Tre vinkler på begrebet stress

Artiklen henvender sig til alle sygeplejersker. Den beskriver årsagerne til stress, mekanismerne bag og konsekvenserne af stress. To arbejdsmedicinske modeller til forståelse af stress præsenteres. Hovedbudskabet er, at stress skal defineres, så forståelsen af begrebet bliver ensartet.

SY-2007-21-43Denne artikel er den første af to artikler, der handler om forekomsten og betydningen af stress (artikel nr. to, "Afdelingssygeplejersker er mindre stressede end andre ledere" følger umiddelbart efter denne på side 47).

Begrebet stress og de psykiske og fysiske eftervirkninger vil blive omtalt. Desuden belyser artiklen, hvorfor det, én person oplever som en spændende udfordring, for en anden er en destruktiv belastning. Dette leder frem til to arbejdsmedicinske modeller for udvikling af stress, som vil blive anvendt i næste artikel om forekomsten af stress hos afdelingssygeplejersker.

På dansk bruges ordet stress som betegnelse for flere forskellige forhold:

  1. følelsen af utilstrækkelighed over for de opgaver, man skal nå

  2. kroppens fysiske reaktion herpå, f.eks. hjertebanken

  3. den psykiske oplevelse af dette ubehag

  4. selve belastningen, som starter alt dette.

Denne flertydighed medvirker til, at stress er et svært og abstrakt begreb at anvende. I det følgende søges begrebet belyst ud fra en biologisk, psykologisk og arbejdsmedicinsk synsvinkel.

Hvornår er belastning stress?

Hvorfor opleves belastninger så forskelligt af forskellige mennesker? Findes der god og dårlig stress? Disse spørgsmål forsøger den kognitive stressteori at give et svar på (1). Teorien bygger på antagelsen om, at stress kan være både sundt og nyttigt, selvom reaktionerne opleves som ubehagelige. Stress øger individets muligheder for at overleve og er en forudsætning for, at man bliver opmærksom på, hvilke skridt der skal tages med henblik på at korrigere livsstilen og forbedre helbredet.

Stressprocessen indeholder fire elementer:

  1. selve stress-stimuleringen 

  2. oplevelsen af denne

  3. den fysiologiske stressreaktion

  4. den psykologiske stressreaktion og personens egen bearbejdelse heraf.

Der er mange forskellige typer stimuli, der fremkalder stress, og det er uhyre individuelt, om en given stimulus er stressprovokerende. Fælles for stimuli er dog, at de medfører usikkerhed eller brist i individets adaptationsressourcer. Når individet oplever en situation, hvor omgivelsernes krav overstiger dets muligheder for adaptation, igangsættes en kognitiv vurderingsproces. Der foregår en lynhurtig og avanceret databehandling af tidligere oplevelser, handlinger og konsekvenser.

En af grundene til, at denne proces foregår så hurtigt, er, at en stor del af den udspilles på et meget basalt niveau i hjernen og derfor er ubevidst. Dette er i kontrast til bevidste vurderinger, som foregår meget langsommere, fordi flere hjernecentre skal involveres. Derefter vurderer bevidstheden, hvilke forventninger (tidligere erfaringer med lignende stimuli og reaktioner herpå) der er lagret i forhold til den specifikke stimulus, og individet bliver gradvist bevidst om den totale situation med alt dens kognitive og emotionelle indhold. Individets stimulus-respons-forventninger danner således grundlaget for, hvorledes den enkelte bedømmer en situations indhold og mulighederne for at påvirke den.

Personen kan således opleve at stå over for et tab, en trussel eller en udfordring. Overvejelserne udmøntes i intentionelle copingstrategier, som skal eliminere stimulus. Når en situation vurderes til ikke at kunne håndteres via de normale adaptationsprocesser, medfører det stress.

Der er således tale om sammenvævning af ubevidste og bevidste følelsesmæssige og kognitive processer, som resulterer i situationsbetingede vurderinger og ligeledes en vurdering af egne handlemuligheder i forhold til situationen, hvilket under ét betegnes som transaktionsresultatet (1). Dette er en tilbagevendende, kontinuerlig og interaktiv proces, som bestemmer, om situationen opleves som en spændende udfordring eller en krævende belastning.

Kroppen bliver varm og svedig

Hvis transaktionsresultatet tydes negativt, reagerer hjernen med en generel alarmreaktion, idet den er afhængig af det fysiologiske alarmsystem, for at databehandlingen kan foregå optimalt. Denne reaktion skærper, via stress-hormonerne, hjernens opmærksomhed på, at der skal foregå en form for korrektion, og driver således individet til at løse en eventuel krise eller tage udfordringen op. De fysiologiske forandringer i kroppen vil blive omtalt nedenfor. Individet søger efterfølgende copingmuligheder. Er det ikke muligt at påvirke og forandre virkeligheden, må personen i stedet for reducere kravene til sig selv og tilpasse sine personlige mål.

Samtidig med at transaktionsresultatet fortolkes af hjernen, observerer bevidstheden også kroppens reaktion: Når hjertet slår hurtigt, og kroppen bliver varm og svedig, føler individet sig stresset. Disse symptomer tolkes dels som et advarselssignal, der i sig selv er ubehageligt, og dels som en advarsel om yderligere ubehag. Fortolkningen afhænger af situationens kognitive indhold, som f.eks. når følelsen opstår i en eksamenssituation, hvor den vækker ubehag som eksamensfeber, eller i biografen, hvor den er en behagelig reaktion på spændende underholdning.

Personen kan imidlertid også få en følelse af at være belastet til det yderste, og at hun når som helst kan bryde sammen. En forestilling, der vil bidrage til fornyet dannelse af et transaktionsresultat og være til yderligere belastning. I et større perspektiv kan man derfor sige, at jo mere unuanceret omtale stress og dets potentielle følgesygdomme får, jo flere mennesker vil føle sig syge. Oplysning om fænomenet og reaktionerne herpå er derfor essentielle.

Egne forventninger er centrale

Individets forventninger til egne muligheder kan antage flere skikkelser:

  1. Positiv responsforventning betyder, at individet forventer at kunne mestre situationen. Det er mindre vigtigt, hvordan man rent faktisk løser problemerne, hvorimod oplevelsen af, at ens strategier er effektive, og at man har kontrol over situationen, er central. Indfries forventningen, svækkes alarmreaktionen hurtigt. Udsættes personen igen for samme situation, vil den nye aktiveringsreaktion blive gunstig og have positiv effekt på helbredet. Når individet har mulighed for at afreagere på en belastning, har det også en positiv effekt på stressforløbet. Det forhold, at en kortvarig stressreaktion styrker indlæringsevnen, gør det nemmere for den enkelte at tilegne sig færdigheder, som kan eliminere stress-situationen. Denne positive effekt ved stress forsvinder dog ved længerevarende stresstilstande.

  2. Hjælpeløshed og håbløshed opstår, når individet oplever manglende sammenhæng mellem sine valgte handlinger og det videre hændelsesforløb. Denne situation er den absolut mest belastende for helbredet, og hjælpeløshed over for sociale belastninger kan i nogle tilfælde generaliseres og medføre depression (såkaldt "indlært hjælpeløshed"). Dvs. at en person, der gang på gang oplever, at hun ikke kan påvirke sin situation, lige meget hvad hun gør, indlærer, at hun er magtesløs og efterhånden synker hen i apati og klinisk betydende depression (2).

Ydre forhold i miljøet, såsom belastningens varighed og forudsigelighed, har også betydning for en stressreaktions forløb. Gentagen påvirkning med en stressor medfører mere vedvarende hormonelle forandringer, der kan betyde udvikling af en langvarig frygttilstand og en begyndende hæmning af immunforsvaret. Styrken og arten af belastningen er også af betydning for forløbet, så stærkere belastninger hurtigere får negative forløb. Uforudsigelige og uregelmæssige belastninger fører generelt til negative reaktionsforløb, mens klar fornemmelse for en belastnings komme til gengæld fører til en positiv stressreaktion.

Stress og hormonale forandringer

Brøkdele af sekunder efter, at organismen er blevet udsat for en stressor, frigives adrenalin og noradrenalin fra binyremarven. Virkningen er øjeblikkelig og omfatter bl.a. øget puls og blodtryk, omdirigering af blod fra fordøjelsessystemet til musklerne, mobilisering af energidepoterne, bl.a. i form af glukose, og kontraktion af de små glatte muskler, der får hårene til at rejse sig på kroppen.

Hjernen påvirkes, så opmærksomheden for indtryk udefra bliver skærpet, idet noradrenalin desuden fungerer som signalstof i hjernen og har betydning for graden af vågenhed og f.eks. aggression. Man bliver bleg, tør i munden og kan få en følelse af at være stiv af skræk. Adrenalin og noradrenalin sætter således hele organismen i en alarmtilstand, der forbereder kroppen til voldsom fysisk aktivitet og koncentration om de påvirkninger, der har fremkaldt tilstanden. Biologisk set er disse processer lykkedes, såfremt individet kan fjerne stressoren ved at optage kampen eller ved at flygte.

Frigivelsen af kortisol fra binyrebarken er et langsommere indsættende og mere langvarigt respons på en stressor og er under kontrol af hypofysen og hypothalamus gennem en negativ feedback-mekanisme. Dette hormon regulerer en række stofskifteparametre som f.eks. blodsukkeret, hvorved brændstof til muskler og hjerne sikres. Desuden mobiliseres fedtsyrer fra kroppens depoter som energikilde for f.eks. muskler under aktivitet. Udløser stress-situationen imidlertid ikke fysisk aktivitet, forbrændes fedtsyrerne ikke, og koncentrationen i blodet vil fortsat være høj med øget risiko for aflejringer i blodårerne.
Immunforsvaret hæmmes af kortisol, hvilket er hensigtsmæssigt på kort sigt, fordi immunsystemet er meget energikrævende, men på langt sigt vil det medføre, at infektionssygdomme kan udvikle sig langt mere uhæmmet.

Effekten af forhøjet kortisolniveau er desuden øgning af blodpladernes evne til at adherere, så blodet lettere størkner. På kort sigt kan dette være hensigtsmæssigt, hvis man står over for en kampsituation, hvor man kunne risikere at blive såret og måske forbløde, men i de stressende situationer, vi kan stå over for i dag, er det som regel mindre hensigtsmæssigt og kan f.eks. medføre øget tendens til blodpropper.

Belastet barndom kan medføre stress i voksenlivet

Stress kan mærkes som en knude i maven, bl.a. fordi produktionen af mavesyre øges, mens produktionen af det slimlag, der beskytter slimhinden, hæmmes. Dette kan give ulcera, når den rette bakterieflora er til stede.

Erfaringer fra dyreforsøg og patienter med Cushings sygdom, hvor man ser et svært forhøjet kortisolniveau i blodet, tyder på, at langvarig, formentlig over år varende kortisolforhøjelse, kan påvirke hjernen uheldigt, så bestemte områder viser tendens til at skrumpe. Dette sker bl.a. ved, at kortisol medfører mindsket nydannelse af neuroner i hjernen, specielt i hippocampus. Denne struktur har, ud over at have betydning for hukommelsen, også betydning for regulationen af vores stress-respons. Dvs. at langvarig stress måske kan ødelægge den mekanisme, som netop har til formål at bringe kroppen tilbage til normaltilstanden (3,4).

Det har desuden vist sig, at svære belastninger tidligt i barndommen som svær vanrøgt, incest eller en forælders død kan medføre voldsommere stressreaktioner og øget forekomst af depression i voksenlivet. Dette skyldes, at kortisolsystemet hos sådanne individer indstilles til at være mere følsomt og voldsommere reagerende end normalt. Vores barndomsoplevelser spiller derfor en rolle for, hvordan vi reagerer på stress mange år senere (5).

På kort sigt øger kortisol aktiviteten i hjernens noradrenalin- og dopaminsystem, således at aggression, aktivitet, opmærksomhed og engagement skærpes, hvilket sætter organismen i stand til at reagere aktivt på den opståede belastning. Er disse reaktioner alligevel ikke tilstrækkelige til at fjerne belastningen, vil den fortsatte påvirkning af kortisol i stedet føre til passivitet, angst og depression, fordi serotoninsystemet, som bl.a. har betydning for vores stemningsleje, udtrættes.

Positiv og negativ stress

Som det ses af ovenstående, er stressreaktionerne hensigtsmæssige både i det biologiske og psykologiske perspektiv, idet de sikrer menneskets tilpasning til forbigående eller overkommelige belastninger i tilværelsen. At stress er en ubehagelig tilstand, betyder derfor ikke nødvendigvis, at den er sygdomsfremkaldende. Oplevelsen skal være ubehagelig, da den repræsenterer en alarmreaktion, som netop skal tvinge individet til at finde en løsning på problemet. Alarmreaktionen er derfor heller ikke skadelig for en rask organisme, tværtimod, stress er nødvendig, for at individet kan forbedre sine præstationer, sin indlæring og træning.

Stress skal derfor ikke nødvendigvis forebygges eller undgås. Det afgørende er at skelne mellem godartet og ondartet stress, og her spiller tidsperspektivet i høj grad ind. I de tilfælde, hvor individet forventer at kunne mestre situationen, vil alarmreaktionen normalt aftage. De negative følger af stress opstår, når belastningerne bliver længerevarende, dvs. varer mange måneder til år. Alarmreaktionen opretholdes derfor, fordi individet indser, at det ikke er i stand til at løse problemet eller mildne belastningen og derfor opgiver dette.

Modeller for organisatorisk og psykosocial stress

Der er siden 70'erne udviklet en række arbejdsmedicinske modeller for, hvorledes de psykiske arbejdsforhold påvirker vores helbred. Disse vil ikke blive gennemgået i detaljer, men nogle generelle forhold vil blive omtalt omhandlende den såkaldte krav/kontrol-model og anstrengelses/belønnings-modellen, da de i en efterfølgende artikel vil blive anvendt til at belyse stress hos afdelingssygeplejersker.

Krav/kontrol-modellen (6) antager, at medarbejderens indflydelse på og kontrol over eget arbejde er afgørende for læring, motivation og for helbredet (se figur 1 side 44). Job med store psykiske belastninger karakteriseres således af lav grad af kontrol og høje krav, og en sådan kombination af ikke at kunne gøre noget og samtidig befinde sig under pres antages at være den mest belastende situation. Persisterer en sådan situation over tid, vil medarbejdere være i høj risiko for at udvikle stress og psykosomatiske belastningsreaktioner. Desuden har det vist sig, at en tredje dimension, social støtte, spiller en stor rolle i empiriske undersøgelser ved at modvirke belastningen. Modellen er efterprøvet og bekræftet i en lang række undersøgelser verden over.

SY-2007-21-44

F.eks. er der vist sammenhæng mellem kombinationen af høje krav, lav kontrol og lav social støtte og en høj risiko for hjerte-kar-sygdom (7).

Modellen er dog blevet kritiseret for at være for simpel og i for høj grad at betone enkelte psykosociale faktorer.

Andre organisatoriske, psykiske og sociale faktorer, som f.eks. rolle-uklarhed, ledelsesstil hos overordnede samt mulighederne for personlig udvikling, er således vist også at være væsentlige for udviklingen af stress.

Krav/kontrol-modellen er således bedst til at beskrive risikoen for at udvikle stressrelateret sygdom blandt ansatte med rutineprægede og uselvstændige job.

En overforpligtet person

En anden væsentlig arbejdsmedicinsk model er den såkaldte anstrengelses/belønnings-model (8), som antager, at den personlige kontrol og oplevelse af social vekselvirkning er to centrale begreber i menneskers liv. Modellens centrale dimensioner er individets subjektive oplevelse af forholdet (ubalancen) mellem anstrengelse og belønning samt individets følelse af overforpligtelse.

Dimensionen anstrengelse svarer til krav-dimensionen i krav/kontrol-modellen. Belønning skal forstås bredt og kan således være løn i valuta, men også som følelsen af at have kontrol over sin status, f.eks. være sikker på sin ansættelse og sit fremtidige karriereforløb, eller evt. formel og uformel agtelse fra omgivelserne. Dimensionen forpligtelse er ansvarsfølelsen og samvittigheden over for arbejdet. En overforpligtet person tænker altid på sit job og har dårlig samvittighed, når arbejdsopgaverne må udskydes eller ikke kan udføres med tilstrækkelig høj kvalitet. Den overforpligtede person er urealistisk i sin vurdering af forholdet mellem anstrengelse og belønning.

Modellen er illustreret i figur 2 og forudsiger, at risikoen for stress og sygdom stiger, jo mere ubalance der er i forholdet mellem anstrengelse og belønning, eller hvis man reagerer med overforpligtelse. Kombinationen af disse to forhold er den værst tænkelige situation og er vist at være korreleret til koronarsygdom (9).  

FIGUR 2. ANSTRENGELSES-/BELØNNINGSMODELLEN

Modellen forudsiger, at risikoen for stress og sygdom stiger jo mere ubalance, der er i forholdet mellem anstrengelse og belønning, eller hvis man reagerer med overforpligtelse. Kombinationen af disse to forhold er den værst tænkelige situation.

Den Ydre anstrengelse dækker f.eks. over forhold som tidspres og afbrydelser i arbejdet og svarer i
vid udstrækning til kravdimensionen i krav-kontrol-modellen. Den Indre anstrengelse skyldes i høj grad personlighedsfaktorer og individets copingstrategier.

Stress er et svært begreb at anvende, fordi det kan dække over mange ting. I artiklen forsøger vi at beskrive de psykologiske mekanismer, der gør, at samme belastning kan opleves som en udfordring eller som stress af den enkelte. Stress har nogle umiddelbare virkninger på hjernen og resten af kroppen, som er gunstige, om end de opleves som ubehagelige. Består situationen i måneder til år, kan der dog hos følsomme individer opstå psykiske og fysiske skader. En række forhold har indflydelse på, om arbejdsmæssige belastninger opleves stressende. Det drejer sig om kravene til medarbejderen og dennes oplevelse af kontrol over situationen samt den sociale støtte, hun måtte få fra kolleger og overordnede. Tilsvarende betyder forholdet mellem krav og belønning i bred forstand også meget for hendes oplevelse af stress. Disse forhold vil blive belyst empirisk i en følgende artikel.

Mette Videbech er oversygeplejerske på Vejle Sygehus.
Poul Videbech er ansat på Århus Universitetshospital, Risskov.  

Litteratur

  1. Ekman R, Arnetz B (Red.). Stress. Molekylerna - individen - organisationen - samhället. Stockholm: Liber AB; 2002.

  2. Seligman MEP. Depression and learned helplessness. In RJ Friedman and MM Katz (Eds.), The Psychology of depression: Contemporary theory and research. Washington: Winston-Wiley; 1974.

  3. Lee AL, Ogle WO, Sapolsky RM. Stress and depression: Possible links to neuron death in the hippocampus. Bipolar Disord. 2002 Apr; 4 (2):117-28.

  4. Videbech P. Depression kan påvirke hjernen. Sygeplejersken 2004; (32):36-40.

  5. Heim C, Plotsky PM, Nemeroff CB. Importance of studying the contributions of early adverse experience to neurobiological findings in depression. Neuropsychopharmacology. 2004 Apr;29(4):641-8.

  6. Karasek, R, Theorell, Healthy Work, Stress, productivity and the reconstruction of working Life, New York: Basic Books; 1995.

  7. Netterstrøm, B, Kristensen, TS. Psykisk arbejdsbelastning og iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr Laeger 2005;167(46):43-8.

  8. Eller NH. Præsentation af Anstrengelses-belønningsmodellen ("The Effort Reward Model") - den nye stressmodel. Ugeskr Laeger 2003; 165/40: 3815-3820.

  9. Peter R, Siegrist J. Chronic psychosocial stress at work and cardiovascular disease: the role of effort-reward imbalance. Int J Law Psychiatry 1999;22: 441-9.

ENGLISH ABSTRACT

Videbech M, Videbech P. Three angles on the concept stress. Sygeplejersken 2007;(21):42-6.

Stress is a difficult term to use because it covers so many conditions. It can refer to the strain involved, to the physical and mental changes that take place in the body when stress is experienced and finally, it can apply to an individual's sense of inadequacy. The article briefly goes over the various physical and corporeal symptoms of stress and also attempts to elucidate why the strain experienced by some individuals as a challenge and by others as a burden. The authors argue that the less nuanced the reference made to stress and its potential complications is, the more people will feel ill. Providing information about the phe-nomenon and reactions to it is therefore essential. Two occupational health mo-dels of when work is experienced as a strain are cited in brief. These models will be used in later article to elucidate stress among ward sisters.

Key words: Stress, models, symptom, occupational health.

Emneord: 
Stress
Arbejdsmiljø

Mistede fridage giver sygeplejersker mere stress

Fritidsrøveri. En sygeplejerske mister årligt 1,5 fridage i gennemsnit. Alene muligheden for at blive indkaldt på vagt giver mere stress og påvirker sygeplejerskerne negativt, siger arbejdsmiljøforsker.

SY-2007-11-26aFoto: Simon Knudsen

Arbejdsgiverne har ret til at inddrage sygeplejerskers fritid. Og den ret bruges. Det viser tal, som Sygeplejersken har fået adgang til ved hjælp af en aktindsigt til samtlige sygehuse i Danmark.

I 2006 blev sygeplejersker således i gennemsnit indkaldt til en vagt på deres fridag 1,5 arbejdsdag om året. Og det er et problem.

"Dét, at man potentielt kan blive kaldt ind på arbejde, når man har fri, får en negativ indflydelse på alle fridage. Det ligger altid i baghovedet på sygeplejersken og bliver dermed en stressende faktor ved arbejdet," forklarer arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hun fremhæver, at flere internationale undersøgelser viser, at uforudsigelighed i arbejdstiden øger risikoen for stress, depression og angst. En risiko, der øges med antallet af gange, sygeplejersken oplever fridage inddrages. Og den situation er ikke hensigtsmæssig. Det erkender sundhedsudvalgsformand hos Danske Regioner, Orla Hav (S).

"Selvfølgelig er det ikke acceptabelt, at personalet mister deres fridage, men i et dynamisk sundhedsvæsen kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt at indkalde personalet. Men det er klart, at det er en nødløsning," siger Orla Hav.

Hovedstaden er værst ramt

Sygeplejerskens aktindsigt viser, at sygeplejersker i Region Hovedstaden er mere udsatte end resten af landets sygeplejersker. På Amager Hospital oplevede en sygeplejerske i gennemsnit at miste mere end fem fridage i 2006, mens Rigshospitalets og Bornholms Hospitals sygeplejersker i snit måtte gå på arbejde i fritiden knap fire dage.

"Én af forklaringerne er, at vi har en del vakante stillinger. En anden er, at vi ikke kan få en vikar, når vi bestiller én," siger sygeplejedirektør på Amager Hospital, Kirsten Poulsen, og tilføjer: "Vi er inde i en ond cirkel, der kun kan brydes ved at rekruttere det antal faste sygeplejersker, der skal til for at udfylde normeringen."

Den betragtning er Danske Regioner enig i. For at fastholde personalet arbejdes der derfor med initiativer, som skal minimere sygefraværet og forbedre arbejdsmiljøet, fortæller Orla Hav.

"Vi er hårdt pressede i øjeblikket, og vi arbejder på at sikre, at det ikke bliver en permanent tilstand i sundhedsvæsenet," siger sygehusudvalgsformand for Danske Regioner, Orla Hav.

Mistet fritid skal koste dyrt

For mange sygeplejersker vil de 1,5 fridage, der blev inddraget i 2006, måske virke som et lavt tal. Hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) sætter man imidlertid også spørgsmålstegn ved, om de tal, Sygeplejersken har fået udleveret fra sygehuse landet over, giver et fuldstændigt billede af arbejdspresset. 2.-næstformand i DSR, Dorte Steenberg, forklarer, at man skal huske at medregne merarbejde, overarbejde og omlagte timer, når man taler om arbejdsbelastningen af sygeplejersker.

Ved de seneste års overenskomstforhandlinger har det været et massivt krav fra DSRs medlemmer, at sygeplejerskernes fritid ikke forstyrres af ekstra arbejde. Et krav som bl.a. kan imødekommes ved at forhandle om, at det tillæg på ca. 300 kr., som sygeplejersker modtager for en mistet fridag, sættes op, foreslår Dorte Steenberg.

"Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at der skal være et større værn om sygeplejerskers fritid, og dermed også at det skal være dyrere for arbejdsgiverne at bruge sygeplejerskernes fritid," siger 2.-næstformanden i DSR.

Danske Regioners sundhedsudvalgsformand, Orla Hav, vil ikke lukke en diskussion om størrelsen på genetillægget: "Jeg afviser ikke, at det skal have sin pris at pålægge folk en byrde, men jeg synes hellere, at vi skal bruge pengene på løn til mere fast personale i hverdagen." (klik på figuren for større visning)

SY-2007-11-26b

HVORNÅR HAR MAN MISTET EN FRIDAG?

Amtsrådsforeningen (i dag Danske Regioner) og Dansk Sygeplejeråd forhandlede i 2005 en arbejdstidsaftale i hus, der definerer, at en mistet fridag udløser et tillæg på 289,65 kr. (år 2000-niveau), hvis fridøgnsperioder inddrages med kortere varsel end 14 dage. Desuden erstattes det mistede fridøgn af en anden fridøgnsperiode.

Kilde: Arbejdstidsaftale, overenskomst 2005 for basissygeplejersker, § 7 og § 15.

Emneord: 
Arbejdstid
Stress
Arbejdsmiljø
Arbejdsbelastning

Supervision kan forebygge stress

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der ønsker at forebygge stress. Hovedbudskabet er, at man ved at kende sine symptomer på stress kan gribe ind, før presset bliver for stort. Det kan bl.a. betyde, at man må involvere sin leder for at løse problemer med arbejdsmæssige belastninger. Artiklen er baseret på forfatterens erfaringer som supervisor i hjemmeplejen.

"Jeg vågner klokken fem om morgenen, har indre uro og usikkerhed, og er angst for at gøre en fejl," siger en hjemmesygeplejerske til supervision.

Når der er fokus på pressede arbejdssituationer til supervision, drejer det sig dels om at få lettet det psykiske tryk, dels om at undersøge, hvilke handlemuligheder der er (1). Dvs. at finde ud af, hvordan man er havnet i en situation med stress, og dermed hvordan man selv kan tage ansvar for at opdage, at man er på vej ind i en ny presset situation.

Det forudsætter tid til refleksion over den konkrete situation, og det kan godt være, det ikke er særlig klart, hvad det er, der presser, blot er det tydeligt for den enkelte, at der er noget galt.

Nogle typiske signaler (2,3,4) på ubalance er træthed, og det hjælper ikke rigtigt at sove, eller også kan man ikke falde i søvn. Ens grænser er påvirkede, og det viser sig bl.a. ved, at man er mere irritabel og enten let bliver involveret i eller skaber konflikter. Derudover glemmer man ting og aftaler og kan have svært ved at koncentrere sig.

Når man er presset over længere tid (2,3,4), kommer man ind i en ond cirkel, hvor man prøver at tage sig sammen og nå det hele. Man er træt, opgivende, drikker lidt mere kaffe, spiser lidt flere kager, chokolade, hovedpinepiller eller tager et ekstra glas vin. Man sover dårligt, har dårlig samvittighed over, at man vrisser ad familien derhjemme, har ikke lyst til sex, skælder børnene mere ud end sædvanligt, er træt af arbejdet og ved ikke, hvad man skal gøre. De andre ser jo ud til at klare det - og oven i købet med et smil. I den type situationer kommer den indre dommer let på banen: "Så det er nok mig, der ikke er god eller hurtig nok, og måske ikke erfaren nok."

Måske tænker man: "Jeg er for gammel og mangler efteruddannelse." Hvis ikke man selv opdager, at der må gøres noget, eller andre siger stop for en, så ender det med en sygemelding i kortere eller længere tid.

For de fleste er det meget svært at acceptere, at der ikke er balance i deres liv, og at de ikke umiddelbart selv kan få rettet op på det. Tegn på stress kommer snigende (3), så ofte opdager man det ikke, før det står ret galt til. Det har store omkostninger for den enkelte, for familien og for arbejdspladsen, at det kommer så vidt (3,4).

Lær at sætte grænser

Det er min erfaring, at jævnlig supervision betyder, at pressede situationer kan opfanges og belyses, og at den enkelte derved kan få øje på egne handlemuligheder. Det betyder ofte, at den enkelte må lære at sætte nogle grænser og acceptere ikke at kunne opfylde alle andres behov på bekostning af sine egne. Gruppen bliver dels opmærksom på, hvordan den kan støtte en kollega, dels på, hvordan den kan støtte sig selv. I nogle situationer skal ledelsen inddrages, og det gør den enkelte eller gruppen.

Eksempel nummer et

"Jeg er fyldt op med arbejde."
"Jeg føler mig strid, mangler faglig snak, og her er en dårlig stemning," siger en hjemmesygeplejerske i dagvagt.

Sygeplejersken taler hurtigt og fortæller om alle frustrationerne, så jeg som supervisor bliver nødt til at stoppe hende og lave et diagram over de problemfelter, hun ridser op for at få et fælles overblik og finde ud af, hvad det er vigtigst at have fokus på:

  • "Det har stået på det sidste halve år, men er taget til i de sidste tre måneder."
  • "Jeg sover dårligt, har hjertebanken og ondt i maven, og derhjemme græder jeg for ingenting, og det påvirker familien."
  • "Jeg er frustreret over at se på, at der i hjælpergruppen bliver udført dårlig pleje, der mangler kontinuitet, og der er mange afløsere."
  • "Der er klager fra pårørende over hjælpergruppen, og det kan jeg godt forstå."
  • "Jeg har mange komplekse sygeplejeopgaver."
  • "Jeg kommer hos otte borgere i terminalstadiet, og det tager tid og energi."
  • "Den sygeplejerske, som jeg samarbejder med, er også stresset."
  • "Jeg føler ikke, jeg får ledelsesmæssig støtte, jeg føler mig magtesløs."
  • "Det fysiske arbejdsmiljø på kontoret er forfærdeligt og stressende med mange sygeplejersker på lidt plads og mange telefoner. Det er ikke til at koncentrere sig."
  • "Der er problemer i forhold til visitationen."

Undervejs i supervisionen bliver det reflekterende team (1,5) inviteret ind. At bruge reflekterende team i gruppesupervision er en metode til at aktivere hele gruppen og til at udvide refleksionsrummet for alle deltagere. Det reflekterende team taler højt med hinanden om den samtale, de har hørt supervisant og supervisor have. De stiller f.eks. undrende spørgsmål, som ofte vil føre til flere perspektiver på situationen. Teamet kan også bruges til at anerkende problemet, hvilket er støttende for supervisanten, og det kan betyde, at det er mere legalt at arbejde med vanskelige situationer, når man ikke er alene om at opleve dem.

En anden vigtig funktion er, at mens teamet arbejder, giver det supervisanten og supervisor mulighed for en indre dialog (6), som ofte er med til at bringe dem ud af en fastlåst situation/få flere nuancer på og dermed se muligheder i det videre forløb. I den konkrete supervision kunne det reflekterende team genkende det at føle sig stresset og magtesløs, og det var støttende for supervisanten at få genkendt sine følelser. Det gjorde det nemmere at komme videre og ikke føle sig alene.

I selve supervisionen er der lige ved at ske en parallelproces (5), hvor følelsen af at blive overvældet og føle sig magtesløs sniger sig ind i gruppen og hos supervisor.

Så spørger supervisor, om sygeplejersken er eneansvarlig for alle de problemfelter, hun har remset op?
"Nej, men jeg synes ikke, jeg får tilbagemeldinger på det, jeg siger, og der bliver ikke handlet, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre."

Savner tilbagemeldinger

Ved at spørge ind, er det tilbagemeldinger fra ledelsen, sygeplejersken savner. Jeg beder hende overveje, hvor præcis hun har været i sin henvendelse, og hvad det er, hun vil have tilbagemelding på.

Ved afslutningen af supervisionen siger sygeplejersken:
"Lige nu har jeg fået et godt overblik over alt det, jeg føler mig presset af. Det gør, at jeg kan blive mere konkret og bede om hjælp i forhold til det, jeg oplever i hjælpergruppen."

Efterfølgende har sygeplejersken sagt om supervisionen:
"Den gav mig et klokkeklart overblik over alt det, jeg var frustreret over, hvilket var meget mere, end jeg selv var klar over. Ved at få sat overskrift på problemerne blev det meget nemmere at finde en løsning:

Jeg brugte aftenen på at forberede mig godt ud fra supervisionen til et møde med min leder om problemerne. Det møde betød vendepunktet for mig, for jeg var meget præcis og havde konkrete forventninger til min leder. Et par dage efter mødet lettede presset, ikke fordi problemerne var løst, men ansvaret var delt med og givet videre til lederen. I løbet af de næste uger til måneder skete der flere tiltag, der gjorde, at arbejdssituationen blev bedre.

Mine klare forventninger til lederen har gjort det nemmere for alle parter, da vi ved, hvor vi har hinanden og melder klart ud.
Nu et år efter er jeg sikker på, at jeg aldrig kommer så langt ud igen, for jeg vil være mere opmærksom på de symptomer, stress kan give. Samtidig vil jeg være hurtigere til at kræve handlinger og tilbagemeldinger fra ledelse eller kollegaer.

Hvis jeg ikke havde fået supervision, var jeg uden tvivl blevet sygemeldt kort tid efter."

Eksempel nummer to

"Alt er kaos, jeg er stresset, falder i søvn klokken otte om aftenen. Det er skruen uden ende," siger en hjemmesygeplejerske til supervision.

Undervejs i supervisionen blev sygeplejersken opmærksom på, at hun påtog sig flere og flere opgaver, som dybest set ikke var hendes, men hjælpergruppens. Det drejede sig bl.a. om henvisninger og kontakter til andre tværfaglige samarbejdspartnere og specifikke plejeopgaver. Sygeplejersken blev bevidst om, at det, hjælpergruppen ikke kunne få hendes kollega til, kunne de få hende til.

Det reflekterende team undrede sig over, hvem der havde det faglige ansvar for hvad. De havde en hypotese om, at det kunne blive en vane for nogle af hjælperne at spørge, når sygeplejersken nu alligevel kom forbi.

"Supervisionen hjalp mig til at se, hvad det egentlig var, der skete, nemlig at jeg ikke var i stand til at sige fra i tide, og jeg fik nogle værktøjer til at gøre noget ved det. Det var nødvendigt at fortælle hjælpergruppen, hvordan jeg oplevede det, og hvordan jeg havde det.

Jeg forberedte mig skriftligt og var bevidst om at blive på egen banehalvdel. Hjælpergruppen blev overrasket over min udmelding. Jeg oplevede, at de tog den til sig, og jeg er blevet mere bevidst om, hvilke opgaver jeg påtager mig i forhold til hjælpergruppen. Jeg er blevet bedre til at give opgaverne tilbage, hvor de hører til." 

Den indre dommer på arbejde

Generelt kan man sige, at de sygeplejersker, der får stresssymptomer, ofte er ambitiøse, engagerede og meget ansvarsfulde mennesker. Det er også personer, som meget gerne vil opfylde andres ønsker og behov og ikke er så opmærksomme på eller kan mærke egne behov.

De psykologiske stressfaktorer er vanskelige at have med at gøre, da de i første omgang ikke er tydelige. Vores måde at forholde os til os selv, arbejdet og opgaverne på foregår ofte pr. automatik, og derfor opdager vi først meget sent, at nogle af vores automatiske tanker, den indre dommer og forventninger til os selv kommer til at trække os ud over grænsen for, hvad vi egentlig kan klare. Den personlige side bliver udfordret både af egne indre værdier og vaner, af de mange forandringer, der løbende sker i sundhedssektoren, og af krav og forventninger til sygeplejersker.

Så det at forebygge stress (2,3) er noget, der både må have den enkelte sygeplejerskes opmærksomhed og i høj grad også ledelsens opmærksomhed.

Fordi det personlige stress bunder i vores opgaver, roller og måder at forholde os til os selv på, er refleksion i grupper en vældig farbar vej frem. Det er ikke nok at forstå, hvad stress er via undervisning; for at ændre egne vaner og tankemåder må der være tid til refleksion over egen praksis. 

En anden vigtig pointe er, at det, der virker stressende på én sygeplejerske, ikke presser hendes kollega. Vi er forskellige, er forskellige steder i vores faglige og personlige liv, har forskellige måder at håndtere pressede situationer på og har forskellige ledere. Det har alt sammen stor betydning for vores følelser og dermed vores kropslige reaktioner (uanset hvad vi med vores hoved gerne vil) og vore handlinger. 
 

ØVELSER

Overvej i fællesskab

  1. Hvad er det, der gør, at I trives og er glade for jeres arbejde?
  2. Taler I om pressede situationer?
  3. Taler I om, hvordan I kan støtte hinanden, og at det er forskelligt, hvad der presser den enkelte?
  4. Inddrager I ledelsen i jeres tanker og overvejelser?

Vibeke Thorsen er selvstændig supervisor og konfliktmægler. 

Litteratur

  1. Bang S. Rørt ramt og rystet. København: Socialpædagogisk bibliotek; 2004.
  2. Milsted T. Sådan tackles stress. København: Børsen; 2002.
  3. Netterstrøm Bo. Stress på arbejdspladsen. København: Hans Reitzels forlag 2002.
  4. Pedersen KN. Stress - den moderne udfordring. København: Aschehoug; 2004.
  5. Heap K, Bang, S. Gruppens skjulte ressourcer. København: Socialpædagogisk bibliotek; 2000.
  6. Andersen T. Reflekterende processer, København: Dansk psykologisk forlag; 2005.
ENGLISH ABSTRACT

Thorsen V. Supervision guards against stress. Sygeplejersken 2007;(9):46-9.

The article is intended for nurses who want to avoid stress. The main message is that by recognising the symptoms of stress, people can do something about it before the pressure gets too great.

The article is based on experiences with group supervision in home care, in which stress has been one of the themes.

Preventing stress demands the attention of individual nurses and to a high degree that of management as well.

Because personal stress originates in our tasks, roles and ways of relating to ourselves, reflection in a group is an extremely practical approach. One cannot simply teach people what stress is al about. If individuals are to change their habits and their way of thinking they must have time to reflect on the way they do things.

Another important point is that something which may stress one nurse is not stressful to another. We are all different, at different stages in our professional and personal lives, have different ways of handling stressful situations and have different managers. All this is of tremendous significance to our emotions and with them, the way in which our physical reactions manifest themselves.

Key words: Supervision, stress handling, mental work environment, stress prevention, absence due to illness.

Emneord: 
Stress
Arbejdsmiljø

Hvilken hjælp får en stresset sygeplejerske?

Hjælp! Flere og flere stressramte sygeplejersker henvender sig til deres amtskreds for at få hjælp. Hos alle 15 amtskredse kan man få en samtale med en faglig sekretær, som kan vejlede og hjælpe med kontakt til arbejdsgiver, egen læge og psykolog samt bisidning ved relevante samtaler. Men herudover yder nogle amtskredse særlig bistand til stressede eller udbrændte sygeplejersker.

Følgende oversigt er baseret på kredsenes egne oplysninger. Amtskredsenes løbende indsats for at skabe bedre arbejdsforhold for sygeplejersker i samarbejde med bl.a. tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere er ikke nævnt i denne oversigt.

Århus amtskreds

Har i 10 år haft en arbejdsmiljøkonsulent ansat, der har stress som sit indsatsområde. Amtskredsen kan tilbyde medlemmerne:

  • selvhjælpsgrupper efter behov (siden 1997)
  • stresshåndteringskurser
  • stressrelaterede kurser bl.a. på Folkeuniversitetet
  • faste møder med sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere
  • to arbejdsmiljøtemadage om året.

Viborg amtskreds

Yder økonomisk støtte til psykologhjælp (maks. 4.000 kr. pr. medlem pr. år). Amtskredsen har også en pulje, hvorfra der kan bevilges penge til f.eks. opstart af selvhjælpsgrupper for stressede/udbrændte sygeplejersker. Alle sygeplejersker kan gratis låne amtskredsens lokaler.

Nordjyllands amtskreds

Stressramte sygeplejersker kan blive henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik via Nordjyllands amtskreds. Desuden har sygeplejersker i fleksjob et såkaldt Flexforum, der får økonomisk støtte via amtsbestyrelsen.

Vejle amtskreds

Tilbyder at lægge lokaler til for selvkørende grupper af sygeplejersker. Amtskredsen har også afholdt temadage om stress og udbrændthed og har planer om at få tilknyttet en psykolog, som kan hjælpe stressede sygeplejersker.

Ribe amtskreds

Har mulighed for at bevilge psykologhjælp, og de faglige sekretærer er meget aktive i indsatsen for stressede medlemmer. Amtskredsen vil gerne være behjælpelig med selvhjælpsgrupper, hvis der er et behov.

Ringkøbing amtskreds

Kan henvise stressramte medlemmer til Arbejdsmedicinsk Klinik på Herning Sygehus.

Sønderjyllands amtskreds

Er halvvejs igennem et projektsamarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik. Når resultatet foreligger, vil det danne grundlag for fremtidige aktiviteter. På nuværende tidspunkt yder amtskredsen økonomisk støtte til afklarende psykologsamtaler.

Bornholms amtskreds

Har i halvandet år tilbudt gratis sygeplejefaglig vejledning/coaching efter samtale med en faglig sekretær eller formanden. Vejledningen kan både foregå individuelt og i grupper og varetages af uddannede vejledere og terapeuter. Amtskredsen har overvejet selvhjælpsgrupper, men der har ikke været nok deltagere.

Vestsjællands amtskreds
Søsatte i efteråret 2006 en selvhjælpsgruppe efter samme model som i Århus amtskreds: 10 gange a to timers varighed styret af en klinisk psykolog. Seks medlemmer deltog. Forløbet var positivt og er ved at blive evalueret. Amtsbestyrelsen har dog allerede afsat penge til, at endnu en selvhjælpsgruppe kan starte. Muligvis i en anden form, så flere medlemmer får gavn af den. Herudover tilbydes tre timers psykolog-samtale efter en individuel samlet vurdering.

Frederiksborg amtskreds

Har forsøgt sig med en selvhjælpsgruppe for år tilbage, men på det tidspunkt havde sygeplejerskerne ikke overskud til at følge sådan en gruppe. I øjeblikket har amtskredsen en netværksgruppe for sygeplejersker ansat i fleksjob.

Storstrøms amtskreds

Tilbyder netværksgrupper for ledige og sygemeldte sygeplejersker. Netværket begyndte som et projekt i 2003, men er nu et fast tiltag med et møde hver anden måned.

Hovedstadens amtskreds

Har tidligere haft en selvhjælpsgruppe, men da den ville gentage forløbet, havde den svært ved at få nok deltagere. Drøfter i øjeblikket, om der skal etableres et tilbud i form af selvhjælpsgruppe eller en foredragsrække om stress, stressforebyggelse og -håndtering.

Roskilde amtskreds

Afholdt for nylig et velbesøgt arrangement for sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere, hvor en ekstern stress-kyndig gennemgik begrebet stress på viden-, forståelses- og handlingsplanet. Amtskredsen stiller lokaler til rådighed for grupper af sygeplejersker. I svære tilfælde af stress/udbrændthed bevilger amtskredsen støtte til indledende behandling hos psykolog.

Københavns amtskreds

Amtskredsen har planer om at danne selvhjælpsgrupper eller netværk for medlemmer med stress eller i flexjob.

Fyns amtskreds

Henviser medlemmer til bl.a. Arbejdsmedicinsk Klinik (dog lang ventetid). Holder løbende møder om stress og stresshåndtering for medlemmer, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Stiller lokaler til rådighed for alle medlemmer.  

SØG VIDERE LOKALT

I tillæg til amtskredsenes bistand findes der ofte andre tilbud i lokalområdet. Gratis eller brugerbetalte.
F.eks.:

  •  arbejdsgiverbetalt psykologordning i kommunen eller regionen
  • grupper hos privatpraktiserende psykologer
  • terapiforløb på Arbejdsmedicinsk Klinik
  • selvhjælpsgrupper arrangeret af frivillige foreninger.

Sygeplejerskens redaktion har ikke mulighed for at vurdere kvaliteten af de enkelte lokale tilbud.

DSRs HJÆLPEFOND

Hvis man er kommet i økonomiske vanskeligheder pga. sygdom, arbejdsskade eller lignende, kan der være hjælp at hente i Dansk Sygeplejeråds hjælpefond.

Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd kan søge støtten, som primært gives til rekreationsophold eller behandlingsudgifter, der ikke dækkes af det offentlige.

Ansøgningsskema og kriterier for tildeling af midler fra hjælpefonden findes på www.dsr.dk 

Læs også artiklen "Udbrændt sygeplejerske savnede hjælp" i Sygeplejersken nr. 5/2007

Emneord: 
Stress

Udbrændt sygeplejerske savnede hjælp

Ønskelig. Sygeplejerske Kirsten Hestbech fik ikke den bistand fra sin amtskreds, hun havde håbet på i forbindelse med sin udbrændthed. Amtskredsen forstår ikke kritikken, men sagen lægger op til en diskussion om, hvad man kan forvente af sin amtskreds.

SY-2007-05-20f
Foto: Kissen Møller Hansen

I september 2006 måtte den 53-årige hjemmesygeplejerske Kirsten Hestbech kapitulere og sygemelde sig med udbrændthed. Forud var gået måneder, hvor hun dagligt havde bedt til, at også denne dag måtte gå, uden at hun begik graverende fejl.

"Nu skal jeg bare klare det i syv år, tre måneder og 17 dage til; så kan jeg gå på efterløn," tænkte Kirsten Hestbech før sammenbruddet. 

Hun begyndte hos en psykolog sidst på sommeren og læste i samme periode et tema om stress i Sygeplejersken. Af temaet fremgik, at Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Århus har haft selvhjælpsgrupper for stressede sygeplejersker i 10 år.

Kirsten Hestbech kontaktede så sin egen amtskreds i Vejle, men fik at vide, at den ikke tilbød tilsvarende selvhjælpsgrupper. I stedet blev hun henvist til Århus amtskreds. Her blev hun i første omgang afvist, da Århus normalt ikke optager sygeplejersker fra andre amter i selvhjælpsgrupperne.

"Jeg havde også håbet, at min amtskreds kunne sætte mig i kontakt med sygeplejersker i samme situation i mit lokalområde," siger hun.

Jytte Kristensen, som er konstitueret formand for Vejle amtskreds, oplyser, at kun en enkelt sygeplejerske ud over Kirsten Hestbech havde henvendt sig med lignende problemer, og at der derfor ikke umiddelbart var behov for at oprette en selvhjælpsgruppe i Vejle.

Kirsten Hestbech endte alligevel med at blive optaget i en selvhjælpsgruppe i Århus, da amtskredsen her besluttede at gøre en undtagelse, fordi hun boede i så kort køreafstand fra Århus. Vejle amtskreds betaler for hendes deltagelse.

Forhindret bisidder

Amtskredsen i Vejle tilbyder - i lighed med andre amtskredse i Dansk Sygeplejeråd - at være bisidder ved samtaler med f.eks. arbejdsgiveren i forbindelse med længere sygdom.

Kirsten Hestbech fik også tilbuddet, men oplevede, at amtskredsen ikke kunne deltage de dage, møderne var planlagt.

"De var søde nok, men det var, som om de aldrig havde tid. Flere gange bad jeg om, at én gik med mig til samtale med min sagsbehandler og min leder, men det kunne de ikke pga. travlhed," forklarer Kirsten Hestbech.

"Vi har aldrig afvist at være bisidder ved de samtaler, som Kirsten Hestbech ønskede os med til. Men det er rigtigt nok, at den faglige sekretær ikke altid har kunnet deltage på de først foreslåede datoer," siger Jytte Kristensen.

Psykolog i sigte

Kirsten Hestbech betoner, at det ikke er hendes hensigt at hænge nogen fra amtskredsen ud. Hun håber, at hun kan være med til at få sat nogle initiativer i gang, som også kan hjælpe andre sygeplejersker. Og måske opnår hun netop det. For godt nok behandlede amtsbestyrelsen i Vejle sidste år hendes ønske om selvhjælpsgrupper og endte med en beslutning om ikke at oprette nogen.

"For det første var der ikke tilstrækkeligt behov for grupperne, og for det andet stod vi over for en omlægningsperiode pga. strukturreformen," siger Jytte Kristensen.

Men selv om der ikke er planer om at nedsætte selvhjælpsgrupper efter Århus-modellen, vil amtskredsen på længere sigt arbejde på at få en psykolog tilknyttet, der "kan køre sager for de sygeplejersker, der er derude, hvor det ikke længere kun er faglig assistance, de har brug for."

Løn, løn og løn

Men hvad mener Jytte Kristensen, medlemmer af Dansk Sygeplejeråd kan forvente af deres lokale amtskreds?

"Jeg mener, at vi er forpligtet af, hvad flertallet af vores medlemmer ønsker. I øjeblikket er vi ved at indsamle information fra tillidsrepræsentanterne om, hvad sygeplejerskerne lægger vægt på, og derfra lyder det: Løn, løn og løn."

"Det afhænger også af, hvor meget medlemmerne vil betale i kontingent. Hvis vi havde flere ressourcer her i Vejle, ville vi gerne have tilknyttet en psykolog. Og man kan forestille sig, at vi får råd til det, hvis vi bliver lagt sammen til større enheder," siger Jytte Kristensen og understreger, at hun selvfølgelig ikke kan vide, hvad Dansk Sygeplejeråds kongres beslutter om amtskredsenes fremtidige struktur.

Hun spørger, hvad fagforeningens kerneopgaver er, og svarer selv: "Vi skal sørge for gode løn- og ansættelsesvilkår og for at hjælpe medlemmer, som er kommet i knibe ude på arbejdsstedet, med at løse problemet dér."

Mht. stress og udbrændthed så mener Jytte Kristensen, at der er en grænse for, hvad amtskredsene kan og skal gøre. Hun spørger retorisk: "Skal vi som amtskreds overtage noget, man burde kunne få som medlem af det danske samfund? Skal vi løse problemet, at vi har et velfærdssamfund, der halter?"

Kirsten Hestbech er efter interviewet blevet indstillet til afskedigelse. Hun vil stadig gerne i kontakt med sygeplejersker i Vejle-området, som er - eller har været - i samme situation som hun selv.

Læs også artiklen "Hvilken hjælp får en stresset sygeplejerske?" i Sygeplejersken nr. 5/2007

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress

5 faglige minutter: Længe leve klynkekulturen

Vreden meldte sig. Jeg følte mig forrådt. Nu er det sådan, at mit arbejde ikke kan overtages af særlig mange andre sygeplejersker, og det er også sådan, at jeg ikke går hjem, før arbejdet er færdigt. Derfor er der ikke andet at gøre ved travlheden end at hænge på.

Jeg har pisketravlt i øjeblikket. Pga. ny struktur og tempo-opskruning høvler jeg af sted og får hele tiden nye arbejdsopgaver. Tingene hober sig op, og specialisering afløses af decentralisering. Jeg skal honorere flere krav end før, og de kommer mange steder fra.

Snart kan der sættes en kile ind mellem sagsbunkerne og loftet for at forhindre papirtårnet i at styrte sammen over mig.

Med disse beskrivelser af min hverdag underholdt jeg en kollega over frokosten i kantinen og ventede som alle sygeplejersker i min situation på, at sympati, indføling og gode råd om mentalhygiejniske sygedage skulle strømme hen over kyllingelåret og de ristede selleristave. I stedet øjnede jeg på det yderste af min kollegas overlæbe en hurtig krusning, der varslede en svag foragt. Hendes brune øjne gennemborede mit ansigt, der i sagens natur var arrangeret i martyriets tegn.

"Hvad gør du ved det?" lød det skuffende svar. Jeg mistede luften, og min talestrøm blev brat bragt til standsning.

"Hvad jeg gør ved det?" gentog jeg med opbydelse af alle mine terapeutiske kræfter. Jeg måtte vinde tid. Min mavefornemmelse sagde mig, at jeg var ved at komme ud i noget snavs. "Det, jeg hører, du siger, er, at jeg selv burde gøre noget ved det arbejdspres, jeg føler, jeg har?" gentog jeg langsomt. "Ja," lød hendes knappe svar.

Vreden meldte sig. Jeg følte mig forrådt. Nu er det sådan, at mit arbejde ikke kan overtages af særlig mange andre sygeplejersker, og det er også sådan, at jeg ikke går hjem, før arbejdet er færdigt. Derfor er der ikke andet at gøre ved travlheden end at hænge på. Sætte neglene i kanten på hæve-sænke-bordet og tage en dyb indånding.

Jeg væltede mit glas med postevand ud over frokostbordet, hvilket effektivt forhindrede yderligere diskussion om emnet. "Hvad gør du ved dit arbejdsmiljø?" Det var det, min kollega spurgte mig om. Jeg blev i tvivl.

Har jeg lyst til at gøre noget som helst? Måske kan jeg godt lide mit martyrium, måske nyder jeg det endda, måske ruller jeg mig ligefrem i min behagelige utilfredshed på samme måde, som en hund ruller sig i rådden tang, når den går tur på stranden med sin ejer. Hunden ved ikke hvorfor, det ved jeg heller ikke, men det er dejligt at være en del af klynkekulturen. Så har vi noget at give hinanden, alle os jammerkommoder. Vi udveksler elendigheder med en glæde og fornøjelse, som var vi til årets første lagersalg i mærkevarer.

Alternativet - at finde ud af, hvornår arbejdet eller sygeplejen er gjort godt nok, at sætte en standard, der skal opfyldes, og herefter gå hjem med god samvittighed er for krævende og besværligt. Det er ikke mit ansvar. Desuden er der altså ikke ret mange andre sygeplejersker, jeg kan overlade arbejdet til.

Jeg ligger vandret.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Stress

Hun ved, hvad der slider

Brevkasseredaktør. Sygeplejerskens nye brevkasseredaktør Kirsten Holmboe ved, hvor sygeplejerskernes arbejde stresser. Hun har været arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Århus amtskreds, i 10 år.

2206-26-01c
Foto: Thomas Søndergaard

Nogle dage bruger Kirsten Holmboe al sin tid på at tale med sygeplejersker, der har ondt i arbejdsmiljøet. Nogle dage må hun smide, hvad hun har i hænderne, og rykke ud akut. Som når et medlem får blackout under en samtale på hendes kontor og må følges til læge.

Og der er blevet kortere mellem henvendelserne om stress, synes Kirsten Holmboe, der er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Århus amtskreds.

Arbejdsmiljø er andet end stress og udbrændthed. Men de fysiske problemer er arbejdspladserne blevet gode til selv at tage vare på. Det er de psykiske belastninger, der i stigende tal ender hos Kirsten Holmboe.

"Arbejdsbetinget stress er et voksende problem," siger hun. "Med alle de omstruktureringer og nedskæringer - og en endeløs øgning af produktiviteten. Man kan ikke holde til presset og alle kompromiserne. Det kan både slå indad hos den enkelte og i gruppen. Hvor man f.eks. kan begynde at gå og veje hinanden - hvem der er for langsom, hvem der gør arbejdet for grundigt."

10 år i front

Kirsten Holmboe er uddannet ergoterapeut, men har beskæftiget sig med arbejdsmiljø i 26 år. Først som ansat i en bedriftssundhedstjeneste og siden 1996 som arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Århus amtskreds.

Hun har været foregangsmand i amtskredsenes arbejdsmiljøindsats, hvor hun startede de første selvhjælpsgrupper for stressede og udbrændte sygeplejersker i 1997. Hun har registreret stress hos sygeplejersker på sygehusene i Århus Amt, og har på den baggrund haft et samarbejde med amtet om forebyggelse. I foråret holdt hun de første af en række stresskurser i amtskredsregi: et for almindelige medlemmer og et for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. Så de er bedre rustet til at opdage problemerne i tide og gribe ind, før det går galt. 

MINDRE STRESS - 10 GODE RÅD

 ´

  • vær opmærksom på dine symptomer på stress - vent ikke for længe med at reagere
  • find ud af, hvad der stresser dig - arbejde, privatliv, egne krav, andres krav
  • find ud af, hvem du bedst kan tale med om det - og gør det
  • find ud af, hvad der er dit ansvar, og hvad der er andres
  • vælg, hvad du vil arbejde på at ændre
  • lav en plan, prioriter - hvad kan du leve med, hvad kan du ikke leve med
  • vær realistisk med hensyn til, hvad der er muligt
  • sørg for at holde fri, når du har fri
  • find balancen mellem aktivitet og pauser, både i fritiden og på arbejde
  • del dine bekymringer med andre - søg hjælp.

Kilde: Kirsten Holmboe, inspireret af Joanna Wieclaw og Center for Stress.

Emneord: 
Stress
Arbejdsmiljø
Udbrændt

Stressbrevkassen

Kirsten Holmboe svarede på spørgsmål om arbejdsrelateret stress en gang om måneden

Hvor længe skal jeg passe på?

For to år siden måtte jeg sygemeldes efter en voldsom stressbelastning i længere tid. For mig gav det sig udslag i stærke angstreaktioner og problemer med at koncentrere mig ret længe. Desuden havde jeg hovedpine og migræne næsten konstant i længere tid, svimmelhed mv.

Jeg kom på arbejde på halv tid og med begrænsede opgaver efter ca. tre måneder, og efter yderligere to måneder arbejdede jeg igen normalt. I over halvandet år læste jeg ikke en bog - kun kortere artikler, avis og lignende. Det kom dog til at gå bedre, og nu er jeg i gang med andet modul af diplomuddannelsen, hvilket går godt. I starten var jeg dog nær ved at stoppe igen, da jeg blev bekymret for, om mit hoved nu kunne klare det.

Mit spørgsmål går nu på:
Vil jeg mon blive ved med at skulle passe på mig selv og ikke sætte mig selv under pres for livstid? Jeg kunne godt tænke mig at tage flere moduler, men er det godt for mig? Jeg er 48 år og har jo en del år tilbage i arbejdslivet, håber jeg.

Sanne

Kære Sanne

Dejligt at høre, at du er kommet ovenpå igen - om end det har været en lang og sikkert også svær proces. Der er desværre ingen, der kan give dig et endegyldigt svar på, hvor længe du skal passe på dig selv eller lade være med at sætte dig under pres. Følgende tanker vil måske kunne bidrage til at øge din robusthed og til at træffe de for dig rigtige valg.

Din beskrivelse viser, at kroppen husker - at den har lagret dine tidligere symptomer på stress, og at de aktiveres, når du udsætter dig for en belastning, der ligner. Tankerne og følelserne forbundet med perioden aktiveres ligeledes.

En sygeperiode på grund af stress efterfulgt af langsom tilbagevenden viser, at man er nødt til at ændre de livsstrategier, der tidligere har vist sig at være skadelige.

Det er f.eks. afgørende, om du tager uddannelsen af lyst og overskud, eller om du via din vilje tvinger dig til at præstere? Det er nødvendigt at være hudløst ærlig over for spørgsmålet: "Hvorfor ønsker jeg at gøre dette, når jeg tænker, at det vil presse mig?"

Samtidig med at valget træffes, er det nødvendigt at have en strategi for, hvad man gør, hvis det viser sig, at beslutningen var forkert. Vil der for eksempel ske noget ved at holde op? Du er 48 år og har mange år både til at arbejde og studere i, vel at mærke, hvis det er på vilkår, der ikke presser dig, og du har lysten som styrende element.

Venlig hilsen

Kirsten Holmboe

At klare det næste job

Efter en fusion af to afdelinger blev jeg sygemeldt på grund af stress. Jeg havde svært ved at gå så meget på kompromis med min sygepleje, som fusionen krævede. Følelsen af ikke at slå til, selv om jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt, voksede. Der var ikke rigtig rum eller tid til at diskutere med kollegaerne, da de også havde travlt.

Nu er jeg i gang med at finde nogle redskaber, så jeg ikke ryger ud i samme situation. Denne gang tænker jeg på mig selv, og derfor kan jeg ikke leve op til de krav, afdelingen p.t. stiller. Jeg har bedt om min afskedigelse, da det er det eneste alternativ, jeg kan se. Afdelingen kan så ansætte en anden i min stilling, da vi p.t. er tre, der er langtidssygemeldte. Måske skulle ledelsen kigge på årsagen til det ...

Kan du give mig nogle gode redskaber, så jeg kan undgå stress fremover?

Sygeplejerske, 43 år

Kære Sygeplejerske, 43 år

Din følelse af ikke at slå til og manglende mulighed for at dele den følelse med andre må og skal der gøres noget ved.

Som omsorgs- og fagpersoner kan vi have svært ved at acceptere, hvis det ikke er muligt at gøre det, vi hver især synes er optimalt. Men det er endnu sværere, hvis vi ikke ved, hvad der forventes af os og på hvilket niveau.

I forbindelse med en kommende ansættelse må du være opmærksom på at spørge ind til, om den arbejdsplads, du søger, kan give dig og kollegerne

  • klarhed over, hvad det er for en opgave, der skal løses, og inden for hvilke rammer
  • mulighed for supervision eller vejledning samt tid og rum for kollegial og ledelsesmæssig støtte.

Det sidste for med jævne mellemrum at kunne tage de situationer op, der bekymrer dig, at kunne fornemme, hvor dine kolleger og din leder står i forhold til dig, samt få deres støtte, når du har behov for det.

Hvad angår muligheden for at holde fast i dine værdier for god sygepleje kan det måske være en hjælp at nedskrive dine 10 vigtigste værdier i prioriteret rækkefølge, samt om de kan fraviges eller ej. Værdier kan nogle gange have en tendens til at blive luftige og følelsesafhængige. Med et værdiark i lommen har du noget konkret at støtte dig til og dele med kollegerne.

Endelig kan du mindske stress ved - i belastende problemstillinger - at gøre dig klart, hvad der er dit ansvar, og hvad der er andres. Se i øvrigt de gode råd nedenfor.

Held og lykke med din kommende arbejdsplads!

Venlig hilsen
Kirsten Holmboe  

MINDRE STRESS - 10 GODE RÅD

 ´

  • vær opmærksom på dine symptomer på stress - vent ikke for længe med at reagere
  • find ud af, hvad der stresser dig - arbejde, privatliv, egne krav, andres krav
  • find ud af, hvem du bedst kan tale med om det - og gør det
  • find ud af, hvad der er dit ansvar, og hvad der er andres
  • vælg, hvad du vil arbejde på at ændre
  • lav en plan, prioriter - hvad kan du leve med, hvad kan du ikke leve med
  • vær realistisk med hensyn til, hvad der er muligt
  • sørg for at holde fri, når du har fri
  • find balancen mellem aktivitet og pauser, både i fritiden og på arbejde
  • del dine bekymringer med andre - søg hjælp.

Kilde: Kirsten Holmboe, inspireret af Joanna Wieclaw og Center for Stress.

Emneord: 
Stress
Arbejdsmiljø

Netværk forebygger stress

Ro på. Sønderjyske sygeplejersker er muligvis mindre stressede op til de strukturændringer, der træder i kraft ved årsskiftet. Deres tillids- og sikkerhedsrepræsentanter har nemlig arbejdet sammen i netværksgrupper det sidste halvandet år.

2206-26-01b
Arkivfoto: Søren Holm

Hvem bliver min leder? Skal jeg fysisk skifte arbejdssted? Kommer jeg til at svinge med mine nye kolleger? Hvordan bliver dækningen af aften-/nattevagterne?

Sygeplejersker landet over tumler med mange spørgsmål om, hvordan deres arbejdsklima mon bliver, når strukturreformen træder i kraft om få måneder.

Men i Sønderjylland bekymrer sygeplejerskerne sig måske en smule mindre end sygeplejersker i andre landsdele. De sidste ca. 18 måneder har deres tillids- og sikkerhedsrepræsentanter nemlig været samlet i netværksgrupper og fundet fælles fodslag i forhold til ændringerne.

Sidste år tog Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Sønderjylland initiativ til, at der blev nedsat fire netværksgrupper af sygeplejerskers tillids- og sikkerhedsrepræsentanter - en for hver ny storkommune i amtskredsen. De tillidsvalgte har herigennem løbende holdt deres respektive sygeplejerskegrupper orienteret. Samme tiltag er gjort på sygehusene og i psykiatrien

Hjemmesygeplejerske Malene Sørensen er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Sydals Kommune. Hun var med til at starte den ene af netværksgrupperne op. Hendes gruppe omfatter sygeplejerskerne i de syv kommuner, der ved årsskiftet bliver lagt sammen til Ny Sønderborg.

"Netværket har været med til at skabe ro hos sygeplejerskerne og gøre deres tillidsfolk synlige ude på arbejdspladserne. Når vi er velinformerede, bliver kollegerne det også. De bliver godt klædt på til forandringerne og kommer til at føle et medansvar for deres kommende arbejdsplads," fortæller Malene Sørensen.

Sønderjyllands amtskreds gav hver netværksgruppe 30.000 kr. Penge, som skulle bruges til en aktivitet eller arrangement, der skulle kunne samle sygeplejerskerne. Malene Sørensens gruppe valgte at bruge pengene på et arrangement med orienteringsløb med teambuilding på tværs af de nye distrikter, efterfulgt af et foredrag om at bryde vanens magt, og hvilken betydning vaner har for dannelsen af nye kulturer på arbejdspladsen. 87 ud af de 140 sygeplejersker deltog. Heriblandt også ledende sygeplejersker.

"Det har været en stor fordel, at vi har mødtes med dem, der måske bliver vores nære kolleger fremover. Vi har kunnet tale om, hvad vi som hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og visitatorer skal arbejde med i fremtiden. Det betyder bl.a., at vi har et fælles ståsted og kan tale med én stemme til ledelsen."

Emneord: 
Stress
Arbejdsmiljø

Hvornår er plejen god nok?

Forventningspres. Sygeplejersker skal have klar besked om, hvornår deres arbejde er godt nok. I et forandringstungt sundhedsvæsen har lederen en særlig opgave i at skabe en fælles opfattelse af sygeplejens kvalitet. Det mener en erfaren erhvervspsykolog.

2206-26-01a
Arkivfoto: Søren Holm

Medarbejdere i sundhedsvæsenet får sværere og sværere ved at se kvaliteten i deres arbejde og ved at føle faglig stolthed. De danner deres egne faglige standarder, som de - i takt med et stigende antal forandringer og nedskæringer - får problemer med at leve op til. Og det giver stress.

Det har erhvervspsykolog, cand.psych. Kitty Dencker set mange eksempler på. Ifølge hende er det dårlig ledelse at sige til en medarbejder, at hun bare skal lade være med at bekymre sig om tingenes tilstand, eller at hun skal nøjes med at yde 75 pct. Det er ikke nogen hjælp.

Nej, en glad sygeplejerske er en sygeplejerske, der går hjem fra arbejde med sin faglige stolthed i behold. Og her spiller lederen en hovedrolle.

"Lederen er nødt til at støtte op, evaluere og gøre status. Stille spørgsmålet: Passer vores arbejde sammen med de overordnede rammer? På den måde holder lederen hele tiden flokken ajour med, hvad det er, de laver, og hvad der er godt nok," siger Kitty Dencker.

Hun mener, at den ledende sygeplejerske sammen med sit personale skal udvikle et klart billede af, hvad tilfredsstillende sygepleje er."Det er vigtigt, at der bliver sat tid af til at diskutere de konkrete tilfælde, hvor sygeplejerskerne ikke synes, de har tilgodeset patienterne tilfredsstillende. På den måde kan man pejle sig ind på en fælles opfattelse af, hvornår plejen er god nok. Det løser ikke alle problemer, men det kan være en måde at overleve på," siger Kitty Dencker.

Hun tilføjer, at sygeplejersker i denne proces må være parate til at erkende åbent over for hinanden, at det måske ikke var lige sådan, de ville udføre en opgave, hvis de selv kunne bestemme. I sundhedsvæsenet arbejder de ansatte under nogle vilkår, som er politisk besluttet, og som hverken ledere eller medarbejdere kan ændre.

Kværulant eller ressourceperson

Sygeplejerskers typiske arbejdssteder er med Kitty Denckers ord udprægede feminine kulturer, hvor de mange ikke ytrer sig, mens én påtager sig rollen som den, der siger fra. Denne ene kan komme til at stå meget alene. Og det er farligt.

Situationen kan nemlig udvikle sig til et individuelt problem. Altså at lederen konkluderer, at det er den enkelte medarbejder, der er noget galt med. Det betyder, at det reelle problem - f.eks. påtvungne opgaver, stressede medarbejdere eller en ubehagelig omgangstone på arbejdspladsen - ikke bliver håndteret.

"Den medarbejder, der gør ledelsen opmærksom på et problem, men gang på gang bliver mødt med, at hun skal skrue ned, kan gå hen at virke bitter og irriterende. Men tænk på, hvilke ressourcer sådan en vedholdende person indeholder. Det er de ressourcer, lederen skal have fat i og vende til noget positivt. I stedet for at se vedkommende som et brokkehoved."

Brokkeriet er i virkeligheden et tegn på, at den ansatte ønsker hjælp til den frustration, han eller hun går rundt med.

"Det er jo imponerende, at nogle medarbejdere går så højt op i deres arbejde, at de vil sætte deres helbred på spil," siger Kitty Dencker og hentyder til de stress-relaterede lidelser, der kan ramme personer:

  • som er meget engagerede i deres arbejde
  • som ikke føler, at de kan leve op til andres og egne forventninger
  • som ikke har stor indflydelse på deres situation og/eller
  • som ikke bakkes op af deres leder.

Hun advarer sygeplejersker mod gentagne gange at prøve at komme i dialog med en leder, der efter mange forsøg stadig ikke tager deres frustration alvorligt. Hun siger:
"Hvis lederen ikke forstår, at der er problemer, må man enten resignere og "rette ind" eller finde sig en anden arbejdsplads. Ellers ender man med at gå ned med stress."

Kitty Dencker, der har sit eget konsulentfirma ...

Mellemledere, såsom afdelingssygeplejersker, står i et krydspres. Det er helt sikkert. De får pålæg ovenfra, som de skal sørge for bliver ført ud i livet. Og samtidig står de ansigt til ansigt med personalet hver dag. Men de har stadig et ansvar for at passe på deres medarbejdere. Det skal gennemsyre hele organisationen. En enkelt mellemleder kan ikke præge holdningen hos alle ... 

OASE FOR STRESSEDE SYGEPLEJERSKER

 ´

De nuværende behandlingsmuligheder for stressede og udbrændte sygeplejersker er slet ikke gode nok, mener en 56-årig sygeplejerske. Derfor har hun nu taget initiativ til at åbne et rekreationscenter i Sorø. Projektet er endnu kun på tegnebrættet, men sygeplejerske Ella Hilker håber, at hun i 2008 kan slå dørene op til Sorø Retreat. Her skal udbrændte sygeplejersker flytte ind for en periode og koble af fra den stressede hverdag.

"På et retreat har man tid til at komme sig og bliver skånet. Jeg er inspireret af et helhedssyn på helbredelse, hvor man understøtter en helbredelsesproces frem for at behandle nogle stress-symptomer," forklarer sygeplejerske og konsulent Ella Hilker.

Emneord: 
Stress
Arbejdsmiljø