Konsekvenser på forsiden

2016-1-2015_06

Farlig travlhed

I maj 2015 beskrev Sygeplejersken, hvordan travlhed på danske sygehuse truer patientsikkerheden. I en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd var hver anden sygeplejerske helt eller delvist enig i, at arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed.

2016-1-2015_07

Manglende sammenhæng

Et sundhedsvæsen med sorte huller var på forsiden af Sygeplejersken i juni 2015. Hver 5. patient og hver 4. pårørende gav i en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd udtryk for, at de oplevede, at vigtig behandlingsinformation gik tabt mellem sygehus og kommune. 

2016-1-2015_09

Pressede kommuner

Besparelser på sygehusene skubber flere komplekse patienter ud i kommunerne. Og mange af kommunerne har hverken ressourcer eller kompetencer til at løfte opgaven. Det kunne man læse om i Sygeplejersken i august 2015. 

2016-1-2015_10

Stigende tidspres

Sygeplejersken gjorde i september 2015 status et år efter, at Arbejdstilsynet havde uddelt påbud til 41 sygehusafdelinger pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Arbejdsmiljøet blev forværret af nye varsler om besparelser og fyringer.

2016-1-2015_11

Slå alarm

Hvis ledelsen ikke er til at råbe op ift. dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan der tages andre midler i brug. I september 2015 omtalte Sygeplejersken en sygeplejerske, der havde skrevet et læserbrev, fordi hun var træt af hele tiden at undskylde for fejl, der skyldtes tidspres.

2016-1-2015_12

Stålsat minister

Sygeplejersken interviewede landets nye sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), i oktober 2015. Ministeren ville ikke love sundhedsvæsenet arbejdsro til at få styr på arbejdsmiljøproblemerne, inden der kom nye politiske krav om effektivisering og besparelser. 

2016-1-2015_14

Hjemmesygepleje under pres

I december 2015 skrev Sygeplejersken, at 6 ud af 10 sygeplejersker i hjemmeplejen og på plejehjem sagde, at de havde svært ved at arbejde forsvarligt. Nedlæggelse af hospitalssenge og kortere indlæggelser var en del af forklaringen på den øgede arbejdsmængde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette tema består af følgende artikler

Når velfærdssamfundet skal køre som en fabrik (indledning)

Et sygehus er ikke en fabrik

Konsekvenser på forsiden

Flow styrker jobglæden

"Ansvaret skal tilbage til sygeplejersker og læger"

Når den offentlige sektor styres efter kvantitative mål påvirker det medarbejdere og patienter. Siden maj har Sygeplejersken løbende fortalt om sygeplejerskers arbejdspres og forværrede arbejdsmiljø og om et sundhedsvæsen, der mangler sammenhæng.
19-21
2016
1
Tema: Mål- og resultatstyring
Ledelse
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema

Et sygehus er ikke en fabrik

2016-1-tandhjulKan vi indrette et dansk sygehus som en pølsefabrik – som en produktionsvirksomhed, hvor det blot handler om at proppe patienter ind i den ene ende, skrue på nogle knapper og så få dem raske ud i den anden? Nej, så enkelt er det ikke at organisere og lede behandlingen af syge mennesker. Det er de fleste danske sygeplejersker vist helt enige om, og nu får de skyts til argumenterne fra bl.a. ledelsesprofessor Steen Hildebrandt.

I en ny antologi fra Dansk Sygeplejeråd sætter han sammen med otte andre forskere ord på, hvordan det påvirker vores offentlige sektor, når vi i stigende grad måler og vejer "produktionerne". Med antologien ”Bladet fra munden – mod og vilje til et godt arbejdsliv” har Dansk Sygeplejeråd valgt at give ordet til medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet samt til forskere og meningsdannere. En lang række interviews med sygeplejersker er givet videre til forskerne, som hver har givet deres bud på, hvordan velfærdssamfundet, den offentlige sektor har udviklet sig. Også to patienter/pårørende fortæller deres historie.

Mange sætter fokus på, at patientbehandling og sundhed er blevet en ydelse, der i snæver forstand bliver målt og vejet på. Og sygeplejerskerne bliver i den forbindelse i stigende grad betragtet og behandlet som en del af produktionsapparatet, der konstant presses til højere hastighed. 

Maskine eller levende organisme

Steen Hildebrandt er adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Han er en af de mest citerede danske ledelsesforskere og er blandt rigtig meget andet medforfatter til bestselleren ”Bæredygtig ledelse – Ledelse med hjertet”. Muligvis står vi ved en skillevej – et paradigmeskifte, når det handler om vores måde at tænke hospital, sundhed og sundhedsledelse på, mener professoren: 

”Det handler om et andet arbejdsmiljø, det handler om andre former for arbejdspladser og andre ledelsesformer. Det handler om at gå fra at opfatte en hospitalsorganisation som en stor maskine, som man kan styre ved hjælp af værktøjer og mekaniske tilgange, til at det er en levende organisme, hvor alt hænger sammen, og hvor menneskelige følelser, holdninger, værdier og tanker er dominerende og med til at bestemme det daglige liv. At tale om produktivitet, bæredygtighed og arbejdsmiljø i sammenhæng og med meget større vægt end tidligere er en del af en ny organisations- og ledelsesforståelse.”

Hvordan måler man omsorgspleje?

I antologien forklarer Steen Hildebrandt, hvordan New Public Management (se boks) i en årrække har været dominerende i store dele af den offentlige sektor, bl.a. fordi denne teori stoler meget på tal og mindre på ord, følelser, hensigter og helhedstænkning: 

”New Public Management er konkret og praktisk – eller for at bruge et moderne ord: Den er operationalisérbar. Den er i god overensstemmelse med en gammel menneske- og ledelsesindsigt, der hedder: ”Man får det, man måler. Kun det, der kan måles, kan ledes.” 
 

New Public Management

New Public Management eller NPM er en samlet betegnelse for en række af de seneste års administrative reformer af den offentlige sektor. Det bygger groft sagt på to rationaler, overtaget fra den private sektor: En øget brug af markedsmekanismen og en højere grad af mål- og resultatstyring. Det var den engelske forsker Christopher Hood, der lancerede begrebet New Public Management i 1991.

Udfordringen ved New Public Management er imidlertid, ifølge Hildebrandt og andre forskere med ham, at nogle former for output eller produktion er let at måle, f.eks. antal gennemførte operationer, men hvordan skal man f.eks. måle resultatet af en mellemleders arbejdsindsats?  Eller hvordan skal man måle resultatet af omsorgs-, pleje- og mange andre former for arbejde? Og i en langt videre forstand: Hvordan kan man – og skal man? – måle forældrenes og andres indsats i hjemmet i forhold til f.eks. ældre og syge familiemedlemmer? 

Ved de meget kvantitative målinger vil der på langt de fleste områder indgå en kvalitetsdimension, som ofte vil være vigtig, og som det også kan være svært at måle, mener Steen Hildebrandt og uddyber: 

”Et forløb med at diagnosticere, behandle og pleje på et hospital for en given sygdomskategori kan have meget forskellig kvalitet, dvs. et meget forskelligt både kvantitativt og kvalitativt indhold. Én arbejdstime et sted er ikke bare én time. Én time er i virkeligheden mange forskellige ting.” 

Negativ New Public Management

Sammen med de andre bidragydere til antologien spidder Steen Hildebrandt det eskalerende fokus på mål- og resultatstyring. I den forbindelse minder han om ét af nobelpristageren Albert Einsteins mange kloge udsagn: ”Intellektet har et skarpt øje for metoder og værktøjer, men er blind over for mål og værdier”: 

”Det er jo nemlig rigtigt: Vi elsker metoder, værktøjer, systemer, strukturer, evalueringer, tests, kvantitative målinger, sammenligninger, gennemsnit, standarder, det evidensbaserede, specialisering m.m. For så tror vi, at vi er på sikker grund. Men hvad den dybere mening er, hvilke værdier og principper, der skal være vejledende, hjælpende og styrende for os, ja, det kan vi vanskeligt sætte på en ministeriel formel, så det lader vi ligge og springer let og elegant henover. For dét, der ikke kan formuleres som et værktøj, som en formel, som et system, ja, det tør vi ikke stole på og regne med. Og vi tør slet ikke overlade det til det enkelte hospital eller den enkelte skole at arbejde selvstændigt. Det er for risikabelt. Vi ved ikke, hvor vi ender. Derfor klamrer vi os til New Public Management og påstår, at det kan give f.eks. hospitalerne fornuftige svar på alle de spørgsmål og problemer, der opstår. Jeg hævder, at det kan de ikke. De negative virkninger, de kontraproduktive elementer i New Public Management bliver stedse mere tydelige.” 

Presset af produktivitetskrav

”Produktivitet er et vigtigt tema, men det kan gå for vidt,” slår Steen Hildebrandt fast og refererer en leder på et sygehus:

”Medarbejderne har ondt i maven, når de møder til vagt. De er bange for, at de bliver så pressede, at de kommer til at lave en fatal fejl.” Der er i øjeblikket i det danske samfund en meget betydelig både fysisk, mental og psykisk nedslidning af mennesker, advarer professoren. Og den sker også på hospitalerne.

Professoren peger dermed på, at vi i sundhedsvæsenet gerne benytter industrielle begreber og målemetoder, men at vi indimellem glemmer at kigge nøjere på, hvad der skal produceres, og hvad produktivitet er – både nu og i morgen. Skal der produceres så meget som muligt, så billigt som muligt? 

”I den almindelige produktivitetsdebat er parolen meget simpel: jo højere produktivitet, desto bedre. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt, hvis vi anlægger en helhedsbetragtning. Det er nemlig en betragtning, der ikke tager hensyn til alle de sammenhænge, der er imellem de forskellige elementer i f.eks. hospitalsvæsenet og mellem hospitalsområdet og en række andre samfundsområder.”

Der er behov for nuancer, og man kunne i den sammenhæng godt tale om begreberne bæredygtig produktivitet og bæredygtig ledelse. Det handler ikke nødvendigvis om mere eller om mere af det samme, men om det rigtige og det bedste, mener Steen Hildebrandt.

Der er svar, men der er ingen korte svar på ledelsesudfordringen i sygehusvæsenet, understreger professoren. Der skal bundfælde sig en ny forståelse af, hvad en organisation er, hvad sundhed er, og hvad ledelse af sundhedssystemet og hospitaler er. Og heldigvis har vi et meget stærkt udgangspunkt, slår professoren fast: 

”Vi står med et højtudviklet hospitalsvæsen; det fungerer 24 timer i døgnet på hundredevis af hospitalsafdelinger overalt i Danmark. Millioner af operationer, behandlinger, plejeforløb m.m. gennemføres.” 

Bæredygtige sammenhænge

Steen Hildebrandt pointerer, at det er medarbejderne, der får det hele til at fungere.

”Hospitalerne og sundhedsvæsenet fungerer hver dag både i kraft af og på trods af alt det, vi har gjort og præsteret. F.eks. på trods af alle de siloer, vi har opbygget og nidkært håndhæver,” siger han og tilføjer:

”Vi lever i en opsplitningskultur. ”Vi har rigtig store vanskeligheder med sektorovergange,” som en leder sagde i et interview. Vi har i lang tid sprunget alting i stumper og stykker. Det er vi kommet langt med. Den næste store fase hedder: Helhed. Sammenhænge. Bæredygtig ledelse. Bæredygtig produktivitet. Et bæredygtigt arbejdsmiljø – baseret på en systemisk tænkning om sammenhænge, relationer og helhedstænkning.” 

Han fortæller uddybende, at det f.eks. betyder, at man begynder at se og respektere sammenhænge, begynder at belønne og værdsætte de mennesker og afdelinger, der forstår og arbejder med sammenhænge; at man åbner op for nye systemafgrænsninger og sundheds- og sygdomsforståelser, herunder at man begynder at involvere både den enkelte patient og familierne omkring patienten mere og på andre måder, end det er sket og har været normalt indtil nu. 

At man begynder at fokusere mere på relationer f.eks. mellem hospital, kommune, andre dele af sundhedsvæsenet, andre lande m.m. At vi bliver meget bedre til at arbejde med læring og kreativitet.

Venlighed vs. produktivitet 

Helt overordnet og på lang sigt handler det om et ændret paradigme, om en anden organisations- og ledelsesforståelse. Men der er også umiddelbare og konkrete tiltag at gå i gang med, mener Steen Hildebrandt: 

”Tag begreber som mening og venlighed. Det er uden nogen som helst tvivl vigtige temaer af umiddelbar betydning for både produktivitet og arbejdsmiljø og noget, som enhver ledelse og samarbejdsudvalg umiddelbart kan tage fat på og arbejde med.”

Steen Hildebrandt nævner en afdeling på et stort dansk hospital, der havde et utilfredsstillende arbejdsmiljø og for ringe præstationer. Over nogle måneder iagttog man sig selv og fandt, at venlighed var en mangelvare. 

”At der mangler venlighed. Sådan noget er meget simpelt, så simpelt, at man let kan få den opfattelse, at sådanne fænomener ikke spiller nogen rolle for, hvordan en moderne, højteknologisk og fagprofessionel afdeling fungerer. Men sandheden er: Sådanne fænomener spiller nu engang en meget stor rolle,” siger han. 

Og den konklusion kom man da også klart frem til på afdelingen, der iværksatte forskellige tiltag med henblik på at fremme venlighed.

2016-1-antologi-forside

Debatbog om den offentlige sektor

I en ny bog med titlen ”Bladet fra munden – mod og vilje til et godt arbejdsliv” peger en række af landets førende forskere på en tæt sammenhæng mellem samfundets værdier, prioriteringer, ledelse og den enkelte sygeplejerskes arbejdsliv. 

Forskerne bygger bl.a. deres konklusioner på analyser af interviews med sygeplejersker.

Bogen er lavet af Dansk Sygeplejeråd, og næstformand Dorte Steenberg, opfordrer til en diskussion af, hvordan vores offentlige sektor, ja hele samfundet påvirkes, når vi i stigende grad kun måler og vejer.

”Kravene til produktionen er øget, mens kvaliteten er kommet i anden række. Det snævert målbare er blevet omdrejningspunktet for al aktivitet, og i takt med det forandres fagligheden og blikket for det enkelte menneske. Centrale mål for succes handler ikke længere om borgerne, men om tal, grafer og output. I stedet for at se borgeren som et individ med særlige behov, bliver der talt om diagnoser, og i stedet for at fokusere på at gøre borgeren rask fokuseres der på at udskrive. I dette økonomiske og produktionseffektive rationale forsvinder diskussionen om, hvad det er for et velfærdssamfund, vi ønsker,” siger hun. 

I antologien bliver det åbenbart, at det – mere end nogensinde – er nødvendigt at styrke kvaliteten i den offentlige debat via nye perspektiver på, hvordan vi kan indrette, planlægge og organisere os mere hensigtsmæssigt, så både patienter, borgere og medarbejdere bliver raskere og gladere.

Udgivelsen af antologien markeres med en konference om arbejdsmiljø, der finder sted den 21. januar i Fællessalen på Christiansborg. Efter offentliggørelsen kan hele antologien læses på dsr.dk

 

 

 

 

Dette tema består af følgende artikler

Når velfærdssamfundet skal køre som en fabrik (indledning)

Et sygehus er ikke en fabrik

Konsekvenser på forsiden

Flow styrker jobglæden

"Ansvaret skal tilbage til sygeplejersker og læger"

 

(Illustration: Mikkel Henssel)

En maskinel ledelsesstil har sneget sig ind i det danske sundhedsvæsen, som var det en industrivirksomhed, påpeger ledelsesprofessor Steen Hildebrandt i sit bidrag til en ny debatbog om den offentlige sektor. I dette interview forklarer han, hvordan mål- og resultatstyringen er eskaleret mange steder i det danske samfund. Det slider mennesker fysisk, mentalt og psykisk ned. Men der er en anden og langt mere bæredygtig måde at lede på, mener professoren.
18-22
2016
1
Tema: Mål- og resultatstyring
Ledelse
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema

Sundhedsminister: Sygeplejersker skal få sundhedsvæsenet til at hænge sammen

2015-12-sophie-loedhe
Caption 
Sundhedsminister Sophie Løhde vil sætte ind over for overbelægning på akutte og medicinske afdelinger, og hun vil iværksætte en national handlingsplan for den ældre patient og en national handlingsplan på demensområdet.
Attribution 
Foto: Søren Svendsen
Fem minutters gang fra Dansk Sygeplejeråds adresse på Sankt Annæ Plads ved Nyhavn ligger Sundhedsministeriet – en vigtig strategisk medspiller i Dansk Sygeplejeråds kamp for at sætte sygeplejerskers udfordringer på dagsordenen. På en skinnende messingplade på døren til Holbergsgade 6 står ministeriets nye navn: ”Sundheds- og Ældreministeriet”.

Kvinden med den højeste post i det danske sundhedsvæsen, sundhedsminister Sophie Løhde, tager imod i hjørnekontoret på 4. etage for at fortælle om sine mål for ministerperioden. De handler om fokus på den ældre medicinske patient, et løft af kræftområdet og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Sophie Løhde understreger, at sygeplejersker har en afgørende nøglerolle i gennemførelsen af alle tre mål. 

”Når vi snakker ældre patienter, er vi nødt til at se på indsatsen både før, under og efter sygehuset.

Sidste år var der 63.000 forebyggelige indlæggelser, og mange af dem skyldtes, at ældre eksempelvis bliver indlagt, fordi de er dehydrerede eller har en simpel blærebetændelse, der får lov at udvikle sig. Sygdomme, som vi kunne have forebygget ved at sætte ind med den tilstrækkelige pleje og behandling ude i borgerens eget hjem og på plejehjemmet,” siger Sophie Løhde.

Hun erklærer, at hun vil styrke det sundhedsfaglige niveau i kommunerne.

”Det handler bl.a. om kompetenceudvikling, men det handler også om at udstyre kommunerne med nogle bedre redskaber til at nå frem til, hvad der virker. Jeg tror, nogle kommuner føler, at de famler lidt for meget i blinde,” siger Sophie Løhde, og nævner som eksempel konkrete redskaber til at forebygge sygehusindlæggelser.

”Vi mangler viden om, hvilke indsatser som virker. Altså, hvad der afgør, at den indsats, man laver i én kommune, slår bedre igennem i forhold til den indsats, man iværksætter i nabokommunen. Vi ser rigtig mange kommuner, som laver akut- og aflastningspladser, men de er meget forskelligartede. Det er også baggrunden for, at kommunerne sammen med regeringen og Danske Regioner besluttede at igangsætte arbejdet for udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,” siger Sophie Løhde.

De tre vigtigste indsatser

Hvilke tre ting, vil du som ny minister satse på at forandre?

  1. ”Nu og her vil vi gerne levere markante resultater for den ældre patient, her tænker jeg både på medicinske afdelinger – overbelægningsproblemerne, men også på hele demensområdet.”
  2. ”Kræftområdet skal løftes med en Kræftplan IV.”
  3. ”En indsats, der går på tværs for at skabe et bedre sammenhængende sundhedsvæsen.”

Flere sygeplejersker på plejehjem

Ser du også et behov for at styrke kompetencerne ved at ansætte flere sygeplejersker på plejecentre?

”Det mener jeg slet ikke, at vi kommer uden om fremadrettet. Vi kommer til at se opgaveflytning eller -glidning på mange niveauer, det gælder ikke kun sygeplejersker, men også i forhold til sosu’er og læger.”

Et af regeringens konkrete forslag til næste års finanslov er en styrkelse af de sundhedsfaglige kompetencer ved at udbrede ordningen med plejehjemslæger; en ordning, der har kørt som et forsøg i en række kommuner.

”Her har man opnået nogle rigtig gode resultater, og det er jo også en måde at styrke de sundhedsfaglige kompetencer ude på plejehjemmene. Det gør vi ikke ved udelukkende at have fokus på, at der er en plejehjemslæge. Det er jo i høj grad også at have fokus på de kompetencer, som sygeplejersker har – også dem, som har nogle specialkompetencer især i forhold til ældre patienter.”

Kan du forestille dig, at sygeplejersker f.eks. skal ordinere medicin og indlægge patienter?

”Altså, vi kommer ikke til at fjerne lægens ordinationsret, det ser jeg ikke for mig. Men der er masser af opgaver, hvor man kan agere på delegation. Altså på lægens ansvar, som er delegeret til en anden sundhedsperson, i det her tilfælde en sygeplejerske. Det foregår allerede i dag i vid udstrækning, og den udvikling bliver ikke mindre fremadrettet.”
 

Flere uddannes til flowkoordinatorer

Også under patientens indlæggelse ser Sophie Løhde sygeplejersker i en nøglerolle. Hun blev inspireret, da hun for nylig besøgte Slagelse Sygehus og blev præsenteret for deres model med en flowkoordinator, som sørger for at fordele patienterne rundt på hele sygehuset for at undgå overbelægning og patienter på gangene. Hun fremhæver projekt Sikkert Patientflow, som 12 sygehuse over hele landet deltager i.

”Det viser, at man med ganske enkle, men systematiske virkemidler kan så godt som fjerne overbelægning og sikre patienterne plads på en patientstue,” siger Sophie Løhde, som er parat til at iværksætte uddannelse af flere sygeplejersker til flowkoordinatorer.

Hun forestiller sig, at nogle af de ekstra 500 millioner i 2016, som regeringen har øremærket til den ældre patient, skal gå til at få udbredt flowkoordinator-ordningen.

Finder du også penge til flere senge?

”Om der skal flere senge til, vil jeg overhovedet ikke afvise på forhånd, jeg synes bare, det er for simpelt et svar politisk kun at pege på flere senge, for problemet er meget mere komplekst end det,” siger Sophie Løhde. 

”Vi har lagt op til her i finanslovsforhandlingerne, at vi gerne vil forhandle en akutpakke mod overbelægning med Folketingets partier. Akutpakken handler om, at vi skal sætte ind med en række virkemidler her og nu med henblik på at løse overbelægningsproblemet. Flowkoordinator-ordningen er et godt eksempel på, at vi kan opnå nogle resultater også på den korte bane.”

Blå bog: Sophie Løhde, 32 år.

Går også under tilnavnet ”komet-politikeren”.

1983
Født den 11. september i Birkerød, datter af direktør Ole A. Jacobsen og forhenværende borgmester og kunsthandler Karin Løhde.

2001
Valgt ind i Frederiksborg Amtsråd for Venstre som 18-årig.

2006
Valgt ind i Rudersdal Kommunalbestyrelse.

2006
Valgt ind i Region Hovedstaden.

2007
Valgt til Folketinget for Venstre.

2011-2015
Sundhedsordfører.

2015
Udnævnt til sundhedsminister.

Overbelægning er dårlig kvalitet

Sophie Løhde er optaget af at forebygge overbelægning. Og et af midlerne er at nedbryde sektorgrænser, så patienten ikke falder gennem systemets huller og risikerer en unødvendig indlæggelse.

En statusrapport fra Sundheds- og Ældreministeriet over de enkelte sygehusafdelingers overbelægningsprocenter fik stor mediebevågenhed efter sommerferien, da oversigten afslørede afdelinger med massive overbelægningsproblemer. 

”De tal er jo både opmuntrende og nedslående. De er opmuntrende, fordi de afspejler, at man visse steder har fået knækket koden og har sat ind over for overbelægning. Men samtidig var tallene også nedslående, for vi kunne se, at nogle sygehuse havde nærmest kroniske problemer med overbelægning.”

”Overbelægning er udtryk for hamrende dårlig kvalitet, og det er uværdigt for patienter og pårørende at blive placeret i en seng klos op ad elevatoren eller et skyllerum,” slår hun fast.

Ifølge Sophie Løhde er der brug for at sætte ind både på kort og langt sigt, hvis overbelægningsproblemerne skal løses, og i Sophie Løhdes optik hænger fokus på den ældre patient sammen med at løse overbelægningsproblemet, fordi overbelægning bl.a. handler om at forebygge indlæggelse. Ud over akutpakken lancerer hun derfor to langsigtede handlingsplaner med fokus på den ældre patient: En national handlingsplan for den ældre medicinske patient og en national demenshandlingsplan. Desuden skal der tages fat i mere strukturelle udfordringer i primær sektor og på tværs af sektorerne.

”Der ligger en kæmpe udfordring i at få gearet hele den kommunale del af vores sundhedsvæsen – altså kommunerne, almen praksis og samspillet – og få løftet hele det sundhedsfaglige niveau ude i kommunerne,” siger Sophie Løhde.

Læs også: Løhde vil ikke love arbejdsro

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) vil styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet, og sygeplejersker er tiltænkt en nøglerolle. Hjemmesygeplejerskers kompetencer skal løftes, der skal flere sygeplejersker på plejehjem, og på hospitalerne vil hun investere i uddannelse af flowkoordinatorer for at komme overbelægning til livs.
14-16
2015
12
Sundhedspolitik
Hjemmesygepleje
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Løhde vil ikke love arbejdsro

En hel stribe undersøgelser, som Sygeplejersken har omtalt over de seneste måneder, dokumenterer, at sygeplejerskernes arbejdspres er alarmerende højt. Senest viste en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, at det pressede arbejdsmiljø betyder, at hver anden hospitalssygeplejerske ikke kan arbejde fagligt forsvarligt. Før sommerferien viste en lignende undersøgelse, at hver anden sygeplejerske har så travlt, at hun mener, det går ud over patientsikkerheden.

Det er alarmsignaler, som Sophie Løhde med egne ord finder dybt bekymrende.

”Hvis man hver dag møder ind på sin arbejdsplads – sygehusafdelingen – og konstaterer, at der er overbelægning, og man farer rundt, så er der ikke noget at sige til, at man bliver presset og stresset af sit job. Det er jo fuldt forståeligt. Derfor er vi også nødt til at sætte ind i forhold til nogle af de problemer, som vi ser er med til at sætte fagligheden under pres,” siger hun.

Den nye minister mener, at nøglen til at løse problemerne skal findes i at nedbringe overbelægningen. Og det kræver et langt træk, understreger hun.

”Det bliver en benhård indsats, men vi har til gengæld modet til at prioritere pengene til det og sætte ind med en langsigtet plan på det her område,” siger hun.

Både tillidsfolk og ledere har i Sygeplejersken peget på, at selve strømmen af forandringer og skiftende politiske krav er et problem for sygeplejerskernes arbejdsmiljø. Politiske krav er knap gennemført, før de afløses af nye krav. Arbejdsmiljøproblemerne er samtidig blevet voldsomt forværret over de seneste år, hvor sundhedssektoren har været gennem kraftige effektiviseringer. Og det bekymrer tillidsfolk og ledere, at hospitalerne nu igen står foran nye effektiviseringskrav og store besparelser. De efterlyser arbejdsro til sundhedsvæsenet.

Hvad siger du til det? Er der brug for arbejdsro i sundhedsvæsenet, og kan du give medarbejdere og ledere det?

”Jeg har kæmpestor respekt for alle de sundhedspersoner, der hver dag knokler deres yderste for at kunne levere en god kvalitet i sundheds- og sygehusvæsenet. Om jeg vil levere ro på bagsmækken og sige, at nu kommer der ikke flere nye initiativer? Der må det korte svar være nej,” siger Sophie Løhde med eftertryk og fortsætter:

”Jeg har en ambition om, at vi skal gøre et godt dansk sundhedsvæsen endnu bedre. Det får vi ikke ved at lulle os ind i, at alting nok skal gå.”


Ifølge ministeren er det afgørende dog, hvordan forandringerne bliver grebet an.

”Vi skal have medarbejderne med på forandringerne undervejs. Vi skal bruge deres viden, ikke mindst om, hvordan vi bliver bedre til at inddrage patienterne og bruge det som et aktivt redskab til at forbedre kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.”

Det lyder, som om du siger, at vores sygehusledelser ikke er dygtige nok til at implementere forandringer?

”Der er ikke nogen tvivl om, at sygehusledelserne er hamrende afgørende. Og vi har rigtig mange dygtige ledere i det danske sundhedsvæsen, men der er nogle områder, hvor jeg godt kunne tænke mig, at man satte noget mere retning i ledelserne, det gælder eksempelvis, når vi snakker patientinddragelse, og få sat det højere på dagsordenen. Ikke bare som et projekt, men fordi man vil arbejde med det som en del af sin arbejdskultur på det enkelte sygehus.” 

Nogle af vores tillidsfolk er kritiske overfor, at hospitalerne skal omplacere eller fyre folk i øjeblikket for måske senere at skulle sige, at ”nu skal I ikke rejse alligevel, for nu har vi fået nogle midler fra finansloven til vores område”. Hvorfor har I ikke bare givet midlerne til regionerne i stedet for at øremærke dem til bestemte formål?

”Det anerkender jeg nok ikke helt. Fordi folketingsvalget faldt, som det gjorde, tog vi fat på forhandlingerne med regionerne straks efter sommerferien, og vi var enige med regionerne om, at de havde behov for en hurtig afklaring i forhold til at kunne komme i gang med og gå videre med budgetlægningen ude i regionerne.

Der har vi aftalt et løft på 1,5 mia. til de meget omtalte stigende medicinudgifter, men også til at løfte aktiviteten ude i regionerne, og endelig sagde vi meget klart, at det var kun første halvleg. At vi ville komme igen i anden halvleg med ekstra penge til regionerne. Vi har spillet med åbne kort, og hvad der så foregår ude i regionerne, det må man holde den enkelte regionsrådsformand ansvarlig for. Det er dem, der tilrettelægger processerne derude.”

Hvordan har du det med, at medarbejdere er varslet fyret, og muligvis bliver de her fyringer trukket tilbage om et par måneder?

”En form for ”stop and go-politik” er selvfølgelig ikke hensigtsmæssig. Men vi har gjort alt fra regeringens side for at sikre en hurtig afklaring, hvor der er kommet flere og ikke færre penge til sundhedsområdet. Der har aldrig været så mange læger og sygeplejersker ude på de danske sygehuse, og der vil heller ikke fremadrettet komme færre,” lover Sophie Løhde.


Læs også interview med sundhedsminister Sophie Løhde i samme nummer af Sygeplejersken: "Sygeplejersker skal få sundhedsvæsenet til at hænge sammen"

Sygeplejerskernes arbejdspres og store problemer med det psykiske arbejdsmiljø er ”dybt bekymrende”, mener sundhedsministeren. Men hun mener ikke, der er behov for at frede hospitalerne for at sikre arbejdsro. Tværtimod vil der fortsat være brug for forandringer, understreger hun.
17
2015
12
Sundhedspolitik
Arbejdsmiljø
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Danmarkskort over de 41 påbud for høj arbejdsmængde og tidspres

Arbejdsmiljøet under pres

I 2014 gennemførte Arbejdstilsynet en særlig indsats i forhold til sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, og i alt 74 arbejdspladser over hele landet fik besøg. ”For stor arbejdsmængde og tidspres” var problem nummer ét, 41 afdelinger fik et påbud inden for denne kategori. I 2015 har de 41 afdelinger haft frist til at indsende dokumentation for, at de har arbejdet med at forebygge og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vælg en region og se listen over de 41 arbejdspladser, der fik påbud.

 

  • Region Nord
  • Region Midt
  • Region Syd
  • Region Sjælland
  • Region Hovedstaden

 

Dette tema består af følgende artikler:

Danmarkskortet viser, hvor i alt 41 påbud om for høj arbejdsmængde og tidspres er givet. Arbejdstilsynet er primært gået efter akutmodtagelser og psykiatriske afdelinger, der i tidligere undersøgelser er identificeret som steder med et belastet psykisk arbejdsmiljø.
28-29
2015
10
Tema: psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
Politik
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Campaign 
Arbejdspres 2016
Magazine tags  Tema Web article 

Flere hænder og tavlemøder fik afdelingen på ret køl

sy_2015_10_tidspres4
Der er næsten altid en livlig trafik i Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital. Det travleste tidspunkt er fra 22-02, når børnelægevagtsordningen Børnesporet lukker for patientindtag.
Søren Svendsen
I foråret 2014 overvejede koordinerende sygeplejerske på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital, Gitte Ørum Bilgrav, at sige sit job op. I løbet af få måneder var der blevet vendt op og ned på arbejdsforholdene, efter at Børnemodtagelsen, afsnit 215, i de første måneder af 2014 fik 30 pct. flere henvendelser i forbindelse med opstart af akuttelefon 1813. 

”Pludselig stod man med 30 børn i en nattevagt, hvor der tidligere var otte. Det var vinter, hvor vi altid har ekstra mange patienter, og vi gik hjem fra arbejde fuldstændig blæst. Jeg vidste, at hvis det var sådan, det skulle være, så ville jeg ikke blive her,” siger Gitte Ørum Bilgrav, som har været ansat i afdelingen siden 2009. 

En stor del af de erfarne sygeplejersker på afdelingen valgte at stoppe. Når Gitte Ørum Bilgrav ikke gjorde det samme, skyldtes det, at hun var glad for sit arbejde og for kollegerne, som ifølge Gitte Ørum Bilgrav har et stærkt og godt sammenhold. 

”På trods af arbejdspresset så var vores sygefravær stabilt, og det er, fordi vi er gode til at stå sammen.”

I Arbejdstilsynets rapport fra maj 2014 beskriver medarbejderne, hvordan der ikke var tilstrækkelig tid til at tilse børn, som lå til observation pga. samtidige opgaver, såsom modtagelse af visiterede børn. Kravet om at triagere børn inden for 15 min. efter ankomst kunne ikke overholdes, og sygeplejerskerne havde en generel frygt for at overse vitale symptomer hos patienterne. 

sy_2015_10_tidspres5Samtidig skete det ikke sjældent, at forældre blev vrede over forholdene, og personalet oplevede f.eks. at blive kaldt for ”kællinger”. I rapporten bekræfter ledelsen medarbejderens beskrivelse af arbejdstempo og arbejdspres.

Afdelingen blev opnormeret med flere læger og sygeplejersker i foråret 2014, og man gik i gang med at udtænke løsninger på, hvordan de skulle tackle oplæringen af de mange nye og det større antal henvendelser, som dog faldt i takt med, at hospitalerne etablerede et tæt samarbejde med akuttelefonen. 
 

Stor medieomtale

I foråret 2015 fik Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital stor omtale i medierne, efter at Avisen.dk havde søgt aktindsigt i Arbejdstilsynets rapporter fra 2014. Overskrifterne lød ”Børn lå i smerter på hospital – sygeplejerskerne havde for travlt”. Gitte Ørum Bilgrav var selv citeret i artiklerne, men på det tidspunkt var stemningen i afdelingen allerede ved at vende. 

”Da mange af de erfarne sygeplejersker var rejst fra afdelingen, skulle vi til at oplære nye. På et tidspunkt bestod halvdelen af personalegruppen af sygeplejersker, som havde været under et år i afdelingen. Pædiatrien er et stort speciale, som man ikke kommer ind i fra den ene dag til den anden, det kræver flere års erfaring, før man regnes for en af de rutinerede. Og bare det at være en af dem, som skulle tage imod alle de nye, dét har fyldt. Men nu begynder vi at kunne høste frugterne af de kræfter, vi har skullet bruge på at oplære de nye,” siger Gitte Ørum Bilgrav.  

 

Alarm: Husk blodprøver

En af de forbedringer, der er indført, er tavlemøder, som nu bliver holdt fast fire gange i dag- og aftenvagten. Her mødes personale på vagt i fem minutter for at få overblik over patienterne og evt. planlægge, hvilke børn der skal have taget blodprøve, inden de skal tilses af en læge.

”Når blodprøven er taget på forhånd, korter det forløbet ned. Tidligere havde vi også tavlemøder, men det skete ofte, at vi glemte dem. Nu går vi alle sammen rundt med en alarm i lommen, så vi husker det,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

En prioriteringstrekant skal hjælpe til at beslutte, hvilke opgaver man skal lade ligge, når der er travlt. Det tværfaglige prioriteringsredskab er tilkoblet den elektroniske tavle i kommandocentralen. Her sidder den visiterende sygeplejerske med overblikket, og man kan se på tavlen, at Børnemodtagelsen i dag har været i gult, fordi der var et par timer om eftermiddagen, hvor der manglede en sygeplejerske.  

”Men vi har ikke helt fået prioriteringstrekanten op at køre,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

Ifølge oversygeplejerske i Børneafdelingen, Stine Fjelstervang, er det vanskeligt at finde ud af, hvilke opgaver man ikke skal lave, når man er en akutmodtagelse. 

”Nogle dage er der travlt, andre er mere rolige, og nogle er virkelig travle. Sådan er det at arbejde i en akutmodtagelse, men vi prøver at gøre prioriteringsarbejdet mere operationelt,” siger Stine Fjelstervang.

Når hun kigger tilbage på den turbulente tid, hvor afdelingen ifølge hendes egne ord blev ”væltet”, så mener hun, at Arbejdstilsynets besøg har været en hjælp for både medarbejdere og ledelse i afdelingen.

”Det var en hjælp til at sætte yderligere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og synliggøre processen,” siger Stine Fjelstervang. 

 

Dette tema består af følgende artikler:

Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik besøg af Arbejdstilsynet i foråret 2014 på et tidspunkt, hvor afdelingen igennem et par måneder havde været ramt af et boom af henvendelser, og hvor halvdelen af de erfarne sygeplejersker var rejst. Det har taget over et år at vende udviklingen.
26-27
2015
10
Tema: psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
Politik
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema

Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø

sy_2015_10_tidspres3Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik i de første måneder af 2014 30 pct. flere henvendelser, efter at Region Hovedstaden tog beslutning om at oprette akuttelefonen 1813. 

På Holstebro Sygehus’ røntgenafdeling registrerede man, at antallet af røntgenundersøgelser fra det ene år til det andet steg med over 20 pct. efter indførelse af en udredningsgaranti. Og i distriktspsykiatriens team Thisted har udredningsgarantien medført, at man har haft en stigning på 33 pct. i antal henvisninger.  

Eksemplerne er hentet fra bunken af Arbejdstilsynets rapporter fra besøg på 41 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. Eksemplerne viser, hvordan politiske beslutninger har haft betydning for, at arbejdsmængden er vokset på kort tid med konsekvenser for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.  

I alt 74 arbejdspladser over hele landet fik i 2014 besøg af Arbejdstilsynet i en særlig indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler. Mere end halvdelen fik mindst én afgørelse, typisk et påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. ”For høj arbejdsmængde og tidspres” var problemkategorien med flest påbud. 

Påbuddene har fået megen omtale i medierne, og i løbet af sommeren har arbejdspladserne haft frist til at indsende planer, hvor de skal dokumentere handlinger og effekter. 

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulenter har fået aktindsigt i de 41 sager om ”for høj arbejdsmængde og tidspres” samt i hospitalernes tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet.

”Vi kan se, at arbejdspladserne forsøger at løse de problemer, som Arbejdstilsynet har påpeget, og som ofte har stået på i lang tid. Men mange steder sker der udefrakommende ting, som f.eks. beslutning om oprettelse af akuttelefon eller nedlæggelse af senge, hvor de politiske beslutningers indvirkning på arbejdspladsernes indre liv ikke er tænkt ind, og som derfor giver nye arbejdsmiljøproblemer,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Betina Halbech.  
 

Politikerne glemmer arbejdsmiljøet

Tendensen med de udefrakommende ændringer, der presser det psykiske arbejdsmiljø, er et af de tydelige billeder, arbejdsmiljøkonsulenterne har dannet sig. 

”Politikerne har fokus på kerneydelsen, men de glemmer at se på de afledte effekter på arbejdsmiljøet. Når der sker forandringer, og man f.eks. ændrer i strukturen og effektiviserer, så er der sygeplejersker, som ikke længere vil være med. Og når der er flere sygeplejersker på et afsnit, som rejser, så bliver det svært at nå at instruere og oplære nytilkomne og samtidig vedligeholde den daglige drift. Nogle afdelinger havner i en ond cirkel, hvor det tager lang tid at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,” siger Betina Halbech. 

Arbejdstilsynet kommer altid igen

Når Arbejdstilsynet giver afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, får virksomheder en såkaldt efterkommelsesfrist til at bringe forholdene i orden. 

Arbejdspladserne har metodefrihed. Hvis virksomheden ikke overholder fristen, eller hvis tilbagemeldingen ikke er tilfredsstillende, så følger Arbejdstilsynet op på kontrolbesøg. Uanset hvad, så kommer Arbejdstilsynet altid på besøg igen 12-18 måneder efter det første besøg for at følge op på, om problemerne med det psykiske arbejdsmiljø blev løst. Hvis ikke, kan virksomheden risikere et nyt påbud om psykisk arbejdsmiljø og i alvorlige tilfælde at blive indstillet til juridisk vurdering, som kan ende med en retslig tiltale og bøde til virksomheden.   

Arbejdstilsynet vurderer effekten af de iværksatte forebyggende tiltag ved at tale med arbejdsmiljøorganisationen og ved at gennemføre gruppesamtaler med et repræsentativt udsnit af medarbejderne og samtaler med ledelsen. På den baggrund vurderer tilsynet, om forholdene er bragt i orden helt, delvist eller slet ikke. 

Kilde: Tilsynschef i Tilsynscenter Nord, Thomas Nygaard Christensen.

Arbejdstilsynet konkluderer i deres afsluttende status på den særlige indsats, at der har været en stigning i antallet af arbejdsopgaver og en stigning i kompleksiteten i opgaveløsningen. I statusrapporten står der bl.a., at ”der ikke har været klarhed over, hvad arbejdsopgaverne indeholder, samt hvordan arbejdsopgaverne skal udføres, i hvilken rækkefølge og til hvilken kvalitet.” 

”Ledelserne har været optaget af at få de ydre ting til at hænge sammen og leve op til politikernes og den øverste ledelses krav. De har haft for lidt fokus på prioritering og tydelige roller og rammer i forhold til medarbejderne,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Helle Brieghel Bavnhøj. 
 

Dårligt arbejdsmiljø giver flere fejl

Arbejdstilsynet har på forhånd valgt at tage på besøg på især akutmodtagelser og medicinske afdelinger. Det skyldes bl.a., at Dansk Sygeplejeråd tidligere har dokumenteret i arbejdsmiljøundersøgelser, at problemet med for stor arbejdsmængde og tidspres er særlig stort her. 

I rapporten fra den medicinske modtagelse på Roskilde Sygehus har den samlede gruppe af sygeplejersker fortalt, at de flere gange ugentligt oplever, at behandlingen af en patient er foregået uforsvarligt, og at det har været rent held, at der ikke er sket noget.

”Vi ved fra forskning, at når medarbejderne er udsat for et psykisk belastende arbejdsmiljø, sker der flere fejl. Og netop følelsen af at gå hjem fra arbejde med en dårlig fornemmelse af ikke at have gjort det godt nok kan have den konsekvens, at sygeplejersker rejser fra deres job,” siger Helle Brieghel Bavnhøj, som understreger, at sygeplejerskers arbejdsmiljø indvirker på patientsikkerheden.  

”Sygeplejerskerne beskriver i mange af Arbejdstilsynets rapporter, hvordan de ikke kan nå alle opgaver og løbende må prioritere og omprioritere. De oplever, at de laver flere fejl, særligt medicineringsfejl. Nogle nævner, at flere patienter får væskedrop med infektionsrisiko til følge, fordi de ikke kan nå at holde øje med, om patienterne drikker nok. Andre beretter om risiko for tryksår, fordi patienterne ikke bliver mobiliseret,” siger Betina Halbech.

I værste fald kan sygeplejersker risikere en klagesag. 

”Vi ved fra vores sagsbehandling, at det kan have voldsomme konsekvenser for en sygeplejerske, som har begået en fejl, der måske skyldes et presset arbejdsmiljø,” siger Helle Brieghel Bavnhøj. 

 

Arbejdsmiljøet skal altid tænkes ind

En ændring af Arbejdsmiljølovgivningen i 2010 betød, at arbejdsmiljø skal inkluderes i strategiske beslutninger, f.eks. når der sker forandringer. 

”Det betyder, at når man vedtager en beslutning om ydelsesstyring i psykiatrien eller om at oprette en akuttelefon, så er man nødt til at tage op i Med-udvalg og HovedMed (regionernes øverste samarbejdsudvalg, red.), hvilke konsekvenser sådan en beslutning har for arbejdsmiljøet. Desværre viser resultaterne af Arbejdstilsynets indsats, at i forandringsdagsordener får man ikke diskuteret konsekvenserne for arbejdsmiljøet og får taget højde for dem,” siger Helle Brieghel Bavnhøj.

Tilsynschef i Tilsynscenter Nord, Thomas Nygaard Christensen, har været ansvarlig for dialogen med hospitalerne i forbindelse med den særlige indsats i 2014 inden for det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge ham lyder opskriften på et sundt psykisk arbejdsmiljø på hospitalerne:

”Man skal huske at tænke arbejdsmiljø ind i alle de beslutninger, man træffer med henblik på at sikre, at det er sikkert og sundt for de ansatte. Det ansvar ligger i at drive virksomhed. Hver gang der foretages ændringer i organiseringen og planlægningen af arbejdet, er det vigtigt også at foretage en vurdering af arbejdsmiljøet og sikre, at eventuelle belastninger forebygges,” siger Thomas Nygaard Christensen. 

Netop arbejdsmiljø i forandringsprocesser er et af de emner, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, vil tale med Danske Regioner om.

”I Danske Regioner siger de, at forandringer er et vilkår, men vores holdning er, at forandringer er noget, vi skaber sammen. Forandring giver i sig selv utryghed, hvor medarbejderne spørger sig selv ”hvad skal der blive af os, afdelingen, og hvordan skal mit arbejdsliv være fremover? De spørgsmål skal tages alvorligt,” siger Dorte Steenberg.

 

Dette tema består af følgende artikler:

 

En strøm af politiske dagsordener som ydelsesstyring, pakkeforløb og udredningsgaranti skader det psykiske arbejdsmiljø på landets sygehuse. Arbejdsgiverne forsømmer at tænke det psykiske arbejdsmiljø ind, når de gennemfører forandringer, mener Dansk Sygeplejeråd.
24-25
2015
10
Tema: psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
Politik
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema

Sygeplejersker slår alarm: Vi kan ikke arbejde fagligt forsvarligt

sy_2015_10_tidspres2Overbelagte medicinske afdelinger og røde ventetider på akutmodtagelser har sin pris både for patienter og sygeplejersker. 

Hver anden sygeplejerske mener, at hans eller hendes mulighed for at løse sine kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet. 

Det viser det første delresultat i Dansk Sygeplejeråds store tilbagevendende arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, 2015. Det er en dramatisk stigning i forhold til samme undersøgelse i 2012, hvor hver tredje sygeplejerske havde denne følelse.

Sygeplejersker på akutmodtagelser og medicinske afdelinger føler sig mest pressede. Her er det helt op imod 8 ud af 10 sygeplejersker, som mener, at deres mulighed for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres.

Undersøgelsens resultater bekræfter den alvorlige situation på mange sygehusafdelinger. I 2014 var netop hospitalerne en af de brancher, Arbejdstilsynet valgte ud til en særlig indsats for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen resulterede i 105 påbud, heraf blev de 41 givet pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. 

 

Druknes af nye krav

Siden har de arbejdspladser, der fik påbud om at rette op på problemerne, været i gang med at dokumentere, hvordan de arbejder forebyggende for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og afpasse krav med ressourcer. 

Men netop som de har afsendt deres handlingsplaner til Arbejdstilsynet, står de nu overfor nye politiske krav om milliardbesparelser i sundhedsvæsenet. Der bliver talt om effektivisering, produktivitetsstigninger og fyringer. Dansk Sygeplejeråds kredsformænd frygter, at arbejdspladsernes forebyggende tiltag vil blive skyllet over af de nye krav.

 

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred og trivsel, SATH

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, består af validerede spørgsmål fra et forskningsskema udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde. 

Undersøgelsen i 2015 er en opdatering af tidligere undersøgelser i 2002, 2007 og 2012. I 2015-undersøgelsen er der sat særligt fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. 

Undersøgelsen i 2015 er gennemført i perioden 12. marts til 7. april. Svarprocenten for undersøgelsen var 27 (2.212 besvarede ud af 8.339 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består dels af medlemmer, som blev inviteret til den foregående arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2012), og dels af nye medlemmer, især unge. 

Særligt for SATH 2015 er, at det kun er medlemmer med e-mailadresse, som er inviteret, da data udelukkende er indsamlet elektronisk.

”De tiltag, der bliver taget for at løse arbejdsmiljøproblemerne, får ikke lov at virke, før medarbejderne bliver overdænget med nye krav om effektiviseringer og derfor drukner i for stor arbejdsmængde. Den helt store udfordring er, at der grundlæggende ikke er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer,” siger kredsformand i Kreds Nordjylland, Jytte Wester. 

Samme melding lyder fra Dansk Sygeplejeråds øvrige kredsformænd. Kredsformand i Kreds Midtjylland, Anja Laursen, er bekymret for både sygeplejerskers og patienters helbred. 

”Det ulmer nogle steder, at man tror, man kan klare besparelserne ved at køre med overbelægning. Det vil vi ikke acceptere, for der skal være overensstemmelse mellem personaleressourcer og de krav, der stilles. Sygeplejersker skal føle sig trygge ved det arbejde, de laver, og de skal ikke blive syge af det,” siger Anja Laursen.  
 

Slider medarbejdere op

Dansk Sygeplejeråd frygter en forværring af arbejdsmiljøproblemerne. De er – sammen med de øvrige organisationer på sundhedsområdet – i dialog med Danske Regioner og har også rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om problemet med sygeplejerskernes pressede psykiske arbejdsmiljø.

”Det er uacceptabelt, at lederne må sige, at ”vi ved godt, vi slider vores medarbejdere op”,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, og nævner et aktuelt eksempel:

”Der står i Region Midtjyllands udmelding om besparelser, at man godt ved, at besparelserne vil have negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø, og at man skal være ledelsesmæssigt opmærksom på det, men man giver ikke lederne i arbejdsmiljøorganisationen nogen redskaber. Det kunne f.eks. være i form af mere styrbare budgetter, hvor medicinudgifterne var taget ud af budgetterne. Det viser desværre, at til trods for, at Arbejdstilsynet har givet alle de her påbud, så har man intet lært at det,” siger Dorte Steenberg. 

I august har alle regionsrådsformænd været i medierne og varsle, at det kan blive nødvendigt at fyre medarbejdere. Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V) siger f.eks. i JydskeVest-kysten den 22. august:

”Sat på spidsen kan vi blive nødt til at fyre folk den ene måned for så at genansætte dem måneden efter.”

Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), siger i en pressemeddelelse den 21. august: 

”Vi kommer i værste fald til at køre en ”stop and go”-politik, hvor vi ikke kan lægge et fuldt budget, men må lægge budget ud fra det, vi kender. Det vil sige, at vi bliver nødt til at foretage besparelser og fyre medarbejdere.”

Til næste år bliver der fulgt op på hospitalernes psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet har nemlig besluttet, at Arbejdstilsynet skal gentage den særlige indsats med at vurdere det psykiske arbejdsmiljø på hospitalerne i 2016, hvor tilsynet igen vil vurdere, hvordan det står til.  

Dansk Sygeplejeråd tager også presset på det psykiske arbejdsmiljø meget alvorligt. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har  vedtaget en handleplan, hvor hele organisationen centralt, i kredsene og lokalt på arbejdspladserne skal holde arbejdsgiverne ansvarlige for, at der bliver arbejdet forebyggende på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 

Dansk Sygeplejeråds kredsformand i Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, slår fast: ”Regionen er ansvarlig for, at ressourcer og krav hænger sammen, og det vil vi holde dem fast på.”

 

sy_2015_10_tidspres_tabel1

Dette tema består af følgende artikler:

Arbejdstilsynet gav sidste år en byge af påbud til sygeplejerskers arbejdspladser for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men påbuddene afspejler kun toppen af et alarmerende problem. Nye tal viser nemlig, at arbejdsmiljøet er så presset, at hver anden sygeplejerske har svært ved at løse sine kerneopgaver fagligt forsvarligt. Nu står sygehusene foran store besparelser, og fra hele landet lyder advarsler om, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed vil blive yderligere forværret.
22-23
2015
10
Tema: psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
Politik
Stress
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema

Et år efter arbejdstilsynets mange påbud: Nye sparekrav øger arbejdsmængde og tidspres

PSYKISK ARBEJDSMILJØ. For et år siden fik 41 sygehusafdelinger påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Netop som arbejdspladserne har dokumenteret, hvordan de arbejder med at forbedre det psykisk pressede arbejdsmiljø, varsler regionspolitikerne store besparelser og risiko for fyringer. Og sådan går det hver gang, nye politiske krav og stramme budgetter rulles ud.
20-21
2015
10
Tema: psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
Politik
Stress
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Campaign 
Arbejdspres 2016
Magazine tags  Tema Web article 

Florence Nightingale går ind i politik

SY-1998-04-1Sygeplejersker er mindst lige så forskellige som de fleste andre mennesker. Også når det gælder deres politiske holdninger til, hvordan sociale problemer skal løses. Foto: Søren Svendsen. 

Side 7   

Idealistiske, solidariske, uselviske, ikke-materialistiske og hele mennesker, der kæmper de svages sag. Billedet af Florence Nightingale er noget af første, der toner frem på nethinden, når den brede befolkning bliver bedt om at karakterisere sygeplejersker.

I modsætning til andre erhvervsgrupper har befolkningen ikke et særligt nuanceret billede af sygeplejersker, men opfatter dem som mennesker, der arbejder og lever ud fra et fælles værdisæt, hvor hensynet til de svage i samfundet langt overgår egne interesser og karriereplanlægning.

''I forhold til andre erhvervsgrupper har befolkningen en meget stereotyp og i virkeligheden ikke særlig nuanceret opfattelse af sygeplejersker. Det samme gør sig eksempelvis ikke gældende i forhold til lærere og politibetjente,'' siger Patrick Isaak, der er administrerende direktør i reklamebureauet Saatchi og Saatchi, som tidligere har lavet en række kampagner for Dansk Sygeplejeråd og i den forbindelse undersøgte befolkningens holdninger til sygeplejersker.

Men sygeplejersker er mindst lige så forskellige som de fleste andre mennesker. Også når det gælder deres politiske holdninger til, hvordan sociale problemer skal løses. Ved det seneste kommunal- og amtsrådsvalg blev omkring et halvt hundrede sygeplejersker valgt, og de fordeler sig politisk over et meget bredt spekter.

Tre ud af fem sygeplejersker, som er blevet valgt ind i et byråd eller amtsråd, er enten medlem af Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne eller Venstre. Hver ottende sygeplejerske er opstillet for en lokalliste, mens hver fjerde sygeplejerske er medlem af Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten.

Godt rustet

På trods af de forskellige politiske opfattelser blandt de valgte sygeplejersker er der en række fællestræk ved dem, som måske alligevel adskiller dem fra andre politikere med fælles erhvervsbaggrund.

'Sygeplejersken' har talt med et udvalg af de sygeplejersker, som blev valgt ind i et byråd eller amtsråd i november 1997. De fremhæver alle de fordele, deres job og uddannelse som sygeplejersker giver dem i deres politiske arbejde.

I en tid, hvor lokalpolitikerne i stigende grad skal koncentrere sig om at fastlægge de overordnede politiske målsætninger, mens administrationen tager sig af enkeltsagerne, kan det knibe med at opretholde en tæt kontakt mellem borgerne og politikerne.

Her har sygeplejersker en stor fordel i forhold til mange af deres byråds- og amtsrådskolleger, fordi de gennem deres arbejde kommer i kontakt med så mange forskellige mennesker. Det giver dem en god fornemmelse for, hvad der rører sig.

Sygeplejersker har i det hele taget et bredt menneskekendskab – ikke mindst til de svage i samfundet. Det betyder, at sygeplejersker måske nemmere end politikere fra andre erhverv kan forudse eller gennemskue konsekvenserne af en overordnet politisk eller økonomisk beslutning på det sociale område.

Bevar holdningerne

Baggrunden for at gå ind i politik er selvfølgelig forskellig fra sygeplejerske til sygeplejerske, men mange er uden tvivl blevet inspireret eller provokeret gennem deres arbejde på et sygehus eller i en kommunal hjemmepleje til at blive politiker. De har som sygeplejersker oplevet, hvordan systemet fungerer – eller måske ikke fungerer – og ønsker med deres indtræden i politik at få indflydelse på nogle af de beslutninger, som fastlægger rammerne for den service og pleje, som tilbydes der, hvor de selv er ansat.

Deres opfattelse og vurdering af tingene tager derfor ofte udgangspunkt i den erfaring, viden

Side 8

og sociale indstilling, som de har erhvervet sig gennem deres arbejde og uddannelse som sygeplejerske.

Og den synsvinkel bør de holde fast i, når de begynder at arbejde som politikere. Det mener Else Kayser, der er amtskredsformand i Århus og selv har en fortid som aktiv politiker for Enhedslisten, hvor hun blandt andet i en kortere periode sad i Århus Amt.

''Jeg tror, at vi som faggruppe får nogle alvorlige problemer med troværdigheden over for befolkningen, hvis sygeplejersker, der går ind i politik, ikke handler som sygeplejersker, men i stedet fører politik ud fra partipolitiske eller ideologiske hensyn,'' siger Else Kayser og forklarer, at befolkningen næppe vil kunne forstå, hvis en sygeplejerske i jobsammenhæng argumenterer for bedre vilkår på det sociale område, mens hun næste dag som politiker accepterer nedskæringer og for lave budgetter på det sociale område.

Hun mener især det gælder om at stå fast på sine holdninger i en tid, hvor det for de fleste partier er attraktivt at have en sygeplejerske som kandidat på opstillingslisten.

''Vi vil se en stigende tendens til, at sygeplejersker bliver opfordret til at gå ind i politik, fordi det er et godt signal at sende til vælgerne, at man har en kandidat, der vil gøre noget for de syge og de svage. For dem, der vælger at gå ind i politik, betyder denne udvikling, at det bliver endnu vigtigere at holde fast i sine sygeplejerskeholdninger. Ellers tror jeg, at vi som faggruppe får svært ved at blive taget alvorligt, når vi i andre sammenhænge forsøger at påpege problemer i sundhedsvæsenet,'' siger Else Kayser.

Vil påvirke forhold på arbejdspladsen

Sammenhængen mellem profession og kommunal- og amtsrådspolitik er ikke noget, som valgforskerne ved specielt meget om. Det er eksempelvis ikke muligt at sige noget generelt om sygeplejerskers bevæggrunde til at gå ind i politik. Eller om de i højere grad end andre politikere er blevet motiveret gennem deres job til at blive politikere.

Mere overordnet er der dog nogle klare tendenser, forklarerUlrik Kjær, der er valgforsker ved Odense Universitet. Det er kendetegnende for flertallet af amtsråds- og kommunalpolitikere, at de har et job med fleksible arbejdstider. Det er således ikke tilfældigt, at der i kommunalpolitik er en overvægt af eksempelvis skolelærere og landmænd i forhold til andre erhvervsgrupper.

Et andet kendetegn er, at de 'talende professioner' også er en smule overrepræsenteret i kommunalpolitik. Skolelærere, journalister, akademikere og andre erhvervsgrupper, som generelt taler meget på deres arbejde, stikker hovederne mere frem i lokalpolitik end andre erhvervsgrupper.

''At man har et job tæt på eller i det offentlige system, som tilfældet er for sygeplejersker, kan også være med til at fremme lysten til at gå ind i kommunalpolitik. Når man er tæt på systemet, er man mere opmærksom på, hvilke problemer der er, og ser samtidig en mulighed for at være med til at løse dem ved at gå ind i politik,'' siger Ulrik Kjær og tilføjer:

''Helt anderledes forholder det sig med en person, som arbejder eksempelvis i en bank. Han har svært ved at se, hvordan han ved at gå ind i politik kan være med til løse nogle af de problemer, som han oplever på sin arbejdsplads.''

Noget af det, som man allerede ved en smule om i dag, er, at offentlig ansatte, som går ind i kommunal- eller amtsrådspolitik, politisk typisk ligger en smule mere til venstre end gruppen af selvstændige og privatansatte. Den tendens kan sygeplejerskerne som nævnt ikke bekræfte. 

Nøgleord: Aktuelt, politik. 

Foto: Morten Nilsson og Søren Svendsen: 

Nødvendigt at tage et medansvar (side 7)

 

SY-1998-04-2Kirsten Linde (A), nyvalgt til byrådet i Holstebro Kommune

''Det er nemt nok at sidde udenfor og kritisere de ting, som politikerne beslutter. Derfor er det vigtigt, at nogen vil tage et medansvar og gå ind i politik.''

Kirsten Linde, der blandt andet er blevet inspireret til at gå ind i politik gennem sit hverv som tillidsrepræsentant på Holstebro Sygehus, og som medlem af Socialdemokratiet, føler, at hendes uddannelse og erfaring som sygeplejerske giver hende en god baggrund for at arbejde med politik.

''Som sygeplejerske har jeg fået en meget bred uddannelse, der har givet mig indblik i mange forskellige menneskers liv. Sygeplejersker kender noget til de ældre, børn, de syge og de handicappede, og jeg synes derfor, at det er vigtigt, at sygeplejersker er med til at præge beslutningerne i amts- og kommunalpolitik.''

For Kirsten Linde er der intet modsætningsforhold mellem at være sygeplejerske og politiker. Snarere tværtimod.

''Jeg har altid syntes, at det at interessere sig for og have en mening om de forskellige samfundsforhold hører tæt sammen med det at være sygeplejerske. Derfor er det helt bevidst, at det parti, som jeg har valgt at arbejde for, repræsenterer det samme menneskesyn, som det jeg har som sygeplejerske. Socialdemokratiet repræsenterer efter min opfattelse holdninger, hvor omsorg og støtte til sine medmennesker er helt centrale, og hvor der bliver lagt vægt på at betragte det enkelte menneske som et helt menneske.''

I valgkampen lagde Kirsten Linde vægt på de bløde værdier, som også er de områder, hun helst vil arbejde med. Det får hun nu mulighed for som nyvalgt socialudvalgsmedlem. Der sker meget inden for ældreområdet, og jeg tror, at en af de store opgaver i de kommende år bliver at sikre de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen bedre vilkår.''

Udlicitering af forskellige opgaver inden for ældreområdet er et emne, som mange byråd arbejder med, og som Kirsten Linde også regner med at skulle bruge nogle af sine kræfter på i de næste fire år. Som udgangspunkt er hendes holdning til dette emne helt klar:

''Jeg kan ikke gå ind for udlicitering på ældreområdet. I hvert fald ikke udlicitering, der har til formål at sikre besparelser for kommunen. Det er muligt, at udlicitering på nogle områder kan være med til at sikre en bedre service og større valgfrihed for de ældre, og i disse situationer vil jeg da ikke afvise, at udlicitering kan blive en mulighed. Det skal bare ikke være noget, som bliver besluttet for pengenes skyld.''
 

Det nytter at være med i politik (side 8)

SY-1998-04-3aInga-Britt Olsen (F), medlem af Fyns Amtsråd siden 1982 

''At jeg er uddannet sygeplejerske og har den sociale bevidsthed, som jeg har fået gennem mit arbejde med patienter, har haft stor betydning for, at jeg er gået ind i politik. Samtidig har de erfaringer, jeg har gjort mig som sygeplejerske, været helt afgørende for mit valg af parti.''

Inga-Britt Olsen har allerede siddet i Fyns Amtsråd for Socialistisk Folkeparti i fire perioder, og i de 16 år har hun næsten ikke arbejdet aktivt som sygeplejerske, men har ernæret sig af at skrive og af at holde foredrag.

Hun føler, at hendes styrke som politiker blandt andet består i, at hun er i stand til at forklare andre politikere om forskellige forhold inden for sundhedsområdet på en anden og mere nuanceret måde. Samtidig er hun meget svær at overbevise, når det gælder nedskæringer inden for sundhedsområdet, fordi hun fra sit tidligere arbejde kender konsekvenserne for patienterne og de ansatte.

''Det er godt og vigtigt, at der er sygeplejersker med til at træffe de politiske beslutninger i eksempelvis et amtsråd, men omvendt må der ikke blive for mange politiske repræsentanter fra en enkelt faggruppe. De politiske beslutninger, som vi træffer, er nødt til at afspejle et bredt og overordnet syn på tingene. Som enkeltperson er det dog vigtigt og nyttigt for den politiske debat, at man forfølger bestemte emner i sit politiske arbejde og lægger vægten af sin indsats der, hvor man selv føler sig mest kompetent.''

For Inga-Britt Olsen har sygdom og sundhed altid været de emner, som har ligget hende mest på sinde, og hvor hun har brugt sin kræfter. Og sådan bliver det også i den kommende amtsrådsperiode, hvor hun er valgt ind i miljøudvalget.

''I øjeblikket synes jeg, at miljøområdet er et af de vigtigste områder, når det gælder bekæmpelse af sygdomme og fremme af sundhed. Det er i forhold til miljøet, vi har problemerne, og derfor synes jeg som sygeplejerske, at det er her, det gælder om at få indflydelse.''

Selvom Inga-Britt Olsen ikke længere har jobmæssig kontakt til andre sygeplejersker, er hun stadig ofte i kontakt med sine kolleger.

''Det sker, at jeg bliver inviteret ud på en afdeling, hvilket giver mig nogle fordele i mit politiske arbejde, fordi jeg så bedre ved, hvad det er, vi politisk snakker om, når sagen skal op i amtsrådet. Omvendt kan det være en ulempe at være for tæt på en bestemt sag. Jeg er i hvert fald nødt til at finde en balance og må ikke lade mig gribe for meget at de konkrete sager.''

Respekt for argumenter (side 8)

SY-1998-04-3bMargit Schelde (V) medlem af Sorø Byråd siden 1982 

''At jeg er sygeplejerske betød egentlig ikke noget, da jeg valgte at gå ind i politik, men efterfølgende har jeg haft stor fordel af mit fag, der giver mig et utroligt godt indblik i, hvordan befolkningen har det.''

Margit Schelde er med i kommunalpolitik for 17. år i træk for partiet Venstre, og har blandt mange forskellige poster været 1. viceborgmester indtil årsskiftet.

''Jeg oplever fordelen ved at være sygeplejerske som, at de andre politikere lytter og har respekt for mine argumenter i forhold til det sociale område, fordi de ved, at jeg taler ud fra erfaringer fra mit arbejde.''

Margit Schelde har i de mange år i kommunalpolitik både arbejdet i hjemmeplejen og i det lokale lægehus. Hun har derfor en god fornemmelse af, hvordan det system fungerer, som hun selv er med til bevillige penge til.

''Når jeg står i en konkret situation med en patient eller et ældre menneske, kan jeg nogle gange godt føle, at der ikke er tid eller ressourcer nok, men mit overordnede syn som politiker er, at der er en grænse for, hvad systemet kan gøre.''

Margit Schelde mener ikke, at der bliver givet for få penge til social- og sundhedsområdet. Problemet er i højere grad, at der bliver gjort for lidt for det forebyggende arbejde og at mange mennesker er ensomme.

''Flere penge løser ikke problemerne med ensomhed, og jeg tror, at mange menneskers sundhedsmæssige problemer kunne løses, hvis de var bedre til at passe på deres kroppe. Alt for mange mennesker mishandler deres kroppe gennem den måde, som de lever og spiser på. Når de så bliver syge, forlanger de, at systemet skal stå parat til rette op på den skade, som de i sidste ende selv har ansvaret for. Derfor tror jeg, at det er vigtigt i højere grad at rette fokus mod det forebyggende arbejde og at få den enkelte til at tage mere ansvar for sit eget liv.''

I den forbindelse mener Margit Schelde, at mange af hendes sygeplejerskekolleger har for meget fokus på økonomien, og for ofte giver den skylden for, at der ikke altid er ressourcer nok til at løse alle problemer.

''Med en anden holdning hos sundhedspersonalet og mere fokus på det forebyggende arbejde tror jeg, at vi kunne løse mange af de problemer, som vi ser i dag – uden at det nødvendigvis ville koste ekstra penge.''

Styret af vrede over uretfærdigheder (side 9)

SY-1998-04-3dNina Gregersen (A), medlem af Rønde Byråd siden 1994

''Jeg har helt fra barnsben været interesseret i politik, og det, at jeg er sygeplejerske, er derfor ikke den egentlige årsag til, at jeg er gået ind i politik. Det er nærmere en vrede over de uretfærdigheder, jeg oplever, der har drevet mig ind i politik.''

Nina Gregersen havde allerede for mange år siden lyst til at være politiker, men hun valgte at vente, indtil hendes børn var store.

''Det tager meget tid at være aktiv i politik. Foruden alle de politiske møder er der også en lang række andre møder i forskellige foreninger og bestyrelser, som man er nødt til at deltage i. Disse møder forsøger jeg nu at trappe lidt ned, således at jeg kan koncentrere mig om det egentlige politiske arbejde,'' siger Nina Gregersen.

Hun har efter fire år i byrådet også måttet erkende, at der kan være stor afstand mellem politikerne og befolkningen.

''Mange borgere tror, at de kan gå til os med en sag, men sådan fungerer kommunalpolitik ikke. Det er administrationen, der tager sig af enkeltsagerne, og sådan skal det måske også være. Prisen er dog, at der går noget tabt i forhold til kontakten mellem politikerne og borgerne,'' mener Nina Gregersen.

Som sygeplejerske har Nina Gregersen imidlertid den fordel, at hun gennem sit arbejde er i kontakt med mange mennesker. Det giver hende en god fornemmelse for, hvilke problemer især de svage og syge har. Den viden kan hun med stor fordel drage nytte af, når hendes byråd skal diskutere emner som hjemmepleje og lokalpsykiatri.

''Når vi debatterer disse emner, mærker jeg, at der bliver lyttet til mig, fordi mine byrådskolleger ved, at jeg ved, hvad jeg snakker om.''

Nina Gregersen er i øvrigt en smule skuffet over indstillingen hos andre sygeplejersker til det at være aktiv i politik. Hun har ofte oplevet manglende forståelse for, at hun har behov for at få fri for at kunne passe sine politiske møder. ''Mange af mine kolleger er gode til at give udtryk for deres utilfredshed med politikerne, men når det gælder deres forståelse for, at sådan en som mig er nødt til at holde fri for at kunne passe mine møder, oplever jeg tit utilfredshed og sure miner,'' siger Nina Gregersen, der har taget konsekvensen og valgt et job som nattevagt for Århus Kommunehospitals Afløserkontor.

Vil arbejde for en bedre hjemmepleje (side 9)

SY-1998-04-3eAnne Tingsted Nielsen (L), nyvalgt til byrådet i Nysted 

''Jeg forlod mit job som ledende sygeplejerske for hjemmeplejen i Nysted for tre år siden, fordi jeg følte, at jeg ikke længere kunne tage ansvaret med de ressourcer, som var til stede. Det har efterfølgende ført mig ind i politik, hvor jeg helt klart går efter indflydelse på især det sociale område.''

Anne Tingsted Nielsen fik et meget flot valg, da hun i november stillede op for første gang, og hun tilskriver de mange stemmer, at en del af hendes tidligere kolleger stemte på hende, fordi de var enige med hende i kritikken af de manglende ressourcer i hjemmeplejen. At hun er et kendt ansigt i kommunen – blandt andet gennem sit tidligere job – havde dog også betydning for valget.

''Gennem mit arbejde som ledende sygeplejerske kom jeg tæt på det politiske system, og det gav mig lyst til selv at være politiker. Desværre lykkedes det mig ikke at komme i socialudvalget, men jeg håber ad anden vej at være med til at sikre især de ældre og børnene bedre vilkår,'' siger Anne Tingsted Nielsen.

Hun er valgt ind på en lokalliste, der er en upartisk liste med den tidligere venstreborgmester i spidsen. Listen har til formål at arbejde for lokale sager uden hensyntagen til partipolitiske interesser.

''Hvis jeg stadig havde siddet i mit gamle job, havde jeg ikke stillet op til byrådet, fordi det ville have givet mig for mange habilitetsproblemer. I mit nye job på et hospital har jeg stadig kontakt med Nysted Kommune som brobygger mellem hospitalet og fem omegnskommuner, men det giver mig ikke de samme problemer i forhold til at være med i kommunalpolitik,'' siger Anne Tingsted Nielsen.

Foruden Anne Tingsted Nielsen er der to andre politikere i byrådet, som har job i sundhedssektoren – en sygeplejerske og en sygehjælper.

''Jeg tror, at vi tre kan blive enige om en lang række ting inden for det sociale område, selvom vi partipolitisk ikke har samme ståsted. At være sygeplejerske giver et helt andet syn på det sociale område, og det vi kan i forhold andre politikere er, at vi måske bedre kan gennemskue konsekvenserne af de bevillinger, som byrådet vedtager,'' siger Anne Tingsted Nielsen.

Derfor forestiller hun sig da også, at en af hendes styrker i det kommende byrådsarbejde vil være, at hun bedre end så mange andre kan tydeliggøre og eksemplificere, hvad en given beslutning vil få at konsekvenser inden for det sociale område.

Fra kredsbestyrelse til amtsråd (side 10)

SY-1998-04-3fPernille Weiss-Pedersen (C), nyvalgt til amtsrådet på Fyn 

''Jeg var allerede i gymnasietiden med i politisk arbejde, og har i flere år siddet i amtskredsbestyrelsen for DSR på Fyn. Som nyvalgt amtsrådspolitiker og næstformand i sygehusudvalget har jeg valgt at trække mig fra det faglige arbejde, fordi jeg ikke ønsker at have for mange kasketter på.''

For Pernille Weiss-Pedersen, der også er folketingskandidat, har politisk arbejde altid været en naturlig ting. Hun har som aktiv i fagforeningspolitik arbejdet snævert med sygeplejefaglige emner, men fik efterhånden lyst til at arbejde mere bredt med sundhedsområdet.

''Fagligt arbejde er spændende, men også meget centreret om de problemer, vi som sygeplejersker selv har. Når jeg har valgt at gå ind i amtsrådspolitik, er det for mere bredt at få indflydelse på hele sundhedsområdet,'' siger Pernille Weiss-Pedersen, der til fulde har fået sine ønsker opfyldt med tilbuddet om at blive næstformand i amtets sygehusudvalg.

Hun er overbevist om, at hun i sit politiske arbejde vil få stor gavn af sin erfaring som sygeplejerske, hvor hun til daglig er områdeleder i en kommunal hjemmepleje.

''Som sygeplejerske har jeg den fordel, at jeg bedre end de fleste andre politikere kender til konsekvenserne af eller kan forudse følgerne af en bestemt politisk beslutning. Det betyder i forhold til sundhedsområdet, at jeg kan vurdere tingene mere nuanceret end hvis jeg havde haft et andet civilt job,'' siger Pernille Weiss- Pedersen.

Hun ved eksempelvis fra sit arbejde som sygeplejerske, at det kan have sin pris, når ældre patienter bliver kørt til Nordjylland, fordi der her er kortere ventetider på en bestemt operation. At blive transporteret så langt for at få en behandling kan være forbundet med mange ulemper. Set i det lys er kortere ventetider derfor ikke altid optimalt, mener Pernille Weiss- Pedersen, der sandsynligvis ville have haft en anden holdning uden sine erfaringer som sygeplejerske.

''Jeg tror, at jeg i mit politiske arbejde ofte vil se tingene med sygeplejerske-briller på. Omvendt er det også vigtigt, at selv om jeg er sygeplejerske, skal jeg kunne prioritere – også selv om det betyder, at ikke alle patienter bliver lige tilfredse,'' siger Pernille Weiss-Pedersen.

Befolkningen har generelt en meget stereotyp opfattelse af sygeplejersker, og betragter dem som mennesker, der grundlæggende står for de samme værdier, fortæller en reklamemand. Når det gælder sygeplejersker, der går ind i kommunalpolitik, er der dog stor forskel på, hvilke politiske værdier de vælger at repræsentere. 'Sygeplejersken' har talt med seks af de omkring 50 sygeplejersker, der blev valgt ind ved kommunalvalget i november 1997.
6-10
1998
4
Baggrund
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article