Leder: Nu er det op til medlemmerne

spl13-2017_leder_greteEfter fem måneders kamp og lange forhandlingsdage og -nætter i Forligsinstitutionen er det nu lykkedes at lave et forlig på alle tre offentlige arbejdsgiverområder – stat, kommuner og regioner.

Vi udvekslede vores krav med arbejdsgiverne helt tilbage i december, og allerede der stod det klart, at det ville blive nogle meget svære forhandlinger. Det blev især tydeligt, da innovationsminister Sophie Løhde (V) stod frem på forsiden af Børsen den 10. december og erklærede, at offentligt ansattes løn var steget for meget.

Et helt urimeligt udsagn på baggrund af urimeligt talspin, og der gik ikke længe, før sygeplejerske Rikke Bæk Cramer svarede igen ved at lægge sin lønseddel på Facebook under hashtagget #SophiesLønfest.

Det er meget sigende, at det var en sygeplejerske, der startede modstanden imod Sophie Løhdes løn-dagsorden. Fordi sygeplejerskerne har i den grad stået sammen og sagt fra ved denne overenskomstforhandling.

Det har vi mærket på arbejdspladserne, i medierne, ved demonstrationer og på de sociale medier. Jeg har personligt mærket det foran Forligsinstitutionen, hvor opbakningen har været helt utrolig. Jeg er imponeret og stolt over at være formand for så engagerede medlemmer, der i den grad har været med til at sætte dagsordenen ved OK18.

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er opbakningen fra sygeplejerskerne og fællesskabet med de mange andre offentligt ansatte, der har gjort, at vi endte med et forlig, der indeholder mange gode elementer.

Nu er det op til medlemmerne at stemme om forligene. En enig hovedbestyrelse anbefaler, at man stemmer ja ved den urafstemning, der går i gang om få dage.

 

 

 

"Det er meget sigende, at det var en sygeplejerske, der startede modstanden imod Sophie Løhdes løn-dagsorden."
3
2018
6
Debat
Arbejdsmarked
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
OK18
Web article 

Leder: Investér i sygeplejersker og sundhed

spl_1_2018_lederSygeplejersker er afgørende for sundhedsvæsenet. Det ved vi, men vi kan blive bedre til at forklare det.

19. januar afholdt Dansk Sygeplejeråd sundhedspolitisk topmøde på Christiansborg. Her talte professor i sygepleje og sociologi ved University of Pennsylvania, Philadelphia, Linda Aiken. Hun har i over 20 år forsket i, hvad sygeplejerskers antal, uddannelse og arbejdsmiljø betyder for kvaliteten af pleje og behandling.

Linda Aikens forskning dokumenterer det, vi som sygeplejersker godt ved, men som det fortsat er nødvendigt at understrege. Nemlig at sygeplejersker og deres arbejdsvilkår er afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Ved at sammenligne data på tværs af lande har Linda Aiken påvist, at antallet af patienter pr. sygeplejerske har en klar effekt på patientdødeligheden. Reduceres antallet af sygeplejersker på et hospital med 10 pct., stiger dødeligheden således med 12 pct. Ligeledes har sygeplejerskernes uddannelsesniveau og et godt arbejdsmiljø en klar positiv effekt på patienternes udbytte af behandlingen.

Senest har Linda Aiken som medforfatter til en OECD-rapport kortlagt, hvordan stadigt flere lande introducerer avancerede sygeplejeroller uden at gå på kompromis med kvaliteten, men derimod med stigende patienttilfredshed og færre genindlæggelser til følge.

Det er budskaber, som er vigtige at fremme.

Relevante beslutningstagere på alle niveauer skal forstå, at investeringer i sygeplejersker og deres arbejdsvilkår er investeringer i et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Lad os derfor sammen blive endnu bedre til at udbrede budskaberne om sygeplejerskernes værdi og potentiale.

3
2018
2
Debat
Politik
Sundhedsøkonomi
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Magazine tags  Leder Web article 

Læserbrev: Tilliden må genvindes

I efteråret 2017 blev det vedtaget, at produktivitetskravet på 2 pct. afskaffes i år 2018.

Det har givet fornyet håb om en bedre fremtid blandt landets sundhedsprofessionelle, men alligevel spores der skepsis.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, hilser afskaffelsen af produktivitetskravet velkommen. Hun gør samtidig opmærksom på, at kampen for bedre forhold i sundhedsvæsenet langtfra er slut.

Flere sundhedsprofessionelle, heriblandt sygeplejersker, har indtil nu taget kampen op ved at fortælle om et sygt sundhedsvæsen. Virkelighedens negative skildring har været en nødvendighed og har haft en effekt på den politiske beslutning. Vi må derfor fortsætte kampen, men samtidig være opmærksomme på, at de negative skildringer risikerer at øge og fastholde befolkningens mistillid til sundhedsvæsenet.

En undersøgelse (foretaget af Trygfonden og Mandag Morgen) viser, at blot 42 pct. af befolkningen har tiltro til, at de vil få den rette behandling ved indlæggelse.

Derfor er det vigtigt, at vi tager ansvar for at ændre diskursen i sundhedsdebatten. Vi skal i højere grad argumentere for sygeplejens nødvendighed og italesætte "de gode historier", så befolkningen igen ser styrken og de bærende elementer i sundhedsvæsenet.

Den nye diskurs, med fagligheden i centrum, skal også være med til at påvirke udviklingen af den nye styringsmodel. Så vi får et sundhedsvæsen, hvor vi sygeplejersker får lov til at udføre et meningsfuldt arbejde, vi kan være stolte af.

18
2018
1
Debat
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Dobbeltinterview: Mere tid til kerneopgaven

Sophie Løhde - Grete Christensen

Innovationsminister Sophie Løhde vil afbureaukratisere den offentlige sektor og frigøre "millioner af arbejdstimer". Ikke mindst sundhedsvæsenet er på den tidligere sundhedsministers radar.

Sophie Løhde (SL): "Er der noget, der er kendetegnet ved innovation og konstant fornyelse, så er det vores sundhedsvæsen. Men vi har også et sundhedsvæsen, der er ekstremt komplekst, hvor vi år for år har bygget lag på lag af ny regulering og nye krav og nye initiativer. Og det betyder også, at vi har en sundhedssektor, der er rigtig svær at hitte ud af for mange mennesker. Det er faktisk også der, jeg synes, vi har noget af den største ulighed i sundhedsvæsenet. Hvor de, der har de største behov, også typisk er dem, der bliver mødt af de mest komplicerede systemer. Intet af det er jo opfundet i en dårlig mening, men det betyder også, at vi har været rigtig dygtige til at fylde på og rigtig dårlige til at skrælle af."

Så der er behov for en afskrælning nu?

SL: "Der er behov for, at vi rydder ud i nogle af de mange lag og dermed også sætter en dagsorden, der hedder, at nogle af vores medarbejdere skal have mere plads og dermed også tid til at bringe deres faglighed i spil."

Grete Christensen, hvad burde Sophie Løhde bruge sin indsigt og magt til?

Grete Christensen (GC): "Det handler om at bringe fagligheden mere i spil. Det er noget af det allervigtigste i øjeblikket. Det, vi kan se, er sket i de senere år, er, at mange af vores medlemmer oplever, at de bruger unødvendig meget tid på noget, som de slet ikke synes respekterer deres faglighed og skøn. Men de gør det, fordi der er nogle regler om, at de skal gøre dette og hint. Eller fordi de prøver at dække sig af, så de dokumenterer flere ting, end de ellers ville, hvis nu der kommer en sag. Så jeg synes, det er et enormt vigtigt område."

En del af sammenhængsreformen går ud på at sætte mere fokus på kerneopgaven. Her er et udsagn: "Fagprofessionelle bør varetage ledelsen af kerneopgaven". Enig eller uenig?

SL: "Ja, det er jeg enig i."

GC: "Helt enig."

Sophie Løhde, hvordan skal det ske?

SL: "Det gør man jo ved at lytte til dem, der ved, hvor skoen trykker i dagligdagen for at sige det ligeud. Mere tid til kerneopgaven er et helt centralt mål (med sammenhængsreformen, red.). Vi har sat os den ambition, at vi vil frigøre millioner af timer i den offentlige sektor, som vi kan bruge til at investere i vores velfærd, vores sundhedsvæsen og ældrepleje."

GC: "Lige nu ligger udfordringerne mest af alt i, at budgetterne bliver beskåret til det, der egentlig er kerneopgaven. Altså dem, der møder patienterne, er dem, vi beskærer, hver gang vi har problemer med økonomien, fordi medicinen er for dyr, eller apparaturet koster flere penge. Så det eneste sted, ledelserne kan finde pengene i øjeblikket, er på medarbejderne. Men jeg vil sige, at det med, at de fagprofessionelle er tæt på kerneydelsen i ledelsen, der er det jo afgørende, at de er der, fordi de ved, hvilke opgaver der skal løftes."

Hvad er så kerneopgaven?

GC: "Hvis sygeplejerskerne skal se på kerneopgaven, så er det lige præcis pleje og omsorg, mens det for lægerne i høj grad er diagnosticering, så er der andre grupper, der har andre kerneopgaver. Det bliver vi nødt til at være skarpe på, at der hører mange ting til for at få et fuldstændig komplet godt resultat for patienterne. Det er derfor, vi har så mange tværfagligheder i sundhedsvæsenet. Kerneopgaven er det, der er defineret for den enkelte faggruppe, og som spiller ind i en fælles sammenhæng."

SL: "For mig handler det om, at vi hver især gør det, vi er bedst til. Det er dér, vi nogle gange spilder ressourcer ved eksempelvis at bede sygeplejersker om at varetage alle mulige opgaver, som sygeplejersker ikke har taget deres uddannelse for, og måske har de heller ikke en drøm om at svømme rundt i papirer og afkrydsningsskemaer hele dagen."

Hvad forventer I, der kommer ud af kampagnen "Meld en regel"?

SL: "Jeg forventer og håber, at der er en masse medarbejdere, der har lyst til at byde ind med, hvor skoen trykker i sundhedsvæsenet. Altså at få sat fingeren på pulsen i forhold til de fire millioner timer, der årligt bliver spildt i sundhedsvæsenet (Sophie Løhde henviser til en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2016 om unødvendig dokumentation og spild af arbejdstid, red.). Hvor gemmer de sig? Det handler om at gå fra det abstrakte store tal ned til det konkrete."

Sophie Løhde - Grete Christensen
Grete Christensen understregede overfor Sophie Løhde, at den største udfrodring lige nu er, at budgetterne bliver beskåret, og det går ud over kerneopgaven for sygeplejersker.
Foto: Claus Bech
Hvad forventer du, Grete?

GC: ""Meld en regel" er en konkretisering af noget, som vi i sygeplejerådet også har været optaget af. Vi har lavet analyser og spurgt sygeplejersker om, hvad de laver af unødvendigt bureaukrati. I mange år har vi haft utidssvarende systemer, der ikke har talt sammen, og registrerer de samme ting de samme steder. Man bliver nødt til at have en plan for, hvornår det er slut. Det bliver man nødt til at kunne fortælle medarbejderne snart, for de er ved at være kørt fuldstændig død i, at de både skal skrive noget i et fysisk skema og noget ind på computeren."

I sidste nummer af Sygeplejersken bragte vi en undersøgelse, der viser, at der er et problem med at få tid nok til den lovpligtige nødvendige dokumentation.

SL: "Og det er derfor, vi gerne vil frigøre tid, for dokumentation er en væsentlig forudsætning for et godt og sikkert sundhedsvæsen. Samtidig vil jeg komme med en lille bøn til medarbejderne og bede om tilgivelse. Jeg kan godt forstå, hvis der er mange, der er trætte af at høre om det her og er trætte af, at der aldrig kommer nogen handling ud af det. Derfor stiller jeg mig også på mål for og vil gerne gå i dialog med de medarbejdere, der vil pege på nogle af de her ting, så man opfatter, at ens bidrag bliver taget seriøst."

GC: "Det er jo vigtigt, at man kun dokumenterer det, der er med til at sikre den faglige kvalitet og sikre udvikling og forskning. Nogle af sygeplejerskerne, vi har spurgt, fortæller, at ledelsen et sted mente, at man gav for mange blodtransfusioner. I stedet for at sige til dem, der kan ordinere blodet, at I bliver nødt til at være mere opmærksomme på, om det nu også er nødvendigt, så pålagde man alle medarbejdere en særlig tung dokumentationsbyrde, når man skulle bestille blodet, hvilket betød, at det tog dobbelt så lang tid. Og det er jo et godt eksempel på et dokumentationskrav, der er helt håbløst. Og det er der, jeg vender tilbage til fagligheden. Når vi f.eks. screener alle mulige patienter for alle mulige ting. Eksempelvis bruger faldscreening på unge mennesker, der bliver indlagt for noget helt andet. Her er det, jeg tænker, lad nu fagligheden være i højsædet, og lad dem vurdere, hvad der er rigtigt at gøre her."

2017-12-3_loehde-regelDet har ikke været den helt store succes med tidligere lignende initiativer, hvad gør dig optimistisk denne gang?

SL: "Det er også derfor, jeg beder om tilgivelse blandt medarbejderne for, at vi nu tillader os at komme og spørge igen. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der er rigtig trætte af at høre om det her og samtidig også har en enorm frustration over, at man synes, man bruger sin tid på det forkerte. Forskellen på, hvad tidligere regeringer har gjort, er, at vi nu stikker væsentlig dybere i afbureaukratiseringsarbejdet, end hvad man har gjort tidligere."

GC: "Jeg synes, det er vigtigt, at vi får sendt det budskab, at vi faktisk ulejliger sygeplejerskerne en gang til, og at vi nu kan finde nogle af de ting, der virkelig er tidsdræbere. Vi kan jo se, at nogle af vores medlemmer for at registrere en ambulant tid hos en patient skal notere det fire forskellige steder. Det, som vores medlemmer giver udtryk for, er jo frustrationen over, at den tid, de bruger til det her, ville de rigtig gerne have brugt sammen med patienten. Nu prøver vi at kaste os ind i det her sammen med vores medlemmer, for der er rigtig meget, der trykker hos dem. Sikkerhed og patientsikkerhed har jo bidraget til, at der er kommet mange flere ting, der skal registreres. Så vi skal finde en måde, så det både er sikkert og dokumenteret på den rigtige måde, og at vi ikke spilder tiden."

Sophie Løhde sidder som innovationsminister i Finansministeriet. Den centrale placering understreger, hvilken vægt regeringen lægger på sammenhængsreformen som kampagnen ’Meld en regel’ er en del af. Sammenhængsreformen har blandt andet til formål at formulere en national målsætning for afbureaukratisering i kommuner og regioner. Reformen vil blive fremlagt næste forår.

4,3 mio. timer går til spilde

Sygeplejersker brugte for to år siden hver dag 105 minutter på dokumentation. Og sygeplejersker skønner, at 31 minutter ud af de 105 minutter bruges på unødvendig dokumentation. Altså spild. Omregnet til fuldtidsstillinger svarer det til 2.615 eller 4,3 mio. timer, der går til spilde hvert år. Det viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, der blev lavet i februar 2016.

Det er bl.a. denne undersøgelse, som innovationsminister Sophie Løhde støtter sig til, når hun mener, at der bør kunne frigøres "millioner af timer" til kerneopgaven for sygeplejersker.

Tiden, der blev brugt på unødvendig dokumentation i 2016, var dog en anelse mindre end året før. Men i et lidt større perspektiv er der sket en voldsom stigning i den tid, der dagligt bliver brugt på dokumentation. Fra 2008 til 2016 vurderer sygeplejerskerne i undersøgelsen, at der bliver brugt 2,5 mio. flere timer på dokumentation. En ny undersøgelse fra september i år fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der også kan være et problem med at få tid nok i hverdagen til den nødvendige dokumentation.

Således mener 41 pct. af sygeplejerskerne i undersøgelsen, at de slet ikke eller i mindre grad har den nødvendige tid til at dokumentere sygepleje.

 

Innovationsminister Sophie Løhde vil opspore og udrydde tidsrøvende regler og unødvendig dokumentation i sundhedsvæsenet. Det sker med kampagnen ”Meld en regel”, som Dansk Sygeplejeråd bakker op om. Ministeren mødtes med formand Grete Christensen, der mener, at den største udfordring for sygeplejersker er at få mere tid til kerneopgaven.
38-41
2017
12
Meld en regel
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Politik
Sundhedspolitik
Web article 

Fogh rystede posen

Hvert år på årets første dag holder statsministeren traditionelt sin nytårstale. I en tur tilbage i tidsmaskinen til år 2002 tonede den daværende og dengang nyvalgte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) frem på tv-skærmen og sagde: "Vi er ikke bange for at ryste posen og se, om ikke noget kan gøres bedre og anderledes end i dag."

En af de ting, regeringen gerne ville lave om på, var de meget lange ventetider på behandlinger. Den gennemsnitlige ventetid til planlagte operationer for ikke-livstruende lidelser var i begyndelsen af 00’erne på 90 dage ifølge tal fra Sundhedsministeriet.

Derfor blev der i 2002 bevilget 1,5 mia. kr. til nedbringelse af ventelisterne, og det skulle ske ved, at de sygehuse, der kunne forøge deres aktiviteter, fik ekstra penge. Regeringen indførte en ret til behandling inden for 60 dage og mulighed for at blive behandlet på privathospital, hvis de offentlige sygehuse ikke kunne leve op til behandlingsgarantien.

Da det var Lars Løkke Rasmussen (V), som var ny sundhedsminister og pga. "ryste-posen-billedet" fra nytårstalen, blev de 1,5 mia. kr. populært kaldt for "Løkkeposen". For at få del i pengene fra Løkkeposen skulle sygehusene forbedre deres produktivitet.

Fra 2003 blev der indført krav om 2 pct. produktivitetsstigninger på sygehusene i økonomiaftalerne mellem Finansministeriet og regionerne.

Professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet har fulgt området i alle årene, og han forklarer, hvorfor det i 00’erne blev så påkrævende at forbedre produktiviteten.

"Op gennem 00’erne var der et vældigt aktivitetspres, bl.a. fordi bl.a. hjerte- og kræftplanerne satte gang i mange ting. I år 2000 havde vi ikke den kapacitet, som man kunne forvente af et moderne vesteuropæisk sygehusvæsen, og det, der skete op gennem 00’erne, var et kapacitetsløft på en række områder. Der kom faktisk også en hel del mere personale ind i sundhedsvæsenet. Frem til 2009 kunne det finansieres med ret høje procentuelle vækstrater i bevillingerne på mellem 2-4 pct. årligt. Så suppleret med produktivitetsstigninger på mindst 2 pct. årligt havde man plads til 5-6 pct. aktivitetsløft i sundhedsvæsenet hvert år og specielt på sygehusene."

Effektiviteten er enorm

Hvert eneste år fra 2003-2015 har sygehusene i gennemsnit været 2,4 pct. mere effektive for de samme penge, så det i en hurtig beregning svarer til, at sundhedsvæsenet på 12 år er blevet 28,8 pct. mere produktivt, end det var i 2003. Og systemet med de 2 pct. lever i bedste velgående også i økonomiaftalen for 2017.

Systemet fungerer på den måde, at der fastsættes et budgetmæssigt udgangspunkt for hver region og for hvert sygehus. Og ud fra det udgangspunkt skal sygehusene lave 2 pct. flere aktiviteter eller bruge 2 pct. færre penge på de samme aktiviteter.

Siden 2003 har der været stort fokus på at få flere patienter gennem systemet på kortest mulig tid.

VK-regeringen indførte fra den 1. oktober 2007 ret til behandling inden for 30 dage.

Alligevel var ventelisterne i 2009 rekordlange, og forklaringen på det var bl.a. sygeplejerskernes otte uger lange strejke i 2008.

Grænsen for produktivitet

I 2010 lød overskriften på en artikel i Sygeplejersken "Behandlingsgaranti ruinerer hospitaler". Artiklen handlede om, at sygehusene var fanget i en fælde. Politikerne turde ikke prioritere, og de lovede patienterne behandlingsgarantier, som hospitalerne skulle opfylde. Resultatet var budgetoverskridelser, og derfor kunne sygeplejersker se frem til fyringsrunder på trods af, at man meget kort tid forinden havde talt om sygeplejerskemangel.

Sundhedsøkonom og professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet sagde i artiklen:

"Jeg er bange for, at vi vil se flere budgetoverskridelser de kommende år, for det er blevet langt mere komplekst at styre sygehusenes økonomi end tidligere. Den handlefrihed, sygehusene tidligere havde i tilfælde af budgetoverskridelser, er væk. De kan ikke længere udskyde behandlingen af bestemte patientgrupper, og efter strukturomlægningen har regionerne ikke længere selvstændig mulighed for at inddrive skat."

Han henviste til, at personalet knoklede og øgede produktiviteten konstant, men samtidig indførte den borgerlige regering stadig nye behandlingsgarantier.

Ifølge Jes Søgaard betød finanskrisen i 2009, at sundhedsvæsenet fortrinsvis skulle finansieres ved produktivitetsstigninger.

"Det har været hårdt, og det har kunnet mærkes," siger Jes Søgaard og konkluderer, at det faktisk lykkedes for regeringen af få ventetiderne ned.

"Måske ikke helt så langt ned, som man havde håbet."

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

I starten af 00’erne gik VK-regeringen til valg på at bekæmpe ventetiderne på behandling. Sygehusene kunne få del i den såkaldte ”Løkkepose” på 1,5 mia. kr. mod at sætte aktiviteterne i vejret. Derudover indførte regeringen krav om årlige stigninger i produktiviteten på 2 pct.
30-31
2017
1
Tema: 2 pct.-kravet
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Flere prioriteringer og færre løfter, tak!

Det udløste ramaskrig på Christiansborg, da det i august sidste år kom frem, at de ansatte på intensivafdelingen på Køge Sygehus måtte give patienterne øgede mængder beroligende medicin for at kunne tage sig af andre presserende opgaver.

Men folketingspolitikerne burde måske i stedet spørge sig selv, om de kunne have gjort noget for at hjælpe personalet med at prioritere anderledes - især i øjeblikket, hvor sundhedsvæsenet er underlagt kravet om at blive 2 ptc mere produktivt hvert år samtidig med, at spændet mellem opgaver og ressourcer vokser stødt. På Christiansborg er der nemlig stadig langt mellem de overordnede sundhedspolitiske prioriteringer med det resultat, at flere og flere prioriteringer ofte uretmæssigt havner hos sygeplejersker og andre medarbejdere. Det mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen:

"Der bliver prioriteret hver eneste dag i sundhedsvæsenet, men det er fraværet af politiske prioriteringer især på Christiansborg, der er problemet. Prioriteringerne bliver i stedet presset ud til frontlinjemedarbejderne, som skal vælge behandlinger til og fra i en allerede travl vagt i akutafdelingen eller på intensivafdelingen, som vi så det i Køge," siger hun.

Den betragtning deler sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Odense.

"Den manglende overordnede prioritering i sundhedsvæsenet medfører meget mere rationering – altså situationer, hvor det er folkene på gulvet, som skal prioritere til og fra i mødet med den enkelte patient. Og det i en hverdag, der ofte er presset og allerede svær at bevæge sig rundt i, bl.a. pga. nationale garantier og handleplaner, som arbejdsstederne skal leve op til, f.eks. i forhold til udredningstid og behandling," siger han.

Medicinråd et skridt frem

Kjeld Møller Pedersen har længe beskæftiget sig med sundhedsvæsenets prioriteringer eller manglen på samme og har udgivet debatbogen "Prioritering i sundhedsvæsenet". Hverken politikere, fagprofessionelle eller sundhedsøkonomer er uenige i, at midlerne er begrænsede, og det derfor er vigtigt at skabe mest mulig sundhed for pengene.

Men når det kommer til hvordan, deles vandene, især når diskussionen falder på nødvendigheden af at prioritere f.eks. mellem ny, dyr sygehusmedicin eller ditto behandlingsmetoder. Fri og lige adgang til sundhedsydelser er nærmest en menneskeret i Danmark, og politikerne på Christiansborg har sneget sig uden om emnet i årtier.

I begyndelsen af 2016 vovede Danske Regioner dog pelsen og foreslog et medicinråd, som skulle kunne afvise ny medicin pga. pris i forhold til såkaldt mereffekt og værdi. Medicinrådet trådte formelt i kraft 1. januar 2017 og er et lille tegn på tøbrud i prioriteringsdebatten, mener Kjeld Møller Pedersen.

"Medicinrådet er et fremskridt, da nogle politikere i det mindste nu endelig tør at adressere medicinområdet up front i erkendelse af, at det er nødvendigt at prioritere i en tid, hvor der hele tiden kommer ny og ofte også dyr sygehusmedicin," siger han.

Også Dansk Sygeplejeråd hilser rådet velkomment:

"Det giver mulighed for at lægge et pres på medicinalindustrien, hvilket er et skridt i den rigtige retning. For udgifterne til dyr medicin kan kun tages et sted fra, nemlig plejen og omsorgen, så det er meget positivt, at der her er udsigt til en mere bevidst prioritering," siger Grete Christensen, men tilføjer, at Dansk Sygeplejeråd vil arbejde hårdt for, at også sygeplejersker får en plads i rådet, hvis 14 medlemmer og tre observatører primært er læger:

"Læger og sygeplejersker træffer dagligt beslutninger om patienters pleje- og behandlingsforløb i fællesskab, og den virkelighed bør også repræsenteres i Medicinrådet," siger hun.

Handleplaner er prioritering

Medicinrådet bør dog ikke stå alene, fastslår både Dansk Sygeplejeråd og Kjeld Møller Pedersen. Dansk Sygeplejeråd mener, at Danmark kan lade sig inspirere af Norge, som dels har et nationalt råd for prioritering, der rådgiver om prioritering i kommuner og på sygehuse samt om screeninger og vacciner, dels Beslutningsforum, der tager stilling til nye behandlingsmetoder og -metodikker.

Kjeld Møller Pedersen peger på, at de syv principper, som Folketinget har vedtaget for prioritering på området for sygehuslægemidler, burde videreudvikles og udbredes til andre områder, f.eks. nye kirurgiske metoder. Han er dog stadig også stor fortaler for, at Danmark etablerer et nationalt og politisk uafhængigt Medicinsk Teknologivurderingsinstitut, som skal vurdere både nye lægemidler, teknologier og behandlinger ud fra bl.a. pris og mereffekt. Han er især inspireret af den måde, England griber området an på i sit nationale prioriteringsinstitut NICE.

"Nogle mener dog, vi ikke har råd til det, og henviser til, at det skulle koste over en halv mia. at drive om året pga. af analyser m.m. Det er mange penge, men jeg tror slet ikke på sådan et beløb i Danmark. Vi kunne måske også genbruge nogle af de engelske analyseresultater. Og ud af regionernes årlige budget 115 mia. kr. er udgiften måske til at overskue, hvis det sikrer bedre brug af ressourcerne," siger han.

Mindre kan dog også gøre stor forskel, siger sundhedsøkonomen.

"Politikerne burde ikke udstede helt så mange løfter og garantier. Når de gør det, prioriterer de jo indirekte nogle patientgrupper til fordel for andre, f.eks. ved at øremærke midler til nationale handleplaner for kræft, demens og måske snart også diabetes. Det er selvfølgelig godt for de pågældende patienter, men med den beskedne vækst, der er i sundhedsvæsenet p.t., beslaglægger den type initiativer næsten alle ekstra midler, og hvad så med alle de andre patienter," siger han.

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

Spændet mellem opgaver og ressourcer i sundhedsvæsenet vokser år for år, det samme gør behovet for prioriteringer på Christiansborg. Regionernes medicinråd er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok, hvis man vil undgå de mange ofte uhensigtsmæssige prioriteringer, som bl.a. sygeplejersker må foretage nærmest dagligt. Det mener sundhedsøkonom og Dansk Sygeplejeråd.
28-29
2017
1
Tema: 2 pct.-kravet
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Sygeplejersken forfølger arbejdspresset

2015

0615_forside

11. Maj

Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden

Hver anden sygeplejerske mener, at arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed. Nu kommer Dansk Sygeplejeråd med et udspil til, hvordan der kan skabes kvalitetstid til patienterne.

0715_forside

1. juni

Patienter tabes mellem sektorerne

Mange patienter og pårørende oplever, at relevant behandlingsinformation går tabt i overgangen mellem sygehus og kommune. Det skyldes bl.a. tidspres, accelererede patientforløb og mangelfulde IT-systemer. Konsekvenserne er alvorlige for patienterne, men også for personalet, der i yderste konsekvens risikerer at fejlbehandle.

Sygeplejersken_2015_08

22. juni

Udredningsgaranti tager ressourcer fra de sygeste

Da regeringen indførte en udrednings- og behandlingsgaranti i psykiatrien på hhv. 60 og 30 dage, fulgte der ingen ressourcer med. Både personale og pårørende mener, at fokus på nye patienter har ført til ringere behandling af de patienter, der i forvejen er i systemet.

2016-1-2015_10

7. september

Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø

En strøm af politiske dagsordener som ydelsesstyring, pakkeforløb og udredningsgaranti skader det psykiske arbejdsmiljø på landets sygehuse. Arbejdsgiverne forsømmer at tænke det psykiske arbejdsmiljø ind, når de gennemfører forandringer, mener Dansk Sygeplejeråd.

2016-1-2015_11

28. september

Hvad gør du, når arbejdsmiljøet blinker rødt?

Hvis man uden held har forsøgt at få ledelsen til at løse arbejdsmiljøproblemer, så er det værd at overveje at kontakte Arbejdstilsynet, anbefaler arbejdsmiljøkonsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse.

1215_forsidehi

19. oktober

Løhde vil ikke love arbejdsro

Sygeplejerskernes arbejdspres og store problemer med det psykiske arbejdsmiljø er "dybt bekymrende", mente den daværende og dengang nyudnævnte sundhedsminister Sophie Løhde. Men hun ville ikke sikre arbejdsro på hospitalerne.

sy_tema12-01-2017_11-32-41

1415_forsidehi

7. december

6 ud af 10 kan ikke arbejde fagligt forsvarligt

De kommunalt ansatte sygeplejerskers arbejdsmiljø er blevet væsentligt forværret de seneste tre år. Arbejdsmængde og -tempo er steget markant, og en del sygeplejersker når ikke alle deres opgaver hver dag. Fagligheden er under pres, og det dårlige arbejdsmiljø resulterer i sygemeldinger og er farligt for både sygeplejersker og borgere, advarer arbejdslivsforskere.

 

2016

0116_forsidehi

18. januar

Når velfærdssamfundet skal køre som en fabrik

Politikernes krav om høj produktion og effektivitet har længe påvirket den offentlige sektor. Alt skal vejes og måles, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Og det sætter sit præg på sygeplejerskernes hverdag.

0416_forsidehi

21. marts

Prioritering er mere end medicin

Danske Regioners forslag om et nyt medicinråd har sat gang i en gammel, men højaktuel debat om, hvordan det danske sundhedsvæsen bedst prioriterer sine begrænsede midler. Debatten bærer præg af tilfældigheder og manglende beslutningsmod hos især folketingspolitikerne, mener sundhedsøkonom, og etikken bør også fylde mere, påpeger Dansk Sygeplejeråd.

0616_forsidehi

9. maj

Eksperter om frem-tiden: Brug for at tænke nyt

Hvis vi ikke ændrer på sundhedsvæsenets betingelser, går det ud over systemets holdbarhed. Travlhed truer patientsikkerheden, borgere bliver indlagt unødvendigt, og personalet slides ned. Der er brug for at sikre en bedre sammenhæng mellem ressourcer og aktiviteter.

sygeplejersken_2016_07-1

6. juni

Udlån i fremmarch

Ven eller daglejer. Flere sygeplejersker oplever at blive lånt ud til andre afdelinger. Det skaber utryghed og en følelse af faglig utilstrækkelighed, og sygeplejerskerne frygter for kvaliteten af plejen og patientsikkerheden, når de skal arbejde i andre specialer end deres eget.

1016_forside

5. september

Hver tredje afdeling er stadig i knæ

Efter to år er det stadig ikke lykkedes at få bugt med den farlige travlhed. Sådan er status på hver tredje af de hospitalsafdelinger, der i 2014 fik påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser en rundringning, som Sygeplejersken har foretaget.

 

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

 

Sygeplejersken har i snart to år haft konstant fokus på det pressede arbejdsmiljø på hospitalerne og i kommunerne, og Dansk Sygeplejeråds politikere har været i de landsdækkende medier med kronikker og i debatprogrammer.
26-27
2017
1
Tema: 2 pct.-kravet
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Den hårdtarbejdende, den uortodokse og den virkelig seje

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i slutningen af november annoncerede, at regeringen ville blive udvidet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev der udnævnt 22 nye ministre.

Sophie Løhde (V), som både var sundheds- og ældreminister, gav ministeriet videre til Ellen Trane Nørby (V) som sundhedsminister og Thyra Frank (LA) som ældreminister. Selv satte Sophie Løhde sig til rette i ministerstolen som minister for offentlig innovation med ansvar for at effektivisere den offentlige sektor. Hun beskrev sin opgave således:

"Vi får et skifte væk fra proces og registreringskrav til i højere grad at sætte fokus på mål, kvaliteter og resultater til gavn for den enkelte borger. Kort sagt, hvordan vi får den offentlige sektor til at køre længere på literen," sagde innovationsministeren til DR.

Meddelelsen om den nye regering kom, netop som mange reformer på sundhedsområdet er godt i gang eller er ved at blive sat i søen. F.eks. planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og handleplanerne indenfor demens, diabetes og psykiatri.

Ifølge sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, har Sophie Løhdes overdragelse af posten som sundheds- og ældreminister ikke nogen indflydelse på de planer, der allerede er i gang.

"Planerne er søsat, og det er svært at tro, at en ny minister vil lave om på det," siger han.

Kjeld Møller Pedersen vurderer, at rammerne for det nære sundhedsvæsen og handleplanerne for f.eks. demens, diabetes og psykiatri vil blive fremlagt efter tidsplanen.

Ministeren skal finde sine ben

På lidt længere sigt vil det have betydning, at der kommer en ny sundhedsminister, også selvom Ellen Trane Nørby tilhører samme parti som hendes forgænger.

"Det handler jo om, at nye planer skal være godt afstemt med de sundhedspolitiske ordførere fra de to andre regeringspartier og formanden for Sundhedsudvalget, som er fra Dansk Folkeparti. Men alligevel skal man aldrig glemme, at de sager, en minister brænder for, typisk får fortrinsret.

Og her har vi endnu til gode at se, hvad Ellen Trane Nørby brænder for på sundhedsområdet. For at citere, hvad hun selv har sagt, så er hun nærmest blank. Så én ting er, hvad hun kommer til at brænde for, en anden ting er, om hun kan finde snovejene inden for sundhedsvæsenet," siger Kjeld Møller Pedersen og peger på en håndfuld mennesker, Ellen Trane Nørby bør lære godt at kende.

"Formanden for Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, de store patientforeninger, Ældre Sagen – altså the usual suspects. Det tager tid at opbygge et netværk og finde ud af, hvem man skal snakke med, hvem der er god at samarbejde med, og som kan flytte en sag. Den nye sundhedsminister kommer til at bruge tid på at opbygge sit netværk.

Men så skal man jo også lige huske, at hun snart er på vej på barsel, så det kan vare et stykke tid, før hun får sat sit aftryk på sundhedspolitikken," siger Kjeld Møller Pedersen, som også minder om, at sundhedsområdet har været prioriteret med ekstra midler på de to foregående finanslove for 2016 og 2017, og at der kan være andre områder, som får større prioritet på næste finanslov.

Uvejr på ældreområdet

Hvor Ellen Trane Nørby skal til at finde sine ben i sundhedsvæsenet, har den nye ældreminister, Thyra Frank, stor erfaring. Med sin sygeplejerskebaggrund og mangeårige fortid som plejehjemsforstander kender hun indgående ældreområdet.

Men hun fik knap nok sat sig ind på bagsædet af ministerbilen, før et uvejr brød løs. En række sager om omsorgssvigt på plejehjem ramte ministeren som en boomerang, da hun valgte at præcisere, at ansvaret for ældreplejen ligger hos kommunerne. Sagerne handlede om våde bleer og ældre, som ikke kommer på toilettet til tiden.

Thyra Franks svar lød bl.a. i Politiken den 5. december:

"Prøv at høre her – selvfølgelig har jeg ansvaret for det her område, og det tager jeg på mig. Men det er klart, at jeg skal lige starte op, og jeg har en stærk ambition om, at den dag, jeg er færdig med det her job, så kan både de pårørende og beboerne, personalet og ledelsen mærke, at der er sket en positiv forskel."

Formand for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), har drøftet pressehistorierne på ældreområdet med Thyra Frank og udtalte i en nyhed fra KL den 6. december:

"Jeg har i dag kraftigt understreget over for ministeren, at hvis vi virkelig vil rykke noget for de ældre, så skal vi holde op med at se isoleret på ældreområdet og i stedet se at komme i mål med den plan for de kommunale sundhedsopgaver og det nære sundhedsvæsen, som vi igennem længere tid har drøftet med regeringen.

Den skal netop sikre, at vi i kommunerne kan give vores borgere og patienter den hjælp, pleje og behandling, som de har brug for, og at vores medarbejdere har nogle ordentlige arbejdsvilkår," siger Thomas Adelskov.

Opgør med unødvendig dokumentation

Interesseorganisationerne står i kø for at drøfte deres sager med de to nye ministre på sundheds- og ældreområdet. Ældre Sagen er en af de første, Thyra Frank har inviteret til møde i kølvandet på historierne om uværdige forhold på plejehjem.

"Vi vil tale med Thyra Frank om, at der skal ske et gevaldigt løft i normeringerne, på kompetencerne og på det ledelsesmæssige område, og derudover skal plejehjemmene indrettes bedre til de mange demente beboere," siger underdirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen.

Thyra Frank har erklæret et opgør med unødvendig dokumentation, hun vil i stedet få gjort nogle af de mange kolde hænder til varme hænder igen.

"Ved I hvad, jeg har været derude i 37 år, de seneste mange år har vi set de her historier igen og igen. Og vi har fået flere regler, det er blevet mere reguleret, og de regler og love har ikke virket. Vi ser dem igen og igen. Vi bliver nødt til at tænke anderledes. Det hjælper ikke at råbe på de samme ting. Vi bliver nødt til at tænke, hvad kan vi så gøre?" siger Thyra Frank, som endnu ikke vil melde konkret ud, hvilke dokumentationskrav der skal sløjfes.

Svært at gå i højhælede fodspor

Hvor meget magt den nye ældreminister kan sætte bag sine intentioner, er uvist. Sundhedsministeren og ældreministeren deler formelt ministerium og departementschef. Spørgsmålet er så, hvis ord vejer tungets, når opgaverne skal prioriteres. Flere interesseorganisationer har kritiseret, at Sundheds- og Ældreministeriet nu er splittet op imellem to ministre.

"Sophie Løhde har været god til at koordinere ældre og sundhed, og hun har på kort tid leveret mange resultater som f.eks. handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Det bliver meget at leve op til for dem, der skal gå i hendes højhælede fodspor," siger Michael Teit Nielsen, som er spændt på at se, hvordan de to ministre fremover vil koordinere.

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen enig i, at det havde stor værdi, da sundhed og ældre var lagt sammen.

"Jeg håber ikke, at adskillelsen betyder, at der kommer mindre fokus på området," siger hun.

Forvirring om ældreområdet

Ved det første samråd om demenshandleplanen efter udnævnelsen af de nye ministre mødte Thyra Frank ikke op, hvilket udløste kritik af den ny minister.

I følge Kjeld Møller Pedersen illustrerer eksemplet forvirringen om, hvor ældreområdet egentlig hører til.

"Thyra Frank undskyldte det med, at samrådet handlede om sundhed og medicin, men demens handler jo også om det sociale. Og det var måske en af pointerne, da den tidligere regering besluttede at lægge de to områder sammen," siger Kjeld Møller Pedersen.

Da satspuljepartierne efterfølgende holdt møde om demenshandleplanerne, mødte begge ministre op til mødet.

 

Nye ministre på områder for sundhed, ældre og innovation byder på nye udfordringer for de interesseorganisationer, der til daglig er afhængige af løbende sparring og samarbejde.
48-51
2017
1
Magten
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Opgøret med de 2%

Patienten blev reddet ved hjælp af ny medicin. Men nu er bivirkningerne af medicinen ved at tage livet af patienten. Sådan kan man beskrive det krav om 2 pct. årlig øget produktivitetsstigning, som de danske sygehuse har været underlagt de seneste 15 år.

Derfor er det nu på tide at stoppe med medicinen. Det mener et voksende kor af både patienter, sygeplejersker, læger, jordemødre, sundhedsøkonomer og politikere. 
Kravet om, at sygehusene hvert år skal skrue 2 pct. op for produktiviteten uden brug af flere ressourcer, blev indført i 2002 for at tvinge hospitalerne til at gøre noget ved de lange ventelister på operationer og behandlinger på sygehusene.

Og både blandt sundhedspersonale, patienter og økonomer er der bred enighed om, at produktivitetskravet har været med til at forbedre sygehusvæsenet. 

”Det gjorde kål på nogle ventelister, der var direkte dødbringende for folk, og der har 2 pct.-kravet i de første mange år været en kæmpe gevinst,” siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.
”Men nu er det drevet for langt, og grænsen er nået. De protester, vi hører, skal tages alvorligt. Vi kan ikke bruge instrumentet mere, og det er nødvendigt at skifte redskab,” siger hun.

Ved udgangen af 2016 tegnede det til, at et politisk flertal uden om regeringen er klar til helt at afskaffe eller i hvert fald slække på 2. pct.-kravet. Det skete i kølvandet på flere TV 2-indslag, der bl.a. påviste, hvordan kravet om øget produktivitet i nogle tilfælde fører til dyr overbehandling i form af bl.a. unødvendige knæoperationer. Det fik Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten til at erklære, at tiden er moden til et opgør med 2 pct.-kravet.

2017-01-lonegregersensp22671f
Sygeplejerske Lone Gregersen har 25 års erfaring. Hun sagde sit job op på en akut ortopædkirurgisk afdeling, fordi der var for lidt tid til patienterne.
Foto: Claus Bech
Presset vokser

Opgøret med de 2 pct. har været undervejs i flere år, hvor bl.a. sundhedspersonalet og deres fagorganisationer længe har råbt vagt i gevær. Og analyser fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd har f.eks. vist, at hver femte hospitalsansatte sygeplejerske i 2015 oplevede, at det altid var nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Det var tre gange så mange som tre år tidligere. Samtidig fortalte hver tredje sygeplejerske, at han eller hun havde følt sig stresset hele tiden eller en stor del af tiden inden for de seneste fire uger. Især sygeplejersker på akutmodtagelser og medicinske og psykiatriske afdelinger oplever et højt arbejdspres.
Den 1. september advarede formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i Debatten på DR2 om, at besparelser i sundhedsvæsenet havde øget arbejdspresset til et punkt, hvor sundhedsvæsenet er ”på vej mod en nedsmeltning, der betyder, at det bliver ineffektivt, fordi vi når derud, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør”.

I slutningen af 2016 fik debatten for alvor fornyet luft. Det skete, da fødselslæge og klinikchef, Morten Hedegaard, under stor mediebevågenhed sagde sit job op, fordi han ikke længere kunne stå på mål for flere kreative løsninger for at øge produktiviteten på fødselsgangen på Rigshospitalet med 2 pct. 

Opsigelsen fik S og SF til at kræve ministeren i samråd, sundhedspersonale over hele landet bakkede op om Hedegaard og gjorde opmærksom på, at hans oplevelse ikke var enestående for fødegangen på Rigshospitalet – men handlede generelt om sygehusene. Det fik de fem regionsrådsformænd til i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten, ”En skillevej for et presset sundhedsvæsen”, at kræve 2. pct.-kravet afskaffet. Her skrev de, at sundhedsvæsenet er presset, fordi det ”mødes af stadigt flere krav, som ikke matches af tilsvarende flere midler”.

Et par uger forinden havde Adam Wolf, direktør for Danske Regioner, også sluttet sig til koret af stemmer, der mener, at New Public Management har udspillet sin rolle. I et interview i Information den 7. november sagde han: 
”Jeg vil gerne stå på mål for, at man gennem de sidste tre årtier har valgt de rigtige styringsinstrumenter til de rigtige problemer. Men styringsmetoder sander til. New Public Management har været et fremskridt som helhed, men har haft bivirkninger. Og på et eller andet tidspunkt tager bivirkningerne over, fordi man har løst hovedproblemet. Derfor er vi røget for langt over i mistillidsstyring, kontrol og registrering, der ikke giver mening,” lød det fra Adam Wolf. Også fra Mette Frederiksen, formand for Socialdemokraterne, er der varslet opgør med New Public Mangement-tankegangen. 

Det går ud over patienterne

Fødselslæge Morten Hedegaard var ikke den eneste, der fik nok og sagde op i 2016. Det samme gjorde sygeplejerske Lone Gregersen. Hun er en garvet sygeplejerske med 25 års erfaring. De seneste 10 år har hun arbejdet på en akut ortopædkirurgisk afdeling i hovedstadsområdet, hvor hun grundet sin erfaring var ansvarlig for den faglige ledelse på afdelingen.

”Men problemet var, at hospitalet jo gerne vil have fokus på fagligheden, og derfor ansatte de en erfaren sygeplejerske som mig til at oplære de nye sygeplejersker. Men jeg fik ikke tiden til det. Hverdagen var sådan, at når jeg mødte ind og egentlig havde planlagt at gå med en ny sygeplejerske, så væltede det ind med sygemeldinger, og så måtte jeg i stedet ud for at slukke ildebrande. Når der ikke er tid, kommer man som sygeplejerske til at indgå nogle store faglige og menneskelige kompromiser. Til sidst kunne jeg ikke stå inde for det. Når man er pligtopfyldende og føler, at man ikke kan honorere det job, man er ansat til, så knækker filmen til sidst,” siger Lone Gregersen, der selv har stiftet bekendtskab med stress.

I dag arbejder hun som sygeplejerske indenfor det kommunale felt. Og hun vil aldrig tilbage til hospitalsvæsenet.

”Og det er da ærgerligt, for jeg har mange år tilbage på arbejdsmarkedet og meget at bidrage med og give videre til de unge,” siger hun.
”Jeg synes, at vi kører hospitalerne som fabrikker, hvor man behandler folk, som var de ens. Men det betyder også, at man vil få defekte varer retur, for folk er jo ikke ens,” siger Lone Gregersen.

Hun fortæller, at arbejdspresset ikke bare har personlige konsekvenser for sundhedspersonalet, det går også ud over patienterne.
”Konsekvensen af det øgede tidspres er, at vi påfører patienterne fejl, som de ikke altid selv er vidende om. Det kan være urinvejsinfektioner, tryksår, medicin, der ikke bliver givet på det rigtige tidspunkt, som gør, at infektionen ikke bliver behandlet på den forventede måde, eller patienter, der venter for længe på smertestillende medicin, og så må vi give dem endnu mere smertestillende. Og det giver mere arbejde til os. Det er kritisk syge ældre mennesker, som skal nødes til eller hjælpes med at spise. Men det er der ikke tid til, selv om utallige forskningsresultater viser, at det er vigtigt, at de får ordentlig mad for ikke at blive mere syge,” siger Lone Gregersen.

”Det bliver en selvforstærkende spiral af uhensigtsmæssigheder. Og man må hele tiden navigere i et miljø, der går imod bedre viden.”

En ny retning

To af landets førende sundhedsøkonomer mener også, at 2 pct.-kravet har opfyldt sin mission og ikke længere er et godt styringsredskab.
Sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, siger: 
”Der skal fortsat ske forbedringer i produktiviteten, men omdrejningspunktet skal ikke være et fast måltal som de 2 pct. Det bliver brugt til at piske aktiviteten op, fordi de 2 pct. produktivitetsvækst skal omsættes til 2 pct. vækst i aktiviteten. Og i den forstand er det ikke længere en god idé.”

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, er enig: 
”Det giver ikke længere mening. De sidste par år har 2 pct.-kravet været en rigtig dårlig idé. Vi er kørt for langt ud ad sporet, nu er det på tide at bremse op og finde en ny retning, før vi kan accelerere igen.” 
Også Kjellberg understreger, at der stadig er brug for, at sundhedsvæsenet forbedrer produktiviteten – det skal blot ikke ske ved at øge aktiviteterne, men ved det som han kalder god gammeldags sundhedsøkonomi, nemlig ved at se på den effekt, behandlingen har på patienten.

”Man glemmer at spørge, om det er fornuftigt bare at producere mere. Giver det overhovedet værdi? Mit yndlingseksempel er meniskoperationer på slidgigtpatienter, som pågår, selv om forskning viser, at patienterne ofte bliver raske ved hjælp af genoptræning, og at en operation ikke skaber merværdi,” siger Jakob Kjellberg, der henviser til flere undersøgelser, der viser, at patienter selv fravælger behandlinger, hvis de selv aktivt skal tage stilling.

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, mener også, at man kan forbedre en del af produktiviteten ved, at man i højere grad inddrager og informerer pårørende og patienter.
”Vi tror på, at der er meget at hente der. Et eksempel er den livsforlængende medicin, der gives til kræftpatienter i de terminale faser. Hvis folk var veloplyste om de voldsomme bivirkninger, medicinen har, så er der mange, der ville vælge den dyre medicin fra,” siger hun og peger på, at sygeplejersker kan spille en nøglerolle dér.

Ifølge Jakob Kjellberg står 2 pct.-kravet i dag i vejen for at løse de problemer, som han anser som de mest presserende i sundhedsvæsenet i dag.

”I dag har vi jo ikke længere et problem med lange ventelister. Det, der står og blinker i neonlys på min væg, og som er et kæmpeproblem i det danske sundhedsvæsen, er mangel på sammenhæng – ikke bare mellem sygehuse og kommuner, men også mellem afdelinger og afsnit. Og det problem får vi altså ikke løst ved, at man skal producere mere. Et andet stort problem er, at vi ikke er sikre på, at vi får den tilstrækkelige effekt ud af vores ydelser. Og det finder vi jo heller ikke ud af ved bare at producere mere af det samme. Tværtimod,” siger han.

Professor Kjeld Møller Pedersen mener, at 2 pct.-kravet passer dårligt til de udfordringer, nutidens sundhedssystem står over for.

”Da kravet om produktivitetsstigning blev indført, var begrundelsen, at den skulle mindske ventelister og øge aktivitet. Men i dag er hovedproblemet et helt andet, og i dag bruger man produktivitetsstigningen til at forsøge at afhjælpe det faktum, at der sker en årlig stigning i sundhedsudgifterne,” siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til, at en voksende ældre befolkning med flere komplicerede sygdomsforløb, stigende medicinpriser og ny dyr teknologi får gabet mellem opgaver og ressourcer til at vokse årligt.

Minister bløder op

Også fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lyder der nye bløde toner i forhold til et opgør med 2 pct.-kravet. I et skriftligt svar til Sygeplejersken på spørgsmålet om, hvorvidt hun stadig vil stå fast på kravet om de årlige 2 pct.-produktivitetsstigninger lyder det:

”Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der løbes rigtig stærkt flere steder i vores sundhedsvæsen. Og jeg tager opråbene fra sygeplejersker, læger og andre medarbejdergrupper i sundhedsvæsnet meget alvorligt,” skriver hun og fortsætter: ”I regeringen er vi helt åbne over for at se på, om vi kan styre økonomien på sygehusene anderledes, og det er også derfor vi sammen med regionerne har igangsat en række forsøg rundt om på landets sygehuse, hvor man afprøver alternative styringsmodeller.”

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby skriver:
”Vi har alle en interesse i, at vi har velfungerende sygehuse som en del af et stærkt sundhedsvæsen, hvor der er ordentlige forhold for både patienter og sundhedspersonale. Og jeg lytter gerne til forslag og ideer til, hvordan vi kan skrue et anderledes styringssystem sammen.” 
 

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

 

2 PCT.-KRAVET. Det årlige krav om 2 pct. produktivitetsstigninger på sygehusene er blevet en så stor belastning for personale og patienter, at et stadigt voksende kor af både sundhedspersonale, økonomer, politikere og patienter presser på for at få det afskaffet.
22-25
2017
1
Tema: 2 pct.-kravet
Politik
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema Web article 

Akutsygeplejersker sikrer gode overgange

I Haderslev Kommune rykker akutsygeplejersker ud til borgere, som har en akut forværring i deres sygdom, eller som pludselig bliver dårlige. Alle otte sygeplejersker i akutteamet har baggrund fra akutafdelinger eller specialafdelinger på sygehuse. De er vant til at arbejde udredende, hvor de observerer, måler vitale værdier og triagerer. 

”Det kan f.eks. være borgere med infektioner, svimmelhed og dehydrering. Henvendelserne kan komme fra borgere, pårørende, sygehusafdelinger, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere i kommunalt regi. Det sker oftere og oftere, at det er en praktiserende læge, som beder os køre ud til en af deres patienter og foretage en vurdering, fordi borgeren virker til at have det skidt.” 

Det fortæller akutsygeplejerske Anne Thorsen, som har arbejdet i akutteamet siden starten i 2012. Hun har en baggrund fra kirurgisk afdeling på Aabenraa Sygehus.Det nære sundhedsvæsen i Sønderjylland fik i 2015 et skub med Access-projektet, der gik ud på at få gang i et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, fire kommuner og sønderjyske lægepraksisser. De fire kommuner har forskellige akutfunktioner, nogle har akutteams, mens andre har akutpladser eller begge dele. 

Kulturændringer tager tid

Ifølge leder af akutteamet, Karen Dam-Hansen, tager det tid at opbygge tillid, når man gennemfører store kulturændringer.

”Vi har besøgt alle praktiserende læger i to omgange i løbet af de fire år, vi har eksisteret. Vi bruger et fælles fagsprog, og på den måde har vi stille og roligt bygget et tillidsforhold op, hvor lægerne oplever, at det er velkvalificerede observationer, vi kommer med,” siger Karen Dam-Hansen. 

Akutteamet opererer i tidsrummet fra kl. 7-23, og om natten tager natsygeplejersker over. Det er planen, at natsygeplejerskerne skal opkvalificeres i måden at triagere på og at foretage målinger og fortolke resultaterne i forhold til andre kliniske fund.

I Haderslev er det den praktiserende læge, som har ansvaret for patienterne bortset fra de patienter, som har et forløb, hvor behandlingsansvarlig læge fra sygehuset er involveret. 

”Access-projektet viste, at de praktiserende læger indlagde langt færre patienter end i de tilfælde, hvor patienterne blev tilset af en bagvagt fra FAM på sygehuset,” siger Karen Dam-Hansen.  

Hun fortæller, at næste trin i Haderslev Kommunes akutfunktion bliver at få oprettet nogle akutpladser, som akutteamet selv kan visitere til. 

2016-13-akutteam

TEMA: NØGLEROLLER I DET NÆRE SUNDHEDVÆSEN

Snart løftes sløret for planerne for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Allerede nu eksperimenteres der mange steder med sygeplejersker i nøgleroller; som udkørende akutteam i borgerens eget hjem i Haderslev, i akutfunktion på døgnbemandet center i Lemvig og med selvstændige  funktioner i lægepraksis i Skagen.

 

Haderslev Kommunes akutteam rykker ud til borgere med akut forværret tilstand som infektioner, svimmelhed og dehydrering. I mange tilfælde kan patienten undgå indlæggelse på sygehuset.
30
2016
13
Tema: De nære nøgleroller
Politik
Sundhedsvæsen
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspolitik
Sundhedsvæsen
Magazine tags  Tema Web article