Slagelse: "Jeg har fem medarbejdere til 50 patienter"

Der var akut brug for plejepersonale på hjerteafdelingen, da Sygeplejersken deltog i kapacitetskonference på Slagelse Sygehus.
Repræsentanter for sygehusafdelingerne på Slagelse og Næstved Sygehuse samles hver dag for at danne sig et overblik over overbelægning og ledige senge.
Foto: Claus Bech

Der er en rolig og hyggelig summen blandt sygehuskollegaerne her et par minutter inden dagens 15 minutters kapacitetskonference på Slagelse Sygehus.

Konferencen skal give overblik over, hvor der er ledige senge, og hvor der er overbelægning på Næstved og Slagelse Sygehuse.

Flowkoordinator og akutsygeplejerske på Slagelse Sygehus, Birgitte Bekker Egholm, styrer sammen med ledende oversygeplejerske fra Akutafdelingen, Christian Jørgensen, slagets gang på lokalets store smartboard.

Lige inden mødet begynder, tager en afdelingssygeplejerske ordet. 

Hun er fra hjerteafdelingen.

”Må jeg lige spørge jer alle sammen om noget, inden vi starter mødet,” siger hun. 

”Jeg er ude i at have fem medarbejdere til godt og vel 50 patienter i aften, så hvis der er nogen, der har nogle nede i lommen, som godt kunne tænke sig at tjene nogle penge, så kunne vi godt bruge noget hjælp på gangen. Så hvis I har nogle timelønnede vikarer, I kan undvære, så…. Hvis der på nogen måde er nogen, der kan byde ind med et eller andet, ville det være dejligt.”

”Det er et godt forum at sige det i,” siger Christian Jørgensen højt. 

”Ja. Ja,” lyder det spredt rundt omkring. Og så bliver der stille. 

Flowkoordinator Birgitte Bekker Egholm siger godmorgen og går i gang med at skabe overblik.

”I går havde vi estimeret med 34 udskrivelser og landede på 40, så det var jo ganske herligt, kan jeg forestille mig. Og hvis vi ser på dagen i dag, starter det også stille og roligt ud. Vi ligger ok nede i akut, ITA, I har fuldt hus, IMA har en patient og fem ledige pladser – muligvis seks. Kardiologisk har 51 patienter i 48 senge – og med det, der kommer over til jer i dag, går I i plus med to. Lungemedicinsk i Næstved har 18 patienter – pt. i 16 senge – og et forventet overbelæg med tre…”

Kan du skåne os

Efter kapacitetskonferencen forklarer Birgitte Bekker Egholm, hvordan manglen på sygeplejersker giver sig udtryk, når hun dagligt forhører sig om kapaciteten på afdelingerne: 

”Nogle gange siger de: ”Kan du ikke skåne os lidt, for vi mangler så og så mange i aftenvagt, og der møder kun en ind i nattevagt og to fra vikarkorps, der aldrig har været her før”,” fortæller hun og fortsætter.

”Det er ikke kun en enkelt aften, at jeg har set sygeplejersker stå og tude ude i skyllerummet i en aftenvagt, fordi de ikke kan mere,” siger Birgitte Bekker Egholm, inden hun bliver afbrudt af telefonen.

”Hej Heidi,” siger Birgitte Bekker Egholm. ”Jeg skriver, at de kan melde hende om en halv time – kl.11 – det er så fint.” 

Hun afslutter opkaldet og forklarer:

”Når hospitalet er overbelagt, er isolationspatienter svære at sende videre. Vi har en midaldrende, multisyg, virkelig dårlig patient, som ikke kan ligge på gangen. Men selv om jeg startede med at ringe rundt kl. 8 for at finde en plads, så er klokken halv elleve nu. Hun ligger stadig på den ene af de to traumestuer – som vi jo har brug for står klar til andre patienter – selv om hun er færdigbehandlet på akutafdelingen.”

”Her viser manglen på sygeplejersker og lukkede sengepladser sig. For sådan en patient skal ikke ligge på en stor iskold traumestue. Hun skal over på en stationær afdeling, hvor der er fred og ro, og hvor hun kan blive kigget på og plejet på en anden måde.”

En god dag

I dag er kapacitetsmæssigt det, som Birgitte Bekker Egholm vil kalde ”en meget god dag”. 

Det vurderer hun ud fra, at der ikke ligger færdigbehandlede patienter på Akutafdelingen, som venter på at blive fordelt ud over hospitalet. 

Det er dog mere undtagelsen end reglen, fortæller hun.

”Vi ligger ofte med mange færdigbehandlede patienter på akutafdelingen, fordi der ikke er plads ude i huset.”

Telefonen ringer igen.

”Ja, men de har simpelthen ikke plads,” siger hun til personen i den anden ende. 

”Lige nu har de tre patienter i overbelægning, og de må ikke have nogen,” siger hun.

Denne gang handlede opkaldet om en patient, som bor i Næstved, men som ikke kan blive indlagt på lungemedicinsk i sin hjemby. 

”Der er lukket senge, fordi der både mangler læger og sygeplejersker. Otte senge blev for nylig lukket midlertidigt ned pga. personalemangel, men de er aldrig lukket op igen.”

Håb og ønsker

Tilbage på kapacitetskonferencen er Birgitte Bekker Egholm og Christian Jørgensen ved at være færdige med dagens overblik.

”G2 har 12 i 12 – ingen ledige sengepladser, ortopædkirurgisk har 18 i 20 senge – forventes at gå ud i tre ledige. Kirurgerne har 35 i 31 senge og forventes at gå ud i en enkelt seng. Børnene har 21 patienter i 16 og forventes at have tre ledige.”

”De tre er allerede booket,” lyder det fra repræsentanten fra børneafdelingen.

”Ok, så skriver vi 0,” siger Birgitte Bekker Egholm og runder mødet af med at sige.

”Det var lidt af hvert. Lidt positivt lidt negativt. Jeg prioriterer de afdelinger, der er hårdest belastet, når jeg går rundt ved 13-tiden. Og hvis I kan se muligheder, jeg ikke kan, så sig til,” siger Birgitte Bekker Egholm.

Stilhed.

”Vi ses derude.”

”Jeg håber, at I finder noget personale,” siger Birgitte Bekker Egholm henvendt til afdelingssygeplejersken fra hjerteafdelingen. 

”God dag til alle.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Svendborg Sygehus: Ubesatte stillinger rammer patientsikkerheden

Vakante stillinger og ubesatte barselsvikariater resulterer i lukkede senge på mave-tarm-kirurgisk afdeling på sygehuset i Svendborg.
Mine kollegaer kommer ikke i mål med de opgaver, de er uddannet til. Det er en mekanisk sygepleje, hvor vi ikke når omsorgsdelen,” siger Mads Dippel Rasmussen.
Foto: Michael Drost-Hansen
Fakta

Svendborg Sygehus, OUH, 
Mave-Tarm-Kirurgisk Afdeling: Fem vakante sygeplejerskestillinger, fem ubesatte barselsvikariater/sygemeldinger

Mine kollegaer kommer ikke i mål med de opgaver, de er uddannet til.

Det er en mekanisk sygepleje, hvor vi ikke når omsorgsdelen,” siger Mads Dippel Rasmussen.

Han er sygeplejerske i mave-tarm-kirurgien i Svendborg, hvor han med et enkelt afbrud har været i 10 år. 

Årsagen til, at tillidsrepræsentanten og hans kollegaer har svært ved at nå at løfte alle opgaver, er, at der mangler sygeplejersker. 

“På mit sengeafsnit har vi fem vakante stillinger og yderligere fem stillinger, hvor kollegaer på barsel eller langtids-
sygemeldte ikke er blevet erstattet. I stedet har man for nyligt ansat nyuddannede SOSU-assistenter som erstatning,” forklarer han.

”Men der er brug for netop sygeplejersker til at løse opgaverne, for kravene til behandlingen er kun blevet højere,” fortæller Mads Dippel Rasmussen:

“Kompleksiteten i patienterne har ændret sig. Det samlede sygdomsbillede er anderledes, fordi man opererer ældre patienter, der har flere forskellige skavanker, f.eks. demens, diabetes eller problemer med førligheden. Det betyder, at vi ikke kun skal være gode til kirurgien, men også til alt det andet. Af samme grund er der blevet ansat medicinske speciallæger hos os, selvom det tidligere kun har været kirurger, der var behov for.”

Han fortæller, at situationen resulterer i omfattende overbelægning.

“Når vi har 29 patienter liggende på 24 pladser og 10 patienter i vores modtagelse, så begynder der at ske noget med patientsikkerheden. Jeg synes godt, at det kan være farligt,” siger han.

Dominoeffekt til kommunerne

For få sygeplejersker betyder, at der bliver skåret i antallet af senge. Men patienterne forsvinder ikke af den grund.

“Aktuelt har vi lukket fire senge på mit afsnit pga. manglende bemanding, men folk stopper jo ikke med at blive syge.” 

Personalemanglen giver også en dominoeffekt videre til primærsektoren.

“Det sker, at vi ikke har tilstrækkelig overlevering til kommunerne, når patienterne udskrives. Hvis udskrivelsesrapporten ikke er detaljeret nok, så står der i stedet en kollega i kommunen, der mangler grundlæggende viden om patientens forløb og behov.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Kolding Sygehus: Mangel på kolleger giver fejl og forsinkelser

De medicinske sengeafsnit på Kolding Sygehus er i en svær situation, hvor patientkompleksiteten stiger, og sygeplejerskernes erfaring falder. Manglende sygeplejersker betyder, at der sker fejl og forsinkelser.
“Det udfordrer patientsikkerheden, når vi har mange vakante stillinger, og fordi de nye medarbejdere har for få kompetencer. De har endnu ikke et veludviklet klinisk blik, så de observerer ikke altid der er noget galt med patienten, siger Maria Juhl Niels
Foto: Michael Drost-Hansen
Fakta

Kolding Sygehus, Medicinske Sengeafsnit: 11 forskellige afdelinger på Kolding Sygehus har pt. åbne stillingsopslag for sygeplejersker på sundhedsjobs.dk

Der var en patient, hvor et stort tryksår først blev opdaget efter flere dages indlæggelse.

Vi har også ordinationer fra lægen, der først udføres flere dage senere. Vi har utilsigtede hændelser, hvor medicinen bliver givet for sent, og apparater indstilles fejlagtigt.

Det er konsekvensen af, at vi ikke er nok medarbejdere, og at mange er uerfarne.”

Ordene kommer fra Maria Juhl Nielsen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant for 200 sygeplejersker på tre medicinske sengeafsnit og ni ambulatorier på Kolding Sygehus. 

Hun fortsætter:

“Det udfordrer patientsikkerheden, når vi har mange vakante stillinger, og fordi de nye medarbejdere har for få kompetencer. De har endnu ikke et veludviklet klinisk blik, så de observerer ikke altid, at der er noget galt med patienten.” 

Hun udpeger årsagen:

“Vi har mange vakante stillinger og nok også en for lav normering samt en personalegruppe, der endnu ikke har opbygget erfaring og fået de kompetencer, der følger med erfaringen. Når tingene skal gå stærkt, og man ikke har så meget erfaring, så sker der fejl,” siger hun.

Helt nyuddannede ansøgere

På sengeafsnittene sker det, at patienterne – hvoraf mange er ældre – er indlagt længere tid, end de behøver.

“Vi når ikke at udarbejde plejeforløbsplaner, vi får ikke kommunikeret med kommunen og planlagt udskrivelsen i tide. Det er især de skrøbeligste indlagte over 65 år, der typisk har flere konkurrerende lidelser og sygdomme,” siger Maria Juhl Nielsen.

Som så mange andre steder er det svært at rekruttere til sengeafsnittene.

“På den ene afdeling er der syv på barsel, som de ikke har fået erstatninger for. Vi har ikke særligt mange ansøgere til vores stillinger, og de få, der ansøger, er oftest helt nyuddannede eller ikke færdiguddannede. Samtidig har vi svært ved at få besat specialstillinger som introduktionssygeplejerske, udskrivningskoordinator og praktik- og uddannelsesansvarlig. Det er meget uhensigtsmæssigt, for de stillinger skal jo bidrage til rekruttering og fastholdelsen.”

På de medicinske sengeafdelinger er der ni færre sengepladser, og de patienter må i stedet ligge på andre afdelinger i andre specialer.

“Det betyder, at vi kun har de mest komplekse og plejekrævende patienter liggende. Det kræver, at vi har nok fagligt dygtige og erfarne sygeplejersker til at løse opgaverne,” siger Maria Juhl Nielsen. 


 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Herning Sygehus: "Der skal gøres noget, ellers går det helt galt"

For mange patienter til alt for få sygeplejersker kører som en dårlig spiral på akutafdelingerne på Hospitalsenhed Vest. Det får sygeplejersker til at søge væk hurtigere, end der kan ansættes nye, fortæller FTR Katrine Lykke Larsen.
"Sygeplejersker har en høj ansvarsfølelse, og de passer på patienterne og på kollegaerne. Men vi kan ikke blive ved med at holde til alle de ekstravagter,” siger Katrine Lykke Larsen
Privatfoto
Fakta

Herning Sygehus, Akutafdelingen: 15 pct. Så mange flere patienter har akutafdelingen i hospitalsenheden vest (Herning og Holstebro) igennem systemet, sammenlignet med 2019*

På akutafdelingen på Herning Sygehus kommer patienterne ind ad den ene dør i et tempo, hvor det er umuligt at få dem videre ud ad den anden. Enten til en anden afdeling, til undersøgelse eller hjem.

Problemet er, at der kommer markant flere patienter end tidligere, uden at personalet er fulgt med.

”Det betyder, at man som sygeplejerske skal flyve mellem mange patienter og diagnoser, og man skal planlægge benhårdt. Alligevel bliver vi nødt til at gå fra patienter, vi egentlig gerne ville blive hos, eller vi må sende patienter videre og så håbe på, at der nok er nogen, der følger op på det vi ikke har nået,” fortæller Katrine Lykke Larsen, der er sygeplejerske på akutafdelingen på Herning Sygehus og FTR.

Går grædende hjem

For sygeplejerskerne på afdelingen giver det en fornemmelse af ikke at kunne gøre det ordentligt.

”Vi har sygeplejersker, der går grædende hjem. Hvis man føler, at man ikke kan gøre sin sygepleje ordentligt – det gør noget ved folk. Vi vil jo som sygeplejersker det bedste for patienterne, og så sætter man sig selv til side. Det ender med at give bagslag.”

Det pres er der mange, der ikke kan eller vil holde til, og derfor er mange også stoppet.

Det kan have forskellige årsager, forklarer Katrine Lykke Larsen, men skyldes ikke mindst arbejdspresset og til dels også den fuldtidspolitik, der er i regionen.

Den betyder, at man ikke kan komme på deltid, og så kan det være svært at få det til at hænge sammen i familien, når hovedparten af vagterne ligger aften/nat og weekend.

Løsningerne udebliver

Samtidig har sygeplejerskerne på de to akutafdelinger valgt at sige nej tak til ekstra arbejde i form af FEA-vagter. Det betyder en masse pålagt arbejde, hvis ikke hullerne bliver dækket af vikarer eller medicinstuderende. Eller overhovedet ikke bliver dækket.

”Vi ved jo godt, hvor pressede vores kollegaer er. Sygeplejersker har en høj ansvarsfølelse, og de passer på patienterne og på kollegaerne. Men vi kan ikke blive ved med at holde til alle de ekstravagter.”

Det betyder ifølge Katrine Lykke Larsen, at de jævnligt er to-tre sygeplejersker færre, end de skulle være.

”Vi har i mange år lagt utroligt mange ekstra timer. Det har vi jo fortalt om, og vi har fortalt om manglen på sygeplejersker.”

Hun oplever at ledelsen bakker fuldstændig op og giver det videre opad, men løsningerne udebliver.

”Det er en gordisk knude, som alle kan se, at der skal gøres noget ved, ellers går det helt galt.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Aalborg Hospital: Det er uværdigt for patienterne

På en medicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital er for få sygeplejersker og for mange patienter et kronisk problem. Det går ud over den basale pleje, fortæller sygeplejerske Maria Juhl.
”Når de ringer nede fra akutmodtagelsen, spørger de, om jeg har ledigt linoleum til en patient mere – så når man lukker sengepladser pga. sygeplejerskemangel, så betyder det ikke, at patienterne forsvinder,” siger Maria Juhl
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Fakta

Aalborg Hospital, Region Nordjylland: Dansk Sygeplejeråd vurderer, at der i Nordjylland mangler 
omkring 200 sygeplejersker
på nuværende tidspunkt.

Når hun skal møde ind til en weekendvagt som sygeplejerske på en medicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, ligger Maria Juhl ofte søvnløs natten før.

”Jeg ved, det bliver et helt maraton, jeg skal møde ind til. Vi er stort set aldrig nok personale og altid for mange patienter. Det er utrygt og ubehageligt, for jeg ved, jeg kommer til at skulle prioritere hvem af mine patienter, der skal have deres basale behov opfyldt i dag, og hvem af dem, jeg må svigte,” siger hun.

Søvnløsheden er ifølge Maria Juhl en direkte konsekvens af den sygeplejerskemangel, de lider under på afdelingen, og de mange huller, den efterlader i vagtplanen.

”Vi må gøre brug af sygeplejestuderende, medicinstuderende og eksterne vikarer. Enkelte gange har vi også måttet få hjælp fra pædagoger og ergoterapeuter. Vi bliver bedt om at dække hullerne ved at tage ekstra vagter og havde også en FEA-aftale indtil i sommer, men den blev faktisk ikke rigtig brugt til sidst. Folk orker ikke mere – vi har fået nok,” fortæller hun.

Ligger i våde bleer

Underbemandingens konsekvenser fik for nylig Maria Juhl til at tage bladet fra munden.

Til DR fortalte hun om de umulige arbejdsvilkår og delte historien om en dement patient, der ikke fik tisset en hel weekend, fordi ingen sygeplejersker på afdelingen opdagede, at han ikke kunne tømme blæren efter at have fået fjernet sit kateter.

Ifølge Maria Juhl er det blot ét eksempel på de konsekvenser, som travlheden har for patienterne.

”De ligger i længere tid i våde bleer, eller deres venflon bliver snasket og når måske endda at vise begyndende infektionstegn, inden den bliver skiftet. Når patienten skal have hjælp til at spise, bliver det ofte en uværdig omgang, hvor jeg ikke kan give ham et helt måltid mad uden at måtte forlade ham flere gange,” siger hun.

”Jeg har stort set aldrig tid til den psykiske omsorg,” fortsætter Maria Juhl. ”Bare det at tage sig tid til at spørge patienterne, hvordan de har det, eller når man kan se tårer i øjenkrogen, der står på spring, og mærke, at de har brug for, at man lytter – så tænker jeg, ”åh nej, nu vælter alt det andet, jeg også skal nå”.”

Sengepladser bliver til gulvpladser

På Maria Juhls afdeling er der lige nu 14 sengepladser. Hun fortæller, at det dog ofte ikke bliver et spørgsmål om hvor mange patienter, de er normeret til, men hvor mange senge, der fysisk er gulvplads til. 

”Når de ringer nede fra akutmodtagelsen, spørger de, om jeg har ledigt linoleum til en patient mere – så når man lukker sengepladser pga. sygeplejerskemangel, så betyder det ikke, at patienterne forsvinder,” siger hun. 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Hospitalsenheden Vest: Må rekruttere SOSU'er

Opsigelser, sygemeldinger, vikarmangel og et stort flow af akutpatienter presser ortopædkirurgien på Hospitalsenheden Vest i Holstebro. Samtidig er det så svært at rekruttere nye sygeplejersker til afdelingen, at andre faggrupper må give en hånd med.
Lis Østergaard Mailund (tv) og Karina Dunker Kjærgaard.
Foto: Astrid Dalum
Fakta

Hospitalsenheden Vest, Ortopædkirurgisk Afdeling: 32 opsigelser på Sengeafsnit O siden 1. januar 2020. Fem opsigelser på Ortopædkirurgisk Ambulatorium siden maj 2021

På Ortopædkirurgisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest er stort set al elektiv kirurgi aflyst for resten af året på grund af ferieafvikling, og antallet af åbne sengepladser er gået fra 26 til 14.

Alligevel er afsnittene under stærkt pres, og sygeplejerskerne må løbe stærkere end nogensinde for at følge med.

”Vi er særligt udfordrede af, at vi p.t. har syv sygemeldinger og fem sygeplejersker på barsel. Oven i hatten kæmper vi med, at der de sidste par måneder ikke har været vikarer at få. Det forværrer situationen, for vi skal jo stadig tage imod de akutte tilfælde, der kommer ind,” fortælle Lis Østergaard Mailund, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Sengeafsnit O.

Udfordringerne har bl.a. betydet, at afsnittet har måttet indgå aftaler om lånesenge på andre afdelinger, herunder Urinvejskirurgisk Afdeling.

Farmakonomer doserer medicin

Arbejdspresset og regionens fuldtidspolitik har ifølge Lis Østergaard Mailund medvirket til, at der har været mange opsigelser på afdelingen.

Samtidig er det meget svært at rekruttere nye sygeplejersker.

”To gange i år har vi prøvet kun at få én ansøger til en opslået stilling. Det lave antal ansøgere har betydet, at vi i stedet har måttet slå assistentstillinger op,” siger hun.

Udover sosu-assistenter har afsnittet også måttet hente hjælp fra flere andre faggrupper i hverdagen for at lette sygeplejerskernes arbejdsbyrde – bl.a. farmakonomer, som hjælper med at dosere medicin, og fysioterapeuter, som hjælper med mobilisering af patienterne og klargøring til udskrivelse.

”Det viser, hvor pressede vi er, og det går ud over overblikket. Som sygeplejerske er du opmærksom på detaljerne i patientplejen på en anden måde, når du udfører alle opgaver. Det går tabt, når det f.eks. er en anden, der doserer medicin,” siger Lis Østergaard Mailund.

Sygeplejerskerne siger op

På Ortopædkirurgisk Ambulatorium er situationen også presset. Det fortæller Karina Dunker Kjærgaard, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på afsnittet.

”Vi er et meget specialiseret ambulatorium med sygeplejersker, som typisk har mange års erfaring. Nu siger sygeplejerskerne op, fordi de føler sig magtesløse, frustrerede og sårbare pga. arbejdsvilkårene og manglende anerkendelse,” siger hun.

Hun fortsætter:

”Det rammer os hårdt, for vi har brug for erfarne sygeplejersker. For at holde på dem har vi forsøgt at tilbyde orlov til dem, der har sagt op, men det er ikke lykkedes. Vi har meget svært ved at konkurrere med f.eks. kommunen, hvor både lønnen og vilkårene er bedre.”

Begge sygeplejersker ærgrer sig over udviklingen.

”Jeg har været her i over 20 år, og det ville jeg ikke have været, hvis jeg ikke var glad for arbejdet. Vi er en god afdeling, men jeg er efterhånden bekymret, hver gang vi kommer til den 30. i måneden, fordi der måske kommer flere opsigelser,” siger Lis Østergaard Mailund. 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Regionshospitalet Horsens: En afdeling på halv kraft

På Regionshospitalet Horsens er op mod halvdelen af sengepladserne på Intensiv lukket ned, da der ikke er sygeplejersker til at bemande dem. Det betyder, at intensivpatienter ofte må flyttes til andre intensivafdelinger i regionen.
”Vi var nede på kun at have omkring fire åbne sengepladser hele sommeren, men det er efterhånden længe siden, at vi har været sygeplejersker nok til at kunne have alle 7-8 sengepladser på afdelingen åbne,” siger Nina Maagaard Brændstrup.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Fakta

Regionshospitalet Horsens,Intensiv Afdeling: Fra den 28. juli og frem til nu har der været lukket 3 sengepladser på afdelingen på grund af underbemanding.

Kronisk tomme senge, hårde prioriteringer og patienter, der må flyttes rundt som brikker i et puslespil. Sådan beskriver tillidsrepræsentant og intensivsygeplejerske Nina Maagaard Brændstrup det aktuelle billede på Intensiv på Regionshospitalet Horsens.

”Vi var nede på kun at have omkring fire åbne sengepladser hele sommeren, men det er efterhånden længe siden, at vi har været sygeplejersker nok til at kunne have alle 7-8 sengepladser på afdelingen åbne.” siger Nina Maagaard Brændstrup.

Der er ellers rigeligt med behandlingskrævende patienter at lægge i sengene. Der er ikke intensivsygeplejersker nok til at kunne bemande dem, så derfor har afdelingen over en længere periode kørt på halv kraft. 

Nina Maagaard Brændstrup fortæller, at en del patienter ganske enkelt må flyttes rundt til andre intensivafdelinger i regionen – med transportgener for både den syge og de pårørende til følge.

”Det betyder også, at vi har et højt patientflow og må prioritere pladserne. Nogle af de mindst dårlige patienter ryger måske hurtigere videre end de ellers ville, fordi vi skal bruge sengene til de mere kritisk syge,” siger hun.

En ond cirkel

Situationen er langt fra enestående. At rekruttere sygeplejersker til intensivafdelingerne er en landsdækkende udfordring, de også mærker i Region Midt. I Horsens er de samtidig udfordret af flere langtidssygemeldinger og sygeplejersker på barsel. 

Kombineret med rekrutteringsproblemerne giver det et øget arbejdspres på afdelingen, hvilket kan have medvirket til flere opsigelser. Nina Maagaard Brændstrup har ikke tal på præcis hvor mange sygeplejersker, der har sagt op, men kalder underbemandingen og dens konsekvenser for ”en ond cirkel”.

Hun peger på, at selvom nedlukningerne af sengepladserne har lettet presset på intensivsygeplejerskerne, så er det som udgangspunkt et ”vagttungt” arbejde.

”Hvis vagterne så skal fordeles på færre hoveder, så bliver det endnu tungere, og det påvirker igen mulighederne for at tiltrække nye intensivsygeplejersker til afdelingen,” siger Nina Maagaard Brændstrup. 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Aarhus Universitetshospital: "Vi bliver til en patientopbevaring"

Sengelukninger og sygeplejerskemangel på hospitalets andre afdelinger presser Skadestuen på Aarhus Universitetshospital. Her må sygeplejerskerne kæmpe en daglig kamp for at få patienterne sendt videre – og de må ofte vælge mellem livreddende behandling og grundlæggende sygepleje.
”Vi har skreget op om det her i årevis, men for døve ører. Men nu, hvor problemerne er blevet ekstra synlige på grund af et stort patientpres, så er det pludselig interessant at snakke om,” siger Lasse Sloth Madsen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det er fredag eftermiddag og der sidder kun ganske få patienter i Skadestuens venteværelse på Aarhus Universitetshospital. Det er stilhed før stormen.

”Der plejer gerne at komme godt gang i den på sådan en fredag aften,” siger sygeplejerske og tillidsrepræsentant Mie Bak Aamand, da hun tager imod Sygeplejerskens udsendte. Med sig har hun sygeplejerske Lasse Sloth Madsen – de er begge fuldbefarne skadestuesygeplejersker, der efterhånden har set lidt af hvert.

Erfarne hænder er dog blevet lidt af en mangelvare på akutmodtagelsen i Aarhus. Selvom der er ansøgere til de ledige stillinger på afsnittet, når de bliver slået op, er det overvejende helt nyuddannede sygeplejersker, der søger dem.

”Da jeg blev færdiguddannet for 11 år siden, skulle man i hvert fald have minimum to års erfaring for overhovedet at kunne komme ind her. I løbet af de sidste to år er det blevet sådan, at du nærmest kan gå direkte fra studiet til en skadestue, fordi der ikke er så mange erfarne sygeplejersker, der søger,” siger Mie Bak Aamand.

Skadestuesygeplejerskerne fortæller, at de føler sig heldige, fordi de trods alt stadig kan rekruttere det antal sygeplejersker, de har brug for.

Lasse Sloth Madsen peger dog samtidig på, at akutmodtagelsen er et meget hårdt sted at starte for en nyuddannet.

”Vi modtager nogle af hospitalets allerdårligste patienter. Vi er pressede og ofte skal du løbe med en fart, der svarer til fire sygeplejersker, selvom du kun er én. Det påvirker desuden også ventetiderne for patienterne – en erfaren skadestuesygeplejerske kan køre langt flere patienter igennem på en time end én uden erfaring kan,” sige han.

Må stå på nakken af andre

På Skadestuen er de dog ikke forskånet for konsekvenserne af den landsdækkende sygeplejerskemangel. Der bliver stadig lukket sengepladser på andre afdelinger på Aarhus Universitetshospitalet og det påvirker også hverdagen i akutmodtagelsen.

”Det rammer ekstra hårdt nede hos os, for vi kan jo ikke sige nej til de patienter, der kommer ind med ambulancen. Når vi så samtidig ikke kan komme af med dem, der allerede ligger her, fordi der ikke er sygeplejersker til dem ude på specialafdelingerne, så begynder det at støde sammen med den akutte behandling,” siger Lasse Sloth Madsen.

”Man får følelsen af, at vi nogle gange bliver til en patientopbevaring,” siger Mie Bak Aamand. ”Det lyder forkert, men når der ikke er plads til dem andre steder, så må de jo blive hos os – men de skal jo stadigvæk tilses, plejes, have mad og smertestillende.

Det øger presset, hvis der ligger 15 patienter hernede samtidig med, at vi skal tage imod de nye akuttilfælde, der kommer ind ad døren.”

 Sygeplejerskerne fortæller, at de dagligt må presse hårdt på for at få patienterne videre ud på de andre afdelinger for at skabe plads til de næste, og at det går ud over samarbejdet afdelingerne imellem.

”Det er en hverdagsudfordring og det er et kæmpe koordineringsarbejde, men vi bliver nødt til at stå på nakken af de andre afdelinger, hvis det ikke skal gå ud over patientsikkerheden. Vi ved jo ikke, om det næste, der kommer ind, er en brækket lilletå eller en brækket nakke, men vi skal have kapacitet til det hele,” siger Lasse Sloth Madsen.

”Det gør, at vi til tider nærmest er mere fjender end venner med de andre afdelinger. Vi vil alle sammen gerne det bedste for patienterne, men på grund af vilkårene er det ikke altid menneskeligt muligt,” siger Mie Bak Aamand.

Sygeplejerskerne må prioritere

Når der er stort pres på Skadestuen og patienterne strander på grund af sygeplejerskemangel ude på afdelingerne, betyder det, at den grundlæggende sygepleje ofte må vige for den livreddende. 

”Vi har med mennesker i krise at gøre og det er vores opgave at hjælpe dem, men hvis jeg har en patient i rum A, som ikke kan trække vejret og en patient eller nogle pårørende i rum B, som er i dyb krise, så ved vi jo godt hvor jeg går hen. Det er forfærdeligt at have i baghovedet, men jeg kan kun være ét sted ad gangen,” siger Lasse Sloth Madsen.

”Det bliver os sygeplejersker, der må prioritere benhårdt,” siger Mie Bak Aamand. ”Det betyder, at jeg f.eks. lader være med at stikke hovedet ind til patienterne for at spørge, hvordan det egentlig går, og det betyder, at jeg skal vælge mellem en akutpatient eller Gerda, der ligger her på 9. time og skal have hjælp til at spise. Det gør mig ked af det på mit fags vegne.”

Arbejdspresset og de hårde prioriteringer betyder, at nogle af sygeplejerskerne knækker eller bliver syge. Det giver huller i vagtplanen, som de øvrige sygeplejersker gør deres bedste for at dække ved at arbejde mere.

”På min sidste lønseddel havde jeg otte ekstra vagter – men jeg tager dem, fordi jeg ved, hvor hårdt det rammer, når der ikke er hænder nok. Det er ærgerligt,” siger han. 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Amager Hospital: Det nye normale er at stå alene som sygeplejerske

Alene i oktober måned har lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital modtaget syv opsigelser. Det presser afdelingen, at der mangler sygeplejersker med erfaring, men også de rette kompetencer. Andre faggrupper ender med at dække vagterne.
”I afdelingen er der ikke blevet udviklet i fem måneder, på trods af at der er ansat tre kliniske udviklingssygeplejersker. Det har været nødvendigt at trække dem ud af deres administration grundet sygemeldinger og travlhed,” siger Tanja Godske Bilsteen.
Foto: Nikolai Linares
Fakta

Amager Hospital, Lungemedicinsk Afsnit L: Syv opsigelser på én måned

Barren er blevet sænket. Det fortæller Tanja Godske Bilsteen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Lungemedicinsk Afsnit L på Amager Hospital. For på afdelingen har de nu accepteret, at man ofte står i vagter, hvor man som sygeplejerske er alene med timelønnede. Det er blevet det nye normale. 

Det sidste halvandet år har der på papiret ikke manglet personale på afdelingen. Ingen vakante stillinger.

Men en del af stillingerne har været besat af social- og sundhedsassistenter, og dét, at der ofte er nyansatte, har lagt et enormt pres på de sygeplejersker, der har minimum et års erfaring, fortæller Tanja Godske Bilsteen.

”Det nytter ikke at ansætte andre faggrupper i sygeplejerskestillinger. Det bliver en ond cirkel, hvor de erfarne sygeplejersker så søger væk, og de, der er tilbage, står med ekstra arbejdsopgaver, da man arbejder sammen med faggrupper, som ikke har de samme kompetencer som sygeplejersken. Men på vagtplanen tæller de for det samme,” siger Tanja Godske Bilsteen, der må konstatere, at fremmødet i vagterne ofte er timelønnede og én sygeplejerske. 

Den store udskiftning på afdelingen og mangel på sygeplejersker ses tydeligt, da der alene i oktober måned er syv sygeplejersker, der har sagt op. Og ydermere har en håndfuld sygeplejersker tilkendegivet, at de også ønsker at stoppe, fortæller Tanja Godske Bilsteen. 

Ingen udvikling i fem måneder

Det betyder, at der pr. 1. november – pga. den store mængde af sygeplejersker, der er stoppet – vil være markant færre sygeplejersker. Det kommer til at presse de resterende sygeplejersker yderligere, og der er i forvejen ting, der ikke bliver nået.

”I afdelingen er der ikke blevet udviklet i fem måneder, på trods af at der er ansat tre kliniske udviklingssygeplejersker. Det har været nødvendigt at trække dem ud af deres administration grundet sygemeldinger og travlhed,” siger Tanja Godske Bilsteen.

Hun oplever, at hendes kollegaer er så pressede, at de frygter for patientsikkerheden. Og der er en reel og velbegrundet frygt for, at sygeplejerskerne overser vigtige observationer.

For det er ren overlevelse, siger Tanja Godske Bilsteen om det at skulle arbejde uden kollegaer med de rette kompetencer.

Lungemedicinsk Afsnit L har anmodet om at få lukket mellem fire og seks senge (fra 24 senge til 18). Det er endnu ikke godkendt. 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Herlev Hospital: Aflyste operationer hver dag

Det er svært at få tingene til at hænge sammen på Anæstesiologisk Afdeling på Herlev Hospital. Der mangler 10 anæstesisygeplejersker, operationer bliver aflyst eller udskudt hver dag, og kolleger forsvinder til bedre forhold og løn på privathospitaler.
”Vi har sagt i mange år, at vi kommer til at mangle anæstesisygeplejersker, fordi flere går på pension, end der uddannes. Og nu er det en realitet. Så nu slås hospitalerne om samme specialuddannede sygeplejersker,” fortæller Anja Grynnerup
Foto: Nikolai Linares
Fakta

Herlev Hospital, Anæstesiologisk Afdeling: Mangler 10 anæstesisygeplejersker

De burde være 58 anæstesisygeplejersker på Anæstesiologisk Afdeling på Herlev Hospital. Men de er kun 48. Konsekvensen er, at operationslejer hver dag bliver aflyst eller udskudt til andre dage. 

”Som udgangspunkt er det aldrig patienter, der skal opereres for cancer. Men det giver selvfølgelig længere sygdomsforløb for de patienter, der bliver aflyst, og nogle risikerer at blive mere syge undervejs,” siger Anja Grynnerup, som er anæstesisygeplejerske og tillidsrepræsentant på afdelingen.

Men det belaster også de tilbageværende sygeplejersker. De forsøger at lade være med at tage ekstra vagter for at gøre det synligt, at de mangler.

Men det kan de ikke aften, nat eller weekend. Her stiller de op efter aftale med deres ledere om, at det bliver registreret som pålæg.

”Årsagen er, at vi skal være et vist antal på vagt, fordi vi er en del af akutberedskabet og skal være klar til at bedøve ved abdominale katastrofer, traumer, hjertestop og meget andet,” forklarer Anja Grynnerup.

Kravet om vagtbemandingen går ud over dagprogrammet, hvor de planlagte lejer så bliver aflyst ved sygdom. 

”I går blev der i dagvagten aflyst et gynækologisk leje med tre patienter på programmet. Pga. sygdom. Der var ikke nogen til at dække ind. Der valgte lederne at flytte to af patienterne over på et akutleje. Og vi holdt alting krydset for, at der ikke kom en akut patient,” siger Anja Grynnerup.

Hun forklarer, at de aftaler, hvem der løber, hvis der kommer en ind akut. Men hvis der kommer to akutte, er der ikke flere at tage af.

Ikke nok uddannede

Problemet er, at det næsten er umuligt at rekruttere sygeplejersker med den toårige efteruddannelse som anæstesisygeplejerske. 

”Vi har sagt i mange år, at vi kommer til at mangle anæstesisygeplejersker, fordi flere går på pension, end der uddannes. Og nu er det en realitet. Så nu slås hospitalerne om de samme specialuddannede sygeplejersker,” fortæller hun.

I det spil er det svært at hamle op med privathospitalernes tilbud. 

”Privathospitalerne har fået mere at lave, og vi kan tjene det samme for færre timer og uden skæve vagter der. Vi har et par stykker, der er gået den vej,” fortæller Anja Grynnerup og påpeger:

”De syntes, vagtbelastningen her var for hård. Det er ikke sjovt at tage ekstra weekendvagter, når man i forvejen arbejder hver tredje weekend. Når vi tager ekstravagter og dækker for sygdom, bliver det sværere at få restitueret. Samtidig er arbejdspresset øget, fordi der kommer flere akutte patienter i vagterne.”

Anja Grynnerup fortæller, at det også genererer mere sygdom blandt personalet. 

”Det er klart. Vi er mere slidte og bliver lettere syge. Vi skifter hele tiden aften, nat, dag. Det er som at have jetlag hele tiden.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale