Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

SY_2004_14_06_03Der er alt for meget fokus på at tegne streger på det nye Danmarkskort. Det er uheldigt, fordi strukturdebatten først og fremmest bør dreje sig om, hvordan de forskellige opgaver kan løses bedre og mere sammenhængende.

Det mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, der sammen med hovedbestyrelsen netop har afgivet høringssvar til Strukturkommissionens betænkning. 

”Det hjælper ikke at tegne streger, hvis vi ikke forinden klart har defineret, hvordan og af hvem fremtidens sundhedsopgaver skal løses. Derfor har vi i vores høringssvar lagt mest vægt på at beskrive den fremtidige opgave - og ansvarsfordeling,” forklarer Connie Kruckow. 

Et godt og sammenhængende patientforløb er Dansk Sygeplejeråds helt overordnede mål. 

”I dag er der alt for mange problemer med manglende sammenhæng i sundhedstilbuddene. Især i overgangen mellem den primære sektor og sygehussektoren oplever mange patienter kassetænkning og en uklar fordeling af ansvaret,” siger Connie Kruckow. 

Derfor bør der fremover være fleksible snitflader mellem sundhedsvæsenets forskellige grene. Det kan bl.a. ske ved at etablere flere udgående funktioner fra sygehusene, så tilbuddene bliver flyttet tættere på borgerne og måske helt ind i deres hjem. Omvendt skal tilbuddene i den primære sektor også følge især de ældre borgere, når de bliver indlagt på et sygehus. 

”Der er allerede mange gode eksempler på, hvordan det kan organiseres. Men vi skal have flere til at benytte sig af de gode erfaringer,” forklarer Connie Kruckow. 

Faglighed styrket 

Også økonomisk skal der være et større incitament til at fremme et mere sammenhængende patientforløb, bl.a. når det gælder genoptræning. 

”Forebyggelse og sundhedsfremme skal i højere grad belønnes økonomisk,” pointerer Connie Kruckow, der også peger på behovet for at indføre en ordning med egen sygeplejerske eller egen læge, der dækker hele sundhedsvæsenet. 

”Vi mener, at amter og kommuner skal have pligt til at tilbyde patienterne en personlig forløbskoordinator hele vejen gennem sundhedsvæsenet. Det er især vigtigt for de ældre, som ofte starter en behandling i kommunerne, senere bliver indlagt på et sygehus for så igen at blive flyttet tilbage til den primære sektor.” 

Dansk Sygeplejeråd peger ikke på en enkelt forkromet model til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen bør organiseres.

”Vi står over for et kæmpe samfundsprojekt, hvor de rigtige løsninger først kan etableres, efterhånden som de nye kommuner og amter begynder at arbejde. Og her bør åbenhed og dialog være udgangspunktet,” mener Connie Kruckow. 

Mange sygeplejersker oplever allerede i dag, at der sker store forandringer i kommunerne og på sygehusene. En kommunalreform vil give endnu flere forandringer.

”For at minimere frustration og usikkerhed blandt sundhedspersonalet må politikere og ledere gør sig umage med at informere og være åbne om de forestående ændringer. Vi har allerede oplevet, hvordan sådanne ændringer kan føre til, at nogle sygeplejersker må skifte arbejdsplads og måske endda være uden arbejde i en periode. Det undgår vi nok heller ikke med de forestående ændringer, og derfor er en åben proces vigtig. Dansk Sygeplejeråd vil tilsvarende hjælpe og støtte dem, som midlertidig bliver berørt af ændringerne,” forklarer Connie Kruckow.

Hun er dog sikker på, at de fleste sygeplejersker vil komme til at opleve ændringerne som noget, der på sigt vil styrke det faglige miljø og give nye spændende udfordringer. Side 7
 

”Jeg er ikke i tvivl om, at en ny organisering af sundhedssektoren vil medføre mange, nye udfordringer for sygeplejerskerne.

Og vores faglighed vil blive styrket, fordi større enheder giver helt andre muligheder for skabe inspirerende, faglige miljøer.”

Det er en væsentlig grund til, at Dansk Sygeplejeråd anbefaler både større kommuner og amter. 

Sundhedscentre

Dansk Sygeplejeråd opfordrer i sit høringssvar til, at amter og kommuner får en skærpet pligt til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

På nationalt plan bør der vedtages en sundhedsfremme- og forebyggelseslov, som suppleres med en national handlingsplan. En del af handlingsplanen bør være at øremærke penge til forskellige aktiviteter i kommuner og amter.

For Dansk Sygeplejeråd er lokale sundhedscentre en del af løsningen, hvor sundhedsfremme og forebyggelse tilbydes tæt på borgerne.

Det er især vigtigt i en tid, hvor der sker en centralisering af de øvrige sundhedstilbud.

”Jeg tror, sundhedscentrene med den forestående kommunalreform får en historisk chance. Der er allerede bred opbakning til de ideer, som Dansk Sygeplejeråd Side 8
 

er kommet med,” siger Connie Kruckow.

Strukturkommissionen har i sin betænkning nævnt sundhedscentrene som et nyt, fremtidigt tilbud, der bør indgå i overvejelserne om en ny organisering af sundhedssektoren. Og senest har Kommunernes Landsforening (KL) bakket op om Sundhedskartellets debatoplæg om lokale sundhedscentre. ”Jeg tror ikke, der bliver lovgivet om sundhedscentrene, således at kommunerne eller regionerne får pligt til at etablere dem. Men jeg er sikker på, at mange helt af sig selv vil arbejde i den retning,” forklarer Connie Kruckow. I sit høringssvar opfordrer Dansk Sygeplejeråd til, at amter og kommuner økonomisk motiveres til at etablere sundhedscentre. Det vil være med til at øge den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 

Ny struktur i Dansk Sygeplejeråd

Med en kommunalreform følger sandsynligvis en ny struktur internt i Dansk Sygeplejeråd. Især hvis der kommer færre amter, bliver det nødvendigt at se på den nuværende struktur med 15 amtskredse.

Det er dog alt for tidligt at sige noget om, hvordan Dansk Sygeplejeråd fremover bør organisere sig. Dels er det endnu uklart, hvordan det nye Danmarkskort bliver. Dels skal der først være tid til intern drøftelse i Dansk Sygeplejeråd.”Der bliver brug for at ændre den måde, Dansk Sygeplejeråd er organiseret på. Og det vil der være - kommunalreform eller ej,” forklarer Connie Kruckow og henviser til en rapport om Dansk Sygeplejeråds organisering, som hovedbestyrelsen har fået udarbejdet.

Rapporten vil blive en del af det materiale, som udsendes til de delegerede i forbindelse med kongressen til maj.

”Vi skal på kongressen have en grundig og demokratisk debat om, hvad der skal ske med vores organisation. På den baggrund regner jeg med, at vi nedsætter en politisk styregruppe, som får til opgave at arbejde videre med et konkret forslag,” siger Connie Kruckow.

Når forslaget er klart, vil der blive afholdt en ekstraordinær kongres.

Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd

Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet og en styrkelse af det sundhedsfremmende arbejde. Det er hovedbudskaberne i Dansk Sygeplejeråds høringssvar til Strukturkommissionens betænkning. Fremtidens sundhedsvæsen skal desuden være både fagligt, demokratisk og økonomisk bæredygtigt. Målet er et sundhedsvæsen med fri og lige adgang, solidaritet, helhed, kontinuitet og sammenhæng samt høj kvalitet og effektivitet. Høringssvaret indeholder desuden en række meget konkrete forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen bør organiseres:

  • Større frihedsgrader til sygehusledelserne. De enkelte sygehuse skal have øget frihed til at udvikle arbejdspladserne og sikre en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og drift. Politikerne skal blande sig mindre i detailspørgsmål, så sygehusene mere selvstændigt kan arbejde med at sikre kvalitet, effektivitet, kortere ventetider i en tid med færre ressourcer og mangel på sundhedspersonale.
  • Hjemmeplejen fortsat en del af sundhedsvæsenet. Mange borgere er helt afhængige af den pleje og behandling, som hjemmesygeplejerskerne yder. Samtidig foregår der et stadigt tættere samarbejde mellem hjemmesygeplejerskerne og kollegerne på sygehusene omkring den enkelte patient. Der er derfor ingen tvivl om, at hjemmesygeplejen er en integreret del af sundhedssektoren, hvilket den også bør være fremover. Ideen om at lægge hjemmeplejen under Socialministeriets ressort er derfor en dårlig ide.
  • Sundhedsstyrelsen skal styrkes. Øget krav om kvalitet og ensartethed i sundhedsydelserne kræver, at Sundhedsstyrelsens rolle bliver styrket fremover. Det vil også være med til at sikre en fælles IT-strategi for sundhedssektoren - herunder fælles retningslinier for de elektroniske patientjournaler.
  • Entydigt ansvar for rehabilitering og genoptræning. Et sammenhængende patientforløb kræver, at der ikke findes gråzoner, hvor der er uklarhed om myndighedernes ansvar. Sådan er det ofte i dag i forhold til rehabilitering og genoptræning. Derfor skal myndigheds- og finansieringsansvaret på dette område samles.
  • Ambulanceberedskabet skal knyttes til sygehusene. Det præhospitale beredskab - herunder ambulanceberedskabet - bør fremover tilknyttes sygehusene, fordi det er her, de fleste patienter skal hen, når de blive hentet af en ambulance.
  • Socialpsykiatrien skal ikke samles i kommunerne. Dansk Sygeplejeråd tager afstand fra Strukturkommissionens forslag om at samle socialpsykiatrien i kommunerne. Opgaven er meget specialiseret, og kommunerne vil derfor have svært ved at løfte den.
  • Sygeplejerskeuddannelsen skal flyttes til staten. Sygeplejerskeuddannelsen bør placeres i samme regi som de øvrige videregående uddannelser - altså staten. Det er nødvendigt for at forbedre kvalitet i uddannelsen og for at sikre sammenhæng mellem grunduddannelsen og de forskellige overbygningsuddannelser for sygeplejersker.
  • Tre forvaltningsniveauer. Der er fremover både behov for stat, amt og kommune. Det regionale niveau med ansvar for sygehusene er helt nødvendigt, fordi kommunerne ikke er i stand til at løfte denne opgave. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at det er folkevalgte politikere, der får ansvaret for amterne. Der bør derfor være demokratiske og direkte valg til de fremtidige amter (regioner), der bør have ret til at udskrive skat.
  • Større kommuner og amter. Større amter er en forudsætning at sikre den optimale pleje og behandling af borgerne, ikke mindst på grund af den medicinske og teknologiske udvikling. Også kommunerne bør være større - især fordi det er nødvendigt for at sikre et udviklende, fagligt miljø i hjemmesygeplejen.
En ny opgavefordeling mellem stat, amt og kommune bør sikre bedre sammenhæng og mindre kassetænkning i sundhedssektoren. Der er også brug for større kommuner og amter, men det kommer i anden række, mener Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow.
6-8
2004
14
Baggrund
Politik
Organisering
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Sygeplejersker skal bygge bro

SY-2013-12-32a
Arkivfoto: iStock 

Regioner og kommuner opruster næste år investeringen i de nære og sammenhængende sundhedstilbud. Arbejdet på tværs af sektorer skal prioriteres, så ingen patienter bliver klemt i overgangen mellem hospital og kommune og mellem hospital og egen læge. Sygeplejersken er brobygger mellem sektorerne. 

Måske går hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge på fælles sygebesøg hos den ældre kroniske patient med åndenød og feber. Måske beder sundhedsplejersken lægen kigge nærmere på et barn i en nybagt familie. Samarbejdet mellem sektorerne skal være hverdag i Region Nordjyllands nye sundhedshus med adresse i Aalborg Øst – et boligområde med store sociale udfordringer.

Visionen for huset er, at hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker skal være med til at bygge bro mellem praktiserende læger og udsatte patienter.

Projektet går ud på at skabe tværfaglige samarbejdsflader mellem sundhedshusets praktiserende læger, jordemødre, hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker. De mange sundhedsaktører skal i fællesskab søge at løfte sundheden i boligområdet, der har mange socialt udsatte.

I hverdagen bliver det hurtigt ligegyldigt, at sundhedspersonalet kommer fra forskellige sektorer. Det kommer i stedet til at handle om at finde den bedste løsning for den enkelte patient, fortæller kontorchef Alice Morsbøl fra Region Nordjyllands udviklingsenhed for Sundhed og Sammenhæng. Enheden blev etableret tilbage i 2011 og har det definerede formål at skabe tværsektorielle og tværgående samarbejdsmodeller, der kan komme patienten til gode.

”Sygeplejerskerne er de drivende kræfter i mange af de tværsektorielle projekter her i Nordjylland. F.eks. har vi nu i en del år med succes kørt med sygeplejersker i delestillinger på kronikerområdet. Sygeplejerskerne har dels en halv stilling på sygehusambulatoriet på Aalborg Sygehus, hvor de ser patienter til kontrol, og arbejder resten af tiden med rehabilitering i Aalborg Kommunes sundhedscenter,” fortæller Alice Morsbøl og tilføjer:

”I forvejen er vi – som led i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient – ved at rulle projekt ”Opfølgende hjemmebesøg” ud i alle kommuner i regionen. Ordningen er et samarbejde med hospital, almen praksis og kommune og indebærer, at hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge tager på hjemmebesøg hos nyudskrevne patienter. Desuden er vi ved at udvikle en ny model for forløbskoordinatorer til den ældre patient. Det betyder, at den praktiserende læge ved behov skal kunne rekvirere en hjemmesygeplejerske til en borgers hjem indenfor en time.”

Alice Morsbøl understreger, at de mange tværsektorielle tiltag skal være forankret på et højt ledelsesmæssigt niveau i kommuner og regioner, hvis samarbejdet skal lykkes: ”Hvis projekterne udelukkende drives af lokale ildsjæle, bliver fundamentet ikke robust nok. Den tværsektorielle planlægning skal forankres øverst i hierarkiet, og den øverste ledelses opbakning skal forplante sig ned gennem ledelseslagene.”

Sammenhæng på tværs

Sammenhæng har været et gennemgående tema i sommerens økonomiforhandlinger mellem regeringen og de regionale og kommunale sundhedsaktører.

Resultatet blev, at Danske Regioner afsætter 250 mio. kr. næste år til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Samtidig har kommunerne fået 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne i 2014.

Det skal være slut med, at patienterne kommer i klemme i kontakten med sundhedsvæsenet, nærmere bestemt i overgangen mellem egen læge, hospital og kommune. Det er typisk i overgangene, det går galt. F.eks. når hospitalet ikke får fortalt hjemkommunen, at en borger bliver udskrevet. Så sker det, at en ældre, enlig medicinsk patient sendes hjem til et tomt køleskab fredag eftermiddag.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd må det ikke være økonomiske rationaler, der blokerer for et sammenhængende patientforløb. Dansk Sygeplejeråd har besluttet at gøre det sammenhængende sundhedsvæsen til et indsatsområde fra 2012-14.
”Det helt afgørende er, at patienten bliver behandlet det sted i sundhedsvæsenet, som er bedst for vedkommende.

Eksempelvis kan et udbygget tværsektorielt samarbejde mellem hjemmesygepleje, praktiserende læger og hospitaler medvirke til at forebygge unødvendige indlæggelser og dermed mindske den konstante overbelægning på især medicinske afdelinger,” påpeger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

En undersøgelse fra DSR Analyse fra februar 2013 viser, at 43 pct. af sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger indenfor en uge har oplevet, at der ligger patienter på gange og i opholdsrum. Samtidig viser statistikker fra Sundhedsstyrelsen, at flere medicinske specialer som endokrinologi og gastroenterologi har haft overbelægning stort set hvert år det seneste årti.

Overbelægning på de medicinske afdelinger øger risikoen for, at ældre svagelige patienter sendes hjem fra hospitalet, før de er færdigbehandlet. Det skærper behovet for et kommunalt beredskab f.eks. i form af aflastningspladser og akutteams.
I samarbejde med Lægeforeningen og Danske Patienter lancerede Dansk Sygeplejeråd i februar måned en hjælpepakke mod overbelægning. Pakken indeholder syv anbefalinger – bl.a. et stop for nedlæggelse af medicinske senge og et øget samarbejde mellem regioner og kommuner. 

”Situationen er stadig den, at regionerne har nedlagt alt for mange sengepladser alt for hurtigt, og at der er brug for betydeligt flere sundhedstilbud i kommunerne. Det kan f.eks. være sundhedscentre, akutpladser på plejeboligerne, akutteams i hjemmesygeplejen og flere sygeplejersker på plejecentrene,” siger Grete Christensen og fremhæver Region Nordjyllands nye sundhedshus.

”Det er vigtigt, at vi tør tænke nyt og prøve nye veje. Netop sundhedshuset i Aalborg er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi via tværsektorielle projekter kan skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet.”

Styrket sygepleje

Kommunerne er midt i budgetlægningen for 2014, men formanden for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), tør allerede nu love, at en del af de 300 mio. kr. vil blive brugt til at styrke sygeplejen og sikre bedre patientforløb. 

”Kommuner og regioner må samarbejde om opgavevaretagelsen, så ingen opgaver/patienter kommer i klemme mellem sektorerne,” siger Anny Winther og tilføjer:

”De fleste kommuner har heldigvis allerede udskrivningskoordinatorer, så de kan holde snor i deres indlagte borgere og tage hånd om særligt sårbare borgere med komplekse problemstillinger, som har brug for en særlig indsats omkring udskrivelsen.”

KL anbefaler, at kommunerne sørger for at kompetenceudvikle deres sygeplejersker, så de kan indgå i de akutberedskaber, der på kommunalt niveau skal være med til at forebygge indlæggelser.

”Kommunerne kan med fordel etablere akutteams bestående af sygeplejersker og evt. læger, som kan rykke ud i borgernes hjem og måske yde en behandling, der kan forebygge indlæggelse. Dels have et akutberedskab, der kan modtage færdigbehandlede patienter, som udskrives fra hospitalet kl. 21 fredag aften, men som er for svage til at være i eget hjem. Det kan f.eks. ske i form af aflastningspladser på plejehjemmene. Derudover skal hjemmesygeplejen oprustes fagligt, så de bliver i stand til at opspore forværring hos f.eks. kroniske patienter. Det er vigtigt at undgå, at borgere med en kronisk sygdom ryger ind og ud af hospitalet,” siger Anny Winther.

Fra 98 til fem sundhedsaftaler

Som et led i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne skal der fremover kun være fem sundhedsaftaler – mod i dag 98 (én pr. kommune). 

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), fortæller, at de fem sundhedsaftaler forpligter regionerne til at have fælles kvalitet på tværs af kommunegrænser. 

”Det betyder, at vi i fællesskab bliver enige om, hvilken rehabiliteringsindsats vi skal tilbyde patienter med forskellige kroniske sygdomme. Borgerne skal kunne være sikre på, at de får det samme tilbud, uanset hvor de bor,” siger han.

Når det gælder de 250 mio. kr. til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet, så er puljen allerede fordelt mellem de fem regioner. Og der er også sat navn på, hvad pengene skal bruges til i forbindelse med regionernes 2014-budgetter.
Bent Hansens egen Region Midt har f.eks. fået 55 mio. kr.

”Nogle af midlerne går til projekter, der går på tværs af hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Vi vil skabe det sømløse sundhedsvæsen, hvor vi har fokus på borgeren, uanset om han har brug for hjælp på hospitalet, hos kommunen eller hos egen læge. Vi ved, der kommer et udgiftspres i form af ny dyr medicin og nye behandlinger. Samtidig bliver vi flere og flere ældre, og antallet af kronisk syge borgere stiger.

Vi er nødt til at tænke sundhed på en ny måde og forvalte de midler, vi har til rådighed i sundhedsvæsenet, mere fornuftigt. Det skal bl.a. ske ved at åbne hospitalerne op, så personalet fra sygehusene kan komme udenfor murene og sætte deres faglighed i spil. Kan vi f.eks. få specialuddannede sygeplejersker fra hospitalets lungemedicinske afdeling direkte ud og arbejde sammen med borgerne i borgernes eget hjem, kan vi være med til at forhindre unødvendige indlæggelser,” siger Bent Hansen. Han forudser, at sygeplejerskerne bliver den gruppe, der i størst omfang skal arbejde på kryds og tværs af sektorer.

I ”Bidrag til en ny sundhedspolitik” skriver Danske Regioner bl.a.: ”Konkret lægger regionerne op til et opgør med en række af de dogmer og styringsredskaber, der hidtil har præget sundhedsvæsenet”. Bent Hansen uddyber:

”Måske skal vi gentænke den måde, vi anvender de økonomiske ressourcer på i sundhedsvæsenet – dog uden at sygehusene direkte mister penge. Det er ikke altid en lige intelligent måde, vi tildeler pengene på. I øjeblikket udløser en genindlæggelse f.eks. en ny indtægt til hospitalet. Det ville jo være mere fornuftigt, hvis hospitalet blev belønnet for at forebygge genindlæggelser. Overordnet set skal vi præmiere de indsatser, der giver bedst forløb og bedst ressourceudnyttelse. Altså kvalitet frem for kvantitet,” siger Bent Hansen, som også bebuder en aktiv indsats mod overbelægning.

Bent Hansen vil ikke love flere sengepladser, men siger: ”Flere regioner har meldt ud, at de vil gøre en indsats for at modvirke overbelægning på de medicinske afdelinger. De har på 2014-budgettet afsat penge til tiltag, der skal forebygge, at patienter kommer til at ligge på gangene. Her hos os i Region Midt har vi afsat 14 mio. kr. til effektive løsninger på området. Vi vil bl.a. styrke lægeressourcerne, så patienterne kan blive udredt med det samme. Opgaven vil blive løst forskelligt fra hospital til hospital, men opgaven er den samme. Nemlig at sikre patienterne et godt forløb.”

Ældre Sagen følger op

I Ældre Sagen vil man til stadighed holde øje med, om intentionerne i Den Nationale Handlingsplan for den ældre medicinske patient følges op i hverdagen på hospitalerne og i primærsektoren. Det fortæller seniorkonsulent i Ældre Sagen, Mirjana Saabye.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som kan sikre øget sammenhæng for patienterne. Det gælder bredt fra tidlig opsporing af sygdom til behandling og opfølgning på tværs af kommune, region og praktiserende læge.

”Aftalen sikrer, at særligt svækkede patienter skal tilbydes en forløbskoordinator, der skal fungere på tværs af sygehus og kommune, og som følger særligt sårbare patienter på deres vej gennem sundhedsvæsenet.

Sammen med individuelle forløbsplaner kan det forebygge, at patienter bliver kastebolde i sundhedssystemet. Et øget samarbejde mellem sektorerne skulle gerne mindske antallet af forebyggelige genindlæggelser. Kommuner og regioner har forpligtet sig til at overholde målene i handlingsplanen, og vi vil i Ældre Sagen løbende evaluere på planen og følge op på, om det sker,” siger Mirjana Saabye.
 

Integrated Care i Region Syd

Den praktiserende læge er omdrejningspunktet i et nyt tværsektorielt pilotprojekt i Odense med overskriften ”Integrated Care”. Et af hovedformålene med projektet er nemlig at forebygge de akutte indlæggelser, der kunne have været forebygget ved en bedre koordineret indsats mellem de forskellige sundhedsaktører i region og kommune. Og her er patientens egen læge en nøglespiller, fordi han ofte har den første kontakt til patienten, fortæller afdelingschef Mads Haugaard, afdeling for sundhedssamarbejde og kvalitet i Region Syddanmark.

”Vi vil gerne væk fra en sektoropdelt arbejdsfordeling, hvor vi deler opgaverne op i ”vores” og ”deres”. Vi tror, vi kan sikre patienterne et bedre og mere målrettet forløb, hvis de forskellige faggrupper – egen læge, hospitalslæge, hjemmesygeplejerske, socialrådgiver m.fl. – mødes omkring den enkelte patient og i fællesskab beslutter, hvilket tilbud patienten skal have.

Projektet er et samarbejde mellem Odense Kommune, de praktiserende læger og Odense Universitetshospital (Region Syddanmark). I første omgang koncentrerer man sig om to målgrupper. Dels en gruppe borgere i risiko for at blive ramt af stress, angst og depression. Dels den ældre medicinske patient, der er debuteret med en eller flere lidelser.

Mads Haugaard fortæller, at projektet skydes i gang i løbet af efteråret, så snart man har fået tilslutning fra et tilstrækkeligt antal praktiserende læger. Region Syddanmark har støttet projektet med godt 20 mio. kr.
Erfaringerne fra et lignende Shared Care-projekt i Nordvestlondon viser, at antallet af akutte indlæggelser faldt med 6,6 pct. hos de praktiserende læger, der deltog i projektet. Samtidig steg de akutte indlæggelser med 0,3 pct. i de lægepraksis, der ikke deltog i projektet.

Mål for forebyggelse

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at fastlægge følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats:

  • Færre uhensigtsmæssige genindlæggelse
  • Færre forebyggelige indlæggelser
  • Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser
  • Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehuset

Kilde: Aftale om regionernes økonomi for 2014 (Regeringen, Danske Regioner).

Millioner til sammenhæng

Ifølge økonomiaftalen med regeringen for 2014 skal Danske Regioner afsætte 250 mio. kr. næste år til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Tanken er, at pengene skal bruges til at afprøve nye samarbejdsprojekter dels mellem regioner og kommuner, dels mellem regioner og almen praksis. Samtidig har kommunerne fået 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne i 2014.

Minister: Syge borgere må ikke falde mellem to stole

 
I et svar til Sygeplejersken lover sundhedsminister Astrid Krag (SF) et øget samarbejde mellem sektorerne til gavn for patienterne.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 er der afsat midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Hvordan kommer borgerne til at mærke det?

Astrid Krag:
”Det er ikke godt nok, når der ikke kommer styr på medicinen efter den ældre herre med diabetes og hjerteproblemer har været indlagt. Eller når den ældre dame med KOL og dårligt hjerte ender i en hospitalsseng, fordi hendes egen læge og den kommunale sundhedspleje ikke snakker godt nok sammen. Vi har muligheden for at gøre det bedre – og det skal blive bedre.

Kommuner, regioner og almen praksis skal blive meget bedre til at samarbejde – med borgeren i centrum – så vi forhindrer, at syge borgere falder mellem to stole. Derfor fokuserer vi bl.a. på midler i økonomiaftalen med regionerne til, at man igangsætter flere samarbejder mellem region og kommune.

Pengene skal understøtte de mål, som beskrives i de fem nye sundhedsaftaler, som skal indgås mellem regioner og kommuner, og til sidst munde ud i konkrete indsatser for f.eks. at begrænse antallet af genindlæggelser, eller at færdigbehandlede patienter ikke optager senge på sygehusene.”

Sygeplejerskerne bliver en nøglegruppe i det sammenhængende sundhedsvæsen og skal sætte deres kvalifikationer i spil på tværs af sektorgrænser.
32-37
2013
12
Baggrund
Politik
Primær sundhedssektor
Sekundært sundhedsvæsen
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

En ukendt paragraf

​Læs som PDF - gå til side 54

Denne artikel sætter fokus på de muligheder der ligger i servicelovens § 118 (1), pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Allogen knoglemarvstransplantation med fremmed donor er en højt specialiseret og barsk behandling, som kun foregår på Rigshospitalet.

Behandlingen er forbundet med et intensivt sygeleje, hvor mange pleje- og omsorgsopgaver naturligt bliver varetaget af sygeplejerskerne, andre af pårørende. Der er en række ekstraordinære krav til sygepleje, og mange har brug for hjælp til de fleste plejeopgaver. I en svært fysisk og psykisk belastende sygdomssituation er det oftest vigtigt for patienten at have en pårørende hos sig.

Det er med livet som indsats, at en sådan behandling modtages. De patienter, som overlever, vil i lange perioder lide af svære følger, og der er ofte flere hospitalsindlæggelser undervejs. De kan kort sagt ikke klare sig alene. Vi ønsker med dette indlæg at argumentere for, at lovgivningen rent faktisk åbner for muligheden af ”pasning af nærtstående” også under sygehusophold, når der foreligger helt særlige omstændigheder, og at det stadig kan sandsynliggøres, at der er et pleje- og omsorgsbehov svarende til fuldtidsarbejde, på trods af indlæggelsen.

Der er på et år ansøgt om pasningsorlov til 23 patienter i forskellige kommuner i hele landet, hvoraf der er givet afslag fra tre kommuner. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan efter servicelovens § 118 blive ansat af kommunen til at passe en plejekrævende nærtstående.

Servicelovens § 118 er en rammebestemmelse, der skal kunne tilgodese en bred vifte af behov, herunder situationer, hvor den nærtstående i kortere eller længere perioder er indlagt på sygehus. Loven må derfor tolkes fleksibelt, da den skal understøtte opfyldelsen af de meget forskelligartede og skiftende behov for pleje og omsorg, der ofte kendetegner alvorlige sygdomsforløb og handicap.

I vejledningen (2) fremgår det tydeligt, at der efter en konkret vurdering kan etableres eller opretholdes et pasningsforhold i forbindelse med hospitalsophold, når der foreligger særlige omstændigheder, ligesom der kan tages hensyn til, om behandlingen finder sted i en anden landsdel end bopælen. I bemærkningerne til lovforslaget (3) er anført, at formålet med orloven er at sikre, at lønmodtagere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis de varetager pasnings- og omsorgsopgaver over for deres nærtstående.

Den sikkerhed, de pågældende har i pasningsorloven, er, at de ikke kan blive opsagt under orloven, ligesom de er sikret at kunne vende tilbage til deres arbejde; modsat en langvarig sygemelding, som den enkelte pårørende kan føle sig tvunget ud i. Lovgivningen giver altså mulighed for, at der bevilges pasning af nærtstående under hospitalsophold. Så hjælp de pårørende med at bruge denne mulighed, når der er behov for det. 

Litteratur

  1. LBK nr. 810 af 19/07/2012 Gældende
  2. VEJ nr. 13 af 15/02/2011 (kapitel 42 pkt. 181 samt kapitel 44 pkt. 186)
  3. Lovforslag nr. L 124 2001/02
En paragraf i serviceloven giver pårørende mulighed for at få pasningsorlov, når deres nærtstående familiemedlem er indlagt. Men paragraffen er ikke kendt af så mange.
54-55
2013
11
Faglig information
Patient
Patientrettighed
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

5 faglige minutter: Tankepolitiet trænger til talentudvikling

Min dejlige faster Else på 85 år har fået sig en spritny laptop. At det ikke er sket tidligere, skyldes udelukkende en ny kæreste, som hun traf en lun sommeraften på et lokalt partimøde i Venstre. Nyforelskelse er en tidsrøver uanset alder. Men stille og roligt blev der plads til andet i hendes liv.

E-mails erstattede hurtigt telefonen, og så begyndte faster Else at ”gå til computer” henne på biblioteket hver fredag formiddag. Her lærte hun desværre at google. Tidligere kunne jeg bare fortælle løst og fast om mit arbejde. Nu skal jeg stå til regnskab for det samlede danske sundhedsvæsen.

Den nye kæreste er nemlig også af ældre dato. Han skulle igennem en hofteoperation. Faster googlede flittigt på udvalgte hospitaler. Det affødte imidlertid en sand byge af spørgsmål. F.eks. fandt hun følgende på en hjemmeside: ”Når færre medarbejdere skal løse de samme opgaver til bedre kvalitet inden for smalle økonomiske rammer, er forudsætningen et kompetenceløft af medarbejderne.”

”Betyder det, at kirurgen skal fyres eller forfremmes?” spørger en forundret faster Else. Jeg blev hende svar skyldig, men kunne dog oplyse, at ordet fyring udelukkende eksisterer i Retskrivningsordbogen. Nu hedder det: tilpasninger i forhold til opgaveglidning.

På en anden hjemmeside googlede faster: ”Vi akkrediteres efter danske og internationale standarder og arbejder innovativt og interprofessionelt. Værdibaseret ledelse initierer forpligtende samarbejde og dialogbaserede aftaler.”
”Mon de overhovedet kan operere hofter?” spørger hun. Jeg måtte igen melde pas.

”Men prøv at google patientsikkerhed,” foreslog jeg. Skidt idé. Spørgsmålene ville ingen ende tage: ”Hvad betyder ”utilsigtede hændelser”? Hvorfor kalder I det ikke bare fejl? Eller skal I også indberette, når noget går over al forventning? Og den ansvarlige er risikomanager, hvad er det?” Atter kom jeg til kort.

Skuffelsen over min manglende indsigt i det danske sundhedsvæsen lyste ud af faster Else. Stærkt på vej til at fremstå som totalt imbecil måtte jeg gribe ud efter et halmstrå. ”Prøv at google New Public Management eller bare NPM,” foreslog jeg faster. ”Så vidt jeg husker, er det noget med modernisering af velfærdsstaten, økonomisk effektivitet, nødvendig kontrol af dovne offentligt ansatte, fast ledelse, kontrakter og nye begreber.” Faster Elses humør og min agtelse steg kendeligt. Endelig begreber, hun værdsætter og genkender fra partimøderne.

Næste gang jeg besøger faster Else, hører jeg intet om NPM. I stedet fortæller faster ivrigt om George Orwells bog ”1984” – den om ”Big Brother” og ”tankepolitiet”. De har lige genlæst den i læseklubben. Faster Else læser højt: ”Formålet med Nysprog var ikke blot at skabe et udtryksmiddel for politiske tanker, men også at gøre enhver anden form for tænkning umulig. Når Nysprog var slået igennem og Gammelsprog glemt, var det meningen, at det skulle være umuligt at tænke en kættersk tanke. Nysprog var dels en konstruktion af nye ord, men først og fremmest en afskaffelse af uønskede ord.”

”Meget rammende, faster Else, men mener du for alvor, at en roman skrevet for over 60 år siden er inspirationskilde for nutidens sundhedsvæsen?” måtte jeg spørge.

Tavshed – men kun et øjeblik.

”Jeres ”tankepoliti” trænger ganske enkelt til en solid gang talentudvikling,” fastslår faster Else med en eftertænksom mine.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Tidligere kunne jeg bare fortælle løst og fast om mit arbejde. Nu skal jeg stå til regnskab for det samlede danske sundhedsvæsen.
30
2011
9
I HVERT NUMMER
Humor
Politik
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Fem faglige minutter

Minister med forebyggelse på sinde

SY-2011-21-42-1a
Foto: Søren Svendsen

Astrid Krag sætter sig afslappet til rette og begynder at tale om sin start som frontfigur for et af de vigtigste områder i dansk politik. Hun virker direkte og klar, og taler som én, der har været minister i to år i stedet for to måneder.

Ministeren, der netop har fejret sin 29-års fødselsdag, har endnu ikke flyttet sine møbler ind i kontoret i det nye Forebyggelses- og Sundhedsministerium, og langtfra alle af ministeriets medarbejdere er flyttet på plads. Det har altså taget lidt tid at komme i gang. Men ikke politisk. Med en færdig finanslovsaftale for 2012 og de overordnede aftaler for satspuljen på plads har den nye regering lagt sig fast på, hvordan den nærmeste fremtid ser ud for sundhedsvæsenet. Og den ser godt ud, mener Astrid Krag.

”Der er masser af udfordringer. Men vores velfærdsmodel og dermed også vores sundhedsvæsen er stadig ét, hvor det er sygesikringsbeviset og ikke dankortet, du skal have op af lommen, når du skal behandles,” siger hun og tilføjer, at den nye finanslov er et skridt på vejen for at få et mere lige sundhedsvæsen. Blandt lovens initiativer er fjernelse af fradraget på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, og der er afsat penge til udarbejdelse af kliniske retningslinjer for bedre kvalitet i sundhedsvæsenet.

Væk fra behandlingsgaranti

Det stærke ved den danske velfærdsmodel er ifølge Astrid Krag, at man prioriterer ud fra sundhedsfaglige argumenter om mest sundhed for pengene. God prioritering står derfor højt på hendes liste, når hun tager de langsigtede briller på. Den gode prioritering inkluderer i Astrid Krags øjne ikke en styrkelse af det private marked for sundhed. Derfor mener hun, at den tidligere regerings behandlingsgaranti på en måned er meget problematisk.

”Vi bliver nødt til at komme væk fra den her mekaniske enmåneds grænse, der ikke giver rum for den lægefaglige prioritering. Grænsen er med til at presse vores sundhedsvæsen til at prioritere nogle ting, som i virkeligheden godt kunne vente. Og dermed også nedprioritere noget, som ikke kan,” siger hun.

Men en differentiering af behandlingsgarantien må vente lidt endnu. Netop fordi sundhedsfaglighed – og ikke politik – skal styre garantien, er den ikke klar til dette års finanslov, men vil i stedet ligge klar som lovforslag i løbet af 2012. Sundhedsstyrelsen står for udarbejdelsen i samarbejde med faglige selskaber.

Ulighed skal forebygges væk

Til gengæld understreger Astrid Krag, at højt på hendes politiske dagsorden står der forebyggelse. 

Men når du siger forebyggelse, hvad lægger du så i det? 

”Skal vi for alvor gøre noget ved ulighed i sundhed, så handler det om forebyggelse,” siger hun og forklarer, at danskerne skal leve længere med flere sunde år. Der skal også sættes en stopper for afbrudte patientforløb og genindlæggelser, og ministeren har øje for løsningen.

”Der er utrolig meget musik i at forbedre overgangen mellem det regionale og kommunale sundhedsvæsen,” siger hun, inspireret af tiltag fra kommuner og regioner, hvor man har arbejdet med at have kommunalt sundhedspersonale på hospitalerne eller udgående hospitalsansatte, der samarbejder med sundhedsfaglige i kommunerne.

Men også på andre måder skal der sættes ind med mere forebyggelse.

”Hvis vi vil noget med forebyggelse, og ikke kun i overgangen mellem hospital og eget hjem, så er det klart, at det borgernære sundhedsvæsen, der ligger i kommunerne, skal spille en langt større rolle fremover,” siger Astrid Krag, som dog må erkende, at der kun har været plads til en styrket indsat for enkelte af de nære sundhedstilbud i kommunerne. Der bliver afsat penge på finansloven til den ældre medicinske patient, og særligt psykiatrien får en håndsrækning.

Et af de udeladte områder er sundhedsplejen, men den skal ses på i fremtiden, lover Astrid Krag, som mener, at et vigtigt led i god forebyggelse netop er, at danske familier kommer godt fra start.

Sygeplejefaglighed i kommunerne

Har I tænkt over, hvordan man skal kunne håndtere det stigende antal borgere, der har behov for kompleks sygepleje i kommunerne?

”Behovet for noget mere specialviden i den nære kommunale sygepleje er en vigtig diskussion. Det kunne være specialuddannede sygeplejersker, der har den faglige viden,” siger hun og tilføjer, at flere sygeplejersker i kommunerne også er en af de løsninger, der skal til.

Dansk Sygeplejeråd har bl.a. foreslået kliniske ekspertsygeplejersker. Er det sådan noget, du tænker, når du siger ”specialuddannede”?

”Det vigtigste er, at vi har nogle aktører, der spiller sammen, så der er sammenhængende patientforløb. Men der skal også være en faglighed til stede. Og i takt med, at vi specialiserer mere og mere, når vi snakker sygehuse, så vil der også være flere opgaver, der løber tilbage til kommunerne. Dér ser jeg da sygeplejerskerne spille en vigtig rolle. Både som generalister, men også for at sørge for, at der er en stærk sundhedsfaglighed til stede.”

På trods af behovet for specialisering i kommunerne er Astrid Krag ikke villig til at give specialuddannede sygeplejersker ordinationsret.

”Vi skal gøre tingene med så lidt bøvl som muligt, så måske er der noget, der skal kigges på. Men det er ikke noget, der ligger ligefor. Danskernes øgede medicinforbrug bekymrer mig meget, og derfor vil jeg være meget varsom med at give mere fri med, hvem der kan ordinere.” Hun fortsætter:

”Umiddelbart har jeg ingen planer om at åbne op for, at andre end læger kan ordinere, for det gør det lettere at få kontrolleret, hvorfor medicinforbruget udvikler sig, som det gør, når det kun er lægen, der sidder med receptblokken.”

Alligevel er Astrid Krag en fortaler for opgaveglidning i sundhedsvæsenet: ”Vi går ikke ind for stærk grænsekontrol. Heller ikke, når det kommer til faggrænser. I kommer ikke til at se mig som en minister, der kæmper for stærke faggrænser. Tværtimod. Vi skal kigge på, hvordan faggrupperne kan spille sammen dynamisk.”

Interviewet er ved at være slut, men som det sidste punkt i en travl ministers arbejdsdag deler Astrid Krag sit første minde om sygeplejersker og sit syn på den stærke sygeplejefaglighed.

”Da jeg var fem år, var jeg indlagt alene på et sygehus. Og dem, der sørgede for, at det var trygt og rart, var sygeplejerskerne. Jeg syntes, at lægerne var de der lede nogen, der kom og trykkede på mig, og så kom der altid en sygeplejerske og tog sig af hele mig bagefter. Hvis jeg tænker videre, så er det jo i høj grad det, de kan. En faglighed, hvor man ser på hele mennesket. Det har jeg stor respekt for, og jeg tror, det betyder meget for danskernes møde med sundhedsvæsenet.”

Hvad mener Astrid Krag om nogle af Dansk Sygeplejeråds mærkesager?

Fjernelse af skattefradrag for sundhedsforsikringerne:

”Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi sikrer mest mulig lighed i vores sundhedsvæsen. Jeg mener, det er forkert, at f.eks. pensionistens og den studerendes skattebillet er med til at betale for, at nogle kan komme foran i køen.”

Forbedrede forhold i psykiatrien:

”Det er meget vigtigt. Derfor er jeg glad for, at vi er med til at løfte området med 830 mio. over fire år. Vi har som mål at få ligestillet psykiatrien og somatikken. Og det her er et første skridt. Desuden gælder den differentierede behandlingsgaranti også for psykiatrien. Ligesom når vi snakker om at lave langsigtede handlingsplaner eller bygningsmæssig opgradering i sundhedsvæsenet.”

Ingen patienter på gangene

”Det klare politiske budskab er, at der ikke skal ligge patienter på gangene. Det er ikke værdigt for patienten, og det er sådan set heller ikke særlig klogt i forhold til arbejdsvilkår, hvis man gerne vil have et personale, som holder i det lange løb. Her ligger en vigtig opgave hos hospitalsledelserne.”

Blå bog: Astrid Krag Kristensen, minister for sundhed og forebyggelse

Astrid Krag er 29 år og fra Tørring. I dag bor hun på Amager med sin mand, rapperen Andreas Seebach, og deres datter. Hun er gravid og skal nedkomme med barn nummer to i starten af februar.

Det er endnu ikke klart, hvor længe hun går på barsel. Mens hun er væk, vil der være en fungerende minister som vikar.

Astrid Krag er den yngste sundhedsminister, Danmark har haft. Hun har været medlem af Folketinget for SF siden valget i 2007. Hun har studeret Statskundskab på Københavns Universitet, men afbrød uddannelsen til fordel for folketingsarbejdet.

Inden Astrid Krag kom i Folketinget, fik hun bl.a. lidt erfaring fra sundhedsvæsenet. Hun arbejdede i en periode i hjemmeplejen og var studentermedhjælper på Social- og Sundhedsskolen i København fra 2003 til 2005.

Tre skarpe fra Sygeplejerskens læsere

Pernille Lysholm Vandborg:

Hvordan kan en afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer hjælpe det danske sundhedssystem? Er risikoen ikke blot dårligere vilkår for patienter samt længere ventetid?

”Afskaffelse af skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skaber lige adgang til sundhedsvæsenet, hvilket er helt afgørende for regeringen. Personer uden for arbejdsmarkedet – pensionister, arbejdsløse etc. – har slet ikke mulighed for at være omfattet af disse sundhedsforsikringer. Men vi mener, at folk skal have behandling efter, hvor syge de er, og ikke ud fra, om de har en sundhedsforsikring eller ej. Vi vil sikre, at opdelingen i A- og B-hold afløses af mere lige vilkår, og det ser jeg som en styrkelse af det danske sundhedssystem.”

Signe Hagel Andersen:

Regeringen vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men virkeligheden er, at der spares og fyres. Hvordan vil du takle borgernes høje forventninger til sundhedsvæsenet og det faktum, at der ikke er uanede ressourcer til rådighed?

”Det bliver ikke let at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre, for vi overtager en slunken statskasse. Og vi må se i øjnene, at den måde, pengene til sundhed er blevet brugt på de seneste år, ikke har sikret tilstrækkelig høj kvalitet eller behandling til tiden i sundhedsvæsenet. Men det kan lade sig gøre at få de mest presserende lidelser behandlet først, opprioritere de psykiatriske sygdomme og skabe mindre ulighed, hvis vi er villige til at prioritere og træffe modige valg. Det handler om at få ressourcerne til at strække længere, og det har vi flere forslag til.”

Tina Hald Dannerfeldt:

Hvilke konkrete handlingsplaner har du til at sikre penge til efter- og videreuddannelse af det sundhedsfaglige personale?

”Det er kommunerne og regionerne, der har ansvaret for at sikre, at deres ansatte – sundhedspersonalet – har de rette kompetencer og er kvalificerede til at løse de sundhedsfaglige opgaver. Det er dem, der skal prioritere opgaven inden for de samlede økonomiske rammer for regionerne og kommunerne, der hvert år aftales med regeringen. Når det er sagt, er vi selvfølgelig også fra centralt hold optaget af, at sundhedspersonalet er kvalificeret til at varetage de udfordringer, som de møder i hverdagen. Derfor har Sundhedsstyrelsen også etableret seks specialuddannelser for sygeplejersker på forskellige områder.”

Et regeringsskifte forbundet med spænding og forventning. Det gælder også på sundhedsområdet. Astrid Krag (SF) er en af de yngste ministre på et af de sværeste og tungeste områder. Sygeplejersken har taget en snak med den spritnye minister for sundhed og forebyggelse for at høre mere om SF’erens visioner for sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne.
42-45
2011
21
Baggrund
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Spareøvelse, normeringer, ekstra tid til patienten

SY-2011-21-30-1aArkivfoto: Scanpix

Hvordan skal sygeplejerskerne rustes til at ændre rutiner?

”Ledelsen på sygehusene skal sørge for, at personalet er i stand til at holde fokus på de tre områder. Hvis der er brug for omlægning af arbejdsrutiner eller opkvalificering af personalet, så må man gøre det.”

Hvordan skal sygeplejerskerne belønnes for at være omstillingsparate og gå forrest for at skabe bedre kvalitet på sygehusene?

”Jeg tror, at alle sygeplejersker opfatter det som en normal del af deres arbejde at levere den bedst mulige kvalitet til patienterne. Så belønningen er, at de får mere tilfredse patienter, der kommer lettere igennem.”

Hvordan vil regionerne sikre sig, at det nationale kvalitetsløft ikke bare bliver et krav om mere dokumentation?

”Selvfølgelig skal der følges op på det, og der skal laves stikprøver for at se, om man nu også forebygger tryksår og sepsis, og om tjeklisten bliver brugt, men vi sætter ikke et nyt stort kontrolapparat i gang.”

Mere tid til patienterne står i forvejen øverst på mange sygeplejerskers ønskeliste – hvor skal den ekstra tid til de nye rutiner omkring patienterne komme fra?

”Virkeligheden er ikke sådan, at der kommer ekstra penge til at ansætte personale, så vi er nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det bedre med de ressourcer, vi nu engang har til rådighed, og tænke mere klogt og innovativt. At sige, at vi bare skal ansætte mere personale, ville ikke være seriøst.”

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen vurderer, at der er penge at spare ved at forebygge tryksår, også selv om man ansætter flere sygeplejersker, som der sandsynligvis vil blive brug for i indsatsen. Hvad siger du til den udregning?

”Ja, man kan sige, at nu har vi et argument for at løfte normeringerne i en periode, mens man sætter projektet i gang, og så efterfølgende finansiere de ekstra timer med det, man sparer på færre genindlæggelser osv. Men sådan permanent at løfte normeringerne på den måde kan jeg ikke se, at jeg har pengene til.”

I hvor høj grad er kvalitetsdagsordenen en spareøvelse?

”Det er ikke en spareøvelse. Vi håber, der er en økonomisk sidegevinst, fordi man kan forkorte liggetider og lignende, men vi går ikke ud og tager penge fra hospitalerne, fordi de forhindrer genindlæggelser. Hospitalerne kan godt selv bruge dem.”

Hvordan skal personalet på de regionale hospitaler forholde sig til en udmelding om, at der nu skal være fokus på kvalitet – hvad tror du, de har fokuseret på indtil nu?

”De siger nok, at de faktisk fokuserer på kvalitet hver eneste dag. Derudover tror jeg, at de siger, at hvis der er nogle redskaber, der gør, at de kan blive bedre til det, er de klar til at bruge dem.”

Hvad er næste skridt i arbejdet med kvalitetsdagsordenen?

”Når de tre konkrete projekter er sat i værk, skal vi se på, hvor vi næste gang kan løfte kvaliteten. Det kunne f.eks. være på psykiatriområdet. Vi skal have nye områder frem, hvor man kan arbejde med kvalitet på samme måde som de tre første, der er valgt her.” 

Hvordan hænger de evige bekymringer på sygehusene sammen med regionernes fokus på kvalitet? Sygeplejersken har spurgt formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
30
2011
21
Tema om patientsikkerhed
Patientsikkerhed
Kvalitet
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Vi skal styrke det nære sundhedsvæsen

Hvordan vil kommunerne fremover styrke indsatsen for at forebygge genindlæggelser?

”Vi skal opruste det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre koordinering af plejeopgaverne i forhold til udskrivelse og hjemkomst. Det kan betale sig at følge fru Jensen hjem fra hospitalet, sætte genoptræning i gang og sørge for, at der er orden i hendes medicin."

Derudover vil hjemmesygeplejen være et af de områder, som i forebyggelsesindsatsen bliver optimeret og videreudviklet. Både i forhold til innovation med velfærdsteknologi som f.eks. mobile iltapparater i hjemmet hos kronisk syge lungepatienter og i forhold til tættere kontakt mellem borgeren og hjemmesygeplejersken. Det kan f.eks. gøre en forskel i forhold til trygheden hos den syge ældre, hvis de har et akut telefonnummer til hjemmesygeplejersken, og måske kan det spare en indlæggelse.

En anden tendens, som vi allerede ser visse steder, og som vil udvikle sig mere fremover, er patienter, der er indlagt i eget hjem – eller udlagt, som sygehusene kalder det. Det kan være en god ting i forhold til infektionsrisiko ved sårbehandling, og at man desuden får sin egen mad og er i trygge omgivelser.

Med tiltag som disse vil vi kunne aflæse resultatet i, at kommunen sparer penge på de færre genindlæggelser. Men de ældre og syge vil også få mere livskvalitet, i og med at de undgår genindlæggelser.”

Anny Winther, formand for social- og sundhedsudvalget i KL, mener, at hjemmesygeplejerskerne vil komme til at spille en central rolle i kommunernes forebyggelsesindsats.
20
2011
19
Tema om genindlæggelser
Kommune
Sundhedsvæsen
Politik
Hjemmesygepleje
Forebyggelse
Ældre
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Stadig uenighed om obligatorisk obduktion

Da den 37-årige Erik Bech døde i november 2008, var han blot en af mange psykisk syge danskere, der uventet døde det år.

De uventede dødsfald har været til diskussion i fagkredse flere gange, og diskussionerne har ofte kredset om, at dødsfaldene i mange tilfælde kan skyldes overmedicinering med stærke antipsykotiske lægemidler.

Men det vides altså ikke med sikkerhed, og det var f.eks. derfor svært at forklare, hvorfor antallet af psykiatriske patienter med psykose som registreret dødsårsag næsten fordobledes fra 82 patienter i 2001 til 158 i 2006.

Tallene kom frem i maj 2008, efter at Nordjyske Stiftstidende havde fået aktindsigt i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister.

I forbindelse med afsløringen udtalte centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup, Henrik Lublin, bl.a. til avisen:

”Vi ved ikke rigtigt, hvad der er årsagen til, at de pågældende dør, og det er jo interessant i sig selv.”

Og i samme artikel hæftede den tidligere retsmediciner og daværende overlæge på Hvidovre Hospital, Hanns Reich, sig ved, at dødsårsagen stod som ”psykose”.

Som flere andre eksperter påpeger han, at man ikke kan dø af en psykose: ”Man kan ikke dø af en sindstilstand. Men man kan dø som følge af medicinen, og det er nærliggende at tro, at nogle af dødsfaldene kan være medicinrelaterede. Det er et uopdyrket område,” udtalte han til Nordjyske Stifstidende, der fra maj til november 2008 bragte en lang række artikler om problematikken.
 

Obduktion belyser ikke dødsårsag

Artiklerne medførte en debat i flere medier og fagkredse, og i maj 2008 kom debatten også til Christiansborg. Daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fastslog, at de mange uventede dødsfald i psykiatrien skulle undersøges, og senere samme år lovede kontorchef for Sundhedsstyrelsens enhed for tilsyn og overvågning, Anne Mette Dons, at styrelsen nu ville undersøge de uforklarlige dødsfald nøjere.

Det vakte glæde hos bl.a. konsulent i patientforeningen LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Karl Bach Jensen. Han havde tidligere udtalt til Nordjyske Stiftstidende, at han mener, der bør være lovpligtig obduktion, når psykisk syge dør uden årsag:

”Det er en ond cirkel, hvor man siger: Det ved vi ikke noget om. Nej, for I interesserer jer jo ikke for det, og I undersøger det ikke. Så er det klart, at I ikke får nogen viden.”

Konkret besluttede Sundhedsstyrelsen sig for at undersøge de patienter, der døde i 2004 og 2006, og hvor der på dødsattesten er registreret psykiatrisk sindslidelse som dødsårsag (skizofreni og affektive sindslidelser).

Undersøgelsen viste, at i alt 125 dødsfald var pludselige og uventede, f.eks. en person i 50’erne med periodiske depressioner bosiddende på en plejeinstitution, som pludseligt fik hjertestop og døde trods relevant genoplivningsforsøg.

De øvrige 196 dødsfald var ventede dødsfald, også beskrevet som naturlige, f.eks. en person i 80’erne med skizofreni, der blev indlagt pga. almen svækkelse. Under indlæggelsen fik personen lungebetændelse og døde pga. tiltagende respirationsinsufficiens.

Undersøgelsen viste, at hovedparten af dødsfaldene, som loven foreskriver, blev anmeldt til politiet med henblik på, om der skal foretages et retslægeligt ligsyn. På baggrund af de anmeldelser blev der foretaget 12 retsmedicinske obduktioner og retskemiske undersøgelser, og ingen af undersøgelserne kom dødsårsagen nærmere.

På baggrund af dette konkluderede Sundhedsstyrelsen i december 2009 i rapporten ”Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom”, at obduktioner af psykisk syge ikke belyser dødsårsagen, og derfor vil Sundhedsstyrelsen ikke anbefale lovpligtig obduktion af psykisk syge, som dør uden årsag.

”Sundhedsstyrelsen finder fortsat, at de nødvendige redskaber, der kan bidrage til viden om sygdom og dødelighed blandt patienter med psykisk sygdom, allerede foreligger,” står der bl.a. i slutkonklusionen.
 

Useriøs undersøgelse

Det satte dog langtfra en stopper for debatten, nærmest tværtimod. Rapporten og ikke mindst undersøgelsesmetoden blev modtaget kritisk af flere læger og patientforeninger, bl.a.  speciallæge i almen medicin, Herluf Dalhof, der i et debatindlæg i Dagens Medicin i marts 2010 skriver: ”(…) 12 undersøgelser er ikke noget værd i videnskabelig sammenhæng. Hvis Sundhedsstyrelsen virkelig havde været interesseret i en seriøs undersøgelse af det foreliggende alvorlige problem, skulle man formentlig have samlet et materiale på omkring 100 obduktioner.”

Også Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatripatienter, LAP, kritiserede efterfølgende Sundhedsstyrelsens undersøgelse og konklusion og stillede bl.a. spørgsmål ved, om ”de nødvendige redskaber, der kan bidrage til viden om sygdom og dødelighed blandt patienter med psykisk sygdom, allerede foreligger”, som rapporten konkluderer.

”Hvordan skal man kunne lave videnskabelige undersøgelser af medicinens bivirkninger som hjertestop, hvis ikke man netop vil sikre retsmedicinske obduktioner og retskemiske undersøgelser på alle psykiatriske dødsfald eller i hvert fald så mange som muligt?” spurgte LAP i åbent brev til Sundhedsstyrelsen den 11. marts 2010.

Herefter døde debatten lidt hen, men kun for at blusse op igen i efteråret 2010, først i Ugeskrift for Læger. 
 

Systematisk obduktion kunne redde liv

Undersøgelsen havde nemlig vakt undren i Dansk Selskab for Retsmedicin, der valgte at tjekke deres egne registre fra de retsmedicinske institutter i Århus, Odense og København. Selskabet fandt 516 sager med obduktioner af psykiatriske patienter fra netop årene 2004 og 2006, og her var resultatet, at 40 pct. af dødsfaldene var forårsaget af forgiftning, enten med ordineret medicin eller misbrugsstoffer, mens der derimod kun var 10 pct. med ukendt dødsårsag.

Med artiklen ”Der dør for mange psykiatriske patienter” i Ugeskrift for Læger såede Dansk Selskab for Retsmedicin tvivl om Sundhedsstyrelsens undersøgelse og dermed grundlaget for styrelsens konklusionen om afvisning af lovpligtige obduktioner.

”Sundhedsstyrelsen har ikke leveret en særlig overbevisende rapport. Der synes at være metodiske fejl i rapporten, og der er ikke dokumentation for det, styrelsen ender med at konkludere,” udtalte formanden for selskabet og professor i retsmedicin ved Aarhus Universitet, Jytte Banner, senere i Dagens Medicin.

Og hun opfordrede samtidig til obligatorisk obduktion af alle dødsfald blandt psykiatriske patienter.

”Det vil være optimalt i rent forebyggelsesøjemed. Hvad dør de af, og er der noget, vi kan gøre bedre. Vi vil kunne redde liv, hvis vi obducerer mere systematisk,” sagde hun.

Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen var uenig i retsmedicinernes konklusion. Hun mente ikke, at rapporten var dårlig, og hun inviterede derfor Dansk selskab for Retsmedicin til møde om problematikken. Det  foregik den 23. marts i år, og begge parter kalder mødet godt og konstruktivt over for Sygeplejersken. 

"Vi havde et godt møde, hvor vi fik drøftet de problematikker, der også har været vendt i dagspressen. Vi fik afklaret de misforståelser, der har været, og fik også drøftet fremtidige projekter, der forskningsmæssigt vil kunne belyse dødsårsager hos psykisk syge nærmere," siger Anne Mette Dons.

Og det glæder formand for Dansk Selskab for Retsmedicin, Jytte Banner.

”Det var et konstruktivt og fremadrettet møde om, hvad vi kan gøre for at få et bedre overblik over de uventede dødsfald.
Sundhedsstyrelsen kan jo ikke ændre lovgivningen, men bare det, at vi får mere fokus og viden på området er meget
positivt,” siger Jytte Banner til Sygeplejersken.

Kilder: Nordjyske Stiftstidende, Dagens Medicin, Sundhedsstyrelsens ”Fokus på patientsikkerhed”, Foreningen Død i Psykiatrien, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Ugeskrift for Læger. 

Skal de mange uventede dødsfald blandt psykisk syge resultere i obligatorisk obduktion eller ej? Ja, siger flere eksperter og patientforeninger. Nej, siger bl.a. Sundhedsstyrelsen og landets lovgivere i en debat, der har kørt i mange år.
20-21
2011
7
Tema om psykisk syge
Død
Forskning
Politik
Psykisk lidelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Sagfører, samarbejdspartner og sjælesørger

Det er en stor og udfordrende opgave at være med til at holde sammen på organisationen i en tid, hvor sundhedsvæsenet er ramt af omstruktureringer og nedskæringer.

Men det vil ændre sig, fortæller professor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

”Det er en kort, men barsk periode, vi er i nu, hvor sygeplejerskerne oplever fyringer, voldsomme omstruktureringer og effektiviseringer. Det er de store udfordringer, tillidsfolkene står over for i dag, men jeg mener ikke, det vil fortsætte sådan. Hovedproblemet på længere sigt vil blive, at man kommer til at mangle arbejdskraft og sygeplejersker,” siger Flemming Ibsen.

Fremtidens tillidsrepræsentanter vil ifølge Flemming Ibsen komme til at beskæftige sig mere med faglig udvikling og visioner for sygeplejens muligheder i et forandret sundhedsvæsen. I dag er meget af arbejdet løn- og personalepolitisk, men det vil ændre sig med den nye sygehusstruktur.

”Tillidsfolkene kommer til at få mange flere udviklingsopgaver. På sigt bliver der bygget nye, store sygehuse, måske med et helt nyt koncept for helbredelse og sygepleje, så det er en stor opgave at være med til at udvikle det projekt. Hvordan skal det fysiske og psykiske miljø se ud, og hvad lægger man i det hele taget i pleje, helbredelse og behandling? Det er nogle af de ting, man fremover vil komme til at beskæftige sig med,” vurderer han.

Det betyder samtidig, at tillidsrepræsentanternes opgaver og muligheder vil ændre sig i en ny retning. 

”Man kommer til at kombinere det sygeplejefaglige mere med det personalepolitiske, og det vil give nye, spændende opgaver. Men det vil også give muligheder i retning af en karriere i f.eks. HR-afdelingerne på de store sygehuse, så man kan satse på begge dele.”

Yngre tillidsfolk er en mangelvare

Det er blevet sværere at rekruttere til tillidsrepræsentantposterne, selvom der i høj grad er brug for medarbejdere, der har lyst til at engagere sig i det politiske og arbejdsmiljørelaterede arbejde.

”Fødekæden er svær at holde i gang. Typisk er tillidsfolk lidt ældre medarbejdere, for det er en tidsrøver, der kan forstyrre familie- og fritidslivet. Mange vil også mene, det generer deres karriereudvikling. Du har ikke tid til at udvikle dig fagligt, hvis du bruger al din tid på tillidsmandsarbejde. Det bliver i stedet en karrieresti, hvor man efterfølgende kan vælges til leder eller blive ansat i forbundet.”

Samtidig er det vigtigt, at man som tillidsrepræsentant har lyst til at navigere mellem kolleger og ledelse og har opbakning fra begge sider:

”Du skal være respekteret af dine kolleger, have en stor portion social kapital og være god til at håndtere personlige og faglige konflikter. Det er vigtigt, du også er respekteret af ledelsen samtidig med, at du er dine kollegers advokat,” siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at man måske kan få flere til at interessere sig for tillidshvervene, hvis man frikøber repræsentanternes tid, men det er ikke en optimal løsning:

”Den ideelle løsning er, at kollegerne vælger den bedste blandt ligemænd. Det skal være én, som har et stort personligt og fagligt engagement,” siger han.  

Læs også "Rasmus Olsen arbejder for 800 kollegers vilkår".

Ikke alle har en tillidsrepræsentant

Der er ca. 1.300 tillidsrepræsentanter og 136 fællestillidsrepræsentanter for sygeplejerskerne i Danmark, men ikke alle har en repræsentant. På arbejdspladser med under fem medarbejdere er der ikke krav om en repræsentant, ligesom det ikke er alle steder, der har været en kandidat opstillet. På landsplan har 10 pct. af sygeplejerskerne ingen lokal tillidsperson.

Kilde: DSR Analyse.

 

Tillidspersoner har lang levetid

Selvom det kan være svært at finde en kandidat blandt kollegerne, der har lyst til at være tillidsrepræsentant, er det til gengæld let at få dem til at blive på posten.
I gennemsnit arbejder tillidsrepræsentanterne 5,1 år i deres funktion, mens fællestillidsrepræsentanterne er oppe på 8,5 år.

Kilde: Undersøgelsen ”DSR-tillidsrepræsentanten i et forandret sundhedsfelt” (2007).

Tillidsrepræsentanten flytter ind i det virtuelle rum

www.dsr.dk kan du læse meget mere om, hvilke muligheder du har som fællestillids- og tillidsrepræsentant. Find TR-kompasset i venstre menu på forsiden under ”Tillidsrepræsentant”, eller find dine lokale grupper i topmenuen under ”Karriere & netværk”.

Som tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant kan du deltage i debatter, diskussioner og faglig sparring i grupperne, der er opdelt efter geografi, interesser mv. Du kan f.eks. tilmelde dig en gruppe, der tager udgangspunkt i dit særlige område, hvis du f.eks. er sygeplejerske i forsvaret, arbejder med spædbørn eller lignende. På TR-kompasset kan du læse om bl.a. uddannelsesmuligheder, konferencer, TR-kollegierne, ny som tillidsrepræsentant, eller hvad der sker lokalt i din kreds. Her kan du også se de mest relevante nyheder ved at klikke på den dagsaktuelle presseklipfunktion.

Som tillidsrepræsentant kan du desuden på din profil se, hvem du til hver en tid er tillidsrepræsentant for. I øjeblikket står dine medlemmer listet med medlemsnummer, men en ny og forbedret udgave af ”Hvem er jeg TR for” er på trapperne, og du vil snart kunne sortere i visningen efter navn og afdeling.

Tillidsrepræsentanten skal rumme det hele og være limen mellem ledelse og kolleger. Der er brug for, at flere kandidater melder sig, især de unge skal på banen og sætte sygeplejen på den politiske dagsorden.
26
2011
7
Baggrund
Politik
Medarbejder
Ledelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Rasmus Olsen arbejder for 800 kollegers vilkår

SY-2011-07-24-1xxFoto: Hanne Loop

”Schy! Her er nogen, der sover!”

Opfordringen kommer fra et lille, hjemmelavet skilt, der hænger i opgangen, hvor fællestillidsrepræsentanterne har deres kontor.

Den lave, gule bygning, hvor kontoret er, rummer et system af vagtstuer, dagkontorer, sygeplejerske- og lægeboliger, så der kan tages hensyn til forskellige døgnrytmer.

Inde på fællestillidsrepræsentant Rasmus Olsens domæne er stilheden tydelig. Der er ikke meget larm hverken fra telefoner, snakkende kolleger eller fra rummet selv, der er holdt stramt og lavpraktisk med to computere og en lysegrå arkitektlampe.

”Den eneste underholdning, jeg har, er fra radioen,” siger han og slår hånden ud mod en diminutiv ghettoblaster af ældre årgang i vindueskarmen.

Rasmus Olsen deler kontor med to andre fællestillidsrepræsentanter fra HK og FOA. Han ser dem stort set aldrig, for de sidder forskellige dage på pladserne foran delecomputerne.

Arbejdet som fællestillidsrepræsentant for de ca. 800 sygeplejersker på Næstved Sygehus kan trods det kollegiale omfang til tider være lidt for den ensomme ulv.

”Jeg kan godt nogle gange mangle kollegerne. Jeg tror, jeg i snit arbejder alene på mit kontor to dage om ugen. Normalt er vi som sygeplejersker jo vant til, at der er folk rundt om os hele tiden,” smiler han. 

Blå bog

Rasmus Olsen er 38 år, gift med en sygeplejerske og har to børn.
Han er uddannet fra sygeplejeskolen i Hillerød og har tidligere arbejdet på Neurointensiv på Rigshospitalet.
I dag arbejder han 20 timer om ugen som fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Næstved Sygehus. Den resterende tid arbejder han som anæstesisygeplejerske på Anæstesiologisk Afdeling.


Brandslukning og succesoplevelser

I resten af de 20 timer om ugen, han er fællestillidsrepræsentant, arbejder han mest sammen med tillidsrepræsentanterne og Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland. De sidste par års omstruktureringer og nedskæringer har gjort, at Rasmus Olsens primære fokus har været på arbejdsmiljø og kollegernes ve og vel.

”Det har i en periode været regulær brandslukning. Vi er inde i en forandringsproces, hvor kolleger bliver flyttet rundt og pålagt mere ovenfra, som de har svært ved at sige fra over for. Det har skabt panik og frustrationer, og hverdagen er blevet hårdere for medarbejderne,” fortæller han.

Han håber, at han fremover kan sætte mere fokus på samarbejdet med hospitalsledelsen, så han kan bruge mere tid på den faglige udvikling.

Selv landede Rasmus Olsen lige lukt ned i den sundhedspolitiske hvepserede, da han blev fællestillidsrepræsentant, samtidig med at de første omstruktureringer og fyringer begyndte.

Det har været hektisk, men selvom det kan lyde som barske vilkår, har det langtfra skræmt ham væk.

”Det har været en tid, der afspejler vilkårene. Men det kan i høj grad også være positivt. Der ligger en stor udfordring i at løfte opgaverne, og når det lykkes, har man som repræsentant for kollegerne nogle fantastiske plusdage,” fortæller han engageret.

Det giver nemlig en helt særlig fornemmelse at være med til at ændre noget. At gøre noget for kollegerne. At være den, der kan forandre og være med til at gøre deres arbejdsliv bedre.

Overtog rollen som talsperson

Rasmus Olsen havde ellers ikke ambitioner om at blive fællestillidsrepræsentant. Det kom snigende, da han i 2008 var tillidsrepræsentant og under den daværende konflikt pludselig opdagede, at han langsomt havde overtaget rollen som talsperson for sine kolleger.

Den gejst og begejstring, som forbinder sygeplejersker på tværs af fagskel, smittede af, og han blev tovholder på mange af de initiativer, der blev taget i TR-kollegiet.

”Vi havde et rigtig stærkt kollegium, men det var ved at smuldre, fordi der manglede én, der bandt det hele sammen,” husker han.  

Det var dog ikke uden forbehold, han kastede sig over at arbejde for kollegerne.

”Jeg måtte have lidt betænkningstid dengang. Jeg ville rigtig gerne påtage mig opgaverne, men betingelserne skulle være i orden, bl.a. sikkerhed for, at der var tid til at gøre et ordentligt stykke arbejde,” siger han.

I samarbejde med Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland fik Rasmus Olsen forhandlet en aftale, der giver tid og rammer til hans arbejde. Det er grundlæggende, når man skal være tillidsrepræsentant, fortæller han:

”Det vigtigste er at sikre, at vilkårene er på plads, og at TR-kollegiet bakker op. Jeg kunne slet ikke fungere, hvis ikke jeg havde deres opbakning,” understreger han og tænker lidt over, hvilke personlige egenskaber han selv trækker på som fællestillidsrepræsentant:

”Man skal have overblik og kunne uddelegere opgaverne. Jeg ved, at der er noget, jeg er god til, og noget, hvor andre vil være bedre. Man skal kende paletten og kunne bruge den. Og så er det en kæmpefordel, hvis man er en god menneskekender. Det er noget, jeg øver mig på. Jeg synes, jeg er blevet meget bedre til at fornemme folk. Det kommer selvfølgelig også med jobbet,” smiler han.

Får udvikling og indsigt

Da Rasmus Olsen blev valgt som fællestillidsrepræsentant for Næstved Sygehus, var der ikke ligefrem kampvalg om pladsen. Han var selv den eneste, der stillede op. Det ærgrer ham, for han mener, det er vigtigt, at der er et stærkt kollegialt netværk, der værner om og udvikler sygeplejerskernes interesser og faglighed.

”Der er nok mange, der mener, de ikke har tid. Men hvis du vil høres og have medindflydelse på din egen og dine kollegers arbejdsliv, så er det et vigtigt sted at være. Det er her, du kan ændre på tingene og gøre opmærksom på det, der ikke er, som det skal være. Det er også her, du kan udvikle dig bredere og få indsigt i andre områder end dit eget. Jeg sparrer meget med tillidsrepræsentanterne, og det er en fantastisk fornemmelse, når vi mødes og går fra hinanden igen, alle med noget nyt i rygsækken,” siger han og griner lidt, da snakken falder på, om man kan være tillidsrepræsentant for længe:

”Det er muligt. Men så længe jeg har de vilkår og den opbakning, jeg har nu, så bliver jeg ved. Jeg er helt sikker på, jeg også vil stille op næste gang,” smiler han.

Læs også artiklen "Sagfører, samarbejdspartner og sjælesørger"

Kend din repræsentant

De færreste vil undvære, men de fleste vil helst overlade det til andre. Posten som tillidsrepræsentant kan være svær at afsætte, men de, der tager den, ender oftest med at varetage deres kollegers interesser i flere år.
I dette og næste nummer sætter Sygeplejersken fokus på tillidsrepræsentanternes rolle i et forandret sundhedsvæsen.
Læs bl.a. her om anæstesisygeplejersken Rasmus Olsen, der blev fællestillidsrepræsentant ved et tilfælde, og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsens bud på, hvordan tillidsrepræsentanternes rolle bliver med fremtidens ændrede sygehusstruktur.

Under konflikten i 2008 fungerede Rasmus Olsen som talsperson for sine kolleger, og måske derfor endte han for to år siden med at blive valgt som fællestillidsrepræsentant for 800 sygeplejersker på Næstved Sygehus. Selvom det til tider kan være ensomt, overstiger glæden ved den faglige udvikling og sparring timerne alene på kontoret.
24-25
2011
7
Baggrund
Medarbejder
Politik
Arbejdsmiljø
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken