Hvidovre Hospital: Halvdelen af kollegerne mangler

Siden forrige sommer har Nanna Renée Bergqvist mistet ca. 20 sygeplejerskekolleger. Mange har arbejdet solen sort, er blevet syge og har forladt jobbet. Men patienter og pårørende er der stadig, og de lider under manglen på sygeplejersker.
Siden forrige sommer har Nanna Renée Bergqvist mistet ca. 20 sygeplejerskekolleger.
Foto: Nikolai Linares
Fakta

Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk Afdeling: Mangler ca. 20 ud af ca. 40 sygeplejersker.

Indtil for et par måneder siden arbejdede jeg omkring 70 timer om ugen. Nu prøver jeg at holde det på 37 timer. Det, tænker jeg, er en større ressource, end at jeg bliver syg og slet ikke er her.”

Sådan fortæller Nanna Renée Bergqvist, der er sygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. En af de afdelinger på Hvidovre-Amager Hospital, som er hårdt ramt af mangel på sygeplejersker.

”Forrige sommer var vi fuldt bemandet. Nu mangler jeg ca. 50 pct. af mine kolleger. Før var vi omkring 40 sygeplejersker. Nu er vi ca. 20,” siger Nanna Renée Bergqvist. 

Flugten begyndte i forlængelse af covid-19, hvor mange følte sig så presset, at de sagde op. Der blev lavet FEA-aftale for at få sygeplejerskerne til at tage ekstravagter og dække huller. Det gjorde mange. Også Nanna Renée Bergkvist. Men det kostede. Mange blev helt udkørte, nogle blev sygemeldt med stress og sagde til sidst op. 

”Det har været en ond cirkel. Jo flere, der er gået, jo mere presset er vi blevet, og så er endnu flere smuttet. Mange er gået ned med stress. Vi mangler folk hver dag,” fortæller Nanna Renée Bergqvist.

Ingen hjælp til pårørende til døende

De fleste patienter er sengeliggende og skal have hjælp til alt. Og de lider under manglen på sygeplejersker.

”De får ikke den sygepleje, de har brug for. De bliver ikke mobiliseret, de kan ligge længe med en beskidt ble med risiko for infektioner, eksem og tryksår. De risikerer i værste fald at dø, fordi vi ser signalerne for sent. Så når de at blive så syge, at vi ikke kan redde dem,” siger Nanna Renée Bergqvist.

Hun har lige afsluttet en dagvagt, hvor hun skulle passe syv patienter. En af dem var døende og i palliation. 

”Men fordi de andre patienter blev ved med at ringe efter mig, havde jeg ikke tid til at hjælpe de pårørende i deres krise eller give dem information om, hvad de skulle gøre, når patienten var sovet ind. Der var ingen til at hjælpe dem,” fortæller Nanna Renée Bergqvist og fortsætter:

”Det er svært og ubehageligt. Jeg havde ikke tid til at se, om patienten havde smerter, eller om han havde brug for at blive vendt flere gange, end jeg kunne nå. Det er ikke fair over for den døende eller de pårørende. Og de andre patienter kunne mærke, at jeg hele tiden var splittet.” 

Hun fortæller om en anden episode:

”Forleden kom en pårørende ind på kontoret og råbte og skreg ad en af mine kolleger, fordi han ikke havde fået information af dagvagten om sin pårørendes behandling. Det er jo også en reaktion på, at vi ikke har nok tid.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Rigshospitalet: Færre sygeplejersker med de rette kompetencer

På det højt specialiserede afsnit 4141, der behandler de sygeste hjerte- og lungepatienter, mangler der for tiden 19 sygeplejersker. Det er så svært at rekruttere, at der bliver ansat nyuddannede. Tidligere krævede specialet flere års erfaring.
Emilie Bavngaard Brasch (tv) og Stine Andersen konstaterer, at de mangler kolleger.
Foto: Nikolai Linares
Fakta

Rigshospitalet, afsnit 4141: mangler 19 sygeplejersker, senge er lukket. 

Tidligere krævede det to års klinisk erfaring at blive ansat som sygeplejerske på det højt specialiserede afsnit 4141 på Rigshospitalet, der varetager intensiv pleje og behandling af hjerte- og lungekirurgiske patienter.

Og efter ansættelsen fulgte en lang oplæring i specialerne og maskinerne. For at passe børnene på afdelingen krævede det yderligere to års erfaring med de voksne patienter på afdelingen.

Men det er blevet så svært at opstøve sygeplejersker, at afdelingen i dag ansætter nyuddannede sygeplejersker. Uden erfaring. 

"Derfor tager det endnu længere tid at oplære de nye kolleger, og der er mange opgaver, de ikke kan varetage alene. Vi har færre erfarne sygeplejersker med kompetencer til at passe alle patienter og maskiner, og de har samtidig ansvaret for at oplære de nye og være ansvarshavende," fortæller Emilie Bavngaard Brasch, som er tillidsrepræsentant på afdelingen ligesom kollegaen Stine Andersen.

Dertil mangler afdelingen aktuelt 19 ud af 115 sygeplejerskestillinger, hvilket skaber huller i vagtplanerne næsten dagligt.

Mange andre afdelinger på Rigshospitalet manger også sygeplejersker.

Lukkede senge

Afsnit 4141 modtager de alvorligste, akutte patienter, der er druknet, blevet skudt eller på anden vis er akut syge i hjerte eller lunger. Dertil har afdelingen planlagte operationer som bypass og ny hjerteklap. De operationer bliver i stigende grad aflyst, fordi der ikke er nok personale. Med risiko for at patienterne bliver mere syge i ventetiden.

"Vi må hele tiden prioritere benhårdt, hvad vi bruger vores tid på. Det sker, at vi må overflytte patienter til andre intensivafdelinger, hvis andre har brug for pladsen," siger Emilie Bavngaard Brasch.

Sygeplejerskerne har længe taget ekstra vagter for at hjælpe hinanden. Men også det er blevet sværere.

"Folk er så trætte. Det har stået på så længe, at overskuddet er væk," siger Stine Andersen.

Konsekvensen er sengelukninger. Der er lukket senge svarende til antallet af ledige sygeplejestillinger, og der er ligeledes lukket senge resten af året pga. ferie, som skal være afholdt inden årets udgang. 

Afdelingen har en række faste, specialuddannede vikarer, som nærmest er der fuldtid. 

"Det kan bedre betale sig. Lønnen er bedre, de er ikke forpligtet til noget og kan arbejde, når de vil. Og det lykkes ikke at fastansætte dem trods et godt socialt arbejdsmiljø, når lønnen ikke opvejer arbejdspresset," siger Emilie Bavngaard Brasch og påpeger:

"Vi gør alt for patienterne. Men vi betaler med os selv. Vi har overarbejde, kortere pauser og kortere tid mellem skiftende vagter. Og mindre tid med vores familie." 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

Nykøbing F: Driften buldrer derudaf

Trods lukning af sengepladser på Geriatrisk Afsnit på Nykøbing Falster Sygehus kæmper afdelingssygeplejerske Lise Hammerich Hansen dagligt med at få vagtplanen til at gå op. Enestuer er et særsyn, sygeplejerskerne har kun tid til de mest nødvendige opgaver, og indlæggelsestiden stiger støt.
Sygeplejerske og ansvarlig klinisk underviser Louise Sandau Pedersen (tv) måtte aflyse sin administrative tid, da tre kolleger var sygemeldte. Og afdelingssygeplejerske Lise Hammerich Hansen må jævnligt selv gå på gulvet for at dække huller i vagtplanen.
Foto: Per Rasmussen
Fakta

Nykøning Falster Sygehus, Geriatrisk Afsnit, mangler 17 sygeplejersker. Senge er lukket. 

  • Nykøbing Falster Sygehus har i alt ca. 490 sygeplejersker. 
  • Geriatrisk Afsnit har pt. 17 vakante sygeplejerskestillinger, mens fem sygeplejersker er på barsel.

De ni stuer på 2. sal ligger mørke hen, og sengene står sirligt på række, pænt pakket ind i blå plast. De burde egentlig være fyldt med patienter, men har stået tomme siden den 1. september. 

Situationen på Geriatrisk Afsnit på Nykøbing Falster Sygehus er som på mange andre hospitalsafdelinger i Danmark: Der er rigeligt med senge og patienter, men der mangler sygeplejersker. 

Geriatrien var tidligere fordelt på tre mindre afsnit, men de blev lagt sammen lige før sommerferien, netop pga. ubesatte stillinger. Fusionen medførte, at flere sygeplejersker sagde op, og de seneste måneder har afsnittet måtte lukke 17 ud af 38 sengepladser og samle de resterende 21 på 1. sal for at få vagtplanen til at gå op. 

Alligevel har afdelingssygeplejerske Lise Hammerich Hansen stadig ikke sygeplejersker nok, slet ikke denne første tirsdag i oktober, som også byder på tre sygemeldinger. Og hvor der er hele 25 patienter indlagt.   

”Det betyder, at en sygeplejerske må gå stuegang på 13 patienter. Og jeg har måttet bede to af mine sygeplejersker med nøglefunktioner, der egentlig skulle have administrativ tid, begynde på gulvet. Driften buldrer derudaf, og vi prøver at gøre det, så godt vi kan,” siger hun. 

Patienterne på Geriatrisk Afsnit har tit flere konkurrerende sygdomme, og flere er også kognitivt udfordret.

Mange kræver hjælp til mobilisering, hvilket bare er én opgave, der ikke altid nås. Især ikke i øjeblikket, hvor der pga. overbelægning ofte ligger tre fremfor to patienter på stuerne, og loftliften ikke kan komme langt nok ud til sidste seng, medmindre der rokeres om på stuen.  

”Vi gør alt for at mobilisere patienterne, men når det går stærkt, når vi det ikke altid. Det kan betyde, at patienterne er længere tid om at komme sig over en infektion, eller at lungebetændelsen trækker ud. Indlæggelsestiderne stiger støt i øjeblikket,” siger Lise Hammerich Hansen. 

Overser forværringer 

Sygeplejerske og ansvarlig klinisk underviser Louise Sandau Pedersen er en af de sygeplejersker, der har fået inddraget sin administrative tid i dag. Hun har arbejdet 20 år i det medicinske speciale, de seneste 10 inden for geriatrien, og har med egne ord ”aldrig prøvet noget lignende”: 

”Det er meget kaotisk. Vi har alt for mange patienter og må prioritere opgaverne benhårdt. Vi har kun tid til de mest nødvendige opgaver. F.eks. får patienter, der ønsker smertestillende medicin pn., det nogle gange slet ikke eller for sent, så de ligger med smerter for længe. Og den personlige pleje og mundhygiejne når vi heller ikke altid at udføre ordentligt,” siger Louise Sandau Pedersen og fortsætter: 

”Der sker fejl, og jeg er selv bange for at begå fejl.”

Ifølge Lise Hammerich Hansen skal der helst være mindst fire sygeplejersker i dagvagt, mens det absolutte minimum er to. 

”Men her er sygeplejerskerne under et voldsomt pres. Tiden til at observere og reflektere er væk,” siger hun.

Fællestillidsrepræsentant Grith Brygger tilføjer: 

”Når vi kommer ind på stuen, bruger vi alle vores sanser – hvordan lugter der, hvordan ser patienten ud? Det er det, vi er uddannet til.”

Lise Hammerich Hansen uddyber: 

”I dag har sygeplejerskerne kun tid til at måle de vitale værdier og lave en EWS (Early Warning Score, red.). Og den kan godt se fornuftig ud, selvom f.eks. blodtrykket ligger lige på grænsen. Har man ikke tid til at reflektere og koble det med sine observationer, er det svært at fange en forværring i tide. Og det kan medføre, at patienten får det dårligere - måske overser vi en blodprop eller noget, der er værre.”

Tidspresset medfører også, at sygeplejerskerne ofte er bagud med ordinationerne. 

”Vi når heller ikke altid at tage urin fra til dyrkning, før vi starter patienten op i behandling for formodet blærebetændelse. Vi når tit ikke de basale ting, der er med til at gøre behandlingen så god som mulig. Det er dybt utilfredsstillende for sygeplejerskerne.

Og grænsen for, hvor mange gange man kan gå hjem fra job med den følelse, er nået,” siger afdelingssygeplejersken. 

Patienter dør på flersengsstuer

Selvom der er færre sengepladser på Geriatrisk Afsnit, er antallet af patienter uforandret. Nogle bliver indlagt på andre medicinske afdelinger på sygehuset, der dog lige som Geriatrisk Afsnit ofte har overbelægning. Selv de patienter, der er klar til udskrivning, ligger nogle gange længere, fordi sygeplejerskerne ikke har tid til at lave plejeforløbsplanen til kommunerne, som tit skal ind over. Og tiden, hvor man adskilte mænd og kvinder, er også for længst passé. 

”Det er simpelthen ikke muligt, og det er etisk og fagligt udfordrende. Vi prøver at skærme alle patienter, men det er ikke altid muligt,” siger Lise Hammerich Hansen. 

Det er dog ikke det værste etiske dilemma, personalet står med. Er patienten døende, er patient og pårørende nemlig ikke sikret en enestue, hvilket er udfordrende for alle. Afsnittet har kun tre.

”Personalet har stået i situationer, hvor patienter døde på flersengsstuer. Og vi har flere gange måttet flytte døde patienter ind på et kontor. Det er svært utilfredsstillende for personalet at være vidne til,” siger Lise Hammerich Hansen, der også fortæller om et øget pres fra frustrerede pårørende. 

”Jeg fornemmer, de pårørende kan se, vi har travlt – men føler de sig set og hørt, og kan vi svare på alle spørgsmål? Det er kompliceret, og de pårørende fylder mere og mere og kan være verbalt meget nærgående.”

Fællestillidsrepræsentant Grith Brygger tilføjer: 

”Når man som borger får at vide, vi har verdens bedste sundhedsvæsen og så oplever noget andet, hænger forventninger og oplevelse ikke sammen. Det kan også skabe frustration.” 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Politik
Sundhedspersonale

Dokumentation: Huller i vagtplanen alle steder

Manglen på sygeplejersker er massiv og i dag en realitet på sygehusene i hele landet. Problemet er langt fra nyt, til gengæld er det blevet så stort, at det har alvorlige konsekvenser for såvel sygeplejersker som patienter.
Mislykkede rekrutteringer

Andelen af rekrutteringer af sygeplejersker, som ikke er lykkedes:

2019: 23 pct.

2020: 33 pct.

2021: 47 pct

Der mangler 4.700 sygeplejersker på landsplan. Det afdækker en undersøgelse blandt lederne i Dansk Sygeplejeråd fra juni.

Hvert andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske mislykkedes i september i år. Det er en forværring siden både sidste og forrige år.

I 2020 var det hvert tredje forsøg på rekruttering, der mislykkedes, mens det i 2019 blot var hvert fjerde. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 

Vi har i dette nummer af Sygeplejersken valgt at beskrive, hvad der ligger bag de tal, og hvilken betydning de har i virkeligheden.

Vi har talt med sygeplejersker, tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og ledere over hele landet, der fortæller, hvordan sygeplejerskemanglen har ramt deres afdelinger. Deres hospitaler. 

Budskabet er klart: Det har alvorlige konsekvenser for både sygeplejersker, patienter og deres pårørende. 

Det er ikke kun et problem hist og her. Eller kun på de medicinske afdelinger og akutmodtagelser. Det er mange afdelinger på alle hospitaler i hele landet, der lider. Problemerne findes også i kommunerne, men i dette tema har vi valgt at fokusere på sygehusene.

Lukker senge

Mange sygeplejersker mangler kolleger hver dag. Nogle så mange, at hospitaler har måttet lukke senge og nedlægge operationslejer.

Bl.a. i Region Hovedstaden. Her forventer man, at hospitalernes planlagte operationslejer vil være reduceret med op mod 40 pct. resten af 2021.

På nogle områder er der også behov for at reducere aktiviteten i de sygeplejebemandede ambulatorier. På grund af personalemangel. Det står i en orientering til forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Det er ikke alle de sygeplejersker, vi har talt med, der kan sige præcis, hvor mange kolleger, de mangler.

Årsagen er, at hospitalerne bliver drevet efter en lønsumsstyring, hvilket betyder, at den enkelte afdeling selv administrerer, hvor mange penge de bruger på hvad. Derfor er der heller ikke altid deciderede normeringer. 

Får nok og siger op

Faktum er dog, at der er huller i vagtplanerne. Og de er blevet større de seneste år. For problemet er langt fra nyt.

Sygeplejerskerne har i mange år råbt højt om udfordringerne med for få sygeplejersker til flere patienter med stadig flere og mere komplekse sygdomme. Om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, der er blevet presset gennem mange års besparelser.

Med covid-19-epidemien og strejken er der blevet forlangt endnu mere af sygeplejerskerne. Af deres fleksibilitet. Det er blevet for meget for nogle, der er rejst. Det har krævet mere af de resterende for at dække hullerne. Og fået flere til at rejse. Som en ond cirkel. 

En undersøgelse blandt medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd (DSR) fra tidligere i år viser, at hver tiende sygeplejerske har søgt nyt arbejde inden for den seneste måned, og en ud af 20 har søgt arbejde helt uden for faget.

Nye tal fra Din Sundhedsfaglige A-kasse viser desuden, at flere sygeplejersker siger deres stilling op uden at have et andet job.

Mangel ses ikke i lønnen

Selvom sygeplejersker er stadig mere efterspurgte, betyder det ikke, at kursen på dem går op. Som den gør på det private arbejdsmarked.

Det stod klart efter forårets overenskomstforhandlinger, og senest regeringens indgreb i strejken, der ikke gav ekstra lønkroner til sygeplejerskerne. Og dermed heller ikke et bedre grundlag at rekruttere ud fra.

Sygeplejerskerne nedlægger løbende og på skift arbejdet overenskomststridigt for at fastholde fokus på problemerne i sundhedsvæsenet. 

Imens er lønstrukturkomitéen blevet nedsat som et resultat af DSR’s forhandlinger i Forligsinstitutionen i foråret. Den skal analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor frem til udgangen af 2022.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen har en plads. Det har Anders Kühnau (S), formand for Regionernes Løn- og Takstudvalg og hovedforhandler for regionerne under OK21, også. 

Deres syn på manglen på sygeplejersker kan du læse sidst i dette tema. 

 

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Løn
Patientsikkerhed
Politik
Sundhedspersonale

"Vi er for få"

Der er masser af patienter, men senge står tomme hen. Fordi der mangler sygeplejersker. Det er virkelighed landet over, rapporterer sygeplejersker fra 14 hospitalsafdelinger. Læs deres beretninger om dobbeltvagter, sygemeldinger og opsigelser, og de alvorlige konsekvenser for patienterne
Trods masser af patienter står sengene tomme hen, fordi der mangler sygeplejersker
Foto: Per Rasmussen

Hørt: "Hun lovede mig at læse brevet"

Kristine Bernstorff Justesen, som gik i parallelklasse med Mette Frederiksen, skrev et brev til statsministeren inden regeringsindgrebet. Brevet og det korte møde med stats-ministeren skabte medieomtale.
Kristine Bernstorff Justesen overrakte den 14. august et brev til Mette Frederiksen, som hun har gået i parallelklasse med i 8. og 9. klasse og på Aalborghus Gymnasium.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

ikon-hoert“Jeg håber, at mit brev og min snak med Mette Frederiksen kan skabe debat, så vi kan få mere i løn og bedre arbejdsvilkår. Vi mangler sygeplejersker allerede nu, og der kommer til at mangle endnu flere de næste mange år. Det kommer desværre til at gå ud over patienterne,” siger anæstesi-sygeplejerske på Silkeborg Sygehus, Kristine Bernstorff Justesen, og fortsætter:

“Jeg får ondt i maven, når jeg taler med sygeplejersker, der ikke kan se sig selv i faget mere pga. de pressede arbejdsvilkår og den lave løn. For det er så vigtigt, at vi kan give vores patienter en ordentlig behandling.”

Det var netop denne smertende følelse, der blev styrende for, at hun for et par uger siden til en af Dansk Sygeplejeråds strejkecaféer i Silkeborg fik idéen til et brev til Mette Frederiksen. Måske kunne hun også få statsministeren i tale i forbindelse med, at hun og flere hundrede sygeplejersker var til demonstration og indtog gaderne i Silkeborg lørdag den 14. august, hvor Mette Frederiksen også var i anledningen af Socialdemokratiets 150 års-jubilæum.

“Jeg er egentlig ikke typen, der gør opmærksom på mig selv. Og derfor kendte vi heller ikke rigtig hinanden i gymnasiet, hvor Mette allerede dengang var meget debatterende og politisk aktiv. Men i den her strejke har vi fået alt for lidt medieomtale. Så vi må gøre, hvad vi kan, og jeg tænkte, at jeg kunne trække på mit kendskab til hende fra gymnasietiden. Derfor spurgte jeg de andre sygeplejersker rundt om bordet til strejkecaféen: “Skal jeg skrive et brev til Mette – eller sige noget til hende?””

Der skal sættes mange penge af

Og omtale kom der. Historien om brevet og den korte snak mellem de to tidligere gymnasieelever den lørdag midt i august på torvet i Silkeborg blev efterfølgende taget op af Midtjyllands Avis.

“Da jeg så hende der på torvet, sagde jeg ”hej Mette, jeg har gået i folkeskolen og gymnasiet med dig.””

Mette kunne ikke lige huske Kristine, som dog fortsatte med at fortælle om den bekymring for fremtidens sundhedsvæsen, som hun har skrevet om i brevet, der forinden var blevet overrakt til statsministeren.

“Hun lovede mig at læse brevet,” fortæller Kristine Bernstorff Justesen til Sygeplejersken en uges tid inden regeringsindgrebet. Hun  fortsætter:

“Så jeg håber, hun sætter sig ned med sin regering og laver en plan for, hvad der skal ske. Der skal sættes rigtig mange penge af – ellers er jeg bange for, at sundhedsvæsenet bliver helt udsultet.”

Unge bliver skræmt væk af lav løn

Hendes egen afdeling på Silkeborg  Sygehus har – som så mange andre steder – svært ved at fastholde og rekruttere sygeplejersker.

“Jeg har et stort ansvar. Jeg står med livet i hænderne. For det er en stor ting at blive lagt i narkose. Vi kan kalde på en anæstesilæge, som er ude bagved, men mange gange står vi to anæstesisygeplejersker alene med patienten og kalder kun anæstesilægen ind, hvis vi vurderer, vi har brug for hjælp. Alligevel er min løn kun på 27.728 kr. om måneden for 34 timer om ugen. Jeg har primært dagvagter i hverdage – så jeg får ikke en masse tillæg. Den løn, tænker jeg, kan skræmme unge væk fra at søge ind på sygeplejeuddannelsen,” siger hun og tilføjer:

“Og det går i sidste ende ud over kvaliteten af patientbehandlingen. Det håber jeg, at Mette vil gøre noget ved.” 

Læs brevet til Mette Frederiksen på dsr.dk/sygeplejersken/kaere-mette
 

Emneord: 
Politik

Fire medlemmer: Nej eller Ja

Pernille Venzel Nielsen"Vi må gå nye veje"

To gange ja til overenskomstaftalen fra Pernille Venzel Nielsen, sygeplejerske i akutteamet i Hillerød Kommune og tillidsrepræsentant.

"Jeg stemte ja første gang. Og det gør jeg igen. Vi får ikke noget ud af at strejke.

Den lønkamp, vi gerne vil have, kan vi ikke føre alene. Vi er nødt til at være flere, der står sammen og kæmper for et fælles løft.

Jeg synes, at vi har fået vækket politikernes interesse for Tjenestemandsreformen. Den bølge skal vi ride med på. I stedet for at bruge penge på at strejke skal vi bruge pengene på at nå bredere ud til befolkningen og fortælle, hvad problemerne er. Så de får øjnene op for, hvad vi laver, og for at vores løn ikke stemmer overens med det ansvar, vi har. Og de skal vide, at vi er pressede, fordi vi arbejder under urimelige forhold. Det har store personlige omkostninger, når vi begår fejl. For det går galt indimellem, og det går ud over borgerne. 

Derfor er det vigtigt, at DSR griber bolden nu og går nye veje. Så vi når ud til borgerne. Så vi kan få bredere opbakning til et opgør med Tjenestemandsreformen.

De kolleger, der stemte nej sidst, stemmer nej igen. I begyndelsen var jeg også i tvivl, men jeg startede med at stemme ja, og for mig er det det samme, vi stemmer om igen. 

At strejke er det kort, vi har til at vise vores utilfredshed. Men vi kan ikke bruge det til noget. 

Der bliver lavet nødberedskaber, hvor der nogle steder er næsten lige så mange på arbejde som normalt. Så kan man strejke og bruge en masse penge på det, til regeringen synes, det er for besværligt, og så kommer der bare et lovindgreb. 

Det er en forældet måde at gøre tingene på. Vi bliver nødt til at tænke nye tanker i forhold til, hvordan vi får vores krav frem i en mere moderne tid.”

 

Anja Thorslund"Ingen udsigter i at stemme nej igen" 

Derfor er Anja Thorslund, udskrivningskoordinator og fællestillidsrepræsentant i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, gået fra et nej til et ja.

"Jeg stemmer ja nu, fordi jeg ikke kan se nogen udsigter i at stemme nej igen. Vi kommer ikke tilbage til forhandlingsbordet, men direkte ud i en konflikt, som der ikke kommer noget godt ud af. En strejke vil dræne kræfterne hos dem, der er udtaget til strejke, og vores strejkekasse, og ellers kommer der et regeringsindgreb. 

Jeg stemte nej til OK21 i marts primært for at sende et signal om, at vi sygeplejersker i det hele taget er utilfredse med vores løn og med Tjenestemandsreformen. Jeg stemte med hjertet og forventede ikke at opnå det store ved et nej og ikke flere lønkroner.

Jeg plejer at stemme ja. Men denne gang stemte jeg nej. Nok er nok. Jeg ville være med til at sende et signal til arbejdsgivere og politikere. Vi bliver ikke hørt, men kostet rundt med. Under corona har sygeplejersker været superfleksible og ydet ekstra, uden at det er blevet belønnet.

Jeg er glad for, at jeg stemte nej, for det har skabt et kæmpe fokus, ligesom Tjenestemandstirsdag foran Christiansborg også har skabt et fokus, vi ikke har haft på samme måde før. Der er skabt en bølge, som jeg ikke tror stopper, og som bliver svær at komme udenom.

Der er mange, der siger, at man ikke kan stemme ja til noget, man er utilfreds med. Men jeg er stadig utilfreds med vores løn og utilfreds med resultatet og med, at vores arbejdsgiver ikke er villig til at give os noget mere og indgå nogle kompromiser, der vil gøre os tilfredse.

Jeg synes, Dansk Sygeplejeråd har kæmpet for os med næb og kløer.

I forhold til den politiske komité håber jeg, at der kommer noget godt ud af det. Det er godt, at et samlet FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) bakker op. Men jeg vil se det, før jeg tror det.”

 

Charlotte Nybo-Sørensen"Hvad skulle være anderledes denne gang?"

Charlotte Nybo-Sørensen, sygeplejerske på Fælles Akutmodtagelse på OUH, stemmer nej igen.

"Jeg stemmer nej medmindre, der kommer noget nyt frem. Som jeg ser det, er der enten et kommunikationsproblem angående forliget, hvor det ikke er kommet ud til almindelige medlemmer, hvorfor det er anderledes denne gang, eller også er det bare håb.

Håb er lidt for lavt sat for mig. Især fordi vi i 2008 havde en kommission, uden at der skete noget. Hvad skulle være anderledes denne gang? Jeg har ikke set, at der er noget, der overhovedet ligner en håndsrækning. Jeg ser ingen penge, og jeg har ikke hørt noget fra hverken Mette eller Peter.

Hvis det bliver et nej, så håber jeg allermest, at de går tilbage til forhandlingsbordet og finder nogle penge til os. De har jo sagt, at der ikke kommer flere penge, men jeg tænker, at det er der. Vi kan jo se, hvor meget der bliver brugt på sommererhvervspakker og andet.

Det bekymrer mig, at de trækker strejken hen mod juni. Vi kommer væk fra en mulig tredje covid-bølge, og vi kommer tættere på en sommerferie, som er megavigtig for sygeplejersker. Det ved jeg, at mange vil sige, på ingen måde er optimalt. Jeg tænker, at der er noget taktisk i det. Det er jeg rigtig ærgerlig over. Jeg synes, at man skulle have rejst sig fra bordet og sagt, okay så strejker vi nu.

Jeg har fået nok. På alle niveauer – arbejdsmæssigt og i forhold til lønnen. Derfor har jeg sagt min stilling op og tager noget tid i Norge. 

Vi sagde ”Nok er nok” i 2018, og det er det i hvert fald også nu. Hvis de skal tage os seriøst fremadrettet, så skal vi stå fast. Jeg kunne godt tænke mig, at vi var en smule mere modige med DSR i front. Vi har et mål nu, og det er at få en lige løn, og så må det koste det, det gør. Vi må finde noget mere ligegyldighed frem i forhold til, hvad hr. og fru Jensen tænker.”

 

Cheanne Clausen"Jeg stemmer nej. Igen."

Cheanne Clausen, sygeplejerske på medicinsk sengeafdeling på Sygehusenheden Ærø, stemmer nej. Hun er tilhænger af at lade den danske model udfolde sig.

"Den eneste gang, jeg har stemt ja til overenskomstforhandlingerne, var, da jeg var nyuddannet. Det var før, jeg fandt ud af, hvordan den virkelige verden hang sammen.

Jeg har arbejdet i forskellige regioner og har hen ad vejen opdaget, hvor meget der egentlig forventes af sygeplejerskerne, og uden at lønnen er noget, der kan forhandles. 

Arbejdsvilkår gør, at det er svært at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, når man skal være meget fleksibel på sit arbejde. Vi har i forvejen kun krav på at kende vores vagtplan fire uger frem. Men regionen kan stadig lave den om, endda uden at det koster noget særligt. Vi kan omlægges, inddrages, pålægges og indkaldes – og vi har ikke krav på at gå hjem, når vi har fri, medmindre vagten tillader det. Alt sammen til en pensionsgivende løn på 25.000 de første otte år. Hernæst stiger man til lige under 30.000 kr., næsten uagtet at du uddanner dig.

OK21 er min chance for at skaffe sygeplejerskerne en højere løn. 

Mæglingsforslaget har med “introdelen” fjernet fokus fra, at dette handler om vores oprindelige nej til lønrammen på 5,02 pct. Jeg er overrasket over at få den samme lønramme præsenteret igen. 

Oppositionen og regeringen siger, at vi skal benytte os af den danske model. Er man tilfreds med sin overenskomst, skal man derfor stemme ja. Men det er vores ret at stemme nej. Jeg tror, vi forventes at kæmpe for det, vi har kært. 

Jeg stemmer først ja til OK, den dag overenskomstforhandlingerne medfører en mærkbar stigning i en almindelige sygeplejerskes pensionsgivende løn.”

 

Sygeplejersken Tema: OK21

Tema: OK21 - Nej eller Ja

Nogle sygeplejersker kalder en politisk  nedsat lønstrukturkomité for en syltekrukke og stemmer nej til forligsmandens mæglingsforslag. Andre ser komitéen som en ny chance og stemmer ja. Heriblandt Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Flere eksperter vurderer, at komitéen kan være nøglen til et opgør med det historiske lønefterslæb.

I dette tema: 

 

Emneord: 
Løn
Politik

Politisk pres for opgør med ligeløn

Anbefalingerne fra en ny lønkomité skal følges op med en sum penge til at rette op på den strukturelle uligeløn. Det mener regeringens støttepartier og Dansk Folkeparti. De øvrige partier anerkender uligheden i de offentligt ansattes løn, men vil ikke diskutere det før OK21 er afsluttet.

Jens Henrik Thulesen Dahl

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører, Dansk Folkeparti: 
At regeringen nu nikker til den her aftale om at nedsætte en lønkomité viser, at de overordnet anerkender, at der er et behov for at få gjort noget ved ligelønsproblematikken. 
Jeg håber, at komitéen kommer med nogle løsningsforslag, som kan vise vejen og sikre balance i lønhierarkiet. Jeg vil gerne være med til at lægge tryk på, så der efterfølgende bliver lavet en plan for, hvordan løsningsforslagene realiseres. Og så må vi også finde pengene til det.”

(Sagt til Sygeplejersken)

pernille_skipper-fotograf_steen_brogaard

Pernille Skipper, ligestillingsordfører, Enhedslisten: 
Hvis denne komité er vejen frem, så vil vi kæmpe for, at den kommer med reelle løsningsforslag, og at der følger penge med. Men det indebærer, at regeringen og de øvrige politiske partier er klar til at tage et politisk ansvar og få løftet lønnen. Ellers er vi lige vidt.
Vi har foreslået, at man laver en stor pulje penge, som man har med til overenskomstforhandlingerne til konkret at sikre ligeløn. Men om det skal ske ved trepartsforhandlinger eller på helt anden vis, er vi åbne overfor.
Sygeplejerskerne har strejket og strejket og strejket. De har gjort alt, hvad de kunne inden for den danske model. Men det er politikerne, der har fastsat deres løn, og så det er også os, der kan lave den om.
Der har været nogle politiske ryk på det seneste, og nu skal vi bare have dem den sidste halvanden meter over målstregen og sige ja til, at de vil rette op på Tjenestemandsreformens uretfærdigheder. Vi helmer ikke, før vi har nået målet.”

(Sagt til Sygeplejersken)

Samira Nawa

Samira Nawa, ligestillingsordfører, Radikale Venstre: 
Radikale Venstre bakker op om FH’s forslag til en lønstrukturkomité. Men vi skal ikke kun drøfte de anbefalinger og konklusioner, der kommer, vi skal handle politisk på dem. Vi kan ikke handle på denne skævhed i lønnen, uden der følger penge med. 
Vi ser en løsning for os, der ikke bliver landet i et hug. Men det vigtige er, at der bliver lagt en plan – også med politisk ansvarstagen. Jeg kan ikke sætte beløb på, da jeg endnu ikke har fået svar fra skatteministeren på, hvad det vil koste i kroner og ører.”

(Sagt i folketingssalen)

birgitte_bergman-fotograf_steen_brogaard

Birgitte Bergman, ligestillingsordfører: Det Konservative Folkeparti
Vi synes, det er ganske fornuftigt, at FH kommer med et forslag til en lønstrukturkomité for at se på de forhold, der kan gøre sig gældende og måske løse – inden for egne rækker – de udfordringer, der er. Og vi hilser det velkomment, at ministeren tager positivt imod det.”

(Sagt i folketingssalen)

karsten_honge-fotograf_steen_brogaard

Karsten Hønge, politisk ordfører, SF
Jeg er rigtig glad for, at det er en samlet fagbevægelse, der står bag forslaget om en komité, der skal se på lønstrukturen. For skal vi nogen vegne, så skal det ske i fællesskab.
Der er en forskel i omstændighederne og forventningerne i forhold til 2008. Men jeg forstår godt, at sygeplejerskerne er i tvivl. Dengang fik de ikke noget ud af den lønkommission, der blev nedsat. Så hvorfor skal de gå tilbage til noget, de allerede en gang har brændt sig på.
Men jeg synes, der er en anden opbakning i dag. Der er en bred politisk anerkendelse af, at der er et problem, og at der er en grund til at se på inddelingen af de offentligt ansatte. 
De forskellige ting tilsammen gør, at der er grund til at tro, at det fører til noget. 
Når vi har fået lønkomitéens anbefalinger, er det klart, at der også skal findes penge for at løse problemet. Vi skal finde pengene i Folketinget. Men vi skal ikke sidde og beslutte, hvor meget den enkelte faggruppe skal have i løn. 
Det er arbejdsmarkedets parter, der skal fordele dem. Men det skal sikres, at pengene skal bruges til at sikre et lønløft til omsorgsfagene. Det duer ikke, at de bare bliver fordelt, som de plejer, så de ender hos djøf’erne eller andre. 
Vi har desuden brug for en diskussion om den danske model inden for det offentlige område. Den har brug for en rusketur og nogle justeringer. Det giver jo ikke mening, at når man i det offentlige strejker, tjener arbejdsgiverne penge på det.”

(Sagt til Sygeplejersken)

morten_bodskov-fotograf_steen_brogaard

Morten Bødskov, skatteminister, Socialdemokratiet
Vi støtter FH’s forslag om at nedsætte en lønstrukturkomité, som skal analysere lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked, og regeringen vil arbejde videre med at udarbejde et kommissorium for dette arbejde.
Regeringen tager positivt imod komitéen og afventer dens analyser, og så må vi tage de initiativer, der skal til. Vi er bevidste om lønforskellen mellem de mands- og kvindedominerede fag, og komitéen vil give os et nyt grundlag at diskutere videre ud fra.”

(Sagt i folketingssalen)

Hans Andersen

Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre
Venstre er positiv over for forslaget om at nedsætte en komité, der, som vi har forstået det, bl.a. får til opgave at se på lønstrukturerne i den offentlige sektor. I lyset af at forslaget indgår i den samlede pakke, som er indeholdt i forligsmandens mæglingsforslag – og den pakke nu er sendt til afstemning blandt parternes medlemmer – synes jeg, det vil være forkert at kommentere spørgsmålet yderligere på denne side af afstemningen. Når resultatet af afstemningen foreligger, forudsætter vi, at regeringen indkalder folketingets partier til en drøftelse af et kommissorium for komitéens arbejde.”

(Skrevet i sms til Sygeplejersken)






 

 

 

Sygeplejersken Tema: OK21

Tema: OK21 - Nej eller Ja

Nogle sygeplejersker kalder en politisk  nedsat lønstrukturkomité for en syltekrukke og stemmer nej til forligsmandens mæglingsforslag. Andre ser komitéen som en ny chance og stemmer ja. Heriblandt Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Flere eksperter vurderer, at komitéen kan være nøglen til et opgør med det historiske lønefterslæb.

I dette tema: 

 

Emneord: 
Løn
Politik

Eksperter: Ligeløn får bedre odds med komité

Chancerne for på sigt at få hævet sygeplejerskers løn er bedre med en politisk nedsat lønstrukturkomité, end den er uden. Det vurderer flere eksperter. Men hvad der kommer ud af den, er stadig for tidligt at sige.
Med en lønstrukturkomité kan der komme nye løsninger på bordet, fordi man ikke sidder fast i overenskomstsystemet, mener Astrid Elkjær Sørensen, historiker og postdoc ved Aarhus Universitet.
Foto: Nikolai Linares

Bliver lønstrukturkomitéen den milepæl for ligelønnen, som formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har udråbt den til at være? Eller ender komitéen som en politisk syltekrukke, som mange sygeplejersker på sociale medier frygter?

Ifølge de eksperter, Sygeplejersken har talt med, ligner komitéen mere en milepæl end en syltekrukke. Historiker og postdoc ved Aarhus Universitet Astrid Elkjær Sørensen siger:

”Forhandlingerne i overenskomstsystemet er en låst arena, hvorimod en politisk komité er en mulighed for at kigge på uligelønsproblematikken i et mere åbent forhandlingsrum, hvor der kan komme nye løsninger på bordet, fordi man ikke sidder fast i overenskomstsystemet.” 

Mæglingsforslaget fra forligsmanden indeholder ikke mere i løn, men til gengæld en tilkendegivelse fra arbejdsgiverne om, at de bakker op om forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om at nedsætte en politisk lønstrukturkomité. Forslaget har desuden opbakning fra regeringen, og både formanden for FOA og Dansk Sygeplejeråd kalder det en milepæl i kampen for ligeløn. 

”Man kan godt sige, at lønkomitéen er en milepæl for sygeplejerskerne. De har strejket så mange gange uden at få noget særligt ud af det. Med lønkomitéen får de noget, som forholder sig specifikt til ligelønsproblemet,” siger Laus Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Astrid Elkjær Sørensen synes dog, det er for tidligt at kalde det en milepæl:

”Jeg vil sige, at det er en åbning af en arena, hvor de kvindedominerede fag har fået bedre odds, men jeg synes ikke, at man allerede nu kan sige, at den politiske komité fører til en løsning eller er en løsning i sig selv.”

Kampen om komitéen

Det, der gør det svært at afsige en dom over den politiske komité, er, at kommissoriet for komitéen ikke er udarbejdet, og dens opgaver og sammensætning endnu ikke er beskrevet. 
Formand for FH, Lizette Risgaard, siger:

Lizette Risgaard
Lizette Risgaard, formand for FH, sendte 17. maj et forslag til regeringen om at nedsætte en lønstrukturkomité, der skal undersøge uligelønnen. Regeringen sagde ja til at se på det, når overenskomstforhandlingerne er afsluttet.
Foto: Jesper Ludvigsen
”Det, komitéen skal, er at undersøge, om der er tale om uligeløn i dele af den offentlige sektor samt eventuelle udfordringer og barrierer for at ændre det inden for det system, der er. Og så komme med anbefalinger til at løse dem. Det giver et fælles grundlag at arbejde videre ud fra,” siger hun og fortsætter:

”Vi har anbefalet, at komitéen bl.a. skal bestå af folk fra de offentlige organisationer og FH, der skal stille op med repræsentanter fra både det offentlige og det private område.”

”Løndannelsen sker på baggrund af mange ting, og hvis man går ind og ændrer på noget, påvirker det det øvrige arbejdsmarked,” påpeger hun.  

Det er dog op til regeringen at beslutte den endelige sammensætning.

Til det siger Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet:

”Sammensætningen er vigtig, hvis det skal lede til langvarige løsninger, og hvis man ikke ønsker at sprænge Forhandlingsfællesskabet. Det bliver bestemt ikke nemt.” 

Samlet opråb får politikere til at lytte

At det netop er en samlet FH-fagbevægelse, der går til regeringen og beder om at se på lønspørgsmålet, har også en betydning for lønkomitéens styrke. 

”Det er et stærkt signal, at det stort set er hele fagbevægelsen, der står bag. Og derfor lytter politikerne på Christiansborg. Der er bred enighed om, at der er et problem, og at det ikke kun handler om sygeplejerskerne,” siger Laust Høgedahl. 

Dertil er det i mæglingsforslaget fra forligsmanden sikret, at arbejdsgiverne i KL og regionerne også bakker op om lønkomitéen. Og det er helt afgørende, mener Laust Høgedahl.

”Normalt blander politikerne sig ikke i overenskomstforhandlingerne. Men hvis begge parter – arbejdsgiver og arbejdstager – retter en fælles appel til regeringen, kan regeringen ikke sidde det overhørig. Det er et virkelig stærkt greb, fordi de sammen siger: Vi har et problem, vi skal have hjælp til at løse,” siger han.

Ingen anden vej

Den sparsomme viden om den politiske komités kommissorium har gjort flere sygeplejersker usikre på, hvad de egentlig stemmer om.

”Det er en låst situation. Den politiske sektor venter på, at sygeplejerskerne har stemt om overenskomstforslaget, mens sygeplejerskerne afkræver konkrete svar fra politikerne,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Hun ser ikke en vej uden om komitéen.

”Jeg tror ikke, at man kan se en løsning, uden at der kommer en komité af en slags. Der er jo nødt til at være nogen, der sætter en tidshorisont, afsætter nogle penge og finder ud af, hvilke kvindedominerede fag, der skal have hvad. De spørgsmål er nødt til at blive besvaret først. Komitéen er et nødvendigt onde for at finde svar på de spørgsmål,” siger Astrid Elkjær Sørensen. 

Svært at strejke alene

Stemmer sygeplejerskerne nej til mæglingsforslaget fra forligsmanden, vil arbejdet med en lønkomité fortsat blive iværksat. Men det vil også udløse en konflikt, og 10 pct. af sygeplejerskerne går i strejke. Herfra er der forskellige muligheder. Sygeplejerskerne kan strejke, til de ikke orker mere, eller strejkekassen er tom. De kan få arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet. Arbejdsgiverne kan komme med lockout. Eller der kommer et regeringsindgreb.

”I 2008 gik parterne tilbage til forhandlingsbordet efter mange uger med strejke. I dag er det mere sandsynligt pga. coronakrisen, at der kommer et lovindgreb. Her vil det være kutyme, at regeringen ophøjer mæglingsforslaget fra forligsmanden til lov,” siger Laust Høgedahl. 

Nana Wesley er enig.

”Det er svært at forestille sig, at politikerne kan finde en løsning, der kun passer til sygeplejerskerne – for der er flere andre faglige organisationer, der står med de samme problematikker,” siger hun.

OK24 kan sige bang

Hvis den politiske komité ikke munder ud i brugbare løsninger, men kommer til at syne af en syltekrukke, spår Astrid Elkjær Sørensen endnu større utilfredshed og protester – både blandt sygeplejersker og andre kvindedominerede fag.

”Hvis komitéen falder til jorden, siger det bang ved næste overenskomstforhandling,” siger hun og fortsætter:

”Flere af de faglige interesseorganisationer, som er engageret i ligelønssagen, har valgt at satse på den politiske proces. Der ligger et kæmpe forventningspres. Man risikerer en bred strejke ved næste overenskomstforhandling.”

Astrid Elkjær Sørensen peger på endnu en grund til at få gjort noget ved lønproblematikken.

”Hvis man så også kigger på fastholdelses- og rekrutteringsproblemerne, så skal der jo ske noget. Det kan politikerne i regioner og kommuner godt se. De er også interesseret i at finde en løsning – ikke nødvendigvis på grund af ligestilling – men fordi ellers hænger det ikke sammen. Der er kommet et meget større pres på, at der kommer en løsning,” siger hun.

Og fra afsenderen på forslaget bag den politiske lønkomité, FH-formand Lizette Risgaard, lyder det:

”Det er min store ambition, at vi ikke stadig diskuterer det her om 5-10 år. Der ligger et stort omfattende arbejde foran os for at vise, at det her altså ikke er en syltekrukke. Derfor har vi også sat det ambitiøse mål, at komitéen skal fremlægge sit arbejde om et år.”  

Astrid Elkjær Sørensen er postdoc ved Aarhus Universitet, finansieret af midler fra blandt andre Dansk Sygeplejeråd.
 

Sygeplejersken Tema: OK21

Tema: OK21 - Nej eller Ja

Nogle sygeplejersker kalder en politisk  nedsat lønstrukturkomité for en syltekrukke og stemmer nej til forligsmandens mæglingsforslag. Andre ser komitéen som en ny chance og stemmer ja. Heriblandt Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Flere eksperter vurderer, at komitéen kan være nøglen til et opgør med det historiske lønefterslæb.

I dette tema: 

 

Emneord: 
Løn
Politik

"Det største gennembrud"

Forslaget om at nedsætte en lønkomité er det tætteste, Dansk Sygeplejeråd har været på et opgør med sygeplejerskernes lønefterslæb i over 50 år. Det mener Grete Christensen, og derfor anbefaler hun et ja til mæglingsforslaget fra forligsmanden.
Ved hvert møde i Forligsinstitutionen stod sygeplejersker og radiografer klar for at markere utilfredsheden med det historisk skabte lønefterslæb. Et efterslæb, som Grete Christensen og hovedbestyrelsen mener, der nu er en ny chance for at få gjort op med
Foto: Søren Svendsen

Forslaget om en lønkomité nedsat af regeringen viser, at vi har flyttet diskussionen fra at diskutere, om der er et ligelønsproblem til, hvordan vi løser det.”

Med så få ord kan formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen forklare, hvorfor hun sammen med en enig hovedbestyrelse og et flertal i kongressen anbefaler et ja til det mæglingsforslag, som i øjeblikket er til urafstemning blandt sygeplejersker og radiografer. Urafstemningen løber frem til den 13. juni, og Grete Christensen håber på en høj stemmeprocent, da vigtige beslutninger som denne skal træffes på et solidt demokratisk grundlag. 

Hun uddyber anbefalingen for et ja:

”Under forhandlingerne i Forligsinstitutionen har jeg sammen med hovedbestyrelsen hele tiden overvejet, hvad der tjener os bedst. Vi har længe haft et stærkt ønske om at bane vejen til det politiske system, så vi er sikre på, at der kommer til at ske noget reelt med lønstrukturen i den offentlige sektor. Med hele fagbevægelsen i ryggen – både de offentlige og private forbund – har vi sammen med arbejdsgiverne formået at lægge et pres på regeringen. Det er det største gennembrud, jeg har oplevet i min tid i Dansk Sygeplejeråd,” siger hun og tilføjer: 

”Det er første gang, at både en siddende regering, den samlede fagbevægelse og arbejdsgiverne i kommunerne og regionerne anerkender, at der er behov for at se på lønstrukturerne.” 

Kassen var lukket

Mæglingsforslaget fra forligsmanden indeholder ikke flere lønkroner. Sygeplejerskerne kan fortsat se frem til en generel lønstigning på 5,02 pct. over de næste tre år. Og der er heller ikke kommet flere penge i de særlige puljer. 

Urafstemning
  • Mæglingsforslaget fra forligsmanden er sendt til urafstemning. 
  • Afstemningen foregår fra 28. maj til 13. juni.
  • Man kan stemme her: www.dsr.dk/stem21 
  • Ifølge forligsmandsloven kan disse medlemmer stemme: Regionalt og kommunalt ansatte, aktive medlemmer af DSR, sygeplejestuderende, som er medlem af SLS, ansatte på selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommune eller region samt frikøbte politikere i DSR.

Det har gjort flere vrede og skuffede, hvilket især er kommet til udtryk på sociale medier som Facebook. For sygeplejerskernes løn er og bliver kardinalpunktet for mange, hvilket Grete Christensen anerkender til fulde. 

”Efter nej’et lovede jeg, at vi ville gå tilbage og arbejde for to store elementer i Forligsinstitutionen: En større lønmæssig anerkendelse af sygeplejerskerne samt ønsket om, at vi sammen med arbejdsgiverne kunne rette en fælles appel til Folketinget og regeringen om at tage ansvar for den uretmæssige lønindplacering, vi har haft i mange år,” siger Grete Christensen. 

Det første punkt viste sig dog svært at opnå, fortæller hun: 

”Det viste sig hurtigt, at det var lige så svært at få kanaliseret nye lønmidler ind i forhandlingerne, som vi havde frygtet. Især når man som os og radiograferne sidder som de to eneste organisationer i Forligsinstitutionen, mens alle de andre har sagt ja. Vi prøvede virkelig, men kassen var hermetisk lukket.”  

Bred opbakning til lønkomité 

Forhandlingerne førte dog til overenskomstforbedringer på yderligere tre andre områder (læs mere på side 35). Og så altså det allerede omtalte resultat på det politiske spor, nemlig forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om, at regeringen, efter de offentlige overenskomstforhandlingerne er afsluttet, skal nedsætte en komité, der skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor.

Komitéens arbejde skal bygge oven på eksisterende viden og analyser og have afsluttet sit arbejde senest ved udgangen af maj 2022 med en samlet rapport, som skal indeholde både anbefalinger og konklusioner. 

”Normalt ønsker vi jo ikke en sammenblanding af politiske beslutninger og overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen, så vi begyndte først for alvor at diskutere det politiske spor, da vi var færdige med alt det andet,” siger Grete Christensen og tilføjer:

”Vi har haft mange diskussioner om emnet internt i fagbevægelsen gennem årene. For mig er det stort, at vi endte med, at FH opfordrer regeringen til at nedsætte denne komité, og at vi har de offentlige arbejdsgiveres opbakning hertil. Og efterfølgende også har fået regeringens ord for, at de synes, det er en god ide.  Regeringen vil derfor arbejde videre med at udforme kommissoriet, når vores forhandlinger er afsluttet.”

Opgør med strukturel sexisme 

Hun understreger, at Dansk Sygeplejeråd de seneste 50 år har kæmpet for et opgør med Tjenestemandsreformen og det lønefterslæb, den har resulteret i for bl.a. sygeplejersker og andre offentligt ansatte i kvindedominerede fag. Gang på gang har det vist sig umuligt at rette op på skævheden ved overenskomstforhandlingerne, lige som flere forsøg på at få politikerne på Christiansborg i tale har været forgæves.

”Denne gang lykkedes det os at komme skridtet videre og for alvor at få bragt emnet ind på Christiansborg, bl.a. med hjælp fra mange af vores egne medlemmer og aktivister på tværs af faggrupper, som har været med til at skabe pres på politikerne og fornyet fokus på Tjenestemandsreformen og dens lønubalancer,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg siger ikke, vi har nået målet. Og jeg tror heller ikke, at vi kommer til at indhente lønefterslæbet i et hug. Men det at man for alvor begynder at kigge på, om offentligt ansatte får løn i forhold til den uddannelse, de opgaver og det ansvar, de har, uanset hvad man arbejder med, kan være med til at sætte en hel anden ramme omkring lønninger til offentligt ansatte, så de ikke er baseret på en historisk beskrivelse af, hvem der var forsøger i hjemmet,” siger hun og tilføjer: 

”Det er jo strukturel sexisme, at faggrupperne bliver indplaceret, som de gør den dag i dag. Det er det, vi skal have gjort op med, og i den kamp ser jeg lønstrukturkomitéen som en milepæl.”

Strejke indhenter ikke lønefterslæb 

Grete Christensen erkender, at ikke alle sygeplejersker har taget godt imod mæglingsforslaget. En ting er status quo på lønstigningerne. Men flere sygeplejersker er også bekymrede for, at komitéen bliver en syltekrukke, som ikke fører til handling blandt hverken arbejdsgiverne eller politikerne på Christiansborg. De vil derfor stemme nej velvidende, at forkaster sygeplejerskerne mæglingsforslaget, er næste skridt strejke.

”Jeg kan sagtens forstå sygeplejerskernes mange bekymringer og frustrationer. Men hvis vi aldrig tør at gå ind på en vej, hvor vi håber og tror på, at her kommer der til at ske noget, kommer der i hvert fald ikke til at ske forandringer,” siger Grete Christensen. 

Hun tilføjer med det samme: 

”Vi må også bare konstatere, at det ikke bliver ved de almindelige overenskomstforhandlinger, vi får løst problemet med den urimelige lønindplacering. Vi kan ikke strejke os til at indhente vores lønefterslæb. Det her er meget større end vores strejke og vores forhandlinger. Løsningen hører hjemme et helt andet sted, og derfor er det nødvendigt, at vi samlet set bliver ved med det engagement, vi har set de seneste måneder,” siger hun og uddyber: 

”Sammen med komitéens anbefalinger og konklusioner er mit håb, at det pres kan være med til, at regeringen rent faktisk sætter penge af, så vi kan indhente noget af lønefterslæbet ved overenskomstforhandlingerne i 2024.” 

Sygeplejersken Tema: OK21

Tema: OK21 - Nej eller Ja

Nogle sygeplejersker kalder en politisk  nedsat lønstrukturkomité for en syltekrukke og stemmer nej til forligsmandens mæglingsforslag. Andre ser komitéen som en ny chance og stemmer ja. Heriblandt Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Flere eksperter vurderer, at komitéen kan være nøglen til et opgør med det historiske lønefterslæb.

I dette tema: 

 

Emneord: 
Løn
Politik