Sammenlægning kørte hjemmeplejedistrikt i sænk

Da lederne og flere erfarne sygeplejersker rejste, ramlede arbejdsmiljøet og den faglige kvalitet i det nye sammenlagte distrikt. Sygeplejersken Mette, som ønsker at være anonym i denne beretning, giver her et eksempel fra den pressede hverdag i en kommune.

For godt et år siden blev to hjemmeplejedistrikter lagt sammen til ét, og ved den lejlighed blev de to ledere flyttet til et andet distrikt, som trængte til et løft. I det nye sammenlagte distrikt valgte mange af sygeplejerskerne at søge nye udfordringer. Og værdifuld viden om arbejdsgangene forsvandt sammen med disse sygeplejersker, som både var ledere og erfarne sygeplejersker.

Det fortæller Mette, som stadig er ansat i det sammenlagte distrikt. Hun har valgt at være anonym af hensyn til sit ansættelsesforhold.

”I mange år havde vi i det distrikt, jeg havde været i inden sammenlægningen, faste procedurer for, hvordan vi håndterede forskellig medicin i journalen, på vores medicinark osv. Det sikrede, at vi var opmærksomme på, hvornår der blev taget en ny blodprøve, og om vi evt. skulle ændre i dosering. Den viden, der var om arbejdsgangene i hjemmeplejesystemet, forsvandt med de erfarne sygeplejersker, og i og med, at de få erfarne, som var tilbage, var så meget lagt ned af arbejdspres, kunne vi ikke sikre, at nye medarbejdere og vikarer kom til at kende til de arbejdsgange, som skulle sikre borgerne den rigtige pleje,” siger Mette.

Uoverskuelige mængder adviser

Mette har oplevet at møde i vagt og blive præsenteret for en arbejdsbyrde, der var så stor, at der ikke var tid og mulighed for at dykke ned i mængden af adviser og besøg og sikre sig, at alt blev fanget og håndteret korrekt.  

”Det der med at gå på arbejde vel vidende, at tingene ikke er i orden, og at jeg skal være tre steder på én gang, men kun være ét sted, så f.eks. medicin ikke bliver givet til rette tid. Det slider én helt op,” siger Mette.

Hun erkender, at hendes sammenlagte distrikt er et uheldigt eksempel på en dårligt tilrettelagt proces, men hun mener langtfra, at hendes arbejdsplads er det eneste eksempel på dårlig udnyttelse af ressourcer.

”Når jeg taler med vikarer om de områder, de arbejder i, så er det samme suppedas overalt. Det er noget med en fornemmelse af, at der ikke er ordentligt styr på tingene. Og så er der arbejdspresset oveni,” siger Mette, som har gjort kommunens ledelse opmærksomme på problemerne i distriktet.

Mettes rigtige navn er redaktionen bekendt.  

Hvorfor brænder arbejdsmiljøet på i kommunerne?

Sygeplejersken har spurgt tre fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker i kommunerne, hvad der især har fået sygeplejerskers arbejdsmiljø til at dykke i de seneste år.


I Billund Kommune mærker man tydeligt, at mange opgaver er flyttet fra hospitalerne til kommunerne.
”Vi har nogle helt andre opgaver i dag, end da jeg begyndte her for syv år siden. De er blevet mere komplekse. Vi har måske lige så mange besøg på vores kørelister som tidligere, men hvert besøg tager længere tid. Før udførte vi f.eks. medicindoseringer og små sårplejer, i dag er det komplekse dialyser, i.v.-behandling og parenteral ernæring. Jeg oplever, at sygeplejerskerne arbejder fagligt forsvarligt, men de bliver nødt til at gå på kompromis med deres privatliv og bliver f.eks. siddende til kl. 17 for at dokumentere, selvom de har fri kl. 15. Det har været medvirkende til, at vores sygefravær er steget fra omkring 3 pct. til over 10 pct. på fem år,” siger Jan Jørgen Petersen, der er fællestillidsrepræsentant i hjemmesygeplejen i Billund Kommune.
 
I Roskilde Kommune er der som mange andre steder blevet gennemført store omorganiseringer de seneste år.
”Vi kan se, at sygefraværet stiger, når der sker omstillingsprocesser, men kommunen sætter nu ind med en massiv indsats, der skal højne sygeplejerskens faglighed. Så forhåbentlig falder sygefraværet igen,” siger fællestillidsrepræsentant for de kommunale sygeplejersker i Roskilde Kommune, Maria Redder Cisar. Roskilde Kommunes indsats går ud på at give alle sygeplejersker tilbud om et diplommodul i demens og palliation og tilbud om uddannelse i inkontinens og sårpleje. Derudover er det besluttet, at alle ledere skal være sygeplejersker.

I Fredericia Kommune er mange borgere i stigende grad mere syge og plejekrævende, når de kommer hjem.
”Det betyder bl.a., at nye opgaver stille og roligt presser sig på. Nogle gange inden vi er blevet oplært, i f.eks. i.v.-behandling. Nogle sygeplejersker mestrer opgaven, men ikke alle, og det er ikke i orden over for hverken borgere eller sygeplejersker. Vi bliver et slags A- og B-hold, og det er ubehageligt. Sygeplejerskerne er enormt fagligt ansvarlige og kan ikke gå på kompromis med deres opgaver. Derfor er arbejdspresset i perioder meget belastende. Folk har tit overarbejde eller møder ind før tid. Ledelsen mener omvendt, at vi måske har for høj en overligger og f.eks. kun skal lave 80 pct. af det, vi gør. Men hvad skal vi så ikke lave?” spørger fællestillidsrepræsentant i hjemmesygeplejen, Annette Kristine Johansen.

 

Dette tema består af følgende artikler

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

6 ud af 10 kan ikke arbejde fagligt forsvarligt

De kommunalt ansatte sygeplejerskers arbejdsmiljø er blevet væsentligt forværret de seneste tre år. Arbejdsmængde og -tempo er steget markant, og en del sygeplejersker når ikke alle deres opgaver hver dag. Fagligheden er under pres, og det dårlige arbejdsmiljø resulterer i sygemeldinger og er farligt for både sygeplejersker og borgere, advarer arbejdslivsforskere.

24 hjemmebesøg på en aftenvagt. Fem minutter mellem hvert besøg på kørelisten og for lidt tid til at dokumentere. Det er blot nogle eksempler på, hvordan sygeplejersker i hjemmesygeplejen og på landets plejecentre beskriver deres pressede hverdag, bl.a. på sociale medier. Og nu dokumenteres problemerne i nye tal fra Dansk Sygeplejeråd.

Tallene viser nemlig, at det psykiske arbejdsmiljø for kommunalt ansatte sygeplejersker er blevet betydeligt forværret siden 2012, hvor Dansk Sygeplejeråd også undersøgte sygeplejerskers trivsel og arbejdsmiljø.

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred og trivsel, SATH

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, består af validerede spørgsmål fra et forskningsskema udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde.

Undersøgelsen i 2015 er en opdatering af tidligere undersøgelser i 2002, 2007 og 2012. I 2015-undersøgelsen er der sat særligt fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.

Undersøgelsen i 2015 er gennemført i perioden 12. marts til 7. april. Svarprocenten for undersøgelsen var 27 (2.212 besvarede ud af 8.339 inviterede). De inviterede til undersøgelsen består dels af medlemmer, som blev inviteret til den foregående arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2012), og dels af nye medlemmer, især unge. Særligt for SATH 2015 er, at det kun er medlemmer med e-mailadresse, som er inviteret, da data udelukkende er indsamlet elektronisk.

Når vi i dette tema omtaler ”kommunalt ansatte sygeplejersker”, dækker det kun over sygeplejersker ansat i hjemmesygeplejen og på landets plejehjem.

Både arbejdstempo og -mængde er steget markant. Således angiver 18 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker i 2015, at det altid er nødvendigt at arbejde meget hurtigt, hvilket er en fordobling siden 2012. Og i dag oplever næsten halvdelen af sygeplejerskerne ansat i hjemmesygeplejen eller på et plejecenter, at de altid eller ofte ikke når alle de opgaver, de skal. 49 pct. angiver desuden, at det altid eller ofte er nødvendigt for dem at arbejde over. Se tabel 1.

Udviklingen i sundhedsvæsenet udfordrer også sygeplejerskernes faglighed. 6 ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker (58 pct.) angiver, at muligheden for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres. Se tabel 2.

De faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråds fem kredse mærker tydeligt, at de kommunalt ansatte sygeplejerskers arbejdsmiljø er blevet dårligere de seneste tre år. Det gælder bl.a. Kirsten Linde fra Kreds Midtjylland.

”Vi får flere og flere henvendelser fra frustrerede sygeplejersker i kommunerne, der ikke synes, de har tid til at udføre deres kerneopgaver. De beskriver det bl.a. som et minuttyranni, hvor kvalitet er lig med hurtighed og ikke faglighed. Deres faglighed er virkelig under pres,” siger hun.
 

Går ned med stress

I Kreds Nordjylland døjer mange kommunalt ansatte sygeplejersker også med et anstrengt arbejdsmiljø, fortæller kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen.

”Det drejer sig i bund og grund om, at der ikke er balance mellem krav og ressourcer. I Nordjylland har flere kommuner fået et påbud fra Arbejdstilsynet det seneste år pga. for stor arbejdsmængde. Vi hører løbende fra sygeplejersker, der går grædende hjem, og flere sygemeldes i sidste ende med stress,” siger Lene Holmberg Jensen.

Samme melding kommer fra faglig konsulent i Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen, der kan fortælle om et stigende antal sygemeldinger blandt de kommunale sygeplejersker, der er begrundet med arbejdsbetinget stress.

”Kommunerne har overtaget opgaver og flere steder oprettet enheder, der skal varetage særligt syge borgere eller akut syge, men de har glemt at sikre det rette mandskab, normering samt den teknologiske og lægefaglige opbakning, der alt sammen understøtter det semiakutte,” siger Jacob Fage Sørensen og fortsætter:

”På plejecentrene er der typisk kun én eller to sygeplejersker. De skal sikre kvaliteten og leve op til Sundhedsstyrelsens krav, undervise andre faggrupper, udføre kvalitetskontroller f.eks. af medicindoseringer og samtidig stå for klinisk sygepleje. I det ansvar ligger også potentielle konflikter med plejekulturer rundt omkring. Summen af forventninger og opgaver får stadigt flere til at gå ned med arbejdsbetinget stress.”

2015-14-tema-figur1


Tidspres og dårlig samvittighed

Når psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv ser tallene fra Dansk Sygeplejeråds undersøgelse, bemærker hun især fordoblingen i antallet af sygeplejersker, der altid må arbejde meget hurtigt.

”Det er en stor stigning. Alligevel er den måske ikke så overraskende. Indlæggelsestiderne er jo faldet de senere år, så borgerne er mere syge, når de kommer hjem. Derudover har kommunerne generelt været ramt af gradvise nedskæringer i en længere årrække. Det kan man måske gøre i nogle år uden væsentlige konsekvenser for måden, man kan udføre opgaverne på, men man kan ikke blive ved,” siger Karen Albertsen og uddyber:

2015-14-tema-figur2”Og det er jo heller ikke blevet lettere at komme på plejehjem. I dag er beboerne meget dårlige, og mange af dem har demens, hvilket også stiller større krav til personalet,” siger hun.

Når knap halvdelen af sygeplejerskerne altid eller ofte oplever, at de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver, er det helt naturligt, at de mener, deres faglighed er under pres, siger Karen Albertsen.

”Det er klart, at man ikke kan arbejde optimalt rent fagligt, hvis man ikke har tid nok og må skubbe nogle opgaver til senere. Hvis det er op til den enkelte sygeplejerske at lave til- og fravalg, kan de være endnu sværere at leve med. Dels overlader man nogle opgaver til kollegerne, og dels skal man forholde sig til den dårlige samvittighed, der måske kan opstå over for især borgerne, hvis man må skyde en opgave til næste dag,” siger Karen Albertsen.
 

Særligt udsat faggruppe

Det forværrede arbejdsmiljø kan have store konsekvenser for både sygeplejersker og borgere, påpeger både Karen Albertsen og Helge Hvid, som er professor på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

”Forskning dokumenterer i dag, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser og muskel- og ledsmerter vokser, når man konstant skal arbejde hurtigt. Er sygeplejerskerne pressede, har de måske heller ikke det samme overskud og overblik ude hos borgerne. Og det øger risikoen for, at borgerne ikke får den bedste eller rette pleje og behandling,” siger Helge Hvid.

Begge forskere peger på, at sygeplejerskerne er en særligt udsat faggruppe i forhold til for høj arbejdsmængde og -tempo.

”Normalt har faggrupper med høj arbejdsmængde også en betydelig indflydelse på deres arbejdstilrettelæggelse, hvilket kan være med til at mindske presset og dermed arbejdstempoet. Men sygeplejersker har ofte ikke den store indflydelse på tilrettelæggelsen, og deres arbejde er også tit præget af, at der sker uforudsete ting, hvilket i sig selv kan være med til at skabe et travlt arbejdsmiljø,” siger Helge Hvid og tilføjer:

Forsker: Hold fast i pauserne!

Ifølge den nye undersøgelse er antallet af kommunale sygeplejersker, der altid må springe spisepausen over, firedoblet fra 2 pct. i 2012 til 8 pct. i 2015. Men tallet stiger til 42 pct., når man tæller sygeplejersker med, som ofte sløjfer frokostpausen. Selvom flertallet af sygeplejerskerne altså stadig når at spise deres frokost, er det vigtigt, at de andre også begynder at holde frokostpause igen, siger forsker i arbejdsliv fra Roskilde Universitet, Helge Hvid.
”Så får de i det mindste ét lille afbræk i den travle arbejdsdag. Arbejder man i højt tempo hele tiden, belaster det krop og sind endnu mere. Der skal være mulighed for at restituere i løbet af dagen,” siger Helge Hvid.

”Derudover kan en god ledelse og god kollegial støtte også virke aflastende i forhold til for høj arbejdsmængde. En god ledelse vil kunne hjælpe med at prioritere opgaverne, og det er vigtigt, at man har nogle kolleger at vende dagligdagen med – ikke mindst, hvis man har følelsen af, at man ikke kan løfte sine opgaver fagligt forsvarligt. Men det kan være svært, især når man som sygeplejerskerne i kommunerne ofte arbejder meget alene.”

Karen Albertsen tilføjer:

”Ledelsen har en stor opgave i at hjælpe sygeplejerskerne med at vælge til og fra, ikke mindst så det bliver synligt, hvilke konsekvenser prioriteringen får. Det skal være tydeligt, at det er politisk besluttet, hvilket niveau plejen skal være på. Den beslutning skal den enkelte sygeplejerske eller plejehjem ikke stå med,” siger Karen Albertsen.  

Udrykningsenhed skal give arbejdsmiljøet et spark

En håndfuld konsulenter fra Kommunernes Landsforening, KL, skal hjælpe arbejdspladser med at identificere, håndtere og forebygge psykiske arbejdsmiljøproblematikker. Udrykningsenheden med navnet SPARK har til formål at styrke samarbejdet og handlekompetencen hos ledere og medarbejdere.

Den primære målgruppe for SPARK’s indsats er Lokal-MED og TRIO (ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter). SPARK står for: Samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne – parternes støtte til lokal dialog og handling”. Indsatsen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne mellem KL og forhandlingsfællesskabet, herunder Dansk Sygeplejeråd.

I øjeblikket er Kommunernes Landsforening ved at ansætte en sekretariatsleder og 4-6 konsulenter, som skal stå for opgaven. Efter planen skal udrykningsenheden være parat i løbet af foråret 2016.

 

Dette tema består af følgende artikler

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Brug for et pitstop

KOMMUNALT ARBEJDSMILJØ. Dansk Sygeplejeråds nye arbejdsmiljøundersøgelse viser, at 6 ud af 10 sygeplejersker i hjemmeplejen og på plejehjem har svært at arbejde fagligt forsvarligt. Kommunerne er ikke gearet mandskabsmæssigt og teknologisk til at tage sig af de særligt syge borgere, og sygeplejerskerne bliver overladt alene med ansvaret for de nye komplekse opgaver. De hænger i til det yderste, for arbejdsgiverne er blevet hurtigere til at afskedige stresssygemeldte. 

Rammedelegation sparer unødige arbejdsgange

I Varde Kommune mærker sygeplejerskerne også, at indlæggelsestiderne på hospitalerne er blevet kortere, og at borgerne kommer hjem med mere komplekse sygdomsbilleder. For at lette sygeplejerskernes og de praktiserende lægers arbejde indfører kommunen nu rammedelegation på tre konkrete områder.

​​19-08-2015%2011-25-00I løbet af efteråret får hjemmesygeplejerske Tina Hansen og hendes kolleger i Varde Kommune med stor sandsynlighed ansvaret for tre arbejdsopgaver, der i dag altid skal en læge ind over.

En arbejdsgruppe bestående af to praktiserende læger samt leder af sygeplejen, Rigmor Jensen, har nemlig udarbejdet et forslag til såkaldt rammedelegation på tre konkrete områder: blodsukkermåling, Laksantia og Paracetamol.

Og bliver forslaget som forventet godkendt af Varde Kommunes Kommunalt Lægelige Udvalg til september, må Tina Hansen herefter selv iværksætte de tre behandlingstiltag uden konkret individuel lægeordination.

”Det vil gavne både os, patienterne og de praktiserende læger. Det vil gøre vores arbejde meget mere smidigt. Jeg vil f.eks. kunne iværksætte borgerens behandling med det samme og kan derfor måske nøjes med at besøge borgeren én gang. Og så behøver jeg heller ikke forstyrre den praktiserende læge med små ting, som vi egentlig selv kan klare,” siger Tina Hansen.

Ufarlige områder
Varde Kommune er Danmarks femtestørste målt på geografi, og med 50.000 indbyggere bruger hjemmesygeplejerskerne ca. 13 pct. af deres tid på landevejene (internt tidsstudium fra 2014). I hjemmesygeplejen kan man mærke, at indlæggelsestiderne på hospitalerne er blevet kortere, og at borgerne kommer hjem med flere og mere komplekse sygdomsbilleder og behandlingsbehov, fortæller Rigmor Jensen.

Rammedelgation i Varde

En rammedelegation betyder, at f.eks. sygeplejersker får tilladelse til at udføre opgaver, der normalt hører under lægeforbeholdt virksomhedsområde, uden konkret og individuel lægeordination. Men kun såfremt klart definerede forhold er til stede inden for klart udstukne rammer.

I Varde Kommune må sygeplejerskerne efter planen f.eks. kun give Laksantia uden lægeordination, hvis der er tale om ”ældre patienter med almen og/eller kronisk obstipation uden øvrigt symptombillede fra mave-tarm-kanalen”.

Og der skal f.eks. altid tages kontakt til lægen ved tvivl, og hvis der f.eks. er ”akutte abdominale tilstande ved stærke mavesmerter, feber, opkastning eller blod i afføring/opkast”.

Kilde: Varde Kommune ”Udkast til Generisk rammedelegation for Laksantia”.

”Vi er især udfordret af, at patienterne bliver udskrevet tidligere og er mindre færdigbehandlede end før. F.eks. den ældre borger med en blodprop, som dårligt nok er mobiliseret og med ernæringssonde, når vi modtager ham. Vi har virkelig brug for lægekontakt i et omfang, vi ikke har haft tidligere, og hvis vi kan spare nogle unødige arbejdsgange ved at få nogle rammedelegationer i hus, giver det rigtig god mening. Og det kan lette både vores og de praktiserende lægers arbejde,” fortæller Rigmor Jensen.

I Varde Kommune har den kommunale sygepleje og de praktiserende læger et godt samarbejde, hvilket er en forudsætning for at kunne indgå rammedelegationer, mener Rigmor Jensen.

”Og vi har valgt at begynde med tre ”ufarlige” områder, hvor lægehusene nok også synes, de får lidt for mange henvendelser fra os og nogle gange tænker ”Kan I ikke klare det selv?” Men det må vi jo ikke, medmindre vi får en rammedelegation på områderne, og det er der altså bred enighed mellem os og de praktiserende læger om, at vi skal have,” siger hun.

Trygge sygeplejersker
De tre forslag til rammedelegationer er meget præcise i forhold til, hvornår sygeplejerskerne må udføre opgaverne uden lægeordination, og forslagene præciserer f.eks. også, at sygeplejerskerne altid skal kontakte praktiserende læge, hvis de har den mindste tvivl.

Hjemmesygeplejerske Tina Hansen føler sig da også helt tryg ved udsigten til de nye ansvarsområder. Som hun siger:

”Jeg føler mig godt klædt på til at kunne klare de tre opgaver. Kriterierne er godt beskrevet. Og jeg er heller ikke utryg ved, at nogle af os har mange år på bagen, mens andre kolleger lige er startet. Vi er gode til at sparre med hinanden, og vi bliver jo ikke ladt i stikken. Vi kan og skal altid kontakte den praktiserende læge, hvis vi er i tvivl om noget.”

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress

Hjemmebesøg mindsker kaos og genindlæggelser

I Frederikshavn Kommune giver sygeplejerskerne opfølgende hjemmebesøg til nyudskrevne borgere og nedsætter dermed antallet af genindlæggelser.

Kom_pres_5
Attribution 
Foto: Lars Horn


En slange snor sig fra næseborene, ned over maven og videre henover gulvet i lejligheden hos en ældre borger med KOL i Frederikshavn. Ved bordet over for ham doserer sygeplejerske Anne Schriver medicin til næste uge.

“Sidst jeg var indlagt på hospitalet, var over et år siden, og da sagde lægen til mig, at jeg ville være tilbage på afdelingen inden otte dage. Men han fik ikke ret,” fortæller borgeren.

Det karakteriserer Frederikshavn Kommunes sygepleje
  • Et tæt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde.
  • Opkvalificering i akutsygepleje til kommunens sygeplejersker.
  • Omfattende oplæring af nyansatte sygeplejersker.
  • Opfølgende hjemmebesøg.
  • Særligt fokus på borger i kategorien 75+. De bliver bl.a. inviteret til informationsmøde med oplysning om kommunens sundhedstilbud.
  • Fokus på ernæringstruede borgere. Alle sundhedscentre har ansat en diætist og kostfaglige medarbejdere, og alle ernæringstruede borgere vejes en gang om måneden.
  • Deltagelse i forskellige projekter med sygehusene, hvilket har styrket samarbejdet og øget viden på områder som dysfagi og tidlig udskrivelse af hjertepatienter.
  • Audit på et udvalg af komplekse borgere.
  • Rehabilitering til borgere med KOL, hjerte-kar-sygdom, diabetes og kræft.
  • Telemedicinprojekt med KOL-patienter.
  • Øget fokus på borgernes egne kompetencer – også i forhold til sygeplejeopgaver, f.eks. oplæring i injektion og medicinadministration.
  • Anvendelse af ”Praktiske Procedurer i Sygepleje” (PPS).


Kilde: Birgitte Kvist, områdeleder for sundhed og sygepleje i Frederikshavn Kommune.

For når det kommer til genindlæggelser, er Frederikshavn Kommune ganske speciel. De har nemlig ikke kun reduceret indlæggelsestiden på sygehusene markant. Kommunen ligger også i top tre over kommuner med det største fald i genindlæggelser fra 2013-2014. Det viser en rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fra maj i år.

En af årsagerne til de positive resultater er bl.a., at de kommunale sygeplejersker tilbyder opfølgende hjemmebesøg, når patienterne bliver udskrevet fra sygehuset.

“Overgangen fra sygehus til hjem fungerer ikke altid særlig godt, og der er megen information, vi ikke får. Ved de opfølgende hjemmebesøg samler vi op på alle de informationer, vi mangler. Det kræver en del detektivarbejde,” siger Tanja Nørgård, som er en af Frederikshavn Kommunes gruppeledere for sygeplejen.

“Mange borgeres situation er meget kaotisk, når de kommer hjem fra sygehuset, fordi de i virkeligheden ikke er færdigbehandlet. F.eks. er det meget typisk, at borgeren hverken har medicin eller recepter med hjem, eller at der ikke er bestilt hjælpemidler. Så vi behandler dem nærmest ”subakut” på det opfølgende besøg,” fortsætter Tanja Nørgård.

“Selvfølgelig kan vi klare opgaven”
Hvor nogle kommuner har valgt at oprette akutteams, så varetager alle Frederikshavns sygeplejersker akutfunktionen. Derfor har de alle for to år siden været på kursus i akutsygepleje. Og indstillingen i det nordjyske er, at de som udgangspunkt ikke siger nej til nye opgaver, så længe sygeplejerskerne får den rette oplæring.

“For et års tid siden fik vi eksempelvis en borger hjem med grippernåle, og det vidste vi ikke, hvad var. Men vores indstilling er, at selvfølgelig kan vi klare opgaven. Den indstilling gør en forskel,” mener kommunens anden gruppeleder Birgitte Lundberg Pedersen og fortæller, at de f.eks. har fået instruktionsvideoer på usb-stik til at klare en ny opgave i forbindelse med en dialysepatient, ligesom de nu tager kemokure ned og skifter topkatetre i hjemmene.

I den lille lejlighed i centrum af Frederikshavn er sygeplejerske Anne Schriver færdig med at dosere medicin.

“Du er da ikke øget i dosering,” kommenterer hun.

Frederikshavn er blandt landets bedste

Frederikshavn er sammen med Assens og Hjørring de tre kommuner, der har oplevet den største reduktion i genindlæggelsesfrekvensen fra 2013-14.
I Region Nordjylland har Rebild, Hjørring og Frederikshavn Kommune opnået et markant fald i genindlæggelsesfrekvensen på knap 3 procentpoint. Kommunerne har især oplevet en reduktion inden for aldersgrupperne over 75 år.
I Frederikshavn Kommune har man på tre år fået antallet af såkaldte færdigbehandlingsdage ned fra 526 i 2011 til 48 i 2014. Derudover er kommunen også i top 10 over største fald i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere.

Kilde: ”Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet – synlige resultater, 2015”, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, maj 2015.

"Nej, jeg vil faktisk gerne trappe lidt ned. Medicinen er så hård for kroppen,” siger den ældre mand og fremviser store lilla mærker på underarmene. Og selvom Anne Schriver denne dag foretager traditionel hjemmesygepleje, så kan hun godt mærke, at der er rykket flere og mere komplekse opgaver ud i hjemmene, siden hun startede som hjemmesygeplejerske i 2007.

Hun siger: “Vi har helt klart flere komplekse borgere, der kommer hjem tidligere, men så længe vi bliver oplært og får opkvalificeret vores kompetencer, er der egentlig ikke nogen grænser for, hvilke opgaver vi kan varetage.”

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress

Sengene bliver for hurtigt nedlagt

Med strukturreformen i 2007 og de efterfølgende anbefalinger fra Erik Juhl-udvalget skød politikerne gang i udviklingen mod specialiserede supersygehuse med færre sengepladser. Men læger, sygeplejersker og patienter mener, at udviklingen går for stærkt, og det medfører bl.a. massiv overbelægning på sygehusene og udfordringer i kommunerne.

Kom_pres_4
Attribution 
Foto: Søren Svendsen


Regionerne nedlægger sengepladser i et tempo, hvor ingen kan følge med. Samtidig stiger antallet af ældre med ofte flere kroniske sygdomme, og resultatet er bl.a. en massiv og nærmest konstant overbelægning på landets akutte og medicinske afdelinger og et presset kommunalt sundhedsvæsen.
 
Det mener bl.a. Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter og Lægeforeningen, som i begyndelsen af juli gik ud med et opråb til politikerne i regeringen, regioner og kommuner. Se boksen ”Seks konkrete skridt mod overbelægning”.

 ”Der er simpelthen skåret for mange senge væk for hurtigt til, at der er kompensation for dem et andet sted. Og mens vi finder den rette balance, mener vi, at man er nødt til at åbne nogle flere senge, så vi ikke spilder hinandens tid, men i høj grad også patienternes liv på, at de ryger frem og tilbage mellem hospitaler og kommuner,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Regionerne har i løbet af de seneste fem år nedlagt hver 8. sengeplads. Det svarer til, at hospitalerne i dag er tæt på at have nået målet om at fjerne 20 pct. af sengepladserne, et mål som ifølge anbefalingerne fra det såkaldte Erik Juhl-udvalg først skulle være nået i 2020.

Udvalget, der blev nedsat af den daværende VK-regering i 2008, havde til opgave at kigge nærmere på en ny sygehusstruktur, og anbefalingerne lød bl.a. på nedlæggelse af nogle mindre sygehuse, etableringen af en række specialiserede supersygehuse og ikke mindst nedbringelse af antallet af sengepladser med 20 pct. fra 2007-2020.

Seks konkrete skridt mod overbelægning

I juli gik Dansk Sygeplejeråd sammen med Danske Patienter, Ældre Sagen, Lægeforeningen og FOA ud med seks konkrete forslag til, hvordan overbelægningen på især landets akutte og medicinske afdelinger kan nedbringes – af hensyn til både patienter og personale:

  1. Der skal her og nu sikres det nødvendige antal medicinske sengepladser, indtil der er sikkerhed for gode tilbud i det nære sundhedsvæsen.
  2. Der skal udarbejdes en national plan for det nære sundhedsvæsen, som bl.a. skal indeholde en samlet kapacitetsanalyse, der både på lands-, regions- og kommunalt niveau beregner kapaciteten – både her og nu og på længere sigt.
  3. Regioner skal følge op på de data, der viser, at forholdene ikke er i orden.
  4. Der skal indgå nationale krav i økonomiaftalerne til regioners og kommuners indsats for den ældre medicinske patient.
  5. Der skal gøres en indsats for at styrke sygeplejen på plejecentre.
  6. Der skal sikres understøttende incitamenter til at styrke regioner og kommuners samarbejde om at forebygge unødige indlæggelser.

Udspillet trak overskrifter i flere landsdækkende medier, og sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) udtalte bl.a. til Ritzau, at ”Patienter skal ikke ligge på gangene, og overbelægningen på de medicinske sygehusafdelinger er et problem, vi skal have gjort noget ved … Derfor har vi også i regeringen sagt meget klart, at vi vil prioritere indsatsen over for de ældre medicinske patienter.”

Kører ikke i takt
Den hastige nedlæggelse af sengepladser kan mærkes i kommuner landet over, bl.a. i Region Syddanmark, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen.

”Der er ingen tvivl om, at sygehusene nogle gange udskriver patienterne for tidligt. Det er positivt, at indlæggelsestiden falder, fordi vi er blevet dygtigere, men det er bestemt ikke positivt, at det skal gå hurtigere og hurtigere på hospitalerne pga. besparelser, og fordi man vælger at reducere antallet af sengepladser igen og igen. Det går alt for stærkt i forhold til, at kommunerne ikke i samme grad har oprustet. Tandhjulene kører ikke i takt,” siger John Christiansen.

Det billede kan leder af Sygeplejen i Varde Kommune, Rigmor Jensen, genkende.

”Som det er nu, tænker jeg, at enderne ikke altid når helt sammen. Vi har rigtig mange udfordringer, især i overgangene mellem sektorerne. Overgangene har altid været sårbare, men nu hvor patienterne er endnu mindre færdigbehandlede, når vi modtager dem, bliver det endnu sværere. Her ser jeg en stor ledelsesmæssig opgave i at sikre et godt flow,” siger Rigmor Jensen.

Hun ser dog alligevel fortrøstningsfuldt på fremtiden, der med hendes ord ”ikke kan være anderledes”.

”Det er et politisk valg, der er truffet. I dag er det en arbejdspræmis, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de kommer hjem. Vi kalder dem faktisk også for patienter nu i stedet for borgere og taler om behandling i eget hjem. Det gjorde vi ikke for 10 år siden. Så nu er udfordringen at få os alle sammen gearet til at kunne varetage de nye opgaver, og det er vi i fuld gang med. Vi får mange ansøgninger til vores ledige stillinger og har en oplevelse af, at sygeplejersker finder opgaverne i kommunerne meget spændende,” siger Rigmor Jensen.

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress

Det effektive sygehus presser kommunerne

Nye krav om effektiviseringer og besparelser i regioner og kommuner presser det kommunale sundhedsvæsen, som skal tage sig af stadigt flere, mere komplekse og ofte ikke-færdigbehand-lede borgere. Skal opgaverne løftes, er der behov for flere ressourcer, bedre kommunikation, kompetenceløft samt en national plan for det nære sundhedsvæsen, lyder anbefalingen fra Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter.

​Hen over sommeren er det blevet meldt ud, at både regioner og kommuner endnu en gang skal effektivisere og spare for milliarder af kroner. I mange regioner er der således varslet ekstraordinære nedskæringer allerede i år, men også i årene, der kommer, skal der findes flere millionbesparelser på budgetterne, primært pga. af stigende medicinudgifter. Se boksen "Så skal der spares".

Så skal der spares

Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL blev afsluttet i begyndelsen af juli. Forhandlingerne resulterede i, at KL trods protester accepterede regeringens krav om at aflevere et såkaldt omprioriteringsbidrag på 1 pct. om året fra 2016 til 2019, hvilket svarer til ca. 2,4 mia. kr. om året. Det gled dog lettere ned, da parterne også aftalte, at der skal tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016.
På det regionale område har flere regioner genåbnet deres budgetter for 2015 for at finde ekstraordinære besparelser. Det skyldes især stigende udgifter til medicin. Ifølge en rundringning, som TV2 foretog midt i juli, forventer de fem regioner at skulle finde besparelser for over 2 mia. kr. i 2016.I løbet af valgkampen lovede både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre mange milliarder kroner til sundhedsvæsenet, Venstre talte konkret om 16 mia. kr. Ifølge professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, vil næsten alle (15) milliarder dog alene skulle gå til medicinudgifternes himmelflugt. I en artikel i Politiken den 2. juni 2015 fremlagde han et regnestykke, der viste, at udgifterne til sygehusmedicin netop vil stige med ca. 15 mia. kr. frem til 2020.

På sygehusene resulterer besparelserne bl.a. i færre sengepladser og medarbejdere samt et fortsat mål om stadigt kortere indlæggelsestider. Og nu begynder de mange besparelser og nedskæringer på sygehusene for alvor at kunne mærkes i det kommunale sundhedsvæsen, som altså også selv står over for krav om besparelser og effektiviseringer i løbet af de kommende år.

Den udvikling er uholdbar for både personale og patienter, mener bl.a. Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter, som peger på, at det øgede pres bl.a. kræver flere ressourcer og forbedrede kompetencer i det kommunale sundhedsvæsen samt et løft i kommunikationen mellem kommuner og regioner. Desuden skal der iværksættes en national plan for et nært, men også sammenhængende sundhedsvæsen, så patienter landet over sikres samme kvalitet i behandling og pleje.

Som formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne får Inge Jekes løbende meldinger fra medlemmerne om, at det kommunale sundhedsvæsen er presset til sit yderste.

”Vi oplever et massivt og voksende pres i hjemmesygeplejen i disse år. Der er et kæmpe flow af komplekse patienter, og mange sygeplejersker fortæller, at de konstant må prioritere deres arbejdsdag så benhårdt, at de har svært ved at leve op til forpligtelsen om omhu og samvittighed i deres arbejde,” siger Inge Jekes.

82 pct. ser ikke færdigbehandlede patienter
Ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har hele otte ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned oplevet, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de udskrives fra hospital til eget hjem eller plejebolig.

Derudover angiver seks ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker også, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalsindlæggelser kunne have været forebygget med den rette sundhedsfaglige indsats. Se boksen ”Patienterne udskrives for tidligt".

Patienterne udskrives for tidligt

Ifølge en undersøgelse om overbelægning og forebyggelse heraf blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer, har 82 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned oplevet, at borgere er blevet udskrevet fra hospital til eget hjem, før de efter deres faglige vurdering er færdigbehandlet.
Endvidere angiver 61 pct. af de adspurgte kommunalt ansatte sygeplejersker, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalsindlæggelser for borgerne kunne have været forebygget med den rette sundhedsfaglige indsats.
Blandt sygeplejersker ansat på hospitaler oplever hver femte (20 pct.) ifølge undersøgelsen ”altid eller ofte”, at patienter bliver udskrevet, før det er fagligt forsvarligt, når der er overbelægning på ens sengeafdeling/sengeafsnit.

Kilde: DSR Analyse.

”Set i det lys, finder jeg det endnu mere bekymrende, at både regioner og kommuner skal spare igen, og at indlæggelsestiderne på sygehusene igen skal længere ned. Bliver det en realitet, mener jeg ikke, at sygehusene kan undgå at komme til at udskrive borgere, der ikke er færdigbehandlede,” siger Inge Jekes og tilføjer:

”Desuden er sygehusene i dag allerede så specialiserede, at de primært kun tager sig af den specifikke ting, borgeren er indlagt for. Når den opgave er løst, bliver borgeren sendt hjem igen, ofte med mange andre sygdomme, som vi så skal tage os af i hjemmeplejen. Og med flere besparelser i sigte kan vi godt frygte, at der ryger endnu flere opgaver videre fra regionerne til kommunerne i et tempo, hvor ingen helt kan følge med,” siger Inge Jekes. 

Det er formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen meget enig i.

”Når over 80 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker siger, de har modtaget patienter, der ikke er færdigbehandlede, ser jeg det primært som udtryk for, at de mangler kompetencer og ressourcer i form af flere hænder til at løfte de mange nye opgaver, der bl.a. er en konsekvens af, at patienterne udskrives tidligere og ofte har flere og mere komplekse sygdomme,” siger Grete Christensen og uddyber:

”Det er godt, de råber vagt i gevær, for der er ingen tvivl om, at de gerne vil de nye opgaver, men i mange kommuner er de simpelthen ikke klar til at tage imod patienterne på det niveau endnu. Regionerne har måske lidt groft sagt lukket sengepladser ud fra især økonomiske overvejelser uden at sikre sig, at kommunerne har kompetencer og tilbud til at gribe patienterne, der hvor de slipper,” siger Grete Christensen.

Færdigbehandlet eller ej
Sygeplejerske Ulla Colsted er en af de kommunalt ansatte sygeplejersker, som oplever, at sygehusene sender patienterne videre i systemet, før de er færdigbehandlede. Kom_pres_2

Hun er afsnitskoordinator på Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter, og sammen med sine kolleger må hun hver måned sende 4-6 patienter retur til sygehuset inden for det første døgn, fordi de er for syge til at blive på centret.

Som eksempel fortæller hun om en ældre mand, der havde været indlagt pga. infektion. På hospitalet konstaterede man, at hans infektionstal var faldende, og derfor stoppede man i.v.-behandlingen. Samme dag blev han udskrevet til et rehabiliteringsforløb på centret og ankom om aftenen. Men allerede næste morgen blev han genindlagt af vagtlægen pga. temperaturstigning og udadreagerende adfærd.

”Det er desværre et godt eksempel på, at sygehuset efter vores faglige vurdering er nødt til at udskrive en patient et døgn eller to for tidligt. Tabletbehandling er ikke lige så effektivt som i.v.-behandling, og derfor er det vigtigt, at hospitalet observerer, hvordan patienten reagerer på tabletbehandling inden udskrivelse,” siger Ulla Colsted.

Ifølge Helle Lund, sygeplejerske og konstitueret leder på centret, har begrebet færdigbehandlet ændret sig hastigt de senere år.

”For bare 10 år siden var patienter færdigbehandlede, når de var overgået til anden medicin og faktisk kun havde behov for at komme hjem til almindelig pleje. Men nu bliver de sendt hjem med behov for f.eks. i.v.-behandling eller ilt. Der er et krav og en forventning om, at de kan få hospitalsbehandling i eget hjem. Og så er det jo vigtigt, at ressourcer og kompetencer følger med, f.eks. i form af flere sygeplejersker, eller at vi kan give i.v.-behandling på plejehjem eller i hjemmeplejen,” siger Helle Lund og henviser til, at man i Helsingør Kommune som mange andre steder i landet har et akutteam bestående af sygeplejersker, som p.t. kan hjælpe med sådanne opgaver. 

Skærpet fokus på UTH
Foruden de 4-6 patienter, som Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter sender tilbage til sygehusene hver måned, er der en del andre ikke-færdigbehandlede patienter, som centret med Ulla Colsteds ord ”redder på målstregen” i samarbejde med hospital, vagtlæge eller praktiserende læge.

”Det kan f.eks. være, at de ikke er korrekt smertedækket, eller at den doserede medicin ikke stemmer overens med det, der står i det medsendte medicinskema. Her bruger vi meget tid på at identificere medicinen og ringe til hospitalet for at få dem til at sende et korrekt skema. Alternativt må vi kontakte den praktiserende læge/vagtlæge og bede om hjælp. Og det er tid, som vi med fordel kunne have brugt omkring patienterne,” siger Ulla Colsted.


Kom_pres_3Centret ligger desværre ikke inde med en konkret opgørelse over, hvor ofte centret modtager patienter, der ikke er færdigbehandlede. Men kort før sommerferien blev fokus på at indberette alle utilsigtede hændelser, også i forbindelse med sektorovergangene, skærpet.

”Ellers kan vi jo ikke afdække problemets omfang og heller ikke sætte ordentligt ind på at løse det i samarbejde med sygehusene. Når en patient udskrives for tidligt og skal retur igen, er det først og fremmest uetisk og uværdigt for patienten og de pårørende. Men det medfører også tidsspilde, stress og dårligt arbejdsmiljø for personalet,” siger Ulla Colsted.

På Nordsjællands Hospital, som samarbejder med Helsingør Kommune og dermed også rehabiliterings- og træningscentret, er vicedirektør Peter Mandrup Jensen glad for, at centret opprioriterer de utilsigtede hændelser.

 ”Vi bruger indberetningerne meget aktivt. De er en vigtig kilde til at kunne afdække fejl og uhensigtsmæssigheder og gøre tingene bedre,” siger Peter Mandrup Jensen.

Ifølge Nordsjælland Hospitals egne opgørelser er der ifølge vicedirektøren ingen tegn på, at hospitalet udskriver patienterne for tidligt. Hospitalet har ca. 75.000 indlæggelser om året, og blandt dem er der for ca. 9-10 pct. af vedkommende tale om genindlæggelser, som i Region Hovedstadens definition er ”en indlæggelse, der sker inden for 30 dage efter udskrivelse, uanset om patienten indlægges med samme eller ny diagnose på samme eller ny afdeling/ hospital”. Det tal har været nogenlunde stabilt de seneste år og svinger heller ikke synderligt hen over et år.

”Der kan selvfølgelig ske fejl, men jeg har stor tillid til, at vi ikke udskriver patienterne, før det er fagligt forsvarligt,” siger Peter Mandrup Jensen og understreger, at arbejdet for at reducere genindlæggelser står højt på hospitalets dagsorden.

”Vi kan f.eks. se, at en del genindlæggelser sker ved lungebetændelse og mavesmerter, hvorfor vi i øjeblikket er i gang med at analysere nogle af patientforløbene nøjere i samarbejde med en række kommuner for at se, om vi eller kommunerne kan gøre noget anderledes. Vores ambition er selvfølgelig, at vi udfører behandlingerne så omhyggeligt, at det ikke er mangler ved behandlingen, der medfører genindlæggelse,” siger Peter Mandrup Jensen.

Opgaver skubbes væk
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, kan godt se logikken i, at over 80 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker oplever, at borgerne bliver udskrevet fra hospital til eget hjem, før de er færdigbehandlede.

”Der mangler overordnet forskning på området, men jeg har set flere eksempler på, at jo hurtigere patienterne bliver udskrevet, jo mindre færdigbehandlede er de. Det gælder nok især de medicinske patienter. Hvis de eksempler er udtryk for en tendens, så er der røget nogle ekstra opgaver fra regionerne til kommunerne og til de praktiserende læger de seneste år,” siger Kjeld Møller Pedersen og tilføjer, at den såkaldte silotænkning ofte forstærkes, når man som regionerne, men også kommunerne, er presset økonomisk:

”Sparekravene får nok også regionerne til at regne på, om nogle af opgaverne, som sygehusene og regionerne hidtil har varetaget af hensyn til patienterne, kan være kommunale opgaver, f.eks. hjælp fra en kostvejleder eller en socialrådgiver, der kan være bindeled mellem sygehus og patienten de første dage derhjemme. Og når pengene skal tælles, forsøger man så at skubbe opgaven fra sig,” siger han.

Det er formand for Danske Patienter Lars Engberg meget enig i.

”Konceptet er jo, at patienterne skal hurtigt ud af sygehusene og behandles videre andre steder i systemet. Men i dag foregår den proces meget ukoordineret, og det virker, som om sygehusene skærer ned uden tanke på, at man læsser andre opgaver over på andre aktører i sundhedsvæsenet som f.eks. kommunerne og de praktiserende læger. Det er kassetænkning, når det er værst, og i sidste ende er det patienterne, det går ud over,” siger Lars Engberg.

Besparelser rammer samarbejdet
Kjeld Møller Pedersen peger dog også på, at det kommunale sundhedsvæsen har fået flere og nye opgaver de senere år som en helt naturlig følge af strukturreformen.

”Og det er ikke nødvendigvis et problem, at indlæggelsestiden falder år for år. Det kan være en fordel både samfundsøkonomisk og for patienterne. Men spørgsmålet er, om vi er ved at nå en kritisk grænse i forhold til, hvor korte indlæggelsestiderne skal være,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han finder det også bekymrende, at effektiviseringer og besparelser på sygehusene har en tendens til især at gå ud over samarbejdsflader mellem sygehus og kommuner:

”Samarbejdet mellem sektorerne skal helst blive endnu bedre de næste år, når de specialiserede supersygehuse står færdige, og der skal udvikles lokale tilbud til de patienter, som ikke hører til på supersygehusene,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Med den sidste udtalelse rammer professoren et af det danske sundhedsvæsens ømme punkter, nemlig kommunikationen og samarbejdet mellem primær og sekundær sektor eller rettere manglen på samme.

Som beskrevet i Sygeplejersken nr. 7/2015 oplever hver 5. patient, at vigtige informationer bliver tabt i samarbejdet mellem hospital, kommune og egen læge. Og det mærker de kommunalt ansatte sygeplejersker også konsekvensen af, bl.a. Ulla Colsted og hendes kolleger på Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter.

”Vi modtager ofte patienter, hvor behandlingsplan eller medicinliste enten er mangelfulde eller helt mangler. Det efterlader os medarbejdere i et fagligt tomrum, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre med en given patient, og igen må vi bruge meget tid på at kontakte og dermed forstyrre hospitalet eller patientens egen læge,” siger Ulla Colsted.

National plan og nye kompetencer
Flere faglige organisationer, patientforeninger og KL har i længere tid efterlyst en national plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som skal sikre, at alle borgere får samme mulighed for pleje og behandling. Se boksene ”Efterlysning: en plan for det nære sundhedsvæsen" samt ”Seks konkrete skridt mod overbelægning”.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen uddyber:

”Indholdet i de sundhedsydelser, som kommunerne tilbyder, svinger meget. Der er behov for en strategisk og helhedsorienteret plan for det nære sundhedsvæsen med patienten i centrum, så alle sikres de samme tilbud og ydelser. Planen skal omfatte overordnede retningslinjer og anbefalinger til kommunernes indsats på sundhedsområdet, og den skal sætte fokus på et tæt samspil mellem almen praksis og den kommunale indsats i både sundhedscentre og hjemmesygepleje,” siger hun og tilføjer:

”Planen skal også omfatte det sammenhængende sundhedsvæsen ved klart at definere, hvad der er pleje og behandling i det nære sundhedsvæsen, og ikke mindst hvad der er specialiseret pleje og behandling, for efterhånden bliver den specialiserede pleje og behandling primært udført i regional regi, og det er så vigtigt, at tingene kommer til at hænge bedre sammen,” siger Grete Christensen og glæder sig over, at regeringen i forbindelse årets økonomiforhandlinger med KL forpligtede sig til at igangsætte et udvalgsarbejde, som netop skal munde ud i en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen mener også, at tiden er inde til en national plan for det nære sundhedsvæsen.

”Den plan skal være meget konkret i forhold til opgavebeskrivelser og mål. Det vil sikre et mere ensartet sundhedstilbud i kommunerne til gavn for borgerne, men det vil også kunne skabe et bedre overblik over, hvilke sundhedsopgaver og tilbud kommunerne skal have, og dermed forhåbentlig afdække, hvilke ressourcer, kompetencer og faggrupper det vil kræve at løfte opgaverne. Og det er vigtigt, at de praktiserende læger også bliver tænkt ind i den plan, de er essentielle for, at det kommunale sundhedsvæsen kan fungere ordentligt,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Endelig kræver de nye og mere komplekse opgaver i det kommunale sundhedsvæsen nye kompetencer hos medarbejderne, siger Inge Jekes.

”I primær sektor mangler vi helt sikkert kvalificeret personale og flere sygeplejersker, men vi efterlyser også et generelt kompetenceløft af hele primær sektor, f.eks. i form af et års efteruddannelse til kommunalt ansatte sygeplejersker a la den, sundhedsplejerskerne har. Det mener vi er den rigtige vej at gå i forhold til, at vi varetager flere og flere syge med komplekse diagnoser, der spiller ind i hinanden,” siger Inge Jekes.

Også Dansk Sygeplejeråd er fortaler for, at kommunerne skal have tilført flere kompetencer og mere specialiseret personale.

”I arbejdet med den nationale plan for det nære sundhedsvæsen anbefaler vi bl.a., at regeringen ser nærmere på de mange internationale erfaringer med ”advanced nurse practitioners” og på baggrund heraf systematisk arbejder for at give flere sygeplejersker i kommunerne udvidede kompetencer,” siger Grete Christensen.

Efterlysning: En plan for det nære sundhedsvæsen

Behovet for konkret at definere, hvilke opgaver det nære sundhedsvæsen kan og skal løfte, vokser støt i takt med, at kommunerne får flere og flere opgaver inden for sundhed og forebyggelse – både som en naturlig del af strukturreformen, men også pga. af gentagne effektiviseringer, besparelser og nedlæggelse af sengepladser i regionerne.
Dansk Sygeplejeråd rejste spørgsmålet så sent som i juli, hvor man sammen med Danske Patienter, Lægeforeningen, FOA og Ældre Sagen lancerede udspillet ”Seks konkrete forslag mod overbelægning”. Og forårets kampagne #TidTilKvalitet sætter også fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Ifølge udspillene skal en plan bl.a.:
• understøtte og samtænkes med den plan, der ligger bag etableringen af den fremtidige sygehusstruktur
• omfatte overordnede retningslinjer og anbefalinger til kommunernes indsats på sundhedsområdet
• have fokus på sammenhæng og videndeling mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, så der i højere grad tænkes i helhedsløsninger på tværs
• konkret definere, hvilken pleje og behandling hhv. kommuner og regioner skal varetage
• give overblik over det nødvendige antal senge og relevante tilbud i det nære sundhedsvæsen i forhold til at afskaffe overbelægning
• indeholde en samlet kapacitetsanalyse, der på både lands-, regions- og kommunalt niveau beregner kapaciteten – både her og nu og på længere sigt.
• forankres hos regeringen og i Sundheds- og Ældreministeriet
• understøttes økonomisk i forbindelse med økonomiforhandlingerne, hvor regioner og kommuner i fællesskab skal tildeles midler til et tættere samarbejde på tværs af sektorerne. Derved skubbes økonomisk silotænkning og uhensigtsmæssige incitamenter i baggrunden.

Første konkrete skridt mod at få en regering til at tage ansvar for en plan for det nære sundhedsvæsen blev taget i forbindelse med årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Her besluttede man at sætte et udvalgsarbejde i gang, der skal resultere i en samlet plan for en udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Kilder: Dansk Sygeplejeråd og KL.

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Kommune
Stress

Hospitalssengen flytter ind hos fru Jensen

KOMMUNER UNDER PRES. 8 ud af 10 kommunale sygeplejersker oplever, at patienter bliver udskrevet, før de er færdigbehandlet. Patientflowet fra de økonomisk trængte sygehuse er enormt, og det presser kommunerne, som ikke har ressourcer og kompetencer til at løfte de mere komplekse patienter. Udviklingen frem mod de danske supersygehuse i 2020 går for stærkt, advarer Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter nu om.

Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Som beskrevet i seneste nummer af Sygeplejersken, oplever hver 5. danske patient, at vigtig information går tabt mellem hospital og kommune. Problemet findes også i andre vestlige lande, hvor sygeplejersker og andet sundhedspersonale arbejder for sikrere patientovergange. Den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente formår at koordinere behandlingen og sikre smidige patientforløb. Og i Sverige arbejder 11 samordnende kontaktsygeplejersker for bedre, sammenhængende forløb for kræftpatienter i Stockholm-Gotland-regionen.

USA: Her opsøger og inddrager man patienterne

Den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente har i mange år været kendt for gode behandlingsresultater for især patienter med kroniske sygdomme. Det skyldes bl.a. opsøgende, skræddersyede indsatser, smidige overgange mellem de forskellige sektorer og ikke mindst en velfungerende elektronisk patientjournal.

Gennem de seneste 10 år er mange danske politikere og fagfolk på sundhedsområdet rejst til Californien for at kigge nærmere på den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente, som især er kendt for gode behandlingsresultater for patienter med kroniske sygdomme. Kaiser Permanente er en privat såkaldt non-for-profit-sundhedsorganisation (se boksen ”Kaiser Permanente”), som tilbyder sine ca. 10 mio. forsikringskunder/medlemmer sundhedsydelser.

Kaiser Permanente

Kaiser Permanente er det største integrerede sundhedsforsikringssystem i USA. Det er en såkaldt privat non-for-profit-sundhedsorganisation, hvilket betyder, at evt. overskud ikke må gå i private lommer, men skal anvendes i organisationen og/eller på andet sundhedsarbejde i det geografiske område, som Kaiser Permanente opererer i.

Organisationen tilbyder de godt 10 millioner forsikringskunder/medlemmer sundhedsydelser i sine omkring 620 tværfaglige større og mindre medicinske centre, der indeholder både almen praksis, ambulatorier, laboratorium, røntgen, scanning og apotek samt 38 hospitaler.

Organisationen havde i 2014 en årsomsætning på omkring 340 mia. kr. Den har ca. 175.000 ansatte, heraf ca. 48.300 sygeplejersker og 17.400 læger (opgjort i 2013).

Medlemmerne er tilsluttet via deres private sundhedsforsikringer

Kilde: www.kaiserpermanente.org

Og organisationen har succes med at give den rette behandling og skabe sammenhængende behandlingsforløb mellem de forskellige sektorer for især patienter med en eller flere kroniske sygdomme – en patientgruppe, som står for ca. 70-80 pct. af de samlede sundhedsudgifter i Danmark. 

Det fortæller Anne Frølich, der er forsker og overlæge på Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg hospitaler. I 2011 stod hun – sammen med en dansk forskergruppe – bag en sammenlignende analyse af det danske sundhedsvæsen og Kaiser Permanente (se boksen ”Sundhedsydelser af høj kvalitet”).

Ifølge Anne Frølich skyldes Kaiser Permanentes gode resultater bl.a., at man længe har arbejdet struktureret med at skabe sammenhængende patientforløb, hvor patienterne i høj grad bliver inddraget. Organisationen har siden 1996 haft forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme og satset på tidlig opsporing, patientuddannelse og på rettidig og koordineret indsats på tværs af sektorer.

”Alle medarbejdere samarbejder systematisk om og med patienterne, som bliver inddraget og undervist i at mestre deres sygdom. Og det ser ud til, at de amerikanske patienter er bedre til self-management end de danske,” siger Anne Frølich.

Stærk primærsektor
En anden meget vigtig faktor for organisationens succes med at skabe gode og smidige overgange mellem forskellige afdelinger og sektorer er Kaiser Permanentes elektroniske patientjournal.

Organisationen tog i begyndelsen af 00’erne en beslutning om at investere flere milliarder kroner i én fælles patientjournal, og den har for alvor vist sit værd siden 2011, hvor den var fuldt implementeret. Patientjournalen giver bl.a. Kaiser Permanente et godt indblik i patienternes sygdomsbilleder, behandlingsforløb og -resultater.

”Og den sikrer ikke mindst, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle har adgang til den rette information på det rette tidspunkt for den enkelte patient. Er en læge f.eks. ved at ordinere ny medicin, som interagerer uhensigtsmæssigt med noget andet medicin, advarer systemet automatisk personalet.

Patienterne har også adgang til journalen, og data bruges aktivt til kvalitetsmålinger, til opfølgningsforløb og til forebyggende indsatser i en grad, vi slet ikke ser herhjemme,” siger hun og tilføjer, at den elektroniske patientjournal, Epic, som man er ved at implementere i Region Hovedstaden og Region Sjælland, er inspireret af Kaiser Permanentes system.

Kaiser Permanente er desuden kendetegnet ved at være organiseret på en måde, der efter danske forhold svarer til en ”slank” sygehussektor og en stor primær sektor med mange medicinske centre, hvor patienterne møder de forskellige fagfolk som f.eks. praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, røntgen og ambulatorier under samme tag. På den måde kan patienterne ved fremmøde hos egen læge få foretaget evt. andre nødvendige undersøgelser med det samme.

”De opererer med en kæmpe primær sektor og ser faktisk enhver indlæggelse som en fejl, en utilsigtet hændelse. De har en meget lav indlæggelsesrate og korte indlæggelsestider, og de mener da heller ikke, at de kan komme meget længere ned. Der er jo nogle ting, man kun kan på et hospital,” siger Anne Frølich.

Mere aggressiv stil
Anne Frølich fremhæver også Kaiser Permanentes resultater i forhold til patientinddragelse og forebyggelse.

”Dukker patienten ikke op til aftalt kontrol, bliver vedkommende ringet op. Personalet kan også se, hvis en patient ikke har indløst sin recept, og også her ryger der en reminder afsted til patienten. Det er måske en mere aggressiv stil, end vi er vant til i Danmark, men det resulterer i, at flere patienter får den behandling, de har brug for, hvilket igen kan være med til at forebygge forværring af f.eks. KOL-sygdommen. Her i Danmark har vi måske en tendens til at afskrive og afslutte patienten, når han ikke er mødt op for tredje gang i træk,” siger Anne Frølich.

Nogle kritikere mener, at Kaiser Permanente med sine aktivt opsøgende og forebyggende indsatser risikerer at overbehandle patienterne, men det er Anne Frølich ikke sikker på.

”Måske er der en overbehandling i USA, men vi ved fra store undersøgelser, at halvdelen af kronikerpopulationerne bliver underbehandlet. I Danmark er vi kommet et godt stykke vej i forhold til behandling af patienter med kroniske sygdomme, men der er alligevel en del danskere med f.eks. KOL, som ikke er velbehandlede. Kunne det forebygges med en mere opsøgende indsats, mener jeg, at det er vejen frem,” siger Anne Frølich.

Sundhedsydelser af høj kvalitet

Flere studier har konkluderet, at Kaiser Permanente leverer sundhedsydelser af høj kvalitet på et rimeligt omkostningsmæssigt niveau.

I 2011 udkom den danske forskningsrapport ”Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente? En sammenligning mellem den amerikanske forsikringsorganisation Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen” på Syddansk Universitetsforlag. Anne Frølich var forskningsleder på projektet og medforfatter og redigerende på bogen.

Forskerne overvejede, i hvor høj grad det var muligt at sammenligne USA og Danmark, alene af den grund, at mange af de dårligst stillede amerikanere ikke har en sundhedsforsikring. De blev enige om, at det var muligt, da langt de fleste forsikrede i Kaiser Permanente tilhører den lavere del af middelklassen. De bedre stillede vælger ofte dyrere ordninger, og derfor er de forsikrede hos Kaiser Permanente en forholdsvis homogen gruppe, hvis behov for sundhedsydelser meget ligner den danske befolknings.

Forskningsrapporten konkluderede bl.a.:

1. Kaiser Permanente er som sundhedsorganisation og ledelsesmæssigt særdeles interessant at lære af.

2. De er dygtigere til eller længere fremme med at arbejde sammen på kryds og tværs i deres sundhedsorganisation.

3. De er bedre til at inddrage patienterne i behandlingen og dermed udnytte de egenomsorgsressourcer, som patienterne besidder.

4. De indlægger langt færre patienter og er således formentlig dygtigere til at forebygge dyre indlæggelser.

5. De er pr. medlem/indbygger 50 pct. dyrere end det danske sundhedsvæsen, men det amerikanske sundhedsvæsen under ét er dobbelt så dyrt som det danske pr. indbygger.

Analysen var finansieret af Rockwool-fonden, og man kan finde et uddrag af rapporten på fondens hjemmeside www.rff.dk -> skriv ”Kaiser Permanente” i søgefeltet øverst til højre.

Sverige: Samordnende kontaktsygeplejersker skal optimere patientforløb

I Stockholm-Gotland-regionen har man netop indført samordnende kontaktsygeplejersker på kræftområdet. De har ikke patientkontakt, men skal primært samle de nuværende kontaktsygeplejersker i faglige netværk og optimere arbejdsprocesser og funktioner, så patienter og pårørende får endnu bedre og sammenhængende behandlingsforløb.

For fire måneder siden begyndte 11 såkaldte samordnende kontaktsygeplejersker i deres helt nye stillinger i Stockholm-Gotland-regionen i Sverige. De samordnende kontaktsygeplejersker er opdelt i fem teams efter forskellige kræftdiagnoser.

De har ikke direkte patientkontakt, men skal primært støtte og opruste regionens ca. 120 kontaktsygeplejersker i deres daglige arbejde, bl.a. ved at etablere faglige netværk, hvor kontaktsygeplejerskerne kan udveksle erfaringer og ikke mindst lære hinandens arbejdsopgaver at kende.

Krav til den gode kontaktsygeplejerske
  • Præsentér dig tydeligt med navn for patienterne og bær navneskilt
  • Sørg for at være til stede, når patienten får sin diagnose.
  • Vær sikker på, at du har den rette viden og kompetence til at informere om sygdom og behandling.
  • Vær tilgængelig på hverdage mellem kl. 8-16 og henvis til andre, når du ikke er det.
  • Sørg for, at hver patient får en skriftlig behandlingsplan inkl. forslag til rehabilitering
  • Deltag ved de multidisciplinære møder/konferencer.Informér patienten tydeligt om kommende behandlingstiltag
  • Vær opmærksom på at støtte både patient og pårørende løbende og i akutte kriser.
  • Sørg for, at patienten bliver inddraget og har indflydelse på sin behandling.
  • Prioritér overleveringer til evt. ny kontaktsygeplejerske, så væsentlig information kommer videre.
  • Sørg for, at patienten får den behandling, han/hun har ret til i forhold til ventetider m.m.

Kilde: ”Rapport – kontaktsjuksköterskefunktionen Stockholm-Gotland. Genomlysning av befintlig verksamhet och förslag till förbättringar Stockholm 131002”
Ønskes yderligere information om de svenske erfaringer, er man velkommen til at kontakte Bodil Westman på
bodil.westman@sll.se

Det vil forhåbentlig sikre endnu bedre og mere sammenhængende patientforløb for regionens mange kræftpatienter, håber chefsygeplejerske i Kontaktsjuksköterskefunktionen Stockholm-Gotland, Bodil Westman.

”Selvom vi har haft kontaktsygeplejersker på kræftområdet siden 2006, må vi sande, at vi stadig har udfordringer, f.eks. i forhold til, om alle patienter får en behandlingsplan, og om de væsentligste informationer om patienten og behandlingen bliver delt ordentligt mellem de forskellige afdelinger og sektorer,” siger Bodil Westman og tilføjer:

”Behandlingsplanen omfatter bl.a. tidsplan og information om udredning, behandling og opfølgning, samt rehabiliteringstiltag under hele forløbet.”

Efteruddannelse ikke nok
Region Stockholm-Gotland er Sveriges største med 2,1 mio. indbyggere samt seks sygehuse. Og den snart 10 år gamle ordning med kontaktsygeplejerskerne har på mange måder forbedret patientforløbene, fortæller Bodil Westman.

For at kunne løfte opgaven bedst muligt, er de omkring 120 kontaktsygeplejersker blevet tilbudt efteruddannelse inden for det kræftspeciale, de sidder med, samt i samtalemetode og psykosocial onkologi. En undersøgelse af kontaktsygeplejerskeordningen i 2013 viste nemlig, at mange kræftpatienter efterspurgte psykosocial støtte, især til pårørende under 18 år.

Men undersøgelsen viste altså også, at målet om, at kontaktsygeplejersken følger patienten hele vejen lige fra første mistanke om kræft til evt. palliativ pleje, desværre ikke blev indfriet. Både økonomiske og organisatoriske forhold medvirkede – og medvirker stadig – til, at nogle patienter slet ikke bliver tilbudt en kontaktsygeplejerske, mens flertallet ofte har flere kontaktsygeplejersker tilknyttet i løbet af sit behandlingsforløb, f.eks. én sygeplejerske fra sengeafdelingen og en anden fra ambulatoriet.

Og ofte kommunikerer kontaktsygeplejerskerne på de forskellige afdelinger og i de forskellige sektorer ikke godt nok sammen, fortæller Bodil Westman.

”Så der er nok at tage fat på for de samordnende kontaktsygeplejersker. De skal f.eks. kigge nærmere på opgaver, hvor kontaktsygeplejerskerne for alvor kan gøre sig gældende, og de skal hjælpe kontaktsygeplejerskerne med at blive endnu bedre i deres funktion bl.a. ved at beskrive, hvilke roller de har i forskellige forløb,” fortæller hun.

It driller
Som eksempel nævner hun de multidisciplinære patientkonferencer på hospitalerne, hvor kontaktsygeplejerskerne i samarbejde med patient og pårørende med fordel kan have kortlagt patientens situation, behov og ønsker før konferencen. Men også samarbejdet med hjemmeplejen kan blive bedre.

”Alene i Stockholm har vi 20-25 enheder i hjemmeplejen. En kontaktsygeplejerske kan nemt have patienter i flere end 20 enheder, og her er kunsten at få informationsudvekslingen til at fungere optimalt, så kontaktsygeplejerskerne får mest mulig tid til patienterne,” siger hun.

Bodil Westman fortæller, at forskellige it-systemer akkurat som i Danmark også vanskeliggør korrekt og nem udveksling af patientinformationer mellem de forskellige sektorer.

”Vi har eksempler på, at nogle kontaktsygeplejersker arbejder med 10-15 forskellige it-systemer hver dag, og det vil vi også ændre. Vores mål er, at både personale og patienter skal kunne se deres behandlingsplan på f.eks. mobiltelefonen. Så undgår man også, at vigtige breve og indkaldelser på papir går tabt eller bliver glemt,” siger Bodil Westman.

Ordningen med de samordnende kontaktsygeplejersker kører foreløbigt i to år.
”Så må vi se, om de har overflødiggjort sig selv. Det kan man jo næsten håbe på,” siger Bodil Westman.

Én patient – ét samarbejdende sundhedsvæsen

Under overskriften ”Fire forslag til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen” offentliggjorde Dansk Sygeplejeråd i april sine bud på, hvad der skal til for at sikre et mere bæredygtigt sundhedsvæsen nu og i fremtiden. I forslag 3 ”Én patient – ét samarbejdende sundhedsvæsen” pointerer Dansk Sygeplejeråd, hvor vigtigt det er, at sundhedsvæsenets mange aktører bliver bedre til at samarbejde, så de mange ældre, medicinske patienter oplever sammenhængende og trygge forløb under indlæggelse på sygehuset, og når de plejes og behandles i eller tæt på eget hjem. Punktet indeholder bl.a. følgende anbefalinger:

1. Der skal udarbejdes en strategisk og helhedsorienteret plan for det nære sundhedsvæsen, som kan understøtte og sammentænkes med den plan, der ligger for den fremtidige sygehusstruktur. Planen skal bl.a. fokusere på sammenhæng og vidensdeling med sygehuse og almen praksis, så der i højere grad tænkes i helhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.

2. I forbindelse med de aktuelle økonomiforhandlinger skal regioner og kommuner have en pulje penge målrettet arbejdet for et tættere samarbejde på tværs af sektorerne.

Læs mere på www.dsr.dk/tidtilkvalitet

Dette tema består af følgende artikler:

 

Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

 

Åbent brev til formanden: Kæmp for en anstændige arbejdsvilkår

Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Ønsker til den nye regering

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Åbent brev til formanden: Kæmp for anstændige arbejdsvilkår

Et mangeårigt medlem af Dansk Sygeplejeråd beskriver, hvordan arbejdsvilkårene for sygeplejersker er blevet forværret de sidste 40 år. Da hun blev uddannet i 1969, var der tid til oplæring, men i dag er hendes datter – som også er sygeplejerske – flygtet fra faget pga. stress. I dette åbne brev til formanden for Dansk Sygeplejeråd, efterlyser hun handling for at værne om sygeplejen.

Kære Grete Christensen

Jeg skriver til dig på baggrund af mit virke som sygeplejerske i mere end 40 år, fordi jeg er dybt chokeret over sygeplejerskernes og sygeplejens situation i dag.

Jeg siger tak for 40 gode år, men … sygeplejerskernes arbejdsvilkår er i dag katastrofalt forværrede til stor skade for patientsikkerheden!

Jeg dimitterede som sygeplejerske fra Sygeplejeskolen på Bispebjerg Hospital i 1969. Jeg var stolt over min sygeplejerskenål og mit medlemskab af en anerkendt og respekteret organisation for tusinder af ansvarsbevidste sygeplejersker med Dansk Sygeplejeråd i ryggen som en tryg og solid base.

Jeg har haft et alsidigt arbejdsliv i sundhedssektoren, har gennemført flere specialuddannelser og har senest arbejdet i mammografi-screeningen, indtil en arbejdsskade i mine hænder – efter håndtering af de tunge fotokassetter mv. – satte en stopper for mit arbejdsliv som sygeplejerske.

 

Dagbog om sygeplejerskers hverdag

For at sætte fokus på sammenhængen mellem krav og ressourcer i sygeplejen har Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden samlet beretninger fra sygeplejersker i udgivelsen ”Dagbog fra sygeplejerskers hverdag i sundhedsvæsenet”.

Sygeplejerskerne har bl.a. svaret på spørgsmålet: Hvis jeg skulle ændre en ting ved min arbejdsdag, så …?
Dagbogen blev uddelt på Folkemødet. Målgruppen er politikere, beslutningstagere og arbejdsgivere.

Læs flere beretninger fra sygeplejerskers hverdag i sundhedsvæsenet

På Sygeplejeskolen på Bispebjerg fik vi en alsidig teoretisk uddannelse, men først og fremmest fik vi en ”mesterlæreuddannelse” med supplerende praktik, der gjorde os kvalificerede til den virkelige verden. Og ude på sygehusene var afdelinger og kolleger gearet til at tage imod de nyuddannede sygeplejersker.

Der har været en rød tråd og solid sammenhængskraft helt fra min elevtid og ud i en bred vifte af forskellige jobs spredt i sundhedssektoren. Jeg er ikke i tvivl om, at den sammenhængskraft har rod i den indsats, Dansk Sygeplejeråd har ydet gennem mange år. Hertil kommer, at Dansk Sygeplejeråd også har været der for den enkelte. Det oplevede jeg i forbindelse med min arbejdsskade.

Men nu er den røde tråd knækket. Nu er ”mesterlæreuddannelsen” afskaffet. Nu oplever de nyuddannede sygeplejersker utilstrækkelighed i sygeplejerskeuddannelsen, utilstrækkelige introduktionsforløb og katastrofal mangel på praktisk kendskab til virket som sygeplejerske i sygehussektoren – og katastrofal mangel på sygeplejepersonale.

Jeg er bevidst om, at det især er en strøm af besparelser, der spænder ben. Men er prioriteringen af landets ressourcer i orden, eller bruges der milliarder på områder, der ikke burde tilgodeses i det omfang, samtidig med at sundhedssektoren er nødlidende?

Må jeg spørge: Hvor er Dansk Sygeplejeråd? Hvorfor hører og ser man ikke Dansk Sygeplejeråd, hver gang der nedskæres, indføres nyttesløs administrativ dokumentation på bekostning af sygepleje og omsorg, og når der fyres sygeplejepersonale?

I 2013 dimitterede min datter som sygeplejerske fra Sygeplejerskeskolen i Hillerød med et flot eksamensbevis efter en alsidig bacheloruddannelse, men uddannelsen forekom langt væk fra hverdagen som arbejdende sygeplejerske.

Min datter stod som nyuddannet sygeplejerske alt for hurtigt alene med alt for stort ansvar og alenevagter uden den ældre og erfarne sygeplejerskes støtte på grund af personalenedskæringer og besparelser – først på en kirurgisk afdeling og dernæst på en kardiologisk afdeling. Min datter er nu stressmærket flygtet fra sygehussektoren. Jeg er chokeret tilskuer på sidelinjen.

Gennem generationer har sygeplejerskerne opbygget en unik arbejdsmoral. Denne holdning til pligtfølelse og loyalitet over for det, der også er blevet kaldt ”kaldet”, er styrtet i grus på grund af stadigt forværrede arbejdsvilkår som følge af besparelser, tidsspilde med dokumentationsarbejde og urimelige såkaldte effektiviseringer. Og sygeplejerskernes eget talerør, Dansk Sygeplejeråd ser stiltiende til.

Dette nødråb er ikke en lønkamp, men et fortvivlet råb om anstændige arbejdsvilkår, dersom etaten og sammenholdet ikke skal gå i opløsning til uoprettelig skade for patientsikkerheden og sygeplejerskerne. Der er ingen andre end sygeplejerskernes egen organisation til at træde i karakter, til at råbe: stop den rutsjetur, stop den arbejdsflugt fra sygehusene, stop de vedvarende forringelser af sygeplejerskernes arbejdsvilkår og bevar sygeplejen!

Jeg har naturligvis bemærket opfordringer fra Dansk Sygeplejeråd til sygeplejerskerne om at skrive på Facebook mv. om deres arbejdsvilkår, men kære formand for Dansk Sygeplejeråd: Der skal helt andre initiativer i spil, kom nu på banen – det haster.

Sygeplejerske Jane Gabriel, Fårevejle

Kære Jane Gabriel

Jeg deler din bekymring for sygeplejerskernes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed. Jeg er helt enig med dig i, at det ganske enkelt ikke er i orden, at unge nyuddannede sygeplejersker overlades til sig selv i alenevagter, fordi der ikke er råd til andet. Jeg kan love dig, at Dansk Sygeplejeråd bestemt ikke ser stiltiende til.

Vi lægger fakta på bordet over for politikerne, der konkret dokumenterer det, som sygeplejerskerne oplever i hverdagen. I foråret 2015 gennemførte vi en stor spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskernes arbejdsmiljø, som viser, at der fortsat er meget at tage fat på. Det taler sit tydelige sprog, når Arbejdstilsynet alene i 2014 har givet 45 påbud på hospitalerne i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.

Vi sørger for at fortælle politikere, beslutningstagere og samfundet i øvrigt om konsekvenserne af de økonomiske prioriteringer – for både sygeplejerskerne som medarbejdere og for patienter og borgere – og om behovet for mere tid til kvalitet.

Vi har desuden fokus på, at der bør ske markante forbedringer for sygeplejestuderende og nyuddannede. Dansk Sygeplejeråd arbejder målrettet på at styrke sygeplejerskeuddannelsen – ikke mindst den kliniske del af uddannelsen.

Netop i øjeblikket er uddannelsen under revision, og Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og KL arbejder sammen om præcis at give bedre muligheder og stille øgede krav til den kliniske uddannelse. For Dansk Sygeplejeråd er det samtidig helt afgørende, at vi får et øget fokus på ordentlige introforløb for den nyuddannede sygeplejerske.

Afslutningsvist glæder det mig, at du har haft 40 gode år som sygeplejerske. Det skinner igennem i dit brev, at du er stolt af dit fag, og du har givet interessen videre til din datter. Sammen skal vi arbejde for at skabe et sundt og meningsfuldt arbejdsliv for de kommende sygeplejerskegenerationer.

Med venlig hilsen
Grete Christensen

Dette tema består af følgende artikler:

Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

Åbent brev til formanden: Kæmp for en anstændige arbejdsvilkår

Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Ønsker til den nye regering

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress