Sygeplejersker sætter dagsordenen

Manglen på sygeplejersker og deres pressede arbejdsvilkår har siden nytår været centralt placeret i medierne og i toppen af den politiske dagsorden.
Også sundhedsminister Ellen Trane Nørby læser Sygeplejersken, viste hun på det direkte tv-transmitterede pressemøde, da hun fremlagde sundhedsudspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”.
Foto: Affotografering fra TV2 News

Statsministerens nytårstale. TV 2 News. Debatten. Politiken. Jyllands-Posten. TV Avisen. Sygeplejerskerne og manglen på dem bliver sværere og sværere at komme udenom.

Da sundhedsminister Ellen Trane Nørby fredag den 18. januar præsenterede sundhedsudspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, var det da også med oktobernummeret af Sygeplejersken i hånden.

Det er det nummer, der sætter fokus på det paradoksale i, at regionerne fyrer sygeplejersker, samtidig med at der står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesatte hen.

Henover de seneste måneder er sygeplejerskerne i stigende grad blevet et varmt politisk emne. Sygeplejerskerne var den faggruppe, som statsministeren specifikt fokuserede på i sit nytårsinterview, da han talte om sit ønske om en kommende sundhedsreform.

Men for Anja Refsgaard, som pryder oktobernummeret af Sygeplejersken kom løfterne for sent. Hun sagde sit job op i december i protest mod, at Region Sjælland fyrede otte medarbejdere i oktober for derefter at lægge ekstra frivillige vagter ud til de andre sygeplejersker i regionen og Region Hovedstaden i december.

”Jeg føler, at jeg bliver syg af at være der, og jeg føler, at jeg bliver trådt på som menneske og som medarbejder. Der bliver trådt på min faglighed,” sagde hun.

”Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg vil gerne gøre det godt for patienterne, men arbejdsglæden er stille og roligt blevet pillet ud af mig. Da jeg trykkede send, var det, som en kæmpe sten blev fjernet fra mine skuldre.”

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen:.

”Vi skal fortsætte presset og blive med at dokumentere, hvordan hverdagen og virkeligheden ser ud for sygeplejersker, så vi kan få forbedret forholdene, det er tvingende nødvendigt for at fastholde sygeplejerskerne.”

Emneord: 
Politik

Når fuldtid spænder ben

Reform. I Sygeplejersken nr. 13 fra november 2018 satte vi fokus på problematikken om sygeplejersker på fuldtid. Her talte vi bl.a. med sygeplejerskerne Sara Holse Mortensen og Zilah Petersen om, hvordan de har det med deltids- og fuldtidsarbejde. Se, hvad de sagde (forkortet udgave):

Sara Holse Mortensen
Sara kan ikke få lov til at arbejde fuld tid
Foto: Claus Bech
33 timer om ugen. På hæmodialyseafsnit 1 på Frederiksberg Hospital kan de ansatte sygeplejersker ikke ansættes til flere timer, medmindre de vil tage 12-timers vagter eller indvilliger i at arbejde på andre afdelinger for at supplere op. Årsagen er, at arbejdstiden blev sat ned som led i besparelser for få år tilbage.

25-årige Sara Holse Mortensen blev som nyuddannet ansat på afdelingen i februar i 2018. Trods et ønske om at arbejde 37 timer kunne arbejdspladsen ikke tilbyde hende flere end 33. Hun er derfor en del af de 10 pct. af alle sygeplejersker, der ønsker at arbejde på fuldtid, men ganske enkelt ikke får lov.

”Det er problematisk, at man ikke får særlig meget udbetalt og heller ikke sparer op til sin fremtid og alderdom. Det er bekymrende,” siger Sara Holse Mortensen.

Læs "Sara kan ikke få lov at arbejde fuld tid"

 

Zilah Petersen
"Efter fire måneder var jeg ved at knække nakken"
Foto: Claus Bech
Da Zilah Petersen vendte tilbage efter barsel med sit yngste barn i 2010, var det til en fuldtidsstilling med skiftende vagter på Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus. Det holdt hun kun til i fire måneder:

”Her var jeg ved at knække nakken. Det fungerede ikke for mig med tre børn og søvnløse nætter, så jeg kom hurtigt på 32 timer,” fortæller hun.

De 32 timer tog hun med sig, da hun i 2012 fik nyt job på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Et job, hun var rigtig glad for.

Men med tiden blev også de 32 timer uforenelige med familielivet og en ægtefælle på fuldtid. Efter fem år på akutmodtagelsen var Zilah Petersen med egne ord ”lidt udbrændt”. De 32 timer på hospitalet blev derfor i 2017 skiftet ud med samme antal på Plejecenter Trekroner i Roskilde Kommune.

Her har Zilah Petersen dagvagter fra mandag-fredag og weekendvagt hver 6. uge. Det har givet mere ro derhjemme:

”Jeg ville godt kunne holde til 37 timer her, som også er muligt. At jeg fortsat er på 32 timer, skyldes primært personlige årsager. Jeg nyder at have tidligere fri og føler mig privilegeret over at have muligheden for at være mere til stede i familiens hverdag.”

Læs: "Efter fire måneder var jeg ved at knække nakken"

 

Emneord: 
Politik
Sundhed

Regeringen: Sygeplejersker skal arbejde mere

Reform. Flere skal arbejde på fuldtid. Det mener KL, regionerne og nu også regeringen. Hvis det mål skal opfyldes, kræver det bedre løn og arbejdsvilkår til sygeplejersker, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

”Regeringen vil arbejde for, at flere sygeplejersker får mulighed for at øge deres ugentlige arbejdstid.”

Og ”… hvis 17 pct. af samtlige deltidsansatte sygeplejersker går op på fuldtid, eller hvis alle deltidsansatte sygeplejersker arbejder 1,3 timer mere om ugen, svarer det til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker.”

Sådan lyder to udsagn fra regeringens udspil til en ny sundhedsreform del 2, der har fokus på, hvordan den vil skaffe flere hænder og skabe større arbejdsglæde til sundhedsområdet.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen forstår godt ønsket om at få flere til at arbejde fuldtids. Men hun kan også konstatere, at det bliver ekstremt svært at få sygeplejersker til at gå op i tid, så længe arbejdsgiverne ikke er villige til også at gøre det mere attraktivt. Det handler bl.a. om bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.

”Ønsket om at få sygeplejersker til at arbejde mere, har sygeplejerskerne hørt før fra både KL og regionerne. Men når vi begynder at tale om, hvad der skal til, så støder vi som regel mod en mur. Men jeg kan da kun håbe på, at der lyder nye toner, nu når regeringen i forlængelse af sit udspil til en sundhedsreform lægger op til dialog mellem parterne,” siger Grete Christensen.

I en undersøgelse fra oktober 2018 blandt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd peger 48 pct. på, at en større økonomisk gevinst vil kunne få dem til at gå op i tid. 30 pct. peger på et bedre arbejdsmiljø.
”Det er et stort problem, at arbejdsmiljøet mange steder er så dårligt, at sygeplejerskerne ikke kan holde til at arbejde 37 timer om ugen. Det er ikke i orden. Alle på arbejdsmarkedet skal kunne holde til at arbejde på fuldtid,” understreger Grete Christensen.

Eller Trane Nørby
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): 10 pct. peger på, at de faktisk ikke bliver tilbudt fuldtid. Det er vi da nødt til at kigge på.
Tilbydes ikke fuldtid
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er godt klar over, at der er udfordringer med sygeplejerskernes arbejdsmiljø, og udtrykker i et interview i Berlingske, at det ikke bliver helt let at få flere til at arbejde på fuldtid.

”Man skal som medarbejder føle, at rammerne er til det, og derfor er der behov for partsforhandlinger,” siger hun og peger selv på et andet væsentligt problem:

”Hvis man ser på Dansk Sygeplejeråds egne undersøgelser blandt medlemmerne, peger 10 pct. af dem på, at de faktisk ikke bliver tilbudt fuldtid. Det er vi da nødt til at kigge på. Rigtig mange peger på, at vagtplanlægningen ikke får arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Det er vi da nødt til at tage en drøftelse om,” siger ministeren til avisen.

Et eksempel på, at fuldtid ikke altid kan lade sig gøre i praksis, er hjemmeplejen i Kerteminde, som Sygeplejersken besøgte i november 2018. Hjemmeplejens leder Irmgard Birkegård forklarede:

”Skulle alle på 37 timer med de nuværende lønkroner og normering, måtte jeg reducere tilsvarende i antal sygeplejersker for at kunne overholde budgettet. Så ville vi være for få mennesker, og jeg ville ikke kunne få vagtplanen til at gå op. Man kan ikke døgndække med timer: Man har brug for nok hoveder til at bemande 24/7 alle årets dage.”

 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

SLS: Behov for nye praktikpladser

Reform. Regeringen vil uddanne mindst 150 flere sygeplejersker årligt frem til 2022 som led i udspillet til en sundhedsreform. Positivt og nødvendigt, lyder det fra studerende og undervisere. Men det giver også problemer med økonomi og praktikpladser.
Foto: Lena Rønsholdt

”Opret praktikpladser til sygeplejestuderende i almen praksis og i sundhedshusene,” lyder det fra formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Kamilla Futtrup.

Hun mener, at det kan løse en del af den mangel på praktikpladser, der vil opstå i kølvandet på et optag på 150 flere studerende på sygeplejerskeuddannelsen hvert år frem mod 2022. Det lægger regeringen nemlig op til i sit nye udspil til en sundhedsreform.

”Allerede i dag er det et stort problem at få praktikpladser. Og mange steder er der så mange studerende, at det er svært at få det optimale ud af praktikken. Derfor er der behov for, at der bliver oprettet nye praktikpladser,” siger Kamilla Futtrup og fortsætter:

”Praktikpladserne skal være der, hvor sygeplejerskerne er. De er bl.a. i almen praksis og i sundhedshusene. Men i dag kan man ikke komme i praktik disse steder. Så når vi skal finde nye praktikpladser, bør det være der, man kigger.”

Hun glæder sig grundlæggende over, at regeringen i sit udspil til en sundhedsreform foreslår at uddanne flere sygeplejersker.

”Det er virkelig positivt, men også nødvendigt, for der er mangel på sygeplejersker,” siger hun.

Kortere praktik
Bekymringen om manglen på praktikpladser deler formand for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, Birgit Hedegaard Møller. Hun er også uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UCL Erhvervsakademiet og Professionshøjskole.

”Den ultimativt største udfordring ved at uddanne flere sygeplejersker er, at der ikke er nok klinikpladser. Vi har allerede udfordringer med at finde pladser til de ekstra studerende, der starter nu,” fortæller hun og uddyber:

”De kliniske uddannelsessteder er allerede maks. presset. Nogle steder er der flere studerende, end der er fast personale. Der er grænser for, hvor mange de kan tage, så vi bliver nødt til at se på nye løsningsmuligheder.”

Birgit Hedegaard Møller foreslår at se på muligheden for at skære ned i andelen af praktikken på uddannelsen og skrue op for teoridelen på uddannelsen.

”Det kan give en højere kvalitet i klinikken og en bedre teoretisk viden. Hvis man ser på andre uddannelser som fysioterapeut og ergoterapeut, har man ikke så meget praktik. Men praktikken er så mere intensiv og målrettet,” siger hun.

Men SLS-formanden mener ikke, der skal laves om på praktikken.

”Der skal være tid og rum til læring, men det er i den praktiske del af uddannelsen, at vi lærer at være sygeplejersker,” siger Kamilla Futtrup og tilføjer:

”Vi kan godt øve os på hinanden i tekniske færdigheder som at vende en person i sengen eller give et sengebad. Men det er alt det andet, som sygeplejersker observerer ved patienten, når man giver et sengebad, eller når man kommer med mad, der er afgørende. Og det lærer du kun ude, hvor patienter og borgere er.”

Regeringen er opmærksom på, at et øget optag kræver flere praktikpladser. Den skriver i udspillet til en reform, at den ”vil gå i dialog med de relevante uddannelsesinstitutioner, KL og Danske Regioner om at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen – herunder for at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser.”

Fjern 2 pct.-besparelser
En anden del af problemet ved, at regeringen vil oprette ekstra studiepladser, er, at regeringen fortsat vil skære ned på uddannelsesområdet.

Sygeplejerskeuddannelsen er en del af professionsuddannelserne, som alle er underlagt regeringens årlige sparekrav på 2 pct. Det har de været siden 2016, og når vi runder 2021, vil der være sparet 93 mio. kr. alene på sygeplejerskeuddannelsen.

”Det går ud over undervisningen, og vi mærker det allerede i dag. Holdene bliver så store, at de studerende må sidde i vindueskarme og få undervisning, og der bliver mindre af den ”dyre” undervisning i skills lab. Vi oplever også, at man laver store forelæsninger, hvor man skærer otte timers undervisning ned til fire, og spørgedelen bliver droppet,” fortæller Kamilla Futtrup.

”Nu skal der endnu flere studerende ind på uddannelsen. Men 2-pct.-besparelserne fortsætter. Jeg frygter, at de nye sygeplejersker ikke bliver dygtige nok, når de ikke får den undervisning, de har behov for,” påpeger hun.

Hun og Birgit Hedegaard Møller mener, at de årlige besparelser på 2 pct. bør droppes. Birgit Hedegaard Møller siger:

”Der følger naturligvis taxameterpenge med ekstra studerende, men besparelserne på 2 pct. hvert år er et problem. Helt overordnet bør man fjerne 2 pct.-besparelserne, eller også bør der følge nogle andre penge med i form af nogle puljepenge eller lignende.”


Optag på sygeplejerskeuddannelsen

 

Emneord: 
Politik
Sundhed
Sygeplejestuderende

Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at alle sygeplejersker bør have et selvstændigt virksomhedsområde.
  • Sygeplejersker uddannes til selvstændigt at kunne håndtere grundlæggende, komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygepleje og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Autorisationsloven bør tilføjes et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker.
  • Virksomhedsområdet for sygeplejersker bør matche de opgaver, som sygeplejersker udfører i dag. Det gælder også simple undersøgelser og behandlingsopgaver på det lægeforbeholdte område, når der er tale om opgaver i stabile og ikke-risikofyldte patientsituationer.
  • Virksomhedsområdet for sygeplejersker bør omfatte de nedenfor beskrevne undersøgelses- og behandlingsopgaver inden for det lægeforholdte område, når patienten er i et stabilt, ikke-risikofyldt og diagnosticeret behandlingsforløb:
        - Foretage simple undersøgelser af f.eks. urin og forskellige podninger.
        - Foretage blodprøver, anlæg af blærekateter, iv-adgang mv. (såkaldte ’operative indgreb’).
        - Ordinere håndkøbsmedicin og dosisdispensering samt genordinere medicin i begrænset omfang, når lægen inden for nærmere definerede sygdomme har ordineret den receptpligtige medicin ved behandlingens opstart.
  • Såfremt sygeplejersken får ovenstående beføjelser, medfører det også, at sygeplejersken har ansvaret for sin del af behandlingen.

 

Emneord: 
Politik
Sundhed

Politikere: Du skal ikke spørge lægen først

Reform. Regeringen foreslår i sit udspil til en sundhedsreform, at sygeplejersker selvstændigt kan udføre en række opgaver, der i dag kun kan ske på delegation fra en læge. Det forslag har så bred opbakning, at det kan gennemføres, hvad enten en ny regering er blå eller rød.

Alle Folketingets politiske partier ser positivt på at give sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde. Det vil sige, at sygeplejersker på eget ansvar kan udføre en række afgrænsede opgaver, som de i dag kun må udføre på delegation fra en læge.
I regeringens udspil til en sundhedsreform foreslår den helt konkret, at sygeplejersker ved lov tildeles et selvstændigt virksomhedsområde med opgaver, som de vil kunne udføre uden delegation fra en læge.

Ellen Trane Nørby
Ellen Trane Nørby (V) på vegne af regeringen: Sygeplejersker i den kommunale hjemmesygepleje vil kunne få adgang til selvstændigt at tage visse former for blodprøver og måle borgerens blodsukker.
”Det betyder f.eks., at sygeplejersker i den kommunale hjemmesygepleje vil kunne få adgang til selvstændigt at tage visse former for blodprøver og måle borgerens blodsukker, når der er fagligt belæg for det, uden først at skulle kontakte en læge. Det vil sikre en mere fleksibel lokal opgaveløsning og ressourceudnyttelse og en hurtigere beslutningsproces i forhold til patienternes aktuelle behandlingsbehov,” lyder det i regeringsudspillet.

Større fleksibilitet
Regeringens samlede udspil til en sundhedsreform har ikke fået de bedste reaktioner med fra oppositionen, men hvad angår præcis denne del, er der opbakning fra såvel rød blok som Dansk Folkeparti, viser Sygeplejerskens rundringning til partiernes sundhedsordførere.

”Det er helt nødvendigt, at sygeplejerskerne selvstændigt kan udføre en række opgaver, fremfor at det skal foregå på delegation fra en læge. Det har vi givet udtryk for længe,” siger sundhedsordfører for socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, og fortsætter:

Flemming Møller Mortensen
Flemming Møller Mortensen (S): Det giver en større fleksibilitet, og vi udnytter sygeplejerskernes kompetencer i langt højere grad.
”Det er vigtigt, fordi det giver en større fleksibilitet, og vi udnytter sygeplejerskernes kompetencer i langt højere grad. Derfor skal vi have drøftet det her med de faglige organisationer, så vi også kan finde ud af, hvordan vi får en mere moderne tilgang til at gøre delegerede opgaver til et selvstændigt felt.”

”Lægerne svinger taktstokken”
I SF mener sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen også, at sygeplejerskerne skal have et selvstændigt virksomhedsområde inden for et afgrænset område.

”Vi vil gerne have flere faggrupper i spil til at løse opgaverne. Der er en tendens til, at det er lægerne, der svinger taktstokken. Men det er sygeplejerskerne, der laver observationerne. Derfor giver det også mening, at de kan udføre en række opgaver selvstændigt. Det vil betyde, at vi udnytter kompetencerne meget bedre,” mener hun.

Kirsten Normann Andersen fremhæver samtidig, at fordelen ved, at sygeplejerskerne får deres eget virksomhedsområde, er, at de samtidig også får ansvaret for opgaven. Den tvivl om ansvaret, der kan opstå, når opgaverne sker på delegation fra en læge, bliver dermed også elimineret.

Sundhedsordførerne fra både Alternativet, Pernille Schnoor, og Enhedslisten, Jesper Hvelplund, er ligeledes positive.

”Det er også noget, vi har arbejdet med. Det er helt oplagt, at man bruger de faglige kompetencer, sygeplejerskerne har, til at aflaste lægerne – og så giver det også en faglig tilfredshed,” siger Jesper Hvelplund.

Liselotte Blixt
Liselotte Blixt (DF): Der er fuld opbakning fra vores side
Regeringsforslaget har også støtte fra Dansk Folkeparti.

”Det er der fuld opbakning til fra vores side,” siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Få det vedtaget
I Dansk Sygeplejeråd glæder formand Grete Christensen sig over, at regeringen i sit udspil også har valgt at fokusere på mulighederne for ved lov at give sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde inden for et afgrænset område.

”At der så også er opbakning fra de øvrige partier til netop den del af udspillet til en sundhedsreform, er endnu mere glædeligt. Når alle partier ser positivt på det punkt, kan jeg kun håbe på og opfordre til, at det er noget, politikerne vil gå videre med efter et valg – lige meget hvem der ender i en regering. Det vil være en stor gevinst for både sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne,” siger Grete Christensen.

 

Emneord: 
Politik
Sundhed

Regeringen vil afskaffe regionerne og lave en ny struktur

Reform. Infografik om regeringens planer om en ny struktur

Superstjerner i en sundhedsreform

Reform. Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i fremtidens nye sundhedsvæsen, hvis regeringens udspil til en sundhedsreform bliver vedtaget. Der skal være flere sygeplejersker, de skal arbejde mere selvstændigt – og de skal arbejde mere, lyder det i udspillet.

Der skal være bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og flere borgere skal behandles i almen praksis og i kommunerne – i stedet for på hospitalet. Konkret skal der være 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene frem mod 2025. Det er hovedmålene i regeringens nye udspil til en sundhedsreform.

Regeringens bud på, hvordan man rekrutterer flere sygeplejersker
  • Øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen
  • Flere sygeplejersker på fuldtid
  • Storskalaforsøg om arbejdstilrettelæggelse mv.
  • Partnerskaber om at gøre det attraktivt at søge ind i sygeplejefaget
  • Sygeplejersker skal kunne varetage flere opgaver selvstændigt
  • Initiativer, der skal få sygeplejersker, der arbejder uden for faget, til at genoptage arbejdet som sygeplejerske
  • Flere sundhedsplejersker ved udnyttelse af eksisterende pladser
  • Flere pladser på uddannelsen til sundhedsplejerske
  • Specialuddannelsen til psykiatrisk sygepleje skal leve op til fremtidens krav

Kilde: Regeringsudspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, der er del 2 af udspillet til sundhedsreform. Se det på www.sum.dk

Målene skal nås ved en kraftig opgradering af det nære sundhedsvæsen, hvortil der følger 6 mia. kr. i form af en nærhedsfond, der skal bruges til blandt andet flere moderne sundhedshuse og til at løfte og udvide kompetencerne i kommunerne og i almen praksis.

”Men penge gør det ikke alene, det kræver også, at der er hænder nok. Derfor vil regeringen øge dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen,” lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), da regeringen præsenterede reformudspillet på et pressemøde.

Helt konkret vil regeringen uddanne 150 flere sygeplejersker om året frem til 2022. Men det stopper ikke her. Sygeplejerskerne kaldes en af ”reformens superstjerner” i Altingets analyse af reformudspillet, for hvis det står til regeringen, skal sygeplejersker både have mere ansvar i form af selvstændigt virksomhedsområde, de skal have flere kompetencer, og flere sygeplejersker skal arbejde mere ved at gå op i tid.

Ny struktur
Udspillet til en sundhedsreform byder også på en ny overordnet struktur. Regeringen vil nedlægge regionerne og de valgte regionsråd. I stedet skal der oprettes fem sundhedsforvaltninger med hver deres bestyrelse, som får samme adresse, som regionerne har i dag.

Samtidig vil regeringen oprette 21 sundhedsfællesskaber, der skal styrke samarbejdet mellem sygehusene, almen praksis og kommunerne for at skabe bedre sammenhæng for patienterne.

Endelig vil regeringen etablere en ny national myndighed med navnet Sundhedsvæsen Danmark, der skal udvikle og koordinere på tværs af landet, og som får ansvar for indkøb, IT og akutområdet, og for at kvaliteten bliver løftet.

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen enig i de overordnede linjer om at styrke det nære sundhedsvæsen, og hun glæder sig over, at man vil komme manglen på sygeplejersker til livs ved at uddanne flere. Men hun mener ikke, der er brug for strukturændringer.

”Mere fællesledelse mellem sygehus, kommuner og almen praksis i de 21 sundhedsfællesskaber kan være med til at styrke sammenhængen, men det er problematisk, at man samtidig vil svække den demokratiske styring. Det er vigtigt at vide, hvem der er politisk ansvarlig for sundhedsområdet,” siger hun.

På de næste sider ser vi nærmere på regeringens forslag om selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker, på ønsket om at uddanne flere sygeplejersker og til sidst på målsætningen om, at sygeplejersker skal op i arbejdstid.

 

 

 

Emneord: 
Politik
Sygeplejerolle

Leder: Sygeplejersker i centrum

Det handler ikke om at overtage lægeopgaver eller tage ansvar for alt, men om at give sygeplejersker ret til at udføre de opgaver, de allerede er uddannet til, uden først at spørge en læge om lov.

Så kom regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform, og det rummer gode initiativer for sygeplejerskerne, som du kan læse om i dette nummer af Sygeplejersken.
For eksempel foreslås det at optage 1.500 flere på sygeplejerskeuddannelsen de næste fire år. Der er ingen hurtige løsninger på at skaffe flere sygeplejersker, men uddannelse af flere vil på længere sigt hjælpe direkte på rekrutteringen. Men for at kunne tilbyde en god uddannelse bør det følges op med at afskaffe det årlige nedskæringskrav til uddannelsen.
Et andet vigtigt initiativ er større selvstændigt ansvar til sygeplejersker. Det handler ikke om at overtage lægeopgaver eller tage ansvar for alt, men om at give sygeplejersker ret til at udføre de opgaver, de allerede er uddannet til, uden først at spørge en læge om lov.
Andre initiativer omhandler forsøg med tilrettelæggelse af arbejdet og andre tiltag, der kan få deltidsansatte sygeplejersker til at gå op i tid. Nogle sygeplejersker ønsker at arbejde mere, hvis arbejdsmiljøet og lønnen forbedres, men det skal fortsat være helt frivilligt, om man vil arbejde på fuldtid eller deltid – for travlhed og skæve vagter slider på kroppen.
Regeringen vil skabe nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet ved at flytte opgaver fra sygehusene og ud til borgerne. Det er en god idé, men for at det kan lykkes, skal kommunerne og almen praksis have tilført nye ressourcer, som ikke blot kan tages fra sygehusene.
Der er ingen grund til begejstring over, at regeringen vil nedlægge regionerne og den folkevalgte styring af sygehusene. Ligesom udspillet ikke ændrer på, at sundhedsvæsenet stadig er underfinansieret. Der er derfor brug for flere investeringer i sygeplejersker og deres vilkår.
 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

Grete Christensen: "Vi går styrket ind i 2019"

Nytårsinterview. En sundhedsreform og et folketingsvalg er to af de store politiske dagsordener, som Grete Christensen ser frem imod. 2019 bliver et år, hvor Dansk Sygeplejeråd står stærkere end længe, både når det gælder antallet af medlemmer og samarbejdet i en ny hovedorganisation.
Foto: Nikolaj Linares

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, besvarer syv konkrete spørgsmål i dette nytårsinterview:

Hvad er det vigtigste for sygeplejerskerne i forhold til sundhedsreformen?

”For sygeplejerskerne er det vigtigste et helt andet arbejdsmiljø, end det vi ser i dag, hvor der er et misforhold mellem opgaverne og den tid, der er til at løse dem. Sundhedsreformens succes er afhængig af, om man får gjort noget ved de nuværende arbejdsvilkår.

Helt konkret ønsker Dansk Sygeplejeråd også, at sygeplejerskerne får et selvstændigt defineret virksomhedsområde, så de fremover kan arbejde med det, vi er uddannet til, uden at skulle hente tilladelse hos lægerne. At der også fremover vil være en form for regional demokratisk forankring af sundhedsvæsenet, så vi ikke skal skrive til sundhedsministeren, hver gang der er et problem.

Og så har jeg en forventning om, at man ser mere på den faglige ledelse. Vi skal holde fast i de sygeplejefaglige ledelsesniveauer, og ledende sygeplejersker skal  ikke have urimeligt mange medarbejdere under sig.”

Hvad mener du, er det vigtigste i forbindelse med det kommende folketingsvalg?

”Der er tre ting, der er enormt afgørende.

Flere penge til sundhedsvæsenet, så der bliver flere sygeplejersker.

Et selvstændigt virksomhedsområde, så de opgaver, sygeplejerskerne er uddannet til og allerede løser hver eneste dag, ikke skal ske på rammedelegation fra lægerne.

Og det tredje er ligeløn. Det er ikke i orden, at de store kvindedominerede grupper, der beskæftiger sig med pleje og omsorg, har et lavere lønniveau end andre offentligt ansatte.”

Hvad kommer den nye hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), til at betyde for sygeplejerskerne?

”Jeg mener, at fagbevægelsens fælles styrke er enormt afgørende. Som lønmodtagere står vi sammen om, at man ikke kan pille de rettigheder, vi har opnået, fra os, bare fordi man skal spare. Og som samlet fagbevægelse, der står tæt sammen, kan vi være med til at lægge et større pres på en række fælles dagsordener som arbejdsmiljø, kontanthjælp, uddannelse, arbejdsmarkedsforhold m.m.

I hverdagen kommer sygeplejerskerne ikke til at mærke den store forskel, der er det stadig Dansk Sygeplejeråd, der varetager sygeplejerskernes interesser.”

Hvor får du dit brændstof fra?

”Jeg synes, at vi har en enormt stærk organisation, som er respekteret i hele verden.

Vi har kæmpet hårdt siden konflikten i 2008 på at positionere os som en stærk organisation. Og vi kan se, at vi får flere medlemmer, at de holder fast, og at medlemstallet stiger mere, end vi havde turdet håbe på. Det er noget af det, der giver mig benzin på motoren.

Og så er der også de små hilsner fra medlemmer, der siger, at vi synes, at du og Dansk Sygeplejeråd gør det rigtig godt.

Jeg synes, at der hver dag er nye, positive ting at tage med sig, også selv om de store dagsordener som ligelønskampen er enormt tung. Men det gør det jo ikke mindre uretfærdigt. De, der kæmpede for kvindernes stemmeret, kæmpede også i mange år og mødte meget modstand. Indimellem tænker jeg, at det er det samme, der foregår med ligelønnen.”

Hvad var højdepunkterne i 2018?

”OK18 var et helt særligt højdepunkt i 2018. Det, at vi formåede at komme i mål allesammen, var næsten bedre, end vi havde turdet håbe på. Vi fik så meget energi af at stå sammen, og arbejdsgiverne blev næsten rystet af vores tætte organisering.

Andre højdepunkter fra 2018 er, at kommunale sygeplejersker nu kan få specialuddannelse i borgernær sygepleje, og at APN-uddannelsen endelig kommer i 2019. Den har vi kæmpet for i så mange år.”

Hvad var 2018’s lavpunkt?

”Det var helt klart under OK18, da dele af den regionale forhandlingsdelegation valgte at lave en aftale, inden vi alle var klar. Det var den dag, jeg var mest tungsindig i 2018. Jeg har også givet udtryk overfor OAO og FOA, hvor ærgerligt jeg synes det var, at de gik deres egne veje.”

Hvad har du lært af 2018?

”Jeg synes, at 2018 har lært os, at vores medlemmer viser stor solidaritet, når vi siger, at vi har brug for dem. Jeg synes, at vi har en enormt stærk og fagligt kompetent medlemsgruppe. Det er jeg stolt af.”

 

 

Emneord: 
Politik
Sundhed