"Skalaen giver os faglige termer"

Den unge kvindelige patient på afdelingen for traumatisk hjerneskade på Hvidovre Hospital vandrer uroligt rundt på sin stue. Hun er indlagt til rehabilitering med svær hjerneskade efter en ulykke, hvor hun har fået et slag i hovedet og efterfølgende er blevet opereret. Hun kom ud af respiratoren for fire uger siden.

Sygeplejerske, cand.scient.san., Mia Moth Wolffbrandt kommer ind på stuen for at give patienten lidt morgenmad. Da hun ser den unge kvindes uro, tager hun et fast greb om hoften på kvinden og guider hende fysisk hen til en stol, så hun kan falde til ro.

Om Agitated Behaviour Scale (ABS)

Når patienterne indlægges, screenes de for agiteret adfærd de tre første døgn, en gang i hver vagt. Hvis patienten er agiteret, fortsættes vurderingen en gang i timen, så længe der er behov for det.

Patientens agiterede adfærd vurderes på i alt 14 forskellige områder (items): Nedsat opmærksomhed, impulsiv og utålmodig, usamarbejdsvillig, voldelig eller truende, eksplosiv eller uforudsigelig vrede, selvstimulerende adfærd, reagerer mod begrænsninger, forlader træningsområdet, rastløs adfærd, persevererende adfærd, taler højt/hurtigt, pludseligt humørskifte, let til gråd/latter, selvdestruktiv adfærd.

For hvert item angives en score 1-4: 1 (fraværende), 2 (til stede i let grad), 3 (til stede i moderat grad) eller 4 (til stede i svær grad). Den samlede score bliver således mindst 14 og højst 56 points, og grænsen for agiteret adfærd er 21.

Personalets interventioner nedskrives ved hver scoring. Mulige interventioner: Begrænse sanseindtryk, skabe en "setting" omkring patienten, personskift, aktivitetsskift eller pause, gå en runde på afdelingen, føre patienten til stuen, stillingsskift, verbal guidning, fysisk guidning, fysisk hjælp.

Medicin mod agitationen eller smerter noteres

"Når vi modtager patienter hos os, er de ofte svært bevidsthedssvækkede. I løbet af opvågningen er der mange, som gennemgår en kortere eller længere fase af agiteret adfærd, der bl.a. ses ved, at patienten er konfus og motorisk urolig. Nogle udvikler tilmed en truende eller voldelig adfærd," forklarer Mia Moth Wolffbrandt.

Den agiterede adfærd, der også kan forklares som udadreagerende adfærd, er helt central, når man behandler hjerneskadede patienter. Derfor har man på afdelingen siden 2007 brugt en skala, The Agitated Behaviour Scale (ABS), til at vurdere patientens agiterede adfærd.

"Hovedformålet med vurderingen er at evaluere på, om de ting, vi sætter i værk i forhold til patienten, virker. F.eks. kan en roligere adfærd i forbindelse med en badesituation bunde i, at vi er begyndt at bruge en badebåre eller er begyndt at guide patienten mere nonverbalt," siger Mia Moth Wolffbrandt.

Kvinden er let agiteret

Da den unge kvindelige patient skal til at spise en yoghurt, afviser hun at tage skeen i hånden. Det tolker Mia Moth Wolffbrandt, som at kvinden trænger til en pause, og hun guider den unge kvinde over til sengen for at hvile. De sidder lidt sammen på sengekanten.

"Nu skal du op at ligge," siger Mia Moth Wolffbrandt kort.

Nødvendigt at måle adfærd hos patienter med erhvervet hjerneskade

Hun sætter sig foran kvinden, tager fat om hendes skuldre og hjælper hende op at ligge. Kvinden bliver lejret i en 90 graders sidelejring ovenpå to truncusdyner, som Mia Moth Wolffbrandt skubber ind under kroppen både foran og bagved, så den unge kvinde til sidst ligger godt pakket op.

Det får kvinden til at slappe af og falde i søvn. Mia Moth Wolffbrandt sætter sig hen i stolen for at lave en ABS-score af den unge patients agiterede adfærd.

"Jeg vurderer, at kvindens adfærd var påvirket på fire områder (items): Hun havde nedsat opmærksomhed, en impulsiv og utålmodig adfærd, en rastløs adfærd, og hun ville forlade træningsområdet, da jeg kom ind på stuen."

På de fire items scorer kvinden derfor 3 points (på en skala fra 1 til 4 points), svarende til at adfærden var til stede, og at det samtidig var nødvendigt at korrigere patienten for at hjælpe hende med at finde ro. På de øvrige 11 items scorer hun 1 point, svarende til at den pågældende adfærd ikke var til stede. Den samlede score havner på 22 points, svarende til en let agiteret adfærd.

Mia Moth Wolffbrandt noterer også, at hun anvendte fysisk guidning og stillingsskift på patienten og gav hende en pause fra sin aktivitet med at spise. Pga. de interventioner forventer hun, at kvinden vil være faldet mere til ro, når hun vågner, så hun kan få lidt at spise.

Skalaen giver os faglige termer

Behovet for et redskab til at vurdere den agiterede adfærd opstod, fordi man kollegaerne imellem oplevede, at det var svært at sætte ord på, når man skulle beskrive og kommunikere om patienternes agiterede adfærd.

5 gode råd
  • Sæt dig godt ind i, hvordan skalaen bruges
  • Brug eksisterende manual ved tvivlsspørgsmål
  • Brug skalaen som screeningsredskab og til at følge en udvikling over tid
  • Brug skalaen til at følge op på behandlingsmål og interventioner
  • Brug skalaen som redskab til et fælles tvær-fagligt sprog.

"Skalaen giver os faglige termer, vi kan anvende i vores kommunikation. Den giver et indblik i, hvilken patient vi har med at gøre og et overblik over, hvornår på døgnet patienten er mest urolig, så vi bl.a. ved, hvornår vi kan træne med patienten, og hvornår patienten skal hvile," siger Mia Moth Wolffbrandt.

Patienten bliver vurderet hver time, og plejepersonale eller terapeuter nedskriver de tiltag, de har gjort overfor patienten, f.eks. at begrænse sanseindtryk eller gå en runde på afdelingen med patienten.

"Det gør det muligt at sparre kollegaerne imellem om, hvad der fik patienten til at falde til ro, og hvad der ikke virkede. Ud fra det kan vi lægge en fælles strategi for, hvordan vi tilgår patienten det næste stykke tid," forklarer Mia Moth Wolffbrandt.

Agiteret adfærd II: En skala til at måle agiteret adfærd gør personalet i stand til at kommunikere om og behandle patienter med svær hjerneskade.
16-17
2018
1
Ny Praksis
Adfærd
Hjerne
Skade
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Magazine tags  Ny praksis Web article 

Nødvendigt at måle adfærd hos patienter med erhvervet hjerneskade

For at følge udviklingen hos patienter med svær erhvervet hjerneskade har man på Rigshospitalet taget en amerikansk skala i brug til at måle patienternes agiterede adfærd.

ff1-2018_agiteretadfaerd_ingridpoulsen
”Jeg kunne se, at der var et behov for at få et fagligt redskab til at dokumentere patienternes agiterede adfærd, fordi det fylder meget i vores og patienternes hverdag,” forklarer Ingrid Poulsen.
Foto: Heine Pedersen
"Det svarer til at måle temperaturen på en patient. Du kan godt mærke, at patienten er varm, men du ved ikke, hvor slemt det er, før du måler, om temperaturen er 38, 39 eller 40 grader," forklarer sygeplejerske og ph.d. Ingrid Poulsen om skalaen.

Udadreagerende adfærd, også kaldet agiteret adfærd, fylder meget hos 40 pct. af patienter med svær hjerneskade, når de er under rehabilitering som følge af traumatisk hjerneskade i forbindelse med f.eks. en trafikulykke, eller ikke-traumatisk hjerneskade som en svær hjerneblødning eller iltmangel til hjernen.

"Skalaen bruger vi som et tværfagligt redskab blandt kollegaer til at følge patientens udvikling og kommunikere sammen om patientens tilstand, så vi kan tilrettelægge den bedst mulige behandling," fortæller Ingrid Poulsen om arbejdet med skalaen, der foregår på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet.

Ingrid Poulsen leder til dagligt forskningsenheden RUBRIC (Research Unit on Brain Injury Copenhagen) på Hvidovre Hospital og er desuden adjungeret lektor på Sektion for Sygepleje Aarhus Universitet.

En del af opvågningen

Når patienter med svær hjerneskade ankommer til klinikken, der fysisk ligger på Hvidovre Hospital, er de som regel meget dårlige og er lige kommet fra Neuroanæstesiologisk Klinik, hvor mange har ligget i respirator. Den agiterede adfærd er en normal udvikling i forbindelse med opvågningen.

"Skalaen giver os faglige termer"

"I det første stadie af opvågningen ligger patienten stille. Personalet har måske øjenkontakt og begynder så småt at kunne kommunikere med patienten. I den næste fase bliver mange patienter urolige. Det kalder vi den konfuse fase eller posttraumatisk amnesi fase, og det er her, den agiterede adfærd optræder," forklarer Ingrid Poulsen.

Ofte ved patienterne ikke, hvor de er, eller kan måske ikke huske den ulykke, de har været ude for. De kan måske ikke forstå, hvad personalet vil dem, og nogle patienter vil prøve at komme væk eller bliver aggressive.

"Den konfuse fase kan være svær for personalet at håndtere, men er samtidig her, hvor man kan gøre en forskel og hjælpe patienten til at finde ro og komme videre i opvågningsfasen. Og her kan en skala til måling af agiteret adfærd være en stor hjælp for personalet," siger Ingrid Poulsen.

Om skalaen

 "The Agitated Behavior Scale" er udviklet af en amerikansk forskergruppe.

  • For at bruge skalaen korrekt på en dansk afdeling blev den oversat fra engelsk til dansk.
  • Efterfølgende blev oversættelsen valideret ved en reliabilitetstest. Testen viste, at den danske skala var robust, ved at tre forskellige sygeplejersker var i stand til at nå frem til samme resultat, når de vurderede to patienter 30 gange hver.
  • Den danske version af skalaen er efterprøvet i et prospektivt observationsstudie på 46 patienter med svær hjerneskade.
  • Studiet viste, at 41 pct. af patienterne udviste agiteret adfærd.

Kilde: Wolffbrandt MM, Poulsen I, Engberg AW, Hornnes N. Occurrence and severity of agitated behavior after severe traumatic brain injury. Rehabil Nurs 2013;38(3):133-41.

Behov for et fagligt redskab

Det var en amerikansk forskergruppe, der udviklede og validerede skalaen "The Agitated Behavior Scale"(ABS) til at måle agiteret adfærd. Ingrid Poulsen stødte på skalaen, da hun i 2005 startede på Hvidovre Hospital, hvor man lejlighedsvis brugte den engelske version.

Hendes ambition var at udbrede skalaen, så den blev brugt systematisk til alle patienter med agiteret adfærd – i første omgang på klinikken på Hvidovre Hospital.

"Jeg kunne se, at der var et behov for at få et fagligt redskab til at dokumentere patienternes agiterede adfærd, fordi det fylder meget i vores og patienternes hverdag og er det, vi har fokus på i behandlingen af patienterne," siger Ingrid Poulsen.

For at bruge skalaen på en dansk hospitalsafdeling var det nødvendigt at oversætte den til dansk. Oversættelsen var et omfattende arbejde, som blev udført efter gældende videnskabelige procedurer med dobbelt oversættelse fra engelsk til dansk og derefter dobbelt oversættelse fra dansk til engelsk. Den endelige oversatte version blev godkendt af de amerikanske forskere, der har udviklet skalaen.

"Efterfølgende har vi vist, at skalaen også er robust i den danske version, og vi har efterprøvet den i et prospektivt observationsstudie af 46 patienter, der i overensstemmelse med internationale studier viste, at 41 pct. af patienter med svær hjerneskade udviser agiteret adfærd," fortæller Ingrid Poulsen.

Patienter vurderes hver time

Når en patient ankommer til Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, Traumatisk Hjerneskade, bliver patienten screenet for agiteret adfærd ved at blive vurderet på skalaen tre gange i døgnet i tre dage. Patienter med agiteret adfærd vurderes efterfølgende hver time på et udvidet skema, indtil adfærden hører op.

Skalaen bliver i dag brugt på forskellige rehabiliteringssteder for patienter med svær hjerneskade i Danmark, bl.a. også på Hammel Neurocenter i Region Midt.

ff1-2018_agiteretadfaerd_2

Agiteret adfærd I: Når personalet kender patientens grad af agiteret adfærd, bliver det lettere at hjælpe patienten til at finde ro.
14-15
2018
1
Ny Praksis
Adfærd
Hjerne
Skade
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Magazine tags  Ny praksis Web article 

Nerveskader ved anlæggelse af perifert venekateter

En 69-årig mand blev i juli 2013 henvist til håndkirurgisk ambulatorium pga. smerter på oversiden af sin højre hånd.
Patienten beskrev smerterne som stødvise, stikkende og jagende, hvilket især plagede ham ved berøring af huden, som han oplevede som hypersensitiv.

Når han frøs om hånden, føltes det, som om hånden blev ubehagelig varm.

Smerterne stod på både nat og dag og forhindrede ham i at sove. Patienten var meget generet af sin hypersensibilitet, og i regnvejr måtte han bruge handske for at skærme mod dråbernes berøring.

Smerterne var opstået to år tidligere, hvor patienten fik anlagt et perifert venekateter (PVK) i højre hånd i forbindelse med en operation. Patienten fortalte, at det ved anlæggelsen af PVK’et føltes, som om der kom fyrværkeri i hele hånden, og det gjorde meget ondt. Sygeplejersken, som anlagde det perifere venekateter, fortsatte dog proceduren og stak patienten igen i samme hånd. Smerterne var herefter ulidelige.

Efterfølgende blev patienten behandlet med Gabapentin og ergoterapi uden effekt.

Håndkirurgen mistænkte da, at der var opstået en nerveskade, og stillede diagnosen ved at indsprøjte lokalbedøvelse præcis der, hvor smerterne var, dvs. en diagnostisk blokade.

I november 2013 eksplorerede man på håndkirurgisk operationsstue patientens hånd dér, hvor smerterne var værst, og fjernede et neurom, dvs. arvæv, i en endegren i en af de dorsale nervegrene. Ved telefonkonsultation dagen efter fortalte en lettet patient, at smerterne var ophørt.

Ved suturfjernelsen på 14.-dagen kom patienten glad og kunne nu give et fast håndtryk uden smerter. Han udbrød begejstret til håndkirurgen, at hun ”havde reddet hans liv!”

Et neurom er en skade på nerven

I litteraturen er ovenstående skade sparsomt beskrevet.

Helt tilbage i 1996 beskrives det fra en håndkirurgisk afdeling på et israelsk hospital (1). En patient fik lagt PVK i umiddelbar nærhed af den kutane gren af den radiale nerve på håndryggen og oplevede stigende smerter og føleforstyrrelser i hånden. Man negligerede symptomerne og fortsatte med at indgive medicin og væske i PVK’et.

Efter operationen fortsatte patientens klager og omfattede nu også hypersensibilitet som hos vores danske patient. En opfølgende kontrol afslørede senere, at patienten ikke kunne vende tilbage til sit arbejde, og at smerterne var blevet så omfattende, at han ikke kunne holde ud at have sit armbåndsur på. Efter fire måneder blev patienten opereret af en håndkirurg, som fjernede et neurom. Otte måneder efter operationen var patienten smertefri.

I en artikel i et amerikansk tidsskrift (2) opsummerer man efter en patientbeskrivelse, at man skal være bevidst om, hvor overfladisk den radiale nervegren ligger ved vena cephalica (studentens trøst), og at man straks skal trække PVK’et tilbage og fjerne det, hvis patienten oplever føleforstyrrelser. Det anbefales, at patienten skal tilses af en håndkirurg hurtigst muligt, hvis der er mistanke om nerveskade.

I en anden artikel (3) beskriver forfatterne, at netop fordi nervus radialis og den distale del af vena cephalica ligger med få millimeters mellemrum, er nervefibrene særligt udsatte for skader her. Derfor fraråder forfatterne, at man anlægger PVK i den distale del af vena cephalica som førstevalg eller som træning for uerfarne studerende og anbefaler, at sygehusene etablerer rutiner, der kan reducere risikoen for nerveskader, se figur 1.

Nerveskader_fig%201

Illustration: Kristof Bien

I den regionale vejledning for Region Hovedstaden hedder det: ”at man ofte vil anvende f.eks. vena cephalica til anlæggelse af PVK”. Under komplikationer er der ikke gjort opmærksom på risikoen for nerveskader. Vi har søgt i Nordsjællands Hospitals database og har ikke kunnet finde statistik på området, og derfor kender vi ikke skadernes antal.

Men vi synes, at vores case viser, at man kan pådrage patienterne mange smerter i månedsvis/årevis, og det bør man have in mente, når man anlægger et PVK.

Sygeplejersker må og skal lytte til patienterne, når de beskriver en uventet smerte, og handle på det (4). Sygeplejersken på det hospital, vores patient kom fra, skulle have undret sig og siden hen have fulgt op på patientens smertebillede med en henvisning til en håndkirurg.

Patienten fortalte, at hospitalet ikke ville anerkende hans oplevelse og indrapportere den som en utilsigtet hændelse, og at man ikke var til nogen hjælp for ham i efterforløbet.

Patienten kunne have været forskånet for to års smertehelvede, hvis man havde taget hans symptomer seriøst.

Håndkirurgen henviste patienten til patientvejlederen, som anmeldte skaden til patientforsikringen.

Sygeplejersker bør være meget bevidste om de skader, der kan ske ved selv den mest simple anlæggelse af et PVK, og må holde inde med proceduren og finde en anden vene, hvis patienten oplever neurogene smerter, dvs. voldsomme, kraftige, udstrålende smerter, og bede om en lægelig vurdering.

Vi må aldrig være for stolte til at indberette fejl, da det hverken hjælper patienten eller os selv.

Birgitte Pallisgaard, sygeplejerske, håndkirurgisk ambulatorium, Nordsjællands Hospital; birgitte.pallisgaard@regionh.dk
Lotte Weibel, sygeplejerske, håndkirurgisk ambulatorium, Nordsjællands Hospital

Litteratur

  1. Stahl TS, Kaufmann B, Ben-David B. InternaNeuroma of the superficial Branch of the radial nerve after Intravenous Cannulation. The Anesthesia Research Society; 1996;83:180-2.
  2. Boeson MB, Hranchook A, Stoller J. Peripheral nerve injury form intravenous cannalution: A case report. AANA Journal February 2000;68(1):53-7.
  3. Kvarstein G, Jørun E. Kandidatens trøst – pasientens mareritt? Tidsskrift for den Norske Legeforening 2010;130:1250-1.
  4. Trush DN, Belsole R. Radial Nerve Injury after Routine Peripheral Vein Cannulation. Journal of Clinical Anesthesia 1995;(7):160-62.
English abstract

Pallisgaard B, Weibel L. Nerve damage from placement of peripheral venous catheters. Sygeplejersken 2014;(9):86-7.

This article outlines how nurses may accidently cause their patients sustained nerve damage when inserting a peripheral venous line. The damage is located on the back of the hand and wrist emanating from the thumb. Patients experience radiating and stabbing pain as well as hypersensitivity, due to the formation of a neuroma.

The article emphasises that in the event that the patient experiences symptoms such as described above, the nurse must immediately have a physician assess the damage and refer the patient to a hand surgeon. The injury must also be reported as an adverse event and to the Danish Patient Insurance.

Keywords: Nerve damage, neuroma, peripheral venous catheter.

Artiklen beskriver, hvordan anlæggelse af perifert venekateter kan give nerveskader, der kan plage patienten i måneder til år. Sygeplejersker skal derfor være meget opmærksomme på pludseligt opståede smerter under anlæggelse af perifert venekateter.
86-87
2014
9
Fag
Skade
Behandling
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Fag

Når køkkenkniv og ventrikel kommer på overarbejde

SY-2012-14-34cx

December giver ekstra travlhed på især landets akutmodtageafdelinger, der mange steder kan se et nogenlunde fast mønster i henvendelserne, specielt på selve juleaften.

På akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital er det f.eks. lige så sikkert som amen i kirken, at der i de sene eftermiddagstimer den 24. december kommer mange borgere, der har skåret sig på de skarpe køkkenknive under forberedelserne til julemiddagen. Det fortæller afdelingssygeplejerske Birgitte Taasby.

I timerne op til, at danskerne sætter sig til bords juleaften, har vi meget travlt. Her kommer primært folk, der har skåret sig i forbindelse med at lave mad, f.eks. når de skal skære anden ud. Det er jo skarpe knive, folk bruger, og en del er måske fortravlede oveni,” siger Birgitte Taasby.

Mavepinernes højtid

Det samme oplever kollegerne i Jylland, fortæller Vicky Bredkjær Larsen, der er specialeansvarlig sygeplejerske på Fælles Akutafdeling, Aarhus Universitetshospital.

”Op til julemiddagen kommer der rigtig mange kvinder ind med skader på fingrene, og min egen lille fornemmelse er, at der er sket en stigning i forbindelse med, at de her skarpe Globalknive er blevet mere og mere populære. De har måske våde eller fedtede fingre, det skal gå stærkt, og så smutter kniven for dem,” siger Vicky Bredkjær Larsen.

Julemaden stopper dog ikke sin hærgen her. Når andefedt eller sovs hældes fra pander og gryder, resulterer det nogle gange i brandsårsskader. Og også indenbords gør rødkål, flæskesteg og and mere skade end gavn hos mange. Efter et par timers stilhed får personalet på akutmodtagelserne nemlig travlt igen, når danskerne rejser sig fra det overdådige julebord. Hos nogle er det gamle mavesår, der spøger igen, mens andre får galdestensanfald. Julen er uden tvivl mavepinernes højtid.

”Der kommer rigtig mange med mavesmerter. Folk er nok ikke så vant til fed mad, som tidligere, og mange har smerter fra galdevejene,” siger Birgitte Taasby.

Samme tendens gør sig gældende i Aarhus, fortæller Vicky Bredkjær Larsen, og både hun og Birgitte Taasby fortæller, at mange også henvender sig med hjertesmerter.

”For mange kan det være svært at mærke, om smerterne kommer fra maveregionen eller fra hjertet, og mange henvender sig, fordi de tror, der er noget galt med hjertet, men hvor det simpelthen er ventriklen, der er på overarbejde. Hjerte og mavesæk er tæt forbundne, og ofte er hjertesmerter i virkeligheden mavesmerter,” fortæller Birgitte Taasby.

Forgiftninger og faldskader

Også på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital er juleaften lig med skæreskader og maveonder, og ifølge teamleder Sali Bækholm Cabrera er yderligere to patientkategorier overrepræsenteret på netop denne dag.
”En del astma- og KOL-patienter henvender sig pga. åndedrætsbesvær, primært opstået fordi der er så varmt i de hyggelige julehjem, og astmatikerne kan desuden ikke tåle stearinlys,” siger Sali Bækholm Cabrera.

Endelig kan det også mærkes, at en del danskere indtager mere alkohol i december end i resten af året.
”Især i julefrokostweekenderne har vi ekstra travlt pga. alkoholforgiftninger hos folk i alle aldre. De unge kommer stort set hele året rundt, men i december ser vi også flere midaldrende. Den aldersgruppe er nok ikke så vant til at gå i byen, og så kommer de lettere til at drikke lidt for meget til julefrokosten,” siger Vicky Bredkjær Larsen og uddyber:

”Nogle er helt bevidstløse, og dem indlægger vi naturligvis til yderligere observation, men nogle få af de alkoholforgiftede har drukket pga., de er depressive. Lige omkring juleaften ser vi også et par venefister, der simpelthen har taget piller, fordi de synes, det hele er for trist, men det er heldigvis få.”

En del af de berusede patienter kommer til akutmodtagelserne, fordi de er kommet til skade typisk efter vold og slåskampe eller fald fra cykel. Og skulle det være frost- eller snevejr eller f.eks. isslag, er der naturligvis masser af faldtraumer – alkohol eller ej.

”Her kommer der folk ind på stribe med brækkede håndled og ben. Vi oplever faktisk tit, at det er frostvejr i juledagene, og så stiger antallet af bl.a. trafikulykker. Det mærker vi, da vi også modtager traumepatienter,” slutter Vicky Bredkjær Larsen.

  Julens diagnoser
  • Skæreskader
  • Brandskader
  • Mavesmerter
  • Brystsmerter
  • Åndedrætsbesvær
  • Alkoholforgiftning
  • Faldtraumer
Akuttelefonen har travlt i helligdagene

Telefonen er bemandet med sygeplejersker, som vurderer, om det rigtige behandlingstilbud er egen læge, vagtlægen, akutmodtagelsen eller en skadeklinik.

Akuttelefonen gik i luften oktober 2011 og har således kun én jul på bagen. Men her oplevede sygeplejerskerne, at borgerne især henvendte sig med spørgsmål, fordi de ikke kunne få fat i deres praktiserende læge. Andre borgere henvendte sig, fordi de havde spørgsmål eller komplikationer i forbindelse med forskellige former for sygehusbehandling, som de ikke kunne få svar på, da de relevante sygehusambulatorier også havde ferielukket. Og desuden henvendte flere sig for at høre, hvordan de skulle forholde sig efter at have skåret eller brændt sig i forbindelse med julemadlavningen.

Kilde: Ledende oversygeplejerske Poul Mossin, Akutafdelingen, Køge Sygehus.

Psykisk syg jul

Julen er ikke depressionernes højtid, men er ferien for lang, kan det nemt ramle for de psykiatriske patienter, og det mærkes på de psykiatriske akutmodtagelser.

At julen skulle være depressionernes højtid, er for længst afvist. Faktisk rammes flest mennesker af en egentlig depression, når foråret varsler lysere og varmere tider. Og på landets psykiatriske modtageafdelinger ligner julen og juleaften på mange måder da også enhver anden aften på årets 365 dage, fortæller afdelingssygeplejerske Marianne Poulsen, Akutmodtagelsen, Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg-Ribe.

”De patienter, der opsøger os op til og på selve juleaften, er typisk folk med kroniske lidelser, som vi også ser resten af året. Vi har forsøgt at kortlægge, om der er et andet mønster i henvendelser omkring jul, påske eller andre højtider. Men svaret er faktisk nej. Nogle juleaftener har vi meget travlt, andre juleaftener det stik modsatte,” siger Marianne Poulsen, der dog alligevel er faldet over en lille forskel.

”Nogle gange er selve juleaften måske en anelse mere stille end normalt. Min fornemmelse er, at der i hvert fald denne ene aften stadig eksisterer en vis form for familiesammenhold – der er nogle, der tager sig af hinanden på en måde, som man måske ikke gør resten af året,” siger Marianne Poulsen.

Julemiddag med patienterne

Heller ikke på Psykiatrisk akutmodtagelse i Vordingborg oplever personalet den store forskel på hverdag og fest.
”Det er ikke en speciel patientgruppe, der altid kommer i julen. Dem, vi får ind, kan måske overordnet beskrives, som om de er stressede over julen generelt. Og nogle gange sidder vi med én patient, andre gange med syv. Det er en dag og aften som alle andre, lige bortset fra, at vi spiser julemiddag sammen med de indlagte patienter og har købt både mandel- og julegaver,” fortæller afdelingssygeplejerske Camilla Petersen.

Er juleferien, eller ferier generelt, meget lang, kan det dog mærkes på de psykiatriske akutmodtagelser, fortæller både Camilla Petersen og Marianne Poulsen.

”Er de faste kontakt- og støttepersoner væk i lang tid, f.eks. hen over påsken eller i sommerferien, kan nogle af de kronisk psykisk syge godt miste deres faste holdepunkter og føle, at deres hverdag falder fra hinanden. Og så får vi travlt,” siger Marianne Poulsen.

Skæreskader, mave- og hjertesmerter og alkoholforgiftning er bare nogle af de lidelser, der glimrer ved deres massive tilstedeværelse i julemåneden og endda specifikt på juleaften. Det viser en lille rundringning, som Sygeplejersken har foretaget til nogle af landets akutte modtageafdelinger.
32
2012
14
Baggrund
Skade
Akutsygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Der, hvor sengen trykker

SY-2011-2-28-1a
Tryksårspuderne er dels en trekantet, aflang pude og dels en flad pude med små, runde luftrum. Puderne kan bruges til aflastning af både ben og arme, og den trekantede kan desuden bruges som støtte i sideleje. Foto: Søren Svendsen

De ser enkle ud. Råhvide oppustelige puder, trekantede og firkantede. Men man skal ikke lade sig narre, for tryksårspuderne til engangsbrug kan mere, end man umiddelbart skulle tro. Sygeplejerske Kirsten Sivertsen har selv opfundet dem og sat dem i produktion, og hun mener, de er en del af løsningen på problemerne med tryksår på både hospitaler og i hjemmeplejen.

Hjemmevant viser Kirsten Sivertsen rundt på akutplejeenheden på Vigerslevhus plejehjem i Valby, hvor hun tidligere har arbejdet som vikar. Nu er hun her for at teste sin opfindelse, inden puderne for alvor kommer på markedet. 

2011-02-helebladet%20(10)Kirsten Sivertsen er sygeplejerske og opfinder. Hun har udviklet oppustelige puder, som kan forebygge og reducere tryksår. Vejen har været lang, men snart er hun klar til at afsætte sit produkt til både hospitaler og hjemmeplejen.
Foto: Søren Svendsen

 
”Spis dem, de er lavet af majs,” foreslår hun med et smil. Tilbuddet er knap så fristende, da majsen har antaget et plastisklignende udseende, men pointen er ikke til at tage fejl af: Puderne er yderst miljøvenlige. Det er dog hverken, fordi de er spiselige eller miljøvenlige, at beboerne på Vigerslevhus er vilde med puderne.

De er ganske enkelt behagelige, når de placeres under benene, under armene eller som støtte i sideleje, og så aflaster og forebygger de tryksår. ”En dement ældre dame, som jeg i flere dage havde lagt i seng med puderne, trak mig en aften ned til sig og hviskede: ”Husk nu de dér!” Hun mente puderne,” fortæller Kirsten Sivertsen stolt.

På en stue er social- og sundhedsassistent Rebekka Zahl Barthe i gang med at behandle en ældre herre, som har sår på hælene. Under hans lægge ligger to af de oppustelige trekanter med spidsen nedad. Rebekka Zahl Barthe kan uden besvær komme til fødderne, som svæver frit ud over puderne.

”Puderne aflaster rigtig godt, og det giver en god arbejdsstilling, så man kan komme til at pleje. Jeg bruger dem på mange forskellige måder,” forklarer hun. Kirsten Sivertsen har under testningen lært, at personalet skal have grundig instruktion i at bruge puderne korrekt.

Hun har dog ikke noget imod, at personalet eksperimenterer med brugen af puderne. ”Det er også o.k., så længe de også bruger dem på den rigtige måde,” pointerer hun og fortsætter: ”Faktisk kan jeg godt lide, at det sætter gang i deres fantasi i forhold til, hvordan man bruger dem bedst.”

Forebyggelse frem for behandling

Idéen til puderne fik Kirsten Sivertsen, da hun arbejdede som hjemmesygeplejerske.

”Nogle gange i hjemmeplejen føles det, som om man aldrig laver andet end at behandle tryksår,” siger hun med et suk og hentyder til, at hun ofte har oplevet, at patienter har haft tryksår, når de er blevet udskrevet fra hospitalet.

Problematikken kender de også til på Vigerslevhus: ”Det er oplagt at teste dem her, for vi har problemer med tryksår og aflastningen af dem,” fortæller daglig leder af akutplejeenheden Carina Nimb, som ser klare fordele for personalet i form af bedre arbejdsstillinger. ”Men selvfølgelig betyder det også noget, at borgerne er glade for dem,” pointerer hun.

SY-2011-02-30
Social- og sundhedsassistent, Rebekka Zahl Barthe, lægger puderne under benene, så hun kan pleje fødderne, uden at den ældre herre skal anstrenge sig. Foto: Søren Svendsen

Carina Nimb mener, det kan være en fordel, at produktet er udviklet af en fagperson som Kirsten Sivertsen, fordi hun har erfaring fra praksis. Ifølge Kirsten Sivertsen opstår problemet med tryksår, fordi personalet ikke har de rette rutiner til og arbejdsmæssige forudsætninger for at undgå tryksår. ”Hospitalerne siger, de laver tryksårsforebyggelse, men de er for længe om at reagere,” påpeger hun.

Den holdning deler hun med ergoterapeut Ulla Moe, som i flere år har beskæftiget sig med tryksårsforebyggelse og er forfatter til bogen ”Tryksår – smertefuldt for samfundet og den enkelte”. Ulla Moe startede i efteråret som konsulent i Kirsten Sivertsens firma Trialet. Sammen er de ikke i tvivl om, at hvis ressourcerne bruges på den rigtige måde, kan man undgå de fleste tryksår.

”Personalet vil gerne, hvis de har mulighederne, men det kræver nogle investeringer fra starten at undgå tryksår. Derfor skal vi have fat på både politikere, ledere og borgere,” siger Kirsten Sivertsen. De to er enige om, at tryksår skal forebygges bedre, og at den proces starter med, at man laver en national undersøgelse af problemets omfang. ”Der findes ikke egentlige tal på, hvor meget problemet med tryksår koster samfundet. Det er kun gisninger. Der er lavet undersøgelser i andre lande og lokalt i Danmark, men det er jo ikke noget, man bare kan overføre og gange op,” påpeger Ulla Moe.

Kirsten Sivertsen har været i gang med udviklingen af puderne i otte år, og til februar vil de være helt klar til at blive afsat på markedet.

Alt i alt har puderne indtil videre kostet 6 mio. kr. Kirsten Sivertsen har selv investeret en del af beløbet, mens resten er blevet investeret af firmaets direktør Peter Egelund og virksomheden Innovation MidtVest, som for et år siden tog Trialet ind som porteføljevirksomhed.

Læs mere: Sygeplejerske springer ud som opfinder

Hvad er en tryksårspude?

Tryksårspuderne er lavet af biofolie af majs med adskillige luftkanaler. Det giver et dynamisk underlag, fordi puderne reagerer på kroppens passive bevægelser og lader blodet flyde frit i årerne.
Indtil videre består udvalget af en trekantet, aflang pude og en fladere pude med runde luftlommer.

Puderne gør, at benene kommer op, så man undgår tryk på hælene, og puderne kan bygges op, så såret kommer over hjertehøjde, og man undgår ødem. Kirsten Sivertsen har patenteret de trekantede puder. Hun har desuden indleveret en patentansøgning på de flade puder til stabling og på den særlige ventil på puderne.

Tag patent

For at beskytte din opfindelse kan det være en god idé at få den beskyttet gennem et patent eller at få den registreret som en brugsmodel. Ved at tage patent sikrer du, at det kun er dig, der kan tjene penge på at sælge eller fremstille den. I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der behandler patent- og brugsmodelsansøgninger.

Læs mere på www.dkpto.dk

Tryksår og behandlingen af dem kan være en smertefuld oplevelse for både patient og personale. Men nu mener en sygeplejerske, at hun har opfundet en del af løsningen på problemet. Hendes tryksårspuder blev i efteråret testet på et plejehjem, og både patienter og personale er begejstrede.
28-30
2011
2
Baggrund
Sår
Plejecenter
Skade
Trivsel
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Børn og ældre er nysgerrige

1610-25-01-1
Foto: Palle Peter Skov

Christian Jørgensen, 40 år.

Oversygeplejerske på organkirurgisk afdeling, Kolding Sygehus.
Poliofølger fra toårsalderen.
Arbejdstid: Fuld tid.

"Jeg er adopteret fra Sydkorea, hvor jeg fik polio. Det betyder i dag, at jeg er afhængig af at gå med et højt benstativ, der gør, at jeg vralter, når jeg går. De fleste patienter kommenterer det ikke, men børnene og de ældre vil gerne høre om, hvorfor jeg går sådan. Til børnene siger jeg, at jeg har slået mit ben for lang tid siden. De ældre vil gerne vide, hvordan jeg kan have poliofølger, når jeg er så ung. Jeg kan også snakke med dem om, at jeg ved, hvad det vil sige at vente på en operation eller være patient. Jeg oplever ofte, at det er medvirkende til, at den hurtige kontakt og tillid, man skal have til patienterne, bliver skabt.

I dag har jeg ikke så meget patientkontakt, for jeg valgte tidligt at gå ledelsesvejen. Jeg har været meget bevidst om, at jeg ikke kan være flere år i klinikken med poliofølger og de følgesygdomme, jeg har risiko for at få. Det havde jeg ikke gjort, hvis benene havde fungeret, som de skal, for jeg elsker at være sammen med patienterne og har været meget glad for tidligere at være på akutafdelinger.

Det er sjældent, jeg oplever problemer, når jeg er på arbejde. Jeg var engang på en skadestue, hvor en psykiatrisk patient gik amok. Jeg kunne ikke løbe væk derfra, som de andre sygeplejersker, så en portør tog mig bogstavelig talt under armen og bar mig væk. Det er en af de få situationer, hvor jeg er kommet til kort i forhold til mit handicap." 

Christian Jørgensen, 40 år. Poliofølger fra toårsalderen.
25
2010
16
Tema om handicap
Arbejdsmiljø
Skade
Funktionshæmning
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Jeg har meget at bidrage med

1610-24-01-1
Foto: Michael Bo Rasmussen

K

athrine Grønkjær, 22 år.

Sygeplejestuderende på UCN Hjørring, 6. semester.
Dysmeli. Født uden venstre underarm.

"Da jeg valgte sygeplejestudiet, snakkede jeg med studievejlederne på skolen. De lød ikke, som om de syntes, det var en god idé. Jeg gjorde det alligevel, og det er gået over al forventning. Jeg ved godt, der måske kommer nogle tidspunkter, hvor jeg står over for svære forhindringer, men det er jeg forberedt på, og så må jeg tage den derfra.

Indtil videre går det fint med at gøre tingene på min måde. Min venstre arm har gribefunktion og er lige så meget med i arbejdet, som den højre. Hvis jeg f.eks. skal skifte forbinding eller rense sår, så bruger jeg også venstre arm med handske på. Det ser tosset ud, men det fungerer fint.

Jeg har tænkt på, om jeg skulle arbejde et sted med genoptræning, hvor patienterne f.eks. har fået amputeret et ben eller en arm. Så kunne jeg vise dem, at man godt kan fungere, selvom man mangler noget. Jeg vil gerne være en inspiration for andre, men det var mest i starten af uddannelsen, jeg tænkte så specifikt. Jeg vil også kunne inspirere patienterne på en almindelig sengeafdeling og vise, at man kan, hvad man vil, hvis man sætter sig for det.

Vi hører meget om, at det er svært at få et job i øjeblikket. Hvis jeg selv skulle ansætte en sygeplejerske og skulle vælge mellem hende med to hænder og hende med kun én, så ville jeg vælge den første. Men jeg synes, jeg har mange andre ting at bidrage med, og det håber jeg, en fremtidig arbejdsgiver vil kunne se, når jeg engang skal til jobsamtale.´" 

Kathrine Grønkjær, 22 år. Dysmeli. Født uden venstre underarm.
24
2010
16
Tema om handicap
Arbejdsmiljø
Skade
Funktionshæmning
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Kommunikerer som aldrig før

1610-23-01-1
Foto: Søren Skarby

Jørn Møller, 42 år.

Sygeplejerske, psykiatrisk afd., Svendborg Sygehus.
Svært talehandicap.
Arbejdstid: Fuld tid.

"Jeg har hele mit liv stammet rigtig meget. Jeg har gået til talepædagog for at lære at afhjælpe og beherske det, men det vil altid være der. Det er noget, jeg sagtens kan leve med, selvom jeg ofte oplever, at patienterne f.eks. beskriver mig som "ham sygeplejersken, der stammer". De kan også finde på at være sjove på min bekostning eller gøre nar af mig. På en psykiatrisk afdeling kan patienterne være meget maniske og køre i et højt tempo, så det er lidt tilfældigt, hvad de hiver fat i for at underholde de andre. Jeg plejer bare at sige, at ja, jeg stammer, og sådan er det. Jeg har accepteret det og vil gerne være åben om det.

Når man er vokset op med at stamme, lægger man meget mærke til, hvordan andre folk taler. Jeg oplever selv, at folk gerne vil hjælpe med de ord, de antager, jeg vil sige. Jeg tror, det har gjort, at jeg er blevet bedre til at lytte og lade folk tale ud uden at blande mig eller afbryde.

Jeg blev uddannet som sygeplejerske i 2008. Før arbejdede jeg som bager, hvor jeg var gemt væk på arbejdet om natten. Nu skal jeg kommunikere som aldrig før, og det har været lidt af en mission for mig, at det selvfølgelig skulle lykkes på trods af mit talehandicap. Det er ikke fordi, at nu skal jeg rigtig vise, jeg kan. Sygeplejefaget interesserer mig meget, og nu vil jeg gøre det, jeg dybest set skulle have gjort for mange år siden. Det er der ikke noget, der skal forhindre mig i, i hvert fald ikke at jeg stammer." 

Jørn Møller, 42 år. Svært talehandicap.
23
2010
16
Tema om handicap
Arbejdsmiljø
Skade
Funktionshæmning
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Der er altid en hjælpende hånd

1610-22-01-1
Foto: Thomas Tolstrup

Elisabeth Carlsen, 56 år.

Projektsygeplejerske, Anæstesiologisk afdeling, Roskilde Sygehus.
Totalprotese i højre knæ, delvis protese i venstre pga. nedslidning.
Arbejdstid: 28 timer/uge.

"Jeg har tidligere været operations- og anæstesisygeplejerske, men er pga. slidgigt i knæene og efterfølgende operationer i dag projektsygeplejerske. Da jeg fik ødelagt knæene, blev det umuligt for mig at arbejde som operationssygeplejerske. Nu arbejder jeg udelukkende administrativt ved computeren og har ikke længere patientkontakt.

Jeg har heldigvis en meget forstående ledelse og nogle gode videreuddannelsesmuligheder, der har gjort, at jeg sidder, hvor jeg gør i dag. Jeg har i det hele taget mødt utrolig stor empati og opmærksomhed fra mine kolleger. De ville gerne vide, hvad der skulle ske, når min stilling som operationssygeplejerske blev ledig. Det har været deres fokus, ikke mig som sådan.

Folk er generelt rigtig hjælpsomme, når de ser, jeg går dårligt. Der er meget omsorg både fra kolleger, men også fra folk, der ikke kender mig i forvejen. Hvis jeg f.eks. skal ned ad en trappe, er der altid en, der giver en hånd, og jeg oplever tit, at de lige finder en stol, bytter plads eller hjælper mig med at finde et ordentligt sted at sidde, hvis jeg er ude til møder eller kurser. Det er måske, fordi jeg arbejder i sundhedsvæsenet. Sådan er sygeplejersker bare. De er vant til at drage omsorg for andre." 

Elisabeth Carlsen, 56 år. Totalprotese i højre knæ, delvis protese i venstre pga. nedslidning.
22
2010
16
Tema om handicap
Arbejdsmiljø
Skade
Funktionshæmning
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken

Jeg lægger en dæmper på brokkeri

1610-20-01-1
Foto: Thomas Tolstrup

Ulla Sekkelund, 43 år.

Sygeplejerske på plejehjem i Roskilde.
Opereret for strubekræft i 2008, hvor stemmebåndet blev fjernet. Har siden haft trakeostomi.
Arbejdstid: I fleksjob 12 ½ time/uge.

"Da jeg blev syg, sagde lægerne, at jeg ikke skulle regne med at komme i job igen. Jeg gik direkte ind til min chef og sagde, hun skulle fyre mig, men det ville hun ikke. "Nu ser vi, hvad der sker," sagde hun. Et halvt år efter begyndte jeg at arbejde igen.

Da jeg kom tilbage, skrev hun et brev til borgerne, hvor der stod, at der nu var en sygeplejerske ansat, der var lidt anderledes. Det har været en stor hjælp, at der hele tiden har været fuldstændig åbenhed om det. Jeg er ikke sikker på, at alle arbejdspladser er lige så rummelige som min.

Mine kolleger fortæller mig, at det er meget inspirerende for dem, at jeg har været så syg og nu lever med et handicap. Jeg kan mærke, at jeg også påvirker borgerne i en positiv retning. Folk lægger mærke til, at der kommer en dame med en knap på halsen, og de kan høre på min stemme, at noget er anderledes. Nogle af de borgere, der har lidt ondt af sig selv, tager sig i brokkerierne, når de møder mig. De ser, at der er andre end dem, der har problemer, og at jeg oven i købet er meget ung. Det er rart at være den, der ubevidst er med til at give dem et lille spark og sige: "Der er stadig et liv at leve!"

Jeg har lært kolossalt meget af at være en sygeplejerske, der så at sige kom over på den anden side af skranken, og jeg er meget glad for at være tilbage igen. Jeg fik tilbud om at blive førtidspensionist, men dét at kunne få lov til at have et job betyder utrolig meget for mit selvværd og min livskvalitet." 

Ulla Sekkelund, 43 år. Opereret for strubekræft i 2008, hvor stemmebåndet blev fjernet. Har siden haft trakeostomi.
20
2010
16
Tema om handicap
Arbejdsmiljø
Skade
Funktionshæmning
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken