Foran forligsen

Foto: Philip Davali

OK18Gennem den tid forhandlingerne stod på, og folk fra hele fagbevægelsen trofast mødte op foran Forligsinstitutionen ved Sankt Annæ Plads i København, nåede allétræernes nøgne grene at spire. Sygeplejersker fra lokalområdet har troligt holdt de røde faner højt både dag og nat. Men også sygeplejersker fra andre dele af landet har taget turen til hovedstaden for at vise deres støtte til forhandlerne og mærke sammenholdet på nært hold. Her fortæller fire forskellige sygeplejersker midt i forløbet om turen til Forligsen.

ok18_vox_hanna-maria-fugloe
Foto: Ditte-Marie Runge

Hanna Maria Fuglø

Sygeplejerske på ambulatoriet på Rigshospitalet.

"Selvom det er staten, der forhandler i dag, så er vi sygeplejersker alligevel stillet op. Vi har været her rigtig mange dage. Når jeg er her i dag, synes jeg, det er vigtigt, at vi er synlige. Vi har som ansatte på Rigshospitalet dybest set ikke noget i klemme med staten, men vi står her alligevel. Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at vi har et sammenhold. Vi så det i konflikten tilbage i 2008, hvor vi strejkede i næsten to måneder og stort set ikke fik noget ud af det. Det ville nok ikke være sket, hvis vi havde stået sammen. Jeg er ikke typen, der går til demonstrationer, men når jeg er blevet tilstrækkeligt indebrændt over noget, så kommer jeg op af stolen. Jeg er selv på en god afdeling til daglig, men jeg ved, at mange af mine kolleger har det svært på grund af arbejdsbetingelserne. Derfor er jeg her i dag."

ok18_vox_sofie-tholstrup
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Sofie Tholstrup Rørsgaard

Studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

"Jeg valgte at tage til Forligsen, fordi det er et højaktuelt emne, vi kæmper for, også for mig som studerende. Om halvanden måned er jeg færdiguddannet, og jeg vil gerne komme ud til et arbejdsmarked, som er attraktivt. For mig handler det om ligeløn, men lige så meget om de arbejdsvilkår, jeg kommer ud til. Jeg har været til demonstrationer før, men der er et eller andet ved at stå samlet foran Forligsen og kunne møde vores forhandlere. At sige goddag til Grete Christensen og sige held og lykke. Jeg føler, at jeg hjælper lidt mere, når jeg viser min støtte offentligt og så tæt på, hvor det sker.

Der var virkelig en stemning af, at alle stod sammen. Jeg fik en rød DSR-vest, da jeg kom, men jeg fik også en kasket fra FOA. Jeg sagde "men jeg er jo sygeplejerske", men de sagde "det er lige meget, for vi står sammen om det her". Det gav en fantastisk følelse."

ok18_vox_dorthe-fredslund-rasmussen
Privatfoto

Dorthe Rasmussen

Sygeplejerske og TR på mave-tarm-kirurgisk operationsafsnit på Aarhus Universitetshospital

"Den 20. april blev et planlagt møde i TR-kollegiet på Aarhus Universitetshospital konverteret til en bustur til Forligsinstitutionen i København. Vi syntes, det var en vigtig sag at komme over at heppe og vise vores opbakning til Grete Christensen og de øvrige forhandlere. Vi var 30 tillidsrepræsentanter, der tog med en bus fra Aarhus kvart over fem om morgenen. Da vi ankom, var der en utrolig fed stemning, som bare sydede af sammenhold blandt fagforeninger, der spænder så vidt. At stå der ved Forligsinstitutionen lige bag faneborgen gav mig noget helt specielt, og det er en vigtig energi at give videre til medlemmerne hjemme på afdelingen. At prøve på at videreformidle, at fællesskabet blomstrer. Jeg må erkende, at jeg ikke er typen, der demonstrerer. Men nu er jeg begyndt. Sådan er det jo, når der er noget, der er vigtigt nok. Så kæmper man for den sag, man tror på. Det er fantastisk at have været med i den her historiske kamp."

ok18_vox_susanne-gerht-pedersen
Privatfoto

Susanne Gerht Pedersen

Behandlersygeplejerske ved FAM på OUH Svendborg Sygehus

"Dengang ved strejken i 95 var jeg selv aktivist. Der boede jeg i Aarhus og var med til at lave happenings og var meget engageret. Men så gik jeg lidt i stå med aktivismen. Nok fordi jeg var skuffet over, at man ikke rigtig kunne få folk på barrikaderne. Men nu er lysten kommet igen. Hele lørdag sad jeg og tænkte "jeg vil også være der", og så tog jeg afsted næste dag. Jeg har ikke fortrudt. Man føler sig ikke alene derovre. Det var helt fantastisk, og jeg blev taget utrolig godt imod også af de andre faggrupper. Da Ziegler og Kühnau kom ud, var de venlige. Det var overhovedet ikke sådan noget med mudderkast. Der var en helt igennem positiv stemning. Jeg tror på, at det gør det lidt nemmere for forhandlerne ikke at give op inde ved forhandlingerne, når de ved, at vi står derude."

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi

Forlig eller forlis

Da forligsmanden den 18. april valgte at udskyde deadline endnu to uger, satte OK18 nok en Danmarksrekord. Følg dramaet dag-for-dag i den nervepirrende slutfase af et forløb, hvor forhandlerne gik ind i Forligsinstitutionen om vinteren og kom ud, da det blev forår.
Foto: Philip Davali

OK18Tirsdag den 17. april

Mange holder vejret. I dag afgøres det med stor sandsynlighed, om Danmark bliver kastet ud i en lammende storkonflikt eller ej. Ved midnat udløber deadline for de to uger, som forligsmand Mette Christensen allerede har forlænget de offentlige overenskomstforhandlinger med. For første gang i forløbet indkalder hun på samme tid forhandlerne for alle tre områder. Kl. 10 skal de mødes for måske sidste gang for at se, om de kan finde løsninger på OK18’s tre store knaster: lønrammen, de (stats)ansattes ret til arbejdsgiverbetalt frokost og lærernes arbejdstidsaftale.

Uden for Forligsinstitutionen står sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, jurister og andre offentligt ansatte igen klar med bannere.

Midnat oprinder, og der bliver tændt stearinlys på Sankt Annæ Plads. Da deadline udløber, forhandler parterne stadig bag de oplyste ruder. Ifølge flere kilder præsenterer arbejdsgiverne kort før deadline aftaleforslag for både stat, regioner og kommuner. Forslag, som alle tre chefforhandlere dog afviser. Efter 19 timers forhandlinger beslutter forligsmanden, at parterne skal forhandle videre. Omkring kl. 05 onsdag udskyder hun den endelige deadline for forlig eller forlis med endnu to uger, hvilket aldrig er sket før.

ok18_gc-med-kagemand
Foto: Philip Davali
Onsdag og torsdag den 18. og 19. april

Både onsdag og torsdag er hviledage, og flere fagforeningsbosser bruger ventetiden på at cementere, at musketereden stadig består, bl.a. på sociale medier.

Der er dog forsøg på at skabe splittelse, da anonyme kilder lækker oplysninger fra aftaleteksterne. På Finans.dk kan man læse, at arbejdsgiverne har tilbudt lønmodtagerne en lønstigning på 8 pct. over tre år, samt at lærerne fik tilbudt halvårsnorm af arbejdstid. Lækket får Grete Christensen til at reagere. På sin blog skriver hun:

"Det lyder som om, vi næsten har en aftale og kun lige mangler nogle detaljer – og at det kun er arbejdsgiverne, der bevæger sig … Vi oplever fortsat, at arbejdsgiverne vil forringe forhold, som vi for længst har aftalt os frem til – og betalt for."

Fredag den 20. april

Spekulationen om sprækker i musketereden bliver også manet til jorden af et enormt fremmøde af sygeplejersker og andre offentlige lønmodtagere, der fredag den 20. april møder op foran Forligsinstitutionen med skilte, fløjter, bannere og faner.

"Giv mig et N!" – "N!". "Giv mig et O!" – "O!" "Giv mig et K!" – "K!" "Hvad giver det?" "Nok er nok" "En gang til" "Nok er nok".

Fra en bod og mobile kaffevogne bydes der på gratis kaffe, croissanter og muffins under sloganet En Løsning For Alle. Selv julemanden kigger forbi med karameller. Politiet afspærrer Sankt Annæ Plads for gennemkørende trafik, mens forhandlerne ankommer. FOA-ungdom overrækker Grete Christensen en kagemand omgivet af peanuts:

"Vi kan helt sikkert bruge lidt sødt. Men de der peanuts er til arbejdsgiverne. For hvis vi ikke får noget mere, så kan de også kun få nogle peanuts," siger sygeplejerskernes formand til stor jubel.

Forventningerne til weekendens forhandlinger er store, også blandt forhandlerne selv. Forligsmanden har bedt dem om at medbringe tandbørste og sovepose. Dag bliver til aften, aften bliver til nat. Ved et-tiden bliver forhandlerne sendt hjem med besked om at møde igen kl. 10.

ok18_kunau-kristensen
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lørdag og søndag den 21. og 22. april

Hele weekenden står i forhandlingernes tegn. Udmeldingerne fra Forligsinstitutionen er ekstra sparsomme, fordi forligsmanden har indskærpet, at tavshedspligten stadig gælder for alle parter. Ingen nævnt, ingen glemt. Dennis Kristensen lægger et billede på Twitter fra tagterrassen, hvor han sidder sammen med en smilende Sophie Løhde.

Søndag står primært i statens tegn. Grete Christensen siger til dr.dk:

"Vi har stort set ikke arbejdet på vores område i dag. Vi har siddet og ventet på, at der kunne ske nogle ting, der gjorde, at vi kunne komme i gang på vores områder, så i dag har været ren ventetid."

Forligsmanden sender alle parter hjem kl. 22. Uden forlig.

Mandag den 23. april

I dag koncentrerer forligsmanden sig igen om det statslige område. Hverken Sophie Løhde eller Flemming Vinther er optimister. Efter blot fem timer går parterne hver til sit.

Tirsdag den 24. april

I dag er det så de kommunale og regionale forhandleres tur til på ny at lægge arm. Allerede fra morgenstunden er musketereden under pres.

Da formand for HK Kommunal Bodil Otto ankommer, udtaler hun til dr.dk:

"Jeg vil gå ind og gøre regnebrættet op, når vi forhandler i dag. Jeg vil kigge på, hvad vi gik ind med af krav, og hvor meget vi kan sætte flueben ved. Og så må jeg forholde mig til det."

Igen trækker forhandlingerne ud. Omkring kl. 04 om morgenen falder bomben, og medierne går i breaking gult: Musketereden bliver udfordret , da LO med FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen og Danske Regioner bliver enige om en overenskomstaftale, som hverken Akademikerne eller FTF (på nær Dansk Socialrådgiverforening) kan acceptere.

Onsdag den 25. april

Det er gråt, råkoldt og regner. En lille entusiastisk gruppe af offentligt ansatte gør deres bedste for at råbe sammenholdet tilbage i geled, mens forhandlerne igen ankommer til Sankt Annæ Plads nr. 5.

"En for alle – alle for en! En for alle – alle for en!"

Grete Christensen har tidligere på morgenen været i både radio og tv for at kommentere nattens delforlig:

"Desværre var der en række forbund, der mente, at nu var deres krav opfyldt, og valgte at gå solo. Men fællesskabet står stadig fast på en løsning for alle."

Både nyhedsmedier og sociale medier svømmer over med reaktioner på LO’s enegang: "LO udløser granatchok i musketereden", skriver dr.dk. Flere kommentatorer forudser dog, at enegangen måske kan bane vejen for forlig på de andre områder.

Sundhedsplejerske Bodil Marie Gjøl står i regnen. Stadig skulder ved skulder med lærerne og de statsansatte akademikere:

"Her er stadig god stemning. Og solidariteten blandt os, der er tilbage, er stærk," siger hun.

Forhandlerne bliver sendt hjem kort før midnat.

ok18_gc-med-paraply
Foto: Harum Dimirtas
Torsdag den 26. april

Der er både regn, hagl og tordenvejr over København denne dag. Dramatikken er næsten til at tage og føle på. Lærernes arbejdstidsaftale er på dagsordenen. Både Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler udstråler optimisme, før de går ind gennem porten for Gud ved hvilken gang siden 1. marts. Omkring kl. 22 sker der noget. Anders Bondo forlader Forligsen for at mødes med hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening ude i byen. Et par timer senere kommer han smilende tilbage, fordi han, ifølge tv2.dk, har haft "en rigtig god snak". Forhandlingerne fortsætter hele natten.

Fredag den 27. april

Efter en hel nat og formiddag i forhandlinger dukker Bondo, Ziegler og Grete Christensen smilende op omkring frokosttid foran de nyhedshungrende medier. Med et forløsende budskab: De har landet et forlig for alle 500.000 lønmodtagere i den kommunale sektor.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været et vanskeligt forløb. Nogle af os har oplevet årstiderne skifte, mens vi har været herinde. Det var jo vinter, da vi kom," siger Michael Ziegler.

Spørgsmålet om lærernes arbejdstid er dog skudt til hjørne og skal kulegraves af en kommission.

Med kun tre dage til absolut sidste deadline er storkonflikten afblæst, men det er endnu uvist, om alle kommer i mål.

Trods udsigten til endnu flere timer i Forligsinstitutionen er de offentligt ansattes chefforhandlere dog ved godt mod, hvilket bl.a. ses i en video, som bliver slået op på Facebook kl. 21. Her ses Grete Christensen side om side med Flemming Vinther og Anders Bondo Christensen, hvor de fortæller, at de stadig står skulder ved skulder for at lukke de sidste områder: Staten og resten af det regionale område.

ok18_gc-underskriver
Foto: Morten Jakobsen
Lørdag den 28. april

Kl. 03.00, godt seks timer efter chefforhandlernes peptalk på Facebook, kommer forløsningen: Der er indgået forlig for hele det regionale område, og Grete Christensen kan forlade Forligsinstitutionen for sidste gang i denne omgang. Det holdt hårdt, men det lykkedes at komme i mål med alle krav, som der står på Dansk Sygeplejeråds Facebook-side.

Efter denne aftale står nu kun staten tilbage. Og meget atypisk som rosinen i pølseenden kan Flemming Vinther og Sophie Løhde efter flere end 30 timers forhandlinger omkring kl. 21.20 annoncere, at der også er kommet en aftale i stand for alle de statsansatte. Beskeden får de tålmodige fanebærere og demonstranter foran Forligsinstitutionen til at bryde ud i dans. Der bliver serveret champagne i plastikkrus og danset igennem til "We are the champions" med det legendariske britiske rockorkester Queen.

Kun to dage før en storkonflikt kunne lamme Danmark, ligger der endelig overenskomstaftaler klar på både statens, det regionale og kommunale område.

Intet er dog sikkert, før aftalerne har været til urafstemning blandt forbundenes i alt 750.000 medlemmer. De er i sidste ende dem, der bestemmer.

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi

Det betyder forliget for dig

Reallønsstigninger, fjernelse af det såkaldte privatlønsværn, sikring af spisepause, et lavt- og ligelønsprojekt, en ny ferieaftale og afværgelse af øgede fleksibilitetskrav er nogle af de elementer, som OK18-aftalen indeholder.

OK18

ok18_loenstigningsskema

En samlet økonomisk ramme på 8,1 pct.

Den fordeler sig på følgende måde:

Lønstigninger: 6,81 pct. (regioner) – 6,82 pct. (kommuner) – 6,07 (stat)

Lønstigningerne er inklusive den forventede udmøntning fra reguleringsordningen – (se boks).

Organisationsforbedringer, puljer mv.: 0,68 pct. (regioner) – 0,67 pct. (kommuner) – 0,53 pct. (stat). Det er bl.a. midler til en rekrutteringspulje, en lavt- og ligelønspulje (se bokse) samt midler til de specielle forhandlinger, hvor Dansk Sygeplejeråd forhandler særlige lønstigninger til f.eks. pension og erfarne sygeplejersker.

Familiepulje: 0,01 pct. til forbedringer af bl.a. regler vedrørende fravær af familiemæssige årsager, bl.a. i forbindelse med sorgorlov og ansatte i fertilitetsbehandling.

Skønnet reststigning: 0,6 pct. i skønnet reststigning i perioden. Reststigning er den forventede almindelige lønudvikling, som f.eks. sker, når sygeplejersker forhandler sig frem til en højere løn ved jobskifte.

Lavtløns- og ligelønsprojekt

Lavtlønnede: Der afsættes 7,5 mio. kr. (regioner) og 34 mio. kr. (kommuner) til at hæve lønnen for de lavest lønnede.

Ligeløn: Der afsættes 17,5 mio. kr. (regioner) 51 mio. kr. (kommuner) pr. 1. april 2019 til at hæve lønnen for prioriterede grupper.

OBS: Ifølge aftalen kan personalegrupper, der er omfattet af rekrutteringspuljen, ikke også blive omfattet af ligelønsprojektet. Sygeplejersker er omfattet af rekrutteringspuljen.

Reguleringsordning

Privatlønsværnet afskaffes.

Den reguleringsordning, som sikrer, at de offentligt og de privatansattes lønninger følges nogenlunde ad, blev ændret ved OK15. Og der blev indført et privatlønsværn, som favoriserede de privatansatte. Det skete, da Moderniseringsstyrelsen påstod, at der var opstået "et løngab", fordi de statsansattes lønninger var steget mere end de privatansattes siden 2008. Det var også det, der fik innovationsminister Sophie Løhde (V) til at udtale, at de offentligt ansatte skyldte statskassen 6 mia. kr.

Note: Reguleringsordningen sikrer, at hvis det private arbejdsmarked har haft en højere lønudvikling end den offentlige sektor, så reguleres lønnen på det offentlige område med 80 pct. af forskellen mellem de privatansattes og de offentligt ansattes løn. Og omvendt.

Psykisk arbejdsmiljø

Der afsættes 22 mio. kr. til at styrke det psykiske arbejdsmiljø i regionerne.

Spisepause

Der er indgået aftale om forskellige modeller for håndtering af spisepausen.

For de kommunalt og de regionalt ansatte sygeplejersker er parterne enige om at bevare status quo, men de faglige organisationer forbeholder sig retten til at prøve spørgsmålet ved en faglig voldgift, hvis regionerne en dag vil ændre på det.

For de statsansatte er der sket en overenskomstsikring af frokostpausen.

Afværgelse af forringelser

Regionerne har trukket deres øgede fleksibilitetskrav, forringelse af normperioder og varslingsbestemmelser samt forringelser af seniordage tilbage. Til gengæld måtte Dansk Sygeplejeråd også droppe en række krav om forbedringer.

Rekrutteringspulje

Tillæg og højere løn skal tiltrække og fastholde sygeplejersker på områder, der pt. har særlige udfordringer.

På det kommunale område er der derfor afsat 63 mio. kr. til rekruttering af bl.a. erfarne og specialuddannede sygeplejersker.

På det regionale område er der tilsvarende afsat 82,6 mio. kr. til rekruttering af sygeplejersker til akut- og medicinske afdelinger.

Ny ferieaftale

En ny ferieaftale træder i kraft den 1. september 2020. Dermed er ferieaftalen tilpasset den nye ferielov, som træder i kraft på denne dato. Den giver bl.a. nyansatte mulighed for at holde betalt ferie allerede i deres første ansættelsesår.

Arbejdstid

Der er nedsat en kommunal kommission, som skal se på betydningen af lærernes arbejdstidsaftale. På den baggrund vil man efterfølgende se på de statsligt ansattes arbejdstidsaftaler – herunder arbejdstidsaftalen for underviserne på sosu-skolerne.

 

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi

Nu skal forligene til urafstemning

OK18Det kommunale og regionale område

Når først Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse (det skete 9. maj) og kongressen (efter planen den 14. maj) formelt har anbefalet resultaterne, sendes overenskomstforligene på det kommunale og regionale område til urafstemning blandt Dansk Sygeplejeråds stemmeberettigede medlemmer. Dvs. alle, som er aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd senest den 1. maj 2018 (undtagen seniorer), kan stemme om forligene.

Det statslige område

Overenskomstforliget på det statslige område sendes til vejledende urafstemning blandt Dansk Sygeplejeråds statsansatte medlemmer. Når de har stemt, tager Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse stilling til resultatet. Kun statsansatte sygeplejersker, som senest den 1. maj er registreret som aktivt medlem af Dansk Sygeplejeråd (på nær seniorer), har stemmeret til den vejledende urafstemning. Statsansatte medlemmer kan stemme både til den vejledende urafstemning for statens område og til urafstemningen på det regionale og kommunale område.

Stemmer hver for sig

Da alle overenskomstforlig er såkaldt "normale forlig", foregår urafstemningerne ved, at de enkelte faglige organisationer hver især stemmer om de generelle forlig i kommuner, regioner og stat. Dvs. at medlemmer af Dansk Sygeplejeråd ikke har indflydelse på resultatet af urafstemninger i andre organisationer og vice versa. Og dog. For Dansk Sygeplejeråd er sammen med 10 andre organisationer medlem af Sundhedskartellet, der jf. vedtægterne har forpligtet sig til både at forhandle og tage stilling sammen. I sidste ende tælles alle organisationernes unikke stemmer sammen, og det er dette resultat, der afgør, om Sundhedskartellet stemmer for eller imod et givent overenskomstforlig.

Afstemningen slutter den 3. juni kl. 23.59

Hvis resultatet af urafstemningen bliver et ja, vil overenskomsten træde i kraft. Hvis medlemmerne derimod stemmer nej, bliver der konflikt.

Sådan stemmer du

Der findes flere måder at stemme på:

Direkte link

Hvis vi har din mailadresse, får du den 18. maj et elektronisk valgkort pr. mail, som giver dig direkte adgang til afstemningen. Her skal du blot indtaste din fødselsdato (ddmmåå), så er du klar til at stemme.

Afstemningskode

Hvis vi ikke har din mailadresse, får du et brev pr. post med en personlig afstemningskode, som giver adgang til at stemme elektronisk. Indtast koden og din fødselsdato (ddmmåå), så er du klar til at stemme.

NemID

Du kan stemme med NemID fra en hvilken som helst elektronisk enhed uden brug af afstemningskode. Det gør du ved at vælge "Log ind med NemID for at stemme".

Stemmeseddel

Hvis du ikke har mulighed for at stemme elektronisk, kan du kontakte DSR på telefon 46 95 41 46 eller 46 95 41 51 og bede om at få tilsendt en stemmeseddel. Sidste frist for dette er den 25. maj kl. 14.00.

Se mere  på dsr.dk/afstemning2018

OK 18's videre forløb

Indtil den 11. maj fortsatte Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne forhandlingerne om de såkaldte specielle krav. Det vil sige krav, som gælder for de enkelte organisationer eller særlige grupper i organisationen vedrørende løn, pension og arbejdstid.

Den 14. maj debatteres den endelige OK18-aftale på Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres i Nyborg.

Den 17. maj samles alle tillidsrepræsentanter på et stormøde på kongressen.

Den 18. maj sættes urafstemningen (se også boksen "Nu skal forligene til urafstemning") i gang blandt alle stemmeberettigede medlemmer. Inden da skal hovedbestyrelsen og kongressen have anbefalet resultatet ved et simpelt flertal.

Den 4. juni offentliggøres det samlede afstemningsresultat.

 

 

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi

"Godt, men ikke prangende"

OK18. Grete Christensen er ikke i tvivl om, at sygeplejerskerne har fået det maksimale ud af overenskomstforliget. Og det er takket være sammenholdet mellem alle de offentligt ansatte. Hun fejrede selv resultatet med en dukkert på Mallorca.
En god lønstigning, en afskaffelse af privatlønsværnet og en lavt- og ligelønspulje er nogle af det ting, Grete Christensen glæder sig over i det overenskomstforlig, der er indgået.
Foto: Claus Bech

OK18"Jeg synes, det er et godt forlig. Det er ikke prangende, men det har mange gode elementer i sig. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg vil anbefale medlemmerne at stemme ja. Aftalen ligger over middel og i den gode ende."

Sådan beskriver formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, resultatet af de seneste måneders utallige forhandlinger med arbejdsgiverne i den offentlige sektor, som hun giver karakteren 8 på en skala fra 1-10. Det er en overenskomstaftale med pæne lønstigninger til sygeplejerskerne, afskaffelse af privatlønsværnet og så er markante forringelser af arbejdstid, arbejdsvilkår og seniordage blevet afværget.

Grete Christensen har været chefforhandler for lønmodtagerne på det regionale område og siddet med ved forhandlingsbordet på det kommunale område, og hun er ikke i tvivl om, hvad årsagen til det gode resultat er.

"Den største ting ved de her forhandlinger er nok det sammenhold, der har været mellem alle offentligt ansatte og os forhandlere. Det har betydet, at vi har kunnet give den maks. gas over for arbejdsgiverne og dermed opnået nogle bedre resultater, end hvis vi havde stået og forhandlet fuldstændig, som vi plejer."

Væk med skæv udligning

Grete Christensen fremhæver selv afskaffelsen af privatlønsværnet som en stor sejr, fordi det har været med til at skæv-vride lønudviklingen for de offentligt ansatte i forhold til de privatansatte.

Privatlønsværnet har betydet, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked har været højere end lønudviklingen i den offentlige sektor, bliver 80 pct. af forskellen mellem de to lønudviklinger lagt til de lønstigninger, der er aftalt for de offentligt ansatte.

Hvis det omvendt er den offentlige sektor, der har haft en højere lønudvikling end den private, bliver de offentligt ansattes løn reguleret ned med 100 pct. af forskellen. Altså bliver hele forskellen på de to sektorers lønudvikling trukket fra de offentligt ansattes aftalte løn.

"Når alle de store kvindegrupper på det offentlige arbejdsmarked bliver reguleret 100 pct. tilbage, hvis deres lønninger stiger hurtigere end på det private arbejdsmarked, så betyder det reelt, at de bliver holdt tilbage og aldrig har mulighed for at nå målet om en større lighed i løn. Nu får vi en symmetrisk ordning, der retter op på det forhold, og det er noget af det væsentligste i aftalen."

Det symmetriske består i, at lønnen fremover både reguleres op og ned med 80 pct. af forskellen i lønudviklingen.

Netop kampen for lønnen og ligelønnen har fyldt meget for sygeplejerskernes formand. Hun glæder sig over, at de generelle lønstigninger på 6,8 pct. alene giver en reallønsstigning. Dertil er der forskellige andre puljer, som giver en samlet ramme på 8,1 pct. En af disse puljer er en lavt- og ligelønspulje, som Dansk Sygeplejeråd sammen med FOA, Socialpædagogerne, BUPL og hele Sundhedskartellet har sat fokus på.

"Det er ikke en stor pulje, men princippet i, at de andre erkender, at vi har en ligelønsudfordring for de store kvindedominerede grupper, er også en sejr," understreger Grete Christensen.

Hård forhandling giver pote

Men det har været en hård kamp at nå til disse sejre i Forligsinstitutionen. Om tiden der siger Grete Christensen:

"Der er ikke meget af det, der har været sjovt. Det er hårdt arbejde, og det handler om hele tiden at få formuleret og præciseret vores krav og holde fast."

"Men det bedste var, da arbejdsgiverne begyndte at rokke sig på deres lønkrav. I starten havde de jo tilbudt os nogle rammer, som var væsentligt lavere end det, vi er endt med. Da de begyndte at komme ind til bordet og faktisk havde nogle forslag, hvor de hævede rammerne for hver gang, de kom ind, og pludselig også sagde, at de var parate til at smide privatlønsværnet, der begyndte det at blive lidt sjovt."

Det skete først, efter at forligsmanden midt om natten mellem den 17. og 18. april besluttede at udsætte konflikten for anden gang.

"Lige inden deadline præsenterer de os for tre forskellige forslag, og vi konstaterer, at dem kan vi ikke sige ja til. Vi siger nej til det hele og går hjem. Men så udsætter hun konflikten. Og da vi mødes igen, har de pludselig nogle andre forslag med til os."

Grete Christensen fortæller, at den nat i det hele taget var en underlig nat. Lønmodtagerne havde sagt nej til de aftaler, der blev fremlagt, og fristen udløb for, at konflikten enten skulle udsættes eller sættes i gang fem dage efter.

"Vi troede faktisk alle sammen, at der var sammenbrud. Og der sad vi i rigtig mange timer midt om natten og anede ikke, hvad der foregik. Så blev vi kaldt ned igen og fik at vide, at nu blev konflikten udsat i yderligere 14 dage, og vi ville blive kaldt ned igen til møder den og den dag. Det var en pudsig oplevelse."

ok-18_2
Grete Christensen, chefforhandler på regionernes område, sammen med chefforhandlerne på det statslige og kommunale område; Flemming Vinther og Anders Bondo Christensen.
Foto: Claus Bech
Forringelser afværget

Mens det tog tid at få arbejdsgiverne til at rykke sig på lønnen, frafaldt regionerne allerede tidligt i forløbet deres krav til sygeplejerskerne om at være mere fleksible. Eksempelvis i forhold til ønsket om, at de fremover skulle ansættes ved en region i stedet for en afdeling på et konkret sygehus. Det ville give arbejdsgiverne langt større frihed til at flytte rundt på sygeplejerskerne mellem de forskellige sygehuse alt efter, hvor der er størst behov for deres arbejdskraft.

Ligeledes frafaldt regionerne også kravet om, at sygeplejerskerne skulle til at opgøre deres arbejdstid over et helt år i stedet for - som i dag – tre til seks måneder, (alt efter hvor man er, red).

"De var villige til at frafalde deres arbejdstidskrav mod, at vi også frafaldt vores," fortæller Grete Christensen.

Samme model gjaldt i forhold til kravet om at udskyde aldersgrænsen for retten til seniordage.

"Til gengæld har vi aftalt, at vi i perioden skal lave en analyse af, hvad der betyder noget for, om medarbejderne bliver længere tid på arbejdsmarkedet eller ej. Og det er da en rigtig god idé," mener Grete Christensen.

Drama om spisepausen

Det endte med at være kampen for at sikre den betalte spisepause, der skabte mest drama i forhandlingsforløbet i Forligsinstitutionen. En spisepause, som mange sygeplejersker ofte slet ikke holder, men som de har ret til at holde i op til 29 minutter, mens de står til rådighed for arbejdsgiveren.

"Det er sådan en formulering, som står mange steder, også i staten, og pludselig var der nogle i den statslige administration, der varslede medarbejdere med den her bestemmelse til, at de nu ikke mere skulle holde spisepausen. Nu skulle de spise uden for arbejdstiden. Det gjorde, at vi støttede op om de krav, der var fra AC (Akademikernes Centralorganisation). Vi havde behov for at få tydeliggjort, at vi havde retten til den her spisepause," forklarer Grete Christensen.

Hun fortæller, at arbejdsgiverne undervejs i forhandlingerne hele tiden sagde, at det var vigtigt for dem, at medarbejderne står til rådighed i spisepausen, at de ikke kan drive hospitaler eller kommunal hjemmesygepleje uden den bestemmelse. Og at de derfor aldrig kunne finde på at lave bestemmelsen om.

"Men alligevel ønskede de ikke at tydeliggøre det, så det stod klart, at vi har retten til den. Og jo flere gange de sagde til os, at de aldrig nogensinde ville ændre den, og jo mindre de ville skrive det, jo mere utrygge blev vi faktisk ved denne her bestemmelse. Derfor tog det så lang tid."

"Til sidst blev vi i FTF-gruppen enige om, at det bedste ville være at sige, at nu har vi lyttet til hinanden, og nu frafalder vi vores krav. Vi tror stadig på, at vi har retten til den her spisepause, og hvis vi skulle blive udfordret på den af arbejdsgiverne, så forbeholder vi os retten til at løfte den ved en voldgift. Det er vores aftale."

Ikke langt nok

Netop spørgsmålet om spisepausen var også stridspunktet, da LO-gruppen med FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen valgte at bryde ud af fællesskabet og lave en aftale for deres medlemmer på det regionale område.

"Jeg syntes ikke, at vi var nået langt nok. Vi var ikke nået til den formulering, som vi nu er nået frem til, og vi var heller ikke nået til en formulering for AC’erne. Så jeg syntes, at vi manglede noget, fordi vi ikke alle sammen var i hus," siger Grete Christensen og fortsætter:

ok18_3
Godt tre timer efter, at Grete Christensen havde landet aftalen for FTF-gruppen og AC’erne på det regionale område, sad hun i en flyver på vej til Mallorca.
Foto: Claus Bech
"Men de valgte at tage skridtet helt ud og sige, at de var klar til at lave en aftale med arbejdsgiverne. Så valgte vi at sige, at så må I jo gøre det. Og så gik vi."

Næste dag fortsatte forhandlingerne med KL.

"Da vi var færdige med KL, ringede jeg til regionerne og sagde, at vi vil gerne lave den samme løsning med jer, som vi har lavet med KL på spisepauseområdet, og det håber jeg, at I vil komme ind og være med til. Og så tog vi så et forløb mere, som så blev til lidt flere timer, end jeg havde forventet. Men så lavede vi også en løsning med regionerne."

Forliget blev fejret

Det var en stor lettelse, da det også landede.

"Det var bare så godt. Så manglede vi kun staten. Vi var alle sammen nede i Forligsinstitutionen og gik og glædede os på hinandens vegne. Vi havde den der følelse af, at hvor bliver det bare godt, hvis vi kommer i mål alle sammen. Det havde vi rigtig meget lyst til," smiler Grete Christensen.

Forliget med regionerne landede kl. 3.00 natten til lørdag den 28. april. Og det er med et stort grin, at Grete Christensen husker tilbage på den sidste gang, hun gik ud ad døren i Forligsinstitutionen.

"Vi gik ud og fejrede det med dem, der stod ude foran. Med støtterne og fanevagterne. De har jo været fantastiske. Tidligere på natten havde jeg været nede og spise gullaschsuppe med dem, som de stod og varmede over et gasblus. Den opbakning, der har været, har bare været så fantastisk."

Men den bedste afslutning på flere måneder i forhandlingskamp for Dansk Sygeplejeråds medlemmer fik hun ca. otte timer senere.

"Jeg nåede det, som jeg havde drømt om. Min mand var taget til Mallorca om onsdagen, hvor jeg ikke kunne tage med, fordi jeg jo sad i Forligsen. Men da jeg i løbet af fredagen kunne se et forlig nærme sig, bookede jeg en flybillet til kl. 7.15 lørdag morgen."

Grete Christensen nåede flyet og var tre timer senere på Mallorca.

"Det var super godt. Det var en god måde at afslutte det hele på. Og det første, jeg gjorde, da jeg kom derned, var at hoppe i vandet."

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Arbejdstid
Løn
Politik
Økonomi

Leder: Nu er det op til medlemmerne

"Det er meget sigende, at det var en sygeplejerske, der startede modstanden imod Sophie Løhdes løn-dagsorden."

spl13-2017_leder_greteEfter fem måneders kamp og lange forhandlingsdage og -nætter i Forligsinstitutionen er det nu lykkedes at lave et forlig på alle tre offentlige arbejdsgiverområder – stat, kommuner og regioner.

Vi udvekslede vores krav med arbejdsgiverne helt tilbage i december, og allerede der stod det klart, at det ville blive nogle meget svære forhandlinger. Det blev især tydeligt, da innovationsminister Sophie Løhde (V) stod frem på forsiden af Børsen den 10. december og erklærede, at offentligt ansattes løn var steget for meget.

Et helt urimeligt udsagn på baggrund af urimeligt talspin, og der gik ikke længe, før sygeplejerske Rikke Bæk Cramer svarede igen ved at lægge sin lønseddel på Facebook under hashtagget #SophiesLønfest.

Det er meget sigende, at det var en sygeplejerske, der startede modstanden imod Sophie Løhdes løn-dagsorden. Fordi sygeplejerskerne har i den grad stået sammen og sagt fra ved denne overenskomstforhandling.

Det har vi mærket på arbejdspladserne, i medierne, ved demonstrationer og på de sociale medier. Jeg har personligt mærket det foran Forligsinstitutionen, hvor opbakningen har været helt utrolig. Jeg er imponeret og stolt over at være formand for så engagerede medlemmer, der i den grad har været med til at sætte dagsordenen ved OK18.

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er opbakningen fra sygeplejerskerne og fællesskabet med de mange andre offentligt ansatte, der har gjort, at vi endte med et forlig, der indeholder mange gode elementer.

Nu er det op til medlemmerne at stemme om forligene. En enig hovedbestyrelse anbefaler, at man stemmer ja ved den urafstemning, der går i gang om få dage.

 

 

 

Emneord: 
Arbejdsmarked
Politik

Leder: Investér i sygeplejersker og sundhed

spl_1_2018_lederSygeplejersker er afgørende for sundhedsvæsenet. Det ved vi, men vi kan blive bedre til at forklare det.

19. januar afholdt Dansk Sygeplejeråd sundhedspolitisk topmøde på Christiansborg. Her talte professor i sygepleje og sociologi ved University of Pennsylvania, Philadelphia, Linda Aiken. Hun har i over 20 år forsket i, hvad sygeplejerskers antal, uddannelse og arbejdsmiljø betyder for kvaliteten af pleje og behandling.

Linda Aikens forskning dokumenterer det, vi som sygeplejersker godt ved, men som det fortsat er nødvendigt at understrege. Nemlig at sygeplejersker og deres arbejdsvilkår er afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Ved at sammenligne data på tværs af lande har Linda Aiken påvist, at antallet af patienter pr. sygeplejerske har en klar effekt på patientdødeligheden. Reduceres antallet af sygeplejersker på et hospital med 10 pct., stiger dødeligheden således med 12 pct. Ligeledes har sygeplejerskernes uddannelsesniveau og et godt arbejdsmiljø en klar positiv effekt på patienternes udbytte af behandlingen.

Senest har Linda Aiken som medforfatter til en OECD-rapport kortlagt, hvordan stadigt flere lande introducerer avancerede sygeplejeroller uden at gå på kompromis med kvaliteten, men derimod med stigende patienttilfredshed og færre genindlæggelser til følge.

Det er budskaber, som er vigtige at fremme.

Relevante beslutningstagere på alle niveauer skal forstå, at investeringer i sygeplejersker og deres arbejdsvilkår er investeringer i et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Lad os derfor sammen blive endnu bedre til at udbrede budskaberne om sygeplejerskernes værdi og potentiale.

Emneord: 
Politik
Sundhedsøkonomi

Læserbrev: Tilliden må genvindes

I efteråret 2017 blev det vedtaget, at produktivitetskravet på 2 pct. afskaffes i år 2018.

Det har givet fornyet håb om en bedre fremtid blandt landets sundhedsprofessionelle, men alligevel spores der skepsis.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, hilser afskaffelsen af produktivitetskravet velkommen. Hun gør samtidig opmærksom på, at kampen for bedre forhold i sundhedsvæsenet langtfra er slut.

Flere sundhedsprofessionelle, heriblandt sygeplejersker, har indtil nu taget kampen op ved at fortælle om et sygt sundhedsvæsen. Virkelighedens negative skildring har været en nødvendighed og har haft en effekt på den politiske beslutning. Vi må derfor fortsætte kampen, men samtidig være opmærksomme på, at de negative skildringer risikerer at øge og fastholde befolkningens mistillid til sundhedsvæsenet.

En undersøgelse (foretaget af Trygfonden og Mandag Morgen) viser, at blot 42 pct. af befolkningen har tiltro til, at de vil få den rette behandling ved indlæggelse.

Derfor er det vigtigt, at vi tager ansvar for at ændre diskursen i sundhedsdebatten. Vi skal i højere grad argumentere for sygeplejens nødvendighed og italesætte "de gode historier", så befolkningen igen ser styrken og de bærende elementer i sundhedsvæsenet.

Den nye diskurs, med fagligheden i centrum, skal også være med til at påvirke udviklingen af den nye styringsmodel. Så vi får et sundhedsvæsen, hvor vi sygeplejersker får lov til at udføre et meningsfuldt arbejde, vi kan være stolte af.

Emneord: 
Politik

Dobbeltinterview: Mere tid til kerneopgaven

Innovationsminister Sophie Løhde vil opspore og udrydde tidsrøvende regler og unødvendig dokumentation i sundhedsvæsenet. Det sker med kampagnen ”Meld en regel”, som Dansk Sygeplejeråd bakker op om. Ministeren mødtes med formand Grete Christensen, der mener, at den største udfordring for sygeplejersker er at få mere tid til kerneopgaven.
Innovationsminister Sophie Løhde er godt klar over, at mange sygeplejersker er trætte af at høre om afbureaukratisering, når der sjældent kommer noget konkret ud af det. ”Denne gang stikker vi væsentligt dybere," lover hun.
Foto: Claus Bech

Innovationsminister Sophie Løhde vil afbureaukratisere den offentlige sektor og frigøre "millioner af arbejdstimer". Ikke mindst sundhedsvæsenet er på den tidligere sundhedsministers radar.

Sophie Løhde (SL): "Er der noget, der er kendetegnet ved innovation og konstant fornyelse, så er det vores sundhedsvæsen. Men vi har også et sundhedsvæsen, der er ekstremt komplekst, hvor vi år for år har bygget lag på lag af ny regulering og nye krav og nye initiativer. Og det betyder også, at vi har en sundhedssektor, der er rigtig svær at hitte ud af for mange mennesker. Det er faktisk også der, jeg synes, vi har noget af den største ulighed i sundhedsvæsenet. Hvor de, der har de største behov, også typisk er dem, der bliver mødt af de mest komplicerede systemer. Intet af det er jo opfundet i en dårlig mening, men det betyder også, at vi har været rigtig dygtige til at fylde på og rigtig dårlige til at skrælle af."

Så der er behov for en afskrælning nu?

SL: "Der er behov for, at vi rydder ud i nogle af de mange lag og dermed også sætter en dagsorden, der hedder, at nogle af vores medarbejdere skal have mere plads og dermed også tid til at bringe deres faglighed i spil."

Grete Christensen, hvad burde Sophie Løhde bruge sin indsigt og magt til?

Grete Christensen (GC): "Det handler om at bringe fagligheden mere i spil. Det er noget af det allervigtigste i øjeblikket. Det, vi kan se, er sket i de senere år, er, at mange af vores medlemmer oplever, at de bruger unødvendig meget tid på noget, som de slet ikke synes respekterer deres faglighed og skøn. Men de gør det, fordi der er nogle regler om, at de skal gøre dette og hint. Eller fordi de prøver at dække sig af, så de dokumenterer flere ting, end de ellers ville, hvis nu der kommer en sag. Så jeg synes, det er et enormt vigtigt område."

En del af sammenhængsreformen går ud på at sætte mere fokus på kerneopgaven. Her er et udsagn: "Fagprofessionelle bør varetage ledelsen af kerneopgaven". Enig eller uenig?

SL: "Ja, det er jeg enig i."

GC: "Helt enig."

Sophie Løhde, hvordan skal det ske?

SL: "Det gør man jo ved at lytte til dem, der ved, hvor skoen trykker i dagligdagen for at sige det ligeud. Mere tid til kerneopgaven er et helt centralt mål (med sammenhængsreformen, red.). Vi har sat os den ambition, at vi vil frigøre millioner af timer i den offentlige sektor, som vi kan bruge til at investere i vores velfærd, vores sundhedsvæsen og ældrepleje."

GC: "Lige nu ligger udfordringerne mest af alt i, at budgetterne bliver beskåret til det, der egentlig er kerneopgaven. Altså dem, der møder patienterne, er dem, vi beskærer, hver gang vi har problemer med økonomien, fordi medicinen er for dyr, eller apparaturet koster flere penge. Så det eneste sted, ledelserne kan finde pengene i øjeblikket, er på medarbejderne. Men jeg vil sige, at det med, at de fagprofessionelle er tæt på kerneydelsen i ledelsen, der er det jo afgørende, at de er der, fordi de ved, hvilke opgaver der skal løftes."

Hvad er så kerneopgaven?

GC: "Hvis sygeplejerskerne skal se på kerneopgaven, så er det lige præcis pleje og omsorg, mens det for lægerne i høj grad er diagnosticering, så er der andre grupper, der har andre kerneopgaver. Det bliver vi nødt til at være skarpe på, at der hører mange ting til for at få et fuldstændig komplet godt resultat for patienterne. Det er derfor, vi har så mange tværfagligheder i sundhedsvæsenet. Kerneopgaven er det, der er defineret for den enkelte faggruppe, og som spiller ind i en fælles sammenhæng."

SL: "For mig handler det om, at vi hver især gør det, vi er bedst til. Det er dér, vi nogle gange spilder ressourcer ved eksempelvis at bede sygeplejersker om at varetage alle mulige opgaver, som sygeplejersker ikke har taget deres uddannelse for, og måske har de heller ikke en drøm om at svømme rundt i papirer og afkrydsningsskemaer hele dagen."

Hvad forventer I, der kommer ud af kampagnen "Meld en regel"?

SL: "Jeg forventer og håber, at der er en masse medarbejdere, der har lyst til at byde ind med, hvor skoen trykker i sundhedsvæsenet. Altså at få sat fingeren på pulsen i forhold til de fire millioner timer, der årligt bliver spildt i sundhedsvæsenet (Sophie Løhde henviser til en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2016 om unødvendig dokumentation og spild af arbejdstid, red.). Hvor gemmer de sig? Det handler om at gå fra det abstrakte store tal ned til det konkrete."

Sophie Løhde - Grete Christensen
Grete Christensen understregede overfor Sophie Løhde, at den største udfrodring lige nu er, at budgetterne bliver beskåret, og det går ud over kerneopgaven for sygeplejersker.
Foto: Claus Bech
Hvad forventer du, Grete?

GC: ""Meld en regel" er en konkretisering af noget, som vi i sygeplejerådet også har været optaget af. Vi har lavet analyser og spurgt sygeplejersker om, hvad de laver af unødvendigt bureaukrati. I mange år har vi haft utidssvarende systemer, der ikke har talt sammen, og registrerer de samme ting de samme steder. Man bliver nødt til at have en plan for, hvornår det er slut. Det bliver man nødt til at kunne fortælle medarbejderne snart, for de er ved at være kørt fuldstændig død i, at de både skal skrive noget i et fysisk skema og noget ind på computeren."

I sidste nummer af Sygeplejersken bragte vi en undersøgelse, der viser, at der er et problem med at få tid nok til den lovpligtige nødvendige dokumentation.

SL: "Og det er derfor, vi gerne vil frigøre tid, for dokumentation er en væsentlig forudsætning for et godt og sikkert sundhedsvæsen. Samtidig vil jeg komme med en lille bøn til medarbejderne og bede om tilgivelse. Jeg kan godt forstå, hvis der er mange, der er trætte af at høre om det her og er trætte af, at der aldrig kommer nogen handling ud af det. Derfor stiller jeg mig også på mål for og vil gerne gå i dialog med de medarbejdere, der vil pege på nogle af de her ting, så man opfatter, at ens bidrag bliver taget seriøst."

GC: "Det er jo vigtigt, at man kun dokumenterer det, der er med til at sikre den faglige kvalitet og sikre udvikling og forskning. Nogle af sygeplejerskerne, vi har spurgt, fortæller, at ledelsen et sted mente, at man gav for mange blodtransfusioner. I stedet for at sige til dem, der kan ordinere blodet, at I bliver nødt til at være mere opmærksomme på, om det nu også er nødvendigt, så pålagde man alle medarbejdere en særlig tung dokumentationsbyrde, når man skulle bestille blodet, hvilket betød, at det tog dobbelt så lang tid. Og det er jo et godt eksempel på et dokumentationskrav, der er helt håbløst. Og det er der, jeg vender tilbage til fagligheden. Når vi f.eks. screener alle mulige patienter for alle mulige ting. Eksempelvis bruger faldscreening på unge mennesker, der bliver indlagt for noget helt andet. Her er det, jeg tænker, lad nu fagligheden være i højsædet, og lad dem vurdere, hvad der er rigtigt at gøre her."

2017-12-3_loehde-regelDet har ikke været den helt store succes med tidligere lignende initiativer, hvad gør dig optimistisk denne gang?

SL: "Det er også derfor, jeg beder om tilgivelse blandt medarbejderne for, at vi nu tillader os at komme og spørge igen. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der er rigtig trætte af at høre om det her og samtidig også har en enorm frustration over, at man synes, man bruger sin tid på det forkerte. Forskellen på, hvad tidligere regeringer har gjort, er, at vi nu stikker væsentlig dybere i afbureaukratiseringsarbejdet, end hvad man har gjort tidligere."

GC: "Jeg synes, det er vigtigt, at vi får sendt det budskab, at vi faktisk ulejliger sygeplejerskerne en gang til, og at vi nu kan finde nogle af de ting, der virkelig er tidsdræbere. Vi kan jo se, at nogle af vores medlemmer for at registrere en ambulant tid hos en patient skal notere det fire forskellige steder. Det, som vores medlemmer giver udtryk for, er jo frustrationen over, at den tid, de bruger til det her, ville de rigtig gerne have brugt sammen med patienten. Nu prøver vi at kaste os ind i det her sammen med vores medlemmer, for der er rigtig meget, der trykker hos dem. Sikkerhed og patientsikkerhed har jo bidraget til, at der er kommet mange flere ting, der skal registreres. Så vi skal finde en måde, så det både er sikkert og dokumenteret på den rigtige måde, og at vi ikke spilder tiden."

Sophie Løhde sidder som innovationsminister i Finansministeriet. Den centrale placering understreger, hvilken vægt regeringen lægger på sammenhængsreformen som kampagnen ’Meld en regel’ er en del af. Sammenhængsreformen har blandt andet til formål at formulere en national målsætning for afbureaukratisering i kommuner og regioner. Reformen vil blive fremlagt næste forår.

4,3 mio. timer går til spilde

Sygeplejersker brugte for to år siden hver dag 105 minutter på dokumentation. Og sygeplejersker skønner, at 31 minutter ud af de 105 minutter bruges på unødvendig dokumentation. Altså spild. Omregnet til fuldtidsstillinger svarer det til 2.615 eller 4,3 mio. timer, der går til spilde hvert år. Det viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, der blev lavet i februar 2016.

Det er bl.a. denne undersøgelse, som innovationsminister Sophie Løhde støtter sig til, når hun mener, at der bør kunne frigøres "millioner af timer" til kerneopgaven for sygeplejersker.

Tiden, der blev brugt på unødvendig dokumentation i 2016, var dog en anelse mindre end året før. Men i et lidt større perspektiv er der sket en voldsom stigning i den tid, der dagligt bliver brugt på dokumentation. Fra 2008 til 2016 vurderer sygeplejerskerne i undersøgelsen, at der bliver brugt 2,5 mio. flere timer på dokumentation. En ny undersøgelse fra september i år fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der også kan være et problem med at få tid nok i hverdagen til den nødvendige dokumentation.

Således mener 41 pct. af sygeplejerskerne i undersøgelsen, at de slet ikke eller i mindre grad har den nødvendige tid til at dokumentere sygepleje.

 

Emneord: 
Politik

Fogh rystede posen

I starten af 00’erne gik VK-regeringen til valg på at bekæmpe ventetiderne på behandling. Sygehusene kunne få del i den såkaldte ”Løkkepose” på 1,5 mia. kr. mod at sætte aktiviteterne i vejret. Derudover indførte regeringen krav om årlige stigninger i produktiviteten på 2 pct.

Hvert år på årets første dag holder statsministeren traditionelt sin nytårstale. I en tur tilbage i tidsmaskinen til år 2002 tonede den daværende og dengang nyvalgte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) frem på tv-skærmen og sagde: "Vi er ikke bange for at ryste posen og se, om ikke noget kan gøres bedre og anderledes end i dag."

En af de ting, regeringen gerne ville lave om på, var de meget lange ventetider på behandlinger. Den gennemsnitlige ventetid til planlagte operationer for ikke-livstruende lidelser var i begyndelsen af 00’erne på 90 dage ifølge tal fra Sundhedsministeriet.

Derfor blev der i 2002 bevilget 1,5 mia. kr. til nedbringelse af ventelisterne, og det skulle ske ved, at de sygehuse, der kunne forøge deres aktiviteter, fik ekstra penge. Regeringen indførte en ret til behandling inden for 60 dage og mulighed for at blive behandlet på privathospital, hvis de offentlige sygehuse ikke kunne leve op til behandlingsgarantien.

Da det var Lars Løkke Rasmussen (V), som var ny sundhedsminister og pga. "ryste-posen-billedet" fra nytårstalen, blev de 1,5 mia. kr. populært kaldt for "Løkkeposen". For at få del i pengene fra Løkkeposen skulle sygehusene forbedre deres produktivitet.

Fra 2003 blev der indført krav om 2 pct. produktivitetsstigninger på sygehusene i økonomiaftalerne mellem Finansministeriet og regionerne.

Professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet har fulgt området i alle årene, og han forklarer, hvorfor det i 00’erne blev så påkrævende at forbedre produktiviteten.

"Op gennem 00’erne var der et vældigt aktivitetspres, bl.a. fordi bl.a. hjerte- og kræftplanerne satte gang i mange ting. I år 2000 havde vi ikke den kapacitet, som man kunne forvente af et moderne vesteuropæisk sygehusvæsen, og det, der skete op gennem 00’erne, var et kapacitetsløft på en række områder. Der kom faktisk også en hel del mere personale ind i sundhedsvæsenet. Frem til 2009 kunne det finansieres med ret høje procentuelle vækstrater i bevillingerne på mellem 2-4 pct. årligt. Så suppleret med produktivitetsstigninger på mindst 2 pct. årligt havde man plads til 5-6 pct. aktivitetsløft i sundhedsvæsenet hvert år og specielt på sygehusene."

Effektiviteten er enorm

Hvert eneste år fra 2003-2015 har sygehusene i gennemsnit været 2,4 pct. mere effektive for de samme penge, så det i en hurtig beregning svarer til, at sundhedsvæsenet på 12 år er blevet 28,8 pct. mere produktivt, end det var i 2003. Og systemet med de 2 pct. lever i bedste velgående også i økonomiaftalen for 2017.

Systemet fungerer på den måde, at der fastsættes et budgetmæssigt udgangspunkt for hver region og for hvert sygehus. Og ud fra det udgangspunkt skal sygehusene lave 2 pct. flere aktiviteter eller bruge 2 pct. færre penge på de samme aktiviteter.

Siden 2003 har der været stort fokus på at få flere patienter gennem systemet på kortest mulig tid.

VK-regeringen indførte fra den 1. oktober 2007 ret til behandling inden for 30 dage.

Alligevel var ventelisterne i 2009 rekordlange, og forklaringen på det var bl.a. sygeplejerskernes otte uger lange strejke i 2008.

Grænsen for produktivitet

I 2010 lød overskriften på en artikel i Sygeplejersken "Behandlingsgaranti ruinerer hospitaler". Artiklen handlede om, at sygehusene var fanget i en fælde. Politikerne turde ikke prioritere, og de lovede patienterne behandlingsgarantier, som hospitalerne skulle opfylde. Resultatet var budgetoverskridelser, og derfor kunne sygeplejersker se frem til fyringsrunder på trods af, at man meget kort tid forinden havde talt om sygeplejerskemangel.

Sundhedsøkonom og professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet sagde i artiklen:

"Jeg er bange for, at vi vil se flere budgetoverskridelser de kommende år, for det er blevet langt mere komplekst at styre sygehusenes økonomi end tidligere. Den handlefrihed, sygehusene tidligere havde i tilfælde af budgetoverskridelser, er væk. De kan ikke længere udskyde behandlingen af bestemte patientgrupper, og efter strukturomlægningen har regionerne ikke længere selvstændig mulighed for at inddrive skat."

Han henviste til, at personalet knoklede og øgede produktiviteten konstant, men samtidig indførte den borgerlige regering stadig nye behandlingsgarantier.

Ifølge Jes Søgaard betød finanskrisen i 2009, at sundhedsvæsenet fortrinsvis skulle finansieres ved produktivitetsstigninger.

"Det har været hårdt, og det har kunnet mærkes," siger Jes Søgaard og konkluderer, at det faktisk lykkedes for regeringen af få ventetiderne ned.

"Måske ikke helt så langt ned, som man havde håbet."

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

Emneord: 
Politik