Hver tredje afdeling er stadig i knæ

FARLIG TRAVLHED. Efter to år er det stadig ikke lykkedes at få bugt med den farlige travlhed. Sådan er status på hver tredje af de hospitalsafdelinger, der i 2014 fik påbud pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser en rundringning, som Sygeplejersken har foretaget.

"Vi bliver tillagt flere opgaver, men intet tages fra os," siger tillidsrepræsentant Louise Nissen på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers.

Hun rammer en problemstilling ind, som gælder for flere af de afdelinger, som stadig har problemer, to år efter Arbejdstilsynet rykkede ud i en særlig kampagne for at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler.

Sygeplejersker lider af stress på jobbet

Hver tredje sygeplejerske føler sig stresset på jobbet, og for nogle grupper af sygeplejersker er det mere end hver anden. Det gælder sygeplejersker ansat på skadestuer, medicinske afdelinger, FAM, psykiatriske afdelinger og i kommunerne. Tallene fremgår af Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015. Ifølge undersøgelsen er der en klar sammenhæng mellem stress, arbejdsmængde og arbejdstempo, ledelseskvalitet, rolleklarhed, rollekonflikt, tillid og retfærdighed.

Sygeplejersken har i løbet af sommeren ringet til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter på de 42 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det er lykkedes at få svar fra repræsentanter på 33 arbejdspladser, og rundringningen viser, at på hver tredje arbejdsplads har sygeplejerskerne stadig store problemer med arbejdsmængde og tidspres.

Siden Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers fik påbud, har de fået ekstra ressourcer på både læge- og sygeplejesiden, og der er blevet etableret en daglig flowkonference for at undgå, at patienterne hober sig op, men i stedet kan fordeles til andre afdelinger.

Men i 2016 har sygeplejerskerne stadig samme følelse af for stor arbejdsmængde og tidspres, og da Arbejdstilsynet igen kom på besøg i 2016, fik afdelingen et nyt påbud og en frist til at finde en løsning inden oktober.

De 42 påbud

Arbejdstilsynet gennemførte i 2014 en særlig kampagne inden for det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler, hvor 74 arbejdspladser over hele landet fik besøg. Mere end halvdelen fik mindst én afgørelse, i alt blev der givet mere end 100 påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, heraf 42 påbud, som handlede om for høj arbejdsmængde og tidspres. Danmarkskortet viser, hvor i landet de 42 påbud blev givet.

*Regionshospitalet Randers, Akutmodtagelsen, var ikke omfattet af kampagnen i 2014, men de fik et strakspåbud i 2015, som betød, at de inden for en uge skulle dokumentere, at de havde sat ind med forebyggende tiltag.


"Når vi ser statistikker, så kan det godt være, det ser bedre ud, men vores følelse er ikke blevet bedre, det er den samme," siger Louise Nissen og forklarer, at det i statistikker måske godt kan se ud, som om normeringerne i dag matcher antallet af patienter bedre end sidste år, men tallene tager ikke højde for, at patienterne er blevet mere komplekse og derfor kræver mere pleje.

Derudover er normeringer beregnet ud fra antallet af senge og ikke plejetyngde.

sy_2015_10_tidspres1

Sygeplejersken forfølger arbejdsmiljøet

I september sidste år, nr. 10/2015, skrev Sygeplejersken om de 41 – senere viste det sig, at der være 42 – sygehusafdelinger som i 2014 fik påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres.

Dengang havde de netop afleveret deres handlingsplaner til Arbejdstilsynet for at dokumentere deres forebyggende tiltag, men så kom regionernes sparekataloger, der gik hårdt ud over landets sygehuse.

Dansk Sygeplejeråd har vedholdende dokumenteret det stigende arbejdspres i sundhedssektoren og advaret de ansvarlige arbejdsgivere og politikere om den farlige udvikling. Få et overblik på dsr.dk/arbejdspres


"Vi er f.eks. ikke normeret til gangpatienter, akutkald, fast vagt, TEE (hjertescanning gennem spiserøret, red.), DC (når patienten får stød til at genvinde regelmæssig hjerterytme, red.) og at bistå lægen ved gynækologiske undersøgelser.

Det er fint, at vi har fået øget lægebemandingen og ansat flowkoordinatorer, men når vi er rigtig pressede, så har vi ikke mulighed for at opretholde flowet, fordi vi ikke har tid til at gøre patienten færdig og klar til at komme videre til en afdeling.

Er det en patient, som skal udskrives til hjemme-i.v.-behandling, kan det nemt tage op til en halv dag. Vi mangler hænder," siger Louise Nissen.

Bedre normering - kun på papiret

På hjertemedicinsk afsnit MK/Karma på Svendborg Sygehus oplever arbejdsmiljørepræsentant Dung Nguyen også, at der er flere sygeplejersker pr. patient end i 2014, men arbejdsbyrden er alligevel vokset.

"Vi har fået øget normeringen, og det er en god ting. Men antallet af patienter er ikke afgørende for, hvor mange opgaver vi har. Vi kan f.eks. sagtens have en belægningsprocent på 150 uden at have travlt, hvis patienterne er selvhjulpne og kan gå og spise selv.

Omvendt kan korthuset vælte med en belægningsprocent på 75, hvis patienterne er meget komplekse, og ofte er de over 90 år og har 10 forskellige diagnoser, som samler alle specialer inkl. psykiatri," siger Dung Nguyen.

Han mener, at politikerne, som vedtager budgetter og rammer for sygehusene, lægger alt for meget vægt på overbelægning og belægningsprocenter:

"Det kan godt være, arbejdsmiljøet i dag ser bedre ud på papiret, men problemerne er der stadig lige under overfladen."

Et andet stort problem, der er med til at øge arbejdsmængden på de medicinske afdelinger, er stort personalegennemtræk. Det gælder f.eks. Medicinsk Modtageafsnit C50 på Frederiksberg Hospital, som skal lukke inden for nær fremtid.

"Det er hårdt at arbejde sammen med mange vikarer og timelønnede, som ofte er studerende eller nyuddannede sygeplejersker. Det gør det svært at rekruttere og fastholde erfarne sygeplejersker," siger tillidsrepræsentant på Medicinsk Modtageafsnit på Frederiksberg Hospital, Mikkel Bo Andersen.

Også sygeplejerskerne på akutafdelingen i Randers oplever, at det store gennemtræk af personale slider på de erfarne sygeplejersker.

"Det lægger et stort pres og ansvar over på os erfarne sygeplejersker, som naturligt kommer til at bære det største læs," siger tillidsrepræsentant Louise Nissen.

Korte indlæggelser presser systemet

Ifølge ekspert i organisation og ledelse i Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning, KORA, projektchef Christina Holm-Petersen, handler oplevelsen af større plejetyngde om, at sundhedsvæsenet hvert år skal øge sin produktivitet med 2 pct. Og det betyder, at flere patienter skal hurtigere gennem systemet.

"Det, der nok er det mest afgørende for, at sygeplejersker oplever en udvikling i retning af større plejetyngde, er krav om produktivitetsstigninger.

Hverdagen er i dag præget af nedskæringer, meget korte indlæggelser og en oplevelse af, at den enkelte skal løbe hurtigere, fordi der eksempelvis er færre sygeplejersker i hver vagt.

Hertil kommer voksende kompleksitet i administrationsarbejdet omkring patienterne. Der er et voldsomt pres på at få patienter hurtigt igennem systemet, og uanset om folk ligger kort eller lang tid, er der meget af det samme papirarbejde omkring patienterne," siger Christina Holm-Petersen, som derfor ikke er overrasket over, at det især er sygeplejersker fra medicinske afdelinger, som siger, at de stadig har problemer med stor arbejdsmængde og tidspres.

"Patienterne er plejekrævende, og når du har mange patienter, som ligger kort tid, så bliver du hurtigt væltet af administrativt arbejde. Derudover skal personalet hele tiden mentalt sætte sig ind i, at nu er det ikke hr. Jensen, men hr. Andersen, som ligger i den seng," siger hun.

Ifølge Christina Holm-Petersen er kravet om at øge aktiviteten og hele tiden at skulle udrede og behandle flere patienter afgørende for at gøre arbejdsmiljøet mere presset:

"Den økonomiske incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet er utrolig betydningsfuld for, hvad der foregår. Og øget aktivitet giver alt andet lige øget travlhed, når man samtidig skal spare på personaleressourcerne."

2016-10-tema3

TEMA: FARLIG TRAVLHED

De seneste uger har medierne fortalt om flere hospitalsafdelinger, hvor medarbejderne har givet ekstra sovemedicin og udskudt pleje og medicin, fordi de havde alt for travlt. Politikerne reagerede med alarm og bestyrtelse, men de har kendt til sygeplejerskers travlhed længe. Allerede i 2014 gav Arbejdstilsynet 42 påbud til hospitalsafdelinger pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. En rundringning viser nu, at hver tredje afdeling stadig har alt for travlt. 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Dobbelt så mange kan nu få hjælp

Hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet i kommunerne er så efterspurgt, at man efter halvanden måned måtte lukke for nye henvendelser. Men nu er der atter hjælp at hente.

Med ansættelsen af tre nye konsulenter i SPARK – Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne – kan næsten dobbelt så mange arbejdspladser få hjælp til deres psykiske arbejdsmiljø.

I alt syv konsulenter har siden 1. august stået klar til at hjælpe inden for fire temaer: Samarbejde, arbejdets omfang, forandringer og vold og trusler.

Der er en overvægt af sygeplejefaglige arbejdspladser blandt de 84 arbejdspladser, der allerede den første halvanden måned henvendte sig for at få hjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er steder som socialpsykiatrien, plejehjem og genoptræningscentre, der alle har sygeplejersker ansat.

SPARK fokuserer på at klæde ledelse, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant på, så de kan hjælpe de ansatte.

Løsning bliver ikke serveret

Hjælp til regionale arbejdspladsere

Man behøver ikke være ansat i en kommune for at få hjælp til det psykiske arbejdsmiljø. Arbejder man i regionerne, er der også hjælp at hente. Tilbuddet her fokuserer på tre temaer: Organisatoriske forandringer, faglige forandringer og vold og trusler.

Arbejdspladserne kan vælge mellem fire forskellige udbydere med hver deres kompetencer og tilgang.

Det drejer sig om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Alectia, CBS, Institut for ledelse, politik og filosofi og RUC, Center for arbejdslivsforskning og Center for sundhedsfremme.

Det regionale tilbud er ligesom SPARK et resultat af overenskomstforhandlingerne mellem Forhandlingsfællesskabet, KL og Regionerne i 2015.

SPARK-konsulenterne kommer med idéer og forslag til at løse de arbejdsmiljømæssige udfordringer, der måtte være. Men SPARK kommer ikke med en fiks og færdig løsning.

"Det er ikke et færdigt koncept, vi kommer ud med. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle problematik og ser på, hvordan de tidligere har arbejdet med udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø.

På den måde finder vi et sted at tage udgangspunkt," siger Rikke Bruun, sekretariatsleder af SPARK.

På et plejehjem, der havde været igennem nedskæringer, gennemførte SPARK f.eks. en øvelse i MED-udvalget for at finde ud af, hvordan de stadig skulle være i stand til at udføre kerneydelserne.

Den øvelse førte blikket videre til en allerede eksisterende rød, gul, grøn-liste, der havde brug for en opdatering.

Et forløb består af maksimalt 4-5 gange a 2-3 timer. SPARK regner med årligt at kunne hjælpe 250 arbejdspladser med at forbedre arbejdsmiljøet.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Jeg svigtede de mennesker, jeg havde ansvar for

Konflikten mellem det, sygeplejerske Line Sørensen gerne ville fagligt, og det, hun som koordinerende klinisk vejleder fik mulighed for, fik hende til at føle sig utilstrækkelig og skamfuld. Til sidst trak hun sig fra opgaven.

2016-9-skyld-skamDet skete ofte, at 34-årige Line Sørensen gik hjem fra arbejde med en dårlig samvittighed knugende i maven.

"Flere af de nye sygeplejersker, der skulle læres op i specialet, var ofte også nye i sygeplejefaget. Det kunne være barskt, og transformationen fra studerende til professionel blev ikke givet den fortjente tid og opmærksomhed, og menneskeligt var det svært," fortæller hun.

Som koordinerende klinisk vejleder på Rigshospitalet havde hun 1-2 kontordage om måneden i sin fuldtidsstilling som operationssygeplejerske. De skulle bruges til at koordinere oplæringen af nyansatte sygeplejersker og få dem godt ind i afdelingen og specialet. Hun brændte for sin opgave, ville udføre den bedst muligt og syntes, den var "supervigtig".

Problemet var bare, at ledelsen på afdelingen ikke prioriterede opgaven lige så højt. For på trods af de afsatte kontordage blev Line Sørensen, som blev færdig som sygeplejerske i 2012, alligevel ofte trukket ind i det daglige produktionsprogram, hvis der var sygdom eller manglede afløsere.

"Jo flere nye medarbejdere, der kom, jo større var mine opgaver som vejleder, men desværre oplevede jeg aldrig, at de blev prioriteret til fordel for driften. Det er jo også svært at måle min indsats, mens en aflyst operation er til at tage og føle på. Min leder og jeg så meget forskelligt på, hvad der var vigtigt, og det skabte en dyb konflikt i mig," siger hun.

Konflikten eskalerede i Line Sørensen og fik hende til at trække sig fra funktionen som koordinerende klinisk vejleder. Men heller ikke det var holdbart, og i dag har hun valgt at sige sin stilling op, fordi hun "ikke kan stå inde for forholdene."

"Jeg fandt ud af, at det for mig ikke var løsningen at frasige mig ansvaret, for det var bestemt ikke lettere at stå ved siden af og iagttage, hvordan opgaven blev løst," siger Line Sørensen.

Uoverensstemmelsen mellem hendes værdier og de faktiske handlemuligheder fik hende til at føle sig forkert og utilstrækkelig. Hun begyndte at tvivle på sig selv, og måske værst af alt følte hun, at hun svigtede de mennesker, hun havde et ansvar for. Det udløste en følelse af skam.

"Jeg ville meget mere, end min leder forventede, men det fik jeg ikke mulighed for. Jeg gik rundt og følte, at jeg svigtede de mennesker, jeg havde et ansvar overfor. Samtidig følte jeg ikke, jeg kunne kommunikere det til min leder, fordi vi grundlæggende så så forskelligt på det."

Læs også: Moralske dilemmaer avler skam og stress

Navnet er opdigtet. Kildens rigtige navn er redaktionen bekendt.

Emneord: 
Stress

Moralske dilemmaer avler skam og stress

Når sygeplejersker forhindres i at yde den pleje, de ønsker, kan de blive ramt af skamfølelse. Og hvis skam ikke håndteres rigtigt, kan den føre til sygemeldinger, viser en ny afhandling, som anskuer stress på en ny måde.

2016-9-skyld-skam
Illustration: Mathias N. Justesen
Pernille Steen Pedersen holdt for nylig et oplæg om stress i et fyldt lokale i Dansk Sygeplejeråd.

"Jeg har selv lige været i kontakt med sundhedsvæsenet og fik en lang snak med sygeplejersken om netop jeres arbejdsforhold," siger hun til de fremmødte sygeplejersker.

Og Pernille Steen Pedersen ved, hvad hun taler om. I april forsvarede hun sin ph.d.-afhandling, hvor hun bl.a. har interviewet sygeplejersker om stress og sygemeldinger.

Hun har været ansat som erhvervs-ph.d. hos en psykologisk klinik, PPclinic, og tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

På baggrund af 55 kvalitative interviews af medarbejdere og ledere om, hvad der får stress til at ende i sygemeldinger, har hun skrevet afhandlingen "Udkast til et nyt copingbegreb – en kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer." Og budskabet er klart:

"Sygeplejersker er særligt presset på deres faglighed, fordi de oftest går ind i faget for at hjælpe andre og gøre en forskel. Når de bliver mødt med forringelser og krav om at løbe hurtigere, bliver konflikten mellem det, de gerne ville, og det, de reelt har mulighed for at yde, ekstra hård.

Sygplejersker kan stå i en situation, hvor de føler, de gør skade på andre mennesker. Og dér er det ikke den enkeltes ansvar at sige nej," siger Pernille Steen Pedersen.

Skam er en overset stressfaktor

Her møder du skam i din hverdag

Skam smitter og er gensidig – også fra patienter.

  • Skam over at vise svaghed
  • Skam over at være blevet ældre
  • Skam over amning
  • Skam over at fortælle patienten ubehageligt nyt
  • Skam i bedømmelsen af arbejdsindsats

Kilde: Pernille Steen Pedersen, CBS.

Ét af citaterne fra hendes afhandling illustrerer den skamfølelse, der kan opstå, når sygeplejersker klemmes mellem deres ønske om at yde god sygepleje og de forringede arbejdsvilkår, der spænder ben for ønsket:

"Min chef havde sagt mange gange, at jeg skulle geare ned og ikke bruge så lang tid på opgaverne, men jeg kunne bare ikke lade være. Det følte jeg bare ikke, jeg kunne."

En central konklusion i afhandlingen er, at når spændingen mellem de ideelle og de faktiske muligheder bliver for stor, så opstår skam. Skam er en almenmenneskelig følelse, der knytter os til flokken og gør os samvittighedsfulde, pointerer hun, men skam er overset i forhold til stress.

Dér får den os til at føle os forkerte og bange for at blive afsløret i ikke at være gode nok, så vi gemmer os. Og den kan få os til at miste dømmekraften og dømme samvittigheden ude.

"Der opstår et anerkendelsesparadoks. Jo mere vi har brug for anerkendelse og støtte, jo mindre er vi i stand til at tage imod den, og det sætter relationen mellem medarbejder og leder under pres.

Ledere er sjældent rustet til problemet og møder typisk stress med anerkendende ros om, at medarbejderen sagtens kan klare det, hvis hun fokuserer på det positive," siger Pernille Steen Pedersen, der også er meget kritisk overfor professor i psykologi Svend Brinkmanns "stå fast-holdning," hvor man skal undertrykke sine følelser.

"Der er jo ikke en knagerække udenfor døren, som vi hænger vores følelser på, når vi går på arbejde. Målet er tværtimod at kunne være hele mennesker med plads til vores følelser, også de svære," siger hun og mener, at vi skal skelne mellem stress som et personligt vilkår, og sygefravær som et fælles anliggende på arbejdspladsen.

"Lederen skal i perioder med stress agere vikarierende samvittighed, så det netop ikke er den stressramtes ansvar at sige fra, stå fast eller tænke positivt. Det skal være legitimt at udtrykke sine følelser, uden at de skal laves om, og det er faktisk et paradigmeskift," siger Pernille Steen Pedersen.

Neddrosl forventningerne

Kongres vedtager øget stressbredskab og lige tilbud

Stress skal være et særligt indsatsområde for Dansk Sygeplejeråd. Der skal skabes mere lige tilbud til landets stressramte, så hjælpen ikke – som i dag – afhænger af, hvilken kreds man tilhører.

Det besluttede et flertal på sygeplejerskernes nyligt afholdte kongres. Hele 35 pct. af sygeplejerskerne har oplevet sig selv som stressede pga. mange nye opgaver uden ekstra ressourcer og løbende omstruktureringer af arbejdet, viser arbejdsmiljøundersøgelsen fra 2015. I 2012 var tallet 29 pct.

Ifølge hende må fagforeningerne tage kampen for ordentlige arbejdsvilkår. Mental robusthed er nemlig ikke svaret på stress, understreger hun. Lederen skal væk fra at udlicitere sit lederskab til coaches og sundhedsforsikringer eller agere "semi-terapeut," der skal forebygge stress.

"Det personlige lederskab skal tilbage ved at styrke relationen mellem leder og medarbejder. Lederen forebygger sygefravær ved at forstå stressreaktionerne og gendefinere rammerne for arbejdsindsatsen ved f.eks. at sige, at lige nu er forventningerne kun 80 pct. Der skal jo to til at anerkende."

Pernille Steen Pedersen fandt frem til to grundlæggende stressreaktioner på skam, som hun kalder for hhv. "problemløseren" og "relationsmesteren." Normalt indeholder vi begge reaktioner, men under pres vil den ene ifølge hende overtage.

  • Problemløseren har fokus på opgaven og dens kvalitet og er bange for at svigte andre. Hun skammer sig over ikke at løse opgaven godt nok og skammer sig over sig selv og sin manglende formåen.
  • Relationsmesteren derimod er bange for at blive svigtet af gruppen og udelukket fra fællesskabet. Hun føler sig uværdig til arbejdsfællesskabet, og er meget opmærksom på signaler fra lederen og de andre kolleger – hvad tænker, gør og siger de? Hun har relationen som omdrejningspunkt for sin skam.

De to "skamprofiler" skal lederen håndtere helt forskelligt. Det håber Pernille Pedersen at få lejlighed til at forske videre i gennem et treårigt projekt med Væksthus for Ledelse i København i samarbejde med HK, FOA, Danske Regioner og andre parter fra arbejdsmarkedet. Her er tanken, at en ny ledelsespraksis, som tager afsæt i ph.d.-afhandlingen, skal udvikles og afprøves i praksis.

Læs også:  "Jeg svigtede de mennesker, jeg havde ansvar for"

Pernille Pedersen

Pernille Steen Pedersen

Født 1976, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, 2002. Fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet med fokus på sygefravær og arbejdsskader, 2003-11. Erhvervs-ph.d.-studerende på PPclinic og CBS i København, 2011-14. 

Forsvar for ph.d.-afhandling på CBS, april 2016: ”Udkast til et nyt copingbegreb – en kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer”. 

Se mere på openarchive.cbs.dk > søg på ”copingbegreb”

 

To skamprofiler

Alle mennesker har begge sider i sig, men i pressede situationer reagerer vi enten som "problemløser" eller som "relationsmester". Problemløseren bekymrer sig om opgaven, relationsmesteren bekymrer sig om leder og kolleger.

Præstationsskam: Problemløseren

  • Angst for at præstere dårligt giver skam
  • Manglende tillid til sig selv 
  • Bange for at løse opgaven
  • Vil løse opgaver selv, vil ikke have uopfordret hjælp og råd
  • Bange for at svigte andre
  • Angst for ikke at kunne klare opgaven
  • Værdier: Opgaveløsning, retfærdige målinger
  • Bekymring: Opgaven
  • "Kan jeg gøre det godt nok?"
  • "Hvad tænker andre om min præstation?"

Relationsskam: Relationsmesteren

  • Angst for at være uværdig til fællesskabet giver skam
  • Manglende tillid til andre
  • Bange for kolleger og leder og for at være udenfor
  • Vil gerne selv hjælpe og have uopfordret hjælp
  • Relationer er kilde til skam
  • Samarbejdsvanskeligheder giver skam
  • Værdier: Relationer, omsorg, teamet
  • Bekymring: Relationen
  • "Min leder kan ikke lide mig"
  • "Hvad tænker de andre om mig?"

 

 

Emneord: 
Stress

Undertrykt kritik skaber stress

Tavshedskultur. Når de ansatte i et presset sundhedsvæsen ikke får lov til at sige fra, men i stedet afvæbnes med undertrykkende sprogbrug, påfører man dem ”moralsk stress”. Det er en stressfaktor, der ligger på niveau med mobning i sværhedsgrad, siger sociolog Rasmus Willig, der netop har udgivet bogen Afvæbnet kritik.

De seneste mange år er presset på sundhedsvæsenets ressourcer og medarbejdere steget. Mange sygeplejersker oplever, at deres faglighed er udfordret, men når de nævner urimelige arbejdsvilkår, mødes de typisk med formuleringer, der vender problemet til sygeplejerskernes eget og får dem til at tie. Og det resulterer i den skadelige "moralsk stress".

Ifølge sociologen Rasmus Willig er det stigende pres på sundhedsvæsenet en situation, der i særlig grad fordrer, at ledelsen giver plads til den forventelige kritik, der kommer ud af besparelser og en hidtil uset reformiver.

Moralsk stress

Begrebet "moralsk stress" er opstået indenfor forskning i sygepleje.

I 1993 definerede Association of Women’s Health, Obstetric and Neonatal Nurses, moralsk stress som den specifikke stressfaktor, der udløses, når "en sygeplejerske er bevidst om en moralsk rigtig fremgangsmåde, men forhindres af institutionelle strukturer og konflikter med andre kolleger".

I dag bruges begrebet mere specifikt om dét at afholde sig fra at kritisere særligt vanskelige vilkår pga. frygt for repressalier.

Der sker dog det modsatte, viser hans forskning, som han nu fremlægger i bogen Afvæbnet kritik.

"Kritikken bliver udstillet som irriterende, netop fordi der hele tiden er gang i reformer. Der er ikke tid til at stoppe op og diskutere tingene," siger han.

I hans nye bog beskriver sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, politifolk og pædagoger udviklingen i måden, deres ledere svarer på kritik, således: "Før havde vi medbestemmelse, så kom vi på medhør – nu skal vi bare være medgørlige."

Kritik bliver ikke længere værdsat

Rasmus Willigs forskning de sidste syv år har handlet om at besvare, hvad der sker, når disse faggrupper ytrer sig kritisk om særligt vanskelige vilkår på deres arbejde. Og det korte svar er, at der ikke længere bliver svaret på kritikken. Derfor har der udviklet sig en tavshedskultur, som har bidt sig fast, konkluderer han.

"Man tier stille, hvis man har noget kritisk at sige, for man har den erfaring, at det ikke bliver vel modtaget," siger Rasmus Willig.

Tavshedskulturen indenfor fag i den offentlige sektor har udviklet sig i en glidende proces over de sidste 15-20 år, vurderer han.

"Dem, der er lidt oppe i årene, kan huske, hvordan kritik engang var anderledes værdsat, end den er i dag. Det blev tillagt en værdi at engagere sig kritisk på sit arbejde."

Kan du tåle mosten?

I 00´erne afløstes den kritiske attitude af en anerkendende og "positiv" kultur. Den var sikkert godt ment, men det fik den utilsigtede konsekvens, at kritikken forstummede, siger Rasmus Willig.

""Jeg hører, hvad du siger" blev et standardsvar. "Og jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det" blev den måde, medarbejderne hurtigt lærte at oversætte nysproget på," siger Rasmus Willig.

I dag er den anerkendende kultur blevet afløst af en mere kontant "robusthedskultur".

"I stillingsannoncer og ledelsesstrategier siger man meget direkte, at det handler om at "kunne tåle mosten". Og rigtig mange danskere har forstået budskabet. 850.000 går i fitnesscenter – et klart symptom på, at mange har købt ind på robustheds-tankegangen. Men når man ikke kan sige højt, at man ikke kan tåle presset, så føler man afmagt og utilstrækkelighed. Og så kommer man til at lide af en stressfaktor, der har fået navnet moralsk stress," fortæller Rasmus Willig.

Ord virker som arsenik

Den selvcensur, som medarbejdere i en tavshedskultur udøver, har en reel årsag. I de fag, Rasmus Willig har undersøgt, er der nemlig repressalier for kritiske ytringer.

Repressalierne er dog ikke det, der i første omgang stopper kritikken. "Afvæbningen" foregår på en langt mere raffineret måde, som han betegner som "blød vold".

"Ord kan virke som bitte små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel," som han udtrykker det.

"Man styrer medarbejderne med afvæbnende sætninger, som kortslutter kritikken," siger Rasmus Willig og nævner flere eksempler på intimiderende ikke-svar:

"Vi tager det lige i et andet forum". "Det tror jeg ikke, du mener". "Det må vi snakke om på et andet tidspunkt. "Det kan ikke betale sig at kæmpe for. "Lige netop det har vi ingen indflydelse på".

Rasmus Willig lader ledernes svar på kritik fylde små 20 sider i bogen.

"Da jeg læste alle kommentarer ud i én køre, forstod jeg næsten på egen krop, hvad sådan en opremsning af afvæbnende sætninger gør ved medarbejderne."

Ledernes autonomi under pres

De sproglige returneringer er ofte direkte eller indirekte psykologiserende, fortæller han.

""Du ser stresset ud – er alt vel på hjemmefronten?" På overfladen lyder det uskyldigt, men læg mærke til overskridelsen af privatlivet. Jeg har ikke bedt om en psykologisk diagnose, når jeg kommer med et strukturelt problem. Det, der skal lyde som medarbejderomsorg, er i virkeligheden en giftig måde at sige: "Du er forkert, og du skal tage dig sammen"," siger Rasmus Willig.

Der er dog ikke grund til at skyde skylden på nogen, mener han.

"Lederne er underlagt nogle perspektiver, som gør det svært for dem at fastholde en kritisk dialog. Deres autonomi er under pres. Deres ledelsesrum er blevet mindre. De agerer i en etableret kultur, som er svær at bryde med. Det er ikke personer, men selve kulturen, der skal gøres op med," siger han.

Selvcensur skaber indre overtryk

2016-6-rasmus-willing-kritik

I sin nye bog Afvæbnet kritik viser Rasmus Willig, sociolog, ph.d. og lektor på Roskilde Universitet, at når medarbejdere kommer til ledelsen med et strukturelt problem på arbejdspladsen, bliver det vendt til en individuel udfordring for den, der peger på problemet. Udsagn som "Du må ikke se problemer, men udfordringer", fører til moralsk stress hos de ansatte og får dem til at tie.

I 2015 forsvarede forsker i arbejdsliv og ytringsfrihed ved Roskilde Universitet, Pelle Korsbæk Sørensen, sin ph.d. om moralsk stress og ytringsfrihed i arbejdslivet. Den indeholder en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 erhvervsaktive medlemmer af Dansk Magisterforening. Hver femte svarer, at de har holdt kritik af forhold på deres arbejdsplads tilbage pga. frygt for repressalier.

Blandt den gruppe medarbejdere, der udøver selvcensur i arbejdslivet, er der statistisk set en større andel, der oplever negativ arbejdsrelateret stress, end blandt dem, der ikke udøver selvcensur.

"Min afhandling viser i sin helhed, at der kan være en sammenhæng mellem selvcensur, resignation og forringet dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men det er et område, som bør undersøges grundigere og blandt flere faggrupper," siger Pelle Korsbæk Sørensen.

Flere internationale rapporter og undersøgelser har beskæftiget sig specifikt med fænomenet "at brænde inde med noget, der er vigtigt for én selv".

Eksempelvis dokumenterede International Journal of Nursing Practice i 1999 en sammenhæng mellem moralsk stress og udbrændthed blandt sygeplejersker, der arbejder med intensivbehandling.

I 2014 viste en undersøgelse på University of Victoria, at intensiteten og hyppigheden af moralsk stress blandt sygeplejersker stiger, når "det etiske klima" bliver vurderet til at være dårligt.

Farlig cocktail gør os syge

Ifølge Rasmus Willig skal moralsk stress tages meget alvorligt.

"Det er en af de værste stressfaktorer, vi kender. Den ligger på niveau med mobning i sværhedsgrad, og det er ikke så svært at forstå hvorfor. Det, der adskiller mennesket fra dyret, er, at vi har sproget.

Derfor kan vi udtrykke, hvad vi holder af, og hvad vi ikke holder af. Når man undertrykker den evne, forsvinder den ikke, men bliver til et indre overtryk," siger han og tilføjer:

"Hvis man går rundt med sådan en følelse, og så ovenikøbet oplever de små psykologiske chok, det er at blive afvæbnet på en intimiderende måde, når man ytrer sig, så har vi en cocktail, der kan gøre medarbejdere langtidssyge."

Emneord: 
Stress

Stress, støj og smerter stjæler natten

Mange mennesker oplever forbigående problemer med at sove, men søvnproblemer er særlig udtalt, når man bliver syg og evt. indlægges. Her kan både sygdom, evt. operation, pleje og behandling, det fremmede hospitalsmiljø og personalets interventioner og snak forstyrre nattesøvnen.

Søvnproblemer er udbredt blandt mange voksne danskere. Søvnproblemer bliver mere almindeligt med alderen, og kvinder oplever det oftere end mænd. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste nationale sundhedsprofil har 11 pct. af de voksne danskere været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, og yderligere 30 pct. har været lidt generet.

Søvnproblemer kan være forbigående (af dages varighed), korterevarende (af ugers varighed) og endelig længerevarende/kroniske (af måneder til års varighed). Søvnproblemer, der har stået på over længere tid, kaldes også insomni, der beskrives som en subjektiv opfattelse af utilstrækkelig søvn pga. indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær.

Insomni kan igen opdeles i primær og sekundær insomni. Primær insomni er betegnelsen for søvnproblemer, der opstår uden nogen åbenlys årsag, men sekundær insomni betegner søvnproblemer, der optræder sammen med eller som konsekvens af dårlige søvnvaner, sygdomme eller andre lidelser.

Ifølge Katrine Løppenthin optræder de fleste tilfælde af insomni samtidig med andre sygdomme og er derfor ofte blevet omtalt som sekundær insomni. Det har imidlertid medført en antagelse om en kausal sammenhæng og ofte en forventning om, at behandlingen af den bagvedgrundliggende sygdom derfor også ville medføre, at søvnproblemerne aftog.

"Men det er ikke altid tilfældet, og derfor er søvnproblemer generelt blevet underbehandlet," siger Katrine Løppenthin og uddyber:

"Komorbid insomni betegner derimod et bi-direktionelt forhold, hvor både søvnproblemer og den fysiske eller psykiske sygdom påvirker hinanden. Det er derfor vigtigt, at søvnproblemer ikke bare bliver anskuet som en del af et komplekst symptombillede, men også bliver adresseret som et selvstædigt problemfelt, som fremadrettede sygeplejehandlinger skal målrettes," siger Katrine Løppenthin.

Årsagerne til søvnproblemer er mange. De kan f.eks. skyldes miljømæssige forhold som støj, lys om natten eller for høj rumtemperatur.

"Nogle har måske for vane at bruge sengen som arbejdsværelse og har computer og tv i soveværelset. Det, ved vi, kan påvirke søvnen negativt," siger Katrine Løppenthin.

Det samme kan både sult og tørst, og det er ligeledes velkendt, at indtagelse af koffeinholdige drikke som kaffe og the kan volde mange problemer med at sove, hvilket skyldes, at koffein undertrykker REM-søvnen. Andre faktorer er alder, fysisk anstrengelse eller dårlige søvnvaner, og også ens psykiske velbefindende har en meget central indvirkning på søvnen.

"Bekymringer, nervøsitet, stress, kriser og sorg kan påvirke søvnen og vores søvnvaner meget," tilføjer Katrine Løppenthin.

Indlagte patienter sover let

Kigger man på søvnproblemer hos syge mennesker f.eks. med kroniske sygdomme eller med en kræft- eller hjertediagnose, er andelen med søvnproblemer for nogle grupper helt oppe på 90 pct., fortæller Katrine Løppenthin.

Overordnet kan sygdom medføre usikkerhed og angst, hvilket kan skabe en stressende situation med øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Det øger udskillelsen af stresshormoner som kortisol, adrenalin og noradrenalin og medfører søvnvanskeligheder.

"Sygdomme kan i sig selv skabe fysisk ubehag, symptomer eller utryghed, der kan påvirke søvnen negativt, f.eks. åndenød hos KOL- eller astmapatienter. Mange sygdomme medfører desuden smerter, som også forstyrrer søvnen, f.eks. kroniske sygdomme som gigt eller fibromyalgi. Men smerter kan selvfølgelig også opstå akut pga. læsioner eller operation," uddyber Katrine Løppenthin.

Medicinsk behandling kan også medføre søvnproblemer, f.eks. er betablokkere og kortisol kendt for at kunne give søvnforstyrrelser, og vanddrivende medicin kan føre til, at patienterne skal på toilettet om natten.

En stor del af søvnproblemerne hos indlagte patienter skyldes dog også de fysiske forhold f.eks. tosengsstuer, lys, alarmer og personsøgere.

"Patienterne ligger i et uvant miljø, uden egen seng og dyne, med apparatur, andre lyde og anden belysning end derhjemme. De deler også ofte stue med andre patienter, som kan virke intimiderende og forstyrrende. Og mange indlagte patienter sover generelt "let" og har mindre af den dybe søvn," siger Katrine Løppenthin.

Vi har mange patienter, der kræver observation om natten. Flertallet kommer her anden nat efter deres operation, og da vi spurgte direkte, klagede en del over, at det netop var sygeplejerskerne, som vækkede dem om natten, enten fordi de selv eller medpatienten skulle tilses.

"Det er velkendt, at mange patienter vågner, fordi sygeplejerskerne skal tilse dem om natten, larmer unødigt eller taler for højt. Måske kan man godt vente med at måle nogle værdier, til patienten vågner eller f.eks. ved 6-tiden. Sygeplejerskerne skal virkelig overveje, hvad der er nødvendigt at udføre omkring patienten midt om natten, og hvad der evt. kan vente til tidligt om morgenen," siger Katrine Løppenthin.

Emneord: 
Smerte
Stress
Søvn

Patienterne kan ikke sætte farten op

Da Dansk Sygeplejeråds debatbog om fabrikstankegangen i den offentlige sektor blev præsenteret på Christiansborg, trådte en sygeplejerske op på talerstolen og fortalte om virkeligheden på en søndagsvagt.

2016-2-kort1
Foto: Simon Klein-Knudsen
Sygeplejerske Solveig Olafdottir havde sin egen historie med fra virkelighedens sygehusgang, da debatbogen fra Dansk Sygeplejeråd, ”Bladet fra munden – mod og vilje til et godt arbejdsliv”, blev offentliggjort på en konference på Christiansborg den 21. januar. Bogen sætter fokus på det måletyranni, der præger den offentlige sektor.

Solveig Olafdottir fortalte, hvordan hun de seneste 10-15 år har oplevet, at fokus i sundhedsvæsenet er blevet rettet mod økonomi og effektivisering uden at skele til den menneskelige side af sagen for patienter, pårørende og personale. Hun beskrev situationen på én af sine aftenvagter på en medicinsk afdeling:

”Afdelingen er normeret til 20 patienter, men i dag er der 26. Ikke noget særsyn. Og der indkaldes ikke ekstra personale, selvom belægningen er mere end 25 pct. over normen. Dagholdet er langtfra færdige med deres arbejde – kl. 14 er medicinen ikke givet, drop med væske er løbet tør, og der er stadig stuegang. Allerede da vi møder, står de pårørende nærmest i kø for at få hjælp til deres indlagte familiemedlemmer. Mange er kede af det – de føler sig glemte og oversete,” fortalte hun.

Solveig Olafdottir ridsede op, hvor syge og plejekrævende patienterne på afdelingen var, og hvordan de bl.a. manglede hjælp til at spise, måtte vente uacceptabelt længe med at komme på toilettet, ja, generelt blev glemt i travlheden. Hun nævnte også den unødvendige dokumentation og det høje arbejdstempo, som ikke levnede meget tid til omsorg og snak med patienterne. 

Ikke en pølsefabrik

”Det slider på krop og sjæl at arbejde under disse forhold, og det er dybt frustrerende ikke at kunne gøre sit arbejde ordentligt. Selvom jeg kan løbe nogle procent hurtigere, kan jeg jo ikke kræve, at gamle fru Petersen også skal sætte farten op,” sagde Solveig Olafdottir, som også opponerede mod, at ”sundhedsvæsenet drives som en pølsefabrik”.

”Vi bliver i stigende grad målt mere på antallet af patienter igennem systemet end den kvalitet, vi leverer. Vi bliver målt på let målbare ydelser, mens de komplekse opgaver – og den relationelle og kommunikative praksis – ikke tæller i det store regnskab. Det passer rigtig dårligt til arbejdet med mennesker.”

Økonomisk og menneskeligt dyrt

Grundlæggende tror Solveig Olafdottir ikke, at man sparer meget, når sundhedsvæsenet primært styres af en økonomisk tænkning, som ”ikke tager hensyn til menneskers forskellighed og vigtigheden af trivsel for både patienter, pårørende og personale.”

Hun pegede på risikoen for fejl og utilsigtede hændelser, når personalet har for travlt, samt manglende kommunikation og psykisk støtte, der risikerer at forlænge patienternes forløb. Og på de undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem god bemanding og lav dødelighed på hospitalsafdelinger.

Hun medgav, at sygehusene skal være økonomisk ansvarlige, men at når man sætter formler og standarder på sygehusbehandling, risikerer man at miste detaljer, som netop betyder, at patienterne får det maksimale udbytte af behandling og pleje:

”Jeg tror, det stærke fokus på økonomi, produktivitet og målbare elementer kan være dyrt både økonomisk og menneskeligt.”

Hun mente, at sundhedspersonalet kunne have været inddraget mere i strategien for sundhedsvæsenet, men vendte også blikket indad:

”Som fagprofessionel oplever jeg, at vi ikke har formået at bruge vores faglige argumenter i udviklingen af sundhedsvæsen- vi er blevet løbet over ende af new public management, Den danske kvalitetsmodel, standarder og anden management-tankegang.”

2016-1-antologi-forside

Bladet fra munden - mod og vilje til det gode arbejdsliv

En antologi, hvor ni forskere bringer deres viden i spil med med afsæt i sygeplejerskers hverdagserfaringer.

Læs mere og download antologien

 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Oversygeplejersken: Vi har kun personalekontoen at spare på

Selvom besparelserne medfører, at mange jobfunktioner på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital bliver nedlagt, håber oversygeplejerske Morten Keller, at deciderede fyringer kan undgås. Han beklager Marianne Holm-Nielsens dårlige oplevelse.

Lige før sommerferien stod det klart, at Morten Keller, oversygeplejerske på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, og hans lægekollega skulle finde besparelser for 7,5 mio. kr. de næste år. Endnu en gang, fristes han til at sige. 

”Det er jo ikke, fordi vi ikke har sparet mange millioner de seneste år. Og i forbindelse med byggeriet af det nye supersygehus i Skejby, som vi bliver en del af, skal vi finde besparelser for 8 pct. her i afdelingen. Nu har vi simpelthen ikke andet end personalekontoen at spare på. Så alle faggrupper bliver ramt denne gang. Også sygeplejerskerne,” siger Morten Keller. 

For den to mand store afdelingsledelse begyndte processen med at sætte ord på besparelserne allerede i løbet af sommerferien. Men fra centralt hold var det besluttet, at besparelserne først skulle rulles ud efter sommerferien, hvorfor hovedsamarbejdsudvalget, fællestillidsrepræsentanterne, de lokale medarbejderudvalg og altså også de menige medarbejdere først blev præsenteret for de konkrete spareforslag den sidste uge i august. 

”Vi skal nedlægge op mod 15 stillinger på afdelingen, og vi håber, vi kan finde hovedparten i form af vakante stillinger, der ikke genopslås. Men der er mange funktioner, der skal nedlægges, og personale, som skal omplaceres. Lige nu fokuserer vi primært på, hvordan vi får gennemført denne proces på en god og fornuftig måde og sikrer, at flest muligt kan beholde et job,” siger Morten Keller. 
 

Arbejdsmiljøet er presset

Han beskriver selv stemningen blandt personalet på afdelingen som trykket og presset. 

”Spareprocessen er lige gået i gang. De afsnit, der gik fri denne gang, trækker måske vejret lidt lettere end dem, der bliver mest berørt. Men mange er frustrerede, især da vi ikke kan svare på alle spørgsmål endnu. Arbejdsmiljøet bliver presset under sparerunder, men også bagefter, hvor færre medarbejdere skal løse stort set samme antal opgaver, og her må vi forsøge at lave de rigtige prioriteringer sammen med personalet,” siger Morten Keller.

Han anerkender sygeplejerske Marianne Holm-Nielsens behov for at have haft sin tillidsrepræsentant med til sit møde med afdelingsledelsen. Se artiklen ”Jeg er i ingenmandsland, alt er revet væk”. 

Men ledelsen havde netop af hensyn til medarbejderne og i samråd med afdelingens fællestillidsrepræsentanter besluttet, at de første indledende snakke med berørte medarbejdere, som alene var en kort orientering inden den formelle orientering i det lokale medarbejderudvalg, skulle være så uformelle som muligt, altså uden officiel indkaldelse, hvor tillidsrepræsentanten også bliver indkaldt. 

Omvendt havde fællestillidsrepræsentanten ”reserveret tiden” og var klar til at deltage under hele samtalen, hvis der var behov for det. Det glippede på en eller anden måde i Marianne Holm-Nielsens tilfælde. 

Morten Keller beklager, at ledelsen ikke har kunnet være mere konkrete om muligheden for omplacering endnu.

”Det er ikke rart at skulle rive tæppet væk under en medarbejder, og jeg er ked af, at vi ikke kan være mere konkrete, men vi undersøger alle muligheder lige nu.”

Også afdelingens patienter vil komme til at mærke besparelserne, men målet er, at de mærker mindst muligt.

”Vi bliver nødt til at arbejde på, at det kommer til at betyde så lidt som muligt for patienterne, især på den faglige kvalitet i pleje og behandlingen. Men vi kan ikke undgå, at besparelserne kommer til at gå ud over det, jeg kalder service, f.eks. kan vi ikke opretholde de samme kosttilbud til de ambulante patienter. Vi kan til nød skære på servicen, men ikke på fagligheden,” siger Morten Keller.

Skulle nedlæggelsen af Marianne Holm-Nielsen og hendes kollegas jobfunktion medføre flere indlæggelser, vil fagligheden stadig være i orden, siger han.

”Så vil patienterne blive indlagt i stedet for og hermed få den behandling, de har brug for. Og omvendt vil andre patienter måske kunne klare sig uden hjælp,” siger Morten Keller.

 

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress
Økonomi

Jeg er i ingenmandsland, alt er revet væk

Sidst i august stod det klart, at Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital skal skære ca. 15 af sine omkring 650 stillinger væk pga. besparelser. For sygeplejerske Marianne Holm-Nielsen betyder det, at hendes job gennem 20 år nedlægges. En beslutning, som har efterladt hende vred og frustreret.

sy_2015_10_besparelser
Chok, vrede og frustration er bare nogle af de ord sygeplejerske Marianne Holm-Nielsen bruger, når hun beskriver, hvordan det er at få beskeden om, at ens job skal spares væk.
Søren Holm
Mandag den 24. august fik sygeplejerske Marianne Holm-Nielsen den besked, som mange sygehusansatte frygter i øjeblikket: Dit job er nedlagt. Hun fik beskeden om formiddagen samme dag, som afdelingsledelsen om eftermiddagen meldte ud til Kræftafdelingens omkring 650 ansatte, at afdelingen skal finde besparelser for ca. 7,5 mio. kr. de kommende år, hvilket bl.a. betyder, at en række jobfunktioner bliver nedlagt, deriblandt Marianne Holm-Nielsens. 

De seneste 20 år har den 55-årige Marianne Holm-Nielsen sammen med en kollega arbejdet som onkologisk sygeplejerske og som kontaktsygeplejerske for de kræftpatienter, der er indlagt på hospitalets patienthotel under f.eks. strålebehandling. Det er en ordning, de to sygeplejersker har udviklet sammen gennem årene, og jobbet består bl.a. i behandling og pleje af de 14-20 kræftpatienter, der løbende er indlagt på hotellet for at ruste dem bedst muligt til stråle- eller kemobehandlingen. 

”Vi har en del hoved-hals-patienter, mange er socialt udsatte med bl.a. misbrugs- og ernæringsproblematikker. Vi følger dem fra start til slut, og det er lidt svært at måle, hvilken forskel vi gør, men vi ved, at vi betyder meget for deres behandling. Nu er det altså andre sygeplejersker, f.eks. dem, der giver dem stråler, der skal passe dem. Men det har de jo heller ikke tid til i en i forvejen presset hverdag. Og ledelsen har også sagt, at det nok fører til flere indlæggelser at spare funktionen væk,” siger Marianne Holm-Nielsen. 
 

Svært at være til stede

Marianne Holm-Nielsen fik beskeden om jobnedlæggelsen på et hastigt indkaldt møde med sin afdelingssygeplejerske samt Kræftafdelingens oversygeplejerske og administrerende overlæge. 

”Vi vidste godt, der skulle ske omstruktureringer, da vi skal fusionere og flytte adresse inden 2018. Vi regnede med, at vi ville komme i spil, men også med, at vi ville blive inddraget i beslutningen. Men så kom der denne her sparebølge hen over sommeren, hvor de altså har besluttet, at denne funktion skal nedlægges – helt uden at involvere og spørge os,” siger Marianne Holm-Nielsen. 

Hun husker ikke meget af samtalen og er ked af, at hendes kollega ikke var med til mødet, samt at hun først ved mødets afslutning fik tilbud om at tale med sin tillidsrepræsentant. 

”Det skulle nok gå hurtigt, fordi der var det her store informationsmøde om eftermiddagen. Jeg husker, at jeg spurgte, om jeg så var fyret. Nej, det var jeg ikke, men de kunne heller ikke fortælle mig, hvad jeg så skulle lave. Det ved man først om nogle uger,” siger Marianne Holm-Nielsen. 

Efter mødet og en kort snak med sin fællestillidsrepræsentant, som hun med egne ord ”har trukket meget på” i dagene efter, tog Marianne Holm-Nielsen direkte hjem. Hun fik også at vide, hun selv måtte føle efter, om hun kunne komme på arbejde dagen efter eller ej. For selvom hendes jobfunktion skal nedlægges, er det endnu uvist hvornår. 

”Jeg var vred og meget ked af det, men min kollega fik mig overtalt til at møde dagen efter. Så vi er her og udfører vores arbejde, men det er svært at være psykisk til stede, vi er i en form for chok og får også tilbudt psykologhjælp,” siger hun. 

 

Uvisheden er svær

Marianne Holm-Nielsen understreger, at hun er glad for den opbakning, hun mærker fra kollegerne.

”Men det kan faktisk også være lidt anstrengende hele tiden at skulle forholde sig til medfølelse og gode råd. Og det er lidt surrealistisk, at livet går videre ude på gangene, mens vi sidder inde på vores kontor og sørger,” siger Marianne Holm-Nielsen. 
Det mest frustrerende er dog den uvished, Marianne Holm-Nielsen og hendes kollega er i lige nu rent jobmæssigt. 

”Mit job er nedlagt, men jeg er ikke fyret, og hvor er besparelsen så? Ledelsen siger, de tror og håber på, at de kan finde nogle stillinger i huset i form af folk, der går på pension. Det er lidt ubehageligt at vide, at der er nogen, der skal ud, før jeg kan komme ind. Jeg føler, jeg er i ingenmandsland, alt er revet væk. Jeg ved, at vi kommer ud på den anden side, men det er bare enormt hårdt lige nu,” siger Marianne Holm-Nielsen og tilføjer:

”Jeg føler mig faktisk lidt som en patient, der har fået en diagnose: ”Du har kræft, men vi ved ikke lige, hvordan vi vil behandle dig. Kom igen om to uger”. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor de ikke kunne vente med at sige noget, til de havde en konkret plan. Eller have taget os med i processen. Så var vi ikke faldet ned i det her hul,” siger Marianne Holm-Nielsen. 

Hun anerkender, at ledelsen er blevet sat på en svær opgave.

”Men jeg bliver nødt til at sparke opad, da jeg er nederst her. Og jeg har svært ved at forstå sammenhængen, og den har ingen kunnet forklare mig endnu,” siger Marianne Holm-Nielsen.

 

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress
Økonomi

For en milliard kroner uvished

Midt i august faldt økonomiaftalen for 2016 mellem den nye regering og regionerne på plads. Det står nu klart, at regionerne samlet skal finde besparelser for godt 1 mia. kr. næste år, og det medfører allerede fyringer flere steder. Besparelserne skaber afmagt og usikkerhed blandt personalet, som også er bekymrede for patienterne.

I 2016 skal landets fem regioner finde besparelser for godt 1 mia. kr., hvilket kommer til at ramme sygehuse landet over. I skrivende stund er det i flere regioner endnu ikke fastlagt, hvordan besparelserne konkret skal føres ud i livet, bl.a. i Region Syddanmark og Region Hovedstaden, som står til at skulle finde besparelser for hhv. 200 og 3-400 mio. kr. næste år. 

I Region Midtjylland vidste man dog allerede før sommerferien, at regionen skal spare 699 mio. kr. frem til 2019, og det medfører bl.a., at antallet af ansatte skal beskæres med næsten 800, heraf omkring 200 på Aarhus Universitetshospital. 
Og her har de første sygeplejersker fået besked om, at deres job skal nedlægges, fortæller Dorthe Sølvkær Ehlers, fællestillidsrepræsentantsuppleant for sygeplejersker og radiografer.

”Det berører selvfølgelig først og fremmest de sygeplejersker, som direkte bliver afskediget. Men de, som ser ud til at gå fri, bliver også mærket, da mange stillinger ikke genbesættes. Det er trist at se kompetente kolleger forsvinde, og mange går også rundt med spørgsmålet om, hvem der så skal overtage de opgaver, som kollegerne varetog. De forsvinder jo ikke, og mange er bekymrede for, om de overhovedet kan løfte opgaverne i deres i forvejen pressede hverdag og også med tilsvarende kvalitet,” siger Dorthe Sølvkær Ehlers.
 

Flere opgaver til færre hænder

På Hospitalsenhed Midt (regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel) står man også overfor massive besparelser. Ifølge fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer her, Helle Balling Engelsen, skal hospitalsenheden nedlægge ca. 176 fuldtidsstillinger fordelt på alle faggrupper, heraf omkring 48 sygeplejerskestillinger. 

To tredjedele af stillingerne er allerede fundet i form af vakante stillinger og vikariater, der ikke bliver genbesat, men ca. 19 sygeplejersker er indtil videre deciderede afskedigelser, hvor de enkelte sygeplejersker endnu ikke ved, om der vil blive mulighed for omplacering.

”Stemningen er mat, og sommeren har været præget af megen nervøsitet. Nu har de fleste fået besked, og så er vi i gang med at kigge på, om der er jobmuligheder andre steder i hospitalsenheden, hvilket jo godt kan betyde, at en sygeplejerske kan få langt til sit nye job i forhold til i dag. Der er f.eks. over 70 km fra Hammel til Skive,” siger Helle Balling Engelsen og tilføjer:

”Den største udfordring nu er, hvordan vi får tingene til at fungere med så skrabet et personale. Der er unægteligt flere opgaver til færre hænder. Mange steder har man f.eks. også afskediget de sidste social- og sundhedsassistenter, og det giver også mange bekymringer. De kan ikke bare blive ved med at skære og regne med, at nogle af de opgaver, de fyrede har varetaget, bare kan overtages af andre, uden at det giver konsekvenser for kvaliteten for plejen og dermed for patienterne.”

 

Afmægtigt personale

I Region Sjælland vedtog politikerne torsdag den 27. august, at der skal nedlægges 250 stillinger og fyres 125 ansatte på de sjællandske sygehuse som følge af et sparekrav på omkring 280 mio. kr. i 2016. Hvor mange sygeplejersker der bliver direkte berørt, var endnu ikke meldt ud ved redaktionens deadline, fortæller fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Næstved Sygehus, Susanne Kronmose.

”Nu skal de lokale ledelser i samarbejde med tillidsrepræsentanter og medarbejderudvalg i gang med at udmønte besparelserne på bedst mulig måde. Der er mange følelser i gang hos de enkelte sygeplejersker. Vrede over nødvendigheden af besparelserne, afmagt, stor utryghed og usikkerhed – er det mig, der bliver prikket? Og hvad med arbejdsmiljøet? Vi er pressede i forvejen, kan fagligheden opretholdes med færre ressourcer, og hvilken betydning får besparelserne for patienterne? Flere sygeplejersker går oprørte og frustrerede hjem i disse dage,” siger Susanne Kronmose.

I Region Nordjylland er der ikke sat konkrete afdelinger og funktioner på de ca. 100-150 mio. kr., som regionen skal spare i 2016. Lukningen af sygehusene i Dronninglund og Nykøbing Mors - som blev besluttet allerede i maj - har ikke noget med disse besparelser at gøre. I uge 35 blev der holdt to økonomiseminarer om besparelserne. Fællestillidsrepræsentant Bente Yder fra Sygehus Vendsyssel i Hjørring var blandt deltagerne.

”Vi går alle sammen rundt i uvished, fordi vi ikke ved, hvad besparelserne kommer til at betyde for os. Vi passer vores arbejde, men jeg synes, der er en form for afmagt. Vi er blevet så vant til at spare. Der er ingen, der er oppe på barrikaderne. Det er mere ”nu må vi se, hvad politikerne beslutter, og så må vi tage den derfra”,” fortæller Bente Yder og tilføjer:

”Derudover hører jeg fra mange, at de overvejer, om de vil blive i dette game, når de ofte oplever, at de må gå på kompromis med deres sygeplejeetik for at nå at være bare nogenlunde færdig til fyraften. Flere siger også, de ikke tør gå til ledelsen med deres bekymringer af frygt for at komme på listen over de næste, der skal væk.”

 

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress
Økonomi