Det kan betale sig at råbe op

Afbureaukratisering Meld en regel

Kliniksygeplejerske Annette Mikkelsen fra Vodskov ved Aalborg var ikke i tvivl. Hun måtte til tasterne, da hun i efteråret sidste år hørte om regeringens kampagne "Meld en regel".

Med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen opfordrede man borgere, offentlige medarbejdere, organisationer og virksomheder til at komme med forslag på overflødige regler og krav. Annette Mikkelsen var sikker:

"Det irriterer mig så inderligt, at vi skal bruge tid på at ændre producentnavn i det fælles medicinkort, hver gang vi tager hul på et glas piller, som har samme indholdsstof, men ikke navn, som det vi lige har tømt," siger hun.

Kliniksygeplejerskens anke går på Styrelsen for Patientsikkerheds krav om, at navnet på den medicin, sygeplejersker dispenserer for borgerne, altid skal figurere med det aktuelle handelsnavn, evt. generiske navn (det aktive indholdsstof), på borgernes medicinlister.

Derfor skal sygeplejerskerne opdatere borgernes fælles medicinkort, hver gang et præparat ændrer navn. Og navneskiftene er igen en konsekvens af, at apotekerne som udgangspunkt altid skal udlevere det billigste præparat. I praksis betyder det, at samme medicin kan komme fra fire-fem forskellige producenter, som f.eks. paracetamol, der i dag fås som Panodil, Pamol, Pinex og Arax. Da apotekernes prislister opdateres hver 14. dag, kan handelsnavnet ændre sig hver 14. dag.

"Det er et unødigt og tidskrævende tiltag, som kompromitterer vores intelligens og faglighed. Firmanavnet har aldrig haft betydning for mig, jeg kigger jo på indholdsstoffet," siger hun.

Ændringer forvirrer borgerne

Annette Mikkelsen er ikke alene. Hun har mange kolleger med samme opfattelse, som tilsyneladende er udbredt i hele landet. Fagbladet Sygeplejersken har fået aktindsigt i de i alt 177 henvendelser, som Sundheds- og Ældreministeriet modtog under "Meld en regel"-kampagnen, der sluttede i februar i år (se også artiklen "xx " på side xx, red.).

Af aktindsigten fremgår det, at fem andre kommunale sygeplejersker med base i Jylland, på Fyn og Sjælland også har foreslået, at regeringen afskaffer eller reviderer kravet om, at sygeplejersker skal ændre handelsnavn i det fælles medicinkort. Bl.a. Marianne Harfot Nielsen fra Odense Kommune.

Som de andre sygeplejersker ved hun, at kravet er til for at undgå medicineringsfejl. Stemmer navnet på borgerens medicinliste i det fælles medicinkort ikke overens med det, borgeren har derhjemme i pilleglas og doseringsæske, øger det bl.a. risikoen for medicineringsfejl og forvirring hos borgeren. Alligevel finder hun kravet unødvendigt og spild af kostbar tid:

"Som jeg ser det, ændrer det ikke noget for borgerne, at jeg ændrer handelsnavnet. Jeg er tilhænger af, at borgerne får den billigste medicin. Men mange opgiver netop at administrere deres egen medicin, fordi præparaterne skifter navn hele tiden. Når navnet på medicinen fra apoteket ikke stemmer overens med det på recepten, bliver mange forvirrede."

Det kan sygeplejerske Margit Nørgaard fra Jammerbugt Kommune genkende. Hendes anke går ikke så meget på kravet om opdatering af handelsnavnet. Hun er ligesom Marianne Harfot Nielsen mere frustreret over den lov, der er skyld i de hyppige navneskift: at apotekerne som udgangspunkt altid skal tilbyde borgerne den billigste medicin.

"Det er ikke rimeligt, at især mange ældre må opgive selv at holde styr på deres medicin. Mit ønske er, at det er indholdsnavnet, der kommer til at figurere med store bogstaver på medicinpakkerne og handelsnavnet med små. Så kan handelsnavnene skifte, lige så tit de vil," siger hun.

Forenkling måske på vej

Sygeplejerskerne er derfor glade for at høre, at regeringen måske vil revidere kravet. Tirsdag den 5. september offentliggjorde regeringen udspillet til sin afbureaukratiseringsreform i den 50 sider lange rapport "Færre regler og mindre bureaukrati".

Her oplister regeringen en lang række regler og krav, som skal afskaffes eller forenkles, mange med udgangspunkt i forslag fra "Meld en regel"-kampagnen.

Under overskriften "Forenkling af krav til dokumentation i det fælles medicinkort" lyder det bl.a. " … regeringen ønsker at se på muligheden for at reducere registreringsbyrden i kommunerne ved hyppige ændringer mellem lægemidler med samme aktive indholdsstof."

Margit Nørgaards reaktion på det lyder:

"Det er fint, de vil kigge på det. Hvis det bliver det aktive indholdsstof, borgeren skal forholde sig til, mindsker vi også risikoen for fejlmedicinering. Mange ældre kommer til at tage dobbelt dosis, fordi de ikke er opmærksomme på, at de har den samme medicin stående med to forskellige navne."

For mange puljer

Ifølge aktindsigten har tre sygeplejersker fra hospitaler i hele landet også foreslået regeringen at kigge nærmere på bl.a. kravene til ernæringsscreening og vurdering af tryksårsrisiko hos alle patienter ved indlæggelse. Forslagene er ikke direkte nævnt i udspillet, der dog indeholder det meget overordnede punkt "Revision af reglerne om journalføring på sundhedsområdet", hvor "regeringen ønsker at modernisere og afbureaukratisere reglerne om journalføring og dermed flytte timer og arbejdskraft væk fra computeren til patientkontakt uden at gå på kompromis med patientsikkerheden."

En af sygeplejerskerne, Marianne Vognsen fra Fælles Akutmodtagelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, håber, at hendes forslag med tiden måske kan være med til at forenkle kravene:

"Vores tjekliste ved modtagelse er lang. Det ville være ønskeligt, hvis vi med vores faglige vurdering kunne afgøre, hvilke punkter der er relevante at afkrydse og bruge opmærksomhed og klikke videre på, f.eks. udfyldelse af, hvorvidt en patient er tryksårstruet eller ej, når han/hun er selvhjulpen og oppegående," siger hun.

I udspillet lægger regeringen også op til et "Opgør med puljetyranniet", hvilket flere sygeplejersker er inde på i deres "Meld en regel"-henvendelser. Overordnet mener sygeplejerskerne, at der bliver brugt for mange ressourcer på at opsnuse muligheder, ansøge og udføre projekter, som finansieres gennem statslige puljer.

Regeringen er enig og vil bl.a. indføre "færre og større puljer til kommuner og regioner" samt en "kvartalsvis puljekalender, så kommuner og regioner kan nøjes med at holde øje med nye puljer fire dage om året og bruge de resterende 361 dage på at levere målrettet velfærd til borgerne," står der i udspillet.

For mange samtykker

Ifølge udspillet vil regeringen bl.a. også arbejde for en "forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen … hvorfor den i samarbejde med KL vil fjerne regler og dokumentationskrav, som binder personaleressourcer til administrative opgaver frem for pleje og omsorg af de ældre."

Konkret hvilke står der ikke meget om, men forenklinger er velkomne blandt flere sygeplejersker, viser aktindsigten. Står det til Else Sværke Henriksen fra Guldborgsund Kommune, kan regeringen f.eks. med fordel kigge nærmere på kravet til indhentning og dokumentation af samtykke:

"Vi skal til enhver tid kunne dokumentere, at borgeren har givet samtykke til alt, hvad vi gør for og på borgerens vegne. Står jeg med en borger, som er faldet, kan jeg f.eks. have brug for at tage kontakt til både borgerens læge, pårørende og myndigheder i kommunen. Jeg skal både indhente samtykke og dokumentere, jeg har fået det. Der kan nemt stå samtykke fire-fem gange i et 10 linjers notat," siger hun.

Det tager tid, også for kollegerne, at læse, og kravet kan også skabe irritation hos borgere, hun ser ofte:

"De gav mig jo også samtykke, sidst de så mig."

Else Sværke Henriksen understreger, at hun hverken vil afskaffe dokumentation eller samtykke:

"Jeg skal ikke gøre noget, borgeren ikke er interesseret i. Jeg ønsker en forenkling af, hvor tit jeg skal indhente og dokumentere det. Måske kunne man en gang for alle indhente samtykke pr. emne, f.eks. at vi må tale med læge og andre relevante parter om en given problemstilling som fald. Kommer der en ny problemstilling, skal jeg have samtykke på ny," foreslår hun.

Konkret varsler regeringen en lempelse af samtykkereglerne i forhold til borgere, der er varigt inhabile, f.eks. borgere med demens. Forslaget er, at "pårørende til varigt inhabile kan give generelt stedfortrædende samtykke til, at plejepersonalet kan iværksætte visse mindre undersøgelser og eventuelt behandlinger af den varigt inhabile patient."

Den lempelse støtter Else Sværke Henriksen:

"Har borgeren en værge, skal jeg indhente samtykke her, og jeg kan godt forstå, at nogle bliver trætte, hvis de får mange opkald hver uge," siger hun.

Om sygeplejerskernes forslag bliver ført ud i livet, kan kun tiden vise:

"Indtil nu har jeg kun fået automatisk svar på, at henvendelsen er modtaget. Men man har da lov til at håbe," siger sygeplejersken.

Over 30 sygeplejersker greb muligheden og sendte i alt 40 forslag ind til Sundheds- og Ældreministeriet, da regeringen sidste år efterlyste bud på overflødige regler i det offentlige.
42-44
2018
11
Afbureaukratisering
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Web article 

Leder: Psykiatrien kræver politisk handlekraft

Dorte Steenberg"Der er store problemer i psykiatrien. Der er mangel på kvalificeret personale. Der er for stor anvendelse af tvang. Der er for mange, der dør alt for tidligt. Vi må insistere på, at psykiske sygdomme skal tages lige så alvorligt som de fysiske."

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på pressemødet efter Venstres sommergruppemøde i august. Dansk Sygeplejeråd er helt enig i statsministerens analyse. Det er alle andre med indsigt i psykiatrien i øvrigt også. Derfor er vi mange, der længe har ventet utålmodigt på regeringens kommende psykiatriplan.

For tiden er løbet fra lappeløsningerne. Problemerne har fået lov til at vokse sig så store, at der ingen nemme løsninger er tilbage. Senest har regeringen øremærket midler til specialiserede teams i børne- og ungdomspsykiatrien og til intensive sengeafsnit. Det er gode tiltag, som hver især kan bidrage til at afhjælpe nogle af psykiatriens udfordringer, men alene bringer de ikke psykiatrien på ret kurs.

Psykiatrien tørster efter det samme politiske ambitionsniveau, som – med omfattende kræftplaner og investeringer – fik løftet dansk kræftbehandling op blandt de bedste i verden.

En samlet indsats, der indtænker alle dele af psykiatrien og sikrer samspillet med somatikken, er den eneste løsning på psykiatriens udfordringer. Det kræver politisk vilje, ambitiøse mål og store investeringer, men det er den eneste vej til at indfri statsministerens ambition om at skabe et sundhedsvæsen, hvor psykisk sygdom tages lige så alvorligt som fysisk sygdom.

 

Dorte Steenberg, næstformand

3
2018
10
Debat
Politik
Psykiatri
Anmeldelser
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Psykiatri
Sundhedspolitik
Magazine tags  Anmeldelser Web article 

Fire dages arbejde for de næste fire år

Næppe var der indgået forlig om rammen for OK18, før Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres 2018 trådte sammen for at lægge rammerne for organisationens arbejde i de kommende år.

Det fandt sted i de første fire dage af uge 20, hvor kongressens godt 150 delegerede samledes på Hotel Nyborg Strand til temadrøftelser og til diskussion om holdningspapirer og forslag til nye eller ændrede vedtægter.

Men den tidsmæssige nærhed til de netop afsluttede overenskomstforhandlinger gjorde, at de delegerede startede de fire dage med en ekstraordinær kongres. Den skulle alene forholde sig til, om den ville anbefale Dansk Sygeplejeråds medlemmer at stemme ja eller nej til det overenskomstforlig, som formand Grete Christensen i ugerne op til kongressen havde forhandlet på plads.

Stort flertal for at anbefale et ja

I stærk kontrast til den lange tid, der blev brugt på overenskomstforhandlingerne, var den ekstraordinære kongres ikke længe om med overvældende flertal at anbefale medlemmerne ved urafstemningen (18. maj – 3. juni, red.) at stemme ja. Ingen foreslog at anbefale et nej.

Der blev fra talerstolen uddelt ros for strategien om at stå så meget sammen med de øvrige organisationer, som tilfældet var. De kritiske røster skosede politikere, som op til forhandlingerne havde givet udtryk for, at offentligt ansatte ikke skulle have sikret deres realløn.

Således indledte OK18 de fire dage i Nyborg, og OK18 afsluttede de fire dage. På sidstedagen samledes flere end 700 tillidsfolk fra hele Sundhedskartellet til en grundig orientering om indhold og konsekvenser af det indgåede forlig.

Stolt. Stærk. Sammen – sygeplejerske

Den ordinære kongres åbnede traditionelt med fællessang efterfulgt af formandens tale. Grete Christensen tog udgangspunkt i kongressens slogan: "Stolt. Stærk. Sammen – sygeplejerske."

"De ord rammer det, vi alle sammen – og måske især jeg – har oplevet så intenst de seneste uger og måneder," sagde Grete Christensen med henvisning til den massive opbakning under de netop overståede overenskomstforhandlinger.

Formanden pointerede, at det på kongressen handler om at gøre brug af fællesskabet og sammenholdet, mens der tales sundhed som en menneskeret – og i samme ånd fremhæve sygeplejerskernes vigtige rolle med at gøre en forskel for at sikre denne ret.

Brug for specialuddannede sygeplejersker

Netop denne rolle er nemlig under pres med stadigt flere specialiserede sygeplejeopgaver i sundhedsvæsenet. En ny undersøgelse viser således, at 60 pct. af sygeplejerskerne mangler opgavespecifikke eller tværgående kompetencer for at varetage de specialiserede opgaver forsvarligt.

"Vi har brug for specialuddannelse til sygeplejersker i kommunerne til de mange – ikke til de få. Og vi har brug for muligheden for, at sygeplejersker kan varetage flere selvstændige opgaver – uden en læge er inde over først. Vi har helt overordnet brug for at se de sundhedsfaglige personalegrupper som investeringer og ikke omkostninger!" sagde Grete Christensen bl.a.

Bekymret over det massive arbejdspres

I sin åbningstale glædede Grete Christensen sig over, at sundhedsministeren netop har åbnet for en specialuddannelse af sygeplejersker i kommunerne og i almen praksis. Til gengæld udtrykte hun sin bekymring for, at mange arbejdspladser med sygeplejersker er tæt på nedsmeltning på grund af massivt arbejdspres. Samtidig er der alt for mange indsatser, som ikke bliver prioriteret tilstrækkelig højt:

"Danmark har fortjent, at vi investerer meget mere i forebyggelse og sundhedsfremme. Vi skylder os selv at satse på forebyggelsen – alt andet er tudetosset og for dyrt. Vi ved, hvad der skal til! Vi kender alle resultaterne af sundhedsplejerskernes indsats for småbørnene, og alligevel ser vi besparelser også på det område," fremhævede hun som eksempel og fortsatte:

"Arbejdspresset er så højt, at det går ud over patienternes sikkerhed. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed nu fastslået og har givet flere påbud. Vi vil og må ikke have et sundhedsvæsen, hvor patienter ligger på gangene. Vi vil ikke acceptere et sundhedsvæsen, hvor såvel medarbejdere som pårørende giver udtryk for, at de frygter for patientens liv!" advarede Grete Christensen.

kongres_2
To ministre gæstede åbningen af Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres: sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) - i samtale med næstformand Anni Piilgaard, og ældreminister Thyra Frank (LA) - i samtale med næstformand Dorte Steenberg
Foto: Søren Svendsen
Ministre var med som gæster

Både ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) var til stede ved åbningen af kongressen. Og Grete Christensen takkede sundhedsministeren for at have lyttet til sygeplejerskerne og sat det forhadte produktivitetskrav på standby.

"Der er ingen tvivl om, at produktivitetskravet ikke bare har udtjent sin værnepligt. Produktivitetskravet arbejder direkte imod, hvad patienterne har brug for, og hvad medarbejderne ser mening i. Svaret på patienternes behov er ikke behandling-behandling-behandling. Svaret er rettere tryghed, helhed, sammenhæng og patientinddragelse," påpegede Grete Christensen.

Kongres 2018

Læs i dette nummer af Sygeplejersken om Kongres 2018

Reportagen i Sygeplejersken fra Kongres 2018 er sammenskrevet på baggrund af artiklerne bragt under kongressen på www.dsr.dk/kongres2018

Reportage: Susanne Bloch Kjeldsen, Ditte-Marie Runge og Michael Bech.
Sammenskrevet af Henrik Boesen.
Foto: Søren Svendsen

 

UGE 20 i 2018 vil i de næste fire år stå som ugen, hvor rigtig mange vigtige beslutninger for Dansk Sygeplejeråd blev truffet på en ordinær og en ekstraordinær kongres.
40-41
2018
7
Kongres 2018
Politik
Sundhedsvæsen
Sundhedsøkonomi
Sygeplejefaget
Økonomi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Kongres
OK18
Overenskomst
Web article 

"Det kommer bag på mig, at vi behandler døende sådan"

Han knytter begge hænder og presser dem ind mod sit bryst. For derefter at løsne op og lave små kontrollerede fagter i luften, mens han taler. Intensiteten lyser ud af øjnene, der er fæstnet ved personen over for ham.

Han er sygeplejerske, hedder Theis Liebach Smedegaard og er fyldt med frustrationer og en iver efter at finde en løsning på dem.

Over for ham sidder Karin Friis Bach. Hun er regionspolitiker fra partiet Radikale Venstre og ny formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner. Hun har sagt ja til at lytte til Theis Smedegaards oplevelser og svare på hans spørgsmål.

"Jeg er sygeplejerske, og det, jeg oplever i min hverdag, er et helt sindssygt presset arbejdsmiljø. Og det er jeg meget interesseret i at høre, hvad du har at sige til," indleder Theis Liebach Smedegaard."

Title

Theis Liebach Smedegaard er 32 år, sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, studerer pædagogisk psykologi og er medlem af kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.

Karins Friis Bach er 53 år, politiker og medlem af Radikale Venstre, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner og 2. næstformand i Region Hovedstaden. Er uddannet farmaceut.

Han fortæller, at han har oplevet en kollega, der måtte trykke på hjertestopknappen for at få hjælp til at skifte livsnødvendig medicin, fordi ingen kolleger havde tid til at komme, når hun kaldte på hjælp på normal vis. Han har en anden kollega, der måtte gå fra syge patienter, der var i en behandling, som egentlig krævede, at der var plejepersonale hos dem, da det ellers kunne have livstruende konsekvenser.

"Det er vildt, at vi er nået så langt ud. Der er så mange eksempler på, hvor dårligt arbejdsmiljøet er, og på, at det går ud over den pleje og behandling, patienterne får. Det har jeg lyst til at stille dig til ansvar for som vores arbejdsgiver."

Karin Friis Bach lytter opmærksomt. Nikker anerkendende og svarer.

"Ja, og det er også fair nok. For det er noget, jeg tager dybt seriøst. Jeg tænker jo dag og nat over, hvordan vi kan gøre det her bedre. Vi prøver at gøre, hvad vi kan," understreger hun.

"Vi kan lette presset på flere måder. Enten ved at få flere penge – og det vil vi gerne have. Eller også skal vi bruge de penge, vi har, bedre. En tredje måde er at mindske udgifterne. Det er de redskaber, vi har.

Skal der findes flere penge, skal det ske i de forhandlinger om en økonomiaftale for regionerne, der for tiden foregår mellem regionerne og regeringen.

Opgør med skæve økonomiske incitamenter

Karin Friis Bach mener, der er hjælp at hente for hele sundhedsvæsenet ved at ændre den måde hospitalerne bliver belønnet for at tage patienter.

"Jeg har lige siddet til tre timers møde om, hvordan vi kommer af med DRG-styringen, som giver nogle forkerte incitamenter og eksempelvis gør, at der bliver afholdt flere kontrolbesøg end nødvendigt, fordi det giver penge," siger Karin Friis Bach.

"Generelt ved vi, at det her system giver nogle barrierer for, at man kan bruge pengene bedst muligt. En omlægning af det kan være med til at skaffe flere ressourcer til hospitalsafdelingerne. Jeg er ked af, hvis det ikke fremgår, hvad vi arbejder med, for vi ved godt, at der bliver løbet stærkt, og hvor presset I er."

karin-friis_bach-interview
Karin Friis Bach: "Jeg er ked af, hvis det ikke fremgår, hvad vi arbejder med, for vi ved godt, at der bliver løbet stærkt, og hvor presset I er."
Foto: Nikolai Linares
Hun understreger, at arbejdsmiljøet bliver taget alvorligt blandt politikerne.

"I Region Hovedstaden har vi valgt at lave en løbende medarbejderundersøgelse af trivsel. Ud over APV’en. Og så er der lige afsat 22 millioner til arbejdsmiljøindsatser ved overenskomstforhandlingerne. Vi er arbejdsgivere for nogle medarbejdere, som ikke skal gå ned på det her."

"Og så er der patientsikkerheden, som ligesom er noget andet. Jeg tror ikke, at man kan sige, at der er direkte sammenhæng mellem, at man har travlt, og at patientsikkerheden er dårlig. Men selvfølgelig kan der være nogle konkrete situationer."

Karin Friis Bach ser på Theis Liebach Smedegaard. Han sidder stille, lytter og nikker, mens hun taler. Og tager ordet, så snart hendes talestrøm stopper.

"Selvom I tager os seriøst, så oplever vi ikke nogen ændringer. Det bliver ikke bedre. Faktisk nærmest modsat. Jeg oplever, at mine kolleger løber stærkere og stærkere og oftere må droppe at holde spisepause og gå på toilettet. Bare for at levere en kvalitet, der er nogenlunde."

"Nogle gange synes jeg, at mine kolleger skulle være mere hardcore og tænke på sig selv, for så kunne man se det i patientbehandlingen. Jeg tror, at nogle af grundene til, at man ikke ser så dårlig en behandling eller så mange fejl, er, fordi mine kolleger overkompenserer helt vildt."

Prioritér – der er ikke penge til det hele

Han mener ganske enkelt, at politikerne må prioritere mere og bedre.

"Man forventer, at der kommer nye seje typer medicin, som kan alt muligt godt. Men det er samtidig en stor og stigende udgift, og vi oplever, at de penge bliver fundet på personalebudgetterne. Når jeg så hører Lars Løkke Rasmussen (V) og andre politikere sige, at alle skal have mulighed for at få den behandling, de har brug for, så må jeg bare med mine sygeplejerskeøjne sige, at det kan ikke lade sig gøre. Man kan ikke give folk alt det, der er muligt, og samtidig have penge til det hele."

Det er Karin Friis Bach enig i.

"Prioritering er sindssygt vigtigt, og jeg kan også godt huske den valgkamp i 2015, hvor kandidaterne fra begge sider stod og sagde, at selvfølgelig skal der være råd til det hele. Men ca. et halvt år efter lykkedes det så faktisk Sophie Løhde (V) som sundhedsminister at få alle Folketingets partier med på syv principper for prioritering inden for sundhedsvæsenet."

Samme år besluttede Danske Regioners generalforsamling også, at bestyrelsen skulle arbejde for at prioritere inden for medicin, fordi det dengang så ud til, at medicinpriserne ville gå helt amok. Det førte senere til, at der blev nedsat et medicinråd.

"Nu har AMGOS, som køber medicin for os, muligheden for at sige nej, hvis medicinen er for dyr. Det havde de ikke før. Tidligere lå der en direkte politisk beslutning om, at danskerne altid skulle have medicinen. Den skulle bare forhandles mest muligt ned. Men det er rigtig svært at forhandle en pris ned, når de, der sidder overfor, ved, at man ikke kan sige nej," siger Karin Friis Bach.

"Vi taler nu om at udvide medicinrådets område til også at omfatte medicinsk udstyr. Som også kan være dyrt. Det er fantastisk, hvad teknologien kan, men det er også fantastisk dyrt."

Theis Liebach Smedegaard understreger dog stadig, at der ikke er råd til at tilbyde alle folk alle behandlinger.

"Det er måske en hård snak at have. Men da jeg arbejdede på Rigshospitalet, kunne jeg godt blive træt af at mangle kolleger samtidig med, at jeg mødte patienter, der gennemgik behandlinger, som kostede en million kroner eller mere. Det svarer til to-tre sygeplejerskestillinger," siger han.

Ønsker et bredt folkeligt mandat

"Jeg har oplevet på intensiv, at man behandlede på gamle mennesker, hvor det ikke var værdigt for dem, men man gjorde det, fordi der er en struktur, der giver incitament til det. Men hvordan prioriterer vi? Vi kan jo ikke have råd til alting?" spørger sygeplejersken.

"Det svære bliver at se på alle behandlinger. Fordi vi kan så meget. Vores kirurger er rigtig dygtige, og meget kan lade sig gøre. Spørgsmålet er bare, hvor meget man skal behandle i forhold til, hvad man får ud af det," svarer Karin Friis Bach.

"Det kan da godt være, at man står med en behandling, der koster to millioner kroner, men hvad kan man ellers få for de to millioner? Det bør man være mere åben for at snakke om. Det bliver jo rigtig svært, hvis man begynder at sige, at der er nogle, der ikke skal tilbydes behandlinger, som vi egentlig har, men som man siger, at effekten er for lille i forhold til høj pris."

"Men jeg tror ikke, vi kommer uden om den snak. Og jeg ville gerne involvere Etisk Råd eller nogle flere, der også repræsenterer almindelige mennesker, så man får et bredt folkeligt mandat. Så vi kan få diskuteret, om det f.eks. er o.k. at sætte aldersgrænser på nogle behandlinger? Det kan vi politikere ikke sidde og bestemme. Det er noget, der skal være bredere opbakning til i befolkningen. Jeg tror i virkeligheden, at befolkningen er mere åbne for at prioritere, end vi politikere tror."

Fire timer mere i en tisble

"Som sygeplejerske vil jeg sige, at jeg godt kan forstå dit dilemma, men når man undgår at tage de beslutninger, så tager man en hel række skjulte prioriteringer på forhånd," svarer Theis Liebach Smedegaard.

"For så prioriterer du også, at der er mindre plejepersonale, og at fru Jensen derfor skal ligge fire timer længere i sin tisble."

Han giver et andet eksempel på måden, sygehusvæsenet prioriterer den menneskelige pleje og omsorg på.

"Jeg har selv passet mange patienter på intensiv, som skulle dø. Den måde, vores system er på nu, er der penge i folk, der er syge. Så hvis folk havde en hjerneblødning, satte vi alt ind for at hjælpe dem. Men i det øjeblik, man bestemte sig for, at de ikke var til at redde, og en anden havde brug for pladsen, blev de kørt over på en anden afdeling, hvor der i stedet for at være en til en-bemanding, måske var tre sygeplejersker til 30 døende patienter. Det er, som om det ingen værdi har at give et menneske en ordentlig død."

"For mig er det også en prioritering, at man vælger at bruge pengene på noget hightech frem for omsorg. Det virker, som om omsorg - og generelt de bløde værdier - ikke er så populære. Det er nemmere at sige, at vi har købt en scanner til x millioner kroner, end at sige, at vi giver vores befolkning en respektfuld og værdig død."

Karin Friis Bach sidder og lytter. Hun begynder først at svare, men afbryder sig selv og siger i stedet:

"Det kommer helt bag på mig, at det er sådan, vi behandler de døende, og at det er så slemt."

"Men i forhold til at prioritere mener jeg, at vi som politikere har et ansvar for at sætte en debat i gang. For vi kommer ikke uden om det spørgsmål. Vi må se på, hvilke behandlinger vi skal tilbyde, og hvor grænserne går for, hvad patienterne kan få."

"Jeg synes ikke, at fagpersonale og læger skal sidde med aben. De sidder selvfølgelig med det konkrete tilfælde, men jeg synes godt, man kan lave nogle overordnede principper, så de også ved, om deres valg er o.k. For lige nu ved de aldrig, om de kan blive hængt ud, hvis de siger nej. Og de aner ikke, om de har politikernes opbakning, for vi har ikke været tydelige med det," siger Karin Friis Bach.

Theis Liebach Smedegaard er på ingen måde færdig med at stille spørgsmål og diskutere forholdene i sundhedsvæsenet. Det er politikeren heller ikke. De snakker, diskuterer og deler erfaringer. Og det ender med et gengældt smil, en selfie og en venneanmodning på Facebook. Diskussionen stopper ikke her.

Nedlæg DRG-systemet, få billigere medicin og tag debatten og beslut, hvordan man prioriterer, hvem der skal have hvilke behandlinger. Det var nogle af de budskaber, der kom frem, da sygeplejerske Theis Liebach Smedegaard konfronterede den nye formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R).
36-39
2018
7
Konfrontation
Politik
Sekundært sundhedsvæsen
Sundhedsøkonomi
Økonomi
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsmiljø
Politik
Sundhedsvæsen
Web article 

Improviseret spisepause

OK18Klokken er 9.00 tirsdag den 24. april. Lægen er forsinket til stuegang, og en improviseret spisepause er netop opstået blandt sygeplejerskerne på Sengeafsnit 9Ø for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital.

Med raske armbevægelser hives der gulerødder, agurker og skyr med hindbær ud af køleskabet. Der skænkes kaffe og vand og smøres marmelade- og bananmadder, mens snakken går.

Mens der i København forhandles om netop spisepausen, er både frokostpause og pauser i det hele taget noget, man tager, når muligheden opstår.

Arbejdsvilkår før spisepauser

"Her spiser vi – og løber indimellem," siger en af sygeplejerskerne. "Der er også dage, hvor vi slet ikke får frokost," supplerer en anden.

Der nikkes bekræftende rundt om bordet, hvor man er enige om, at flere hænder og bedre arbejdsvilkår er vigtigere end både spisepauser og løn.

"Vi har et kæmpeforbrug af vikarer, og de gør det, de skal. Men patientsikkerheden daler i takt med antallet af vikarer, for de kender jo ikke vores type patienter," siger Anne Nymann, der erklærer sig enig i, at bedre arbejdsvilkår er vigtigere end løn og spisepauser.

Sygeplejerskerne fortæller, at der er dage, hvor bemandingen er så sparsom, at der må prioriteres benhårdt. Hvor der stort set kun er tid til at uddele mad og medicin. Det går ud over sårpleje og forbindingsskift ved kateter. Der er ikke tid til at mobilisere patienterne og ikke tid til at lejre patienterne korrekt, hvilket giver tryksår.

Med et knap hørligt "nå" efterfulgt af stoleben, der skraber hen over linoleumsgulvet, afsluttes pausen lige så hurtigt, som den er indledt. Madpapir krølles sammen og smides i skraldespanden, og halvspiste madpakker ryger tilbage i køleskabet.

Lægen har indfundet sig til stuegang.

Efter forliget

Da Sygeplejersken igen kontakter afdeling Ø, er der indgået forlig på alle offentlige områder. Og sygeplejerske Anne Nymann er "rigtig glad for, at der nu endelig er kommet en aftale."

"For nu at tage spisepausen først så synes jeg, at det er en god aftale. Og jeg kan også godt lide den del, hvor de siger, at når man står til rådighed i sin spisepause, så er man med til at sikre en velfungerende drift."

Derudover glæder hun sig over, at privatlønsværnet er blevet afskaffet, at den nye ferieaftale betyder, at man også som nyuddannet kan holde ferie med løn.

"Og så er jeg glad for, at der er fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er jo det, vi har råbt op om," siger hun.

Det mener vi om forliget:

ok18_vox2_ida-rindorf

Ida Rindorf

Sygeplejerske på Kardiologisk Ambulatorium, Glostrup Hospital

Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi ikke skal i konflikt. Og jeg synes, det er dejligt, at vi har fået fjernet privatlønsværnet, og at vi stiger lidt i løn. Det er jeg meget tilfreds med.

Til gengæld er jeg ærgerlig på lærernes vegne over, at det ikke lykkedes at få en arbejdstidsaftale på plads for dem.

ok18_vox2_mettecassoe

Mette Cassøe

Sygeplejerske og uddannelseskonsulent samt tillidsrepræsentant på SOSU Nord

Jeg er rigtig glad for, at der er indgået et forlig, og at vi ikke skal i konflikt. Men jeg er meget skuffet over, at der ikke blev indgået en aftale om lærernes arbejdstid. Det var en del af musketereden, men der kom ikke noget på den. Jeg føler, at man har syltet os og givet os et lille kødben i form af en kommission, så de på den måde får manet os til ro.

ok18_vox2_tina-skovsager
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Tina Skovsager Stokbæk

Plejecenter, Odense Kommune

Jeg synes, det er godt, at der er kommet et forlig, så vi ikke skulle ud i en konflikt. Vi har godt nok ikke fået kæmpe summer ud af det, men forliget er nogenlunde. Jeg synes, det er godt, at vi ventede på, at alle var med. Jeg er glad for at være i en fagforening, der var med til det sidste. Men jeg kan da være ærgerlig over, at lærerne ikke fik deres arbejdstidsaftale i hus, for det er en ting, der kan påvirke os sygeplejersker på sigt.

 

Spisepausen fyldte meget i OK18-forhandlingerne, men for sygeplejerskerne var det aldrig det vigtigste. I dag er der glæde over den aftale, der blev indgået.
34-35
2018
6
Tema: OK18
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ansættelsesvilkår
Arbejdsmiljø
Arbejdspres
Arbejdstid
Arbejdsvilkår
Løn
Lønforhandling
OK18
Overenskomst
Politik
Vilkår
Magazine tags  Tema Web article 

Foran forligsen

OK18Gennem den tid forhandlingerne stod på, og folk fra hele fagbevægelsen trofast mødte op foran Forligsinstitutionen ved Sankt Annæ Plads i København, nåede allétræernes nøgne grene at spire. Sygeplejersker fra lokalområdet har troligt holdt de røde faner højt både dag og nat. Men også sygeplejersker fra andre dele af landet har taget turen til hovedstaden for at vise deres støtte til forhandlerne og mærke sammenholdet på nært hold. Her fortæller fire forskellige sygeplejersker midt i forløbet om turen til Forligsen.

ok18_vox_hanna-maria-fugloe
Foto: Ditte-Marie Runge

Hanna Maria Fuglø

Sygeplejerske på ambulatoriet på Rigshospitalet.

"Selvom det er staten, der forhandler i dag, så er vi sygeplejersker alligevel stillet op. Vi har været her rigtig mange dage. Når jeg er her i dag, synes jeg, det er vigtigt, at vi er synlige. Vi har som ansatte på Rigshospitalet dybest set ikke noget i klemme med staten, men vi står her alligevel. Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at vi har et sammenhold. Vi så det i konflikten tilbage i 2008, hvor vi strejkede i næsten to måneder og stort set ikke fik noget ud af det. Det ville nok ikke være sket, hvis vi havde stået sammen. Jeg er ikke typen, der går til demonstrationer, men når jeg er blevet tilstrækkeligt indebrændt over noget, så kommer jeg op af stolen. Jeg er selv på en god afdeling til daglig, men jeg ved, at mange af mine kolleger har det svært på grund af arbejdsbetingelserne. Derfor er jeg her i dag."

ok18_vox_sofie-tholstrup
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Sofie Tholstrup Rørsgaard

Studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

"Jeg valgte at tage til Forligsen, fordi det er et højaktuelt emne, vi kæmper for, også for mig som studerende. Om halvanden måned er jeg færdiguddannet, og jeg vil gerne komme ud til et arbejdsmarked, som er attraktivt. For mig handler det om ligeløn, men lige så meget om de arbejdsvilkår, jeg kommer ud til. Jeg har været til demonstrationer før, men der er et eller andet ved at stå samlet foran Forligsen og kunne møde vores forhandlere. At sige goddag til Grete Christensen og sige held og lykke. Jeg føler, at jeg hjælper lidt mere, når jeg viser min støtte offentligt og så tæt på, hvor det sker.

Der var virkelig en stemning af, at alle stod sammen. Jeg fik en rød DSR-vest, da jeg kom, men jeg fik også en kasket fra FOA. Jeg sagde "men jeg er jo sygeplejerske", men de sagde "det er lige meget, for vi står sammen om det her". Det gav en fantastisk følelse."

ok18_vox_dorthe-fredslund-rasmussen
Privatfoto

Dorthe Rasmussen

Sygeplejerske og TR på mave-tarm-kirurgisk operationsafsnit på Aarhus Universitetshospital

"Den 20. april blev et planlagt møde i TR-kollegiet på Aarhus Universitetshospital konverteret til en bustur til Forligsinstitutionen i København. Vi syntes, det var en vigtig sag at komme over at heppe og vise vores opbakning til Grete Christensen og de øvrige forhandlere. Vi var 30 tillidsrepræsentanter, der tog med en bus fra Aarhus kvart over fem om morgenen. Da vi ankom, var der en utrolig fed stemning, som bare sydede af sammenhold blandt fagforeninger, der spænder så vidt. At stå der ved Forligsinstitutionen lige bag faneborgen gav mig noget helt specielt, og det er en vigtig energi at give videre til medlemmerne hjemme på afdelingen. At prøve på at videreformidle, at fællesskabet blomstrer. Jeg må erkende, at jeg ikke er typen, der demonstrerer. Men nu er jeg begyndt. Sådan er det jo, når der er noget, der er vigtigt nok. Så kæmper man for den sag, man tror på. Det er fantastisk at have været med i den her historiske kamp."

ok18_vox_susanne-gerht-pedersen
Privatfoto

Susanne Gerht Pedersen

Behandlersygeplejerske ved FAM på OUH Svendborg Sygehus

"Dengang ved strejken i 95 var jeg selv aktivist. Der boede jeg i Aarhus og var med til at lave happenings og var meget engageret. Men så gik jeg lidt i stå med aktivismen. Nok fordi jeg var skuffet over, at man ikke rigtig kunne få folk på barrikaderne. Men nu er lysten kommet igen. Hele lørdag sad jeg og tænkte "jeg vil også være der", og så tog jeg afsted næste dag. Jeg har ikke fortrudt. Man føler sig ikke alene derovre. Det var helt fantastisk, og jeg blev taget utrolig godt imod også af de andre faggrupper. Da Ziegler og Kühnau kom ud, var de venlige. Det var overhovedet ikke sådan noget med mudderkast. Der var en helt igennem positiv stemning. Jeg tror på, at det gør det lidt nemmere for forhandlerne ikke at give op inde ved forhandlingerne, når de ved, at vi står derude."

 

32-33
2018
6
Tema: OK18
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ansættelsesvilkår
Arbejdsmiljø
Arbejdspres
Arbejdstid
Arbejdsvilkår
Løn
Lønforhandling
OK18
Overenskomst
Politik
Vilkår
Magazine tags  Tema Web article 

Forlig eller forlis

OK18Tirsdag den 17. april

Mange holder vejret. I dag afgøres det med stor sandsynlighed, om Danmark bliver kastet ud i en lammende storkonflikt eller ej. Ved midnat udløber deadline for de to uger, som forligsmand Mette Christensen allerede har forlænget de offentlige overenskomstforhandlinger med. For første gang i forløbet indkalder hun på samme tid forhandlerne for alle tre områder. Kl. 10 skal de mødes for måske sidste gang for at se, om de kan finde løsninger på OK18’s tre store knaster: lønrammen, de (stats)ansattes ret til arbejdsgiverbetalt frokost og lærernes arbejdstidsaftale.

Uden for Forligsinstitutionen står sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, jurister og andre offentligt ansatte igen klar med bannere.

Midnat oprinder, og der bliver tændt stearinlys på Sankt Annæ Plads. Da deadline udløber, forhandler parterne stadig bag de oplyste ruder. Ifølge flere kilder præsenterer arbejdsgiverne kort før deadline aftaleforslag for både stat, regioner og kommuner. Forslag, som alle tre chefforhandlere dog afviser. Efter 19 timers forhandlinger beslutter forligsmanden, at parterne skal forhandle videre. Omkring kl. 05 onsdag udskyder hun den endelige deadline for forlig eller forlis med endnu to uger, hvilket aldrig er sket før.

ok18_gc-med-kagemand
Foto: Philip Davali
Onsdag og torsdag den 18. og 19. april

Både onsdag og torsdag er hviledage, og flere fagforeningsbosser bruger ventetiden på at cementere, at musketereden stadig består, bl.a. på sociale medier.

Der er dog forsøg på at skabe splittelse, da anonyme kilder lækker oplysninger fra aftaleteksterne. På Finans.dk kan man læse, at arbejdsgiverne har tilbudt lønmodtagerne en lønstigning på 8 pct. over tre år, samt at lærerne fik tilbudt halvårsnorm af arbejdstid. Lækket får Grete Christensen til at reagere. På sin blog skriver hun:

"Det lyder som om, vi næsten har en aftale og kun lige mangler nogle detaljer – og at det kun er arbejdsgiverne, der bevæger sig … Vi oplever fortsat, at arbejdsgiverne vil forringe forhold, som vi for længst har aftalt os frem til – og betalt for."

Fredag den 20. april

Spekulationen om sprækker i musketereden bliver også manet til jorden af et enormt fremmøde af sygeplejersker og andre offentlige lønmodtagere, der fredag den 20. april møder op foran Forligsinstitutionen med skilte, fløjter, bannere og faner.

"Giv mig et N!" – "N!". "Giv mig et O!" – "O!" "Giv mig et K!" – "K!" "Hvad giver det?" "Nok er nok" "En gang til" "Nok er nok".

Fra en bod og mobile kaffevogne bydes der på gratis kaffe, croissanter og muffins under sloganet En Løsning For Alle. Selv julemanden kigger forbi med karameller. Politiet afspærrer Sankt Annæ Plads for gennemkørende trafik, mens forhandlerne ankommer. FOA-ungdom overrækker Grete Christensen en kagemand omgivet af peanuts:

"Vi kan helt sikkert bruge lidt sødt. Men de der peanuts er til arbejdsgiverne. For hvis vi ikke får noget mere, så kan de også kun få nogle peanuts," siger sygeplejerskernes formand til stor jubel.

Forventningerne til weekendens forhandlinger er store, også blandt forhandlerne selv. Forligsmanden har bedt dem om at medbringe tandbørste og sovepose. Dag bliver til aften, aften bliver til nat. Ved et-tiden bliver forhandlerne sendt hjem med besked om at møde igen kl. 10.

ok18_kunau-kristensen
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lørdag og søndag den 21. og 22. april

Hele weekenden står i forhandlingernes tegn. Udmeldingerne fra Forligsinstitutionen er ekstra sparsomme, fordi forligsmanden har indskærpet, at tavshedspligten stadig gælder for alle parter. Ingen nævnt, ingen glemt. Dennis Kristensen lægger et billede på Twitter fra tagterrassen, hvor han sidder sammen med en smilende Sophie Løhde.

Søndag står primært i statens tegn. Grete Christensen siger til dr.dk:

"Vi har stort set ikke arbejdet på vores område i dag. Vi har siddet og ventet på, at der kunne ske nogle ting, der gjorde, at vi kunne komme i gang på vores områder, så i dag har været ren ventetid."

Forligsmanden sender alle parter hjem kl. 22. Uden forlig.

Mandag den 23. april

I dag koncentrerer forligsmanden sig igen om det statslige område. Hverken Sophie Løhde eller Flemming Vinther er optimister. Efter blot fem timer går parterne hver til sit.

Tirsdag den 24. april

I dag er det så de kommunale og regionale forhandleres tur til på ny at lægge arm. Allerede fra morgenstunden er musketereden under pres.

Da formand for HK Kommunal Bodil Otto ankommer, udtaler hun til dr.dk:

"Jeg vil gå ind og gøre regnebrættet op, når vi forhandler i dag. Jeg vil kigge på, hvad vi gik ind med af krav, og hvor meget vi kan sætte flueben ved. Og så må jeg forholde mig til det."

Igen trækker forhandlingerne ud. Omkring kl. 04 om morgenen falder bomben, og medierne går i breaking gult: Musketereden bliver udfordret , da LO med FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen og Danske Regioner bliver enige om en overenskomstaftale, som hverken Akademikerne eller FTF (på nær Dansk Socialrådgiverforening) kan acceptere.

Onsdag den 25. april

Det er gråt, råkoldt og regner. En lille entusiastisk gruppe af offentligt ansatte gør deres bedste for at råbe sammenholdet tilbage i geled, mens forhandlerne igen ankommer til Sankt Annæ Plads nr. 5.

"En for alle – alle for en! En for alle – alle for en!"

Grete Christensen har tidligere på morgenen været i både radio og tv for at kommentere nattens delforlig:

"Desværre var der en række forbund, der mente, at nu var deres krav opfyldt, og valgte at gå solo. Men fællesskabet står stadig fast på en løsning for alle."

Både nyhedsmedier og sociale medier svømmer over med reaktioner på LO’s enegang: "LO udløser granatchok i musketereden", skriver dr.dk. Flere kommentatorer forudser dog, at enegangen måske kan bane vejen for forlig på de andre områder.

Sundhedsplejerske Bodil Marie Gjøl står i regnen. Stadig skulder ved skulder med lærerne og de statsansatte akademikere:

"Her er stadig god stemning. Og solidariteten blandt os, der er tilbage, er stærk," siger hun.

Forhandlerne bliver sendt hjem kort før midnat.

ok18_gc-med-paraply
Foto: Harum Dimirtas
Torsdag den 26. april

Der er både regn, hagl og tordenvejr over København denne dag. Dramatikken er næsten til at tage og føle på. Lærernes arbejdstidsaftale er på dagsordenen. Både Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler udstråler optimisme, før de går ind gennem porten for Gud ved hvilken gang siden 1. marts. Omkring kl. 22 sker der noget. Anders Bondo forlader Forligsen for at mødes med hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening ude i byen. Et par timer senere kommer han smilende tilbage, fordi han, ifølge tv2.dk, har haft "en rigtig god snak". Forhandlingerne fortsætter hele natten.

Fredag den 27. april

Efter en hel nat og formiddag i forhandlinger dukker Bondo, Ziegler og Grete Christensen smilende op omkring frokosttid foran de nyhedshungrende medier. Med et forløsende budskab: De har landet et forlig for alle 500.000 lønmodtagere i den kommunale sektor.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været et vanskeligt forløb. Nogle af os har oplevet årstiderne skifte, mens vi har været herinde. Det var jo vinter, da vi kom," siger Michael Ziegler.

Spørgsmålet om lærernes arbejdstid er dog skudt til hjørne og skal kulegraves af en kommission.

Med kun tre dage til absolut sidste deadline er storkonflikten afblæst, men det er endnu uvist, om alle kommer i mål.

Trods udsigten til endnu flere timer i Forligsinstitutionen er de offentligt ansattes chefforhandlere dog ved godt mod, hvilket bl.a. ses i en video, som bliver slået op på Facebook kl. 21. Her ses Grete Christensen side om side med Flemming Vinther og Anders Bondo Christensen, hvor de fortæller, at de stadig står skulder ved skulder for at lukke de sidste områder: Staten og resten af det regionale område.

ok18_gc-underskriver
Foto: Morten Jakobsen
Lørdag den 28. april

Kl. 03.00, godt seks timer efter chefforhandlernes peptalk på Facebook, kommer forløsningen: Der er indgået forlig for hele det regionale område, og Grete Christensen kan forlade Forligsinstitutionen for sidste gang i denne omgang. Det holdt hårdt, men det lykkedes at komme i mål med alle krav, som der står på Dansk Sygeplejeråds Facebook-side.

Efter denne aftale står nu kun staten tilbage. Og meget atypisk som rosinen i pølseenden kan Flemming Vinther og Sophie Løhde efter flere end 30 timers forhandlinger omkring kl. 21.20 annoncere, at der også er kommet en aftale i stand for alle de statsansatte. Beskeden får de tålmodige fanebærere og demonstranter foran Forligsinstitutionen til at bryde ud i dans. Der bliver serveret champagne i plastikkrus og danset igennem til "We are the champions" med det legendariske britiske rockorkester Queen.

Kun to dage før en storkonflikt kunne lamme Danmark, ligger der endelig overenskomstaftaler klar på både statens, det regionale og kommunale område.

Intet er dog sikkert, før aftalerne har været til urafstemning blandt forbundenes i alt 750.000 medlemmer. De er i sidste ende dem, der bestemmer.

 

Da forligsmanden den 18. april valgte at udskyde deadline endnu to uger, satte OK18 nok en Danmarksrekord. Følg dramaet dag-for-dag i den nervepirrende slutfase af et forløb, hvor forhandlerne gik ind i Forligsinstitutionen om vinteren og kom ud, da det blev forår.
28-31
2018
6
Tema: OK18
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ansættelsesvilkår
Arbejdsmiljø
Arbejdspres
Arbejdstid
Arbejdsvilkår
Løn
Lønforhandling
OK18
Overenskomst
Politik
Vilkår
Magazine tags  Tema Web article 

Det betyder forliget for dig

OK18

ok18_loenstigningsskema

En samlet økonomisk ramme på 8,1 pct.

Den fordeler sig på følgende måde:

Lønstigninger: 6,81 pct. (regioner) – 6,82 pct. (kommuner) – 6,07 (stat)

Lønstigningerne er inklusive den forventede udmøntning fra reguleringsordningen – (se boks).

Organisationsforbedringer, puljer mv.: 0,68 pct. (regioner) – 0,67 pct. (kommuner) – 0,53 pct. (stat). Det er bl.a. midler til en rekrutteringspulje, en lavt- og ligelønspulje (se bokse) samt midler til de specielle forhandlinger, hvor Dansk Sygeplejeråd forhandler særlige lønstigninger til f.eks. pension og erfarne sygeplejersker.

Familiepulje: 0,01 pct. til forbedringer af bl.a. regler vedrørende fravær af familiemæssige årsager, bl.a. i forbindelse med sorgorlov og ansatte i fertilitetsbehandling.

Skønnet reststigning: 0,6 pct. i skønnet reststigning i perioden. Reststigning er den forventede almindelige lønudvikling, som f.eks. sker, når sygeplejersker forhandler sig frem til en højere løn ved jobskifte.

Lavtløns- og ligelønsprojekt

Lavtlønnede: Der afsættes 7,5 mio. kr. (regioner) og 34 mio. kr. (kommuner) til at hæve lønnen for de lavest lønnede.

Ligeløn: Der afsættes 17,5 mio. kr. (regioner) 51 mio. kr. (kommuner) pr. 1. april 2019 til at hæve lønnen for prioriterede grupper.

OBS: Ifølge aftalen kan personalegrupper, der er omfattet af rekrutteringspuljen, ikke også blive omfattet af ligelønsprojektet. Sygeplejersker er omfattet af rekrutteringspuljen.

Reguleringsordning

Privatlønsværnet afskaffes.

Den reguleringsordning, som sikrer, at de offentligt og de privatansattes lønninger følges nogenlunde ad, blev ændret ved OK15. Og der blev indført et privatlønsværn, som favoriserede de privatansatte. Det skete, da Moderniseringsstyrelsen påstod, at der var opstået "et løngab", fordi de statsansattes lønninger var steget mere end de privatansattes siden 2008. Det var også det, der fik innovationsminister Sophie Løhde (V) til at udtale, at de offentligt ansatte skyldte statskassen 6 mia. kr.

Note: Reguleringsordningen sikrer, at hvis det private arbejdsmarked har haft en højere lønudvikling end den offentlige sektor, så reguleres lønnen på det offentlige område med 80 pct. af forskellen mellem de privatansattes og de offentligt ansattes løn. Og omvendt.

Psykisk arbejdsmiljø

Der afsættes 22 mio. kr. til at styrke det psykiske arbejdsmiljø i regionerne.

Spisepause

Der er indgået aftale om forskellige modeller for håndtering af spisepausen.

For de kommunalt og de regionalt ansatte sygeplejersker er parterne enige om at bevare status quo, men de faglige organisationer forbeholder sig retten til at prøve spørgsmålet ved en faglig voldgift, hvis regionerne en dag vil ændre på det.

For de statsansatte er der sket en overenskomstsikring af frokostpausen.

Afværgelse af forringelser

Regionerne har trukket deres øgede fleksibilitetskrav, forringelse af normperioder og varslingsbestemmelser samt forringelser af seniordage tilbage. Til gengæld måtte Dansk Sygeplejeråd også droppe en række krav om forbedringer.

Rekrutteringspulje

Tillæg og højere løn skal tiltrække og fastholde sygeplejersker på områder, der pt. har særlige udfordringer.

På det kommunale område er der derfor afsat 63 mio. kr. til rekruttering af bl.a. erfarne og specialuddannede sygeplejersker.

På det regionale område er der tilsvarende afsat 82,6 mio. kr. til rekruttering af sygeplejersker til akut- og medicinske afdelinger.

Ny ferieaftale

En ny ferieaftale træder i kraft den 1. september 2020. Dermed er ferieaftalen tilpasset den nye ferielov, som træder i kraft på denne dato. Den giver bl.a. nyansatte mulighed for at holde betalt ferie allerede i deres første ansættelsesår.

Arbejdstid

Der er nedsat en kommunal kommission, som skal se på betydningen af lærernes arbejdstidsaftale. På den baggrund vil man efterfølgende se på de statsligt ansattes arbejdstidsaftaler – herunder arbejdstidsaftalen for underviserne på sosu-skolerne.

 

 

Reallønsstigninger, fjernelse af det såkaldte privatlønsværn, sikring af spisepause, et lavt- og ligelønsprojekt, en ny ferieaftale og afværgelse af øgede fleksibilitetskrav er nogle af de elementer, som OK18-aftalen indeholder.
26-27
2018
6
Tema: OK18
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ansættelsesvilkår
Arbejdsmiljø
Arbejdspres
Arbejdstid
Arbejdsvilkår
Løn
OK18
Overenskomst
Politik
Vilkår
Magazine tags  Tema Web article 

Nu skal forligene til urafstemning

OK18Det kommunale og regionale område

Når først Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse (det skete 9. maj) og kongressen (efter planen den 14. maj) formelt har anbefalet resultaterne, sendes overenskomstforligene på det kommunale og regionale område til urafstemning blandt Dansk Sygeplejeråds stemmeberettigede medlemmer. Dvs. alle, som er aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd senest den 1. maj 2018 (undtagen seniorer), kan stemme om forligene.

Det statslige område

Overenskomstforliget på det statslige område sendes til vejledende urafstemning blandt Dansk Sygeplejeråds statsansatte medlemmer. Når de har stemt, tager Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse stilling til resultatet. Kun statsansatte sygeplejersker, som senest den 1. maj er registreret som aktivt medlem af Dansk Sygeplejeråd (på nær seniorer), har stemmeret til den vejledende urafstemning. Statsansatte medlemmer kan stemme både til den vejledende urafstemning for statens område og til urafstemningen på det regionale og kommunale område.

Stemmer hver for sig

Da alle overenskomstforlig er såkaldt "normale forlig", foregår urafstemningerne ved, at de enkelte faglige organisationer hver især stemmer om de generelle forlig i kommuner, regioner og stat. Dvs. at medlemmer af Dansk Sygeplejeråd ikke har indflydelse på resultatet af urafstemninger i andre organisationer og vice versa. Og dog. For Dansk Sygeplejeråd er sammen med 10 andre organisationer medlem af Sundhedskartellet, der jf. vedtægterne har forpligtet sig til både at forhandle og tage stilling sammen. I sidste ende tælles alle organisationernes unikke stemmer sammen, og det er dette resultat, der afgør, om Sundhedskartellet stemmer for eller imod et givent overenskomstforlig.

Afstemningen slutter den 3. juni kl. 23.59

Hvis resultatet af urafstemningen bliver et ja, vil overenskomsten træde i kraft. Hvis medlemmerne derimod stemmer nej, bliver der konflikt.

Sådan stemmer du

Der findes flere måder at stemme på:

Direkte link

Hvis vi har din mailadresse, får du den 18. maj et elektronisk valgkort pr. mail, som giver dig direkte adgang til afstemningen. Her skal du blot indtaste din fødselsdato (ddmmåå), så er du klar til at stemme.

Afstemningskode

Hvis vi ikke har din mailadresse, får du et brev pr. post med en personlig afstemningskode, som giver adgang til at stemme elektronisk. Indtast koden og din fødselsdato (ddmmåå), så er du klar til at stemme.

NemID

Du kan stemme med NemID fra en hvilken som helst elektronisk enhed uden brug af afstemningskode. Det gør du ved at vælge "Log ind med NemID for at stemme".

Stemmeseddel

Hvis du ikke har mulighed for at stemme elektronisk, kan du kontakte DSR på telefon 46 95 41 46 eller 46 95 41 51 og bede om at få tilsendt en stemmeseddel. Sidste frist for dette er den 25. maj kl. 14.00.

Se mere  på dsr.dk/afstemning2018

OK 18's videre forløb

Indtil den 11. maj fortsatte Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne forhandlingerne om de såkaldte specielle krav. Det vil sige krav, som gælder for de enkelte organisationer eller særlige grupper i organisationen vedrørende løn, pension og arbejdstid.

Den 14. maj debatteres den endelige OK18-aftale på Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres i Nyborg.

Den 17. maj samles alle tillidsrepræsentanter på et stormøde på kongressen.

Den 18. maj sættes urafstemningen (se også boksen "Nu skal forligene til urafstemning") i gang blandt alle stemmeberettigede medlemmer. Inden da skal hovedbestyrelsen og kongressen have anbefalet resultatet ved et simpelt flertal.

Den 4. juni offentliggøres det samlede afstemningsresultat.

 

 

 

25
2018
6
Tema: OK18
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ansættelsesvilkår
Arbejdsmiljø
Arbejdspres
Arbejdstid
Arbejdsvilkår
Løn
OK18
Overenskomst
Politik
Vilkår
Magazine tags  Tema Web article 

"Godt, men ikke prangende"

OK18"Jeg synes, det er et godt forlig. Det er ikke prangende, men det har mange gode elementer i sig. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg vil anbefale medlemmerne at stemme ja. Aftalen ligger over middel og i den gode ende."

Sådan beskriver formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, resultatet af de seneste måneders utallige forhandlinger med arbejdsgiverne i den offentlige sektor, som hun giver karakteren 8 på en skala fra 1-10. Det er en overenskomstaftale med pæne lønstigninger til sygeplejerskerne, afskaffelse af privatlønsværnet og så er markante forringelser af arbejdstid, arbejdsvilkår og seniordage blevet afværget.

Grete Christensen har været chefforhandler for lønmodtagerne på det regionale område og siddet med ved forhandlingsbordet på det kommunale område, og hun er ikke i tvivl om, hvad årsagen til det gode resultat er.

"Den største ting ved de her forhandlinger er nok det sammenhold, der har været mellem alle offentligt ansatte og os forhandlere. Det har betydet, at vi har kunnet give den maks. gas over for arbejdsgiverne og dermed opnået nogle bedre resultater, end hvis vi havde stået og forhandlet fuldstændig, som vi plejer."

Væk med skæv udligning

Grete Christensen fremhæver selv afskaffelsen af privatlønsværnet som en stor sejr, fordi det har været med til at skæv-vride lønudviklingen for de offentligt ansatte i forhold til de privatansatte.

Privatlønsværnet har betydet, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked har været højere end lønudviklingen i den offentlige sektor, bliver 80 pct. af forskellen mellem de to lønudviklinger lagt til de lønstigninger, der er aftalt for de offentligt ansatte.

Hvis det omvendt er den offentlige sektor, der har haft en højere lønudvikling end den private, bliver de offentligt ansattes løn reguleret ned med 100 pct. af forskellen. Altså bliver hele forskellen på de to sektorers lønudvikling trukket fra de offentligt ansattes aftalte løn.

"Når alle de store kvindegrupper på det offentlige arbejdsmarked bliver reguleret 100 pct. tilbage, hvis deres lønninger stiger hurtigere end på det private arbejdsmarked, så betyder det reelt, at de bliver holdt tilbage og aldrig har mulighed for at nå målet om en større lighed i løn. Nu får vi en symmetrisk ordning, der retter op på det forhold, og det er noget af det væsentligste i aftalen."

Det symmetriske består i, at lønnen fremover både reguleres op og ned med 80 pct. af forskellen i lønudviklingen.

Netop kampen for lønnen og ligelønnen har fyldt meget for sygeplejerskernes formand. Hun glæder sig over, at de generelle lønstigninger på 6,8 pct. alene giver en reallønsstigning. Dertil er der forskellige andre puljer, som giver en samlet ramme på 8,1 pct. En af disse puljer er en lavt- og ligelønspulje, som Dansk Sygeplejeråd sammen med FOA, Socialpædagogerne, BUPL og hele Sundhedskartellet har sat fokus på.

"Det er ikke en stor pulje, men princippet i, at de andre erkender, at vi har en ligelønsudfordring for de store kvindedominerede grupper, er også en sejr," understreger Grete Christensen.

Hård forhandling giver pote

Men det har været en hård kamp at nå til disse sejre i Forligsinstitutionen. Om tiden der siger Grete Christensen:

"Der er ikke meget af det, der har været sjovt. Det er hårdt arbejde, og det handler om hele tiden at få formuleret og præciseret vores krav og holde fast."

"Men det bedste var, da arbejdsgiverne begyndte at rokke sig på deres lønkrav. I starten havde de jo tilbudt os nogle rammer, som var væsentligt lavere end det, vi er endt med. Da de begyndte at komme ind til bordet og faktisk havde nogle forslag, hvor de hævede rammerne for hver gang, de kom ind, og pludselig også sagde, at de var parate til at smide privatlønsværnet, der begyndte det at blive lidt sjovt."

Det skete først, efter at forligsmanden midt om natten mellem den 17. og 18. april besluttede at udsætte konflikten for anden gang.

"Lige inden deadline præsenterer de os for tre forskellige forslag, og vi konstaterer, at dem kan vi ikke sige ja til. Vi siger nej til det hele og går hjem. Men så udsætter hun konflikten. Og da vi mødes igen, har de pludselig nogle andre forslag med til os."

Grete Christensen fortæller, at den nat i det hele taget var en underlig nat. Lønmodtagerne havde sagt nej til de aftaler, der blev fremlagt, og fristen udløb for, at konflikten enten skulle udsættes eller sættes i gang fem dage efter.

"Vi troede faktisk alle sammen, at der var sammenbrud. Og der sad vi i rigtig mange timer midt om natten og anede ikke, hvad der foregik. Så blev vi kaldt ned igen og fik at vide, at nu blev konflikten udsat i yderligere 14 dage, og vi ville blive kaldt ned igen til møder den og den dag. Det var en pudsig oplevelse."

ok-18_2
Grete Christensen, chefforhandler på regionernes område, sammen med chefforhandlerne på det statslige og kommunale område; Flemming Vinther og Anders Bondo Christensen.
Foto: Claus Bech
Forringelser afværget

Mens det tog tid at få arbejdsgiverne til at rykke sig på lønnen, frafaldt regionerne allerede tidligt i forløbet deres krav til sygeplejerskerne om at være mere fleksible. Eksempelvis i forhold til ønsket om, at de fremover skulle ansættes ved en region i stedet for en afdeling på et konkret sygehus. Det ville give arbejdsgiverne langt større frihed til at flytte rundt på sygeplejerskerne mellem de forskellige sygehuse alt efter, hvor der er størst behov for deres arbejdskraft.

Ligeledes frafaldt regionerne også kravet om, at sygeplejerskerne skulle til at opgøre deres arbejdstid over et helt år i stedet for - som i dag – tre til seks måneder, (alt efter hvor man er, red).

"De var villige til at frafalde deres arbejdstidskrav mod, at vi også frafaldt vores," fortæller Grete Christensen.

Samme model gjaldt i forhold til kravet om at udskyde aldersgrænsen for retten til seniordage.

"Til gengæld har vi aftalt, at vi i perioden skal lave en analyse af, hvad der betyder noget for, om medarbejderne bliver længere tid på arbejdsmarkedet eller ej. Og det er da en rigtig god idé," mener Grete Christensen.

Drama om spisepausen

Det endte med at være kampen for at sikre den betalte spisepause, der skabte mest drama i forhandlingsforløbet i Forligsinstitutionen. En spisepause, som mange sygeplejersker ofte slet ikke holder, men som de har ret til at holde i op til 29 minutter, mens de står til rådighed for arbejdsgiveren.

"Det er sådan en formulering, som står mange steder, også i staten, og pludselig var der nogle i den statslige administration, der varslede medarbejdere med den her bestemmelse til, at de nu ikke mere skulle holde spisepausen. Nu skulle de spise uden for arbejdstiden. Det gjorde, at vi støttede op om de krav, der var fra AC (Akademikernes Centralorganisation). Vi havde behov for at få tydeliggjort, at vi havde retten til den her spisepause," forklarer Grete Christensen.

Hun fortæller, at arbejdsgiverne undervejs i forhandlingerne hele tiden sagde, at det var vigtigt for dem, at medarbejderne står til rådighed i spisepausen, at de ikke kan drive hospitaler eller kommunal hjemmesygepleje uden den bestemmelse. Og at de derfor aldrig kunne finde på at lave bestemmelsen om.

"Men alligevel ønskede de ikke at tydeliggøre det, så det stod klart, at vi har retten til den. Og jo flere gange de sagde til os, at de aldrig nogensinde ville ændre den, og jo mindre de ville skrive det, jo mere utrygge blev vi faktisk ved denne her bestemmelse. Derfor tog det så lang tid."

"Til sidst blev vi i FTF-gruppen enige om, at det bedste ville være at sige, at nu har vi lyttet til hinanden, og nu frafalder vi vores krav. Vi tror stadig på, at vi har retten til den her spisepause, og hvis vi skulle blive udfordret på den af arbejdsgiverne, så forbeholder vi os retten til at løfte den ved en voldgift. Det er vores aftale."

Ikke langt nok

Netop spørgsmålet om spisepausen var også stridspunktet, da LO-gruppen med FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen valgte at bryde ud af fællesskabet og lave en aftale for deres medlemmer på det regionale område.

"Jeg syntes ikke, at vi var nået langt nok. Vi var ikke nået til den formulering, som vi nu er nået frem til, og vi var heller ikke nået til en formulering for AC’erne. Så jeg syntes, at vi manglede noget, fordi vi ikke alle sammen var i hus," siger Grete Christensen og fortsætter:

ok18_3
Godt tre timer efter, at Grete Christensen havde landet aftalen for FTF-gruppen og AC’erne på det regionale område, sad hun i en flyver på vej til Mallorca.
Foto: Claus Bech
"Men de valgte at tage skridtet helt ud og sige, at de var klar til at lave en aftale med arbejdsgiverne. Så valgte vi at sige, at så må I jo gøre det. Og så gik vi."

Næste dag fortsatte forhandlingerne med KL.

"Da vi var færdige med KL, ringede jeg til regionerne og sagde, at vi vil gerne lave den samme løsning med jer, som vi har lavet med KL på spisepauseområdet, og det håber jeg, at I vil komme ind og være med til. Og så tog vi så et forløb mere, som så blev til lidt flere timer, end jeg havde forventet. Men så lavede vi også en løsning med regionerne."

Forliget blev fejret

Det var en stor lettelse, da det også landede.

"Det var bare så godt. Så manglede vi kun staten. Vi var alle sammen nede i Forligsinstitutionen og gik og glædede os på hinandens vegne. Vi havde den der følelse af, at hvor bliver det bare godt, hvis vi kommer i mål alle sammen. Det havde vi rigtig meget lyst til," smiler Grete Christensen.

Forliget med regionerne landede kl. 3.00 natten til lørdag den 28. april. Og det er med et stort grin, at Grete Christensen husker tilbage på den sidste gang, hun gik ud ad døren i Forligsinstitutionen.

"Vi gik ud og fejrede det med dem, der stod ude foran. Med støtterne og fanevagterne. De har jo været fantastiske. Tidligere på natten havde jeg været nede og spise gullaschsuppe med dem, som de stod og varmede over et gasblus. Den opbakning, der har været, har bare været så fantastisk."

Men den bedste afslutning på flere måneder i forhandlingskamp for Dansk Sygeplejeråds medlemmer fik hun ca. otte timer senere.

"Jeg nåede det, som jeg havde drømt om. Min mand var taget til Mallorca om onsdagen, hvor jeg ikke kunne tage med, fordi jeg jo sad i Forligsen. Men da jeg i løbet af fredagen kunne se et forlig nærme sig, bookede jeg en flybillet til kl. 7.15 lørdag morgen."

Grete Christensen nåede flyet og var tre timer senere på Mallorca.

"Det var super godt. Det var en god måde at afslutte det hele på. Og det første, jeg gjorde, da jeg kom derned, var at hoppe i vandet."

 

OK18. Grete Christensen er ikke i tvivl om, at sygeplejerskerne har fået det maksimale ud af overenskomstforliget. Og det er takket være sammenholdet mellem alle de offentligt ansatte. Hun fejrede selv resultatet med en dukkert på Mallorca.
20-24
2018
6
Tema: OK18
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Ansættelsesvilkår
Arbejdsmiljø
Arbejdspres
Arbejdstid
Arbejdsvilkår
Løn
OK18
Overenskomst
Politik
Vilkår
Magazine tags  Tema Web article