Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

I sidste ende går det ud over patienterne, når sygeplejersker ikke har ordentlige arbejdsforhold. Det dokumenterer et forskningsreview fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv. Her står det klart, at arbejdsmiljøet har direkte betydning for antallet af fejl og dødsfald i sundhedsvæsenet. En viden, politikerne bliver nødt til at gøre noget ved, mener Dansk Sygeplejeråd.

Antallet af patienter, der dør i sundhedsvæsenet, stiger i takt med, at sygeplejerskernes arbejdsmiljø bliver forringet. Det står klart i et nyt forskningsreview fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv, der har samlet den nyeste forskning om sammenhængen mellem sygeplejerskers arbejdsmiljø og kvaliteten i den pleje og behandling, de leverer. Og resultatet bekymrer næstformand Dorte Steenberg i Dansk Sygeplejeråd.

”Vi ved, hvor pressede sygeplejerskerne er rundt om i det danske sundhedsvæsen. Hver anden hospitalssygeplejerske føler, at de har så travlt, at det går ud over patientsikkerheden, og hver tredje sygeplejerske bliver nødt til at arbejde over for at nå deres opgaver. De oplever, at fagligheden er under pres. Og at det går ud over patienterne”, siger Dorte Steenberg.

Når politikerne gang på gang bliver præsenteret for sygeplejerskernes pressede hverdag, forstår hun ikke, hvordan de kan blive ved med at sidde advarslerne om de alvorlige konsekvenser overhørig.

”Det er helt uacceptabelt, at vi igen kan præsentere forskning, der så tydeligt viser, hvad arbejdsmiljøet betyder for kvaliteten af sygeplejerskernes arbejde, og der stadig ikke bliver gjort noget politisk eller ledelsesmæssigt for at gøre noget ved det. Og det til trods for, at der er en klar politisk dagsorden om øget produktivitet og effektivitet. Det er ikke fair over for sygeplejerskerne og slet ikke over for patienter og pårørende, som jo er dem, der for alvor mærker konsekvenserne, når dårligt arbejdsmiljø resulterer i flere fejl og ikke mindst dødsfald,” siger Dorte Steenberg.

Bemandingen er afgørende

Forskningsreviewet undersøger, hvordan kvaliteten af plejen og behandlingen hænger sammen med en række parametre, herunder bemanding, uddannelsesniveau og ledelse. Eksempelvis er der en klar sammenhæng mellem bemandingen og dødeligheden. Det viser erfaringer og forskning fra Australien, hvor man har indført et system til at fastslå, hvilken bemanding der er behov for på hospitalerne.

Fakta om forskningsreview

Titel

Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren.

Udarbejdet af

Konsulentfirmaet Team Arbejdsliv.
Arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen, Arbejdsmiljørådgiver Inger-Marie Wiegman, praktikant Johanne Jessen og studentermedhjælper Christian Nielsen.

Finansieret af

Dansk Sygeplejeråd.

Formål

Review af forskning om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kvalitet af sygeplejen publiceret mellem 2008 og 2014.

Udgivelse

Juni 2015.

Systemet bliver brugt på alle landets sygehuse, og resultaterne er tydelige: Antallet af dødsfald er faldet signifikant. Det samme er antallet af fejl. Den australske forskergruppe har observeret færre komplikationer i f.eks. centralnervesystemet, liggesår, dyb venetrombose, blodforgiftning, sår, mavekatar og urinvejsinfektioner.

”Jeg mener, at vi kan lære meget af det, man har gjort i Australien. Her har man alene ved at se på bemandingen formået at nedbringe antallet af både fejl og dødsfald,” siger Dorte Steenberg.

Dårligt arbejdsmiljø

Anden forskning viser samtidig, at der på nogle områder og afdelinger kan være så dårligt arbejdsmiljø og arbejdsforhold, at det ikke nødvendigvis vil have en effekt for kvaliteten i plejen og behandlingen af patienterne, hvis man ansætter flere sygeplejersker.

”Der er en stærk evidens for, at dårligt psykisk arbejdsmiljø og lav kvalitet i ledelsen giver flere utilsigtede hændelser. Eksempelvis viser forskning, at for hver gang vurderingen af ledelseskvaliteten falder med 10 pct., stiger risikoen for dødsfald med 24 pct.,” fortæller arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen, der bl.a. står bag forskningsreviewet fra Team Arbejdsliv.

”Netop derfor er det så vigtigt, at der bliver sat fokus på arbejdsmiljøet, hvilket jo kan gøres på mange måder. Bedre bemanding er én ting, men forskningen viser også, hvor afgørende det er at have en ordentlig ledelse,” siger Dorte Steenberg.

Forskningsreviewet fra Team Arbejdsliv fremhæver bl.a. en type ledelse, der har en positiv effekt i forhold til arbejdsmiljøet og dermed patienterne, hvor lederen sætter klare mål for organisationen og skaber rammerne for en professionel praksis. Medarbejderne har indflydelse, medansvar og mulighed for at udvikle sig fagligt, samtidig med at lederen viser sig som en rollemodel, der går forrest.

Uddannelse tæller
Sundhedspersonalets uddannelsesniveau har også meget at sige, når det gælder patienternes ve og vel. F.eks. viser forskningen, at øger man antallet af sundhedspersonale, som har en bachelorgrad, med 10 pct., falder risikoen for dødsfald inden for 30 dage efter indlæggelsen med 2-7 pct.

”Alt i alt dokumenterer forskningen det, vi allerede i dag hører sygeplejerskerne fortælle. Skal vi mindske risikoen for dødsfald og fejl, der fører til flere genindlæggelser, og som i det store billede tærer på samfundsøkonomien, skal der gøres en indsats nu. Forskningsreviewet viser præcist, hvor det er værd at sætte ind til fordel for såvel borgerne som sygeplejerskerne, understreger Dorte Steenberg.

Og det kan betale sig at gøre en indsats. Det viser resultater fra de såkaldte magnethospitaler, som er kendt fra USA.
Her arbejder man systematisk med sygeplejefaglig ledelse, faglig udvikling og arbejdsmiljø. 

Og resultaterne er ikke til at tage fejl af: Bedre patientsikkerhed, færre dødsfald og færre komplikationer. Eksempelvis er der 14 pct. lavere risiko for at før inden for 30 dage efter indlæggelse og 12 pct. lavere risiko for at dø som følge af komplikationer for patienter behandlet på magnethospital end for patienter på andre hospitaler. 

Konceptet med magnethospitaler findes i dag ikke i Danmark.

Dette tema består af følgende artikler:

Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

Åbent brev til formanden: Kæmp for en anstændige arbejdsvilkår

Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Ønsker til den nye regering

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Ønsker til den nye regering

Sjældent har en valgkamp handlet så meget om sundhedspolitik, men nu, hvor mandaterne er fordelt, er det tid til at sætte handling bag de gode løfter. Her har den nye regering fire ønskesedler til, hvad de skal prioritere. Ønskerne går bl.a. på flere sengepladser, mere uddannelse og bedre sammenhæng.


​Patienternes ønsker
 

 1. Afskaf overbelægning på medicinske afdelinger
Det er vigtigt at få afskaffet overbelægning på medicinske afdelinger. Vi skal have sat en stopper for nedlæggelse af senge på afdelingerne, og vi skal sørge for en samlet kapacitetsplanlægning mellem sygehusene og kommunerne. På den måde kan de to parter bedre koordinere sengepladserne, så der er plads til patienterne. 

2. Patientcentreret kvalitetsmål
Kvalitet skal måles på, hvad der gavner patienten i et samlet forløb, og ikke på, hvordan den enkelte sundhedsorganisation performer. Kvalitet skal f.eks. ikke kun måles på, om en operation lykkes, hvis patienten i virkeligheden har det dårligt bagefter. Kvalitet bør derimod måles ved, at patienter rapporterer via f.eks. spørgeskemaer eller samtaler. 

3. Én plan, én patient
Vi så gerne, at hver patient har én behandlingsansvarlig, der sammen med patienter og pårørende laver en plan, som sikrer, at alle behandlinger bliver planlagt på tværs af specialer og sektorer, for ellers bliver de kastebolde mellem forskellige instanser. 

Venlig hilsen

Morten Freil,
direktør

Danske Patienter


Sygeplejerskernes ønsker
 

 1. Hjælpepakke mod overbelægning
Vi så gerne, at der sker en genetablering af det nødvendige antal medicinske sengepladser med medfølgende personale, så sygehusene får en økonomisk håndsrækning til at sikre mere kvalitetstid.

 2. Plan for det nære sundhedsvæsen
Vi vil gerne have, at der udarbejdes en helhedsorienteret plan for det nære sundhedsvæsen. Planen skal omfatte retningslinjer og krav til kommunernes indsats på sundhedsområdet og have fokus på sammenhæng og videndeling med sygehuse og almen praksis, så der i højere grad tænkes i helhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet. 

3. Sygeplejersker får specialistuddannelse i kronisk sygdom
Vi ønsker, at der etableres en specialistuddannelse til sygeplejersker i kronisk sygdom. Uddannelsen skal sikre et ensartet, højt fagligt niveau og understøtte et mærkbart kvalitetsløft i en målrettet indsats over for borgere med kroniske sygdomme. 

Venlig hilsen

Grete Christensen,
formand

Dansk Sygeplejerad


Kronikernes ønsker
 

 1. Revidering af den nationale handleplan for diabetikere
Vi ser gerne, at den eksisterende handleplan for diabetes fra 2003 bliver revideret. Den skal afspejle de nye og kommende strukturer og indbefatte de nye forskningsresultater, så vi tidligere kan opspore diabetikere, styrke almen praksis, etablere diabeteshuse og skabe mere sammenhæng i behandlingen.

 2. Bedre ledelse og kompetenceløft
Vi mener, at dygtige fagpersoner som sygeplejersker er uundværlige for en god diabetesbehandling. Derfor skal sundhedsvæsenets kompetencer videreudvikles bl.a. med en tidssvarende efteruddannelse af sygeplejersker. Kompetenceløftet sikres gennem bedre ledelse, hvor man har patienten i centrum.

 3. Inddrag relevante organisationer
Vi ønsker, at regeringen, kommunerne og regionerne kommer til at arbejde tæt sammen med organisationer som os, da vi både har en særlig viden og har patienten i fokus. Vi har meget at byde på, som det etablerede system med fordel kan drage mere nytte af. 

Venlig hilsen

Henrik Nedergaard,
adm. direktør
Diabetesforeningen

 

Lægernes ønsker
 

 1. Plan for det nære sundhedsvæsen
Vi ønsker, at man får lagt en plan for det nære sundhedsvæsen. Planen skal afklare, hvilke ydelser der skal gives, og på hvilket niveau de skal gives, og hvem der skal udføre dem. Og der skal være fokus på, hvad der er bedst for patienten.

 2. Handlingsplaner for store kroniske sygdomme
Inspireret af hvordan man har lavet en handlingsplan for kræft, ønsker vi, at man gør det samme med andre kroniske sygdomme. Handlingsplanen kan laves ved, at forskellige faggrupper sammen laver en national plan. På den måde kan man sikre, at de kroniske patienter får en systematisk og god behandling. 

3. Det nødvendige antal speciallæger
Der er mangel på speciallæger i mindre byer og udkantsområder. Derfor vil vi gerne have, at en kommende regering, regionerne og lægerne går sammen om at få lavet en langsigtet plan for at sikre det nødvendige antal læger i fremtiden. Det gælder om at få kortlagt, hvor stort problemet er, og om vi uddanner i de rigtige specialer, i forhold til hvad behovet er. 

Venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing,
formand

Lægeforeningen

Dette tema består af følgende artikler:


Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter

Åbent brev til formanden: Kæmp for en anstændige arbejdsvilkår

Udlandet kæmper også med farlige patientovergange

Ønsker til den nye regering

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

Alle havde travlt med deres eget

Sygeplejerske Marlene Lehmann gik ned med stress to gange, nu læser hun til anlægsgartner, men hun har ikke opgivet at komme tilbage til faget, hvis det rigtige job viser sig.

Marlene Lehmann var glad for jobbet, da hun for to år siden blev ansat i et vikariat på et sygehus. Men hun begyndte at tabe sig, blev oftere forkølet, og ting begyndte at smage bittert. Det var en onsdag, da stressen slog hende omkuld. Hun var på arbejde. Normalt var de to om otte patienter, men kollegaen var på kursus.

”Jeg stod med ansvaret for alle otte. To skulle udskrives. En pårørende henvendte sig og sagde, at hendes far lå i sin egen afføring. Da jeg havde fri, tog jeg hjem og græd.”

Hun sygemeldte sig på moderens opfordring, men hun tog på arbejde igen om mandagen.

”Det var en kamp. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Jeg følte mig presset til at tage ekstravagter. Når jeg afslog, skulle jeg forsvare min beslutning,” siger hun.

Hun blev sygemeldt. Denne gang varede sygemeldingen i et år og fire måneder.

Efter en ventetid på to måneder kom hun til psykolog. Arbejdspladsen fyrede hende, da de kunne se, at hun ikke ville komme tilbage, inden vikariatet udløb. Hun flyttede og kom i arbejdsprøvning som gartner på en kirkegård, og hun bad den nye kommune om hjælp til at komme tilbage i jobbet som sygeplejerske.

”Det ville de ikke investere i. Så jeg raskmeldte mig og søgte job indenfor mit fag.”

Hun fik nogle nattevagter på et sygehus. Hun kom også til samtale til et vikariat på fem måneder.

”Jeg kunne jo godt have digtet et eller andet om hullet i mit CV, men jeg valgte at fortælle om grunden. Det tog de fint, og jeg blev ansat.”

comeback_6Modelfoto: Søren Svendsen

Hak i selvtilliden

Hun fik et par ugers ekstra oplæring, men der gik ikke længe, før hun fik stikpiller fra kolleger om, at hun var for langsom.
Det var en afdeling, hvor der var tilknyttet en trivselsgruppe og en psykolog, som hun kom til.

Psykologen mente, at specialet var for stort, når hun ikke havde mere erfaring i faget og havde været syg med stress.

”Jeg fortsatte i jobbet. Men jeg begyndte at tvivle på mig selv. Jeg fik svært ved at koncentrere mig. Begyndte at blive bange for at lave fejl. Vikariatet sluttede, og min leder sygemeldte mig de sidste to dage. De ville bare af med mig.”

Når hun var ked af det, ringede hun til fagforeningen.

”De var søde at snakke med. Jeg søgte nye stillinger. Jeg blev indkaldt til samtale to steder, men de sagde, at de ville indhente referencer, og så vidste jeg godt, at jeg ikke ville få jobbet.”

Marlene Lehmanns selvtillid var meget lille, men hun kom i virksomhedspraktik på en afdeling med 12 patienter.

”Jeg fik at vide, at jeg gjorde det godt, men alligevel sagde jeg, at de endelig måtte sige til, hvis jeg gjorde noget forkert.”

Hun blev ansat i en 32-timers stilling, men hun arbejdede i praksis op til 45 timer om ugen i dag-, aften- og nattevagter.
Denne gang gjorde familie og venner hende opmærksom på, at hun var ved at blive syg igen.

”En kollega sagde til mig: ”Det skal du ikke være ked af, der er mange, der går ned med stress.” Jeg sagde til min leder, at jeg ikke kunne klare mere. Jeg har før været under pres, men når det stod på dag og nat, uden at man kunne komme til kræfter igen, så blev det for meget.

Afdelingen blev efterfølgende lukket ned i en sparerunde.

Hun kunne godt tænke sig, at der var kurser, så sygeplejersker f.eks. kunne omskole sig til at arbejde på et hospice.

Manglede årvågen kollega

I dag læser Marlene Lehmann til anlægsgartner, men hun har ikke opgivet at komme tilbage til faget. Når hun kigger tilbage på sit forløb, så kunne ting have været anderledes.

”Jeg manglede en kollega, der tog fat i mig og gjorde mig opmærksom på, at det her går ikke. Men alle havde travlt med deres eget. Jeg havde en erfaren kollega, der på et tidspunkt viste mig en hårløs plet på størrelse med en femkrone på sit hoved. På grund af stress. Det kan ske for alle,” understreger den 31-årige sygeplejerske.

Hun har valgt at stå frem med sin historie, fordi hun håber, at arbejdsvilkårene for sygeplejersker bliver bedre i fremtiden, og at der kommer noget mere fokus på stress.

Hun siger:

”Det piner mig, at vi bliver tvunget til at yde en så dårlig omsorg overfor patienterne og dermed kommer længere og længere væk fra sygeplejerskers værdigrundlag. Jeg tænker tit på alle de patienter, jeg gang på gang har måttet ”svigte”, fordi der ikke var tid. Det kan min samvittighed ikke bære.”

Emneord: 
Stress

Arbejdede som en Duracell-kanin

Marianne startede for hurtigt op efter stress og blev efterfølgende fyret. Det var meget lettere, da hun fik en diskusprolaps, for så er det mere tydeligt, at man er syg.

Sygeplejerske Marianne oplevede et stort knæk på psyke og faglighed. Hun husker tydeligt et bestemt personalemøde en fredag.

”Vi diskuterede trivslen på arbejdspladsen. Jeg sagde, at jeg oplevede, at vi var pressede og havde travlt. Ingen lyttede eller kommenterede det. Jeg følte, at jeg havde blottet mig, og på vejen hjem tænkte jeg, ”det skulle jeg aldrig have sagt”.

Hun tog hjem og holdt weekend, og om mandagen sad hun ved skrivebordet på sit arbejde. Den var lidt i otte.

”En kollega spurgte, ”hvordan har din weekend været?” Jeg brød sammen og græd. Jeg kan huske, at min kollega tog mig med ind i et andet rum, og jeg var bekymret for, om der kom patienter.”

Forløbet op til sammenbruddet den mandag var præget af en stor grad af pligtfølelse.

”Jeg tog telefonnumre med hjem på patienter, der skulle have en besked, når jeg ikke havde nået det i arbejdstiden. Jeg postede også breve med beskeder til patienter i min fritid. Jeg droppede pauser for ikke at svigte en patient.”

Marianne fik betalt psykolog via arbejdspladsen samt yderligere 12 gange henvist af egen læge.

”Det hjalp mig meget, og bagefter betalte jeg selv for at blive ved med at gå hos psykologen,” fortæller hun.
Men mens hun var sygemeldt, var hun tynget af skyld.
”Jeg havde ikke lyst til, at mine kolleger skulle se mig. Jeg var ikke hel mere, der var gået noget i stykker.”

comeback_5Modelfoto: Søren Svendsen

Opsagt pr. anbefalet brev

Da hun havde fået det bedre, var hun til et møde, hvor tillidsrepræsentanten, afdelingssygeplejersken og oversygeplejersken var med. Det blev besluttet, at hun skulle starte op med fire timer om dagen.

”Jeg arbejdede løs som en lille Duracell-kanin. Men når jeg kom hjem, begyndte jeg at kampsvede, og jeg var nødt til at sove. Jeg var helt udkørt.”

Efter tilbagekomsten blev hun sat til at ordne papirarbejde. Ingen patientkontakt. Hun holdt korte møder med afdelingssygeplejersken.

””Det går jo fint!” sagde min leder. Men jeg kunne slet ikke fornemme mig selv. Hoved og krop var adskilt. Jeg arbejdede bare løs.”
Op til påske kunne hun ikke mere. Hun sygemeldte sig. Afdelingssygeplejersken sagde, at de måtte tale sammen efter påske.

”Jeg hørte ikke noget, før jeg stod en dag og forberedte min datters fødselsdag. Der kom et anbefalet brev, hvor jeg blev opsagt. Det var underskrevet af oversygeplejersken.

Hun gjorde indsigelse mod opsigelsen og blev fritstillet i tre måneder hen over sommeren.

”Jeg fik hverken talt med afdelingssygeplejersken eller oversygeplejersken. Det tog lang tid for mig at gå hen og tømme mit skab. Ingen af mine kolleger kontaktede mig. Jo én, men hun var tro mod arbejdspladsen, og det fadede ud. Jeg mødte afdelingssygeplejersken senere, hvor hun lagde en hånd på min arm og sagde hej. Jeg havde slet ikke lyst til at tale med hende.”

Når hun tænker tilbage på sit sygdomsforløb og fyring, ville hun godt have taget ordentlig afsked med kollegerne.

Som en mindre hjerneskade

Marianne gjorde op med sig selv, at hun var nødt til at vælge en dimension af sit fag fra.

”Det var patientkontakten, der var hård, så jeg valgte at søge et job på en operationsgang. Jeg var stadig skamfuld over min stressreaktion, og jeg sagde ikke noget til jobsamtalen.”

Jobbet blev hendes, men det var svært, fordi hun skulle lære et helt nyt speciale.

”Jeg skulle jo stadig passe på mig selv. Det føltes, som om jeg havde en mindre hjerneskade. Jeg skulle overholde mine sengetider. Før jeg blev syg, lavede jeg en masse på mine fridage. Nu var de nødvendige, for at jeg kunne slappe helt af. Hvis jeg bliver presset, bliver jeg syg med feber. Det er min krops måde at sige stop på,” fortæller hun.

Hun begyndte også at få mere og mere ondt i ryggen. Det viste sig at være en diskusprolaps. Denne gang var reaktionen fra kolleger og ledelsen helt anderledes end med stressen. Kolleger kom på sygebesøg. Der var løbende kontakt med afdelingssygeplejersken. Sms’er fra kolleger. Hilsner på Facebook.

”Jeg var med til juleafslutningen, selv om jeg måtte ligge på en sofa det meste af tiden. Det var meget nemmere at være sygemeldt med en diskusprolaps, end det var med stress.”

Hun fulgte den plan for tilbagevenden, der var blevet lagt, og nu er hun tilbage på samme timeantal som før.

”Jeg kan godt mærke min ryg, og jeg træner fortsat to dage om ugen. Men det var dejligt at kunne være fuldstændig åben om mine rygproblemer,” siger hun og ville ønske, at hun også kunne være åben om sin stress:

”Min ugentlige fridag er nødvendig for, at jeg ikke brænder sammen i hovedet igen. Der er meget skyld og skam forbundet med det. En illusion om at være perfekt. Jeg er bare ikke klar til at være åben om det endnu.”

Emneord: 
Stress

Det svære comeback efter stress

STRESS. Presset ude på arbejdspladserne vokser i takt med krav fra kommuner og regioner om at overholde stramme økonomier, siger professor. Mød tre sygeplejersker, der fortæller hver deres stresshistorie om en udfordrende tilbagekomst til arbejdet. Få gode råd til, hvordan den sygemeldte, ledelse og kolleger skaber den bedste tilbagekomst efter stress.

"Vi kan jo ikke også passe dit job"

Trine oplevede ingen opbakning fra kolleger og ledelse, hverken før eller efter hun fik en stressrelateret depression. Hun har overvejet at skifte branche, men hun håber, at en ny-tilkommen leder kan være med til at give hende lysten til faget tilbage.

For fire år siden fik Trine en stressrelateret depression. Hun var ung sygeplejerske i en personalegruppe med erfarne kolleger, der kørte deres eget løb. Stressen kom snigende. Hun bad kollegerne sige til, hvis de oplevede, at hun lavede fejl.

”Svaret var: ”Vi kan jo ikke også passe dit job.” De var jo også pressede. Men jeg undrede mig over, at vi, som er oplært til at drage omsorg, ikke kan vise den omsorg overfor kolleger, der ikke har det godt,” siger hun.

Men der var ikke tid. Hun oplevede kolleger på arbejdet, der sled sig op for at bevare deres job.

”Jeg gjorde det også. Jeg tog ekstravagter og tog over, når en kollega var syg.”

Samtidig opstod der flere tilfælde af sygdom i Trines nærmeste familie.

”Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Min leder sagde, at jeg bare skulle passe mit arbejde. Jeg sagde til min leder, at jeg gerne ville undgå at pleje døende patienter i den periode pga. det, der skete i min familie.”

Det kunne ikke lade sig gøre, og kollegerne spurgte ikke til, hvordan det gik med hende i den svære tid. Hun oplevede også, at der blev snakket om fraværende kolleger.

”Jeg kan huske, at jeg sad og var ked af det på en aftenvagt. Min kæreste og jeg var gået fra hinanden. Jeg snøftede. ”Nå, er du ved at blive forkølet?” spurgte en kollega. Jeg forklarede, at jeg var ked af det. Ingen af mine kolleger spurgte nærmere ind til det.”

Mange vil fortælle – anonymt

Da Sygeplejersken søgte medlemmer, der ville fortælle deres historie om stress, kom der mange henvendelser. Fælles for dem var, at de gerne ville være anonyme af frygt for, hvad det kunne betyde for deres fremtid i faget, hvis de stod frem.


Stressrelateret sygefravær er ikke ualmindeligt. Men det er stadig et tabubelagt emne, fortæller de sygeplejersker, der har prøvet turen. Det er paradoksalt, at det falder så svært for en faggruppe, der yder omsorg for patienterne, at yde den samme omsorg for en kollega, som vender tilbage efter sygdom. Det handler om manglende tid, og at kollegerne selv er pressede.


Vi har valgt, at to af de tre sygeplejersker, der ikke ønskede deres navn offentliggjort, kunne være anonyme. De to sygeplejerskers navne er redaktionen bekendt.

En halvvissen buket
Til sidst blev stressen for meget, og hun blev sygemeldt i et halvt år. Ingen af kollegerne fra arbejdspladsen tog kontakt.

”De kunne godt have sendt en sms eller være kommet på besøg, så jeg stadig følte mig som en del af arbejdspladsen. I stedet kunne jeg ligge derhjemme med dårlig samvittighed over, at de skulle klare mine opgaver. Jo, min leder sendte en halvvissen buket fra tanken, men så måtte hun egentlig hellere have ladet være.”

Da Trine kom tilbage på arbejdet, var det ikke til åbne arme og omsorg.

”Der var ingen reaktion, hverken fra kolleger eller ledelsen. Vi havde ellers en god dialog, når det handlede om det faglige, men ikke når det kom til personlige problemer.”

Trine har altid været åben om sin stress. Det kunne både være en fordel og en ulempe.

”Hvis jeg har talt for meget om det, så har kollegerne trukket sig.”

Ryggen begyndte så at give hende problemer. Hun havde det skidt med at skulle sygemeldes igen.

”Det blev mødt med et ”det var da træls, hvornår kommer du så igen” fra lederen. Så kunne jeg gå med dårlig samvittighed i 14 dage over, at jeg var væk fra mit arbejde. Men det var nemmere med en fysisk skade. Det kunne man jo se og forholde sig til.”

Til en sygefraværssamtale blev hun spurgt, om hun var klar til at arbejde igen.

”Jeg hørte mig selv sige ”ja, nu går det fint”, men det gjorde det jo slet ikke.”

Ny ledelse giver håb
Trine har overvejet at vinke farvel til faget og lave noget helt andet.

”Et job, hvor jeg ikke skal have med mennesker at gøre. Måske noget kreativt, blive selvstændig. Men jeg tror ikke, jeg egner mig til det. Min mormor og mor var sygeplejersker. Det lå i kortene. Jeg har heller ikke fortrudt det. Det har givet mig en masse.”

Hun kunne godt have tænkt sig en mere synlig ledelse. En ledelse, der havde forståelse for at tale med et menneske, der ligger ned.
”Ikke det der med ”jeg hører, hvad du siger”. Det er til at kaste op over.”

Nu er der en ny leder på vej, som hun allerede har mødt.

”Jeg tror, at hun vil gribe tingene anderledes an. Til et personalemøde mødte jeg op syg og snottet, hun kiggede på mig, som hun tænkte, ”hvorfor kommer du på arbejde, du burde ligge hjemme i din seng”. Hun vil også holde forventningssamtaler med os alle sammen.”

Depression og stressen popper stadig frem, og hun får stadig medicin. Når hun arbejder om natten, prøver hun at køre en fast rutine om dagen, så hun belaster sin krop og psyke mindst muligt.

Dette tema består af følgende artikler
Emneord: 
Stress

En forhastet tilbagevenden er en dårlig forretning

Professor advarer mod, at ledelserne ude på arbejdspladserne laver forhastede opstartsforløb med langtidssyge. Hvis den sygemeldte går ned med stress igen, kan det blive meget dyrt. I flere kredse oplever man en stigning i antallet af sygeplejersker, der henvender sig for at få hjælp til at vende tilbage til arbejdet efter stress. De vil gerne være perfekte til deres job på arbejdspladser, der i højere grad skal levere økonomiske resultater.

comeback_2​”Det er blevet et strammere arbejdsmarked, hvor risikoen for at blive fyret er højere, og hvor forventningerne til, at en langtidssygemeldt kommer hurtigt tilbage til arbejdspladsen på fuld tid, er vokset,” siger Bent Greve, professor på Roskilde Universitet.

Hver tredje sygeplejerske er stresset

Dansk Sygeplejeråd har siden 2002 med fem års mellemrum gennemført store landsdækkende undersøgelser af sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. De har vist, at hver tredje sygeplejerske oplever, at kvaliteten i sygeplejen er under pres pga. faktorer i deres arbejdsmiljø. I de medicinske afdelinger og på skadestuerne drejer det sig om over halvdelen.
På fem områder er sygeplejerskernes stress og udbrændthed særlig udtalt, nemlig på medicinske, kirurgiske og psykiatriske afdelinger samt på skadestuer og i uddannelsessektoren. Det laveste niveau af stress og udbrændthed opleves af sygeplejersker i den private sektor, i almen sektor og inden for anæstesi.
Den seneste undersøgelse fra 2012 viste, at hver sygeplejerske i gennemsnit har været udsat for mere end to større forandringer på det seneste år.

Dansk Sygeplejeråd har samlet fakta om stress, gode råd til stressramte, regler om sygefravær og meget mere på dsr.dk (under ”Din situation”) > Jeg er stresset

Han nævner manglende vikardækning og en lønrefusion for en syg medarbejder, som langtfra dækker de reelle udgifter, som nogle af de faktorer, der gør, at arbejdspladserne vil have en hurtigere tilbagekomst.

”Det er selvfølgelig rigtigt set fra et ledelsesperspektiv, hvis man kigger på det på den korte bane. Drift og økonomi skal hænge sammen. Men på længere sigt kan det være en dårlig investering, hvis en stressramt starter for hurtigt op for så at gå ned igen,” siger han.

Bent Greve mener også, at ledelsen ikke alene kan hjælpe en sygemeldt medarbejder tilbage.

”Kollegerne spiller en stor rolle. De skal være med til at hjælpe den tilbagevendte med de små ting i arbejdsdagen, det kan f.eks. være meget svært for en stressramt, hvis hukommelsen er nedsat,” siger Bent Greve.

Flere stressede søger rådgivning
I to år har Jette Wied Hatting, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, sammen med en kollega hjulpet sygeplejersker med stressproblematikker. I den tid har hun oplevet en stigning i henvendelser, der handler om stress-sygemeldinger.

Som en konsekvens bliver selvhjælpsgrupper i kredsen lavet om til stresshåndteringsforløb for både sygemeldte og raske sygeplejersker, fordi der er brug for, at alle sygeplejersker får viden om stress, så de undgår at blive syge selv og bedre kan passe på deres syge kollega. Sygeplejerskerne får rådgivning i forståelsen af stress, håndtering af stress, samt hvordan de bedst vender tilbage til arbejdspladsen efter sygemeldingen. Planen for sygeplejerskens tilbagevenden skal være indarbejdet i arbejdsplanen på arbejdspladsen og tager typisk ca. 12 uger.

”Vi oplever, at det giver den sygemeldte en ro, når det er fastlagt, hvornår og hvordan de skal starte op. Så kan de lettere få fokus på at få det bedre,” siger Jette Wied Hatting.

De to arbejdsmiljøkonsulenter har udviklet et skema for samtaler om tilbagevenden efter stress.

comeback_2Før opstart skal den sygemeldte gennemføre en stresstest. Scoren skal helst være under 40. Det er vigtigt, at der bliver aftalt timetal, timeoptrapning, opgaver, opgaveoptrapning og eventuelt længerevarende skånebehov.

Jette Wied Hatting oplever, at den stressramte er utålmodig efter at komme i gang:

"Jeg plejer at sige til dem, at de skal have følelsen af, at de godt kan lidt mere end det, de gør. Det kan være træls, men så yder de ikke mere, end de kan klare. I begyndelsen er den tilbagevendte altid tidsoptimist. Hun vil nå meget mere, end der er tid til i opstarten.”

Konsulenten har et stjernesystem, som hun opfordrer de tilbagevendte til at bruge.

”De skal score deres dage med stjerner, alt efter hvor god den har været. På den måde kan de se sammenhængen i, at dagene går bedre, jo bedre de er til at passe på sig selv.”

Hun fortæller, at tilbuddene om hjælp til stress og arbejdsmiljø er ved at være så kendte nu ude på arbejdspladserne, at medlemmer henvender sig selv, eller de bliver stillet videre til konsulenterne, når de kontakter kredsen med stressproblemer.

”Formålet med vores arbejde er jo, at vi skal gøre os selv arbejdsløse, når TR, AMIR og ledelserne går sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø. Det håber vi, at vi hjælper med at klæde dem på til,” siger Jette Wied Hatting.

Drift presser rummelighed
En af arbejdspladserne i kredsen er Aarhus Universitetshospital, hvor Dorte Sølvkær er suppleant for fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne. Hun ser en tendens til flere afskedigelser og flere stressramte sygeplejersker. Hun kan også se, at det er svært for en sygemeldt at få fodfæste på arbejdspladsen igen.

”Arbejdspladserne er presset på driften og er ikke så rummelige som før. Kollegerne er også pressede. Derfor er det vigtigt at få meldt ud, hvilken plan der er lagt, når en sygemeldt kollega kommer tilbage,” siger Dorte Sølvkær.

På hospitalet har man udarbejdet en sygefraværspolitik, hvor formålet er at forbygge og hjælpe den stressramte tilbage i arbejde i et i tæt samarbejde med den ansatte og den ansattes leder, fraværskonsulenter på hospitalet, kommunen, tillidsrepræsentant og kolleger på arbejdspladsen.

”Efter den nye dagpengereform deltager kommunen hurtigere i samarbejdet om tilbagevenden, dog er der en tendens til, at det er sværere at få bevilliget en virksomhedspraktik, siger hun.

Ofte kan det gøre en forskel, at den stressramte vender hurtigt tilbage i arbejde. Her kan en virksomhedspraktik være en mulighed. Med den kan man koncentrere sig udelukkende om at vende tilbage på arbejde uden at være en del af normeringen.  

comeback_3
Attribution 
Modelfoto: Søren Svendsen
Mørketal gemmer stress
Også i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland ser man en klar stigning i sager, der handler om ”svært belastet arbejdsmiljø”.

Jacob Fage Sørensen, faglig konsulent i Kreds Sjælland, fortæller, at en subjektiv vurdering indikerer, at forholdsmæssigt mange telefoniske henvendelser omhandler brug for hjælp og sparring til håndtering af overbelastning og stress, der skyldes arbejde.
Han understreger, at det ikke er altid, at overbelastninger får stemplet stress. Sager, som reelt handler om stress eller symptomer på stress, kan være opstået som sager om f.eks. dårligt arbejdsmiljø. Det betyder, at der sagtens kan være flere sager om stress, end der kan ses umiddelbart.

Han slår også fast, at det ikke er alle de medlemmer, der rammes af stress eller har stress-symptomer, som har kontakt til kredskontoret.

”Vi har indtryk af, at en del medlemmer vælger at opsige deres stilling eller modtager hjælp fra arbejdsmiljørepræsentanten og/eller tillidsrepræsentanten, uden at kredskontoret har kendskab til det.”

Hos Kreds Sjælland har man gennemgået data fra 2013 og 2014. Datamaterialet fra 2013 er ikke 100 pct. validt, idet man i 2013 ikke havde en fuldt implementeret sagsprocedure. En bred søgning viser, at man har haft 10 sager om sygeplejersker ramt af stress i 2013. Det tal er steget til 25 personsager med sygeplejersker ramt af stress i 2014.

”Vi kan se, at det er lige ”skidt”, om man arbejder på sygehus, privat eller i kommune. Der er en forholdsmæssig overrepræsentation af stress for privatansatte i licitation, men omvendt også et statistisk usikkert grundlag, idet der kun er få udliciterede sygeplejersker,” siger Jacob Fage Sørensen.

Målt på et tilfældigt udpluk af 348 telefonopkald i perioden 2013-14 er der blandt disse fire gange så mange henvendelser om belastet, stressende arbejdsmiljø i 2014 i forhold til 2013. Hertil kommer henvendelser om psykologiske og sociale belastninger som f.eks. manglende eller ændret vagtplanlægning, forstyrrelser i fritiden, ansvarsfordeling.

Hvad gør man i tilfælde af stress?

Gode råd til den ansatte

  • Kend dine egne grænser, der skal respekteres og accepteres.Hvis du er i tvivl om, hvad kolleger og ledelse tænker om dig, så spørg.
  • Vær realistisk i forhold til, hvad du kan klare. Brug en nær kollega eller din leder til at hjælpe og give dig feedback i forhold til hverdagssituationer.
  • Arbejd afhængigt af, hvor du er i dit liv, og hvor mange ressourcer du har.
  • Få passende udfordringer og respektér, når det er for meget.

Gode råd til kollegaen

  • Spørg kollegaen, hvis du er usikker på, hvordan du skal forholde dig.
  • Husk også at passe på dig selv.
  • Bed din leder om, at I sammen i personalegruppen kigger på opgavefordeling, så I kan løfte i fællesskab, og så I oplever et fælles ansvar, uanset om der kommer en vikar eller ej.

Gode råd til ledelsen

  • Del indholdet af den aftale, der bliver indgået mellem leder og den tilbagevendte, med hele personalegruppen.
  • På et personalemøde kan lederen give en udmelding om aftalerne og også gerne de ønsker, den ansatte har til kontakt, hjælp, åbenhed for spørgsmål og snak om sygdommen.
  • Vær opmærksom på både den ansatte og kollegerne – det er en svær balance.
  • Sørg for langsom optrapning, men afdæk årsagen og de stressfaktorer, der har været i arbejdet.
  • Lav en individuelt tilpasset plan og følg op en gang om ugen i starten.
  • Undersøg de muligheder, som jobcentret har for at hjælpe/støtte processen.
  • Sørg for, at du selv oplever en opbakning i forhold til din ledelse og har nogen at vende problemerne/dilemmaerne med.

Kilde: Johanne Andersen, arbejds- og organisationspsykolog.

Kontakt og lydhørhed
Johanne Andersen, cand.psych., arbejds- og organisationspsykolog, har i mange år været ansat på Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus, hvor hun har hjulpet folk med arbejdsrelaterede psykiske reaktioner.

Hun peger på, at en god tilbagekomst lykkes bedst, hvis der er et godt forhold mellem leder og den ansatte, og hvis nærmeste leder eller afdelingssygeplejersken også selv har haft opbakning til de tiltag, der er lavet.

”Det er også der, hvor der har været en god kontakt under sygemeldingen. Et individuelt tilrettelagt kontaktmønster,” siger Johanne Andersen.

Hun har oplevet flere succeshistorier, hvor sygeplejersker er kommet tilbage på samme afdeling eller arbejdssted igen efter et nøje tilrettelagt forløb, men også flere vellykkede forløb, hvor afdelinger på sygehuset har haft et godt samarbejde og har formået at flytte en ansat fra én afdeling til en anden.

Der er også eksempler, hvor folk er flyttet fra primærsektoren til hjemmeplejen eller andet. Her er det vigtigt at være realistisk og også at have undersøgt årsagen til reaktionen.

”Når jeg har været med til at tilrettelægge en tilbagekomst, har lederne generelt været meget lydhøre. Det betyder meget for den ansatte at blive taget alvorligt, ikke at føle sig presset og samtidig at blive tilpas udfordret, så man ikke føler, at man bliver fastholdt i sygerollen. Det er en hårfin balance, og det kræver, at begge parter er åbne og har tillid til hinanden,” siger hun.

Sørg for god afslutning
Johanne Andersen har også haft samtaler med sygemeldte, som har haft det svært, fordi de har følt sig presset til at trappe op for hurtigt og for tidligt. Eller har følt, at de er blevet kontrolleret for meget af ledelse eller jobcenter.

”For meget kontakt uden at føle, at den har været præget af omsorg, er ikke gavnligt. Hvis et sygdomsforløb ender med en opsigelse, så er det vigtigt, at det bliver afsluttet på en ordentlig måde, så alle kan komme videre,” siger hun og tilføjer:

”Nogle prøver at vende tilbage, men må give op. Den syge kan stå tilbage med følelsen af at være blevet svigtet af kolleger eller ledelse, hvis der ikke bliver afsluttet på en god måde.”

Dette tema består af følgende artikler

 

Emneord: 
Stress

Håndtering af stress hos sygeplejersker

Artiklen beskriver, hvordan moderne sygeplejersker føler sig fanget i et uendeligt pres både fra omgivelserne og indefra, som for mange medfører oplevelsen af stress. Anbefalingen er, at sygeplejersken forholder sig til omverdenen, som den er, uden at ville overstyre den, og at hun har fokus på nærvær og afgrænsning af arbejdsopgaver i samarbejde med sin ledelse.

Resumé

Jørgensen LH. Håndtering af stress hos sygeplejersker. Sygeplejersken 2015;(3):90-2.
Artiklen omhandler sygeplejerskers stresshåndtering i det moderne sundhedsvæsen. I artiklen belyses det indre og ydre pres, som sygeplejersker ofte påvirkes af. Der sættes desuden fokus på sygeplejerskers professionelle handlinger, herunder at patientkontakt skal betragtes som en del af disse handlinger. Artiklen opfordrer til, at der ledelsesmæssigt bliver taget ansvar for, at sygeplejersker i det moderne sundhedsvæsen finder en balance mellem ydre krav fra sundhedsvæsenet og indre krav fra sygeplejersken selv.

Keywords: Stress, balance, patientkontakt, mestring.

Giv mig sindsro til at acceptere de ting
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting
jeg kan ændreog visdom til at se forskellen.
Reinhold Niebuhr, 1932 

Med denne indledning vil jeg argumentere for, hvordan sygeplejersker i forbindelse med stresshåndtering kan arbejde med forholdet mellem handlen og ikke handlen, og hvorfor stresshåndtering i sundhedsvæsenet bør flyttes fra den individuelle sfære til en ledelsesstyret fællesskabssfære. 

I den offentlige sektor er der over de sidste mange år sket store ændringer bl.a. med et øget fokus på effektivisering af de offentlige ydelser. Denne effektivisering og de konstante forandringer, som kravet om effektivisering afføder, påvirker de professionelle, som skal levere sundhedsydelserne.De professionelle kan mærke både et ydre og et indre pres i deres professionelle virke. Det ydre pres mærkes i form af dokumentation, konstante organisatoriske forandringer og et øget krav fra brugerne, mens det indre pres hos mange professionelle kommer til udtryk som præstationsangst, der kan ses som en følge af et behov for at skabe betydning og succes i arbejdslivet. I den vestlige verden taler vi ifølge Giddens om et senmoderne individ, der konstant spejler sig i sine omgivelser for at skabe sig selv (1). Denne identitetsskabende proces er knyttet sammen med omgivelser, der er i konstant forandring og kendetegnet ved en så høj grad af kompleksitet, at det bliver umuligt at forlade sig på traditionelle måder at udøve praksis på. 

Forandringsfrekvensen giver mange en oplevelse af stress i arbejdslivet. Og måske i særdeleshed i den offentlige sektor, hvor man i mange år har haft en sikkerhed og en klar tilknytning mellem organisation og profession i den forstand, at f.eks. uddannelsen til sygeplejerske for en stor dels vedkommende foregik i de samme rammer, som de efterfølgende skulle virke i. Af den grund var der en vis gennemskuelighed og oplevelse af at genkende arbejdsopgaven. Denne samhørighed er ikke helt til stede på samme måde mere, bl.a. fordi der har været en større akademisering i sygeplejerskeuddannelsen, og fordi sygeplejeopgaverne som følge af ovenstående kompleksitet har ændret sig i afdelingerne. Sygeplejersken går ikke på arbejde til en fastlagt og velafgrænset arbejdsfunktion, men kastes hele tiden ind i at skulle forholde sig til konstant forandrede arbejdsfunktioner. 

Pres både indefra og udefra
Sygeplejersker er en faggruppe, som primært er ansat i det offentlige. Til temadage om stresshåndtering og i supervisionsgrupper for sygeplejersker beskriver de i stigende grad sig selv som stressede. Sygeplejerskerne siger, at de ikke kan nå kontakten til deres patienter, fordi de skal lave så meget administrativt arbejde, selv om de kan se, at patienterne har brug for dem. Sygeplejerskerne siger også, at de oplever for mange utilsigtede hændelser og aldrig føler sig færdige, når de går fra arbejde. De moderne sygeplejersker er, som jeg ser det, fanget i et uendeligt pres både fra omgivelserne og indefra, som for mange medfører oplevelsen af stress. 

Netterstrøm bruger Lazarus og Folkmans definition af stress: ”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes belastende af personen eller overskrider hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende” (2). 

Hos de stressramte sygeplejersker kan iagttages en ubalance mellem sundhedsvæsenet og sygeplejersken. Ubalancen kan komme inde fra hende selv i form af et ønske om at yde en professionel sygepleje, som hun ikke synes, hun har mulighed for, men ubalancen kommer også fra ydre forhold, hvor sygeplejersken oplever flere og flere patienter, som skal have en sundhedsydelse på kortere tid. Det indre og ydre pres hænger sammen og påvirker hinanden i en negativ spiral af pres. 

Til en temadag om sygeplejerskers stresshåndtering i sundhedsvæsenet spurgte en sygeplejerske: ”Hvordan skal vi lære at lukke af for de patienter, vi ikke kan nå? Og hvordan skal vi kunne håndtere at være mindful, når telefonen ringer konstant?” 

Jeg ser dette som udtryk for yderligere en stressfaktor, eftersom det kan tolkes som om, sygeplejersken mener, hun også skal kunne mestre sin stress gennem mindfulness. 

I den vestlige verden har man igennem flere år vendt sig imod østens filosofi og livsanskuelser for at finde måder at skabe ro på for det moderne menneske. Denne tendens er trængt ind på arbejdspladsen. Mindfulness og yoga er østlige livsanskuelser, men de anvendes også løsrevet fra deres filosofi som metoder til individuel stresshåndtering. 

Det vil sige, at tilgangen til de østlige livsanskuelser bærer præg af en vestlig anvendelsesmåde, hvor det bliver individet, der skal have et redskab til at mestre stress i hverdagen. Som Pedersen skriver, bliver den østlige filosofi brugt i en vestlig popkultur, hvor man bare scanner på overfladen (3). Og, kunne man måske tilføje, lærer sig en teknik til overlevelse i det vestlige samfund. I det øjeblik, hvor ovennævnte sygeplejerske giver udtryk for ikke at kunne leve op til kravet om at være mindful, kan det tolkes således, at mindfulness-teknikkerne bliver brugt til at understøtte effektivisering. Ikke at være mindful kan således blive endnu et tegn på, at man er en dårlig sygeplejerske. 

Lev uden anstrengelse
Jeg er imidlertid ikke ude på at tage afstand fra østlig filosofi, selvom den ligger langt fra den vestlige og i dag ofte præsenteres som en metode. Den østlige filosofi kan tværtimod være inspirerende, ikke kun i forhold til at lære et redskab til stresshåndtering, men måske mere som en tilgang til at være med sig selv i en verden af konstant indre og ydre pres.

Begrebet ”wu-wei” er et taoistisk begreb, der beskriver en tilgang til livet ”uden anstrengelse” eller ”ikke handlen”. Vi skal lære at arbejde med vores eget indre væsen og de naturlove, som virker omkring os. På den måde kan vi lære at leve uden anstrengelse – eller som Peter Plys gør (4), ved at forholde sig til omverdenen, som den er, uden at ville overstyre den. Dermed bliver Plys den mest afslappede bjørn i verden. Begrebet ”wu-wei”er naturligvis knyttet sammen med en forståelse af harmoni mellem alt levende, hvilket umiddelbart kan være svært at implementere i relationen mellem sundhedsvæsen og sygeplejerske. Alligevel kan tilgangen vise vej til visdom eller måske ligefrem til stresshåndtering for moderne sygeplejersker. ”Wu-wei” kan også knyttes til den vestlige sindsro-sætning, jeg indledte med.

De konstante forandringer, som finder sted i sundhedsvæsenet, kan ikke bare stoppes, men måden at være i det på kan ændres blot ved at tage accept og ikke handlen til sig som en handling. Helt konkret kan en sygeplejerske acceptere en umiddelbar ikke handlen som at være i kontakt med en patient uden at skulle andet end kontakten. Derved bliver denne enkelte ikke handlen til aktiv handling. På samme tid bør sygeplejersken tillade sig at slippe af med behovet for at kunne gennemskue systemet på samme måde, som de kunne i gamle dage, og således lade behovet for kontrol være en af de ting, hun accepterer med sindsro, fordi hun ikke kan ændre det. 

Risiko for ubalance
Sygeplejen er et gammelt, handleorienteret fag, hvor man gennem handlen gør noget godt for patienten. Sygeplejehandling kan både være at gå stuegang, give medicin og at være i en tæt og givende professionel kontakt, også selvom telefonen ringer, eller der er andre forstyrrelse, som trækker sygeplejerskens opmærksomhed væk fra patienten.

Det vil skabe en grundlæggende ubalance at være sygeplejerske i et sundhedsvæsen, hvor der ikke er tid til at gøre noget godt for patienten gennem handlen. Både den aktive handlen og ikke handlen. Det bør derfor ikke betragtes som tegn på sårbarhed, når en sygeplejerske sygemeldes med stress i en afdeling, hvor der ikke er så megen plads til patientkontakt. Hun reagerer på den ubalance, der er kommet mellem hendes professionalitet og sundhedssystemet. 

At arbejde med stresshåndtering i sundhedsvæsenet kunne derfor bestå i at sætte fokus på balance mellem aktiv handlen og ikke handlen i forhold til patienterne og andre opgaver. At det at give plads til ikke handlen i form af øget nærvær som en handling, der kan være hjælpsom både for patienten og for sygeplejersken, bliver betydningsfuldt. Samtidig med at sygeplejersken skal lære, at hun netop vil reagere med stress på misforhold i det moderne sundhedsvæsen, indtil hun finder en balance, hun kan være i. Måske skal hun have hjælp til at lære at slippe og være i sundhedsvæsenet, som det er, og skifte mellem aktiv handlen og ikke handlen.

Lad det ligge
En sygeplejerske opsøgte en psykolog, da hun følte sig stresset i arbejdet som sygeplejerske. Hun følte ikke, at hun kunne nå at gøre sit arbejde færdigt, inden hun gik hjem. I psykologsamtalen fik hun det råd at træne sig i at lade det ligge, som hun ikke kunne nå. Hun fik også at vide, at hun skulle arbejde med nærvær i kontakten til patienter og de andre, hun havde kontakt med i løbet af dagen. Selv om den enkelte sygeplejerske kan få hjælp til at lære at give slip på det ydre pres og sætte fokus på nærvær, er spørgsmålet, om det er rimeligt, at det altid er den enkelte sygeplejerske, som skal finde balance i et kompliceret arbejdsliv. Det mener jeg ikke, det er, og jeg mener heller ikke, det er effektivt ud fra en ledelsesmæssig betragtning, da alt for mange sygeplejersker vil sygemelde sig, når det ikke lykkes at finde balance. Der bør i stedet tages et ledelsesmæssigt ansvar, hvor der i afdelingerne kan tales om, hvordan der skabes professionel balance hos de ansatte. 

Anerkend kvalifikationer
En dygtig sygeplejerske, som havde været på en sengeafdeling i flere år, oplevede, at flere af hendes faglige kvaliteter, såsom at være omsorgsfuld og nærværende for patienterne, i stigende grad blev underkendt. Hun var ikke så hurtig i sin kontakt og følte sig efterhånden som en dårlig sygeplejerske. 

Lederne i det moderne sundhedsvæsenet bør kunne se og anerkende sygeplejerskens kvalifikationer samtidig med, at de hjælper deres personale med at få professionelt overblik i forhold til aktiv handlen og ikke handlen. I det moderne, hyperkomplekse sundhedsvæsen ligger der et stort pres på de professionelle, men presset kan lettes, ved at der sættes fokus på nærvær og afgrænsning af arbejdsopgaver. Dette bør gøres i fællesskab med andre kollegaer. Sygeplejersken skal med hjælp fra sin leder lære at sige: ”Jeg er sygeplejerske i et moderne sundhedsvæsen med uendelige krav, her arbejder jeg professionelt ud fra de muligheder, jeg har, med fuldt nærvær.” 

Lisbeth Hede Jørgensen, sygeplejerske, cand.pæd.psych., specialist i sundhedspsykologi, afdelingspsykolog, Onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus; lisbethhede@gmail.com 


Litteratur

  1. Giddens A. Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag; 1996.
  2. Netterstrøm B. Stress på arbejdspladsen. København: Hans Reitzels Forlag; 2005.
  3. Pedersen NA. Taoismen som en livsfilosofi i en globaliseringstid. Aalborg: Aalborg Universitet; 2010.
  4. Hoff B. Peter Plys og hans Tao. København: Rhodos; 1983.
English abstract

Jørgensen LH. Stress-management by nurses. Sygeplejersken 2015;(3):90-2.

This article deals with stress-management by nurses in the modern health service. The article focuses on the intrinsic and extrinsic pressures often affecting nurses. The article also focuses on nurses’ professional actions, including the fact that patient contact should be considered a part of these actions. The article calls for leadership, such that nurses in the modern health service find a balance between external demands from the health service, and the internal demands nurses place on themselves.

Key words: Stress, pressure, balance, patient contact.

Emneord: 
Stress

Hjælp til at mestre stress og angst på operationsafdelingen

Velforberedte patienter i et professionelt, omsorgsfuldt og tillidsvækkende miljø, hvor der bliver taget hensyn til dem, oplever mindre stress, viser undersøgelse.

Et operativt indgreb, hvor patienten overgiver kontrollen til andre, vækker stress og angst hos mange patienter. Tidligere undersøgelser peger på, at præoperativ undervisning, kendt personale og viden om procedurer kan reducere angsten (1). Det var baggrunden for undersøgelsen (2) på Urologisk Operationsafdeling Fredericia Sygehus, Sygehus Lillebælt, som skulle skaffe en nuanceret viden om, hvad der har betydning for, at patienten kan mestre stress og angst inden operation og anæstesi.

På operationsafdelingen ville vi gerne som led i kvalitetsudviklingen arbejde med dette ud fra patientens perspektiv. I undersøgelsen blev tre patienters subjektive oplevelse af, hvordan de mestrer stress og angst på en operationsafdeling, undersøgt kvalitativt gennem semistrukturerede interviews.

Formålet med undersøgelsen var med udgangspunkt i patienternes perspektiv og med fokus på deres oplevelser på operationsafdelingen at bidrage til sygeplejens kvalitetsudvikling i afdelingen. Ved analyse af interviewene fremkom fem temaer, som havde betydning for interviewpersonerne for deres måde at mestre stress og angst på operationsafdelingen:

  • at være forberedt
  • at have tillid
  • at mærke omsorg
  • at blive taget hensyn til
  • at kommunikere.

Undersøgelsens konklusion er, at patienterne anser det som betydningsfuldt for at mestre stress og angst på operationsafdelingen, at de er velforberedte og befinder sig i et professionelt, omsorgsfuldt og tillidsvækkende miljø, hvor der bliver taget hensyn til dem.

Betydning for sygeplejen

Undersøgelsen viser betydningen af det mellemmenneskelige aspekt i sygeplejen på en operationsafdeling. Et aspekt, der let kan blive overset i en travl hverdag, og som kan være vanskeligt at synliggøre. Primært har undersøgelsen givet operationsafdelingen en nuanceret indsigt i patienternes perspektiv på kvaliteten af den ydede sygepleje, idet alle patienterne var tilfredse med den sygepleje, de havde modtaget.

Den nye viden i form af nuancer kan anvendes til at målrette afdelingens kvalitetsudvikling for sygeplejen. I afdelingen kan vi inddrage undersøgelsens fund i vores kvalitetsarbejde, bl.a. ved at vægte det mellemmenneskelige aspekt i introduktionen til nyt personale. I den individuelle sygepleje kan vi kvalificere vores støtte til fremtidige patienter i forhold til evne til at mestre stress og angst ved bl.a. at give målrettet information og medinddrage patienterne i små beslutninger – også de patienter, der ikke selv umiddelbart giver udtryk for specielle ønsker.

Ud over at anvende resultaterne lokalt er det et spørgsmål, om den betydning, patienterne tillægger information, omsorg og medinddragelse, kan overføres til andre specialafdelinger med kort patientkontakt, hvor sygeplejersker også har den udfordring at yde sygepleje til patienter, som kan være angste og utrygge ved undersøgelser, uvante rammer og et personale, de ikke kender.

Jette Grønbjerg Jakobsen er vikar for afdelingssygeplejerske på Urologisk Operationsafdeling Fredericia Sygehus, Sygehus Lillebælt,

Birgitte Knygle Hansen er lektor på University College Lillebælt.

Litteratur

  1. Durling, Mardi et al. Decreasing patient’s preoperative anxiety: a literature review. Australian Nursing Journal 2007;14(11):35.
  2. Jakobsen, Jette Grønbjerg: Operationspatienters mestring af stress og angst. Afgangsprojekt på Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse 2010 kan rekvireres hos Jette Grønbjerg Jakobsen; jette.groenbjerg.jakobsen@slb.regionsyddanmark
Emneord: 
Operation
Angst
Stress

5 faglige minutter: Hårdt presset

"Én øvelse mere, blev vi enige om. Da dagen var forbi, mente en af deltagerne, at det var godt, jeg havde presset gruppen lidt til sidst," skriver fagredaktør Jette Bagh i denne udgave af '5 faglige minutter'.

Jeg løber rundt om en sø af passende størrelse sammen med min datter. Da vi mangler et par kilometer, siger hun venligt til mig, at det er godt at presse sig selv lidt. Herefter spurter hun fra mig og danser lidt for mig et par hundrede meter væk.

Jeg fortsætter med sveden haglende og blussende kinder og når hjem fem minutter senere end hende. Hun synes tydeligvis ikke, at jeg presser mig selv nok, og det har hun ret i. Lidt tung i kroppen og uden den store lyst til heftig intervaltræning synes jeg, det er en bedrift at kunne løbe overhovedet. Fem en halv kilometer er da noget, man har vel lov til at nyde det på sin egen måde, uden ørepropper, i ét med naturen, mens hejrer og ænder flyver eller padler forbi, og et enkelt forskræmt rådyr krydser min vej, eller hvad jeg nu kan bilde mig selv ind, at det handler om.

Nu må jeg tage mig sammen.

I fantasien kan jeg slå følge med et par af landets førende kendisløbere, Chris M. eller Bente K. En af dem kan løbe ved siden af mig og heppe, opmuntre, støtte eller trække mig videre i slipstrømmen. Jeg må lære at presse mig selv.

I sidste uge var jeg sammen med fem sundhedsplejersker en hel dag. De var på skrivekursus og blev ført gennem den ene øvelse efter den anden, og de havde før kurset afleveret opgaver. De var veloplagte og engagerede og kastede sig ud i opgaveløsningen med begejstring, men til sidst var de trætte. Én øvelse mere, blev vi enige om. Da dagen var forbi, mente en af deltagerne, at det var godt, jeg havde presset gruppen lidt til sidst.

Noget pres kommer indefra, noget kommer udefra. Man kan f.eks. føle sig presset af patienter med en webbagage så fyldig som den samlede danske encyklopædi, af unge, smarte akademikerkolleger, der flasher deres it-kyndighed, af konstante krav om dokumentation og registrering, af informationsbølger, der bestandig skyller hen over hovedet på en, og af forstyrrelser i alle tænkelige og utænkelige afskygninger. Arbejdspres og tidspres.

Der findes mindst tre slags pres, det man lægger på sig selv, det venlige undervisere lægger på én, og det mere melerede, der optræder i arbejdslivet. Det sidste er årsag til det mærkelige ord krydspres, som betyder, at man bliver påvirket eller flået i modsatte retninger. Det gør mennesker passive, fordi de glemmer at lytte til den indre stemmegaffel og dermed til deres egen grundtone. Resultatet kender sygeplejersker som demotivering, udbrændthed og stress.

Afgrænsning af arbejdsfeltet og øvelser i at sætte realistiske mål kan være den bedste forebyggelse, men det er nemmere i teorien end i praksis, indrømmer jeg – hårdt presset.

Skal man blive bedre til at løbe, til at skrive, til at læse forskningslitteratur på engelsk og til at finde rundt på hjemmesider, man ikke anede eksisterede, så er et mildt pres godt.

Det er noget helt andet end ”at presse citronen”, dvs. at få det mest mulige ud af noget. Følelsen af at være citron er ikke godt for helbredet.

Emneord: 
Stress
Trivsel
Arbejdsmiljø