Dengang: Moderne værnemidler under den spanske syge

spl52020_dengang_full
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Den spanske syge var en voldsom influenzapandemi, der hærgede hele verden i flere bølger i perioden 1918-20.

Den første bølge ramte i slutningen af 1. verdenskrig, og fordi Danmark havde forholdt sig neutralt, slap den danske befolkning mere nådigt end resten af Europa, ganske enkelt fordi, vi var i bedre ernæringstilstand.

Ikke desto mindre døde mellem 15 og 18.000 danskere af spansk syge.

Virus var stadig ukendt, men lægerne regnede med, at smitten måtte være luftbåren, og der blev eksperimenteret med diverse masker.

Denne type blev brugt på Marinehospitalet i København, hvor billedet er taget, og samme slags blev brugt på Bispebjerg Hospital.

Ud over masken bar læger og sygeplejersker overtrækskittel, men ikke handsker.

Gummihandsker var dyre og forbeholdt operationer. Håndsprit var endnu ukendt.   
 

Emneord: 
Smitte

Uvist, om sundhedspersonale er mere smittet

1.022 ansatte i sundhedsvæsenet blev registreret smittet med Covid-19 i de første fem uger af coronaepidemien (1. marts-5.april.). Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut.

Det svarer til, at 10 pct. af de testede sundhedspersoner er blevet testet positive for Covid-19.

I den øvrige befolkning er det også 10 pct. af de testede personer, der er testet Covid-19-positive.

De to grupper kan dog ikke sammenlignes, og siger derfor ikke noget om, hvorvidt sundhedspersonale er mere eller mindre udsat eller smittet.

At man ikke kan sammenligne de to grupper skyldes, at teststrategierne – dvs. kriterierne for, hvilke symptomer, man skulle have for at få lov til at blive testet – ikke har været de samme for de to grupper, ligesom testkriterierne og regionernes testkapacitet løbende har ændret sig.

En screening blandt ca. 20.000 medarbejdere med patientkontakt i Region Hovedstaden viser, at 4,1 pct. af de ansatte havde antistoffer mod Covid-19, hvilket betyder, at de har været smittet. Ifølge tal fra en screening af ca. 4.000 bloddonorer i Region Hovedstaden havde 2,9 pct. af disse udviklet antistoffer.

Myndighederne meddelte mandag den 20. april, at man vil skrue op for test af befolkningen generelt.

Emneord: 
Epidemi
Smitte

Den største trussel - eller en chance for at forbedre folkesundheden?

I fremtiden skal danske sygeplejersker i højere grad også tænke på malaria, zikavirus og dengue, når en patient indlægges med influenzalignende symptomer. Det er en konsekvens af klimaændringerne, der også kan få betydning for folkesundheden i Danmark.

Malaria. Vestnilfeber. Dengue. Zikavirus.

Det er sygdomme, som danske borgere tidligere kun har skullet bekymre sig om, når de rejste til mere eksotiske himmelstrøg.

Men sådan er det ikke længere.

I den sydfranske by Hyères ved den franske riviera blev der i sommer konstateret tre tilfælde af zikavirussygdom.

Det særlige var, at det ikke var en virus, som de tre smittede havde bragt med hjem fra andre kontinenter. De var derimod blev stukket i Hyères af myg, der bar smitten.

”Det synes jeg er ret bekymrende. Betyder det, at vi på sigt skal til at advare danske gravide om at rejse til Frankrig, ligesom vi generelt fraråder gravide at tage til lande, hvor der er risiko for zikavirus?” spørger afdelingslæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

spl13-2019_klima_forurening

Klimaforandringer og sundhed

De seneste 130 år er verden blevet 0,85 grader varmere. Globalt set har det negativ betydning for menneskers adgang til ren luft, rent drikkevand, mad og tag over hovedet.

Med de nuværende klimaforandringer vil der i perioden 2030-2050 årligt være cirka 250.000 ekstra dødsfald relateret til klimaforandringer. Folk vil dø af underernæring, malaria, diarré og hedeslag.

Hedebølgen i Europa i 2003 kostede 70.000 mennesker livet.

Kilde: WHO

Fra 2008 til 2015 arbejdede Lasse Vestergaard for WHO i Sydøstasien og Stillehavet med bekæmpelse af myggeoverførte sygdomme, bl.a. malaria, dengue-feber og chikungunya.

De kaldes også vektorbårne sygdomme. Dengang havde han ikke forestillet sig, at overvågning og bekæmpelse af vektorbårne sygdomme også skulle blive et af hans arbejdsområder i Danmark.

Men klimaændringerne og de øgede temperaturstigninger har gjort, at vektorbårne sygdomme, der tidligere kun fandtes i tropiske områder og på andre kontinenter, nu er kommet til Europa.

Hedebølge gav vestnilfeber

Der har bl.a. været set lokale tilfælde af dengue og chikungunya i lande som Spanien, Frankrig og Italien. Grækenland har ofte lokale tilfælde af malaria (af arten Plasmodium vivax).

Og i Tyskland er der for første gang i år blevet konstateret et tilfælde af lokalt overført vestnilfeber hos et menneske.

En virussygdom overført af myg, der ankom til Central- og Sydeuropa i 2010, og som siden har bredt sig, særligt under den langvarige hedebølge henover sommeren 2018, hvor 80 europæere mistede livet pga. vestnilfeber.

Derfor er der brug for mere oplysning til både danske borgere og dansk sundhedspersonale, mener Lasse Vestergaard.

”For sundhedspersonalet betyder det allerede nu, at både læger og sygeplejersker skal være mere opmærksomme på de symptomer, som patienter hjemvendt fra ophold i Sydeuropa beskriver. De skal også have en større opmærksomhed på at få taget de nødvendige prøver, sådan at man kan få undersøgt for de relevante sygdomme,” siger Lasse Vestergaard.

”Fremtidsperspektivet er desværre, at medmindre vi formår at bremse temperaturstigningerne, vil de klimarelaterede problemer potentielt medføre en stor forandring for vores sundhedsvæsen.”

Ekstremt vejr påvirker psyken

Peter Furu er lektor og studieleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

spl13-2019_klima_myg1

Aedes albopictus.

Den mest invasive myg i verden. Er til stede i store dele af det sydlige Europa. Kan være bærer af bl.a. zika, dengue og chikunguny.

Kilde: Statens Serum Institut
 

Han er enig i, at der er brug for at gøre sundhedspersonalet mere bevidst.

”De bør allerede nu kende til de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringerne, for i fremtiden vil de i højere grad blive udsat for, at patienter vil kunne dukke op med sundhedsproblemer opstået på baggrund af klimaændringerne,” siger han.

Allerede for 10 år siden konstaterede en ekspert-kommission sammensat af det videnskabelige britiske medicinske tidsskrift The Lancet, at klimaændringerne er ”den største trussel mod folkesundheden i det 21. århundrede”.

Den globale CO2-udledning har ført til en stigning i hyppigheden og alvorsgraden af ekstreme vejrfænomener som oversvømmelser, jordskred, storme og tørke, der er relateret til nedbør, vind og temperatur, fortæller Peter Furu.

Vejrfænomenerne fører til direkte afledte sundhedsproblemer i form af f.eks. skader og drukneulykker, siger han, men klimaændringerne har også mere indirekte konsekvenser, bl.a. på den mentale sundhed.

”Undersøgelser viser, at mennesker, der gentagne gange er udsat for naturkatastrofer forårsaget af vejrfænomener kan oparbejde usikkerhed og angst for, hvad der skal ske med hus, hjem og levevilkår. Det kan give grobund for alvorlige mentale sundhedsproblemer f.eks. i form af angst, depression og selvmord.

Selv om det især er lav- og mellem-indkomstlande, der er hårdt ramt, kan vi i Danmark ikke regne med, at vi kommer til at gå fri, mener Peter Furu.

”Vi skal passe på med ikke at lukke øjnene for, at det i sidste ende ikke også rammer os. Vi er jo en del af den samme planet, og når det brænder i Amazonas regnskov, påvirker det klimaet på en måde, der på sigt også kan ramme os.”

Fra isbjørne til børnesundhed

I USA mærker man allerede klimaændringerne med ekstreme vejrfænomener og skovbrande.

Akutlæge på Massachusetts General Hospital Renee Salas, som også er tilknyttet Harvard Medical School, siger i et interview med The New England Journal of Medicine, at hun jævnligt ser sygdomme afledt af klimaændringerne hos sine patienter bl.a. forårsaget af stigende temperaturer, højere pollental og også klimadepressioner.

I interviewet understreger hun, at:

spl13-2019_klima_myg2

Anopheles-myggen kan findes fra det sydøstlige Sverige til Portugal. Kan være bærer af malaria. Malariamyggen koster ca. 450.000 menneskeliv om året.

Kilde: Statens Serum Institut
 

”Det er vigtigt, at vi (sundhedspersonalet, red.) forstår og taler om, hvordan klimaændringerne påvirker vores patienter negativt. Undersøgelser viser, at folk lytter mere til deres læge end til klimaeksperterne,” siger Renee Salas og fortsætter:

”Vi skal gøre klimasnakken mere personlig. I stedet for at tale mest om isbjørne på skrumpende isflager, skal vi tale om de konsekvenser vi ser hos vores patienter, familie og børn.”

Lige nu ser man tydeligst, hvordan det går ud over de mest sårbare patienter som børn og ældre, men alles sundhed vil på sigt blive påvirket, mener hun og peger på, at konsekvenserne af klimaændringerne i et land kan få direkte betydning for sundhedssystemet i et andet.

Som eksempel nævner hun, hvordan orkanen Maria, som hærgede Puerto Rico i september 2017, et halvt år senere fik konsekvenser for sundhedssystemet i USA, fordi de plasticposer, man bruger til intravenøs væske blev produceret i Puerto Rico på store fabrikker, som var blevet ødelagt af orkanen.

Den største sundhedsmulighed

Lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Peter Furu fortæller, at et andet ekspertpanel nedsat af The Lancet i 2015 har peget på, at hvis verdenssamfundet målrettet bekæmper klimaændringerne, vil ”den største trussel mod folkesundheden” kunne vendes til den største mulighed for en bedring af befolkningssundheden.

”Hvis vi reducerer drivhusgasserne tilstrækkeligt, så kan det føre en masse godt med sig. Hvis man formår at nedbringe luftforureningen, så vil det mindske dødelighed og sygelighed som følge af folks luftvejsproblemer,” siger han og peger også på, at flere plantebaserede fødevarer, grønnere områder i byerne og ændrede transportformer, der indbyder til større aktivitet både kan forbedre den fysiske og mentale sundhed. 

Myggebårne sygdomme i Europa
  • Malaria giver kulderystelser, feber, hovedpine, svimmelhed, maveproblemer og muskelsmerter. Den ondartede form af malaria kan give hjernemalaria, svær blodmangel, lever og nyresvigt. Hvert år dør ca. 500.000 mennesker af malaria.
  • Vestnilfeber er i de fleste tilfælde en mild og ufarlig infektion. Men i sjældne tilfælde kan virus føre til alvorlige infektioner i hjernen, specielt hos ældre og svække personer. I 2018 var der ca. 2.000 tilfælde i Europa.
  • Dengue kan give høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter som ved en alvorlig influenza. Mange får dog ingen eller meget milde symptomer. Der er mere end 390 millioner tilfælde af dengue hvert år. Denguefeber er hvert år skyld i ca. 20.000 dødsfald.
  • Zikavirus giver kun lidt feber og udslæt. I de fleste tilfælde er det helt ufarligt. Men for gravide kan smitte med zikavirus give fosterskader, bl.a. mikrocephali (for lille hoved-udvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte.
  • Chikunguny giver influenzalignende symptomer og er kun i sjældne tilfælde dødelig. Er blevet registreret i Italien.

Kilde: Statens Serum Institut og sundhed.dk

 

Emneord: 
Smitte

Scabies er en negligeret sygdom

SMITSOM SYGDOM. Forekomsten af scabies (fnat) stiger samtidig med, at vejledning og behandling er meget forskelligartet. Det går ud over patienterne.
Resumé

På baggrund af en markant stigning i antallet af patienter med scabies (fnat) er formålet med denne artikel at sætte fokus på sygdommen, den manglende konsensus vedrørende behandling samt den manglende forskning på området.

Der opstår forvirring blandt patienterne, som ikke får ensartet og ofte ikke korrekt information, hvilket bevirker, at de ikke bliver behandlet optimalt og har symptomer i månedsvis.

Dette har ikke kun store økonomiske konsekvenser for patienterne, også fysisk, psykisk og socialt er de påvirkede. Patienterne har ulidelig kløe, de isolerer sig fra omverdenen og føler både skam, skyld og ensomhed.

Artiklen ønsker at fremme en debat om, hvordan vi i fællesskab får taget ansvar for at ensarte behandlingen og styrke forskning i scabies.

Karl på 17 år møder sammen med sin mor til kontrol for scabies (fnat) i Hudambulatoriet. Han er tidligere behandlet hos en privatpraktiserende dermatolog, som har afvist at se ham igen. Egen læge har derfor henvist ham til Hudafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH). Det viser sig, at familien ikke har modtaget korrekt vejledning vedrørende smørebehandling og sanering af hjemmet, og de skal derfor igennem hele forløbet igen. Indtil videre har de brugt ca. 10.000 kr. alene på smørebehandling og lagt et enormt arbejde i at sanere hjemmet, men forgæves – et forløb, der indtil nu har strakt sig over fire måneder. Karl sidder med blanke øjne, han fortæller, det har været den værste tid i hans liv, og hvis sygdommen ikke snart forsvinder, har han ikke lyst til at leve mere.

ff2-2019_fa_scabies_tabel_1Karls fortælling er ikke et enestående tilfælde, men hverdag i Hudafdelingen på OUH, hvor der de seneste år har været en markant stigning i antallet af henviste patienter med scabies. Tallet er de seneste tre år steget med 474 pct., se tabel 1, hvilket svarer til en seksdobling af antallet af patienter, som får diagnosticeret scabies alene i Hudafdelingen på OUH.

En mikroskopisk mide er årsagen

Scabies er forårsaget af en mide på blot 0,25 mm, og den kan ikke ses med det blotte øje. Den graver midegange i huden, hvor den lægger æg og således formerer sig. Midens fæces og æg samt døde mider er den udløsende årsag til en intens kløe, der typisk forværres om natten. Et klassisk scabiesudbrud viser sig især i den tynde hud ved fingermellemrummene og på fingre, ved albuer, bryst og i skridtet. På grund af den kraftige kløe kommer der ofte kradsningsmærker på huden. Scabies smitter primært ved tæt hudkontakt, hvorfor det ofte er hele familier, som er smittet (1).

Det skønnes, at der i Danmark er 3-8.000 tilfælde af scabies årligt. Det er ikke længere lovpligtigt at anmelde scabies, hvorfor mere præcise epidemiologiske data af nyere dato ikke eksisterer. Der foreligger epidemiologiske data fra 1900-1975 fra Danmark, som kan bekræfte, at scabies altid har været til stede i Danmark med en relativt stabil incidens på nær årene 1918 og 1945, hvor der var en stigning i antallet af tilfælde. Incidensen var den samme i byerne som på landet (2).

Ser man tilbage på de seneste årtier, har Danmark dog været ramt af flere regulære scabies-epidemier (3), senest i 2009, hvor over 40.000 danskere blev invaderet af miden. Sidenhen har der med regelmæssige mellemrum været epidemier på institutioner, hvor både beboere og ansatte har været ramt.

Der synes for nuværende at være en stigning i antallet af patienter med scabies i hele landet. Hvad stigningen skyldes, er uklart, da scabies som nævnt ikke er anmeldelsespligtig. Den samme stigning er set i Tyskland, og heller ikke her foreligger der epidemiologiske data. Stigningen i antallet af patienter med scabies vækker undren blandt sundhedsprofessionelle og forskere. Der synes at figurere tre hypoteser i forhold til stigningen:

  1. manglende korrekt brug af Permethrin (et håndkøbslægemiddel til behandling af fnat)
  2. re-infestation (reinfektion), formentlig pga. mangelfuld sanering eller manglende behandling af hele husstanden
  3. resistens eller mindsket sensitivitet over for Permethrin (4). Der findes dog ingen studier, der har bekræftet en resistensproblematik. Blandt de sundhedsprofessionelle i dermatologien synes der blot at blive gisnet herom, hvilket skaber forvirring blandt patienterne.

En negligeret sygdom

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO anslås det, at over 130 millioner mennesker på verdensplan er ramt af scabies (5). Scabies er således en almindelig hudlidelse, men omtales ofte som en negligeret sygdom, da den i udviklingslandene udgør et stort problem for folkesundheden, idet der her er ringe adgang til sundhedsvæsenet, forsinkede diagnoser og lav behandlingskomplians (6,7).

Scabies udgør en større trussel for befolkningen i udviklingslandene, men er ligeledes at finde med en lavere prævalens i industrielle lande (8). At scabies står på WHO´s liste over negligerede sygdomme, kan næppe overraske, idet området igennem flere år har manglet fokus på bedre diagnostik, forebyggelse og behandling (6,9,10).

I Hudafdelingen er det vores opfattelse, at der fortsat kun er begrænset interesse for området, hvilket medfører divergerende anbefalinger på nationalt plan. Det er ikke ualmindeligt, at patienter med scabies går uhensigtsmæssigt længe, før der stilles en korrekt diagnose. Når Karl og familien oplever at have modtaget forskellige vejledninger omkring behandling og sanering, er de langtfra et enkeltstående tilfælde. Vi oplever, at fagprofessionelle fra forskellige områder giver forskellig vejledning. At vi nationalt ikke følger de samme retningslinjer, går ud over patienterne, idet de forgæves bruger tid, penge og ressourcer på bekæmpelsen af scabies.

Moderat påvirket livskvalitet

Scabies er inden for dermatologien betegnet som en ikke akut, almindelig hudsygdom, og derfor antages den også for at være let at behandle. I Hudambulatoriet ser vi dog rigtig mange patienter, der ligesom Karl er fejlbehandlet eller har fået forkert information, hvilket forlænger deres udbrud, og dermed risikerer man spredning af smitten.

Når Karl giver udtryk for, at han næsten ikke orker at leve mere, så er han ikke alene om den følelse. Patientgruppen har en moderat påvirket livskvalitet både socialt og emotionelt (11).

Et kvalitativt studie har påvist, at denne patientgruppe ikke føler sig prioriteret, at udredningen tager for lang tid, og at informationen ikke er tilstrækkelig. Samtidig befinder patienterne sig i en tilstand af ulidelig kløe, de isolerer sig fra omverdenen og føler både skam, skyld og ensomhed.

Patienter med scabies føler stor usikkerhed, idet de har svært ved at vurdere, hvornår de er helbredt (12). En konsekvens af ovenstående er ofte, at ramte familier som Karls ender med at gentage behandlingen så mange gange, at det bliver en økonomisk byrde. Vi har set eksempler på familier, som har brugt op mod 20.000 kr. på behandlinger. De har pendlet frem og tilbage mellem egen læge og hudlæge, uden at det er lykkedes dem at blive helbredt. I Karls tilfælde fortæller han, at han nu holder sig mest for sig selv, at han efter så mange måneder med kløe ikke har fået sovet om natten og derfor ikke har kunnet passe sin skole.

En på alle måder enorm byrde

Scabies er ikke en livsfarlig sygdom i vores verdensdel, derfor er den for nuværende heller ikke anmeldelsespligtig. Dog er scabies en enorm byrde både økonomisk, fysisk, psykisk og socialt, og det kunne være ønskeligt med en overvågning af udviklingen.


ff2-2019_fa_scabies_figur_1I Hudafdelingen på OUH har vi valgt at udarbejde vores instruks for patientbehandling ud fra den nyeste europæiske guideline, se figur 1 (13), hvori der indtil for nylig var markante ændringer i både behandling og vejledning, som ikke stemte overens med Sundhedsstyrelsens vejledning. Vi rettede derfor henvendelse til Sundhedsstyrelsen gennem Statens Serum Institut for at gøre opmærksom på problemet og samtidig foreslå, at scabies bør være anmeldelsespligtig. Ifølge Statens Serum Institut blev ovenstående drøftet og videreformidlet til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har på denne baggrund opdateret sin vejledning om behandling af scabies. I praksis oplever vi dog fortsat, at vejledning og behandling nationalt er meget forskellige, hvilket skaber forvirring blandt patienter og fagprofessionelle.

Desuden har vi rettet henvendelse til Lægemiddelstyrelsen, idet den økonomiske byrde ved behandlingen synes urimelig, og vi foreslår, at der gives tilskud til behandling af scabies.

Ændrede tilskudsregler

Denne tekst er tilføjet den 22. maj 2019 - to uger efter artiklen blev publiceret:

Lægemiddelstyrelsen giver fra 20. maj 2019 klausuleret tilskud til Nix creme til personer omfattet af følgende klausul:

”Personer med påvist fnat samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt kontakt til smittede personer”.

Ændringen betyder, at lægen ikke længere skal søge om enkelttilskud til hver enkelt person, men nu blot skal markere ’tilskud’ på recepten for at tilkendegive, at personen opfylder tilskudsklausulen.

Det er vigtigt, at lægen ordinerer cremen på recept og laver en recept til hver enkelt person omfattet af ovenstående klausul.

Nix creme er et ikke apoteksforbeholdt håndkøbslægemiddel, som hidtil ikke har haft tilskud.

Vi har bedt apotekerne være behjælpelige med at opfordre de berørte personer til at få en recept fra lægen.

Baggrund

Vi har set på tilskuddet, da vi første måneder af 2019 har modtaget mange ansøgninger om enkelttilskud og mange henvendelser fra borgere omkring tilskud til Nix creme.

Lægemiddelstyrelsen gør opmærksom på, at læger kan søge enkelttilskudsbevilling til behandling af scabies efter gældende medicintilskudsgrænser. Dette er gældende for patienter med fund af levende mider, samt personer der behandles som led i husstandsbehandling. Dog kræver det en udleveringstilladelse til Ivermectin og Tenutex for at ordinere og søge om tilskud hertil. Til trods for dette er det stadig vores erfaring i praksis, at der til tider er familier, som undlader at behandle sig tilstrækkeligt pga. de store udgifter forbundet med behandlingen. Se boksen "Ændrede tilskudsregler" 

Scabies bør være et fælles ansvar

For at undgå de mange infestationer med scabies kræver det, at scabies bliver et fælles ansvar, og at vi på landsplan følger de samme retningslinjer vedrørende håndtering af lidelsen.

Vi kan heller ikke komme uden om, at vi indimellem har familier, der tilsyneladende har behandlet sig korrekt og angiveligt har fulgt samtlige vejledninger, men som ikke formår at blive helbredt. Vel vidende, at der ikke er påvist resistens, kunne man håbe, at yderligere forskning kunne be- eller afkræfte resistens eller nedsat sensitivitet rettet mod de hyppigste behandlingsmuligheder.

Forskning i nye og mere effektive diagnostiske metoder kunne yderligere bidrage til hurtigere behandling og færre smittede. Samtidig kan vi ikke ignorere, at scabies medfører stigma, og at patienterne isolerer sig.

Vi bør derfor stræbe efter mere åbenhed og fokus på sygdommen i befolkningen. Spørgsmålet er så, hvem tager teten? Hvem har ansvaret?

Læs mere

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside  kan du læse mere om sygdommen; dels om behandling af enkeltpersoner, dels om behandling af beboere på døgninstitutioner, plejecentre og sygehuse samt om behandling af fnat hos børn og unge i institutioner og skoler.

 

Debat
  • Hvordan sikrer vi implementering af ensartet vejledning og behandling af scabies i Danmark?
  • Hvordan får vi en negligeret sygdom som scabies italesat i befolkningen?
  • Hvordan kan sygeplejersker fremme, at forskning i scabies bliver prioriteret, så de diagnostiske metoder optimeres og en eventuel resistensproblematik bliver belyst?

 

English abstract

Trettin B, Lassen JA, Munk NT. Scabies is a neglected skin condition. Fag&Forskning 2019;(2):66-9.

Based on a significant increase in the number of patients infested with scabies, the purpose of this article is to direct focus at the disease, the lack of consensus regarding treatment, and the lack of research in this field. Confusion arises among the patients, who receive inconsistent and, not infrequently, inaccurate information, which lead to substandard treatment and symptoms persisting for months.

This not only has major financial consequences for patients, but also causes physical, mental and social distress. The patients endure insufferable itching, become socially isolated and suffer from shame, guilt and loneliness.

This article aims to promote debate on how we can instil a concerted responsibility for standardising scabies treatment and research. 

Keywords: Scabies, stigmatisation, notifiable diseases.

Referencer
  1. SST. FNAT Sep 2018 [2018, Dec 18]. Available from: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/fnat.
  2. Christophersen J. The epidemiology of scabies in Denmark, 1900 to 1975. Arch Dermatol. 1978;114(5):747-50.
  3. Brasholt MS, Bremmelgaard A, Danbaek L, Weismann K, Theil L. Scabies. Ugeskr Læger. 2002;164(21):2748-52.
  4. Sunderkotter C, Aebischer A, Neufeld M, Loser C, Kreuter A, Bialek R, et al. Increase of scabies in Germany and development of resistant mites? Evidence and consequences. Journal der Deutschen Dermatologischen Gesellschaft = Journal of the German Society of Dermatology: JDDG. 2018.
  5. WHO. Neglected tropical diseases, Scabies 2017 [Available from: who.int/neglected_diseases/diseases/scabies/en/.
  6. Heukelbach J, Feldmeier H. Scabies. The Lancet. 2006;367(9524):1767-74.
  7. Feldmeier H, Heukelbach J. Epidermal parasitic skin diseases: a neglected category of poverty-associated plagues. Bulletin of the World Health Organization. 2009;87(2):152-9.
  8. Hay RJ, Steer AC, Engelman D, Walton S. Scabies in the developing worldi– its prevalence, complications, and management. Clin Microbiol Infect. 2012;18(4):313-23.
  9. Thomas J, Peterson GM, Walton SF, Carson CF, Naunton M, Baby KE. Scabies: an ancient global disease with a need for new therapies. BMC Infect Dis. 2015;15:250.
  10. Chosidow O, Fuller LC. Scratching the itch: is scabies a truly neglected disease? The Lancet Infectious Diseases. 2017;17(12):1220-1.
  11. Jin-gang A, Sheng-xiang X, Sheng-bin X, Jun-min W, Song-mei G, Ying-ying D, et al. Quality of life of patients with scabies. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology. 2010;24(10):1187-91.
  12. Trettin B, Lassen JA, Andersen F, Agerskov H. The journey of having scabies – a qualitative study. Journal of Nursing Education and Practice. 2019;Vol 9, No 2.
  13.  Salavastru CM, Chosidow O, Boffa MJ, Janier M, Tiplica GS. European guideline for the management of scabies. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2017;31(8):1248-53.

 

Emneord: 
Smitte

Historisk: Sygeplejersker i smittefare

Når sygeplejersker i dag deltager i bekæmpelse af epidemier såsom ebola, har sikkerheden mod smitte højeste prioritet. Men da Danmark i 1950’erne blev ramt af en polioepidemi, satte sygeplejerskerne deres eget helbred på spil.

B-24375-Kommunikation-Polio-Blegdamshosp-1953Dengang

“Patienterne skal jo passes,” lød det fra de danske sygeplejersker, der i 1950’erne arbejdede i døgndrift med at pleje poliopatienter uden at kende smittevejen fuldt ud. Sygeplejerskerne kunne derfor blot håbe på at undgå smitten. 

Da polioepidemien udbrød i Danmark i sommeren 1952, var poliomyelitis – også kaldet børnelammelse – en både kendt og frygtet virussygdom i Danmark. Hvordan sygdommen smittede, var dog mindre kendt, og lægerne havde kun en antagelse om, at polio smittede gennem afføring, hvilket senere blev slået fast. 

Det nye ved epidemien i 1952-53 var ikke kun det usædvanligt høje antal patienter og en større end hidtil andel af voksne med sygdommen, men også at en særlig stor del af patienterne havde livstruende lammelser af synke- og åndedrætsmuskulaturen. Og det skabte fornyet usikkerhed om sygdommens smittemåder. 

Trods usikkerheden så Anna Marie Ågård, der var poliosygeplejerske på Marselisborg Hospital under epidemien, sin sygeplejegerning som et kald, der krævede selvopofrelse. 

“Vi skulle bare handle. Så vi gik ikke rundt og tænkte på, om vi fik polio i morgen. Aldrig nogensinde,” fortalte Anna Marie Ågård i 2013 til Aarhus Onsdag. 

I Lærebog og Haandbog i Sygepleje fra 1952 kunne poliosygeplejerskerne dog finde vejledning om sikkerhedsforanstaltninger, såsom at alt hvad en syg patient havde været i berøring med, måtte anses for at være smittefarligt. Senere har sygeplejersker berettet, at de fulgte generelle forskrifter om at bruge kittelovertræk og omhyggelig håndhygiejne for at forhindre smittespredning mellem patienterne og dem selv. 
Kilde: “Poliosygeplejerskerne valgte side,” Anne Sophie Ågård, cand.cur.

 

historisk_2Nu

Den 10. juni 2015 kunne det sidste hold danske læger og sygeplejersker endegyldigt afmontere sig sikkerhedsudstyret i Sierra Leone, hvor de havde været udsendt af forsvaret i kampen mod ebola.

Her har sundhedspersonalets sikkerhed mod den ekstremt smitsomme og dødelige sygdom haft førsteprioritet. 

“Jeg følte mig altid sikker og tryg på arbejdet i Sierra Leone. Vi skulle arbejde ud fra præmissen om, at vores egen sikkerhed kom i første række, og det var nogle gange svært, fordi jeg følte, at jeg skulle sætte patienterne i anden række og forlade dem, før jeg var færdig med at pleje dem,” fortæller den danske sygeplejerske Elisa Vestergaard Høj, der var udsendt 14 dage i Sierra Leone, inden hun blev fløjet hjem den 8. januar 2015 af frygt for, at hun var smittet med ebola. 

Efter tre ugers karantæne i Danmark blev hun dog erklæret smittefri. Flere sygeplejersker fra bl.a. USA, Storbritannien og Spanien har været smittet med sygdommen, der siden december 2013 har kostet over 11.000 mennesker livet og er blevet erklæret for en international folkesundhedsmæssig krise af WHO. 

“Jeg overvejede da smittefaren ved at tage afsted, men jeg kunne ikke holde ud at se nyheder om den forfærdelige sygdom og samtidig vide, at jeg kunne hjælpe,” siger Elisa Vestergaard Høj, der potentielt var udsat for smitten, da hun skulle afklædes sit sikkerhedsudstyr og fik et ”papercut” på sin finger.

Selvom risikoen for, at hun var blevet smittet med ebola, var lille, valgte forsvaret at tage hende hjem til Danmark. Også i Danmark har Skejby og Hvidovre Hospital været klar med højisolerede dragter til at modtage ebolapatienter. 

Den danske indsats i Sierra Leone er slut, da ebola ikke længere breder sig som en epidemi, rapporterer forsvaret.

Emneord: 
Smitte

"Folk dør unødvendigt af ebola"

Jens Windahl Pedersen måtte afvise patienter med ebola, da han var frivillig sygeplejerske i Liberia. Han er frustreret over, at ikke flere organisationer hjælper de ramte befolkninger.

Jens Windahl Pedersen (ovenfor) skal til at påbegynde arbejdet i isolationsafdelingen. foto: Læger uden Grænser

​”Det var meget mærkeligt at vænne sig til, men vi rørte slet ikke ved hinanden som kollegaer. Hverken på hospitalet i Monrovia eller på hotellet,” fortæller Jens Windahl Pedersen, der både arbejdede som sygeplejerske og koordinator på hospitalet i den måned, han var i Liberia med Læger uden Grænser.

Hvad er ebola?

Ebolavirus sygdom, EVD, er en viral hæmoragisk febersygdom med blødningstendens og risiko for progression til multiorgansvigt. Inkubationstiden for EVD af Zaïre-typen er sædvanligvis 4-10 dage, men kan variere fra 2-21 dage. Patienten er ikke smittefarlig i denne periode, men bliver først smitsom efter symptomdebut og op til to måneder efter. EVD smitter gennem direkte kontakt med blod, sekreter og andre kropsvæsker fra levende eller afdøde.  Menneske til menneske-smitte er den hyppigste smittemåde. Ebolavirus kan inaktiveres med sprit, klor, UV- eller gammabestråling, ved opvarmning en time til 60 grader eller ved kogning i fem minutter.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Nu er han vendt hjem til Johannesburg i Sydafrika, hvor han er humanitær rådgiver for Læger uden Grænser.
Personalet kunne hverken give hinanden hånden eller klap på skulderen. De skulle tilpasse sig en omgangsmåde helt uden fysisk kontakt. Men det var nødvendigt for at undgå ebolasmitte.
 

Uhyggeligt at være vidne til

Symptomer på ebola er bl.a. konfusion, udslæt og blødninger fra hud, slimhinder, øjne og næse.
”Det er ikke noget kønt syn. Patienterne er enormt afkræftede, forvirrede og konfuse, og de har blødningssymptomer. Det er svært at være vidne til, at ens patienter er så påvirkede af sygdom,” fortæller Jens Windahl Pedersen.

Den 10. oktober offentliggjorde WHO en rapport med antal smittede og døde. I Guinea, Liberia og Sierra Leone var 8.376 smittede med ebola. 4.024 af dem er døde, bl.a. fordi der ikke findes nogen godkendt behandling.

”Pga. antallet af patienter er det ikke muligt at give dem den støtte og behandling, som de fortjener. Det er hårdt at se en mor komme ind med sit spædbarn, og kun en af dem overlever. Det er en ubeskrivelig fornemmelse. Man får ondt i maven undervejs.”

ebola_boks

Sygeplejersker er særligt nødvendige

Da meget af behandlingen af ebolapatienter handler om at sørge for, at patienterne får mad og væske nok, er sygeplejersker særligt nødvendige for behandlingen.

”I og med der ikke er nogen behandling for ebola, laver vi det, der på engelsk hedder supportive treatment. Vi sørger for ernæring og for, at patienterne ikke bliver dehydrerede.

Udover at sikre patientens basale behov handler plejen af ebolapatienter også om at holde ekstra fokus på ikke at blive smittet.
”Hygiejnen og infektionskontrol er basale principper for sygeplejen. Her sker det bare under meget mere strikse forhold. Det er i virkeligheden meget basal sygepleje, når det kommer til ebola. Det kræver bare, at man er på mærkerne,” forklarer Jens Windahl Pedersen.

Hvad er symptomerne?

EVD kan overvejes ved feber over 38 grader hos en patient, som har opholdt sig i et land med aktuelt udbrud af ebola inden for 21 dage, fra symptomerne begyndte. Feber,  muskelsmerter, træthed, hovedpine, ondt i halsen, kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter, konfusion, udslæt samt blødninger fra hud, slimhinder, øjne, næse, mave-tarm-kanal og urinveje. Mistanken bestyrkes, hvis patienten har haft højrisikokontakt med en person, hvor der er stærk mistanke om eller bekræftet risiko.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Mangler international hjælp

Der er kun plads til 220 patienter på hospitalet i Monrovia, og Jens Windahl Pedersen har derfor måttet afvise meget syge patienter.
”Vi blev nødt til at sige: ”Vi kan godt se, du har ebola, men vi har ikke plads til dig”, og det er simpelthen så frustrerende, når man ved, at patienterne kunne blive behandlet. Det handler om prioriteter og om, at befolkningen i de påvirkede lande er blevet ladt i stikken, fordi intet er blevet gjort for at hjælpe dem. Ikke mindst fra internationale organisationer og stater.”

Jens Windahl Pedersen håber derfor på, at flere vil tage kampen op imod ebola:
 ”Vi er en af de få organisationer, der har reageret på det her udbrud. Det er frustrerende, når man bliver overvældet af patienter. Der er meget mere, der kunne gøres, hvis der var den reelle vilje. Folk dør unødvendigt af ebola for at sige det ærligt.”

Hvor kommer ebola fra?

Forskere mener, at sygdommen stammer fra flagermus. De kan bære sygdommen uden at vise symptomer og kan overføre det til andre dyr og mennesker. Det første dokumenterede udbrud hos et menneske var i Congo i 1976.

Kilde: www.theguardian.com

Emneord: 
Smitte

På sporet af tuberkulose

For at standse tuberkulosesmitten skal læger og sygeplejersker lede efter smittekilder og potentielt smittede personer. Det kræver fleksibilitet og alternative løsninger, men også modet til at granske patientens privatliv.

SY-2012-07-24xx
I 1. U på Oehlenschlægersgades Skole i København er en pige syg med tuberkulose. Derfor tester to sygeplejersker fra Gentofte Hospital resten af klassen for smitten. 
Foto: Simon Klein Knudsen

En bunke sprøjter med orange hætter ligger klar i en papkapsel. De er trukket op med ekstrakt af døde tuberkelbakterier og skal inden længe injiceres i armene på børnene fra 1. u på Oehlenschlægersgades Skole i København. 

”Argh,” råber en pige og kniber alle muskler i ansigtet sammen, da hun bliver stukket i armen. 

”Det klarede du rigtig flot,” siger tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen, der sammen med sin kollega fra Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital tester alle klassens børn for tuberkulose.

En af pigerne i klassen har fået sygdommen i Pakistan og er i behandling, derfor skal Nete Wrona Olsen sikre sig, at hverken skolelærer, pædagoger eller klassekammerater er blevet smittet. Proceduren kaldes aktiv smitteopsporing og er ifølge Nete Wrona Olsen det mest effektive redskab til at bekæmpe spredningen af sygdommen.

”Det handler om at overvåge sygdommen og få sporet alle patienter for at lukke hullerne i smittekæden,” siger hun og påpeger, at sundhedspersonale skal sørge for at finde smittekilden og potentielt smittede personer, hvis de behandler en patient for tb.

 En del af smitteopsporingen er at interviewe patienterne om deres dagligdag og private forhold.

”Man skal lede foran og bag ved patienten efter smitten. Det kræver, at man er åben og støttende, for man bliver nødt til at spørge meget ind til deres privatliv. Det kan føles lidt som at snage, men hensigten er at stoppe tuberkulosesmitten,”siger Nete Wrona Olsen, som har arbejdet med tuberkulose siden 1999.

Sygeplejersker skal være fleksible

Især blandt danske og grønlandske socialt udsatte mænd spreder tuberkulosen sig, og for dem kan det være et stort projekt at tage på hospitalet for at blive røntgenfotograferet.

Sygeplejersker, som arbejder på varmestuer, herberger, sundhedsklinikker eller på gadeplan, skal derfor være mere opmærksomme på sygdommen, for de kan hjælpe borgerne med at finde rundt i sundhedssystemet. Men det kræver, at man er fleksibel og tænker alternativt, mener Nete Wrona Olsen, der har fået tildelt embedslægens ansvar for smitteopsporing i hovedstaden. 

”Det kan handle om at tilbyde sin hjælp med transport til hospitalet. Eller finde borgerne på værtshuset, hvis de har glemt at tage deres medicin,” siger hun.

På Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital kan borgere derfor møde op uden henvisninger, og Nete Wrona Olsen kører både hjem til patienter og ud til de københavnske sundhedsklinikker og herberger og afleverer medicin eller plasticbøtter til opsamling af ophost, der kan sendes til undersøgelse.

”Vi etablerer mange forskellige løsningsmåder omkring patienterne, fordi det kan være svært at passe sin behandling, hvis man bor på gaden og har et misbrug,” siger hun.

F.eks. har hun uddannet tb-ambassadører, der arbejder i herbergmiljøerne og kan hjælpe med at få folk til undersøgelse:  
”Nogle gange må man give slip på sin egen faggrænse. Det er trods alt ikke mere komplekst, end at andre ressourcepersoner i patientens netværk kan uddele medicinen.”

Tilbage på Oehlenschlægersgades Skole fortæller Nete Wrona Olsen en lille pige med rottehaler, at hvis der kommer et lille myggestik på armen, så må hun ikke klø eller komme plaster på. Senere på ugen vender de to sygeplejersker tilbage til 1. u for at undersøge, om nogle af børnene har reageret på prøven. Hvis de har, vil barnet og forældrene blive tilbudt at tage ud på Gentofte Hospital og blive røntgenfotograferet samme dag.

”Vi har verdens bedste medicin i Danmark, og den er gratis. Men vi vil hellere beholde medicinen i skabet og forebygge i stedet,” siger hun.

Tema om tuberkulose    
Emneord: 
Smitte
Barn
Læge
Behandling
Forebyggelse
Sygdom

En gammel dræber vinder frem

TUBERKULOSE. Tuberkulose spreder sig blandt socialt udsatte borgere, fordi sundhedspersonale glemmer, at sygdommen stadig findes. Danmark lever dermed ikke op til internationale standarder, og vi kan ikke sammenligne os med vores nabolande. Hvis smitten skal under kontrol, kræver det forbedret smitteopsporing og øget opmærksomhed fra myndighederne.



SY-2012-07-21xx
Attribution 
Arkivfoto: Scanpix
Engang var Danmark foregangsland, når det kom til bekæmpelse af tuberkulose. Det er vi ikke længere.

De sidste 20 år er antallet af tilfælde i en bestemt tuberkulosestamme kaldet Cluster 2 steget støt, og især blandt socialt udsatte borgere er smittespredningen aktiv.

I alt er der ca. 400 nye tilfælde af tuberkulose om året. En del er danskere smittet med andre stammer og udlændinge, der er smittet i udlandet, men siden 1992 har Statens Serum Institut hvert år registreret et stigende antal danske Cluster 2-tilfælde, så der nu er ca. 60-70 nye tilfælde om året hos socialt dårligt stillede danske og grønlandske mænd med misbrugsproblemer.

Det bekymrer afdelingslæge Troels Lillebæk fra den Nationale Afdeling for TB og Mykobakterier på Statens Serum Institut, for antallet af danske tilfælde burde falde, hvis man havde kontrol over sygdommen.

”Det er unødig menneskelig lidelse, hvis man ikke gør noget ved problemet. Jo længere tid vi har et udbrud, der ikke er under ordentlig kontrol, jo længere ude i fremtiden vil vi se nye tilfælde af smittefarlig tuberkulose. Det betyder, at der vil være en del patienter hvert eneste år, der får tb, som potentielt kunne være forhindret. En lille del af dem vil få alvorlige mén, og få vil dø,” siger Troels Lillebæk.

Siden 1992 er der registreret 739 tilfælde i den danske Cluster 2-smittekæde, men hver gang man finder en tuberkulosepatient, er der 10 andre, der er smittede, og som er i fare for at udvikle sygdommen senere hen.

”Derfor er det kun toppen af isbjerget, vi ser,” siger han.

SY-2012-07-20-1aaa
Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen viser en borger på Vesterbro i København en bøtte til at opsamle host og spyt i. Bøtten bliver efterfølgende sendt til undersøgelse for tb-bakterier på Gentofte Hospital.
Foto: Simon Klein Knudsen
Retningslinjerne bliver ikke overholdt

Hvis en læge eller en sygeplejerske opdager en patient med tuberkulose, er de ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer forpligtet til at lede efter smittekilden og andre potentielt smittede personer. Men afdelingslæge Troels Lillebæk, som også sidder i Den Nationale Tuberkulosegruppe, mistænker, at nogle læger og sygeplejersker glemmer at udføre smitteopsporing, og det kan være en af grundene til, at sygdommen spreder sig. 

”I Danmark har vi vænnet os til, at tb var en sygdom, man havde i gamle dage, men sygdommen er altså ikke uddød. Hvis retningslinjerne for tuberkulosekontrol blev overholdt systematisk, ville vi nok ikke se den store stigning i danske Cluster 2-tilfælde,” siger Troels Lillebæk og fortæller, at gennem de sidste år har tuberkulosen spredt sig fra København til provinsen, bl.a. Esbjerg, Aalborg og Nakskov.

Også tuberkulosesygeplejerske ved Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, Nete Wrona Olsen, mener, at sundhedspersonale spiller en vigtig rolle i at afbryde tuberkuloseudbruddet.

”Hvis man har en patient med tb, skal man sikre sig, at der ikke er flere i miljøet, der er aktivt syge. Sådan undgår man, at det breder sig. Det handler om aktiv smitteopsporing, og det er egentlig ganske simpelt,” siger hun og opfordrer især sygeplejersker, der arbejder på gadeplan, i sundhedshuse, lægepraksis og i varmestuer til at være mere opmærksomme på sygdommen, fordi de netop er i kontakt med det miljø, hvor tuberkulose oftest forekommer.

”Vi skal gøre noget ved problemet nu, ellers eksploderer smittespredningen,” siger hun.  

En uacceptabel stigning

En anden årsag til, at sygdommen spreder sig meget aktivt blandt socialt udsatte borgere, er, at de først henvender sig til lægen, når de allerede er meget syge og måske smittefarlige.

”Når socialt udsatte føler sig syge, så aner de ikke, hvordan de skal komme ind i systemet. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker hjælper borgerne med at komme til lægen eller tage deres medicin,” siger Nete Wrona Olsen, der som den eneste sygeplejerske i landet opsøger miljøerne aktivt for at forebygge smitten.

Det har hun bl.a. gjort ved at køre ud i en røntgenbus i 14 dage en gang om året og screene borgere med særlig risiko for at få tuberkulose, men bussen kørte for sidste gang i 2011. Både hun og Troels Lillebæk efterlyser, at der kommer mere opmærksomhed på problemet fra myndighedernes side, og at der bliver afsat flere ressourcer til bl.a. aktive opsøgende indsatser i landet.

”Det er uacceptabelt, at antallet af Cluster 2-tilfælde er stigende, og at man i Danmark tilsyneladende accepterer det. Det drejer sig om en socialt udsat gruppe, som vi har en ekstra stor forpligtelse til at hjælpe,” siger Troels Lillebæk.

I lande med effektive nationale tuberkuloseprogrammer falder antallet af tb-tilfælde normalt 5-7 pct. årligt, men i Danmark var der i 2010 en stigning på 9 pct. i forhold til 2009. Og de foreløbige tal for 2012 tyder på en yderligere stigning. Altså lever Danmark ikke op til WHO’s internationale standarder og kan ikke sammenligne sig med bl.a. Sverige, Norge og Holland, som har tb under bedre kontrol, forklarer Troels Lillebæk og fortsætter:

”I 1940’erne var Danmark foregangsland for hele verden, fordi vi var gode til at behandle tb og fik epidemien under kontrol. Lige nu er vi desværre ikke foregangsland for nogen.”  

Lang tradition for tb-bekæmpelse

Tuberkulose er en infektionssygdom, som forårsages af den såkaldte tuberkelbakterie og smitter ved dråbeinfektion. Den kan angribe alle organer i kroppen, men smitter kun, når den er i udbrud, og kun når der er tale om lungetuberkulose. Hvis man er smittet, er der 5-10 pct. risiko for, at sygdommen på et tidspunkt går i udbrud. Man kan være smittet med sygdommen og først blive syg senere, hvis immunforsvaret f.eks. svækkes. Man kan også bære smitten igennem hele livet uden at få sygdommen i udbrud.

Feber, nattesved, manglende appetit, vægttab, træthed, hoste og farvet opspyt er nogle af symptomerne på lungetuberkulose og kan forveksles med f.eks. lungebetændelse og rygerlunger. Sygdommen bliver behandlet med antibiotika, som man tager hver dag i et halvt år.

Kilde: Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen.

Symptomer og smitteveje

Tuberkulose er en infektionssygdom, som forårsages af den såkaldte tuberkelbakterie og smitter ved dråbeinfektion. Den kan angribe alle organer i kroppen, men smitter kun, når den er i udbrud, og kun når der er tale om lungetuberkulose. Hvis man er smittet, er der 5-10 pct. risiko for, at sygdommen på et tidspunkt går i udbrud. Man kan være smittet med sygdommen og først blive syg senere, hvis immunforsvaret f.eks. svækkes. Man kan også bære smitten igennem hele livet uden at få sygdommen i udbrud.

Feber, nattesved, manglende appetit, vægttab, træthed, hoste og farvet opspyt er nogle af symptomerne på lungetuberkulose og kan forveksles med f.eks. lungebetændelse og rygerlunger. Sygdommen bliver behandlet med antibiotika, som man tager hver dag i et halvt år.

Kilde: Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen.

Røntgenbussen kører ikke i år

Som regel kører en røntgenbus rundt i Københavns gader i 14 dage i september for at screene borgere i miljøer med øget risiko for tuberkulose. Men i år får steder som Sundhedshuset på Christiania højst sandsynlig ikke besøg af bussen, som Gentofte Hospital lejer af Helseinstituttet i Norge. Den er nemlig blevet skrottet pga. alderdom og manglende reservedele.

I Region Hovedstaden har regionsrådsmedlem Lise Müller (SF) bedt administrationen finde en løsning på, at der ikke længere kører en røntgenbus.

”Problemet kræver både en kortsigtet og en langsigtet løsning, så vi kan dæmme op for den nuværende stigning i tuberkulosetilfælde,” siger Lise Müller, som sammen med resten af SF-gruppen er klar til at tage spørgsmålet med til budgetforhandlinger i august, hvis det bliver nødvendigt. Administrationen har tidligere anslået, at en røntgenbus vil koste omkring fem millioner kr.

Tema om tuberkulose    
Emneord: 
Behandling
Smitte
Sygdom

Resuméer af international forskning

Patienternes vaskefade er en potentiel smittekilde: et multicenter forskningsstudie Betydning af fald hos ældre mennesker Afklemning eller ikke afklemning før seponering af urinkateter

Patienternes vaskefade er en potentiel smittekilde: et multicenter forskningsstudie

Johnson D, Lineweaver L, Maze LM. Patients' Bath Basins as Potential Sources of Infection: A Multicenter Sampling study. Am. J. Crit. Care, 2009, January, vol. 18, no. 1

Formål: At identificere og kvantificere bakterier fra patienters vaskefade og evaluere, om vaskefadene er et muligt reservoir (grosted) for kolonier af bakterier og dermed en mulig risikofaktor for en følgende hospitalserhvervet infektion.

Metode: Et prospektivt studie på tre akuthospitalers intensive afdelinger. Studiet udførtes i New Mexico, Indiana og Rhode Island, USA. Mikrobiologiske prøver blev indsamlet fra patienternes vaskefade, i alt 92 vaskefade fra 92 patienter blev inkluderet, efter de havde været brugt to gange. Prøverne blev analyseret i uvildige laboratorier uden for de deltagende hospitaler. Såvel kvantitative som kvalitative test blev udført.

Resultater: Fra 98 pct. af vaskefadene kunne dyrkes bakterier. De største kolonier fordelte sig med 54 pct. enterokokker, 32 pct. Gram negative organismer, 23 pct. stafylokker aureus, 13 pct. vancomycinresistente og 8 pct. methicillinresistente (MRSA).

Konklusion: Vaskefade er reservoir for bakterier og kan være årsag til overførsel af hospitalserhvervede infektioner. Der er behov for særlig opmærksomhed på denne mulige smittekilde i forhold til de resistente bakterier. Opmærksomheden skal særligt rettes mod de patienter, der er i højrisiko- gruppe for infektioner.

Bemærkninger: Der fandtes multiresistente bakterier i vaskefade hos patienter, der ikke selv var inficerede. På denne baggrund er det vigtigt at overveje alternativer til sengebad med vaskefade, f.eks. engangsprodukter til opvarmning i mikrobølgeovn.

Af Lis Horstmann Nøddeskou, ledende oversygeplejerske, RN, SD, MKS, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus, og
Britta Hørdam, ekstern lektor, ph.d., Afd. for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. bhoerdam@mail.dk

Betydning af fald -hos ældre mennesker

Mahler M, Sarvemäki A. Indispensable chairs and comforting cushions - Falls and the meaning of falls in six older persons lives. J Aging Stud. 2010;24:88-95.

Formål: At belyse betydning af fald for ældre mennesker i et dagligdags perspektiv.

Metode: Denne kvalitative undersøgelse er foretaget i Danmark. Der indgik to mænd og fire kvinder i alderen 80-94 år. Alle boede i eget hjem, havde varierende grad af kontakt til kommunal hjemmepleje og havde været udsat for at falde flere gange. Data blev indsamlet ved narrative dybdeinterview. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet ordret. Der blev efterfølgende foretaget tematisk analyse.

Resultater: Der fremkom tre hovedtemaer:

1) Betydningen af at kunne komme op igen efter et fald, 2) Betydningen af et hjem i forandring og 3) Betydningen af at skulle kæmpe for livet. Temaerne var knyttet til ?kroppen", ?velvære" og ?eksistens". Hver af de seks personer havde udviklet en mestringsstrategi for at håndtere og afbøde virkning af fald.

Bemærkninger: Fald er en både dramatisk og triviel begivenhed. For den ældre sættes liv, førlighed og uafhængighed på spil, for plejepersonalet kan det opfattes som blot et af mange små uheld. Hver af de seks deltagere havde udviklet deres egen strategi for at forebygge og afbøde konsekvenser af fald, nogle af strategierne var direkte skadelige, uden at den ældre var klar over dette. Ved faldforebyggelse er det således ikke nok at fokusere på løse tæpper, ledninger etc. Det er også nødvendigt at inddrage personens konkrete mestringsstrategi i planlægningen af forebyggende tiltag.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. pup@kliniskeretningslinjer.dk

Afklemning eller ikke afklemning før seponering af urinkateter

Nyman MH, Johansson J-E, Gustafson M. A randomised controlled trial on the effect of clamming the indwelling urinary catheter in patients with hip fracture. Journal of Clinical Nursing. 2010;19:405-413.

Formål: At undersøge effekten af fast afklemning i forhold til ikke afklemning af  kateterslange før fjernelse af blærekateter hos patienter, der er opereret for hoftefraktur.

Metode: Klinisk kontrolleret forsøg gennemført på et svensk universitetshospital med 113 patienter. Patienter over 50 år, som ikke var kateterbrugere, var kognitivt velbevaret eller havde svære fysiske problemer ved indlæggelsen, blev randomiseret til en af to grupper. Enten fri drænage til fjernelse om morgenen 2. postoperative dag, eller til afklemning fra morgenen 2. postoperative dag og frem til normal blærefunktion var opnået. Patienter, som fik afklemt kateteret, gik på toilettet ved behov og åbnede for kateteret. Primært effektmål var tid, til normal blærefunktion var genetableret.

Resultater: I gennemsnit gik der 7-8 timer, inden patienterne i begge grupper havde genoprettet normal blærefunktion. Der var ingen forskel i varigheden i forhold til, om urinkateteret havde stået åbent, eller om der var foretaget afklemning. Der var heller ikke forskel i hyppighed af re-katerisationer i de to grupper.

Bemærkninger: Interessant studie, der beskæftiger sig med et af de små/store problemer fra en klinisk hverdag. Skal der foretages afklemning eller ej" Det ville være oplagt at udarbejde en klinisk retningslinje om dette spørgsmål for at få afdækket, hvad den samlede forskning finder på området.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. pup@kliniskeretningslinjer.dk

Emneord: 
Forskning
Smitte
Ældre

Korrekt hånddesinfektion betaler sig

Artiklen henvender sig til sygeplejersker ansat på hospitaler. Hovedbudskabet er, at det ikke er tilstrækkeligt at udføre hånddesinfektion, den skal også udføres korrekt. Artiklen udspringer fra en undersøgelse af alle hospitalsansatte på 10 sengeafsnit på Århus Universitetshospital, Skejby.

I mere end 150 år har det være kendt, at mikroorganismer spredes mellem patienter og mellem patienter og personale ved direkte og indirekte kontakt via personalets hænder. Håndhygiejne reducerer spredning af mikroorganismer og anses for én af de væsentligste faktorer til forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner. Alligevel er det dokumenteret, at håndhygiejne udføres i mindre end 50 pct. af tilfældene, hvor det er påkrævet (1).

Hånddesinfektion med håndsprit er signifikant mere effektiv til drab af mikroorganismer på hænder end håndvask med sæbe og vand. Dette er dog med undtagelse af sporedannende bakterier såsom Clostridium difficile og ikke kappebærende virus som f.eks. Norovirus.

Hånddesinfektion udføres før og efter alle procedurer, hvor personale har direkte eller indirekte kontakt med patienter. Er hænder synligt forurenede, udføres håndvask først og efterfølges af hånddesinfektion.

Forskellen mellem korrekt udført og delvis korrekt udført hånddesinfektion er ikke dokumenteret i kliniske sammenhænge. Formålet med undersøgelsen var derfor at studere betydningen af korrekt hånddesinfektion før og efter udførelse af patientrelateret procedure i klinisk praksis.

Observation af hospitalsansatte

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2007 på Århus Universitetshospital, Skejby. To observatører undersøgte i et tværsnitsstudie alle hospitalsansatte på arbejde en tilfældig udvalgt dag på 10 sengeafsnit. Hospitalsansatte blev observeret for to hånddesinfektioner - én før og én efter udførelse af en klinisk procedure.

Aftryk af fingerspidser fra den dominante hånd blev taget på agarplader før og efter hver hånddesinfektion. Korrekt hånddesinfektion udføres ved at tage 3 ml håndsprit og indgnide håndspritten i håndfladen, på fingerspidser, omkring tommelfingrer, på håndryg, omkring håndled og mellem fingre. Håndspritten indgnides til tørhed, hvilket tager ca. 30 sekunder (1).

Mindre risiko for smitte

De 117 hospitalsansatte, der deltog i undersøgelsen, udførte korrekt hånddesinfektion i 56 pct. af tilfældene før en klinisk procedure og i 58 pct. efter en procedure. Korrekt udført hånddesinfektion reducerede antallet af bakterier på hospitalsansattes hænder med 90 pct. før en klinisk procedure og 82 pct. efter. Delvis korrekt udført hånddesinfektion reducerede kun antallet af bakterier på hænderne med 60 pct. før en klinisk procedure og 54 pct. efter. Korrekt udført hånddesinfektion reducerede således signifikant flere bakterier fra hospitalsansattes hænder end delvis udført hånddesinfektion både før og efter en klinisk procedure.

Undersøgelsen konkluderer, at hånddesinfektion skal udføres korrekt for at forebygge smittespredning af bakterier i hospitalsmiljøet. Alle hospitalsansatte bør derfor undervises i korrekt udførelse af hånddesinfektion. Der kan læses mere om resultaterne i en publiceret videnskabelig artikel om undersøgelsen (2).

Sussie Laustsen er aktuelt ph.d.-studerende på Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby.

Video: Hånddesinfektion som intervention

Litteratur

  1. World Health Organization (WHO). WHO Guidelines on Hand Hygiene in Health Care (Advanced Draft). World Alliance for Patient Safety. Geneva, Switzerland: WHO Press Geneva; 2006.
  2. Laustsen S, Lund E, Bibby BM, Kristensen B, Thulstrup AM, Møller JK. Effect of Correctly Using Alcohol-based Hand Rub in a Clinical Setting. Infect Control Hosp Epidemiol 2008;29(10):954-6.
Emneord: 
Hygiejne
Smitte