Nytænkningens sundhedsvæsen

Udspil. Kvalitetsreformen skal føre til væsentlige forbedringer i sundhedsvæsenet for såvel patienter som medarbejdere. Med et omfattende sundhedspolitisk udspil efterlyser Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet nu nytænkning og politisk mod.

 

SNAG-0013Connie Kruckow: ”Vi kunne godt tænke os at lave forsøg med nye aftaler på et helt sygehus
og en hel kommune. Hvis vi skulle bygge det hele op fra bunden, hvordan ville vi så
tilrettelægge det både for patienterne og for personalet?” Foto: Heine Pedersen

Konkrete forbedringer for patienter og medarbejdere. Bedre udnyttelse af de faglige ressourcer. Men også en erkendelse af, at kvalitet og ordentlige arbejdsforhold koster penge. Det efterlyser Dansk Sygeplejeråd og de øvrige organisationer i Sundhedskartellet nu i et omfattende sundhedspolitisk udspil.

Udspillet kommer i den afsluttende fase af forberedelserne til kvalitetsreformen af den offentlige sektor. De sundhedsfaglige organisationer efterlyser politisk mod til at bruge positive erfaringer fra udlandet, men er også selv parat til at finde lokale aftaleløsninger, som ikke på forhånd er begrænset af snævre bindinger.

Dansk Sygeplejeråds og Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow:
"Grundlæggende har vi et godt sundhedsvæsen. Men når regeringen har valgt at gennemføre en kvalitetsreform, og regeringen samtidig har ambitioner om et sundhedsvæsen i verdensklasse, så bliver vi nødt til at være modige og nytænkende. Så nytter det ikke noget, at vi bare fortsætter med "mere af det samme" - også de steder, hvor vi rent faktisk ved, at "mere af det samme" ikke løser problemerne. Når politikerne mener, at medarbejderne i sundhedsvæsenet skal hente inspiration udefra, så skal politikerne også være parate til at hente inspiration og bruge gode erfaringer fra andre lande."

Connie Kruckow mener, at kommunalreformen, der lægger et langt større ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse hos kommunerne, betyder, at politikerne må fastsætte konkrete mål, som skal nås. Dansk Sygeplejeråd har sammen med Hjerteforeningen taget initiativ til at danne et netværk med henblik på en folkesundhedsreform. Op mod tyve patientforeninger og organisationer står bag dette initiativ, som også sætter fokus på den voksende sociale ulighed i sundhed.

"Kvalitet og patientsikkerhed er et andet område, hvor vi stiller konkrete forslag," siger Connie Kruckow.

"Vi ved alle, hvor meget politisk fokus, der har været på nedbringelse af ventelister til behandling. Men hvad med forholdene på de medicinske afdelinger, i psykiatrien og på plejehjemmene? Hvordan forestiller man sig at opruste på de områder? 70 pct. af alle indlæggelser sker akut, hvor patienterne går uden om ventelisterne. Så det er en forvrængning udelukkende at fokusere på ventelister. Nogle af de allersvageste borgere i Danmark er på de kommunale plejehjem. Ser vi på, hvordan personalesammensætningen er på plejehjemmene, så er der uhyggeligt mange steder, hvor der er ganske få sygeplejersker og rigtig meget ufaglært personale. Enhver kan sige sig selv, at det øger risikoen for, at man ikke kan håndtere sygdomssituationer."

Dansk Sygeplejeråd fremhæver betydningen af bedre sammenhæng i patientforløbene og peger på behovet for at ansætte sygeplejersker som forløbskoordinatorer, der kan sikre denne sammenhæng. Der er ikke noget, der forhindrer, at sådanne ansættelser kunne ske i samarbejde mellem regioner og kommuner - netop for at sikre, at de pågældende sygeplejersker har hjemmel til at "åbne døre" både på sygehusene og i kommunerne.

Som eksempler på nytænkning peger Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd på den sygeplejerskebemandede sundhedshotline, som er en stor succes i England (Sygeplejersken nr. 10/2007). Og så foreslår organisationerne bag det sundhedspolitiske udspil, at Danmark skal have kliniske ekspertsygeplejersker som de engelske nurse practitioners. Med kliniske ekspertsygeplejersker bliver der sat fokus på patienter med de udbredte kroniske sygdomme. Sygeplejerskerne har allerede kompetencer i at give vejledning og sygepleje til disse patienter. Det er Dansk Sygeplejeråds holdning, at regeringen og de centrale sundhedsmyndigheder må være parate til at formalisere, at sygeplejerskerne varetager denne opgave, sådan som det er sket i bl.a. Storbritannien og Holland. Her har kliniske ekspertsygeplejersker på afgrænsede felter selvstændig ret til bl.a. at diagnosticere, ordinere medicin og henvise patienterne til andre sundhedstilbud.

De faglige ressourcer

Dansk Sygeplejeråds og Sundhedskartellets formand peger på, at der bør nedsættes en national task force sammensat af relevante ministre og ministerier, de centrale sundhedsmyndigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og faglige organisationer. Denne task force skal se på den bedst mulige udnyttelse af sundhedsvæsenets faglige ressourcer, herunder opgavevaretagelse/arbejdsfordeling og behovet for tilgang af nyuddannede til de enkelte faggrupper. Det er helt absurd, at der ikke er nogen, der overvåger behovet for de enkelte grupper af sundhedsprofessionelle, mener Connie Kruckow.

"Selvfølgelig skal sygeplejerskerne ikke varetage nye opgaver, uden at vi samtidig ser på, hvor sygeplejerskerne kan afgive opgaver til lægesekretærer, farmakonomer, social- og sundhedsassistenter eller kostfaglige medarbejdere. Det er der mange gode eksempler på. Det er en myte, at de slemme sygeplejersker stjæler arbejde fra andre."

For sygeplejerskernes vedkommende skal der uddannes 3-400 flere pr. år end hidtil, og så skal man gøre noget for seniorpolitikken. De ældre sygeplejersker kan ikke holde til arbejdspresset, og sygeplejerskernes sygefravær ligger på 12-13 pct. Det skaber yderligere belastning for de kolleger, som er tilbage på arbejdspladsen, og det siger noget om, at arbejdsmiljøet er hårdt belastet, fastslår Connie Kruckow.

"Sundhedsvæsenet skal også kunne byde på attraktive og udviklende arbejdspladser. En attraktiv arbejdsplads handler også om, at man skal have en ordentlig løn. Vi anbefaler også ved trepartsdrøftelserne i relation til kvalitetsreformen, at man sætter penge af til ligeløn i forhold til den private sektor. Kvinder, der har en mellemlang videregående uddannelse og er ansat i det offentlige, får en markant lavere løn end mænd, der har en mellemlang videregående uddannelse og er ansat i den private sektor. Det er vi trætte af. Derfor er vi heller ikke meget for, når statsministeren ved trepartsdrøftelserne taler om, at han vil belønne sygeplejerskerne med bonusløn og resultatløn. Vi vil hellere have en ordentlig løn for det arbejde, vi laver til hverdag. Og så kunne vi godt tænke os at lave forsøg med nye aftaler på et helt sygehus og en hel kommune. Hvis vi skulle bygge det hele op fra bunden, hvordan ville vi så tilrettelægge det både for patienterne og for personalet? Det kunne være ret spændende. Det er ikke det samme som, at vi giver køb på alle kollektive rettigheder. Der skal være noget i det for sundhedspersonalet også, det er klart," siger Connie Kruckow.  

SYV FIKSPUNKTER FOR SUNDHEDSVÆSENET

En lang række sundhedspolitiske beslutningstagere modtager det omfattende sundhedspolitiske udspil fra Sundhedskartellet i den nærmeste fremtid. Udspillet vil blive fulgt til dørs i den kommende tid i form af personlige kontakter såvel fra Dansk Sygeplejeråd centralt som Dansk Sygeplejeråds amtskredse. Konkret opfordrer Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet regeringen og øvrige politikere med ansvar for sundhedsvæsenet til at opstille syv fikspunkter for fremtidens sundhedsvæsen:

  • Borgernes sundhed skal fremmes, og der skal leveres en systematisk og tilstrækkelig indsats i genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom.
  • Patienterne skal sikres en ensartet høj kvalitet af behandling og pleje og patientsikkerhed.
  • Der skal sikres sammenhængende patientforløb.
  • Ressourcerne i sundhedsvæsenet skal anvendes fagligt optimalt.
  • De sundhedsprofessionelles faglighed skal styrkes.
  • Der skal være det rigtige antal sundhedsprofessionelle til de opgaver, der skal løses.
  • Sundhedsvæsenets arbejdspladser skal være attraktive og udviklende.
Emneord: 
Politik

Sikkerhed er en by i Rusland

Risiko. Flere tusind danske patienter betaler hvert år store summer for at blive opereret på hospitaler uden for de danske grænser. Men opstår der fejl og komplikationer, har patienten ingen sikkerhed for, hvem der skal betale for den videre behandling.

SY-2007-11-turismeFoto: Søren Holm & Jens Hasse

Hvert år lægger flere end 3.000 danskere sig under kniven hos en udenlandsk læge. De betaler mindre formuer af egen lomme for at få foretaget kosmetiske indgreb eller fedmeoperationer i lande som Tyskland, Belgien, Thailand, Rusland og sågar Mexico. Men hverken patienterne eller de bureauer, der fragter en del af danskerne til behandling i udlandet, ved, hvem der betaler for fejl og komplikationer, hvis operationen går galt.

Og det går galt. En rundringning til flere af de større offentlige sygehuse i Danmark viser, at man her tager imod et stigende antal patienter, der er blevet fejlopereret eller har oplevet komplikationer efter hjemkomsten fra en kostbar fedmeoperation i udlandet.

"Vi har haft 4-5 stykker over det sidste års tid. Men der bliver flere og flere. Det er temmelig alvorlige komplikationer som blødende mavesår og bånd, der har skåret mavesækken over," fortæller ledende overlæge Lars Naver fra Hvidovre Hospitals Gastroenhed.

Patienternes eget problem

Også Odense Universitetshospital (OUH) har modtaget patienter med svære komplikationer efter fedmeoperationer i udlandet.

"Vi har set patienter komme her på hospitalet med bylder i maven, infektioner eller komplikationer efter en operation i udlandet. Vi har haft et par stykker i løbet af det sidste halve år," fortæller Jesper Durup, overlæge i kirurgi på OUH.

Formanden for Danske Plastickirurgers Organisation (DPO), Vibeke Breiting, kender også til tilfælde, hvor danske plastikkirurger har måttet rette op på fejlbehandlinger i udlandet.

"Det er i bedste fald naivt og i værste fald tåbeligt, at danske patienter lægger deres skæbne i hænderne på hospitaler i f.eks. Thailand. De lader sig vejlede af rejsebureauer, som ikke har en jordisk chance for at vurdere behandlingen. Patienterne er retsløse og sikkerhedsløse på alle områder, for der er ingen forsikring, som dækker, hvis operationen går galt. Især i lyset af hvordan man i Danmark forsøger at sikre plastikkirurgiske patienter på alle ledder og kanter, er det en helt tåbelig udvikling," siger Vibeke Breiting.

Specialkonsulent Jette Vind Blichfeldt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter, at danske patienter står alene med ansvaret, hvis de søger behandling i udlandet.

"Hvis patienten tager til udlandet for at blive opereret på et sygehus for egen regning, så er hele forløbet for egen regning og risiko," siger hun og fortsætter: "Som udgangspunkt har det offentlige i Danmark ingen forpligtelser og dækker derfor heller ikke ved fejl eller komplikationer i forbindelse med sådan en behandling i udlandet."

Forbrugerrådet advarer

En rundringning til de største operatører på markedet viser, at spørgsmålet om patientforsikringer er omgærdet af stor usikkerhed.

Martin Filskov Olsen, der leder firmaet Hygeia Beauty i Thailand, siger: "I Thailand er der ikke en patientforsikring som i Danmark. Hvis man bliver fejlbehandlet, skal man sagsøge hospitalet, og det er besværligt. Vi arbejder på at få en patientforsikring i stand, men det er ikke noget, der løses over én nat."

Hos firmaet Kirurgirejser, der er det største bureau af sin art herhjemme, oplyser direktør Atef El-Kher, at firmaets udenlandske samarbejdspartnere har patientforsikringer. Men firmaet kender ikke de detaljerede regler for de forskellige landes forsikringsordninger.

"Hos os kan patienterne tegne en garanti, som dækker, hvis det bliver nødvendigt at forlænge indlæggelsen på grund af komplikationer. I tilfælde af fejloperation gælder det pågældende lands regler," siger Atef El-Kher.

Forbrugerrådet advarer patienter mod at søge behandling i udlandet uden at sætte sig ind i det pågældende lands regler for patientforsikringer. Som sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, forklarer:

"Flere og flere firmaer slår sig op på at tilbyde rejser for at få lavet skønhedsoperationer og andre indgreb. Men patienten kan komme til at stå i en rigtig dum situation, hvis der opstår komplikationer eller fejl. Det er meget vigtigt, at man som patient undersøger, hvordan man er stillet i den situation."

Emneord: 
Patient
Politik
International sundhed

Sygeplejersker bag national sundhedshotline

Hjælp. Den britiske sundhedstelefonrådgivning er på få år blevet en solid succes. Rådgivningen bidrager til en bedre udnyttelse af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen og frigiver sygeplejerskernes talenter, fastslår en af de sygeplejersker, der har været med fra starten.

1007_30_01-2

Foto: Roger Eldridge

Det er ingen hemmelighed, at den britiske sundhedshotline NHS Direct er den store inspirationskilde til det forslag, Dansk Sygeplejeråd netop er fremkommet med til danske politikere som led i arbejdet med kvalitetsreformen. Og det er en solid succes i det britiske sundhedsvæsen, som Dansk Sygeplejeråd peger på.

60 pct. af den engelske befolkning kender umiddelbart telefonnummeret 08 45 46 47 som nummeret til NHS Direct. Det er ikke helt så mange som nummeret til den engelske pendant til vores alarmnummer 112 (911), så der er stadig noget at arbejde med. Men det er alligevel flot, eftersom de første geografisk begrænsede forsøg med en sundheds-telefonrådgivning begyndte for bare ni år siden.

I dag er NHS Direct et fuldt integreret led i det britiske sundhedsvæsen, støttet af 22 organisationer og med officiel status som sundhedsmyndighed.

Adgangsvejene til NHS Direct er i dag telefon, internet og digitalt tv, og en sms-tjeneste er på vej. 650.000 opringninger om måneden, 1,7 mio. besøg på nettet om måneden og 500.000 besøg pr. måned via digitalt tv. Folk ringer om alt fra en splint i fingeren, børn med feber til et truende hjertetilfælde, og så skal sundhedshotlinen være i stand til at prioritere lynhurtigt og om nødvendigt tilkalde ambulance. NHS Direct har åbent døgnet rundt. Borgere, der ringer, bliver spurgt om navn, adresse, telefonnummer og navn på praktiserende læge, men de kan også få hjælp anonymt.

Sygeplejedirektør i sydvestregionen med hovedsæde i Southampton, Denice Wray, har været med fra starten af NHS Direct. Hun er stolt af sygeplejerskernes rolle i udviklingen af NHS Direct.

"Sygeplejerskerne har været med til at udvikle NHS Direct lige fra begyndelsen. Det har været fantastisk for engelsk sygepleje at være med til at sikre, at befolkningen får den sundhedsrådgivning og hjælp, de har brug for, i deres hjem eller dér, hvor de ringer fra," siger hun.

Hun tager imod Sygeplejersken i sit kontor i den midterste af de tre forholdsvis nye rødstensbygninger i en forstad til Southampton. Husene i Southampton er et af i alt 22 NHS Direct-centre i England, Wales og Skotland. Alle med samme telefonnummer med undtagelse af Skotland. Dertil kommer et center for forespørgsler via internettet.

Svar på få sekunder

I et stort lokale sidder sygeplejersker og andre NHS Direct-medarbejdere i grupper på fire og tager imod de indkommende telefoniske henvendelser. Store fladskærme på væggene viser, hvor mange telefonopkald der har været siden døgnets begyndelse. Her først på eftermiddagen er tallet 1.365. Et felt på skærmene viser, hvor mange ubesvarede opkald der er.

Tallet skifter hele tiden mellem 1 og 0. Teknikken sladrer også om, hvor mange sekunder der ventes, før opkaldet besvares. Dette tal når ikke op på mere end 9, mens vi ser på skærmen. Længst til højre fortæller et rundt 0, at ingen telefonopkald er afsluttet, uden at den, der ringede, fik svar. Ingen, der ringede, gav op på grund af ventetid. Her er der noget at arbejde med for mange danske virksomheder!

Den første, som folk får forbindelse til, når der ringes til NHS Direct, er en health adviser. Titlen dækker over telefonmedarbejdere, der er ansat, fordi de er gode til at lytte og prioritere. De har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, men er ikke sygeplejersker. Health adviseren beder den, der ringer, om en række oplysninger, så det hurtigt står klart, om der er tale om en hastende situation, der kræver tilkald af ambulance eller henvisning til egen læge, et prioritet 1-opkald, hvor der straks viderestilles til en sygeplejerske, eller et prioritet 2- eller 3-opkald, hvor en sygeplejerske ringer tilbage. Health adviseren/telefonmedarbejderen efteruddannes løbende, fordi der hele tiden kommer ny viden på det sundhedsmæssige område. Alle led i den direkte sundhedslinje opgraderes løbende med de seneste anbefalinger fra de centrale sundhedsmyndigheder og faglige ekspertfora. 

Sygeplejerskerne, der taler med folk om deres problemer, støttes af teknikken med sundhedsfaglige oplysninger inden for alle mulige specialer. Sygeplejerskerne stiller spørgsmål ud fra en detaljeret interviewguide CAS (Clinical Assessment System). Sygeplejersken kan også hente støtte hos de tilstedeværende kolleger, som har erfaring fra forskellige sygeplejefaglige områder, herunder psykiatrien, ligesom der er en jordemoder på stedet.

"Regeringen har anerkendt sygeplejerskernes kompetencer og har med NHS Direct frigjort sygeplejepersonalets talenter - ja, alle medarbejdergruppernes talenter. Derved udnytter vi ressourcerne bedre," siger sygeplejedirektør Denice Wray. Hun tilføjer med slet skjult stolthed, at borgerne, der ringer eller spørger over internettet, elsker NHS Direct. Den seneste tilfredshedsundersøgelse siger, at 97 pct. er tilfredse.

Sundhedshotlinen har fra starten søgt at etablere samarbejde med alle andre aktører i sundhedsvæsenet, og stadigt flere samarbejdspartnere kommer til. Mange private lægepraksis har i dag automatisk omstilling til NHS Direct efter lukketid, og hos NHS Direct kan man se, når samtaler viderestilles fra en lægepraksis. Telefonrådgivningen kan på sin side henvise borgerne til at søge yderligere hjælp hos specialister, den lokale hjemmesygepleje, tandlæger, apotekere m.fl.

Antallet af sygeplejersker, der arbejder ved NHS Direct, er i de seneste år faldet fra 1.100 til i dag omkring 1.000. Til gengæld er antallet af telefonmedarbejdere, der som de første besvarer og prioriterer telefonopringningerne, øget.

Man skal have mindst tre års erfaring som færdiguddannet sygeplejerske for at blive tilknyttet NHS Direct.

"I starten søgte mange sygeplejersker til NHS Direct, fordi det var nyt, og de ville være med til at udvikle denne sundhedstjeneste," siger Denice Wray. "I dag er mange hos os, fordi de gerne vil følge patienterne gennem et helt forløb, så at sige. Mange sygehusafdelinger er så specialiserede, at sygeplejerskerne kun oplever fragmenter af den samlede pleje. Her kan de følge patienten hele vejen, selv om de ikke ser patienten direkte. De visualiserer patienten, og det er de rigtig dygtige til. Sygeplejerskerne skal være kritiske tænkere, der også skal kunne opfatte signaler om ting, som ikke bliver sagt direkte."

Ville det britiske sundhedsvæsen kunne undvære den direkte sundhedshotline? Ja, siger Denice Wray: "For ni år siden eksisterede dette tilbud ikke. Men vi bidrager til, at de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet udnyttes bedre," siger hun.

Læs mere om Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil i næste nummer af Sygeplejersken. Se også www.nhs.uk

DANSK SYGEPLEJERÅDS FORSLAG 

Lettere adgang til professionelle sundhedsråd

Dansk Sygeplejeråd har i forbindelse med kvalitetsreformen af den offentlige sektor netop foreslået, at der etableres en døgnåben, landsdækkende sundhedshotline. Målet er en bedre og lettere adgang til professionel sundhedsrådgivning, som kan støtte borgerne i at træffe beslutninger om egen sundhed.

En sundhedsrådgivning som den britiske NHS Direct vil efter Dansk Sygeplejeråds mening give borgerne adgang til professionel sundhedsinformation, støtte til at træffe beslutninger om egen sundhed og hjælp til at bruge det frie valg. Sundhedsrådgivningen kan betyde en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer, f.eks. ved at nedbringe antallet af unødige besøg på skadestue eller lægevagt.

Konkret foreslår DSR en landsdækkende telefonlinje, der er åben 24 timer i døgnet, med regional forankring i fem callcentre.

Rådgivning skal være baseret på et elektronisk beslutningsstøttesystem, der hurtigt guider fagpersonen frem til problemets kerne. Rådgivningen skal være en integreret del af sundhedsvæsenet, dvs. omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel.

Bemandingen skal være callcentermedarbejdere i forreste linje, mens den direkte rådgivning bemandes med erfarne sygeplejersker, der har gennemgået et særligt uddannelsesforløb.

RÅDGIVNINGEN I TAL

Den engelske sundhedsrådgivning modtager mellem 15.000 og 25.000 daglige telefonopkald eller omkring 650.000 pr. måned. Omkostningen er beregnet til ca. 25 kr. pr. borger om året.

Antallet af besøg på NHS Directs hjemmeside var i 2006 gennemsnitligt 52.820 pr. dag, heraf omkring 20 pct. fra udlandet.

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

5 faglige minutter: Fis i en hornlygte og fem trut i trompeten

Det mindste, man kan forlange af en kvalitetsreform, er, at den handler om kvalitet.

Kom så i gang!

Alt har handlet om fusionen det sidste år, og nu må det være nok. Her i årets femte måned må kommuner og regioner se at gøre sig færdige, for hvor svært kan det være at flytte lidt opgaver i tilpasningsvante organisationer? Det betyder heldigvis, at vi kan tage en dejlig lang sommerferie og så trække i arbejdstøjet, når vi skal implementere kvalitetsreformen. Hvor er det godt, den kommer. Længe nok har kommuner og amter/regioner kun fokuseret på kvantitet, nu er det slut!

Hvad handler kvalitetsreformen om?

Det offentlige servicetilbud skal løbende og konstant tilpasse sig nye krav, og et af kravene er øget service - i takt med antal borgere, der har behov for hjælp, og i takt med forventningerne om øget service. Ikke mindst forventningerne er et vigtigt omdrejningspunkt i det politiske manifest, som regeringen præsenterer i deres pjece "På vej mod en kvalitetsreform - debatpjece om udfordringerne." Pjecen er suppleret med skriftlige debatoplæg, hvor der fremsættes forslag til initiativer, der skal fremme kvalitet i sundhedsbehandlingen. Fælles for dem alle er, at det er smukke hensigtserklæringer, og at langt de fleste forslag til konkrete initiativer sker på pc'en som en skriftlig og mental oplevelse. Det handler ikke om konkrete kvalitetstilbud til patienter og brugere - det er dokumentation og administration, der igen er løsningen, og det er jo herligt. Så kan vi blive siddende på de polstrede kontorstole og pleje hæmoriderne. For hvert eneste indsatsområde har målinger med som et epokegørende og skelsættende forslag til at ændre kvaliteten - eller måske nærmere borgernes oplevelse af den. Ja, nu skal der måles, dokumenteres, evalueres, informeres, vejledes, sammenlignes og registreres i hoved og hæmoride. Det er nemlig kvalitet.

Eksempler på, hvordan kvalitetsreformen vil flytte bjerge

Mobil teknologi fremhæves som et kvalitetsredskab. Mobile løsninger leverer data og ikke nødvendigvis kvalitet. For rigtig mange borgere er tid med personalet kvalitet, og den leverer mobile løsninger ikke. Alene implementering og vedligeholdelse af system og viden svarer til mange årsværk - men ingen kommune har turdet regne på det eller har kunnet dokumentere, at det har øget kvaliteten i sygeplejen. Andre overraskende og grundvoldsrystende forslag er kortere indlæggelser og evaluering af sundhedsaftalerne. Nærmest genialt og tæt på "tanker, der ikke er tænkt før."

Det er dybt alvorligt - så forhold dig til det

Det mindste, man kan forlange af en kvalitetsreform, er, at den handler om kvalitet. Kvalitet kan defineres på mange måder, og i de distribuerede forslag og oplæg er der et meget stort DJØF-fagligt fingeraftryk. Regeringen definerer kvalitet som en blanding af den faglige kvalitet, den oplevede kvalitet og den organisatoriske kvalitet; alle tre dimensioner skal være i orden, siger de. Men det er uendelig svært at få øje på den sygeplejefaglige dimension, ja, den er nærmest fraværende. Med vanlig manglende tillid til, at kvaliteten kan løftes af dem, der kender opgaven, er der igen dømt dokumentation og tal. Og hvem skal så skaffe alle disse data, fodre hjemmesiderne, undersøge, notere og indberette? Det skal du.

Reformkvalitet

Derfor skal der nu indføres et ord i din faglige ordbog: Reformkvalitet. Det er dækkende for det arbejde, som ikke foregår med og hos borgeren, og - som for størstedelens vedkommende - beskrives i et Excel regneark, i en arbejdsgruppe eller som et notat. Reformkvalitet betyder, at borgerne kan forvente mindre af dig, men i stedet flere hjemmesider, pjecer og budskaber fra topplacerede figurer. Dermed ved du nu, hvad du skal svare, når Hansen ringer og spørger, hvor du bliver af: "For søren, Hansen, jeg har ikke tid til at komme i dag. Jeg laver kvalitet, Hansen. Reformkvalitet."

Klummen "Fem faglige minutter" er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger. Redaktionen.

Emneord: 
Kvalitet
Sundhedsvæsen
Politik

5 faglige minutter: Normalt vanvid

"Når arbejdsgivere og politikere møder ansattes alvorlige bekymringer med en sådan ligegyldighed, så undrer det mig ikke, at medarbejderne udvikler en ligegyldighed over for de mennesker, de skal hjælpe.”

På vej hjem fra arbejde ser jeg en smart fyr udstyret med sorte solbriller og en stor BMW, der ikke overholder sin vigepligt i en rundkørsel. En cyklist, der et splitsekund tidligere lignede en besindig familiefar, føler sig truet på livet og forvandler sig hurtigere, end Clark Kent kan iføre sig sit supermandskostume, til et sandt vilddyr. Han banker sin hånd ned i den blankpolerede kølerhjelm, mens han med et kraftfuldt primalskrig sender flere ord, jeg ikke vidste eksisterede, i retning af chaufføren. Jeg frygter et kort øjeblik, at cyklisten vil videreudvikle sig til en autonom og begynde at kaste brosten efter bilen, men BMW'ens chauffør giver ham fuckfingeren og træder på speederen, inden situationen udvikler sig.

Undrende cykler jeg videre i retning af Netto og når også frem til køen ved kasseapparatet. Her kæmper jeg - sammen med en lille træt dreng - med trangen til at række ud efter de mange farvestrålende slikposer, som salgschefen har placeret i øjenhøjde. Efter en lang dag i børnehaven må den lille gut til sidst give op over for det indre pres, og han snupper en chokoladefrø i guldpapir.

Jeg ved ikke, om moderens blodsukker er på samme lave niveau som mit, men efter at hun har forsøgt at lempe chokoladefrøen ud af drengens sammenkrøllede fingre, skifter hun sprogbrug og adfærd. Hun bliver pludselig en sur kælling, der rusker ham kraftigt i armen og råber, at han fan'me er en møgunge. Drengen reagerer på samme måde, som når en dommerkendelse går vores håndboldlandstræner Ulrik Wilbek imod. Han råber højt og hopper op og ned på stedet, mens blodet cirkuler så koncentreret rundt i de rødblussede kinder, at intet kommer frem til hjernen.

Jeg tænker, at det er nu, jeg skal tage ansvar for en af samfundets svageste grupper - børnene. Så jeg forsøger mig med: "Rolig, rolig. Der er ingen grund til at fare op, den lille gut er jo blot træt efter en hård dag." Hun svarer prompte: "Knyt sylten, din idiot."

Lettere rystet cykler jeg hjem med en følelse af, at vi alle i dagens Danmark reagerer med verbale krænkelser af andre, når vi er pressede. En bekymrende følelse, når jeg tænker på alle de historier, der i denne tid fylder i pressen, hvor sygeplejersker gør opmærksom på, at de arbejder under pres, fordi arbejdsopgaver og antallet af hænder ikke matcher. Hvorfor skulle sygeplejersker i pressede situationer reagere anderledes end andre mennesker? Det ville næsten være unaturligt, hvis sundhedsvæsenet ikke var fyldt med pressede sygeplejersker, der bander og svovler ad patienterne?

Det er nemt at stå i kø ved håndvasken og fordømme, når medarbejdere for åben skærm taler uværdigt og aggressivt til de mennesker, de er ansat til at hjælpe. Hvis vi ser på sagen om forholdene for de udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget, er det dog værd at bemærke, at pårørende, ledere og tillidsfolk siden 2004 offentligt har gjort opmærksom på, at de var bekymret for kvaliteten af kerneydelserne på det pågældende sted, da bl.a. højt sygefravær og lavt vikarbudget skabte problemer.

Socialformanden greb håndsæben og svarede til dette, at man ved de seneste nedskæringer blot havde skåret de ekstra goder væk. (Disse oplysninger stammer fra en artikelserie i Fyens Stiftstidende december 2004). Når arbejdsgivere og politikere møder ansattes alvorlige bekymringer med en sådan ligegyldighed, så undrer det mig ikke, at medarbejderne udvikler en ligegyldighed over for de mennesker, de skal hjælpe. Når vi tilmed har indrettet vores samfund således, at de, der er tættest på sved og urin, får den laveste løn og anerkendelse, så er jeg på kanten til at mene, at vi får den kvalitet, vi betaler for.

Som sygeplejerske er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: "Kan jeg stå inde for kvaliteten af den pleje, jeg udfører, eller er jeg ved at forvandle mig til en nedslidt sur kælling?"

Den dag, det skjulte kamera fanger et billede af kællingen, så vil drømmen om 15 minutters berømmelse i tv ikke længere være så tillokkende. Der vil du kæmpe for dit liv mod blodtørstige journalister og politikere, der er så ansvarsfrie, at jeg vil tro, de drikker et stort glas pletfjerner hver morgen.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker. Denne gang er det Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander
på botilbuddet Slotsvænget, Hillerød.

Emneord: 
Politik

5 faglige minutter: Skyd en offentligt ansat

Det er muligt, at politikerne ikke er meget for arbejdsgiverens rolle, men de bliver nødt til at vedkende sig ansvar for dit arbejdsmiljø. Hvis de ellers vil have resultater.

Forestil dig Novos bestyrelse diskutere, hvordan én af deres afdelinger fungerer, afdelingens aktuelle resultater og ikke mindst ledelsen. I fuld offentlighed. Med læserbreve og interview af diverse bestyrelsesmedlemmer, der dagligt lufter deres opfattelse af situationer og personer i detaljer. Utænkeligt. Fuldkommen utilstedeligt og meget lidt produktivt.

Men helt normalt, når det handler om offentlige arbejdspladser. Her er der frit slag. Både fra brugere og borgere, men så sandelig også fra de offentlige bestyrelser i byråd, regionsråd og Folketing, som tillader sig at riste ansatte og deres afdelinger over sagte ild, eller oprette henrettelsespelotoner på baggrund af hjemmevideoer, der er klippet til, så hatten passer. Vanvittige postulater og fordrejede sandheder får lov at stå uimodsagt i pressen, for offentligt ansatte har ingen ære, de får løn og striber for at få deres fag, afdeling og person svinet til, og det udløser ikke engang smudstillæg, for det er tilsyneladende lovligt at skyde offentligt ansatte.

Det er helt normalt, at borgerne truer med at gå til pressen, hvis de ikke får, hvad de vil have. Det sker flere gange om ugen i min afdeling - faktisk er jeg leveringsdygtig i lokalavisens adresse, hvis de skulle spørge. For service er en mærkesag.

Men når politikerne, de offentligt ansattes bestyrelse, plaffer løs, så svier det, for det er ulige magtforhold. De opfatter det muligvis kun som politisk eksponering af sig selv og partiet, men kritikken, de løfter sig på, er fuld af omkostninger for dem, det går ud over. Denne "skyd en offentligt ansat"-model har direkte indflydelse på, hvordan vi oplever tryghed i ansættelsen. Manglende tryghed er dårligt arbejdsmiljø, og dårligt arbejdsmiljø giver højt sygefravær. Og fravær, det kan få gang i sækkepiberne hos bestyrelserne i det offentlige.

Forleden blev der igen pebet i kor over, at sygdomsfraværet er højere i de offentlige firmaer end i de private. Ja, føj, hvor er vi syge i det offentlige. Vi smider os i sengen og piver, hver gang det er dårligt vejr, og den elendige offentlige ledelse formår ikke at motivere folk med 39° i feber på arbejde, for de er selv nogle slapsvanse! Offentlige ledere skal bare sørge for et godt arbejdsmiljø, så skal de ansatte nok komme ind, ja, de vil stå i kilometerlange køer for at få lov at komme på arbejde.

Lad mig lække lidt fakta om arbejdsmiljø:

Arbejdsmiljø begynder i toppen af kransekagen. De gode holdninger og intentioner, der i høj grad er baseret på tillid frem for regler, skal sive som sukkerglasur hele vejen ned ad kagen til bunden på bagepapiret. Desværre fungerer det på samme måde med sure og småparanoide opstød. Kagen bliver bitter og uspiselig og kan slet ikke sælges.

Lige nu skal alle nye afdelinger i kongeriget udarbejde de lovpligtige APV'er, og dermed skal vi igen forholde os til vores aktuelle arbejdsmiljø. Prøv noget nyt, se længere end til din nærmeste leder, se helt op til manden med jagtgeværet. Hvis du synes, han påvirker dit arbejdsmiljø, så skriv det. Er du bekymret for at blive hængt ud og savner beskyttelse, så skriv det. Er du utryg ved bestyrelsens håndtering af din fremtid, så notér det. Det er muligt, at politikerne ikke er meget for arbejdsgiverens rolle, men de bliver nødt til at vedkende sig ansvar for dit arbejdsmiljø. Hvis de ellers vil have resultater.

Og mens skandalerne ruller ind fra skjult kamera og anden alternativ journalistik, og mens ledere og ansatte i hele landet bliver hængt til tørre i al offentlighed, så trøst dig med, at de private firmaer også har deres skandaler. Med store menneskelige og økonomiske tab. De forbliver bare private.

Og tak for det.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik

Synspunkt: Tag vægten i den anden hånd

Selvransagelse. Sundhedsplejersker er børne- og familiespecialister med stor viden og erfaring både somatisk, psykisk og socialt og med et stort kontaktnet til samarbejdspartnere på alle niveauer og faglige områder. Hvorfor er det så, at vi bliver mål for nedskæringer og visse steder så meget, at tilliden og kontakten til familierne er i fare?

Læs artiklen som PDF - gå til side 43  

SY-2006-25-43aTove Sheth er ansat i Sundhedsplejen, Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Når en art langsomt uddør, kan det være, fordi den ikke formår at tilpasse sig ændrede livsbetingelser, eller fordi dens habitat bliver overtaget af andre, eller måske forsvinder det, den plejer at leve af.

Jeg undres og bliver forvirret, ligesom børn gør det, når tale og handling passer dårligt sammen. Jeg hører dagligt i medierne, at forældre har det svært, programmer om børn og opdragelse fylder primetime på flere tv-kanaler, kurser hos f.eks. Falck om opdragelse er populære. Der tales om tidlig indsats til udsatte børn, forebyggelse af overvægt og sukkersyge. Kommunerne skal opruste omkring forebyggelse. Kurser udbydes til forældre for at undgå overgreb og vold mod spæd- og småbørn. Der vælter eksperter frem fra alle hjørner og kroge.

Men hvor er sundhedsplejerskerne? De myldrer ind og ud af de små hjem og drikker kaffe med vægten i den ene hånd og målebåndet i den anden, ingen ser det, ingen taler om det, i hvert fald ikke ret meget. Det må være ligesom de underjordiske i Ronja Røverdatter, eller nisserne, som vi tror på, men aldrig ser.

Faktisk kommer vi i alle familier, fra de får det første barn og/eller allerede i graviditeten. Vi er velkomne, har oftest kontakt med begge forældre. Vi følger barnet det første leveår eller længere samt gennem skoleforløbet - men hvor meget længere?

Vi er veluddannede til at se, hvornår et barn og en familie ikke trives, om der er brug for en særlig indsats, hvornår et barn ikke udvikler sig normalt, eller familien har brug for kortere eller længerevarende støtte og opbakning.

Vi er ikke specialister i et lille snævert område, men vi er børne- og familiespecialister med stor viden og erfaring både somatisk, psykisk og socialt og med et stort kontaktnet til samarbejdspartnere på alle niveauer og faglige områder. Vi er vant til at færdes i familiens hjem og til at lytte og være sparringspartnere og rådgivere.

Hvorfor er det så, at vi bliver væk derude i det offentlige rum, usynlige, ikke nævneværdige i ret mange forbindelser og nu mange steder mål for nedskæringer og visse steder så meget, at tilliden og kontakten til familierne er i fare? Det er fristende at sige, at det er regeringens skyld, kommunernes, familierne, medierne. Men måske skulle vi også gribe en lille smule i egen barm (nu er vi jo næsten alle kvinder, så det lader sige gøre) og ikke bare gøre, som vi plejer. For hvor meget træder vi frem med vores viden og synspunkter? Hvor meget tydeliggør vi den indsats, vi yder?

Det er jo ikke nok, at "det er meget rart, at hun kommer" sådan på ammestueniveau. Vel er det rart, men det er også hamrende vigtigt for Danmark og fremtidens børn og unge, for deres sundhed og opvækst. Bortset fra at formidle alle de vigtige forebyggende tiltag, som er afgørende for børns udvikling og sundhed, er vi jo også dem, der kan se, hvornår det er på vej i den gale retning, og kan sætte ind, inden det udvikler sig og måske ender som fjernelsessager, vold, misrøgt eller lignende. Nu er det jo jul, så derfor ønsker jeg mere opbakning til sundhedsplejen fra stat og kommuner, og det betyder flere ressourcer mange steder. Jeg ønsker mere opbakning fra Dansk Sygeplejeråd, man kan nogle gange føle tvivl, om man overhovedet hører til der mere eller bare er blevet midlertidigt væk i trængslen.

Og så til nytårsforsætterne; lad os stå frem, blive overjordiske og synlige, tale og skrive om, hvad vi mener og gør, og hvad vi betyder for folkesundheden, børn og familier nu og i fremtiden.

Lad os tage vægten i den anden hånd.

Emneord: 
Sundhedspleje
Familie
Politik

Synspunkt: Arbejdsvilkårene har betydning for kvaliteten af sygeplejen

Uholdbart. Politikerne skal tage ansvar for de pressede arbejdsforhold, der hersker i sundhedsvæsenet. I alt for lang tid har sygeplejerskerne påtaget sig at prioritere mellem arbejdsopgaverne med stress og fejl som en følge.

SY-2006-21-34bPolitiske krav om højere produktivitet, flere behandlingstilbud, kortere ventelister og tilbagevendende krav om nye besparelser - det hænger simpelthen ikke sammen i den verden, vi arbejder i. På arbejdspladserne tales dagligt om vores arbejdsvilkår, og sygeplejerskerne har snart fået nok.

Arbejdsvilkårene er så pressede, at det går ud over den faglige kvalitet i pleje og behandling, for ikke at tale om konsekvenserne for vores helbred, trivsel og fastholdelse i faget. Det er almindeligt kendt, at arbejdsvilkår har betydning for helbred og trivsel, men det fører sjældent til, at politikere og arbejdsgivere tager det så alvorligt, at de gør en indsats for arbejdsmiljøforbedringer, der rykker.

Hvis vores arbejdsvilkår skal tages alvorligt af politikere og beslutningstagere, må vi flytte fokus og se på sammenhængen mellem arbejdsvilkår og faglig kvalitet i pleje og behandling. Jeg har inden for det sidste halve år talt med tre sygeplejersker, der valgte at sige deres stilling op, fordi de ikke følte, de kunne stå inde for den faglige kvalitet på afdelingen. De mente simpelthen ikke, den var forsvarlig. Det var erfarne sygeplejersker, så det burde give anledning til bekymring.

Andre sygeplejersker fortæller, hvordan de bryder grædende sammen, fordi de for mange gange skal prioritere mellem flere sygeplejehandlinger, der alle burde prioriteres først. Det opleves som urimelige og umulige valg, og det holder man som sygeplejerske ikke til i længden. Flere og flere ledere giver uformelt udtryk for, at grænsen er nået og endda overskredet, og at det handler om ren overlevelse de fleste dage.

Som sundhedspersonale må vi være synlige i den offentlige debat og gøre opmærksom på, at vores pressede arbejdsvilkår har konsekvenser for den faglige kvalitet i pleje og behandling af patienter og borgere. Det vil i højere grad få politikerne til at lytte.

Der findes dokumentation, der påviser sammenhæng mellem arbejdsvilkår og kvalitet, og at pressede arbejdsforhold har negative konsekvenser for pleje og behandling. Dugan et al. påviste i 1996 en klar sammenhæng mellem stressniveauet hos sygeplejersker og forekomsten af utilsigtede hændelser.

Aiken et al. påviste i 2002, at der er sammenhæng mellem sygeplejerskenormering, øget patientdødelighed, genindlæggelser, komplikationer og fald. Denne dokumentation må synliggøres over for borgere og politikere, så arbejdet med at forbedre vores arbejdsvilkår tages alvorligt, og arbejdsmiljøforbedringer bliver en naturlig og løbende del af udviklingsarbejdet i sundhedsarbejdet. Det er en opgave, jeg mener, vi skal forvente os af Dansk Sygeplejeråd. Vores opgave som sundhedspersonale er at turde gøre opmærksom på de konsekvenser, vi ser, samt at sige fra.

Mari Holen og Dorte Steenberg beskrev fint i Sygeplejersken nr. 13-14/06, hvordan det er lykkedes politikerne at flytte ansvaret for det skæve forhold mellem krav og ressourcer ud til os, der arbejder tæt på patienterne. Indtil nu har vi taget det ansvar på os, men det er ikke længere forsvarligt.

Vi betaler selv prisen, hvis vi ikke siger fra f.eks. i form af patientklager med efterfølgende straf. Nu må vi give ansvaret tilbage til dem, der burde have det, og som reelt kan gøre noget ved det, hvis de vil: politikerne. De er ansvarlige for sundhedspolitik og sundhedsprioriteringer i vores land.

Kristina Robins er sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant på Bispebjerg Hospital og amtskredsbestyrelsesmedlem i Hovedstadens amtskreds. 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Prioritering
Politik

I audiens hos lægen

Energi-dræn. Sygeplejersker bruger energi på at være frustrerede over samarbejdet med lægerne, fordi det ikke altid føles ligeværdigt. Det viser et observationsstudium af sygeplejerskers arbejde på tre medicinske afdelinger foretaget af DSI Institut for Sundhedsvæsen. Hierarkiet kommer særligt til udtryk på morgenkonferencen og ved stuegang.

SY-2006-19-19b
Illustration: Bob Katzenelson

Sygeplejersker vil gerne opfattes som ligestillede samarbejdspartnere til lægerne, men i praksis er det ikke altid sådan, sygeplejersker oplever samarbejdet. Det er lægen, der har beslutningskompetencen i forhold til behandlingen, og sygeplejersker føler sig i nogle situationer underlegne og ydmygede. DSI Institut for Sundhedsvæsen (DSI), har i et observationsstudie undersøgt sygeplejerskers arbejde på tre medicinske afsnit: Hjertemedicinsk afdeling B2 på Skejby Sygehus, Endokrinologisk afdeling J106 på Københavns Amtssygehus i Herlev og Gastroenterologisk og Hepatologisk afdeling 123 på Bispebjerg Hospital. Studiet er foregået ved, at observatører har fulgt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i ottetimers vagter og skrevet ned, hvad der er foregået, og hvad der er blevet sagt. I alt har observatørerne fulgt 24 dagvagter, tre aftenvagter og tre nattevagter. Både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger er blevet interviewet.

"Når vi har rendt rundt i hælene på sygeplejerskerne, har vi observeret, at sygeplejersker bruger små bemærkninger til at distancere sig verbalt. Der er himmelvendte øjne og dybe suk. Udsagn som "de er bare for dumme,"" siger projektleder ved DSI, cand.scient.adm. og ph.d.-studerende Christina Holm-Petersen, der har stået for rapporten "Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger." Formålet med undersøgelsen er at skaffe mere viden om sygeplejerskers fagidentitet for at kunne rekruttere og fastholde sygeplejersker i fremtidens sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen i forandring med stadigt kortere hospitalsindlæggelser og højere produktivitet. Der er derfor politisk interesse for at se på, hvilke faggrupper der i fremtiden skal løse opgaverne for at få mest mulig sundhed for pengene.

"Fra politisk hold og fra Sundhedsministeriet har der været tanker og planer fremme om en opstigningsstrategi, hvor sygeplejersker overtager nogle af lægernes opgaver - en slags minilæger - og hvor social- og sundhedsassistenter overtager nogle af sygeplejerskernes opgaver. Med denne undersøgelse har vi ønsket at belyse, hvad der henholdsvis motiverer og slider på sygeplejersker," siger Christina Holm-Petersen.

Rapporten viser tydeligt, at sygeplejerskers fagidentitet ligger i plejen ude ved patienterne. På ingen af de tre afdelinger ønsker sygeplejerskerne at være lægens assistent, det er ikke det arbejde, der motiverer dem. De ønsker heller ikke at være "minilæger."

Generelt siger sygeplejerskerne på de tre afdelinger, at de har et godt samarbejde med lægerne. De fleste læger er åbne og villige til at lytte til dem og deres observationer. Når samarbejdet fungerer, har hierarkiet ikke den store betydning. Men når sygeplejersker ikke føler sig respekteret, opfattes hierarkiet som ydmygende. Ifølge Christina Holm-Petersen er det noget af det, der tærer på sygeplejerskers energi.

Frygt for konference

Morgenkonferencen på hjerteafdelingen og stuegangen på alle tre afdelinger er nogle af de dagligdags situationer, hvor hierarkiet mellem læger og sygeplejersker kommer til udtryk. På lægekonferencen på hjerteafdelingen venter sygeplejerskerne på, at det bliver deres tur til at informere, når deres patienter bliver gennemgået. Morgenkonferencen kaldes i daglig tale også for at være i "audiens hos lægerne." Nogle sygeplejersker giver udtryk for, at det er et pres, at man skal vise, hvad man kan. En slags eksamen.

"Sygeplejerskerne føler, at de skal forhandle med lægerne om patientens medicinske behandling. Sygeplejerskerne har deres observationer, men det er lægen, der skal tage beslutningen," siger Christina Holm-Petersen.

Hendes bud på, hvorfor sygeplejersker synes, morgenkonferencerne er svære, er, at selve formen er med til at synliggøre og fastholde billedet af sygeplejersken som en, hvis observationer blot indgår som en underordnet del i lægernes beslutninger. Rent fysisk står hun i rummet på sidelinjen i forhold til denne beslutningsproces og venter på at blive tilsagt.

Sygeplejerskerne på hjerteafdelingen laver selv grin med, at de pisker en stemning op over denne audiens hos lægerne. Flere har deres egne hemmelige våben eller lille trumf i ærmet, som man passende kan runde audiensen af med. Det kan f.eks. være at vende spørgsmålene mod de yngre læger, så det er dem, der skal informere.

En engels tålmodighed

Et andet sted, hvor hierarkiet mellem læger og sygeplejersker kommer til udtryk på alle tre afdelinger, er stuegangen. I samarbejdet med nogle læger oplever sygeplejersker, at de skal kæmpe for at få deres vurdering hørt.

"Sygeplejerskerne skal bruge energi på ikke at komme til at virke bedrevidende. De er meget bevidste om, hvordan de kan sige tingene, uden at lægen kommer til at tabe ansigt. F.eks. vælger de at spore eller lede lægen i den retning, de ønsker. En sygeplejerske siger f.eks., at hun er blevet god til at stille ledende spørgsmål," siger Christina Holm-Petersen.

Sygeplejersker på alle tre afdelinger føler af og til, at de spilder deres tid, når de går stuegang med lægerne. Eller som en sygeplejerske er citeret for i rapporten: "De (sygeplejerskerne) har en engels tålmodighed. Nogle gange er stuegangene meget lange, når de har sendt de der unge (læger), som er på spirestadiet."

Stuegang med erfarne læger kan også være forbundet med ventetid, enten fordi lægen "står og flaprer rundt i journalen," som en sygeplejerske er citeret for at sige i rapporten. Eller fordi sygeplejerskerne føler, at de blot er til stede for at give lægen oplysninger, som lægen kunne have læst sig til i rapporten.

Når samarbejdet fungerer, og sygeplejersker føler sig respekteret, opleves stuegangen derimod som en givende relation for sygeplejersker.

Læger om sygeplejersker

De læger, der er blevet interviewet i undersøgelsen, vurderer samarbejdet med sygeplejerskerne som godt og gensidigt. De har brug for sygeplejerskers viden og observationer for at kunne træffe de rette beslutninger om patienternes behandling. Lægerne kan dog godt mærke, at sygeplejerskerne bliver irriterede, hvis lægerne ikke lytter til deres input. Fagstriden mellem læger og sygeplejersker handler ifølge rapporten bl.a. om, at lægerne oplever, at sygeplejersker gerne vil udvide deres område til at inkludere nogle af de opgaver, som læger anser for deres. Omvendt erkender lægerne, at de forsøger at overføre nogle af deres kedelige opgaver, som f.eks. at lægge venflon, til sygeplejerskerne.

"Sygeplejerskerne er ikke interesserede i at overtage lægernes rutineopgaver, de har så rigeligt at lave i forvejen. Undersøgelsen viser, at sygeplejersker bliver motiveret af at være ude hos patienterne og ikke ved at lave papirarbejde eller rende rundt og gøre 100 ting på én gang, som f.eks. at tjekke op på, om lægen nu har fået bestilt de prøver, der blev aftalt på stuegangen," siger Christina Holm-Petersen.

Hun er selv overbevist om, at sygeplejersker gør bedst gavn ved fortsat at være den faggruppe, der er ude hos patienterne.

"Sygeplejersker er den mest kvalificerede faggruppe, vi overhovedet har i sundhedsvæsenet, der observerer patienter og vurderer, hvilke behandlingsbehov og sygeplejebehov de har. Hvis vi skal have høj kvalitet i sundhedsvæsenet, skal sygeplejersker være ude ved patienterne," siger Christina Holm-Petersen.

Rapporten peger på, at sygeplejerskers motivation kan øges ved at opdyrke gode samarbejdsrelationer med lægerne. Ifølge Christina Holm-Petersen er det ikke noget, man lærer på sygeplejeskolerne, men en viden, der kommer med erfaringen.

Hvis sygeplejersker skal undgå at føle sig fagligt ydmyget og dermed blive drænet for energi, skal de blive bedre til at sætte grænser for, hvad de vil finde sig i.

"Det gør man ved at tro på, at det, man kan og står for, er vigtigt, og vise det til andre. Hvis en læge siger noget nedsættende om ens faglighed, skal man markere, at det synes man ikke er i orden. Men det er et spil, der går begge veje," siger Christina Holm-Petersen.

Sygeplejerskerne om lægerne:

"Man skal have været her i et godt stykke tid, før man ikke hader det mere. I lang tid så er det simpelthen bare, åh, noget, man hader som pesten og skal ind til de dér morgenkonferencer."

"Det er jo fint nok, at lægen tager sig tid til at sætte sig ned og snakke med den demente dame og høre om alle de her ting, hun fortæller, hun har lavet, og som jeg godt ved ikke passer. Jeg står ikke og siger: Det er løgn, lad os gå videre. Det skal der være tid til, og det er helt fint. Men der er bare ikke nogen grund til, at jeg står og hører det. Jeg kender hende. Jeg har passet hende de sidste tre dage, og jeg har hørt de historier 15 gange."

"Man bruger utrolig meget tid, synes jeg, på at huske lægerne på nogle ting, som man måske allerede har sagt én gang: Jamen husk nu også, at der var den samtale, husk nu også det der medicin, der skulle ændres, husk nu også det dér tilsyn ... og det er en utrolig tåbelig ting at bruge tid på."

Citaterne er hentet fra DSI-rapporten "Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger."

Emneord: 
Politik

Sygeplejerske ved en korsvej

Patientkontakt. Politikerne har fokus på opgaveglidning mellem social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, men en ny rapport argumenterer for, at sygeplejersker fortsat skal være ude hos patienterne.

I et sundhedsvæsen under forandring skal sygeplejersker tage stilling til, hvad der skal være deres bærende fagidentitet i fremtiden. Det mener cand.scient.adm. og ph.d.-studerende Christina Holm-Petersen, som står bag en ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen med titlen: "Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger."

Skal sygeplejersker være den faggruppe, der er ude hos patienterne? Eller skal de snarere være tovholdere og koordinatorer? Fra politisk side har der i flere år været fokus på opgaveglidning imellem faggrupperne, så social- og sundhedsassistenter overtager sygeplejeopgaver, mens sygeplejersker overtager lægeopgaver. DSI-undersøgelsen bygger på tids- og opgaveregistrering på tre medicinske afdelinger og giver svar på, hvad der hhv. motiverer og slider på sygeplejersker. Konklusionen er, at det er patientkontakten, der motiverer, mens f.eks. papirarbejdet og lægeopgaverne slider (se boks).  

SÅDAN HOLDER MAN FAST I SYGEPLEJERSKER


Hvis man skal tiltrække og fastholde sygeplejersker i fremtidens sundhedsvæsen, er det vigtigt at sætte ind over for de forhold, der slider på sygeplejersker:

  • Når samarbejdet med lægerne er dårligt. Læs artiklen "I audiens hos lægen" på side 20.
  • Når sygeplejersker mangler uddannelse, supervision og vejledning til at håndtere de svære patienter og pårørende, som kan være vrede og udadreagerende.
  • Når der mangler en kultur, hvor sygeplejersker kan reflektere over belastende oplevelser.
  • Når papirarbejdet kommer til at tage mere tid end selve arbejdet ude hos patienterne.
  • Når der ikke er tid til at tale med en patient, som har brug for psykoemotionel støtte.

"En mulig fremtidig løsning kan være den model, som de bruger på Endokrinologisk afdeling på Amtssygehuset i Herlev, og som i øvrigt er trenden andre steder, at man opgraderer social- og sundhedsassistenter. Assistenterne har de letteste patienter og sygeplejerskerne de mest komplicerede," siger Christina Holm-Petersen.

Ifølge 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd Aase Langvad er det stadig patientkontakten og omsorgen, der skal være kernen i sygeplejefaget, men sygeplejersker især skal koncentrere sig om patienter med komplekse behov.

"Den teknologiske udvikling betyder, at der bliver flere komplekse og specialiserede funktioner, som sygeplejersker skal løse. I lyset af sygeplejerskemanglen er det vigtigt, at sygeplejersker bruger deres kompetencer på de dårligste patienter. Det kræver overblik, når vi også skal prioritere sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover har vi også funktioner inden for ledelse, planlægning og koordinering, formidling og udvikling, så vi bl.a. sikrer kvalitet og sammenhæng i patientforløbet.

Problemet for sygeplejersker er det store tidspres ude på afdelingerne. De har for lidt tid til kerneydelsen," siger Aase Langvad.

Tal med patienten

Rapporten viser, at sygeplejersker kun bruger 1 pct. af deres tid på psykoemotionelle samtaler med patienten. Hvordan får sygeplejersker mere tid til at tale med patienterne?

"Det er nødvendigt at få den del opprioriteret, for forskningen viser, at hvis ikke patienterne har god kontakt med og tillid til den person, de taler med, så forlænger det sygdomsforløbet. Den pædagogiske tilgang er meget vigtig.

Det er lederens ansvar at sikre de rammer og vilkår for høj kvalitet i sygeplejen, man ønsker. Det er ikke let, men man er nødt til igen og igen at argumentere over for det politiske system," siger Aase Langvad.

Tror du, vi vil se flere løsninger med opgaveglidning mellem social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som de f.eks. arbejder med på Endokrinologisk afdeling på Københavns Amtssygehus i Herlev?

"Det er altid patientens behov, der afgør, hvem der skal stå for sygeplejen. Som udgangspunkt skal sygeplejersker ikke løse funktioner, som andre faggrupper kan lave lige så godt. Men f.eks. skal der altid være sygeplejersker til at lede, koordinere arbejdet og vejlede og til patienter med komplekse behov," siger Aase Langvad.

Dansk Sygeplejeråd har bidraget til at finansiere undersøgelsen. 
  

Emneord: 
Sygepleje-patient-forhold
Politik