Umuligt at se en spændt fontanelle på video

Hanne Lindhardt

Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefaler, at alle sundhedsplejens hjemmebesøg i barnets første leveår gennemføres som sædvanligt. Alligevel har nogle kommuner helt aflyst alle ikke-akutte aftaler, mens andre kun tilbyder telefon- eller videokonsultation. Ifølge Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, bør forskellene give anledning til bekymring.

”Besøgene bør gennemføres. Man kan ikke se en spændt fontanelle på video. Det kan man ikke. Der er en grund til, at vi er ude og lave den fysiske undersøgelse. Ellers kunne vi ligeså godt lave videokonsultationer altid,” siger hun og fortsætter:

”Man kan måske argumentere for at nedprioritere et kostbesøg i 5-måneders alderen, hvor barnet skal måles og vejes og desuden er vurderet i god trivsel af egen læge ved seneste kontrol. Men i de første måneder er det helt exceptionelt vigtigt, at vi har børnene i hænderne til vurdering,” slår hun fast.

Stort ansvar for sundhedsplejersker

I Furesø Kommune nedjusterede man først antallet af hjemmebesøg i et forsøg på at minimere smitterisikoen, men på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den oprindelige besøgsprofil nu genoptaget for de 0-1-årige, forklarer leder af sundhedsplejen, Susanne Dal Gravesen. Besøgstiden holdes på maksimalt 15 minutter, hvorefter sundhedsplejersken forlader hjemmet og følger op med telefon- eller videosamtale.

”Mange læger aflyser 5-ugers undersøgelserne, så hvis ikke vi ser børnene, er der ingen sundhedspersoner, der har set dem siden fødslen. Så der ligger et meget stort ansvar på vores skuldre,” siger Hanne Lindhardt, der er sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Kommunale fortolkninger

Også Ulla Dupont, der er formand for Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark, FALS, finder det problematisk, at ikke alle kommuner er i stand til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

”En videokonsultation kan aldrig gøre det ud for et fysisk besøg i vores verden,” fastslår hun, men understreger samtidig, at ansvaret for at følge retningslinjerne i sidste ende påhviler de enkelte kommunalbestyrelser.

”Det er det, der altid står til diskussion i den kommunale selvforvaltning: Hvor skal man allokere ressourcerne hen? Retningslinjer bliver fortolket i en kommunal kontekst, og vi kan ikke bestemme over kommunerne. Vi opfordrer selvfølgelig til, at man følger retningslinjerne, men uanset på hvilket niveau de enkelte kommuner efterkommer dem, har jeg stor tillid til, at sundhedsplejerskerne gør alt, hvad der er muligt for at imødekomme alle børn og familiers behov.”

På trods af klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der stor forskel på, hvordan kommunerne yder sundhedspleje under coronakrisen. Alle besøg i barnets første leveår bør gennemføres som normalt, siger formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
7
2020
5
Aktuelt
Epidemi
Sundhedspleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Corona
Sundhedspleje
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Tegn hos babyer kan forudsige risiko for mental sygdom

Babyhånd der holder fest om langefingeren hos en voksen

Længerevarende gråd, problemer med at spise, dårlig kontakt og samspil med mor og far. Det er nogle af de observationer, sundhedsplejersker gør sig, og som allerede når et barn er 8-10 måneder kan vise, om barnet er i risiko for at blive mentalt syg senere i sin barndom.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Den bygger på en undersøgelse af børns mentale helbred og sundhed i Region Hovedstaden af børn mellem nul og otte år i årene fra 2002 til 2017. Her indgår data fra godt 47.000 børn.

Det fremgår f.eks., at blandt de børn, hvor sundhedsplejersken havde lavet en bemærkning om problemer med forældre-barn-kontakt og -samspil, blev 10,6 pct. diagnosticeret med mindst én psykiatrisk diagnose inden otteårsalderen. For børn uden bemærkninger var der halvt så mange: 5,3 pct.

Ikke alle børn med problemer med kontakt, søvn, spisning osv. får altså senere en diagnose. Men der er en klar sammenhæng.

Janni Ammitzbøll er sundhedsplejerske og ph.d. og medforfatter på rapporten fra SIF. Hun har kendt til undersøgelsens resultater i længere tid. På baggrund af bl.a. viden herfra har hun udviklet undersøgelsesmetoden PUF (Psykisk Udvikling og Funktion). Den kan sundhedsplejersker bruge til at opspore mentalt sårbare børn i alderen 8-10 måneder og sætte ind med en tidlig forebyggende indsats.

”Sundhedsplejersken kan vejlede og uddanne forældrene – og om muligt pædagogerne i barnets dagtilbud – i, hvordan de bedst støtter barnets udvikling og derved forebygger udvikling af mentale helbredsproblemer, som ellers ville vise sig senere i barndommen,” fortalte Janni Ammitzbøll til Fag & Forskning i maj 2019 i en omtale af PUF-metoden.

PUF-metoden blev i januar 2019 implementeret blandt sundhedsplejerskerne i 17 kommuner. Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed anbefaler, at metoden bliver udbredt til hele landet.

Sundhedsplejersker kan, allerede når barnet er 8-10 måneder, se tegn på, om det senere i barndommen har risiko for at få en psykisk eller udviklingsmæssig lidelse. Det viser en ny rapport.
7
2020
1
Aktuelt
Sundhedspleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspleje
Web article 

Fuldt fortjent: "Hun takkede mig for at lytte"

Annelise Gammelgaard

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv.

Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år.

Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

Modtagere af Dronningens fortjenstmedalje tilbydes frokost med ledsager i Kvæsthuset efter audiensen på Christiansborg. Henv. receptionen Sankt Annæ Plads 30.

En æra er forbi i Favrskov kommune. I fyrre år har sundhedsplejerske Annelise Gammelgaard med liv og sjæl hjulpet børn og nybagte forældre.

Hun har lyttet til bekymringer og problemer, givet gode råd og arbejdet for, at alle børn får en god start på livet. Men fra 1. september er det slut. Hun går på pension.

Annelise Gammelgaard blev i 1972 færdiguddannet sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital, men allerede inden hendes sidste eksamen var i hus, vidste Annelise Gammelgaard, at hun ville arbejde med børn. Hun ville være sundhedsplejerske.

I seks år samlede hun viden og værdifuld erfaring om børn.

Først to år på en afdeling for præmature fødsler, dernæst to år på en plastikkirurgisk afdeling for børn. Herefter rejste hun i 1976 til Tanzania, hvor hun vejledte om kost og hygiejne på moderklinikker.

To år blev det til i Tanzania, før Annelise Gammelgaard i 1978 drog hjem til Danmark for at læse videre i Aarhus til sundhedsplejerske, som hun blev året efter.

Annelise fik med det samme arbejde som sundhedsplejerske i Hadsten Kommune, i dag en del af Favrskov Kommune, og det er det arbejde, som Annelise Gammelgaard igennem de sidste fyrre år har lagt sin sjæl og energi i.

Et arbejde, som har været mere end bare et arbejde, men et kald, og hvor hun igennem en menneskealder har kunnet følge med i, hvordan hendes hjælp kan ændre skæbner.
 

Annelise Gammelgaard
Annelise Gammelgaards audiens hos dronningen blev først aflyst på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps besøg, men burde nu forløbe som oprindeligt planlagt
Foto: Mikkel berg Pedersen
”For 25 år siden hjalp jeg en mor med en fødselsdepression. Hun var helt forpint og kunne hverken tage vare på sig selv eller sit barn. Hende mødte jeg for ikke så længe siden, og hun fortalte, hvor meget min hjælp havde betydet for hende, og hvor godt det gik hendes datter i dag."

"Ligeledes kan jeg huske en pige, der var godt på vej ud i noget anoreksi. Hende havde jeg 3-4 samtaler med, og bagefter gav hun mig et brev, hvor hun takkede mig for, at jeg havde taget mig tid til at lytte til hende, og alene det, at en voksen havde taget sig tid til at lytte til hendes problemer, havde betydet meget. Det er sådan noget, der gør, at man bliver glad for sit arbejde,” siger hun.

Stigende overvægt

Annelise Gammelgaard pointerer dog, at der også er en bagside ved at bo og arbejde som sundhedsplejerske det samme sted igennem en menneskealder.

”Noget af det sværeste for mig er at kunne se de stigende problemer, der er med overvægt.

Jeg kan jo gå og kigge på voksne, som jeg har vejledet i at undgå overvægt, dengang de var børn, men hvor min hjælp ikke har slået til. Det kan godt være hårdt.”

Læs også Trialogen om overvægt blandt spædbørn i Fag&Forskning nr. 3/2019, der udsendes sammen med dette nummer af Sygeplejersken.

I en menneskealder har Annelise Gammelgaard vogtet over børnenes ve og vel, men nu er det farvel. Hun takker af og går på pension efter fyrre års tro tjeneste som sundhedsplejerske.
61
2019
10
I HVERT NUMMER
Sundhedspleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sundhedspleje
Magazine tags  Fuldt fortjent Web article 

Referenceliste: Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

Referencer

  1. Bjerregaard LG, Mortensen EL, Sørensen TIA, Baker JL. Duration of breastfeeding in infancy and risk of type 2 diabetes in adulthood in a high-income country. Maternal and child nutrition 2019 [Epub ahead of print] https://doi.org/10.1111/mcn.12869
  2. Andersen LG, Holst C, Michaelsen KF, Baker JL, Sørensen TIA. Weight and weight gain during early infancy predict childhood obesity: a case-cohort study. Int J Obes (Lond) 2012;36:1306-11.
  3. Andersen LG. Fedme bliver grundlagt allerede i barndommen. 6. oktober 2012. Fundet på Forskerzonen, Videnskab.dk den 23. august 2019.
  4. Bjerregaard LG. Longitudinal studies of body weight from infancy through adulthood. PhD thesis. Institute of Preventive Medicine, Bispebjerg and Frederiksberg Hospitals, The Capital Region Copenhagen, Denmark; 2013
  5. Pant SW, Pedersen RP. Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2019.
  6. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen; 2018
  7. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen; 2018.
  8. Rosenbaum M, Leibel RL. 20 years of leptin: role of leptin in energy homeostasis in humans. Journal of Endocrinology. 2014,223, 83-96.
  9. Sundhedsstyrelsen. Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
  10. Sundhedsstyrelsen. Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten. København: Sundhedsstyrelsen; 2014.
  11. Blake-Lamb T, Locks LM, Perkins ME, Woo Baidal JA, Cheng ER, Taveras EM. Interventions for Childhood Obesity in the First 1,000 Days. Am J Prev Med. 2016 June;50(6):780–789. doi:10.1016/j.amepre.2015.11.010
  12. Gillman MW, Ludwig DS. How Early Should Obesity Prevention Start? The New England Journal of Medicine Published November 13, 2013, at NEJM.org. DOI: 10.1056/NEJMp1310577
  13. Sunde vaner – før, under og efter graviditet. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. 7. udgave, 1. oplag, København; 2017
  14. Muktabhant B, Lawrie TA, Lumbiganon P, Laopaiboon M. Diet or exercise, or both, for preventing excessive weight gain in pregnancy. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 6. Art. No.: CD007145. DOI: 10.1002/14651858.CD007145.pub3
  15. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Sunde børn Til forældre med børn i alderen 0-2 år. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. København; 2018
  16. National klinisk retningslinje om etablering af amning efter fødsel. Komiteen for Sundhedsoplysning og Aarhus Universitet, Sektion for sygepleje. København; 2019
  17. Lind LE. Fire råd fører til færre genindlæggelser. Sygeplejefaglig artikel. Fag&Forskning2017;(1):8-9.
  18. Buch D. Giver du dit barn babymad på tube? 27.juni/2018. Nyhed og indslag fundet på TV2.dk den 22. august 2019. Gå ind på tv2.dk og skriv ”babymad på tube” i søgefelt.
  19. Schmidt Morgen C, Andersen A-MN, Due P, Neelon SB, Gamborg M, Sørensen TIA. Timing of motor milestones achievement and development of overweight in childhood: a study within the Danish National Birth Cohort. Pediatric Obesity 2014;9:239-48.
  20. Navarro JI, Sigulem DM, Ferraro AA, Polanco JJ, Barros AJ. The double task of preventing malnutrition and overweight: a quasi-experimental community-based trial. BMC Public Health. 2013;13:212. http://dx.doi.org/10.1186/1471-2458-13-212. [PubMed: 23496939]
  21. Wen LM, Baur LA, Simpson JM, Rissel C, Wardle K, Flood VM. Effectiveness of home based early intervention on children’s BMI at age 2: randomised controlled trial. BMJ. 2012; 344:e3732. http://dx.doi.org/10.1136/bmj.e3732. [PubMed: 22735103]
  22. Mustila T, Raitanen J, Keskinen P, Saari A, Luoto R. Lifestyle counselling targeting infant’s mother during the child’s first year and offspring weight development until 4 years of age: a follow-up study of a cluster RCT. BMJ Open. 2012;2(1):e000624. http://dx.doi.org/10.1136/bmjopen-2011-000624.
  23. Daniels LA, Mallan KM, Battistutta D, Nicholson JM, Perry R, Magarey A. Evaluation of an intervention to promote protective infant feeding practices to prevent childhood obesity: outcomes of the NOURISH RCT at 14 months of age and 6 months post the first of two intervention modules. Int J Obes (Lond). 2012;36(10):1292–98. http://dx.doi.org/10.1038/ijo.2012.96. [PubMed: 22710926]
  24. Daniels LA, Mallan KM, Nicholson JM, Battistutta D, Magarey A. Outcomes of an early feeding practices intervention to prevent childhood obesity. Pediatrics. 2013;132(1):e109–e118. http://dx.doi.org/10.1542/peds.2012-2882. [PubMed: 23753098]
  25. Hakanen M, Lagstrom H, Kaitosaari T, et al. Development of overweight in an atherosclerosis prevention trial starting in early childhood. The STRIP study. Int J Obes (Lond). 2006;30(4):618–26. http://dx.doi.org/10.1038/sj.ijo.0803249. [PubMed: 16446743]
  26. Verbestel V, De Coen V, Van Winckel M, Huybrechts I, Maes L, De Bourdeaudhuij I. Prevention of overweight in children younger than 2 years old: a pilot cluster-randomized controlled trial. Public Health Nutr. 2014;17(6):1384–92. http://dx.doi.org/10.1017/S1368980013001353. [PubMed: 23701835]
  27. Paul IM, Savage JS, Anzman SL, et al. Preventing obesity during infancy: a pilot study. Obesity (Silver Spring). 2011;19(2):353–61. http://dx.doi.org/10.1038/oby.2010.182. [PubMed: 20725058]
  28. Mennella JA, Ventura AK, Beauchamp GK. Differential growth patterns among healthy infants fed protein hydrolysate or cow-milk formulas. Pediatrics. 2011;127(1):110–18. http://dx.doi.org/10.1542/peds.2010-1675. [PubMed: 21187303]
  29. Rzehak P, Sausenthaler S, Koletzko S, et al. Short- and long-term effects of feeding hydrolyzed protein infant formulas on growth at < or = 6 y of age: results from the German Infant Nutritional Intervention Study. Am J Clin Nutr.
  30. Tidlig indsats for sårbare familier. Afdækning af kommunernes indsats til gravide, spæd- og småbørn og deres forældre med udgangspunkt i sundhedsplejens ydelser. Sundhedsstyrelsen, København; 2017.
  31. Zimmermann E, Bjerregaard LG, Gamborg M, Vaag AA, Sørensen TIA, Baker JL. Childhood body mass index and development of type 2 diabetes throughout adult life-A large-scale Danish cohort study. Obesity 2017;25:965-71.
  32. Bjerregaard LG, Adelborg K, Baker JL. Change in body mass index from childhood onwards and risk of adult cardiovascular disease. Trends Cardiovasc Med 2019.
  33. Adelborg K, Angquist L, Ording A, et al. Levels of and Changes in Childhood Body Mass Index in Relation to Risk of Atrial Fibrillation and Atrial Flutter in Adulthood. Am J Epidemiol 2019;188:684-93.
  34. Llewellyn A, Simmonds M, Owen CG, Woolacott N. Childhood obesity as a predictor of morbidity in adulthood: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev 2016;17:56-67.
  35. Bjerregaard LG, Jensen BW, Ängquist L, Osler M, Sørensen TIA, Baker JL. Change in Overweight from Childhood to Early Adulthood and Risk of Type 2 Diabetes. N Engl J Med 2018;378:1302-1312. DOI: 10.1056/NEJMoa1713231
  36. Jensen BW, Bjerregaard LG, Angquist L, et al. Change in weight status from childhood to early adulthood and late adulthood risk of colon cancer in men: a population-based cohort study. Int J Obes (Lond); 2018.
  37. Baidal JAW, Locks LM, Cheng ER, Blake-Lamb TL, Perkins ME, Taveras EM. Risk Factors for Childhoos Obesity in the First 1,000 days. American Journal of Preventive Medicine. 2016;50(6):761-779.
  38. Brixval Sjöberg C, Johansen A, Rasmussen M, Due P. Overvægt blandt børn i Regionhovedstaden i perioden 2002-2014. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.
  39. Rasmussen KM. Association of maternal obesity before conception with poor lactation performance. Annu Rev Nutr 2007;27:103-21.
  40. Horta BL, Loret de Mola C, Victora CG. Long-term consequences of breastfeeding on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr 2015;104:30-7.
  41. Koletzko B, Demmelmair H, Grote V, Prell C, Weber M. High protein intake in young children and increased weight gain and obesity risk. Am J Clin Nutr 2016;103:303-4.
  42. Morgen CS, Angquist L, Baker JL, Andersen AN, Sorensen TIA, Michaelsen KF. Breastfeeding and complementary feeding in relation to body mass index and overweight at ages 7 and 11 y: a path analysis within the Danish National Birth Cohort. Am J Clin Nutr 2018;107:313-22.
  43. Schack-Nielsen L, Sørensen TIA, Mortensen EL, Michaelsen KF. Late introduction of complementary feeding, rather than duration of breastfeeding, may protect against adult overweight. Am J Clin Nutr 2010;91:619-27.
  44. Michaelsen KF, Larnkjaer A, Lauritzen L, Molgaard C. Science base of complementary feeding practice in infancy. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2010;13:277-83.
  45. Taylor RW, Gray AR, Heath AM, et al. Sleep, nutrition, and physical activity interventions to prevent obesity in infancy: follow-up of the Prevention of Overweight in Infancy (POI) randomized controlled trial at ages 3.5 and 5 y. Am J Clin Nutr 2018;108:228-36.
  46. Lissau I, Sorensen TI. Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood. Lancet 1994;343:324-7.
  47. Rasmussen SH, Shrestha S, Bjerregaard LG, et al. Antibiotic exposure in early life and childhood overweight and obesity: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Obes Metab 2018.
  48. Larsson MV, Lind MV, Larnkjær A, Due AP, Blom Ic, Wells J, Lai CT, Mølgaard C, Geddes DT, Michaelsen KF. Excessive Weight Gain Followed by Catch-Down in Exclusively Breastfed Infants: An Exploratory Study. Nutrients. 2018 Sep 12;10(9). pii: E1290. doi: 10.3390/nu10091290.
  49. Decosta P, Nielsen AL. Hvad er baby-led weaning? Sundhedsplejersken. Nr.01/februar/2016/årgang 38.
  50. Silventoinen K, Jelenkovic A, Sund R et al. Genetic and environmental effects on body mass index from infancy to the onset of adulthood: an individual-based pooled analysis of 45 twin cohorts participating in the COllaborative project of Development of Anthropometrical measures in Twins (CODATwins) study. Am J Clin Nutr 2016;104:371-9.
  51. Loos RJF. The genetics of adiposity. Curr Opin Genet Dev. 2018 June;50:86–95. doi:10.1016/j.gde.2018.02.009

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

xxx

 

34-35
2019
3
Trialog: Overvægt
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje
Temaer
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Sundhedspleje
Magazine tags  Trialog Web article 

Baby-led weaning vinder frem

De seneste fem-ti år har flere og flere danske forældre fået øjnene op for den britiske metode baby-led weaning, når deres spædbørn skal i gang med fast føde. Kort fortalt går metoden ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde i eget tempo.

Danske forældres interesse afspejles bl.a. i, at det lukkede Facebook-fællesskab ”Baby-led weaning – BLW Danmark” midt august 2019 havde over 7.000 medlemmer. Sundhedsplejerske Gun Andersen oplever, at mange forældre kombinerer metoden med de anbefalinger, de får fra bl.a. sundhedsplejersker og Sundhedsstyrelsen.

”I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen og vi sundhedsplejersker ikke metoden, bl.a. fordi der kan være usikkerhed, om metoden giver barnet nok næring i forhold til kalorier, vitaminer og jern. Men når jeg hører og læser om det, synes jeg, at der er meget godt i det,” siger hun.

I artiklen ”Hvad er baby-led weaning?” fra Sundhedsplejersken 2016 (49) står bl.a.:
”BLW går i korte træk ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde og det i eget tempo. Barnet begynder at udforske mad i dets hele, men tilberedte form, når barnet er omkring seks måneder. Barnet spiser med fingrene, eller forældrene tilbyder en ske med f.eks. grød på, hvorefter barnet selv fører skeen til munden. Barnet skal kunne sidde selv med lidt eller ingen støtte og selv holde hovedet, når maden introduceres. I starten formår barnet ikke at få meget fast føde i maven, men maden vil blive undersøgt smagt og suttet på. Indtaget af fast føde vil langsomt stige i takt med, at barnets motoriske og mundmotoriske evner udvikles. Først når kalorier fra den rigtige mad begynder at fylde mere, vil barnet naturligt skære ned på indtaget af modermælk eller erstatning”.

Ifølge artiklen var der i 2016 publiceret 11 studier, der omhandler metoden, og kun ét studie har fulgt BLW-børn efter overgangsperioden. Et studie viste, at forekomsten af overvægtige børn i 1,5-2-årsalderen var mindre hos BLW-børn sammenlignet med børn, der havde fået skemad. BLW-børnene var også mindre kræsne. Den lavere forekomst af kræsenhed blandt BLW- børnene kunne forklares ved, at BLW-mødrene var mindre kontrollerende, ammede længere og introducerede fast føde senere end mødre, der gav skemad.
(49).

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Den britiske metode baby-led weaning (BLW) vinder stadig større indpas i Danmark i forbindelse med overgangen til fast føde.
33
2019
3
Trialog: Overvægt
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje
Temaer
DSR-C
Forkant
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Sundhedspleje
Magazine tags  Trialog Web article 

Overvægt i barndommen har konsekvenser senere i livet

”Det er altid godt at have lidt på sidebenene til at stå imod med”.

Det har mange forældre og bedsteforældre nok hørt sig selv sige, især hvis spædbarnet har deller og dobbelthager. Men forsvinder den ekstra vægt ikke stille og roligt i løbet af barnets første leveår, er der god grund til at være opmærksom, fortæller Lise Geisler Bjerregaard.

”Vi ved, at de, der er store ved fødslen eller vokser ekstra meget som spædbørn, har en øget risiko for at blive overvægtige i barndommen og også for at have større BMI i voksenalderen,” siger hun (2,3,4).

”Og vi ved også, at et øget BMI i barndommen er relateret til et væld af psykiske og fysiske konsekvenser i barndommen og senere i livet,” tilføjer hun (31,32,33,34).

Overvægt i barndommen går især hånd i hånd med psykosociale problemer som f.eks. mobning og drillerier, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Og hos børn med svær overvægt kan fysiske komplikationer som insulinresistens, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverpåvirkninger og søvnapnø opstå allerede i barndommen (7).

Desuden øger overvægt i barndommen og vægtøgning fra barndom til voksenalderen risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hjertesygdomme og cancer som voksen, hvilket understreger vigtigheden af forebyggelse af overvægt blandt børn, pointerer seniorforskeren.

Risiko kan elimineres

Overvægt tidligt i livet behøver dog ikke at medføre helbredsmæssige konsekvenser senere i livet. Lykkes det at blive overvægten kvit før pubertetens afslutning, tyder det på, at man slipper for at være i øget risiko for i hvert fald type 2-diabetes, fortæller Lise Geisler Bjerregaard og referer til et studie, hun fik publiceret i det medicinske tidsskrift The New England Journal of Medicine sidste år (35).

Sammen med nogle kolleger påviste hun, at mænd, som er overvægtige som 7-årige, 13-årige og som unge mænd ved sessionsalderen, har stor risiko for at få type 2-diabetes sammenlignet med mænd, der er normalvægtige ved alle aldre.

Mænd, som var overvægtige ved alle tre aldre, havde fire gange øget risiko for at få type 2-diabetes sammenlignet med mænd med normalvægt ved alle aldre. Mænd, som kun havde overvægt ved sessionsalderen, havde omtrent tre gange øget risiko. Overvægt ved 13-årsalderen tyder altså på at være særlig risikofyldt, siger hun:

”Tabte de sig inden, de blev 13, nulstillede de nærmest risikoen. Og skete vægttabet inden det 18. år, reducerede de også risikoen markant. Men er man overvægtig som 18-årig, er der stor risiko for at udvikle type 2-diabetes,” påpeger Lise Geisler Bjerregaard.

Andre studier viser, at hvis man normaliserer vægten fra barndom til voksenalder, mindskes den ellers forøgede risiko for en lang række følgesygdomme også (32,36). Men studierne har ikke set specifikt på vægttab omkring pubertet, siger hun.

Moderens BMI har betydning

Det store spørgsmål er så, hvad der kan medføre, at børn bliver overvægtige i løbet af de første 1.000 dage.

Evidensen på området er sparsom, men med tiden har forskere alligevel formået at identificere nogle risikofaktorer under både graviditet og barnets første to leveår, fortæller Lise Geisler Bjerregaard (se boks 13) (37,38).

Evidensen er stærkest i forhold til sammenhænge mellem moderens vægt, vægtøgning under graviditeten og rygning både under og efter graviditet.

Et højt BMI hos moderen har konsekvens for både mor og barn i form af bl.a. øget risiko for graviditetsdiabetes, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, hvilket igen kan øge risikoen for, at barnet bliver overvægtig.

”Overvægtige mødre får oftere børn med høj fødselsvægt, og er moderen overvægtig, eller tager hun meget på under graviditeten, øges risikoen overordnet for, at barnet bliver overvægtig. Hvorfor er dog lidt sværere at svare klart på,” siger Lise Geisler Bjerregaard.
Et bud er, at moderens overvægt eller vægtøgning under graviditeten og medfølgende insulinresistens, hyperglykæmi og ændringer i placenta påvirker fosterets vækst og stofskifte, hvilket igen kan medføre øget risiko for overvægt hos barnet.

Men, pointerer Lise Geisler Bjerregaard:

”Hvad angår moderens BMI og de fleste andre risikofaktorer, er der tale om observationsstudier. De afdækker eventuelle sammenhænge men ikke, hvorvidt de er kausale. Det kan være, at sammenhængene kan forklares af andre underliggende faktorer. Der er derfor ikke mange konkrete forklaringer på, hvorfor risikofaktorerne øger risikoen for at blive overvægtig som spæd,” fortæller Lise Geisler Bjerregaard.

Amning og overgangskost

Overvægtige eller svært overvægtige kvinder har ofte sværere ved at initiere amning og ammer typisk i kortere tid. Der ses bl.a. forsinkelse i mælkeproduktion og udfordringer med at lægge barnet til (39). Og amning kan måske have en beskyttende effekt mod overvægt:

”Evidensen for, at amning kan beskytte mod overvægt, er kun moderat stærk, men mange observationsstudier viser, at jo længere tid moderen ammer, jo mindre risiko er der for, at barnet bliver overvægtig,” siger Lise Geisler Bjerregaard (40).

En forklaring på dette kan være, at balancen mellem protein og fedt i modermælken er med til at regulere barnets appetit optimalt og dermed hindre overspisning.

”Der er relativt mindre protein og mere fedt i modermælk end i modermælkserstatning, og flere studier – både observations- og interventionsstudier – viser, at et højt proteinindtag som spæd og i barnets første leveår kan øge risikoen for overvægt senere i livet (41),” siger hun og fortsætter:

”Derudover ændres sammensætningen af modermælk under måltidet og i takt med, at barnet bliver ældre. Og modermælken indeholder også mange andre stoffer, hormoner og vækstfaktorer, som måske kan regulere appetit, energibalance og vækst bedre,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

Hun peger dog også på, at mødre, der ammer fuldt ud i seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, eller endnu længere, ofte er mere velstillede med længere uddannelse og sundere livsstil.

”Så isoleret set er det måske ikke amningen, der er med til at forebygge barnets overvægt. Er kvinden velstillet, er der tit mere fokus på både amning, overgangskost og sund livsstil generelt, end der er i socialt belastede familier, hvor amningen ofte er kortere, og livsstilen mere usund,” siger hun.

Gun Andersen tilføjer:

”Et barn, der ammes, får lov til at spise forskellige mængder fra gang til gang, mens det ofte er forældre, som styrer, hvor meget barnet skal spise, hvis det får flaske. Det kan også forstyrre appetitreguleringen,” siger Gun Andersen.

Hvornår et barn begynder på overgangskosten, kan også spille ind på risikoen for at udvikle overvægt. Nogle studier har påvist, at tidlig introduktion til overgangskost kan være associeret med overvægt (42,43,44). Men der er brug for mere forskning på dette område, mener Lise Geisler Bjerregaard:

”Akkurat som med amning er det derfor vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til overgangskost,” siger hun (15).

Søvn og trivsel spiller måske også ind

Der er også påvist øget risiko for, at barnet udvikler overvægt, hvis moderen har en kort uddannelse. Akkurat som hos voksne har risikoen for at blive overvægtig som spæd eller i barndom altså social slagside.

Nogle studier viser desuden en mulig sammenhæng mellem dårlig søvn og risiko for overvægt, også hos spædbørn (45). En mulig forklaring kan være søvnens betydning for hormonelle faktorer, der påvirker energibalancen, som igen påvirker kropsvægten. Sammenhængen mellem søvnlængde og overvægt efterlader dog mange ubesvarede spørgsmål. Og som Gun Andersen formulerer det:

”Det kan være en meget svær, nærmest umulig opgave for forældre at hjælpe deres spædbarn med at regulere sin søvn. Men søvnproblemer hos spædbørn hænger tit sammen med manglende behovsregulering især i forhold til mad.”

Ifølge Lise Geisler Bjerregaard viser et studie, at børn udsat for såkaldt parental neglect (forsømmelse fra forældres side, red.) har stor risiko for at udvikle overvægt senere (46). Styrken af forældre-barn-relationen kan altså spille ind. Det billede genkender Gun Andersen:

”I familier med en god forældre-barn-relation - hvor forældrene er sensitive og kan se barnets behov og justere efter det - ser vi som regel en god behovsregulering, dvs. barnet har et godt søvn- og spisemønster og en sund udvikling.”

Endelig viser nyere studier, at spædbørn, som får antibiotikakur, har let øget risiko for at udvikle overvægt, især hvis de får gentagne behandlinger og behandles i løbet af de første seks måneder af livet (47).
”Hypotesen er, at det hænger sammen med tarmfloraen, men som med så mange andre risikofaktorer, er der brug for mere forskning. Og netop tarmene er jo ekstra hotte i de her år,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

Boks 13: Mulige risikofaktorer i forhold til overvægt/svær overvægt som spæd og i barndom
  •  At være dreng
  •  At have en ung mor
  •  Moderens BMI og/eller kraftig vægtøgning under graviditet
  •  At have forældre med lavt uddannelsesniveau/dårlig økonomi
  •  Høj fødselsvægt
  •  Rygning under graviditet og passiv rygning
  •  At blive ammet fuldt i mindre end fire måneder
  •  Hurtig vægtøgning i spædbarnsalderen
  •  Introduktion af fast føde, inden barnet fylder fire måneder
  •  Kort søvnlængde eller forstyrret søvn
  •  Mangelfuld mor-barn relation
  •  At have fået antibiotikakur som spæd

(38,39)

Boks 14: flaske, bryst og risiko

Som sundhedsplejerske hører Gun Andersen ofte folk sige ”Det er fordi, han bliver ammet, så gør det ikke noget, at han er lidt stor.” Men har det noget på sig? Er store ammebørn i mindre risiko for at blive overvægtige end store børn, der får flaske?

Ifølge Lise Geisler Bjerregaard er der måske noget om snakken. Hun henviser til et dansk studie (48) offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Nutrients sidste år. De foreløbige resultater tyder på, at ekstrem høj vægtøgning hos fuldammede børn delvis udligner sig, når de går over til fast føde. Dvs. at den høje vægtstigning bliver erstattet af såkaldt catch-down growth (en periode med lav vækst hos et spædbarn, der følger en periode med høj vækst, red.), så vægten nærmer sig det normale. Dog lå den stadig væsentlig højere end normalt, og der er tale om et lille studie. De store ammebørn blev heller ikke sammenlignet med en gruppe af store spædbørn, som ikke var blevet ammet, hvilket Lise Geisler Bjerregaard synes kunne være interessant. Desuden kendes den senere risiko for overvægt ikke.

Boks 15: Hvad med generne?

Svær overvægt er en familiær sygdom med en stærk genetisk komponent. Tvillingestudier viser, at op til 70 pct. af variationen i BMI blandt mennesker kan forklares af genetikken. Resultater fra tvillingstuder viser også, at den genetiske komponent falder lidt fra fødslen til tidligt i barndommen (i 4-årsalderen), og at den stiger gennem barndommen og har moderat stor betydning i 19-årsalderen (50). Man har indtil videre identificeret flere end 500 relativt hyppige genvarianter, der er associeret med BMI hos voksne, men tilsammen forklarer de kun omtrent 4 pct. af variationen i BMI (51). Ifølge Lise Geisler Bjerregaard er der altså noget vej, før man ved, hvordan genetikken påvirker BMI, og miljøet har utvivlsomt betydning for udvikling af svær overvægt.

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

Er man stor som spæd, har man øget risiko for at blive overvægtig som både barn og voksen og også for metaboliske konsekvenser senere i livet. I særlig risiko er børn af bl.a. overvægtige mødre med kort eller ingen amning og/eller høj vægtøgning som spæd.
30-34
2019
3
Trialog: Overvægt
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje
Temaer
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Alkohol
Sundhedspleje
Magazine tags  Trialog Web article 

Fokusér på adfærd og sårbare familier

Moderens BMI før og under graviditeten, amning og overgangskost. For ikke at tale om familiens livsstil samt kost- og motionsvaner generelt.

Det er alt sammen punkter, som sundhedsplejersker, men også andre sundhedsprofessionelle, bør fokusere på, hvis målet er at forebygge overvægt så tidligt som muligt, dvs. de første 1.000 dage fra undfangelsen til og med barnets andet leveår. Lise Geisler Bjerregaard uddyber:

”Hverken gravide kvinder eller spædbørn skal jo sættes på diæt, men meget tyder på, at jo før vi sætter ind med forebyggelsen jo bedre. Så snart spædbørn begynder på overgangskost og bliver lidt ældre, kan man jo sagtens have fokus på sunde kost-, søvn- og bevægelsesvaner og vejlede familierne ud fra de vejledninger, vi har,” siger hun (se boks 8 (alle bokse er placeret nederst i teksten)).

Forskningen inden for forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage er desværre sparsom, men Lise Geisler Bjerregaard henviser bl.a. til et systematisk review fra 2016, hvor forfatterne har fundet og gennemgået aktuelle studier på området. De fandt i alt 26 interventioner, hvoraf ni var effektive (11) (se også boks 9).

ff3-19_tri_gravid-3”Så det er ikke fordi, der er voldsom succes med at forebygge de første 1.000 dage. Til gengæld er der en masse interventioner på vej, så der er håb for, at vi i løbet af de næste år bliver væsentlig klogere på området,” siger hun, før hun vender tilbage til de ni interventioner, der faktisk ser ud til at virke:

”Syv af interventionerne var adfærdsbaserede. De intervenerede f.eks. på moderens og/eller familiens kost og fysiske aktivitet samt amning og spædbarnets aktivitet og ernæring, bl.a. i forhold til, hvornår overgangskost introduceres, mens én intervention gik på barnets søvn,” fortæller Lise Geisler Bjerregaard og fortsætter:

”De to sidste interventioner omhandlede betydningen af hydrolyseret (”for-fordøjet”, red.) protein i modermælkserstatning, der ser ud til at have en lille forebyggende effekt. Yderligere to interventioner viste, at øget indhold af protein i modermælkserstatning øger risikoen for overvægt, og det er selvfølgelig især relevant at kigge på, hvis amningen ikke etableres.”

Et tabubelagt emne

Er den kommende mor selv overvægtig før undfangelsen, og/eller tager hun meget på under graviditeten, bør indsatsen begynde allerede her. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens databank ESundhed var knapt 35 pct. af de gravide overvægtige i 2018 (se boks 10), hvilket som tidligere beskrevet øger risikoen for, at det nyfødte barn også bliver overvægtig.

De første sundhedsprofessionelle til at opdage det er ofte den gravides egen læge eller jordemoder. Og i Brøndby Kommune vil overvægt blandt førstegangsgravide også blive bemærket af sundhedsplejerske Gun Andersen og hendes kolleger, når de som udgangspunkt nu også kommer på besøg i uge 23-24 (se også boks 11).

Overvægt blandt gravide er dog et følsomt og tabubelagt emne og kan være svært at italesætte. Risikoen for ubevidst fat-shaming er stor, fortæller sundhedsplejersken:

”Kolleger imellem taler vi meget om, hvordan vi skal gribe de her samtaler an uden at komme galt afsted og støde nogen. Med lidt ældre børn oplever vi også nogle gange, at forældrene - men sågar også lærere og pædagoger - kan blive vrede over, at vi tager emnet op. Vi har fuld respekt for familierne og ved godt, at det ikke er deres skyld. Vi kommer som udgangspunkt med et ønske og et tilbud om at hjælpe. Men det er svært at vide, hvor direkte man skal være. Der findes ikke en manual. Det er på gefühl, og tilliden mellem os og familierne er meget vigtig,” siger Gun Andersen og tilføjer:

”Det er f.eks. meget lettere at tale om rygestop, hvis mor eller far ryger. Det er ikke tabubelagt på samme måde”.

Lise Geisler Bjerregaard supplerer:

”Bare det, at I tilbyder alle førstegangsgravide det her besøg, gør måske, at det så ikke virker så grænseoverskridende for dem, der er overvægtige? I kommer ikke, fordi de er overvægtige, selvom den underliggende dagsorden er at forebygge overvægt”.

Mødre som rollemodeller

I sundhedsplejekredse er det ifølge Gun Andersen almen viden, at det er en god ide at begynde at tale amning i 2. trimester.

”Her er forældrene modtagelige over for at tale om, hvad det handler om, og suger derfor mere viden til sig. Om det samme gør sig gældende i forhold til forebyggelse af overvægt, er jeg ikke klar over,” siger Gun Andersen.

Lise Geisler Bjerregaard kender heller ikke til specifikke studier i forhold til dette, men en artikel (12) beskriver, at gravide kvinder generelt ofte tænker over, at de med moderskabet bliver rollemodeller for deres egne børn.

Kvinderne er derfor ofte villige til at ændre vaner og livsstil for deres børns skyld, og en graviditet er en mulighed for at starte på en frisk, konkluderer den. Det får Gun Andersen til at tilføje:

”Jeg har oplevet en del forældre, som holder op eller mindsker deres rygning i graviditeten. Så jeg tænker, at muligheden for at ændre uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner også må være der.”

Selvom overvægtige gravide som nævnt ikke skal på slankekur, har Gun Andersen og kollegerne f.eks. mulighed for at henvise kvinderne videre til diætister i Brøndby Kommune. Nogle kommuner tilbyder også de gravide mulighed for at gå hos jordemødre med specialviden om graviditet og overvægt, mens andre igen tilbyder de gravide at gå i gruppekonsultation med andre gravide i samme situation.

Endelig bør både den gravide og de sundhedsprofessionelle læne sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger om råd om kost- og motionsvaner under graviditeten (13). Er kvinden f.eks. overvægtig før hun bliver gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hun ikke tager mere på end 8-10 kg. i alt under graviditeten. Hvis hun er svært overvægtig, anbefales den samlede vægtstigning ikke at være mere end 6-9 kg. og samtidig anbefales hun at bevæge sig mere (13).

Lise Geisler Bjerregaard tilføjer:

”Der er evidens af høj kvalitet for, at interventioner målrettet kost og fysisk aktivitet hos gravide kan reducere en høj vægtøgning under graviditeten og muligvis reducere risikoen for kejsersnit (14). Men de har vist ikke den store effekt i forhold til at reducere risikoen for at føde et barn med høj fødselsvægt (>4 kg., red.),” siger hun og tilføjer:

”To af studierne i reviewet fra 2016 (11) undersøgte, om interventionerne havde effekt på barnets BMI ved 3-5-årsalderen. Det havde de ikke, så det er stadig tvivlsomt, om det er muligt via interventioner under graviditet at reducere risikoen for, at barnet senere udvikler overvægt. Men interventionerne er stadig et vigtigt redskab til vægtkontrol under graviditet, og der kræves mere forskning i, om de også kan være med til at reducere risikoen for overvægt hos barnet.”

ff3-19_tri_bryst_2Den gode amning

Sundhedsplejerskerne har som bekendt også en vigtig opgave i forhold til ammevejledning for at sikre, at så mange nybagte mødre som muligt kommer godt i gang med amningen og fuldammer de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler (15,16,17).

Modermælk har mange positive helbredsmæssige konsekvenser for barnet og også for relationen mellem mor og barn. Og studier viser som beskrevet også, at amning kan have moderat forebyggende effekt i forhold til senere overvægt. Danmark har i mange år haft fokus på området, og flere end 500 sundhedsplejersker, sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter kan i dag kalde sig Internationalt Certificerede Ammekonsulenter, IBCLC.

Alligevel viser tal fra Sundhedsdatastyrelsens databank ESundhed, at kun 56,3 pct. blev fuldammet mere end 17 uger i 2017 mod 57,6 i 2015.

”Det kan der være flere årsager til. Nogle vælger måske at gå over til modermælkserstatning, mens andre her begynder på overgangskost. Jeg tror, at der er et potentiale i forhold til at forlænge amningen hos flere, men hvis amningen ikke lykkes, og man har forsøgt, kan man jo ikke gøre noget ved det. Og de senere år er modermælkserstatning blevet optimeret, så den ligner modermælk mere,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

Den vigtige overgangskost

I forhold til forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage synes introduktion af overgangskost dog at være næsten endnu vigtigere end amning eller ej. Og her er nedslagspunkterne tidspunkt for introduktionen, kostens sammensætning og ikke mindst familiens kost- og spisevaner generelt.

Introduktion af overgangskost før firemåneders alderen kan muligvis resultere i øget risiko for senere overvægt (Læs artiklen "Overvægt i barndommen har konsekvenser senere i livet side 30). Og overgangskostens sammensætning er også vigtig. Igen henviser Lise Geisler Bjerregaard til de nationale anbefalinger på området (15):

”Husk at følge dem og variér tilbuddet. Etårige skal som udgangspunkt spise det samme som voksne, forudsat de følger de officielle kostråd,” siger hun.

Nogle forældre kan have svært ved at variere kosten og har tendens til at tilbyde barnet det samme hele tiden, hvilket ikke gavner barnets fremtidige kostvaner. Måske ud fra en tese om, at barnet er kræsent. Men tesen er forkert, siger Gun Andersen:

”Børn under 11 måneder er ikke kræsne, men de skal vænne sig til nye smage, og det kan tage op til en uge. Man siger, at børn, der er blevet ammet, er mere vant til forskellige smage gennem mælken. De har fået flere smagsoplevelser tidligt. Og når forældre begynder på skemad, skal de også variere kosten for at sikre børnene flere smagsoplevelser tidligt. Det kan forhindre kræsenhed,” siger hun.

Gun Andersen har desuden noteret sig et par kedelige tendenser i forhold til kost:

”Vi oplever nogle gange at komme ud til børn i 8-månedersalderen, som allerede bliver tilbudt is og slik og andre søde sager, især ved familiesammenkomster. Præsentationen af det usunde skal udskydes så længe som overhovedet muligt,” siger sundhedsplejersken og fortsætter:

”I forhold til de helt små er der også kommet meget mere to go-mad, f.eks. de der små tuber med grød eller mos, som de kan sidde og sutte på i barnevognen – som om de skal spise hele tiden, det er ikke en god udvikling.

Det, at man sætter sig ned og spiser og nyder måltidet sammen som familie, er vigtigt også for at kunne lære at mærke mæthed,” siger hun bl.a. om sin bekymring, som deles af flere ernæringseksperter og Sundhedsstyrelsen.

I juni 2018 fortalte sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen Annette Poulsen til TV2.dk, at de får stadig flere henvendelser fra bekymrede sundhedsplejersker på hjemmebesøg, som er bekymrede for, at babymad på tube udgør for stor en del af barnets kost.

”Konsistensen og smagen i disse produkter er alt for ensartet … Spædbørn skal lære, at bananer er bløde, og rugbrød er hårdt, at mad har forskellig konsistens og smag. Hvis ikke forældrene tager den udfordring op, får vi nogle børn, som ikke får udviklet et sundt forhold til helt almindelig hjemmelavet mad,” sagde hun bl.a. til TV2.dk (18).

Husk motorik og bevægelse

Børnenes eller måske snarere familiens motionsvaner er også vigtige at fokusere på så tidligt som muligt.

Et dansk studie baseret på bedre sundhed for mor og barn-kohorten fandt ganske vist ikke nogen sammenhæng mellem alderen, hvor børnene havde lært at sidde og gå, og risikoen for overvægt i barndommen (19).

Alligevel er det vigtigt, at småbørnsfamilier også har fokus på motorik og bevægelse og forsøger at grundlægge nogle sunde vaner fra start af. Og det skal familierne nogle gange have hjælp til ad flere omgange, hvilket er muligt mange steder i landet, bl.a. i Brøndby Kommune, fortæller Gun Andersen:

”Noterer vi, at et barn i 8-10-månedersalderen er i risiko for overvægt, tilbyder vi et besøg igen, når barnet er halvandet år for at følge op og tale kost og bevægelse og familiens vaner og livsstil,” siger hun og uddyber:

”Her kan vi gøre en stor forskel, også selvom børnene er så små. Det vigtige er, at vi hjælper og støtter familierne uden at skælde ud. Selv de dårligere stillede familier ved nogenlunde godt, hvad der er sundt og usundt. De har bare så svært ved at ændre deres vaner og skal derfor have mere hjælp end andre. Der går ofte lidt tid, inden de anerkender, at der er et problem,” siger Gun Andersen.

”Især, hvis det usunde udgør en stor del af deres livsstil, er den svær at ændre,” tilføjer Lise Geisler Bjerregaard.

Boks 8: Relevante vejledninger og retningslinjer
  •  Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen; 2018
  •  Sundhedsstyrelsen. Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
  •  Sundhedsstyrelsen. Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten. København: Sundhedsstyrelsen; 2014
  •  Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Sunde børn Til forældre med børn i alderen 0-2 år. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. København; 2018
  •  Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2017
  •  Sunde vaner – før, under og efter graviditet. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. 7. udgave, 1. oplag, København; 2017
  •  National klinisk retningslinje om etablering af amning efter fødsel. Komiteen for Sundhedsoplysning og Aarhus Universitet, Sektion for sygepleje. København; 2019

 

Boks 9: Interventioner

Ni interventioner, der kan påvirke BMI eller vægt-for-længde i gavnlig retning og dermed forebygge overvægt de første 1.000 dage.
Interventioner under graviditet, der fortsætter efter fødsel:
 Hjemme-familieniveau:
 o Moderens kost, praksisser for spædbarnets ernæring og ”infant care” (20)
 o Amning, spædbarnets ernæring og aktivitet, familiens kost og aktivitet (21)

Interventioner, der starter efter fødsel:
 Klinisk-individbaseret:
 o Moderens kost og fysisk aktivitet (22)
 o Spædbarnets ernæring (23,24)
 Klinisk-familieniveau:
 o Familiens kost og fysisk aktivitet (25)
 Samfund-familieniveau:
 o Familiens kost og fysisk aktivitet (26)
 Hjemme-individbaseret:
 o Spædbarnets ernæring og søvn (27)
 Hjemme-biologisk:
 o Sammensætning af modermælkserstatning (28)
 o Sammensætning af modermælkserstatning (29)

Boks 10: Overvægtige gravide 2018
  • BMI på 25-29,9: 21,4 pct.
  • BMI på 30-34,9: 8,7 pct.
  • BMI over 35: 4,8 pct.
  • De resterende procent op til 100 pct. er enten normalvægtige eller undervægtige.
  • (Data trukket fra ESundhed på sundhedsdatastyrelsen.dk august 2018).
Boks 11: Brøndby Kommune: De første 1.000 dage
  1. Alle førstegangsgravide og flergangsgravide med behov tilbydes besøg af sundhedsplejerske i uge 23-24. Allerede her er der fokus på kost og bevægelse ud fra et ønske om at arbejde med forældrenes adfærd, hvis der er behov for det.
  2. Barselsbesøg fire-seks dage efter fødslen med fokus på især amning, kost og bevægelse.
  3. Etableringsbesøg 7-10 dage efter udskrivelse med samme fokus som ovenstående, hvilket også gælder de andre besøg frem til, at barnet er to år.
  4. Besøg inden barnet er en måned gammel.
  5. Besøg når barnet er to-tre måneder.
  6. Besøg når barnet er fire-seks måneder.
  7. Besøg, når barnet er otte-ti måneder. Er barnet her overvægtig eller på grænsen til at være det, tilbydes behovsbesøg i 1,5-årsalderen igen med fokus på kost og bevægelse.
  8. Yderligere besøg ved behov, hvis sundhedsplejerske vurderer det relevant.
  9. Da man kan konstatere, at der ses en stor stigning i antallet af overvægtige i 3-årsalderen (7 pct.) til indskolingen (27 pct.), overvejer Brøndby Kommune at tilbyde et generelt forebyggende besøg til alle familier med børn i 3-årsalderen med fokus på kost, motorik og bevægelse.

Kilde: Pia Rønnenkamp, fagchef for Sundhedsplejen i Brøndby Kommune.

Boks 12: Sundhedsplejeog sårbare familier

I efteråret 2016 afsatte Satspuljepartierne midler til en styrket sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier. I den forbindelse udgav Sundhedsstyrelsen i 2017 en rapport med beskrivelse af eksisterende tilbud og indsatser, bl.a. i forhold til gravide, børn og familier. Afdækningen viste bl.a.:

34 kommuner tilbyder graviditetsbesøg til førstegangsfødende, mens det i 20 kommuner også tilbydes til familier, der allerede har et eller flere børn.

Antallet af hjemmebesøg i barnets første leveår varierer mellem et til otte. Hovedparten af kommunerne efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst fem hjemmebesøg i barnets første leveår.

Efter at barnet er fyldt 10 måneder, er det kun 35 kommuner, der har et tilbud om besøg i hjemmet. Ca. halvdelen af kommunernes tilbud omhandler et hjemmebesøg, når barnet er 1,5 år. Den anden halvdel når barnet er 3 år.

Samtlige 97 interviewkommuner tilbyder behovsbesøg til familier som en forebyggende indsats og støtte til de familier, der skønnes at have behov herfor.

Generelt set tilbydes primært sårbare gravide og mødre gruppeforløb. Når begge forældre deltager på et forældreuddannelseskursus, er det oftest på baggrund af moderens sårbarhed, hvortil partneren inviteres til at følge samme kursus.
(30)

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

xxx

xxx

Sundhedsplejersker kan med fordel gå forrest i forebyggelsen af overvægt de første 1.000 dage ved at tale amning, søvn, kost, eventuel overvægt og livsstil med forældre i især sårbare familier.
24-29
2019
3
Trialog: Overvægt
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje
Temaer
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Sundhedspleje
Magazine tags  Trialog Web article 

Overvægt blandt danske spædbørn

Den Nationale Sundhedsprofil inddrager kun data fra voksne danskere (16 år eller ældre), og der findes ikke en landsdækkende oversigt over antallet af overvægtige spædbørn.

Det bedste bud på omfanget af overvægt blandt spædbørn i Danmark bygger på tal fra de 33 kommuner, som er en del af Databasen Børns Sundhed, der igen er et samarbejde mellem kommunerne, deres sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed. De 33 kommuner ligger primært i hovedstadsområdet, men omfatter også Bornholm, Aalborg og Aarhus.

Den seneste opgørelse af overvægt blandt 19.321 spædbørn født i 2017 (mere præcist børnenes vægtstatus i 6-10-måneders alderen) viser, at overvægt udgør et problem blandt danske spædbørn. I alt 17,5 pct. af spædbørnene er i risiko for overvægt, mens hhv. 4,3 og 0,5 pct. allerede er overvægtige eller svært overvægtige (5).

ff3-19_tri_skema_uden_nummer


De fem kategorier er baseret på WHO’s vækstreference til børn i alderen 0-5 år, som blev udgivet i 2006. Vækstreferencen er implementeret som standardreference for børns vækst i adskillige lande. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen denne vækstreference ved monitorering af overvægt hos små børn. For yderligere information henvises også til kilde 9 og 18.
(5).

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

 

22
2019
3
Trialog: Overvægt
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje
Temaer
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Sundhedspleje
Magazine tags  Trialog Web article 

Overvægt koster samfundet dyrt

Sidste år satte danskerne en kedelig rekord. Ifølge den nyeste undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel (6), har 51 pct. af den voksne befolkning (16 år eller derover) et BMI på 25 eller mere, hvilket er lig med overvægt i forskellig grad (se boks 2 og boks 3).

Den enkle forklaring på overvægt er, at man over længere tid indtager mere energi, end man forbruger, men hvorfor der opstår et mismatch og nogle tager på, er mere komplekst at forklare end som så. Forskning bekræfter gang på gang, at årsagerne netop er komplekse og omfatter både individuelle og samfundsmæssige forhold (7). Der er social ulighed i forekomsten af moderat overvægt og i endnu højere grad i forekomsten af svær overvægt.

Dvs. jo kortere uddannelse og jo lavere løn, jo højere forekomst af både moderat og svær overvægt (7).

Overvægtens helbredsmæssige konsekvenser for især voksne mennesker er også velbeskrevet i mange forskningsartikler og lærebøger. Konsekvenserne stiger i takt med graden af overvægt. Overvægt, især svær overvægt, kan medføre øget risiko for at udvikle alvorlige sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for cancer, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led og problemer med både reproduktion og psyke samt tidlig død (7).

Svært at holde vægttab

I Danmark er der f.eks. 630 flere dødsfald om året blandt voksne med svær overvægt (BMI ≥30) end blandt voksne med et BMI mellem 20-30. Hertil kommer udgifter til behandling og pleje af svært overvægtige, som koster samfundet 1,8 mia. kr. ekstra om året, hvortil der også skal lægges ekstra omkostninger på 10,4 mia. kr. om året ved tabt produktion (7).

Det er forholdsvis enkelt at tabe sig, og så alligevel ikke, viser både erfaringer og forskning.

”Man taler om det som en sygdom. Når først du er blevet overvægtig og vil tabe dig, kan det være virkelig svært at holde vægttabet, fordi kroppen modarbejder dig. Den holder på vægten, det er en overlevelsesmekanisme, der kort fortalt går ud på, at når du spiser mindre, så tror kroppen, at du sulter, og så holder den på fedtmassen,” forklarer Lise Geisler Bjerregaard (8).

Gun Andersen tilføjer:
”Det ser vi jo også tit hos de børn, der har været på julemærkehjem. De taber sig rigtig flot, men når de kommer hjem, begynder de at tage på igen. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem med at holde fast i de gode vaner, men det kræver, at vi får familien med. Vores erfaring er, at vores indsats virker, når hele familien er med.”

Boks 1: Er man eller har man overvægt

Verdenssundhedsorganisationen WHO og en lang række faglige organisationer og lande anerkender svær overvægt som en sygdom. Når man anerkender svær overvægt som en sygdom, er man ikke ”svært overvægtig” – man ”har svær overvægt”, lige som man har type 2-diabetes, cancer, forhøjet blodtryk osv. I Danmark har Sundhedsstyrelsen ikke anerkendt svær overvægt som en sygdom, hvorfor vi i denne Trialog vælger at bruge termen ”er (svært) overvægtig”

Boks 2: Overvægt i Danmark

Andelen af danskere, der er moderat eller svært overvægtige, er steget fra 46,8 pct. i 2010 til 51 pct. i 2017. 34 pct. er moderat overvægtige, mens 17 pct. er svært overvægtige. Moderat overvægt ses især blandt mænd, hvor 40,6 pct. er overvægtige mod 27,8 pct. blandt kvinderne. I forhold til svær overvægt er andelen af mænd og kvinder nogenlunde ens med hhv. 17,1 og 16,6 pct. Andelen, der er svært overvægtige, er markant større blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (26,3 pct.) end blandt personer med en lang videregående uddannelse (8,1 pct.) (6).

Boks 3: Overvægt hos voksne

Body mass index (BMI) er et praktisk mål til at vurdere graden af overvægt hos børn og voksne. Hos voksne beregnes BMI ved at tage en persons vægt i kg. og dividere den med kvadratet på personens højde i meter (kg/m2). Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret grænseværdier for voksne i forhold til helbredsrisikoen forbundet med de forskellige vægtklasser:
BMI < 18,5: Undervægtig
BMI ≥ 18,5 - < 25: Normalvægtig
BMI ≥ 25: Overvægtig
BMI > 25 - < 30: Moderat overvægtig
BMI ≥ 30: Svært overvægtig
 (7).

Boks 4: Overvægt hos 0-5-årige

Til vurdering hos spæd- og småbørn i alderen 0-24 måneder bruges normalt vægt-for-længde-kurver i sundhedsplejen og almen praksis (7,9).
Hvis et spæd- eller småbarn ligger over 90-percentilen på vægt-for-længde-kurven, kategoriseres det som i risiko for udvikling af overvægt. Og ligger spæd- og småbarnet over 97-percentilen, havner det i kategorien overvægtig. Hvis et barn ligger over 90-percentilen ved 8-10-måneders-alderen, tilbyder sundhedsplejen i Brøndby Kommune et ekstra besøg ved 1,5 år. Siden 2011 har Sundhedsstyrelsen desuden anbefalet WHO’s vækstreference til monitorering af overvægt blandt små børn (9).
Til vurdering af 2-5-årige anvendes BMI-for-alder-kurver. I denne aldersgruppe defineres børn som overvægtige, når deres BMI-for-alder er over 90-percentilen, og som svært overvægtige, når deres BMI-for-alder er over 99-percentilen (7). (7,9).

Boks 5: Overvægt hos 5-18-årige

Til vurdering af børn og unge i alderen 5-18 år anvendes i sundhedsplejen kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver (ISO-BMI/IOFT) og grænseværdier. 5-18-årige vurderes som overvægtige, når deres BMI er over ISO-BMI/IOFT-25, og som svært overvægtige, når deres BMI er over ISO-BMI/IOFT-30 (10).

Boks 6: BMI's svagheder

BMI skal fortolkes med forsigtighed i alle aldersgrupper, bl.a. fordi BMI ikke tager højde for fordeling af fedt og muskler. Specielt hos ældre og muskuløse personer er fedtfordelingen anderledes end hos yngre eller mere utrænede personer. BMI er desuden ofte større hos høje end hos lave personer og kan variere i forskellige etniske grupper (7).

Boks 7: Hvad med taljemål?

En persons taljemål kan bruges som supplement til BMI hos voksne, da det giver et bedre billede af fedtfordeling på kroppen. Et forhøjet taljemål øger risikoen for udvikling af de fleste livsstilssygdomme, men skal som sagt kun bruges hos voksne, ikke børn (7).

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

iii

jjj

kkk

Flere end hver anden voksne dansker er nu overvægtig. Årsagerne er komplekse, og konsekvenserne alvorlige for både individ og samfund.
21-23
2019
3
Trialog: Overvægt
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje
Temaer
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Sundhedspleje
Magazine tags  Trialog Web article 

Forebyg overvægt de første 1.000 dage

Er den vordende mor overvægtig, eller ryger hun? Er de nybagte forældre ufaglærte, eller har det det nyfødte barn haft en stor vægtstigning de første måneder af sit liv?

Hvis der kan svares ja til et eller flere af disse spørgsmål, er der øget risiko for, at barnet bliver overvægtigt som barn eller voksen, fortæller Lise Geisler Bjerregaard, seniorforsker ved Sektion for Klinisk Epidemiologi ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Lise Geisler Bjerregaard har i mange år forsket i årsager til og konsekvenser af børnefedme – et emne, hun fik lyst til at dykke ned i, da hun altid har interesseret sig for kost og fysisk aktivitet. Og især spædbørn vakte hendes interesse, da hun hos dem så en mulighed for at sætte ind, før overvægt bliver en realitet.

I sin ph.d. (4) påviste hun bl.a., at børn, som tager meget på i vægt allerede i de første måneder af livet, har øget risiko for at udvikle fedme i skolealderen. Og hun fandt også, at høj vægtstigning i den tidlige spædbarnsalder (0-3 mdr.) er stærkt associeret med højt body mass index (BMI) selv i voksenalderen (se også boks 2-7 om BMI på side 23) (1,2,3).

Derfor er der al mulig grund til at sætte ind med forebyggende tiltag under graviditeten, lige efter fødslen eller endnu tidligere hvis muligt, pointerer seniorforskeren:

”Er kvinden overvægtig, burde man jo begynde allerede før, hun bliver gravid. Men graviditeten medfører, at hun kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, og så er det naturligt at begynde her,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

I forbindelse med graviditet og barsel møder den vordende mor vanligvis egen læge, en jordemoder men også sundhedsplejersken, og sidstnævnte kan ifølge seniorforskeren og andre forskerkolleger spille en central rolle i det forebyggende arbejde.

Alle førstegangsgravide får besøg

Sundhedsplejerskerne er oplagte til at identificere familier i risiko for overvægt, og de kan yde kompetent hjælp og vejledning i form af f.eks. vækstmonitorering og rådgivning om kost, fysisk aktivitet, stress, søvn og sund livsstil generelt.

Det budskab har sundhedsplejen i Brøndby Kommune taget til sig, da man blandt kommunens 6-10 måneder gamle børn har konstateret, at næsten hver femte (19,3 pct.) er i risiko for at blive overvægtig, mens antallet af overvægtige og svært overvægtige i samme alder er 4,4 pct. Derudover er flere end hvert fjerde barn (27,3 pct.) overvægtigt eller svært overvægtigt i indskolingen (se også artiklen ”Overvægt blandt danske spædbørn”) (5).

Derfor iværksatte kommunen i begyndelsen af året en større systematisk indsats for at forebygge overvægt blandt børn og unge. Som noget nyt tilbyder sundhedsplejen bl.a. alle førstegangsgravide et besøg i uge 23-24, hvor målet er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge overvægt hos det nyfødte barn, fortæller sundhedsplejerske Gun Andersen.

”Vi tilbyder det til alle, også normalvægtige. Her taler vi om kost, livsstil og vaner og selvfølgelig amning. Det giver os mulighed for at pejle os ind på, hvad familierne har af evt. udfordringer, som vi skal følge op på. Vi har mange overvægtige i Brøndby, og vi bliver nødt til at sætte ind tidligere,” siger sundhedsplejersken.

I denne trialog har Fag&Forsknings journalist mødt Gun Andersen og Lise Geisler Bjerregaard til en samtale om årsager til, konsekvenser af og forebyggelse af overvægt blandt spæd- og småbørn.

Læs artiklerne og bliv klogere på den aktuelt bedste viden om overvægt og forebyggelse af samme de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med barnets andet leveår.

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

 

I dag er flere end halvdelen af de voksne danskerne overvægtige. Da overvægt kan grundlægges i graviditeten og barnets første leveår, bør det forebyggende arbejde allerede begynde her, mener seniorforsker. Hun peger på, at sundhedsplejersker kan spille en central rolle i forebyggelsen gennem deres tætte og kontinuerlige kontakt med både vordende og nybagte forældre.
18-20
2019
3
Trialog: Overvægt
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje
Temaer
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Sundhedspleje
Magazine tags  Trialog Web article