Hvad tjener en sygeplejerske egentlig?

Sygeplejerskerne vil have gjort op med årtiers lønefterslæb, og det har givet debat om sygeplejerskers løn. For hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Det er der forskellige udlægninger af, og de er ikke altid genkendelige for den enkelte. Vi forklarer tallene.

Hvad en sygeplejerske tjener afhænger af mange forhold, ikke mindst ansættelsessted, anciennitet og diverse tillæg. Derudover er det selvfølgelig afgørende, om man arbejder på fuldtid eller deltid, og om man regner pension med.

Skal man forstå sygeplejerskers løn – og også deres frustration – skal man kigge på sygeplejerskernes grundløn. Det er også den, der bør være udgangspunktet for sammenligning med andre fag, da tillæggene ofte er ulempetillæg, og derfor noget sygeplejersker får for at arbejde på tidspunkter, hvor andre holder fri.

Når alt tælles med

I flere medier er der blevet brugt tal fra bl.a. Danmarks Statistik til at beskrive sygeplejerskernes løn. Disse tal indeholder alle dele af lønnen fratrukket betaling for overtid og fravær. Altså både særlig feriegodtgørelse, ferie og søn- og helligdagsbetalinger, pension, personalegoder og ulempetillæg.

I de beregninger når en sygeplejerske op på en løn på ca. 40.000 kr. om måneden. Tallet beskriver den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske uanset erfaring og dækker bl.a. over, at en del sygeplejersker er i en specialstilling med et højt kvalifikationstillæg.

Det betyder også, at mange vil tjene mindre end dette, og især mange basissygeplejersker vil ikke kunne se sig selv i denne lønstatistik. Reelt vil det da også være langt fra den lønseddel, som mange sygeplejersker får hver måned, da ca. halvdelen af sygeplejerskerne arbejder på deltid.

Problemet med at opgøre det på denne måde er, at det bliver mindre sammenligneligt, når sygeplejerskers løn opgøres inklusive ulempetillæg. Det er tillæg sygeplejersker får for at arbejde aften, nat og weekend, og de bør derfor ikke indgå, når der skal sammenlignes løn.

Uanset hvordan man gør det op, viser forskning, at sygeplejersker og andre kvindedominerede fag har et lønefterslæb på 15-20 pct. i forhold til sammenlignelige grupper med samme uddannelseslængde, eksempelvis traditionelle mandefag som folkeskolelærere og diplomingeniører.  

Læs mere om sygeplejerskers løn på Løn og arbejdvilkår

 

Emneord: 
Løn
Politik

Vi er klar til at strejke

Sygeplejerskerne i Hillerød Kommune er alle udtaget til at strejke og klar til at gå på barrikaderne, hvis ikke KL og regionerne får tilsagn fra politikerne om et opgør med Tjenestemandsreformen. De vil have højere løn, ligeløn og en løn, der matcher ansvar, kompetencer og opgaver.

De kommer drypvist ind og sætter sig ved det store bord. Nogle finder madpakken frem og begynder at spise, andre snupper et stykke slik fra et par skåle, der er stillet frem. De er alle sygeplejersker i hjemmesygeplejen i Hillerød og udtaget til at strejke, hvis der ikke kommer en aftale på plads mellem henholdsvis Danske Regioner og KL og Dansk Sygeplejeråd (DSR). I så fald er de klar. 

”Det her handler om at få råbt politikerne op, så der kommer mere fokus på, hvad det er for en løn, vi får, og hvad det er, vi får den for.  Hvis vi ikke råber, så sker der jo ingenting,” siger Malene Correll, og Pernille Venzel Nielsen supplerer:

”At strejke er det redskab, vi har. Det er det eneste kort, vi kan trække for at få Tjenestemandsreformen ordentligt i spil. Det er jo første gang, den er så omtalt som nu.” 

2021-6-ok21-strejke8

Der er stor opbakning fra familie og venner til Hillerød-sygeplejerskernes ønske om at få mere i løn. ”De ved jo, at man ikke er der til fødselsdage, til jul, til nytårsaftener. De passer vores børn, når vi arbejder. Og det er dem, der siger, at vi også altid arbejder, når de har fri,” siger hjemmesygeplejerske Malene Correll.


Sygeplejerskerne i frokoststuen har ingen forventninger om, at der bliver landet en aftale med store lønforhøjelser i Forligsinstitutionen. 

”Vi vil have, at KL og regionerne får tilsagn fra politikerne om, at de vil kigge på Tjenestemandsreformen, og der skal ligge en klar plan for, hvordan de over de næste fem-seks år får faget op på et lønniveau, der svarer til de typiske mandefag. Lykkes det, så er konflikten afblæst,” mener Allan Askjær.

Kollegerne nikker tilkendegivende rundt om bordet. Det er deres ønske. For der er ingen, der har lyst til at skulle ud i en strejke. Men de er klar til at gøre det, hvis der ikke kommer en løsning. Utilfredsheden med lønnen og magtesløsheden over ikke at kunne ændre noget, lyser ud af dem, når de fortæller på kryds og tværs over salaten, kaffen og chokoladen. 

Ansvar er ikke honoreret

”Vi står med et kæmpe ansvar, som slet ikke bliver honoreret. Vores opgaver bliver mere og mere komplekse, og det øger risikoen for at begå fejl. Akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital har lige omstruktureret, hvilket betyder, at 70 pct. af dem, der henvender sig, skal vendes i døren. Så de udlægger borgerne i stedet for at indlægge dem. Vi er med inde over mange af udlæggelserne. Så vi passer faktisk patienter hjemme hos dem selv, som før har ligget på hospitalet,” siger Pernille Venzel Nielsen.

2021-6-ok21-strejke5

”Politikerne siger, vi er rygraden i sundhedsvæsenet. Det er os, de har rost for at have stået i frontlinjen under corona. Så hvis de virkelig synes, at vi er så vigtig en faggruppe, så er det nu, de skal vise det. Og i min verden sker den anerkendelse i form af mere i løn og pension,” siger udviklingssygeplejerske Allan Askjær. 

Sygeplejerskerne står for IV-behandling, de smådiagnosticerer – f.eks. urinvejsinfektioner – og måler CRP. De laver vurderinger for 1813, som tidligere blev foretaget af lægevagten. 

”Vi får lægens opgaver, men vi får ikke hans løn,” påpeger Maria Mbalyowere.

Netop manglende betaling for nye opgaver puster også til Allan Askjærs indre ild.

”Lægerne laver ikke et eneste stykke arbejde uden at vide, hvor meget de får for det. Imens varetager vi flere og flere opgaver og får borgere, der er dårligere og dårligere. Uden at det afspejles i vores løn. Jeg synes, der er en total skævvridning af, hvordan man aflønner sundhedspersonale i Danmark,” siger han.

Dødsløn

Maria Bang Vinther supplerer:
”Jeg har været sygeplejerske i snart 20 år. Jeg er på dødsløn. Det har jeg været de seneste 10 år. Jeg kommer ikke til at stige mere i løn.”

Flere af sygeplejerskerne fortæller, hvordan de oplever, at det er svært både at få kompetencetillæg og at forhandle løn. Og at de risikerer at miste kompetencetillæg, hvis de skifter job. For Malene Correll har lønsedlen ikke haft den store betydning, før hendes mand for nogle år siden blev ledig.

2021-6-ok21-strejke11

”Vores løn har ikke noget med ansvar eller udbud og efterspørgsel at gøre. Det er politisk bestemt. Derfor er det også en politisk beslutning der skal til, for at ændre Tjenestemandsreformen og sikre os en ordentlig løn,” siger hjemmesygeplejerske Maria Mbalyowere (tv). Kollega Maria Bang Vinther (th) understreger, at hun godt ved, at lønnen i så fald skal hæves over en årrække. ”Men det skal i gang nu. Jeg har været sygeplejerske i 20 år, og de seneste 10 år har jeg været på dødsløn.”

”Der begyndte jeg at tænke, gud, hvad får jeg egentlig i løn. Det var så også der, jeg rykkede ud til hjemmeplejen efter at have været på hospitalet i mange år. For så kunne vi undvære den ene bil. Jeg begyndte at tænke lidt økonomisk. Hvad er smart,” fortæller hun og siger så: 

”Men det var først der. For jeg er jo sådan en, hvor det er manden, der tjener pengene, og jeg passer mit arbejde og mine børn.” 

Det får Allan Askjær til at udbryde: 

”Det lyder meget 60’er-agtigt. Det passer lige ind i Tjenestemandsreformen.”

Frygter regeringsindgreb 

Strejke rammer planlagt kirurgi

•    10 pct. af sygeplejerskerne er udtaget til at strejke. 
•    Det er det mindst mulige for at kunne varsle en strejke. 
•    Målet med strejkevarsel er at få arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet. 
•    De områder, der er udtaget til strejke, er valgt efter, hvor de skaber mest effekt med færrest udtagne til strejke. 
•    I kommunerne er det f.eks. rehabiliteringsområdet og områder, der koordinerer med hospitalerne ift. at udskrive patienter. Og i nogle udvalgte kommuner er det alle sygeplejersker, der er udtaget til strejke.
•    På hospitalerne går man typisk efter den planlagte kirurgi ved at ramme ambulatorier og operationsfunktioner.

Kilde: Dansk Sygeplejeråd

Derfor er det værste, der kan ske for sygeplejerskerne også, at der ikke sker noget. At de skal nøjes med 5,02 pct. i lønforhøjelse. At de skal igennem en lang strejke, uden at få noget ud af det. Eller et regeringsindgreb.

”Det vil være ydmygende for os, hvis det ender med et regeringsindgreb,” siger Ann-Mette Lyng Larsen. 

Inden forfærdelsen breder sig for meget om bordet, lyder det forhåbningsfuldt fra Allan Askjær: 

”Det virker da heldigvis som om, der er partier på både venstrefløjen og højrefløjen, der er ret interesseret i at debattere det her. Så mon ikke, der er stemmer i det. Der er i hvert fald ikke stemmer i ikke at være MeToo.” 

Bekymret for borgerne 

Men sygeplejerskerne står også i et dilemma, når de vil kæmpe for deres egen værdi. De ønsker ikke at svigte borgerne, og de er bekymret for, hvordan det vil gå dem, hvis de skal strejke, og der dermed kun er et nødberedskab med ganske få sygeplejersker til at klare det mest akutte.

”Borgerne skal jo have deres medicin og have behandlet deres sår. Det er svært at skære noget fra,” siger Malene Corell, og Amanda Harris supplerer:

”Det handler om menneskeliv. Hvad skal og kan de undvære og vil deres tilstand blive forværret.”

Vibeke Varberg er helt enig i sin kollegers bekymring, men hun mener også, at det er sygeplejerskernes store problem. 

”Det er sygeplejerskers akilleshæl, at vi tænker på alle mulige andre end os selv. Det er vigtigt, at vi også sætter os selv og vores fag foran nu.” 

 

Emneord: 
Løn
Politik

Lønnen er helt vildt demotiverende

Luca Pristed er 27 år, nyuddannet og arbejder 37 timer om ugen til en grundløn på 26.207 kr. på en travl akutmodtagelse i Region Hovedstaden. Med udsigt til et presset arbejdsliv, hvor næste lønstigning sker om otte år, og han får slutløn efter 10 år, har han efterhånden svært ved at se en fremtid indenfor sygeplejen.
”Selv om jeg er glad for mine kollegaer og specialet er meget spændende, så matcher lønnen ikke jobbet,” siger Luca Pristed.
Foto: Bax Lindhardt

Jeg er 27 år og har arbejdet så hårdt det seneste år, og jeg er så smadret, når jeg kommer hjem, at jeg ikke længere kan se, hvordan jeg skulle kunne have børn eller en fremtid i det her fag.”

Sådan siger Luca Pristed, 27 år, nyuddannet sygeplejerske ansat på Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Dermed afspejler han resultatet af en undersøgelse fra VIA University College fra 2020, som viser, at hver fjerde nyuddannede sygeplejersker på grund af højt arbejds- og tidspres ikke er sikre på, at de er sygeplejersker om fem år.

”Især ikke med en grundløn på 26.207 kr. og udsigt til næste lønstigning om otte år, og så igen for sidste gang, når jeg har været sygeplejerske i 10 år. Jeg kan ikke se det for mig. Jeg har en kollega, som er 32 år, der siger, at nu stiger hun aldrig mere i løn. Det er helt vildt demotiverende,” siger Luca Pristed.

Efter Dansk Sygeplejeråd varslede strejke stillede han op til B.T.s Facebook live, og satte dermed ansigt på sygeplejerskernes krav om højere løn – og ligeløn.

Brændt ud

For otte måneder siden, da Luca Pristed blev ansat på akutafdelingen på Bispebjerg Hospital, var det ellers hans drømmejob, drømmespeciale, og drømmeafdeling.

”Dengang mødte jeg ind på arbejde med glæde og nysgerrighed,” fortæller han.

Men denne første mandag i maj, da Luca Pristed klæder om i kælderen under Bispebjerg Hospital, er det som om, at al luft er gået ud af ballonen. 

”Jeg er brændt ud. På otte måneder. Jeg er ikke længere glad. Jeg har ingen energi og svært ved at restituere. Nogle gange er jeg så træt, at jeg ikke ved, hvem jeg er. Det kan jeg ikke lide. Jeg plejer at være frisk og energisk, men nu er jeg stresset og snakker nogle gange hårdt til folk. Jeg kan næsten ikke kende mig selv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg er ved at give op.”

”Lige nu er jeg bange for om, jeg har en fremtid i det her. Det er min drømmeafdeling, men jeg er blevet skræmt, og det har overrasket mig, for jeg er ellers ret hardcore,” siger han. ”Men hvis lønnen ikke ændres, og det hårde arbejdsmiljø kun bliver hårdere, så kan det være svært at se andre løsninger end til sidst at søge væk – over i noget med et mindre hårdt arbejdsmiljø og større udviklingsmuligheder.”

Det, der har gjort Luca Pristed så modløs, er bl.a. den weekend, han netop har tilbragt med sine jævnaldrende venner. Mange af dem har højre lønninger. Også dem, der er i fag med samme uddannelseslængde som Luca Pristed. Endda uden at skulle arbejde aften, nat eller weekend og hele tiden vende rundt på døgnet, som Luca Pristed gør. Og som i marts måned gav 1.600 kr. ekstra i lønningsposen for 27 timers natarbejde. Før skat.

I modsætning til Luca Pristed er vennerne endda fri for at mærke det ansvar for liv og død, der også følger med, når man er sygeplejerske på en akutafdeling.

Presset arbejdsmiljø

Men det er ikke bare vennerne, der har fået Luca Pristed til at overveje fremtiden som sygeplejerske. Det er også det seneste år med covid-19, der kom oveni et i forvejen presset arbejdsmiljø.

”Som det er nu, er det ikke et speciale, du bliver gammel i. Kig rundt på afdelingerne. Mange er unge. De ældre sygeplejersker søger mod ambulatorier, hvor arbejdstiden er 9-17, og arbejdsbyrden er mindre. For du kan ikke holde til de skiftende vagter i længden,” siger han.

”I sidste uge skrev jeg til min chef, at jeg er nødt til at gå ned i tid. Jeg arbejder 37 timer om ugen, men jeg tjener så lidt og er så smadret, når jeg kommer hjem, at jeg er nødt til at finde ud af, hvad jeg skal gøre,” siger han.

”Jeg er ked af, at jeg måske ikke kan blive i faget. Jeg havde tænkt, at jeg skulle arbejde på akutmodtagelsen i mindst fem år og derefter i anæstesien, men på den her korte tid er jeg blevet så skræmt, at jeg, som har kæmpet for sygeplejerskers rettigheder allerede som studerende og tænkte, at jeg skulle ud og kæmpe videre, ikke ved, hvordan jeg skal gøre det mere.”

Gidsler af sygeplejefaget

Luca Pristed gør sig ingen forhåbninger om, at OK21-forhandlingerne fører til den ønskede forbedring af hans lønforhold.

”Selv om vi har varslet strejke, er det jo på områder, hvor det ikke gør rigtig ondt, og vi kan heller ikke bare nedlægge arbejdet alle sammen. Det må vi ikke. På den måde er vi gidsler af vores eget fag.”

”Det er en uendelig kamp, vi tager. Vi kommer ingen vegne, for det er politikerne, der har skabt den ubalance med Tjenestemandsreformen, som de indtil videre ikke har villet gøre op med.” 

Hvor stor en lønstigning skulle der til, før du ville være tilfreds? 

”Jeg vil gerne have en løn, som gør, at jeg kan forsørge en familie og se en fremtid for mig. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle have børn i det her.” 
 

 

Emneord: 
Løn
Politik

Åbner for opgør med Tjenestemandsreform

Debatten om ligeløn raser i øjeblikket, både i samfundet og på Christiansborg. Et centralt omdrejningspunkt er Tjenestemandsreformen fra 1969, der har fastlåst de offentlige lønhierarkier siden. Statsminister Mette Frederiksen har nu åbnet en dør på klem til en diskussion af Tjenestemandsreformen. Flere partier på Christiansborg kræver, at blandt andre sygeplejersker bliver indplaceret på et højere løntrin.

Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr, formand for SF: 
Når den forskelsbehandling eksisterer på grund af en gammeldags lov, så er det op til os på Christiansborg at gribe ind og sikre reel ligestilling. Lige nu forhandler blandt andet sygeplejerskerne om deres løn. Det skal vi som politikere ikke blande os i. Men når forhandlingerne er overstået, så er det altså vores ansvar, at den lov, der danner rammen for lønudviklingen, den svarer til den tid, vi lever i!”

(Facebook)

Samira Nawa

Samira Nawa, ligestillingsordfører, Det Radikale Venstre: 
Hvis man gerne vil overlade det til arbejdsmarkedets parter, så burde man også have gjort det i 1969, men det gjorde man ikke. Derfor skal vi også være med til, at der rådes bod på det nu. Jeg kunne godt tænke mig, at man tog nogle drøftelser på Christiansborg, hvor parterne rundt om bordet rent faktisk tog denne her problematik alvorligt, siger ligestillingsordfører for De Radikale Samira Nawa.

(Facebook)

Jens Henrik Thulesen Dahl

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører, Dansk Folkeparti: 
Sygeplejerskernes reaktion er helt og aldeles fair. Danmark har brug for et system, der kan sikre balance i lønhierarkiet, og man må bare konstatere, at Tjenestemandsreformens system ikke giver os noget, der minder om en rimelig balance.”

(Jyllands-Posten)

Mai Villadsen

Mai Villadsen, politisk ordfører Enhedslisten: 

Der er lige nu sygeplejersker landet over, som har varslet strejke. Det blander jeg mig ikke i. Men jeg må sige: Jeg forstår dem godt. Noget skal der ske, og derfor vil jeg gerne i dag sende et budskab til landets statsminister: Mette Frederiksen, det er et politisk ansvar for at rette op på urimelige forhold i velfærden. Lad os give velfærdens helte nogle flere kolleger og en ordentlig løn.”

(Sn.dk)

Mads Andersen

Mads Andersen, stedfortræd. beskæftigelsesordfører, Det Konservative Folkeparti: 
Det er et område, hvor vi som politikere i den verserende diskussion kan gå ind og hjælpe til for at gøre det endnu nemmere at tiltrække sygeplejersker, som vi mangler.”

(A4)

Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet: 
Der er varslet konflikt, og derfor skal vi træde et skridt tilbage. Når der så er en afgørelse på den her konflikt, kan vi have en i mine øjne helt legitim diskussion af Tjenestemandsreformen.”

Svar til Mai Villadsen i Spørgetime med statsministeren i Folketinget.

Hans Andersen

Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre:
Der er en igangværende proces, der kan ende i konflikt. Og i respekt for den proces og sygeplejerskerne og arbejdsgiverne, der nu er i dialog, har jeg ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.” 

 (Fagbladet Sygeplejersken)





 

Emneord: 
Løn
Politik

Christiansborg afgør lønkampen

Mens en mulig strejke nærmer sig, forsøger Dansk Sygeplejeråd at opnå en højere løn til sygeplejerskerne ved Forligsinstitutionen. Vel vidende, at det ikke er her, de kan få det lønopgør, de vil have. Det kan kun Christiansborgpolitikerne ændre på.
Grete Christensen fik overrakt honningkager af de fremmødte sygeplejersker på vej ind til forhandlinger i Forligsinstitutionen. Et symbolsk budskab til arbejdsgiverne om sygeplejerskernes værdi og kravet om en større lønkage.
Foto: Nikolai Linares og Søren Svendsen

Kampklædte sygeplejersker og radiografer har taget opstilling foran Forligsinstitutionen. De har trodset morgenregnen, og mens de synger, ”Vi er mere værd”, bryder solen frem. Stemningen er god. Sagen alvorlig.

Anledningen er overenskomstforhandlingerne mellem de to faggrupper og deres arbejdsgivere, Danske Regioner og KL, som finder sted i Forligsinstitutionen, efter at de den 25. marts stemte nej til det første overenskomstresultat. Og efterfølgende udsendte strejkevarsel.

Midt i forsamlingen står Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, flankeret af en TV 2-reporter, der vil have svar på, hvad hun forventer at få ud af det møde, hun er på vej ind til. Det er dog begrænset, hvad hun må sige, da møderne i Forligsinstitutionen er underlagt tavshedspligt.

”For mig handler det om at finde en løsning, som gør, at den bitterhed og vrede, sygeplejerskerne og radiograferne har, kan blive konverteret til et håb om, at vi på sigt får indhentet det lønefterslæb, vi har kæmpet med i mange år,” siger Grete Christensen til TV 2-reporteren og understreger:

”Det er vigtigt for os, at der bliver sat nogle tydelige pejlemærker for, hvordan vi kan indhente det lønefterslæb, vi har. Det er det, vi går efter nu. Og vi har brug for, at arbejdsgiverne også tilkendegiver, at de er enige i, at der skal arbejdes med det.”

Med de ord bliver Grete Christensen sunget ind gennem den store trædør til mødet uden bagkant.

Bundet på hænder og fødder

Blandt sygeplejerskerne er der ikke de store forventninger om at få et tilfredsstillende resultat ved mødet i Forligsinstitutionen. For når man forhandler overenskomstaftaler på det offentlige område, er der af Finansministeriet afsat en pose penge, som de offentlige faggrupper skal fordele mellem sig. 

”Den kage er blevet fordelt under OK-forhandlingerne, og hvor alle andre end radiograferne og sygeplejerskerne sagde ja. Hvis sygeplejerskerne og radiograferne skal have mere, skal de i udgangspunkt tage pengene fra de andre faggrupper. Og det er ingen interesseret i. Så man kan sige, at sygeplejerskerne er bundet på hænder og fødder,” siger Laust Høgedahl og forklarer: 

”Arbejdsgiverne har et budget, de skal holde. Skulle de ønske at give mere, så sidder der stadig en repræsentant fra Finansministeriet med til forhandlingerne, som har vetoret. Derfor kan det kun lade sig gøre at give mere, hvis de har Finansministeriet med sig.”

Sygeplejerskerne stod i en lignende situation under strejken i 2008. Her opnåede de at få hævet overenskomstresultatet fra en lønstigning på 12,8 pct. til 13,3 pct. efter en otte uger lang strejke. De havde forlangt 15 pct., og utilfredsheden lever fortsat. 

”Erfaringerne fra 2008 er, at det er svært at løse problemet inden for Den danske model,” siger Laust Høgedahl. 

Opråb til Christiansborg

Derfor har Dansk Sygeplejeråd sideløbende med overenskomstforhandlingerne i alle år arbejdet på at få politisk opbakning på Christiansborg til et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969. Dengang indplacerede politikerne sygeplejerskernes lønniveau lavere end typiske mandefag. Og det har holdt ved siden. Sammenligner man i dag mænd og kvinder med mellemlange videregående uddannelser, tjener kvinder 84,30 kr., når mænd tjener 100 kr. Det svarer til en lønforskel på 15,7 pct. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

”DSR har fra starten været klar over, at den gængse model med alene at gå forhandlingsvejen og lægge pres på med strejkevarsel ikke løser problemet. Det nye er, at de allerede nu kalder på Christiansborg og kræver politisk løsning, selvom nogle vil mene, at det strider mod Den danske model,” siger Laust Høgedahl. 

Netop med henvisning til Den danske model afviser regeringen at blande sig, så længe overenskomstforhandlingerne finder sted. Det fastslog ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) bl.a. den 5. maj på et samråd i ligestillingsudvalget på Christiansborg. Han mener, at debatten om ligeløn må tages op efter overenskomstforhandlingerne.

Den danske model er ung

Men blot fordi man i en årrække har fulgt den danske arbejdsmarkedsmodel, betyder det ikke, at det nødvendigvis er den rigtige model, påpeger Laust Høgedahl. 

”Det betyder jo ikke, at den ikke kan ændres. Den danske model i den offentlige sektor, vi kender i dag, er relativ ung. Så måske er den heller ikke helt færdigudviklet. Det er en model i forandring,” siger han og fortsætter:

2021-6-ok21-demo
Kredsnæstformand Camilla Duus Smith (tv.) fra Kreds Syddanmark holdt tale ved Tjenestemandstirsdag den 4. maj. Også Ann-Louise Lintrup, Lise Weis-Hansen og Dorte Vejlgaard fra Hospice Sydvestjylland havde taget turen fra Esbjerg til København.
Foto: Nikolai Linares og Søren Svendsen
”Den danske model inden for det offentlige område fungerer i en anden politisk kontekst end på det private arbejdsmarked, hvor modellen er udviklet. Og en del af problemet er, at lønindplaceringen tilbage fra Tjenestemandsreformen i 1969 er politisk skabt. Derfor er det også helt legitimt at kalde på en politisk løsning. Men det betyder ikke, at det er let.” 

Selvom alle rammer og regler siger, at politikerne ikke skal blande sig i overenskomstforhandlingerne, er det netop nu, sygeplejerskerne har mulighed for at råbe dem op, for det er nu – under overenskomstforhandlingerne – at de kan true med strejkekortet, hvis politikerne ikke lytter. Det kan sygeplejerskerne ikke i perioderne mellem overenskomsterne. Og det har en betydning. 

”Det er et opråb til arbejdsgiverne og politikerne, og det skaber opmærksomhed og fokus på sagen,” understreger Laust Høgedahl.

For ham at se kan en mulig løsning i Forligsinstitutionen være, at parterne – KL, Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd – sammen kalder på en politisk løsning fra Christiansborg. 

Politisk støtte i ligestillingstid

På Christiansborg er regeringens støttepartier også begyndt at melde sig ind i kampen for ligeløn til de offentlige, kvindedominerede fag og et opgør med Tjenestemandsreformen. Det samme er Dansk Folkeparti fra oppositionen. Det hænger sammen med, at vi samfundsmæssigt befinder os i en tid, hvor kvinderettigheder for alvor er kommet på dagsordenen i forlængelse af MeToo og sexismedebatten, mener Laust Høgedahl.

Han ser det som en væsentlig faktor for, hvad der kan komme til at ske. Og arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) er enig. 

”Kønsmæssig ligestilling er oppe i tiden. Man har undersøgelser, der underbygger problemerne omkring ligeløn. Man har haft tid til at italesætte det. Og flere partier er med,” siger han og fortsætter:

”Men det er utroligt vanskeligt – for det hedder sig, at vilkår på arbejdsmarkedet skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Og jo mere det handler om løn, jo mere kontroversielt bliver det, hvis politikerne blander sig. Men med den opmærksomhed der er, så vil jeg mene, at hvis der nogensinde skal være et opgør med Tjenestemandsreformen, så skal det påbegyndes nu. Selvom det er kontroversielt, og det bliver vanskeligt.”

”For at det overhovedet skal have en chance, skal det dog ikke kun være en indsats for sygeplejerskerne, men en mere generel indsats for ligelønnen,” siger Mikkel Mailand. 

Kulminerer den 20. maj

Netop det har gruppen bag borgerforslaget ’Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969’ også fokus på. 

Borgerforslaget kræver et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969 og ligestilling i lønforholdene mellem de offentlige grupper inden for typiske mande- og kvindefag. I løbet af blot otte dage opnåede forslaget de nødvendige stemmer for at blive behandlet i Folketinget, og i skrivende stund har det samlet mere end 64.000 underskrifter.

Som en udløber af borgerforslaget samles sygeplejersker, socialrådgivere, sosu-assistenter, jordemødre med flere til demonstration hver tirsdag kl.15 foran Christiansborgs tårnhøje mure til det, der er blevet døbt Tjenestemandstirsdage. En protestform, der også har bredt sig til andre byer.

I København var der tirsdag den 4. maj bl.a. opbakning fra sygeplejerskerne Ann-Louise Lintrup, Dorte Vejlgaard og Lise Weis-Hansen fra Hospice Sydvestjylland, der havde taget turen fra Esbjerg. 

”Nu har vi de sidste mange gange forklaret utilfredsstillende overenskomstresultater med Tjenestemandsreformen. Nu går vi efter et opgør med den,” fastslår tillidsrepræsentant Dorte Vejlgaard.

Det hele kan kulminere torsdag den 20. maj. Her har Folketinget første behandling af borgerforslaget - tilfældigvis samme dag, som er sidste frist for at finde en løsning på overenskomstforhandlingerne i Forligsinstitutionen. 
 

 

Emneord: 
Løn
Politik

Ene leder om 80 medarbejdere er fortid

Plejeboligleder Lina Møller Lauridsen står ikke længere alene med ledelses­ansvaret for 80 medarbejdere. En ny ledelsesstruktur på plejecenterområdet i Guldborgsund Kommune betyder, at hun nu kan dele ledelsesopgaverne med to stedfortrædere.

Så skal du skabe rammerne for at fastholde og udvikle en høj faglig kvalitet.
Så skal du rekruttere nye medarbejdere.Så skal du håndtere sygefraværet.
Så skal du lede alle morgenmøder.
Så skal du koordinere med resten af organisationen.
Og så skal du være nærværende og opfange, hvis der er knaster i arbejdsmiljøet ...

Viften af ledelsesopgaver på plejecenterområdet i Guld­borgsund Kommune er uhyre bred, og da sygeplejerskeuddan­nede Lina Møller Lauridsen ovenikøbet i årevis var alene om at bære ledelsesansvaret for hele 80 medarbejdere, var rammerne for hendes lederjob, med egne ord, utilfredsstillende.

„Jeg løste jo ledelsesopgaven, men det var slet ikke opti­malt. Der er nu engang en grænse for, hvor mange medarbejdere du kan være en stærk faglig, nærværende og fremsynet leder for,“ slår Lina Møller Lauridsen fast.

Det var fra november 2009 til august 2019, at hun var gruppeleder på Kildebo Plejecenter i Guldborgsund Kommune, og det var i netop denne periode, at hun oplevede, at antallet af de medarbejdere, hun har direkte ledelsesansvar for, var problematisk. Med andre ord var der et alt for stort ledelses­spænd.

„Jeg var for meget nede i driften. Jeg havde en assistent til at bistå med vagtplanerne, men ellers var jeg alene om at løfte den daglige ledelse,“ fortæller hun.

Ny ledelsesstruktur

Men i 2019 blev hjemmeplejen og plejecentrene i Guldborgsund Kommune organisatorisk adskilt fra hinanden, og der blev ansat en overordnet chef på plejecenterområdet.
Hun lyttede til Lina Møller Lauridsens og andres indvendinger, og der blev ændret på rammerne for at lede kommunens plejecentre. Der blev skruet en ny ledelsesstruktur sammen, som bl.a. betyder, at plejeboliglederne ikke længere er så alene om ledelsesopgaverne.

Fra at være gruppeleder på Kildebo Plejecenter i Guld­borgsund Kommune, blev Lina Lauridsen i august 2019 pleje­boligleder på Plejecenter Oasen i samme kommune.

„I sin substans er der tale om det samme lederjob, og antallet af medarbejdere har heller ikke ændret sig. Men strukturen er ændret, og mit lederjob er derfor blevet langt mere tilfredsstillende,“ fortæller hun.

Plads til strategi og udvikling

I Guldborgsund Kommune er der ikke længere 12 men ni plejecentre. Enhederne er blevet større, men til gengæld er der oprettet en stedfortræderfunktion for plejeboliglederne.

„Det betyder rigtig meget, at der nu er opgraderet med stedfortrædere for lederne. Vi har også fået mere i løn, men det allervigtigste er, at jeg og de andre ledere ikke længere sidder alene med det hele. Jeg har to stedfortrædere, og vi deler ansvarsområderne mellem os. Så i modsætning til tidligere er jeg ikke hele tiden i driften, men har også tid til de mere over­ordnede ledelsesopgaver: Hvilken retning skal vi bevæge os i? Jeg har fået plads til det mere overordnede og strategiske.“

Lina Møller Lauridsen har desuden udpeget en række teamansvarlige, der tager nogle af de koordinerende opgaver. Tidligere deltog hun for eksempel altid i morgenmøderne fra klokken 7.

„Men sådan er det ikke længere, for nu har vi bevidst æn­dret kulturen, og det er de teamansvarlige, der fordeler opgaver i hver deres team. Jeg deltager kun en gang imellem, siger hun.“

Langt mere overskud og langt større jobtilfredshed. Det er en personlig og ledelsesfaglig gevinst ved den nye ledelsesstruk­tur, slår Lina Møller Lauridsen fast. Og hvad skal hun så bruge noget af overskuddet til?

„En Master i organisationspsykologi,“ fortæller hun.

„Da jeg tog min diplomuddannelse i ledelse, havde jeg ikke så meget luft. Men nu er der skabt mere plads til og langt bedre mulighed for fordybelse, og det kommer forhåbentlig også medarbejderne til gavn,“ fortæller plejeboliglederen fra Guldborgsund.

Øvrige artikler i temaet om ledelsesspænd

Ansvar for alt for mange medarbejdere
Afdelingssygeplejersker på landets hospitaler har personaleansvar for langt flere medarbejdere end gennemsnittet blandt offentlige ledere. Det påvirker ledelsen negativt. Medarbejderne oplever mindre markant ledelse, viser forskningsprojekt.
Læs artiklen HER

Succes med to sideordnede afdelingssygeplejersker
To sygeplejesker deler en stilling som afdelingssygeplejeske på Medicinsk Sengeafdeling, M3 på Sjællands Universitetshospital, Køge. Konstruktionen har indtil videre været en stor succes, fortæller oversygeplejerske Lis Horstmann Nøddeskou.
Læs artiklen HER

Når to ledere er bedre end én
Med to til at dele ledelsesopgaverne er der overskud til den nærværende og synlige ledelse, fortæller Cecilie Lund Larsen og Daniela Decca-Winding, der deler jobbet som afdelings­sygeplejerske ved Medicinsk Sengeafdeling, M3 på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Læs artiklen HER

Emneord: 
Politik

Sygeplejersker styrker sundheden fra byrådssalen

Over hele landet er sygeplejersker aktive i kommunal- og regionalpolitik. De er med til at gøre sundhedsvæsenet bedre, hvor de er. Sygeplejersken har talt med tre af dem. De så gerne flere sygeplejekolleger i lokalpolitik til at skabe flere gode resultater.
Matilde Powers
Foto: Nikolai Linares

"Jeg husker første gang, jeg besøgte vores Center for Rehabilitering. Jeg fik helt ondt i maven, da jeg kom ind. Rehabiliteringscentret er lidt som et lille hospital med nogle virkeligt dårlige borgere. Det er psykisk syge, demente, kræftpatienter og komplekse diabetespatienter. De har alle mulige former for komplikationer. Her var ansat én sygeplejerske i dagtiden. Ellers var det kun social- og sundhedshjælpere. Ingen læger, ingen bioanalytikere og ingen sygeplejersker om natten.”

Sådan fortæller sygeplejerske Matilde Powers om sit første besøg på stedet i 2018. Hun var lige blevet valgt til byrådet i Furesø Kommune for Socialdemokratiet og blev med det samme udpeget til formand for Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.

”Det var lige på og hårdt. Så jeg satte mig for at finde ud af, hvordan vi driver området i Furesø Kommune, og hvad jeg ville forandre. Derfor tog jeg som det første på en dags praktik i alle de institutioner, som hørte under mit område.

For at forstå, hvad vi var derude,” fortæller den 38-årige sygeplejerske og politiker.

Det, der mødte hende i rehabiliteringscenteret, slog hende både personligt og fagligt.

”Vi har et kæmpe ansvar for fagligheden, og jeg blev virkelig bekymret for borgerne. Og sker der fejl, er det jo os politikere, der skal stå på mål for det,” siger Matilde Powers. 

Derfor begyndte hun straks at arbejde på at få ændret forholdene på rehabiliteringscentret. Og det har hun fået politisk opbakning til i byrådet.

”Siden har vi prioriteret at få ansat en læge og nogle flere sygeplejersker. De er meget glade derude, fordi der er kommet en helt anden faglighed på stedet. Og så er patienternes indlæggelsestid på stedet halveret,” siger Matilde Powers.

Dengang betalte kommunen mange penge for patienter, der lå på hospitalet, selvom de var udskrevet, fordi kommunen ikke havde nogen pladser til dem. 

”Indsatsen på rehabiliteringscenteret betød, at vi nu havde plads til at tage imod patienterne. Så nu sparer vi også penge, fordi vi ikke længere skal betale dyre ventedage.” 

Flere sygeplejersker, flere sejre

Sygeplejersker landet over bruger deres stemme i lokal og regional politik, og Matilde Powers er en af dem. Hendes 
historie er et eksempel på, hvordan det er lykkedes for hende, med afsæt i sin faglighed som sygeplejerske, at være med til at ændre nogle forhold inden for sundhedsvæsenet til det bedre for både borgere og økonomi. Men hun gad godt, at hendes stemme var en del af et kor.

 ”Jeg ville ønske, at flere sygeplejersker gik ind i politik, så vi var flere, der sammen kunne tale sagen. Så er det ikke altid så afgørende hvilket parti, man kommer fra,” siger hun.

Hun mener, at de sundhedsfaglige stemmer kan gøre en stor forskel, når man skal prioritere, hvordan kommunens penge skal fordeles. Ikke mindst i en tid, hvor der kommer flere og flere sundhedsfaglige opgaver i kommunerne.  

”Problemet er, at alt er bundet op på økonomi. Hvis vi bruger penge et sted, tager vi det fra noget andet. Så det er hele tiden en kabale, der skal gå op. I det spil handler det om, hvem der kan argumentere bedst. Jeg har en kæmpe fordel med min baggrund, når det handler om sundhedsområdet. Mange oplever det som stort og kompliceret. Der er mange fagtermer, og det er svært at forstå systemet. Når man har det sådan, er det også svært at pege på gode forandringer. Så vi ville komme længere, hvis vi var flere, der havde det kendskab,” siger Matilde Powers.

Afværgede besparelser på rengøring

Marie-Louise Brehm Nielsen er sygeplejerske og medlem af byrådet i Lolland Kommune på tredje periode, opstillet for lokallisten ’Din stemme’. Hun ønsker sig også flere sygeplejersker blandt sine byrådskolleger. 

”Det kunne give lidt mere medløb, hvis vi var flere. For man kan ikke tage fagligheden ud af en sygeplejerske. Det kommer til udtryk i de politiske kampe, man tager,” siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Hun oplever ligesom Matilde Powers, at hun kan være med til at gøre en forskel. Især inden for sundhedsområdet. Hun giver et eksempel på en af de sager, hvor hun er stolt over, at hun med sin sygeplejefaglige baggrund har fået indflydelse som politiker. 

”Det handler meget om at spare penge her på Lolland. Sidste år fremlagde embedsværket et sparekatalog, hvor de ville skære ned på rengøringen, så de ældre på plejecentrene kun ville få gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden uge,” fortæller Marie-Louise Brehm Nielsen og fortsætter:

”Da jeg så det, tænkte jeg, at det kommer til at føre til endnu flere udgifter. Vi ved alle, at hygiejnen på plejecentrene i forvejen ikke er i top, så det mente jeg ikke kunne forsvares. Og her var det dejligt med en faglig indsigt. Jeg fik overbevist de andre i byrådet om, at det ikke ville være forsvarligt. Så det fik jeg stoppet.” 

Pia Buus Pinstrup
Pia Buus Pinstrup
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Rekordfald i genindlæggelser 

Pia Buus Pinstrup er sygeplejerske og medlem af byrådet i Vesthimmerlands Kommune på tredje periode og medlem af regionsrådet på første periode. Opstillet for Det Konservative Folkeparti.

”Mine kolleger internt i partiet spørger ofte: ”Hvad siger sygeplejersken til det?” De vil gerne have mit faglige syn på sagen, og jeg tager gerne sygeplejerskekasketten på. Den har jeg altid været stolt af,” siger Pia Buus Pinstrup.

Hun har i alle sine 11 år som byrådsmedlem siddet i sundhedsudvalget, hvor hun bl.a. har været med til at løfte hele plejehjemsområdet.

”Jeg har været med til at beslutte, at alle plejehjem skal have en sygeplejerske ansat. Det var der flertal for i byrådet. Men der var bekymring for, hvordan vi kunne nå i mål, da det jo ville være dyrere i drift,” fortæller Pia Buus Pindstrup, der dog ikke var i tvivl om, at det faglige løft kunne betale sig.

”Det betød, at indlæggelsestal og genindlæggelser faldt markant. Og vi blev den kommune, hvor det faldt mest. Fordi der var mega meget fokus på det. Der kunne jeg ikke lade være med at sige: ”Hvad sagde jeg – det betaler sig at hæve fagligheden. Det flytter noget for borgerne”,” smiler Pia Buus Pindstrup. 

Genindfører aftenåben skadestue

Ved valget i 2017 stillede Pia Buus Pinstrup også op til regionsrådet i Region Nordjylland og blev valgt. Her udnytter hun også sit faglige kendskab – på godt og ondt.

”I forbindelse med budgetaftalen i regionen i år skulle vi have lavet nye lægevagtaftaler, og i Nordjylland gav det anledning til at lave en ny struktur. Den lægevagt, vi havde i min kommune, blev fjernet. Jeg kunne godt have valgt at stemme imod, men fagligt syntes jeg, der var for lidt aktivitet til, at det gav mening,” fortæller hun og fortsætter:

”Så min faglighed gjorde, at jeg stemte for. Det kan godt være, jeg får skældud for det lokalt. Men jeg synes, at alle skal behandles lige. Hvis det kræver, at man må til Aalborg, så må det være sådan. Vi mangler læger, så det gælder også om ikke at belaste dem, vi har. Men det var svært.” 

Det gav hende dog et godt udgangspunkt for at forhandle en anden mærkesag, der gik på at få genindført aftenåben på skadestuen på Farsø Sygehus, som blev nedlagt i forbindelse med budgetaftalen det første år, hun sad i regionsrådet.

”Jeg havde det sådan, at hvis jeg ikke fik noget på skadestuen, ville jeg ikke være med i budgettet i år. Og det lykkedes,” siger Pia Buus Pinstrup.

Vi har spurgt to forskere i lokal og regional politik, hvilken betydning ens faglige baggrund har for ens politiske succes. Men begge svarer, at det ikke er et emne, der er blevet forsket i. De tre sygeplejersker er dog ikke i tvivl om, at de med deres baggrund kan gøre en forskel for borgerne gennem deres politiske stemmer. Det viser deres eksempler også. 

De tror, at de vil kunne nå endnu længere, hvis der var flere sygeplejersker og andre sundhedsfagligt uddannede i lokalpolitik. 

Læs også

Politik kræver faglige kompromiser

Lokalpolitikeres løn

Klar til valg i 2021?

 

Gode råd til dig, der overvejer at gå ind i politik

Matilde Powers
Tro på dig selv. Brug din faglighed, når du argumenterer, og hold fokus på det, du vil ændre.
Nogle kan være bange for jargonen i politik. Men besvar angreb med kærlighed, så går luften af ballonen. 

Pia Buus Pinstrup
Bare kast dig ud i det. Lad være med at tænke på, om du gør det godt nok. Man lærer hurtigt teknikaliteterne. 
Og der er brug for dig. Valgkamp kan virke afskrækkende,  men den er ikke det samme som det politiske arbejde. Vær dig selv, vær sygeplejerske, vær velargumenteret og vær ikke bange for at gå i dialog. 

Marie-Louise Brehm Nielsen
Brug din faglighed. Så er det svært for din modpart at argumentere imod.
Du skal ikke vide alt. Start med at kaste dig over det, der interesserer dig.

Læs også

Politik kræver faglige kompromiser

Klar til valg i 2021?

Lokalpolitikeres løn

 

Emneord: 
Kommune
Politik

Leder: Et år i sundhedskrisens tegn giver ønsker til 2021

"Det er for alle blevet tydeligt, at sygeplejersker og deres kompetencer, normering og arbejdsforhold er afgørende for sundheden og tacklingen af sundhedskriser i Danmark."
Foto: Bax Lindhardt

2020 blev skudt i gang med Year of the Nurse and Midwife og et internationalt skulderklap til sygeplejersker i alle lande. 

Nu – ved udgangen af året – ser vi tilbage på et år, der vil blive husket for nedlukning af samfund grundet sundhedshensyn, hvor sygeplejersker har knoklet og spillet en afgørende rolle i bekæmpelsen af en verdensomspændende pandemi.

Det er for alle blevet tydeligt, at sygeplejersker og deres kompetencer, normering og arbejdsforhold er afgørende for sundheden og tacklingen af sundhedskriser i Danmark. 

2020 har også været året, hvor vi fejrede 200-året for Florence Nightingales fødselsdag og ikke mindst hendes bidrag indenfor hygiejneområdet. I år har helt basale elementer som rent vand, håndvask og håndsprit fået helt nye dimensioner i hele verden.

Men hygiejneindsatsen anno 2020 er meget andet og mere end vand og sprit.

Det er også viden om infektionsmedicin på et højere niveau, som hygiejnesygeplejerskerne gennem mange år har bidraget med på hospitalerne – og som nu også bliver efterspurgt i kommunerne. Det er tydeligt, hvor vigtigt det er for hele samfundet.

Specialuddannede hygiejnesygeplejersker er en mangelvare ligesom mange andre specialuddannede sygeplejersker, herunder intensivsygeplejersker. Derfor er mine ønsker, når vi springer ind i 2021, at der uddannes flere af disse. Og at OK-21 også vil bane vejen for bedre løn til sygeplejerskerne.

Emneord: 
Politik

DSR: Gør op med underfinansiering af sundhedssektoren

Dansk Sygeplejeråd forstår ikke, hvorfor regeringens ”krigskasse” tilsyneladende ikke indeholder ekstra midler til at sikre arbejdsmiljø og løn til de medarbejdere, der er forudsætningen.

Finansloven for 2021 burde markere startskuddet til et opgør med flere års underfinansiering af sundhedssektoren. Men det ser der ikke ud til at være lagt op til.

Regeringen har lovet at dække den demografiske udvikling, og det har den leveret på de seneste to år. Men den dækker ikke stigende udgifter til medicin, nye behandlinger – eller fagligt forsvarlige normeringer.

”Konsekvensen så vi i foråret: Coronakrisen viste, at Danmark ikke har et sundhedsvæsen, der både kan fungere som daglig hjælp til syge borgere – og løse en pandemi samtidig,” siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

”Det er svært at se i finanslovsforslaget for 2021, hvordan styrkelse af styrelser og ministerier skal løse den underkapacitet, der eksisterer derude, og som i sidste ende er der, hvor der skal ageres i en sundhedskrise,” konkluderer hun.

Dansk Sygeplejeråd mener, at regeringen og Folketinget står overfor en alvorlig udfordring på den korte og den lange bane: Der er brug for at tilføre midler til at sikre arbejdsmiljøet og lønnen til de medarbejdere, der er forudsætningen for, at man fortsat kan have tillid til sundhedsvæsenet.

”Det er vores sundhedsvæsen, patientsikkerheden og borgernes adgang til velfærd, som er på spil. En runde corona mere – så får vi problemer. Fleksibiliteten var nødløsningen i foråret, men den går ikke flere gange,” spår Grete Christensen.

Emneord: 
Politik

1.000 flere sygeplejersker er ikke nok

I skyggen af corona har Sygeplejersken bedt Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke forholde sig til tre emner, der er højt prioriteret i Dansk Sygeplejeråd: Selvstændigt virksomhedsområde, de 1000 flere sygeplejersker, og at sikre den fornødne efter- og videreuddannelse.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: "1.000 flere sygeplejersker på sygehusene er et nybrud. En ny og rigtig kurs, som vi skal fortsætte med bagefter, når vi har skaffet de 1.000 sygeplejersker."
Foto: Bax Lindhardt
Selvstændigt virksomhedsområde

For halvandet år siden satte Sundheds- og ældreministeriet et udviklingsarbejde i gang om et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker. Flere arbejdsgivere har efter-lyst det længe. Det vil indebære en ændring af autorisationsloven og en beskrivelse af, hvilke beføjelser sygeplejerskerne har, som de kan udføre uden tilladelse fra en læge. Det kan f.eks. bestå af at kunne foretage simple undersøgelser, mindre “operative indgreb” eller ordinere udvalgte former for lægemidler.

(Kilde: DSR)

Hvornår får sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde?
Vi arbejder lige nu på højtryk for, at det skal lykkes. Men det er vigtigt, at vi er meget præcise med, hvordan vi udformer loven, for der er mange interesser på spil. Så, vi er i gang, men vi er endnu ikke helt klar til at fortælle om vores lovprogram.

Men, lige for at få det klarlagt: Det er dit ønske, at sygeplejerskerne skal have et selvstændigt virksomhedsområde?
Ja, det er mit ønske. Min ambition er at finde en virkelig god løsning på det her område, men hvad det præcist ender med, er for tidligt at sige noget konkret om. Det jeg kan sige er, at der er et uudnyttet potentiale, og det potentiale skal vi have i spil. Hvilket vi jo er i tæt dialog med DSR om.

Men kan vi forvente, at der kommer et konkret forslag i løbet af et par måneder?
Jeg synes, der er momentum. Covid-19-krisen har vist, at hvis man giver mere spillerum, så får man også mere ud af vores medarbejdere og den faglighed, de har. Så jeg synes, vi skal udnytte det momentum, der er lige nu til at få det til at ske. Jeg har planer, det vil ske indenfor en overskuelig fremtid, men igen: Jeg er ikke klar til at melde konkret ud endnu.

Kan du love at sætte speed på processen?
Jeg vil love det på den måde, at jeg ser en mulighed for at finde en løsning nu. Men det skal ikke forstås på den måde, at jeg så ikke giver tid til at høre alles input og indvendinger.

1.000 flere sygeplejersker

Regeringen indgik 10. januar 2020 en aftale med Danske Regioner om 1000 flere sygeple-jersker fra 2021. Dansk Sygeplejeråd bakker op omkring aftalen. 500 sygeplejersker kom-mer i 2020, resten næste år. Der er afsat 300 millioner i 2020, og 600 millioner kroner årligt fra 2021.

(Kilde: DSR og regeringen.dk)

1.000 flere sygeplejersker. 500 i år. 500 næste år. Er det nok?
Nej. Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi skal højere op.

Hvordan vil du sikre det?
For det første kan vi se, at der bliver uddannet flere sygeplejersker, ligesom skolerne har øget deres optag. For det andet forhandler vi lige nu med kommuner og regioner om praktikpladser. Så udover et øget optag, kommer der 500 praktikpladser til velfærdsuddannelserne, hvoraf nogle helt sikkert vil blive sygeplejersker, afhængigt af, hvor mange aftaler, vi får lavet. Så: Antallet går op. Men det er utilfredsstillende, at vi ikke har haft en vækst i antallet af sygeplejersker på sygehusene, mens opgaverne bare er blevet flere og flere. Det er derfor, jeg siger, at de 1000 flere sygeplejersker på sygehusene er et nybrud. En ny og rigtig kurs, som vi skal fortsætte med bagefter, vi har skaffet de 1.000 sygeplejersker.

Så du vil gå efter at sikre økonomi til flere end de 1.000?
Jeg anerkender, at de 1.000 ikke er nok. Men lige nu er det i sig selv en kæmpe opgave at skaffe de 1.000 nye sygeplejersker på halvandet år.

Sundheds- og ældreminister Mogens Heunicke
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ved kanalen i Københavns Havn: »Hvis og når der kommer et signal fra sundhedsstyrelsen om, at der mangler særlige kompetencer, så vil vi sætte politisk vilje bag ordene og sikre økonomien."
Foto: Bax Lindhardt
Men er de 500 flere sygeplejersker i 2020 realiseret?
Det er aftalen med Danske Regioner, at vi følger op på aftalen i foråret 2021 og igen i foråret 2022. Regionerne har fået pengene for 2020, og jeg har fuld tiltro til, at regionerne er i gang med at ansætte flere sygeplejersker – selvom håndteringen af epidemien selvfølgelig har fyldt meget i det daglige arbejde de sidste måneder.

Men 1000 flere løser ikke udfordringen med, at antallet af opgaver og ældre stiger, og at det stiger mere end antallet af medarbejdere, og du har netop sagt, at 1.000 ikke er nok. Så hvad er egentlig nok? Har regeringen udarbejdet en konkret beregning på, hvad mangeltallet egentlig er?
Nej. Men vi har en taskforce, der har kigget på, hvor mange der bliver færdiguddannet frem mod 2025. Gør vi det rigtigt, og sætter vi pengene af, er det realistisk med 1.000 flere sygeplejersker på halvandet år. Det vil også være nok til at fortsætte kursen i årene fremover. Det vil dog kræve, at vi sætter flere penge af.

Er I så villige til det? Sætte flere penge af?
Vi har allerede taget et stort og vigtigt skridt ved at afsætte 600 mio. kr. permanent fra 2021 og frem. Dertil har vi løftet regionernes økonomi i økonomiaftalen sidste år og i år, hvilket også giver rum for, at regioner kan prioritere midler til at ansætte eksempelvis flere sygeplejersker. Regeringen vil med den kommende velfærdslov sikre, at der fortsat prioriteres midler til regionerne som følger den demografiske udvikling, så der fremover er mulighed for bl.a. at ansætte mere sundhedspersonale i takt med, at der bliver flere patienter.

Special- og videreuddannelse for sygeplejersker

I dag findes der ikke et samlet overblik over antallet af sygeplejersker med special- og videreuddannelse. Der findes heller ikke en vurdering af, hvilke specialiserede kompe-tencer, der er behov for i forhold til at imødekomme udvikling i demografi og sygdoms-mønstre. Covid-19-krisen har dog vist, at vi mangler sygeplejersker med specialiserede kompetencer. Herunder blandt andet intensivsygeplejersker og anæstesisygeplejersker.

(Kilde: DSR)

Vi mangler sygeplejersker med specialiserede kompetencer. Hvilke initiativer vil du som minister tage for at sikre, at der er de nødvendige specialiserede kompetencer i sundhedsvæsenet, så udbud og antal af special- og videreuddannede sygeplejersker matcher sygdomsbilledet?
Covid-19-krisen har vist os, at vi mangler specialkompetencer, men krisen viste os også, at vi var gode til at omstille os. Men det handler naturligvis om, at vi har en god og tæt kontinuerlig dialog med DSR.

Men hvad vil du konkret gøre?
Det er Sundhedsstyrelsen, der har dialogen med regionerne og jeres arbejdsgivere om, hvilke kompetencer, der er efterspurgt. Hvis og når der kommer et signal fra sundhedsstyrelsen om, at der mangler særlige kompetencer, så vil vi sætte politisk vilje bag ordene og sikre økonomien, så vi møder de behov.

Det er I klar til?
Ja, hvis der kommer en indstilling fra sundhedsstyrelsen. Men det skal komme fra dem. Det er dem, der har den opgave. 

Emneord: 
Politik