Hørt: Coronakrisen styrkede familielivet

Under coronakrisen var forældre tvunget til at isolere sig hjemme og skære sociale aktiviteter væk. Mange nybagte forældre oplevede en tiltrængt ro og et nærvær, som var godt for familielivet, erfarer sundhedsplejerske Charlotte Munch Nielsen.
Ifølge sundhedsplejerske Charlotte Munch Nielsen erfarede en del nybagte forældre, der var tvunget til at gå hjemme sammen under coronakrisen, at nærvær og ro kan noget helt særligt for en børnefamilie
Foto: Claus Bech

ikon-hoert“Med coronakrisen og nedlukningen af samfundet stod vi pludselig i en situation, ingen havde prøvet før. Vi sundhedsplejersker aflagde besøg hos familier med nyfødte, og her fik vi mange spontane ytringer fra forældre som nød, at de begge kunne være hjemme. Det gav en anden ro, at faren f.eks. ikke skulle tilbage på arbejde 14 dage efter fødslen, men havde mulighed for at arbejde hjemmefra. Forældre har skullet stå sammen om at finde løsninger på en uvant og uventet situation. Og de har haft mere tid til at være familie – på helt egne præmisser.”

Sådan lyder ordene fra Charlotte Munch Nielsen, sundhedsplejerske på Nørrebro/Bispebjerg i Københavns Kommune, der, sammen med fire andre sundhedsplejersker, for nyligt ytrede sig i en kronik i Politiken.

Hun fornemmer nemlig, at isolationen for mange forældre ikke kun var frustrerende, men også en pause fra hverdagens travle liv, hvor familieliv, arbejdsliv og socialt liv skal gå op i en højere enhed:

"For nogle småbørnsfamilier var det en tiltrængt pause, at nogen trak stikket for dem. Det betød, at de nybagte forældre fik en legitim grund til at bure sig inde og f.eks. tage en middagslur i stedet for at underholde barselsgæsterne.”

Er vi den familie, vi vil være?

Hun understreger, at der er familier i udsatte positioner, hvor den sociale isolation har bidraget til at forstærke deres udfordringer. Men for mange har pausen fra hverdagslivet betydet, at forældre også har haft tid og ro til at lære deres baby godt at kende.

“Det tager tid og kræver ro at lære det lille barn og barnets signaler at kende. Forældre har haft tid og ro under coronakrisen,” siger Charlotte Munch Nielsen, der også har set, at forældrene har været mere fælles om forældreopgaven:

“I dag starter far typisk på arbejde kort efter fødslen. Men her fik forældrene pludselig mulighed for at være forældre på lige fod. Måske kan den her coronakrise være med til at sætte yderligere fokus på fædrenes andel af barslen. For mange familier er de første uger nemlig meget intense, og derfor er det rart at være sammen om barnet og ikke pludselig få tæppet revet væk under sig, fordi far allerede efter 14 dage skal på arbejde.”

Ifølge Charlotte Munch Nielsen er spørgsmålet, om de erfaringer, forældre har gjort sig under corona-isolationen, vil sætte sig spor i fremtidens måde at være familie på:

“Nogle kan have glæde af indimellem at stoppe op og se på, om vi er familie på den måde, vi gerne vil være familie på. Jeg tror, der er en gruppe af familier, som kører i et højt tempo og stiller mange krav til sig selv – vi skal både være gode forældre, holde karrieren lidt i kog, være kæreste og en god veninde. Vi vil mange ting. Men her har mange oplevet, at nærværet og roen også kan noget. Nogen har fået øje på nogle værdier, som de vil forsøge at tage med fremover. Værdier, som ofte netop bunder i mere nærvær og mere ro.” 

Emneord: 
Epidemi
Familie
Sundhedspleje

"Jytte var det første danske ord, jeg lærte"

I efteråret 2000 ankom 6-årige Mozhgan Haidari til Center Sandholm sammen med sin familie efter syv måneders flugt fra Iran. Her tog sundhedsplejerske Jytte Birthe Jensen imod hende, og det har hun aldrig glemt. I dag er Mozhgan blevet sygeplejerske, og vi er taget med hende tilbage til Center Sandholm. Der er nemlig noget, hun i mange år gerne har villet sige til Jytte
På vej ind og på vej ud. Sundhedsplejerske Jytte Birthe Jensen er netop gået på efterløn efter et langt arbejdsliv. Mozhgan Haidari blev uddannet sygeplejerske i 2018 og har lige taget hul på sit.
Foto: Nikolai Linares
Title

Jytte Birthe Jensen er 63 år og netop gået på efterløn efter 20 år som sundhedsplejerske for Røde Kors i Center Sandholm

Mozhgan Haidari er 25 år og sygeplejerske på Bispebjerg Hospital

”Det er 20 år siden, jeg var her sidst, men jeg kan sagtens genkende de gule bygninger. Og den røde port. Jeg kan tydeligt huske, at vi blev sat af dér ude på vejen og gik op til porten for at melde vores ankomst. Det var sådan, det hele startede.”

Ordene er den 25-årige sygeplejerske Mozhgan Haidaris. Vi holder parkeret ude foran Center Sandholm en solbeskinnet dag i maj, og hun er en smule nervøs.

Den gule hovedbygning tårner sig op bag en massiv jernport, der begrænser adgangen ud og ind. På den anden side af vejen er landskabet indhyllet i grønne græsmarker, der bugter og bøjer sig. Her er nærmest billedskønt, og det er svært at forestille sig, at stedet her danner rammen om en på mange måder svær del af Mozhgans historie.

I dag skal hun gense en kvinde, hun ikke har set i mere end 20 år, men som har haft afgørende betydning for hendes liv. Det var i efteråret 2000, her i Center Sandholm, at en lang rejse sluttede. Og en ny begyndte.

Mor sagde, vi skulle på eventyr

Mozhgans forældre er oprindeligt fra Afghanistan. Pga. Talebans indtog i landet flygtede de til Iran i starten af 90’erne i håbet om et bedre liv. Her blev Mozhgan født i 1994. I Iran spidsede situationen hurtigt til for den lille familie.

De havde ingen juridiske rettigheder og risikerede hvert øjeblik at blive deporteret tilbage til Afghanistan. En aften fortalte Mozhgans mor hende, at de skulle på eventyr.

På parkeringspladsen triller en bil pludselig op ved siden af os og parkerer. Ud af bilen stiger Jytte Birthe Jensen, der har været sundhedsplejerske på Center Sandholm siden august 2000.

”Det må være Mozhgan,” konstaterer hun storsmilende og fortæller, at hun kort forinden har fundet Mozhgan på Facebook.

”Jeg måtte lige se, om jeg kunne kende dig, men du var jo så lille dengang,” siger hun undskyldende, men Mozhgan beroliger hende med, at hun har taget en stak gamle fotos med.

”Jeg kan heller ikke huske dit ansigt,” siger Mozhgan.”Men jeg kan sagtens kende din stemme.”

De står smilende overfor hinanden, og et kort øjeblik opstår der en lidt akavet stemning. Vi befinder os midt under coronakrisen, og der er strikse krav til social afstand.

”Hvad gør vi her?” spørger Jytte lettere forvirret. ”Vi må jo ikke kramme.”

Så bryder de begge ud i forløsende latter. 

Flugten

For Mozhgan blev rejsen ikke noget eventyr. Da det stod klart for Mozhgans forældre, at der ikke var nogen fremtid for dem i Iran, havde de købt sig en vej til Europa. Den aften fløj familien ud af Iran fra lufthavnen i Masshad på falske pas, og de næste syv måneder bragte den lille familie til Turkmenistan, Usbekistan, Kasakhstan.

Ind i Rusland, videre til Ukraine og gennem Hviderusland. Til Polen, Tyskland og endelig til Danmark. Et netværk af menneskesmuglere fragtede familien fra land til land under kummerlige forhold.

Jytte Birthe Jensen og Mozhgan Haidari
Der er store følelser i spil, når man endevender sin fortid. Når Mozhgan bliver bevæget, er Jytte lynhurtig til at vende stemningen, så der også bliver plads til grin og smil. Det er en arbejdsskade, fortæller Jytte.
Foto: Nikolai Linares
Nogle snød dem, kørte dem i ring og stjal deres penge. Andre var voldelige. Undervejs blev Mozhgan flere gange adskilt fra sine forældre i dagevis, når de i nogle lande blev tilbageholdt og afhørt af myndighederne.

Ved jernporten finder Jytte sit adgangskort frem og tjekker ind hos vagten, så vi kan komme ind på Center Sandholms område. Hun og Mozhgan bevæger sig ned gennem lejren. Forbi bygningerne, rundt om hjørner og over veje, mens snakken går om løst og fast. To unge mænd sidder i solen og ryger en cigaret, mens de kigger opmærksomt efter dem.

På vej ned til Jyttes kontor vender hun og Mozhgan deres holdninger til sygeplejen og finder lynhurtigt ud af, at de har en masse til fælles. De har bl.a. begge valgt at være tillidsrepræsentanter og mener begge, at det er mere end på tide med bedre løn og vilkår for sygeplejersker. Pludselig standser

Mozhgan brat op.

Jeg kan kende den bygning! Den har jo slet ikke ændret sig. Vinduerne er præcis de samme,” udbryder hun.

Det viser sig, at sygeplejeklinikken er flyttet ind i de selvsamme lokaler, hvor Mozhgan og hendes familie boede, da de opholdt sig på centret for mange år siden. Mozhgan bliver et øjeblik stille og skal lige samle sig.

”Når jeg ser på de bygninger, så vækker det noget i mig. Det er så genkendeligt. Og jeg bliver så glad for, hvor jeg er i dag,” siger hun og tørrer en stille tåre væk fra øjenkrogen. Jytte smiler og giver hende et øjeblik.

”Det er helt forventeligt, at du reagerer, som du gør, Mozhgan. Det er jo en del af din livshistorie, det her.”

Mozhgan smiler og nikker. Så er der stille lidt, indtil Jytte bryder tavsheden.

”Skal vi ikke gå indenfor og sætte os lidt? Er du klar?”

En ny begyndelse

Da den lille familie langt om længe nåede Danmark, blev de sat af på Københavns Hovedbanegård med besked på at henvende sig til den første politimand, de så. Da Mozhgans forældre havde søgt asyl, gav betjentene på det dengang lille politikontor dem instrukser om ruten til Sandholm og købte deres billetter.

Efter ankomsten til Center Sandholm blev Mozhgan straks adskilt fra sine forældre, der skulle interviewes om deres baggrund, helbred og bevæggrunde for at være flygtet til Danmark. Mens Mozhgans forældre blev undersøgt i sygeplejeklinikken, fik Jytte ansvaret for at tage sig af den kun 6-årige Mozhgan. Mozhgan, der dengang hverken talte dansk eller engelsk, forstod ikke, hvad der foregik.

”Da jeg mødte dig, vidste jeg ikke, hvad der skulle ske. Jeg vidste ikke, om jeg nogensinde fik mine forældre at se igen. Jeg var så bange. Under hele flugten havde der været angst, vrede og råben. Du og jeg talte ikke samme sprog, men dit stemmeleje var så roligt. Jeg kan huske, at du aede mig og tog mig i din favn. Da vidste jeg bare, at jeg var i sikkerhed. Og det var første gang i syv måneder,” fortæller Mozhgan, mens Jytte lytter intenst.

Vi sidder i sygeplejeklinikkens tekøkken og personalestue, der i år 2000 var et af Center Sandholms ”familieværelser”. Mozhgan har fundet stakken med fotos frem, og hun og Jytte gennemgår dem et for et. På det første billede sidder Mozhgan med en masse bamser. Det er taget i Iran, før familien flygtede.

”Hvor mange fik du med hertil?” spørger Jytte.

”Ingen,” svarer Mozhgan. ”Det måtte vi ikke, der var ikke plads.”

Der bliver stille. Jytte smiler og nikker anerkendende. Det er tavs indforståethed. Hun har set det mange gange før. Alt det, der må efterlades. Alt det, man ikke får med.

”Jeg kan huske, du sagde ”Jytte”,” indskyder Mozhgan. ”Jeg forstod dig ikke, men jeg var med på, at du forsøgte at fortælle mig, hvem du var. Derfor har jeg altid sagt, at Jytte var det første danske ord, jeg lærte.”

Så griner vi alle.

Tak for alt

Mozhgan og hendes familie var heldige. De fik opholdstilladelse allerede året efter deres ankomst til Danmark og fik kommune i Ans i Midtjylland.

Herfra gik hverdagen sin gang. Først børnehave, så dansk folkeskole og senere Viborg gymnasium. To yngre søstre kom til i 2001 og 2003.

Mozhgans forældre lærte dansk, tog deres studentereksamen og fik fast arbejde. Familien blev, som tiden gik, en integreret del af både det lille lokalsamfund og Danmark.

Jytte og Mozhgan bladrer videre gennem stakken med billeder, mens de taler om de ting, Mozhgan oplevede under flugten. Hun forklarer, at mange af minderne stille og roligt er ved at forsvinde fra hendes hukommelse. På det næste billede i bunken ligger en storsmilende 7-årig Mozhgan på en seng mellem to store bamser.

”Her har vi lige fået opholdstilladelse. Det er i vores nye villalejlighed i Ans, og der fik jeg endelig bamser igen. De var mine bedste venner i en periode,” forklarer Mozhgan, og Jytte nikker igen.

”De var måske også nemmere at knytte sig til? På det tidspunkt har du jo været vant til, at de mennesker, der var her i dag, ikke nødvendigvis var der i morgen. Det ser vi ofte. Jeg er glad for, at det er ved at forsvinde fra din hukommelse. Og for at du kom så godt videre.”

Der bliver stille et øjeblik, hvorefter Mozhgan fokuserer blikket på Jytte.

Mozhgan Haidari
6-årige Mozhgan med de første bamser hun fik i Danmark. Billedet er taget kort tid efter, at Mozhgans familie fik opholds- tilladelse og flyttede til Ans.
Privatfoto
”Det var vigtigt for mig at komme her i dag og fortælle min historie og få sagt tak til dig. Det er ikke alle, der kan gøre det, du gjorde. Jeg er helt sikker på, at den måde du tog imod mig på, har været med til at udvikle mig som menneske. Du er en del af grunden til, at jeg er blevet sygeplejerske. Jeg skal også hilse dig fra mine forældre og sige tak. Tak fra os alle sammen,” siger Mozhgan, og stemmen knækker igen.

”Det var så lidt, Mozhgan. Det er dejligt at høre, at man har gjort noget godt. Tak for at have husket mig, og for at du tør stå frem og fortælle din historie, som i øvrigt er helt enestående,” siger Jytte roligt. ”Der er ikke mange sygeplejersker, der har oplevet det, du har.”

På gensyn

I 2015 flyttede Mozhgan fra barndomshjemmet i Midtjylland for at læse til sygeplejerske i København. Hun blev færdiguddannet i 2018, og arbejder nu på Bispebjerg Hospital, hvor hun senest har været en del af Covid-beredskabet.

Vi har forladt klinikken, og bevæger os nu tilbage mod indgangen. På vejen passerer vi Center Sandholms børnehave, hvor Mozhgan legede for mere end tyve år siden.

”Det sværeste ved arbejdet har altid været ikke at vide, hvad der blev af jer alle sammen, når I forlod Sandholm,” siger Jytte, da vi er forbi legepladsen og de legende børn.

”Fik I lov at blive i Danmark? Blev I sendt tilbage til det, I flygtede fra? Jeg har ikke kunnet love nogle familier noget. Mit arbejde har alene bestået i at behandle alle, som om de skulle være her til evig tid. I skulle have det bedste af det bedste.”

Tre timer efter vi ankom, er vi igen nået tilbage til parkeringspladsen og skal til at tage afsked. Heller ikke nu må der krammes, men der bliver vinket ivrigt farvel og de to lover hinanden, at kontakten skal holdes ved lige. Da Jytte er kørt, står vi et øjeblik stille og betragter landskabet, der omkranser Center Sandholm.

”Jeg er så lettet,” siger Mozhgan ovenpå en dyb indånding.

“Jeg blev bekræftet i, at det jeg huskede om hende, var rigtigt. Hendes nærvær og udstråling var der stadigvæk. Der var så meget, jeg gerne ville sige i dag. I det mindste fik jeg sagt tak.”

Emneord: 
Flygtning
Indvandrer
Sundhedspleje

Umuligt at se en spændt fontanelle på video

På trods af klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der stor forskel på, hvordan kommunerne yder sundhedspleje under coronakrisen. Alle besøg i barnets første leveår bør gennemføres som normalt, siger formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
Sundhedsplejerske Hanne Lindhardt på vej på hjemmebesøg hos en familie. Med sig i posen har hun kun det allermest nødvendige udstyr. For at mindske smitterisikoen skal der så vidt muligt bruges engangsudstyr, som efterfølgende kasseres.
Foto: Nikolaj Linares

Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefaler, at alle sundhedsplejens hjemmebesøg i barnets første leveår gennemføres som sædvanligt. Alligevel har nogle kommuner helt aflyst alle ikke-akutte aftaler, mens andre kun tilbyder telefon- eller videokonsultation. Ifølge Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, bør forskellene give anledning til bekymring.

”Besøgene bør gennemføres. Man kan ikke se en spændt fontanelle på video. Det kan man ikke. Der er en grund til, at vi er ude og lave den fysiske undersøgelse. Ellers kunne vi ligeså godt lave videokonsultationer altid,” siger hun og fortsætter:

”Man kan måske argumentere for at nedprioritere et kostbesøg i 5-måneders alderen, hvor barnet skal måles og vejes og desuden er vurderet i god trivsel af egen læge ved seneste kontrol. Men i de første måneder er det helt exceptionelt vigtigt, at vi har børnene i hænderne til vurdering,” slår hun fast.

Stort ansvar for sundhedsplejersker

I Furesø Kommune nedjusterede man først antallet af hjemmebesøg i et forsøg på at minimere smitterisikoen, men på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den oprindelige besøgsprofil nu genoptaget for de 0-1-årige, forklarer leder af sundhedsplejen, Susanne Dal Gravesen. Besøgstiden holdes på maksimalt 15 minutter, hvorefter sundhedsplejersken forlader hjemmet og følger op med telefon- eller videosamtale.

”Mange læger aflyser 5-ugers undersøgelserne, så hvis ikke vi ser børnene, er der ingen sundhedspersoner, der har set dem siden fødslen. Så der ligger et meget stort ansvar på vores skuldre,” siger Hanne Lindhardt, der er sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Kommunale fortolkninger

Også Ulla Dupont, der er formand for Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark, FALS, finder det problematisk, at ikke alle kommuner er i stand til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

”En videokonsultation kan aldrig gøre det ud for et fysisk besøg i vores verden,” fastslår hun, men understreger samtidig, at ansvaret for at følge retningslinjerne i sidste ende påhviler de enkelte kommunalbestyrelser.

”Det er det, der altid står til diskussion i den kommunale selvforvaltning: Hvor skal man allokere ressourcerne hen? Retningslinjer bliver fortolket i en kommunal kontekst, og vi kan ikke bestemme over kommunerne. Vi opfordrer selvfølgelig til, at man følger retningslinjerne, men uanset på hvilket niveau de enkelte kommuner efterkommer dem, har jeg stor tillid til, at sundhedsplejerskerne gør alt, hvad der er muligt for at imødekomme alle børn og familiers behov.”

Emneord: 
Epidemi
Sundhedspleje

Tegn hos babyer kan forudsige risiko for mental sygdom

Sundhedsplejersker kan, allerede når barnet er 8-10 måneder, se tegn på, om det senere i barndommen har risiko for at få en psykisk eller udviklingsmæssig lidelse. Det viser en ny rapport.
Sundhedsplejersker kan, allerede når barnet er 8-10 måneder, se tegn på, om det senere i barndommen har risiko for at få en psykisk eller udviklingsmæssig lidelse. Det viser ny rapport.
Foto: Lizette Kabré

Længerevarende gråd, problemer med at spise, dårlig kontakt og samspil med mor og far. Det er nogle af de observationer, sundhedsplejersker gør sig, og som allerede når et barn er 8-10 måneder kan vise, om barnet er i risiko for at blive mentalt syg senere i sin barndom.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Den bygger på en undersøgelse af børns mentale helbred og sundhed i Region Hovedstaden af børn mellem nul og otte år i årene fra 2002 til 2017. Her indgår data fra godt 47.000 børn.

Det fremgår f.eks., at blandt de børn, hvor sundhedsplejersken havde lavet en bemærkning om problemer med forældre-barn-kontakt og -samspil, blev 10,6 pct. diagnosticeret med mindst én psykiatrisk diagnose inden otteårsalderen. For børn uden bemærkninger var der halvt så mange: 5,3 pct.

Ikke alle børn med problemer med kontakt, søvn, spisning osv. får altså senere en diagnose. Men der er en klar sammenhæng.

Janni Ammitzbøll er sundhedsplejerske og ph.d. og medforfatter på rapporten fra SIF. Hun har kendt til undersøgelsens resultater i længere tid. På baggrund af bl.a. viden herfra har hun udviklet undersøgelsesmetoden PUF (Psykisk Udvikling og Funktion). Den kan sundhedsplejersker bruge til at opspore mentalt sårbare børn i alderen 8-10 måneder og sætte ind med en tidlig forebyggende indsats.

”Sundhedsplejersken kan vejlede og uddanne forældrene – og om muligt pædagogerne i barnets dagtilbud – i, hvordan de bedst støtter barnets udvikling og derved forebygger udvikling af mentale helbredsproblemer, som ellers ville vise sig senere i barndommen,” fortalte Janni Ammitzbøll til Fag & Forskning i maj 2019 i en omtale af PUF-metoden.

PUF-metoden blev i januar 2019 implementeret blandt sundhedsplejerskerne i 17 kommuner. Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed anbefaler, at metoden bliver udbredt til hele landet.

Emneord: 
Sundhedspleje

Fuldt fortjent: "Hun takkede mig for at lytte"

I en menneskealder har Annelise Gammelgaard vogtet over børnenes ve og vel, men nu er det farvel. Hun takker af og går på pension efter fyrre års tro tjeneste som sundhedsplejerske.
Annelise Gammelgaard
Foto: Mikkel Berg Petersen

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv.

Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år.

Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

Modtagere af Dronningens fortjenstmedalje tilbydes frokost med ledsager i Kvæsthuset efter audiensen på Christiansborg. Henv. receptionen Sankt Annæ Plads 30.

En æra er forbi i Favrskov kommune. I fyrre år har sundhedsplejerske Annelise Gammelgaard med liv og sjæl hjulpet børn og nybagte forældre.

Hun har lyttet til bekymringer og problemer, givet gode råd og arbejdet for, at alle børn får en god start på livet. Men fra 1. september er det slut. Hun går på pension.

Annelise Gammelgaard blev i 1972 færdiguddannet sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital, men allerede inden hendes sidste eksamen var i hus, vidste Annelise Gammelgaard, at hun ville arbejde med børn. Hun ville være sundhedsplejerske.

I seks år samlede hun viden og værdifuld erfaring om børn.

Først to år på en afdeling for præmature fødsler, dernæst to år på en plastikkirurgisk afdeling for børn. Herefter rejste hun i 1976 til Tanzania, hvor hun vejledte om kost og hygiejne på moderklinikker.

To år blev det til i Tanzania, før Annelise Gammelgaard i 1978 drog hjem til Danmark for at læse videre i Aarhus til sundhedsplejerske, som hun blev året efter.

Annelise fik med det samme arbejde som sundhedsplejerske i Hadsten Kommune, i dag en del af Favrskov Kommune, og det er det arbejde, som Annelise Gammelgaard igennem de sidste fyrre år har lagt sin sjæl og energi i.

Et arbejde, som har været mere end bare et arbejde, men et kald, og hvor hun igennem en menneskealder har kunnet følge med i, hvordan hendes hjælp kan ændre skæbner.
 

Annelise Gammelgaard
Annelise Gammelgaards audiens hos dronningen blev først aflyst på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps besøg, men burde nu forløbe som oprindeligt planlagt
Foto: Mikkel berg Pedersen
”For 25 år siden hjalp jeg en mor med en fødselsdepression. Hun var helt forpint og kunne hverken tage vare på sig selv eller sit barn. Hende mødte jeg for ikke så længe siden, og hun fortalte, hvor meget min hjælp havde betydet for hende, og hvor godt det gik hendes datter i dag."

"Ligeledes kan jeg huske en pige, der var godt på vej ud i noget anoreksi. Hende havde jeg 3-4 samtaler med, og bagefter gav hun mig et brev, hvor hun takkede mig for, at jeg havde taget mig tid til at lytte til hende, og alene det, at en voksen havde taget sig tid til at lytte til hendes problemer, havde betydet meget. Det er sådan noget, der gør, at man bliver glad for sit arbejde,” siger hun.

Stigende overvægt

Annelise Gammelgaard pointerer dog, at der også er en bagside ved at bo og arbejde som sundhedsplejerske det samme sted igennem en menneskealder.

”Noget af det sværeste for mig er at kunne se de stigende problemer, der er med overvægt.

Jeg kan jo gå og kigge på voksne, som jeg har vejledet i at undgå overvægt, dengang de var børn, men hvor min hjælp ikke har slået til. Det kan godt være hårdt.”

Læs også Trialogen om overvægt blandt spædbørn i Fag&Forskning nr. 3/2019, der udsendes sammen med dette nummer af Sygeplejersken.

Emneord: 
Sundhedspleje

Referenceliste: Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

Referencer

  1. Bjerregaard LG, Mortensen EL, Sørensen TIA, Baker JL. Duration of breastfeeding in infancy and risk of type 2 diabetes in adulthood in a high-income country. Maternal and child nutrition 2019 [Epub ahead of print] https://doi.org/10.1111/mcn.12869
  2. Andersen LG, Holst C, Michaelsen KF, Baker JL, Sørensen TIA. Weight and weight gain during early infancy predict childhood obesity: a case-cohort study. Int J Obes (Lond) 2012;36:1306-11.
  3. Andersen LG. Fedme bliver grundlagt allerede i barndommen. 6. oktober 2012. Fundet på Forskerzonen, Videnskab.dk den 23. august 2019.
  4. Bjerregaard LG. Longitudinal studies of body weight from infancy through adulthood. PhD thesis. Institute of Preventive Medicine, Bispebjerg and Frederiksberg Hospitals, The Capital Region Copenhagen, Denmark; 2013
  5. Pant SW, Pedersen RP. Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2019.
  6. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen; 2018
  7. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen; 2018.
  8. Rosenbaum M, Leibel RL. 20 years of leptin: role of leptin in energy homeostasis in humans. Journal of Endocrinology. 2014,223, 83-96.
  9. Sundhedsstyrelsen. Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
  10. Sundhedsstyrelsen. Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten. København: Sundhedsstyrelsen; 2014.
  11. Blake-Lamb T, Locks LM, Perkins ME, Woo Baidal JA, Cheng ER, Taveras EM. Interventions for Childhood Obesity in the First 1,000 Days. Am J Prev Med. 2016 June;50(6):780–789. doi:10.1016/j.amepre.2015.11.010
  12. Gillman MW, Ludwig DS. How Early Should Obesity Prevention Start? The New England Journal of Medicine Published November 13, 2013, at NEJM.org. DOI: 10.1056/NEJMp1310577
  13. Sunde vaner – før, under og efter graviditet. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. 7. udgave, 1. oplag, København; 2017
  14. Muktabhant B, Lawrie TA, Lumbiganon P, Laopaiboon M. Diet or exercise, or both, for preventing excessive weight gain in pregnancy. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 6. Art. No.: CD007145. DOI: 10.1002/14651858.CD007145.pub3
  15. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Sunde børn Til forældre med børn i alderen 0-2 år. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. København; 2018
  16. National klinisk retningslinje om etablering af amning efter fødsel. Komiteen for Sundhedsoplysning og Aarhus Universitet, Sektion for sygepleje. København; 2019
  17. Lind LE. Fire råd fører til færre genindlæggelser. Sygeplejefaglig artikel. Fag&Forskning2017;(1):8-9.
  18. Buch D. Giver du dit barn babymad på tube? 27.juni/2018. Nyhed og indslag fundet på TV2.dk den 22. august 2019. Gå ind på tv2.dk og skriv ”babymad på tube” i søgefelt.
  19. Schmidt Morgen C, Andersen A-MN, Due P, Neelon SB, Gamborg M, Sørensen TIA. Timing of motor milestones achievement and development of overweight in childhood: a study within the Danish National Birth Cohort. Pediatric Obesity 2014;9:239-48.
  20. Navarro JI, Sigulem DM, Ferraro AA, Polanco JJ, Barros AJ. The double task of preventing malnutrition and overweight: a quasi-experimental community-based trial. BMC Public Health. 2013;13:212. http://dx.doi.org/10.1186/1471-2458-13-212. [PubMed: 23496939]
  21. Wen LM, Baur LA, Simpson JM, Rissel C, Wardle K, Flood VM. Effectiveness of home based early intervention on children’s BMI at age 2: randomised controlled trial. BMJ. 2012; 344:e3732. http://dx.doi.org/10.1136/bmj.e3732. [PubMed: 22735103]
  22. Mustila T, Raitanen J, Keskinen P, Saari A, Luoto R. Lifestyle counselling targeting infant’s mother during the child’s first year and offspring weight development until 4 years of age: a follow-up study of a cluster RCT. BMJ Open. 2012;2(1):e000624. http://dx.doi.org/10.1136/bmjopen-2011-000624.
  23. Daniels LA, Mallan KM, Battistutta D, Nicholson JM, Perry R, Magarey A. Evaluation of an intervention to promote protective infant feeding practices to prevent childhood obesity: outcomes of the NOURISH RCT at 14 months of age and 6 months post the first of two intervention modules. Int J Obes (Lond). 2012;36(10):1292–98. http://dx.doi.org/10.1038/ijo.2012.96. [PubMed: 22710926]
  24. Daniels LA, Mallan KM, Nicholson JM, Battistutta D, Magarey A. Outcomes of an early feeding practices intervention to prevent childhood obesity. Pediatrics. 2013;132(1):e109–e118. http://dx.doi.org/10.1542/peds.2012-2882. [PubMed: 23753098]
  25. Hakanen M, Lagstrom H, Kaitosaari T, et al. Development of overweight in an atherosclerosis prevention trial starting in early childhood. The STRIP study. Int J Obes (Lond). 2006;30(4):618–26. http://dx.doi.org/10.1038/sj.ijo.0803249. [PubMed: 16446743]
  26. Verbestel V, De Coen V, Van Winckel M, Huybrechts I, Maes L, De Bourdeaudhuij I. Prevention of overweight in children younger than 2 years old: a pilot cluster-randomized controlled trial. Public Health Nutr. 2014;17(6):1384–92. http://dx.doi.org/10.1017/S1368980013001353. [PubMed: 23701835]
  27. Paul IM, Savage JS, Anzman SL, et al. Preventing obesity during infancy: a pilot study. Obesity (Silver Spring). 2011;19(2):353–61. http://dx.doi.org/10.1038/oby.2010.182. [PubMed: 20725058]
  28. Mennella JA, Ventura AK, Beauchamp GK. Differential growth patterns among healthy infants fed protein hydrolysate or cow-milk formulas. Pediatrics. 2011;127(1):110–18. http://dx.doi.org/10.1542/peds.2010-1675. [PubMed: 21187303]
  29. Rzehak P, Sausenthaler S, Koletzko S, et al. Short- and long-term effects of feeding hydrolyzed protein infant formulas on growth at < or = 6 y of age: results from the German Infant Nutritional Intervention Study. Am J Clin Nutr.
  30. Tidlig indsats for sårbare familier. Afdækning af kommunernes indsats til gravide, spæd- og småbørn og deres forældre med udgangspunkt i sundhedsplejens ydelser. Sundhedsstyrelsen, København; 2017.
  31. Zimmermann E, Bjerregaard LG, Gamborg M, Vaag AA, Sørensen TIA, Baker JL. Childhood body mass index and development of type 2 diabetes throughout adult life-A large-scale Danish cohort study. Obesity 2017;25:965-71.
  32. Bjerregaard LG, Adelborg K, Baker JL. Change in body mass index from childhood onwards and risk of adult cardiovascular disease. Trends Cardiovasc Med 2019.
  33. Adelborg K, Angquist L, Ording A, et al. Levels of and Changes in Childhood Body Mass Index in Relation to Risk of Atrial Fibrillation and Atrial Flutter in Adulthood. Am J Epidemiol 2019;188:684-93.
  34. Llewellyn A, Simmonds M, Owen CG, Woolacott N. Childhood obesity as a predictor of morbidity in adulthood: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev 2016;17:56-67.
  35. Bjerregaard LG, Jensen BW, Ängquist L, Osler M, Sørensen TIA, Baker JL. Change in Overweight from Childhood to Early Adulthood and Risk of Type 2 Diabetes. N Engl J Med 2018;378:1302-1312. DOI: 10.1056/NEJMoa1713231
  36. Jensen BW, Bjerregaard LG, Angquist L, et al. Change in weight status from childhood to early adulthood and late adulthood risk of colon cancer in men: a population-based cohort study. Int J Obes (Lond); 2018.
  37. Baidal JAW, Locks LM, Cheng ER, Blake-Lamb TL, Perkins ME, Taveras EM. Risk Factors for Childhoos Obesity in the First 1,000 days. American Journal of Preventive Medicine. 2016;50(6):761-779.
  38. Brixval Sjöberg C, Johansen A, Rasmussen M, Due P. Overvægt blandt børn i Regionhovedstaden i perioden 2002-2014. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.
  39. Rasmussen KM. Association of maternal obesity before conception with poor lactation performance. Annu Rev Nutr 2007;27:103-21.
  40. Horta BL, Loret de Mola C, Victora CG. Long-term consequences of breastfeeding on cholesterol, obesity, systolic blood pressure and type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr 2015;104:30-7.
  41. Koletzko B, Demmelmair H, Grote V, Prell C, Weber M. High protein intake in young children and increased weight gain and obesity risk. Am J Clin Nutr 2016;103:303-4.
  42. Morgen CS, Angquist L, Baker JL, Andersen AN, Sorensen TIA, Michaelsen KF. Breastfeeding and complementary feeding in relation to body mass index and overweight at ages 7 and 11 y: a path analysis within the Danish National Birth Cohort. Am J Clin Nutr 2018;107:313-22.
  43. Schack-Nielsen L, Sørensen TIA, Mortensen EL, Michaelsen KF. Late introduction of complementary feeding, rather than duration of breastfeeding, may protect against adult overweight. Am J Clin Nutr 2010;91:619-27.
  44. Michaelsen KF, Larnkjaer A, Lauritzen L, Molgaard C. Science base of complementary feeding practice in infancy. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2010;13:277-83.
  45. Taylor RW, Gray AR, Heath AM, et al. Sleep, nutrition, and physical activity interventions to prevent obesity in infancy: follow-up of the Prevention of Overweight in Infancy (POI) randomized controlled trial at ages 3.5 and 5 y. Am J Clin Nutr 2018;108:228-36.
  46. Lissau I, Sorensen TI. Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood. Lancet 1994;343:324-7.
  47. Rasmussen SH, Shrestha S, Bjerregaard LG, et al. Antibiotic exposure in early life and childhood overweight and obesity: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Obes Metab 2018.
  48. Larsson MV, Lind MV, Larnkjær A, Due AP, Blom Ic, Wells J, Lai CT, Mølgaard C, Geddes DT, Michaelsen KF. Excessive Weight Gain Followed by Catch-Down in Exclusively Breastfed Infants: An Exploratory Study. Nutrients. 2018 Sep 12;10(9). pii: E1290. doi: 10.3390/nu10091290.
  49. Decosta P, Nielsen AL. Hvad er baby-led weaning? Sundhedsplejersken. Nr.01/februar/2016/årgang 38.
  50. Silventoinen K, Jelenkovic A, Sund R et al. Genetic and environmental effects on body mass index from infancy to the onset of adulthood: an individual-based pooled analysis of 45 twin cohorts participating in the COllaborative project of Development of Anthropometrical measures in Twins (CODATwins) study. Am J Clin Nutr 2016;104:371-9.
  51. Loos RJF. The genetics of adiposity. Curr Opin Genet Dev. 2018 June;50:86–95. doi:10.1016/j.gde.2018.02.009

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

xxx

 

Emneord: 
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje

Baby-led weaning vinder frem

Den britiske metode baby-led weaning (BLW) vinder stadig større indpas i Danmark i forbindelse med overgangen til fast føde.

De seneste fem-ti år har flere og flere danske forældre fået øjnene op for den britiske metode baby-led weaning, når deres spædbørn skal i gang med fast føde. Kort fortalt går metoden ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde i eget tempo.

Danske forældres interesse afspejles bl.a. i, at det lukkede Facebook-fællesskab ”Baby-led weaning – BLW Danmark” midt august 2019 havde over 7.000 medlemmer. Sundhedsplejerske Gun Andersen oplever, at mange forældre kombinerer metoden med de anbefalinger, de får fra bl.a. sundhedsplejersker og Sundhedsstyrelsen.

”I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen og vi sundhedsplejersker ikke metoden, bl.a. fordi der kan være usikkerhed, om metoden giver barnet nok næring i forhold til kalorier, vitaminer og jern. Men når jeg hører og læser om det, synes jeg, at der er meget godt i det,” siger hun.

I artiklen ”Hvad er baby-led weaning?” fra Sundhedsplejersken 2016 (49) står bl.a.:
”BLW går i korte træk ud på, at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde og det i eget tempo. Barnet begynder at udforske mad i dets hele, men tilberedte form, når barnet er omkring seks måneder. Barnet spiser med fingrene, eller forældrene tilbyder en ske med f.eks. grød på, hvorefter barnet selv fører skeen til munden. Barnet skal kunne sidde selv med lidt eller ingen støtte og selv holde hovedet, når maden introduceres. I starten formår barnet ikke at få meget fast føde i maven, men maden vil blive undersøgt smagt og suttet på. Indtaget af fast føde vil langsomt stige i takt med, at barnets motoriske og mundmotoriske evner udvikles. Først når kalorier fra den rigtige mad begynder at fylde mere, vil barnet naturligt skære ned på indtaget af modermælk eller erstatning”.

Ifølge artiklen var der i 2016 publiceret 11 studier, der omhandler metoden, og kun ét studie har fulgt BLW-børn efter overgangsperioden. Et studie viste, at forekomsten af overvægtige børn i 1,5-2-årsalderen var mindre hos BLW-børn sammenlignet med børn, der havde fået skemad. BLW-børnene var også mindre kræsne. Den lavere forekomst af kræsenhed blandt BLW- børnene kunne forklares ved, at BLW-mødrene var mindre kontrollerende, ammede længere og introducerede fast føde senere end mødre, der gav skemad.
(49).

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

Emneord: 
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje

Overvægt i barndommen har konsekvenser senere i livet

Er man stor som spæd, har man øget risiko for at blive overvægtig som både barn og voksen og også for metaboliske konsekvenser senere i livet. I særlig risiko er børn af bl.a. overvægtige mødre med kort eller ingen amning og/eller høj vægtøgning som spæd.

”Det er altid godt at have lidt på sidebenene til at stå imod med”.

Det har mange forældre og bedsteforældre nok hørt sig selv sige, især hvis spædbarnet har deller og dobbelthager. Men forsvinder den ekstra vægt ikke stille og roligt i løbet af barnets første leveår, er der god grund til at være opmærksom, fortæller Lise Geisler Bjerregaard.

”Vi ved, at de, der er store ved fødslen eller vokser ekstra meget som spædbørn, har en øget risiko for at blive overvægtige i barndommen og også for at have større BMI i voksenalderen,” siger hun (2,3,4).

”Og vi ved også, at et øget BMI i barndommen er relateret til et væld af psykiske og fysiske konsekvenser i barndommen og senere i livet,” tilføjer hun (31,32,33,34).

Overvægt i barndommen går især hånd i hånd med psykosociale problemer som f.eks. mobning og drillerier, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Og hos børn med svær overvægt kan fysiske komplikationer som insulinresistens, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverpåvirkninger og søvnapnø opstå allerede i barndommen (7).

Desuden øger overvægt i barndommen og vægtøgning fra barndom til voksenalderen risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hjertesygdomme og cancer som voksen, hvilket understreger vigtigheden af forebyggelse af overvægt blandt børn, pointerer seniorforskeren.

Risiko kan elimineres

Overvægt tidligt i livet behøver dog ikke at medføre helbredsmæssige konsekvenser senere i livet. Lykkes det at blive overvægten kvit før pubertetens afslutning, tyder det på, at man slipper for at være i øget risiko for i hvert fald type 2-diabetes, fortæller Lise Geisler Bjerregaard og referer til et studie, hun fik publiceret i det medicinske tidsskrift The New England Journal of Medicine sidste år (35).

Sammen med nogle kolleger påviste hun, at mænd, som er overvægtige som 7-årige, 13-årige og som unge mænd ved sessionsalderen, har stor risiko for at få type 2-diabetes sammenlignet med mænd, der er normalvægtige ved alle aldre.

Mænd, som var overvægtige ved alle tre aldre, havde fire gange øget risiko for at få type 2-diabetes sammenlignet med mænd med normalvægt ved alle aldre. Mænd, som kun havde overvægt ved sessionsalderen, havde omtrent tre gange øget risiko. Overvægt ved 13-årsalderen tyder altså på at være særlig risikofyldt, siger hun:

”Tabte de sig inden, de blev 13, nulstillede de nærmest risikoen. Og skete vægttabet inden det 18. år, reducerede de også risikoen markant. Men er man overvægtig som 18-årig, er der stor risiko for at udvikle type 2-diabetes,” påpeger Lise Geisler Bjerregaard.

Andre studier viser, at hvis man normaliserer vægten fra barndom til voksenalder, mindskes den ellers forøgede risiko for en lang række følgesygdomme også (32,36). Men studierne har ikke set specifikt på vægttab omkring pubertet, siger hun.

Moderens BMI har betydning

Det store spørgsmål er så, hvad der kan medføre, at børn bliver overvægtige i løbet af de første 1.000 dage.

Evidensen på området er sparsom, men med tiden har forskere alligevel formået at identificere nogle risikofaktorer under både graviditet og barnets første to leveår, fortæller Lise Geisler Bjerregaard (se boks 13) (37,38).

Evidensen er stærkest i forhold til sammenhænge mellem moderens vægt, vægtøgning under graviditeten og rygning både under og efter graviditet.

Et højt BMI hos moderen har konsekvens for både mor og barn i form af bl.a. øget risiko for graviditetsdiabetes, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, hvilket igen kan øge risikoen for, at barnet bliver overvægtig.

”Overvægtige mødre får oftere børn med høj fødselsvægt, og er moderen overvægtig, eller tager hun meget på under graviditeten, øges risikoen overordnet for, at barnet bliver overvægtig. Hvorfor er dog lidt sværere at svare klart på,” siger Lise Geisler Bjerregaard.
Et bud er, at moderens overvægt eller vægtøgning under graviditeten og medfølgende insulinresistens, hyperglykæmi og ændringer i placenta påvirker fosterets vækst og stofskifte, hvilket igen kan medføre øget risiko for overvægt hos barnet.

Men, pointerer Lise Geisler Bjerregaard:

”Hvad angår moderens BMI og de fleste andre risikofaktorer, er der tale om observationsstudier. De afdækker eventuelle sammenhænge men ikke, hvorvidt de er kausale. Det kan være, at sammenhængene kan forklares af andre underliggende faktorer. Der er derfor ikke mange konkrete forklaringer på, hvorfor risikofaktorerne øger risikoen for at blive overvægtig som spæd,” fortæller Lise Geisler Bjerregaard.

Amning og overgangskost

Overvægtige eller svært overvægtige kvinder har ofte sværere ved at initiere amning og ammer typisk i kortere tid. Der ses bl.a. forsinkelse i mælkeproduktion og udfordringer med at lægge barnet til (39). Og amning kan måske have en beskyttende effekt mod overvægt:

”Evidensen for, at amning kan beskytte mod overvægt, er kun moderat stærk, men mange observationsstudier viser, at jo længere tid moderen ammer, jo mindre risiko er der for, at barnet bliver overvægtig,” siger Lise Geisler Bjerregaard (40).

En forklaring på dette kan være, at balancen mellem protein og fedt i modermælken er med til at regulere barnets appetit optimalt og dermed hindre overspisning.

”Der er relativt mindre protein og mere fedt i modermælk end i modermælkserstatning, og flere studier – både observations- og interventionsstudier – viser, at et højt proteinindtag som spæd og i barnets første leveår kan øge risikoen for overvægt senere i livet (41),” siger hun og fortsætter:

”Derudover ændres sammensætningen af modermælk under måltidet og i takt med, at barnet bliver ældre. Og modermælken indeholder også mange andre stoffer, hormoner og vækstfaktorer, som måske kan regulere appetit, energibalance og vækst bedre,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

Hun peger dog også på, at mødre, der ammer fuldt ud i seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, eller endnu længere, ofte er mere velstillede med længere uddannelse og sundere livsstil.

”Så isoleret set er det måske ikke amningen, der er med til at forebygge barnets overvægt. Er kvinden velstillet, er der tit mere fokus på både amning, overgangskost og sund livsstil generelt, end der er i socialt belastede familier, hvor amningen ofte er kortere, og livsstilen mere usund,” siger hun.

Gun Andersen tilføjer:

”Et barn, der ammes, får lov til at spise forskellige mængder fra gang til gang, mens det ofte er forældre, som styrer, hvor meget barnet skal spise, hvis det får flaske. Det kan også forstyrre appetitreguleringen,” siger Gun Andersen.

Hvornår et barn begynder på overgangskosten, kan også spille ind på risikoen for at udvikle overvægt. Nogle studier har påvist, at tidlig introduktion til overgangskost kan være associeret med overvægt (42,43,44). Men der er brug for mere forskning på dette område, mener Lise Geisler Bjerregaard:

”Akkurat som med amning er det derfor vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til overgangskost,” siger hun (15).

Søvn og trivsel spiller måske også ind

Der er også påvist øget risiko for, at barnet udvikler overvægt, hvis moderen har en kort uddannelse. Akkurat som hos voksne har risikoen for at blive overvægtig som spæd eller i barndom altså social slagside.

Nogle studier viser desuden en mulig sammenhæng mellem dårlig søvn og risiko for overvægt, også hos spædbørn (45). En mulig forklaring kan være søvnens betydning for hormonelle faktorer, der påvirker energibalancen, som igen påvirker kropsvægten. Sammenhængen mellem søvnlængde og overvægt efterlader dog mange ubesvarede spørgsmål. Og som Gun Andersen formulerer det:

”Det kan være en meget svær, nærmest umulig opgave for forældre at hjælpe deres spædbarn med at regulere sin søvn. Men søvnproblemer hos spædbørn hænger tit sammen med manglende behovsregulering især i forhold til mad.”

Ifølge Lise Geisler Bjerregaard viser et studie, at børn udsat for såkaldt parental neglect (forsømmelse fra forældres side, red.) har stor risiko for at udvikle overvægt senere (46). Styrken af forældre-barn-relationen kan altså spille ind. Det billede genkender Gun Andersen:

”I familier med en god forældre-barn-relation - hvor forældrene er sensitive og kan se barnets behov og justere efter det - ser vi som regel en god behovsregulering, dvs. barnet har et godt søvn- og spisemønster og en sund udvikling.”

Endelig viser nyere studier, at spædbørn, som får antibiotikakur, har let øget risiko for at udvikle overvægt, især hvis de får gentagne behandlinger og behandles i løbet af de første seks måneder af livet (47).
”Hypotesen er, at det hænger sammen med tarmfloraen, men som med så mange andre risikofaktorer, er der brug for mere forskning. Og netop tarmene er jo ekstra hotte i de her år,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

Boks 13: Mulige risikofaktorer i forhold til overvægt/svær overvægt som spæd og i barndom
  •  At være dreng
  •  At have en ung mor
  •  Moderens BMI og/eller kraftig vægtøgning under graviditet
  •  At have forældre med lavt uddannelsesniveau/dårlig økonomi
  •  Høj fødselsvægt
  •  Rygning under graviditet og passiv rygning
  •  At blive ammet fuldt i mindre end fire måneder
  •  Hurtig vægtøgning i spædbarnsalderen
  •  Introduktion af fast føde, inden barnet fylder fire måneder
  •  Kort søvnlængde eller forstyrret søvn
  •  Mangelfuld mor-barn relation
  •  At have fået antibiotikakur som spæd

(38,39)

Boks 14: flaske, bryst og risiko

Som sundhedsplejerske hører Gun Andersen ofte folk sige ”Det er fordi, han bliver ammet, så gør det ikke noget, at han er lidt stor.” Men har det noget på sig? Er store ammebørn i mindre risiko for at blive overvægtige end store børn, der får flaske?

Ifølge Lise Geisler Bjerregaard er der måske noget om snakken. Hun henviser til et dansk studie (48) offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Nutrients sidste år. De foreløbige resultater tyder på, at ekstrem høj vægtøgning hos fuldammede børn delvis udligner sig, når de går over til fast føde. Dvs. at den høje vægtstigning bliver erstattet af såkaldt catch-down growth (en periode med lav vækst hos et spædbarn, der følger en periode med høj vækst, red.), så vægten nærmer sig det normale. Dog lå den stadig væsentlig højere end normalt, og der er tale om et lille studie. De store ammebørn blev heller ikke sammenlignet med en gruppe af store spædbørn, som ikke var blevet ammet, hvilket Lise Geisler Bjerregaard synes kunne være interessant. Desuden kendes den senere risiko for overvægt ikke.

Boks 15: Hvad med generne?

Svær overvægt er en familiær sygdom med en stærk genetisk komponent. Tvillingestudier viser, at op til 70 pct. af variationen i BMI blandt mennesker kan forklares af genetikken. Resultater fra tvillingstuder viser også, at den genetiske komponent falder lidt fra fødslen til tidligt i barndommen (i 4-årsalderen), og at den stiger gennem barndommen og har moderat stor betydning i 19-årsalderen (50). Man har indtil videre identificeret flere end 500 relativt hyppige genvarianter, der er associeret med BMI hos voksne, men tilsammen forklarer de kun omtrent 4 pct. af variationen i BMI (51). Ifølge Lise Geisler Bjerregaard er der altså noget vej, før man ved, hvordan genetikken påvirker BMI, og miljøet har utvivlsomt betydning for udvikling af svær overvægt.

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

Emneord: 
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje

Fokusér på adfærd og sårbare familier

Sundhedsplejersker kan med fordel gå forrest i forebyggelsen af overvægt de første 1.000 dage ved at tale amning, søvn, kost, eventuel overvægt og livsstil med forældre i især sårbare familier.

Moderens BMI før og under graviditeten, amning og overgangskost. For ikke at tale om familiens livsstil samt kost- og motionsvaner generelt.

Det er alt sammen punkter, som sundhedsplejersker, men også andre sundhedsprofessionelle, bør fokusere på, hvis målet er at forebygge overvægt så tidligt som muligt, dvs. de første 1.000 dage fra undfangelsen til og med barnets andet leveår. Lise Geisler Bjerregaard uddyber:

”Hverken gravide kvinder eller spædbørn skal jo sættes på diæt, men meget tyder på, at jo før vi sætter ind med forebyggelsen jo bedre. Så snart spædbørn begynder på overgangskost og bliver lidt ældre, kan man jo sagtens have fokus på sunde kost-, søvn- og bevægelsesvaner og vejlede familierne ud fra de vejledninger, vi har,” siger hun (se boks 8 (alle bokse er placeret nederst i teksten)).

Forskningen inden for forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage er desværre sparsom, men Lise Geisler Bjerregaard henviser bl.a. til et systematisk review fra 2016, hvor forfatterne har fundet og gennemgået aktuelle studier på området. De fandt i alt 26 interventioner, hvoraf ni var effektive (11) (se også boks 9).

ff3-19_tri_gravid-3”Så det er ikke fordi, der er voldsom succes med at forebygge de første 1.000 dage. Til gengæld er der en masse interventioner på vej, så der er håb for, at vi i løbet af de næste år bliver væsentlig klogere på området,” siger hun, før hun vender tilbage til de ni interventioner, der faktisk ser ud til at virke:

”Syv af interventionerne var adfærdsbaserede. De intervenerede f.eks. på moderens og/eller familiens kost og fysiske aktivitet samt amning og spædbarnets aktivitet og ernæring, bl.a. i forhold til, hvornår overgangskost introduceres, mens én intervention gik på barnets søvn,” fortæller Lise Geisler Bjerregaard og fortsætter:

”De to sidste interventioner omhandlede betydningen af hydrolyseret (”for-fordøjet”, red.) protein i modermælkserstatning, der ser ud til at have en lille forebyggende effekt. Yderligere to interventioner viste, at øget indhold af protein i modermælkserstatning øger risikoen for overvægt, og det er selvfølgelig især relevant at kigge på, hvis amningen ikke etableres.”

Et tabubelagt emne

Er den kommende mor selv overvægtig før undfangelsen, og/eller tager hun meget på under graviditeten, bør indsatsen begynde allerede her. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens databank ESundhed var knapt 35 pct. af de gravide overvægtige i 2018 (se boks 10), hvilket som tidligere beskrevet øger risikoen for, at det nyfødte barn også bliver overvægtig.

De første sundhedsprofessionelle til at opdage det er ofte den gravides egen læge eller jordemoder. Og i Brøndby Kommune vil overvægt blandt førstegangsgravide også blive bemærket af sundhedsplejerske Gun Andersen og hendes kolleger, når de som udgangspunkt nu også kommer på besøg i uge 23-24 (se også boks 11).

Overvægt blandt gravide er dog et følsomt og tabubelagt emne og kan være svært at italesætte. Risikoen for ubevidst fat-shaming er stor, fortæller sundhedsplejersken:

”Kolleger imellem taler vi meget om, hvordan vi skal gribe de her samtaler an uden at komme galt afsted og støde nogen. Med lidt ældre børn oplever vi også nogle gange, at forældrene - men sågar også lærere og pædagoger - kan blive vrede over, at vi tager emnet op. Vi har fuld respekt for familierne og ved godt, at det ikke er deres skyld. Vi kommer som udgangspunkt med et ønske og et tilbud om at hjælpe. Men det er svært at vide, hvor direkte man skal være. Der findes ikke en manual. Det er på gefühl, og tilliden mellem os og familierne er meget vigtig,” siger Gun Andersen og tilføjer:

”Det er f.eks. meget lettere at tale om rygestop, hvis mor eller far ryger. Det er ikke tabubelagt på samme måde”.

Lise Geisler Bjerregaard supplerer:

”Bare det, at I tilbyder alle førstegangsgravide det her besøg, gør måske, at det så ikke virker så grænseoverskridende for dem, der er overvægtige? I kommer ikke, fordi de er overvægtige, selvom den underliggende dagsorden er at forebygge overvægt”.

Mødre som rollemodeller

I sundhedsplejekredse er det ifølge Gun Andersen almen viden, at det er en god ide at begynde at tale amning i 2. trimester.

”Her er forældrene modtagelige over for at tale om, hvad det handler om, og suger derfor mere viden til sig. Om det samme gør sig gældende i forhold til forebyggelse af overvægt, er jeg ikke klar over,” siger Gun Andersen.

Lise Geisler Bjerregaard kender heller ikke til specifikke studier i forhold til dette, men en artikel (12) beskriver, at gravide kvinder generelt ofte tænker over, at de med moderskabet bliver rollemodeller for deres egne børn.

Kvinderne er derfor ofte villige til at ændre vaner og livsstil for deres børns skyld, og en graviditet er en mulighed for at starte på en frisk, konkluderer den. Det får Gun Andersen til at tilføje:

”Jeg har oplevet en del forældre, som holder op eller mindsker deres rygning i graviditeten. Så jeg tænker, at muligheden for at ændre uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner også må være der.”

Selvom overvægtige gravide som nævnt ikke skal på slankekur, har Gun Andersen og kollegerne f.eks. mulighed for at henvise kvinderne videre til diætister i Brøndby Kommune. Nogle kommuner tilbyder også de gravide mulighed for at gå hos jordemødre med specialviden om graviditet og overvægt, mens andre igen tilbyder de gravide at gå i gruppekonsultation med andre gravide i samme situation.

Endelig bør både den gravide og de sundhedsprofessionelle læne sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger om råd om kost- og motionsvaner under graviditeten (13). Er kvinden f.eks. overvægtig før hun bliver gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hun ikke tager mere på end 8-10 kg. i alt under graviditeten. Hvis hun er svært overvægtig, anbefales den samlede vægtstigning ikke at være mere end 6-9 kg. og samtidig anbefales hun at bevæge sig mere (13).

Lise Geisler Bjerregaard tilføjer:

”Der er evidens af høj kvalitet for, at interventioner målrettet kost og fysisk aktivitet hos gravide kan reducere en høj vægtøgning under graviditeten og muligvis reducere risikoen for kejsersnit (14). Men de har vist ikke den store effekt i forhold til at reducere risikoen for at føde et barn med høj fødselsvægt (>4 kg., red.),” siger hun og tilføjer:

”To af studierne i reviewet fra 2016 (11) undersøgte, om interventionerne havde effekt på barnets BMI ved 3-5-årsalderen. Det havde de ikke, så det er stadig tvivlsomt, om det er muligt via interventioner under graviditet at reducere risikoen for, at barnet senere udvikler overvægt. Men interventionerne er stadig et vigtigt redskab til vægtkontrol under graviditet, og der kræves mere forskning i, om de også kan være med til at reducere risikoen for overvægt hos barnet.”

ff3-19_tri_bryst_2Den gode amning

Sundhedsplejerskerne har som bekendt også en vigtig opgave i forhold til ammevejledning for at sikre, at så mange nybagte mødre som muligt kommer godt i gang med amningen og fuldammer de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler (15,16,17).

Modermælk har mange positive helbredsmæssige konsekvenser for barnet og også for relationen mellem mor og barn. Og studier viser som beskrevet også, at amning kan have moderat forebyggende effekt i forhold til senere overvægt. Danmark har i mange år haft fokus på området, og flere end 500 sundhedsplejersker, sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter kan i dag kalde sig Internationalt Certificerede Ammekonsulenter, IBCLC.

Alligevel viser tal fra Sundhedsdatastyrelsens databank ESundhed, at kun 56,3 pct. blev fuldammet mere end 17 uger i 2017 mod 57,6 i 2015.

”Det kan der være flere årsager til. Nogle vælger måske at gå over til modermælkserstatning, mens andre her begynder på overgangskost. Jeg tror, at der er et potentiale i forhold til at forlænge amningen hos flere, men hvis amningen ikke lykkes, og man har forsøgt, kan man jo ikke gøre noget ved det. Og de senere år er modermælkserstatning blevet optimeret, så den ligner modermælk mere,” siger Lise Geisler Bjerregaard.

Den vigtige overgangskost

I forhold til forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage synes introduktion af overgangskost dog at være næsten endnu vigtigere end amning eller ej. Og her er nedslagspunkterne tidspunkt for introduktionen, kostens sammensætning og ikke mindst familiens kost- og spisevaner generelt.

Introduktion af overgangskost før firemåneders alderen kan muligvis resultere i øget risiko for senere overvægt (Læs artiklen "Overvægt i barndommen har konsekvenser senere i livet side 30). Og overgangskostens sammensætning er også vigtig. Igen henviser Lise Geisler Bjerregaard til de nationale anbefalinger på området (15):

”Husk at følge dem og variér tilbuddet. Etårige skal som udgangspunkt spise det samme som voksne, forudsat de følger de officielle kostråd,” siger hun.

Nogle forældre kan have svært ved at variere kosten og har tendens til at tilbyde barnet det samme hele tiden, hvilket ikke gavner barnets fremtidige kostvaner. Måske ud fra en tese om, at barnet er kræsent. Men tesen er forkert, siger Gun Andersen:

”Børn under 11 måneder er ikke kræsne, men de skal vænne sig til nye smage, og det kan tage op til en uge. Man siger, at børn, der er blevet ammet, er mere vant til forskellige smage gennem mælken. De har fået flere smagsoplevelser tidligt. Og når forældre begynder på skemad, skal de også variere kosten for at sikre børnene flere smagsoplevelser tidligt. Det kan forhindre kræsenhed,” siger hun.

Gun Andersen har desuden noteret sig et par kedelige tendenser i forhold til kost:

”Vi oplever nogle gange at komme ud til børn i 8-månedersalderen, som allerede bliver tilbudt is og slik og andre søde sager, især ved familiesammenkomster. Præsentationen af det usunde skal udskydes så længe som overhovedet muligt,” siger sundhedsplejersken og fortsætter:

”I forhold til de helt små er der også kommet meget mere to go-mad, f.eks. de der små tuber med grød eller mos, som de kan sidde og sutte på i barnevognen – som om de skal spise hele tiden, det er ikke en god udvikling.

Det, at man sætter sig ned og spiser og nyder måltidet sammen som familie, er vigtigt også for at kunne lære at mærke mæthed,” siger hun bl.a. om sin bekymring, som deles af flere ernæringseksperter og Sundhedsstyrelsen.

I juni 2018 fortalte sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen Annette Poulsen til TV2.dk, at de får stadig flere henvendelser fra bekymrede sundhedsplejersker på hjemmebesøg, som er bekymrede for, at babymad på tube udgør for stor en del af barnets kost.

”Konsistensen og smagen i disse produkter er alt for ensartet … Spædbørn skal lære, at bananer er bløde, og rugbrød er hårdt, at mad har forskellig konsistens og smag. Hvis ikke forældrene tager den udfordring op, får vi nogle børn, som ikke får udviklet et sundt forhold til helt almindelig hjemmelavet mad,” sagde hun bl.a. til TV2.dk (18).

Husk motorik og bevægelse

Børnenes eller måske snarere familiens motionsvaner er også vigtige at fokusere på så tidligt som muligt.

Et dansk studie baseret på bedre sundhed for mor og barn-kohorten fandt ganske vist ikke nogen sammenhæng mellem alderen, hvor børnene havde lært at sidde og gå, og risikoen for overvægt i barndommen (19).

Alligevel er det vigtigt, at småbørnsfamilier også har fokus på motorik og bevægelse og forsøger at grundlægge nogle sunde vaner fra start af. Og det skal familierne nogle gange have hjælp til ad flere omgange, hvilket er muligt mange steder i landet, bl.a. i Brøndby Kommune, fortæller Gun Andersen:

”Noterer vi, at et barn i 8-10-månedersalderen er i risiko for overvægt, tilbyder vi et besøg igen, når barnet er halvandet år for at følge op og tale kost og bevægelse og familiens vaner og livsstil,” siger hun og uddyber:

”Her kan vi gøre en stor forskel, også selvom børnene er så små. Det vigtige er, at vi hjælper og støtter familierne uden at skælde ud. Selv de dårligere stillede familier ved nogenlunde godt, hvad der er sundt og usundt. De har bare så svært ved at ændre deres vaner og skal derfor have mere hjælp end andre. Der går ofte lidt tid, inden de anerkender, at der er et problem,” siger Gun Andersen.

”Især, hvis det usunde udgør en stor del af deres livsstil, er den svær at ændre,” tilføjer Lise Geisler Bjerregaard.

Boks 8: Relevante vejledninger og retningslinjer
  •  Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen; 2018
  •  Sundhedsstyrelsen. Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
  •  Sundhedsstyrelsen. Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten. København: Sundhedsstyrelsen; 2014
  •  Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Sunde børn Til forældre med børn i alderen 0-2 år. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. København; 2018
  •  Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2017
  •  Sunde vaner – før, under og efter graviditet. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. 7. udgave, 1. oplag, København; 2017
  •  National klinisk retningslinje om etablering af amning efter fødsel. Komiteen for Sundhedsoplysning og Aarhus Universitet, Sektion for sygepleje. København; 2019

 

Boks 9: Interventioner

Ni interventioner, der kan påvirke BMI eller vægt-for-længde i gavnlig retning og dermed forebygge overvægt de første 1.000 dage.
Interventioner under graviditet, der fortsætter efter fødsel:
 Hjemme-familieniveau:
 o Moderens kost, praksisser for spædbarnets ernæring og ”infant care” (20)
 o Amning, spædbarnets ernæring og aktivitet, familiens kost og aktivitet (21)

Interventioner, der starter efter fødsel:
 Klinisk-individbaseret:
 o Moderens kost og fysisk aktivitet (22)
 o Spædbarnets ernæring (23,24)
 Klinisk-familieniveau:
 o Familiens kost og fysisk aktivitet (25)
 Samfund-familieniveau:
 o Familiens kost og fysisk aktivitet (26)
 Hjemme-individbaseret:
 o Spædbarnets ernæring og søvn (27)
 Hjemme-biologisk:
 o Sammensætning af modermælkserstatning (28)
 o Sammensætning af modermælkserstatning (29)

Boks 10: Overvægtige gravide 2018
  • BMI på 25-29,9: 21,4 pct.
  • BMI på 30-34,9: 8,7 pct.
  • BMI over 35: 4,8 pct.
  • De resterende procent op til 100 pct. er enten normalvægtige eller undervægtige.
  • (Data trukket fra ESundhed på sundhedsdatastyrelsen.dk august 2018).
Boks 11: Brøndby Kommune: De første 1.000 dage
  1. Alle førstegangsgravide og flergangsgravide med behov tilbydes besøg af sundhedsplejerske i uge 23-24. Allerede her er der fokus på kost og bevægelse ud fra et ønske om at arbejde med forældrenes adfærd, hvis der er behov for det.
  2. Barselsbesøg fire-seks dage efter fødslen med fokus på især amning, kost og bevægelse.
  3. Etableringsbesøg 7-10 dage efter udskrivelse med samme fokus som ovenstående, hvilket også gælder de andre besøg frem til, at barnet er to år.
  4. Besøg inden barnet er en måned gammel.
  5. Besøg når barnet er to-tre måneder.
  6. Besøg når barnet er fire-seks måneder.
  7. Besøg, når barnet er otte-ti måneder. Er barnet her overvægtig eller på grænsen til at være det, tilbydes behovsbesøg i 1,5-årsalderen igen med fokus på kost og bevægelse.
  8. Yderligere besøg ved behov, hvis sundhedsplejerske vurderer det relevant.
  9. Da man kan konstatere, at der ses en stor stigning i antallet af overvægtige i 3-årsalderen (7 pct.) til indskolingen (27 pct.), overvejer Brøndby Kommune at tilbyde et generelt forebyggende besøg til alle familier med børn i 3-årsalderen med fokus på kost, motorik og bevægelse.

Kilde: Pia Rønnenkamp, fagchef for Sundhedsplejen i Brøndby Kommune.

Boks 12: Sundhedsplejeog sårbare familier

I efteråret 2016 afsatte Satspuljepartierne midler til en styrket sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier. I den forbindelse udgav Sundhedsstyrelsen i 2017 en rapport med beskrivelse af eksisterende tilbud og indsatser, bl.a. i forhold til gravide, børn og familier. Afdækningen viste bl.a.:

34 kommuner tilbyder graviditetsbesøg til førstegangsfødende, mens det i 20 kommuner også tilbydes til familier, der allerede har et eller flere børn.

Antallet af hjemmebesøg i barnets første leveår varierer mellem et til otte. Hovedparten af kommunerne efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst fem hjemmebesøg i barnets første leveår.

Efter at barnet er fyldt 10 måneder, er det kun 35 kommuner, der har et tilbud om besøg i hjemmet. Ca. halvdelen af kommunernes tilbud omhandler et hjemmebesøg, når barnet er 1,5 år. Den anden halvdel når barnet er 3 år.

Samtlige 97 interviewkommuner tilbyder behovsbesøg til familier som en forebyggende indsats og støtte til de familier, der skønnes at have behov herfor.

Generelt set tilbydes primært sårbare gravide og mødre gruppeforløb. Når begge forældre deltager på et forældreuddannelseskursus, er det oftest på baggrund af moderens sårbarhed, hvortil partneren inviteres til at følge samme kursus.
(30)

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

xxx

xxx

Emneord: 
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje

Overvægt blandt danske spædbørn

Den Nationale Sundhedsprofil inddrager kun data fra voksne danskere (16 år eller ældre), og der findes ikke en landsdækkende oversigt over antallet af overvægtige spædbørn.

Det bedste bud på omfanget af overvægt blandt spædbørn i Danmark bygger på tal fra de 33 kommuner, som er en del af Databasen Børns Sundhed, der igen er et samarbejde mellem kommunerne, deres sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed. De 33 kommuner ligger primært i hovedstadsområdet, men omfatter også Bornholm, Aalborg og Aarhus.

Den seneste opgørelse af overvægt blandt 19.321 spædbørn født i 2017 (mere præcist børnenes vægtstatus i 6-10-måneders alderen) viser, at overvægt udgør et problem blandt danske spædbørn. I alt 17,5 pct. af spædbørnene er i risiko for overvægt, mens hhv. 4,3 og 0,5 pct. allerede er overvægtige eller svært overvægtige (5).

ff3-19_tri_skema_uden_nummer


De fem kategorier er baseret på WHO’s vækstreference til børn i alderen 0-5 år, som blev udgivet i 2006. Vækstreferencen er implementeret som standardreference for børns vækst i adskillige lande. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen denne vækstreference ved monitorering af overvægt hos små børn. For yderligere information henvises også til kilde 9 og 18.
(5).

ff3-19_tri_rammefoto

Trialog: Overvægt - Begynd forebyggelsen før fødslen

2018 blev året, hvor der blev flere overvægtige end normalvægtige voksne danskere, hvilket er dyrt for både individ og samfund. Forskning peger på, at kimen til overvægt lægges allerede i graviditeten og barnets første leveår. Er man overvægtig som spæd eller barn, øges risikoen for, at man også er det som voksen.

Da vægttab kan være svært at opnå og ikke mindst at fastholde, er det oplagt at begynde det forebyggende arbejde, før skaden sker. Her kan sundhedsplejersker med fordel gå forrest qua deres tætte kontakt med vordende og nybagte forældre, især i løbet af de første 1.000 dage, dvs. fra undfangelsen til og med de første to leveår.

Sundhedsplejerskerne har mange indgange til en drøftelse af, hvordan overvægt forebygges hos spæd- og småbørn. Er den gravide selv overvægtig, er det oplagt at starte samtalen her, vel vidende at emnet er tabubelagt med risiko for ubevidst fat-shaming af den gravide. Samtale om amning, overgangskost, rygning og barnets motorik og bevægelse er andre indfaldsvinkler.

I erkendelse af dette har Brøndby Kommunes sundhedspleje siden januar 2019 haft fokus på forebyggelse af overvægt de første 1.000 dage, bl.a. ved at tilbyde alle førstegangsgravide besøg. Målet med dette besøg er at forberede familien på tiden efter fødslen og tale om sund livsstil for at forebygge evt. overvægt hos det kommende barn.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

 

Emneord: 
Overvægt
Primær sundhedssektor
Sundhedspleje