Flere hænder og tavlemøder fik afdelingen på ret køl

Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik besøg af Arbejdstilsynet i foråret 2014 på et tidspunkt, hvor afdelingen igennem et par måneder havde været ramt af et boom af henvendelser, og hvor halvdelen af de erfarne sygeplejersker var rejst. Det har taget over et år at vende udviklingen.

sy_2015_10_tidspres4
Der er næsten altid en livlig trafik i Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital. Det travleste tidspunkt er fra 22-02, når børnelægevagtsordningen Børnesporet lukker for patientindtag.
Søren Svendsen
I foråret 2014 overvejede koordinerende sygeplejerske på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital, Gitte Ørum Bilgrav, at sige sit job op. I løbet af få måneder var der blevet vendt op og ned på arbejdsforholdene, efter at Børnemodtagelsen, afsnit 215, i de første måneder af 2014 fik 30 pct. flere henvendelser i forbindelse med opstart af akuttelefon 1813. 

”Pludselig stod man med 30 børn i en nattevagt, hvor der tidligere var otte. Det var vinter, hvor vi altid har ekstra mange patienter, og vi gik hjem fra arbejde fuldstændig blæst. Jeg vidste, at hvis det var sådan, det skulle være, så ville jeg ikke blive her,” siger Gitte Ørum Bilgrav, som har været ansat i afdelingen siden 2009. 

En stor del af de erfarne sygeplejersker på afdelingen valgte at stoppe. Når Gitte Ørum Bilgrav ikke gjorde det samme, skyldtes det, at hun var glad for sit arbejde og for kollegerne, som ifølge Gitte Ørum Bilgrav har et stærkt og godt sammenhold. 

”På trods af arbejdspresset så var vores sygefravær stabilt, og det er, fordi vi er gode til at stå sammen.”

I Arbejdstilsynets rapport fra maj 2014 beskriver medarbejderne, hvordan der ikke var tilstrækkelig tid til at tilse børn, som lå til observation pga. samtidige opgaver, såsom modtagelse af visiterede børn. Kravet om at triagere børn inden for 15 min. efter ankomst kunne ikke overholdes, og sygeplejerskerne havde en generel frygt for at overse vitale symptomer hos patienterne. 

sy_2015_10_tidspres5Samtidig skete det ikke sjældent, at forældre blev vrede over forholdene, og personalet oplevede f.eks. at blive kaldt for ”kællinger”. I rapporten bekræfter ledelsen medarbejderens beskrivelse af arbejdstempo og arbejdspres.

Afdelingen blev opnormeret med flere læger og sygeplejersker i foråret 2014, og man gik i gang med at udtænke løsninger på, hvordan de skulle tackle oplæringen af de mange nye og det større antal henvendelser, som dog faldt i takt med, at hospitalerne etablerede et tæt samarbejde med akuttelefonen. 
 

Stor medieomtale

I foråret 2015 fik Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital stor omtale i medierne, efter at Avisen.dk havde søgt aktindsigt i Arbejdstilsynets rapporter fra 2014. Overskrifterne lød ”Børn lå i smerter på hospital – sygeplejerskerne havde for travlt”. Gitte Ørum Bilgrav var selv citeret i artiklerne, men på det tidspunkt var stemningen i afdelingen allerede ved at vende. 

”Da mange af de erfarne sygeplejersker var rejst fra afdelingen, skulle vi til at oplære nye. På et tidspunkt bestod halvdelen af personalegruppen af sygeplejersker, som havde været under et år i afdelingen. Pædiatrien er et stort speciale, som man ikke kommer ind i fra den ene dag til den anden, det kræver flere års erfaring, før man regnes for en af de rutinerede. Og bare det at være en af dem, som skulle tage imod alle de nye, dét har fyldt. Men nu begynder vi at kunne høste frugterne af de kræfter, vi har skullet bruge på at oplære de nye,” siger Gitte Ørum Bilgrav.  

 

Alarm: Husk blodprøver

En af de forbedringer, der er indført, er tavlemøder, som nu bliver holdt fast fire gange i dag- og aftenvagten. Her mødes personale på vagt i fem minutter for at få overblik over patienterne og evt. planlægge, hvilke børn der skal have taget blodprøve, inden de skal tilses af en læge.

”Når blodprøven er taget på forhånd, korter det forløbet ned. Tidligere havde vi også tavlemøder, men det skete ofte, at vi glemte dem. Nu går vi alle sammen rundt med en alarm i lommen, så vi husker det,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

En prioriteringstrekant skal hjælpe til at beslutte, hvilke opgaver man skal lade ligge, når der er travlt. Det tværfaglige prioriteringsredskab er tilkoblet den elektroniske tavle i kommandocentralen. Her sidder den visiterende sygeplejerske med overblikket, og man kan se på tavlen, at Børnemodtagelsen i dag har været i gult, fordi der var et par timer om eftermiddagen, hvor der manglede en sygeplejerske.  

”Men vi har ikke helt fået prioriteringstrekanten op at køre,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

Ifølge oversygeplejerske i Børneafdelingen, Stine Fjelstervang, er det vanskeligt at finde ud af, hvilke opgaver man ikke skal lave, når man er en akutmodtagelse. 

”Nogle dage er der travlt, andre er mere rolige, og nogle er virkelig travle. Sådan er det at arbejde i en akutmodtagelse, men vi prøver at gøre prioriteringsarbejdet mere operationelt,” siger Stine Fjelstervang.

Når hun kigger tilbage på den turbulente tid, hvor afdelingen ifølge hendes egne ord blev ”væltet”, så mener hun, at Arbejdstilsynets besøg har været en hjælp for både medarbejdere og ledelse i afdelingen.

”Det var en hjælp til at sætte yderligere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og synliggøre processen,” siger Stine Fjelstervang. 

 

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø

En strøm af politiske dagsordener som ydelsesstyring, pakkeforløb og udredningsgaranti skader det psykiske arbejdsmiljø på landets sygehuse. Arbejdsgiverne forsømmer at tænke det psykiske arbejdsmiljø ind, når de gennemfører forandringer, mener Dansk Sygeplejeråd.

sy_2015_10_tidspres3Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik i de første måneder af 2014 30 pct. flere henvendelser, efter at Region Hovedstaden tog beslutning om at oprette akuttelefonen 1813. 

På Holstebro Sygehus’ røntgenafdeling registrerede man, at antallet af røntgenundersøgelser fra det ene år til det andet steg med over 20 pct. efter indførelse af en udredningsgaranti. Og i distriktspsykiatriens team Thisted har udredningsgarantien medført, at man har haft en stigning på 33 pct. i antal henvisninger.  

Eksemplerne er hentet fra bunken af Arbejdstilsynets rapporter fra besøg på 41 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. Eksemplerne viser, hvordan politiske beslutninger har haft betydning for, at arbejdsmængden er vokset på kort tid med konsekvenser for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.  

I alt 74 arbejdspladser over hele landet fik i 2014 besøg af Arbejdstilsynet i en særlig indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler. Mere end halvdelen fik mindst én afgørelse, typisk et påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. ”For høj arbejdsmængde og tidspres” var problemkategorien med flest påbud. 

Påbuddene har fået megen omtale i medierne, og i løbet af sommeren har arbejdspladserne haft frist til at indsende planer, hvor de skal dokumentere handlinger og effekter. 

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulenter har fået aktindsigt i de 41 sager om ”for høj arbejdsmængde og tidspres” samt i hospitalernes tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet.

”Vi kan se, at arbejdspladserne forsøger at løse de problemer, som Arbejdstilsynet har påpeget, og som ofte har stået på i lang tid. Men mange steder sker der udefrakommende ting, som f.eks. beslutning om oprettelse af akuttelefon eller nedlæggelse af senge, hvor de politiske beslutningers indvirkning på arbejdspladsernes indre liv ikke er tænkt ind, og som derfor giver nye arbejdsmiljøproblemer,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Betina Halbech.  
 

Politikerne glemmer arbejdsmiljøet

Tendensen med de udefrakommende ændringer, der presser det psykiske arbejdsmiljø, er et af de tydelige billeder, arbejdsmiljøkonsulenterne har dannet sig. 

”Politikerne har fokus på kerneydelsen, men de glemmer at se på de afledte effekter på arbejdsmiljøet. Når der sker forandringer, og man f.eks. ændrer i strukturen og effektiviserer, så er der sygeplejersker, som ikke længere vil være med. Og når der er flere sygeplejersker på et afsnit, som rejser, så bliver det svært at nå at instruere og oplære nytilkomne og samtidig vedligeholde den daglige drift. Nogle afdelinger havner i en ond cirkel, hvor det tager lang tid at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,” siger Betina Halbech. 

Arbejdstilsynet kommer altid igen

Når Arbejdstilsynet giver afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, får virksomheder en såkaldt efterkommelsesfrist til at bringe forholdene i orden. 

Arbejdspladserne har metodefrihed. Hvis virksomheden ikke overholder fristen, eller hvis tilbagemeldingen ikke er tilfredsstillende, så følger Arbejdstilsynet op på kontrolbesøg. Uanset hvad, så kommer Arbejdstilsynet altid på besøg igen 12-18 måneder efter det første besøg for at følge op på, om problemerne med det psykiske arbejdsmiljø blev løst. Hvis ikke, kan virksomheden risikere et nyt påbud om psykisk arbejdsmiljø og i alvorlige tilfælde at blive indstillet til juridisk vurdering, som kan ende med en retslig tiltale og bøde til virksomheden.   

Arbejdstilsynet vurderer effekten af de iværksatte forebyggende tiltag ved at tale med arbejdsmiljøorganisationen og ved at gennemføre gruppesamtaler med et repræsentativt udsnit af medarbejderne og samtaler med ledelsen. På den baggrund vurderer tilsynet, om forholdene er bragt i orden helt, delvist eller slet ikke. 

Kilde: Tilsynschef i Tilsynscenter Nord, Thomas Nygaard Christensen.

Arbejdstilsynet konkluderer i deres afsluttende status på den særlige indsats, at der har været en stigning i antallet af arbejdsopgaver og en stigning i kompleksiteten i opgaveløsningen. I statusrapporten står der bl.a., at ”der ikke har været klarhed over, hvad arbejdsopgaverne indeholder, samt hvordan arbejdsopgaverne skal udføres, i hvilken rækkefølge og til hvilken kvalitet.” 

”Ledelserne har været optaget af at få de ydre ting til at hænge sammen og leve op til politikernes og den øverste ledelses krav. De har haft for lidt fokus på prioritering og tydelige roller og rammer i forhold til medarbejderne,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Helle Brieghel Bavnhøj. 
 

Dårligt arbejdsmiljø giver flere fejl

Arbejdstilsynet har på forhånd valgt at tage på besøg på især akutmodtagelser og medicinske afdelinger. Det skyldes bl.a., at Dansk Sygeplejeråd tidligere har dokumenteret i arbejdsmiljøundersøgelser, at problemet med for stor arbejdsmængde og tidspres er særlig stort her. 

I rapporten fra den medicinske modtagelse på Roskilde Sygehus har den samlede gruppe af sygeplejersker fortalt, at de flere gange ugentligt oplever, at behandlingen af en patient er foregået uforsvarligt, og at det har været rent held, at der ikke er sket noget.

”Vi ved fra forskning, at når medarbejderne er udsat for et psykisk belastende arbejdsmiljø, sker der flere fejl. Og netop følelsen af at gå hjem fra arbejde med en dårlig fornemmelse af ikke at have gjort det godt nok kan have den konsekvens, at sygeplejersker rejser fra deres job,” siger Helle Brieghel Bavnhøj, som understreger, at sygeplejerskers arbejdsmiljø indvirker på patientsikkerheden.  

”Sygeplejerskerne beskriver i mange af Arbejdstilsynets rapporter, hvordan de ikke kan nå alle opgaver og løbende må prioritere og omprioritere. De oplever, at de laver flere fejl, særligt medicineringsfejl. Nogle nævner, at flere patienter får væskedrop med infektionsrisiko til følge, fordi de ikke kan nå at holde øje med, om patienterne drikker nok. Andre beretter om risiko for tryksår, fordi patienterne ikke bliver mobiliseret,” siger Betina Halbech.

I værste fald kan sygeplejersker risikere en klagesag. 

”Vi ved fra vores sagsbehandling, at det kan have voldsomme konsekvenser for en sygeplejerske, som har begået en fejl, der måske skyldes et presset arbejdsmiljø,” siger Helle Brieghel Bavnhøj. 

 

Arbejdsmiljøet skal altid tænkes ind

En ændring af Arbejdsmiljølovgivningen i 2010 betød, at arbejdsmiljø skal inkluderes i strategiske beslutninger, f.eks. når der sker forandringer. 

”Det betyder, at når man vedtager en beslutning om ydelsesstyring i psykiatrien eller om at oprette en akuttelefon, så er man nødt til at tage op i Med-udvalg og HovedMed (regionernes øverste samarbejdsudvalg, red.), hvilke konsekvenser sådan en beslutning har for arbejdsmiljøet. Desværre viser resultaterne af Arbejdstilsynets indsats, at i forandringsdagsordener får man ikke diskuteret konsekvenserne for arbejdsmiljøet og får taget højde for dem,” siger Helle Brieghel Bavnhøj.

Tilsynschef i Tilsynscenter Nord, Thomas Nygaard Christensen, har været ansvarlig for dialogen med hospitalerne i forbindelse med den særlige indsats i 2014 inden for det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge ham lyder opskriften på et sundt psykisk arbejdsmiljø på hospitalerne:

”Man skal huske at tænke arbejdsmiljø ind i alle de beslutninger, man træffer med henblik på at sikre, at det er sikkert og sundt for de ansatte. Det ansvar ligger i at drive virksomhed. Hver gang der foretages ændringer i organiseringen og planlægningen af arbejdet, er det vigtigt også at foretage en vurdering af arbejdsmiljøet og sikre, at eventuelle belastninger forebygges,” siger Thomas Nygaard Christensen. 

Netop arbejdsmiljø i forandringsprocesser er et af de emner, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, vil tale med Danske Regioner om.

”I Danske Regioner siger de, at forandringer er et vilkår, men vores holdning er, at forandringer er noget, vi skaber sammen. Forandring giver i sig selv utryghed, hvor medarbejderne spørger sig selv ”hvad skal der blive af os, afdelingen, og hvordan skal mit arbejdsliv være fremover? De spørgsmål skal tages alvorligt,” siger Dorte Steenberg.

 

Dette tema består af følgende artikler:

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Sygeplejersker slår alarm: Vi kan ikke arbejde fagligt forsvarligt

Arbejdstilsynet gav sidste år en byge af påbud til sygeplejerskers arbejdspladser for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men påbuddene afspejler kun toppen af et alarmerende problem. Nye tal viser nemlig, at arbejdsmiljøet er så presset, at hver anden sygeplejerske har svært ved at løse sine kerneopgaver fagligt forsvarligt. Nu står sygehusene foran store besparelser, og fra hele landet lyder advarsler om, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed vil blive yderligere forværret.

sy_2015_10_tidspres2Overbelagte medicinske afdelinger og røde ventetider på akutmodtagelser har sin pris både for patienter og sygeplejersker. 

Hver anden sygeplejerske mener, at hans eller hendes mulighed for at løse sine kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet. 

Det viser det første delresultat i Dansk Sygeplejeråds store tilbagevendende arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, 2015. Det er en dramatisk stigning i forhold til samme undersøgelse i 2012, hvor hver tredje sygeplejerske havde denne følelse.

Sygeplejersker på akutmodtagelser og medicinske afdelinger føler sig mest pressede. Her er det helt op imod 8 ud af 10 sygeplejersker, som mener, at deres mulighed for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres.

Undersøgelsens resultater bekræfter den alvorlige situation på mange sygehusafdelinger. I 2014 var netop hospitalerne en af de brancher, Arbejdstilsynet valgte ud til en særlig indsats for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen resulterede i 105 påbud, heraf blev de 41 givet pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. 

 

Druknes af nye krav

Siden har de arbejdspladser, der fik påbud om at rette op på problemerne, været i gang med at dokumentere, hvordan de arbejder forebyggende for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og afpasse krav med ressourcer. 

Men netop som de har afsendt deres handlingsplaner til Arbejdstilsynet, står de nu overfor nye politiske krav om milliardbesparelser i sundhedsvæsenet. Der bliver talt om effektivisering, produktivitetsstigninger og fyringer. Dansk Sygeplejeråds kredsformænd frygter, at arbejdspladsernes forebyggende tiltag vil blive skyllet over af de nye krav.

 

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred og trivsel, SATH

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, består af validerede spørgsmål fra et forskningsskema udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde. 

Undersøgelsen i 2015 er en opdatering af tidligere undersøgelser i 2002, 2007 og 2012. I 2015-undersøgelsen er der sat særligt fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. 

Undersøgelsen i 2015 er gennemført i perioden 12. marts til 7. april. Svarprocenten for undersøgelsen var 27 (2.212 besvarede ud af 8.339 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består dels af medlemmer, som blev inviteret til den foregående arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2012), og dels af nye medlemmer, især unge. 

Særligt for SATH 2015 er, at det kun er medlemmer med e-mailadresse, som er inviteret, da data udelukkende er indsamlet elektronisk.

”De tiltag, der bliver taget for at løse arbejdsmiljøproblemerne, får ikke lov at virke, før medarbejderne bliver overdænget med nye krav om effektiviseringer og derfor drukner i for stor arbejdsmængde. Den helt store udfordring er, at der grundlæggende ikke er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer,” siger kredsformand i Kreds Nordjylland, Jytte Wester. 

Samme melding lyder fra Dansk Sygeplejeråds øvrige kredsformænd. Kredsformand i Kreds Midtjylland, Anja Laursen, er bekymret for både sygeplejerskers og patienters helbred. 

”Det ulmer nogle steder, at man tror, man kan klare besparelserne ved at køre med overbelægning. Det vil vi ikke acceptere, for der skal være overensstemmelse mellem personaleressourcer og de krav, der stilles. Sygeplejersker skal føle sig trygge ved det arbejde, de laver, og de skal ikke blive syge af det,” siger Anja Laursen.  
 

Slider medarbejdere op

Dansk Sygeplejeråd frygter en forværring af arbejdsmiljøproblemerne. De er – sammen med de øvrige organisationer på sundhedsområdet – i dialog med Danske Regioner og har også rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om problemet med sygeplejerskernes pressede psykiske arbejdsmiljø.

”Det er uacceptabelt, at lederne må sige, at ”vi ved godt, vi slider vores medarbejdere op”,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, og nævner et aktuelt eksempel:

”Der står i Region Midtjyllands udmelding om besparelser, at man godt ved, at besparelserne vil have negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø, og at man skal være ledelsesmæssigt opmærksom på det, men man giver ikke lederne i arbejdsmiljøorganisationen nogen redskaber. Det kunne f.eks. være i form af mere styrbare budgetter, hvor medicinudgifterne var taget ud af budgetterne. Det viser desværre, at til trods for, at Arbejdstilsynet har givet alle de her påbud, så har man intet lært at det,” siger Dorte Steenberg. 

I august har alle regionsrådsformænd været i medierne og varsle, at det kan blive nødvendigt at fyre medarbejdere. Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V) siger f.eks. i JydskeVest-kysten den 22. august:

”Sat på spidsen kan vi blive nødt til at fyre folk den ene måned for så at genansætte dem måneden efter.”

Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), siger i en pressemeddelelse den 21. august: 

”Vi kommer i værste fald til at køre en ”stop and go”-politik, hvor vi ikke kan lægge et fuldt budget, men må lægge budget ud fra det, vi kender. Det vil sige, at vi bliver nødt til at foretage besparelser og fyre medarbejdere.”

Til næste år bliver der fulgt op på hospitalernes psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet har nemlig besluttet, at Arbejdstilsynet skal gentage den særlige indsats med at vurdere det psykiske arbejdsmiljø på hospitalerne i 2016, hvor tilsynet igen vil vurdere, hvordan det står til.  

Dansk Sygeplejeråd tager også presset på det psykiske arbejdsmiljø meget alvorligt. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har  vedtaget en handleplan, hvor hele organisationen centralt, i kredsene og lokalt på arbejdspladserne skal holde arbejdsgiverne ansvarlige for, at der bliver arbejdet forebyggende på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 

Dansk Sygeplejeråds kredsformand i Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, slår fast: ”Regionen er ansvarlig for, at ressourcer og krav hænger sammen, og det vil vi holde dem fast på.”

 

sy_2015_10_tidspres_tabel1

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Et år efter arbejdstilsynets mange påbud: Nye sparekrav øger arbejdsmængde og tidspres

PSYKISK ARBEJDSMILJØ. For et år siden fik 41 sygehusafdelinger påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Netop som arbejdspladserne har dokumenteret, hvordan de arbejder med at forbedre det psykisk pressede arbejdsmiljø, varsler regionspolitikerne store besparelser og risiko for fyringer. Og sådan går det hver gang, nye politiske krav og stramme budgetter rulles ud.
Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Florence Nightingale går ind i politik

Befolkningen har generelt en meget stereotyp opfattelse af sygeplejersker, og betragter dem som mennesker, der grundlæggende står for de samme værdier, fortæller en reklamemand. Når det gælder sygeplejersker, der går ind i kommunalpolitik, er der dog stor forskel på, hvilke politiske værdier de vælger at repræsentere. 'Sygeplejersken' har talt med seks af de omkring 50 sygeplejersker, der blev valgt ind ved kommunalvalget i november 1997.

SY-1998-04-1Sygeplejersker er mindst lige så forskellige som de fleste andre mennesker. Også når det gælder deres politiske holdninger til, hvordan sociale problemer skal løses. Foto: Søren Svendsen. 

Side 7   

Idealistiske, solidariske, uselviske, ikke-materialistiske og hele mennesker, der kæmper de svages sag. Billedet af Florence Nightingale er noget af første, der toner frem på nethinden, når den brede befolkning bliver bedt om at karakterisere sygeplejersker.

I modsætning til andre erhvervsgrupper har befolkningen ikke et særligt nuanceret billede af sygeplejersker, men opfatter dem som mennesker, der arbejder og lever ud fra et fælles værdisæt, hvor hensynet til de svage i samfundet langt overgår egne interesser og karriereplanlægning.

''I forhold til andre erhvervsgrupper har befolkningen en meget stereotyp og i virkeligheden ikke særlig nuanceret opfattelse af sygeplejersker. Det samme gør sig eksempelvis ikke gældende i forhold til lærere og politibetjente,'' siger Patrick Isaak, der er administrerende direktør i reklamebureauet Saatchi og Saatchi, som tidligere har lavet en række kampagner for Dansk Sygeplejeråd og i den forbindelse undersøgte befolkningens holdninger til sygeplejersker.

Men sygeplejersker er mindst lige så forskellige som de fleste andre mennesker. Også når det gælder deres politiske holdninger til, hvordan sociale problemer skal løses. Ved det seneste kommunal- og amtsrådsvalg blev omkring et halvt hundrede sygeplejersker valgt, og de fordeler sig politisk over et meget bredt spekter.

Tre ud af fem sygeplejersker, som er blevet valgt ind i et byråd eller amtsråd, er enten medlem af Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne eller Venstre. Hver ottende sygeplejerske er opstillet for en lokalliste, mens hver fjerde sygeplejerske er medlem af Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten.

Godt rustet

På trods af de forskellige politiske opfattelser blandt de valgte sygeplejersker er der en række fællestræk ved dem, som måske alligevel adskiller dem fra andre politikere med fælles erhvervsbaggrund.

'Sygeplejersken' har talt med et udvalg af de sygeplejersker, som blev valgt ind i et byråd eller amtsråd i november 1997. De fremhæver alle de fordele, deres job og uddannelse som sygeplejersker giver dem i deres politiske arbejde.

I en tid, hvor lokalpolitikerne i stigende grad skal koncentrere sig om at fastlægge de overordnede politiske målsætninger, mens administrationen tager sig af enkeltsagerne, kan det knibe med at opretholde en tæt kontakt mellem borgerne og politikerne.

Her har sygeplejersker en stor fordel i forhold til mange af deres byråds- og amtsrådskolleger, fordi de gennem deres arbejde kommer i kontakt med så mange forskellige mennesker. Det giver dem en god fornemmelse for, hvad der rører sig.

Sygeplejersker har i det hele taget et bredt menneskekendskab – ikke mindst til de svage i samfundet. Det betyder, at sygeplejersker måske nemmere end politikere fra andre erhverv kan forudse eller gennemskue konsekvenserne af en overordnet politisk eller økonomisk beslutning på det sociale område.

Bevar holdningerne

Baggrunden for at gå ind i politik er selvfølgelig forskellig fra sygeplejerske til sygeplejerske, men mange er uden tvivl blevet inspireret eller provokeret gennem deres arbejde på et sygehus eller i en kommunal hjemmepleje til at blive politiker. De har som sygeplejersker oplevet, hvordan systemet fungerer – eller måske ikke fungerer – og ønsker med deres indtræden i politik at få indflydelse på nogle af de beslutninger, som fastlægger rammerne for den service og pleje, som tilbydes der, hvor de selv er ansat.

Deres opfattelse og vurdering af tingene tager derfor ofte udgangspunkt i den erfaring, viden

Side 8

og sociale indstilling, som de har erhvervet sig gennem deres arbejde og uddannelse som sygeplejerske.

Og den synsvinkel bør de holde fast i, når de begynder at arbejde som politikere. Det mener Else Kayser, der er amtskredsformand i Århus og selv har en fortid som aktiv politiker for Enhedslisten, hvor hun blandt andet i en kortere periode sad i Århus Amt.

''Jeg tror, at vi som faggruppe får nogle alvorlige problemer med troværdigheden over for befolkningen, hvis sygeplejersker, der går ind i politik, ikke handler som sygeplejersker, men i stedet fører politik ud fra partipolitiske eller ideologiske hensyn,'' siger Else Kayser og forklarer, at befolkningen næppe vil kunne forstå, hvis en sygeplejerske i jobsammenhæng argumenterer for bedre vilkår på det sociale område, mens hun næste dag som politiker accepterer nedskæringer og for lave budgetter på det sociale område.

Hun mener især det gælder om at stå fast på sine holdninger i en tid, hvor det for de fleste partier er attraktivt at have en sygeplejerske som kandidat på opstillingslisten.

''Vi vil se en stigende tendens til, at sygeplejersker bliver opfordret til at gå ind i politik, fordi det er et godt signal at sende til vælgerne, at man har en kandidat, der vil gøre noget for de syge og de svage. For dem, der vælger at gå ind i politik, betyder denne udvikling, at det bliver endnu vigtigere at holde fast i sine sygeplejerskeholdninger. Ellers tror jeg, at vi som faggruppe får svært ved at blive taget alvorligt, når vi i andre sammenhænge forsøger at påpege problemer i sundhedsvæsenet,'' siger Else Kayser.

Vil påvirke forhold på arbejdspladsen

Sammenhængen mellem profession og kommunal- og amtsrådspolitik er ikke noget, som valgforskerne ved specielt meget om. Det er eksempelvis ikke muligt at sige noget generelt om sygeplejerskers bevæggrunde til at gå ind i politik. Eller om de i højere grad end andre politikere er blevet motiveret gennem deres job til at blive politikere.

Mere overordnet er der dog nogle klare tendenser, forklarerUlrik Kjær, der er valgforsker ved Odense Universitet. Det er kendetegnende for flertallet af amtsråds- og kommunalpolitikere, at de har et job med fleksible arbejdstider. Det er således ikke tilfældigt, at der i kommunalpolitik er en overvægt af eksempelvis skolelærere og landmænd i forhold til andre erhvervsgrupper.

Et andet kendetegn er, at de 'talende professioner' også er en smule overrepræsenteret i kommunalpolitik. Skolelærere, journalister, akademikere og andre erhvervsgrupper, som generelt taler meget på deres arbejde, stikker hovederne mere frem i lokalpolitik end andre erhvervsgrupper.

''At man har et job tæt på eller i det offentlige system, som tilfældet er for sygeplejersker, kan også være med til at fremme lysten til at gå ind i kommunalpolitik. Når man er tæt på systemet, er man mere opmærksom på, hvilke problemer der er, og ser samtidig en mulighed for at være med til at løse dem ved at gå ind i politik,'' siger Ulrik Kjær og tilføjer:

''Helt anderledes forholder det sig med en person, som arbejder eksempelvis i en bank. Han har svært ved at se, hvordan han ved at gå ind i politik kan være med til løse nogle af de problemer, som han oplever på sin arbejdsplads.''

Noget af det, som man allerede ved en smule om i dag, er, at offentlig ansatte, som går ind i kommunal- eller amtsrådspolitik, politisk typisk ligger en smule mere til venstre end gruppen af selvstændige og privatansatte. Den tendens kan sygeplejerskerne som nævnt ikke bekræfte. 

Nøgleord: Aktuelt, politik. 

Foto: Morten Nilsson og Søren Svendsen: 

Nødvendigt at tage et medansvar (side 7)

 

SY-1998-04-2Kirsten Linde (A), nyvalgt til byrådet i Holstebro Kommune

''Det er nemt nok at sidde udenfor og kritisere de ting, som politikerne beslutter. Derfor er det vigtigt, at nogen vil tage et medansvar og gå ind i politik.''

Kirsten Linde, der blandt andet er blevet inspireret til at gå ind i politik gennem sit hverv som tillidsrepræsentant på Holstebro Sygehus, og som medlem af Socialdemokratiet, føler, at hendes uddannelse og erfaring som sygeplejerske giver hende en god baggrund for at arbejde med politik.

''Som sygeplejerske har jeg fået en meget bred uddannelse, der har givet mig indblik i mange forskellige menneskers liv. Sygeplejersker kender noget til de ældre, børn, de syge og de handicappede, og jeg synes derfor, at det er vigtigt, at sygeplejersker er med til at præge beslutningerne i amts- og kommunalpolitik.''

For Kirsten Linde er der intet modsætningsforhold mellem at være sygeplejerske og politiker. Snarere tværtimod.

''Jeg har altid syntes, at det at interessere sig for og have en mening om de forskellige samfundsforhold hører tæt sammen med det at være sygeplejerske. Derfor er det helt bevidst, at det parti, som jeg har valgt at arbejde for, repræsenterer det samme menneskesyn, som det jeg har som sygeplejerske. Socialdemokratiet repræsenterer efter min opfattelse holdninger, hvor omsorg og støtte til sine medmennesker er helt centrale, og hvor der bliver lagt vægt på at betragte det enkelte menneske som et helt menneske.''

I valgkampen lagde Kirsten Linde vægt på de bløde værdier, som også er de områder, hun helst vil arbejde med. Det får hun nu mulighed for som nyvalgt socialudvalgsmedlem. Der sker meget inden for ældreområdet, og jeg tror, at en af de store opgaver i de kommende år bliver at sikre de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen bedre vilkår.''

Udlicitering af forskellige opgaver inden for ældreområdet er et emne, som mange byråd arbejder med, og som Kirsten Linde også regner med at skulle bruge nogle af sine kræfter på i de næste fire år. Som udgangspunkt er hendes holdning til dette emne helt klar:

''Jeg kan ikke gå ind for udlicitering på ældreområdet. I hvert fald ikke udlicitering, der har til formål at sikre besparelser for kommunen. Det er muligt, at udlicitering på nogle områder kan være med til at sikre en bedre service og større valgfrihed for de ældre, og i disse situationer vil jeg da ikke afvise, at udlicitering kan blive en mulighed. Det skal bare ikke være noget, som bliver besluttet for pengenes skyld.''
 

Det nytter at være med i politik (side 8)

SY-1998-04-3aInga-Britt Olsen (F), medlem af Fyns Amtsråd siden 1982 

''At jeg er uddannet sygeplejerske og har den sociale bevidsthed, som jeg har fået gennem mit arbejde med patienter, har haft stor betydning for, at jeg er gået ind i politik. Samtidig har de erfaringer, jeg har gjort mig som sygeplejerske, været helt afgørende for mit valg af parti.''

Inga-Britt Olsen har allerede siddet i Fyns Amtsråd for Socialistisk Folkeparti i fire perioder, og i de 16 år har hun næsten ikke arbejdet aktivt som sygeplejerske, men har ernæret sig af at skrive og af at holde foredrag.

Hun føler, at hendes styrke som politiker blandt andet består i, at hun er i stand til at forklare andre politikere om forskellige forhold inden for sundhedsområdet på en anden og mere nuanceret måde. Samtidig er hun meget svær at overbevise, når det gælder nedskæringer inden for sundhedsområdet, fordi hun fra sit tidligere arbejde kender konsekvenserne for patienterne og de ansatte.

''Det er godt og vigtigt, at der er sygeplejersker med til at træffe de politiske beslutninger i eksempelvis et amtsråd, men omvendt må der ikke blive for mange politiske repræsentanter fra en enkelt faggruppe. De politiske beslutninger, som vi træffer, er nødt til at afspejle et bredt og overordnet syn på tingene. Som enkeltperson er det dog vigtigt og nyttigt for den politiske debat, at man forfølger bestemte emner i sit politiske arbejde og lægger vægten af sin indsats der, hvor man selv føler sig mest kompetent.''

For Inga-Britt Olsen har sygdom og sundhed altid været de emner, som har ligget hende mest på sinde, og hvor hun har brugt sin kræfter. Og sådan bliver det også i den kommende amtsrådsperiode, hvor hun er valgt ind i miljøudvalget.

''I øjeblikket synes jeg, at miljøområdet er et af de vigtigste områder, når det gælder bekæmpelse af sygdomme og fremme af sundhed. Det er i forhold til miljøet, vi har problemerne, og derfor synes jeg som sygeplejerske, at det er her, det gælder om at få indflydelse.''

Selvom Inga-Britt Olsen ikke længere har jobmæssig kontakt til andre sygeplejersker, er hun stadig ofte i kontakt med sine kolleger.

''Det sker, at jeg bliver inviteret ud på en afdeling, hvilket giver mig nogle fordele i mit politiske arbejde, fordi jeg så bedre ved, hvad det er, vi politisk snakker om, når sagen skal op i amtsrådet. Omvendt kan det være en ulempe at være for tæt på en bestemt sag. Jeg er i hvert fald nødt til at finde en balance og må ikke lade mig gribe for meget at de konkrete sager.''

Respekt for argumenter (side 8)

SY-1998-04-3bMargit Schelde (V) medlem af Sorø Byråd siden 1982 

''At jeg er sygeplejerske betød egentlig ikke noget, da jeg valgte at gå ind i politik, men efterfølgende har jeg haft stor fordel af mit fag, der giver mig et utroligt godt indblik i, hvordan befolkningen har det.''

Margit Schelde er med i kommunalpolitik for 17. år i træk for partiet Venstre, og har blandt mange forskellige poster været 1. viceborgmester indtil årsskiftet.

''Jeg oplever fordelen ved at være sygeplejerske som, at de andre politikere lytter og har respekt for mine argumenter i forhold til det sociale område, fordi de ved, at jeg taler ud fra erfaringer fra mit arbejde.''

Margit Schelde har i de mange år i kommunalpolitik både arbejdet i hjemmeplejen og i det lokale lægehus. Hun har derfor en god fornemmelse af, hvordan det system fungerer, som hun selv er med til bevillige penge til.

''Når jeg står i en konkret situation med en patient eller et ældre menneske, kan jeg nogle gange godt føle, at der ikke er tid eller ressourcer nok, men mit overordnede syn som politiker er, at der er en grænse for, hvad systemet kan gøre.''

Margit Schelde mener ikke, at der bliver givet for få penge til social- og sundhedsområdet. Problemet er i højere grad, at der bliver gjort for lidt for det forebyggende arbejde og at mange mennesker er ensomme.

''Flere penge løser ikke problemerne med ensomhed, og jeg tror, at mange menneskers sundhedsmæssige problemer kunne løses, hvis de var bedre til at passe på deres kroppe. Alt for mange mennesker mishandler deres kroppe gennem den måde, som de lever og spiser på. Når de så bliver syge, forlanger de, at systemet skal stå parat til rette op på den skade, som de i sidste ende selv har ansvaret for. Derfor tror jeg, at det er vigtigt i højere grad at rette fokus mod det forebyggende arbejde og at få den enkelte til at tage mere ansvar for sit eget liv.''

I den forbindelse mener Margit Schelde, at mange af hendes sygeplejerskekolleger har for meget fokus på økonomien, og for ofte giver den skylden for, at der ikke altid er ressourcer nok til at løse alle problemer.

''Med en anden holdning hos sundhedspersonalet og mere fokus på det forebyggende arbejde tror jeg, at vi kunne løse mange af de problemer, som vi ser i dag – uden at det nødvendigvis ville koste ekstra penge.''

Styret af vrede over uretfærdigheder (side 9)

SY-1998-04-3dNina Gregersen (A), medlem af Rønde Byråd siden 1994

''Jeg har helt fra barnsben været interesseret i politik, og det, at jeg er sygeplejerske, er derfor ikke den egentlige årsag til, at jeg er gået ind i politik. Det er nærmere en vrede over de uretfærdigheder, jeg oplever, der har drevet mig ind i politik.''

Nina Gregersen havde allerede for mange år siden lyst til at være politiker, men hun valgte at vente, indtil hendes børn var store.

''Det tager meget tid at være aktiv i politik. Foruden alle de politiske møder er der også en lang række andre møder i forskellige foreninger og bestyrelser, som man er nødt til at deltage i. Disse møder forsøger jeg nu at trappe lidt ned, således at jeg kan koncentrere mig om det egentlige politiske arbejde,'' siger Nina Gregersen.

Hun har efter fire år i byrådet også måttet erkende, at der kan være stor afstand mellem politikerne og befolkningen.

''Mange borgere tror, at de kan gå til os med en sag, men sådan fungerer kommunalpolitik ikke. Det er administrationen, der tager sig af enkeltsagerne, og sådan skal det måske også være. Prisen er dog, at der går noget tabt i forhold til kontakten mellem politikerne og borgerne,'' mener Nina Gregersen.

Som sygeplejerske har Nina Gregersen imidlertid den fordel, at hun gennem sit arbejde er i kontakt med mange mennesker. Det giver hende en god fornemmelse for, hvilke problemer især de svage og syge har. Den viden kan hun med stor fordel drage nytte af, når hendes byråd skal diskutere emner som hjemmepleje og lokalpsykiatri.

''Når vi debatterer disse emner, mærker jeg, at der bliver lyttet til mig, fordi mine byrådskolleger ved, at jeg ved, hvad jeg snakker om.''

Nina Gregersen er i øvrigt en smule skuffet over indstillingen hos andre sygeplejersker til det at være aktiv i politik. Hun har ofte oplevet manglende forståelse for, at hun har behov for at få fri for at kunne passe sine politiske møder. ''Mange af mine kolleger er gode til at give udtryk for deres utilfredshed med politikerne, men når det gælder deres forståelse for, at sådan en som mig er nødt til at holde fri for at kunne passe mine møder, oplever jeg tit utilfredshed og sure miner,'' siger Nina Gregersen, der har taget konsekvensen og valgt et job som nattevagt for Århus Kommunehospitals Afløserkontor.

Vil arbejde for en bedre hjemmepleje (side 9)

SY-1998-04-3eAnne Tingsted Nielsen (L), nyvalgt til byrådet i Nysted 

''Jeg forlod mit job som ledende sygeplejerske for hjemmeplejen i Nysted for tre år siden, fordi jeg følte, at jeg ikke længere kunne tage ansvaret med de ressourcer, som var til stede. Det har efterfølgende ført mig ind i politik, hvor jeg helt klart går efter indflydelse på især det sociale område.''

Anne Tingsted Nielsen fik et meget flot valg, da hun i november stillede op for første gang, og hun tilskriver de mange stemmer, at en del af hendes tidligere kolleger stemte på hende, fordi de var enige med hende i kritikken af de manglende ressourcer i hjemmeplejen. At hun er et kendt ansigt i kommunen – blandt andet gennem sit tidligere job – havde dog også betydning for valget.

''Gennem mit arbejde som ledende sygeplejerske kom jeg tæt på det politiske system, og det gav mig lyst til selv at være politiker. Desværre lykkedes det mig ikke at komme i socialudvalget, men jeg håber ad anden vej at være med til at sikre især de ældre og børnene bedre vilkår,'' siger Anne Tingsted Nielsen.

Hun er valgt ind på en lokalliste, der er en upartisk liste med den tidligere venstreborgmester i spidsen. Listen har til formål at arbejde for lokale sager uden hensyntagen til partipolitiske interesser.

''Hvis jeg stadig havde siddet i mit gamle job, havde jeg ikke stillet op til byrådet, fordi det ville have givet mig for mange habilitetsproblemer. I mit nye job på et hospital har jeg stadig kontakt med Nysted Kommune som brobygger mellem hospitalet og fem omegnskommuner, men det giver mig ikke de samme problemer i forhold til at være med i kommunalpolitik,'' siger Anne Tingsted Nielsen.

Foruden Anne Tingsted Nielsen er der to andre politikere i byrådet, som har job i sundhedssektoren – en sygeplejerske og en sygehjælper.

''Jeg tror, at vi tre kan blive enige om en lang række ting inden for det sociale område, selvom vi partipolitisk ikke har samme ståsted. At være sygeplejerske giver et helt andet syn på det sociale område, og det vi kan i forhold andre politikere er, at vi måske bedre kan gennemskue konsekvenserne af de bevillinger, som byrådet vedtager,'' siger Anne Tingsted Nielsen.

Derfor forestiller hun sig da også, at en af hendes styrker i det kommende byrådsarbejde vil være, at hun bedre end så mange andre kan tydeliggøre og eksemplificere, hvad en given beslutning vil få at konsekvenser inden for det sociale område.

Fra kredsbestyrelse til amtsråd (side 10)

SY-1998-04-3fPernille Weiss-Pedersen (C), nyvalgt til amtsrådet på Fyn 

''Jeg var allerede i gymnasietiden med i politisk arbejde, og har i flere år siddet i amtskredsbestyrelsen for DSR på Fyn. Som nyvalgt amtsrådspolitiker og næstformand i sygehusudvalget har jeg valgt at trække mig fra det faglige arbejde, fordi jeg ikke ønsker at have for mange kasketter på.''

For Pernille Weiss-Pedersen, der også er folketingskandidat, har politisk arbejde altid været en naturlig ting. Hun har som aktiv i fagforeningspolitik arbejdet snævert med sygeplejefaglige emner, men fik efterhånden lyst til at arbejde mere bredt med sundhedsområdet.

''Fagligt arbejde er spændende, men også meget centreret om de problemer, vi som sygeplejersker selv har. Når jeg har valgt at gå ind i amtsrådspolitik, er det for mere bredt at få indflydelse på hele sundhedsområdet,'' siger Pernille Weiss-Pedersen, der til fulde har fået sine ønsker opfyldt med tilbuddet om at blive næstformand i amtets sygehusudvalg.

Hun er overbevist om, at hun i sit politiske arbejde vil få stor gavn af sin erfaring som sygeplejerske, hvor hun til daglig er områdeleder i en kommunal hjemmepleje.

''Som sygeplejerske har jeg den fordel, at jeg bedre end de fleste andre politikere kender til konsekvenserne af eller kan forudse følgerne af en bestemt politisk beslutning. Det betyder i forhold til sundhedsområdet, at jeg kan vurdere tingene mere nuanceret end hvis jeg havde haft et andet civilt job,'' siger Pernille Weiss- Pedersen.

Hun ved eksempelvis fra sit arbejde som sygeplejerske, at det kan have sin pris, når ældre patienter bliver kørt til Nordjylland, fordi der her er kortere ventetider på en bestemt operation. At blive transporteret så langt for at få en behandling kan være forbundet med mange ulemper. Set i det lys er kortere ventetider derfor ikke altid optimalt, mener Pernille Weiss- Pedersen, der sandsynligvis ville have haft en anden holdning uden sine erfaringer som sygeplejerske.

''Jeg tror, at jeg i mit politiske arbejde ofte vil se tingene med sygeplejerske-briller på. Omvendt er det også vigtigt, at selv om jeg er sygeplejerske, skal jeg kunne prioritere – også selv om det betyder, at ikke alle patienter bliver lige tilfredse,'' siger Pernille Weiss-Pedersen.

Emneord: 
Politik

Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

En ny opgavefordeling mellem stat, amt og kommune bør sikre bedre sammenhæng og mindre kassetænkning i sundhedssektoren. Der er også brug for større kommuner og amter, men det kommer i anden række, mener Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow.

SY_2004_14_06_03Der er alt for meget fokus på at tegne streger på det nye Danmarkskort. Det er uheldigt, fordi strukturdebatten først og fremmest bør dreje sig om, hvordan de forskellige opgaver kan løses bedre og mere sammenhængende.

Det mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, der sammen med hovedbestyrelsen netop har afgivet høringssvar til Strukturkommissionens betænkning. 

”Det hjælper ikke at tegne streger, hvis vi ikke forinden klart har defineret, hvordan og af hvem fremtidens sundhedsopgaver skal løses. Derfor har vi i vores høringssvar lagt mest vægt på at beskrive den fremtidige opgave - og ansvarsfordeling,” forklarer Connie Kruckow. 

Et godt og sammenhængende patientforløb er Dansk Sygeplejeråds helt overordnede mål. 

”I dag er der alt for mange problemer med manglende sammenhæng i sundhedstilbuddene. Især i overgangen mellem den primære sektor og sygehussektoren oplever mange patienter kassetænkning og en uklar fordeling af ansvaret,” siger Connie Kruckow. 

Derfor bør der fremover være fleksible snitflader mellem sundhedsvæsenets forskellige grene. Det kan bl.a. ske ved at etablere flere udgående funktioner fra sygehusene, så tilbuddene bliver flyttet tættere på borgerne og måske helt ind i deres hjem. Omvendt skal tilbuddene i den primære sektor også følge især de ældre borgere, når de bliver indlagt på et sygehus. 

”Der er allerede mange gode eksempler på, hvordan det kan organiseres. Men vi skal have flere til at benytte sig af de gode erfaringer,” forklarer Connie Kruckow. 

Faglighed styrket 

Også økonomisk skal der være et større incitament til at fremme et mere sammenhængende patientforløb, bl.a. når det gælder genoptræning. 

”Forebyggelse og sundhedsfremme skal i højere grad belønnes økonomisk,” pointerer Connie Kruckow, der også peger på behovet for at indføre en ordning med egen sygeplejerske eller egen læge, der dækker hele sundhedsvæsenet. 

”Vi mener, at amter og kommuner skal have pligt til at tilbyde patienterne en personlig forløbskoordinator hele vejen gennem sundhedsvæsenet. Det er især vigtigt for de ældre, som ofte starter en behandling i kommunerne, senere bliver indlagt på et sygehus for så igen at blive flyttet tilbage til den primære sektor.” 

Dansk Sygeplejeråd peger ikke på en enkelt forkromet model til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen bør organiseres.

”Vi står over for et kæmpe samfundsprojekt, hvor de rigtige løsninger først kan etableres, efterhånden som de nye kommuner og amter begynder at arbejde. Og her bør åbenhed og dialog være udgangspunktet,” mener Connie Kruckow. 

Mange sygeplejersker oplever allerede i dag, at der sker store forandringer i kommunerne og på sygehusene. En kommunalreform vil give endnu flere forandringer.

”For at minimere frustration og usikkerhed blandt sundhedspersonalet må politikere og ledere gør sig umage med at informere og være åbne om de forestående ændringer. Vi har allerede oplevet, hvordan sådanne ændringer kan føre til, at nogle sygeplejersker må skifte arbejdsplads og måske endda være uden arbejde i en periode. Det undgår vi nok heller ikke med de forestående ændringer, og derfor er en åben proces vigtig. Dansk Sygeplejeråd vil tilsvarende hjælpe og støtte dem, som midlertidig bliver berørt af ændringerne,” forklarer Connie Kruckow.

Hun er dog sikker på, at de fleste sygeplejersker vil komme til at opleve ændringerne som noget, der på sigt vil styrke det faglige miljø og give nye spændende udfordringer. Side 7
 

”Jeg er ikke i tvivl om, at en ny organisering af sundhedssektoren vil medføre mange, nye udfordringer for sygeplejerskerne.

Og vores faglighed vil blive styrket, fordi større enheder giver helt andre muligheder for skabe inspirerende, faglige miljøer.”

Det er en væsentlig grund til, at Dansk Sygeplejeråd anbefaler både større kommuner og amter. 

Sundhedscentre

Dansk Sygeplejeråd opfordrer i sit høringssvar til, at amter og kommuner får en skærpet pligt til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

På nationalt plan bør der vedtages en sundhedsfremme- og forebyggelseslov, som suppleres med en national handlingsplan. En del af handlingsplanen bør være at øremærke penge til forskellige aktiviteter i kommuner og amter.

For Dansk Sygeplejeråd er lokale sundhedscentre en del af løsningen, hvor sundhedsfremme og forebyggelse tilbydes tæt på borgerne.

Det er især vigtigt i en tid, hvor der sker en centralisering af de øvrige sundhedstilbud.

”Jeg tror, sundhedscentrene med den forestående kommunalreform får en historisk chance. Der er allerede bred opbakning til de ideer, som Dansk Sygeplejeråd Side 8
 

er kommet med,” siger Connie Kruckow.

Strukturkommissionen har i sin betænkning nævnt sundhedscentrene som et nyt, fremtidigt tilbud, der bør indgå i overvejelserne om en ny organisering af sundhedssektoren. Og senest har Kommunernes Landsforening (KL) bakket op om Sundhedskartellets debatoplæg om lokale sundhedscentre. ”Jeg tror ikke, der bliver lovgivet om sundhedscentrene, således at kommunerne eller regionerne får pligt til at etablere dem. Men jeg er sikker på, at mange helt af sig selv vil arbejde i den retning,” forklarer Connie Kruckow. I sit høringssvar opfordrer Dansk Sygeplejeråd til, at amter og kommuner økonomisk motiveres til at etablere sundhedscentre. Det vil være med til at øge den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 

Ny struktur i Dansk Sygeplejeråd

Med en kommunalreform følger sandsynligvis en ny struktur internt i Dansk Sygeplejeråd. Især hvis der kommer færre amter, bliver det nødvendigt at se på den nuværende struktur med 15 amtskredse.

Det er dog alt for tidligt at sige noget om, hvordan Dansk Sygeplejeråd fremover bør organisere sig. Dels er det endnu uklart, hvordan det nye Danmarkskort bliver. Dels skal der først være tid til intern drøftelse i Dansk Sygeplejeråd.”Der bliver brug for at ændre den måde, Dansk Sygeplejeråd er organiseret på. Og det vil der være - kommunalreform eller ej,” forklarer Connie Kruckow og henviser til en rapport om Dansk Sygeplejeråds organisering, som hovedbestyrelsen har fået udarbejdet.

Rapporten vil blive en del af det materiale, som udsendes til de delegerede i forbindelse med kongressen til maj.

”Vi skal på kongressen have en grundig og demokratisk debat om, hvad der skal ske med vores organisation. På den baggrund regner jeg med, at vi nedsætter en politisk styregruppe, som får til opgave at arbejde videre med et konkret forslag,” siger Connie Kruckow.

Når forslaget er klart, vil der blive afholdt en ekstraordinær kongres.

Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd

Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet og en styrkelse af det sundhedsfremmende arbejde. Det er hovedbudskaberne i Dansk Sygeplejeråds høringssvar til Strukturkommissionens betænkning. Fremtidens sundhedsvæsen skal desuden være både fagligt, demokratisk og økonomisk bæredygtigt. Målet er et sundhedsvæsen med fri og lige adgang, solidaritet, helhed, kontinuitet og sammenhæng samt høj kvalitet og effektivitet. Høringssvaret indeholder desuden en række meget konkrete forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen bør organiseres:

  • Større frihedsgrader til sygehusledelserne. De enkelte sygehuse skal have øget frihed til at udvikle arbejdspladserne og sikre en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og drift. Politikerne skal blande sig mindre i detailspørgsmål, så sygehusene mere selvstændigt kan arbejde med at sikre kvalitet, effektivitet, kortere ventetider i en tid med færre ressourcer og mangel på sundhedspersonale.
  • Hjemmeplejen fortsat en del af sundhedsvæsenet. Mange borgere er helt afhængige af den pleje og behandling, som hjemmesygeplejerskerne yder. Samtidig foregår der et stadigt tættere samarbejde mellem hjemmesygeplejerskerne og kollegerne på sygehusene omkring den enkelte patient. Der er derfor ingen tvivl om, at hjemmesygeplejen er en integreret del af sundhedssektoren, hvilket den også bør være fremover. Ideen om at lægge hjemmeplejen under Socialministeriets ressort er derfor en dårlig ide.
  • Sundhedsstyrelsen skal styrkes. Øget krav om kvalitet og ensartethed i sundhedsydelserne kræver, at Sundhedsstyrelsens rolle bliver styrket fremover. Det vil også være med til at sikre en fælles IT-strategi for sundhedssektoren - herunder fælles retningslinier for de elektroniske patientjournaler.
  • Entydigt ansvar for rehabilitering og genoptræning. Et sammenhængende patientforløb kræver, at der ikke findes gråzoner, hvor der er uklarhed om myndighedernes ansvar. Sådan er det ofte i dag i forhold til rehabilitering og genoptræning. Derfor skal myndigheds- og finansieringsansvaret på dette område samles.
  • Ambulanceberedskabet skal knyttes til sygehusene. Det præhospitale beredskab - herunder ambulanceberedskabet - bør fremover tilknyttes sygehusene, fordi det er her, de fleste patienter skal hen, når de blive hentet af en ambulance.
  • Socialpsykiatrien skal ikke samles i kommunerne. Dansk Sygeplejeråd tager afstand fra Strukturkommissionens forslag om at samle socialpsykiatrien i kommunerne. Opgaven er meget specialiseret, og kommunerne vil derfor have svært ved at løfte den.
  • Sygeplejerskeuddannelsen skal flyttes til staten. Sygeplejerskeuddannelsen bør placeres i samme regi som de øvrige videregående uddannelser - altså staten. Det er nødvendigt for at forbedre kvalitet i uddannelsen og for at sikre sammenhæng mellem grunduddannelsen og de forskellige overbygningsuddannelser for sygeplejersker.
  • Tre forvaltningsniveauer. Der er fremover både behov for stat, amt og kommune. Det regionale niveau med ansvar for sygehusene er helt nødvendigt, fordi kommunerne ikke er i stand til at løfte denne opgave. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at det er folkevalgte politikere, der får ansvaret for amterne. Der bør derfor være demokratiske og direkte valg til de fremtidige amter (regioner), der bør have ret til at udskrive skat.
  • Større kommuner og amter. Større amter er en forudsætning at sikre den optimale pleje og behandling af borgerne, ikke mindst på grund af den medicinske og teknologiske udvikling. Også kommunerne bør være større - især fordi det er nødvendigt for at sikre et udviklende, fagligt miljø i hjemmesygeplejen.
Emneord: 
Politik
Organisering

Sygeplejersker skal bygge bro

Sygeplejerskerne bliver en nøglegruppe i det sammenhængende sundhedsvæsen og skal sætte deres kvalifikationer i spil på tværs af sektorgrænser.

SY-2013-12-32a
Arkivfoto: iStock 

Regioner og kommuner opruster næste år investeringen i de nære og sammenhængende sundhedstilbud. Arbejdet på tværs af sektorer skal prioriteres, så ingen patienter bliver klemt i overgangen mellem hospital og kommune og mellem hospital og egen læge. Sygeplejersken er brobygger mellem sektorerne. 

Måske går hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge på fælles sygebesøg hos den ældre kroniske patient med åndenød og feber. Måske beder sundhedsplejersken lægen kigge nærmere på et barn i en nybagt familie. Samarbejdet mellem sektorerne skal være hverdag i Region Nordjyllands nye sundhedshus med adresse i Aalborg Øst – et boligområde med store sociale udfordringer.

Visionen for huset er, at hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker skal være med til at bygge bro mellem praktiserende læger og udsatte patienter.

Projektet går ud på at skabe tværfaglige samarbejdsflader mellem sundhedshusets praktiserende læger, jordemødre, hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker. De mange sundhedsaktører skal i fællesskab søge at løfte sundheden i boligområdet, der har mange socialt udsatte.

I hverdagen bliver det hurtigt ligegyldigt, at sundhedspersonalet kommer fra forskellige sektorer. Det kommer i stedet til at handle om at finde den bedste løsning for den enkelte patient, fortæller kontorchef Alice Morsbøl fra Region Nordjyllands udviklingsenhed for Sundhed og Sammenhæng. Enheden blev etableret tilbage i 2011 og har det definerede formål at skabe tværsektorielle og tværgående samarbejdsmodeller, der kan komme patienten til gode.

”Sygeplejerskerne er de drivende kræfter i mange af de tværsektorielle projekter her i Nordjylland. F.eks. har vi nu i en del år med succes kørt med sygeplejersker i delestillinger på kronikerområdet. Sygeplejerskerne har dels en halv stilling på sygehusambulatoriet på Aalborg Sygehus, hvor de ser patienter til kontrol, og arbejder resten af tiden med rehabilitering i Aalborg Kommunes sundhedscenter,” fortæller Alice Morsbøl og tilføjer:

”I forvejen er vi – som led i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient – ved at rulle projekt ”Opfølgende hjemmebesøg” ud i alle kommuner i regionen. Ordningen er et samarbejde med hospital, almen praksis og kommune og indebærer, at hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge tager på hjemmebesøg hos nyudskrevne patienter. Desuden er vi ved at udvikle en ny model for forløbskoordinatorer til den ældre patient. Det betyder, at den praktiserende læge ved behov skal kunne rekvirere en hjemmesygeplejerske til en borgers hjem indenfor en time.”

Alice Morsbøl understreger, at de mange tværsektorielle tiltag skal være forankret på et højt ledelsesmæssigt niveau i kommuner og regioner, hvis samarbejdet skal lykkes: ”Hvis projekterne udelukkende drives af lokale ildsjæle, bliver fundamentet ikke robust nok. Den tværsektorielle planlægning skal forankres øverst i hierarkiet, og den øverste ledelses opbakning skal forplante sig ned gennem ledelseslagene.”

Sammenhæng på tværs

Sammenhæng har været et gennemgående tema i sommerens økonomiforhandlinger mellem regeringen og de regionale og kommunale sundhedsaktører.

Resultatet blev, at Danske Regioner afsætter 250 mio. kr. næste år til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Samtidig har kommunerne fået 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne i 2014.

Det skal være slut med, at patienterne kommer i klemme i kontakten med sundhedsvæsenet, nærmere bestemt i overgangen mellem egen læge, hospital og kommune. Det er typisk i overgangene, det går galt. F.eks. når hospitalet ikke får fortalt hjemkommunen, at en borger bliver udskrevet. Så sker det, at en ældre, enlig medicinsk patient sendes hjem til et tomt køleskab fredag eftermiddag.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd må det ikke være økonomiske rationaler, der blokerer for et sammenhængende patientforløb. Dansk Sygeplejeråd har besluttet at gøre det sammenhængende sundhedsvæsen til et indsatsområde fra 2012-14.
”Det helt afgørende er, at patienten bliver behandlet det sted i sundhedsvæsenet, som er bedst for vedkommende.

Eksempelvis kan et udbygget tværsektorielt samarbejde mellem hjemmesygepleje, praktiserende læger og hospitaler medvirke til at forebygge unødvendige indlæggelser og dermed mindske den konstante overbelægning på især medicinske afdelinger,” påpeger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

En undersøgelse fra DSR Analyse fra februar 2013 viser, at 43 pct. af sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger indenfor en uge har oplevet, at der ligger patienter på gange og i opholdsrum. Samtidig viser statistikker fra Sundhedsstyrelsen, at flere medicinske specialer som endokrinologi og gastroenterologi har haft overbelægning stort set hvert år det seneste årti.

Overbelægning på de medicinske afdelinger øger risikoen for, at ældre svagelige patienter sendes hjem fra hospitalet, før de er færdigbehandlet. Det skærper behovet for et kommunalt beredskab f.eks. i form af aflastningspladser og akutteams.
I samarbejde med Lægeforeningen og Danske Patienter lancerede Dansk Sygeplejeråd i februar måned en hjælpepakke mod overbelægning. Pakken indeholder syv anbefalinger – bl.a. et stop for nedlæggelse af medicinske senge og et øget samarbejde mellem regioner og kommuner. 

”Situationen er stadig den, at regionerne har nedlagt alt for mange sengepladser alt for hurtigt, og at der er brug for betydeligt flere sundhedstilbud i kommunerne. Det kan f.eks. være sundhedscentre, akutpladser på plejeboligerne, akutteams i hjemmesygeplejen og flere sygeplejersker på plejecentrene,” siger Grete Christensen og fremhæver Region Nordjyllands nye sundhedshus.

”Det er vigtigt, at vi tør tænke nyt og prøve nye veje. Netop sundhedshuset i Aalborg er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi via tværsektorielle projekter kan skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet.”

Styrket sygepleje

Kommunerne er midt i budgetlægningen for 2014, men formanden for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), tør allerede nu love, at en del af de 300 mio. kr. vil blive brugt til at styrke sygeplejen og sikre bedre patientforløb. 

”Kommuner og regioner må samarbejde om opgavevaretagelsen, så ingen opgaver/patienter kommer i klemme mellem sektorerne,” siger Anny Winther og tilføjer:

”De fleste kommuner har heldigvis allerede udskrivningskoordinatorer, så de kan holde snor i deres indlagte borgere og tage hånd om særligt sårbare borgere med komplekse problemstillinger, som har brug for en særlig indsats omkring udskrivelsen.”

KL anbefaler, at kommunerne sørger for at kompetenceudvikle deres sygeplejersker, så de kan indgå i de akutberedskaber, der på kommunalt niveau skal være med til at forebygge indlæggelser.

”Kommunerne kan med fordel etablere akutteams bestående af sygeplejersker og evt. læger, som kan rykke ud i borgernes hjem og måske yde en behandling, der kan forebygge indlæggelse. Dels have et akutberedskab, der kan modtage færdigbehandlede patienter, som udskrives fra hospitalet kl. 21 fredag aften, men som er for svage til at være i eget hjem. Det kan f.eks. ske i form af aflastningspladser på plejehjemmene. Derudover skal hjemmesygeplejen oprustes fagligt, så de bliver i stand til at opspore forværring hos f.eks. kroniske patienter. Det er vigtigt at undgå, at borgere med en kronisk sygdom ryger ind og ud af hospitalet,” siger Anny Winther.

Fra 98 til fem sundhedsaftaler

Som et led i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne skal der fremover kun være fem sundhedsaftaler – mod i dag 98 (én pr. kommune). 

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), fortæller, at de fem sundhedsaftaler forpligter regionerne til at have fælles kvalitet på tværs af kommunegrænser. 

”Det betyder, at vi i fællesskab bliver enige om, hvilken rehabiliteringsindsats vi skal tilbyde patienter med forskellige kroniske sygdomme. Borgerne skal kunne være sikre på, at de får det samme tilbud, uanset hvor de bor,” siger han.

Når det gælder de 250 mio. kr. til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet, så er puljen allerede fordelt mellem de fem regioner. Og der er også sat navn på, hvad pengene skal bruges til i forbindelse med regionernes 2014-budgetter.
Bent Hansens egen Region Midt har f.eks. fået 55 mio. kr.

”Nogle af midlerne går til projekter, der går på tværs af hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Vi vil skabe det sømløse sundhedsvæsen, hvor vi har fokus på borgeren, uanset om han har brug for hjælp på hospitalet, hos kommunen eller hos egen læge. Vi ved, der kommer et udgiftspres i form af ny dyr medicin og nye behandlinger. Samtidig bliver vi flere og flere ældre, og antallet af kronisk syge borgere stiger.

Vi er nødt til at tænke sundhed på en ny måde og forvalte de midler, vi har til rådighed i sundhedsvæsenet, mere fornuftigt. Det skal bl.a. ske ved at åbne hospitalerne op, så personalet fra sygehusene kan komme udenfor murene og sætte deres faglighed i spil. Kan vi f.eks. få specialuddannede sygeplejersker fra hospitalets lungemedicinske afdeling direkte ud og arbejde sammen med borgerne i borgernes eget hjem, kan vi være med til at forhindre unødvendige indlæggelser,” siger Bent Hansen. Han forudser, at sygeplejerskerne bliver den gruppe, der i størst omfang skal arbejde på kryds og tværs af sektorer.

I ”Bidrag til en ny sundhedspolitik” skriver Danske Regioner bl.a.: ”Konkret lægger regionerne op til et opgør med en række af de dogmer og styringsredskaber, der hidtil har præget sundhedsvæsenet”. Bent Hansen uddyber:

”Måske skal vi gentænke den måde, vi anvender de økonomiske ressourcer på i sundhedsvæsenet – dog uden at sygehusene direkte mister penge. Det er ikke altid en lige intelligent måde, vi tildeler pengene på. I øjeblikket udløser en genindlæggelse f.eks. en ny indtægt til hospitalet. Det ville jo være mere fornuftigt, hvis hospitalet blev belønnet for at forebygge genindlæggelser. Overordnet set skal vi præmiere de indsatser, der giver bedst forløb og bedst ressourceudnyttelse. Altså kvalitet frem for kvantitet,” siger Bent Hansen, som også bebuder en aktiv indsats mod overbelægning.

Bent Hansen vil ikke love flere sengepladser, men siger: ”Flere regioner har meldt ud, at de vil gøre en indsats for at modvirke overbelægning på de medicinske afdelinger. De har på 2014-budgettet afsat penge til tiltag, der skal forebygge, at patienter kommer til at ligge på gangene. Her hos os i Region Midt har vi afsat 14 mio. kr. til effektive løsninger på området. Vi vil bl.a. styrke lægeressourcerne, så patienterne kan blive udredt med det samme. Opgaven vil blive løst forskelligt fra hospital til hospital, men opgaven er den samme. Nemlig at sikre patienterne et godt forløb.”

Ældre Sagen følger op

I Ældre Sagen vil man til stadighed holde øje med, om intentionerne i Den Nationale Handlingsplan for den ældre medicinske patient følges op i hverdagen på hospitalerne og i primærsektoren. Det fortæller seniorkonsulent i Ældre Sagen, Mirjana Saabye.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som kan sikre øget sammenhæng for patienterne. Det gælder bredt fra tidlig opsporing af sygdom til behandling og opfølgning på tværs af kommune, region og praktiserende læge.

”Aftalen sikrer, at særligt svækkede patienter skal tilbydes en forløbskoordinator, der skal fungere på tværs af sygehus og kommune, og som følger særligt sårbare patienter på deres vej gennem sundhedsvæsenet.

Sammen med individuelle forløbsplaner kan det forebygge, at patienter bliver kastebolde i sundhedssystemet. Et øget samarbejde mellem sektorerne skulle gerne mindske antallet af forebyggelige genindlæggelser. Kommuner og regioner har forpligtet sig til at overholde målene i handlingsplanen, og vi vil i Ældre Sagen løbende evaluere på planen og følge op på, om det sker,” siger Mirjana Saabye.
 

Integrated Care i Region Syd

Den praktiserende læge er omdrejningspunktet i et nyt tværsektorielt pilotprojekt i Odense med overskriften ”Integrated Care”. Et af hovedformålene med projektet er nemlig at forebygge de akutte indlæggelser, der kunne have været forebygget ved en bedre koordineret indsats mellem de forskellige sundhedsaktører i region og kommune. Og her er patientens egen læge en nøglespiller, fordi han ofte har den første kontakt til patienten, fortæller afdelingschef Mads Haugaard, afdeling for sundhedssamarbejde og kvalitet i Region Syddanmark.

”Vi vil gerne væk fra en sektoropdelt arbejdsfordeling, hvor vi deler opgaverne op i ”vores” og ”deres”. Vi tror, vi kan sikre patienterne et bedre og mere målrettet forløb, hvis de forskellige faggrupper – egen læge, hospitalslæge, hjemmesygeplejerske, socialrådgiver m.fl. – mødes omkring den enkelte patient og i fællesskab beslutter, hvilket tilbud patienten skal have.

Projektet er et samarbejde mellem Odense Kommune, de praktiserende læger og Odense Universitetshospital (Region Syddanmark). I første omgang koncentrerer man sig om to målgrupper. Dels en gruppe borgere i risiko for at blive ramt af stress, angst og depression. Dels den ældre medicinske patient, der er debuteret med en eller flere lidelser.

Mads Haugaard fortæller, at projektet skydes i gang i løbet af efteråret, så snart man har fået tilslutning fra et tilstrækkeligt antal praktiserende læger. Region Syddanmark har støttet projektet med godt 20 mio. kr.
Erfaringerne fra et lignende Shared Care-projekt i Nordvestlondon viser, at antallet af akutte indlæggelser faldt med 6,6 pct. hos de praktiserende læger, der deltog i projektet. Samtidig steg de akutte indlæggelser med 0,3 pct. i de lægepraksis, der ikke deltog i projektet.

Mål for forebyggelse

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at fastlægge følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats:

  • Færre uhensigtsmæssige genindlæggelse
  • Færre forebyggelige indlæggelser
  • Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser
  • Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehuset

Kilde: Aftale om regionernes økonomi for 2014 (Regeringen, Danske Regioner).

Millioner til sammenhæng

Ifølge økonomiaftalen med regeringen for 2014 skal Danske Regioner afsætte 250 mio. kr. næste år til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Tanken er, at pengene skal bruges til at afprøve nye samarbejdsprojekter dels mellem regioner og kommuner, dels mellem regioner og almen praksis. Samtidig har kommunerne fået 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne i 2014.

Minister: Syge borgere må ikke falde mellem to stole

 
I et svar til Sygeplejersken lover sundhedsminister Astrid Krag (SF) et øget samarbejde mellem sektorerne til gavn for patienterne.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 er der afsat midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Hvordan kommer borgerne til at mærke det?

Astrid Krag:
”Det er ikke godt nok, når der ikke kommer styr på medicinen efter den ældre herre med diabetes og hjerteproblemer har været indlagt. Eller når den ældre dame med KOL og dårligt hjerte ender i en hospitalsseng, fordi hendes egen læge og den kommunale sundhedspleje ikke snakker godt nok sammen. Vi har muligheden for at gøre det bedre – og det skal blive bedre.

Kommuner, regioner og almen praksis skal blive meget bedre til at samarbejde – med borgeren i centrum – så vi forhindrer, at syge borgere falder mellem to stole. Derfor fokuserer vi bl.a. på midler i økonomiaftalen med regionerne til, at man igangsætter flere samarbejder mellem region og kommune.

Pengene skal understøtte de mål, som beskrives i de fem nye sundhedsaftaler, som skal indgås mellem regioner og kommuner, og til sidst munde ud i konkrete indsatser for f.eks. at begrænse antallet af genindlæggelser, eller at færdigbehandlede patienter ikke optager senge på sygehusene.”

Emneord: 
Politik
Primær sundhedssektor
Sekundært sundhedsvæsen

En ukendt paragraf

En paragraf i serviceloven giver pårørende mulighed for at få pasningsorlov, når deres nærtstående familiemedlem er indlagt. Men paragraffen er ikke kendt af så mange.

​Læs som PDF - gå til side 54

Denne artikel sætter fokus på de muligheder der ligger i servicelovens § 118 (1), pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Allogen knoglemarvstransplantation med fremmed donor er en højt specialiseret og barsk behandling, som kun foregår på Rigshospitalet.

Behandlingen er forbundet med et intensivt sygeleje, hvor mange pleje- og omsorgsopgaver naturligt bliver varetaget af sygeplejerskerne, andre af pårørende. Der er en række ekstraordinære krav til sygepleje, og mange har brug for hjælp til de fleste plejeopgaver. I en svært fysisk og psykisk belastende sygdomssituation er det oftest vigtigt for patienten at have en pårørende hos sig.

Det er med livet som indsats, at en sådan behandling modtages. De patienter, som overlever, vil i lange perioder lide af svære følger, og der er ofte flere hospitalsindlæggelser undervejs. De kan kort sagt ikke klare sig alene. Vi ønsker med dette indlæg at argumentere for, at lovgivningen rent faktisk åbner for muligheden af ”pasning af nærtstående” også under sygehusophold, når der foreligger helt særlige omstændigheder, og at det stadig kan sandsynliggøres, at der er et pleje- og omsorgsbehov svarende til fuldtidsarbejde, på trods af indlæggelsen.

Der er på et år ansøgt om pasningsorlov til 23 patienter i forskellige kommuner i hele landet, hvoraf der er givet afslag fra tre kommuner. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan efter servicelovens § 118 blive ansat af kommunen til at passe en plejekrævende nærtstående.

Servicelovens § 118 er en rammebestemmelse, der skal kunne tilgodese en bred vifte af behov, herunder situationer, hvor den nærtstående i kortere eller længere perioder er indlagt på sygehus. Loven må derfor tolkes fleksibelt, da den skal understøtte opfyldelsen af de meget forskelligartede og skiftende behov for pleje og omsorg, der ofte kendetegner alvorlige sygdomsforløb og handicap.

I vejledningen (2) fremgår det tydeligt, at der efter en konkret vurdering kan etableres eller opretholdes et pasningsforhold i forbindelse med hospitalsophold, når der foreligger særlige omstændigheder, ligesom der kan tages hensyn til, om behandlingen finder sted i en anden landsdel end bopælen. I bemærkningerne til lovforslaget (3) er anført, at formålet med orloven er at sikre, at lønmodtagere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis de varetager pasnings- og omsorgsopgaver over for deres nærtstående.

Den sikkerhed, de pågældende har i pasningsorloven, er, at de ikke kan blive opsagt under orloven, ligesom de er sikret at kunne vende tilbage til deres arbejde; modsat en langvarig sygemelding, som den enkelte pårørende kan føle sig tvunget ud i. Lovgivningen giver altså mulighed for, at der bevilges pasning af nærtstående under hospitalsophold. Så hjælp de pårørende med at bruge denne mulighed, når der er behov for det. 

Litteratur

  1. LBK nr. 810 af 19/07/2012 Gældende
  2. VEJ nr. 13 af 15/02/2011 (kapitel 42 pkt. 181 samt kapitel 44 pkt. 186)
  3. Lovforslag nr. L 124 2001/02
Emneord: 
Patient
Patientrettighed
Politik

5 faglige minutter: Tankepolitiet trænger til talentudvikling

Tidligere kunne jeg bare fortælle løst og fast om mit arbejde. Nu skal jeg stå til regnskab for det samlede danske sundhedsvæsen.

Min dejlige faster Else på 85 år har fået sig en spritny laptop. At det ikke er sket tidligere, skyldes udelukkende en ny kæreste, som hun traf en lun sommeraften på et lokalt partimøde i Venstre. Nyforelskelse er en tidsrøver uanset alder. Men stille og roligt blev der plads til andet i hendes liv.

E-mails erstattede hurtigt telefonen, og så begyndte faster Else at ”gå til computer” henne på biblioteket hver fredag formiddag. Her lærte hun desværre at google. Tidligere kunne jeg bare fortælle løst og fast om mit arbejde. Nu skal jeg stå til regnskab for det samlede danske sundhedsvæsen.

Den nye kæreste er nemlig også af ældre dato. Han skulle igennem en hofteoperation. Faster googlede flittigt på udvalgte hospitaler. Det affødte imidlertid en sand byge af spørgsmål. F.eks. fandt hun følgende på en hjemmeside: ”Når færre medarbejdere skal løse de samme opgaver til bedre kvalitet inden for smalle økonomiske rammer, er forudsætningen et kompetenceløft af medarbejderne.”

”Betyder det, at kirurgen skal fyres eller forfremmes?” spørger en forundret faster Else. Jeg blev hende svar skyldig, men kunne dog oplyse, at ordet fyring udelukkende eksisterer i Retskrivningsordbogen. Nu hedder det: tilpasninger i forhold til opgaveglidning.

På en anden hjemmeside googlede faster: ”Vi akkrediteres efter danske og internationale standarder og arbejder innovativt og interprofessionelt. Værdibaseret ledelse initierer forpligtende samarbejde og dialogbaserede aftaler.”
”Mon de overhovedet kan operere hofter?” spørger hun. Jeg måtte igen melde pas.

”Men prøv at google patientsikkerhed,” foreslog jeg. Skidt idé. Spørgsmålene ville ingen ende tage: ”Hvad betyder ”utilsigtede hændelser”? Hvorfor kalder I det ikke bare fejl? Eller skal I også indberette, når noget går over al forventning? Og den ansvarlige er risikomanager, hvad er det?” Atter kom jeg til kort.

Skuffelsen over min manglende indsigt i det danske sundhedsvæsen lyste ud af faster Else. Stærkt på vej til at fremstå som totalt imbecil måtte jeg gribe ud efter et halmstrå. ”Prøv at google New Public Management eller bare NPM,” foreslog jeg faster. ”Så vidt jeg husker, er det noget med modernisering af velfærdsstaten, økonomisk effektivitet, nødvendig kontrol af dovne offentligt ansatte, fast ledelse, kontrakter og nye begreber.” Faster Elses humør og min agtelse steg kendeligt. Endelig begreber, hun værdsætter og genkender fra partimøderne.

Næste gang jeg besøger faster Else, hører jeg intet om NPM. I stedet fortæller faster ivrigt om George Orwells bog ”1984” – den om ”Big Brother” og ”tankepolitiet”. De har lige genlæst den i læseklubben. Faster Else læser højt: ”Formålet med Nysprog var ikke blot at skabe et udtryksmiddel for politiske tanker, men også at gøre enhver anden form for tænkning umulig. Når Nysprog var slået igennem og Gammelsprog glemt, var det meningen, at det skulle være umuligt at tænke en kættersk tanke. Nysprog var dels en konstruktion af nye ord, men først og fremmest en afskaffelse af uønskede ord.”

”Meget rammende, faster Else, men mener du for alvor, at en roman skrevet for over 60 år siden er inspirationskilde for nutidens sundhedsvæsen?” måtte jeg spørge.

Tavshed – men kun et øjeblik.

”Jeres ”tankepoliti” trænger ganske enkelt til en solid gang talentudvikling,” fastslår faster Else med en eftertænksom mine.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Humor
Politik

Minister med forebyggelse på sinde

Et regeringsskifte forbundet med spænding og forventning. Det gælder også på sundhedsområdet. Astrid Krag (SF) er en af de yngste ministre på et af de sværeste og tungeste områder. Sygeplejersken har taget en snak med den spritnye minister for sundhed og forebyggelse for at høre mere om SF’erens visioner for sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne.

SY-2011-21-42-1a
Foto: Søren Svendsen

Astrid Krag sætter sig afslappet til rette og begynder at tale om sin start som frontfigur for et af de vigtigste områder i dansk politik. Hun virker direkte og klar, og taler som én, der har været minister i to år i stedet for to måneder.

Ministeren, der netop har fejret sin 29-års fødselsdag, har endnu ikke flyttet sine møbler ind i kontoret i det nye Forebyggelses- og Sundhedsministerium, og langtfra alle af ministeriets medarbejdere er flyttet på plads. Det har altså taget lidt tid at komme i gang. Men ikke politisk. Med en færdig finanslovsaftale for 2012 og de overordnede aftaler for satspuljen på plads har den nye regering lagt sig fast på, hvordan den nærmeste fremtid ser ud for sundhedsvæsenet. Og den ser godt ud, mener Astrid Krag.

”Der er masser af udfordringer. Men vores velfærdsmodel og dermed også vores sundhedsvæsen er stadig ét, hvor det er sygesikringsbeviset og ikke dankortet, du skal have op af lommen, når du skal behandles,” siger hun og tilføjer, at den nye finanslov er et skridt på vejen for at få et mere lige sundhedsvæsen. Blandt lovens initiativer er fjernelse af fradraget på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, og der er afsat penge til udarbejdelse af kliniske retningslinjer for bedre kvalitet i sundhedsvæsenet.

Væk fra behandlingsgaranti

Det stærke ved den danske velfærdsmodel er ifølge Astrid Krag, at man prioriterer ud fra sundhedsfaglige argumenter om mest sundhed for pengene. God prioritering står derfor højt på hendes liste, når hun tager de langsigtede briller på. Den gode prioritering inkluderer i Astrid Krags øjne ikke en styrkelse af det private marked for sundhed. Derfor mener hun, at den tidligere regerings behandlingsgaranti på en måned er meget problematisk.

”Vi bliver nødt til at komme væk fra den her mekaniske enmåneds grænse, der ikke giver rum for den lægefaglige prioritering. Grænsen er med til at presse vores sundhedsvæsen til at prioritere nogle ting, som i virkeligheden godt kunne vente. Og dermed også nedprioritere noget, som ikke kan,” siger hun.

Men en differentiering af behandlingsgarantien må vente lidt endnu. Netop fordi sundhedsfaglighed – og ikke politik – skal styre garantien, er den ikke klar til dette års finanslov, men vil i stedet ligge klar som lovforslag i løbet af 2012. Sundhedsstyrelsen står for udarbejdelsen i samarbejde med faglige selskaber.

Ulighed skal forebygges væk

Til gengæld understreger Astrid Krag, at højt på hendes politiske dagsorden står der forebyggelse. 

Men når du siger forebyggelse, hvad lægger du så i det? 

”Skal vi for alvor gøre noget ved ulighed i sundhed, så handler det om forebyggelse,” siger hun og forklarer, at danskerne skal leve længere med flere sunde år. Der skal også sættes en stopper for afbrudte patientforløb og genindlæggelser, og ministeren har øje for løsningen.

”Der er utrolig meget musik i at forbedre overgangen mellem det regionale og kommunale sundhedsvæsen,” siger hun, inspireret af tiltag fra kommuner og regioner, hvor man har arbejdet med at have kommunalt sundhedspersonale på hospitalerne eller udgående hospitalsansatte, der samarbejder med sundhedsfaglige i kommunerne.

Men også på andre måder skal der sættes ind med mere forebyggelse.

”Hvis vi vil noget med forebyggelse, og ikke kun i overgangen mellem hospital og eget hjem, så er det klart, at det borgernære sundhedsvæsen, der ligger i kommunerne, skal spille en langt større rolle fremover,” siger Astrid Krag, som dog må erkende, at der kun har været plads til en styrket indsat for enkelte af de nære sundhedstilbud i kommunerne. Der bliver afsat penge på finansloven til den ældre medicinske patient, og særligt psykiatrien får en håndsrækning.

Et af de udeladte områder er sundhedsplejen, men den skal ses på i fremtiden, lover Astrid Krag, som mener, at et vigtigt led i god forebyggelse netop er, at danske familier kommer godt fra start.

Sygeplejefaglighed i kommunerne

Har I tænkt over, hvordan man skal kunne håndtere det stigende antal borgere, der har behov for kompleks sygepleje i kommunerne?

”Behovet for noget mere specialviden i den nære kommunale sygepleje er en vigtig diskussion. Det kunne være specialuddannede sygeplejersker, der har den faglige viden,” siger hun og tilføjer, at flere sygeplejersker i kommunerne også er en af de løsninger, der skal til.

Dansk Sygeplejeråd har bl.a. foreslået kliniske ekspertsygeplejersker. Er det sådan noget, du tænker, når du siger ”specialuddannede”?

”Det vigtigste er, at vi har nogle aktører, der spiller sammen, så der er sammenhængende patientforløb. Men der skal også være en faglighed til stede. Og i takt med, at vi specialiserer mere og mere, når vi snakker sygehuse, så vil der også være flere opgaver, der løber tilbage til kommunerne. Dér ser jeg da sygeplejerskerne spille en vigtig rolle. Både som generalister, men også for at sørge for, at der er en stærk sundhedsfaglighed til stede.”

På trods af behovet for specialisering i kommunerne er Astrid Krag ikke villig til at give specialuddannede sygeplejersker ordinationsret.

”Vi skal gøre tingene med så lidt bøvl som muligt, så måske er der noget, der skal kigges på. Men det er ikke noget, der ligger ligefor. Danskernes øgede medicinforbrug bekymrer mig meget, og derfor vil jeg være meget varsom med at give mere fri med, hvem der kan ordinere.” Hun fortsætter:

”Umiddelbart har jeg ingen planer om at åbne op for, at andre end læger kan ordinere, for det gør det lettere at få kontrolleret, hvorfor medicinforbruget udvikler sig, som det gør, når det kun er lægen, der sidder med receptblokken.”

Alligevel er Astrid Krag en fortaler for opgaveglidning i sundhedsvæsenet: ”Vi går ikke ind for stærk grænsekontrol. Heller ikke, når det kommer til faggrænser. I kommer ikke til at se mig som en minister, der kæmper for stærke faggrænser. Tværtimod. Vi skal kigge på, hvordan faggrupperne kan spille sammen dynamisk.”

Interviewet er ved at være slut, men som det sidste punkt i en travl ministers arbejdsdag deler Astrid Krag sit første minde om sygeplejersker og sit syn på den stærke sygeplejefaglighed.

”Da jeg var fem år, var jeg indlagt alene på et sygehus. Og dem, der sørgede for, at det var trygt og rart, var sygeplejerskerne. Jeg syntes, at lægerne var de der lede nogen, der kom og trykkede på mig, og så kom der altid en sygeplejerske og tog sig af hele mig bagefter. Hvis jeg tænker videre, så er det jo i høj grad det, de kan. En faglighed, hvor man ser på hele mennesket. Det har jeg stor respekt for, og jeg tror, det betyder meget for danskernes møde med sundhedsvæsenet.”

Hvad mener Astrid Krag om nogle af Dansk Sygeplejeråds mærkesager?

Fjernelse af skattefradrag for sundhedsforsikringerne:

”Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi sikrer mest mulig lighed i vores sundhedsvæsen. Jeg mener, det er forkert, at f.eks. pensionistens og den studerendes skattebillet er med til at betale for, at nogle kan komme foran i køen.”

Forbedrede forhold i psykiatrien:

”Det er meget vigtigt. Derfor er jeg glad for, at vi er med til at løfte området med 830 mio. over fire år. Vi har som mål at få ligestillet psykiatrien og somatikken. Og det her er et første skridt. Desuden gælder den differentierede behandlingsgaranti også for psykiatrien. Ligesom når vi snakker om at lave langsigtede handlingsplaner eller bygningsmæssig opgradering i sundhedsvæsenet.”

Ingen patienter på gangene

”Det klare politiske budskab er, at der ikke skal ligge patienter på gangene. Det er ikke værdigt for patienten, og det er sådan set heller ikke særlig klogt i forhold til arbejdsvilkår, hvis man gerne vil have et personale, som holder i det lange løb. Her ligger en vigtig opgave hos hospitalsledelserne.”

Blå bog: Astrid Krag Kristensen, minister for sundhed og forebyggelse

Astrid Krag er 29 år og fra Tørring. I dag bor hun på Amager med sin mand, rapperen Andreas Seebach, og deres datter. Hun er gravid og skal nedkomme med barn nummer to i starten af februar.

Det er endnu ikke klart, hvor længe hun går på barsel. Mens hun er væk, vil der være en fungerende minister som vikar.

Astrid Krag er den yngste sundhedsminister, Danmark har haft. Hun har været medlem af Folketinget for SF siden valget i 2007. Hun har studeret Statskundskab på Københavns Universitet, men afbrød uddannelsen til fordel for folketingsarbejdet.

Inden Astrid Krag kom i Folketinget, fik hun bl.a. lidt erfaring fra sundhedsvæsenet. Hun arbejdede i en periode i hjemmeplejen og var studentermedhjælper på Social- og Sundhedsskolen i København fra 2003 til 2005.

Tre skarpe fra Sygeplejerskens læsere

Pernille Lysholm Vandborg:

Hvordan kan en afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer hjælpe det danske sundhedssystem? Er risikoen ikke blot dårligere vilkår for patienter samt længere ventetid?

”Afskaffelse af skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skaber lige adgang til sundhedsvæsenet, hvilket er helt afgørende for regeringen. Personer uden for arbejdsmarkedet – pensionister, arbejdsløse etc. – har slet ikke mulighed for at være omfattet af disse sundhedsforsikringer. Men vi mener, at folk skal have behandling efter, hvor syge de er, og ikke ud fra, om de har en sundhedsforsikring eller ej. Vi vil sikre, at opdelingen i A- og B-hold afløses af mere lige vilkår, og det ser jeg som en styrkelse af det danske sundhedssystem.”

Signe Hagel Andersen:

Regeringen vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men virkeligheden er, at der spares og fyres. Hvordan vil du takle borgernes høje forventninger til sundhedsvæsenet og det faktum, at der ikke er uanede ressourcer til rådighed?

”Det bliver ikke let at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre, for vi overtager en slunken statskasse. Og vi må se i øjnene, at den måde, pengene til sundhed er blevet brugt på de seneste år, ikke har sikret tilstrækkelig høj kvalitet eller behandling til tiden i sundhedsvæsenet. Men det kan lade sig gøre at få de mest presserende lidelser behandlet først, opprioritere de psykiatriske sygdomme og skabe mindre ulighed, hvis vi er villige til at prioritere og træffe modige valg. Det handler om at få ressourcerne til at strække længere, og det har vi flere forslag til.”

Tina Hald Dannerfeldt:

Hvilke konkrete handlingsplaner har du til at sikre penge til efter- og videreuddannelse af det sundhedsfaglige personale?

”Det er kommunerne og regionerne, der har ansvaret for at sikre, at deres ansatte – sundhedspersonalet – har de rette kompetencer og er kvalificerede til at løse de sundhedsfaglige opgaver. Det er dem, der skal prioritere opgaven inden for de samlede økonomiske rammer for regionerne og kommunerne, der hvert år aftales med regeringen. Når det er sagt, er vi selvfølgelig også fra centralt hold optaget af, at sundhedspersonalet er kvalificeret til at varetage de udfordringer, som de møder i hverdagen. Derfor har Sundhedsstyrelsen også etableret seks specialuddannelser for sygeplejersker på forskellige områder.”

Emneord: 
Politik