vente.

Bente Ourø Rørth er hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital

 

Sygeplejerskernes manglende rettigheder i behandling og pleje er i dag en afgørende hindring for at undgå unødige genindlæggelser.
17
2019
3
Debat
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Sundhedsvæsen
Web article 

"Vi skal ruske i hele træet"

Lars Løkke Rasmussen

Med et folketingsvalg lige rundt om hjørnet og en sundhedsreform, der skal forhandles på plads, har Sygeplejersken ligesom flere andre medier fået en invitation til interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Forud for interviewet spurgte Sygeplejersken sygeplejerskerne på Facebook, hvad de ville spørge landets statsminister om. I løbet af få dage kom der mere end 200 kommentarer og mails. Budskabet var klart. Selv om der var spørgsmål om alt fra psykiatri og strukturreform til finansiering og studerende, så er det altoverskyggende tema for sygeplejerskerne et presset arbejdsmiljø.

Det spørgsmål, der fik flest likes, kom fra en anæstesisygeplejerske fra Midtjylland. Hun skriver:

”Jeg vil gerne høre Lars Løkkes forklaring på, hvorfor regeringen synes, det er i orden, at normeringen er så lav, at vi under den varslede strejke ikke kunne stille med et nødberedskab, da det er det fremmøde, som er til hverdag?”

Lars Løkke Rasmussen nikker:

”Jeg anerkender fuldt ud, at vi har en knaphed på menneskelige ressourcer i vores sundhedsvæsen. Lidt populært sagt er det jo ikke til at opdrive en ledig sygeplejerske, og derfor har jeg desværre heller ikke en metode, hvor jeg lige kan knipse med fingrene, og så er det problem løst,” siger han, mens han knipser.

”Derfor må vi gøre mange ting på en og samme tid. For det første må vi rekruttere flere ind i faget,” siger han med henvisning til regeringens forslag om, at der skal uddannes 2.000 flere sygeplejersker de næste fire år.

En anden del af svaret er, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til regeringens sundheds- og strukturreform, at få en bedre arbejdsdeling i vores sundhedsvæsen helt generelt. Han håber, at større faglig frihed, en bedre opgavefordeling og bedre patientforløb kan være med til at fjerne noget af arbejdspresset.

I forlængelse af det første spørgsmål skriver en sygeplejerske fra Herlev: ”Vis ham statistikken for arbejdsbyrden. At 64 (69 i 2016) sygeplejersker nu skal løfte det arbejde, vi før i tiden havde 100 mand til. Jeg er så frustreret, at jeg kunne ryste ham.” Hvad tænker du om det?

”Det bliver lidt det samme, som jeg lige har svaret. Jeg er helt opmærksom på, at der arbejdes meget. Der arbejdes hårdt. Og der løbes stærkt,” siger Lars Løkke Rasmussen.

”Og det er på trods af, at vi har løftet ressourcerne. Sundhedsvæsnet er ubetinget den del af den offentlige sektor, der har fået det største løft. Vi taler om 48,5 mia. kr. siden 2001. Det er en realvækst på 40 pct.”

Flere på fuldtid

Men det ændrer ikke på den virkelighed, at sundhedspersonalet mange steder er pressede?

”Nej, og det er jeg helt opmærksom på. Derfor vil det også i de kommende år være et område, der er brug for at løfte yderligere. Vi er nødt til at investere i at få nogle flere hænder. Og vi er nødt til at tage alvorligt, at for mange arbejder på deltid,” siger Lars Løkke Rasmussen.

En tredje sygeplejerske spørger, hvad du vil gøre for at forbedre arbejdsmiljøet på den korte bane?

”Ja, altså på den korte bane, der vil vi bl.a. sætte gang i en kampagne for at prøve at række ud til de sygeplejersker, der har forladt faget, for at se, om vi kan lokke nogen tilbage. Og så vil vi diskutere med parterne, om vi kan få sygeplejerskerne til at gå mere op i tid,” siger Lars Løkke Rasmussen, som har en oplevelse af, at mange sygeplejersker arbejder på deltid for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, og fordi det er for hårdt at være på fuldtid.

”Nogle steder bliver det en ond cirkel, hvor der er stillinger, der ikke kan besættes, så opererer man med ekstra vagter og overtid, og så kører karussellen rundt, for så bliver det endnu mere uforudsigeligt, stresset og byrdefuldt at gå på arbejde,” siger han.

”Og på en eller anden måde skal vi jo have brudt den negative spiral. Og det er ikke gjort med bare at ansætte 1.000 flere sygeplejersker. Derfor må det være noget med at give folk større medejerskab til den måde, arbejdet er tilrettelagt på, og det er derfor, vi gerne vil lave nogle storskalaforsøg for at se, om man kan lave en bedre arbejdstilrettelæggelse,” siger Lars Løkke.

Større virksomhedsområde

Bekymrer det dig, når du hører, at den ene ledende klinikchef eller overlæge efter den anden siger op? Og at begrundelsen er, at de ikke længere kan stå inde for patientsikkerheden. Vi ser samme tendens blandt sygeplejersker.

”Ja, selvfølgelig bekymrer det mig, og for mig bliver det bare en ansporing til at gøre det, vi nu har lagt på bordet,” siger han og indskyder, at der også er grund til at glæde sig over det sundhedsvæsen, vi har i dag.

”Hovedbilledet af vores sundhedsvæsen er jo, at vi historisk set – målt på de hårde parametre – står meget bedre på patientoverlevelse, ventetider og patienttilfredshed. Der er mange stræk, hvor det går godt. Men jeg har fuldstændig blik for de her faresignaler, og det er også derfor, jeg ikke vil sidde dem overhørig,” siger han og fortsætter:

”Vi har en udvikling, hvor en stigende del af ressourcerne i vores sundhedsvæsen ikke bliver brugt på kerneopgaver. Administrationen æder for stor en del af det. Derfor er vi nødt til at forsøge at flytte vores sundhedsvæsen over i retning af, at det er faglighed, der styrer det. Og det er jo hele grundtænkningen i det, vi har foreslået. Flyt noget magt fra politikere til hvide kitler. Det tror jeg, at vi får et bedre sundhedsvæsen af, og det er også det, der ligger i at sige, at sygeplejerskerne skal have et større virksomhedsområde, og at personalet i højere grad skal drive arbejdstilrettelæggelsen.”

Har politikerne for længe overhørt signaler fra læger og sygeplejersker om, at der ikke er ressourcer nok i sundhedsvæsenet, og at dem, der betaler prisen, er patienterne og sundhedspersonalet?

”Det ved jeg ikke. Vi har i hvert fald set det nu. Og jeg synes, at det er på høje tid, at vi rusker i hele træet og byder ind med den her svære løsning, som er at gøre mange ting på en gang. Det tror jeg er nødvendigt, for jeg kan ikke få øje på, at der er én ting i sig selv, der løser problemet.

Lars Løkke Rasmussen
Foto: Bax Lindhardt
Stem på mig

En sygeplejerske fra Odense Universitetshospital spørger: Hvem skal jeg stemme på til valget, så der kommer bedre normeringer på sygehusene?

”Det er jo næsten for let et spørgsmål. Jeg er jo selv på valg, så jeg vil sige mig selv,” siger Lars Løkke Rasmussen og griner, inden han uddyber.

”Når jeg synes, at hun skal stemme på mig, så er det, fordi det ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange penge man vil lægge på bordet, hvis ikke man også har modet til at snakke om, hvordan vi bringer dem bedst muligt i spil. Jeg er med på, at folk kan føle sig presset i det sundhedsvæsen, vi har nu. Jeg beder bare folk om at tænke over, at hvis vi ikke havde nyindrettet det og havde ladet det stå, som det stod for 15 år siden, så ville det pres have været meget, meget voldsommere,” siger han og fortsætter:

”Og med de udfordringer, vi står over for med 230.000 flere plus-75-årige bare frem til 2030 og med dobbelt så mange diabetikere og 30-40 pct. flere KOL-patienter, hvis ikke vi samtidig nyindretter os, flytter ansvar og giver noget mere magt tilbage til de hvide kitler, så kan man jo putte lige så mange penge i, de kommer ikke til at række. Derfor vil jeg mene, at man skal stemme på nogen, der hele tiden har haft modet til at prøve at udfordre systemerne.”

Det offentlige vs. det private

Der er en del sygeplejersker, der antager, at du ikke bruger det offentlige sundhedsvæsen, gør du det?

”Mig selv? Altså heldigvis har jeg – so far –­ været skruet nogenlunde sammen, så jeg ikke har haft brug for sundhedsvæsenet,” siger Lars Løkke Rasmussen og banker tre gange i bordet, så de musselmalede kaffekopper klirrer.

”Men hvis jeg fejler noget, går jeg til min læge. Hvor skulle jeg ellers gå hen? Jeg har ikke nogen sygeforsikring eller noget som helst. Jeg er medlem af Sygekassen Danmark, men det er, hvad jeg har. Jeg er kæmpe tilhænger af det offentlige sygehusvæsen, og jeg går ind for lighed i sundhedsvæsenet,” siger han.

Lønnen

Der er flere sygeplejersker, der har spurgt til lønnen. Der er en, der spørger, om du synes, at lønnen er passende i forhold til det ansvar, sygeplejersker har, og det arbejde, de udfører?

”Jamen lønnen er jo aftalt mellem parterne, og derfor er den pr. definition den rigtige, ikk’?” siger han og smiler skævt.

Tja, sygeplejerskerne oplever, at de møder en mur, når de forsøger at forbedre løn og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne?

”Jamen jeg tror bare – desværre – også selv om der er et valg lige om hjørnet og jeg kunne opnå en eller anden form for popularitet ved at svare anderledes på det spørgsmål – at så vil jeg forholde mig til, at løn forhandles på arbejdsmarkedet. Og det er det rigtige sted at gøre det.”

Men politikerne har jo mulighed for at ændre på hele indplaceringen af sygeplejerskerne på lønskalaen?

”Ja. Ja. Men det vil ikke være seriøst af mig at sidde og stille i udsigt. Det må være noget, der forhandles mellem parterne. Jeg har kæmpe respekt for sygeplejefaget og synes sådan set også, de står i en relativt gunstig situation – også når der skal forhandles. De er en knap ressource, som er enormt vigtig og efterspurgt af hele samfundet. Det er ikke det ringeste udgangspunkt, når man skal forhandle.”

At ansætte flere sygeplejersker løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet alene. Der er brug for, at vi rusker i hele træet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Sygeplejerskerne skal dog ikke regne med, at der falder lønkroner ned ved samme lejlighed. Det sagde statsministeren, da Sygeplejersken interviewede ham med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne spørgsmål.
36-39
2019
3
Interview med statsministeren
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Sundhedsvæsen
Web article 

Leder. Sygeplejersker skal være med i ledelsen

Grete Christensen
Grete Christensen
Uanset om Folketinget beslutter regeringens sundhedsreform, flere nærhospitaler eller flere sundhedscentre, er der brug for nytænkning i at styrke samarbejdet mellem kommune, almen praksis og sygehus. Og når målet netop er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og skabe tryghed og kvalitet for borgerne i overgangen mellem sektorerne, har sygeplejersker nogle af de kompetencer, der er brug for. Det er derfor en stor fejl i regeringens udspil til sundhedsreform, at sygeplejerskerne ikke er tiltænkt en plads i ledelsen af sundhedsfællesskaberne.
Dette er ikke et fagpolitisk soloridt. De tre idémænd bag sundhedsfællesskaberne, professorerne Kjeld Møller Pedersen, Frede Olesen og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard, havde samme pointe. De foreslog, at ledende sygeplejersker får en afgørende rolle i det, de betegnede som klynger, og som regeringen kalder sundhedsfællesskaber.
Det er grundlæggende forkert, at der ikke tænkes sygeplejefaglig ledelse ind på alle hylder i det danske sundhedsvæsen. Hele opgøret med 2 pct.-produktivitetskravet vidner også om et endnu større fokus på værdibaseret styring og et helhedsorienteret blik for patienternes sundhed. Her har sygeplejersker langt større roller og ansvar, som mangler at slå igennem på alle ledelsesniveauer.
Vi skal alle være rollemodeller for andre, og derfor undrer det mig, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke er gået foran i demonstration af god faglig ledelse for såvel sygepleje, diagnostik som behandling og har ansat en ledende sygeplejerske sammen med lægerne i topledelsen af styrelsen. Det danske sundhedsvæsen har brug for sygeplejerskernes kompetencer – i statslige styrelser, på alle niveauer i kommuner og på sygehusene og i det hele taget alle steder i sundhedsvæsenet.

Det er grundlæggende forkert, at der ikke tænkes sygeplejefaglig ledelse ind på alle hylder i det danske sundhedsvæsen.
3
2019
3
I HVERT NUMMER
Kommune
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kommunalpolitik
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

Sygeplejersker sætter dagsordenen

Ellen Trane Nørby

Statsministerens nytårstale. TV 2 News. Debatten. Politiken. Jyllands-Posten. TV Avisen. Sygeplejerskerne og manglen på dem bliver sværere og sværere at komme udenom.

Da sundhedsminister Ellen Trane Nørby fredag den 18. januar præsenterede sundhedsudspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, var det da også med oktobernummeret af Sygeplejersken i hånden.

Det er det nummer, der sætter fokus på det paradoksale i, at regionerne fyrer sygeplejersker, samtidig med at der står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesatte hen.

Henover de seneste måneder er sygeplejerskerne i stigende grad blevet et varmt politisk emne. Sygeplejerskerne var den faggruppe, som statsministeren specifikt fokuserede på i sit nytårsinterview, da han talte om sit ønske om en kommende sundhedsreform.

Men for Anja Refsgaard, som pryder oktobernummeret af Sygeplejersken kom løfterne for sent. Hun sagde sit job op i december i protest mod, at Region Sjælland fyrede otte medarbejdere i oktober for derefter at lægge ekstra frivillige vagter ud til de andre sygeplejersker i regionen og Region Hovedstaden i december.

”Jeg føler, at jeg bliver syg af at være der, og jeg føler, at jeg bliver trådt på som menneske og som medarbejder. Der bliver trådt på min faglighed,” sagde hun.

”Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg vil gerne gøre det godt for patienterne, men arbejdsglæden er stille og roligt blevet pillet ud af mig. Da jeg trykkede send, var det, som en kæmpe sten blev fjernet fra mine skuldre.”

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen:.

”Vi skal fortsætte presset og blive med at dokumentere, hvordan hverdagen og virkeligheden ser ud for sygeplejersker, så vi kan få forbedret forholdene, det er tvingende nødvendigt for at fastholde sygeplejerskerne.”

Manglen på sygeplejersker og deres pressede arbejdsvilkår har siden nytår været centralt placeret i medierne og i toppen af den politiske dagsorden.
11
2019
2
Aktuelt
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Når fuldtid spænder ben

Sara Holse Mortensen
Sara kan ikke få lov til at arbejde fuld tid
Foto: Claus Bech
33 timer om ugen. På hæmodialyseafsnit 1 på Frederiksberg Hospital kan de ansatte sygeplejersker ikke ansættes til flere timer, medmindre de vil tage 12-timers vagter eller indvilliger i at arbejde på andre afdelinger for at supplere op. Årsagen er, at arbejdstiden blev sat ned som led i besparelser for få år tilbage.

25-årige Sara Holse Mortensen blev som nyuddannet ansat på afdelingen i februar i 2018. Trods et ønske om at arbejde 37 timer kunne arbejdspladsen ikke tilbyde hende flere end 33. Hun er derfor en del af de 10 pct. af alle sygeplejersker, der ønsker at arbejde på fuldtid, men ganske enkelt ikke får lov.

”Det er problematisk, at man ikke får særlig meget udbetalt og heller ikke sparer op til sin fremtid og alderdom. Det er bekymrende,” siger Sara Holse Mortensen.

Læs "Sara kan ikke få lov at arbejde fuld tid"

 

Zilah Petersen
"Efter fire måneder var jeg ved at knække nakken"
Foto: Claus Bech
Da Zilah Petersen vendte tilbage efter barsel med sit yngste barn i 2010, var det til en fuldtidsstilling med skiftende vagter på Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus. Det holdt hun kun til i fire måneder:

”Her var jeg ved at knække nakken. Det fungerede ikke for mig med tre børn og søvnløse nætter, så jeg kom hurtigt på 32 timer,” fortæller hun.

De 32 timer tog hun med sig, da hun i 2012 fik nyt job på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Et job, hun var rigtig glad for.

Men med tiden blev også de 32 timer uforenelige med familielivet og en ægtefælle på fuldtid. Efter fem år på akutmodtagelsen var Zilah Petersen med egne ord ”lidt udbrændt”. De 32 timer på hospitalet blev derfor i 2017 skiftet ud med samme antal på Plejecenter Trekroner i Roskilde Kommune.

Her har Zilah Petersen dagvagter fra mandag-fredag og weekendvagt hver 6. uge. Det har givet mere ro derhjemme:

”Jeg ville godt kunne holde til 37 timer her, som også er muligt. At jeg fortsat er på 32 timer, skyldes primært personlige årsager. Jeg nyder at have tidligere fri og føler mig privilegeret over at have muligheden for at være mere til stede i familiens hverdag.”

Læs: "Efter fire måneder var jeg ved at knække nakken"

 

Reform. I Sygeplejersken nr. 13 fra november 2018 satte vi fokus på problematikken om sygeplejersker på fuldtid. Her talte vi bl.a. med sygeplejerskerne Sara Holse Mortensen og Zilah Petersen om, hvordan de har det med deltids- og fuldtidsarbejde. Se, hvad de sagde (forkortet udgave):
53
2019
2
Sundhedsudspil
Politik
Sundhed
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Web article 

Regeringen: Sygeplejersker skal arbejde mere

”Regeringen vil arbejde for, at flere sygeplejersker får mulighed for at øge deres ugentlige arbejdstid.”

Og ”… hvis 17 pct. af samtlige deltidsansatte sygeplejersker går op på fuldtid, eller hvis alle deltidsansatte sygeplejersker arbejder 1,3 timer mere om ugen, svarer det til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker.”

Sådan lyder to udsagn fra regeringens udspil til en ny sundhedsreform del 2, der har fokus på, hvordan den vil skaffe flere hænder og skabe større arbejdsglæde til sundhedsområdet.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen forstår godt ønsket om at få flere til at arbejde fuldtids. Men hun kan også konstatere, at det bliver ekstremt svært at få sygeplejersker til at gå op i tid, så længe arbejdsgiverne ikke er villige til også at gøre det mere attraktivt. Det handler bl.a. om bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.

”Ønsket om at få sygeplejersker til at arbejde mere, har sygeplejerskerne hørt før fra både KL og regionerne. Men når vi begynder at tale om, hvad der skal til, så støder vi som regel mod en mur. Men jeg kan da kun håbe på, at der lyder nye toner, nu når regeringen i forlængelse af sit udspil til en sundhedsreform lægger op til dialog mellem parterne,” siger Grete Christensen.

I en undersøgelse fra oktober 2018 blandt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd peger 48 pct. på, at en større økonomisk gevinst vil kunne få dem til at gå op i tid. 30 pct. peger på et bedre arbejdsmiljø.
”Det er et stort problem, at arbejdsmiljøet mange steder er så dårligt, at sygeplejerskerne ikke kan holde til at arbejde 37 timer om ugen. Det er ikke i orden. Alle på arbejdsmarkedet skal kunne holde til at arbejde på fuldtid,” understreger Grete Christensen.

Eller Trane Nørby
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): 10 pct. peger på, at de faktisk ikke bliver tilbudt fuldtid. Det er vi da nødt til at kigge på.
Tilbydes ikke fuldtid
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er godt klar over, at der er udfordringer med sygeplejerskernes arbejdsmiljø, og udtrykker i et interview i Berlingske, at det ikke bliver helt let at få flere til at arbejde på fuldtid.

”Man skal som medarbejder føle, at rammerne er til det, og derfor er der behov for partsforhandlinger,” siger hun og peger selv på et andet væsentligt problem:

”Hvis man ser på Dansk Sygeplejeråds egne undersøgelser blandt medlemmerne, peger 10 pct. af dem på, at de faktisk ikke bliver tilbudt fuldtid. Det er vi da nødt til at kigge på. Rigtig mange peger på, at vagtplanlægningen ikke får arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Det er vi da nødt til at tage en drøftelse om,” siger ministeren til avisen.

Et eksempel på, at fuldtid ikke altid kan lade sig gøre i praksis, er hjemmeplejen i Kerteminde, som Sygeplejersken besøgte i november 2018. Hjemmeplejens leder Irmgard Birkegård forklarede:

”Skulle alle på 37 timer med de nuværende lønkroner og normering, måtte jeg reducere tilsvarende i antal sygeplejersker for at kunne overholde budgettet. Så ville vi være for få mennesker, og jeg ville ikke kunne få vagtplanen til at gå op. Man kan ikke døgndække med timer: Man har brug for nok hoveder til at bemande 24/7 alle årets dage.”

 

Reform. Flere skal arbejde på fuldtid. Det mener KL, regionerne og nu også regeringen. Hvis det mål skal opfyldes, kræver det bedre løn og arbejdsvilkår til sygeplejersker, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
52
2019
2
Sundhedsudspil
Politik
Sundhedsvæsen
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Sundhedsvæsen
Web article 

SLS: Behov for nye praktikpladser

Undervisning af sygeplejestuderende

”Opret praktikpladser til sygeplejestuderende i almen praksis og i sundhedshusene,” lyder det fra formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Kamilla Futtrup.

Hun mener, at det kan løse en del af den mangel på praktikpladser, der vil opstå i kølvandet på et optag på 150 flere studerende på sygeplejerskeuddannelsen hvert år frem mod 2022. Det lægger regeringen nemlig op til i sit nye udspil til en sundhedsreform.

”Allerede i dag er det et stort problem at få praktikpladser. Og mange steder er der så mange studerende, at det er svært at få det optimale ud af praktikken. Derfor er der behov for, at der bliver oprettet nye praktikpladser,” siger Kamilla Futtrup og fortsætter:

”Praktikpladserne skal være der, hvor sygeplejerskerne er. De er bl.a. i almen praksis og i sundhedshusene. Men i dag kan man ikke komme i praktik disse steder. Så når vi skal finde nye praktikpladser, bør det være der, man kigger.”

Hun glæder sig grundlæggende over, at regeringen i sit udspil til en sundhedsreform foreslår at uddanne flere sygeplejersker.

”Det er virkelig positivt, men også nødvendigt, for der er mangel på sygeplejersker,” siger hun.

Kortere praktik
Bekymringen om manglen på praktikpladser deler formand for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, Birgit Hedegaard Møller. Hun er også uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UCL Erhvervsakademiet og Professionshøjskole.

”Den ultimativt største udfordring ved at uddanne flere sygeplejersker er, at der ikke er nok klinikpladser. Vi har allerede udfordringer med at finde pladser til de ekstra studerende, der starter nu,” fortæller hun og uddyber:

”De kliniske uddannelsessteder er allerede maks. presset. Nogle steder er der flere studerende, end der er fast personale. Der er grænser for, hvor mange de kan tage, så vi bliver nødt til at se på nye løsningsmuligheder.”

Birgit Hedegaard Møller foreslår at se på muligheden for at skære ned i andelen af praktikken på uddannelsen og skrue op for teoridelen på uddannelsen.

”Det kan give en højere kvalitet i klinikken og en bedre teoretisk viden. Hvis man ser på andre uddannelser som fysioterapeut og ergoterapeut, har man ikke så meget praktik. Men praktikken er så mere intensiv og målrettet,” siger hun.

Men SLS-formanden mener ikke, der skal laves om på praktikken.

”Der skal være tid og rum til læring, men det er i den praktiske del af uddannelsen, at vi lærer at være sygeplejersker,” siger Kamilla Futtrup og tilføjer:

”Vi kan godt øve os på hinanden i tekniske færdigheder som at vende en person i sengen eller give et sengebad. Men det er alt det andet, som sygeplejersker observerer ved patienten, når man giver et sengebad, eller når man kommer med mad, der er afgørende. Og det lærer du kun ude, hvor patienter og borgere er.”

Regeringen er opmærksom på, at et øget optag kræver flere praktikpladser. Den skriver i udspillet til en reform, at den ”vil gå i dialog med de relevante uddannelsesinstitutioner, KL og Danske Regioner om at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen – herunder for at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser.”

Fjern 2 pct.-besparelser
En anden del af problemet ved, at regeringen vil oprette ekstra studiepladser, er, at regeringen fortsat vil skære ned på uddannelsesområdet.

Sygeplejerskeuddannelsen er en del af professionsuddannelserne, som alle er underlagt regeringens årlige sparekrav på 2 pct. Det har de været siden 2016, og når vi runder 2021, vil der være sparet 93 mio. kr. alene på sygeplejerskeuddannelsen.

”Det går ud over undervisningen, og vi mærker det allerede i dag. Holdene bliver så store, at de studerende må sidde i vindueskarme og få undervisning, og der bliver mindre af den ”dyre” undervisning i skills lab. Vi oplever også, at man laver store forelæsninger, hvor man skærer otte timers undervisning ned til fire, og spørgedelen bliver droppet,” fortæller Kamilla Futtrup.

”Nu skal der endnu flere studerende ind på uddannelsen. Men 2-pct.-besparelserne fortsætter. Jeg frygter, at de nye sygeplejersker ikke bliver dygtige nok, når de ikke får den undervisning, de har behov for,” påpeger hun.

Hun og Birgit Hedegaard Møller mener, at de årlige besparelser på 2 pct. bør droppes. Birgit Hedegaard Møller siger:

”Der følger naturligvis taxameterpenge med ekstra studerende, men besparelserne på 2 pct. hvert år er et problem. Helt overordnet bør man fjerne 2 pct.-besparelserne, eller også bør der følge nogle andre penge med i form af nogle puljepenge eller lignende.”


Optag på sygeplejerskeuddannelsen

 

Reform. Regeringen vil uddanne mindst 150 flere sygeplejersker årligt frem til 2022 som led i udspillet til en sundhedsreform. Positivt og nødvendigt, lyder det fra studerende og undervisere. Men det giver også problemer med økonomi og praktikpladser.
50-51
2019
2
Sundhedsudspil
Politik
Sundhed
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Sygeplejestuderende
Web article 

Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd

  • Sygeplejersker uddannes til selvstændigt at kunne håndtere grundlæggende, komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygepleje og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Autorisationsloven bør tilføjes et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker.
  • Virksomhedsområdet for sygeplejersker bør matche de opgaver, som sygeplejersker udfører i dag. Det gælder også simple undersøgelser og behandlingsopgaver på det lægeforbeholdte område, når der er tale om opgaver i stabile og ikke-risikofyldte patientsituationer.
  • Virksomhedsområdet for sygeplejersker bør omfatte de nedenfor beskrevne undersøgelses- og behandlingsopgaver inden for det lægeforholdte område, når patienten er i et stabilt, ikke-risikofyldt og diagnosticeret behandlingsforløb:
        - Foretage simple undersøgelser af f.eks. urin og forskellige podninger.
        - Foretage blodprøver, anlæg af blærekateter, iv-adgang mv. (såkaldte ’operative indgreb’).
        - Ordinere håndkøbsmedicin og dosisdispensering samt genordinere medicin i begrænset omfang, når lægen inden for nærmere definerede sygdomme har ordineret den receptpligtige medicin ved behandlingens opstart.
  • Såfremt sygeplejersken får ovenstående beføjelser, medfører det også, at sygeplejersken har ansvaret for sin del af behandlingen.

 

Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at alle sygeplejersker bør have et selvstændigt virksomhedsområde.
49
2019
2
Sundhedsudspil
Politik
Sundhed
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article