Sød hyldest til sygeplejen

la Glace

I anledning af 200-årsdagen for Florence Nightingales fødsel 12. maj 1820 har Conditori La Glace – på opfordring af Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole – kreeret en Florence Nightingale-kage for at hylde alle tiders sygepleje.

Kagen består af kaffetrøffel med chokolade, flødemousse med kaffe omgivet af mandel-, chokolade- og valnøddebund.

Øverst Dansk Sygeplejeråds firkløver i marcipan. Prisen er 55 kr., og for hver solgt kage går 25 kr. til organisationen Maternity Foundation.

Et oplagt valg idet Verdenssundhedsorganisationen WHO har udnævnt år 2020 til at være Year of the Nurse and Midwife.

9
2020
6
Aktuelt
Sygepleje
Sygeplejens historie
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejehistorie
Year of the Nurse
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Ny podcast: Sygeplejefaglig udvikling gennem fortællinger og kunst

En ældre mand mister glimtet i øjet under indlæggelse, en anden har svært ved at undvære sine små børn, og så er der hende, som tilfældigt stopper dig på gangen, og siger ”tak, fordi du var der den nat” flere måneder efter indlæggelsen.

Alle sygeplejersker bærer rundt på fortællinger om særlige møder med patienter.

”Hvordan kan vores sygeplejefaglige udviklingspraksisser tage udgangspunkt i menneskeligt meningsfyldte møder mellem patient og sygeplejerske, frem for at tage afsæt i innovationsmodeller fra businessverdenen?” spørger ph.d. og sygeplejerske Sine Maria Herholdt-Lomholdt. Hun har undersøgt ”Skønne øjeblikke i sygepleje”, hvor sygeplejersker bl.a. udforsker sygepleje gennem essays, gåture og kunstværker.

Det nyeste afsnit af Sygeplejerskens podcast handler om ”Skønne øjeblikke i sygeplejen”, hvor elementer af innovation, æstetik og refleksion bidrager til faglig og personlig udvikling.

Afsnittet er tilgængeligt på www.dsr.dk/podcast og i din foretrukne podcast-app.

8
2020
2
Aktuelt
Sygepleje
Sygeplejefaget
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Faglig udvikling
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Læserbrev: Er basal sygepleje blevet lavprestige?

Som erfarne sygeplejersker har vi oplevet eksempler på, at den basale sygepleje nedprioriteres i praksis.

Plejen synes at være blevet sekundær og bliver sløjfet blandt det første, når plejepersonalet er presset. Dette antydes bl.a. af Styrelsen for Patientsikkerhed, der indtil nu har udstedt 54 påbud om manglende udført pleje i 2019.

På Facebook blev der for nyligt lagt et billede op af en sygeplejelev med kappe og nystrøget forklæde.

Afsenderen kommenterede: ”Her er jeg, som ny sygeplejeelev, hvor den lille vaskeprøve var bestået”.

Efterfølgende strømmede kommentarer ind fra kvinder i samme alder. De kunne alle huske dengang, hvor patienterne blev vasket dagligt, ”selv dem med hjernerystelse som egentligt var selvhjulpne”.

Ifølge kommentarerne var ”dengang” præget af ”grundighed”.

Dog virker det paradoksalt, at vi sygeplejersker romantiserer fortidens grundige sygepleje, men tilsyneladende selv er på vej til at give afkald på en betydningsfuld del af vores kernefaglighed.

Der synes ikke at være prestige i at tage sig af den basale pleje, hvorimod det at udføre specialiseret pleje og håndtere teknologi synes at være langt mere attraktivt. Blandt fagfæller indrømmer man gerne, at stillinger, hvor vask og pleje ikke forekommer, foretrækkes.

Men kan man forestille sig, at den basale pleje, igen, bliver prestigefyldt? Som kommende kandidater i sygepleje vil vi gerne bidrage til at revitalisere betydningen af den basale sygepleje.

Det kunne f.eks. fremmes ved at udbrede implementeringen af den teoretiske referenceramme Fundamentals of Care (FoC). Denne ramme drejer sig om værdien af at reflektere over sine daglige basale sygeplejehandlinger.

Denne tænkning kunne være med til at fremme ejerskabet og motivationen for basal pleje blandt sygeplejersker.

"Der synes ikke at være prestige i at tage sig af den basale pleje, hvorimod det at udføre specialiseret pleje og håndtere teknologi synes at være langt mere attraktivt."
19
2019
14
Debat
Sygepleje
Sygeplejefaget
Sygeplejerolle
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Fra langhåret teori til klinisk praksis

Søsserr Grimshaw-Aagaard

”Jeg er nået til den erkendelse, at det måske ikke er så vigtigt, at sygeplejerskerne ved, hvilke filosoffer vores værdigrundlag er rundet af. Det er vigtigere, at det giver en dyb mening for den enkelte sygeplejerske i klinisk praksis.”

Forskningsansvarlig sygeplejerske, cand.cur. og ph.d., Søsserr Grimshaw-Aagaard, fortæller om, hvordan hun til at begynde med kæmpede for, at hjerteafdelingens sygeplejersker på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skulle helt ind under huden på de teorier, der ligger bag afdelingens nye værdigrundlag (se faktaboks).

Hun har været med til at udvikle værdigrundlaget, der danner basis for den gode sygepleje i afdelingen og skal være en hjælp for personalet i det daglige arbejde til bedre at forstå patientens situation. Søsserr Grimshaw-Aagaard forklarer:

”Kort fortalt beskriver værdigrundlaget de eksistentielle tilstande, vi som mennesker kan opleve, når vi er syge, herunder tab, lidelse og håb. Ved at kortlægge patientens niveau af lidelse skal det guide personalet til at forstå patient og pårørendes lidelse og understøtte velvære, hvor det er muligt.”

ff4-19_vaerdigr_3Behov for at forstå begreberne

Beskrivelserne af værdigrundlaget er udarbejdet med baggrund i nogle lidt ”langhårede” teorier, og derfor var Søsserr Grimshaw-Aagaards vigtigste opgave i samarbejde med afdelingens sygeplejersker at finde en balance, hvor værdigrundlaget kunne forstås i almindelig, klinisk praksis uden at blive banalt.

”I starten havde jeg et stærkt behov for, at sygeplejerskerne forstod, at de begreber, vi bruger i værdigrundlaget, ikke bare er noget, man selv kan bestemme eller lave om på. Det er begreber, som filosoffer har diskuteret gennem årtusinder,” forklarer hun.

”Undervejs måtte jeg erkende, at det vigtigste er, at den enkelte sygeplejerske finder sin helt egen mening med det i sit arbejde med patienterne – ellers tager sygeplejersken det ikke til sig, og så kan det hele jo være ligegyldigt,” siger Søsserr Grimshaw-Aagaard.

”Der har været en enorm velvilje”

Arbejdet med værdigrundlaget startede, fordi der på hjerteafdelingen var vidt forskellige opfattelser blandt personalet af, hvad den gode sygepleje er. Personalets forskellige bagage af erfaringer og teorier gjorde, at man anvendte ord og begreber forskelligt.

”Vores forhenværende oversygeplejerske havde en ambition om at skabe en retning med værdigrundlaget, så vi faktisk ved, hvad hinanden mener, når vi taler om den gode sygepleje. Det synes jeg er lykkedes,” siger Søsserr Grimshaw-Aagaard.

Hun mener, succesen skyldes flere ting.

”Først og fremmest er det lykkedes at gøre værdigrundlaget levende for sygeplejerskerne, så de bruger det i hverdagen. Vores sygeplejersker vil rigtig gerne den gode patientpleje, så der har været en enorm vejvilje.”

3 korte råd
  • Medinddrag hele sygeplejerskegruppen, og hav en løbende dialog.
  • Opsæt tydelige mål, rammer og retning for den forandringsproces, der er i gang.
  • Vær selv tydelig omkring at efterleve værdi-grundlaget i mødet med kollegaer, pårørende og patienter.

”I det øjeblik vi taler om det, får det liv. Vi har for eksempel taget patientcases op og diskuteret ud fra værdigrundlaget, hvorfor nogle patienter er godt tilpas, mens andre er frustrerede eller er meget sårbare i relationen med sygeplejersken.”

”I starten brugte vi et kortspil, der beskriver konkrete sygeplejehandlinger knyttet til hver af de seks begreber i værdigrundlaget (se faktaboks).”

”For eksempel handler begrebet ”rumlighed (omgivelser)” blandt andet om at skabe en hjemlig atmosfære i hospitalsmiljøet med respekt for patientens private sfære. Her kunne en sygeplejehandling være at ”banke på lukkede døre og vente på at blive inviteret ind”,” forklarer Søsserr Grimshaw-Aagaard.

En anden afgørende faktor for succesen er, at ledelsen har været en stærk drivende kraft.

”Det krævede et stærkt engagement fra vores oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker, der virkelig har villet det, og en stærk opbakning i den sygeplejefaglige ledergruppe i afdelingen.

Lever videre i forskningen

Søsserr Grimshaw-Aagaard har bygget et helt forskningsprogram op i afdelingen omkring værdigrundlaget. Hun forklarer, hvorfor det har været vigtigt.

”Hvis man skal have et værdigrundlag til at leve, er man nødt til at lade det leve i mange ting, så det bliver en grundlæggende substans i måden at tænke på i afdelingen.

Forskningsprogrammet har givet mulighed for, at sygeplejerskerne kan undersøge og forstå lidelse og velvære på flere måder i mødet med patienter og pårørende i hverdagen.”
Forskningsprogrammet omfatter foreløbig 11 projekter og involverer 21 sygeplejersker på afdelingen.

Læs også: Her kan det handle om modvilje

Værdigrundlag I. Anerkendelse, forståelse og respekt for patienten får den gode sygepleje til at leve.
14-15
2019
4
Ny Praksis
Sygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Værdier
Magazine tags  Ny praksis Web article 

Studerende i praksis: "Korttidssygepleje er det nye, og der bliver mere og mere af det ...

Jeg blev ret chokeret og ret frustreret over, at jeg skulle tilbringe mit sidste semester, min sidste klinik, i et ambulatorium. Hvad skulle jeg dog lave der, og praktiseres der overhovedet nogen form for sygepleje? Jeg havde alle mine fordomme parat, men klinikken skulle vise sig at være helt anderledes, end jeg havde forventet.

Maria Bøttcher
Maria Bøttcher
Privatfoto
Når patienterne ankommer til ambulatoriet, har de stor tillid til sygeplejerskerne, og vi skal på meget kort tid nå at modtage patienten, udføre instrumentelle opgaver, lytte til patienten og udarbejde en handleplan. Det skal ske på 20 minutter eller i nogle få tilfælde på 40 minutter. Det kaldes korttidssygepleje, og det vidste jeg slet ikke noget om.

Korttidssygepleje er det nye, og der bliver mere og mere af det, hvilket giver rigtig god mening for mig, nu hvor jeg snart er færdig i klinikken. Samfundet ændrer sig, der er sket et fald i antallet af sengepladser, og derfor er behandlinger i ambulatorier samt på undersøgelses- og behandlingsafsnit øget.

Jeg mødte en patient oppe på en afdeling, da jeg skulle lave min OSA (Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning), som jeg efterfølgende har fulgt i ambulatoriet. Det var en meget frustreret patient, jeg så, som udadtil virkede vred. Men patienten havde brug for at blive hørt og anerkendt. Det viste sig at være noget helt andet, der påvirkede patienten, og det havde intet med personalet at gøre.

Patienten havde noget teknisk udstyr på sig. Jeg vidste, hvordan det virkede, og vi fik skabt en relation på kort tid. Jeg brugte også tiden på at tale om alt muligt andet end sygdom, og tilgangen til patienten var anerkendelse og aktiv lytning.

Senere fortalte patienten, hvor dejligt det var at se et kendt ansigt – det skabte tryghed.

Korttidssygepleje handler om at skabe en hurtig relation til patienten, så han føler sig tryg. Men det at skulle møde et andet menneske på meget kort tid kræver øvelse, og at man kommer den person, der træder ind ad døren, i møde. Ved at være forberedt på, hvilke udfordringer patienten har, at huske, hvad man talte om sidste gang, og være opmærksom på patientens behov får patienten en positiv oplevelse.

Hvis jeg tilkalder en supervisor, er det for at give den bedst mulige behandling, så patienten føler sig tilfreds og mærker, at der bliver taget hånd om ham. Det fortæller jeg ham.

At have fulgt patienten både i afdelingen og i ambulatoriet betyder, at jeg synes, det er en god idé at arbejde på en sengeafdeling og i ambulatoriet i en delestilling. Hvordan stillingen skal deles, er op til de enkelte afdelinger, men det giver rigtig god sammenhæng i behandlingsforløbet, hvilket jo er et af de otte nationale mål.

Maria Bøttcher er sygeplejestuderend på 6. semester, København Professionshøjskole

Når relationen mellem patienten og sygeplejersken skal etableres på 20 minutter, kræver det både forberedelse og øvelse. Men resultatet kan blive tilfredsstillende for begge parter.
58
2019
8
I HVERT NUMMER
Sygepleje
Sygepleje-patient-forhold
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Studerende i praksis Web article 

Hørt: Vi engle må stå fast

Trine Stougaard Madsen

ikon-hoertMange har et billede af Florence Nightingale som den blide engel, der ofrede sig selv for de syge og sårede soldater i 1800-tallet.

Men der hører mere til billedet, for hun var også en særdeles viljestærk kvinde.

I en tid, hvor folk døde som fluer, førte hun som den første statistik og dokumenterede sygeplejerskers direkte betydning for patienters overlevelse.

Med den dobbelthed, kaldet og fagligheden, skabte hun den moderne sygepleje.

Ifølge lektor ved Københavns Professionshøjskole, Trine Stougaard Madsen, er der dog grund til at minde om den særlige betydning af kaldet.

”For Florence Nightingale betød kaldet, at man som sygeplejerske altid sætter patienten i centrum. Det er patienten, det handler om, ikke systemet.

Det er den dedikation og det engagement, der ligger i kaldet. Og det er præcis det, rigtig mange sygeplejersker gerne vil i dag.

De brænder for de udsatte og de sårbare, for at gøre op med social ulighed i sundhed, for at sætte patienterne i centrum. Desværre møder vi hele tiden strukturelle systemer, der blokerer for det,” siger Trine Stougaard Madsen.

Fortæl de gode historier

Skal man for alvor sætte patienter og pårørende over sundhedsmaskineriet, er man nødt til at prioritere sygeplejersken, mener Trine Stougaard Madsen. For forskning viser, at antallet af sygeplejersker har vital betydning for patienters pleje og sikkerhed.

Trine Stougaard Madsen
Trine Stougaard Madsen
Foto: Nikolai Linares
I en tid med mangel på sygeplejersker og for den fremtidige rekrutterings skyld er sygeplejersker derfor også nødt til at gøre positivt opmærksom på sig selv.

”Der er masser af ting at slås imod: Arbejdsmiljø, løn, besparelser, manglende tid til kerneopgaver og dokumentationskrav. Men vi kan ikke kun brokke os, vi er nødt til også at promovere vores profession ved at fortælle de gode historier,” siger Trine Stougaard Madsen.

Skal vise vores værdi

I et debatindlæg i Politiken opfordrede hun sammen med lektor Lotte Evron til hvert år at markere og fejre Sygeplejerskernes dag den 12. maj ved at gå på gaden og vise og fortælle, hvad sygeplejersker kan.

”At være sygeplejerske er ikke bare én ting, men mange. Vi dækker et kæmpe felt med mange facetter og skal vise mangfoldigheden i faget. Vi skal være aktive og promovere os.

Vi skal synliggøre det, vi gør godt, og vise vores værdi for samfundet, så vores arbejde også får politisk anerkendelse,” siger Trine Stougaard Madsen.

Hvis vi vil ændre noget, må vi fortælle de gode historier om vores profession, mener lektor Trine Stougaard Madsen. Hun ser gerne, at man hvert år bruger Sygeplejerskernes dag til at synliggøre fagets værdi for samfundet.
17
2019
7
I HVERT NUMMER
Sygepleje
Sygeplejefaget
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Fremtidens sygepleje
Magazine tags  Hørt Web article 

Patienten, jeg aldrig glemmer: Må sådan en som dig gerne røre ved mig?

 

Nausheen Christoffersen
Nausheen Christoffersen går ikke med tørklæde mere, fordi det gav hende hudproblemer.
Foto: Claus Bech
Jeg var i min allerførste praktik på medicinsk afdeling på Køge Sygehus, som det hed dengang. Jeg mødte ind i dagvagt og skulle udføre personlig pleje på min patient, som var en ældre, skrøbelig, meget sød og rar mand, som var indlagt med lungebetændelse. Han havde i forvejen KOL og var derfor afhængig af ilt. Den dag var han min eneste patient. Så jeg var så heldig at kunne give ham primær sygepleje, den form for sygepleje, som jeg selv går ind for som sygeplejerske.

Jeg startede min dagvagt med at hilse på ham og spørge ind til, hvad han kunne tænke sig til morgenmad. Han ville gerne have havregrød med mælk og sukker, et glas appelsinjuice og et glas sødmælk. Det hentede jeg til ham på en bakke, som jeg satte på hans sengebord, hvorefter jeg justerede sengen, således at han kunne komme til at spise sin morgenmad. Da han var færdig med morgenmaden, fjernede jeg bakken fra hans sengebord.

Så var det, at jeg skulle udføre personlig pleje på ham, altså vaske ham. Da jeg kom ind på stuen igen med noget nyt tøj og nogle vådservietter, lagde jeg mærke til, at han begyndte at kigge på mig på en særlig måde og blikket i hans øjne ændrede sig væsentligt fra før.

Jeg lagde tøjet fra mig på sengen og fandt skraldespanden og et par handsker frem og var således klar til at vaske ham, først foroven og så forneden.

Jeg lagde mærke til, at han under hele vasken havde kigget på mig med et meget intenst, uafbrudt blik. Jeg holdt en kort pause, efter jeg havde vasket ham foroven og kiggede på ham. Da vores øjne mødtes, sagde han tøvende: ”Må jeg gerne stille dig et spørgsmål?”
”Ja, selvfølgelig” svarede jeg. Jeg var meget nysgerrig på, hvad det mon var, han så længe havde villet spørge mig om, da jeg godt kunne fornemme, der var et eller andet.

Og så var det, han stillede spørgsmålet … spørgsmålet, som netop gjorde, at jeg aldrig har kunnet glemme ham siden. Han udtrykte spørgsmålet således:

”Må sådan én som dig gerne røre ved sådan én som mig?” hvorefter han kiggede på mig forventningsfuldt med store øjne.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvor er han sød, og kunne ikke lade være med at smile, hvorefter jeg svarede:

”Ja, selvfølgelig må jeg det. Det er jo rent professionelt. Der er jo ikke noget seksuelt i det overhovedet. Så selvfølgelig må jeg det.”

Så nikkede han og smilte til mig. Det var som om, der var løftet en sten fra hans hjerte, som havde tynget ham hele vejen under udførelsen af den personlige pleje.

Jeg er stadig den dag i dag rigtig glad for, at han følte, at han kunne tillade sig og turde stille mig det her spørgsmål. Og selvom jeg jo ikke selv lagde noget i det og jo havde et meget enkelt svar på hans spørgsmål, så kunne jeg mærke, at det var noget, der gik ham på, og som for hans vedkommende var ret svært at få stillet mig som hans sygeplejerske med tørklædet.

Patienten, jeg aldrig glemmer

Husker du mødet med den patient, som lærte dig noget essentielt om at være sygeplejerske? Var det din første patient? Var det patienten, som døde på din vagt, der står mejslet i din hukommelse? Var det det alvorligt syge barn, som blev helbredt trods svære odds? Eller ..?

Skriv til: redaktionen@dsr.dk
Længde: maks. 3.000 anslag.
Emne: ”Patienten, jeg aldrig glemmer”.

 

… og så var det, han stillede spørgsmålet … spørgsmålet, som netop gjorde, at jeg aldrig har kunnet glemme ham siden.
35
2019
2
I HVERT NUMMER
Sygepleje
Sygepleje-patient-forhold
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Patient
Tværkulturel sygepleje
Magazine tags  Patienten jeg aldrig glemmer Web article 

5 minutter med ... Flemming Faarbæk Kær

Flemming Faarbæk Kær
Flemming Faarbæk Kær
33 år, arbejdssted: Akut- og Traumecentret,Aalborg Universitetshospital.

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

"På grund af bredden i uddannelsen med både de hardcore naturfaglige fag og de humanistiske værdier. Den åbner flere døre, end den lukker."

Hvad var dit første job?

"Neurologisk speciale, sengeafsnit, på Sygehus Nord i Aalborg."

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for akutsygeplejen?

"Jeg kan lide uforudsigeligheden og de meget hurtige forløb. Hos os har vi patienterne i ganske få timer, så skal der være en plan for, at de skal videre til en anden afdeling. Det er et job med meget frihed under ansvar."

Hvem har du lært mest af i din karriere?

"Jeg lærer stadig dagligt af både mine kolleger og patienter."

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

"At man er fagligt dygtig og behersker alle facetter af sygeplejen. Lige fra den instrumentelle sygepleje, hvor patienten er bevidstløs, og du bare ved, hvad du skal gøre, til at tage sig tid til at have en god samtale med patienten."

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

"Når du er færdig med din uddannelse, kan du alt og alligevel ingenting. Så få dig et arbejde, lige meget hvor, og få noget klinisk erfaring. Og vid, at alle specialer har noget at byde på. Jeg har selv været fem forskellige steder før den faste stilling, jeg har nu, og det har givet mig en masse."

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

"At blive anerkendt for at gøre et godt stykke arbejde. Hvis vi fx får en patient om aftenen, som er mere akut, end vi har fået at vide, kan vi være nødt til at igangsætte en behandling, før lægen har været der. Og i det tilfælde kan jeg som del af en velsmurt personalegruppe være med til at gøre en forskel i en akut livstruende situation. Det har jeg det godt med."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

"Spidsbelastningerne. Hvis man f.eks. har otte patienter i kø, kræver det virkelig overskud at nå i mål."

Hvad kan holde dig vågen om natten?

"Det kan være en psykisk hård dag. Jeg havde på et tidspunkt en mand, som vi desværre ikke kunne genoplive, og han afgik ved døden. Han blev bragt ind til os sammen med sit barn, og barnet så sin far dø. Det barn kan jeg stadig tænke på."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"At være en del af et team, hvor tingene bare kører på skinner. Jeg er stolt af at være sygeplejerske. Det er ikke bare noget, jeg laver, det er noget, jeg er. Det er en del af min identitet."

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?

"Jeg vil have mere central styring. I et lille land som Danmark med den begrænsede geografi burde Sundhedsstyrelsen stå for det hele. Der er alt for mange decentrale arbejdsgrupper, som er unødvendige. Der skal være større ensretning. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan få taget røntgenbilleder i Region Midtjylland, som man ikke kan få fremkaldt i Region Nordjylland. Det kan ikke passe, at vi skal have dem brændt ned på en dvd og så skal ud og lede efter en dvd-afspiller. Vi skal hele tiden huske, at vi er her for patientens skyld."

Hvor ser du dig selv om fem år?

"Jeg har fået flere kompetencer og mere ansvar. Det kan sagtens være samme sted, for jeg kan godt lide de hurtige patientforløb."

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

"Monofagligheden skal dyrkes, og flerfagligheden skal styrkes. Det arbejde, vi har, skal være mere til gavn for patienterne, uanset hvilket speciale man har, og hvor travlt der er. Det gælder hele vejen rundt, fra rengøringspersonalet til sygeplejersker, til læger, til kantinepersonale. Og jeg tror, der vil komme mere tværfaglighed, hvor vi som personalegrupper hjælper hinanden mere end i dag."

Jeg er stolt af at være sygeplejerske. Det er ikke bare noget, jeg laver, det er noget, jeg er. Det er en del af min identitet.
7
2018
13
I HVERT NUMMER
Identitet
Mand
Sygepleje
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Fagidentitet
Mandlige sygeplejersker
Magazine tags  Fem minutter med Web article 

Leder: Faglighed er afgørende for kvaliteten

Grete Christensen
Foto: Simon Klein-Knudsen
Den første af i alt seks delreformer i regeringens sammenhængsreform er netop blevet lanceret og fokuserer på at afbureaukratisere kernevelfærden. Det er vigtigt, at vi får ryddet op i unødvendige regler, men vi må ikke gå på kompromis med fagligheden.

I Dansk Sygeplejeråd har vi aktivt taget del i regeringens "Meld en regel"-kampagne. Flere sygeplejersker har benyttet muligheden til at melde regler ind, som de mener med fordel kan forenkles og afskaffes. Det er klogt at lytte til sygeplejerskernes erfaringer og faglighed, når man vil ændre i sundhedsvæsenet.

Desværre ser det ud, som om at regeringen – i sin iver efter at frigøre ressourcer i f.eks. ældreplejen – kommer til at mindske pladsen til sygeplejerskernes faglighed og dermed gå på kompromis med patientsikkerheden og borgernes tryghed. Det gælder især forslaget om at forenkle kravene til den sygeplejefaglige udredning.

Den sygeplejefaglige udredning er kernen i sundhedsindsatsen for borgerne. Det samme gælder dokumentation og journalføring, som er til for at sikre det sundhedsfaglige niveau. Vi ved, at der er en direkte sammenhæng mellem en god udredning og god journalføring i forhold til at sikre borgerens sikkerhed og oplevelse af tryghed i behandlingen.

Derfor er vi meget skeptiske ved anbefalingen om at forsimple og præcisere den sygeplejefaglige udredning. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten og sikkerheden i behandling og pleje.

Bedre plads til sygeplejerskers faglighed er en bedre og sikrere vej til mere kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det håber vi bliver afspejlet i både sammenhængs- og sundhedsreformen.

Desværre ser det ud, som om at regeringen – i sin iver efter at frigøre ressourcer i f.eks. ældreplejen – kommer til at mindske pladsen til sygeplejerskernes faglighed og dermed gå på kompromis med patientsikkerheden og borgernes tryghed.
3
2018
11
Debat
Sygepleje
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Debat
Faglig praksis
Faglig udvikling
Magazine tags  Leder Web article 

Læserbrev: Vi mister de erfarne sygeplejersker i frontlinjen

At fastholde erfarne sygeplejersker i front er en kendt udfordring for hospitalsvæsenet. Jeg har som ledende oversygeplejerske brug for erfarne sygeplejersker i min afdeling, men netop den gruppe kan være svær at fastholde. Og det er en problemstilling, der gælder i hele landet, og det er en udvikling, der skal stoppes.

De seneste år er patientforløbene accelererede og blevet meget komplekse, og det er en umulig opgave, hvis vi ikke har det rette mix af erfarne og nye sygeplejersker. Vores sundhedsvæsen kan ganske enkelt ikke fungere uden de erfarne sygeplejersker.

Erfarne og specialiserede sygeplejersker flytter ofte væk fra det kliniknære, og det betyder, at der på nogle afdelinger er mange nyuddannede sygeplejersker, som ved ansættelse mødes af sygeplejersker, der enten også er nyuddannede eller har meget få års anciennitet.

De erfarne udtrættes af gentagne introduktions- og oplæringsforløb. De oplever en stagnerende udvikling for dem selv og for det faglige miljø. Der går "drift" og "overlevelse" i deres arbejdsliv, og hospitalet taber guld på gulvet.

Hvis de erfarne i højere grad skal fastholdes og ikke uddanne sig væk fra frontlinjen, så skal det generelle læringsmiljø højnes, og der skal sættes skub i den faglige udvikling.

På Nordsjællands Hospital har vi netop, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstadens Center for HR og Dansk Sygeplejeråd, søsat et kompetenceudviklingsprojekt for erfarne sygeplejersker, så de styrkes i faget og får klare karriereveje – mens de bidrager med deres viden og erfaring helt ude ved patienterne.

Vores forventninger er, at vi kan give de erfarne sygeplejersker flere delegerede rettigheder, f.eks. i forbindelse med udskrivelse og afstemning af medicin. Vi skal give de erfarne sygeplejersker mere fri i deres praksisudfoldelse og udvikling.

Lene Breum er ledende oversygeplejerske på Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.

Hvis de erfarne i højere grad skal fastholdes og ikke uddanne sig væk fra frontlinjen, så skal det generelle læringsmiljø højnes, og der skal sættes skub i den faglige udvikling.
21
2018
11
Debat
Arbejdsmarked
Arbejdsmiljø
Sygepleje
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Arbejdsglæde
Arbejdsvilkår
Debat
Faglig udvikling
Fremtidens sygepleje
Kvalitet i sygepleje
Web article