Vi er myggen, der klør elefanten

Ekspansion. Privathospitalerne bygger ud som aldrig før. De private aktører betragter sig selv som en sund konkurrent og et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Men kritikerne mener, at det nye marked for sundhedsydelser sætter idealerne om fri og lige adgang til behandling under pres.

2007-19-01-2Modelfoto: Søren Holm

Da direktør Tina Schmidt Madsen tiltrådte sit job i 2002, blev hun ansat til at lede en lille klinik med en omsætning på 3 mio. kr. og et underskud på 2 mio. kr.

I dag er Danske Privathospitaler et af landets største med 219 ansatte og afdelinger i Esbjerg, Herning, Aalborg, Århus og Hørsholm. I øjeblikket knokler håndværkerne for at klargøre den nyeste udvidelse i Herning. Samtidig leder hospitalet efter lokaler til sidste skud på stammen: en afdeling i Odense.

Danske Privathospitaler er ikke de eneste, der bygger ud. I den forhenværende tv-by i Gladsaxe er håndværkerne i gang med at omdanne TV Avisens tidligere studier og kontorer til et hypermoderne behandlingscenter under Privathospitalet Hamlet.

Hver syvende dansker har i dag en privat sundhedsforsikring. Boomet i forsikringer og regeringens behandlingsgaranti betyder, at privathospitalerne er en branche i vækst.

186 privathospitaler og klinikker har ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftale med regionerne om at udføre behandlinger, når det offentlige ikke kan overholde behandlingsgarantien. For fem år siden var der kun 60 klinikker på aftalelisten.

Alligevel er privathospitalerne stadig en lille niche i Danmark. I 2006 blev bare 2 pct. af det samlede antal patienter i det offentlige sundhedsvæsen behandlet på privathospitaler på skatteydernes regning, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Ruster sig

Lige nu ruster de private klinikker sig til at tage imod de mange nye patienter, der forventes at søge behandling, efter at regeringen den 1. oktober i år indførte en måneds ventetidsgaranti. De nye regler betyder, at patienten har ret til at søge behandling i det private, hvis ikke f.eks. brokoperationen, knæoperationen eller rygoperationen kan klares inden for en måned i det offentlige.

"Den private sundhedssektor oplever et boom i patienttilgangen, og vi forventer en stigning i antallet af patienter, efter at regeringens nye ventetidsgaranti er trådt i kraft. Men meget afhænger af, hvor godt patienterne bliver informeret om deres nye rettighed," siger Tina Schmidt Madsen. I dag får en fjerdedel af Danske Privathospitalers patienter behandlingen betalt af det offentlige, mens halvdelen får behandlingen dækket af forsikringen. Resten er selvbetalere, eller de får udgifterne dækket af f.eks. en kommune.

Gavner de raske syge

Mens Tina Schmidt Madsen udtrykker beherskede forventninger til den nye behandlingsgaranti, så frygter sundhedsdirektører i samtlige fem regioner, at de nye regler vil skævvride hele prioriteringen i sundhedsvæsenet. De mener, at garantien vil favorisere patienter med banale lidelser som brok og skubbe den kroniske patient med et kompliceret sygdomsforløb bagest i køen.

"Hospitalerne vil forsøge at undgå at skulle sende patienterne videre til et privathospital. Den kroniske patient med flere lidelser er ikke omfattet af ventetidsgarantien. Derfor får vi et system, der tilgodeser de "raske syge,"" siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland.

Også Lægeforeningen advarer mod den prioritering, behandlingsgarantien er udtryk for.

"I Lægeforeningen synes vi, at den måde, regeringen nurser privathospitalerne på, er en forkert måde at prioritere sundhedsvæsenets ressourcer på. Regeringen udvælger vis-se sygdomsgrupper og patienter, der får mulighed for at søge behandling i det private. Derved foretages en prioritering, der ikke er begrundet i patientens behov, men i, hvilke sygdomme det private kan behandle. Og det trækker penge ud af det offentlige sundhedsvæsen," siger formanden for Lægeforeningen Jens Winther Jensen.

Flere af de kilder, Sygeplejersken har talt med, frygter desuden, at de offentlige hospitaler vil blive ramt af personaleflugt.

"Generelt betyder ventetidsgarantien, at vi forsøger at gøre langt mere, end vi har ressourcer til. Det danske sundhedsvæsen, både det private og det offentlige, er ved at blive overophedet, fordi vi forsøger at tilgodese alle her og nu. Det betyder en øget efterspørgsel efter arbejdskraft," siger Jens Elkjær, der er sygehuschef i Region Syddanmark.

Lægefaglig direktør Jannik Hilsted fra Rigs-hospitalet forudser også, at der bliver kamp om hænderne.

"Hvis 10-15 pct. af patienterne skal behandles i det private, så bliver det et problem. Vi har nemlig personalemangel, og det er de samme hænder, man konkurrerer om. Men det er ikke fair konkurrence, for når de private ikke har udgifter til uddannelse, forskning og akutberedskab, så tjener de mere på behandlingerne og kan dermed tilbyde en højere løn til de ansatte," siger Jannik Hilsted.

Udokumenteret

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen betegner derimod frygten for skævvridning af det danske sundhedsvæsen som overdreven. Han ser ingen tegn på, at ventetidsgarantien forrykker prioriteringen.

"Jeg har ikke set overbevisende dokumentation for, at f.eks. de medicinske eller de kroniske patienter bliver ladt i stikken pga. behandlingsgarantien. Der er tværtimod sket forbedringer på de medicinske afsnit, og der er oprettet akutte modtageafsnit. Når flere patienter bliver behandlet på privathospitaler, så giver det jo mere plads på de offentlige sygehuse," lyder det fra Kjeld Møller Pedersen.

Professoren fra Syddansk Universitet betragter heller ikke personaleflugten til det private som det store problem. Han fremhæver, at der foreløbig ikke er tale om nogen folkevandring. Generelt vurderer Kjeld Møller Pedersen, at de private hospitaler med deres små enheder og effektive arbejdsgange har givet det offentlige sygehusvæsen en sund konkurrence.

Her er professoren på linje med direktøren for Danske Privathospitaler.
"Ingen på privathospitalerne ønsker et system som i USA, hvor det er pengene, der afgør behandlingen. Vi har et godt og velfungerende offentligt system, og det er vigtigt at bevare. Vi betragter os selv som en kollega til det offentlige. Vi er myggen, der klør elefanten bag øret. Vi har givet det offentlige en sund konkurrence. Det udvidede frie sygehusvalg har betydet, at det offentlige også er begyndt at se på deres forretningsgange," siger Tina Schmidt Madsen.

Sygehusdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland ser mere pessimistisk på udviklingen. På længere sigt frygter han, at den øgede privatisering betyder et etisk og moralsk skred i forhold til patienterne.

"Vi er ved at opbygge et system, hvor de læger, der tjener virkelig mange penge, er dem, der behandler patienter, som stort set ikke fejler noget. I dag kigger hospitalerne på, om der er dækningsbidrag, når en patient skal behandles. Det danske sundhedsvæsens fantastiske styrke har hidtil været, at vi er her for patientens skyld. Der er et kald over at være i sundhedsvæsnet. Jo mere det bliver butik end etik, jo mere skrider disse værdier."

BEGRÆNSET BIJOBBERI BLAND SYGEPLEJERSKER

Selvom landets privathospitaler er i vækst, er det foreløbig kun et fåtal af de offentligt ansatte sygeplejersker, der supplerer månedslønnen med et bijob på privathospital.

Sådan lyder vurderingen fra flere af de sundheds-direktører i regionerne, som Sygeplejersken har interviewet.

"Sygeplejersker vælger typisk at være ansat ét sted. Nogle af de private klinikker ansætter anæstesi-sygeplejersker og operationssygeplejersker. Men i en del tilfælde ser vi, at de får nok af det meget specialiserede miljø på privathospitalerne.

Mange sygeplejersker vil gerne have den faglige udfordring og det kollegiale miljø, der findes på de offentlige sygehuse, og så spiller det en mindre rolle, at lønnen er bedre i det private," siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland.

Dansk Sygeplejeråd oplyser, at 181 af DSRs medlemmer i øjeblikket er ansat på privathospitaler. Ifølge Dansk Sygeplejeråds lønstatistik for privatansatte sygeplejersker var den gennemsnitlige nettoløn for sygeplejersker ansat i basisstillinger på privathospital 29.596 kr. pr. 1.9. 2006. Det gennemsnitlige pensionsbidrag for privatansatte sygeplejersker var 17,5 pct.

FLERE PENGE TIL PRIVATHOSPITALERNE

En ny rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at det offentlige i stigende omfang gør brug af det private sundhedsvæsen. Fra 2003 til 2006 er Danske Regioners udgifter til behandlinger på privathospitaler steget fra ca. 323 mio. kr. i 2003 til 447 mio. kr. i 2006.

Kilde: Rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2007.

Emneord: 
Politik

Ventelisteknuseren i Brædstrup

Hybrid-klinikken. Friklinikken i Brædstrup er en af det offentliges spydspidser i konkurrencen med privathospitalerne. Klinikken producerer nyopererede patienter på samlebånd og sparer det offentlige patienthenvisninger til privathospitaler.

2007-22-01-2Friklinikken ligger på 2. etage i det offentlige sygehus i Brædstrup. Men derudover er der en verden til forskel mellem friklinikken og resten af sygehuset. Foto: Søren Holm

"Sidste lørdag steriliserede to læger 40 mandlige patienter på én dag. Det kan lyde som samlebåndsarbejde, men sådan oplever patienterne det jo heldigvis ikke," fortæller sygeplejerske Jytte Thuesen.

Hun er en af de sygeplejersker, der har været med fra starten i 2002, hvor Friklinikken i Brædstrup blev oprettet med det formål at afhjælpe flaskehalse på de offentlige hospitaler i Midtjylland og Region Syd.
Med den nye ventetidsgaranti indså politikerne hurtigt, at de var nødt til at sende mange patienter videre til behandling på privatklinikker. Og med patienterne forsvandt penge, som sygehusene dybest set gerne selv ville beholde.

"Derfor besluttede Vejle Amt at oprette en klinik inden for det offentlige, der skulle fungere med en høj fleksibilitet og hjælpe med at nå operationerne inden for to måneder. Håbet var dengang, at klinikken skulle gøre det lidt bedre," fortæller Dorte Rønfeldt Poulsen, der er afdelingssygeplejerske med overordnet ansvar for klinikken.

Færre patienter ud i det private

Og klinikkens resultater taler sit eget tydelige sprog. Friklinikken har gjort det lidt bedre end forventet. Siden sin start er klinikken blevet en del af De Vestdanske Friklinikker, og antallet af ansatte er vokset fra 20 til 80, opgjort i årsværk. I 2002 passerede 5.000 patienter med åreknuder, sterilisationsbehov, brok og ortopædkirurgiske problemer gennem klinikken, og sidste år var antallet steget til 6.000 patienter.

"Det, at vi har oprettet De Vestdanske Fri-klinikker, har gjort, at der bliver visiteret færre patienter til privathospitaler fra Region Syddanmark," siger Jesper Pedersen, fuldmægtig i sundhedsstaben i Region Syddanmark, der har sekretariatsfunktion for De Vestdanske Friklinikker.

Det stigende antal patienter, der behandles på Friklinikken i Brædstrup, kommer også de ansatte til gode. Stort set hver eneste måned får klinikkens ansatte udbetalt en kontant bonus for de ekstra patienter, der er kørt igennem operationsstuerne - et beløb, der årligt løber op i 28.000-30.000 kr. før skat for sygeplejerskerne.

2007-23-01-2

Aksel Bomberg, der er én af klinikkens fastansatte læger, værdsætter arbejds-vilkårene og lønnen på Friklinikken.

Kvadratisk, praktisk, godt

Reservelæge Anders Gregersen er en af de læger, der bruger et par fridage om måneden på at sterilisere mænd på stribe i Brædstrup. Til hverdag har han et fuldtidsjob på Aalborg Sygehus, som han er rigtig godt tilfreds med. Men Gregersen nyder at komme og arbejde på friklinikken - ikke alene pga. af hyren på 500-550 kr. i timen, hvilket svarer til 150-200 kr. mere i timen, end lægerne får på et almindeligt offentligt sygehus.

"Her er alt veltilrettelagt. Det er dygtigt personale, og patienterne er glade og tilfredse. Alt er klart, når jeg kommer. Jeg ved, hvad jeg skal, og man bliver ikke forstyrret af akut-opkald og den slags," siger Anders Gregersen, der på denne dag har godt 20 operationer, som skal overstås.

Bortset fra tre fastansatte læger og de faste sygeplejersker kører klinikken udelukkende med læger, der som Anders Gregersen bruger fritiden på at arbejde her. Aksel Bomberg, der er én af klinikkens fastansatte læger, synes, at jobbet på Friklinikken er en god mellemting mellem at være ansat på et traditionelt offentligt sygehus og et privathospital.

"Jeg får mere i løn end på det offentlige sygehus, og jeg skal ikke arbejde om natten eller i weekenderne. Men jeg har ikke lyst til at arbejde i det private. Jeg kender mange gode og dygtige kollegaer, der har startet privat. Der er det pengene, der kommer i første række, og hvis alt går op i kroner og øre, så kan man blive fristet til at springe over, hvor det er nemmest," siger han.

2007-22-02-3Friklinikken er en dagklinik, så patienterne checker hurtigt ind og hurtigt ud.

Ingen patienter skælder ud

Også sygeplejerskerne er glade for at arbejde på Friklinikken, hvor arbejdet er organiseret anderledes end på en almindelig sygehusafdeling.

"Vi kan både arbejde på opvågning, på operationsstuen, på øjenklinikken og ved skranken. Det gør arbejdet mere varieret, og desuden ved man, hvad der foregår i de andre dele af klinikken. Det giver også mere respekt for hinandens arbejde.

Man forstår problemerne og kan hjælpe og afløse hinanden, og det er en kæmpe fordel," siger sygeplejerske Jytte Thuesen, der er 60 år og tidligere har arbejdet på en narkoseafdeling og skadestuen i Horsens.

"På skadestuen kunne man godt blive skældt ud af patienterne. Det er en stor kontrast til stemningen her på klinikken, hvor vi får mange positive tilbagemeldinger fra patienterne, der skriver til os. Det er dejligt," siger Jytte Thuesen. 

FAKTA OM DE VESTDANSKE FRIKLINIKKER

Friklinikken i Brædstrup er en del af De Vestdanske Friklinikker, som desuden består af en klinik i Give.

Det er en dagklinik, der tager imod patienter, som oftest er henvist af regionernes patientrådgivere, der kan se, at de offentlige sygehuse ikke kan nå at operere inden for ventetidsgarantien.

Friklinikken åbnede den 1. februar 2002 og blev oprettet af det daværende Vejle Amt. I dag er den ejet af Region Midtjylland og Region Syd i fællesskab.

En stor del af operationerne er fjernelse af åreknuder, hvor der i starten af september 2007 var en ventetid på 52 uger til ambulant behandling på Rigshospitalet og blot seks ugers ventetid på De Vestdanske Friklinikker.

Flere spørgeskemaundersøgelser og audit blandt patienterne viser, at tilfredsheden med behandling på Friklinikken er høj. Friklinikken modtager ikke akutte patienter og har heller ikke forsknings- eller undervisningspligt.

Emneord: 
Politik

Uheldigt med amerikanske tendenser

"Det betyder, at der er mange læger og sygeplejersker, der ser en forretning og en god økonomisk gevinst i at tilbyde sig i det private. Og det betyder, at ventelisterne kan blive endnu længere i det offentlige sundhedsvæsen, hvor man mangler hænder," kommer det fra formand for Kræftens Bekæmpelse.

2007-21-02-2Arne Rolighed, formand for Kræftens Bekæmpelse. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Har de private hospitaler været en gevinst for sundhedsvæsenet?

"Både ja og nej. Privathospitaler har klart medvirket positivt til, at hele sundhedsvæsenet har rettet fokus mod patienternes ønsker og forventninger. Det har været en gevinst.

Men privathospitalerne har også været med til at skævvride grundværdierne i det danske sundhedsvæsen. Det har altid været en god regel, at der ikke skal være penge mellem lægen og patienten. Lægerne skal ikke have personlige interesser knyttet til mødet med patienten. Man kan komme i tvivl om, hvorvidt det er pengene eller behovet, der definerer behandlingstilbuddet, og det er et problem."

Tror du, privatiseringen vil fortsætte?
"Der er flere patienter, der skubbes over i den private sektor, fordi de får at vide, at hvis du ikke kan blive behandlet på dit sygehus inden for en måned, kan du lade dig behandle i det private. Det betyder, at der er mange læger og sygeplejersker, der ser en forretning og en god økonomisk gevinst i at tilbyde sig i det private. Og det betyder, at ventelisterne kan blive endnu længere i det offentlige sundhedsvæsen, hvor man mangler hænder.

Konsekvensen af det er, at det kan føre til en negativ spiral, der sammen med, at 600.000 borgere nu er dækket af forsikringsordninger og virksomhedsordninger, kan føre os til en privat sektor, der kan udgøre et reelt alternativ til det offentlige. Det finder jeg yderst uheldigt, for det vil bringe os i en udvikling svarende til det amerikanske sundhedsvæsen, hvor man får en aktiv sektor for de stærke, der tegner patientforsikringer. Hvorimod de ældre, de kronisk syge og de arbejdsløse må vente. Vi skal sørge for, at der bliver fri og lige adgang til både det offentlige og det private sundhedsvæsen, så alle har samme mulighed for behandling."

Emneord: 
Politik

Fokus flyttes fra de alvorligt syge

"Privathospitalerne tager de bedste patienter, og de har ikke noget ansvar for hverken forskning eller uddannelse", siger Connie Kruckow.

2007-21-01-2Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd. Foto: Søren Svendsen

Har privathospitalerne været en gevinst for sundhedsvæsenet?

"Dansk Sygeplejeråd har den grundholdning, at langt størstedelen af det danske sygehusvæsen skal være offentligt styret, finansieret, drevet og kontrolleret. Det er hele forudsætningen for åbenhed, sammenhæng i patientforløbet og langsigtet prioritering af ressourcerne, og det er også en forudsætning for at mindske den sociale ulighed i sundhed.

Privathospitalerne tager de bedste patienter, og de har ikke noget ansvar for hverken forskning eller uddannelse.

På nogle områder har indførelsen af privathospitaler været en fordel. De har været med til at øge aktiviteten og nedbringe ventelisterne. Det er DSRs grundopfattelse, at hvis den politiske vilje havde været til stede, kunne de offentlige hospitaler have opnået den samme gevinst."

Tror du, privatiseringen vil fortsætte?
"Alt afhænger selvfølgelig af, hvilken regering der kommer til at sidde.

Regeringen har skruet på nogle håndtag, som går i retning af, at man vil have mere og mere over i det private, og jeg tror, den tendens vil fortsætte. I forhold til sygeplejersker, der arbejder i det private, går vi benhårdt efter at skaffe de bedste løn- og arbejdsforhold.

Men vi mener, at regeringens nye en måneds ventetidsgaranti er et ideologisk tiltag for at fremme privathospitalerne. Der er ingen faglig begrundelse for, at patienter kun skal vente én måned for at blive behandlet for brok. Og garantien flytter fokus fra de alvorlige og livstruende sygdomme på f.eks. de medicinske afdelinger."

Emneord: 
Politik

Lad offentlige hospitaler klare ventelisterne

Kreativitet. Mange ortopædkirurger vil hellere end gerne arbejde over i det offentlige efter arbejdstid, men det giver systemet ikke altid mulighed for, lyder det fra ortopædkirurgernes formand.

2007-16-01-2Modelfoto: Søren Holm

Mens offentligt ansatte overlæger rykker ud til ortopædkirurgiske privatklinikker for at behandle ventelistepatienter efter arbejdstid, så står en stor del af operationsstuerne tomme efter klokken 16 på de offentlige sygehuse. Og det er et paradoks, mener formanden for Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, overlæge og professor ved Århus Universitets-hospital Cody Bünger, der selv arbejder som konsulent for flere privathospitaler.

Han efterlyser, at de offentlige hospitaler får bedre mulighed for at tage konkurrencen op mod de private. F.eks. bør lovgivningen tillade, at de offentlige sygehuse opretter såkaldte "private wings," der på lige fod med private hospitaler kan byde ind på afviklingen af ventelister. Det system bruges f.eks. i Frankrig.

"Der ligger en stor restkapacitet på de offentlige sygehuse, som ikke bliver brugt. Vi er nok nogle, der gerne ville arbejde noget mere på de offentlige sygehuse, hvis der var mulighed for det," siger Cody Bünger.

Ortopædkirurgernes formand understreger, at jobbet på privatklinikkerne er en populær bibeskæftigelse for mange ortopædkirurger.

"Behandlingsforløbene er meget effektive, fordi alle arbejder enstrenget på at hjælpe den enkelte patient, og fordi der er tale om små enheder, er strukturen meget lidt hierarkisk. Selvfølgelig er patienterne også lidt lettere," siger Cody Bünger.

Cody Bünger henviser til de offentlige friklinikker, der er oprettet i Region Midtjylland og Region Syd, som en positiv måde at afvikle ventelister på.

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener også, at de offentlige hospitaler burde have bedre mulighed for at tage konkurrencen op mod de private.

"Der mangler nogle muligheder i lovgivningen for, at de offentlige og private kan konkurrere på lige vilkår," siger Kjeld Møller Pedersen, der også betegner de offentlige friklinikker som et konstruktivt bud på, hvordan de offentlige kan afvikle ventelister.

Emneord: 
Politik

De offentlige hospitaler afvikles

"Hvis regeringen fortsætter, tror jeg, den vil foretage en mere omfattende privatisering af sundhedsvæsenet," kommer det fra formanden for Region Hovedstaden.

2007-17-02-2Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden. Foto: Scanpix 

Har de private hospitaler været en gevinst for sundhedsvæsenet?
"Nej. Jeg kan da godt se, at de enkelte steder i det private har opbygget nogle arbejdspladser, vi kan lære af i det offentlige. Men det er uheldigt, at der bruges en masse penge og energi på at afvikle de offentlige hospitaler.

I hovedstaden betalte vi sidste år 40-50 millioner mere for behandling, end vi egentlig behøvede, fordi vi sendte patienter videre til det private. Det skyldes, at privathospitalerne får nogle mere fordelagtige takster for at behandle patienterne end det offentlige. Det er mange penge, skatteyderne skal betale for at få gang i en privat sektor.

Det er meget uheldigt, at hjælpen til privatisering kommer ind på et tidspunkt, hvor der mangler arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

I det danske samfund er der en bred opfattelse af, at det er vældig godt med en god offentlig sektor. Det system vil danskerne ikke have ødelagt ad fordøren, men regeringen er ved at ødelægge systemet ad bagdøren. Problemet er, at den almindelige dansker har svært ved at gennemskue, hvad der sker. Regeringen er ved at køre et privat system ind ud fra ideologiske årsager, uden at det for alvor bliver debatteret.

Tror du, privatiseringen vil fortsætte?
Hvis regeringen fortsætter, tror jeg, den vil foretage en mere omfattende privatisering af sundhedsvæsenet.

Emneord: 
Politik

En kæmpegevinst for patienterne

"Det udvidede frie sygehusvalg er til glæde for alle patienter uanset tegnebog og forsikringspolice," siger Lars Løkke.

2007-17-01-2Lars Løkke Rasmussen (V), indenrigs- og sundhedsminister. Foto: Simon Knudsen

Har behandlingsgarantien været en gevinst for sundhedsvæsenet?

"Jeg ser først og fremmest fremrykningen som en gevinst for patienterne. Det offentlige bevarer jo serveretten og kan behandle alle de patienter, man vil. Men ligesom nu bliver det offentlige sundhedsvæsen udfordret lidt fra privat side. Det mener jeg sådan set er ganske sundt. Men egentlig tror jeg ikke, at fremrykningen vil skabe den store forandring i forholdet mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen. Om det bliver en gevinst for det private sundhedsvæsen, afhænger jo også af, hvordan det offentlige løfter opgaven. Det er jo hele tiden det, der er førsteprioritet."

"Jeg ser det som en kæmpegevinst for patienterne. Det udvidede frie sygehusvalg er til glæde for alle patienter uanset tegnebog og forsikringspolice. Fra 1. oktober er der mulighed for at blive behandlet på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan behandle én inden for en måned."

Lige nu er arbejdsfordelingen mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen henholdsvis 99 pct. og 1 pct. - hvordan vil den fordeling se ud om 10 år?

"Som jeg sagde før: Jeg tror ikke, at forholdet mellem det private og det offentlige sundhedsvæsen ændrer sig ret meget. Da vi indførte det udvidede frie sygehusvalg i 2002, var der også mange bekymrede røster. Og hvad er der sket? Det er en kæmpesucces, som 120.000 har benyttet sig af. Om det private så om 10 år fortsat udgør præcis 1 pct. eller om det snarere er ½ pct. eller 3 pct., synes jeg ikke er så afgørende. Det afgørende for mig er, at vi har et endnu bedre offentligt sygehusvæsen med fri og lige adgang, og at de private inddrages på en fornuftig måde, der bidrager til at styrke den enkelte patients behandling og muligheder, uanset tegnebogen."

Emneord: 
Politik

Ventetidsgaranti forgylder kirurger

Doktor a/s. Flere af landets offentligt ansatte overlæger opretter deres egne privathospitaler og tjener på den måde millioner ved siden af jobbet i det offentlige.

SY-2007-20-07aModelfoto: Søren Holm

Regeringens ventetidsgaranti er en rigtig god forretning for en lille skare af ortopæd-kirurgiske overlæger. Flere af landets fremtrædende ortopædkirurger tjener millioner på at operere patienter på deres egne klinikker i fritiden.

Det viser en undersøgelse, som Sygeplejersken har foretaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Centrale Virksomheds-register.

Mindst 28 offentligt ansatte ortopædkirurgiske overlæger optræder i registret som indehaver af selskaber, der er tilknyttet private klinikker.

En af de ortopædkirurger, der driver privatklinik samtidig med, at han arbejder i det offentlige, er overlæge Thomas Kiær fra Rigshospitalet i København. Thomas Kiær, der i dag er deltidsansat på Rigshospitalet, driver den private klinik, Center for Rygkirurgi, sammen med kollegaen overlæge Peter Blyme - også fra Rigshospitalet og en tredje læge, der ikke er ansat i det offentlige.

Center for Rygkirurgi havde i 2006 et overskud på 1,8 mio. kr. efter skat. Et overskud, der bl.a. skyldes tilstrømningen af patienter, som ikke kan opereres i det offentlige sundhedsvæsen inden for ventetidsgarantien.

"Jeg har i årevis siddet og skrevet folk på venteliste, velvidende, at det kunne tage mellem et og tre år, før de overhovedet kom ind. Så selvfølgelig mener jeg, at det har givet patienterne en behandlingsmulighed, som de ikke havde før. Ventetiden på rygområdet var helt ekstrem lang," forklarer overlæge Thomas Kiær om sin motivation for at skabe den private klinik.

Lægerne må prioritere deres tid

Siden regeringen indførte det frie sygehusvalg og ventetidsgarantien på to måneder i sommeren 2002, har et støt stigende antal patienter valgt behandling på private sygehuse. Alene fra 2004 til 2006 er antallet af borgere, der blev behandlet for offentlige skattekroner på privathospital, steget med knap 50 pct., viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Det drejede sig i 2006 om i alt 50.000 patienter.

Tilstrømningen af patienter til privathospitalerne forventes at stige, ligesom ortopædkirurgernes bijobberi ventes at nå nye højder, efter at regeringens nye ventetidsgaranti på en måned trådte i kraft fra 1. oktober.

Et af de private hospitaler, der vil modtage flere patienter, er Ortopædisk Hospital Aarhus a/s, der er stiftet af en gruppe speciallæger fra Århus Sygehus i slutningen af 2004. Otte offentligt ansatte overlæger i Østjylland optræder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register som indehavere af private anpartsselskaber. Regnskaberne viser, at lægerne i 2006 via deres personlige holdingselskaber kunne trække et overskud ud på mellem 129.000 kr. og 2,59 mio. kr. efter skat.

Topscorer i Århus tjener 2,5 mio.

Blandt lægerne fra Århus er topscoreren ortopædkirurgen Peter Duel, der udfører rygoperationer, og som ikke har ønsket at kommentere sit engagement i Ortopædisk Hospital Aarhus a/s over for Sygeplejersken. Sidste år tjente han 2,5 mio. kr. på sit selskab. Bijobbet på Ortopædisk Hospital Aarhus a/s gav tre af hans offentligt ansatte kolleger en ekstraindtægt på mellem 1 og 1,5 mio. kr.

I Aalborg har fire af byens offentligt ansatte ortopædkirurgiske overlæger stiftet privathospitalet Artros. Klinikken har eksisteret siden 2006 og behandler bl.a. lidelser i knæ, skuldre, hofter og ryg. Behandlingen foregår på det offentliges regning, hvis patienten benytter sig af det frie sygehusvalg.

Politisk bestemt

Regionerne er bekymrede over, at offentligt ansatte overlæger i stigende grad bijobber i det private.

"Det er et resultat af regeringens politik. Vi er udsat for et ideologisk angreb på den offentlige sektor. Sidste år brugte vi i hovedstaden 40-50 mio. kr. mere, end det ville have kostet at udføre de pågældende behandlinger i det offentlige, fordi vi sendte patienter ud i det private," siger Vibeke Storm Rasmussen (S), der er formand for Region Hovedstaden.

Hun mener, det er uheldigt, at systemet tilskynder offentligt ansatte til at bijobbe i en tid, hvor sygehusene er midt i en voldsom omstillingsperiode.

"Det betyder, at de ansatte ikke kan koncentrere deres kræfter og energi på at få arbejdet på afdelingen til at fungere. Jeg mener, vi skal forsøge at tilbyde de ansatte, der gerne vil arbejde mere,
at de kan arbejde ekstra i det offentlige, og det indgår
i hospitalsplanen for Region Hovedstaden," siger Vibeke Storm Rasmussen.

Sygeplejerske Birgitte Josefsen (V), der er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, finder det til gengæld positivt, at læger og sygeplejersker har lyst til at arbejde ekstra i fritiden.

"Dobbeltjobberi blandt læger har altid eksisteret. Det er helt fint, hvis læger har lyst til at give den en ekstra skalle i det private. Men selvfølgelig skal det sikres, at den pågældende læge ikke kan henvise til sin egen klinik," siger Birgitte Josefsen, der også mener, at regionerne bør udvide mulighederne for, at læger og sygeplejersker tilbydes ekstraarbejde på de offentlige sygehuse.

Dræning af fagligt miljø

Ifølge flere sygehusdirektører er en af omkostningerne ved overlægers dobbeltjobberi, at det dræner det faglige miljø på sygehusene.

"Hvis lægen går klokken tre hver dag og ikke kan deltage i møder om faglig udvikling, så er det med til at ødelægge drivet på nogle af de offentlige sygehusafdelinger, " siger Leif Vestergaard Pedersen, sygehusdirektør i Region Midtjylland.

Den bekymring afvises af overlæge Thomas Kiær, der er overlæge på Rigshospitalet og indehaver af det private Center for Rygkirurgi.

"Det offentlige har i mange år levet højt på en frivillig arbejdsindsats fra lægerne uden for dagtimerne, og det kan selvfølgelig påvirkes af, at mange læger arbejder privat i stedet. Til gengæld behandles der flere patienter, så den samlede sum af regnskabet er svær at gøre op. Og måske er det tiden, at det offentlige sætter en værdi på den store mængde af frivilligt arbejde, der har ligget i lægers engagement uden for dagarbejdstiden," siger Thomas Kiær.

Formanden for Lægeforeningen Jens Winther Jensen ser heller ingen grund til at klandre den enkelte læge for at arbejde i det private.

"Lægerne gør bare det, der bliver efterspurgt generelt, nemlig arbejder noget mere. Lægerne har jo indberetningspligt, så arbejdsgiverne kan jo ikke være uvidende om, hvad der foregår," siger Jens Winther Jensen.

Indberetningspligten er blot ét af de nyere tiltag, som arbejdsgivere har iværksat som konsekvens af lægernes øgede bijobberi. Af hensyn til potentielle interessekonflikter er det f.eks. på Rigshospitalet ikke tilladt at visitere patienter, hvis man som overlæge ejer en privatklinik. Men derudover blander arbejdsgiverne sig ikke i overlægernes bijob.

"Hvis folk i øvrigt passer deres arbejde på Rigshospitalet, så blander vi os ikke i, hvad de gør i deres fritid. Vi kan jo ikke stavnsbinde vores ansatte. Men konkret for ortopædkirurger ser vi dog et ret stort potentielt problem med interessekonflikter, og det er netop derfor, vi har lavet en indberetningspligt," forklarer Jannik Hilsted, der er lægefaglig direktør på Rigshospitalet. 

SÅDAN GJORDE VI

I august 2007 foretog fagbladet Sygeplejersken en søgning efter selskabsoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens centrale virksomhedsregister (CVR).

Vi søgte på oplysninger knyttet til ortopædkirurgiske overlæger, der er ansat ved offentlige sygehuse i Danmark.

Søgningen viste, at minimum 28 af lægerne ejer anpartsselskaber og/eller holdingselskaber, der enten repræsenterer private klinikker eller ejer andele af private klinikker, der udfører ortopædkirurgisk virksomhed.

Søgningen er ikke udtryk for en systematisk eller fuldstændig udtømmende dokumentation for lægernes private selskaber, men giver et indblik i en del af omfanget for netop ortopædkirurgerne.

Oplysninger om overskuddet fra klinikkerne, der er nævnt i artiklerne, stammer fra de offentlige årsregnskaber.

BEHANDLINGSGARANTIEN

Den 1. oktober 2007 trådte en ny lovgivning i kraft, som giver borgerne en maksimal ventetid på en måned - også kendt som behandlingsgarantien.

Den nye behandlingsgaranti afløser den maksimale ventetid på to måneder, der blev indført den 1. juli 2002. Hvis ventetiden overstiger en måned, har patienten ret til omgående behandling på et privat dansk eller udenlandsk hospital, der har indgået aftale om behandling med Danske Regioner.

Følgende behandling er undtaget behandlingsgarantien:

  • Kosmetiske indgreb
  • Alternativ behandling
  • Eksperimenterende og forskningsrelateret behandling
  • Sterilisation og fertilitetsbehandling
  • Høreapparatbehandling
  • Psykiatrisk behandling
Emneord: 
Politik

Fri for lægens underskrift

Kan selv - må selv. 5.000 britiske sygeplejersker har som kliniske ekspertsygeplejersker ret til at undersøge patienter, diagnosticere, behandle og ordinere lægemidler. Ordningen med de kliniske ekspertsygeplejersker kendes endnu ikke i samme omfang i Danmark, men Dansk Sygeplejeråd foreslår nu, at den bliver indført.

1107_34_01-2Klinisk ekspertsygeplejerske Mike Smith: "Det giver os så meget mere frihed, at vi nu kan koncentrere os om at løse opgaverne, og patienterne er glade for at blive behandlet af sygeplejerskerne." Foto: Mike Smith

Mike Smith er en af Storbritanniens 5.000 nurse practitioners blandt i alt ca. 600.000 aktive sygeplejersker.

I en sydlig forstad til London er han tilknyttet skadestue og akut modtageafdeling på Epsom General Hospital. To af hans sygeplejerskekolleger på stedet er også nursepractitioners. Universitetsuddannelsen til nurse practitioner giver dem ret til at foretage fysiske undersøgelser af patienter, ordinere receptbelagte lægemidler og selvstændigt behandle skader i et nærmere beskrevet omfang. Yderligere fem sygeplejersker er nurse practitioners uden ret til at ordinere medicin.

Nu foreslås den engelske ordning med kliniske ekspertsygeplejersker indført i Danmark. Forslagsstilleren er Dansk Sygeplejeråd. Begrundelsen er bl.a., at der dermed kan sættes fokus på de kroniske sygdomme (se interviewet med Connie Kruckow).

Gennembruddet for nurse practitioners i Storbritannien kom for seks-syv år siden, hvor sundhedsmyndighederne og regeringen begyndte at give sygeplejerskerne større beføjelser. Den britiske sygeplejerskeorganisation, Royal College of Nursing (RCN), havde forinden lobbyet kraftigt for denne udvikling. Og et politisk ønske om at få reduceret lægernes ugentlige arbejdstid har også hjulpet udviklingen på vej. Fra 2009 må lægernes ugentlige arbejdstid højst være på 48 timer. Tidligere var der mange eksempler på, at lægerne havde 80-90 timers arbejde pr. uge.

For to år siden blev der åbnet for ordination af stort set alle lægemidler, dog med undtagelse af morfinholdige præparater, men dette er p.t. også under overvejelse.

De kliniske ekspertsygeplejersker har en uddannelse, der kvalificerer dem til enten at arbejde på sygehusenes ambulatorier og skadestuer eller i walk-in-centre, lægepraksis eller hjemmesygeplejen.

Mike Smith fortæller, at den særlige universitetsuddannelse af nurse practitioners og den medfølgende anerkendelse har befriet sygeplejerskerne for en mangeårig frustration:

"Her på skadestuen kunne sygeplejerskerne også tidligere klare langt det meste selv, men indtil for tre-fire år siden måtte vi løbe rundt for at finde en læge, der kunne skrive under på, at det var i orden. Det gjorde lægen ofte uden at se den pågældende patient. Det giver os så meget mere frihed, at vi nu kan koncentrere os om at løse opgaverne, og patienterne er glade for at blive behandlet af sygeplejerskerne."

Antallet af patienter på skadestuen i Epsom varierer mellem 95 og 200 i døgnet.
I dag skal halvdelen af skadestuens patienter efter den første udredning behandles af sygeplejersker og den anden halvdel af læger.

For Mike Smith er det variationen i det daglige arbejde som nurse practitioner, der er særligt tiltrækkende og udfordrende: "Du ved aldrig, hvad der kommer ind gennem dørene, og det er det, der er den store udfordring. Ikke to dage er ens. Vi tager os af både behandling og pleje, og vi har såvel fejrede berømtheder som landevejsriddere som patienter," siger han. 

SPECIALISTENS ROLLE

Den britiske sygeplejerskeorganisation Royal College of Nursing (RCN) definerer en nurse practitioner/klinisk ekspertsygeplejerske som en uddannet sygeplejerske, der har gennemført særlig uddannelse til nurse practitioner (NP).

Den kliniske ekspertsygeplejerske træffer under ansvar selvstændige professionelle beslutninger, modtager patienter med ikke-diagnosticerede problemer og foretager en vurdering af deres behov for sundhedsydelser. Der kortlægges risikofaktorer for udvikling af sygdom og tidlige tegn på sygdom og udvikles sammen med patienten et plejeforløb, der lægger vægt på forebyggelse og sundhedsfremme. Sygeplejersken kan også bestille undersøgelser, behandling og pleje, både individuelt og som medlem af et team.

RCNs anbefalinger vedrørende indholdet af uddannelsesprogrammer for nurse practitioners svarer til kravene, der er formuleret af United States National Organization of Nurse Practitioner Faculties (NONPF).

Læs mere på: www.rcn.org.uk/professional-development/publications under: Nurse Practitioners

Emneord: 
Politik

Dansk Sygeplejeråd fastslår: Ekspertsygeplejersker giver bedre kvalitet

Hvis regeringens ambitioner om et sundhedsvæsen i verdensklasse skal indfris, skal der oprustes på sygeplejen, fastslår Dansk Sygeplejeråd. Det gælder ikke mindst i forhold til de kronisk syge.

Sygeplejerskerne skal have et større selvstændigt virksomhedsfelt - og det skal formaliseres, som det allerede er sket i udlandet. Der skal gives formelle rettigheder til Advanced Nurse Practitioners - en dansk betegnelse kunne være kliniske ekspertsygeplejersker - der på afgrænsede felter diagnosticerer, ordinerer og henviser. De har i Holland særligt ansvar for kronisk syge og er i England ofte ansat i almen praksis eller på ambulatorier.

Kliniske ekspertsygeplejersker vil betyde bedre sundhedstilbud til patienterne og større efterlevelse af LEON-princippet (laveste effektive omkostningsniveau). Desuden vil det betyde en ny karrierevej til sygeplejerskerne tæt på patienterne - med positiv effekt på rekruttering og fastholdelse.

For Dansk Sygeplejeråd er kendetegnene ved kliniske ekspertsygeplejersker, at de er generalister på et højt niveau. De skal have stor klinisk erfaring - ofte fra forskellige specialer - og kompetence og lyst til at træffe flere selvstændige beslutninger end i dag. Den formelle anerkendelse forudsætter videreuddannelse på masterniveau med fokus på både klinik og teori. Målet er, at op mod 5 pct. af danske sygeplejersker i 2012 skal være kliniske ekspertsygeplejersker.

TILFREDSHED MED NURSE PRACTIOTIONERS

Ved den seneste patienttilfredshedsundersøgelse vedrørende pleje og behandling udført af nurse practitioners på skadestuen i Epsom betegnede 82 pct. af patienterne den modtagne pleje og behandling som "fortræffelig" og 16 pct. "god."

Kun godt 1 pct. betegnede pleje og behandling som "middel". 99 pct. oplevede, at de havde fået "fortræffelige" eller "gode" råd om, hvordan de skulle tage sig af deres sygdom/skade efter hjemkomsten, 90 pct. følte, at sygeplejerskerne havde forholdt sig til patienternes bekymringer eller frygt, 99 pct. ville gerne behandles igen af en klinisk sygeplejespecialist, og 98 pct. var tilfredse med den forklaring, sygeplejersken gav vedrørende patientens sygdom/skade.

HVOR KAN DE BRUGES?

Kliniske ekspertsygeplejersker kan bl.a. bruges i ambulatorier: selvstændige konsultationer for kronisk syge patienter, f.eks. diabetes, KOL, astma osv.

Sygeplejerskerne vil kunne stille diagnose, foretage undersøgelse, igangsætte sygepleje og behandling, regulere medicin, gennemføre forebyggende helbredssamtaler, foretage viderehenvisning mv.

I hovedtræk samme opgaver i almen praksis som i ambulatorier.

I sundhedscentre er sygeplejerskernes funktioner bl.a.: rehabilitering, opfølgning, undervisning af patienter og pårørende, åben rådgivning osv. 

Emneord: 
Politik