Psykiatriske patienter har gavn af biblioterapi

På psykoseafsnittet i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, har en af afsnittets sygeplejersker taget initiativ til ugentlig højtlæsning i samarbejde med det lokale bibliotek. Det gavner patienterne og hjælper sygeplejerskernes relationelle arbejde.

Højtlæsning, hygge og Helle Helle. Tre ting, der ikke normalt rimer på psykiatri, men på psykoseafsnittet i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, har sygeplejerske Signe Dyekjær Eriksen taget initiativ til ugentlige læsesessioner med patienterne. Det kaldes også biblioterapi og sker i samarbejde med to bibliotekarer fra det lokale bibliotek. 

”Vi skaber en pause i patienternes dag, hvor der ellers kan være travlt med samtaler, køkkengrupper og andre aktiviteter. Patienterne får en lille stund, hvor de kan sidde og lytte til en god historie,” siger Signe Dyekjær Eriksen og fortæller, at selve læsningen foretages af en bibliotekar i afdelingens dagligstue. 
 

Adspreder patienternes tanker

Bibliotekarerne er særligt uddannede i ”guidet fælles læsning”, som er en metode til bl.a. at skabe rum for oplevelse af og refleksion over litteraturen, og selv om det er dem, der primært varetager højtlæsningen, bruger Signe Dyekjær Eriksen også selv læsningen i mødet med patienterne.

”Jeg kan godt finde på at bruge det, hvis jeg har en patient, der er angst eller ikke kan finde ro. Så læser jeg for dem for at adsprede deres tanker. Det virker beroligende,” fortæller hun. 
 

Helst ikke for seriøst

Det er særligt den lidt lette genre, der hitter. 

”Mange har været glade for noveller af Helle Helle og Naja Marie Aidt. Det må gerne være noget, der ikke er så seriøst, og som er genkendeligt fra dagligdagen. Vi har ingen forventninger til, at der skal analyseres dybt efterfølgende, og man kan komme og gå, som man vil. Men har man lyst til at snakke videre om det, vi har læst, så gør vi selvfølgelig også gerne det.”
 

Tilbud til alle i psykiatrien

I England bliver biblioterapi brugt i behandling af patienter med bl.a. Alzheimer, psykiske lidelser og misbrugsproblemer. I Danmark burde man også i højere grad inddrage læsning i behandlingen, mener postdoc ved Center for Interacting Minds, Aarhus Universitet, Mette Steenberg, der bl.a. forsker i effekterne af læsegrupperne. 

”Det er et rigtig godt redskab til at arbejde med det relationelle. Man ser en helt anden side af patienten, som man ellers ikke har adgang til. Når der kommer en læseguide udefra, kan man mødes i et ikke-hierarkisk rum, hvor det ikke handler om sygdomme og diagnoser, men en fælles interesse for historien, uanset om man er patient eller sygeplejerske,” siger hun og forklarer, hvad der sker ved især længerevarende brug af grupperne.

”Under f.eks. en depression er det kognitive og det sociale funktionsniveau nedsat. I en læsegruppe træner man både opmærksomhed, koncentration, hukommelse og andre kognitive funktioner, men også de sociale interaktioner og dynamikker, der er ved at deltage,” fortæller hun. 

Mette Steenberg er i øjeblikket i gang med at rejse penge til at forske yderligere i læsegruppers effekt.  

”Vi formoder, det kommer til at brede sig. Vores ambition er, at det skal være et tilbud til alle i psykiatrien,” siger hun.

Emneord: 
Psykiatri

På job: En brugerstyret indlæggelse kan give sindet ro

Hos Psykiatrien i Vordingborg har 40 patienter en kontrakt med afsnit S3. De kan indlægge sig selv i op til syv dage ad gangen, når de mærker, at de er ved at komme for langt ud.

2015-14-paa-job1
Caption 
S3 er et åbent almenpsykiatrisk afsnit, hvor dørene kun bliver låst, når det en sjælden gang er nødvendigt at skærme en patient
Attribution 
Foto: Søren Svendsen



Karina Profft har mange metoder til at holde selvmordstanker og tankemylder i skak, fortæller hun sygeplejerske Mette Jørgensen. Hun strikker, gerne i mønstre, hvor hun skal tælle. Det sætter tankerne på standby. Hun går tur med hunden, som hun for nylig, lidt i sjov, fik ordineret af en læge i afdelingen. Hun har cd’er med bølgeslag og afslapningsmusik. Men det slår ikke altid til derhjemme, selv om hun også har støtte fra sin mand, fra distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien og hjemmeplejen.

”Jeg kan mærke, jeg finder mere ro herinde,” siger hun.

”Her står man op kl. otte, får piller kvart over otte, frokost klokken kvart i tolv osv. Når jeg er hjemme, har jeg et ugeskema, jeg har lavet sammen med socialpsykiatrien. Men det er nemmere at komme udenom derhjemme.”

Karina Profft er en af de omkring 40 patienter i Region Sjællands psykiatri, der kan indlægge sig selv i op til syv dage ad gangen på det almenpsykiatriske afsnit S3, hvor tre pladser ud af 17 er reserveret til brugerstyrede indlæggelser.

Disse patienter skal ikke længere gennem den psykiatriske akutmodtagelse, når de får det rigtig dårligt.

2015-14-paa-job4
Psykiatrisk sygepleje er også at sidde udenfor, hvis en patient er bange for at forsvinde i badet.
Foto: Søren Svendsen

”Og det er rigtig pinefuldt at sidde og vente i fem-seks timer og ikke engang være sikker på at få en indlæggelse, fordi man ikke er syg nok,” siger Karina Profft.

”Formålet er at undgå, at patienterne bliver så dårlige, at det ender med tvang, selvmord, kriminalitet eller vold,” siger sygeplejerske Mette Jørgensen.

”Og det er min fornemmelse, at vi undgår nogle af ydersituationerne. Det giver også patienterne en anden selvopfattelse, at de selv er med til at styre indlæggelsen.”
 

Sparring med distriktspsykiatrien

Kontraktpatienterne fortsætter i behandling hos distriktspsykiatrien, for at de ikke skal have flere kontakter end nødvendigt, og sygeplejerskerne i S3 kan sparre med distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien, når der er behov.

”Ulempen kan være, at det er svært for patienterne og deres pårørende at forstå, hvorfor de ikke kan komme til at tale med afdelingens læger, medmindre der opstår noget akut,” siger Mette Jørgensen.

Denne dag har Mette Jørgensen god tid til at snakke med Gitte Dysted, den anden af de to kontraktpatienter, der er i afdelingen. Det har været en skidt morgen for Gitte Dysted, men hun vil gerne fortælle, at hun er glad for ordningen, som hun har været tilknyttet, siden den startede for to år siden.

”Det gode er, at man ikke når at komme for langt ud, når man kan indlægge sig selv. Frem for at man skal over den psykiatriske akutmodtagelse og måske opgiver på forhånd,” siger Gitte Dysted.

2015-14-paa-job5
En medpatient har foræret Gitte Dysted en dagbog, han havde købt til sig selv. Der hører nøgler til.
Foto: Søren Svendsen
Mens hun står og snakker med Mette Jørgensen, kommer en anden patient og lægger hurtigt to små nøgler i hendes hånd. Til en dagbog, han havde købt til sig selv, men lige har foræret hende.

”Jeg har altid ønsket mig en dagbog,” siger hun, helt bevæget. ”Og nu har jeg fået en som gave.”

Læs mere om brugerstyret indlæggelse på regionsjaelland.dk – søg på ”brugerstyret indlæggelse”.

Emneord: 
Psykiatri

Her visiterer sygeplejersker med succes

Trods kritik af regeringens udredningsgaranti andre steder i landet har Region Hovedstaden implementeret garantien med succes. Tanken her er, at patienter skal visiteres til det rigtige sted fra begyndelsen – fra én central visitationsklinik. Sygeplejersker er indgangsporten, og kvaliteten i henvisningerne er steget.

tema_4Nedsat selvværd og emotionelt ustabil personlighed er på dagsordenen under gennemgang af 10 patientcases under en audit. Det er psykiatrisk sygeplejerske Sonja Bechs arbejde, der bliver gået efter i sømmene. Har hun husket at spørge til overfølsomhed og familiær disposition? Og var scoren på 5,5 mon den rette? (Foto: Søren Svendsen)


Indgangsbuen i en stor herskabelig bygning bag Svanemøllen S-togsstation er samtidig porten til Region Hovedstadens Psykiatri – den vej alle patienter med psykiatriske behov på hospitalsniveau kommer ind i det psykiatriske system. Den Centrale Visitation har været under udvidelse, siden regeringen indførte udrednings- og behandlingsret i psykiatrien i september 2014.

I dag er der ansat syv psykiatriske sygeplejersker, to speciallæger i psykiatri, en psykolog og syv sekretærer i Den Centrale Visitation, og her bliver alle henviste patienter scoret ud fra deres symptomer og grad af belastning i livet. Både læger, psykolog og sygeplejersker vurderer patienterne, og sygeplejersker arbejder selvstændigt med mulighed for supervision fra læger og psykolog.

Tilsyneladende er det gået godt med at indføre central visitation. De psykiatriske centre udtrykker tilfredshed med, at kvaliteten er gået i vejret med hensyn til, om man rammer målgruppen – dvs. om det er de rigtige patienter, som bliver henvist.

”Vi har endnu ingen data, der underbygger, at færre patienter bliver fejlhenvist, men vi hører fra hospitalspsykiatrien, at de kan se et kvalitetsløft i diagnosticeringen,” siger teamleder i Den Centrale Visitation, Allan Lohmann, som er psykiatrisk sygeplejerske.

Da regeringen indførte den differentierede behandlings- og udredningsgaranti i september 2014 var psykiatrien i Region Hovedstaden allerede klar med en model, som havde været testet i et år, hvor to sygeplejersker begyndte at visitere borgere, som mødte op i visitationen frem for udelukkende at blive administrativt visiteret direkte ud i behandlingscentrene. 

”Jeg havde længe tænkt over, at der ikke er ordentlig kvalitet i udelukkende at visitere administrativt, uden at man samtidig kan se, hvad personen indeholder,” siger Allan Lohmann og nævner de tre formål, som Den Centrale Visitation skal opfylde: Én indgang, lige adgang og optimal kapacitetsudnyttelse.

tema_5Denne grå bygning er indgangen til hele Region Hovedstadens psykiatri. Her vurderer et fast hold af læger, sygeplejersker og en psykolog alle patienter ud fra symptomer og belastningsgrad. Hensigten er at ramme målgruppen præcist i forhold til den rette behandling.


Sygeplejersker er spydspids
Sygeplejerskernes nye rolle er ifølge Allan Lohmann en stor forbedring.

”Det kan f.eks. være en henvisning af en person med depression, hvor man ikke kan se af henvisningen, om der er andet end en depression. Når sygeplejersken ser personen og scorer symptomer og belastninger, så kan der vise sig noget andet, som gør, at patienten måske skal sendes et helt andet sted hen,” siger Allan Lohmann.

Sygeplejerskerne i Den Centrale Visitation arbejder selvstændigt med visitation og har gennemgået kurset ”Present State Examination”, som ifølge Allan Lohmann er det gyldne diagnostiske redskab, som læger og psykologer bruger.

”Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er sygeplejersker, der diagnosticerer. De bruger et diagnostisk værktøj til at foretage afklaring og udredning, og det er ikke det samme som at stille en diagnose,” siger Allan Lohmann.

Audit på beslutningsprocessen
Evaluering af den kliniske beslutningsproces er en del af rutinen i Den Centrale Visitation.

Hver uge er der audit, hvor en sygeplejerske, en psykiatrisk speciallæge og teamlederen gennemgår 10 tilfældige sager og ser på, om sygeplejersken har spurgt ind til alle spørgsmål på visitationsskabelonen, samt hvilken score patienten har fået, og dermed hvor patienten er blevet sendt hen i systemet.

Ifølge psykiatrisk speciallæge Peter W. Jepsen er Den Centrale Visitation det eneste sted i psykiatrien og endda måske det eneste sted i hele sundhedsvæsenet, hvor man vurderer den kliniske beslutningsproces.

tema_6”Alle andre steder måler man på, om man indhenter de rigtige data til brug for den kliniske beslutningsproces – og det gør vi også. Men vi måler også på resultatet, som er det fuldstændig afgørende for patientens behandling, nemlig om vi har scoret patienten rigtigt, og om patienten er blevet tilbudt den rette behandling,” siger Peter W. Jepsen.

Den Centrale Visitation har selv udviklet auditredskabet.

”Vi startede med at vurdere data, som man skal i Den Danske Kvalitetsmodel, men så besluttede vi at gå skridtet videre og også se på lægers og sygeplejerskers arbejde. Og nu hvor Den Danske Kvalitetsmodel bliver afskaffet, så vil det være oplagt at lade den erstatte af en vurdering af den kliniske beslutningsproces på alle niveauer i sundhedsvæsenet,” mener Peter W. Jepsen.

Kritiske røster fra psykiatrien
Ved at indføre central visitation starter udredningsprocessen allerede i Den Centrale Visitation, men alligevel er der behandlingscentre, som starter forfra med at visitere, når patienterne allerede er visiteret dertil. Ikke alle har vænnet sig til den centralistiske tanke.

”Det er en proces. Tanken er jo, at centrene skal spare midler ved, at den centrale visitation rammer rigtigt i forhold til målgruppen,” siger Allan Lohmann.

Han er uenig med kritikere, som mener, at ressourcerne bliver trukket ud af behandling for at holde større fokus på udredning.

Læs også

Dansk Sygeplejeråd har i 2015 udgivet et politisk udspil om ydelsesstyring i psykiatrien. Læs det på: www.dsr.dk > Om DSR > Presse og Politik > Sundhedspolitiske udspil

”Hele tanken er jo, at hvis vi visiterer patienterne det rette sted hen, så sparer vi ressourcer. Hvis vi f.eks. kan behandle patienter ambulant i stedet for at indlægge dem, så er det langt mindre ressourcekrævende. Men jeg forstår godt kritikken, og jeg tror, det handler om principper, faglig identitet og stolthed omkring faget.

Hvis man arbejder i et sengeafsnit og ser, at antallet af senge bliver reduceret, samtidig med at man kan se, at et andet område bliver prioriteret op, så synes man, at det er skidt,” siger Allan Lohmann, som advarer mod, at man bliver alt for firkantet, når man vil gøre regnestykket op og se på, hvor ressourcerne bliver taget fra og givet til.  

”Der er måske nogle i vores region, som tænker, at ressourcerne er taget fra behandlingscentrene, men man kan ikke gøre regnestykket op 1 ti11,” siger Allan Lohmann.

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Psykiatri

Udredningsgaranti tager ressourcer fra de sygeste

Psykisk sygdom skal ligestilles med somatisk sygdom. Det var udmeldingen fra regeringen i 2013, da den indførte en udrednings- og behandlingsgaranti i psykiatrien på hhv. 60 og 30 dage. Men der fulgte ingen ressourcer med, og både personale og pårørende mener, at fokus på nye patienter har ført til ringere behandling af de patienter, der i forvejen er i systemet. Til september strammes garantien med en måned.

Da regeringen for to år siden i juni 2013 annoncerede, at man ville ligestille psykiatrisk og somatisk sygdom og indføre udrednings- og behandlingsgaranti som i somatikken, blev forslaget hilst velkomment af alle. Men to år efter i juni 2015 har selve udmøntningen af ordningen ført til kritik blandt fagfolk.

”Vi risikerer usikre og forhastede dia-gnoser og mangelfuld og sparsom opfølgning,” skrev en gruppe sygeplejersker fra ambulatoriet og psykiatriske sengeafdelinger i Vejle i et brev til regionspolitikerne i Region Syddanmark i foråret sidste år, hvor regionen som den første indførte garantien.

Spørger man sygeplejersker i psykiatrien forskellige steder i landet, bekræfter de, at udrednings- og behandlingsretten har medført et pres på systemet.

”Når der ikke er blevet tilført ekstra ressourcer til en opprioritering af udredningen, så betyder det, at ressourcerne bliver taget fra de rigtig syge psykiatriske patienter, som i forvejen er i systemet,” siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i psykiatrien i Region Sjælland, Helle Brink.

I psykiatrien i Herning har den øgede fokus på hurtig udredning og behandling medført omstruktureringer, som har fået sygeplejersker til at rejse.

”Den måde, udrednings- og behandlingsgarantien blev indført i Herning betød, at nogle blev trukket ud til en opgave, som de ikke havde ønsket sig, og den slags vækker ikke ligefrem jubel. Det øvrige personale i behandlingsklinikkerne oplevede, at de mistede personaleressourcer blev fjernet, hvilket fik behandlingstiden for de patienter, der allerede er i systemet, til at stige,” siger funktionsleder i psykiatrien i Herning, sygeplejerske Lisbeth Frølund Davis.

Psykiatrien i Herning er nu i gang med at implementere en ny model for at få udrednings- og behandlingsgarantien til at lykkes bedre, men i mellemtiden er der opstået en pukkel af patienter, som er visiteret, men venter på behandling.

Den nye udrednings- og behandlingsret blev officielt indført fra den 1. september 2014 med 30 dages behandlingsret og 60 dages udredningsret. Fra den 1. september 2015 bliver de 60 dage strammet til et krav om, at også udredningen skal ske inden for 30 dage.

Udrednings- og behandlingsgarantien er defineret som garanti for hurtig henvisning til første samtale og behandlingsstart, men derefter kan patienterne risikere at vente i lang tid på behandling efter først at være kommet ind i systemet.
 

Ressourcer tages fra de sygeste

Psykiatrien har undergået mange store omstruktureringer i de seneste år bl.a. med indførelsen af psykiatripakker og garanti for hurtig udredning og behandling. Regionerne har omstruktureret og oprettet visitationsenheder, som afgør, om patienten skal sendes til videre udredning, og hvilken udredningspakke patienten skal have tilbudt.

I Aalborg mener sygeplejerske Jannie Hvilsted fra psykiatrisk ambulatorium på Aalborg Sygehus, at det er ”molbo-agtigt”, at man opretter en central udredningsenhed, som alligevel ikke udreder færdigt, hvorefter det enkelte ambulatorium skal gøre udredningen færdig

Ligestilling af psykiatrisk og somatisk sygdom

Den 1. september 2014 trådte to nye rettigheder i kraft for mennesker, som har behov for psykiatrisk behandling på hospitalsniveau. De fik ret til hurtig udredning og behandling på samme vilkår som patienter med somatisk sygdom. De forskellige regioner har valgt forskellige modeller for implementering af de nye patientrettigheder. I Region Syddanmark er den centrale visitation spredt ud på behandlingscentre, og det er læger, som står for visitering. I Aalborg i Region Nord er det psykologer, der udreder. I Region Hovedstaden er der kun én central visitation for Danmarks største region, og her er det sygeplejersker, der visiterer (se side 28).
 

Ret til udredning

Patienter, som bliver henvist til psykiatrisk behandling fra egen læge, privatpraktiserende psykiater eller psykolog, har fra den 1. september 2014 ret til at blive udredt inden for to måneder. Fra den 1. september 2015 skal patienter udredes inden for én måned. Tidsfristen regnes fra den dato, hvor psykiatrien modtager henvisningen.
 

Ret til behandling

Fra den 1. september 2014 er der også indført en differentieret ret til hurtig behandling i psykiatrien. Det betyder, at psykiatriske patienter har ret til behandling inden for enten en eller to måneder, afhængigt af sygdommens alvorlighed. Tidsfristen regnes fra den dato, hvor psykiatrien modtager henvisningen, eller fra den dato, hvor udredningen afsluttes.

”Det bliver personale fra de forskellige ambulatorier, som skal udgøre udredningsenheden, og det betyder, at det godt kan give lange ventetider for de patienter, der allerede er visiteret til pakkeforløb. Vi får ikke tilført ekstra ressourcer, og det vil formentlig betyde, at vi på sigt ikke længere kan tilbyde individuelle forløb f.eks. for patienter med andet sprog end dansk eller patienter med angst. Så kan vi kun tilbyde gruppeforløb,” siger Jannie Hvilsted, som frygter for kvaliteten i behandlingen.

”Det er jo ikke et brækket ben, hvor vi bare lige kan tage et røntgenbillede for at finde diagnosen, men et menneske, hvor der er rigtig mange differentialdiagnoser i spil. Og ofte er der komorbiditet. Jeg er bange for, at politikerne med den nye udredningsret på 30 dage i psykiatrien kun er interesserede i målopfyldelse og ikke en psykiatri i verdensklasse med en kvalitet i top,” siger Jannie Hvilsted.
 

Behov for evaluering før næste step

I pårørendeforeningen Bedre Psykiatri mener formand Birgit Elgaard, at der er behov for en evaluering af udrednings- og behandlingsgarantien, for hun hører mange klager over forholdene.

”Vi hører fra rigtig mange ansatte, at de er bekymrede for den faglige kvalitet, og de pårørende fortæller os, at de oplever et presset system,” siger formand for Bedre Psykiatri,  Birgit Elgaard.

Hun understreger, at udredningsgarantien er et godt initiativ, som Bedre Psykiatri sætter stor pris på, men hun har også nogle forbehold.

”Jeg kan godt være lidt bekymret over, om det, at ventelisterne bliver afhjulpet hurtigere, er en fordel, hvis det til gengæld betyder, at kvaliteten af behandlingen bliver sænket. De pårørende, som ringer til vores rådgivning, fortæller, at de ikke føler, personalet har tilstrækkelig tid til at være imødekommende i forhold til de syge og deres pårørende,” siger Birgit Elgaard, som opfordrer til, at regeringen evaluerer, hvilken betydning det har haft at indføre en udredningsgaranti inden for 60 dage, inden den sættes ned til 30 dage til efteråret.

”Vi anbefaler, at der bliver lavet en grundig før- og eftermåling, hvor vi kigger på hele systemet i en helhed og ikke udelukkende fokuserer på størrelsen af ventelisterne,” siger Birgit Elgaard.

Det værst tænkelige tidspunkt
I Dansk Selskab for Psykiatri mener formand Torsten Bjørn Jacobsen, at en evaluering af udrednings- og behandlingsretten lyder fornuftigt.

”Men jeg er egentlig mere for, at man sætter ressourcer bag de politiske hensigter og beregner, hvad der skal til for at indfri dem. Så kan man nå i mål med ligestilling og ligeværd, og det vil vi jo alle gerne,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Han peger på, at psykiatrien lider under en stor mangel på speciallæger og specialuddannede sygeplejersker.

”Ved at fokusere på udredningsfasen uden at tilføre flere ressourcer betyder det blot, at ressourcerne bliver spredt, og at de bliver taget fra sengeafdelinger og ambulatorier. Dengang man indførte kræftpakkerne og hjertepakkerne, fulgte der ressourcer med ad libitum fra den såkaldte Løkkepose, men der er ikke fulgt ekstra midler til meraktivitet i psykiatrien med det formål at nedbringe ventelisterne,” påpeger Torsten Bjørn Jacobsen.

Markant stigning i antallet af psykiatriske patienter

Regionerne behandler år for år stadigt flere patienter, uden at driftsudgifterne følger tilsvarende med.
Siden 2007 er antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien steget med over 50 pct., mens driftsudgifterne kun er steget ca. 15 pct. I voksenpsykiatrien er antallet af patienter steget med 10 pct., mens driftsudgifterne er steget ca. 7 pct. Det betyder, at hver sundhedsperson ser flere patienter, end de gjorde i f.eks. 2007.  Det fremgår af Danske Regioners benchmarkingrapport fra 2012.

Kilde:
Danske Regioner, Benchmarking af psykiatrien 2011.

Han synes grundlæggende, at det er en god idé at sidestille somatikken og psykiatrien, men han kalder tidspunktet for at indføre udredningsgarantien for ”det værst tænkelige tidspunkt i historien”, fordi der er stor mangel på psykiatere og speciallæger, og fokus på udredning betyder blot, at nye patienter blive prioriteret over de patienter, som er i systemet.

Derudover er han kritisk overfor at indføre en ensartet garanti uden skelen til, om nogle sygdomme er mere alvorlige end andre.

”Det svarer til at sætte kikkerten for det blinde øje og kortslutte al sund fornuft. Der er forskellige behov for behandling. Nogle ting kan bedre vente end andre. I den model, regeringen har valgt, får alting førsteprioritet,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Han opfordrer politikerne til at prioritere, hvad de vil have, og frigøre arbejdskraft i stedet for at sprede ressourcerne og give alting førsteprioritet:

”Man kunne f.eks. skære ned på registrering og kontrol, effektivisere it-systemerne og bruge færre ressourcer på ledelsesmæssige udviklingsprojekter.”

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, mener, det giver god mening at se på, hvad der er sket, efter udrednings- og behandlingsgarantien trådte i kraft.

”Ydelsesstyring i psykiatrien har betydet, at fokus er kommet på organisering og struktur for bl.a. at nedbringe ventelister, men hvad er det for nogle kvalitetsmål, vi styrer efter? Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet for at sætte mål for kapacitet og ydre rammer startede med at definere kvalitetsmål, så vi sikrer plads til den faglige omhyggelighed, som får faglige personer til at vokse, og som giver patienterne følelsen af at blive fulgt hele vejen,” siger Grete Christensen.

tema_2

 

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Psykiatri

Fokus på nye patienter presser psykiatrien

PSYKIATRI. Personlighedsforstyrrelser og hoftebrud. For to år siden besluttede regeringen at ligestille psykiatrisk og somatisk sygdom ved at indføre udrednings- og behandlingsgaranti i psykiatrien. I dette tema gør vi status inden næste step i garantien, som til september sættes ned fra 60 til 30 dage.

Der er stor forskel på, hvordan regionerne griber opgaven an. Nogle mener, garantien fører til ringere kvalitet, og at ressourcerne bliver taget fra de sygeste patienter. I Region Hovedstaden lyder erfaringen, at større fokus på hurtig visitering fører til færre fejlhenvisninger og unødvendige indlæggelser. Flere mener, at det er tid til at stoppe op og undersøge, hvad der virker og ikke virker.

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Psykiatri

Mindst 31 peer-support-tilbud i Danmark

Socialstyrelsen har lavet en kortlægning af peersupport-tilbud til mennesker med psykiske lidelser i Danmark. I alt er der indsamlet information fra 31 tilbud, men kortlægningen er stadig under udvikling.

I juni 2014 præsenterede Socialstyrelsen den første kortlægning af peersupport-tilbud i social- og behandlingspsykiatrien i Danmark. Den viser, at der findes 31 tilbud fordelt på de fem regioner, hvor størstedelen af tilbuddene har base i Region Sjælland. Kortlægningen skal ikke ses som fuldstændig, da den ikke er en systematisk afdækning af peersupport-tilbud. Hvis Socialstyrelsen modtager information fra andre tilbud, bliver de føjet til.

”Kortlægningen bygger på viden, vi har kunnet opdrive gennem vores kendskab og netværk,” skriver Agnete Neidel, som er faglig konsulent i Socialstyrelsen og ansvarlig for indsamlingen af tilbuddene, i en mail til Sygeplejersken.

Udarbejdelsen af kortlægningen blev lavet i foråret 2014 i forbindelse med uddelingen af en satspulje til forsøg med peersupport. Den kommer også til at indgå i en publikation om peersupport, som Socialstyrelsen planlægger at udgive i løbet af 2015. Den skal give overblik over peersupport på det psykiatriske og psykosociale område i Danmark.

Region Antal peer-support-tilbud
​Region Hovedstaden ​19
​Region Sjælland ​3
​Region Syddanmark ​3
​Region Midtjylland ​6
​Region Nordjylland ​0

 

 Læs de øvrige artikler i temaet:

Rollemodeller skaber håb og tro på recovery - indledning side 17

Nu giver hun håb til andre patienter side 18

Peerstøtte sker i øjenhøjde med patienterne side 21

Mindst 31 peer-support-tilbud i Danmark side 25

Puljemidler til projekt i stor skala side 26

Emneord: 
Psykiatri

Peerstøtte sker i øjenhøjde med patienterne

Tidligere psykiatriske patienter skal fungere som rollemodeller, der i kraft af deres egen recovery viser psykiatriske patienter, at der er håb. En ordning, som har været en succes i England og USA, og som nu også har fået plads i regeringens psykiatriudspil.

”De stemmer, du hører, tyder på, at du lider af skizofreni.” 

Når diagnosen er stillet, bliver det ofte startskuddet på et tumultarisk forløb, hvor man får det lidet flatterende stempel, psykisk syg. Tidligere havde diagnosen været for livet, men siden årtusindskiftet har psykiatrien i Danmark arbejdet stadigt mere recoveryorienteret. En tankegang, der bygger på, at personer kan blive deres sindslidelser kvit igennem en aktiv egenindsats på egne vilkår. Processen kan stimuleres, hvis man får håb og viden om muligheden for at komme sig, og her spiller peersupport – på dansk brugerstøtte – en vigtig rolle.

Hel eller delvis recovery

At komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer. Borgeren vender tilbage til det funktionsniveau, vedkommende havde inden sygdommen.

At komme sig delvist betyder, at borgeren stadigvæk kan fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, som f.eks. at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv.

En opgørelse fra Socialstyrelsen fra juni 2014 viser, at man benytter peersupport 31 steder i landet, primært i socialpsykiatrien. I regeringens psykiatriudspil for 2014-2017 er der dog sat større fokus på peersupport, og man har lavet en pulje til forsøg på kommunalt og regionalt plan, så man kan indhente erfaring og viden i større skala herhjemme. I lande som England, USA og Australien har man i ca. 10 år benyttet sig af medarbejdere med brugerbaggrund.

Peermedarbejderne er tidligere brugere af psykiatrien, som selv har gennemgået en recoveryproces, hvor de enten er kommet sig helt eller delvist. Ved at fortælle om deres egne erfaringer og historier bliver de en kilde til inspiration for nuværende psykiatriske patienter og borgere.

Forskning har vist, at peersupport ligeledes har en positiv effekt på peermedarbejdernes egen recoveryproces. Desuden styrker den også de sundhedsprofessionelles tro på recovery, fordi de ofte får en ny opfattelse af, hvordan personer kan komme sig.

bruger_3Patienterne har nemmere ved at identificere sig med peermedarbejdere end med resten af personalet, viser en ny ph.d.-afhandling. De fælles oplevelser med psykiske lidelser betyder, at patienterne taler mere åbent med peermedarbejderne, hvilket er med til normalisere deres ”skøre oplevelser”. Foto: Christoffer Regild.

Spejling skaber håb

Den stadigt stigende interesse for peersupport i psykiatrien skyldes, at der i dag er voksende forskningsmæssigt belæg for at sige, at det bidrager til patienters recoveryproces.

Leder af botilbuddet Slotsvænget i Lyngby, Jørn Eriksen, som har været pioner i brugen af peersupport i Danmark, inviterede i starten af nullerne folk fra udlandet til Slotsvænget for at fortælle deres historie om deres egen recovery.

”Vi inviterede tidligere psykiatriske patienter til at komme og fortælle deres recoveryhistorie for både medarbejdere og beboere, og begge grupper tænkte: ”Gud, er det muligt”. Specielt beboerne fik en øjenåbner, da de så andre, der havde haft det værre end dem, men var kommet sig. Det skabte motivation og inspiration, og det er netop det, medarbejdere med brugererfaring kan bidrage med.”

Deres erfaring og historie gør ikke kun medarbejderne med brugererfaring til omvandrende håb og gode rollemodeller, de er også mere på bølgelængde med patienterne. Mary O’Hagan fra Australien har selv en fortid som patient i psykiatrien, men kom sig og har siden været forkæmper for recoverytankegangen og ikke mindst peersupport, som hun var med til at udvikle i Australien. Hun gæstede i 2012 psykiatritopmødet i Danmark, hvor hun fortalte om peersupports styrke i at møde patienten i øjenhøjde.

”Der er en forskel på, hvordan patienten oplever sundhedsprofessionelle og peerarbejderne. Den ene har stor viden om psykisk sygdom og dens teori, og den anden har gennemlevet det. Vi er på øjenhøjde med patienten. Den ene person kommer i en bil, den anden tager bussen ligesom patienten,” sagde hun dengang.

Kært barn

På engelsk kaldes medarbejderne, der arbejder med peersupport, for peer-workers eller peer-supporters. I Danmark er det oversat på flere forskellige måder og kan hedde: peermedarbejdere, peersupportere, medarbejdere med brugererfaring, brugerstøtter og medarbejdere med brugerbaggrund.

Præcisér krav til brugerstøtten

Med den nye satspulje fra Socialministeriet har tre projekter fået tildelt i alt 25 mio. kr. til at prøve peersupport i større skala. De enkelte steder skal tage stilling til, hvilken rolle og hvilke kompetencer medarbejderne med brugererfaring skal have. Der findes i dag en uddannelse, der uddanner personer med sundheds- og socialfaglig baggrund, der er kommet sig helt eller delvist over en sindslidelse, til at arbejde i peersupportprojekter. Det er dog langtfra alle peermedarbejdere, som bliver uddannet der. Ofte tilrettelægger det enkelte sted selv uddannelsen.

Da kravene for at blive peermedarbejder er, at man skal have været i behandling i psykiatrien og være kommet sig, kommer peermedarbejderne med mange forskellige baggrunde og erfaringer. Eksempelvis er nogle kommet sig ved at løbe maraton, andre har brugt alternativ behandling som healing, mens andre har benyttet sig af selvhjælpsbøger. Selvom de alle har brugererfaring, så er der ingen historie om recovery, der er ens. Derfor bør arbejdsgiverne være opmærksom på, hvilke værdier og erfaringer brugerstøtterne kommer med, og hvilken rolle de skal have.

bruger_4Peerstøtte skal indgyde håb

De 31 forskellige tilbud fra Socialstyrelsens opgørelse har tilknyttet medarbejdere med brugererfaring i forskellige jobfunktioner. Typisk er de ansat som mentorer i forbindelse med udskrivning eller støtter i botilbud, hvor deres kompetence specifikt er deres erfaringer og forståelse for andres forløb. Andre steder ansætter man brugerstøtter med en faglig baggrund som f.eks. sygeplejerske, psykolog eller farmaceut. På disse steder anser man ofte erfaringskompetence som værende en ekstra ressource, mens den primære ressource er deres faglighed. Andre steder igen bliver de ansat i administrative jobs, hvor de ikke direkte er i kontakt med hverken brugere eller patienter.

Selvom der findes flere forskellige roller i peersupporten, er det bærende ønske stadig, at de skal indgyde håb for de sindslidende. Alligevel bør man være skarp på, hvad man præcis ønsker at få ud af brugerstøtterne, og hvordan de skal gøre det, mener Jørn Eriksen, da ”at skabe håb” let bliver meget upræcist.

”Der skal stilles store krav til organisationer om, hvad de ønsker at bruge medarbejderne til, og hvordan de skal bruges. Det er vigtigt, at de bliver integreret iblandt det øvrige personale, så det ikke bliver enkelte personer, der fortæller om håb og recovery, hvis ikke resten af organisationen arbejder efter samme overbevisning.”

Læs mere - skønlitteratur om psykisk sygdom
  • Tove Ditlevsen – Ansigter
  • Einar Már Gudmundsson – Universets engle
  • Beate Grimsrud – En dåre fri
  • Arnhild Lauveng – I morgen var jeg altid en løve

Gavner også peermedarbejdere

Ny forskning peger på, at peersupport ikke kun hjælper patienters recovery, men at peermedarbejdernes egen trivsel og recoveryproces også styrkes. Det skyldes bl.a., at de kommer tilbage til arbejdsmarkedet, hvor der er nogle, som efterspørger lige præcis deres kompetencer. De oplever, at deres historie og sygdomsforløb har betydning for både patienter og personale.

I juni 2013 startede tre afsnit i Region H Psykiatri et pilotprojekt, hvor man tilknyttede 10 medarbejdere med brugererfaring. Ifølge deres evaluering oplevede over halvdelen af de andre medarbejdere på afdelingerne, at der kom mere fokus på recovery efter ansættelsen af peermedarbejderne. Alligevel oplevede man, at der var tvivl om brugerstøtternes rolle i forhold til resten af personalegruppen, samt hvilke arbejdsopgaver de kunne varetage. Projektet, som løb i et år, er dog i dag blevet permanent, fordi man havde gode erfaringer med det.

Læs også artiklerne ”Mettes stemme blev hørlig” og ”Diagnosen holder sindslidende fast i patientrollen” i Sygeplejersken nr. 13, 2014.

 Læs de øvrige artikler i temaet:

Rollemodeller skaber håb og tro på recovery - indledning side 17

Nu giver hun håb til andre patienter side 18

Peerstøtte sker i øjenhøjde med patienterne side 21

Mindst 31 peer-support-tilbud i Danmark side 25

Puljemidler til projekt i stor skala side 26

Emneord: 
Psykiatri

Rollemodeller skaber håb og tro på recovery

PSYKIATRI. Håb er en bærende faktor for, at psykiatriske patienter kan komme sig over en psykisk lidelse. Tidligere brugere af psykiatrien er med til at skabe håb ved at bruge deres egne erfaringer, også kaldet peersupport.
Foto: Christoffer Regild

Disse peermedarbejdere bliver omvandrende beviser for både patienter og fagprofessionelle på, at det er muligt at overvinde psykisk sygdom. Tre projekter med fokus på peersupport har fået 25 mio. kr. i puljemidler fra Socialministeriet.

Temaet om håb og tro på recovery består af følgende artikler:

Emneord: 
Psykiatri

Puljemidler til projekt i stor skala

Tre kommuner i Østjylland, SIND og Region Midtjylland har sammen fået bevilliget penge til et nyt brugerstøtteprojekt. Planen er at uddanne tidligere psykiatribrugere, hvis primære fokus skal være at hjælpe førstegangsindlagte i psykiatrien.

bruger_6Vi skal første og fremmest hjælpe borgere, og vi skal samtidig blive klogere på, hvad peersupport kan bidrage med, og derfor kommer der en grundig evaluering af projektet,” siger Mette Okkels. foto: Søren Holm.

I december 2014 blev det offentliggjort, at Aarhus, Randers og Viborg Kommuner samt region Midtjylland og SIND’s pårørenderådgivnings peerprojekt ”Ligestillet Støtte” får bevilliget penge til at udvikle og afprøve to forskellige modeller, hvor medarbejdere med brugererfaring fra psykiatrien skal indgå. Den ene er en mentormodel, hvor de tidligere brugere skal tilknyttes personer, som selv har været indlagt enten ambulant eller på et sengeafsnit. De skal i kraft af deres egne erfaringer skabe håb og hjælpe de nuværende indlagte med at finde fodfæste. Den anden funktion er som undervisere, hvor de i selskab med fagprofessionelle og pårørende skal udvikle kurser og temadage om recoverytankegangen.

I alt forventes det, at der vil blive ansat en kerne på 23 peermedarbejdere, som vil blive fordelt ligeligt på mentor- og undervisningsmodellen. Først skal de dog gennem et uddannelsesforløb, hvor fokus vil være at give den enkelte redskaber til at formidle og bruge deres livserfaringer.

”Ligestillet Støtte” var et af tre projekter, der havde fået adgang til Socialministeriets satspulje. I alt har projektet fået et tilsagn om 9 mio. kr. over de næste tre år, hvor projektet skal afprøve betalt og frivillig peersupport i den kommunale og regionale indsats for mennesker med sindslidelser.

Fokus på støtte og håb
Projektet er stadig i sin vorden, men de to modeller er ved at tage form. Mentormodellen er udviklet efter inspiration fra bl.a. et pilotprojekt i Region H, og der kommer medarbejdere med brugererfaring til at have direkte kontakt til patienter, borgere og fagprofessionelle. Undervisningsmodellen skal skabe et undervisningsmiljø, hvor pårørende, peermedarbejdere, fagprofessionelle og brugere sammen styrker recoveryorienteringen i kommuner og regionen.

Kriterierne for at blive tilknyttet enten mentor- eller undervisningsfunktionen er, at man ikke må have et misbrug eller en forvaringsdom. Derudover skal man være kommet så langt i sit eget sygdomsforløb, at man er i stand til at reflektere og give videre af sine erfaringer. Man behøver ikke nødvendigvis at være fuldt recovered for at kvalificere sig.

”Vi diskuterede i starten, om det skulle være et krav, at peersupporterne skulle have en sundheds- eller socialfaglig uddannelse, ligesom man gør på MB-uddannelsen. Men vi valgte, at det ikke skulle være et krav, fordi medarbejderen ikke skal forholde sig til diagnosen, men til mennesket og til at skabe det håb, som lige netop peersupport kan,” siger Jens Lundgaard Thomsen fra SIND’s pårørenderådgivning, som sidste år var leder på et peersupportprojekt, hvor medarbejderne med erfaring fra psykiatri ydede hjælp over Skype.
Planen er, at de første 23 brugerstøtter med brugerbaggrund skal starte i uddannelsesforløb efter sommerferien 2015 i hver af de tre kommuner. Arbejdsgruppen for projektet ”Ligestillet Støtte” er i øjeblikket ved at udvikle uddannelsen.

Satspuljen

Socialministeriet oprettede i september en satspulje på 25 mio. kr., hvor kommuner og regioner kunne ansøge sammen om at få penge til et samarbejde om peersupport, også kaldet brugerstøtte. Idéen er at indsamle viden om peersupports praktiske betydning i psykiatrien. I alt tre projekter fik støtte, heriblandt ”Ligestillet Støtte”, et samarbejde mellem Aarhus, Randers og Viborg Kommuner samt Region Midtjylland og SIND’s pårørenderådgivning.

Større udbredelse af recovery
Da projektet kun har været i gang i fire måneder, er de nye medarbejderes kerneopgaver endnu ikke færdigbeskrevet, men ifølge Jens Lundgaard Thomsen kunne det for mentorerne eksempelvis være at stå til rådighed:

”En kerneopgave kan være at stå til rådighed. Så medarbejderen har tid og ikke er under tidspres, som behandlingssystemet er. Medarbejderen skal hjælpe og give håb, og det kan gøres ved at gå med til lægen eller i kiosken.”

Den frie rolle betyder også, at fagprofessionelle forskellige steder i psykiatrien kommer til at stifte bekendtskab med de nye medarbejdere. Derfor har ”Ligestillet Støtte” ikke kun sat penge af til at uddanne medarbejderne, men også til at holde temadage for personale på hospitaler og i kommunerne.

”Idéen med temadagene er, at fagprofessionelle, det være sig sygeplejersker, psykiatere eller socialrådgivere, skal have en forståelse for, hvilken særlig faglighed de her medarbejdere kommer med. Hvordan den spiller ind i recoverytankegangen, og hvordan den kan spille sammen med de andres faglighed,” siger projektleder Mette Okkels og tilføjer, at der er indbygget en delvis selvfinansiering i projektet, der gør det muligt at køre videre efter forsøget, hvis resultaterne er gode.

Læs de øvrige artikler i temaet:

Rollemodeller skaber håb og tro på recovery - indledning side 17

Nu giver hun håb til andre patienter side 18

Peerstøtte sker i øjenhøjde med patienterne side 21

Mindst 31 peer-support-tilbud i Danmark side 25

Puljemidler til projekt i stor skala side 26

Emneord: 
Psykiatri

Nu giver hun håb til andre patienter

Olga Runciman arbejdede som sygeplejerske i psykiatrien, da hun selv blev indlagt og kæmpede 10 år med at komme tilbage til livet. I dag arbejder hun som peermedarbejder på botilbuddet Slotsvænget med at skabe håb og tro på recovery hos personale og patienter
Hvad er peersupport?

Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery.

Kilde: Socialstyrelsen

Hun har været igennem det hele efter 10 år i psykiatrien: overnatninger på åbne afsnit, indlæggelse på lukkede afsnit og ophold på botilbud. Hun var kraftigt medicineret, og arbejdsmarkedet var lukket land, efter hun fik tildelt førtidspension. Olga Runciman var opgivet af psykiatrien, som hun selv tidligere havde arbejdet i som psykiatrisk sygeplejerske.

Lige siden sin barndom har Olga Runciman hørt stemmer, og det gør hun stadig, men hun har lært at leve med dem. Et selvmordsbrev blev hendes redning, fordi det satte gang i hendes egen recoveryproces, hvor hun droslede ned på psykofarmaka og begyndte at forholde sig til stemmerne. I dag har hun skiftet tilværelsen som førtidspensionist ud med et job på Botilbuddet Slotsvænget, hvor hun arbejder med peersupport. Her bruger hun sine egne erfaringer fra begge lejre til at give både personale og beboere håb og tro på, at mennesker med sindslidelser kan komme sig med tiden.

”Vi skal normalisere patienterne i psykiatrien, så vi forholder os til menneskerne og ikke diagnoserne. Jeg har siddet på begge sider af bordet, og jeg synes, det er vigtigt, at sygeplejerskerne, psykologerne og andre fagprofessionelle får et brugerperspektiv. Peersupport er ikke nødvendigvis kun for patienterne, men er også en fordel for sundhedsprofessionelle,” siger hun.

bruger_2
”På Slotsvænget har vores brug af peersupport været learning by doing, fordi vi udover oplæg fra udlandet ikke havde andre steder at kigge efter herhjemme,” siger Olga Runciman
Foto: Christoffer Regild
10 år uden håb
Olga Runciman startede som sygeplejerske i neurologien, men skiftede umiddelbart efter til psykiatrien, hvor hun bl.a. arbejdede på Bispebjerg, Brøndbylund og Børnepsykiatrien Nordvang. Hendes liv begyndte dog at krakelere i 1994, og det var ikke pga. stemmerne, men fordi hun begyndte at opleve slørede flashbacks til krænkelser og mobning, som hun havde været udsat for tidligere.

På dette tidspunkt læste hun om dagen til psykolog, tog vagter om aftenen og tilbragte nætterne på åbne psykologiske afsnit. På et tidspunkt blev det for meget, og hun blev tvunget ind på en lukket afdeling. Det blev startskuddet på 10 år i psykiatrien for Olga Runciman.

”Jeg var uddannet og havde selv arbejdet i psykiatrien, så jeg tog min medicin uden spørgsmål, men jeg fik det ikke bedre. På et tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg var bedøvet af medicin, og der var kun meget få timer om dagen, hvor jeg var ved nogenlunde bevidsthed. Jeg begyndte at overveje selvmord. Jeg kom så langt, at jeg skrev et afskedsbrev til min familie,” fortæller hun.

Sætningen ”jeg har prøvet alt” blev hun ved med at læse igen og igen i selvmordsbrevet. Hun havde prøvet alt, undtagen det hun selv ville. Hun prøvede at se sig selv som patient ud fra sin egen sygeplejefaglighed, og hun besluttede at trappe medicinen ned og begyndte også til terapi. Stille og roligt begyndte Olga Runciman at genvinde livet, og ved en konference, som Psykiatrifonden holdt, hvor hun faktisk kun var kommet for buffetens skyld, hørte hun lederen fra botilbuddet Slotsvænget, Jørn Eriksen, fortælle om recovery. Her var noget, hun ikke havde mødt tidligere i psykiatrien – håb.

”Jeg løb efter ham, efter han var færdig med at tale. Jeg måtte vide mere, han havde snakket om muligheden og håbet om, at man kunne komme sig. Det var noget, jeg ikke var stødt på en eneste gang i psykiatrien. Det hele var meget impulsivt, og han spurgte til, hvorfor min interesse var så stor, hvortil jeg svarede, jeg tror, jeg er en af dem,” husker Olga Runciman. Efter samtalen fik hun tilbudt et job på Slotsvænget.

Håb er vigtigt for personalet
Olga Runciman oplevede Slotsvænget som et progressivt og åbent sted, der eksperimenterede med nye måder at tænke behandlingen af sindslidende. Alligevel var det hårdt for hende at være tilbage i psykiatrien med medicinen, de lange gange, og selvom hun var glad for arbejdet, så kunne hun ikke helt finde sig til rette i rollen som sygeplejerske.

”Det første lange stykke tid var ren overlevelse. Jeg var ikke længere patient, men jeg havde svært ved at være sygeplejerske,” siger hun og fortæller, at det langtfra er alle, der har prøvet at være bruger, som kan vende tilbage og arbejde der.

Hun foreslog derfor leder Jørn Eriksen, at hun fik en mere flydende rolle, hvor hun arbejdede mere aktivt med sin egen historie og håb. Kort sagt mere som peermedarbejder og mindre som sygeplejerske.

”De mennesker, der har været i behandling i psykiatrien og er kommet sig, kan hjælpe med at give håbet for andre sindslidende. Håbet om, at man kan komme sig, håbet om, at en sindslidelse ikke behøver at være for evigt. Personligt kendte jeg ingen, som var kommet sig, da jeg selv havde det værst. Bare det at vide, at man kan komme sig, kan være med til at starte en persons recovery,” siger Olga Runciman.

Da hun skitserede den nye rolle, valgte hun også, at der i rollens beskrivelse skulle stå, at hun ikke kun skulle stå til rådighed for beboerne, men også for medarbejderne på Slotsvænget. De kunne komme med spørgsmål eller problemer, og hun ville også gerne fortælle og vise, hvor meget håb og recovery kan flytte.

”Håbet på en recovery er ikke kun for patienter, men i lige så høj grad for sundhedspersonalet. Og man kan som medarbejder blive frustreret, hvis man ikke kan motivere beboere eller patienter til recovery. Der er det vigtigt at huske, at mange har været i systemet i mange år, hvor håbet om et almindeligt liv er taget fra dem. Så mit råd til personalet var, at hvis der er 20 mennesker, og der kun er to, der er parate til at flytte sig, så er man sød og ordentlig over for de 18 andre, og så fokuserer man på de to andre. Hvis de to så begynder at flytte sig, så er der 18, der kigger på, at en af dem pludselig tager kvanteskridt fremad.”

Ikke bange for at fortælle
Efter Olga Runciman havde genvundet styringen over sit liv, vendte hun tilbage til studierne, og i 2013 færdiggjorde hun sin uddannelse til psykolog. Hendes uddannelse til trods bruger hun stadig sine egne erfaringer meget på Slotsvænget og i de stemmehøregrupper, som hun har i både Lyngby og i Sinds lokaler på Nørrebro.

”Jeg fortæller, at jeg har været igennem systemet og stadig hører stemmer. Det får dem til at snakke mere åbent med mig. Det giver dem en kæmpe frihed, de er ikke bange for at fortælle, at de oplever ting, som andre opfatter som skøre. Det at høre stemmer kan folk gemme, fordi de er bange for reaktionen, og der kan jeg hjælpe dem med at sætte ord på,” siger Olga Runciman, som foretrækker at tale et sprog, som alle forstår, så de ikke druknes i psykologiske floskler.

Generelt ser Olga Runciman peermedarbejderens erfaring som en bærende ressource, som sundhedspersonalet med fordel kunne bruge til at skabe håb og mulighed for at normalisere det skøre. Men hvis peermedarbejdernes ressourcer skal udnyttes, kræver det, at peermedarbejderne bliver integreret ordentligt i psykiatrien, mener Olga Runciman og uddyber:

”De skal integreres på samme vilkår som andre medarbejdere i psykiatrien, ellers ender de blot med at være ”de tidligere skøre”. Jeg synes, at peermedarbejdere bør have en ressource mere end deres erfaringer, så de har noget andet end deres erfaringer at slå på. Nye peermedarbejdere kunne også have supplerende undervisning, der gav dem flere redskaber.”

Læs de øvrige artikler i temaet:

Rollemodeller skaber håb og tro på recovery - indledning side 17

Nu giver hun håb til andre patienter side 18

Peerstøtte sker i øjenhøjde med patienterne side 21

Mindst 31 peer-support-tilbud i Danmark side 25

Puljemidler til projekt i stor skala side 26

Emneord: 
Psykiatri