Tidspressede sygeplejersker kommer i etisk klemme

Tidspres og mangel på rum til fortrolige samtaler kan skabe situationer, hvor sygeplejersker risikerer at tilsidesætte patientinddragelse og etiske principper, siger idéhistoriker.

2015-12-tema_2Får jeg tilset flest mulige patienter, eller tager jeg mig tid til at finde ud af, hvilke ressourcer og præferencer patienten har til sin egen behandling?

Det er et af de paradokser, sygeplejersker står overfor, når de skal få patientinddragelse og tidspres til at gå op i en højere enhed, siger idéhistoriker og sygeplejerske Anne Marie Enderlein.

Hvad er patientinddragelse?

Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, ViBIS, opdeler brugerinddragelse i to kategorier:

Individuel brugerinddragelse
Patientens (og de pårørendes) inddragelse og indflydelse på eget forløb. Brugeren og den sundhedsprofessionelle deler viden, så man sikrer, at brugernes ønsker, behov og kendskab til egen situation bliver afdækket, og så brugeren får mulighed for at få indflydelse på beslutninger om eget forløb samt mulighed for at kunne handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen sygdom.

Organisatorisk brugerinddragelse
Brugere inddrages som repræsentanter i forhold til brugerperspektivet i beslutningsprocesser. Repræsentanter for grupper af patienter og eventuelt pårørende deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at organisere, udvikle eller evaluere indsatser i sundhedsvæsenet.

"Rent etisk giver det et dilemma mellem pligten til at imødekomme den enkeltes behov og den nytteetiske tankegang, hvor det handler om at få flest mulige patienter igennem systemet på kortest mulig tid,” siger Anne Marie Enderlein, som er næstformand i klinisk etisk komité i Psykatrien i Region Syddanmark og underviser i praktisk etik ved Syddansk Universitet.

“Hvis man er meget presset på tid og venteværelset er fyldt af patienter, så kommer nytteetikken nemt til at styre,” uddyber Anne Marie Enderlein og tilføjer:

“For det kræver jo tid at lytte og spørge til patienten, give den påkrævede information og oplyse om behandlingsmuligheder, så vedkommende føler sig inddraget.”
 

For lidt tid til at inddrage

Den samme oplevelse deler de danske sygeplejersker, viser flere undersøgelser. I foråret udkom rapporten ”Borgernes Sundhedsvæsen – Frontpersonalets perspektiv” fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA.

 Den viser, at der er en udpræget bekymring blandt sygeplejersker for, hvordan de skal møde patienterne, sætte dem i centrum og inddrage dem med den tid, der er til rådighed på afdelingerne.

Australien og England i front

International forskning viser, at særligt to metoder til patientinddragelse – fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling – er effektive og skaber forbedringer for patienterne.
Ifølge Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet er Danmark langt efter lande som Australien og England, når det kommer til antallet af initiativer, der etableres for at inddrage patienternes perspektiv i planlægningen og udviklingen af sundhedsvæsenet. Der er i øjeblikket registreret 803 projekter i Danmark, der beskæftiger sig med brugerinddragelse i sundhedsvæsenet.

“De interviewede sygeplejersker oplever, at de har for lidt tid til inddragelse. De savner en klar udmelding om, hvad de skal bruge deres tid på, og hvad de ikke skal bruge tid på, når inddragelse er en prioritet,” forklarer antropolog og specialist inden for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet, Grete Brorholm, der står bag undersøgelsen og i den forbindelse har interviewet 31 sundhedsprofessionelle, heriblandt sygeplejersker.

“De bliver usikre på, om man virkelig prioriterer brugerinddragelse, fordi de har en oplevelse af, at det ikke entydigt bliver belønnet og anerkendt, når de rent faktisk bruger tid på at sætte patienten i centrum,” fortsætter Grete Brorholm.
 

Personale savner samtalerum

At tid er en af de væsentligste faktorer for sygeplejersker, når det kommer til at imødekomme efterspørgslen på mere patientinddragelse, bekræfter en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2014. Den viser, at kun knap hver femte sygeplejerske oplever, at der i høj grad er tilstrækkelig tid til at understøtte inddragelsen af patienter.

Samme undersøgelse viser også, at sygeplejersker efterspørger fysiske rammer, der understøtter patientinddragelse. Især rum til private og uforstyrrede samtaler fremhæver sygeplejerskerne som en nødvendighed, der mangler på afdelingerne.

TV2 kunne for nylig i dokumentarprogrammet “Patienten, der fik nok” vise, hvordan patienter har fortrolige samtaler på gangene eller andre steder, hvor samtalen ikke foregik under fire øjne. I den forbindelse udtalte formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, at patientkonsultationer på gangene er et tegn på, at flere sygeplejersker er presset på at nå at gennemføre så mange undersøgelser som muligt.
 

Brud på både fortrolighed og tillid

Konsultationerne på gangen er ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen et brud på sundhedslovens regler omkring tavshedspligt og fortrolighed, bekendtgørelsen omkring samtykke og videregivelse, samt autorisationsloven.

V-regering skærer i pulje til  patientinddragelse

Den tidligere regering lagde stor vægt på patientinddragelse og afsatte i 2014 en pulje til indsatsen på 295 mio. kr.
I finanslovsforslaget fra den nye V-regering er der dog skåret 87 mio. kr. af puljen.

 

Den nedprioritering bekymrer Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd.
De frygter, at behandlingen og patientsikkerheden bliver ringere netop i en tid, hvor flere og flere patienter skal tage hånd om deres egen sygdom uden for sygehusene.
Dansk Sygeplejeråd peger på, at der er behov for at styrke vidensdeling, indføre vejledninger for praksis, og at gøre patientinddragelse til en del af sundhedsuddannelserne.

Men én ting er, at det er i strid med reglerne. I idéhistoriker Anne Marie Enderleins øjne kan sygeplejersker ikke inddrage patienten på optimal vis og tage de nødvendige individuelle hensyn, hvis ventesalene er overfyldte, patienterne ligger på gangene, og der ikke findes et rum indrettet til fortrolige samtaler.

“Det er ikke kun patientens fortrolighed, der bliver brudt, når man har samtaler på gangen, men også tilliden mellem patienter og sundhedspersonale,” forklarer Anne Marie Enderlein, der mener, at tillidsbegrebet er mere aktuelt end nogensinde før.

”Det er det, fordi patienterne ofte har flere valgmuligheder og har adgang til uendelige informationsmængder. Det kræver tillid til, at den sygeplejerske, der er til stede, varetager patientens tarv på bedste vis, også selvom patienten er kritisk i forhold til det, systemet anbefaler.”   

 

Tidlig grundighed og små tiltag

Hos KORA råder Grete Brorholt sygeplejerskerne til at afprøve forskellige evidensbaserede metoder til patientinddragelse og til at systematisere arbejdsgangene, så snart de kan se, at det virker lokalt.

"Nogle gange må man gå i gang i det små, selvom der ikke er tid. For det er en investering på længere sigt,” siger hun og forklarer, at f.eks. en grundig samtale i starten af et forløb ofte kan spare tid senere i behandlingsforløbet. Hun fortæller, at selv umiddelbart små tiltag kan gøre en forskel, såsom at indføre en tydeligere skiltning for at nedsætte antallet af afbrydelser.

Ifølge Anne Marie Enderlein er det altid en individuel faglig vurdering, hvordan man bedst inddrager patienten. Hun understreger, at sygeplejersker skal stræbe efter at handle så etisk ansvarligt som muligt under de givne rammer – også selvom rammerne ikke er optimale.

“Det mindste, man kan gøre, er at informere patienten om, at det er de rammer, man har her og nu.  Man må vise, at man forstår, at det ikke er optimalt, og på den måde inddrage patienten i vilkårene,” siger hun og slår fast:

“Lige meget, hvordan vores rammevilkår er, så kan det aldrig være en undskyldning for at tilsidesætte de etiske principper om at behandle patienterne med værdighed og respekt.”

Dette tema består af følgende artikler


Illustration: Lars Bo Petersen og Mathias Nygaard Justesen

Emneord: 
Etik
Stress

Danmarkskort over de 41 påbud for høj arbejdsmængde og tidspres

Danmarkskortet viser, hvor i alt 41 påbud om for høj arbejdsmængde og tidspres er givet. Arbejdstilsynet er primært gået efter akutmodtagelser og psykiatriske afdelinger, der i tidligere undersøgelser er identificeret som steder med et belastet psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet under pres

I 2014 gennemførte Arbejdstilsynet en særlig indsats i forhold til sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, og i alt 74 arbejdspladser over hele landet fik besøg. ”For stor arbejdsmængde og tidspres” var problem nummer ét, 41 afdelinger fik et påbud inden for denne kategori. I 2015 har de 41 afdelinger haft frist til at indsende dokumentation for, at de har arbejdet med at forebygge og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vælg en region og se listen over de 41 arbejdspladser, der fik påbud.

 

  • Region Nord
  • Region Midt
  • Region Syd
  • Region Sjælland
  • Region Hovedstaden

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Flere hænder og tavlemøder fik afdelingen på ret køl

Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik besøg af Arbejdstilsynet i foråret 2014 på et tidspunkt, hvor afdelingen igennem et par måneder havde været ramt af et boom af henvendelser, og hvor halvdelen af de erfarne sygeplejersker var rejst. Det har taget over et år at vende udviklingen.

sy_2015_10_tidspres4
Der er næsten altid en livlig trafik i Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital. Det travleste tidspunkt er fra 22-02, når børnelægevagtsordningen Børnesporet lukker for patientindtag.
Søren Svendsen
I foråret 2014 overvejede koordinerende sygeplejerske på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital, Gitte Ørum Bilgrav, at sige sit job op. I løbet af få måneder var der blevet vendt op og ned på arbejdsforholdene, efter at Børnemodtagelsen, afsnit 215, i de første måneder af 2014 fik 30 pct. flere henvendelser i forbindelse med opstart af akuttelefon 1813. 

”Pludselig stod man med 30 børn i en nattevagt, hvor der tidligere var otte. Det var vinter, hvor vi altid har ekstra mange patienter, og vi gik hjem fra arbejde fuldstændig blæst. Jeg vidste, at hvis det var sådan, det skulle være, så ville jeg ikke blive her,” siger Gitte Ørum Bilgrav, som har været ansat i afdelingen siden 2009. 

En stor del af de erfarne sygeplejersker på afdelingen valgte at stoppe. Når Gitte Ørum Bilgrav ikke gjorde det samme, skyldtes det, at hun var glad for sit arbejde og for kollegerne, som ifølge Gitte Ørum Bilgrav har et stærkt og godt sammenhold. 

”På trods af arbejdspresset så var vores sygefravær stabilt, og det er, fordi vi er gode til at stå sammen.”

I Arbejdstilsynets rapport fra maj 2014 beskriver medarbejderne, hvordan der ikke var tilstrækkelig tid til at tilse børn, som lå til observation pga. samtidige opgaver, såsom modtagelse af visiterede børn. Kravet om at triagere børn inden for 15 min. efter ankomst kunne ikke overholdes, og sygeplejerskerne havde en generel frygt for at overse vitale symptomer hos patienterne. 

sy_2015_10_tidspres5Samtidig skete det ikke sjældent, at forældre blev vrede over forholdene, og personalet oplevede f.eks. at blive kaldt for ”kællinger”. I rapporten bekræfter ledelsen medarbejderens beskrivelse af arbejdstempo og arbejdspres.

Afdelingen blev opnormeret med flere læger og sygeplejersker i foråret 2014, og man gik i gang med at udtænke løsninger på, hvordan de skulle tackle oplæringen af de mange nye og det større antal henvendelser, som dog faldt i takt med, at hospitalerne etablerede et tæt samarbejde med akuttelefonen. 
 

Stor medieomtale

I foråret 2015 fik Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital stor omtale i medierne, efter at Avisen.dk havde søgt aktindsigt i Arbejdstilsynets rapporter fra 2014. Overskrifterne lød ”Børn lå i smerter på hospital – sygeplejerskerne havde for travlt”. Gitte Ørum Bilgrav var selv citeret i artiklerne, men på det tidspunkt var stemningen i afdelingen allerede ved at vende. 

”Da mange af de erfarne sygeplejersker var rejst fra afdelingen, skulle vi til at oplære nye. På et tidspunkt bestod halvdelen af personalegruppen af sygeplejersker, som havde været under et år i afdelingen. Pædiatrien er et stort speciale, som man ikke kommer ind i fra den ene dag til den anden, det kræver flere års erfaring, før man regnes for en af de rutinerede. Og bare det at være en af dem, som skulle tage imod alle de nye, dét har fyldt. Men nu begynder vi at kunne høste frugterne af de kræfter, vi har skullet bruge på at oplære de nye,” siger Gitte Ørum Bilgrav.  

 

Alarm: Husk blodprøver

En af de forbedringer, der er indført, er tavlemøder, som nu bliver holdt fast fire gange i dag- og aftenvagten. Her mødes personale på vagt i fem minutter for at få overblik over patienterne og evt. planlægge, hvilke børn der skal have taget blodprøve, inden de skal tilses af en læge.

”Når blodprøven er taget på forhånd, korter det forløbet ned. Tidligere havde vi også tavlemøder, men det skete ofte, at vi glemte dem. Nu går vi alle sammen rundt med en alarm i lommen, så vi husker det,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

En prioriteringstrekant skal hjælpe til at beslutte, hvilke opgaver man skal lade ligge, når der er travlt. Det tværfaglige prioriteringsredskab er tilkoblet den elektroniske tavle i kommandocentralen. Her sidder den visiterende sygeplejerske med overblikket, og man kan se på tavlen, at Børnemodtagelsen i dag har været i gult, fordi der var et par timer om eftermiddagen, hvor der manglede en sygeplejerske.  

”Men vi har ikke helt fået prioriteringstrekanten op at køre,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

Ifølge oversygeplejerske i Børneafdelingen, Stine Fjelstervang, er det vanskeligt at finde ud af, hvilke opgaver man ikke skal lave, når man er en akutmodtagelse. 

”Nogle dage er der travlt, andre er mere rolige, og nogle er virkelig travle. Sådan er det at arbejde i en akutmodtagelse, men vi prøver at gøre prioriteringsarbejdet mere operationelt,” siger Stine Fjelstervang.

Når hun kigger tilbage på den turbulente tid, hvor afdelingen ifølge hendes egne ord blev ”væltet”, så mener hun, at Arbejdstilsynets besøg har været en hjælp for både medarbejdere og ledelse i afdelingen.

”Det var en hjælp til at sætte yderligere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og synliggøre processen,” siger Stine Fjelstervang. 

 

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø

En strøm af politiske dagsordener som ydelsesstyring, pakkeforløb og udredningsgaranti skader det psykiske arbejdsmiljø på landets sygehuse. Arbejdsgiverne forsømmer at tænke det psykiske arbejdsmiljø ind, når de gennemfører forandringer, mener Dansk Sygeplejeråd.

sy_2015_10_tidspres3Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik i de første måneder af 2014 30 pct. flere henvendelser, efter at Region Hovedstaden tog beslutning om at oprette akuttelefonen 1813. 

På Holstebro Sygehus’ røntgenafdeling registrerede man, at antallet af røntgenundersøgelser fra det ene år til det andet steg med over 20 pct. efter indførelse af en udredningsgaranti. Og i distriktspsykiatriens team Thisted har udredningsgarantien medført, at man har haft en stigning på 33 pct. i antal henvisninger.  

Eksemplerne er hentet fra bunken af Arbejdstilsynets rapporter fra besøg på 41 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. Eksemplerne viser, hvordan politiske beslutninger har haft betydning for, at arbejdsmængden er vokset på kort tid med konsekvenser for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.  

I alt 74 arbejdspladser over hele landet fik i 2014 besøg af Arbejdstilsynet i en særlig indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler. Mere end halvdelen fik mindst én afgørelse, typisk et påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. ”For høj arbejdsmængde og tidspres” var problemkategorien med flest påbud. 

Påbuddene har fået megen omtale i medierne, og i løbet af sommeren har arbejdspladserne haft frist til at indsende planer, hvor de skal dokumentere handlinger og effekter. 

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulenter har fået aktindsigt i de 41 sager om ”for høj arbejdsmængde og tidspres” samt i hospitalernes tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet.

”Vi kan se, at arbejdspladserne forsøger at løse de problemer, som Arbejdstilsynet har påpeget, og som ofte har stået på i lang tid. Men mange steder sker der udefrakommende ting, som f.eks. beslutning om oprettelse af akuttelefon eller nedlæggelse af senge, hvor de politiske beslutningers indvirkning på arbejdspladsernes indre liv ikke er tænkt ind, og som derfor giver nye arbejdsmiljøproblemer,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Betina Halbech.  
 

Politikerne glemmer arbejdsmiljøet

Tendensen med de udefrakommende ændringer, der presser det psykiske arbejdsmiljø, er et af de tydelige billeder, arbejdsmiljøkonsulenterne har dannet sig. 

”Politikerne har fokus på kerneydelsen, men de glemmer at se på de afledte effekter på arbejdsmiljøet. Når der sker forandringer, og man f.eks. ændrer i strukturen og effektiviserer, så er der sygeplejersker, som ikke længere vil være med. Og når der er flere sygeplejersker på et afsnit, som rejser, så bliver det svært at nå at instruere og oplære nytilkomne og samtidig vedligeholde den daglige drift. Nogle afdelinger havner i en ond cirkel, hvor det tager lang tid at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,” siger Betina Halbech. 

Arbejdstilsynet kommer altid igen

Når Arbejdstilsynet giver afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, får virksomheder en såkaldt efterkommelsesfrist til at bringe forholdene i orden. 

Arbejdspladserne har metodefrihed. Hvis virksomheden ikke overholder fristen, eller hvis tilbagemeldingen ikke er tilfredsstillende, så følger Arbejdstilsynet op på kontrolbesøg. Uanset hvad, så kommer Arbejdstilsynet altid på besøg igen 12-18 måneder efter det første besøg for at følge op på, om problemerne med det psykiske arbejdsmiljø blev løst. Hvis ikke, kan virksomheden risikere et nyt påbud om psykisk arbejdsmiljø og i alvorlige tilfælde at blive indstillet til juridisk vurdering, som kan ende med en retslig tiltale og bøde til virksomheden.   

Arbejdstilsynet vurderer effekten af de iværksatte forebyggende tiltag ved at tale med arbejdsmiljøorganisationen og ved at gennemføre gruppesamtaler med et repræsentativt udsnit af medarbejderne og samtaler med ledelsen. På den baggrund vurderer tilsynet, om forholdene er bragt i orden helt, delvist eller slet ikke. 

Kilde: Tilsynschef i Tilsynscenter Nord, Thomas Nygaard Christensen.

Arbejdstilsynet konkluderer i deres afsluttende status på den særlige indsats, at der har været en stigning i antallet af arbejdsopgaver og en stigning i kompleksiteten i opgaveløsningen. I statusrapporten står der bl.a., at ”der ikke har været klarhed over, hvad arbejdsopgaverne indeholder, samt hvordan arbejdsopgaverne skal udføres, i hvilken rækkefølge og til hvilken kvalitet.” 

”Ledelserne har været optaget af at få de ydre ting til at hænge sammen og leve op til politikernes og den øverste ledelses krav. De har haft for lidt fokus på prioritering og tydelige roller og rammer i forhold til medarbejderne,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Helle Brieghel Bavnhøj. 
 

Dårligt arbejdsmiljø giver flere fejl

Arbejdstilsynet har på forhånd valgt at tage på besøg på især akutmodtagelser og medicinske afdelinger. Det skyldes bl.a., at Dansk Sygeplejeråd tidligere har dokumenteret i arbejdsmiljøundersøgelser, at problemet med for stor arbejdsmængde og tidspres er særlig stort her. 

I rapporten fra den medicinske modtagelse på Roskilde Sygehus har den samlede gruppe af sygeplejersker fortalt, at de flere gange ugentligt oplever, at behandlingen af en patient er foregået uforsvarligt, og at det har været rent held, at der ikke er sket noget.

”Vi ved fra forskning, at når medarbejderne er udsat for et psykisk belastende arbejdsmiljø, sker der flere fejl. Og netop følelsen af at gå hjem fra arbejde med en dårlig fornemmelse af ikke at have gjort det godt nok kan have den konsekvens, at sygeplejersker rejser fra deres job,” siger Helle Brieghel Bavnhøj, som understreger, at sygeplejerskers arbejdsmiljø indvirker på patientsikkerheden.  

”Sygeplejerskerne beskriver i mange af Arbejdstilsynets rapporter, hvordan de ikke kan nå alle opgaver og løbende må prioritere og omprioritere. De oplever, at de laver flere fejl, særligt medicineringsfejl. Nogle nævner, at flere patienter får væskedrop med infektionsrisiko til følge, fordi de ikke kan nå at holde øje med, om patienterne drikker nok. Andre beretter om risiko for tryksår, fordi patienterne ikke bliver mobiliseret,” siger Betina Halbech.

I værste fald kan sygeplejersker risikere en klagesag. 

”Vi ved fra vores sagsbehandling, at det kan have voldsomme konsekvenser for en sygeplejerske, som har begået en fejl, der måske skyldes et presset arbejdsmiljø,” siger Helle Brieghel Bavnhøj. 

 

Arbejdsmiljøet skal altid tænkes ind

En ændring af Arbejdsmiljølovgivningen i 2010 betød, at arbejdsmiljø skal inkluderes i strategiske beslutninger, f.eks. når der sker forandringer. 

”Det betyder, at når man vedtager en beslutning om ydelsesstyring i psykiatrien eller om at oprette en akuttelefon, så er man nødt til at tage op i Med-udvalg og HovedMed (regionernes øverste samarbejdsudvalg, red.), hvilke konsekvenser sådan en beslutning har for arbejdsmiljøet. Desværre viser resultaterne af Arbejdstilsynets indsats, at i forandringsdagsordener får man ikke diskuteret konsekvenserne for arbejdsmiljøet og får taget højde for dem,” siger Helle Brieghel Bavnhøj.

Tilsynschef i Tilsynscenter Nord, Thomas Nygaard Christensen, har været ansvarlig for dialogen med hospitalerne i forbindelse med den særlige indsats i 2014 inden for det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge ham lyder opskriften på et sundt psykisk arbejdsmiljø på hospitalerne:

”Man skal huske at tænke arbejdsmiljø ind i alle de beslutninger, man træffer med henblik på at sikre, at det er sikkert og sundt for de ansatte. Det ansvar ligger i at drive virksomhed. Hver gang der foretages ændringer i organiseringen og planlægningen af arbejdet, er det vigtigt også at foretage en vurdering af arbejdsmiljøet og sikre, at eventuelle belastninger forebygges,” siger Thomas Nygaard Christensen. 

Netop arbejdsmiljø i forandringsprocesser er et af de emner, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, vil tale med Danske Regioner om.

”I Danske Regioner siger de, at forandringer er et vilkår, men vores holdning er, at forandringer er noget, vi skaber sammen. Forandring giver i sig selv utryghed, hvor medarbejderne spørger sig selv ”hvad skal der blive af os, afdelingen, og hvordan skal mit arbejdsliv være fremover? De spørgsmål skal tages alvorligt,” siger Dorte Steenberg.

 

Dette tema består af følgende artikler:

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Sygeplejersker slår alarm: Vi kan ikke arbejde fagligt forsvarligt

Arbejdstilsynet gav sidste år en byge af påbud til sygeplejerskers arbejdspladser for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men påbuddene afspejler kun toppen af et alarmerende problem. Nye tal viser nemlig, at arbejdsmiljøet er så presset, at hver anden sygeplejerske har svært ved at løse sine kerneopgaver fagligt forsvarligt. Nu står sygehusene foran store besparelser, og fra hele landet lyder advarsler om, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed vil blive yderligere forværret.

sy_2015_10_tidspres2Overbelagte medicinske afdelinger og røde ventetider på akutmodtagelser har sin pris både for patienter og sygeplejersker. 

Hver anden sygeplejerske mener, at hans eller hendes mulighed for at løse sine kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet. 

Det viser det første delresultat i Dansk Sygeplejeråds store tilbagevendende arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, 2015. Det er en dramatisk stigning i forhold til samme undersøgelse i 2012, hvor hver tredje sygeplejerske havde denne følelse.

Sygeplejersker på akutmodtagelser og medicinske afdelinger føler sig mest pressede. Her er det helt op imod 8 ud af 10 sygeplejersker, som mener, at deres mulighed for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres.

Undersøgelsens resultater bekræfter den alvorlige situation på mange sygehusafdelinger. I 2014 var netop hospitalerne en af de brancher, Arbejdstilsynet valgte ud til en særlig indsats for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen resulterede i 105 påbud, heraf blev de 41 givet pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. 

 

Druknes af nye krav

Siden har de arbejdspladser, der fik påbud om at rette op på problemerne, været i gang med at dokumentere, hvordan de arbejder forebyggende for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og afpasse krav med ressourcer. 

Men netop som de har afsendt deres handlingsplaner til Arbejdstilsynet, står de nu overfor nye politiske krav om milliardbesparelser i sundhedsvæsenet. Der bliver talt om effektivisering, produktivitetsstigninger og fyringer. Dansk Sygeplejeråds kredsformænd frygter, at arbejdspladsernes forebyggende tiltag vil blive skyllet over af de nye krav.

 

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred og trivsel, SATH

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, består af validerede spørgsmål fra et forskningsskema udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde. 

Undersøgelsen i 2015 er en opdatering af tidligere undersøgelser i 2002, 2007 og 2012. I 2015-undersøgelsen er der sat særligt fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. 

Undersøgelsen i 2015 er gennemført i perioden 12. marts til 7. april. Svarprocenten for undersøgelsen var 27 (2.212 besvarede ud af 8.339 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består dels af medlemmer, som blev inviteret til den foregående arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2012), og dels af nye medlemmer, især unge. 

Særligt for SATH 2015 er, at det kun er medlemmer med e-mailadresse, som er inviteret, da data udelukkende er indsamlet elektronisk.

”De tiltag, der bliver taget for at løse arbejdsmiljøproblemerne, får ikke lov at virke, før medarbejderne bliver overdænget med nye krav om effektiviseringer og derfor drukner i for stor arbejdsmængde. Den helt store udfordring er, at der grundlæggende ikke er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer,” siger kredsformand i Kreds Nordjylland, Jytte Wester. 

Samme melding lyder fra Dansk Sygeplejeråds øvrige kredsformænd. Kredsformand i Kreds Midtjylland, Anja Laursen, er bekymret for både sygeplejerskers og patienters helbred. 

”Det ulmer nogle steder, at man tror, man kan klare besparelserne ved at køre med overbelægning. Det vil vi ikke acceptere, for der skal være overensstemmelse mellem personaleressourcer og de krav, der stilles. Sygeplejersker skal føle sig trygge ved det arbejde, de laver, og de skal ikke blive syge af det,” siger Anja Laursen.  
 

Slider medarbejdere op

Dansk Sygeplejeråd frygter en forværring af arbejdsmiljøproblemerne. De er – sammen med de øvrige organisationer på sundhedsområdet – i dialog med Danske Regioner og har også rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om problemet med sygeplejerskernes pressede psykiske arbejdsmiljø.

”Det er uacceptabelt, at lederne må sige, at ”vi ved godt, vi slider vores medarbejdere op”,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, og nævner et aktuelt eksempel:

”Der står i Region Midtjyllands udmelding om besparelser, at man godt ved, at besparelserne vil have negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø, og at man skal være ledelsesmæssigt opmærksom på det, men man giver ikke lederne i arbejdsmiljøorganisationen nogen redskaber. Det kunne f.eks. være i form af mere styrbare budgetter, hvor medicinudgifterne var taget ud af budgetterne. Det viser desværre, at til trods for, at Arbejdstilsynet har givet alle de her påbud, så har man intet lært at det,” siger Dorte Steenberg. 

I august har alle regionsrådsformænd været i medierne og varsle, at det kan blive nødvendigt at fyre medarbejdere. Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V) siger f.eks. i JydskeVest-kysten den 22. august:

”Sat på spidsen kan vi blive nødt til at fyre folk den ene måned for så at genansætte dem måneden efter.”

Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), siger i en pressemeddelelse den 21. august: 

”Vi kommer i værste fald til at køre en ”stop and go”-politik, hvor vi ikke kan lægge et fuldt budget, men må lægge budget ud fra det, vi kender. Det vil sige, at vi bliver nødt til at foretage besparelser og fyre medarbejdere.”

Til næste år bliver der fulgt op på hospitalernes psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet har nemlig besluttet, at Arbejdstilsynet skal gentage den særlige indsats med at vurdere det psykiske arbejdsmiljø på hospitalerne i 2016, hvor tilsynet igen vil vurdere, hvordan det står til.  

Dansk Sygeplejeråd tager også presset på det psykiske arbejdsmiljø meget alvorligt. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har  vedtaget en handleplan, hvor hele organisationen centralt, i kredsene og lokalt på arbejdspladserne skal holde arbejdsgiverne ansvarlige for, at der bliver arbejdet forebyggende på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 

Dansk Sygeplejeråds kredsformand i Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, slår fast: ”Regionen er ansvarlig for, at ressourcer og krav hænger sammen, og det vil vi holde dem fast på.”

 

sy_2015_10_tidspres_tabel1

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

Et år efter arbejdstilsynets mange påbud: Nye sparekrav øger arbejdsmængde og tidspres

PSYKISK ARBEJDSMILJØ. For et år siden fik 41 sygehusafdelinger påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Netop som arbejdspladserne har dokumenteret, hvordan de arbejder med at forbedre det psykisk pressede arbejdsmiljø, varsler regionspolitikerne store besparelser og risiko for fyringer. Og sådan går det hver gang, nye politiske krav og stramme budgetter rulles ud.
Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress

5 faglige minutter: Klage til kaffen

Hun kan fornemme det med det samme, da hun træder ind i afdelingen. Her er travlt. På vej ned ad gangen til stue 14 må hun zigzagge sig vej mellem skævt parkerede madvogne, efterladte løbehjul og personale, der i sidelæns løb bevæger sig ned ad gangen med bøjet nakke og blikket stift rettet mod gulvet eller imod et imaginært punkt i det fjerne. 

Sådan var det også i går, da hendes svigerfar blev akut indlagt fra plejehjemmet. Det er svært at sige, hvad det er. Det er ikke kun de hektiske lyde fra telefonerne og den vedvarende summen af patientkald fra stuerne, der sammen med den evige transit af hektiske mennesker får travlheden til at drive ned ad væggene. 

Det er hele stemningen, der giver hende denne oplevelse af distance mellem personalet og hende som pårørende. Det skal virkelig være vigtigt, det man vil spørge om, hvis man skal afbryde mennesker, der har så travlt. Hun beslutter sig for at gå direkte ned på stuen for at se, hvordan farfar har det, inden hun eventuelt forstyrrer personalet med nogle af de mange spørgsmål, hun har brugt natten på at vende og dreje.

Døren står åben til stue 14, hvor solen falder ind igennem det let åbentstående vindue. Der er ingen, som siger noget, og farfar sidder i en stol i hjørnet og ser træt og tomt frem for sig. De bare, blege fødder berører kun næsten gulvet, og den hvide frottéskjorte er knappet lidt skævt og er i øvrigt alt for kort til at dække de tynde, gamle ben. 

Hun ser straks, at der ingen forbinding er på de to skinnebenssår på hans venstre underben, og hun synes, han ser så sølle ud, som han sidder der med benene dinglende ud over den mørkegrå plastikstol.

Farfars midaldrende og i øvrigt stærkt svækkede medpatient er på vej ud af sengen med hjælp fra en sygeplejerske, der har sin bøjede ryg vendt mod døren.

”Hej farfar sidder du der – skal du ikke have lidt omkring dine ben?” Hun smiler og går hen mod farfar, som imidlertid ikke når at åbne munden for at besvare hendes spørgsmål, før sygeplejersken med et sæt retter sig op, vender sig om og med et højt, næsten skingert tonefald siger: 

”Du kan bare klage.” Lidt for højt og meget uventet for alle, måske også for hende selv.

Sætningen hænger i luften, hun føler sig overrumplet og ved slet ikke, hvad hun skal sige. Står lidt og tøver, men trækker så en stol hen ved siden af farfar og sætter sig tungt. Klage? Hun har ikke engang selv nået at tænke tanken. Lød hun virkelig så skrap?

Da sygeplejersken vender sig om og kommer tættere på, kan hun se på navneskiltet, at sygeplejersken hedder Dorte, og at Dorte tilsyneladende er både stresset og presset. Hendes mund er stram, men bævrer let, da hun træder et skridt frem mod patienten og gæsten i hjørnet af patientstuen og med en træt, nærmest afmægtig tone siger: 

”Jeg ved godt, at der skal udføres sårpleje herinde, men vi kan jo kun arbejde, det vi kan, og du er velkommen til at klage til ledelsen.” 

Farfar, som endnu ikke har fået hjælp til at sætte sine to høreapparater i, kan ikke rigtig forstå, hvad Dorte siger, og han lyser op i noget, der minder om et smil: ”Om vi vil have kage?”

Sygeplejersken mumler noget om tid og sårpleje og skynder sig ud af rummet. Farfar ser lidt forvirret ud og siger så: ”Det haster da ikke mere, end det jager med den kage, vi har jo fået morgenmad.”

Da hun efter et par timer siger farvel til farfar, spejder hun efter Dorte ude på gangen. Ville så gerne se hende igen og fortælle hende, at hun godt kan forstå, og at hun ikke har tænkt sig at klage. Hun kan ikke få øje på hende og vil ikke forstyrre de andre, så hun sætter sig ind i bilen og kører hjem. Hun kan ikke lade være med at tænke på, om Dorte måske egentlig håbede, at hun ville klage, og om Dorte egentlig på en måde bad om hendes hjælp. 

Hun kan heller ikke lade være med at tænke på, om hun gjorde noget forkert, var for skrap og måske selv var skyld i, at stemningen blev så dårlig. Da hun parkerer bilen derhjemme, kommer hun også til at tænke på farfar, som hun håber får det stykke kage, som han så gerne vil have.

 

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Stress

Sæt dig selv i hovedrollen og undgå at brænde ud

Glæd dig ikke kun over den forskel, du gør i patientens liv, men også den i dit eget liv. Sådan lød et af rådene til plejepersonale om at forebygge udbrændthed, som den amerikanske læge, klovn og forfatter, Patch Adams, gav under et foredrag i Aarhus.

Patch Adams arbejder som læge, klovn og social aktivist. Hvis hans navn lyder bekendt, skyldes det, han har fået sit liv filmatiseret med den nu afdøde Robin Williams i hovedrollen. Men den virkelige Patch Adams er alt andet end Hollywood.

”Jeg er ikke noget monument,” indskyder Patch Adams ved et foredrag i Aarhus, da en ung mand henvender sig, ivrig efter at få taget en selfie, allerede inden Patch Adams skal på scenen og holde sit foredrag ”The joy of caring”.

”Jeg er en person ligesom dig, og jeg vil gerne møde dig menneske til menneske,” forklarer Patch Adams, inden han lægger armen om manden og sender et intenst smil i retning af mobilen for enden af den udstrakte arm.

For Patch Adams er mødet mellem mennesker alt. Han mener, man kan opnå langt mere gennem kærlighed og venskab end via recepter og medicinordineringer. Og han bruger gerne fire timer på den indledende patientkonsultation for at lære vedkommende at kende. Ikke som patient, men som menneske. Han er fuldt ud bevidst om, at det ikke kun er noget, han gør for patientens skyld, men også for sin egen.
 

Fremhæv dit heltemod

Lige netop det at gøre det klart for sig selv, hvad man får ud af at yde omsorg, er et væsentligt element i forebyggelsen af udbrændthed.

”Sygepleje går begge veje. Hvis ikke du som omsorgsperson får noget igen i relationen med patienten, så er det i mine øjne ikke sygepleje.”

At opleve sig selv som et menneske, der gør en positiv forskel for sin omverden, er en essentiel drivkraft for omsorgspersoner, mener han.

”Se og fremhæv dig selv som den helt, du er,” opfordrer Patch Adams og beder tilhørerne om at tænke tilbage på en situation, hvor de gjorde en positiv forskel, mens de erklærer højlydt: ”Jeg er en helt.”

Patch Adams

Patch Adams er uddannet læge, ophavsmand til hospitalsklovne og har viet 30 år af sit liv til at ændre USA’s sundhedssystem. Hans ekstraordinære liv førte til skabelsen af hollywoodfilmen ”Patch Adams”, der skildrer Patch Adams’ tidligere liv og etableringen af the Gesundheit Institute.

Instituttet blev grundlagt i år 1971 i West Virginia. Patch Adams’ vision er at reformere sundhedspleje ved at erstatte grådighed og konkurrence med generøsitet og medfølelse.

Her kombineres alternativ medicin med scenekunst, kunsthåndværk, natur, landbrug og rekreation, mens latter, glæde og kreativitet er en integreret del af plejen.

Der kan I se,” konstaterer Patch Adams på baggrund af salens højlydte respons.

”Du har viet dit liv til at yde omsorg for andre, og dermed er du en del af en åndelig tradition for kærlighed. Når du plejer, er du både Jesus og Moder Teresa. Hvem kan brænde ud, når man er dem?”
 

Vælg din karakter

Anerkendelse er i meget høj grad det, der giver sygeplejersker næring og energi til at fortsætte arbejdet. Og heldigvis kan man ifølge Patch Adams selv gøre meget for at påvirke responsen fra sine omgivelser.

”Det, du sender ud, kommer også tilbage,” siger Patch Adams og opfordrer alle, som ikke tror på karma, til at lave deres eget hjemmeeksperiment.

”Den første måned opfører du dig, som om hele verden rager dig. Start dagen med at vrisse af kæresten, spark efter katten og råb til ungerne, at de selv kan smøre deres madpakker, inden du knalder døren i efter dig. Og det er kun begyndelsen,” siger Patch Adams forventningsfuldt, da salen bryder ud i latter.

”Den næste måned kysser du kæresten, klapper katten, giver ungerne lige det, de beder om. Til sidst sammenligner du din karakter fra de to måneder og vælger den, du helst vil være.”
 

Gør det, du elsker

En sygeplejerske spørger, hvordan man kan gribe hans råd an, hvis man ikke som ham har fire timer til en patient.

”Du har altid et valg,” svarer han.

”Hvis dine rammer ikke giver dig mulighed for at være den sygeplejerske, du gerne vil være, så skab dig selv nogle nye rammer, eller sæt dig imod og brug den ekstra tid, du mener, det kræver.”

For Patch Adams er det et valg mellem at lade sig overvælde af størrelsen på sin arbejdsbyrde og dermed se hver ny patient, man møder, som en ekstra byrde, eller holde fast i årsagen til, at man arbejder med at hjælpe mennesker.

”For hvad er vigtigere end vores passion for dette arbejde? Gør det, der føles rigtigt for dig i stedet for at forsøge at tilpasse dig andres værdier gennem præstationer. Du kan ikke brænde ud, hvis du gør det, du elsker.”

Fem gode råd fra Patch Adams

1. Fortæl den gode historie
Vi har en tendens til at fokusere på ting, der går dårligt, snarere end dem, der har været en succes. Men vi kan lære lige så meget af, det der lykkes, som af det der ikke gør.

2. Behandl personen frem for sygdommen
Hvis du behandler sygdommen, vil du enten vinde eller tabe. Hvis du i stedet behandler personen, vil du vinde uanset udfaldet.

3. Snak det svære let
Når du siger, at noget er svært, har du alle tiders undskyldning for ikke at gøre noget ved det. Hvis du derimod siger: ”Det kan jeg sagtens”, er du ovre den værste forhindring.

4. ”Forelsk” dig i patienten
Det er umuligt at brænde ud, når du er forelsket. Se dit omsorgsarbejde som en dans af kærlighed mellem mennesker, en ekstatisk oplevelse og en hellig situation.

5. Smid regelbøgerne ud
I en autoritær verden kommer vi ofte til at leve efter foreskrevne regler. Men glem ikke at mærke efter i dig selv og prioritere det, der har værdi for dig.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress
Udbrændt

”Det er ikke borgere, men patienter, vi kommer ud til”

For kun et år siden haltede arbejdsmiljøet i hjemmesygeplejen i Rødovre Kommune med mange sygemeldinger til følge. Sygeplejerskerne følte sig presset af akutte kald, komplicerede opgaver og et for stort ansvar. Nu har en planlægger overtaget ansvaret for kørelisten, mens de udekørende er ansvarlige for indsatsen på stedet. Det har forbedret arbejdsmiljøet.

Den 90-årige kvinde rækker et par hudfarvede strømper frem mod Rødovre Kommunes hjemmesygeplejerske, som er mødt op med udstyret til sårskifte i en plastickasse.

”Jeg har vasket dem,” siger hun.

Det er dagens første besøg på kørelisten for telesygeplejerske og specialist i sår, Susanne Street, som kommer pga. den ældre kvindes venøse bensår.

Lysekronen i loftet er tændt over spisebordet, hvor Susanne Street flytter nogle potteplanter for at få plads til at rulle et stykke plastic ud, som hun lægger sårprodukterne på. Hun ifører sig nitrilhandsker og sætter sig på en stol over for kvinden og spørger, om hun kan løfte benet op til vandret.

”Første gang, jeg var her, ledte jeg over hele huset for at finde en egnet taburet til at holde benet oppe, men da jeg bad dig om at løfte benet, så var det ikke noget problem for dig at holde det i luften i 20 minutter, det er ret imponerende,” siger Susanne Street, og kvinden tager anerkendelsen til sig med et smil.

”Jeg er en dygtig pige,” siger hun.

Det tager den tid, det tager at rulle bandager af, rense sår, lægge kompresforbinding og rulle bandager på igen. Imens får Susanne Street historien om en barsk opvækst på børnehjem i 1930’erne, et over 40 år langt og lykkeligt ægteskab, og hendes 90-års fødselsdagsfest for et par uger siden. Hun fortæller også om forskellige arrangementer, hun skal til i de kommende dage. Indimellem kommer Susanne Street med instruktioner.

”Husk at bøje foden 90 grader,” siger hun og forklarer, at bandagen ellers vil lave en fold, når foden vipper tilbage. Hjemmeplejen har set kedelige tryksår af den årsag. 

Den ældre kvinde følger hjemmesygeplejersken helt ud og står i døren og vinker. 

”Jeg nyder mit job. Jeg griber ofte mig selv i at tænke: Hvem andre oplever det, som jeg gør? Det er de historier, jeg hører, som holder mig oppe, det ville jeg ikke undvære,” siger hun.

2015-14-tema4
Susanne Street forklarer den 90-årige kvinde, at den væskeansamling, som var i benene for et par dage siden, nu er forsvundet, og at det er ved at være tid til, at en bandagist kan komme ud og tage mål til støttestrømper.
Foto: Søren Svendsen

Ikke borgere, men patienter

Susanne Street kan dog sagtens genkende det billede, som Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljø-undersøgelse tegner af en øget arbejdsmængde, højere arbejdstempo og følelsen af, at der er ting, man ikke når. Oplevelsen af ikke at arbejde fuldt fagligt forsvarligt.

”Det er jo ikke borgere, men patienter, vi kommer ud til. Alle sygeplejersker har fulde kørelister, men man skal være parat til, at planlæggeren ringer og siger, at man skal hjælpe med noget akut. Og man kan blive sendt ud til opgaver, man ikke har prøvet før,” siger Susanne Street.

”Det er ofte dokumentation, jeg ikke når, og som jeg udskyder til næste dag,” siger hun.

Susanne Street har arbejdet i hjemmeplejen siden 2010, og i de senere år er der sket mange forandringer såsom indførelse af kommunernes indsatskatalog i hjemmeplejen. Indsatskataloget synliggør, hvilke sygeplejeopgaver der varetages i kommunen.

Derudover har der været implementering af Det Fælles Medicinkort, FMK, og triagering af borgerne. Og inden for de seneste to år er 50 pct. af teknologien skiftet ud, en stor gruppe sygeplejersker er gået på efterløn og pension, mens en masse unge kolleger med behov for oplæring er kommet til.
 

En planlægger har overtaget ansvaret

Tidligere var arbejdsmiljøet i hjemmesygeplejen i Rødovre Kommune ikke så godt som nu. Sygeplejerskerne følte sig pressede og følte, de stod alene med for stort ansvar.

I januar 2015 implementerede kommunen en ny struktur, som gjorde op med den måde, hjemmesygeplejerskerne havde arbejdet på indtil da.

I stedet for, at hver sygeplejerske er ansvarlig for en fast køreliste, er der nu en planlægger, som styrer de udekørende sygeplejerskers kørelister. Det betyder, at Susanne Street ikke selv har ansvaret for, om hun kan nå alle sine opgaver.

”Tidligere ringede vi hjemmesygeplejersker til hinanden for at finde én, der kunne hjælpe, hvis man var blevet fanget i et hjem af en opgave. Vi forstyrrede hinanden hele tiden. Nu ringer vi til planlæggeren, som har ansvaret for at fordele opgaverne. Det betyder til gengæld også, at min køreliste hele tiden kan ændre sig,” siger Susanne Street, inden hun skal videre på sin næste opgave, som er specialiseret telemedicinsk sårpleje.

Planlæggeren, som i dag er sygeplejerske Maria Kjærsgaard Andersen, fortæller, at hun altid forsøger at lægge en ”akutblok” ind hos en af sygeplejerskerne i hvert team.

”På den måde kan vi trække på én af sygeplejerskerne i teamet, hvis der opstår noget akut, men i praksis er det svært, for meget ofte mangler vi alligevel en sygeplejerske,” fortæller Maria Kjærsgaard Andersen.

2015-14-tema5
Kvalitetskoordinator Mette Boye Frausing sikrer, at hjemmeplejen har de nødvendige oplysninger om nye borgere, som visiteres til hjemmesygepleje, mens planlægger Maria Kjærsgaard Andersen styrer kørelisterne og fordeler besøg.
Foto: Søren Svendsen

Indsatsstyring var nøglen til bedre arbejdsmiljø

Planlæggeren arbejder tæt sammen med en kvalitetskoordinator, som sikrer, at hjemmesygeplejen har den tilstrækkelige viden om nye visiterede borgere. Derudover er der ansat en udviklingssygeplejerske, som er ansvarlig for patientsikkerheden. Hun har fokus på ensartet dokumentation, og at borgernes helhedsbillede bliver tænkt ind. Det betyder, at der er overblik over bemandingen og arbejdsmængden. To faktorer, som for et par år siden var ude af balance, og som fik arbejdsmiljøet til at halte med mange sygemeldinger til følge, fortæller assisterende hjemmeplejeleder, Lisbeth Frænde Olesen.

”I dag aftalestyrer vi efter KL’s indsatskatalog, og det har vist sig virkelig at være nøglen til et bedre arbejdsmiljø. Vores omorganisering har derfor handlet om, hvordan vi kan skabe klare og tydelige rammer for sygeplejerskernes arbejde,” siger hun.

Der er ikke længere stresssygemeldte sygeplejersker i Rødovre Kommunes hjemmesygepleje. Nu er der fokus på at ruste sygeplejerskerne til fremtidens specialiserede behov.

”Vi er ved at tilrettelægge videreuddannelse i at forstå rollen som indsatsleder i en kompleks verden. Vi har opfundet begrebet indsatsleder, for vi fokuserer på, at sygeplejersker er dem, der sætter sig for bordenden og leder og koordinerer sygeplejen,” siger Lisbeth Frænde Olesen.

Susanne Street kommer tilbage til kontoret kl. 13.30, en time senere end planlagt. Hun forklarer hvorfor:

”Der var en kollega, som kom i bekneb, så jeg tog nogle besøg for hende. Så måtte jeg spise frokost under det møde, jeg skulle til. Når der sker noget akut, er det altid møderne og frokosten, der ryger.”

Dette tema består af følgende artikler

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Alene med ansvaret

Kemoterapi i hjemmet, telemedicin, avanceret smertebehandling og rehabilitering er nogle af de nye opgaver, der udfordrer og presser den kommunale sygepleje. I de kommuner, der ikke er gearet mandskabsmæssigt og teknologisk, føler de enkelte sygeplejersker sig alene med ansvaret.

​Nedlæggelse af hospitalssenge, kortere indlæggelser og øget ambulant behandling er en del af forklaringen på, at der er kommet mere tryk på de kommunale sygeplejerskers arbejdsmængde. Sådan lyder det fra de faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse, der dagligt er i kontakt med sygeplejersker, som ringer ind, fordi de er oprørte over deres arbejdsforhold, eller fordi de er kommet i klemme pga. arbejdsbetinget stress.

Plejecentre er utidssvarende indrettet

I Ældre Sagen er man opmærksom på den udvikling, der sker i plejebehovet på plejecentrene i disse år. Ifølge chefkonsulent Margrethe Kähler udfordres sygeplejerskerne og resten af personalet især af, at beboerne er multisyge, og især beboere med demens fylder meget.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at omkring 90.000 danskere lider af demens i dag. Og i foråret offentliggjorde Ældre Sagen analysen ”Tænk demens ind i plejeboligen”, som bl.a. viste, at to tredjedele af beboerne på landets plejecentre har en demenssygdom, men at det kun er 6.000 af de i alt 46.000 danske plejeboliger, som er fysisk indrettet til mennesker med demens.

Videnskabelige undersøgelser viser ellers, at den fysiske indretning spiller en stor rolle med hensyn til at skabe et mere roligt og trygt miljø for både de demente og plejepersonalet, fortæller Margrethe Kähler og tilføjer:

”Demente modsætter sig ofte behandling og pleje pga. af deres sygdom, og det er i sig selv med til at skabe et svært arbejdsmiljø. Bare det at rense et sår kræver meget både sygeplejefagligt, pædagogisk og socialt. Jeg har sammen med en kollega lige afsluttet en række besøg på landets plejecentre, og det er tydeligt, at plejepersonalet er presset pga. af de udfordringer, demente giver som patientgruppe.”

Opgaveflytningen fra hospitalerne til kommunerne har givet de kommunale sygeplejersker nye og flere komplekse opgaver og mere koordinering.

De faglige konsulenter kan bl.a. fortælle om sygeplejersker, som er frustrerede over at blive sendt ud til opgaver, de ikke føler sig 100 pct. rustede til.

”Det kan være borgere, som kommer hjem med kemoterapi eller smertepumper, hvor hjemmesygeplejen skal stå for at skifte nålen eller blande medicinen. Sygeplejerskerne føler sig ikke i alle tilfælde kompetente, hvis det er opgaver, de ikke har haft i hænderne før. Og når borgeren er hjemme, så føler hjemmesygeplejerskerne, at de har ansvaret for at handle, og så kommer de virkelig under pres,” siger faglig konsulent i Dansk Sygeplejeråds Kreds Syddanmark, Malene Mikkelsen.

Også i Kreds Midtjylland mærker de faglige konsulenter, at de kommunale sygeplejerskers arbejdsdag har ændret sig markant de seneste år.

”Der er ingen tvivl om, at sygeplejerskerne er pressede. Kommunerne har overtaget rigtig mange nye og også mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver fra regionerne. Ofte havner de mest komplekse borgere naturligt hos sygeplejerskerne, men det betyder faktisk, at mange næsten aldrig ser en ”let” borger og derved får den pause, det lige kan give, da det primært er social- og sundhedsassistenterne, der tager sig af dem nu,” siger faglig konsulent Claus Christensen.

Især på plejecentrene står de kommunale sygeplejersker ofte meget alene med opgaverne, siger teamleder for de faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden, Birthe Hellqvist Dahl.

”De kan opleve uklarhed om rammer og vilkår for håndtering af flere og mere komplekse opgaver, vejledning og supervision af studerende og andet sundhedspersonale, stigende dokumentationskrav osv. Lederne gør, hvad de kan, men er selv under pres, og så kan den enkelte sygeplejerske opleve, at hun står alene med prioritering af opgaverne," siger Birthe Hellqvist Dahl. Spørgsmålet er også, om den enkelte sygeplejerske magter ansvaret:

Indlæggelsestiden er halveret

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er i dag på 3,6 dage. Det er en halvering siden 1990, og det forventes, at udviklingen vil fortsætte ifølge ”Indblik i sundhedsvæsenets resultater, Sundhedsvæsenet, maj 2014”. I samme periode er andelen af ambulante behandlinger steget, hvilket vil sige, at en stor andel af patienterne slet ikke bliver indlagt, men kun opholder sig på sygehuset i meget kort tid.

"Det kan være både på det kliniske, det pædagogiske og på det administrative plan, f.eks. bekymringer for patientsikkerheden, dokumentationskrav eller indberetning – og mulighed for læring af utilsigtede hændelser.”

For hurtig opgaveflytning

Faglig konsulent i Kreds Midtjylland, Kirsten Linde, oplever, at opgaveflytningen fra regionerne til kommunerne er gået for stærkt.

”For tre år siden var nogle kommuner meget interesserede i at få nye opgaver, men det har ændret sig. Nu er kommunerne meget opmærksomme på, hvad de siger ja og nej til, og ikke mindst på, at opgaveflytningen sker gennem de rette kanaler. Nogle kommuner har ansat koordinatorer, som tager sig af alle akuthenvendelser fra regionen, så det ikke er op til den enkelte sygeplejerske at acceptere en given opgave eller ej, mens de står hos den konkrete borger,” siger Kirsten Linde.

Forbehold over for ny ældremilliard

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev de fire aftalepartier enige om at afsætte 1 mia. kr. til at understøtte en ny måde at arbejde med øget fokus på værdighed i pleje og omsorg af svage ældre i kommunerne, den såkaldte værdighedsmilliard. Beslutningen vækker glæde i Dansk Sygeplejeråd, og også i KL og Ældre Sagen, som mener, at milliarden med fordel kan bruges på bedre bemanding på plejehjemmene, bedre og mere hjemmehjælp til de allersvageste eller ekstra hænder, så ældre kan komme ud i frisk luft. KL og Ældre Sagen peger dog på, at det såkaldte omprioriteringsbidrag også er blevet en realitet med finansloven, hvilket betyder, at kommunerne samtidig skal skære 1 pct. af udgifterne hvert år fra 2017 til 2019, svarende til besparelser for ca. 2,4 mia.kr. om året. 

Læs også artiklen ”2 procent mere”.

For at kunne løfte de mange nye opgaver i kommunerne er der indført akutteams i flere kommuner og regioner, men dette er ikke forløbet uden problemer alle steder, siger faglig konsulent Claus Christensen.

”Nogle steder fungerer de godt, men andre steder er der f.eks. stadig uklarhed om opgavefordelingen mellem akutteams og hjemmesygeplejen. Det medfører, at akutteamene nogle gange genererer endnu flere opgaver til de kommunale sygeplejersker, som ikke altid føler sig fagligt rustet til at varetage dem,” siger han.

Et akutteam er ikke nogen garanti for, at kommunen er gearet til at kunne tage imod alle de borgere, som har behovet.

”Vi har set, at der i en kommune i løbet af 14 dage blev visiteret 17 nye borgere, hvoraf de 10 endte med at blive genindlagt, fordi det ikke var muligt at give den nødvendige behandling i forhold til, hvor syge de var. På hospitalet har man et laboratorium, som kan analysere prøver, og en læge, som kan analysere på dem. I kommunerne skal man bestille tid og vente på svar. Nogle patienter er for syge til, at de kan blive plejet i kommunen. Det er ikke alle kommuner, der har kapacitet til de meget syge patienter,” siger faglig konsulent i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen.
 

Talrige omstruktureringer

I mange kommuner sætter talrige omstruktureringer også et negativt præg på arbejdsmiljøet, fortæller næstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland, Lene Holmberg Jensen.

”Der er næsten ikke én kommune, der ikke har været gennem en omstrukturering de seneste tre år. Omstruktureringer tager ressourcer fra kerneopgaverne og skaber ofte også usikkerhed blandt personalet: Hvad kommer det til at betyde for os og vores opgaver? Og den usikkerhed presser også arbejdsmiljøet,” siger Lene Holmbjerg Jensen.

Formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes, genkender ovennævnte beskrivelse fra sit bagland. Som flere af de faglige konsulenter påpeger hun netop, at mange kommunalt ansatte sygeplejersker oven i det voksende arbejdspres har måttet leve med talrige omstruktureringer og omorganiseringer de seneste år.

Det presser de kommunale sygeplejersker

• Opgaveflytning fra hospitaler til kommuner – siden 2007 er 18 pct., næsten hver femte hospitalsseng, rullet i depot (i alt 2.716 senge)
• Besparelser
• Flere komplekse opgaver
• Opgavedelegation til andre faggrupper
• Omstruktureringer
• Manglende tid til dokumentation, koordinering og helhedsorienteret pleje
• Manglende ledelsesmæssig prioritering
• Manglende tid til faglig opdatering

Og nogle af dem bunder i KL’s såkaldte Partnerskabsprojekt, som stod på fra 2011-2013. Projektet løftede bl.a. sløret for, at der har været et rod i kommunerne mht., hvem der har ansvaret for kvalitet, planlægning og udførelse af sygeplejeopgaver i hjemmene. Projektet har i mange kommuner medført store ændringer i hjemmesygeplejens måde at planlægge, udføre og videredelegere sygeplejen på i de seneste år.

Partnerskabsprojektet medførte også en opsplitning mellem sundheds- og servicelovsopgaver, så det blev klart, hvilke opgaver hhv. en sygeplejerske, assistent og hjælper kan varetage. Det betød også indførelsen af et indsatskatalog, som havde til formål at synliggøre, hvilke sygeplejeopgaver der varetages i kommunerne. 

”Mange kommuner opdagede i den forbindelse, at sundhedslovsindsatser blev udført af personale uden sundhedsfaglig uddannelse og af uuddannet personale. En del af disse opgaver er blevet flyttet tilbage til social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, og man har erkendt, at der har været behov for opkvalificering af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Den opkvalificering og uddannelse er sygeplejersker en stor del af, samtidig med at de skal løse deres kerneopgaver, som af de fleste betragtes som den direkte pleje og behandling af patienten,” siger Inge Jekes.

Adskillelsen af opgaver forankret i hhv. sundhedslov og servicelov betød, at der blev sat et mere tydeligt spørgsmålstegn ved, hvornår en sygeplejerske kan uddelegere og videredelegere. Et spørgsmål ikke alle kommuner har været lige gode til at give et tydeligt svar på, og som ifølge Inge Jekes har skabt problemer i en del kommuner.
 

Hvem kan man delegere opgaver til?

”Nogle steder er det sådan, at man siger til sygeplejerskerne: ”Hvis du skal videredelegere det her, så skal du sikre dig, at dem, du videredelegerer til, har kompetencerne”. Det har skabt et pres på den enkelte sygeplejerske, så der er nogen, der har undladt at delegere videre. Men det er jo slet ikke sådan, videredelegation er. Det er ledelsen, der skal sørge for, at social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har de kompetencer, der er nødvendige. Men nogle steder tager sygeplejersker den opgave på sig og tror, at det er dem, der skal sørge for, at de øvrige medarbejdere har kompetencerne, og det skaber et pres,” siger Inge Jekes.

De faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse kan hjælpe med gode råd til, hvordan sygeplejerskerne kan gå til deres ledere og snakke sygeplejefaglighed.

”Vi prøver at snakke med dem om, hvordan de kan løfte sygeplejefagligheden i samarbejde med deres leder ved f.eks. at arbejde med kompetenceprofiler, hvor der kan fremgå, hvad det er for en sygepleje, man som sygeplejerske skal levere i kommunen, og hvad social- og sundhedsassistenterne og -hjælperne skal levere. Det gør, at man kan få snakket om, hvornår det er en sygeplejeopgave, og hvad man forstår ved, at opgaven skal løses fagligt forsvarligt,” siger Malene Mikkelsen, Dansk Sygeplejeråds Kreds Syd. 
 

Fagligt uforsvarligt

Ifølge vejledning om sygeplejefaglige optegnelser skal sygeplejersker foretage dataindsamling og tilgå patienten med et helhedsorienteret blik. Og ikke nøjes med at se på den indsats, patienten er visiteret til.

”Det har stresset nogle sygeplejersker, for pludselig skal de forholde sig til andre sygeplejeopgaver end dem, borgerne er visiteret til, og det får de ikke altid gjort i en travl hverdag. Og så er det, at de ikke lever op til den faglige forsvarlighed, som systemet og de selv forventer. Jeg kan godt forstå, at 58 pct. af de kommunale sygeplejersker siger, at de ikke føler, at det, de laver, er fagligt forsvarligt,” siger Inge Jekes.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds næstformand, Dorte Steenberg, er der brug for en samfundsmæssig ændring i den måde, hjemmesygeplejen er styret. 

”Det kræver en national indsats, hvis man skal ændre på det grundlæggende problem, at sygeplejersker kører ud til borgere og leverer enkeltydelser, f.eks. behandler sår, men at politikerne i de politiske mål beder om noget andet og mere, nemlig en helhedsindsats. Hvis man ikke tænker hele vejen rundt, når man laver politiske mål om f.eks. sammenhængende patientforløb og patientinddragelse, så havner vi i det klassiske dilemma, hvor politiske mål får store konsekvenser for sygeplejerskers arbejdsmiljø. Både landspolitikere og kommunalpolitikere er nødt til at se på, hvordan de overordnede mål hænger sammen med, hvordan man i øvrigt planlægger, organiserer, styrer, honorerer og tildeler økonomi til kommunerne,” siger Dorte Steenberg.

Sådan bruger Dansk Sygeplejeråd SATH

Dansk Sygeplejeråd bruger SATH-undersøgelserne til at tegne et aktuelt billede af, hvordan arbejdsmiljøet blandt sygeplejersker ser ud, og skabe opmærksomhed om arbejdsmiljøproblemer. Dansk Sygeplejeråds fem kredse bruger resultaterne til indgå i dialog med medlemmer og tillidsvalgte om arbejdsmiljøproblemer og evt. bud på mulige tiltag. Derudover kan sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter bruge resultaterne til at gå i dialog med ledelsen og foreslå indsatser, som kan styrke et godt arbejdsmiljø. I forbindelse med SATH-undersøgelsen 2015 har Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse netop besluttet, at der konkret skal udarbejdes materiale, som de tillidsvalgte kan bruge, når de skal sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen i MED-systemet. Dansk Sygeplejeråd arbejder også for at uddanne lederne, så de har bedre redskaber og mere viden til at kunne håndtere problemer i det moderne arbejdsliv.

Dokumentationen udskydes

Ifølge Dansk Sygeplejeråds nye undersøgelse af de kommunalt ansatte sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø er arbejdsmængden steget markant, siden samme undersøgelse blev foretaget i 2012. Hver anden sygeplejerske svarer, at det hver dag eller ofte sker, at man ikke når alle sine arbejdsopgaver.

Ifølge flere kilder, Sygeplejersken har talt med, er dokumentation en af de opgaver, som de kommunale sygeplejersker har svært ved at nå inden for normal arbejdstid. Det betyder dog ikke, at de ikke udfører den. I stedet fører dokumentationen til overarbejde, eller at sygeplejerskerne må tage deres fritid i brug.

”Der kan være ting, man ikke når at få dokumenteret, inden man går hjem, eller som man først får dokumenteret næste dag, eller når man kommer hjem. Mange har mulighed for at gå elektronisk på deres arbejdsplads, når de kommer hjem,” siger Inge Jekes.

Ifølge vejledning om sygeplejefaglige optegnelser skal sygeplejersker dokumentere deres praksis i umiddelbar forlængelse af deres arbejde.
 

Stresssygemeldte sygeplejersker fyres

Konsekvensen af det øgede arbejdspres og de uklare rammer er tydelig. I flere af Dansk Sygeplejeråds fem kredse oplever de faglige konsulenter et stigende antal henvendelser fra sygeplejersker med arbejdsbetinget stress.

”Vi får dagligt henvendelser fra folk, som ringer og er pressede, stressede, udbrændte og frustrerede. Effektiviteten og arbejdspresset er skruet op, så det bliver sværere og sværere at følge med, og så er det, man bruger al sin energi på arbejdet, og det kan man ikke blive ved med at holde til,” siger Malene Mikkelsen.

I kredsene oplever man også en mere udbredt tendens til, at sygeplejersker får indkaldelser til tjenstlige samtaler og risikerer at miste deres arbejde.

”Vi ser desværre en tendens til, at arbejdsgiverne indleder afskedigelsesproceduren hurtigere end tidligere ved stresssygemeldinger. Det gør, at sygeplejerskerne hænger i til det sidste og i længere tid, end godt er. De tør ikke sygemelde sig før i allersidste øjeblik. Det er ofte for sent, og nogle sygeplejersker bliver alvorligt syge,” siger kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland, Lene Holmberg Jensen.

Ifølge Dorte Steenberg er denne tendens uacceptabel.

”Det er kritisk og helt uacceptabelt, hvis det, man er blevet syg af, skyldes pressede forhold på arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar, og derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd for at indføre strammere krav til den øverste ledelse, som tydeliggør ansvaret for den måde arbejdet er organiseret på, så sygeplejersker kan arbejde fagligt forsvarligt,” siger Dorte Steenberg.

 

Dette tema består af følgende artikler

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress