Amerikanske sygeplejersker kæmper for fagbevægelsen

SY-2011-05-35bI flere uger har demonstranter protesteret mod guvernørens lovforslag og vist deres støtte til fagbevægelsen. Op mod 100.000 demonstranter har fyldt pladsen foran parlamentsbygningen, som er blevet omdøbt til Tahrir-pladsen med henvisning til opstanden i Egypten. Foto: Polfoto

Mens de danske fagforeninger for offentligt ansatte for nylig kæmpede for at sikre en overkommelig overenskomst til sygeplejersker, lærere og pædagoger, kæmper den amerikanske fagbevægelse en helt anden kamp: Kampen om retten til overhovedet at forhandle kollektive overenskomster.

I delstaten Wisconsin har den nyudnævnte guvernør Scott Walker fra det republikanske parti fremsat et lovforslag, som bl.a. vil betyde, at fagforeningerne mister retten til at forhandle alt andet end løn ved de kollektive overenskomstforhandlinger. Samtidig har guvernør Walker skrevet ind i lovforslaget, at offentligt ansatte nu selv skal dække en større del af deres pensionsindbetaling og mindst betale en tiendedel af udgiften til deres sundhedsforsikring.

SY-2011-05-35c
I de første par uger efter guvernør Scott Walker fremsatte sit lovforslag, protesterede statens borgere døgnet rundt både uden for og inde i parlamentsbygningen Capitol i Madison, Wisconsin, USA. Det har guvernøren nu sat en stopper for, og bygningen er lukket af for offentligheden. Foto: Polfoto

Det betyder reelt en lønnedgang på omkring 8 pct. Bliver loven ikke gennemført, stiller guvernøren massefyringer i udsigt, fordi staten har millionunderskud på budgetterne. Lovforslaget ”the budget repair bill” har fået op mod 100.000 til at demonstrere i hovedstaden Madison. Thomas Doherty er sygeplejelærer på Edgewood College i Madison, og selvom vinteren med bidende kulde har tag i det nordøstlige USA, deltager han i protesterne sammen med sin kone og sine børn. ”Det er fredelige demonstrationer med mange familier, og de får støtte både fra resten af staten og fra hele nationen,” fortæller han.

Også nyuddannet sygeplejerske Elise Janssen, som arbejder på en intensiv hjerteafdeling på University of Wisconsin Hospital, har deltaget i demonstrationerne. ”Der er en masse mennesker her, som gerne vil høres, men ingen lytter til dem. Det er, som om guvernøren og republikanske lovgivere har slukket for vores frekvens. Folk er frustrerede, og stemningen bliver mere og mere ophedet,” siger hun.

Ringere kvalitet i pleje og uddannelse

Lovforslag vækker bekymring hos Thomas Doherty på flere måder: ”Sygeplejerskerne i USA er essentielle i sundhedsvæsenet. Der er mangel på sygeplejersker, og mange forlader faget. Sygeplejerskerne har i lang tid kæmpet for bedre rettigheder og bedre løn netop for at tiltrække flere til faget.

Hvis man fratager fagforeningerne muligheden for at forhandle om arbejdsforhold, vil vi samtidig se en opgaveglidning, fordi sygeplejerskerne ikke kan være med til at bestemme, om lavere lønnede faggrupper skal overtage deres opgaver. Lovforslaget vil altså både påvirke de sygeplejersker, som er medlem af en fagforening, og dem, som ikke er,” pointerer han.

SY-2011-05-35aNyuddannet sygeplejerske Elise Janssen er for nylig startet i sit drømmejob på en intensiv hjerteafdeling på University of Wisconsin Hospital. Hun frygter for patienternes sikkerhed, hvis fagforeningerne mister retten til at forhandle kollektive overenskomster. Privatfoto

Som sygeplejelærer er Thomas Doherty bekymret for besparelser på uddannelsen, fordi lovforslaget også vil forringe forholdene og lønnen for lærerne, og i sidste ende frygter han, at det betyder ringere kvalitet i uddannelsen og i sundhedsvæsenet generelt. Af samme årsag understreger han, at han samtidig er bekymret for sine børns fremtid i staten, fordi de vil være afhængige af både et sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner
af ringere kvalitet.

Patientsikkerhed i fare

Elise Janssen er medlem af en fagforening, men det er kun omkring en tredjedel af de offentligt ansatte i USA. Fagforeningerne forhandler dog på alles vegne, som i Danmark. Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil det få stor betydning for Elise Janssens arbejde på University of Wisconsin Hospital.

Pga. en ny ledelsesstruktur skal personalets kontrakter laves om, og hvis ikke fagforeningerne kan forhandle overenskomster om andet end lønnen, vil ledelsen kunne diktere alt vedrørende de ansattes arbejdsmiljø og personalegoder. ”F.eks. fik vores fagforening i 2006 forhandlet sig til, at der er en øvre grænse for overarbejde. Hvis lovforslaget går igennem, er der mulighed for, at de kan fjerne den grænse igen, så vi risikerer at skulle arbejde meget længe i træk.

Desuden har vi nu en grænse for, hvor mange patienter vi må have ansvar for ad gangen, og hvis den fjernes, kan det have store konsekvenser for patientsikkerheden.” Desuden er Elise Janssen bekymret for sin egen økonomi. Hun har studiegæld, og hvis hun samtidig skal betale mere i pension, kan hun betale mindre af på studielånet. ”For mig vil det betyde en udgift på op mod 6.000 USD (ca. 32.000 kr., red.) mere om året. For mange af mine kolleger betyder det, at pengene må gå til pensionsindbetaling i stedet for deres familie.”

Ønsker ikke strejke

Forslaget er allerede blevet stemt igennem i det ene af statens to lovgivende kamre. Republikanerne har flertallet i senatet, hvor lovforslaget nu skal til afstemning, så det er svært for de demokratiske senatorer at gøre modstand.

Men de har udnyttet en regel, der siger, at der skal være en vis andel af senatorer til stede for, at et lovforslag kan gennemføres, også selv om de pågældende ville stemme nej. 14 politikere fra det demokratiske parti er derfor flygtet ud af staten, så guvernør Walker må vente på, at de kommer tilbage, hvis han vil have lovforslaget gennemført.

Der har været spekulationer om, hvorvidt situationen vil udmønte sig i en generalstrejke, men det ønsker Elise Janssen ikke: ”Vi vil helst ikke strejke, for det ville ikke være sikkert for patienterne og heller ikke fair over for vores kolleger på hospitalet.” Hun håber i stedet på, at politikerne finder frem til et kompromis. Hun kan leve med at skulle betale mere til pension og sundhedsforsikring, men forhandlingsretten vil hun bestemt ikke af med.

OBS: Umiddelbart før trykstart blev lovforslaget stemt igennem. 

Fakta om Wisconsin

SY-2011-05-34a
Delstaten Wisconsin ligger i det nordøstlige USA. Befolkningsmæssigt er staten på størrelse med Danmark med ca. 5,5 mio. indbyggere.

Hovedstaden hedder Madison og har lidt over 200.000 indbyggere.

Den republikanske guvernør Scott Walker har siddet i spidsen for statens regering siden midtvejsvalget i november 2010.

En republikansk guvernør i den amerikanske delstat Wisconsin har fået den idé, at fagbevægelsen skal fratages retten til at forhandle brede kollektive overenskomster for de offentligt ansatte. Men sygeplejerskerne giver ikke op uden kamp.
34-35
2011
5
Baggrund
Arbejdsbelastning
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Dilemma
Krise
Miljø
Politik
Kultur
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Ikke plads til sygeplejersker med dårlig ryg

SY-2011-01%20(3)”Vi har desværre ikke mulighed for at imødekomme dine særlige behov.” Sådan lød beskeden til Inge, da hun blev fyret kort tid efter sommerferien.

Inge, der af hensyn til sine fremtidige jobmuligheder ikke ønsker at stå frem, er smertesygeplejerske og har været i sit fag i 30 år.

Hun har desuden erfaring inden for undervisning og forskning og føler selv, at hun har masser at bidrage med som sygeplejerske. Alligevel holder hun i disse måneder en ufrivillig pause fra sygeplejen.

I august i år blev hun fyret fra et sengeafsnit på Århus Sygehus med den begrundelse, at hendes arbejdsgiver ikke havde mulighed for at tage særlige hensyn til hendes rygproblemer. Hendes stilling er ikke efterfølgende blevet genbesat.

For fire år siden blev Inge opereret for en diskusprolaps i lænden. I begyndelsen arbejdede hun fuld tid, men efter trekvart år på jobbet kunne hun godt se, at det var for hårdt for hendes ryg. Hun kunne sagtens passe sit job, men det var et problem at vende patienter.

Inge fik på eget initiativ organiseret, at afdelingen kunne få et kommunalt tilskud, som dækkede, at hun en gang om ugen fik fri til at træne – og samtidig blev hun fritaget for tunge løft. Skåneordningen betød et nyt liv for Inge.

”Hvor jeg tidligere havde været meget smerteplaget og helt udmattet i fritiden, kunne jeg nu bestride mit job uden at have ondt i ryggen.”

Også kollegerne var glade, for de gjorde ofte brug af Inges erfaringer som smertesygeplejerske, når der skulle sparres om vanskelige problemstillinger.

Tab af ressourcer

Men i løbet af foråret 2010 kom beskeden, at der ikke længere var plads til de særlige skånehensyn:

”Jeg fik at vide, at plejetyngden ville blive større, og derfor var der ikke længere mulighed til at skåne mig for de gentagne tunge løft. Århus Sygehus er en stor arbejdsplads, og som jeg ser det, kunne hospitalet sagtens have fundet en plads til mig, hvis de ville. Men det ønskede man ikke.”

Inge fik hjælp fra sin tillidsrepræsentant og Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland.

”Selvom de gjorde meget, kunne de ikke forhindre fyringen. Arbejdsgiveren har ret til at afskedige medarbejdere. Men rent etisk synes jeg godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, at en så stor arbejdsplads som Århus Sygehus skiller sig af med sygeplejersker, som godt kan arbejde, bare der tages skånehensyn,” siger Inge, der er opsagt fra 1. februar og i øjeblikket er fritstillet fra sit job:

”Fyringen har været et ordentligt slag rent psykisk, og der går lidt tid, før man rejser sig. Som jeg ser det, er min historie et eksempel på, at der ikke er plads til sygeplejersker med mindre handicap. Jeg synes, det er helt forkert, at jeg som kompetent sygeplejerske skal gå hjemme og få penge fra det offentlige, i stedet for at mine kompetencer kunne bruges. Det er et tab af ressourcer.”

Inge har valgt at være anonym af hensyn til sine fremtidige jobmuligheder. Redaktionen kender hendes rigtige navn.   

Citater fra personalepolitisk folder fra Århus Sygehus

”Vi skal være kreative og dristige, når det gælder om at rekruttere og fastholde medarbejdere med særlige kompetencer.”  

”Århus Sygehus ønsker at være en socialt ansvarlig virksomhed.”

33-34
2011
1
Tema om personalepolitik
Medarbejder
Politik
Sygdom
Arbejdsmiljø
Sygehus
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Lokale tiltag skal hjælpe nyuddannede i job

SY-2011-01-21a
Foto: Søren Holm

Region Hovedstaden er den region i landet, som har oplevet den største stigning i antallet af ledige nyuddannede sygeplejersker. På et enkelt år er tallet steget fra 19 til 166.

Derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden ad to spor for at modvirke udviklingen: Et praktisk spor målrettet de nyuddannede og et politisk spor målrettet det politiske system. Det fortæller Martin Carlson, næstformand i kredsen.

”Vi har oprettet et netværk for nyuddannede arbejdsløse og et for nyuddannede generelt. Begge netværk fungerer via Facebook, og kredsen lægger lokaler til netværksmøderne. Vi har også indgået et samarbejde med Professionshøjskolen Metropol for at få udviklet fagspecifikke kurser, som er målrettet de nyuddannede ledige,” fortæller Martin Carlson og tilføjer:

”Politisk har vi i kredsen skabt opmærksomhed hos arbejdsgiverne i region og kommuner om muligheden for at skabe løntilskudsstillinger. Vi er klar over, at job med løntilskud ikke er vejen frem på længere sigt, men det giver den nyuddannede den kliniske erfaring, som fører til beskæftigelse i almindelige job. Som en start opretter regionen 25 stillinger med løntilskud for sygeplejersker, og det kommende år vil vi følge tæt, hvordan ordningen fungerer i praksis.”

Kreds Hovedstaden arbejder også på at tilrettelægge en serie praksisnære temadage i perioden februar-juni 2011.

Appel til 19 kommuner

Også i Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland arbejdes der på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. I februar er f.eks. planlagt et medlemsmøde i samarbejde med Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, DSA, om lediges rettigheder og muligheder.

Kredsen satser også på netværksdannelse og medlemsaktiviteter, fortæller formanden, Else Kayser: ”Som ledig har man brug for at kunne danne netværk, og vi ser kredsens medlemsaktiviteter som en mulighed for at mødes med andre sygeplejersker.”

Else Kayser tilføjer, at kredsen har planlagt samarbejde med regionen og det lokale beskæftigelsesråd i forbindelse med de yderligere besparelser og fyringer, der venter i foråret.

I oktober 2010 skrev kredsen desuden til samtlige 19 kommuner i Region Midtjylland. I brevet hed det bl.a.:

”Vi opfordrer jer til at ansætte de ledige nyuddannede sygeplejersker, så de kan fastholdes i faget og også i fremtiden indgå i den lokale arbejdsstyrke. Sygeplejerskerne i kommunerne har i de seneste år fået mange nye opgaver med heraf følgende behov for kompetenceudvikling, som det kan være vanskeligt at nå i en travl hverdag. Her kan ansættelse af flere sygeplejersker også give bedre muligheder.”

Dialog med arbejdsgiver og skoler

I Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark planlægger kredsen en række møder i det nye år for nyuddannede ledige sygeplejersker.

”Derudover er vi i dialog med sygeplejerskeuddannelsen om uddannelsestilbud til de ledige nyuddannede sygeplejersker. Ligesom vi presser på hos Region Syddanmark og kommunerne for, at de skal anvende løntilskudsordningen,” fortæller kredsens formand John Christiansen og tilføjer, at Kreds Syddanmark i løbet af efteråret har været rundt i kredsens 22 kommuner og opfordret til at fastholde de sygeplejersker, der allerede er ansat, og give plads til flere nyuddannede.

I december måned vil kredsen lægge en plan for, hvilke aktiviteter og tiltag der skal sættes i gang i det syddanske i 2011 for at forbedre jobsituationen for de nyuddannede. Kredsen er bl.a. i positiv dialog med Region Syddanmark om et fælles projekt for de arbejdsløse nyuddannede sygeplejersker.

Positiv interesse

I Region Nordjylland, der målt i antal har færrest ledige nyuddannede, nemlig 18, har Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland mange tiltag i støbeskeen.

”Vi arbejder tæt sammen med DSA, jobcentre, arbejdsgivere og University College Nordjylland om initiativer til at få de nyuddannede ledige i job. Der er helt klart en positiv interesse fra arbejdsgivernes side for at være med i initiativer, der kan få de nyuddannede hurtigt i job,” fortæller kredsformand Jytte Wester.

Også i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland har kredsformandskabet et meget stort fokus på området. Næstformand Jeanette Hansen fortæller:

”Vi har udbudt forskellige møder til de nyuddannede, dels i DSR-regi og dels i samarbejde med DSA og University College Sjælland. Desværre har der været en del aflysninger, fordi kun meget få ledige har tilmeldt sig. Derfor har vi nu planlagt et møde i marts.”

Det gør DSA

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, DSA, har en række aktiviteter, der skal hjælpe nyuddannede ledige i arbejde:

  • Temamøder med mulighed for at netværke med andre. Temaerne sætter fokus på positiv psykologi, karriereafklaring og effektiv jobsøgning.
  • Kontaktforløb mellem ledige og DSA’s jobkonsulenter. 
  • Møder med fyringstruede medarbejdere på arbejdspladserne.
  • Information om virksomhedspraktik og løntilskudsjob og formidling af kontakt mellem arbejdsgiveren og den ledige.
  • Landsdækkende og regionale beskæftigelsesprojekter.
  • Løbende dialog med jobcentre og beskæftigelsesregioner.
  • Samarbejde med professionshøjskoler for at få skolerne til at målrette kurser til ledige.
  • Møder med politikere på flere niveauer for at skabe synlighed om problemet med det stigende antal ledige sygeplejersker.

Kilde: DSA.

En farlig kurs

 ”Det er en meget alvorlig situation, at så mange sygeplejersker ikke er på arbejdsmarkedet. Det er alvorligt for den enkelte ledige, og det er alvorligt for sundhedsvæsenet, der risikerer at tabe en del af de sygeplejersker, som Danmark får hårdt brug for om få år, når en stor gruppe af sygeplejersker går på pension,” siger Grete Christensen og fortsætter:

”De alt for skrabede budgetter i regioner og kommuner er en farlig kurs. Besparelserne risikerer på sigt at ramme kvaliteten. Der kommer jo hverken færre patienter eller sundhedsopgaver, fordi regioner og kommuner nedlægger sygeplejerskestillinger og afskediger sygeplejersker. Tværtimod. Risikoen er, at nogle opgaver i fremtiden ikke kan løses fagligt forsvarligt pga. mangel på personale.”

Antallet af ledige nyuddannede sygeplejersker er syvdoblet det seneste år fra 45 til 347. Dansk Sygeplejeråds fem kredse er i fuldt sving med initiativer, der skal lette vejen til arbejdsmarkedet for de nyuddannede.
21-22
2011
1
Tema om arbejdsløshed
Arbejdsmarked
Politik
Kommune
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Sygeplejersker får nye opgaver

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

SY-2012-01-42-1cHvad bliver det vigtigste i fremtidens sundhedsvæsen?

”At være meget opmærksom på, hvilken udvikling der sker i vores samfund, og se, hvilke behov patienterne har og får fremover. Vi skal tænke innovation og anvendelse af velfærdsteknologier, men vi skal også drage nytte af vores tidligere erfaringer. Vi har i dag mange behandlingsformer og effektive måder at pleje patienterne på, som man ikke nødvendigvis skal skifte ud.

Livsstilssygdommene vil også komme til at fylde mere, og vi vil se mange flere patienter, som har forskellige sygdomme på samme tid. Derfor bliver det et mere komplekst sundhedsvæsen og et spørgsmål om at få tingene til at hænge bedre sammen mellem de kommunale og de regionale systemer. Det kræver, at vi tænker i andre baner, er åbne over for nye tiltag, og at vi lytter til medarbejderne og medtænker dem i beslutningsprocesserne.”

 Hvad bliver de største udfordringer?

”En stor udfordring bliver, at tidligere vaner og rutiner kan være med til at fastlåse bestemte opfattelser af, hvad forskellige faggrupper kan. Vi ser det nu i forhold til f.eks. sygeplejerskernes ordinationsret og adgang til at arbejde mere selvstændigt. Det har trange kår i Danmark på trods af, at man i andre dele af verden kan se, at det er en rigtig god vej at gå, og at det sikrer, man har de fornødne kompetencer til stede.  Vi skal derfor blive ved med at arbejde for, at vi fremover kan udnytte og udvikle de forskellige fagligheder og professioner optimalt.”

Hvilke ændringer vil sygeplejerskerne opleve?
”Flere sygeplejersker kommer til at arbejde mere specialiseret, og de vil i høj grad blive nøglepersoner i at skabe sammenhæng mellem både patienternes behov og de specialiseringer, der kommer til at ske i sygehusvæsenet, men også den ændrede måde, man fremover bliver nødt til at organisere sig på i det kommunale sundhedsvæsen.”  

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet

SY-2012-01-42-1aHvad bliver det vigtigste i fremtidens sundhedsvæsen?  

”Spørgsmålet om teknologier er et af de afgørende områder. I forbindelse med velfærdsteknologi bliver det udrulningen af telemedicin, man skal have til at fungere. Og det er ikke let.

Det, man skal vogte sig for, er, at telemedicin har utrolig stort potentiale, men der mangler stadig dokumentation for, hvordan potentialet bedst kan udfolde sig i virkelighedens verden. Telemedicin skal nemlig erstatte nogle af de ting, vi gør i dag. Der skal skelnes mellem satsningerne inden for telemedicinens mange muligheder.

Ellers får vi samlet set et dyrere sundhedsvæsen. Det er en udfordring, for der er mange ildsjæle med spændende idéer. Men vi er nødt til at sikre, at teknologien er med til at løse fremtidens udfordringer og ikke gør finansieringsproblemer værre, end de allerede er.”

Hvad bliver de største udfordringer? 

”Kronikerne vil blive en større og større udfordring i takt med, at vi ser en aldrende befolkning. Alene i løbet af de næste 15 år vil der være en fordobling af antallet af 80-årige. Det betyder, at det er kronikerne og ældregruppen, som bliver den største udfordring for sundhedsvæsenet. Bag ved det ligger der også en kæmpe økonomisk udfordring.”  

Hvilke ændringer vil sygeplejerskerne opleve?  

”Det bliver bl.a. i forbindelse med stigningen af kronikerne. Grebet rigtigt an så kan og bør sygeplejersker have en stor rolle her. Ændringerne vil ske i kommunerne i forbindelse med hjemmesygeplejen og også hos de praktiserende læger, hvor praksissygeplejerskerne allerede i stigende grad kan overtage kontrollen af kronikere.”

Morten Østergaard (R), minister for forskning, innovation og videregående uddannelser

SY-2012-01-42-1bHvad bliver det vigtigste i fremtidens sundhedsvæsen?  

”Vi skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet, uden at omkostningerne følger med. Det gælder om at finde nye veje til at styrke behandling og plejen af patienterne, så det lever op til de stadigt større krav, der vil være, men uden det slår bunden ud af budgetterne. Det kan vi bl.a. bruge ny teknologi, nye arbejdsformer og andre former for innovation til at sikre.”

Hvad bliver de største udfordringer?

 ”De største udfordringer bliver jo at finde måder til at gøre sundhedsvæsenet mere innovativt. Der er meget innovation i medicinalindustrien, men der mangler stadig noget i selve måden, man håndterer patienterne, måden vi implementerer ny teknologi og måden, hvorpå vi arbejder med hjemmehospitaler. Det bliver en stor omstilling for sundhedsvæsenet.”

Hvilke ændringer vil sygeplejerskerne opleve?  

”Sygeplejersker kommer til at håndtere endnu mere teknologi end i dag. Og jeg håber, at sygeplejersker kommer til at løse en bredere portefølje af opgaver, når især de kroniske patienter bliver mere selvhjulpne pga. telemedicin. Så kan opgaverne både blive mere mangfoldige og kræve mere af sygeplejerskerne, men de kan også blive mere interessante.”

Velfærdsinnovation og kronisk syge bliver nævnt i flæng i debatten om fremtiden i det danske sundhedsvæsen. Sygeplejersken har talt med formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen og innovationsminister Morten Østergaard (R) om, hvordan fremtiden ser ud, og hvad det betyder for sygeplejersker.
42-43
2012
1
Tema om fremtidens sygepleje
Politik
Sygeplejefaget
Sundhedsvæsen
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Prioritering sker for tilfældigt

SY-2012-08-36-priotering%20(1)Hver eneste handling i sundhedssektoren er udtryk for en prioritering. Når én patient tilbydes behandling, er der en anden, som må vente eller ikke får.

Sådan erkender man åbent i landene omkring os, og f.eks. Norge, Storbritannien og Holland har etableret råd eller institutter, som prioriterer sundhedsydelserne. Det er sket i forsøg på at sikre, at samfundet får det bedste ud af de begrænsede ressourcer. Og at prioriteringen foregår ud fra åbne kriterier og grundige analyser.
Det skal ikke være de patientgrupper, som råber højest, som får først.

I Danmark har vi ikke nogen tilsvarende funktion. I Danmark prioriteres der reelt mange forskellige steder (se boks), og det sker sjældent efter en åben, demokratisk debat.

Men det sker jævnligt, at stærke patientgrupper og virksomheder sætter dagsordenen i pressen. Det var tilfældet, da patienter med modermærkekræft i 2011 fik bevilget behandling med Ipilimumab til 800.000 kr. pr. patient – og en begrænset, dokumenteret effekt. Det var også tilfældet, da Novo Nordisk for nylig på forsiden af Berlingske Tidende appellerede til, at Medicintilskudsnævnet gav diabetikere adgang til ny, dyr medicin fra virksomheden. 

 Arkivfoto: Istock

Politikernes ansvar

I sidste ende er prioritering af offentlige sundhedsydelser politikernes ansvar, og prioritering er ifølge sundhedsordfører for De Radikale, Camilla Hersom, påtrængende pga.: den aldrende befolkning, det stigende antal af kroniske patienter og udvikling af nye behandlingsformer og ny, dyr medicin.

”Vi har ikke råd til at fortsætte uændret i sundhedssektoren, medmindre vi vil have massive skattestigninger. Derfor må vi prioritere, og det kan foregå på mange måder. Vi er nødt til at tænke i, hvem der skal være med til at træffe de her valg for os, og det skal ske på et fagligt grundlag,” siger Camilla Hersom, som p.t. hverken er tilhænger eller modstander af et dansk prioriteringsinstitut.

”Men hvis vi lader, som om vi ikke har et problem, bliver det bare dem, der råber højest, der også får flest ressourcer, og det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt. Vi er nødt til at kigge på sundhedssystemet i en slags fugleperspektiv og måske være parate til at sige: Der er nogle ting, vi ikke kan, og der er noget, vi ikke gør,” siger hun. 

Prioritering i sundhedssystemet

Prioriteringerne i sundhedssystemet foregår mange steder, i mange situationer og ud fra mere eller mindre gennemsigtige kriterier. Aktørerne er

  • Politikere
  • Sundhedsstyrelsen, herunder Lægemiddelstyrelsen
  • Regionerne
  • Kommunerne
  • Sygehusledelserne
  • Medicinske selskaber
  • Medicinalindustrien
  • Sundhedsprofessionernes fagforeninger
  • Patientforeningerne
  • Behandlerne
  • Patienterne og de pårørende
  • Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS)
  • Medicintilskudsnævnet
  • Universiteter og analyseinstitutter som Det Nordiske Cochrane Center, det kommende analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner (fusion mellem Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI)
  • Medierne – når de sætter dagsordenen og påvirker beslutningerne

Prioritering for lukkede døre 

Et dansk prioriteringsinstitut har tidligere været højt på den politiske dagsorden, men i dag er diskussionen reelt på pause. Prioriteringsinstituttet fik ikke plads i regeringsgrundlaget i 2011, og organisationen Danske Regioner har ikke længere et prioriteringsinstitut på sin ønskeseddel.

Det var ellers Danske Regioner, der i foråret 2011 lancerede idéen og talte varmt for behovet. Nu er meldingen ifølge formand Bent Hansens udtalelser til Dagens Medicin, at der er ”andre ting, der skal på plads”, før regionerne tager stilling.

I mellemtiden har Danske Regioner fået styrket sit ”eget” Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, der har betydelig indflydelse på prioritering i sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen har nemlig sparet Nationalt Udvalg til Vurdering af Kræftlægemidler, UVKL, væk, og UVKL udfases til fordel for RADS, har styrelsens direktør Else Smith forklaret.

En anden spiller med betydning for prioritering, Sundhedsstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), er også sparet væk som selvstændig organisation. Og i maj 2012 blev RADS’ kommissorium udvidet, så rådet ikke længere kun tager sig af sygehusmedicin, men også lægemidler, der anvendes uden for sygehusene.

RADS blev stiftet af regionerne i 2009 og har til formål at skabe konsensus om brug af dyr sygehusmedicin. I praksis vedtager RADS behandlingsvejledninger, der anviser, hvem der skal have den dyre medicin. I rådet sidder repræsentanter fra regionerne, medicinalgrossisten Amgros, Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Rådet arbejder uden offentlighed om dagsordener og indstillinger. Beslutningerne lægges først frem, når sagerne er afgjort.

Også Medicintilskudsnævnet har betydning for, hvilken behandling danskerne får. Nævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen om, hvilken medicin der skal have tilskud. Heller ikke Medicintilskudsnævnet lægger dagsordener og indstillinger frem før møderne.

Argumenter for og imod et prioriteringsinstitut

For

  • Der er ikke penge til det hele i sundhedssektoren. Derfor er der brug for et institut, som prioriterer på baggrund af faglige analyser, klare kriterier og åben debat
  • Prioritering skal ikke foregå bag lukkede døre i et demokrati, hvor sundhedssektoren betales af skatteborgerne
  • Politikerne skal have armslængde til sundhedssektoren. De skal ikke detailstyre sundhedssektoren, som det kan ske, når der dukker enkeltsager op i pressen
  • Danmark bruger 100 mia. kr. om året på sundhedssektoren, og det er fornuftigt at bruge nogle af pengene på at sikre, at vi får det optimale ud af dem.

Imod

  • Danmark har allerede RADS og Medicintilskudsnævnet, som i et vist omfang foretager prioriteringer af sundhedsydelserne, så der er ikke brug for at opbygge en ny prioriteringsorganisation
  • Danmark har allerede analyseinstitutter som f.eks. det kommende analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner (fusion af Dansk Sundhedsinstitut, AKF og KREVI), der kan lægge et beslutningsgrundlag frem for dem, der prioriterer
  • Der er ikke grund til at bruge penge på et nyt bureaukrati
  • Der er reelt ikke politisk interesse for at træffe beslutninger ud fra grundige analyser af, hvilken nytte behandlingen gør i forhold til det, som den koster.


Stor åbenhed i Norge

I Norge er åbenhed et vigtigt princip for Nasjonalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helse- og Omsorgstjenesten. Dermed har offentligheden mulighed for at følge med i diskussionerne og beslutningsgrundlaget, fortæller formanden Bjørn-Inge Larsen.

Dagsordener og udredninger, der skal drøftes i rådet, lægges på nettet, så snart medlemmerne af rådet får dem. Møderne er offentlige, og referaterne ligger på hjemmesiden.

”Den fulde åbenhed er valgt, for at vi kan vise, at vi ikke træffer beslutninger, som ikke har legitimitet. Forhåbentlig vinder vi dermed over tid tillid i befolkningen, hos sundhedspersonalet og blandt politikerne. Tillid til, at de prioriteringsprocesser, vi bruger, bygger på den bedst tilgængelige viden, som findes. Og tillid til, at det er retfærdige principper, som lægges til grund, når vi prioriterer,” siger Bjørn-Inge Larsen, som også er direktør i Helsedirektoratet, den norske sundhedsstyrelse.

Rådet er sammensat af chefer fra sundheds- og omsorgssektoren, som har ansvar for et årligt budget på 200 mia. norske kr. Det er altså embedsmænd, som tager de endelige beslutninger om, hvilke behandlinger der tages i brug. Den model er valgt, fordi cheferne har det samlede ansvar for både de faglige beslutninger og overholdelse af budgetter, siger Bjørn-Inge Larsen.
 

Norge valgte dyr medicin fra

Som et konkret eksempel på, at den norske prioriteringsproces kan falde anderledes ud end den danske, nævner Bjørn-Inge Larsen den nye behandling af modermærkekræft med Ipilimumab. I Danmark sagde man ja til behandlingen til 800.000 kr. pr. patient. I Norge vurderede man, at nytten ikke var stor nok.

”Jeg tror nok, at rådet har bidraget til, at vi i Norge nu har reelle prioriteringsdebatter. Samfundet er i stand til at sætte grænser for, hvilken behandling vi bruger. Der findes så mange typer ny teknologi og behandling, at vi ikke kan give tilbud om behandling til alle, som kunne have nydt godt af det. Når nytten er begrænset og omkostningerne høje, ville det være uretfærdigt at tage de behandlinger i brug, fordi ressourcerne reelt ville blive taget fra andre patientgrupper. Den type diskussioner har vi tidligere kun haft i begrænset grad i det offentlige rum,” siger Bjørn-Inge Larsen.

I rådets seks leveår har politikerne ikke blandet sig i rådets beslutninger. Men der er også ting, de ikke kan tale sig til rette om i Norge. Rådet opgav f.eks. at opnå konsensus om, hvorvidt gravide skal tilbydes tidlig ultralydsscanning – et hot emne i Norge. 
 

Ingen dansk tradition for cost-benefit

I Storbritannien træffer prioriteringsinstituttet NICE beslutninger ud fra en benhård analyse af effekt i forhold til pris. Der er fastsat en tærskelværdi for, hvor effektiv en behandling skal være for at blive anbefalet. Men når det kommer til stykket, er man ikke altid parat til at prioritere ud fra en økonomisk kalkule, siger sundhedsøkonom og leder af Dansk Sundhedsinstitut, DSI, Jes Søgaard:

”Første gang, NICE sagde nej til en kræftbehandling, ændrede de efterfølgende tærskelværdien, så de kunne sige ja. Den reelle erfaring fra NICE siger, at det er yderst svært at prioritere på den måde,” siger Jes Søgaard.

Herhjemme er vi ikke vant til at diskutere sundhed ud fra en analyse af, hvilken nytte man får for pengene. Reelt efterspørger beslutningstagerne sjældent analyser om prioritering, og det undrer Jes Søgaard.

”Man snakker så meget om prioriteringsbehov og – analyser, men de seneste ti-tyve år er der faktisk efterspurgt meget få økonomiske prioriteringsanalyser. Der blev gennemført nogle af det tidligere Institut for Medicinsk Teknologivurdering i Sundhedsstyrelsen. Men det er jo blevet nedprioriteret og de facto lukket.”

På trods af de få analyser træffes der i dag beslutninger efter princippet om ”cost-effectiveness” i både RADS og Medicintilskudsnævnet.

”Med den nye lov om medicintilskud fra 1999 kan Medicintilskudsnævnet tage hensyn til forhold mellem virkning og pris. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) kan også tage økonomiske hensyn til, om de vil anbefale en behandling. Så vi har allerede institutioner eller udvalg, der administrerer nogle af de her beslutninger,” siger Jess Søgaard, der bl.a. af den grund ikke er sikker på, at et nyt dansk prioriteringsinstitut er en god idé.

Han mener, at analyse og beslutning skal skilles ad for at sikre, at analyseresultater ikke bliver bestilt arbejde. Og hvis der i dag virkelig efterspørges prioriteringsanalyser, vil det være oplagt at spørge de aktører, der allerede findes, eller at lukke dem ned for at bygge noget nyt op.

Leverandører af analyser er bl.a. Syddanske Universitet og DSI, som snart fusionerer med Anvendt Kommunal Forskning og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, samt konsulentvirksomheden Cowi. 

Danske Patienter ønsker åbenhed 
Organisationen Danske Patienter siger som udgangspunkt nej til et prioriteringsinstitut. Der er slet ikke behov for at afvise nogen behandling af økonomiske grunde, mener formand Lars Engberg. Han kræver effektiviseringer frem for prioriteringer.

”Der er så mange ting, vi kan gøre for at forbedre sundhedsvæsenet og dermed opnå større økonomisk potentiale. Der er f.eks. milliarder af kroner at hente ved højere patientsikkerhed. Vi er slet ikke derhenne, at man siger: Nej, det gør vi ikke. Det er for dyrt,” siger han – men tilføjer selv, at det økonomiske argument faktisk blev brugt for første gang, da der blev droslet ned for fedmeoperationer.

Hvis det kommer dertil, at Danmark skal have et prioriteringsinstitut, skal arbejdet foregå i åbenhed, siger Lars Engberg. Det har været en kamp for Danske Patienter at få indflydelse på RADS og Medicintilskudsnævnet, og den vil han ikke tabe.

”Vi har sloges meget med RADS og har opnået, at når de tager en ny medicingruppe op, så kommer vi (Danske Patienter, red.) ind rimelig tidligt. Vi får at vide, hvad processen er, får viden og bliver indkaldt til møder med fagudvalg. Vi er også blevet medlemmer af Medicintilskudsnævnet. Men der er lang vej igen til åbenhed,” siger Lars Engberg, der principielt er modstander af, at prioritering foretages af fagfolk bag lukkede døre. 

”Prioritering kan betyde liv og død. Eller at nogle mennesker, der kunne være blevet behandlet, ikke bliver det. Det må politikerne stå ved. De, der prioriterer sådan, skal kunne væltes politisk,” siger Lars Engberg.

PRIORITERING. Når én patient tilbydes behandling, er der en anden, som må vente eller ikke får. I Danmark foregår prioriteringerne i mange fora og ofte for lukkede døre.
36-39
2012
8
Baggrund
Politik
Prioritering
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema Web article 

(Al) magt til sygeplejerskerne

SY-2012-07-29xx
”Alliancer er essentielle for at opnå resultater,” siger EU-lobbyist for sygeplejersker, Paul de Raeve, der er til middag hos Microsoft for at opbygge sin relation til den magtfulde industri. Foto: Per Morten Abrahamsen

Jakkesæt i nålestriber og alle nuancer af grå, sort, beige og mørkeblå fylder et af konferencerummene i Bella Centeret i København. Iblandt jakkesættene sidder belgieren Paul De Raeve med let grånende og viltert tilbagestrøget hår i velourblazer og mønstret tørklæde om halsen.

”Hvordan vil I sørge for, at sygeplejersker fremover er ved patientens seng og ikke bag en computer?” spørger han efter at have præsenteret sig som generalsekretær i European Federation of Nurses Associations, EFN – en paraplyorganisation for europæiske sygeplejerskeorganisationer.

Det er første dag og første workshop til eHealth Conference, som Danmark afholder i forbindelse med sit formandskab for EU, der slutter den 1. juli 2012.

Blandt workshoppens deltagere er også repræsentanter fra det amerikanske sundhedsministerium, og Paul De Raeve stiller udelukkende sit spørgsmål for at vise amerikanerne, hvor han og organisationen står i forhold til telemedicin og teknologi. De deler nemlig holdning om, at sygeplejersker spiller en vigtig rolle i udformningen af ny lovgivning, og at sygeplejersker er de bedste til at varetage patientens interesser i denne proces. Derfor ønsker Paul De Raeve at samarbejde.  

Uden for konferencerummet finder han en kop kaffe og en engelsk kvinde fra en interesseorganisation, som han udveksler visitkort med.

”Er du ofte i Bruxelles?” spørger han og inviterer hende på kaffe og en uformel snak. Mens han taler, skæver han flere gange mod en mand i jakkesæt, som også har forsynet sig med kaffe. Han er en af repræsentanterne fra det amerikanske sundhedsministerium, og da de får øjenkontakt, nikker Paul De Raeve hilsende til ham. 

”Amerikanerne har set mig nu, og i løbet af de næste tre dage skal vi nå frem til aftaler om, hvordan vi helt præcist kan samarbejde. Jeg kaster mig ikke over dem, for de kan også bruge mig. Det er en del af spillet,” siger han og forklarer, at én af hans arbejdsmetoder er at komme med ét stærkt og konkret budskab, så han bliver husket ved f.eks. et møde.

En normal dag i Bruxelles

”Bonjour, salut, hello” flyver gennem luften, når Paul De Raeve går fra møde til møde ad gangene i Bella Centeret. Muntert trykker han den ene hånd efter den anden. Han taler flydende tysk, engelsk, fransk, flamsk og italiensk, for forretningerne bliver nemmere, når man taler samme sprog, og mange af hans arbejdsdage går med at besøge medlemslande eller gå til kongresser og møder i udlandet for at gøre sygeplejersker synlige i det politiske miljø.

I 2002 besluttede EFN at oprette et kontor i Bruxelles i Belgien og stillingen som generalsekretær. Det betyder, at Paul De Raeve har mandat til at træffe politiske beslutninger. Alt, hvad han foretager sig politisk, er diskuteret med medlemsorganisationerne først, for det er vigtigt at kunne slå til, når mulighederne byder sig. Og det er ikke på de planlagte møder, men derimod til middage og på gangene, at aftalerne bliver lavet.

I Bruxelles begynder dagene tidligt. Både for Paul De Raeve, de ansatte i Europa-Kommissionen og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Derfor åbner Paul De Raeve sin mailboks hjemmefra kl. 6.30 og begynder at svare på mails, ligesom han også arbejder i toget på vej til kontoret. Det ligger over for Europa-Parlamentet og bliver ofte besøgt af embedsmænd, der kommer forbi til morgenkaffe og en sludder om, hvad der rører sig i Kommissionsbygningen.

Nogle dage bruger Paul De Raeve på at gå til sessioner i Parlamentet, mødes i komitéer, hvor sundhed er på dagsordenen, og pleje relationerne til forskellige interesseorganisationer og virksomheder. 

”Jeg er ikke en mand, der laver officielle aftaler,” siger han og forklarer, at lobbyarbejdet kræver masser af ”smalltalk” og lidt kant. 

Sygeplejersker skal være forrest i feltet

Smartphonen lyser, da Paul De Raeve kører sin finger hen over skærmen for at tjekke mails. Et par limegrønne briller hviler på hans næse. Han sidder i dagens andet møde i Bella Centeret, hvor ”eHealth Action Plan” er på dagsordenen. Sammen med andre interessenter sidder EFN i en gruppe, som Kommissionen har etableret til at give feedback på deres handleplan om innovation og vækst i sundhedsvæsenet. En mand spørger, hvorfor planen ikke fokuserer mere på sygesikring, og Paul De Raeve nikker anerkendende og retter sin tommelfinger opad i et thumbs up-tegn. Han er enig og hvisker: 

”Jeg skal tale med den mand.” 

For alliancer er essentielle for at opnå resultater, understreger sygeplejerskelobbyisten, som en uge forinden var til et uformelt møde i Kommissionen, hvor han satte sit fingeraftryk på en handleplan, der går ud på at forstærke forskning i sundhedsvæsenet ved at etablere et ”Nursing Research Institute in Europe”.

”Vi har brug for evidens for at kunne bakke vores politiske budskaber op. Med forskning og data bliver EFN en stærkere og bedre rådgiver for Kommissionen,” siger han og læner sig roligt tilbage, da punktet dukker op i diasshowet på lærredet.

”Nu bliver det interessant,” hvisker Paul de Raeve, der observerer resten af gruppen for at se, hvad deres reaktioner er, og hvem der virker negative. De kender nemlig ikke til hans uformelle møde med Kommissionen. 

”Lobby er meget som sygepleje. Det handler om at optage en masse indtryk, analysere, hvorfor folk gør, som de gør, og så planlægge forud. Som sygeplejerske har jeg lært at være mere opmærksom på små detaljer såsom kropssprog og måden, folk taler på,” siger Paul De Raeve, som blev uddannet sygeplejerske i 1984.

Dengang var politik ikke noget, han interesserede sig specielt for. Det kom hen ad vejen. Først som frivillig i den belgiske sygeplejeorganisation og siden som delegeret i det belgiske sundhedsministerium og EFN. Da stillingen som generalsekretær blev slået op, søgte han og fik den.

”Og det er så, hvad jeg stadig laver 10 år efter,” klukker han, for han har aldrig planlagt sin karriere, men bare fulgt sine indskydelser. 

Fælles værdier skal styrkes

Foran i midten. Det er de rigtige pladser i en stor sal, hvis man vil have indflydelse. For der sidder alle VIP’er, ifølge Paul De Raeve. Og han lægger ikke skjul på, at han vil sidde på de indflydelsesrige pladser. 

”Overalt forårsager den økonomiske krise nedskæringer, sundhedsvæsenet ændrer sig konstant, og derfor er vi nødt til at være med til at designe det nye sundhedssystem. EFN skal være med på det højeste politiske niveau, for sådan vil europæiske sygeplejersker få mest gavn,” siger han og fremhæver, at han har været med til at sikre, at kravene til sygeplejerskers grunduddannelse ikke er blevet sænket. Derfor sørger han også for at hilse og præsentere sig for sundhedskommissærens øverste embedsmand, da han passerer hende i Bella Centeret.

I løbet af sine dage i København er Paul De Raeve bl.a. inviteret til middag hos Microsoft. Endnu er hans formål med middagen ikke helt klart, andet end han vil opbygge en relation til dem. For de har penge, men ingen viden om e-sundhed, og det kan EFN bidrage med. 

”Kommissionen lytter til dem, for de er magtfulde. Og jeg vil være på den rigtige side af magten. Microsoft er en prominent industri, og de har pengene, der kan gøre sygeplejerskers liv lettere. Deres penge kan jeg f.eks. bruge til at rette op på sundhedssystemet i Rumænien eller Grækenland. Eller til at sikre, at den administrative byrde bliver mindre for sygeplejerskerne, som i stedet kan være hos patienterne,” forklarer han og understreger, at han aldrig går på kompromis med EFN’s politiske dagsorden for pengenes skyld.

”Det er rigtig vigtigt, at vi styrker de fælles værdier for denne profession. Den almindelige sygeplejerske er langt fra EU, og derfor er der brug for kontoret i Bruxelles.”

Din grunduddannelse er bestemt af EU

Antallet af tryk på brystkassen ved hjertemassage skal være det samme, uanset om en borger kollapser i Danmark eller Spanien. Og et sår på hælen bliver behandlet på samme måde i alle EU’s medlemsstater. 75 pct. af national lovgivning er nemlig bestemt og standardiseret af EU. Også sygeplejerskers grunduddannelse skal leve op til de samme krav, og det betyder, at sygeplejersker kan arbejde i alle EU-lande uden at skulle igennem adgangsprøver.

Den politiske dagsorden i Europa

Følgende tre emner er på The European Federation of Nurses Associations, EFN’s, politiske dagsorden i Europa:

Grunduddannelse:

Jo højere uddannelse, des bedre kvalitet i sygeplejen. I 40 år har uddannelse været det vigtigste punkt på EFN’s politiske dagsorden, fordi der blandt EU-medlemslandene er uenighed om længden af sygeplejerskers grunduddannelse.

Normering/arbejdsstyrke:

EFN mener, det er uacceptabelt, at sygeplejersker i nogle lande står alene med 40 patienter. Derfor skal rekrutteringen til faget øges i mange medlemslande.

Pleje på tværs af grænser:

Fælles standarder er vigtige for både sygeplejerskers og patienters frie bevægelighed inden for EU. Europæiske sygeplejersker skal udveksle ”best practice”, og patienter skal have adgang til den bedst mulige pleje.

Sådan fungerer EFN

The European Federation of Nurses Associations, EFN, blev etableret i 1971. Medlemmerne af EFN er sygeplejerskeorganisationer fra de 27 EU-medlemslande, deriblandt Dansk Sygeplejeråd, og fra syv andre europæiske lande såsom Norge, Serbien og Island.

Organisationen har en bestyrelse, der er valgt blandt medlemslandenes delegerede. Den mødes to gange om året for at diskutere den politiske dagsorden og forberede anbefalinger til de halvårlige generalforsamlinger, hvor alle landenes delegerede deltager.

I 2002 oprettede EFN et kontor i Bruxelles. Her arbejder generalsekretær Paul De Raeve og en håndfuld ansatte på daglig basis for at påvirke de politiske beslutninger i EU-institutionerne med udgangspunkt i den politiske linje, der er lagt på generalforsamlingen. De ansatte på kontoret i Bruxelles er betalt gennem medlemslandenes kontingent.

Magt, penge og gode relationer. EU-lobbyist Paul De Raeve sikrer Europas sygeplejersker indflydelse på de politiske beslutninger. Hans baggrund som sygeplejerske er særdeles nyttig, for lobbyarbejde handler om at analysere, hvorfor folk gør, som de gør, og så planlægge forud.
28-31
2012
7
Baggrund
Politik
Økonomi
Organisering
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

5 Faglige minutter: Effektiv privatisering af patientskoler

Faster Elses kæreste er en ældre herre, og efter en i øvrigt vellykket hofteoperation blev han visiteret til genoptræning. Med sin plan i hånden henvendte han sig på det lokale sundhedscenter og fik tilbudt et gymnastikhold på ”Solskrænten”.

Om det skyldtes en procedurefejl, et progressivt ældreprojekt eller kærestens nedsatte hørelse, står hen i det uvisse, men holdet viste sig udelukkende at bestå af beboere fra den skærmede enhed. Ikke fordi han på nogen måde har noget imod demente, endsige at mindes gamle dage, men den fysiske træning var sparsom. Ærgerligt, for æblekagen var knageme god.

Tilbage på sundhedscenteret forhørte kæresten sig om andre muligheder for genoptræning. Den hjælpsomme visitator præsenterede samtlige kommunens tilbud om patientskoler. Der var desværre ikke en for hofteopererede, men til gengæld en for KOL-patienter, hvor motion var en del af tilbuddet. Kæresten led ikke af KOL, men kendte ganske godt til at blive forpustet.

Forventningsfuld mødte han op til første skoledag med sin gamle skoletaske, som han selvfølgelig havde gemt, nyspidsede blyanter og en stor madpakke smurt af faster. Men en del havde ændret sig på skolefronten siden dengang. Ingen tavle, intet kridt og ingen frikvarterer, ”det var mere som at være i biografen”, fortalte kæresten.

En nydelig dame viste i to timer en masse billeder i tjept tempo om rygestop, vejrtrækning og motion. Og så var skoledagen forbi. Kæresten tog forpustet hjem, spiste sin madpakke og lagde skoletasken tilbage i gemmerne. Det, der havde gjort mest indtryk, var de andre elever, ”hvis dette er et sundhedscenter, så vil jeg nødig se et center for syge”, betroede han faster.

Nu er min faster Else og hendes kæreste ikke fra årgange, der bare kræver ind og forventer, at kommunen stiller op og sørger for alt. Desuden var det hans eget valg at droppe ud fra ”Solskrænten” og patientskolen.

Kæresten har altid elsket at svømme, så bassintræning kunne være løsningen. Heldigvis var søgning på hjemmesider noget, faster Else havde øvet grundigt i aktivitetscentret, hvor hun hver fredag går til computer.

Og vupti fandt hun den lokale svømmehal. Uheldigvis havde faster ikke nærlæst holdbeskrivelsen, så kæresten ankom til babysvømning. Men han hyggede sig. Godt hjulpet på vej af faster måtte han dog indse, at træningen ikke var målrettet, ”men skønne børn og unge kvinder i badetøj udgør vel ikke en direkte helbredstrussel”, forsøgte kæresten sig.

Tilbage til Google og efter grundige studier af mange hospitalers hjemmesider kunne faster selv sammensætte et detaljeret træningsprogram for kæresten. Og hvorfor ikke være lidt praktisk.

Bevægelighed, balance og muskelstyrke kunne udmærket øves ved at pudse vinduer, og plæneklipning er ideelt til at øve gangtræning, udholdenhed og faldforebyggelse. Cykelhjelm, albue- og knæbeskyttere blev indkøbt.

Træningen skulle gentages tre gange dagligt, og snart havde alle naboer de reneste ruder og fineste plæner, hvorfor det blev nødvendigt med et opslag nede i Brugsen. Beredvilligt stillede byens borgere såvel vinduer som græsarealer til rådighed i den gode sags tjeneste.

I starten guidede faster Else minutiøst kærestens træning, men efterhånden måtte hun bruge al sin tid på søgning af EU-fonde og satspuljer. Idéen om ”Den Frie Private Patientskole” var født.

Konceptet lød: ”Træning, der virker, træning, der udfordrer”, klar strategi for fastholdelse, tæt samarbejde med lokale aftagere og med evidens i kærestens lynhurtige rehabilitering.

Blå bog

Kirsten Dalby Rasmussen blev uddannet som sygeplejerske på Holbæk Sygeplejeskole i 1980. SD i uddannelse og undervisning i 1992, cand.pæd. fra DPU i 2001. Siden 1992 ansat som underviser i sygeplejerskeuddannelsen Professionshøjskolen Metropol.

Træningen skulle gentages tre gange dagligt, og snart havde alle naboer de reneste ruder og fineste plæner, hvorfor det blev nødvendigt med et opslag nede i Brugsen.
31
2012
5
I HVERT NUMMER
Politik
Sundhed
Sundhedshus
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Fem faglige minutter

Nytårsinterview: Vi skal endnu tættere på medlemmerne

SY-2012-01-42-1dI dine foreløbige 2½ år som formand har du besøgt mange arbejdspladser. Er det en linje, du vil fortsætte i 2012?

”Ja, helt bestemt. Siden jeg blev formand for DSR, har det været en mærkesag for mig, at vi i DSR skal tættere på medlemmernes hverdag og derigennem styrke den røde tråd mellem de problemstillinger, som sygeplejersker oplever i arbejdsdagen, og de områder, som DSR arbejder med. Der skal være en klar sammenhæng. Derfor prioriterer jeg højt at komme ud blandt sygeplejerskerne. Samtidig får jeg også meget inspiration på mine besøg. Og i mange tilfælde har jeg bragt tanker og idéer videre fra sygeplejerskerne til den siddende sundhedsminister (i Grete Christensens formandsperiode har der indtil videre siddet tre sundhedsministre, red.). Det er bestemt et stort privilegium at kunne komme rundt i landet og møde sygeplejersker på deres arbejdspladser. Jeg nyder det meget.” 

Den 12. maj 2012 slutter Sygeplejens År. Har det været en succes?

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der blandt helt almindelige danskere står enormt stor respekt om vores profession. Det viser forskellige troværdighedsmålinger også. Netop betydningen af sygeplejen og de rammer og vilkår, som vores profession har, ønsker vi med Sygeplejens År at sætte til debat på en ny og anderledes måde. Nu er vi lidt mere end halvvejs gennem Sygeplejens År, og det har været syv måneder præget af engagement, energi og gejst. Eksempelvis har sms-debat og dilemmakort flere steder skabt gode faglige debatter blandt sygeplejersker. Vi har også inviteret en række forskellige personer til at give deres bud på sygeplejerskernes rolle fremover. Det er alle mennesker med stor indflydelse på sundhedsvæsenet. Og invitationen har givet dem anledning til at tænke nærmere over sygeplejerskernes fremtidige rolle. Så ja, det er og har været en succes i mine øjne.”

Hvilke udfordringer står sygeplejerskerne over for i 2012?

”Vi står over for rigtig mange udfordringer. I 2012 vil der komme et øget fokus på forebyggelsesområdet, fordi regeringen vil indføre nationale mål for forebyggelsen. Det er bestemt positivt. Udfordringen for os sygeplejersker er at få placeret sygeplejersker og sundhedsplejersker i en central rolle i fremtidens forebyggelsesindsats. Vi har de kompetencer, der skal til for at løse opgaverne til gavn for borgerne, så det vil være logisk at give os en central placering i indsatsen. Også inden for velfærdsteknologi og hele det telemedicinske område vil udviklingen utvivlsomt gå stærkt det kommende år. Det gælder om at få udviklingen systematiseret, så det er de bedste modeller, der bliver spredt, ligesom vi skal sikre, at sygeplejersker bliver inddraget hele vejen fra idé til implementering. Og så vil jeg også pege på dét, vi kunne kalde det nære sundhedsvæsen. Her handler det om at overbevise kommunerne om, at det er en fornuftig beslutning at ansætte flere sygeplejersker. Et helt konkret mål kunne f.eks. være, at vi vil have sygeplejersker i alle landets plejeboliger. Det vil utvivlsomt have den gevinst, at antallet af indlæggelser og  genindlæggelser vil blive reduceret. Det er blot nogle eksempler på de udfordringer, som vi står over for. Grundlæggende handler det om, at vi går aktivt, realistisk og løsningsorienteret til alle udfordringerne.”

Hvis vi kigger tilbage, så blev 2011 et år, hvor nyuddannede sygeplejersker fik rigtig svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvordan ser du det kommende 2012 i det lys?

”Der er desværre ingen tvivl om, at der stadig om et år vil være markant højere ledighed blandt nyuddannede end blandt de mere erfarne sygeplejersker. I DSR er vi meget opmærksomme på den uholdbare situation, som de nyuddannede står i. Vores lokale kredse har eksempelvis udviklet kurser og oprettet netværk, som er målrettet nyuddannede ledige. Og flere steder har kredsene i tæt samarbejde med kommuner og regioner etableret jobrotationsordninger, der fungerer på den måde, at den ledige sygeplejerske får mulighed for at blive ansat midlertidigt på en arbejdsplads, mens den medarbejder, vedkommende erstatter, er på efteruddannelse. Så vi gør rigtig meget på den front, også i samarbejde med a-kassen, DSA. Og det vil vi blive ved med i 2012.”

Hvis vi hæver os op i et helikopterperspektiv og ser på hele sundhedsvæsenet, hvilken hovedtendens ser du?

 ”Kvalitet frem for kvantitet. De sidste mange år har det politiske system haft et meget ensidigt fokus på at få så mange behandlinger gennem systemet som overhovedet muligt. Det har betydet en voldsom produktivitetsstigning, der mange steder har skabt et arbejdspres og -tempo, som nærmer sig det fagligt uforsvarlige. Men det ser ud til, at kvalitet og patientsikkerhed er på vej tilbage i den politiske bevidsthed. Nu gælder det om, at vi sygeplejersker holder fast i den dagsorden og får den løftet endnu mere frem. Sammen med borgerne i de nære sundhedstilbud skal vi igangsætte den store forebyggelsesdagsorden, f.eks. om at reducere udviklingen i kroniske lidelser. Og sammen med patienter og pårørende skal vi medvirke til at genskabe tilliden til det danske sundhedsvæsen.”  

Fakta om Grete Christensen

Grete Christensen er født i 1957 og blev uddannet fra sygeplejeskolen i Holbæk i 1981. Herefter arbejdede hun som sygeplejerske ved Bornholms Centralsygehus (1981-83) og efterfølgende på Holbæk Centralsygehus (1983-91), hvor hun i 1984 blev valgt til tillidsrepræsentant og senere til fællestillidsrepræsentant. Posten som tillidsrepræsentant blev starten på hendes fagpolitiske engagement. Grete Christensen har haft en lang række fagpolitiske poster, hvoraf de mest centrale er:

  • Amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd Vestsjællands Amt (1991-1998)
  • 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd (1998-2009)
  • Formand i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, DS A (2000-2010)
  • Formand for EFN – European Federation of Nurses Association (2007-2010)
  • Formand for Dansk Sygeplejeråd (2009- )
  • Formand for SSN – Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (2011- )

Privat er Grete Christensen bosiddende i Holbæk, gift og har to voksne børn.

​Forebyggelse, velfærdsteknologi og det nære sundhedsvæsen er alle temaer, der kommer til at præge den sundhedspolitiske dagsorden i 2012, mener Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen. I det kommende år vil hun fortsætte sit arbejde med at trække Dansk Sygeplejeråd endnu tættere på medlemmerne.
44-47
2012
1
Baggrund
Interview
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Sygeplejersker bliver frontløbere for kvalitet

SY-2011-21-26-1aFoto: Søren Svendsen

”Kvalitet er svaret på udfordringerne.” Sådan stod der i den PowerPoint-præsentation, Danske Regioner leverede på en pressekonference om kvalitet i sundhedsvæsenet i februar. Sundhedsvæsenet er under pres bl.a. pga. den demografiske udvikling, der betyder flere ældre patienter, og en pose penge, der ikke vokser med opgaven, fremgik det af oplægget.

Det understregede også, at regionerne vil tage ansvaret på sig ved at fokusere på kvalitet i stedet for som hidtil på kvantitet. Dermed var regionernes fælles kvalitetsdagsorden introduceret.

Nu er regionerne kommet frem til de tre områder, kvalitetsdagsordenen i første ombæring skal udmøntes på. Der skal sættes ind på nationalt niveau mod tryksår og sepsis, ligesom en tjekliste, der skal gøre livet på operationsgangen sikrere for patienterne, skal implementeres på alle regionale hospitaler. Fokus bliver dermed på patientnære indsatser inden for sygeplejerskernes arbejdsområde.

”Der har været meget fokus på at måle aktivitet, og nu vil vi gerne være sikre på, at det at have en høj aktivitet også kombineres med, at man laver den rigtige kvalitet, og dermed at man gør det bedst muligt for patienterne,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Indsatser på de tre områder skal være første skridt mod at nå fire overordnede mål for den nye kvalitetsdagsorden: Patienttilfredsheden skal stige, fejl, der fører til patientskader, skal ned med 20 pct., dødeligheden skal ned med 10 pct., og levetiden skal forlænges. De mål skal nås på tre år fra 2012.
 

Sygeplejersker skal gå forrest

De tre indsatsområder er blevet valgt, fordi der i udlandet er gode erfaringer med at sætte fokus på dem, ligesom der foreløbigt er gode resultater fra projekter herhjemme, og de enkelte regioners kvalitetsafdelinger har vurderet, at de områder kan løftes med en national indsats.

”Vi er klar til at sætte fokus på de her områder, det er også, hvad vi hører fra sygeplejerskerne på sygehusene gennem kvalitetsafdelingerne. De siger, vi bare skal gå i gang. Derudover har vi valgt områderne, fordi de umiddelbart kan give en bedre målbar kvalitet for patienterne,” uddyber Bent Hansen.

Valget af de tre indsatsområder som de første betyder, at det i høj grad bliver sygeplejersker, der kommer til at gå forrest i arbejdet med kvalitetsdagsordenen på hospitalerne. Og det er en fornuftig prioritering, at sygeplejersker står for første spadestik i det kommende kvalitetsløft, vurderer Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

”Det er positivt, at regionerne på denne måde sætter fokus på kvalitet for patienterne. Sygeplejersker har størstedelen af patientkontakten på sygehusene, så det giver rigtig god mening, at de skal være frontløbere i denne proces,” siger Grete Christensen.
 

Et stærkt signal

I hver af de fem regioner er der sat projekter i gang, der skal forbedre indsatserne mod tryksår og sepsis, ligesom tjeklisterne er indført på nogle operationsgange. Derfor findes der allerede nogle etablerede interventioner, som regionerne kan bygge videre på uden at skulle udvikle fremgangsmåden først. Det er endnu en grund til, at de tre områder er blevet vurderet som klar til et nationalt løft.

”Der findes projekter på pilotafdelinger, men den nationale indsats sigter mod at indarbejde rutiner og fokus på de tre områder på alle regionale hospitaler, sådan at de bliver en del af den normale arbejdsrutine hele vejen rundt. Det er rigtig godt, at der er nogen, der går forrest, men der kommer jo et tidspunkt, hvor man skal rulle det ud over hele landet på alle hospitaler, og det er det, vi går efter nu,” siger Bent Hansen og uddyber: ”Noget af det, hospitalerne og vi i sygehusvæsenet har været for dårlige til, er at lade de gode eksempler brede sig. De gode eksempler, man har på afdeling X, skal også brede sig til afdeling Q, også selv om afdeling Q er i en anden region. Det at forpligte sig på tværs af landet skulle jo gerne være et stærkere signal, end at de enkelte regioner arbejder med det.”

Dansk Sygeplejeråd bakker op om den fælles indsats. ”Pleje og behandling skal have samme høje kvalitet over hele landet, det er det eneste rimelige over for patienterne. Derfor er forbedrede muligheder for at lade gode eksempler sprede sig velkomne,” siger formand Grete Christensen, der også peger på nødvendigheden af godt arbejdsmiljø, en stærk ledelsesmæssig prioritering og fornuftige normeringer.

”Hvis vi for alvor skal rykke på kvaliteten, skal de rette forudsætninger være til stede,” opsummerer Grete Christensen.
 

Rutine i 2014

I løbet af 2012 skal de regionale hospitaler begynde at arbejde med fokus på de tre indsatsområder, forventer Danske Regioner. Bent Hansen forventer yderligere, at indsatserne på områderne i løbet af de næste tre år og senest i 2014 vil være reel rutine på alle sygehuse. Aktuelt er processen med at vurdere, hvordan de forskellige hospitaler skal arbejde med områderne, sat i gang.
Her vil regionerne bl.a. inddrage erfaringer fra projektet ”Patientsikkert Sygehus”, hvor et hospital i hver region har forpligtet sig til at arbejde ekstraordinært med patientsikkerhed. Det projekt er en del af grunden til, at hver region allerede er i gang med at sætte fokus på de tre indsatsområder.

Andre lokale projekter på områderne med gode resultater vil dog også blive tænkt ind i planlægningen for implementeringen af indsatsen på områderne.

”Det er vigtigt, at de forskellige hospitalsledelser får ejerskab over indsatserne. Det kan jo ikke nytte noget, at de tænker, at nu kommer de der politikere med noget nyt, og så skal vi også gøre det. Vi skal have personalet med os, og indsatserne skal på en normal måde ind i de rutiner, der er på de enkelte afdelinger, så f.eks. arbejdet med at forhindre tryksår er en del af det faglige tjek, som vores sygeplejersker skal have inde i hovedet, så de fra starten tænker ”hvad er det, jeg skal gøre, for at forhindre tryksår her?”” siger Bent Hansen.

Kvalitet skal belønnes
Det skal kunne betale sig for sygehusene at levere god kvalitet. Regionerne ønsker at understøtte kvalitet i behandlingen og plejen på sygehusene ved at skabe økonomiske incitamenter for at prioritere den bedste behandling. Det kan også godt lade sig gøre, men det er ikke uden udfordringer, vurderer professor Michael Bech fra Syddansk Universitet, hvis forskning har fokus på brug af økonomiske styringsinstrumenter.

”De har nogle reelle muligheder for at understøtte kvalitet økonomisk, men der er hele tiden den restriktion, at de på marginalen er afregnet med en eller anden form for takst, og det gør, at fokus stadigvæk er på aktivitet,” vurderer Michael Bech.

At fokus bliver på aktivitet, hænger sammen med systemet med DiagnoseRelateret Gruppering (DRG-systemet), der bruges ved udmøntning af den statslige aktivitetspulje. DRG-systemet er bl.a. udformet til at belønne de sygehuse, der producerer mest. Regionerne har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan incitamenterne i systemet virker.

”Her skal vi arbejde mod et DRG-system, som uden at skabe mere bureaukrati understøtter kvalitetssammenhænge og forebyggelse. Gennem udvalgsarbejdet og også sammen med den nye sundhedsminister håber jeg, at vi kan få tænkt det her fornuftigt igennem. Så man hele tiden kan have fokus på at få den bedste faglige kvalitet og den nyeste behandling uden samtidig at underminere sin egen økonomi,” siger Bent Hansen. Regionerne er endnu ikke kommet i gang med møder med den nye regering, derfor er det uvist, hvornår et bud på en sådan model af DRG-systemet er klar.
 

Kvalitet sparer penge

Når kvalitet ifølge regionerne er svaret på sundhedsvæsenets udfordringer, handler det ikke kun om en bedre behandling og pleje af patienterne nu. Det handler i høj grad også om, at højere kvalitet i længden skal dæmme op for, at den demografiske udvikling med flere ældre vil kræve flere behandlinger fra sundhedsvæsenet. 

”Vi håber, at vi kan tage toppen af det pres, der kommer, ved at blive bedre til at undgå utilsigtede hændelser og genindlæggelser. Så det er den vej rundt,” fortæller Bent Hansen. Det håb kan blive indfriet, vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk universitet.

”Der er samlet set en ganske god økonomi i kvalitetsdagsordenen,” vurderer Kjeld Møller Pedersen og peger på, at forebyggelse af infektioner og liggesår er områder, hvor den sundhedsfaglige kvalitet kan forbedres med helt åbenbare besparelser. Professoren vurderer også, at indsatsen på områderne kan forbedres uden de store investeringer.

”Det handler i virkeligheden om at sørge for, at man følger de retningslinjer, man burde følge, og det behøver jo dybest set ikke at koste penge. Men på nogle områder kan det kræve, at man ser på normeringerne, eksempelvis vil sygeplejersker nok interessere sig for, at hvis der skal gøres en indsats mod liggesår, hvad skal vi så gøre der? Men selv hvis vi tager den tanke med, er der rigtig god ræson i at forbedre den faglige kvalitet. Det er i min overbevisning i forhold til økonomien en god ting og i forhold til patienten en supergod ting,” siger Kjeld Møller Pedersen.

BEST PRACTICE. Bedre forebyggelse og behandling af tryksår og sepsis på alle hospitaler og tjeklister ved samtlige operationer. Sådan lyder den mission, regionerne sender landets sygeplejersker ud på. Over de næste tre år skal sygeplejerskerne gå forrest og sikre patienterne ved at implementere nye arbejdsgange inden for de tre udvalgte områder.
26-29
2011
21
Tema om patientsikkerhed
Kvalitet
Patientsikkerhed
Patientskade
Politik
Temaer
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Tema Web article 

Sundhedsstyrelsen: Bekymrende, at regler ikke overholdes

2011-02-helebladet%20(2)Tilsynschef Anne Mette Dons: ”rigtig mange forsynder sig mod de regler, der er på området.” Foto: Sundhedsstyrelsen

Hjemmesygeplejerskers medicindosering er en lægehenvist opgave. Derfor er det den henvisende læges ansvar at give hjemmesygeplejersken korrekte og fuldstændige oplysninger om den medicin, lægen har ordineret.

”Så det er for dårligt, hvis hjemmesygeplejersken ikke får de nødvendige oplysninger at arbejde ud fra,” siger Sundhedsstyrelsens tilsynschef Anne Mette Dons.

Det er ikke muligt at udpege en enkelt part i medicineringsprocessen som dén, der har ansvaret og overblikket, mener Sundhedsstyrelsen.

”De praktiserende læger har en central rolle i det system, vi har bygget op i Danmark, hvor sygehusene jo er forpligtet til at sende epikriser til den praktiserende læge. Men man kan ikke placere det samlede overblik kun hos den praktiserende læge. Det, der sker, er, at rigtig mange forsynder sig mod de regler, der er på området,” siger Anne Mette Dons.

”Der sker svigt mange steder, primært i overgangen mellem sektorerne, og det går ud over helheden.

Der er brug for, at de forskellige instanser taler sammen, og på baggrund af rapporten vil vi indskærpe regionernes forpligtelse til at informere videre om de ordinationer, patienterne får i afdelinger og ambulatorier.”

Fremtidens løsning på problemerne er det Fælles Medicinkort, hvor alle ordinationer til den enkelte patient skal samles. Men hvad skal man gøre indtil da?

”For det første skal man tage epikriser alvorligt. Tage sin forpligtelse til at informere om medicinændringer alvorligt,” siger Anne Mette Dons.

”Så må praktiserende læger også gribe i egen barm og f.eks. lade være med bare at genudskrive smertestillende uden at forholde sig til behovet, som rapporten også viser. Og så er medicingennemgang ved en praktiserende læge jo noget, der har været diskuteret overenskomstmæssigt. Sådan en medicingennemgang kunne der også være rigtig meget fornuft i.”

Sundhedsstyrelsen indskærper, at det er lægernes ansvar at videreformidle oplysninger om medicinændringer.
19
2011
2
Tema om hjemmesygepleje
Hjemmesygepleje
Kommunal sundhedstjeneste
Kommune
Medicinhåndtering
Politik
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article