Flere prioriteringer og færre løfter, tak!

Spændet mellem opgaver og ressourcer i sundhedsvæsenet vokser år for år, det samme gør behovet for prioriteringer på Christiansborg. Regionernes medicinråd er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok, hvis man vil undgå de mange ofte uhensigtsmæssige prioriteringer, som bl.a. sygeplejersker må foretage nærmest dagligt. Det mener sundhedsøkonom og Dansk Sygeplejeråd.
Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant på Køge Sygehus Susann Carlsen fik taletid i medierne, da det i august 2016 kom frem, at personalet på intensiv jævnligt måtte skrue op for den beroligende medicin til nogle patienter pga. for højt arbejdspres.
Foto: Claus Bech

Det udløste ramaskrig på Christiansborg, da det i august sidste år kom frem, at de ansatte på intensivafdelingen på Køge Sygehus måtte give patienterne øgede mængder beroligende medicin for at kunne tage sig af andre presserende opgaver.

Men folketingspolitikerne burde måske i stedet spørge sig selv, om de kunne have gjort noget for at hjælpe personalet med at prioritere anderledes - især i øjeblikket, hvor sundhedsvæsenet er underlagt kravet om at blive 2 ptc mere produktivt hvert år samtidig med, at spændet mellem opgaver og ressourcer vokser stødt. På Christiansborg er der nemlig stadig langt mellem de overordnede sundhedspolitiske prioriteringer med det resultat, at flere og flere prioriteringer ofte uretmæssigt havner hos sygeplejersker og andre medarbejdere. Det mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen:

"Der bliver prioriteret hver eneste dag i sundhedsvæsenet, men det er fraværet af politiske prioriteringer især på Christiansborg, der er problemet. Prioriteringerne bliver i stedet presset ud til frontlinjemedarbejderne, som skal vælge behandlinger til og fra i en allerede travl vagt i akutafdelingen eller på intensivafdelingen, som vi så det i Køge," siger hun.

Den betragtning deler sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Odense.

"Den manglende overordnede prioritering i sundhedsvæsenet medfører meget mere rationering – altså situationer, hvor det er folkene på gulvet, som skal prioritere til og fra i mødet med den enkelte patient. Og det i en hverdag, der ofte er presset og allerede svær at bevæge sig rundt i, bl.a. pga. nationale garantier og handleplaner, som arbejdsstederne skal leve op til, f.eks. i forhold til udredningstid og behandling," siger han.

Medicinråd et skridt frem

Kjeld Møller Pedersen har længe beskæftiget sig med sundhedsvæsenets prioriteringer eller manglen på samme og har udgivet debatbogen "Prioritering i sundhedsvæsenet". Hverken politikere, fagprofessionelle eller sundhedsøkonomer er uenige i, at midlerne er begrænsede, og det derfor er vigtigt at skabe mest mulig sundhed for pengene.

Men når det kommer til hvordan, deles vandene, især når diskussionen falder på nødvendigheden af at prioritere f.eks. mellem ny, dyr sygehusmedicin eller ditto behandlingsmetoder. Fri og lige adgang til sundhedsydelser er nærmest en menneskeret i Danmark, og politikerne på Christiansborg har sneget sig uden om emnet i årtier.

I begyndelsen af 2016 vovede Danske Regioner dog pelsen og foreslog et medicinråd, som skulle kunne afvise ny medicin pga. pris i forhold til såkaldt mereffekt og værdi. Medicinrådet trådte formelt i kraft 1. januar 2017 og er et lille tegn på tøbrud i prioriteringsdebatten, mener Kjeld Møller Pedersen.

"Medicinrådet er et fremskridt, da nogle politikere i det mindste nu endelig tør at adressere medicinområdet up front i erkendelse af, at det er nødvendigt at prioritere i en tid, hvor der hele tiden kommer ny og ofte også dyr sygehusmedicin," siger han.

Også Dansk Sygeplejeråd hilser rådet velkomment:

"Det giver mulighed for at lægge et pres på medicinalindustrien, hvilket er et skridt i den rigtige retning. For udgifterne til dyr medicin kan kun tages et sted fra, nemlig plejen og omsorgen, så det er meget positivt, at der her er udsigt til en mere bevidst prioritering," siger Grete Christensen, men tilføjer, at Dansk Sygeplejeråd vil arbejde hårdt for, at også sygeplejersker får en plads i rådet, hvis 14 medlemmer og tre observatører primært er læger:

"Læger og sygeplejersker træffer dagligt beslutninger om patienters pleje- og behandlingsforløb i fællesskab, og den virkelighed bør også repræsenteres i Medicinrådet," siger hun.

Handleplaner er prioritering

Medicinrådet bør dog ikke stå alene, fastslår både Dansk Sygeplejeråd og Kjeld Møller Pedersen. Dansk Sygeplejeråd mener, at Danmark kan lade sig inspirere af Norge, som dels har et nationalt råd for prioritering, der rådgiver om prioritering i kommuner og på sygehuse samt om screeninger og vacciner, dels Beslutningsforum, der tager stilling til nye behandlingsmetoder og -metodikker.

Kjeld Møller Pedersen peger på, at de syv principper, som Folketinget har vedtaget for prioritering på området for sygehuslægemidler, burde videreudvikles og udbredes til andre områder, f.eks. nye kirurgiske metoder. Han er dog stadig også stor fortaler for, at Danmark etablerer et nationalt og politisk uafhængigt Medicinsk Teknologivurderingsinstitut, som skal vurdere både nye lægemidler, teknologier og behandlinger ud fra bl.a. pris og mereffekt. Han er især inspireret af den måde, England griber området an på i sit nationale prioriteringsinstitut NICE.

"Nogle mener dog, vi ikke har råd til det, og henviser til, at det skulle koste over en halv mia. at drive om året pga. af analyser m.m. Det er mange penge, men jeg tror slet ikke på sådan et beløb i Danmark. Vi kunne måske også genbruge nogle af de engelske analyseresultater. Og ud af regionernes årlige budget 115 mia. kr. er udgiften måske til at overskue, hvis det sikrer bedre brug af ressourcerne," siger han.

Mindre kan dog også gøre stor forskel, siger sundhedsøkonomen.

"Politikerne burde ikke udstede helt så mange løfter og garantier. Når de gør det, prioriterer de jo indirekte nogle patientgrupper til fordel for andre, f.eks. ved at øremærke midler til nationale handleplaner for kræft, demens og måske snart også diabetes. Det er selvfølgelig godt for de pågældende patienter, men med den beskedne vækst, der er i sundhedsvæsenet p.t., beslaglægger den type initiativer næsten alle ekstra midler, og hvad så med alle de andre patienter," siger han.

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

Emneord: 
Politik

Sygeplejersken forfølger arbejdspresset

Sygeplejersken har i snart to år haft konstant fokus på det pressede arbejdsmiljø på hospitalerne og i kommunerne, og Dansk Sygeplejeråds politikere har været i de landsdækkende medier med kronikker og i debatprogrammer.

2015

0615_forside

11. Maj

Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden

Hver anden sygeplejerske mener, at arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed. Nu kommer Dansk Sygeplejeråd med et udspil til, hvordan der kan skabes kvalitetstid til patienterne.

0715_forside

1. juni

Patienter tabes mellem sektorerne

Mange patienter og pårørende oplever, at relevant behandlingsinformation går tabt i overgangen mellem sygehus og kommune. Det skyldes bl.a. tidspres, accelererede patientforløb og mangelfulde IT-systemer. Konsekvenserne er alvorlige for patienterne, men også for personalet, der i yderste konsekvens risikerer at fejlbehandle.

Sygeplejersken_2015_08

22. juni

Udredningsgaranti tager ressourcer fra de sygeste

Da regeringen indførte en udrednings- og behandlingsgaranti i psykiatrien på hhv. 60 og 30 dage, fulgte der ingen ressourcer med. Både personale og pårørende mener, at fokus på nye patienter har ført til ringere behandling af de patienter, der i forvejen er i systemet.

2016-1-2015_10

7. september

Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø

En strøm af politiske dagsordener som ydelsesstyring, pakkeforløb og udredningsgaranti skader det psykiske arbejdsmiljø på landets sygehuse. Arbejdsgiverne forsømmer at tænke det psykiske arbejdsmiljø ind, når de gennemfører forandringer, mener Dansk Sygeplejeråd.

2016-1-2015_11

28. september

Hvad gør du, når arbejdsmiljøet blinker rødt?

Hvis man uden held har forsøgt at få ledelsen til at løse arbejdsmiljøproblemer, så er det værd at overveje at kontakte Arbejdstilsynet, anbefaler arbejdsmiljøkonsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse.

1215_forsidehi

19. oktober

Løhde vil ikke love arbejdsro

Sygeplejerskernes arbejdspres og store problemer med det psykiske arbejdsmiljø er "dybt bekymrende", mente den daværende og dengang nyudnævnte sundhedsminister Sophie Løhde. Men hun ville ikke sikre arbejdsro på hospitalerne.

sy_tema12-01-2017_11-32-41

1415_forsidehi

7. december

6 ud af 10 kan ikke arbejde fagligt forsvarligt

De kommunalt ansatte sygeplejerskers arbejdsmiljø er blevet væsentligt forværret de seneste tre år. Arbejdsmængde og -tempo er steget markant, og en del sygeplejersker når ikke alle deres opgaver hver dag. Fagligheden er under pres, og det dårlige arbejdsmiljø resulterer i sygemeldinger og er farligt for både sygeplejersker og borgere, advarer arbejdslivsforskere.

 

2016

0116_forsidehi

18. januar

Når velfærdssamfundet skal køre som en fabrik

Politikernes krav om høj produktion og effektivitet har længe påvirket den offentlige sektor. Alt skal vejes og måles, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Og det sætter sit præg på sygeplejerskernes hverdag.

0416_forsidehi

21. marts

Prioritering er mere end medicin

Danske Regioners forslag om et nyt medicinråd har sat gang i en gammel, men højaktuel debat om, hvordan det danske sundhedsvæsen bedst prioriterer sine begrænsede midler. Debatten bærer præg af tilfældigheder og manglende beslutningsmod hos især folketingspolitikerne, mener sundhedsøkonom, og etikken bør også fylde mere, påpeger Dansk Sygeplejeråd.

0616_forsidehi

9. maj

Eksperter om frem-tiden: Brug for at tænke nyt

Hvis vi ikke ændrer på sundhedsvæsenets betingelser, går det ud over systemets holdbarhed. Travlhed truer patientsikkerheden, borgere bliver indlagt unødvendigt, og personalet slides ned. Der er brug for at sikre en bedre sammenhæng mellem ressourcer og aktiviteter.

sygeplejersken_2016_07-1

6. juni

Udlån i fremmarch

Ven eller daglejer. Flere sygeplejersker oplever at blive lånt ud til andre afdelinger. Det skaber utryghed og en følelse af faglig utilstrækkelighed, og sygeplejerskerne frygter for kvaliteten af plejen og patientsikkerheden, når de skal arbejde i andre specialer end deres eget.

1016_forside

5. september

Hver tredje afdeling er stadig i knæ

Efter to år er det stadig ikke lykkedes at få bugt med den farlige travlhed. Sådan er status på hver tredje af de hospitalsafdelinger, der i 2014 fik påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser en rundringning, som Sygeplejersken har foretaget.

 

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

 

Emneord: 
Politik

Den hårdtarbejdende, den uortodokse og den virkelig seje

Nye ministre på områder for sundhed, ældre og innovation byder på nye udfordringer for de interesseorganisationer, der til daglig er afhængige af løbende sparring og samarbejde.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i slutningen af november annoncerede, at regeringen ville blive udvidet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev der udnævnt 22 nye ministre.

Sophie Løhde (V), som både var sundheds- og ældreminister, gav ministeriet videre til Ellen Trane Nørby (V) som sundhedsminister og Thyra Frank (LA) som ældreminister. Selv satte Sophie Løhde sig til rette i ministerstolen som minister for offentlig innovation med ansvar for at effektivisere den offentlige sektor. Hun beskrev sin opgave således:

"Vi får et skifte væk fra proces og registreringskrav til i højere grad at sætte fokus på mål, kvaliteter og resultater til gavn for den enkelte borger. Kort sagt, hvordan vi får den offentlige sektor til at køre længere på literen," sagde innovationsministeren til DR.

Meddelelsen om den nye regering kom, netop som mange reformer på sundhedsområdet er godt i gang eller er ved at blive sat i søen. F.eks. planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og handleplanerne indenfor demens, diabetes og psykiatri.

Ifølge sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, har Sophie Løhdes overdragelse af posten som sundheds- og ældreminister ikke nogen indflydelse på de planer, der allerede er i gang.

"Planerne er søsat, og det er svært at tro, at en ny minister vil lave om på det," siger han.

Kjeld Møller Pedersen vurderer, at rammerne for det nære sundhedsvæsen og handleplanerne for f.eks. demens, diabetes og psykiatri vil blive fremlagt efter tidsplanen.

Ministeren skal finde sine ben

På lidt længere sigt vil det have betydning, at der kommer en ny sundhedsminister, også selvom Ellen Trane Nørby tilhører samme parti som hendes forgænger.

"Det handler jo om, at nye planer skal være godt afstemt med de sundhedspolitiske ordførere fra de to andre regeringspartier og formanden for Sundhedsudvalget, som er fra Dansk Folkeparti. Men alligevel skal man aldrig glemme, at de sager, en minister brænder for, typisk får fortrinsret.

Og her har vi endnu til gode at se, hvad Ellen Trane Nørby brænder for på sundhedsområdet. For at citere, hvad hun selv har sagt, så er hun nærmest blank. Så én ting er, hvad hun kommer til at brænde for, en anden ting er, om hun kan finde snovejene inden for sundhedsvæsenet," siger Kjeld Møller Pedersen og peger på en håndfuld mennesker, Ellen Trane Nørby bør lære godt at kende.

"Formanden for Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, de store patientforeninger, Ældre Sagen – altså the usual suspects. Det tager tid at opbygge et netværk og finde ud af, hvem man skal snakke med, hvem der er god at samarbejde med, og som kan flytte en sag. Den nye sundhedsminister kommer til at bruge tid på at opbygge sit netværk.

Men så skal man jo også lige huske, at hun snart er på vej på barsel, så det kan vare et stykke tid, før hun får sat sit aftryk på sundhedspolitikken," siger Kjeld Møller Pedersen, som også minder om, at sundhedsområdet har været prioriteret med ekstra midler på de to foregående finanslove for 2016 og 2017, og at der kan være andre områder, som får større prioritet på næste finanslov.

Uvejr på ældreområdet

Hvor Ellen Trane Nørby skal til at finde sine ben i sundhedsvæsenet, har den nye ældreminister, Thyra Frank, stor erfaring. Med sin sygeplejerskebaggrund og mangeårige fortid som plejehjemsforstander kender hun indgående ældreområdet.

Men hun fik knap nok sat sig ind på bagsædet af ministerbilen, før et uvejr brød løs. En række sager om omsorgssvigt på plejehjem ramte ministeren som en boomerang, da hun valgte at præcisere, at ansvaret for ældreplejen ligger hos kommunerne. Sagerne handlede om våde bleer og ældre, som ikke kommer på toilettet til tiden.

Thyra Franks svar lød bl.a. i Politiken den 5. december:

"Prøv at høre her – selvfølgelig har jeg ansvaret for det her område, og det tager jeg på mig. Men det er klart, at jeg skal lige starte op, og jeg har en stærk ambition om, at den dag, jeg er færdig med det her job, så kan både de pårørende og beboerne, personalet og ledelsen mærke, at der er sket en positiv forskel."

Formand for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), har drøftet pressehistorierne på ældreområdet med Thyra Frank og udtalte i en nyhed fra KL den 6. december:

"Jeg har i dag kraftigt understreget over for ministeren, at hvis vi virkelig vil rykke noget for de ældre, så skal vi holde op med at se isoleret på ældreområdet og i stedet se at komme i mål med den plan for de kommunale sundhedsopgaver og det nære sundhedsvæsen, som vi igennem længere tid har drøftet med regeringen.

Den skal netop sikre, at vi i kommunerne kan give vores borgere og patienter den hjælp, pleje og behandling, som de har brug for, og at vores medarbejdere har nogle ordentlige arbejdsvilkår," siger Thomas Adelskov.

Opgør med unødvendig dokumentation

Interesseorganisationerne står i kø for at drøfte deres sager med de to nye ministre på sundheds- og ældreområdet. Ældre Sagen er en af de første, Thyra Frank har inviteret til møde i kølvandet på historierne om uværdige forhold på plejehjem.

"Vi vil tale med Thyra Frank om, at der skal ske et gevaldigt løft i normeringerne, på kompetencerne og på det ledelsesmæssige område, og derudover skal plejehjemmene indrettes bedre til de mange demente beboere," siger underdirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen.

Thyra Frank har erklæret et opgør med unødvendig dokumentation, hun vil i stedet få gjort nogle af de mange kolde hænder til varme hænder igen.

"Ved I hvad, jeg har været derude i 37 år, de seneste mange år har vi set de her historier igen og igen. Og vi har fået flere regler, det er blevet mere reguleret, og de regler og love har ikke virket. Vi ser dem igen og igen. Vi bliver nødt til at tænke anderledes. Det hjælper ikke at råbe på de samme ting. Vi bliver nødt til at tænke, hvad kan vi så gøre?" siger Thyra Frank, som endnu ikke vil melde konkret ud, hvilke dokumentationskrav der skal sløjfes.

Svært at gå i højhælede fodspor

Hvor meget magt den nye ældreminister kan sætte bag sine intentioner, er uvist. Sundhedsministeren og ældreministeren deler formelt ministerium og departementschef. Spørgsmålet er så, hvis ord vejer tungets, når opgaverne skal prioriteres. Flere interesseorganisationer har kritiseret, at Sundheds- og Ældreministeriet nu er splittet op imellem to ministre.

"Sophie Løhde har været god til at koordinere ældre og sundhed, og hun har på kort tid leveret mange resultater som f.eks. handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Det bliver meget at leve op til for dem, der skal gå i hendes højhælede fodspor," siger Michael Teit Nielsen, som er spændt på at se, hvordan de to ministre fremover vil koordinere.

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen enig i, at det havde stor værdi, da sundhed og ældre var lagt sammen.

"Jeg håber ikke, at adskillelsen betyder, at der kommer mindre fokus på området," siger hun.

Forvirring om ældreområdet

Ved det første samråd om demenshandleplanen efter udnævnelsen af de nye ministre mødte Thyra Frank ikke op, hvilket udløste kritik af den ny minister.

I følge Kjeld Møller Pedersen illustrerer eksemplet forvirringen om, hvor ældreområdet egentlig hører til.

"Thyra Frank undskyldte det med, at samrådet handlede om sundhed og medicin, men demens handler jo også om det sociale. Og det var måske en af pointerne, da den tidligere regering besluttede at lægge de to områder sammen," siger Kjeld Møller Pedersen.

Da satspuljepartierne efterfølgende holdt møde om demenshandleplanerne, mødte begge ministre op til mødet.

 

Emneord: 
Politik

Opgøret med de 2%

2 PCT.-KRAVET. Det årlige krav om 2 pct. produktivitetsstigninger på sygehusene er blevet en så stor belastning for personale og patienter, at et stadigt voksende kor af både sundhedspersonale, økonomer, politikere og patienter presser på for at få det afskaffet.
Illustration: Mathias N. Justesen

Patienten blev reddet ved hjælp af ny medicin. Men nu er bivirkningerne af medicinen ved at tage livet af patienten. Sådan kan man beskrive det krav om 2 pct. årlig øget produktivitetsstigning, som de danske sygehuse har været underlagt de seneste 15 år.

Derfor er det nu på tide at stoppe med medicinen. Det mener et voksende kor af både patienter, sygeplejersker, læger, jordemødre, sundhedsøkonomer og politikere. 
Kravet om, at sygehusene hvert år skal skrue 2 pct. op for produktiviteten uden brug af flere ressourcer, blev indført i 2002 for at tvinge hospitalerne til at gøre noget ved de lange ventelister på operationer og behandlinger på sygehusene.

Og både blandt sundhedspersonale, patienter og økonomer er der bred enighed om, at produktivitetskravet har været med til at forbedre sygehusvæsenet. 

”Det gjorde kål på nogle ventelister, der var direkte dødbringende for folk, og der har 2 pct.-kravet i de første mange år været en kæmpe gevinst,” siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.
”Men nu er det drevet for langt, og grænsen er nået. De protester, vi hører, skal tages alvorligt. Vi kan ikke bruge instrumentet mere, og det er nødvendigt at skifte redskab,” siger hun.

Ved udgangen af 2016 tegnede det til, at et politisk flertal uden om regeringen er klar til helt at afskaffe eller i hvert fald slække på 2. pct.-kravet. Det skete i kølvandet på flere TV 2-indslag, der bl.a. påviste, hvordan kravet om øget produktivitet i nogle tilfælde fører til dyr overbehandling i form af bl.a. unødvendige knæoperationer. Det fik Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten til at erklære, at tiden er moden til et opgør med 2 pct.-kravet.

2017-01-lonegregersensp22671f
Sygeplejerske Lone Gregersen har 25 års erfaring. Hun sagde sit job op på en akut ortopædkirurgisk afdeling, fordi der var for lidt tid til patienterne.
Foto: Claus Bech
Presset vokser

Opgøret med de 2 pct. har været undervejs i flere år, hvor bl.a. sundhedspersonalet og deres fagorganisationer længe har råbt vagt i gevær. Og analyser fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd har f.eks. vist, at hver femte hospitalsansatte sygeplejerske i 2015 oplevede, at det altid var nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Det var tre gange så mange som tre år tidligere. Samtidig fortalte hver tredje sygeplejerske, at han eller hun havde følt sig stresset hele tiden eller en stor del af tiden inden for de seneste fire uger. Især sygeplejersker på akutmodtagelser og medicinske og psykiatriske afdelinger oplever et højt arbejdspres.
Den 1. september advarede formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i Debatten på DR2 om, at besparelser i sundhedsvæsenet havde øget arbejdspresset til et punkt, hvor sundhedsvæsenet er ”på vej mod en nedsmeltning, der betyder, at det bliver ineffektivt, fordi vi når derud, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør”.

I slutningen af 2016 fik debatten for alvor fornyet luft. Det skete, da fødselslæge og klinikchef, Morten Hedegaard, under stor mediebevågenhed sagde sit job op, fordi han ikke længere kunne stå på mål for flere kreative løsninger for at øge produktiviteten på fødselsgangen på Rigshospitalet med 2 pct. 

Opsigelsen fik S og SF til at kræve ministeren i samråd, sundhedspersonale over hele landet bakkede op om Hedegaard og gjorde opmærksom på, at hans oplevelse ikke var enestående for fødegangen på Rigshospitalet – men handlede generelt om sygehusene. Det fik de fem regionsrådsformænd til i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten, ”En skillevej for et presset sundhedsvæsen”, at kræve 2. pct.-kravet afskaffet. Her skrev de, at sundhedsvæsenet er presset, fordi det ”mødes af stadigt flere krav, som ikke matches af tilsvarende flere midler”.

Et par uger forinden havde Adam Wolf, direktør for Danske Regioner, også sluttet sig til koret af stemmer, der mener, at New Public Management har udspillet sin rolle. I et interview i Information den 7. november sagde han: 
”Jeg vil gerne stå på mål for, at man gennem de sidste tre årtier har valgt de rigtige styringsinstrumenter til de rigtige problemer. Men styringsmetoder sander til. New Public Management har været et fremskridt som helhed, men har haft bivirkninger. Og på et eller andet tidspunkt tager bivirkningerne over, fordi man har løst hovedproblemet. Derfor er vi røget for langt over i mistillidsstyring, kontrol og registrering, der ikke giver mening,” lød det fra Adam Wolf. Også fra Mette Frederiksen, formand for Socialdemokraterne, er der varslet opgør med New Public Mangement-tankegangen. 

Det går ud over patienterne

Fødselslæge Morten Hedegaard var ikke den eneste, der fik nok og sagde op i 2016. Det samme gjorde sygeplejerske Lone Gregersen. Hun er en garvet sygeplejerske med 25 års erfaring. De seneste 10 år har hun arbejdet på en akut ortopædkirurgisk afdeling i hovedstadsområdet, hvor hun grundet sin erfaring var ansvarlig for den faglige ledelse på afdelingen.

”Men problemet var, at hospitalet jo gerne vil have fokus på fagligheden, og derfor ansatte de en erfaren sygeplejerske som mig til at oplære de nye sygeplejersker. Men jeg fik ikke tiden til det. Hverdagen var sådan, at når jeg mødte ind og egentlig havde planlagt at gå med en ny sygeplejerske, så væltede det ind med sygemeldinger, og så måtte jeg i stedet ud for at slukke ildebrande. Når der ikke er tid, kommer man som sygeplejerske til at indgå nogle store faglige og menneskelige kompromiser. Til sidst kunne jeg ikke stå inde for det. Når man er pligtopfyldende og føler, at man ikke kan honorere det job, man er ansat til, så knækker filmen til sidst,” siger Lone Gregersen, der selv har stiftet bekendtskab med stress.

I dag arbejder hun som sygeplejerske indenfor det kommunale felt. Og hun vil aldrig tilbage til hospitalsvæsenet.

”Og det er da ærgerligt, for jeg har mange år tilbage på arbejdsmarkedet og meget at bidrage med og give videre til de unge,” siger hun.
”Jeg synes, at vi kører hospitalerne som fabrikker, hvor man behandler folk, som var de ens. Men det betyder også, at man vil få defekte varer retur, for folk er jo ikke ens,” siger Lone Gregersen.

Hun fortæller, at arbejdspresset ikke bare har personlige konsekvenser for sundhedspersonalet, det går også ud over patienterne.
”Konsekvensen af det øgede tidspres er, at vi påfører patienterne fejl, som de ikke altid selv er vidende om. Det kan være urinvejsinfektioner, tryksår, medicin, der ikke bliver givet på det rigtige tidspunkt, som gør, at infektionen ikke bliver behandlet på den forventede måde, eller patienter, der venter for længe på smertestillende medicin, og så må vi give dem endnu mere smertestillende. Og det giver mere arbejde til os. Det er kritisk syge ældre mennesker, som skal nødes til eller hjælpes med at spise. Men det er der ikke tid til, selv om utallige forskningsresultater viser, at det er vigtigt, at de får ordentlig mad for ikke at blive mere syge,” siger Lone Gregersen.

”Det bliver en selvforstærkende spiral af uhensigtsmæssigheder. Og man må hele tiden navigere i et miljø, der går imod bedre viden.”

En ny retning

To af landets førende sundhedsøkonomer mener også, at 2 pct.-kravet har opfyldt sin mission og ikke længere er et godt styringsredskab.
Sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, siger: 
”Der skal fortsat ske forbedringer i produktiviteten, men omdrejningspunktet skal ikke være et fast måltal som de 2 pct. Det bliver brugt til at piske aktiviteten op, fordi de 2 pct. produktivitetsvækst skal omsættes til 2 pct. vækst i aktiviteten. Og i den forstand er det ikke længere en god idé.”

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, er enig: 
”Det giver ikke længere mening. De sidste par år har 2 pct.-kravet været en rigtig dårlig idé. Vi er kørt for langt ud ad sporet, nu er det på tide at bremse op og finde en ny retning, før vi kan accelerere igen.” 
Også Kjellberg understreger, at der stadig er brug for, at sundhedsvæsenet forbedrer produktiviteten – det skal blot ikke ske ved at øge aktiviteterne, men ved det som han kalder god gammeldags sundhedsøkonomi, nemlig ved at se på den effekt, behandlingen har på patienten.

”Man glemmer at spørge, om det er fornuftigt bare at producere mere. Giver det overhovedet værdi? Mit yndlingseksempel er meniskoperationer på slidgigtpatienter, som pågår, selv om forskning viser, at patienterne ofte bliver raske ved hjælp af genoptræning, og at en operation ikke skaber merværdi,” siger Jakob Kjellberg, der henviser til flere undersøgelser, der viser, at patienter selv fravælger behandlinger, hvis de selv aktivt skal tage stilling.

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, mener også, at man kan forbedre en del af produktiviteten ved, at man i højere grad inddrager og informerer pårørende og patienter.
”Vi tror på, at der er meget at hente der. Et eksempel er den livsforlængende medicin, der gives til kræftpatienter i de terminale faser. Hvis folk var veloplyste om de voldsomme bivirkninger, medicinen har, så er der mange, der ville vælge den dyre medicin fra,” siger hun og peger på, at sygeplejersker kan spille en nøglerolle dér.

Ifølge Jakob Kjellberg står 2 pct.-kravet i dag i vejen for at løse de problemer, som han anser som de mest presserende i sundhedsvæsenet i dag.

”I dag har vi jo ikke længere et problem med lange ventelister. Det, der står og blinker i neonlys på min væg, og som er et kæmpeproblem i det danske sundhedsvæsen, er mangel på sammenhæng – ikke bare mellem sygehuse og kommuner, men også mellem afdelinger og afsnit. Og det problem får vi altså ikke løst ved, at man skal producere mere. Et andet stort problem er, at vi ikke er sikre på, at vi får den tilstrækkelige effekt ud af vores ydelser. Og det finder vi jo heller ikke ud af ved bare at producere mere af det samme. Tværtimod,” siger han.

Professor Kjeld Møller Pedersen mener, at 2 pct.-kravet passer dårligt til de udfordringer, nutidens sundhedssystem står over for.

”Da kravet om produktivitetsstigning blev indført, var begrundelsen, at den skulle mindske ventelister og øge aktivitet. Men i dag er hovedproblemet et helt andet, og i dag bruger man produktivitetsstigningen til at forsøge at afhjælpe det faktum, at der sker en årlig stigning i sundhedsudgifterne,” siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til, at en voksende ældre befolkning med flere komplicerede sygdomsforløb, stigende medicinpriser og ny dyr teknologi får gabet mellem opgaver og ressourcer til at vokse årligt.

Minister bløder op

Også fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lyder der nye bløde toner i forhold til et opgør med 2 pct.-kravet. I et skriftligt svar til Sygeplejersken på spørgsmålet om, hvorvidt hun stadig vil stå fast på kravet om de årlige 2 pct.-produktivitetsstigninger lyder det:

”Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der løbes rigtig stærkt flere steder i vores sundhedsvæsen. Og jeg tager opråbene fra sygeplejersker, læger og andre medarbejdergrupper i sundhedsvæsnet meget alvorligt,” skriver hun og fortsætter: ”I regeringen er vi helt åbne over for at se på, om vi kan styre økonomien på sygehusene anderledes, og det er også derfor vi sammen med regionerne har igangsat en række forsøg rundt om på landets sygehuse, hvor man afprøver alternative styringsmodeller.”

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby skriver:
”Vi har alle en interesse i, at vi har velfungerende sygehuse som en del af et stærkt sundhedsvæsen, hvor der er ordentlige forhold for både patienter og sundhedspersonale. Og jeg lytter gerne til forslag og ideer til, hvordan vi kan skrue et anderledes styringssystem sammen.” 
 

2017-01-beton2

TEMA: 2 PCT.-KRAVET

De bliver hørt

Freja Lilli Wirlander, Kirsten Nikolajsen og Julie Thomassen Ballegaard er tre af de sygeplejersker, der i 2016 stod frem og fortalte om konsekvenserne af de konstante krav om 2 pct. øget effektivitet på sygehusene. De fortalte om overbelægning, dårligt arbejdsmiljø, travlhed og for tidlige udskrivelser af patienter. I dag er deres opråb blevet hørt. Og både patienter, sundhedsøkonomer og politikere vil erstatte øget aktivitet med kvalitet i behandlingen. Presset på 2 pct.-kravet vokser.

 

Emneord: 
Politik

Akutsygeplejersker sikrer gode overgange

Haderslev Kommunes akutteam rykker ud til borgere med akut forværret tilstand som infektioner, svimmelhed og dehydrering. I mange tilfælde kan patienten undgå indlæggelse på sygehuset.
Anne Thorsen er på et opfølgende tilsyn på ”en infektion uden fokus” hos Karl Evald Jensen.
Foto: Michael Drost-Hansen

I Haderslev Kommune rykker akutsygeplejersker ud til borgere, som har en akut forværring i deres sygdom, eller som pludselig bliver dårlige. Alle otte sygeplejersker i akutteamet har baggrund fra akutafdelinger eller specialafdelinger på sygehuse. De er vant til at arbejde udredende, hvor de observerer, måler vitale værdier og triagerer. 

”Det kan f.eks. være borgere med infektioner, svimmelhed og dehydrering. Henvendelserne kan komme fra borgere, pårørende, sygehusafdelinger, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere i kommunalt regi. Det sker oftere og oftere, at det er en praktiserende læge, som beder os køre ud til en af deres patienter og foretage en vurdering, fordi borgeren virker til at have det skidt.” 

Det fortæller akutsygeplejerske Anne Thorsen, som har arbejdet i akutteamet siden starten i 2012. Hun har en baggrund fra kirurgisk afdeling på Aabenraa Sygehus.Det nære sundhedsvæsen i Sønderjylland fik i 2015 et skub med Access-projektet, der gik ud på at få gang i et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, fire kommuner og sønderjyske lægepraksisser. De fire kommuner har forskellige akutfunktioner, nogle har akutteams, mens andre har akutpladser eller begge dele. 

Kulturændringer tager tid

Ifølge leder af akutteamet, Karen Dam-Hansen, tager det tid at opbygge tillid, når man gennemfører store kulturændringer.

”Vi har besøgt alle praktiserende læger i to omgange i løbet af de fire år, vi har eksisteret. Vi bruger et fælles fagsprog, og på den måde har vi stille og roligt bygget et tillidsforhold op, hvor lægerne oplever, at det er velkvalificerede observationer, vi kommer med,” siger Karen Dam-Hansen. 

Akutteamet opererer i tidsrummet fra kl. 7-23, og om natten tager natsygeplejersker over. Det er planen, at natsygeplejerskerne skal opkvalificeres i måden at triagere på og at foretage målinger og fortolke resultaterne i forhold til andre kliniske fund.

I Haderslev er det den praktiserende læge, som har ansvaret for patienterne bortset fra de patienter, som har et forløb, hvor behandlingsansvarlig læge fra sygehuset er involveret. 

”Access-projektet viste, at de praktiserende læger indlagde langt færre patienter end i de tilfælde, hvor patienterne blev tilset af en bagvagt fra FAM på sygehuset,” siger Karen Dam-Hansen.  

Hun fortæller, at næste trin i Haderslev Kommunes akutfunktion bliver at få oprettet nogle akutpladser, som akutteamet selv kan visitere til. 

2016-13-akutteam

TEMA: NØGLEROLLER I DET NÆRE SUNDHEDVÆSEN

Snart løftes sløret for planerne for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Allerede nu eksperimenteres der mange steder med sygeplejersker i nøgleroller; som udkørende akutteam i borgerens eget hjem i Haderslev, i akutfunktion på døgnbemandet center i Lemvig og med selvstændige  funktioner i lægepraksis i Skagen.

 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

Lægemangel affødte idé om konsultation hos sygeplejersker

I et lægehus i Skagen bliver patienterne mødt af sygeplejersker først, og det er ikke en selvfølge, at patienterne ser en læge. Skagens-modellen bliver mødt med stor interesse fra andre dele af landet med lægemangel.
Lise Winter Kristoffersen kan godt lide det afvekslende arbejde og de mange udfordringer i lægehuset.
Foto: Cathrine Ertmann

Hos Lægerne Skovbrynet i Skagen er det sygeplejersker, som tager imod patienterne. Det er ikke nødvendigt at ringe og bestille tid, patienterne kan bare møde op mellem kl. 8 og 14 og køre deres sygesikringskort igennem kortaflæseren ved receptionen. Her kan de trykke, om de f.eks. skal have taget blodprøve, eller om de skal have en konsultation. Herefter bliver de kaldt ind hos en af de fem sygeplejersker, som arbejder i lægehuset. Sygeplejerskerne arbejder i makkerpar med lægerne, og det bliver aftalt om morgenen, hvem der er makkere. 

Konsultationssygeplejerske Lise Winter Kristoffersen kan godt lide, at hver dag er forskellig, og at konsultationerne kan handle om stort set alt. 

”Det kan være en mand, som ikke kan komme af med urinen, et barn med halsbetændelse, en person med selvmordstanker eller en flænge i hovedet. Vi tager den indledende samtale og klarer så meget, vi kan, og så snart der er den mindste tvivl, konsulterer vi lægen. Der foregår hele tiden en løbende sparring, hvor man som sygeplejerske lærer mere og mere,” siger Lise Winter Kristoffersen. 

Fleksibel brug af læger

Sygeplejerskerne ordner alt det, de selv kan klare, og ellers konsulterer de lægen.

”Vi tager den indledende samtale og får sygehistorien. Jeg måler måske blodtryk eller tager et infektionstal, og når lægen kommer, giver jeg sygehistorien videre i en kortere form efter ISBAR-modellen (Dansk Selskab for Patientsikkerheds tjekliste. ISBAR står for: Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse og Råd). På den måde er lægekonsultationen hurtigere overstået, og lægen er fri til at gå videre til den næste patient.” I komplicerede tilfælde, hvor lægen har brug for at sætte sig grundigere ind i journalen, er der frigjort rigelig tid hos lægerne til det.  

”Det betyder, at man ikke behøver at have så mange læger på arbejde ad gangen, og at lægen ikke sidder låst fast med patienter hele dagen.”

I mange tilfælde kan sygeplejerskerne klare konsultationen, uden at lægen bliver involveret. Udover at tage sig af de akutte patienter har sygeplejerskerne også dage, hvor de har ambulatoriefunktion, og her tager de sig af de patienter, som har kroniske sygdomme som diabetes og KOL.

Den måde, Lægerne Skovbrynet i Skagen arbejder på, bliver populært kaldt Skagens-modellen, og interessen er stor fra andre dele af landet. Det var lægemangel, som affødte idéen om at lade sygeplejersker stå for konsultationerne. På kort tid oplevede lægehuset at gå fra at have været seks læger til tre, mens sygeplejerskegruppen er gået fra at være to til nu fem. Lise Winter Kristoffersen har valgt at arbejde i lægehuset i Skagen pga. det akutte arbejde. 

”Det er vigtigt at være bevidst om sine kompetencer, når man arbejder her, men jeg er aldrig i tvivl om, hvor langt mine kompetencer rækker, og hvornår jeg skal hente lægen.” 

2016-13-akutteam

TEMA: NØGLEROLLER I DET NÆRE SUNDHEDVÆSEN

Snart løftes sløret for planerne for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Allerede nu eksperimenteres der mange steder med sygeplejersker i nøgleroller; som udkørende akutteam i borgerens eget hjem i Haderslev, i akutfunktion på døgnbemandet center i Lemvig og med selvstændige  funktioner i lægepraksis i Skagen.

 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

Lemvigmodellen

På Tryghedshotellet i Lemvig Kommune er der altid tid til borgerne, hvad enten det handler om klinisk sygepleje eller en hyggesnak over en tartelet. Tid til observationer er en vigtig del af den sygepleje, de yder her.
Sygeplejerske Birte Hedegaard Nielsen har tid til at sludre med en borger på Tryghedshotellet i Lemvig.
Foto: Astrid Dalum

En tartelet med høns i asparges bliver sat foran den ældre mand med iltapparatet. Den brummende, mekaniske lyd bliver overdøvet af begejstringen over dagens frokost. I går spiste han to, og det er meget for den ellers småtspisende borger. Vi er på Tryghedshotellet i Lemvig, og sygeplejerske Birte Hedegaard Nielsen småsludrer med borgeren, imens han nydende tygger sig igennem frokosten. De to kan hurtigt blive enige om, at rigtig høns i asparges laves med fløde, og det er lige præcis sådan, den i tarteletten er lavet.

Birte Hedegaard Nielsen har været sygeplejerske i 23 år, har mange års erfaring som hjemmesygeplejerske i kommunen og har været med på Tryghedshotellet fra begyndelsen i 2013. Tryghedshotellet er én af Lemvig Kommunes løsninger på akut sygepleje i det nære sundhedsvæsen. Her er der tid til at observere, pleje og behandle og til at koordinere borgerens videre forløb. Som alle andre steder kan der være travlt på Tryghedshotellet, men hun oplever, at de fuldt ud udnytter, at der altid kommer en anden sygeplejerske og tager over.

”Her er der sygeplejersker døgnet rundt, for der skal ikke være forskel på at have brug for en sygeplejerske, om det er nat eller dag,” siger Birte Hedegaard Nielsen.

En ny løsning på et gammelt problem

Alle Birte Hedegaard Nielsens chefer er sygeplejersker. Det betyder noget i hverdagen. I dag får hun og hendes kollegaer f.eks. mulighed for at diskutere et etisk dilemma med områdeleder Birgitte Nielsen, der kigger forbi.

Hun er glad for, at hendes øverste chef, sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, indså, at ressourcerne kunne fordeles anderledes, og løste det med Tryghedshotellet. Birte Hedegaard Nielsen oplever hver dag den forskel, det gør for borgere, der undgår indlæggelse eller ambulant behandling i Herning. 

3 gode råd
  • God forberedelse er nøgleordet
  • Sæt klare rammer op for de opgaver, der kan blive løst
  • Find den rigtige løsning til jeres situation 

Borgerne bliver henvist af hjemmesygeplejerske, hospital eller af egen læge, der også har både behandlingsretten og tilsynspligten. Men i dagligdagen er det sygeplejerskerne, der følger borgerne hele vejen igennem processen.

”I dag har jeg haft en borger i bad. Det gør jeg, fordi jeg kan samle observationer. Hvordan ser det sår ud, hvordan skal han støttes, hvordan fungerer han kognitivt? De observationer ville jeg ikke kunne gøre mig, hvis opgaven var overladt til en assistent,” forklarer Birte Hedegaard Nielsen.

Tryghedshotellet har en helt klar afgrænsning i forhold til, hvilke opgaver de kan løse, og dem er sygeplejerskerne blevet uddannet i. Læge og praksiskonsulent i Lemvig, Bruno Christensen, har oplært dem i forhold til rammeordinationer og udelegering af opgaver.

Skal tilpasses omstændighederne

170 meter derfra sidder sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen. Tryghedshotellet var hendes idé, som hun udviklede sammen med områdelederne. Fra første tanke, og indtil det var en realitet, gik der tre år. Grete Bækgaard Thomsen gør ikke noget uden at have grundlaget på plads. Det betyder, at man var på besøg i både Randers og Viborg for at se nærmere på, hvordan de har løst udfordringen med det nære sundhedsvæsen. Selvom Lemvig er en lille kommune indbyggermæssigt, så er den spredt over et stort geografisk område, og det var årsag til, at man i første omgang valgte et udkørende team fra.

”Det blev meget tydeligt, at der ville komme nogle opgaver ud i kommunerne, der krævede øget ekspertise hos sygeplejersker. Den ekspertise skal være til stede 24 timer i døgnet, men et udkørende team ville bruge rigtig meget tid på landevejen. At samle ekspertisen et sted giver en bedre udnyttelse af ressourcerne,” forklarer Grete Bækgaard Thomsen om baggrunden for Tryghedshotellet.

Tryghedshotellet er ikke en erstatning for provinshospitalet, og det er heller ikke meningen, fortæller Grete Bækgaard Thomsen. Men det er et tiltag, der kan spare borgere for indlæggelse, har nedbragt genindlæggelser og giver bedre mulighed for tidlig opsporing af begyndende sygdom.

Tryghedshotellet

Tryghedshotellet i Lemvig har eksisteret siden 2013. Her har man ni senge og er som første sted i landet døgnbemandet med sygeplejersker. Borgerne bliver indskrevet på Tryghedshotellet enten for at undgå en hospitalsindlæggelse eller for at forkorte den, det kan være i forbindelse med f.eks. dehydrering eller infektion. Halvdelen af indskrivningerne er under syv dage, og her bliver der lagt en plan f.eks. for borgerens fremtidige behandling i eget hjem.

Pårørende spiller en rolle 

En stor fordel ved Tryghedshotellet handler slet ikke om den kliniske sygepleje, men om nærhed. Nærhed med borgerne, men især nærhed i forhold til pårørende, fortæller sygeplejerske Birte Hedegaard Nielsen. Når en borger er indskrevet her, så har pårørende bedre mulighed for at besøge indskrevne borgere, end hvis de skulle tage turen på 75 km til Herning. De pårørende får i det hele taget mulighed for at være mere nærværende, når et familiemedlem er sygt.

”Her har vi mulighed for at inddrage pårørende og orientere på helhedsbehandlingen og plejen. Det giver både borgere og pårørende en større tryghed, men også os mulighed for at samle mere viden f.eks. om, hvordan borgeren har klaret sig i eget hjem,” siger Birte Hedegaard Nielsen om en anden fordel ved at indskrive borgere på Tryghedshotellet fremfor korte besøg i eget hjem.

Når pårørende er så involverede, så er det vigtigt at være skarp på retorikken og fortælle, hvad det er, Tryghedshotellet kan hjælpe med og hvordan, fortæller Grete Bækgaard Thomsen. Men i sidste ende er det stadig borgeren, der er i centrum. For et ophold på Tryghedshotellet er beregnet på at være kort, og så skal borgeren hjem og leve det bedst mulige liv.

”Det, jeg synes er vigtigt, er hele tiden at lade borgeren beholde sit eget liv. Vi kan ikke tage den eksistentielle krise og lidelse fra dem, men vi har skabt nogle rammer, hvor vi kan hjælpe dem på vej,” fortæller Grete Bækgaard Thomsen. Det betyder også, at man ikke er indskrevet længere end højst nødvendigt. Når en borger har fået det bedre, så bliver der lagt en plan for, hvordan det kan fortsætte i eget hjem.

Title

Hvad var udfordringen?
”Det handler om at stole på, at det, man ser, og det, man vil, er det rigtige. At man er vedholdende, når man ser en løsning.”

Hvad var det sværeste?
”At få kommunikeret klart og tydeligt til samarbejdspartnere, borgere og pårørende, hvad det er, Tryghedshotellet kan.”

Hvad er I stolte af?
”Jeg er stolt af, at jeg får tilbagemeldinger om, at sygeplejerskerne er dygtige.”

Løsningen ændrer sig hele tiden

I Lemvig Kommune udvikler de hele tiden på det nærmeste sundhedsvæsen, så alle borgere får den bedst mulige hjælp. På sigt kommer der måske et opsøgende team som supplement til Tryghedshotellet. Men så skal de have deres base dér, så sygeplejersketimerne bliver udnyttet bedst muligt til gavn for borgerne. Netop den skræddersyede løsning, fremhæver Grete Bækgaard Thomsen, ikke kun i Lemvig Kommune, men i alle landets kommuner.

”Det er vigtigt at finde den løsning, der passer til den kultur og den kontekst, man er i. Standarder er gode til at få en forståelse af, hvad det er, vi taler om. Men det vigtigste for mig er, at der er udgangspunkt i den borger, jeg står overfor,” fastslår Grete Bækgaard Thomsen.

Tilbage på Tryghedshotellet bliver en dement borger fulgt tilbage på sit værelse for tredje gang. Her er langt fra den travle stemning på sygehuset. I baggrunden lyder den brummende iltmaskine stadig, og Birte Hedegaard Nielsen tager en stille snak, imens hun arm i arm følger borgeren ned på sit værelse. Det er der tid til, og der kan altid gøres flere observationer. 

2016-13-akutteam

TEMA: NØGLEROLLER I DET NÆRE SUNDHEDVÆSEN

Snart løftes sløret for planerne for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Allerede nu eksperimenteres der mange steder med sygeplejersker i nøgleroller; som udkørende akutteam i borgerens eget hjem i Haderslev, i akutfunktion på døgnbemandet center i Lemvig og med selvstændige  funktioner i lægepraksis i Skagen.

 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

Kickstart til det nære sundhedsvæsen

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. Et regeringsnedsat udvalg har fået til opgave inden årsskiftet at komme med et bud på rammerne for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Målet er at skabe et tættere samarbejde mellem regioner, kommuner og private lægepraksisser. Et stort spørgsmål er, hvordan alle borgere kan opleve et sundhedsvæsen af samme kvalitet.
Foto: Michael Drost-Hansen

Engang foregik al behandling af patienter med hjertesvigt, KOL og diabetes på hospitalet, men i dag er en stor del af opgaverne flyttet ud i kommunerne og i praksissektoren i takt med den stigende specialisering på sygehusene. Det har skabt et behov for, at sygehuse, hjemmepleje og almen praksis taler sammen og koordinerer på tværs. I det arbejde er det oplagt at sygeplejersker kan  indtage en nøglerolle som udkørende akutteam i borgerens eget hjem, i akutfunktion på døgnbemandede centre og med selvstændige funktioner i lægepraksisser.

Igennem hele 2016 har repræsentanter for regering, kommuner og regioner arbejdet bag lukkede døre i et ”Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen”. Her er de i gang med at tegne rammerne for fremtidens sundhedsvæsen, som skal være sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt og af høj kvalitet. Og patienterne skal opleve samme kvalitet i pleje og behandling, uanset hvor i landet de bor. 
Da sundhedsminister Sophie Løhde (V) lancerede udvalget i begyndelsen af 2016, var ambitionerne store:

Behandling flyttes til kommuner

Fra 2009 til 2014 er antallet af korte indlæggelser steget med 25 pct., og for patienter over 65 år er de korte indlæggelser steget med 59 pct. De korte indlæggelser skyldes ofte behov for væsketerapi, behandlingskrævende urinvejsinfektioner eller ureguleret diabetes, og det er nogle af de behandlinger, der skal kunne gives i det nære sundhedsvæsen. 
Antallet af mennesker over 80 år forventes at være fordoblet i 2040, og det betyder, at flere mennesker, som lever med kroniske sygdomme, derfor ofte er i kontakt med flere sektorer på samme tid. Den udvikling stiller krav om sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor. 

”Alle patienter skal opleve sammenhæng i deres behandlingsforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger, men det sker ikke altid i øjeblikket. Derfor er der behov for, at vi ser på, hvordan vi kan gøre samarbejdet mellem aktørerne endnu bedre. Vi skal bl.a. sikre, at der er klarhed over, hvem der gør hvad – og hvornår – og de nære sundhedstilbud skal have samme høje kvalitet landet over. Det må simpelthen ikke være postnummeret, der afgør, hvilke tilbud eller hvilken behandling borgerne og patienterne får,” lød det fra Sophie Løhde.

Stadig mange uløste problemer

Nu, hvor planen skal lanceres inden for kort tid, vurderer programleder for sundhed i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Jakob Kjellberg, at planen reelt vil være noget mindre ambitiøs, end der politisk blev lagt op til.

”Den her proces handler om, hvordan vi får skabt sammenhæng i systemet. Hvordan vi erstatter alle de mindre sygehuse, som vi har lukket. Engang var det tanken, at almen praksis skulle laves til nogle større centre, hvor man samlede mange specialkompetencer, men den plan blev aldrig realiseret. Så vi mangler stadig svar på de store strukturelle spørgsmål som: Hvordan er patientvejen? Hvem har ansvaret for patienten? Hvem ejer data? Hvordan sikrer man de rigtige kompetencer? Hvem ejer bygninger? Hvordan sikrer man lægedækningen? De samme grundlæggende spørgsmål står stadig uløste, og derfor har jeg meget svært ved at se, at udvalget kan komme med den store forkromede forandring,” siger Jakob Kjellberg, som ikke mener, at sundhedsvæsenet i de sidste 10 år er kommet tættere på at løse problemer med patientflow og data.

Han vurderer derfor, at planen for det nære sundhedsvæsen er en relativt lille plan i forhold til planen for restrukturering af sygehusvæsenet fra 2007. 

”Mange forventede dengang, at man af sig selv ville se en markant udvikling i retning af nogle større lægehuse, altså den der massive udbygning af en række støttepersonale omkring nogle større almenpraksisenheder. Der må man konstatere, at der er faktisk ikke blevet mere støttepersonale,” siger Jakob Kjellberg, som til gengæld roser udviklingen i kommunernes akutfunktioner: 

”Der er gode initiativer, og kommunerne engagerer sig forbilledligt. Men igen er der store udfordringer i at få standardiseret behandlingen, ensartet kvalitet og skabt klarhed over, hvordan kommunerne skal spille sammen med sygehusene. Men der er bevægelser i den rigtige retning.”

Uacceptabel forskel

Kommunernes akutfunktioner er et af de vigtige led, som skal være med til at binde sundhedsvæsenet sammen på tværs af sektorer. I dag har ni ud af 10 kommuner oprettet akutfunktioner i form af akutpladser eller akutteam, det fremgår af Sundhedsministeriets nationale handlingsplan fra 2016 ”Styrket indsats for den ældre medicinske patient”, og fra 2018 bliver det et krav, at alle kommuner har en akutordning i form af enten akutpladser eller akutteam.  
 

Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Som led i den nationale handlingsplan fra 2016 ”Styrket indsats for den ældre medicinske patient” nedsatte regeringen i begyndelsen af året et udvalg, som skal komme med en plan og anbefalinger, der skal sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer samt ensartet kvalitet landet over. Udvalget skal præsentere planen i begyndelsen af 2017. 

Udvalget består af repræsentanter fra:
Sundheds- og Ældreministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Finansministeriet
Kommunernes Landsforening
Danske Regioner

Interessentgruppen består af repræsentanter fra:
Lægeforeningen
Sundhedskartellet
Dansk Sygeplejeråd
FOA
Danske Patienter
Danske Handicaporganisationer

Men selvom kommunerne har akutfunktioner, er det ikke ensbetydende med, at alle kommunens borgere er omfattet af et kommunalt tilbud, og hver 10. kommune har slet ikke noget tilbud. For der er flere aktører i det nære sundhedsvæsen. Fra sygehusene rykker udgående akutteams ud og følger patienterne i eget hjem, og de praktiserende læger arbejder også i borgernes nærmiljø.     

Det brogede billede af akuttilbud til borgerne er udtryk for en opbygningsfase. Men det er også uholdbart, mener professor, dr.med. Frede Olesen fra Institut for Folkesundhed.

”Det er et postnummerlotteri, hvor ens behandlings- og fremtidsudsigter afhænger af, hvilket postnummer man bor i. Og det er uacceptabelt ud fra en lighedsbetragtning. En stor kommune som Aarhus kan prale af at have en god følge hjem-ordning, modtage hjemme-funktion og genindlæggelsesforebyggende funktion – i Aarhus går det godt, vil historien lyde. Men hvad hjælper det, hvis man bor i nabokommunen Skanderborg eller Odder? Ens fremtidsmuligheder på helbredsområdet skal ikke være kommunalt afhængige. Her synes jeg, at regionerne skulle træde hårdere frem på banen med krav til, at vi skal være enige om, hvad og hvordan der leveres, så de chancer, man har for et godt outcome, er rimelig ens, uanset hvor man bor,” siger Frede Olesen.  

Han mener, der er brug for en harmoniseringsproces i kommunerne, så man som borger ved, hvad man kan forvente af kommunens tilbud om pleje og behandling.

”Hvordan man skruer sin ordning sammen, det må kommunerne selv om, men der skal ikke være tvivl om, hvad man har mulighed for at få, og hvad man kan forvente af resultater,” siger han.

Uoverskueligt at henvise

I dag er kvaliteten af akuttilbuddene meget forskellig, og akuttilbuddene er derfor blevet kritiseret af de praktiserende læger og af sygehuslæger, som synes, det er uoverskueligt at henvise patienter til tilbuddene, når de ikke kender kvaliteten. Af den grund har der i nogle kommuner været problemer med at få praktiserende læger til at henvise patienter til de kommunale akutfunktioner.

Formand for de praktiserende lægers Kommune- og Forebyggelsesudvalg, Anna Mette Nathan, siger, at kvalitet og logistik er lægernes største bekymring mht. at gå ind i samarbejdet med de kommunale akutfunktioner. 

”Vi skal have sikkerhed for, at kvaliteten er i orden, og det kræver, at der er en vis ensartethed. Derudover har vi et stort problem med lægedækningen på akutcentre. Der har været en politisk forventning om, at de praktiserende læger tager sig af de patienter, som tidligere var indlagt på sygehusene, men der er ikke fulgt ressourcer med opgaven, og rent logistisk har lægerne ikke tid til at køre ud til patienter, som ofte er anbragt langt væk,” siger Anna Mette Nathan. Hun ser frem til, at Sundhedsstyrelsen udarbejder nye kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner. 

Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde nye kvalitetskrav til kommunernes akutfunktioner, som skal præsenteres i marts 2017. Her skal akutfunktionernes opgaver beskrives, og krav til sygeplejerskers kompetencer og kommunernes samarbejde med sygehuse og praktiserende læger skal defineres. Ifølge sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Kirsten Hansen, skal standarderne gøre det tydeligt, hvad akutfunktionerne kan, og hvilket kompetenceniveau der er i akutfunktionen.

”Kvaliteten skal være kendt, så sygehuslæger og praktiserende læger ved, hvad de henviser deres patienter til, når de henviser til en kommunal akutfunktion. Erfaringen viser, at når lægerne kender kommunens akutfunktion, så vil de også gerne henvise til den,” siger Kirsten Hansen.

Sygeplejersker kan få stort ansvar

Dansk Sygeplejeråd har en interesse i, at der bliver stillet krav til kompetencerne, så sygeplejersker i akutfunktionerne får den nødvendige uddannelse. Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, har argumenteret over for Sundhedsstyrelsen for, at sygeplejersker skal have formel uddannelse for at kunne varetage arbejdet i akutfunktioner. 

”På hospitalet er der nogle meget præcise kvalitetskrav. Man har f.eks. en tradition for, at man skal arbejde forsknings- og vidensbaseret, og det siger noget om de kompetencer, der skal være til stede. De samme kompetence- og stillingskategorier skal være til stede i kommunerne,” mener Dorte Steenberg, som derfor forventer, at Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil komme med en præcis beskrivelse af de opgaver, der skal varetages uden for sygehusene. 
tabel-tema

”Det er nødvendigt, for at vi kan stille nogle præcise krav om kompetenceniveauerne. Vi mener ikke, det er godt nok, hvis kravene bliver, at man skal have grunduddannelse og et par års erfaring. For sygeplejersker i akutfunktioner har et stort ansvar for komplekse patientsituationer og skal kunne observere og foretage de første udredninger uden fasttilknyttede læger. Det er et stort ansvar, der kræver høje kompetencer, både teoretiske og praktiske. Derudover er der også opgaver med at vejlede og undervise det øvrige sundhedspersonale i kommunen, og den opgave kræver også kompetencer,” siger Dorte Steenberg, som derfor argumenterer for, at sygeplejersker skal have formel uddannelse. 

”Vi er interesserede i, at der er en nogenlunde fælles standard på tværs af landet, så vi ikke skal ind og tage en debat med hver enkelt kommune,” siger Dorte Steenberg.

Brug for central beslutning

Det er sundhedsaftalerne mellem region og kommune, der hidtil har koordineret sundhedsindsatsen mellem regioner og kommuner. I 2013 opfordrede Region Hovedstaden eksempelvis 29 kommuner til at oprette akutfunktioner, og Tværsektoriel Forskningsenhed i Region Hovedstaden har kortlagt de kommunale akutfunktioner i regionen og undersøgt evidens på området. 

En af forskerne bag undersøgelsen, docent på Institut for Sygepleje på Professionshøjskolen Metropol, cand.scient.soc. og ph.d., Lone Schou, konkluderer, at hvis formålet med akutfunktioner er at undgå unødvendige genindlæggelser, så er det vigtigt, at den kommunale akutfunktion er mobil, tilgængelig hele døgnet og bemandet med kompetent personale. 

”Det hjælper ikke, hvis der går flere timer, før borgeren bliver tilset. Borgeren skal tilses af en erfaren akutsygeplejerske inden for en time, og sygeplejersken skal have mulighed for at konferere med en læge – og helst den praktiserende læge, som kender borgeren. Hvis der går længere tid, så ender borgeren alligevel med at blive indlagt, fordi den kroniske tilstand risikerer at blive forværret,” siger Lone Schou. 

Undersøgelsen konkluderer bl.a., at der mangler en overordnet definition på centrale begreber som f.eks. akut opståede problemstillinger og akut behandling, og der mangler central beslutning og en beskrivelse af, hvad tilbuddene bør indeholde, og hvordan opgave- og ansvarsfordelingen skal organiseres.

I den nationale handlingsplan fra 2016 ”Styrket indsats for den ældre medicinske patient” er der afsat 445 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Derudover er der yderligere 125 mio. kr. sat af til at medfinansiere en yderligere styrkelse af sygeplejefaglige kompetencer.

Det regeringsnedsatte udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenterer deres anbefalinger i begyndelsen af 2017. 

2016-13-akutteam

TEMA: NØGLEROLLER I DET NÆRE SUNDHEDVÆSEN

Snart løftes sløret for planerne for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Allerede nu eksperimenteres der mange steder med sygeplejersker i nøgleroller; som udkørende akutteam i borgerens eget hjem i Haderslev, i akutfunktion på døgnbemandet center i Lemvig og med selvstændige  funktioner i lægepraksis i Skagen.

 


 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

Prioritering i Europa

Landene omkring Danmark har i mange år til- og fravalgt ny og dyr medicin. I modsætning hertil prioriterer Danmark ikke med analyser af omkostning sat op mod effekt af lægemidler og behandlinger.

kort-prioritering-europa-
Attribution 
Grafik: Mathias Nygaard Justesen

2016-4-tema-prioritering-1

TEMA: PRIORITERING

Danmark er kendt for sit mål om fri og lige adgang til sundhed. Her kan man regne med behandling i verdensklasse uden at tænke på, hvad den koster. For politikerne vil ikke vælge nogen fra. Og så alligevel: I februar foreslog Danske Regioner et nyt medicinråd og pustede nyt liv i debatten om et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse – men med begrænsede midler. Og det sætter etikken på prøve.

 

Emneord: 
Politik
Prioritering

Nu skal medicinrådet diskuteres

De kommende måneder vil Danske Regioner diskutere sit forslag om et medicinråd med bl.a. sundhedsminister Sophie Løhde (V). I løbet af foråret varsler hun selv et udspil i forhold til de stigende medicinudgifter. Dansk Sygeplejeråd følger debatten nøje og påpeger, at sygeplejersker bør spille en større rolle, når sundhedsvæsenet skal prioritere de knappe ressourcer.

Der er intet juridisk til hinder for, at Danske Regioner nedsætter et nyt medicinråd, der inddrager pris og omkostningseffektivitet i forbindelse med vurdering af ny sygehusmedicin. Danske Regioner overraskede dog mange med både timing og indhold, da de præsenterede forslaget i begyndelsen af februar, ikke mindst fordi sundhedsminister Sophie Løhde (V) så sent som i december 2015 igangsatte et analysearbejde, der netop skal gøre regeringen klogere på, hvordan der kan dæmmes op for de voksende udgifter til ny medicin. Sundhedsministeriet har desuden planlagt en række drøftelser med sundhedsordførerne på Christiansborg om mulige prioriteringsmodeller frem mod sommerferien, hvor analysearbejdet også ventes færdigt. 

I Dansk Sygeplejeråd følges debatten tæt, og emnet var til debat på hovedbestyrelsesmødet i februar. Her var der bred enighed om, at medicinrådet er et skridt i den rigtige retning, men også at der er brug for flere strenge at spille på end medicinpriser. Og her bør sygeplejersker være mere synlige, pointerede formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

”Sygeplejersker er allerede med til at prioritere mange forskellige steder, f.eks. på lederniveau, og især også på det såkaldte individuelle rationeringsniveau. Det er oplagt, at vi byder ind med konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet prioriterer, både i forhold til medicin og f.eks. også behandlingsmetoder,” sagde Grete Christensen.

Som eksempler på uhensigtsmæssige prioriteringer, som sygeplejersker med fordel kan gøre opmærksom på, nævnte formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, John Christensen, IV- og AK-behandlinger. 

”Mange sygeplejersker oplever, at flere og flere patienter sendes hjem fra sygehusene med IV-behandling, selvom de faktisk godt kan klare at få behandlingen med tabletter. Spørgsmålet er, om der er fagligt belæg for at bruge den dyrere IV-behandling frem for tabletter, som ofte er billigere, også i forhold til personaleforbrug. Det samme med blodfortyndende medicin, hvor hjemvendte patienter ordineres AK-behandling ved sprøjte i stedet for tabletter, som borgerne selv kan administrere,” sagde han.

Som eksempler på andre prioriteringer, som sygeplejersker kan være med til at diskutere det fornuftige i, fremhævede formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, Helle Dirksen, bl.a. skopioperationer.

”Med de nye, langt hurtigere og mindre indgribende behandlingsmetoder flytter grænserne sig hele tiden for, hvornår og hvor mange der bliver henvist. Nogle gange er det værd at diskutere, om det f.eks. er bedre at genoptræne end at operere,” sagde Helle Dirksen. 

Inddrag sygeplejeetikken

Også på det etiske niveau kan sygeplejersker gøre sig gældende i debatten, påpegede  2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg:

”Sygeplejersker konfronteres dagligt med prioriteringsdilemmaer, store som små, og de har en værdifuld viden om, hvor der kan prioriteres anderledes, ofte på måder så det også gavner økonomien,” siger hun og uddyber:

”Men det kan måske være vanskeligt at komme af med denne viden og også at få øje på alle mulighederne i prioritering. I samarbejde med Sygeplejeetisk Råd kan vi med fordel udvikle nogle redskaber, som kan hjælpe sygeplejerskerne med at afdække og diskutere de etiske problemstillinger mere systematisk,” siger Dorte Steenberg.

Det forslag hilser Sygeplejeetisk Råd velkommen. ”Vi vil meget gerne være med til at udvikle nogle nye konkrete redskaber, som da vi sammen lavede sms-debatter og dilemmakort. Vi synes måske, at en given handling er den bedste for lige præcis vores ene patient, men hvilke konsekvenser har den for de andre? Etiske diskussioner har sjældent et endegyldigt svar. Det handler om at se tingene fra alle sider,” siger næstformand Annette Hegelund.

Hun opfordrer desuden sygeplejersker generelt til at bruge de sygeplejeetiske retningslinjer aktivt i deres arbejde, også når det gælder prioriteringer.

”De er altid gode at tænke ind. I forhold til diskussion af mere negative konsekvenser af en given prioritering giver brugen af etiske overvejelser i argumentationen desuden større chance for, at kritikken bliver anerkendt og ikke får karakter af ”brok”,” siger Annette Hegelund.

Danske Regioner er p.t. i dialog med Sophie Løhde og andre interessenter om medicinrådets endelige form. For selvom Danske Regioner godt kan skyde rådet i gang som varslet den 1. januar 2017, er der ingen tvivl om, at de ønsker en prioriteringsmodel med bred opbakning på både Christiansborg og blandt andre samarbejdsparter. 

Emneord: 
Politik
Prioritering