Hørt: "Vi kan være tungen på vægtskålen"

Sundhedsplejerske Asta Freund er glad for, at den gode fødsel er kommet på politikernes dagsorden. Fødslen er dog kun en del af den optimale start, mener hun. Sundhedsplejerskernes kompetencer gavner familierne både før og efter barnets ankomst. Hvis blot de kommer i spil.
”For mange familier er to døgns indlæggelse ikke nødvendigvis det rigtige. Det må absolut komme an på familiens behov,” siger Asta Freund.
Foto: Michael Drost-Hansen

ikon-hoertLængere tid tilbragt på barselsgangen er ikke en one size fits all-løsning, der sikrer den gode start på familielivet.

Det mener sundhedsplejerske Asta Freund, som derfor heller ikke var ubetinget begejstret, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i februar lovede, at alle nybagte mødre og fædre skal have ret til to døgns ophold på fødestedet efter fødslen.

”Mere opmærksomhed på forholdene for fødende er selvfølgelig godt, men jeg mener, at politikerne er for ensporede, når de kun fokuserer på selve fødslen. For mange familier er to døgns indlæggelse ikke nødvendigvis det rigtige. Det må absolut komme an på familiens behov,” siger Asta Freund.

Derfor skrev den nu pensionerede sundhedsplejerske debatindlægget ’Sundhedsplejen skal spille en vigtig rolle i forhold til fødsler’, der blev bragt i JyskeVestkysten i marts.

I oplægget argumenterer Asta Freund for, at sundhedsplejeindsatsen skal styrkes – både før og efter fødslen.

”Hensigten med fødeplanen var jo bl.a., at familierne skulle rustes bedre til familielivet ved at styrke jordemoder- og sundhedsplejeindsatsen. Det er ikke sket. Der er desuden stor ulighed i sundhedsindsatsen fra kommune til kommune, når det gælder familieforøgelse. Sundhedsstyrelsens retningslinjer bliver tolket forskelligt, så familierne får ikke de samme muligheder og tilbud. Dét skal vi gøre op med,” siger Asta Freund.

Hun mener, at sundhedsplejerskernes kompetencer kan være med til at udjævne ulighederne og komplementere jordemødrenes ditto, hvis blot de får lov til at komme i spil.

”Jeg argumenterer bestemt ikke for, at sundhedsplejerskerne skal erstatte jordemødrene, men at vi skal styrke indsatsen for familierne via naturligt samspil mellem faggrupperne. Som sundhedsplejersker har vi en masse viden og kompetencer, som kan gavne familierne og hjælpe dem til et godt forløb,” siger hun.

Med allerede før fødslen

Asta Freund drømmer bl.a. om, at sundhedsplejersken også bliver en fast del af indsatsen under graviditeten – og ikke kun efter fødslen.

Hun mener også, at sundhedsplejersker skal være med til fødselsforberedelsen, tilbyde ammerådgivning og yde forebyggende indsats før barnets ankomst.

”Undersøgelser har f.eks. vist, at man kan screene for fødselsdepression allerede før fødslen – dét kunne f.eks. være en opgave for sundhedsplejersken, der jo også screener for fødselsdepression to måneder efter fødslen,” siger hun.

I det hele taget opfordrer Asta Freund til, at man fra politisk hold tænker på familielivet som en sammenhæng fra graviditet til fødsel, efterfødsel og småbørnsperiode til skoleliv.

”I mange kommuner ser vi f.eks. slet ikke børnene, fra de er 8-10 måneder gamle, og til de starter i skolen. Dét kan vi gøre bedre. Jeg synes, det er på tide, at vi tænker kontinuitet og mere kvalitet fremfor kvantitet, hvis vi virkelig vil give børnene den bedste start på livet,” siger Asta Freund. 

Emneord: 
Fødsel
Sundhedspleje

Nu er der ikke én, der ikke kender Maria fra Hotline

Før var deres rolle at være den løftede pegefinger i forhold til hygiejne, fortæller leder af sundhedsplejen i Ballerup, Maria Louise Bjørking. Men coronakrisens nedlukninger og restriktioner har givet sundhedsplejen et løft i synlighed og anseelse landet over.

Der er travlhed i sundhedsplejen rundt om i hele landet. Aldrig før har sundheds­plejerskerne været så synlige og fået så mange opgaver på tværs af sektorer og fag­grupper som under coronakrisen det seneste år. I mange kommuner har de ledende sundhedsplejersker fået ansvar for den hotline, hvor lederne fra vuggestuer, børne­haver, skoler og klubber kan ringe til og spørge om alt fra smitteopsporing og test af medarbejdere til hjemsendelser, lokale nedlukninger og hygiejnetiltag.

I Ballerup Kommune bestyres den kommunale coronahotline på børneområdet af Sundhedsplejens leder, Maria Louise Bjørking. Ofte er det hende selv, der tager telefonen, når en dagtilbudsleder ringer for at få rådgivning. Men der er travlt på den varme linje med 25­30 daglige opkald i december, som dog er faldet til omkring 10 stykker på hverdage. Derfor deler hun opgaven med sin souschef og en nyansat coro­nasygeplejerske. De skiftes til at have vagten i weekenderne, hvor der også kan være be­hov for svar på akutte spørgsmål om smitteopsporing, test og nedlukning af dagtilbud.

Men faktisk mener hun, at hotlinefunktionen er en lederopgave.

„Jeg tror, det kræver en vis pondus, og at man er sådan lidt rap i replikken og kan skære igennem og sige: „Godt, så vi er enige og aftaler, at du sender fiskestuen hjem!“ gengiver hun en typisk samtale med en tilfældig dagtilbudsleder.

„Jeg tænker, det er et stærkt ekstra kort, at man kan trække på sin ledererfaring. Jeg er ikke bange for at sige, at jeg tager ansvar for det her.“

Og jo, der er selvfølgelig situationer, hvor hun kommer i tvivl eller tager fejl.

„Jeg har brugt mine lederkolleger her rigtig meget, og er kommet til at lukke en stue ned, hvor det måske ikke var nødvendigt,“ erkender hun, for det er komplicerede spørgsmål, hotline konstant skal tage stilling til og må tjekke på Sundheds­styrelsens hjemmeside for anbefalinger og retningslinjer, mails fra kommunens direktører og beskeder fra KL.

„Men institutions­ og skolelederne har i hvert fald deres ryg fri. Og det har været sindssygt godt for dem, at de hele tiden kan sige: „Jamen. det har hotline sagt“.“

Lige så sikker er Ballerups leder af sundhedsplejen på, at kommunens coronahotline er placeret det helt rigtige sted.

„Det er helt naturligt, at det her kan sundhedsplejen, fordi vi ved enormt meget om smitte og bakterier og vira. Vi er jo sygeplejersker og det eneste sundhedspersonale i den her del af børneområdet. Så jeg har bare grebet den bold og sagt: „Det skal vi! Det gør vi!“ Det har stor, stor værdi at vise, at det her kan vi faktisk også,“ siger hun selvsikkert.

Tværfaglig ledelse

Sammen med den betroede opgave har hun fået fast plads i kommunens beredskab i Center for Skole, Institutioner og Kultur, C­SIK. Her sidder hun sammen med sin souschef i et tværfagligt ledelsessamarbejde med omkring 10 chefer, ledere og fagpersoner – bl.a. chefen for politisk sekretariat og center­chefen for skole og dagtilbud. Beredskabet tager beslutninger om alt fra kommunikation på kommunens hjemmeside og intranet, fremstilling af flowcharts og foldere med information til forældrene, og om der skal trykkes vaske­hænder­sange til børnehaverne og opstilles pavilloner, hvor forældrene kan aflevere deres børn uden at komme ind i institutionerne.

„Sådan et samarbejde har jeg ikke været i før. Det har været virkelig hårdt, og vi har haft ekstremt travlt, men det har også været enormt positivt og sindssygt spændende at få et ind­blik i nogle andre ledelseslag i kommunen,“ siger hun begejstret.

De ugentlige møder er mest foregået via videoopkald og få gange fysisk, men har alligevel givet hende et nyt indblik i kommunens organisation og ledelseslag.

„Så sidder man sammen med nogle af spidserne i kommunen, og selvom jeg ikke er på så højt niveau, som de er, så lytter de til mig som en ligeværdig ledelsespartner. Havde vi ikke haft den her situation med corona, ville jeg jo aldrig sidde så tæt sammen med centerchefen for skole og dagtilbud eller dem, der sørger for, at der kommer nogen ud og vasker legetøj. Men at få hele det maskineri til at spille ved fælles hjælp, det har været rigtig interessant.“

Var løftet pegefinger

Sædvanligvis er sundhedsplejerskerne kendt som konsulenter i dagtilbud og dem, der laver undersøgelser af skolebørnene.

„Før var vi lidt det der pligtbesøg en gang om året og blev mødt med: Okay, nu kommer hygiejnesundhedsplejersken med en løftet pegefinger og spørger, om vi har en hygiejnepolitik, og får I vasket alle håndklæder ved 60 grader, og hvad finder hun nu på, som vi ikke har gjort godt nok?“ fortæller Maria Louise Bjørking.

Hun understreger, at nogle ledere også syntes, det var fantastisk at få besøg af sundhedsplejersker og tog imod med: Fedt, kom og berig os med input!

Men det har coronakrisen fuldstændig ændret på. Da pandemien udviklede sig i foråret, tog sundhedsplejerskerne ud til alle dagtilbud, skoler og klubber for at vejlede i, hvad de kan gøre for at minimere smitten.

„Så allerede der fik vi lært lederne at kende og lagt en plan, og det tog de sindssygt godt imod,“ siger hun.

Den gode stemning og det store fokus på hygiejne gav også sundhedsplejens leder en gylden og længe ventet mulighed for at anbefale forvaltningen at få pædagogerne til at lade være med at bruge ringe og smykker. Det har nu ført til en politisk beslutning om, at fremadrettet har pædagoger ikke smykker på i arbejdstiden i Ballerup Kommune – noget som aldrig er lykkes før.

„Og det skabte da en lille smule tumult, må jeg sige,“ griner Maria Louise Bjørking og trækker vejret i et dybt suk.

„Altså i sådan nogle situationer, hvor folk er så meget hands on og står og skifter ble på vuggestuebørn og alt muligt andet... Men mange tog det sådan, at det her kan vi godt se en mening i. Vi tager smykkerne af, sætter håret op og har ikke lange tørklæder på,“ fortæller hun tilfreds.

De nye retningslinjer blev også mødt med nogen modstand blandt andet af en ægtemand til en af pædagogerne.

„Han fandt mit nummer på hotline og ringede og sagde, det kan da ikke være rigtigt, at man ikke må have sin vielsesring på, når man har haft den på i 35 år! Så sagde jeg, at netop derfor er det måske på tide at tage den af og få vasket inde under den,“ siger hun bestemt om kommunens mere firkantede fokus på hygiejne.

„Det er jo ikke, fordi vi skal leve i en totalt steril verden, men jeg håber da, at nogle af de ting, vi har lært i den her tid, fortsætter bagefter.“

Større lydhørhed

Så selvom det seneste år med corona har været hårdt og fyldt med begrænsninger og afsavn, så har det også været et trinbræt til større lydhørhed for sundhedsplejen.

„Jeg synes helt klart, det fører noget godt med sig i forhold til det samarbejde, vi har med institutioner og skoler i ledelsen, fordi de bliver opmærksomme på os og klar over, hvad sund­hedsplejen også kan,“ siger Maria Louise Bjørking.

Det betyder, at hun nu hver måned er med på distrikts­ledernes videomøde på dagtilbudsområdet, hvor hun har fået en halv time til at fortælle om hygiejne og give informationer om løst og fast, ligesom lederne kan stille spørgsmål til det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen.

„Det er jo supergodt, og det skal bare blive ved,“ slår hun fast.

Det tætte samarbejde i beredskabet har også betydet, at ledelsesgruppen er blevet smeltet mere sammen, fordi det har handlet om, hvordan de kan hjælpe og støtte hinanden.

„Jeg synes bestemt, det har givet en kæmpe værdi at sidde sammen med ledere fra andre områder og føle, at nu gør vi det her sammen. Ballerup Kommune er blevet mindre, forstået på den måde, at vi har et fantastisk sammenhold. Det har været rigtig fantastisk. Altså vi har jo samme fjende i covid­19. Jeg har aldrig arbejdet så meget, som jeg har gjort i 2020, og det er bestemt ikke et år, jeg har lyst til at gå tilbage til. Men når nu det kom, så vil jeg da også kigge tilbage på, at jeg har lært rigtig meget. Jeg har lært nogle mennesker at kende, som jeg ikke anede hvem var, før det her startede,“ siger hun.

At få det hele til at spille sammen har været en spændende opgave ledelsesmæssigt – også selvom det har kostet sundheds­plejens leder rigtig mange ekstra timer. Heldigvis lykkedes det hende sammen med Lederforeningen at forhandle et ekstra løntillæg for den krævende opgave.

„Det skal jo ikke være helt gratis. Men det har været det hele værd. For det første har det gjort en kæmpe forskel, og så har vi også fået promoveret os selv som sundhedsplejersker. Der er jo ikke én, der ikke kender Maria fra hotline mere, vel? Vi har fået os selv på kortet i det tværfaglige samarbejde, og det vil gøre noget godt fremadrettet i vores samarbejde, det er jeg slet ikke i tvivl om.“

Emneord: 
Sundhedspleje

Hørt: “Skærmtid kan ikke erstatte leg”

Sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen advarer om hårdt ramte børn under skolenedlukningen. Hun ser mentale problemer, der nu også rammer børn, som normalt ikke viser tegn på mistrivsel.
”Ved første nedlukning blev vi opfordret til, at børnene havde social kontakt med et par venner. Men den opfordring var helt fraværende denne gang,” siger sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen.
Foto: Claus Bech

ikon-hoert“Jeg har været sundhedsplejerske i 16 år og har i alle årene haft skolerne som mit arbejdsfelt. Så jeg vil mene, jeg har min faglighed og erfaring med mig, når jeg siger, at jeg er oprigtig bekymret. I den seneste nedlukning har vi set velfungerende børn, der normalt trives godt i skolen, som pludselig ikke sover om natten og viser tegn på ensomhed, lavt selvværd, stress, angst og tvangshandlinger,” siger sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen og tilføjer: 

“Den tvungne hjemmeskoling har sat sine tydelige spor. Og det hænger bl.a. sammen med, at mange børn ikke har set andre børn de seneste måneder.”

For nyligt var hun at finde på Politikens debatsider, hvor hun berettede om hjemmeskolens konsekvenser for skolebørnene. Hun arbejder som spædbarns- og skolesundhedsplejerske i Københavns Kommune, men understreger, at de mentale problemer viser sig vidt og bredt blandt skolebørn. 

Hun har set de mentale udfordringer ved den obligatoriske screening af 0. klasser, og forældre har ringet og spurgt hende til råds om alt fra et barn, der pludselig er begyndt at have voldsomme mareridt, til et andet barn, der har fået mange flere tics. 

”Jeg ser pludselig en stigning i børn med mentale problemer. Også hos børn, vi normalt ikke hører fra.”

For ensporet debat

Til forskel fra forårets nedlukning har Christiansborg denne gang ikke opfordret nok til at finde et par legekammerater. Og det er en stor fejl, mener hun.

”Debatten har været ensporet og kun handlet om, at folk ikke må dø af corona. Og det kan jeg da ikke være imod. Men da alt lukkede ned, og børnene igen sad bag skærmene, var der denne gang ikke nok fokus på, hvad en nedlukning har af mentale konsekvenser,” siger hun og fortsætter:

”Ved første nedlukning blev vi opfordret til, at børnene havde social kontakt med et par venner. Men den opfordring var fraværende denne gang.” 

Ikke nok at lege med søskende

Hun understreger, at hele normalitetsbegrebet bliver udfordret, når ikke vi står op og skal i skole, på arbejde og alt det andet, som vi plejer. Og mange børn har kun haft far, mor og måske en søster eller bror at lege med. Men det er ikke nok:

”For vi ved, at hvis børn skal udvikle sig og blive klogere på sig selv, skal de have nogle børn på samme alder at spejle sig i.”

Og det er heller ikke nok at game med vennerne eller lege sammen over FaceTime:

”Skærmtid med vennerne kan ikke erstatte leg med andre børn. Det er gennem fysisk leg, hvor de rører ved hinanden, giver krammere og skændes, at børn lærer de sociale spilleregler.”

Hvis der kommer nedlukning igen, så har hun en klar opfordring:

”Alle børn bør have små legegrupper.” 

Emneord: 
Sundhedspleje

Hørt: Coronakrisen styrkede familielivet

Under coronakrisen var forældre tvunget til at isolere sig hjemme og skære sociale aktiviteter væk. Mange nybagte forældre oplevede en tiltrængt ro og et nærvær, som var godt for familielivet, erfarer sundhedsplejerske Charlotte Munch Nielsen.
Ifølge sundhedsplejerske Charlotte Munch Nielsen erfarede en del nybagte forældre, der var tvunget til at gå hjemme sammen under coronakrisen, at nærvær og ro kan noget helt særligt for en børnefamilie
Foto: Claus Bech

ikon-hoert“Med coronakrisen og nedlukningen af samfundet stod vi pludselig i en situation, ingen havde prøvet før. Vi sundhedsplejersker aflagde besøg hos familier med nyfødte, og her fik vi mange spontane ytringer fra forældre som nød, at de begge kunne være hjemme. Det gav en anden ro, at faren f.eks. ikke skulle tilbage på arbejde 14 dage efter fødslen, men havde mulighed for at arbejde hjemmefra. Forældre har skullet stå sammen om at finde løsninger på en uvant og uventet situation. Og de har haft mere tid til at være familie – på helt egne præmisser.”

Sådan lyder ordene fra Charlotte Munch Nielsen, sundhedsplejerske på Nørrebro/Bispebjerg i Københavns Kommune, der, sammen med fire andre sundhedsplejersker, for nyligt ytrede sig i en kronik i Politiken.

Hun fornemmer nemlig, at isolationen for mange forældre ikke kun var frustrerende, men også en pause fra hverdagens travle liv, hvor familieliv, arbejdsliv og socialt liv skal gå op i en højere enhed:

"For nogle småbørnsfamilier var det en tiltrængt pause, at nogen trak stikket for dem. Det betød, at de nybagte forældre fik en legitim grund til at bure sig inde og f.eks. tage en middagslur i stedet for at underholde barselsgæsterne.”

Er vi den familie, vi vil være?

Hun understreger, at der er familier i udsatte positioner, hvor den sociale isolation har bidraget til at forstærke deres udfordringer. Men for mange har pausen fra hverdagslivet betydet, at forældre også har haft tid og ro til at lære deres baby godt at kende.

“Det tager tid og kræver ro at lære det lille barn og barnets signaler at kende. Forældre har haft tid og ro under coronakrisen,” siger Charlotte Munch Nielsen, der også har set, at forældrene har været mere fælles om forældreopgaven:

“I dag starter far typisk på arbejde kort efter fødslen. Men her fik forældrene pludselig mulighed for at være forældre på lige fod. Måske kan den her coronakrise være med til at sætte yderligere fokus på fædrenes andel af barslen. For mange familier er de første uger nemlig meget intense, og derfor er det rart at være sammen om barnet og ikke pludselig få tæppet revet væk under sig, fordi far allerede efter 14 dage skal på arbejde.”

Ifølge Charlotte Munch Nielsen er spørgsmålet, om de erfaringer, forældre har gjort sig under corona-isolationen, vil sætte sig spor i fremtidens måde at være familie på:

“Nogle kan have glæde af indimellem at stoppe op og se på, om vi er familie på den måde, vi gerne vil være familie på. Jeg tror, der er en gruppe af familier, som kører i et højt tempo og stiller mange krav til sig selv – vi skal både være gode forældre, holde karrieren lidt i kog, være kæreste og en god veninde. Vi vil mange ting. Men her har mange oplevet, at nærværet og roen også kan noget. Nogen har fået øje på nogle værdier, som de vil forsøge at tage med fremover. Værdier, som ofte netop bunder i mere nærvær og mere ro.” 

Emneord: 
Epidemi
Familie
Sundhedspleje

"Jytte var det første danske ord, jeg lærte"

I efteråret 2000 ankom 6-årige Mozhgan Haidari til Center Sandholm sammen med sin familie efter syv måneders flugt fra Iran. Her tog sundhedsplejerske Jytte Birthe Jensen imod hende, og det har hun aldrig glemt. I dag er Mozhgan blevet sygeplejerske, og vi er taget med hende tilbage til Center Sandholm. Der er nemlig noget, hun i mange år gerne har villet sige til Jytte
På vej ind og på vej ud. Sundhedsplejerske Jytte Birthe Jensen er netop gået på efterløn efter et langt arbejdsliv. Mozhgan Haidari blev uddannet sygeplejerske i 2018 og har lige taget hul på sit.
Foto: Nikolai Linares
Title

Jytte Birthe Jensen er 63 år og netop gået på efterløn efter 20 år som sundhedsplejerske for Røde Kors i Center Sandholm

Mozhgan Haidari er 25 år og sygeplejerske på Bispebjerg Hospital

”Det er 20 år siden, jeg var her sidst, men jeg kan sagtens genkende de gule bygninger. Og den røde port. Jeg kan tydeligt huske, at vi blev sat af dér ude på vejen og gik op til porten for at melde vores ankomst. Det var sådan, det hele startede.”

Ordene er den 25-årige sygeplejerske Mozhgan Haidaris. Vi holder parkeret ude foran Center Sandholm en solbeskinnet dag i maj, og hun er en smule nervøs.

Den gule hovedbygning tårner sig op bag en massiv jernport, der begrænser adgangen ud og ind. På den anden side af vejen er landskabet indhyllet i grønne græsmarker, der bugter og bøjer sig. Her er nærmest billedskønt, og det er svært at forestille sig, at stedet her danner rammen om en på mange måder svær del af Mozhgans historie.

I dag skal hun gense en kvinde, hun ikke har set i mere end 20 år, men som har haft afgørende betydning for hendes liv. Det var i efteråret 2000, her i Center Sandholm, at en lang rejse sluttede. Og en ny begyndte.

Mor sagde, vi skulle på eventyr

Mozhgans forældre er oprindeligt fra Afghanistan. Pga. Talebans indtog i landet flygtede de til Iran i starten af 90’erne i håbet om et bedre liv. Her blev Mozhgan født i 1994. I Iran spidsede situationen hurtigt til for den lille familie.

De havde ingen juridiske rettigheder og risikerede hvert øjeblik at blive deporteret tilbage til Afghanistan. En aften fortalte Mozhgans mor hende, at de skulle på eventyr.

På parkeringspladsen triller en bil pludselig op ved siden af os og parkerer. Ud af bilen stiger Jytte Birthe Jensen, der har været sundhedsplejerske på Center Sandholm siden august 2000.

”Det må være Mozhgan,” konstaterer hun storsmilende og fortæller, at hun kort forinden har fundet Mozhgan på Facebook.

”Jeg måtte lige se, om jeg kunne kende dig, men du var jo så lille dengang,” siger hun undskyldende, men Mozhgan beroliger hende med, at hun har taget en stak gamle fotos med.

”Jeg kan heller ikke huske dit ansigt,” siger Mozhgan.”Men jeg kan sagtens kende din stemme.”

De står smilende overfor hinanden, og et kort øjeblik opstår der en lidt akavet stemning. Vi befinder os midt under coronakrisen, og der er strikse krav til social afstand.

”Hvad gør vi her?” spørger Jytte lettere forvirret. ”Vi må jo ikke kramme.”

Så bryder de begge ud i forløsende latter. 

Flugten

For Mozhgan blev rejsen ikke noget eventyr. Da det stod klart for Mozhgans forældre, at der ikke var nogen fremtid for dem i Iran, havde de købt sig en vej til Europa. Den aften fløj familien ud af Iran fra lufthavnen i Masshad på falske pas, og de næste syv måneder bragte den lille familie til Turkmenistan, Usbekistan, Kasakhstan.

Ind i Rusland, videre til Ukraine og gennem Hviderusland. Til Polen, Tyskland og endelig til Danmark. Et netværk af menneskesmuglere fragtede familien fra land til land under kummerlige forhold.

Jytte Birthe Jensen og Mozhgan Haidari
Der er store følelser i spil, når man endevender sin fortid. Når Mozhgan bliver bevæget, er Jytte lynhurtig til at vende stemningen, så der også bliver plads til grin og smil. Det er en arbejdsskade, fortæller Jytte.
Foto: Nikolai Linares
Nogle snød dem, kørte dem i ring og stjal deres penge. Andre var voldelige. Undervejs blev Mozhgan flere gange adskilt fra sine forældre i dagevis, når de i nogle lande blev tilbageholdt og afhørt af myndighederne.

Ved jernporten finder Jytte sit adgangskort frem og tjekker ind hos vagten, så vi kan komme ind på Center Sandholms område. Hun og Mozhgan bevæger sig ned gennem lejren. Forbi bygningerne, rundt om hjørner og over veje, mens snakken går om løst og fast. To unge mænd sidder i solen og ryger en cigaret, mens de kigger opmærksomt efter dem.

På vej ned til Jyttes kontor vender hun og Mozhgan deres holdninger til sygeplejen og finder lynhurtigt ud af, at de har en masse til fælles. De har bl.a. begge valgt at være tillidsrepræsentanter og mener begge, at det er mere end på tide med bedre løn og vilkår for sygeplejersker. Pludselig standser

Mozhgan brat op.

Jeg kan kende den bygning! Den har jo slet ikke ændret sig. Vinduerne er præcis de samme,” udbryder hun.

Det viser sig, at sygeplejeklinikken er flyttet ind i de selvsamme lokaler, hvor Mozhgan og hendes familie boede, da de opholdt sig på centret for mange år siden. Mozhgan bliver et øjeblik stille og skal lige samle sig.

”Når jeg ser på de bygninger, så vækker det noget i mig. Det er så genkendeligt. Og jeg bliver så glad for, hvor jeg er i dag,” siger hun og tørrer en stille tåre væk fra øjenkrogen. Jytte smiler og giver hende et øjeblik.

”Det er helt forventeligt, at du reagerer, som du gør, Mozhgan. Det er jo en del af din livshistorie, det her.”

Mozhgan smiler og nikker. Så er der stille lidt, indtil Jytte bryder tavsheden.

”Skal vi ikke gå indenfor og sætte os lidt? Er du klar?”

En ny begyndelse

Da den lille familie langt om længe nåede Danmark, blev de sat af på Københavns Hovedbanegård med besked på at henvende sig til den første politimand, de så. Da Mozhgans forældre havde søgt asyl, gav betjentene på det dengang lille politikontor dem instrukser om ruten til Sandholm og købte deres billetter.

Efter ankomsten til Center Sandholm blev Mozhgan straks adskilt fra sine forældre, der skulle interviewes om deres baggrund, helbred og bevæggrunde for at være flygtet til Danmark. Mens Mozhgans forældre blev undersøgt i sygeplejeklinikken, fik Jytte ansvaret for at tage sig af den kun 6-årige Mozhgan. Mozhgan, der dengang hverken talte dansk eller engelsk, forstod ikke, hvad der foregik.

”Da jeg mødte dig, vidste jeg ikke, hvad der skulle ske. Jeg vidste ikke, om jeg nogensinde fik mine forældre at se igen. Jeg var så bange. Under hele flugten havde der været angst, vrede og råben. Du og jeg talte ikke samme sprog, men dit stemmeleje var så roligt. Jeg kan huske, at du aede mig og tog mig i din favn. Da vidste jeg bare, at jeg var i sikkerhed. Og det var første gang i syv måneder,” fortæller Mozhgan, mens Jytte lytter intenst.

Vi sidder i sygeplejeklinikkens tekøkken og personalestue, der i år 2000 var et af Center Sandholms ”familieværelser”. Mozhgan har fundet stakken med fotos frem, og hun og Jytte gennemgår dem et for et. På det første billede sidder Mozhgan med en masse bamser. Det er taget i Iran, før familien flygtede.

”Hvor mange fik du med hertil?” spørger Jytte.

”Ingen,” svarer Mozhgan. ”Det måtte vi ikke, der var ikke plads.”

Der bliver stille. Jytte smiler og nikker anerkendende. Det er tavs indforståethed. Hun har set det mange gange før. Alt det, der må efterlades. Alt det, man ikke får med.

”Jeg kan huske, du sagde ”Jytte”,” indskyder Mozhgan. ”Jeg forstod dig ikke, men jeg var med på, at du forsøgte at fortælle mig, hvem du var. Derfor har jeg altid sagt, at Jytte var det første danske ord, jeg lærte.”

Så griner vi alle.

Tak for alt

Mozhgan og hendes familie var heldige. De fik opholdstilladelse allerede året efter deres ankomst til Danmark og fik kommune i Ans i Midtjylland.

Herfra gik hverdagen sin gang. Først børnehave, så dansk folkeskole og senere Viborg gymnasium. To yngre søstre kom til i 2001 og 2003.

Mozhgans forældre lærte dansk, tog deres studentereksamen og fik fast arbejde. Familien blev, som tiden gik, en integreret del af både det lille lokalsamfund og Danmark.

Jytte og Mozhgan bladrer videre gennem stakken med billeder, mens de taler om de ting, Mozhgan oplevede under flugten. Hun forklarer, at mange af minderne stille og roligt er ved at forsvinde fra hendes hukommelse. På det næste billede i bunken ligger en storsmilende 7-årig Mozhgan på en seng mellem to store bamser.

”Her har vi lige fået opholdstilladelse. Det er i vores nye villalejlighed i Ans, og der fik jeg endelig bamser igen. De var mine bedste venner i en periode,” forklarer Mozhgan, og Jytte nikker igen.

”De var måske også nemmere at knytte sig til? På det tidspunkt har du jo været vant til, at de mennesker, der var her i dag, ikke nødvendigvis var der i morgen. Det ser vi ofte. Jeg er glad for, at det er ved at forsvinde fra din hukommelse. Og for at du kom så godt videre.”

Der bliver stille et øjeblik, hvorefter Mozhgan fokuserer blikket på Jytte.

Mozhgan Haidari
6-årige Mozhgan med de første bamser hun fik i Danmark. Billedet er taget kort tid efter, at Mozhgans familie fik opholds- tilladelse og flyttede til Ans.
Privatfoto
”Det var vigtigt for mig at komme her i dag og fortælle min historie og få sagt tak til dig. Det er ikke alle, der kan gøre det, du gjorde. Jeg er helt sikker på, at den måde du tog imod mig på, har været med til at udvikle mig som menneske. Du er en del af grunden til, at jeg er blevet sygeplejerske. Jeg skal også hilse dig fra mine forældre og sige tak. Tak fra os alle sammen,” siger Mozhgan, og stemmen knækker igen.

”Det var så lidt, Mozhgan. Det er dejligt at høre, at man har gjort noget godt. Tak for at have husket mig, og for at du tør stå frem og fortælle din historie, som i øvrigt er helt enestående,” siger Jytte roligt. ”Der er ikke mange sygeplejersker, der har oplevet det, du har.”

På gensyn

I 2015 flyttede Mozhgan fra barndomshjemmet i Midtjylland for at læse til sygeplejerske i København. Hun blev færdiguddannet i 2018, og arbejder nu på Bispebjerg Hospital, hvor hun senest har været en del af Covid-beredskabet.

Vi har forladt klinikken, og bevæger os nu tilbage mod indgangen. På vejen passerer vi Center Sandholms børnehave, hvor Mozhgan legede for mere end tyve år siden.

”Det sværeste ved arbejdet har altid været ikke at vide, hvad der blev af jer alle sammen, når I forlod Sandholm,” siger Jytte, da vi er forbi legepladsen og de legende børn.

”Fik I lov at blive i Danmark? Blev I sendt tilbage til det, I flygtede fra? Jeg har ikke kunnet love nogle familier noget. Mit arbejde har alene bestået i at behandle alle, som om de skulle være her til evig tid. I skulle have det bedste af det bedste.”

Tre timer efter vi ankom, er vi igen nået tilbage til parkeringspladsen og skal til at tage afsked. Heller ikke nu må der krammes, men der bliver vinket ivrigt farvel og de to lover hinanden, at kontakten skal holdes ved lige. Da Jytte er kørt, står vi et øjeblik stille og betragter landskabet, der omkranser Center Sandholm.

”Jeg er så lettet,” siger Mozhgan ovenpå en dyb indånding.

“Jeg blev bekræftet i, at det jeg huskede om hende, var rigtigt. Hendes nærvær og udstråling var der stadigvæk. Der var så meget, jeg gerne ville sige i dag. I det mindste fik jeg sagt tak.”

Emneord: 
Flygtning
Indvandrer
Sundhedspleje

Umuligt at se en spændt fontanelle på video

På trods af klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der stor forskel på, hvordan kommunerne yder sundhedspleje under coronakrisen. Alle besøg i barnets første leveår bør gennemføres som normalt, siger formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
Sundhedsplejerske Hanne Lindhardt på vej på hjemmebesøg hos en familie. Med sig i posen har hun kun det allermest nødvendige udstyr. For at mindske smitterisikoen skal der så vidt muligt bruges engangsudstyr, som efterfølgende kasseres.
Foto: Nikolaj Linares

Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefaler, at alle sundhedsplejens hjemmebesøg i barnets første leveår gennemføres som sædvanligt. Alligevel har nogle kommuner helt aflyst alle ikke-akutte aftaler, mens andre kun tilbyder telefon- eller videokonsultation. Ifølge Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, bør forskellene give anledning til bekymring.

”Besøgene bør gennemføres. Man kan ikke se en spændt fontanelle på video. Det kan man ikke. Der er en grund til, at vi er ude og lave den fysiske undersøgelse. Ellers kunne vi ligeså godt lave videokonsultationer altid,” siger hun og fortsætter:

”Man kan måske argumentere for at nedprioritere et kostbesøg i 5-måneders alderen, hvor barnet skal måles og vejes og desuden er vurderet i god trivsel af egen læge ved seneste kontrol. Men i de første måneder er det helt exceptionelt vigtigt, at vi har børnene i hænderne til vurdering,” slår hun fast.

Stort ansvar for sundhedsplejersker

I Furesø Kommune nedjusterede man først antallet af hjemmebesøg i et forsøg på at minimere smitterisikoen, men på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den oprindelige besøgsprofil nu genoptaget for de 0-1-årige, forklarer leder af sundhedsplejen, Susanne Dal Gravesen. Besøgstiden holdes på maksimalt 15 minutter, hvorefter sundhedsplejersken forlader hjemmet og følger op med telefon- eller videosamtale.

”Mange læger aflyser 5-ugers undersøgelserne, så hvis ikke vi ser børnene, er der ingen sundhedspersoner, der har set dem siden fødslen. Så der ligger et meget stort ansvar på vores skuldre,” siger Hanne Lindhardt, der er sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Kommunale fortolkninger

Også Ulla Dupont, der er formand for Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark, FALS, finder det problematisk, at ikke alle kommuner er i stand til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

”En videokonsultation kan aldrig gøre det ud for et fysisk besøg i vores verden,” fastslår hun, men understreger samtidig, at ansvaret for at følge retningslinjerne i sidste ende påhviler de enkelte kommunalbestyrelser.

”Det er det, der altid står til diskussion i den kommunale selvforvaltning: Hvor skal man allokere ressourcerne hen? Retningslinjer bliver fortolket i en kommunal kontekst, og vi kan ikke bestemme over kommunerne. Vi opfordrer selvfølgelig til, at man følger retningslinjerne, men uanset på hvilket niveau de enkelte kommuner efterkommer dem, har jeg stor tillid til, at sundhedsplejerskerne gør alt, hvad der er muligt for at imødekomme alle børn og familiers behov.”

Emneord: 
Epidemi
Sundhedspleje

Tegn hos babyer kan forudsige risiko for mental sygdom

Sundhedsplejersker kan, allerede når barnet er 8-10 måneder, se tegn på, om det senere i barndommen har risiko for at få en psykisk eller udviklingsmæssig lidelse. Det viser en ny rapport.
Sundhedsplejersker kan, allerede når barnet er 8-10 måneder, se tegn på, om det senere i barndommen har risiko for at få en psykisk eller udviklingsmæssig lidelse. Det viser ny rapport.
Foto: Lizette Kabré

Længerevarende gråd, problemer med at spise, dårlig kontakt og samspil med mor og far. Det er nogle af de observationer, sundhedsplejersker gør sig, og som allerede når et barn er 8-10 måneder kan vise, om barnet er i risiko for at blive mentalt syg senere i sin barndom.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Den bygger på en undersøgelse af børns mentale helbred og sundhed i Region Hovedstaden af børn mellem nul og otte år i årene fra 2002 til 2017. Her indgår data fra godt 47.000 børn.

Det fremgår f.eks., at blandt de børn, hvor sundhedsplejersken havde lavet en bemærkning om problemer med forældre-barn-kontakt og -samspil, blev 10,6 pct. diagnosticeret med mindst én psykiatrisk diagnose inden otteårsalderen. For børn uden bemærkninger var der halvt så mange: 5,3 pct.

Ikke alle børn med problemer med kontakt, søvn, spisning osv. får altså senere en diagnose. Men der er en klar sammenhæng.

Janni Ammitzbøll er sundhedsplejerske og ph.d. og medforfatter på rapporten fra SIF. Hun har kendt til undersøgelsens resultater i længere tid. På baggrund af bl.a. viden herfra har hun udviklet undersøgelsesmetoden PUF (Psykisk Udvikling og Funktion). Den kan sundhedsplejersker bruge til at opspore mentalt sårbare børn i alderen 8-10 måneder og sætte ind med en tidlig forebyggende indsats.

”Sundhedsplejersken kan vejlede og uddanne forældrene – og om muligt pædagogerne i barnets dagtilbud – i, hvordan de bedst støtter barnets udvikling og derved forebygger udvikling af mentale helbredsproblemer, som ellers ville vise sig senere i barndommen,” fortalte Janni Ammitzbøll til Fag & Forskning i maj 2019 i en omtale af PUF-metoden.

PUF-metoden blev i januar 2019 implementeret blandt sundhedsplejerskerne i 17 kommuner. Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed anbefaler, at metoden bliver udbredt til hele landet.

Emneord: 
Sundhedspleje

Fuldt fortjent: "Hun takkede mig for at lytte"

I en menneskealder har Annelise Gammelgaard vogtet over børnenes ve og vel, men nu er det farvel. Hun takker af og går på pension efter fyrre års tro tjeneste som sundhedsplejerske.
Annelise Gammelgaard
Foto: Mikkel Berg Petersen

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv.

Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år.

Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

Modtagere af Dronningens fortjenstmedalje tilbydes frokost med ledsager i Kvæsthuset efter audiensen på Christiansborg. Henv. receptionen Sankt Annæ Plads 30.

En æra er forbi i Favrskov kommune. I fyrre år har sundhedsplejerske Annelise Gammelgaard med liv og sjæl hjulpet børn og nybagte forældre.

Hun har lyttet til bekymringer og problemer, givet gode råd og arbejdet for, at alle børn får en god start på livet. Men fra 1. september er det slut. Hun går på pension.

Annelise Gammelgaard blev i 1972 færdiguddannet sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital, men allerede inden hendes sidste eksamen var i hus, vidste Annelise Gammelgaard, at hun ville arbejde med børn. Hun ville være sundhedsplejerske.

I seks år samlede hun viden og værdifuld erfaring om børn.

Først to år på en afdeling for præmature fødsler, dernæst to år på en plastikkirurgisk afdeling for børn. Herefter rejste hun i 1976 til Tanzania, hvor hun vejledte om kost og hygiejne på moderklinikker.

To år blev det til i Tanzania, før Annelise Gammelgaard i 1978 drog hjem til Danmark for at læse videre i Aarhus til sundhedsplejerske, som hun blev året efter.

Annelise fik med det samme arbejde som sundhedsplejerske i Hadsten Kommune, i dag en del af Favrskov Kommune, og det er det arbejde, som Annelise Gammelgaard igennem de sidste fyrre år har lagt sin sjæl og energi i.

Et arbejde, som har været mere end bare et arbejde, men et kald, og hvor hun igennem en menneskealder har kunnet følge med i, hvordan hendes hjælp kan ændre skæbner.
 

Annelise Gammelgaard
Annelise Gammelgaards audiens hos dronningen blev først aflyst på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps besøg, men burde nu forløbe som oprindeligt planlagt
Foto: Mikkel berg Pedersen
”For 25 år siden hjalp jeg en mor med en fødselsdepression. Hun var helt forpint og kunne hverken tage vare på sig selv eller sit barn. Hende mødte jeg for ikke så længe siden, og hun fortalte, hvor meget min hjælp havde betydet for hende, og hvor godt det gik hendes datter i dag."

"Ligeledes kan jeg huske en pige, der var godt på vej ud i noget anoreksi. Hende havde jeg 3-4 samtaler med, og bagefter gav hun mig et brev, hvor hun takkede mig for, at jeg havde taget mig tid til at lytte til hende, og alene det, at en voksen havde taget sig tid til at lytte til hendes problemer, havde betydet meget. Det er sådan noget, der gør, at man bliver glad for sit arbejde,” siger hun.

Stigende overvægt

Annelise Gammelgaard pointerer dog, at der også er en bagside ved at bo og arbejde som sundhedsplejerske det samme sted igennem en menneskealder.

”Noget af det sværeste for mig er at kunne se de stigende problemer, der er med overvægt.

Jeg kan jo gå og kigge på voksne, som jeg har vejledet i at undgå overvægt, dengang de var børn, men hvor min hjælp ikke har slået til. Det kan godt være hårdt.”

Læs også Trialogen om overvægt blandt spædbørn i Fag&Forskning nr. 3/2019, der udsendes sammen med dette nummer af Sygeplejersken.

Emneord: 
Sundhedspleje

Referenceliste: Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

Referencer

  1. Bjerregaard LG, Mortensen EL, Sørensen TIA, Baker JL. Duration of breastfeeding in infancy and risk of type 2 diabetes in adulthood in a high-income country. Maternal and child nutrition 2019 [Epub ahead of print] https://doi.org/10.1111/mcn.12869
  2. Andersen LG, Holst C, Michaelsen KF, Baker JL, Sørensen TIA. Weight and weight gain during early infancy predict childhood obesity: a case-cohort study. Int J Obes (Lond) 2012;36:1306-11.
  3. Andersen LG. Fedme bliver grundlagt allerede i barndommen. 6. oktober 2012. Fundet på Forskerzonen, Videnskab.dk den 23. august 2019.
  4. Bjerregaard LG. Longitudinal studies of body weight from infancy through adulthood. PhD thesis. Institute of Preventive Medicine, Bispebjerg and Frederiksberg Hospitals, The Capital Region Copenhagen, Denmark; 2013
  5. Pant SW, Pedersen RP. Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2019.
  6. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen; 2018
  7. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen; 2018.
  8. Rosenbaum M, Leibel RL. 20 years of leptin: role of leptin in energy homeostasis in humans. Journal of Endocrinology. 2014,223, 83-96.
  9. Sundhedsstyrelsen. Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
  10. Sundhedsstyrelsen. Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten. København: Sundhedsstyrelsen; 2014.
  11. Blake-Lamb T, Locks LM, Perkins ME, Woo Baidal JA, Cheng ER, Taveras EM. Interventions for Childhood Obesity in the First 1,000 Days. Am J Prev Med. 2016 June;50(6):780–789. doi:10.1016/j.amepre.2015.11.010
  12. Gillman MW, Ludwig DS. How Early Should Obesity Prevention Start? The New England Journal of Medicine Published November 13, 2013, at NEJM.org. DOI: 10.1056/NEJMp1310577
  13. Sunde vaner – før, under og efter graviditet. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. 7. udgave, 1. oplag, København; 2017
  14. Muktabhant B, Lawrie TA, Lumbiganon P, Laopaiboon M. Diet or exercise, or both, for preventing excessive weight gain in pregnancy. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 6. Art. No.: CD007145. DOI: 10.1002/14651858.CD007145.pub3
  15. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Sunde børn Til forældre med børn i alderen 0-2 år. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. København; 2018
  16. National klinisk retningslinje om etablering af amning efter fødsel. Komiteen for Sundhedsoplysning og Aarhus Universitet, Sektion for sygepleje. København; 2019
  17. Lind LE. Fire råd fører til færre genindlæggelser. Sygeplejefaglig artikel. Fag&Forskning2017;(1):8-9.
  18. Buch D. Giver du dit barn babymad på tube? 27.juni/2018. Nyhed og indslag fundet på TV2.dk den 22. august 2019. Gå ind på tv2.dk og skriv ”babymad på tube” i søgefelt.
  19. Schmidt Morgen C, Andersen A-MN, Due P, Neelon SB, Gamborg M, Sørensen TIA. Timing of motor milestones achievement and development of overweight in childhood: a study within the Danish National Birth Cohort. Pediatric Obesity 2014;9:239-48.
  20. Navarro JI, Sigulem DM, Ferraro AA, Polanco JJ, Barros AJ. The double task of preventing malnutrition and overweight: a quasi-experimental community-based trial. BMC Public Health. 2013;13:212. http://dx.doi.org/10.1186/1471-2458-13-212. [PubMed: 23496939]
  21. Wen LM, Baur LA, Simpson JM, Rissel C, Wardle K, Flood VM. Effectiveness of home based early intervention on children’s BMI at age 2: randomised controlled trial. BMJ. 2012; 344:e3732. http://dx.doi.org/10.1136/bmj.e3732. [PubMed: 22735103]
  22. Mustila T, Raitanen J, Keskinen P, Saari A, Luoto R. Lifestyle counselling targeting infant’s mother during the child’s first year and offspring weight development until 4 years of age: a follow-up study of a cluster RCT. BMJ Open. 2012;2(1):e000624. http://dx.doi.org/10.1136/bmjopen-2011-000624.
  23. Daniels LA, Mallan KM, Battistutta D, Nicholson JM, Perry R, Magarey A. Evaluation of an intervention to promote protective infant feeding practices to prevent childhood obesity: outcomes of the NOURISH RCT at 14 months of age and 6 months post the first of two intervention modules. Int J Obes (Lond). 2012;36(10):1292–98. http://dx.doi.org/10.1038/ijo.2012.96. [PubMed: 22710926]
  24. Daniels LA, Mallan KM, Nicholson JM, Battistutta D, Magarey A. Outcomes of an early feeding practices intervention to prevent childhood obesity. Pediatrics. 2013;132(1):e109–e118. http://dx.doi.org/10.1542/peds.2012-2882. [PubMed: 23753098]
  25. Hakanen M, Lagstrom H, Kaitosaari T, et al. Development of overweight in an atherosclerosis prevention trial starting in early childhood. The STRIP study. Int J Obes (Lond). 2006;30(4):618–26. http://dx.doi.org/10.1038/sj.ijo.0803249. [PubMed: 16446743]
  26. Verbestel V, De Coen V, Van Winckel M, Huybrechts I, Maes L, De Bourdeaudhuij I. Prevention of overweight in children younger than 2 years old: a pilot cluster-randomized controlled trial. Public Health Nutr. 2014;17(6):1384–92. http://dx.doi.org/10.1017/S1368980013001353. [PubMed: 23701835]
  27. Paul IM, Savage JS, Anzman SL, et al. Preventing obesity during infancy: a pilot study. Obesity (Silver Spring). 2011;19(2):353–61. http://dx.doi.org/10.1038/oby.2010.182. [PubMed: 20725058]
  28. Mennella JA, Ventura AK, Beauchamp GK. Differential growth patterns among healthy infants fed protein hydrolysate or cow-milk formulas. Pediatrics. 2011;127(1):110–18. http://dx.doi.org/10.1542/peds.2010-1675. [PubMed: 21187303]
  29. Rzehak P, Sausenthaler S, Koletzko S, et al. Short- and long-term effects of feeding hydrolyzed protein infant formulas on growth at < or = 6 y of age: results from the German Infant Nutritional Intervention Study. Am J Clin Nutr.
  30. Tidlig indsats for sårbare familier. Afdækning af kommunernes indsats til gravide, spæd- og småbørn og deres forældre med udgangspunkt i sundhedsplejens ydelser. Sundhedsstyrelsen, København; 2017.
  31. Zimmermann E, Bjerregaard LG, Gamborg M, Vaag AA, Sørensen TIA, Baker JL. Childhood body mass index and development of type 2 diabetes throughout adult life-A large-scale Danish cohort study. Obesity 2017;25:965-71.
  32. Bjerregaard LG, Adelborg K, Baker JL. Change in body mass index from childhood onwards and risk of adult cardiovascular disease. Trends Cardiovasc Med 2019.
  33. Adelborg K, Angquist L, Ording A, et al. Levels of and Changes in Childhood Body Mass Index in Relation to Risk of Atrial Fibrillation and Atrial Flutter in Adulthood. Am J Epidemiol 2019;188:684-93.
  34. Llewellyn A, Simmonds M, Owen CG, Woolacott N. Childhood obesity as a predictor of morbidity in adulthood: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev 2016;17:56-67.
  35. Bjerregaard LG, Jensen BW, Ängquist L, Osler M, Sørensen TIA, Baker JL. Change in Overweight from Childhood to Early Adulthood and Risk of Type 2 Diabetes. N Engl J Med 2018;378:1302-1312. DOI: 10.1056/NEJMoa1713231
  36. Jensen BW, Bjerregaard LG, Angquist L, et al. Change in weight status from childhood to early adulthood and late adulthood risk of colon cancer in men: a population-based cohort study. Int J Obes (Lond); 2018.
  37. Baidal JAW, Locks LM, Cheng ER, Blake-Lamb TL, Perkins ME, Taveras EM. Risk Factors for Childhoos Obesity in the First 1,000 days. American Journal of Preventive Medicine. 2016;50(6):761-779.
  38. Brixval Sjöberg C, Johansen A, Rasmussen M, Due P. Overvægt blandt børn i Regionhovedstaden i perioden 2002-2014. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.
  39. Rasmussen KM. Association of maternal obesity before conception with poor lactation performance. Annu Rev Nutr 2007;27:103-21.
  40. Horta BL, Loret de Mola C, Victora CG. Long-term consequences of breastfeeding on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr 2015;104:30-7.
  41. Koletzko B, Demmelmair H, Grote V, Prell C, Weber M. High protein intake in young children and increased weight gain and obesity risk. Am J Clin Nutr 2016;103:303-4.
  42. Morgen CS, Angquist L, Baker JL, Andersen AN, Sorensen TIA, Michaelsen KF. Breastfeeding and complementary feeding in relation to body mass index and overweight at ages 7 and 11 y: a path analysis within the Danish National Birth Cohort. Am J Clin Nutr 2018;107:313-22.
  43. Schack-Nielsen L, Sørensen TIA, Mortensen EL, Michaelsen KF. Late introduction of complementary feeding, rather than duration of breastfeeding, may protect against adult overweight. Am J Clin Nutr 2010;91:619-27.
  44. Michaelsen KF, Larnkjaer A, Lauritzen L, Molgaard C. Science base of complementary feeding practice in infancy. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2010;13:277-83.
  45. Taylor RW, Gray AR, Heath AM, et al. Sleep, nutrition, and physical activity interventions to prevent obesity in infancy: follow-up of the Prevention of Overweight in Infancy (POI) randomized controlled trial at ages 3.5 and 5 y. Am J Clin Nutr 2018;108:228-36.
  46. Lissau I, Sorensen TI. Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood. Lancet 1994;343:324-7.
  47. Rasmussen SH, Shrestha S, Bjerregaard LG, et al. Antibiotic exposure in early life and childhood overweight and obesity: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Obes Metab 2018.
  48. Larsson MV, Lind MV, Larnkjær A, Due AP, Blom Ic, Wells J, Lai CT, Mølgaard C, Geddes DT, Michaelsen KF. Excessive Weight Gain Followed by Catch-Down in Exclusively Breastfed Infants: An Exploratory Study. Nutrients. 2018 Sep 12;10(9). pii: E1290. doi: 10.3390/nu10091290.
  49. Decosta P, Nielsen AL. Hvad er baby-led weaning? Sundhedsplejersken. Nr.01/februar/2016/årgang 38.
  50. Silventoinen K, Jelenkovic A, Sund R et al. Genetic and environmental effects on body mass index from infancy to the onset of adulthood: an individual-based pooled analysis of 45 twin cohorts participating in the COllaborative project of Development of Anthropometrical measures in Twins (CODATwins) study. Am J Clin Nutr 2016;104:371-9.
  51. Loos RJF. The genetics of adiposity. Curr Opin Genet Dev. 2018 June;50:86–95. doi:10.1016/j.gde.2018.02.009

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

xxx

 

Emneord: 
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje

Baby-led weaning vinder frem

Den britiske metode baby-led weaning (BLW) vinder stadig større indpas i Danmark i forbindelse med overgangen til fast føde.

De seneste fem-ti år har flere og flere danske forældre fået øjnene op for den britiske metode baby-led weaning, når deres spædbørn skal i gang med fast føde. Kort fortalt går metoden ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde i eget tempo.

Danske forældres interesse afspejles bl.a. i, at det lukkede Facebook-fællesskab ”Baby-led weaning – BLW Danmark” midt august 2019 havde over 7.000 medlemmer. Sundhedsplejerske Gun Andersen oplever, at mange forældre kombinerer metoden med de anbefalinger, de får fra bl.a. sundhedsplejersker og Sundhedsstyrelsen.

”I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen og vi sundhedsplejersker ikke metoden, bl.a. fordi der kan være usikkerhed, om metoden giver barnet nok næring i forhold til kalorier, vitaminer og jern. Men når jeg hører og læser om det, synes jeg, at der er meget godt i det,” siger hun.

I artiklen ”Hvad er baby-led weaning?” fra Sundhedsplejersken 2016 (49) står bl.a.:
”BLW går i korte træk ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde og det i eget tempo. Barnet begynder at udforske mad i dets hele, men tilberedte form, når barnet er omkring seks måneder. Barnet spiser med fingrene, eller forældrene tilbyder en ske med f.eks. grød på, hvorefter barnet selv fører skeen til munden. Barnet skal kunne sidde selv med lidt eller ingen støtte og selv holde hovedet, når maden introduceres. I starten formår barnet ikke at få meget fast føde i maven, men maden vil blive undersøgt smagt og suttet på. Indtaget af fast føde vil langsomt stige i takt med, at barnets motoriske og mundmotoriske evner udvikles. Først når kalorier fra den rigtige mad begynder at fylde mere, vil barnet naturligt skære ned på indtaget af modermælk eller erstatning”.

Ifølge artiklen var der i 2016 publiceret 11 studier, der omhandler metoden, og kun ét studie har fulgt BLW-børn efter overgangsperioden. Et studie viste, at forekomsten af overvægtige børn i 1,5-2-årsalderen var mindre hos BLW-børn sammenlignet med børn, der havde fået skemad. BLW-børnene var også mindre kræsne. Den lavere forekomst af kræsenhed blandt BLW- børnene kunne forklares ved, at BLW-mødrene var mindre kontrollerende, ammede længere og introducerede fast føde senere end mødre, der gav skemad.
(49).

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Emneord: 
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje