Regeringen: Sygeplejersker skal arbejde mere

Reform. Flere skal arbejde på fuldtid. Det mener KL, regionerne og nu også regeringen. Hvis det mål skal opfyldes, kræver det bedre løn og arbejdsvilkår til sygeplejersker, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

”Regeringen vil arbejde for, at flere sygeplejersker får mulighed for at øge deres ugentlige arbejdstid.”

Og ”… hvis 17 pct. af samtlige deltidsansatte sygeplejersker går op på fuldtid, eller hvis alle deltidsansatte sygeplejersker arbejder 1,3 timer mere om ugen, svarer det til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker.”

Sådan lyder to udsagn fra regeringens udspil til en ny sundhedsreform del 2, der har fokus på, hvordan den vil skaffe flere hænder og skabe større arbejdsglæde til sundhedsområdet.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen forstår godt ønsket om at få flere til at arbejde fuldtids. Men hun kan også konstatere, at det bliver ekstremt svært at få sygeplejersker til at gå op i tid, så længe arbejdsgiverne ikke er villige til også at gøre det mere attraktivt. Det handler bl.a. om bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.

”Ønsket om at få sygeplejersker til at arbejde mere, har sygeplejerskerne hørt før fra både KL og regionerne. Men når vi begynder at tale om, hvad der skal til, så støder vi som regel mod en mur. Men jeg kan da kun håbe på, at der lyder nye toner, nu når regeringen i forlængelse af sit udspil til en sundhedsreform lægger op til dialog mellem parterne,” siger Grete Christensen.

I en undersøgelse fra oktober 2018 blandt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd peger 48 pct. på, at en større økonomisk gevinst vil kunne få dem til at gå op i tid. 30 pct. peger på et bedre arbejdsmiljø.
”Det er et stort problem, at arbejdsmiljøet mange steder er så dårligt, at sygeplejerskerne ikke kan holde til at arbejde 37 timer om ugen. Det er ikke i orden. Alle på arbejdsmarkedet skal kunne holde til at arbejde på fuldtid,” understreger Grete Christensen.

Eller Trane Nørby
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): 10 pct. peger på, at de faktisk ikke bliver tilbudt fuldtid. Det er vi da nødt til at kigge på.
Tilbydes ikke fuldtid
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er godt klar over, at der er udfordringer med sygeplejerskernes arbejdsmiljø, og udtrykker i et interview i Berlingske, at det ikke bliver helt let at få flere til at arbejde på fuldtid.

”Man skal som medarbejder føle, at rammerne er til det, og derfor er der behov for partsforhandlinger,” siger hun og peger selv på et andet væsentligt problem:

”Hvis man ser på Dansk Sygeplejeråds egne undersøgelser blandt medlemmerne, peger 10 pct. af dem på, at de faktisk ikke bliver tilbudt fuldtid. Det er vi da nødt til at kigge på. Rigtig mange peger på, at vagtplanlægningen ikke får arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Det er vi da nødt til at tage en drøftelse om,” siger ministeren til avisen.

Et eksempel på, at fuldtid ikke altid kan lade sig gøre i praksis, er hjemmeplejen i Kerteminde, som Sygeplejersken besøgte i november 2018. Hjemmeplejens leder Irmgard Birkegård forklarede:

”Skulle alle på 37 timer med de nuværende lønkroner og normering, måtte jeg reducere tilsvarende i antal sygeplejersker for at kunne overholde budgettet. Så ville vi være for få mennesker, og jeg ville ikke kunne få vagtplanen til at gå op. Man kan ikke døgndække med timer: Man har brug for nok hoveder til at bemande 24/7 alle årets dage.”

 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

SLS: Behov for nye praktikpladser

Reform. Regeringen vil uddanne mindst 150 flere sygeplejersker årligt frem til 2022 som led i udspillet til en sundhedsreform. Positivt og nødvendigt, lyder det fra studerende og undervisere. Men det giver også problemer med økonomi og praktikpladser.
Foto: Lena Rønsholdt

”Opret praktikpladser til sygeplejestuderende i almen praksis og i sundhedshusene,” lyder det fra formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Kamilla Futtrup.

Hun mener, at det kan løse en del af den mangel på praktikpladser, der vil opstå i kølvandet på et optag på 150 flere studerende på sygeplejerskeuddannelsen hvert år frem mod 2022. Det lægger regeringen nemlig op til i sit nye udspil til en sundhedsreform.

”Allerede i dag er det et stort problem at få praktikpladser. Og mange steder er der så mange studerende, at det er svært at få det optimale ud af praktikken. Derfor er der behov for, at der bliver oprettet nye praktikpladser,” siger Kamilla Futtrup og fortsætter:

”Praktikpladserne skal være der, hvor sygeplejerskerne er. De er bl.a. i almen praksis og i sundhedshusene. Men i dag kan man ikke komme i praktik disse steder. Så når vi skal finde nye praktikpladser, bør det være der, man kigger.”

Hun glæder sig grundlæggende over, at regeringen i sit udspil til en sundhedsreform foreslår at uddanne flere sygeplejersker.

”Det er virkelig positivt, men også nødvendigt, for der er mangel på sygeplejersker,” siger hun.

Kortere praktik
Bekymringen om manglen på praktikpladser deler formand for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, Birgit Hedegaard Møller. Hun er også uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UCL Erhvervsakademiet og Professionshøjskole.

”Den ultimativt største udfordring ved at uddanne flere sygeplejersker er, at der ikke er nok klinikpladser. Vi har allerede udfordringer med at finde pladser til de ekstra studerende, der starter nu,” fortæller hun og uddyber:

”De kliniske uddannelsessteder er allerede maks. presset. Nogle steder er der flere studerende, end der er fast personale. Der er grænser for, hvor mange de kan tage, så vi bliver nødt til at se på nye løsningsmuligheder.”

Birgit Hedegaard Møller foreslår at se på muligheden for at skære ned i andelen af praktikken på uddannelsen og skrue op for teoridelen på uddannelsen.

”Det kan give en højere kvalitet i klinikken og en bedre teoretisk viden. Hvis man ser på andre uddannelser som fysioterapeut og ergoterapeut, har man ikke så meget praktik. Men praktikken er så mere intensiv og målrettet,” siger hun.

Men SLS-formanden mener ikke, der skal laves om på praktikken.

”Der skal være tid og rum til læring, men det er i den praktiske del af uddannelsen, at vi lærer at være sygeplejersker,” siger Kamilla Futtrup og tilføjer:

”Vi kan godt øve os på hinanden i tekniske færdigheder som at vende en person i sengen eller give et sengebad. Men det er alt det andet, som sygeplejersker observerer ved patienten, når man giver et sengebad, eller når man kommer med mad, der er afgørende. Og det lærer du kun ude, hvor patienter og borgere er.”

Regeringen er opmærksom på, at et øget optag kræver flere praktikpladser. Den skriver i udspillet til en reform, at den ”vil gå i dialog med de relevante uddannelsesinstitutioner, KL og Danske Regioner om at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen – herunder for at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser.”

Fjern 2 pct.-besparelser
En anden del af problemet ved, at regeringen vil oprette ekstra studiepladser, er, at regeringen fortsat vil skære ned på uddannelsesområdet.

Sygeplejerskeuddannelsen er en del af professionsuddannelserne, som alle er underlagt regeringens årlige sparekrav på 2 pct. Det har de været siden 2016, og når vi runder 2021, vil der være sparet 93 mio. kr. alene på sygeplejerskeuddannelsen.

”Det går ud over undervisningen, og vi mærker det allerede i dag. Holdene bliver så store, at de studerende må sidde i vindueskarme og få undervisning, og der bliver mindre af den ”dyre” undervisning i skills lab. Vi oplever også, at man laver store forelæsninger, hvor man skærer otte timers undervisning ned til fire, og spørgedelen bliver droppet,” fortæller Kamilla Futtrup.

”Nu skal der endnu flere studerende ind på uddannelsen. Men 2-pct.-besparelserne fortsætter. Jeg frygter, at de nye sygeplejersker ikke bliver dygtige nok, når de ikke får den undervisning, de har behov for,” påpeger hun.

Hun og Birgit Hedegaard Møller mener, at de årlige besparelser på 2 pct. bør droppes. Birgit Hedegaard Møller siger:

”Der følger naturligvis taxameterpenge med ekstra studerende, men besparelserne på 2 pct. hvert år er et problem. Helt overordnet bør man fjerne 2 pct.-besparelserne, eller også bør der følge nogle andre penge med i form af nogle puljepenge eller lignende.”


Optag på sygeplejerskeuddannelsen

 

Emneord: 
Politik
Sundhed
Sygeplejestuderende

Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at alle sygeplejersker bør have et selvstændigt virksomhedsområde.
  • Sygeplejersker uddannes til selvstændigt at kunne håndtere grundlæggende, komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygepleje og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet. Autorisationsloven bør tilføjes et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker.
  • Virksomhedsområdet for sygeplejersker bør matche de opgaver, som sygeplejersker udfører i dag. Det gælder også simple undersøgelser og behandlingsopgaver på det lægeforbeholdte område, når der er tale om opgaver i stabile og ikke-risikofyldte patientsituationer.
  • Virksomhedsområdet for sygeplejersker bør omfatte de nedenfor beskrevne undersøgelses- og behandlingsopgaver inden for det lægeforholdte område, når patienten er i et stabilt, ikke-risikofyldt og diagnosticeret behandlingsforløb:
        - Foretage simple undersøgelser af f.eks. urin og forskellige podninger.
        - Foretage blodprøver, anlæg af blærekateter, iv-adgang mv. (såkaldte ’operative indgreb’).
        - Ordinere håndkøbsmedicin og dosisdispensering samt genordinere medicin i begrænset omfang, når lægen inden for nærmere definerede sygdomme har ordineret den receptpligtige medicin ved behandlingens opstart.
  • Såfremt sygeplejersken får ovenstående beføjelser, medfører det også, at sygeplejersken har ansvaret for sin del af behandlingen.

 

Emneord: 
Politik
Sundhed

Politikere: Du skal ikke spørge lægen først

Reform. Regeringen foreslår i sit udspil til en sundhedsreform, at sygeplejersker selvstændigt kan udføre en række opgaver, der i dag kun kan ske på delegation fra en læge. Det forslag har så bred opbakning, at det kan gennemføres, hvad enten en ny regering er blå eller rød.

Alle Folketingets politiske partier ser positivt på at give sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde. Det vil sige, at sygeplejersker på eget ansvar kan udføre en række afgrænsede opgaver, som de i dag kun må udføre på delegation fra en læge.
I regeringens udspil til en sundhedsreform foreslår den helt konkret, at sygeplejersker ved lov tildeles et selvstændigt virksomhedsområde med opgaver, som de vil kunne udføre uden delegation fra en læge.

Ellen Trane Nørby
Ellen Trane Nørby (V) på vegne af regeringen: Sygeplejersker i den kommunale hjemmesygepleje vil kunne få adgang til selvstændigt at tage visse former for blodprøver og måle borgerens blodsukker.
”Det betyder f.eks., at sygeplejersker i den kommunale hjemmesygepleje vil kunne få adgang til selvstændigt at tage visse former for blodprøver og måle borgerens blodsukker, når der er fagligt belæg for det, uden først at skulle kontakte en læge. Det vil sikre en mere fleksibel lokal opgaveløsning og ressourceudnyttelse og en hurtigere beslutningsproces i forhold til patienternes aktuelle behandlingsbehov,” lyder det i regeringsudspillet.

Større fleksibilitet
Regeringens samlede udspil til en sundhedsreform har ikke fået de bedste reaktioner med fra oppositionen, men hvad angår præcis denne del, er der opbakning fra såvel rød blok som Dansk Folkeparti, viser Sygeplejerskens rundringning til partiernes sundhedsordførere.

”Det er helt nødvendigt, at sygeplejerskerne selvstændigt kan udføre en række opgaver, fremfor at det skal foregå på delegation fra en læge. Det har vi givet udtryk for længe,” siger sundhedsordfører for socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, og fortsætter:

Flemming Møller Mortensen
Flemming Møller Mortensen (S): Det giver en større fleksibilitet, og vi udnytter sygeplejerskernes kompetencer i langt højere grad.
”Det er vigtigt, fordi det giver en større fleksibilitet, og vi udnytter sygeplejerskernes kompetencer i langt højere grad. Derfor skal vi have drøftet det her med de faglige organisationer, så vi også kan finde ud af, hvordan vi får en mere moderne tilgang til at gøre delegerede opgaver til et selvstændigt felt.”

”Lægerne svinger taktstokken”
I SF mener sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen også, at sygeplejerskerne skal have et selvstændigt virksomhedsområde inden for et afgrænset område.

”Vi vil gerne have flere faggrupper i spil til at løse opgaverne. Der er en tendens til, at det er lægerne, der svinger taktstokken. Men det er sygeplejerskerne, der laver observationerne. Derfor giver det også mening, at de kan udføre en række opgaver selvstændigt. Det vil betyde, at vi udnytter kompetencerne meget bedre,” mener hun.

Kirsten Normann Andersen fremhæver samtidig, at fordelen ved, at sygeplejerskerne får deres eget virksomhedsområde, er, at de samtidig også får ansvaret for opgaven. Den tvivl om ansvaret, der kan opstå, når opgaverne sker på delegation fra en læge, bliver dermed også elimineret.

Sundhedsordførerne fra både Alternativet, Pernille Schnoor, og Enhedslisten, Jesper Hvelplund, er ligeledes positive.

”Det er også noget, vi har arbejdet med. Det er helt oplagt, at man bruger de faglige kompetencer, sygeplejerskerne har, til at aflaste lægerne – og så giver det også en faglig tilfredshed,” siger Jesper Hvelplund.

Liselotte Blixt
Liselotte Blixt (DF): Der er fuld opbakning fra vores side
Regeringsforslaget har også støtte fra Dansk Folkeparti.

”Det er der fuld opbakning til fra vores side,” siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Få det vedtaget
I Dansk Sygeplejeråd glæder formand Grete Christensen sig over, at regeringen i sit udspil også har valgt at fokusere på mulighederne for ved lov at give sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde inden for et afgrænset område.

”At der så også er opbakning fra de øvrige partier til netop den del af udspillet til en sundhedsreform, er endnu mere glædeligt. Når alle partier ser positivt på det punkt, kan jeg kun håbe på og opfordre til, at det er noget, politikerne vil gå videre med efter et valg – lige meget hvem der ender i en regering. Det vil være en stor gevinst for både sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne,” siger Grete Christensen.

 

Emneord: 
Politik
Sundhed

Regeringen vil afskaffe regionerne og lave en ny struktur

Reform. Infografik om regeringens planer om en ny struktur.

Superstjerner i en sundhedsreform

Reform. Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i fremtidens nye sundhedsvæsen, hvis regeringens udspil til en sundhedsreform bliver vedtaget. Der skal være flere sygeplejersker, de skal arbejde mere selvstændigt – og de skal arbejde mere, lyder det i udspillet.

Der skal være bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og flere borgere skal behandles i almen praksis og i kommunerne – i stedet for på hospitalet. Konkret skal der være 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene frem mod 2025. Det er hovedmålene i regeringens nye udspil til en sundhedsreform.

Regeringens bud på, hvordan man rekrutterer flere sygeplejersker
  • Øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen
  • Flere sygeplejersker på fuldtid
  • Storskalaforsøg om arbejdstilrettelæggelse mv.
  • Partnerskaber om at gøre det attraktivt at søge ind i sygeplejefaget
  • Sygeplejersker skal kunne varetage flere opgaver selvstændigt
  • Initiativer, der skal få sygeplejersker, der arbejder uden for faget, til at genoptage arbejdet som sygeplejerske
  • Flere sundhedsplejersker ved udnyttelse af eksisterende pladser
  • Flere pladser på uddannelsen til sundhedsplejerske
  • Specialuddannelsen til psykiatrisk sygepleje skal leve op til fremtidens krav

Kilde: Regeringsudspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, der er del 2 af udspillet til sundhedsreform. Se det på www.sum.dk

Målene skal nås ved en kraftig opgradering af det nære sundhedsvæsen, hvortil der følger 6 mia. kr. i form af en nærhedsfond, der skal bruges til blandt andet flere moderne sundhedshuse og til at løfte og udvide kompetencerne i kommunerne og i almen praksis.

”Men penge gør det ikke alene, det kræver også, at der er hænder nok. Derfor vil regeringen øge dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen,” lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), da regeringen præsenterede reformudspillet på et pressemøde.

Helt konkret vil regeringen uddanne 150 flere sygeplejersker om året frem til 2022. Men det stopper ikke her. Sygeplejerskerne kaldes en af ”reformens superstjerner” i Altingets analyse af reformudspillet, for hvis det står til regeringen, skal sygeplejersker både have mere ansvar i form af selvstændigt virksomhedsområde, de skal have flere kompetencer, og flere sygeplejersker skal arbejde mere ved at gå op i tid.

Ny struktur
Udspillet til en sundhedsreform byder også på en ny overordnet struktur. Regeringen vil nedlægge regionerne og de valgte regionsråd. I stedet skal der oprettes fem sundhedsforvaltninger med hver deres bestyrelse, som får samme adresse, som regionerne har i dag.

Samtidig vil regeringen oprette 21 sundhedsfællesskaber, der skal styrke samarbejdet mellem sygehusene, almen praksis og kommunerne for at skabe bedre sammenhæng for patienterne.

Endelig vil regeringen etablere en ny national myndighed med navnet Sundhedsvæsen Danmark, der skal udvikle og koordinere på tværs af landet, og som får ansvar for indkøb, IT og akutområdet, og for at kvaliteten bliver løftet.

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen enig i de overordnede linjer om at styrke det nære sundhedsvæsen, og hun glæder sig over, at man vil komme manglen på sygeplejersker til livs ved at uddanne flere. Men hun mener ikke, der er brug for strukturændringer.

”Mere fællesledelse mellem sygehus, kommuner og almen praksis i de 21 sundhedsfællesskaber kan være med til at styrke sammenhængen, men det er problematisk, at man samtidig vil svække den demokratiske styring. Det er vigtigt at vide, hvem der er politisk ansvarlig for sundhedsområdet,” siger hun.

På de næste sider ser vi nærmere på regeringens forslag om selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker, på ønsket om at uddanne flere sygeplejersker og til sidst på målsætningen om, at sygeplejersker skal op i arbejdstid.

 

 

 

Emneord: 
Politik
Sygeplejerolle

Leder: Sygeplejersker i centrum

Det handler ikke om at overtage lægeopgaver eller tage ansvar for alt, men om at give sygeplejersker ret til at udføre de opgaver, de allerede er uddannet til, uden først at spørge en læge om lov.

Så kom regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform, og det rummer gode initiativer for sygeplejerskerne, som du kan læse om i dette nummer af Sygeplejersken.
For eksempel foreslås det at optage 1.500 flere på sygeplejerskeuddannelsen de næste fire år. Der er ingen hurtige løsninger på at skaffe flere sygeplejersker, men uddannelse af flere vil på længere sigt hjælpe direkte på rekrutteringen. Men for at kunne tilbyde en god uddannelse bør det følges op med at afskaffe det årlige nedskæringskrav til uddannelsen.
Et andet vigtigt initiativ er større selvstændigt ansvar til sygeplejersker. Det handler ikke om at overtage lægeopgaver eller tage ansvar for alt, men om at give sygeplejersker ret til at udføre de opgaver, de allerede er uddannet til, uden først at spørge en læge om lov.
Andre initiativer omhandler forsøg med tilrettelæggelse af arbejdet og andre tiltag, der kan få deltidsansatte sygeplejersker til at gå op i tid. Nogle sygeplejersker ønsker at arbejde mere, hvis arbejdsmiljøet og lønnen forbedres, men det skal fortsat være helt frivilligt, om man vil arbejde på fuldtid eller deltid – for travlhed og skæve vagter slider på kroppen.
Regeringen vil skabe nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet ved at flytte opgaver fra sygehusene og ud til borgerne. Det er en god idé, men for at det kan lykkes, skal kommunerne og almen praksis have tilført nye ressourcer, som ikke blot kan tages fra sygehusene.
Der er ingen grund til begejstring over, at regeringen vil nedlægge regionerne og den folkevalgte styring af sygehusene. Ligesom udspillet ikke ændrer på, at sundhedsvæsenet stadig er underfinansieret. Der er derfor brug for flere investeringer i sygeplejersker og deres vilkår.
 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen

Grete Christensen: "Vi går styrket ind i 2019"

Nytårsinterview. En sundhedsreform og et folketingsvalg er to af de store politiske dagsordener, som Grete Christensen ser frem imod. 2019 bliver et år, hvor Dansk Sygeplejeråd står stærkere end længe, både når det gælder antallet af medlemmer og samarbejdet i en ny hovedorganisation.
Foto: Nikolaj Linares

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, besvarer syv konkrete spørgsmål i dette nytårsinterview:

Hvad er det vigtigste for sygeplejerskerne i forhold til sundhedsreformen?

”For sygeplejerskerne er det vigtigste et helt andet arbejdsmiljø, end det vi ser i dag, hvor der er et misforhold mellem opgaverne og den tid, der er til at løse dem. Sundhedsreformens succes er afhængig af, om man får gjort noget ved de nuværende arbejdsvilkår.

Helt konkret ønsker Dansk Sygeplejeråd også, at sygeplejerskerne får et selvstændigt defineret virksomhedsområde, så de fremover kan arbejde med det, vi er uddannet til, uden at skulle hente tilladelse hos lægerne. At der også fremover vil være en form for regional demokratisk forankring af sundhedsvæsenet, så vi ikke skal skrive til sundhedsministeren, hver gang der er et problem.

Og så har jeg en forventning om, at man ser mere på den faglige ledelse. Vi skal holde fast i de sygeplejefaglige ledelsesniveauer, og ledende sygeplejersker skal  ikke have urimeligt mange medarbejdere under sig.”

Hvad mener du, er det vigtigste i forbindelse med det kommende folketingsvalg?

”Der er tre ting, der er enormt afgørende.

Flere penge til sundhedsvæsenet, så der bliver flere sygeplejersker.

Et selvstændigt virksomhedsområde, så de opgaver, sygeplejerskerne er uddannet til og allerede løser hver eneste dag, ikke skal ske på rammedelegation fra lægerne.

Og det tredje er ligeløn. Det er ikke i orden, at de store kvindedominerede grupper, der beskæftiger sig med pleje og omsorg, har et lavere lønniveau end andre offentligt ansatte.”

Hvad kommer den nye hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), til at betyde for sygeplejerskerne?

”Jeg mener, at fagbevægelsens fælles styrke er enormt afgørende. Som lønmodtagere står vi sammen om, at man ikke kan pille de rettigheder, vi har opnået, fra os, bare fordi man skal spare. Og som samlet fagbevægelse, der står tæt sammen, kan vi være med til at lægge et større pres på en række fælles dagsordener som arbejdsmiljø, kontanthjælp, uddannelse, arbejdsmarkedsforhold m.m.

I hverdagen kommer sygeplejerskerne ikke til at mærke den store forskel, der er det stadig Dansk Sygeplejeråd, der varetager sygeplejerskernes interesser.”

Hvor får du dit brændstof fra?

”Jeg synes, at vi har en enormt stærk organisation, som er respekteret i hele verden.

Vi har kæmpet hårdt siden konflikten i 2008 på at positionere os som en stærk organisation. Og vi kan se, at vi får flere medlemmer, at de holder fast, og at medlemstallet stiger mere, end vi havde turdet håbe på. Det er noget af det, der giver mig benzin på motoren.

Og så er der også de små hilsner fra medlemmer, der siger, at vi synes, at du og Dansk Sygeplejeråd gør det rigtig godt.

Jeg synes, at der hver dag er nye, positive ting at tage med sig, også selv om de store dagsordener som ligelønskampen er enormt tung. Men det gør det jo ikke mindre uretfærdigt. De, der kæmpede for kvindernes stemmeret, kæmpede også i mange år og mødte meget modstand. Indimellem tænker jeg, at det er det samme, der foregår med ligelønnen.”

Hvad var højdepunkterne i 2018?

”OK18 var et helt særligt højdepunkt i 2018. Det, at vi formåede at komme i mål allesammen, var næsten bedre, end vi havde turdet håbe på. Vi fik så meget energi af at stå sammen, og arbejdsgiverne blev næsten rystet af vores tætte organisering.

Andre højdepunkter fra 2018 er, at kommunale sygeplejersker nu kan få specialuddannelse i borgernær sygepleje, og at APN-uddannelsen endelig kommer i 2019. Den har vi kæmpet for i så mange år.”

Hvad var 2018’s lavpunkt?

”Det var helt klart under OK18, da dele af den regionale forhandlingsdelegation valgte at lave en aftale, inden vi alle var klar. Det var den dag, jeg var mest tungsindig i 2018. Jeg har også givet udtryk overfor OAO og FOA, hvor ærgerligt jeg synes det var, at de gik deres egne veje.”

Hvad har du lært af 2018?

”Jeg synes, at 2018 har lært os, at vores medlemmer viser stor solidaritet, når vi siger, at vi har brug for dem. Jeg synes, at vi har en enormt stærk og fagligt kompetent medlemsgruppe. Det er jeg stolt af.”

 

 

Emneord: 
Politik
Sundhed

Tag en blodprøve uden at spørge lægen først

Selvstændighed. Sygeplejersker skal bl.a. kunne foretage simple undersøgelser af urin og podninger, tage blodprøver og lægge blærekateter – uden ordination fra en læge. Det mener Dansk Sygeplejeråd, og sundhedsministeren ser positivt på ønsket.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) anerkender, at sygeplejersker i dag kan meget mere end for 20 år siden, og at man bliver nødt til at se på spørgsmålet om et selvstændigt virksomhedsområde.
Foto: Bax Lindhardt

"Jeg forstår ønsket og behovet for, at sygeplejersker ønsker et selvstændigt virksomhedsområde."

Sådan lyder svaret fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Dansk Sygeplejeråds forslag om, at sygeplejersker skal have et selvstændigt defineret virksomhedsområde i autorisationsloven.

Ventetid

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 72 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned har oplevet at skulle vente på en tilbagemelding fra en praktiserende læge for at komme videre med et borgerforløb.

"Jeg synes, det er naturligt, at vi tager den diskussion. Jeg er ikke klar til at konkludere på den. Men det er naturligt, at vi tager den diskussion. Og også rykker ved nogle af tingene," siger Ellen Trane Nørby.

Helt konkret mener Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker skal kunne lave en række simple undersøgelser af patienter, der er stabile og i et diagnosticeret behandlingsforløb, uden først at spørge en læge om lov.

Det gælder eksempelvis simple undersøgelser af urin og forskellige podninger samt mulighed for at tage blodprøver, anlægge blærekateter og i.v.-adgang. Sygeplejersker skal desuden kunne ordinere håndkøbsmedicin.

"Med en større selvstændighed kunne sygeplejersker i kommunerne arbejde meget mere smidigt med mere hensyn til borgerne og uden at forstyrre lægerne hele tiden. Man ville kunne drive et mere effektivt sundhedsvæsen til stor gavn for alle," siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

I dag skal sygeplejerskerne i kommunerne kontakte en læge, før de kan udføre de ovennævnte opgaver, fordi disse opgaver i dag hører under lægernes virksomhedsområde.

Mere smidigt

En ordning, der er noget gammeldags, hvis du spørger Grete Christensen. Hun mener, at mens hele sundhedsvæsenet har udviklet sig, har netop spørgsmålet om virksomhedsområdet stået stille.

"Det er på trods af en udvikling af sygeplejerskeuddannelsen til større selvstændighed, hvor sygeplejerskerne bliver uddannet til at observere og også diagnosticere med henblik på, at man kan iværksætte behandling, som er inden for det sygeplejefaglige område," siger hun.

Ellen Trane Nørby peger på, at hun allerede nu arbejder for mere selvstændighed inden for flere andre områder.

"Hvis vi kigger på psykiatrien og psykiatrihandlingsplanen, så har vi faktisk i forbindelse med satspuljeaftalerne sagt, at vi er nødt til at definere, hvad virksomhedsområdet for specialpsykologerne er. Og vi har lige førstebehandlet et lovforslag, hvor vi giver behandlerfarmaceuterne mulighed for at genordinere medicin. Det synes lægerne er en dårlig idé, fordi det jo er det, de har haft monopol på virksomhedsområdemæssigt. Men bare for at sige, at den bevægelse er i gang," siger sundhedsministeren.

Hun anerkender, at sygeplejersker i dag kan meget mere end for 20 år siden, og at der er sket en faglig udvikling, som gør, at man bliver nødt til at se på spørgsmålet om et selvstændigt virksomhedsområde.

Efter interviewet med ministeren er lovforslaget, der giver behandlerfarmaceuterne mulighed for at genordinere medicin, blevet vedtaget.

Emneord: 
Politik

Bevar vreden, indignationen og håbet

Exit. Dorte Steenberg har valgt at stoppe som næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Hun vil især blive husket for sit store engagement i sygeplejerskernes arbejdsmiljø og muligheder for uddannelse og forskning.
”Det er vigtigt at stoppe, mens man i hvert fald selv oplever, at der er styr på det,” siger Dorte Steenberg og håber, at hun nu får mere tid til to af sine hobbyer: at male og lære spansk.
Foto: Søren Svendsen

Kloge input, gode refleksioner og ekstra perspektiver. Belæst, skarp, arbejdsom og ydmyg.

Superlativerne stod nærmest i kø, da først medarbejderne i Dansk Sygeplejeråd og siden eksterne samarbejdspartnere fra nær og fjern midt i november tog afsked med Dorte Steenberg.

Sygeplejersken møder hende et par dage efter, der blev sat officielt punktum for hendes 12 år som næstformand i Dansk Sygeplejeråd. 22 år i organisationen blev det til i alt, hvis man tæller hendes tid som først konsulent og siden formand i den daværende Frederiksborg Amtskreds med.

Hvad har været vigtigst for hende? Og er der mon noget, hun fortryder, vil vi gerne vide. Først dvæler vi dog lidt ved afskedsdagen, som hun nød, selvom hun i bund og grund hader at være i centrum.

"Det var lidt en ud-af-kroppen-oplevelse. Er det virkelig mig, de taler om? Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for Dansk Sygeplejeråd, og jeg har forsøgt at gøre det så godt som muligt med de kompetencer, jeg har. Det var også en meget stor oplevelse at få den anerkendelse, som vi alle sammen jo har brug for – fra omgivelserne, kollegerne, familien. Det er en livsbetingelse for os alle sammen. En drivkraft," siger hun.

Savner reel anerkendelse

Netop anerkendelsen af professionen og ikke mindst den forråelse, som Dorte Steenberg mener, at sundhedsvæsenet og især arbejdsmiljøet har været udsat for i hendes tid som næstformand, har fyldt og fylder stadig meget for den 62-årige kvinde.

"Det, der har ligget mig mest på sinde, er den voldsomme udvikling, den offentlige sektor har gennemgået. Det er gennemgribende forandringer, som har sat alle ansatte og arbejdsmiljøet under maksimalt pres. Vi har forsøgt at afbøde nogle af konsekvenserne, men der er stadig meget at kæmpe for."

Det er der også i forhold til sygeplejerskernes anerkendelse, mener hun.

"Anerkendelsen er der måske i ord, men når det kommer til praksis, må vi nok konstatere, at den ikke reelt har været til stede. Det ses f.eks. i de værdier, der har været styrende for udviklingen af sundhedsvæsenet – new public management, lean og konkurrencestaten modsat solidaritet, omsorg og empati," siger hun og uddyber:

"For mig ville en reel anerkendelse f.eks. komme til udtryk i gode arbejdsforhold og videreuddannelsesmuligheder med borgere og patienter for øje. Det ser vi ikke i dag," konstaterer hun, selvom hun erkender, at de to nye uddannelser i borgernær sygepleje og avanceret klinisk sygepleje er to vigtige skridt på vejen.

Husk lokale ildsjæle og solidariteten

Dorte Steenberg gør meget ud af at understrege, hvor vigtig hun synes, fagbevægelsen anno 2018 er, især set i lyset af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, mange offentligt ansatte bakser med.

"Den enkelte sygeplejerske kan ikke løse de her problemer alene. Nogle prøver og sender fantastiske debatindlæg afsted til aviser og fagblad. Men som organisation er det vores fornemmeste opgave at opfange de her problemer og kritikpunkter og skabe nogle rammer for de medlemmer, der vil kæmpe for noget andet og bedre," siger hun.

Det var der flere gode eksempler på under OK18, men overordnet mener Dorte Steenberg, at Dansk Sygeplejeråd kan blive bedre til at skabe samspil mellem lokale aktiviteter og ildsjæle og den samarbejdsflade, Dansk Sygeplejeråd har med beslutningstagerne på Christiansborg og i regioner og kommuner.

"Med "Sammen om DSR" havde vi et år, hvor vi sammen med medlemmerne så på, hvordan vi kan skabe bedre resultater. Men der er stadig behov for at se på, om vi er gode nok til at opfange de lokale problemer og reagere på dem, så de får gennemslagskraft nationalt," siger Dorte Steenberg lettere skizofrent, vel vidende at hun jo ikke er en aktiv del af "vi" længere.

Det afholder hende dog ikke fra at mene, at hun som næstformand ikke altid har været god nok til ovenstående:

"Især ikke når vi taler om arbejdsmiljø. Her er der måske nogle områder, hvor vi i høj grad er kommet til kort og ikke tydeligt nok har været den medforandrende kraft, vi gerne vil."

Faglige selskaber og normeringer

Kigger hun tilbage på sin egen tid i Dansk Sygeplejeråd, er der især to ting, hun ville have gjort anderledes.

"Jeg ville ønske, vi havde fået skabt nogle bedre økonomiske og ressourcemæssige rammer for de faglige selskaber noget tidligere. De udfører et kæmpe arbejde og fortjener bedre rum til dette," siger hun.

Og hun ville også ønske, at Dansk Sygeplejeråd havde fokuseret på normeringsspørgsmålet noget tidligere.

"Jeg synes, det skriger til himlen, hvor få sygeplejersker der er på nogle afdelinger, og at der er så stor forskel på, hvordan der normeres på tværs af sektorer og specialer. Vi har nok været lidt berøringsangste i forhold til at stille konkrete krav til normeringer. Kritikere vil sige, at det så bare bliver laveste fællesnævner, vi arbejder med. Til det kan man bare sige, at vi er under laveste fællesnævner mange steder," fastslår hun og noterer med glæde, at netop normeringer er et af de emner, hendes efterfølger på næstformandsposten i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg gik til valg på.

Næste kapitel i Dorte Steenbergs liv står i klimaets tegn. Den 62-årige energiske kvinde vil på indtil videre frivillig basis kaste sine input, refleksioner og ekstra perspektiver ind i arbejdet for at sikre et mere bæredygtigt samfund.

Dorte Steenberg
Caption 
Farvel. Og tak. Dorte Steenberg på den anden side af glasvæggen i receptionen i Dansk Sygeplejeråd på sin sidste arbejdsdag.
Attribution 
Foto: Søren Svendsen

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik