Uligelønnen skal væk - krisetider eller ej

Skævhed. Politikerne må finde midler til at løse problemet med uligeløn, fastslår Dansk Sygeplejeråds og Sundhedskartellets formand, efter at Lønkommissionens redegørelse har påvist store lønforskelle mellem mænd og kvinder.

1110-12-01-1
Der var stort fremmøde, da Lønkommissionen afleverede sin redegørelse om lønforholdene på det danske arbejdsmarked. Her stiller FTF's formand Bente Sorgenfrey spørgsmål til kommissionens formand, Michael Christiansen. Foto: Søren Svendsen

Lønkommissionens længe imødesete redegørelse bekræfter, at det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. Kvinder arbejder mest med mennesker, mænd mest med teknik. Kvinder er i overtal i den offentlige sektor, mænd i den private. Men redegørelsen viser samtidig, at det moderne ligelønsproblem i høj grad er et spørgsmål om prisen på arbejdskraft i de kvindedominerede fag.

Værdisætningen af store kvindegruppers arbejde - heriblandt sygeplejerskernes- kan samfundet ikke være bekendt. Det siger Dansk Sygeplejeråds - og Sundhedskartellets - formand, Grete Christensen:

"Lønniveauet for offentligt ansatte kvindegrupper er et klart udtryk for, hvilken værdi man sætter på de fagområder, kvinder beskæftiger sig med. Vi taler om et samfund i verdensklasse på mange områder, men de fagfolk, som udfører velfærdsstatens kerneydelser, er dem, vi lønner dårligst. Det er tankevækkende!"

Lønkommissionen blev nedsat for at belyse lønforholdene i den offentlige sektor forud for overenskomstforhandlingerne 2011. Kan den danske aftalemodel bruges til at fjerne en lønforskel mellem mænd og kvinder på gennemsnitligt 22 pct. i den offentlige sektor"

Grete Christensen: "Nej, det er præcis det, der er problemet. Hvis det havde været muligt at opnå ligeløn via forhandlingssystemet, havde vi gjort det for længst. Vi foreslog en særlig kvindepulje i 2002. Det var der ingen, som syntes var særlig interessant, og det viser, at der er en del træghed internt i forhandlingssystemet. Derfor er det nødvendigt, at vi nu bruger dokumentationen fra Lønkommissionen til at slå fast, at der er brug for, at der gøres noget særligt og specielt for kvindegrupperne med mellemlange videregående uddannelser rettet mod den offentlige sektor."

Gammel skade må rettes op

Grete Christensen konstaterer, at lønfastsættelsen er "en gammel skade", som formentlig er sket ved tjenestemandsreformen i 1969. En skade, som har udviklet sig mere og mere.

"Hvis vi ikke gør noget, vil arbejdsmarkedet bare blive endnu mere skævt. Det ser jeg som en alvorlig advarsel. Det kan ikke være rigtigt, at vi i et velfærdssamfund med velfærdsgoder til hele befolkningen lønner dem, som leverer disse velfærdsgoder, så dårligt. Vi skal tænke os om, så vi også i fremtiden kan rekruttere unge til et fag som sygeplejefaget. Det er ikke nok, at det er et fantastisk fag at være i. Der skal også være en anerkendelse på lønnen," siger hun og tilføjer:

"Riget fattes penge, men uanset krisetider så har vi fået konstateret, at vi har nogle store og urimelige lønforskelle. Derfor bliver man på den politiske bane nødt til at gøre noget for at fjerne disse lønforskelle. Politikerne må finde midler, så vi kan begynde at rette op på de skævheder, der er, og dermed gøre det mere attraktivt at tage mellemlange videregående uddannelser. Vi er fuldt ud klar over, at vi ikke løser hele problemet i 2011. Der skal nedfældes en langsigtet handleplan med hensyn til, hvordan vi kan løse den udfordring, som ligger foran os. Men vi skal i gang med at løse problemet med uligelønnen nu."
 

NY ANTOLOGI OM LIGELØN

I Sygeplejersken nr. 11/2010 finder du et indstik om ligeløn. Indstikket er et kapitel fra en ny antologi "Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd?" fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

 

Emneord: 
Køn
Løn
Politik

Sygeplejen skal kunne betale sig

Belønning. Politikerne bliver nødt til at blande sig, hvis det store løngab mellem mænd og kvinder skal udjævnes, mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

1010-30-01-1
Foto: Kristian Juul Pedersen

Det er en gammel nyhed, at mænd tjener mere end kvinder. Men når Lønkommissionen i slutningen af maj offentliggør sin rapport, får det danske samfund for første gang nogensinde et faktuelt overblik over lønforskellene på det danske arbejdsmarked.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er overbevist om, at kommissionens rapport kan danne baggrund for en vigtig diskussion om ligeløn og værdisætning af arbejde.

"Det er tydeligt, at vi i det danske samfund ikke belønner de mellemlange uddannelser. Tallene viser, at man virkelig skal være idealist, hvis man tager en mellemlang videregående uddannelse og arbejder i det offentlige. Det giver anledning til samfundsmæssig debat. Vores velfærdssamfund bygger på medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser. Derfor kan det ikke være rigtigt, at de er så lavt lønnede i forhold til deres uddannelseslængde," mener formanden. Hun mener, at det kønsopdelte danske arbejdsmarked er en væsentlig forklaring på, at sygeplejersker tjener mindre end f.eks. civiløkonomer eller lærere.

"Danmark har skruet sig mere og mere fast i en så skæv kønsopdeling af arbejdsmarkedet, som man stort set ikke ser i andre EU-lande. 80 pct. af de ansatte i regionerne er kvinder, og den skæve kønsopdeling af sygeplejen er en væsentlig forklaring på lønforskellen. Spørg mænd og kvinder, hvad de lægger mest vægt på. Undersøgelser viser, at mænd prioriterer løn, mens det for kvinder spiller en mindre rolle. Mange kvindelige sygeplejersker er drevet af en professionel tilgang til deres fag, og de stiller måske ikke altid så høje lønkrav," siger Grete Christensen, som mener, at det bl.a. derfor er helt afgørende at få flere mænd i sygeplejen.

Politikere skal blande sig

I Norge har en ligelønskommission anbefalet, at samfundet afsætter 3 mia. kr. til at udjævne løngabet mellem mænd og kvinder. Dansk Sygeplejeråd mener, at danske politikere bør tage ved lære af de norske anbefalinger, så der herhjemme afsættes ekstra penge til at udjævne lønforskellen mellem mande- og kvindefag.

"Arbejdsmarkedets parter kan ikke alene udjævne de store lønforskelle ved overenskomsterne. Politikerne er nødt til at afsætte særlige midler til at løse problemet," siger Grete Christensen, som understreger, at ligeløn i Danmark stadig har lange udsigter.

"Dansk Sygeplejeråd har været med til at starte en lang proces. Hvis ikke vi havde haft fokus på ligeløn under den store strejke i 2008, var der aldrig blevet nedsat en lønkommission i Danmark. Vi så styrken blandt de store kvindegrupper i 2008, og vi skal fastholde presset på politikerne i fremtiden, så lønforskellen udlignes. Ellers kan det blive meget svært at rekruttere sygeplejersker i fremtiden."  

Emneord: 
Løn
Køn
Politik

Ligeløn på norsk

Værdi-diskrimination. At uligeløn er et reelt problem, som især rammer sygeplejersker og andre offentligt ansatte med mellemlange uddannelser, er nu klart dokumenteret i Norge af landets ligelønskommission. Her har regeringen meldt ud, at den gerne vil bidrage med ekstra penge til at løse ligelønsudfordringerne.

1010-29-01-1
Unni Hembre, næstformand i det norske Sykepleierforbund, i ligelønsoptog på 100-året for kvindernes internationale kampdag den 8. marts sammen med den norske ligestillingsminister Audun Lysbakken. Foto: Signy Svendsen

Mens vi herhjemme venter på Lønkommissionens rapport, der skal kortlægge og analysere løndannelse og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte, er de i Norge et skridt videre. Her har en ligelønskommission sammensat af eksperter og forskere for længst slået fast, at kvinders arbejde ikke lønnes og dermed heller ikke værdisættes så højt som mændenes. I forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger diskuterer nordmændene, hvem der skaber værdi i et samfund. Er det primært ham, der fisker olien op af havet, eller er det lige så meget hende, der underviser børnene eller passer de syge? Og kan man overhovedet sammenligne fag og lønninger på den måde?

Spørger man i det norske Sykepleierforbund, pendanten til Dansk Sygeplejeråd, er svaret, at kvinder i den offentlige sektor i dag bliver værdi-diskrimineret. Og der er ikke tvivl om, at det er et problem, som skal løses.

Men det er en tung debat, fortæller næstformand i Sykepleierforbundet, Unni Hembre. For ingen vil som udgangspunkt have uligeløn.

"Og det er det, som er vanskeligt med en ligelønsdebat. Alle er for ligeløn. Alle siger det - alle politikere, alle partier. Det er, når ligelønsspørgsmålet kommer til at koste penge, at de begynder at trække sig," siger hun.

Uligeløn rammer sygeplejersker hårdt

Den norske ligelønskommission har ellers foreslået, at der skal ekstra 3 mia. kr. på bordet som en start til at udligne løngabet mellem mænd og kvinder, der i Norge er på 15 pct. og på hele 21 pct., når det gælder dem, der har en mellemlang videregående uddannelse, herunder sygeplejersker.

"Det bedste ved at have haft ligelønskommissionen er, at alle eksperterne har slået fast, at vi har et problem, der skal løses. Og vi mener, at ingen nu kan bestride faktagrundlaget. Jeg håber, det gør det svært for regeringen og arbejdsgiverne ikke at gøre noget. Hvis du sidder som politiker og ved, at halvdelen af befolkningen er diskrimineret, så må du jo gøre noget ved det," siger Unni Hembre og understreger, at der skal bevilges ekstra penge.

"Der skal sættes flere penge af til at lukke løngabet. De 3 mia., som ligelønskommissionen har sagt skal sættes af, kommer ikke til at løse alle ligelønsudfordringerne i Norge. Men det er en start."

Tør ikke tage pengene

Og nu er det op til arbejdsmarkedets parter at blive enige om, hvordan de 3 mia. kr. skal fordeles. Regeringen har lovet at bidrage. Problemet er bare, at arbejdsgiverne ikke vil have de ekstra penge.

"De er bange for, at de skal betale de penge fremover uden kompensation. Men jeg kan ikke forstå, hvordan de kan sige nej tak til pengene, når de har en mulighed for at gøre noget ved ligelønsproblemet," lyder det fra Unni Hembre, som dog samtidig påpeger, at løngabet mellem mænd og kvinder ikke udelukkende er den enkelte arbejdsgivers ansvar. Ligesom det naturligvis ikke er rimeligt at forvente, at mændene skal aflevere en del af deres løn til kvinderne. På den anden side er det oplagt, at hvis nogen skal have mere, må andre få mindre. Det er konfliktfyldt:

"Vi har 77 pct. kvinder i den kommunale sektor i Norge. Man kan selvfølgelig ikke bare omfordele de penge, som de 23 pct. mænd får, til kvinderne, og så løse det den vej rundt. Derfor skal pengene findes uden for den eksisterende ramme," siger Unni Hembre.

Hvem skaber værdi?

At ligelønskommissionen har banet vejen for en bred offentlig debat om ligeløn i Norge, er hun slet ikke i tvivl om. Og det er et godt udgangspunkt:

"Kommissionen har sikret, at vi har en offentlig debat om ligeløn. Det gør, at folk må forholde sig til det. Og jeg er stolt af, at vi i NSF (Norsk Sykepleierforbund, red.) har stået i spidsen for at holde debatten i kog. Det handler om, hvad man mener er værdiskabende. Og det er en fin debat at få. Hvorfor er det sådan, at de, som skaber værdi i et samfund, f.eks. er bedemænd i private firmaer, mens dét at tage imod de nyfødte børn på et offentligt sygehus ikke er lige så værdiskabende. Det hænger jo ikke sammen," siger Unni Hembre.

Forventningspresset stiger

Hun håber på, at den aktuelle debat og kommissionens arbejde også betyder noget for den enkelte sygeplejerske, og fortæller at forbundet oplever et stigende antal henvendelser fra medlemmer, som forventer, at der nu skal ske noget.

"Jeg håber meget, at hver enkelt sygeplejerske oplever, at nogen har set, at hun er mere værd, end det, hun får udbetalt i dag. At hun har kompetencer, hun ikke får penge for," siger Unni Hembre og fortsætter:

"Der er skabt et forventningspres. Og vi er helt enige med vores medlemmer. Man kan ikke sidde denne viden overhørig. Vi er 94 pct. kvinder i vores organisation. Hvis ikke vi skulle tage denne debat, hvem skal så? Men samtidig skal vi huske, at det er et samfundsansvar og det er samfundet, der skal løse problemet - ikke os."

TRE MILLIARDER TIL LIGELØN

Den norske ligelønskommissions rapport "Kjønn og Lønn" indeholder en række konkrete forslag til, hvordan man kan komme den ulige løn til livs på arbejdsmarkedet.

Kommissionen har også leveret dokumentation for, hvor galt det rent faktisk står til, og slår bl.a. fast, at problemet med uligeløn er så stort, at det ikke kan løses ved forhandlingsbordet alene - der skal tænkes helt nyt, og kvindefagene har brug for særbehandling. Blandt forslagene er:

Der skal bevilges 3 mia. kr. ekstra til et særligt lønløft til de traditionelle kvindefag i den offentlige sektor. Pengene skal gives i forståelse med arbejdsmarkedets parter, sådan at alle er indforståede med, at lønudviklingen må være højere i det offentlige end i den private sektor. For hvis en særlig pose penge til offentligt ansatte kvinder fører til nye krav fra de privatansatte om samme lønstigning, er man lige vidt i forhold til at få slået hul på uligelønnen. Dog anbefaler kommissionen også, at parterne i den private sektor også afsætter midler til at løse ligelønsproblemet blandt lavtlønnede grupper.

  • Ligestillingsloven skal styrkes.
  • Forældreorloven skal deles mellem mor og far, så begge forældre får hver en tredjedel og deles om den sidste tredjedel efter eget ønske.
Emneord: 
Løn
Køn
Politik

Fyringerne er et symptom på, at noget er fundamentalt galt

Lappeløsning. Herlev Hospital fyrer sygeplejersker, Hvidovre Hospital nedlægger stillinger, og Region Sjælland har et underskud på mere end 100 mio. kr. Sparekniven rammer dybt flere steder i sundhedsvæsenet.

0210-23-1-01
Villy Søvndal (SF) og Helle Thorning (S) kom til Herlev Hospital den 8. januar for at støtte de fyringstruede medarbejder. De to partiformænd blev mødt af ansatte fra flere faggrupper og af en delegation fra Dansk Sygeplejeråd med formand Grete Christensen i spidsen. 

Sundhedsvæsenet skal spare. Flere steder i landet bliver regionalt og kommunalt ansatte sygeplejersker fyret. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, kalder situationen for grotesk.

"Sygeplejerskerne har knoklet i døgndrift for at overholde behandlingsgarantien og sikre patienterne den bedst mulige sygepleje og behandling. Det bliver de nu straffet for. Nogle får en fyreseddel, mens andre skal løbe hurtigere i fremtiden, fordi antallet af sundhedsprofessionelle pr. patient vil falde endnu mere på grund af fyringerne," udtaler Grete Christensen.

Arbejder på højtryk

Dansk Sygeplejeråd har arbejdet på højtryk på flere niveauer, siden det stod klart, at de massive budgetoverskridelser kunne betyde fyringer af bl.a. sygeplejersker. Netop besparelserne og fyringerne var på dagsordenen på Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelsesmøde i midten af januar, hvor hovedbestyrelsen sammen med organisationens fællestillidsrepræsentanter udsendte en fælles udmelding.

"Situationen er uholdbar. De massive besparelser vil utvivlsomt ramme alle, men især de svageste patienter. Og fyringerne skaber en enorm utryghed for medarbejderne. Det her er ikke udvikling af det offentlige sundhedsvæsen. Det er afvikling," påpeger Grete Christensen og understreger, at Dansk Sygeplejeråd har stort fokus på de berørte sygeplejersker.

Efterlyser sundhedsforlig

Grete Christensen mener, at besparelserne grundlæggende er udtryk for, at regioner og kommuner har løst flere opgaver, end deres økonomiaftaler med regeringen har taget højde for.

"Landets sygehuse afviser jo ikke patienterne ved hovedindgangen, fordi budgetterne er ved at være overskredet. Det siger sig selv. Fyringerne er et symptom på, at der er noget fundamentalt galt med sundhedsvæsenets økonomi," siger Grete Christensen og fortsætter:

"De årlige økonomiaftaler har karakter af lappeløsninger. Det betyder, at der aldrig rigtig er arbejdsro for medarbejderne i sundhedsvæsenet. Jeg mener, at der er brug for et flerårigt sundhedsforlig, hvor regioner og kommuner får ro til at opbygge det sundhedsvæsen i verdensklasse, vi alle gerne vil have." 

GODE RÅD VED FYRING

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulenter giver 10 råd til sygeplejersker, som har afskedigelserne tæt inde på livet:

  1. Bed om svar - også inden varslede fyringer effektueres
  2. Værn om dit rekreative rum - lyt til din krop
  3. Prioritér arbejdsopgaverne sammen med lederen
  4. Hent positiv energi - f.eks. i familien
  5. Tal om det
  6. Fokusér på dine styrker og kompetencer
  7. Støt dine afskedigede kolleger
  8. Drop den dårlige samvittighed, hvis du ikke selv blev fyret
  9. Tal om fyringerne, og adressér uretfærdigheden
  10. 10. Gør noget godt for dig selv
DANSK SYGEPLEJERÅD HJÆLPER DE FYREDE

Dansk Sygeplejeråd og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) arbejder tæt sammen om at hjælpe fyrede sygeplejersker. Umiddelbart efter fyringen indkaldes de berørte sygeplejersker til fællesmøde for at blive informeret om deres muligheder og rettigheder. Hver enkelt ledig vil også blive tilbudt individuel vejledning i forbindelse med jobsøgning og sparring på ansøgninger.

MASSEFYRINGER I HOVEDSTADEN

Herlev Hospital: 136 ansatte har fået fyresedlen, heraf 29 sygeplejersker. I alt nedlægges 354 stillinger, heraf 100 sygeplejerskestillinger.

Rigshospitalet: Her skal afdelingerne i løbet af de kommende uger have fundet besparelser på 94 mio. kr. for dette års budget.

"Ledelsen tror ikke, det er realistisk at finde besparelser på driften. Derfor vil det formentlig komme til at betyde besparelser på bl.a. personalet, men intet er lagt fast endnu," fortæller tillidsrepræsentant Diana Jensen til www.dsr.dk

Frederiksberg Hospital skal finde besparelser for godt 70 mio. kr. i budgettet for 2010. Ifølge www.berlingske.dk skal sygehuset skille sig af med 100 medarbejdere, hvoraf de 70 formentlig skal fyres. På Hvidovre Hospital skal der spares godt 100 mio. kr. svarende til 275 stillinger, hvoraf op mod 100 kan blive fyret. Der er også besparelser på vej på Bispebjerg og Hillerød Hospitaler.

Oversigten er udarbejdet ved redaktionens slutning den 25. januar.

Emneord: 
Politik

Politik med faglig ballast

Fordel. 37 sygeplejersker har fået plads i regionsråd og kommunalbestyrelser fra nytår 2010. Her fortæller fire af dem, hvad deres faglige baggrund betyder i det politiske arbejde.

0110-30-01-1

Borgmesteren

Mette Touborg er som den eneste sygeplejerske i Danmark blevet borgmester i de næste fire år. Hun er valgt for SF i Lejre Kommune og kommer fra en lederstilling hos forsikringsselskabet Topdanmark. Tidligere har hun haft flere lederjob i sundhedssektoren og været organisationspolitisk aktiv i Dansk Sygeplejeråd, både som sygeplejestuderende og som medlem af den daværende Frederiksborg amtskreds. Den nye valgperiode er hendes anden i kommunalpolitik.

"Sygeplejerskeuddannelsen er rigtig god til at ruste én til at indgå i alle mulige samarbejdsrelationer med andre mennesker på mange niveauer og med meget forskellig baggrund. Det giver mig et rigtig godt afsæt," siger Mette Touborg og fortsætter:

"Jeg tror, at sygeplejersker, der går ind i politik, har en bredde med sig i forhold til hele sundhedssektoren og i forhold til den kommunale sektor. Sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet vedrører jo i virkeligheden alle borgere. Det handler om livskvalitet, men for kommunerne handler det også i høj grad om økonomi og politik, som vil give resultater på langt sigt. Når man taler med andre om sundhedsfremme og forebyggelse, tænker de det ofte meget specifikt, men jeg kan som sygeplejerske se forebyggelse og sundhedsfremme inden for alle forvaltningsområder. Ikke kun det sociale område og ældreområdet, men også børn og unge, kultur og fritid samt teknik og miljø," siger Mette Touborg.

Hun konstaterer, at de offentlige arbejdspladser kunne hente nyttig inspiration fra private arbejdspladser som den, hun har forladt for at blive borgmester.

"Der er højt til loftet, og engagement bliver belønnet og fremmet. Det vil jeg gerne bringe med mig til Lejre Kommune," siger hun.

SY-2010-01-31Helhedssynet rigtig vigtigt

Visitator og sygeplejerske Mia Schmidt er valgt til sin fjerde periode - den tredje i træk - i Silkeborg kommunalbestyrelse, hvor hun repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Hun fortsætter som medlem af socialudvalget og af børne- og ungeudvalget og har i de seneste fire år været formand for handicaprådet og medlem af klagerådet.

Det betyder utrolig meget i lokalpolitikken at have en baggrund som sygeplejerske, fordi kommunen er sidste led inden den direkte borgerkontakt. Det serviceniveau, der skal udmøntes, er vi som kommunalpolitikere med til at tegne. Derfor betyder det rigtig meget, at jeg ved, hvad der sker mellem den, der yder, og den, der modtager. Jeg har været hjemmesygeplejerske i 10 år. Derfor ved jeg, at hvis man laver ændringer i strukturerne, så har det også store konsekvenser for medarbejderne og dermed også borgerne. Helhedssynet er rigtig vigtigt at have med, og jeg føler mig godt klædt på med min faglige bagage," siger Mia Schmidt.

SY-2010-01-31bElsker at være politiker

Udviklingssygeplejerske Marian Geller er blevet valgt for Venstre til både regionsrådet i Nordjylland og kommunalbestyrelsen i Aalborg. Hun har siddet én valgperiode i regionsrådet, men kommunalbestyrelsesposten i Aalborg er ny. Og så bliver hun endda 2.-viceborgmester med et flot personligt stemmetal. I regionsrådet har mange personlige stemmer også sikret hende en plads i forretningsudvalget.

"Jeg bruger min uddannelse som sygeplejerske hele tiden. Jeg elsker at være politiker og diskutere med mine politiske modstandere," siger Marian Geller, der erklærer sig som socialliberal og er tilfreds med, at hun kan indtage personlige standpunkter uden at være bundet af en snæver partilinje.

"Jeg er blevet næstformand i familie- og socialudvalget og medlem af udvalget for sundhed og bæredygtig udvikling. Det er udvalg, der bl.a. beskæftiger sig med sundhedsaftalerne med regionen og med landdistriktspolitikken. Jeg har fået lige, hvad jeg ønskede mig, så jeg er bare ét stort smil," siger Marian Geller.

SY-2010-01-31cDyb forståelse af sammenhænge

Tidligere sygeplejedirektør, sygehusdirektør og sundhedsdirektør Leila Lindén er med et meget højt personligt stemmetal genvalgt for Socialdemokraterne til Hovedstadens regionsråd og for første gang også til kommunalbestyrelsen på Bornholm, hvor hun er ny socialudvalgsformand. Hun siger:

"Min baggrund som sygeplejerske har for mig været alle tiders i det politiske arbejde. Den generalistuddannelse og den erfaring, vi har fået, er så nyttig, fordi man forstår, hvordan tingene hænger sammen. Man forstår mennesker, og hvordan de har det, man ved, hvordan strukturen virker indefra, og man ved, hvor langt væk de politiske beslutningstagere ofte sidder fra hverdagen. Som politiker er man som oftest nødt til at lytte til, hvad embedsmændene fortæller én, og så er det jo godt at have været en del af den hverdag, embedsmændene fortæller om. Dermed ved man, hvad der virker, og hvad der ikke virker. En dyb forståelse af, hvordan tingene hænger sammen, og hvordan man fanger virkeligheden, herunder hverdagen i sygehusene og i hjemmesygeplejen."

Leila Lindén konstaterer, at hun som socialudvalgsformand får at gøre med ældreområdet, forebyggelse, genoptræning og sundhedsområdet generelt: "Alt det, man ved en masse om som sygeplejerske."

YDERLIGERE TO ER VALGT TIL KOMMUNALBESTYRELSER

Sygeplejerskens redaktion har fået meddelelse om, at yderligere to sygeplejersker er valgt ind i kommunalbestyrelser ved valget den 17. november 2009.

De to valgte sygeplejersker er Lene Nørlund, Ringkøbing/Skjern Kommune, valgt for Socialdemokraterne, og Lisbet E. Rosendahl Hansen, Varde Kommune, valgt for Venstre. Dermed har redaktionen kendskab til, at i alt 37 sygeplejersker er indvalgt i kommunalbestyrelser og/eller regionsråd ved seneste valg.

Emneord: 
Politik

Denne gang er lægerne med

Holdningsændring. Vi er nået til det punkt, hvor vi ikke længere kan tage os af vores patienter, siger professor og praktiserende læge.

SY-2009-20-36a
USA's præsident Barack Obama fik stående applaus, da han holdt tale for den amerikanske sygeplejerskeorganisation, American Nurses Association (ANA) den 10. september. Obama møder ellers stor modstand i forsøget på at få en sundhedsreform vedtaget, men ANA-formand Rebecca M. Patton (th.) har givet ham solid støtte. Foto: AFP/Jim Watson

Amerikanske læger var voldsomt imod daværende præsident Clintons planer om en sundhedsreform i 1993/94, og de satte ind med en massiv lobby- og annoncekampagne.

I dag ser billedet anderledes ud: "Lægernes indstilling er skiftet dramatisk de sidste 15 år, nu er 65 pct. af amerikanske læger for, og jeg kender meget få læger, der er imod. Jeg tror, vi er nået til et punkt, hvor lægerne simpelt hen ikke kan tage sig af deres patienter," siger professor Mark Earnest, der er leder af fagområdet Medicin og Samfund på University of Colorado School of Medicine, og som også arbejder som praktiserende læge. Han går 100 pct. ind for, at en sundhedsreform skal dække alle amerikanere - det er det vigtigste, siger han.

"Systemet fungerer så elendigt, at vi er nødt til at gøre noget, og det er vigtigt, vi handler nu, for det er en historisk mulighed, der opstår hvert 25. eller 30. år," siger Mark Earnest og tilføjer hovedrystende: "I ethvert andet industrialiseret land ville de forslag i sundhedsreformen, vi diskuterer her, være en selvfølge og overhovedet ikke blive diskuteret."

Frygt for kommunisme

Han gør også opmærksom på de vigtige ressourcer, det amerikanske samfund går glip af i den nuværende situation: "De sociale omkostninger ved ikke at have en sundhedsforsikring for alle er kolossale. Men der er i USA en stærk følelse af, at man giver køb på sin individuelle frihed og en frygt for, at vi på en eller anden måde bliver kommunistiske," siger Mark Earnest.

Han mener, at der er en forestilling om, at intet andet sundhedssystem i verden er særlig godt, selv om der er masser af evidens for det modsatte.

"Det lader til, at en frit flydende frygt for forandring driver modstanden mod sundhedsreformen, men folk skulle hellere være bange for konsekvenserne af at gøre ingenting. Flere end 20.000 mennesker dør hvert år pga. manglende forsikring, og antallet er stigende. Hvis vi ikke handler i dette øjeblik i historien, er det næste liv, der går tabt i vort grusomt dysfunktionelle sundhedssystem, måske dit eget."

Hvad gør du som praktiserende læge, hvis en patient ikke er forsikret, men har brug for behandling?
"Det er meget svært, men jeg - og andre læger - prøver at finde måder, så folk kan få den behandling, de har brug for. Jeg kan diagnosticere et problem, der skal opereres - men jeg kan ikke operere, så jeg prøver at finde en kollega, eller beder hospitalet om at give afkald på betalingen. Men det lykkes ikke altid." 

AMERIKANSKE SYGEPLEJERSKER STØTTER OBAMAS REFORM

Medlemmer af American Nurses Association (ANA) fra hele USA med formanden Rebecca M. Patton i spidsen tog den 10. september til Det Hvide Hus i Washington for at demonstrere deres stærke støtte til præsident Obamas sundhedsreform.

Rebecca M. Patton roste præsidenten for at kæmpe for borgere, der ikke har adgang til de mest basale sundhedsydelser, og for at kæmpe for forbrugerbeskyttelse i nationens "nedbrudte sundhedssystem".

"Som sygeplejersker ser vi hver eneste dag på første hånd konsekvenserne af vort lands defekte system," sagde Rebecca Patton.

"Vi ser patienter, der er i livsfare, når de ikke har råd til den behandling, de behøver. Vi holder patientens hånd, når hun finder ud af, at hendes sundhedsforsikring afviser at betale, eller at den er blevet annulleret. Og vi ser hver dag omkostningerne af systemet i patienternes og deres familiers øjne."

Præsident Obama takkede sygeplejerskerne og roste dem for deres medfølelse, professionalisme og pligtfølelse og sagde: "I er den klippe, den medicinske profession hviler på."

ANA repræsenterer 2,9 mio. sygeplejersker.

www.nursingworld.org
 

EN ALMINDELIG AMERIKANSK SYGEHISTORIE

Installatør John West, 39, måtte en dag gå hjem fra arbejde pga. mavesmerter. Han tog på skadestuen, det viste sig, at han havde blindtarmsbetændelse, og han blev opereret næste morgen.

Men da John West ikke havde været ansat et år på det sygehus, hvor han arbejdede og derfor ikke havde ret til sygedage, stillede kollegerne op og tog overarbejde, svarende til den uge han var væk.

Kort efter kom der besked fra patologen om, at man havde fundet en kræftsvulst, der sad rundt om blindtarmen, og at han skulle opereres igen. Men der skulle gå seks uger, og John West gik på arbejde igen. Hans supervisor var vældig flink, indtil John fortalte ham, at det var en kræftsvulst. Derefter blev hans arbejde evalueret hver eneste uge for at se, om han kunne passe det ordentligt - hvad han kunne.

Det er ulovligt, og John West sendte en protest via en advokat. Han blev indlagt fire uger efter og fik fjernet svulsten, som ikke havde bredt sig.

John West havde sygeforsikring gennem sit arbejde. Men der opstod problemer med forsikringsselskabet, som i øvrigt var ejet af det hospital, han arbejdede på. Det endte med, at hans kones forsikring betalte.

Men forsikringen dækkede ikke skadestuebesøget, som kostede 75 dollars, og der er en selvrisiko på 400 dollars for operationen. Tabt arbejdsfortjeneste, i Johns tilfælde 10 uger, blev heller ikke dækket. Heldigvis har han en kone med arbejde og en opsparing at tære på.

Efter seks uger kom han tilbage på arbejde. Og blev fyret.

John West har nu et andet job med sygeforsikring. I en arbejdsgiverbetalt gruppeforsikring kan forsikringsselskabet ikke nægte en medarbejder optagelse, men præmien steg 43 pct., efter han blev ansat, på grund af hans tidligere sygdom.
 

USA: Sundhedsreform
Emneord: 
International sundhed
Politik

Obamas fjender gør klar til det store slag

Hårde odds. Der er lang vej igen, selv om det amerikanske Senat nu har godkendt, at lovforslaget om en sundhedsreform kan behandles. Og kampen skal udkæmpes i et giftigt politisk klima med midler, hvor det fyger med beskyldninger om nazisme og socialisme mod præsident Obama.

SY-2009-20-34a
Præsident Barack Obama er bl.a. blevet kaldt marxist og nazist pga. sit forslag om, at alle amerikanere skal være omfattet af en sundhedsforsikring. Tusindvis af amerikanere gik i protest-march mod Obamas sundhedsreform i Washington DC den 12. september. Marchen var organiseret af en højrefløjs-gruppe, Tea Party Patriots. Foto: AFP / Michael Reynolds 

Præsident Barack Obama følte garanteret et sug i mellemgulvet, da han vågnede om morgenen tirsdag den 13. oktober. For det var skæbnedagen for hans ambitiøse plan om, at alle amerikanere skal have en sundhedsforsikring. Dagen, hvor Senatets magtfulde finanskomité skulle stemme om, hvorvidt der skulle gives grønt lys for lovgivningsprocessen om en sundhedsreform i Senatet og Repræsentanternes Hus.

Forslaget blev vedtaget med 14 stemmer mod ni. Sensationelt stemte én republikaner for, men hun understregede, at det ikke var sikkert, hun ville stemme for ved senere behandlinger af lovforslaget. Vedtagelsen betyder nemlig ikke, at Obamas sundhedsreform er en given ting. Der venter en lang og trang vej i det politiske system, og der er flere konkurrerende lovforslag og masser af modstand, også blandt medlemmer af præsidentens eget parti, demokraterne.

Præsident Obama har sat hele sin prestige ind på at rette op på et sundhedssystem, der ikke alene er i dyb krise på grund af fejl, mangler, ineffektivitet og grådige forsikringsselskaber, men også er verdens dyreste. Og så omfatter det ikke engang de omkring 48 mio. amerikanere, der ikke har en sundhedsforsikring og derfor lever i evig frygt for sygdom.

En enlig mor til to drenge, der arbejder på en lokal radiostation i North Dakota - hvor der er masser af sne - fortæller således til Sygeplejersken, at hun har måttet forbyde sine drenge at stå på ski som alle de andre børn, fordi de ingen sygeforsikring har. Hun kan ikke risikere et brækket ben.

Præsidenten ønsker, at en sundhedsforsikring skal omfatte alle amerikanere - en af de ting, der vækker størst modstand. Han siger, at reformen ikke vil koste skatteyderne en cent, da den skal finansieres bl.a. ved at stoppe væksten i sundhedsudgifterne, øge konkurrencen blandt forsikringsselskaberne, sætte ind mod spild, snyd og bedrageri i det eksisterende system og indføre en skat på de meget dyre, private forsikringer, de såkaldte "Cadillac-forsikringer".

"Socialisme ad bagvejen"

Siden Obama fremsatte sit forslag, har der været en rasende debat i USA, som ikke længere handler ret meget om sundhedssystemet, men om politik. Modstanderne, langt overvejende republikanere, beskylder præsidenten for at ville "indføre socialisme ad bagvejen". De mest fundamentalistiske har sat gang i en beskidt kampagne mod Obama, som de har modarbejdet fra dag ét.

F.eks. satte højregrupperingerne alle kræfter og en hel del millioner på spil, da Obama-administrationen afholdt borgermøder om reformen på rådhuse rundt omkring i USA. Som påvist af bl.a. magasinet Rolling Stone, var det en organiseret kampagne, der udløste de mange grove og "spontane" protester rundt om på møderne, der blev transmitteret på tv over hele USA. Nogle af de folk, højrefløjen havde organiseret, mødte op med plakater med billeder af Obama med Hitler-overskæg, plakater, der proklamerede, at sundhedsreformen er Obamas "tak for sidst for slaveriet", og andre kaldte ham "commie marxist socialist" og "anti-Christ nazi".

Et af reformens mindre betydningsfulde forslag om, at der skal sættes midler af til rådgivning til personer, som er ved slutningen af livet, blev til, at Obama ville oprette "dødspaneler" og "trække stikket ud på bedstemor", og republikanernes højrefløj sammenlignede forslaget med Hitlers "Endlösung", hvor "Hitler afsluttede seks millioner liv".

Regeringen skal ikke blande sig

Det kan være svært for en dansker at forstå, at nogen kan være imod en reform, der vil redde mange fra at blive fyret, fra at gå fra hus og hjem og fra at leve i en evig rædsel for, at det hele skal bryde sammen, hvis sygdom rammer familien. Eller fra at være nødt til at købe medicin i stedet for mad.

Men spørger man modstanderne - bortset fra politikerne, der selv har glimrende forsikringer - er svaret, at det er den rene socialisme, og at regeringen ikke skal blande sig i folks liv eller gribe ind i amerikanernes frihed.

Men folk bliver jo syge, og når man færdes i ganske almindelige småbyer i USA, ser man mange opslag om hjælp til syge mennesker uden sygeforsikring.

F.eks. det opslag, der står på disken i en lille legetøjsforretning med et foto af en 10-årig pige. Hun har leukæmi, og nu har hendes forældre ikke flere penge til at betale for hendes kemoterapi. En gruppe frivillige har startet en indsamling. En anden gruppe borgere har sat sedler op hos købmanden og lokale spisesteder, hvor de annoncerer en barbecue, hvis overskud skal gå til en kvinde, der skal have en kritisk operation, som haster.

Burgerne koster fem dollar, ca. 26 kr. Der skal sælges mange af dem for at betale en operation.

Men det er langtfra alle uden forsikring, der får hjælp, og omkring 20.000 amerikanere dør hvert år pga. mangel på lægehjælp og behandling.

Bonus for at afvise folk

Og selv folk, der er forsikrede, kan ikke vide sig sikre. Man kunne tro, at der ingen problemer var, hvis en læge mener, en patient skal indlægges på hospital. Men forsikringsselskaberne skal godkende indlæggelse og behandling, og de har ansat læger, hvis eneste opgave er at finde en grund til at give folk afslag, afvise at dække hele behandlingen eller annullere policen. De medarbejdere, der giver flest afslag, får den højeste bonus.

Midlet er ofte at finde en "eksisterende tilstand", som patienten ikke har oplyst om. Som den kvinde, præsident Obama nævnte i sin store tale i Senatet, hvis behandling for brystkræft trak ud i det uendelige, så hun blev mere syg, fordi hun ikke havde oplyst, at hun havde lidt af akne som ung.

Det er næsten umuligt for folk at opnå en sundhedsforsikring, hvis de har en "eksisterende tilstand". Det kan være sukkersyge, en unormal mammografi fra for mange år siden, behandling med antidepressiv medicin inden for de sidste fem år, eller hvis kvinder har været i et voldeligt forhold. 21 pct. af alle, der ansøger om en sundhedsforsikring, bliver afvist. Eller også er præmien så høj, at de ikke kan betale den.

I præsident Obamas forslag er der ikke noget, der hedder "eksisterende tilstand", og idéen er, at alle amerikanere skal have en sygeforsikring, de kan betale. Det gælder også kvinder, hvis præmier gennemgående er 33 pct. højere end mænds.

Uforsikrede tager på skadestuen

Men hvad gør folk uden forsikring så, når de er syge? Er det akut - alvorlige astmaanfald, brækkede ben, lungebetændelse, apopleksi, hjerteanfald, skudsår og meget syge børn - tager de på skadestuen. Men det koster også, og disse "skjulte" omkostninger er 100 mia. dollars om året. Det er en af grundene til, at sundhedsomkostningerne i USA er så høje. I de sidste 20 år er de fordoblet til omkring 16 pct. af bruttonationalproduktet. I Danmark bruger vi 7 pct. af BNP.
 

FAKTA OM SUNDHEDSREFORM I USA

Lovforslaget om sundhedsreform, som Senatets Finanskomité stemte ja til den 13. oktober, anslås at koste 829 mia. dollars over 10 år.

USA's præsident Barack Obama har lovet, at reformen ikke vil koste skatteyderne en cent, da pengene skal hentes ind på effektivitetsforbedringer, stop for snyd og afgifter på medikoindustriens produkter.
 

USA: Sundhedsreform
Emneord: 
International sundhed
Politik

5 faglige minutter: ObamaCare for fulde sejl

Det er paradoksalt, at vi herhjemme er ved at forlade det system, som Obama hyppigt henviser til som et ideal i sin kampagne.

Efter Barack Obama i denne uge lagde alle USA's planer om et missilforsvar i Europa i mølposen, fik han endnu et ug+ i min karakterbog. Jeg er vild med manden og det, han står for, og satser stærkt på at få et glimt af ham i København inden jul. Der er to potentielle muligheder: under den internationale olympiske komités kongres i starten af oktober og under klimatopmødet i december. Men endnu er hans rejseplaner ikke endelige, og aktuelt tyder meget på, at han er nødt til at bruge alle kræfter på at få en sundhedsreform igennem i hjemlandet.

USA har verdens dyreste sundhedssystem, men er det eneste industrialiserede land, der ikke tilbyder grundlæggende sundhedsydelser til alle, uanset deres formåen til at trække pungen op af lommen. 46 millioner amerikanere er ikke garanteret lægehjælp, sygepleje og medicin, og Obama mødes jævnligt med amerikanske sygeplejersker for at blive inspireret til indholdet af en ny reform. Han bruger deres praksiseksempler aktivt i sin kampagne.

Obama ønsker at etablere en offentlig sygesikring, der kan konkurrere med de dyre private ordninger, og som ikke undergraver den enkelte amerikaners privatøkonomi, der for mange hænger i laser her under krisen. Lige nu satser han på alle fronter og med alle midler. I sidste uge søgte han at samle republikanere og demokrater under en tale til kongressen, hvilket er et særsyn i amerikansk politik, hvor præsidenten reelt ikke har meget indenrigspolitisk magt og sjældent taler for kongressen. Ikke mindst hans egne demokratiske senatorer, valgt i konservative stater, hvor folk er tilfredse med deres egne sygesikringsforhold, udgør en hurdle. Hvis de støtter ham, risikerer de ikke at blive valgt igen. Obama er således oppe mod tårnhøje forhindringer og forsøger i skrivende stund at nå nye grupper i befolkningen ved at deltage i talkshows på fem forskellige tv-stationer inden for et døgn. Igen et usædvanligt træk for en amerikansk præsident.

Trods en stigende amerikanisering af vores eget sundhedsvæsen, der beviseligt splitter danskerne i et A- og B-hold, kan Obamas idéer om en sundhedsreform for os synes fuldstændig harmløs. Vi afvises endnu ikke ved alvorlig sygdom, når vi arbejds- og forsikringsløse møder op syge og har brug for hjælp, som det sker i USA. Alligevel bør vi lære af udviklingen i USA og stoppe op, mens tid er. Vi må for alt i verden undgå den situation, hvor de rige, de højtuddannede og dem i arbejde klarer sig glimrende i privat regi og ikke ønsker at være med til at drage omsorg for de lavtlønnede og folk uden for arbejdsmarkedet over skattebilletten. Det er paradoksalt, at vi herhjemme er ved at forlade det system, som Obama hyppigt henviser til som et ideal i sin kampagne, og et første skridt vil være at afskaffe de skattefinansierede sundhedsforsikringer gennem vores arbejdspladser.

Som det blændende retoriske talent Obama er, vil det forhåbentligt lykkes ham at vende den negative stemning om en sundhedsreform og overbevise sin befolkning om, at han hverken er en ny Hitler, nazist eller ondsindet socialist, som højrefløjens opildnede og racistiske smædekampagner har udnævnt ham til. På plakater har de portrætteret ham som en sort heksedoktor.

"Jeg er ikke den første præsident, som tager den her sag op, men jeg agter at blive den sidste," sagde præsident Obama i sin tale til kongressen den 10. september om sundhedsreformen, og jeg krydser fingre for, at han får ret.

Uanset om jeg må stå skuffet tilbage med kold termokaffe på Københavns kantstene, er han tilgivet. Man kan ikke andet end at beundre hans kamp for de mest udsatte amerikaneres adgang til sundhedsydelser.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
International sundhed
Politik

Parløbet med medlemmerne har været drivkraften

Høj puls. Et af Fagbladet Sygeplejerskens allerførste interview med Connie Kruckow som nyvalgt formand for ni år siden foregik i fuldt løb i Frederiksberg Have, for Connie dyrkede motionsløb i stor stil. Dette afskedsinterview har også løb som tema. Parløbet med medlemmerne, forhindringsløb og maratonløb i jobbet, stafetløbet som formand og den videre løbebane for den afgående formand.

Læs artiklen som PDF - gå til side 32  

sy-2009-11-32a
”Mit blod er fyldt med Dansk Sygeplejeråd efter 22 år i organisationen, og jeg tror nok, at den serumkoncentration skal lidt ned i niveau, før jeg kan tænke, hvilken vej der vil være mest interessant at følge,” siger Connie Kruckow. Foto: Søren Svendsen. 
 

Dansk Sygeplejeråds formand gennem de seneste ni år, Connie Kruckow, går af med udgangen af denne måned. Hun kalder sit valg for "en meget ensom beslutning". Kun ganske få nære venner og hendes to børn vidste besked, før hun orienterede hovedbestyrelsen. Heller ingen af samarbejdskollegerne i Dansk Sygeplejeråd. Det ville have været umuligt at holde hemmeligt, og så var der straks gået valgkamp i den, var hendes ræsonnement.

Løber du af pladsen i utide?
"Det synes jeg ikke, jeg gør. Jeg var på valg sidste år i marts måned, og jeg hverken kunne eller ville gå på det tidspunkt. Vi var midt i en overenskomstforhandling, så det var slet ikke en realistisk mulighed. Nu synes jeg derimod, tidspunktet passer fint. Det er klart, at det, at jeg er 55 år, har betydning i forhold til at se et andet arbejdsliv foran mig, men jeg har i den grad taget bestik af organisationens liv og levned med det valgte tidspunkt at gå som formand. Vi har et lokalt bestyrelsesvalg i efteråret, som et valg af formand ikke kolliderer med. Vi har næstformandsvalg i forbindelse med kongressen i maj næste år. Hvis jeg valgte at gå på det tidspunkt, skulle man vælge tre formænd på én gang. Det ville ikke være klogt. Og så har det sidst, men ikke mindst været vigtigt at sikre, at en ny formand sidder sikkert i sadlen, når forberedelserne til de næste overenskomstforhandlinger går i gang."

Er det et helt eller halvt maratonløb at være formand for Dansk Sygeplejeråd?
"Man skal være udholdende, og nogle gange er det længere end et maratonløb! Jeg har løbet i en løbeklub. Vi havde en del medlemmer, der løb 100 kilometer, og det virker jo absurd. Men sådan har det virket nogle gange, specielt under forhandlingerne sidste år. Jeg har prøvet at løbe maraton. Det var for ingenting at regne i sammenligning. Det tager jo trods alt kun en halv formiddag.

I andre situationer kan jobbet have karakter af et forhindringsløb, og så skal man også være i stand til at sætte en spurt ind. Helt overvejende er det de lange seje løb, der præger arbejdet som formand. Grundformen skal være i orden, og hepperne skal være der. Opbakningen skal være der, og det har den været!"

Hvordan har du oplevet parløbet med medlemmerne?
"Det mest energigivende i dette job har været alle møderne med medlemmerne. Medlemsmøder i kredsene, møder på græsplæner, ude på arbejdspladserne, under konflikten og gennem alle ni år. Det har drevet mig i alle årene, og jeg kunne ikke være formand, hvis jeg ikke havde kontakten med medlemmerne og jordforbindelsen. Medlemmerne oplever, at jeg er sygeplejerske og kender udfordringerne i faget. De oplever, at jeg ikke kommer fra en anden planet."

Er der forhindringsløb, som er mere spændende end andre?
"Overenskomstforhandlingerne var et af de helt store forhindringsløb. Vi kom i mål, fordi sygeplejerskerne og vores kolleger i Sundhedskartellet gjorde en kraftanstrengelse. Men internt i organisationen synes jeg, at vi har brugt rigtig meget tid - og efter min smag også for meget tid - på den interne struktur i organisationen. Al respekt for, at vi skal have en struktur, der understøtter det, vi skal, men det er ikke dér, vi oplever medlemmernes store engagement.

En organisation som vores skal passe meget på ikke at bruge for meget tid på det interne. Vi skal skaffe resultater til medlemmerne. Det er det, vi er sat i verden til."

Har du nogen sinde løbet dig staver i livet?
"Jeg tror, at jeg grundlæggende er skruet sådan sammen, at jeg gerne vil være sikker på, at bjørnen er skudt, før jeg sælger skindet. Jeg kan vældig godt lide underskrifter på papir, før jeg tror på, at resultater er hjemme. Men når jeg mener, at noget skal gøres for at nå til konkrete resultater, så gør jeg det. Det giver skrammer. Jeg har stukket snuden frem, og jeg har også fået nogle over næsen. Sådan er verden. Men man skal vælge sine kampe med omhu."

Hvordan sikrer vi os, at der er sygeplejersker i det lange løb?
"Jeg har talt med en del medlemmer, tillidsrepræsentanter og i hovedbestyrelsen om, at de ting, der er gode i vores fag, skal vi være bedre til at prale med. Det er et fantastisk fag. Lønnen er ikke fyrstelig, og arbejdsvilkårene er ikke ubetinget noget, vi kan prale med. Vi skal finde en balance, så vi får formidlet begge dele. Jeg ville til enhver tid vælge at blive sygeplejerske igen, hvis jeg skulle begynde forfra. Jeg er enormt stolt af mit fag, fordi jeg synes, at vi som sygeplejersker kan bidrage med så meget, og man bruger så mange aspekter af sig selv som sygeplejerske. Lidt pralekultur ville være godt.

Det er lykkedes at få ministerierne, regionerne og kommunerne til at tale positivt om medarbejderne i sundhedsvæsenet. Det har vi ikke været vant til. Det betyder også noget, at man møder anerkendelse og respekt for det, vi laver."

Hvordan er den stafet, som du giver videre til din efterfølger?
"Den bærer præg af den vision for Dansk Sygeplejeråd, som jeg selv har været med til at udarbejde. Den indeholder kravet om ligeløn, at vi er en profession, som har en klar profil og er ambitiøs, og at vi er markante i den sundhedspolitiske debat. De tre elementer er hinandens forudsætninger. Så kan en ny formand vælge sit eget videre løb med stafetten."

Hvordan bliver din egen videre løbebane?
"Jeg sammenligner det lidt med, at jeg hvert år i december står i målområdet i et løb, der hedder Julestjerneløbet i Grib Skov, som arrangeres af min gamle løbeklub. Løbet hedder sådan, fordi Stjernen er et åbent område i skoven, hvorfra en række veje stråler ud i forskellige retninger. Jeg forestiller mig, at jeg nu skal bruge nogen tid på den store åbne plads og kigge ud ad vejene fra Stjernen og finde ud af, hvilken vej jeg skal tage. Jeg ved det endnu ikke.

Mit blod er fyldt med Dansk Sygeplejeråd efter 22 år i organisationen, og jeg tror nok, at den serumkoncentration skal lidt ned i niveau, før jeg kan tænke, hvilken vej der vil være mest interessant at følge. Der er mange, der siger: Jamen Connie, du må da have et eller andet i ærmet, men det har jeg altså ikke."

BLÅ BOG

Connie Kruckow er uddannet sygeplejerske fra Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød i 1976. Hun har arbejdet i perioden 1976-1987 som sygeplejerske, 1.-assistent og afdelingssygeplejerske på medicinsk, ortopædkirurgisk, gynækologisk/obstetrisk afd. og amb. Og i sygeplejeadministrationen på Hillerød Sygehus. Ansat som faglig sekretær i Dansk Sygeplejeråds Frederiksborg Amtskreds 1987-1993, amtskredsformand samme sted fra 1993 indtil valget som Dansk Sygeplejeråds formand i 2000.
 

Emneord: 
Politik

Sundhedsministeren er parat til at nedbryde faggrænser

Opgradering. Sundhedsministeren støtter forslaget om en uddannelse til klinisk ekspertsygeplejerske, men indholdet af det nye arbejdsområde skal bero på forhandlinger om opgaveglidning mellem de faglige organisationer på sundhedsområdet, heriblandt Dansk Sygeplejeråd.

SY-2009-10Arkivfoto: Scanpix

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) erklærer sig på linje med sit partis sundhedspolitiske ordfører Vivi Kier og sundhedspolitisk ordfører Birgitte Josefsen fra Venstre. De foreslog for få måneder siden, at Danmark i lighed med en række andre lande uddanner kliniske ekspertsygeplejersker med særlig fokus på behandling og pleje af patienter med kroniske sygdomme.

Ministeren henviser spørgsmålet til nærmere forhandling om fleksibel opgavevaretagelse mellem tre ministerier, regionerne, kommunerne samt fem fagorganisationer, deriblandt Dansk Sygeplejeråd og Foreningen af Speciallæger.

"I en dynamisk verden må tingene hele tiden ændre sig. Sygeplejerskerne kan mere, lægerne kan mere, lægesekretærerne kan mere. Alle kan mere, og så skal der også være et miljø for en mere fleksibel opgaveglidning," siger Jakob Axel Nielsen.

Derfor har han indbudt til forhandlinger om opgaveglidning med de faglige organisationer, heriblandt Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, og med arbejdsgiverne. Jakob Axel Nielsen lægger ikke skjul på, at han er meget utålmodig, hvad angår at der for alvor kommer gang i en ny opgavefordeling i sundhedsvæsenet. Der har været alt for megen snak, hvor alle har sagt det rigtige, men hvor faggrænserne alligevel har været store forhindringer.

"Derfor indbyder jeg til forhandlinger med hænderne fremme på bordet uden krydsede fingre. Forstået på den måde, at der ikke skal gå faggrænser i det. Man skal ikke nøjes med at sige det rigtige og så i virkeligheden indtage en rigid holdning. Det gælder ikke kun sygeplejerskerne, det gælder også lægerne og alle mulige andre sundhedspersoner. Alle hænger sammen som perler på en snor. De skal tage nye opgaver og afgive andre ud fra overskriften, at vi løser opgaverne på lavest mulige specialiseringsniveau," siger ministeren.

Han tilføjer, at Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en nærmere beskrivelse af de udenlandske erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker, som Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed nu afventer.

Forestiller du dig, at der skal ske en ændring af autorisationslovgivningen som led i opgaveflytning?
"Lovgivning er ikke løsningen. Derimod skal man mellem de involverede faggrupper finde nogle arbejdsgange, der er optimale, og man skal se bort fra alle mulige faggrænser og fnidder-fnadder. Jeg vil dog ikke udelukke, at der kan blive tale om ny lovgivning i forbindelse med kliniske ekspertsygeplejersker. Men jeg vil have gang i opgaveglidningen."

Er du enig i, at muligheden for at arbejde som klinisk ekspertsygeplejerske kan være med til at stimulere interessen for sygeplejerskeuddannelsen?
"Det kan jeg sagtens forestille mig. Nu må vi forhandle nærmere om opgaveglidningen. Jeg vil ikke give løfter på forhånd. Sygeplejersker skal - såvel som andre - være parate til at modtage opgaver. Det er sjældent det store problem. Men de skal også være parate til at afgive opgaver. Nogle af disse opgaver kan varetages af sosu-assistenter, andre af lægesekretærer. Det er ikke min opgave som minister at komme med for mange eksempler, for så bliver de let opfattet som udtømmende. Jo mere jeg går ned i detaljen, jo mere låser jeg tingene, og det er ikke hensigten."

Fremad i kraft af uddannelse
Ser du positivt på øget specialisering af bl.a. sygeplejersker?

"Det kan jeg sagtens se for mig. Men det, vi gør, skal ikke være ud fra politiske betragtninger, men ud fra sundhedsfaglige betragtninger. I det omfang, det sundhedsfagligt er klogt at opgradere nogle til at være specialister og dermed ikke generalister, skal vi gøre det. Danmark har altid kun bevæget sig fremad i kraft af uddannelse."

Ifølge prognoserne vil der mangle mere end 7.000 sygeplejersker i år 2015. Hvordan ser du løsningen på det problem?
"Vi skal ikke skændes om tal. Vi er fuldstændig enige om, at der mangler sygeplejersker og andre sundhedspersoner, men når Dansk Sygeplejeråd fastslår, at der lige nu mangler 2.400 sygeplejersker, så er det ikke det samme som, at der er 2.400 ubesatte stillinger. Mange er besat med andre faggrupper, men det ændrer ikke ved, at der mangler sygeplejersker.

Der er mange muligheder. Vi har øget optaget til lægeuddannelsen. Vi vil meget gerne nedbringe frafaldet i sygeplejerskeuddannelsen. Det er også derfor, jeg gerne vil sende signalet om, at det at være sygeplejerske er væsentligt og indholdsrigt. Opgaveglidnings-diskussionen er en del af en langsigtet løsning for at udnytte ressourcerne bedst muligt.

På den korte bane er der også den mulighed at hente arbejdskraft i udlandet.

Uanset om man har overskud af ressourcer eller det modsatte, så er det altid klogest at bruge ressourcerne på den mest fornuftige måde. Opgaveglidning er for mig synonymt med at løse opgaverne på det lavest mulige specialiseringsniveau.

Det er de redskaber, vi har. Jeg tror aldrig nogen sinde, der vil være problemer i sundhedsvæsenet, som vi løser til evig tid. Et nyt eller samme problem vil dukke op i en anden form. Opgaveglidning er heller ikke noget, der stopper - al den stund at alle faggrupper kan mere og mere. Det skal man være bevidst om ude på sundhedsvæsenets arbejdspladser."

Hvilke særlige kompetencer mener du, sygeplejerskerne tilfører sundhedsvæsenet?
"Jeg har flere gange sagt, at jeg synes, vi skylder at markere, hvor væsentlig en faggruppe sygeplejerskerne er. Derfor vil vi også gerne gøre noget for at få øget tilgang til denne faggruppe. Bl.a. ved at reducere det alt for store frafald, der er under uddannelsen.

Vores sundhedsvæsen - og sikkert alle mulige andre samfundsområder også - er meget foranderligt. Det er en meget dynamisk verden. Derfor kræver det også, at man fra ledelsens side hele tiden er parat til at indrette sig på, at det er en foranderlig verden. Derfor skal man også udvise en fleksibilitet, så man bruger de forskellige faggruppers ressourcer på den klogeste måde. De skal ikke lave noget, som det ville være mere fornuftigt at lade andre gøre.

Der er massevis af drønhamrende interessante opgaver for sygeplejerskerne. De opgaver skal der fokus på. Jeg synes, at der på det seneste har været megen negativ snak over for sygeplejersker, og det synes jeg ikke, at faget fortjener. Faget er vigtigt, og faget er spændende."

Emneord: 
Politik