Politikere: Du skal ikke spørge lægen først

Alle Folketingets politiske partier ser positivt på at give sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde. Det vil sige, at sygeplejersker på eget ansvar kan udføre en række afgrænsede opgaver, som de i dag kun må udføre på delegation fra en læge.
I regeringens udspil til en sundhedsreform foreslår den helt konkret, at sygeplejersker ved lov tildeles et selvstændigt virksomhedsområde med opgaver, som de vil kunne udføre uden delegation fra en læge.

Ellen Trane Nørby
Ellen Trane Nørby (V) på vegne af regeringen: Sygeplejersker i den kommunale hjemmesygepleje vil kunne få adgang til selvstændigt at tage visse former for blodprøver og måle borgerens blodsukker.
”Det betyder f.eks., at sygeplejersker i den kommunale hjemmesygepleje vil kunne få adgang til selvstændigt at tage visse former for blodprøver og måle borgerens blodsukker, når der er fagligt belæg for det, uden først at skulle kontakte en læge. Det vil sikre en mere fleksibel lokal opgaveløsning og ressourceudnyttelse og en hurtigere beslutningsproces i forhold til patienternes aktuelle behandlingsbehov,” lyder det i regeringsudspillet.

Større fleksibilitet
Regeringens samlede udspil til en sundhedsreform har ikke fået de bedste reaktioner med fra oppositionen, men hvad angår præcis denne del, er der opbakning fra såvel rød blok som Dansk Folkeparti, viser Sygeplejerskens rundringning til partiernes sundhedsordførere.

”Det er helt nødvendigt, at sygeplejerskerne selvstændigt kan udføre en række opgaver, fremfor at det skal foregå på delegation fra en læge. Det har vi givet udtryk for længe,” siger sundhedsordfører for socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, og fortsætter:

Flemming Møller Mortensen
Flemming Møller Mortensen (S): Det giver en større fleksibilitet, og vi udnytter sygeplejerskernes kompetencer i langt højere grad.
”Det er vigtigt, fordi det giver en større fleksibilitet, og vi udnytter sygeplejerskernes kompetencer i langt højere grad. Derfor skal vi have drøftet det her med de faglige organisationer, så vi også kan finde ud af, hvordan vi får en mere moderne tilgang til at gøre delegerede opgaver til et selvstændigt felt.”

”Lægerne svinger taktstokken”
I SF mener sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen også, at sygeplejerskerne skal have et selvstændigt virksomhedsområde inden for et afgrænset område.

”Vi vil gerne have flere faggrupper i spil til at løse opgaverne. Der er en tendens til, at det er lægerne, der svinger taktstokken. Men det er sygeplejerskerne, der laver observationerne. Derfor giver det også mening, at de kan udføre en række opgaver selvstændigt. Det vil betyde, at vi udnytter kompetencerne meget bedre,” mener hun.

Kirsten Normann Andersen fremhæver samtidig, at fordelen ved, at sygeplejerskerne får deres eget virksomhedsområde, er, at de samtidig også får ansvaret for opgaven. Den tvivl om ansvaret, der kan opstå, når opgaverne sker på delegation fra en læge, bliver dermed også elimineret.

Sundhedsordførerne fra både Alternativet, Pernille Schnoor, og Enhedslisten, Jesper Hvelplund, er ligeledes positive.

”Det er også noget, vi har arbejdet med. Det er helt oplagt, at man bruger de faglige kompetencer, sygeplejerskerne har, til at aflaste lægerne – og så giver det også en faglig tilfredshed,” siger Jesper Hvelplund.

Liselotte Blixt
Liselotte Blixt (DF): Der er fuld opbakning fra vores side
Regeringsforslaget har også støtte fra Dansk Folkeparti.

”Det er der fuld opbakning til fra vores side,” siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Få det vedtaget
I Dansk Sygeplejeråd glæder formand Grete Christensen sig over, at regeringen i sit udspil også har valgt at fokusere på mulighederne for ved lov at give sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde inden for et afgrænset område.

”At der så også er opbakning fra de øvrige partier til netop den del af udspillet til en sundhedsreform, er endnu mere glædeligt. Når alle partier ser positivt på det punkt, kan jeg kun håbe på og opfordre til, at det er noget, politikerne vil gå videre med efter et valg – lige meget hvem der ender i en regering. Det vil være en stor gevinst for både sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne,” siger Grete Christensen.

 

Reform. Regeringen foreslår i sit udspil til en sundhedsreform, at sygeplejersker selvstændigt kan udføre en række opgaver, der i dag kun kan ske på delegation fra en læge. Det forslag har så bred opbakning, at det kan gennemføres, hvad enten en ny regering er blå eller rød.
48-49
2019
2
Sundhedsudspil
Politik
Sundhed
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Regeringen vil afskaffe regionerne og lave en ny struktur

Reform. Infografik om regeringens planer om en ny struktur
47
2019
2
Sundhedsudspil
Politik
Sundhedsvæsen
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Superstjerner i en sundhedsreform

Sundhedsudspil

Der skal være bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og flere borgere skal behandles i almen praksis og i kommunerne – i stedet for på hospitalet. Konkret skal der være 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene frem mod 2025. Det er hovedmålene i regeringens nye udspil til en sundhedsreform.

Regeringens bud på, hvordan man rekrutterer flere sygeplejersker
  • Øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen
  • Flere sygeplejersker på fuldtid
  • Storskalaforsøg om arbejdstilrettelæggelse mv.
  • Partnerskaber om at gøre det attraktivt at søge ind i sygeplejefaget
  • Sygeplejersker skal kunne varetage flere opgaver selvstændigt
  • Initiativer, der skal få sygeplejersker, der arbejder uden for faget, til at genoptage arbejdet som sygeplejerske
  • Flere sundhedsplejersker ved udnyttelse af eksisterende pladser
  • Flere pladser på uddannelsen til sundhedsplejerske
  • Specialuddannelsen til psykiatrisk sygepleje skal leve op til fremtidens krav

Kilde: Regeringsudspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, der er del 2 af udspillet til sundhedsreform. Se det på www.sum.dk

Målene skal nås ved en kraftig opgradering af det nære sundhedsvæsen, hvortil der følger 6 mia. kr. i form af en nærhedsfond, der skal bruges til blandt andet flere moderne sundhedshuse og til at løfte og udvide kompetencerne i kommunerne og i almen praksis.

”Men penge gør det ikke alene, det kræver også, at der er hænder nok. Derfor vil regeringen øge dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen,” lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), da regeringen præsenterede reformudspillet på et pressemøde.

Helt konkret vil regeringen uddanne 150 flere sygeplejersker om året frem til 2022. Men det stopper ikke her. Sygeplejerskerne kaldes en af ”reformens superstjerner” i Altingets analyse af reformudspillet, for hvis det står til regeringen, skal sygeplejersker både have mere ansvar i form af selvstændigt virksomhedsområde, de skal have flere kompetencer, og flere sygeplejersker skal arbejde mere ved at gå op i tid.

Ny struktur
Udspillet til en sundhedsreform byder også på en ny overordnet struktur. Regeringen vil nedlægge regionerne og de valgte regionsråd. I stedet skal der oprettes fem sundhedsforvaltninger med hver deres bestyrelse, som får samme adresse, som regionerne har i dag.

Samtidig vil regeringen oprette 21 sundhedsfællesskaber, der skal styrke samarbejdet mellem sygehusene, almen praksis og kommunerne for at skabe bedre sammenhæng for patienterne.

Endelig vil regeringen etablere en ny national myndighed med navnet Sundhedsvæsen Danmark, der skal udvikle og koordinere på tværs af landet, og som får ansvar for indkøb, IT og akutområdet, og for at kvaliteten bliver løftet.

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen enig i de overordnede linjer om at styrke det nære sundhedsvæsen, og hun glæder sig over, at man vil komme manglen på sygeplejersker til livs ved at uddanne flere. Men hun mener ikke, der er brug for strukturændringer.

”Mere fællesledelse mellem sygehus, kommuner og almen praksis i de 21 sundhedsfællesskaber kan være med til at styrke sammenhængen, men det er problematisk, at man samtidig vil svække den demokratiske styring. Det er vigtigt at vide, hvem der er politisk ansvarlig for sundhedsområdet,” siger hun.

På de næste sider ser vi nærmere på regeringens forslag om selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker, på ønsket om at uddanne flere sygeplejersker og til sidst på målsætningen om, at sygeplejersker skal op i arbejdstid.

 

 

 

Reform. Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i fremtidens nye sundhedsvæsen, hvis regeringens udspil til en sundhedsreform bliver vedtaget. Der skal være flere sygeplejersker, de skal arbejde mere selvstændigt – og de skal arbejde mere, lyder det i udspillet.
46-47
2019
2
Sundhedsudspil
Politik
Sygeplejerolle
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Web article 

Leder: Sygeplejersker i centrum

Så kom regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform, og det rummer gode initiativer for sygeplejerskerne, som du kan læse om i dette nummer af Sygeplejersken.
For eksempel foreslås det at optage 1.500 flere på sygeplejerskeuddannelsen de næste fire år. Der er ingen hurtige løsninger på at skaffe flere sygeplejersker, men uddannelse af flere vil på længere sigt hjælpe direkte på rekrutteringen. Men for at kunne tilbyde en god uddannelse bør det følges op med at afskaffe det årlige nedskæringskrav til uddannelsen.
Et andet vigtigt initiativ er større selvstændigt ansvar til sygeplejersker. Det handler ikke om at overtage lægeopgaver eller tage ansvar for alt, men om at give sygeplejersker ret til at udføre de opgaver, de allerede er uddannet til, uden først at spørge en læge om lov.
Andre initiativer omhandler forsøg med tilrettelæggelse af arbejdet og andre tiltag, der kan få deltidsansatte sygeplejersker til at gå op i tid. Nogle sygeplejersker ønsker at arbejde mere, hvis arbejdsmiljøet og lønnen forbedres, men det skal fortsat være helt frivilligt, om man vil arbejde på fuldtid eller deltid – for travlhed og skæve vagter slider på kroppen.
Regeringen vil skabe nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet ved at flytte opgaver fra sygehusene og ud til borgerne. Det er en god idé, men for at det kan lykkes, skal kommunerne og almen praksis have tilført nye ressourcer, som ikke blot kan tages fra sygehusene.
Der er ingen grund til begejstring over, at regeringen vil nedlægge regionerne og den folkevalgte styring af sygehusene. Ligesom udspillet ikke ændrer på, at sundhedsvæsenet stadig er underfinansieret. Der er derfor brug for flere investeringer i sygeplejersker og deres vilkår.
 

Det handler ikke om at overtage lægeopgaver eller tage ansvar for alt, men om at give sygeplejersker ret til at udføre de opgaver, de allerede er uddannet til, uden først at spørge en læge om lov.
3
2019
2
I HVERT NUMMER
Politik
Sundhedsvæsen
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

Grete Christensen: "Vi går styrket ind i 2019"

Grete Christensen

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, besvarer syv konkrete spørgsmål i dette nytårsinterview:

Hvad er det vigtigste for sygeplejerskerne i forhold til sundhedsreformen?

”For sygeplejerskerne er det vigtigste et helt andet arbejdsmiljø, end det vi ser i dag, hvor der er et misforhold mellem opgaverne og den tid, der er til at løse dem. Sundhedsreformens succes er afhængig af, om man får gjort noget ved de nuværende arbejdsvilkår.

Helt konkret ønsker Dansk Sygeplejeråd også, at sygeplejerskerne får et selvstændigt defineret virksomhedsområde, så de fremover kan arbejde med det, vi er uddannet til, uden at skulle hente tilladelse hos lægerne. At der også fremover vil være en form for regional demokratisk forankring af sundhedsvæsenet, så vi ikke skal skrive til sundhedsministeren, hver gang der er et problem.

Og så har jeg en forventning om, at man ser mere på den faglige ledelse. Vi skal holde fast i de sygeplejefaglige ledelsesniveauer, og ledende sygeplejersker skal  ikke have urimeligt mange medarbejdere under sig.”

Hvad mener du, er det vigtigste i forbindelse med det kommende folketingsvalg?

”Der er tre ting, der er enormt afgørende.

Flere penge til sundhedsvæsenet, så der bliver flere sygeplejersker.

Et selvstændigt virksomhedsområde, så de opgaver, sygeplejerskerne er uddannet til og allerede løser hver eneste dag, ikke skal ske på rammedelegation fra lægerne.

Og det tredje er ligeløn. Det er ikke i orden, at de store kvindedominerede grupper, der beskæftiger sig med pleje og omsorg, har et lavere lønniveau end andre offentligt ansatte.”

Hvad kommer den nye hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), til at betyde for sygeplejerskerne?

”Jeg mener, at fagbevægelsens fælles styrke er enormt afgørende. Som lønmodtagere står vi sammen om, at man ikke kan pille de rettigheder, vi har opnået, fra os, bare fordi man skal spare. Og som samlet fagbevægelse, der står tæt sammen, kan vi være med til at lægge et større pres på en række fælles dagsordener som arbejdsmiljø, kontanthjælp, uddannelse, arbejdsmarkedsforhold m.m.

I hverdagen kommer sygeplejerskerne ikke til at mærke den store forskel, der er det stadig Dansk Sygeplejeråd, der varetager sygeplejerskernes interesser.”

Hvor får du dit brændstof fra?

”Jeg synes, at vi har en enormt stærk organisation, som er respekteret i hele verden.

Vi har kæmpet hårdt siden konflikten i 2008 på at positionere os som en stærk organisation. Og vi kan se, at vi får flere medlemmer, at de holder fast, og at medlemstallet stiger mere, end vi havde turdet håbe på. Det er noget af det, der giver mig benzin på motoren.

Og så er der også de små hilsner fra medlemmer, der siger, at vi synes, at du og Dansk Sygeplejeråd gør det rigtig godt.

Jeg synes, at der hver dag er nye, positive ting at tage med sig, også selv om de store dagsordener som ligelønskampen er enormt tung. Men det gør det jo ikke mindre uretfærdigt. De, der kæmpede for kvindernes stemmeret, kæmpede også i mange år og mødte meget modstand. Indimellem tænker jeg, at det er det samme, der foregår med ligelønnen.”

Hvad var højdepunkterne i 2018?

”OK18 var et helt særligt højdepunkt i 2018. Det, at vi formåede at komme i mål allesammen, var næsten bedre, end vi havde turdet håbe på. Vi fik så meget energi af at stå sammen, og arbejdsgiverne blev næsten rystet af vores tætte organisering.

Andre højdepunkter fra 2018 er, at kommunale sygeplejersker nu kan få specialuddannelse i borgernær sygepleje, og at APN-uddannelsen endelig kommer i 2019. Den har vi kæmpet for i så mange år.”

Hvad var 2018’s lavpunkt?

”Det var helt klart under OK18, da dele af den regionale forhandlingsdelegation valgte at lave en aftale, inden vi alle var klar. Det var den dag, jeg var mest tungsindig i 2018. Jeg har også givet udtryk overfor OAO og FOA, hvor ærgerligt jeg synes det var, at de gik deres egne veje.”

Hvad har du lært af 2018?

”Jeg synes, at 2018 har lært os, at vores medlemmer viser stor solidaritet, når vi siger, at vi har brug for dem. Jeg synes, at vi har en enormt stærk og fagligt kompetent medlemsgruppe. Det er jeg stolt af.”

 

 

Nytårsinterview. En sundhedsreform og et folketingsvalg er to af de store politiske dagsordener, som Grete Christensen ser frem imod. 2019 bliver et år, hvor Dansk Sygeplejeråd står stærkere end længe, både når det gælder antallet af medlemmer og samarbejdet i en ny hovedorganisation.
36-37
2019
1
Nytårsinterview
Politik
Sundhed
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Tag en blodprøve uden at spørge lægen først

Ellen Trane Nørby

"Jeg forstår ønsket og behovet for, at sygeplejersker ønsker et selvstændigt virksomhedsområde."

Sådan lyder svaret fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Dansk Sygeplejeråds forslag om, at sygeplejersker skal have et selvstændigt defineret virksomhedsområde i autorisationsloven.

Ventetid

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 72 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned har oplevet at skulle vente på en tilbagemelding fra en praktiserende læge for at komme videre med et borgerforløb.

"Jeg synes, det er naturligt, at vi tager den diskussion. Jeg er ikke klar til at konkludere på den. Men det er naturligt, at vi tager den diskussion. Og også rykker ved nogle af tingene," siger Ellen Trane Nørby.

Helt konkret mener Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker skal kunne lave en række simple undersøgelser af patienter, der er stabile og i et diagnosticeret behandlingsforløb, uden først at spørge en læge om lov.

Det gælder eksempelvis simple undersøgelser af urin og forskellige podninger samt mulighed for at tage blodprøver, anlægge blærekateter og i.v.-adgang. Sygeplejersker skal desuden kunne ordinere håndkøbsmedicin.

"Med en større selvstændighed kunne sygeplejersker i kommunerne arbejde meget mere smidigt med mere hensyn til borgerne og uden at forstyrre lægerne hele tiden. Man ville kunne drive et mere effektivt sundhedsvæsen til stor gavn for alle," siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

I dag skal sygeplejerskerne i kommunerne kontakte en læge, før de kan udføre de ovennævnte opgaver, fordi disse opgaver i dag hører under lægernes virksomhedsområde.

Mere smidigt

En ordning, der er noget gammeldags, hvis du spørger Grete Christensen. Hun mener, at mens hele sundhedsvæsenet har udviklet sig, har netop spørgsmålet om virksomhedsområdet stået stille.

"Det er på trods af en udvikling af sygeplejerskeuddannelsen til større selvstændighed, hvor sygeplejerskerne bliver uddannet til at observere og også diagnosticere med henblik på, at man kan iværksætte behandling, som er inden for det sygeplejefaglige område," siger hun.

Ellen Trane Nørby peger på, at hun allerede nu arbejder for mere selvstændighed inden for flere andre områder.

"Hvis vi kigger på psykiatrien og psykiatrihandlingsplanen, så har vi faktisk i forbindelse med satspuljeaftalerne sagt, at vi er nødt til at definere, hvad virksomhedsområdet for specialpsykologerne er. Og vi har lige førstebehandlet et lovforslag, hvor vi giver behandlerfarmaceuterne mulighed for at genordinere medicin. Det synes lægerne er en dårlig idé, fordi det jo er det, de har haft monopol på virksomhedsområdemæssigt. Men bare for at sige, at den bevægelse er i gang," siger sundhedsministeren.

Hun anerkender, at sygeplejersker i dag kan meget mere end for 20 år siden, og at der er sket en faglig udvikling, som gør, at man bliver nødt til at se på spørgsmålet om et selvstændigt virksomhedsområde.

Efter interviewet med ministeren er lovforslaget, der giver behandlerfarmaceuterne mulighed for at genordinere medicin, blevet vedtaget.

Selvstændighed. Sygeplejersker skal bl.a. kunne foretage simple undersøgelser af urin og podninger, tage blodprøver og lægge blærekateter – uden ordination fra en læge. Det mener Dansk Sygeplejeråd, og sundhedsministeren ser positivt på ønsket.
36-37
2018
14
Sundhedspolitik
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Web article 

Bevar vreden, indignationen og håbet

Dorte Steenberg

Kloge input, gode refleksioner og ekstra perspektiver. Belæst, skarp, arbejdsom og ydmyg.

Superlativerne stod nærmest i kø, da først medarbejderne i Dansk Sygeplejeråd og siden eksterne samarbejdspartnere fra nær og fjern midt i november tog afsked med Dorte Steenberg.

Sygeplejersken møder hende et par dage efter, der blev sat officielt punktum for hendes 12 år som næstformand i Dansk Sygeplejeråd. 22 år i organisationen blev det til i alt, hvis man tæller hendes tid som først konsulent og siden formand i den daværende Frederiksborg Amtskreds med.

Hvad har været vigtigst for hende? Og er der mon noget, hun fortryder, vil vi gerne vide. Først dvæler vi dog lidt ved afskedsdagen, som hun nød, selvom hun i bund og grund hader at være i centrum.

"Det var lidt en ud-af-kroppen-oplevelse. Er det virkelig mig, de taler om? Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for Dansk Sygeplejeråd, og jeg har forsøgt at gøre det så godt som muligt med de kompetencer, jeg har. Det var også en meget stor oplevelse at få den anerkendelse, som vi alle sammen jo har brug for – fra omgivelserne, kollegerne, familien. Det er en livsbetingelse for os alle sammen. En drivkraft," siger hun.

Savner reel anerkendelse

Netop anerkendelsen af professionen og ikke mindst den forråelse, som Dorte Steenberg mener, at sundhedsvæsenet og især arbejdsmiljøet har været udsat for i hendes tid som næstformand, har fyldt og fylder stadig meget for den 62-årige kvinde.

"Det, der har ligget mig mest på sinde, er den voldsomme udvikling, den offentlige sektor har gennemgået. Det er gennemgribende forandringer, som har sat alle ansatte og arbejdsmiljøet under maksimalt pres. Vi har forsøgt at afbøde nogle af konsekvenserne, men der er stadig meget at kæmpe for."

Det er der også i forhold til sygeplejerskernes anerkendelse, mener hun.

"Anerkendelsen er der måske i ord, men når det kommer til praksis, må vi nok konstatere, at den ikke reelt har været til stede. Det ses f.eks. i de værdier, der har været styrende for udviklingen af sundhedsvæsenet – new public management, lean og konkurrencestaten modsat solidaritet, omsorg og empati," siger hun og uddyber:

"For mig ville en reel anerkendelse f.eks. komme til udtryk i gode arbejdsforhold og videreuddannelsesmuligheder med borgere og patienter for øje. Det ser vi ikke i dag," konstaterer hun, selvom hun erkender, at de to nye uddannelser i borgernær sygepleje og avanceret klinisk sygepleje er to vigtige skridt på vejen.

Husk lokale ildsjæle og solidariteten

Dorte Steenberg gør meget ud af at understrege, hvor vigtig hun synes, fagbevægelsen anno 2018 er, især set i lyset af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, mange offentligt ansatte bakser med.

"Den enkelte sygeplejerske kan ikke løse de her problemer alene. Nogle prøver og sender fantastiske debatindlæg afsted til aviser og fagblad. Men som organisation er det vores fornemmeste opgave at opfange de her problemer og kritikpunkter og skabe nogle rammer for de medlemmer, der vil kæmpe for noget andet og bedre," siger hun.

Det var der flere gode eksempler på under OK18, men overordnet mener Dorte Steenberg, at Dansk Sygeplejeråd kan blive bedre til at skabe samspil mellem lokale aktiviteter og ildsjæle og den samarbejdsflade, Dansk Sygeplejeråd har med beslutningstagerne på Christiansborg og i regioner og kommuner.

"Med "Sammen om DSR" havde vi et år, hvor vi sammen med medlemmerne så på, hvordan vi kan skabe bedre resultater. Men der er stadig behov for at se på, om vi er gode nok til at opfange de lokale problemer og reagere på dem, så de får gennemslagskraft nationalt," siger Dorte Steenberg lettere skizofrent, vel vidende at hun jo ikke er en aktiv del af "vi" længere.

Det afholder hende dog ikke fra at mene, at hun som næstformand ikke altid har været god nok til ovenstående:

"Især ikke når vi taler om arbejdsmiljø. Her er der måske nogle områder, hvor vi i høj grad er kommet til kort og ikke tydeligt nok har været den medforandrende kraft, vi gerne vil."

Faglige selskaber og normeringer

Kigger hun tilbage på sin egen tid i Dansk Sygeplejeråd, er der især to ting, hun ville have gjort anderledes.

"Jeg ville ønske, vi havde fået skabt nogle bedre økonomiske og ressourcemæssige rammer for de faglige selskaber noget tidligere. De udfører et kæmpe arbejde og fortjener bedre rum til dette," siger hun.

Og hun ville også ønske, at Dansk Sygeplejeråd havde fokuseret på normeringsspørgsmålet noget tidligere.

"Jeg synes, det skriger til himlen, hvor få sygeplejersker der er på nogle afdelinger, og at der er så stor forskel på, hvordan der normeres på tværs af sektorer og specialer. Vi har nok været lidt berøringsangste i forhold til at stille konkrete krav til normeringer. Kritikere vil sige, at det så bare bliver laveste fællesnævner, vi arbejder med. Til det kan man bare sige, at vi er under laveste fællesnævner mange steder," fastslår hun og noterer med glæde, at netop normeringer er et af de emner, hendes efterfølger på næstformandsposten i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg gik til valg på.

Næste kapitel i Dorte Steenbergs liv står i klimaets tegn. Den 62-årige energiske kvinde vil på indtil videre frivillig basis kaste sine input, refleksioner og ekstra perspektiver ind i arbejdet for at sikre et mere bæredygtigt samfund.

Dorte Steenberg
Caption 
Farvel. Og tak. Dorte Steenberg på den anden side af glasvæggen i receptionen i Dansk Sygeplejeråd på sin sidste arbejdsdag.
Attribution 
Foto: Søren Svendsen

Exit. Dorte Steenberg har valgt at stoppe som næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Hun vil især blive husket for sit store engagement i sygeplejerskernes arbejdsmiljø og muligheder for uddannelse og forskning.
38-39
2018
14
En næstformand takker af
Arbejdsmiljø
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Næstformand
Politik
Web article 

Flere sygeplejersker skal forebygge indlæggelser

Ellen Trane Nørby (V) og Grete Christensen

Enorme malerier af mænd i jakkesæt, der engang havde magt. Nogle af dem brugte den på at give kvinderne stemmeret. De har besat væggene i det voluminøse værelse på Christiansborg med adskillige meter til loftet og tykke tæpper på gulvet.

Midt i det hele sidder to kvinder. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. To magtfulde kvinder.

Sygeplejersken havde egentlig sat dem stævne for at tale om sundhedsreformen. Den var varslet offentliggjort i uge 43 eller 44. Men i skrivende stund er der stadig stille.

I stedet kaster vi os ud i en snak om et varmt og stort problem. At der mangler sygeplejersker. Og at problemet vil vokse markant frem mod 2025, hvis der ikke gøres noget aktivt nu. Det er sundhedsministeren og sygeplejerskeformanden enige om.

De er også enige om, at det ikke sker med et quickfix. Og at der skal optages flere på landets sygeplejerskeuddannelser. De er faktisk enige så langt, at de begge peger på dårlige arbejdsvilkår og dårligt arbejdsmiljø som følge af blandt andet travlhed som årsag til rekrutteringsproblemer på især hospitalerne.

Men ifølge ministeren vil en del af de problemer kunne løses med de tiltag, som den endnu ukendte sundhedsreform vil pege på. Nemlig ved hjælp af en massiv opgradering af det nære sundhedsvæsen.

"Vi vil få mange flere ældre medborgere, og sygdomspresset vil stige, fordi flere har ikke bare én, men flere kroniske sygdomme. Hvis vi skal undgå, at det går ud over medarbejderne i forhold til øget travlhed, så er vi nødt til at gøre nogle ting anderledes," siger Ellen Trane Nørby og uddyber:

"Her tænker jeg på samarbejdet mellem almen praksis, kommune og sygehus, og hvordan de kan arbejde tættere sammen og lave en mere forebyggende indsats. Der spiller sygeplejersker en kæmpestor rolle. Sygeplejerskerne i almen praksis og i kommunerne skal sikre, at vi ikke får så mange patienter ind på sygehusene. De skal i fællesskab løfte opgaven, før det bliver en indlæggelse."

Arbejdstid og fleksibilitet

Ministeren har fået kortlagt problemerne omkring rekruttering af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Her står det klart, at det er lettere at rekruttere sygeplejersker til almen praksis og til den kommunale sygepleje end til sygehusene.

"For mig at se, signalerer det også, at det handler om arbejdsmiljø. Vi er nødt til at konstatere, at når det er lettere at rekruttere, så handler det også om arbejdstider og om fleksibilitet i nogle ting. Og det er vi jo nødt til at tage med," siger Ellen Trane Nørby og påpeger:

"Når vi kan se så stor forskel på det, skal vi være endnu mere opmærksom på, hvad det er for nogle arbejdsvilkår, vi har på vores sygehuse."

Netop arbejdsvilkårene er helt afgørende at se på, hvis man vil fastholde og rekruttere sygeplejersker, mener Grete Christensen.

"Mange vælger at arbejde på deltid. Ofte begrundet i at det er for hårdt at være på fuldtid. Det kan ikke være rigtigt. Vi ved, at det er hårdere at arbejde aften og nat, og det kan være væsentligt at kompensere tidsmæssigt, hvis man arbejder meget aften og nat. Men det skal jo ikke betyde, at alle har deltidsarbejde. Så vi bliver nødt til at tale ind i et bedre arbejdsmiljø, som gør, at vi har en forventning om, at alle i udgangspunktet er på fuldtid," siger Grete Christensen og understreger:

"Det vil jo tilvejebringe rigtig meget. For det er lidt under halvdelen af sygeplejerskerne, der arbejder på fuldtid. Det er rigtig mange."

Hun peger samtidig på, at mange forlader faget, netop fordi arbejdspresset er for stort.

"Hvis man vil de her reformer, så skal man have bremset den afgang, der er fra faget i øjeblikket, for dem er der simpelthen ikke råd til at miste."

Grete Christensen
"Man har sparet sig selv ned i en supereffektivitet, der næsten piner det sidste ud af medarbejderne. Og der skal så få ekstra normeringer til, for at både weekender og ferier kommer til at se helt anderledes ud."
Foto: Bax Lindhardt
Sygeplejersker bliver fyret

Men i Region Sjælland har de heller ikke råd til at holde på dem. Til trods for, at der på regionens sygehuse er mange ledige stillinger, og mange steder, hvor det er svært at rekruttere sygeplejersker, har politikerne alligevel besluttet at fyre og nedlægge op mod 600 stillinger.

"Jeg forstår ikke, hvad der sker i Region Sjælland. Jeg synes, det er paradoksalt, at det første sted, man sparer, er på medarbejderne. Samtidig med at de har svært ved at rekruttere," siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

"Det sker samtidig med, at der har været tilspidsede situationer i Holbæk af en kaliber, som jeg ikke tror, vi har set sammenligneligt andre steder før, med udfordringer, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har været nødt til at gå ind og give påbud."

Sundhedsministeren fortæller, at hun sammen med regionsrådsformanden i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), har været rundt i regionen for at se på, hvad man kunne gøre for at rekruttere.

"Det første, man så gør, når man skal igennem en omprioriteringsrunde, er at afskedige medarbejdere. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det sender et helt forkert signal. Men det er nu den konstruktion, vi har. Regionerne er driftsherrer."

Medarbejdere betaler besparelser

Grete Christensen påpeger over for ministeren, at det jo ikke er nyt, at regionerne fyrer medarbejdere.

"Det har jo været praksis de sidste 10 år. Ikke kun i Region Sjælland, men i alle regionerne. Hver gang de ikke har kunnet finde pengene til det nye udstyr, de nye diagnosticeringsredskaber, de nye behandlingsmuligheder og medicin. Hver gang de ting overskrider budgettet, henter man pengene på medarbejderne."

"Derfor har vi jo – uanset at der er lagt mange flere milliarder ud i sundhedsvæsenet – set en reduktion i antallet af medarbejdere, som er begrundet i, at man har brugt pengene på noget andet. Og politikere har hver gang siddet og sagt, at de ikke kan finde pengene andre steder. For vi skal jo have til behandlingen. Det fører til spørgsmålet om, hvem det egentlig er, der prioriterer, hvad der vigtigst," siger Grete Christensen og fortsætter:

"Vi kan transplantere kunstige hjerter og udføre neurokirurgi, der kan hjælpe parkinsonpatienter til at få et ordentligt liv. Det synes jeg, vi skal være stolte af som samfund. Men vi må bare ikke gøre det på bekostning af medarbejderne, der skal sikre kernen i vores sundhedsvæsen. Derfor må vi tage diskussionen om, hvornår vi prioriterer behandling, frem for bare at sige, at det eneste sted, vi kan finde penge, er hos medarbejderne."

De to kvinder taler hurtigt. De har begge meget på hjerte. Tiden er knap. Men der bliver nikket og smilet og gestikuleret. Ellen Trane Nørby finder et lufthul til at svare.

"Jeg er grundlæggende enig i meget af analysen, men jeg mener ikke, at det kun er et spørgsmål om medicin og behandling over for medarbejdere. For selvom vi har stigende medicinpriser, så er det med en række initiativer lykkedes for os at få lavet nogle gode prisaftaler, hvor priserne er blevet sænket. Og vi har oprettet et medicinråd, som også på nogle svære sager har taget denne her diskussion i forhold til, hvad merværdien er."

I samme åndedrag understreger hun, at langt mere aktivitet fremover skal flyttes ud af sygehusene.

"Medarbejdertyngden vil de kommende år i højere grad ligge ude i det nære sundhedsvæsen, hvor flere opgaver vil blive løst. Det betyder også, at nogle af de specialiserede sygehuse vil opleve at få mere syge patienter ind, fordi de mindre syge borgere i højere grad vil blive behandlet i eget hjem eller tæt på eget hjem," siger sundhedsministeren.

Dårlige arbejdsvilkår

Men Grete Christensen holder hende fast på, at den manøvre ikke får problemerne til at forsvinde på sygehusene.

"Vi bliver nødt til at få talt ind i det her, at der er så stort fokus på at driftsoptimere på alle hospitaler. Og sygeplejerskerne føler sig presset. Eksempelvis på akutafdelinger, hvor presset og tyngden i afdelingerne er størst aften og nat. Når man er fuldtidssygeplejerske i sådan en afdeling, kan man på en god måned have fire dagvagter. Resten er aften- og nattevagter."

"Man arbejder hver anden weekend, medmindre man accepterer at arbejde i 12-timersvagter i weekenden, så kan man reducere det til hver tredje weekend. Man har højst 14 dages sommerferie sammen med sin familie, fordi ellers kan man ikke få planen til at gå op. Man har sparet sig selv ned i en supereffektivitet, der næsten piner det sidste ud af medarbejderne. Og der skal så få ekstra normeringer til, for at både weekender og ferier kommer til at se helt anderledes ud."

"Du sagde selv før, at det ikke er så svært at rekruttere sygeplejersker til almen praksis og til kommunerne – det handler lige præcis om det her. I almen praksis der arbejder man kun mandag til fredag, i kommunal hjemmesygepleje er der ikke nær så mange vagter aften og nat og heller ikke så mange weekender. Det er nogle helt andre arbejdsbetingelser. Men der er brug for dem, der er på hospitalerne. Derfor bliver man nødt til at finde ud af, hvordan de også får nogle rimelige vilkår," understreger Grete Christensen.

"Kvalitet afhænger i høj grad af, hvad sygeplejerskerne kan levere. Og det er fint at lave store dyre operationer. Men hvis du ikke kan sørge for plejemæssigt at følge op på dem, så er det for en stor del penge ud ad vinduet med den her dyre operation."

Ellen Trane Nørby (V)
"Sygeplejerskerne i almen praksis og i kommunerne skal sikre, at vi ikke får så mange patienter ind på sygehusene. De skal i fællesskab løfte opgaven, før det bliver en indlæggelse."
Foto: Bax Lindhardt
Nyt politisk fokus

Ellen Trane Nørby er ikke bleg for at erkende problemerne, men hun mener også, at hun er i fuld gang med at prøve at løse dem. Ikke kun med et ønske om at omorganisere sundhedsvæsenet og satse på en stærkere primær sektor. Hun fremhæver også indsatser med journalføringsregler, der skal frigive tid til medarbejdere væk fra skærmen, ny lovgivning om driftsherreansvar på sygehusene, der skal sikre, at medarbejderne kan arbejde fagligt forsvarligt, og ikke mindst afskaffelsen af aktivitetspuljen og 2-procentskravet.

"Det har en symbolsk vigtig betydning, at vi politisk siger, vi sætter fokus på noget andet. At vi siger, vi måler på nogle andre kvalitetsparametre. For det aflejrer sig ned gennem økonomiafdelingerne og forskellige andre steder."

"Det handler om at kigge på et mere samlet forløb og på helheden og ikke kun på merproduktiviteten. Eller på, hvor mange ambulante besøg man har, hvis patienterne helt kunne undgå at komme ind ambulant, fordi man har tillid til, at opgaven kan løses et andet sted. Så er det da langt bedre for alle," siger Ellen Trane Nørby.

Tiden er gået. Billedgalleriet med mændene og de ikke-eksisterende kvinder får endnu en bemærkning med, inden de to kvinders møde i de herskabelige lokaler er slut.

 

Mangel. Står det til sundhedsministeren, skal der flere sygeplejersker i kommunerne og almen praksis, og de skal sikre, at færre borgere bliver indlagt på hospitalet. Hun mener, at det samtidig kan være med til at løse nogle af problemerne med at rekruttere sygeplejersker til især hospitalerne.
34-37
2018
13
Formanden vs. sundhedsministeren
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Web article 

Leder: Sygeplejerskernes ønsker til en ny sundhedsreform

sp14_leder_greteI skrivende stund venter vi stadig på regeringens udspil til en historisk stor sundhedsreform. En reform, som får stor betydning for sygeplejerskernes hverdag.

Det, vi først og fremmest vil måle regeringens udspil på, er, om det skaber reelle forbedringer for dem, det hele handler om, nemlig patienterne og personalet.

Det handler om, at der skal være nok til at løfte opgaverne. I dag tvinges sygeplejersker ud i urimelige dilemmaer, fordi der er flere opgaver, end der er tid til. Som du kan læse i bladet, er det noget, vi kommer til at sætte fokus på under overskriften #sygtdilemma.

Gør politikerne ikke noget nu, vil der mangle 6.000 sygeplejersker i 2025. Derfor skal der uddannes flere sygeplejersker, og ordentlige arbejdsforhold skal holde på dem, der er. Øges optaget på uddannelsen med 20 pct., vil det give 2.000 flere sygeplejersker i 2025.

Det handler også om, at der skal mere fokus på borgerens vej gennem sundhedsvæsenet, så patienter ikke ender som kastebold mellem sektorer. Reformen bør give patienter, der går på tværs af sektorer, retten til at få en sygeplejerske som tovholder. Det vil sikre gode forløb og hindre unødige indlæggelser.

Og så skal der gives plads til medarbejdernes faglighed. Det er ikke optimalt, at sygeplejersker ikke kan tage blodprøver eller anlægge kateter uden at spørge lægen. Vi er nødt til at ændre på det historisk betingede hierarki og give sygeplejersker mulighed for at udføre flere opgaver selvstændigt – med støtte i Autorisationsloven og ikke på trods af loven, som vi ser mange steder i dag.

Vores budskab er klart. Hvis vi skal forbedre et presset sundhedsvæsen, er der brug for investeringer, ikke nye effektiviseringsøvelser og store strukturreformer.

Hvis vi skal forbedre et presset sundhedsvæsen, er der brug for investeringer, ikke nye effektiviseringsøvelser og store strukturreformer.
3
2018
13
I HVERT NUMMER
Politik
Sundhed
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Sundhedsvæsen
Web article 

Leder: Tid er den bedste løsning

spl13-2017_leder_greteEndelig kom den længe ventede psykiatriplan fra regeringen. Meget er godt, men desværre er planen næppe nok til at skabe de resultater, som regeringen håber på.

Det er bl.a. uklart, hvor meget regeringens plan reelt vil øge kapaciteten i psykiatrien. Opkvalificering af nuværende sengepladser og reviderede visitationsregler til de særlige sengepladser er gode tiltag, men langtfra tilstrækkelige til at vende udviklingen i psykiatrien. En udvikling, hvor flere patienter og færre senge fører til for tidlige udskrivninger og flere genindlæggelser.

Regeringen skal roses for at være opmærksom på sygeplejerskers og sundhedsplejerskers vigtige rolle i psykiatrien. Dansk Sygeplejeråd bidrager gerne til den foreslåede arbejdsgruppe, der skal sikre, at specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje også fremover passer til psykiatriens behov, men arbejdet bør følges af ambitiøse mål for antallet af sygeplejersker med specialuddannelsen.

For sengepladser og uddannelse er redskaber – ikke løsninger. Ingen patient bliver rask af at blive lagt i en hospitalsseng, og sygeplejerskens faglighed kommer ikke den patient til gode, som ikke møder hende.

Løsningen er tid.

Regeringens plan skaber ikke de ønskede resultater, hvis ikke sygeplejersken og det øvrige personale har tilstrækkelig tid til den enkelte patient. Skal der en gang for alle gøres op med psykiatriens udfordringer, så skal der mere tid og mere personale til. Det betyder højere normeringer og en opprioriteret rekrutterings- og fastholdelsesindsats.

Jeg har et simpelt forslag til regeringen: Giv medarbejderne mere tid – så skal vi nok skabe resultaterne!

 

 

 

 

 

Det er bl.a. uklart, hvor meget regeringens plan reelt vil øge kapaciteten i psykiatrien.
3
2018
12
I HVERT NUMMER
Politik
Psykiatri
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Psykiatri
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article