Dristighed og mod har sikret flere sygeplejersker i Randers

Færre vikarer og flere kvalificerede, fastansatte sygeplejersker er resultatet af en langsigtet plan på Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Randers. Løsningen for at nå målet har været mangefacetteret. Én af dem er bl.a. at give oversygeplejersken mandat til at ansætte over normering i perioder.

For kort tid siden gik én af de rutinerede, højt kvalificerede sygeplejersker på Mave og Tarmkirurgisk Sengeafsnit i Randers på pension. Det var et tab for afdelingen, men trods alt ikke så stort et problem, som det ville have været for fem år siden.

Sygemeldinger, pensioner og barsler betød dengang store huller i vagtplanen. Det var svært at rekruttere nye sygeplejersker, og arbejdsmiljøet var flosset. Men i dag er situationen en anden ifølge Eva Hansen. Hun er chefsygeplejerske for Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers, og kalder løsningen for multifaktoriel.

„Der er ingen gylden løsning, men ledelse er én af nøglerne til, at det lykkedes. Det kræver, at ledelsen har modet og dristigheden til at gå ind i det dynamiske og strategiske arbejde sammen med medarbejderne. På chefniveau skal vi understøtte afsnitsledelsen og give oversygeplejerskerne frihed til at løse opgaven,“ siger Eva Hansen.

Frihed til at ansætte over normering

Den frihed, som Eva Hansen taler om, har bl.a. været at give funktionsledelsen lov til at ansætte over normering i perioder.

„Vi kunne se, at der ved langtidssygemeldinger, pensioner og barsler gik lang tid, før en ny sygeplejerske var ansat. Bagefter gik der også tid med onboarding, og før kompetencerne var på plads, var der hurtigt gået nogle måneder.
Så vi tog en beslutning om at være dristige og give oversygeplejersken mandat til at ansætte ud over normering. Det er trods alt dyrere at bruge vikarer til at dække de ledige arbejdsdage end at have én ansat til ordinær løn. Det er den kalkule, vi har regnet efter,“ siger Eva Hansen.

Oversygeplejersken, der fik mandat til at ansætte over normering, er Birgitte Aborg. Ifølge hende har muligheden for at normere ekstra gjort vagtplanen på Mave og Tarmkirurgisk Sengeafsnit mere holdbar i længere tid ad gangen.

„Jeg har fået friere tøjler til at kigge fremad, når jeg for eksempel kan se, at der er en, der er gravid. Det gør, at jeg ikke hele tiden skal spørge om penge i de tilfælde. Der er helt klart en økonomisk gevinst at hente. Med det vikarforbrug vi havde tidligere, kan vi nærmest have tre sygeplejersker fastansat i dag,“ siger Birgitte Aborg.

Chefsygeplejerske Eva Hansen peger på, at den høje normering har resulteret i mindre overarbejde og dermed mindre sygefravær og færre vikarer.

„Vi har en grundlæggende tro på, at hvis alle stillinger er besat, reducerer det sygefraværet. Det er dyrere at skulle ringe til vikarbureauer for at dække vagter, og FEA-vagter slider på medarbejderne. I sidste ende er det dyrt at lade være,“ siger Eva Hansen.

Mindre sygefravær

Den ekstra bemanding gør også, at afdelingen kan have lidt mere is i maven i ansættelsesprocessen, så matchet mellem afdeling og medarbejder bliver rigtigt. Men det er heller ikke uden konsekvenser at ansætte ekstra personale. Derfor blev personalet også i sin tid inddraget i beslutningen.

„Vi har sagt til medarbejderne, at når vi vælger at bemande så hårdt med fast personale, er der ikke samme mulighed for at få en vikar ind, når der er sygdom. Og det har medarbejderne sagt ja til,“ lyder det fra oversygeplejerske Birgitte Aborg.

Dog kræver den ekstra bemanding først og fremmest, at det er muligt at rekruttere medarbejdere. Her er erfaringen fra Randers, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, hvorfor de har arbejdet med det på mange  niveauer. Den tætte dialog med medarbejderne er ét af værktøjerne i den proces. Det blev nemmere at praktisere efter en større organisatorisk ændring.

Mere nærværende ledelse

For fem år siden var både de ortopædkirurgiske og mave- og tarmkirurgiske afdelinger under samme ledelse. Det medførte et meget stort ledelsesspænd, der samtidig inkluderede to forskellige specialer.

Birgitte Aborg var på daværende tidspunkt afdelingssygeplejerske for begge afdelinger. Omorganiseringen betød, at Birgitte Aborg gik fra at være leder for 100 medarbejdere til at have ansvar for 55 medarbejdere udelukkende på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling. For hende har det betydet, at hun kan være en mere nærværende leder.

„Jeg har altid prioriteret at kende til mine medarbejdere og deres hjemlige forhold, men når der er 100 medarbejdere, er det svært at følge med i, hvad mand, hund og børn hedder derhjemme. Da jeg fik halveret mit ledelsesspænd, gav det mulighed for at være tættere på personalet. Det er lettere for mig at tage individuelle hensyn og medinddrage personalet, når jeg er tættere på dem og kan være mere fysisk til stede i afdelingen,“ siger Birgitte Aborg.

Ansvar og medinddragelse har skabt bedre arbejdsmiljø

Medinddragelsen har været ét af de gennemgående elementer i arbejdet med at skabe et bedre arbejdsmiljø. Derfor har hver enkelt medarbejder også et ansvarsområde eller en nøglepost. Det kan være alt fra at arrangere sociale arrangementer til større faglige, kvalitetsudviklingsprojekter.

„Medinddragelsen giver medarbejderne en tryghed og får dem til at blomstre i deres ansvarsområder. Samtidig skaber kompetenceudviklingen motivation til at bidrage på andre fronter,“ siger chefsygeplejerske Eva Hansen.

Medinddragelsen og ansvarsområder går hånd i hånd med kompetenceudvikling og efteruddannelse. I øjeblikket er flere på master- og diplomuddannelser i afdelingen. Ifølge både chef- og oversygeplejersken er det med til at gøre afdelingen attraktiv for det nuværende personale, men også for potentielt nye medarbejdere, eksempelvis elever og studerende.

„Vi skal holde fanen højt og vise, at det er et spændende og givende fag med mange karrieremuligheder. Det er noget af det, vi arbejder ind i med uddannelsestilbuddene. Vi har pligt til, at man kan uddanne sig undervejs og understøtte talentudviklingen,“ siger Eva Hansen.

Men der følger også et ansvar med, når man eksempelvis bliver sendt på efteruddannelse eller kurser, lyder det fra chefsygeplejersken.

„Før vi tilbyder videreuddannelse, er forventningen, at det har en klinisk relevans i afdelingen. Og så sender vi ofte to af sted ad gangen, fordi erfaringen er, at det kan være vanskeligt at overføre den viden, man har tilegnet sig. Det er lettere, når man har været to af sted. På den måde bliver det også lettere for os at høste gevinsterne af efteruddannelserne,“ siger Eva Hansen.

En anden måde at højne fagligheden på er at invitere andre faggrupper ind. Derfor har de bl.a. arbejdet med, at farmakonomer hjælper med at dosere medicin.

„Vi kigger også på den opgave, vi skal løse hos patienterne. Selvom vi har de sygeplejersker vi skal have, så bliver der ikke uddannet nok til at kunne besætte alle de ledige stillinger i forhold til det demografiske træk. Der kan godt være flere fagligheder til at løse den opgave, samtidig med at det hæver det faglige niveau,“ siger Eva Hansen.

Vagtplan efter livets faser

Medinddragelsen gennemsyrer også vagtplanlægning, hvor afdelingen har indført en livsfasepolitik. Her bliver medarbejdernes privatliv tilgodeset så vidt muligt, så arbejdslivet og privatlivet går op i en højere enhed, samtidig med at vagtplanen også hænger sammen.

I udgangspunktet har medarbejderne weekendvagt hver tredje weekend. Derudover arbejder man i toholdsskift – enten i dagvagt og aftenvagt eller i dagvagt og nattevagt. Men der er mulighed for at lave undtagelser fra den regel. Det er det, afdelingen kalder livsfasepolitik.
Det kan eksempelvis være svært for fraskilte at få weekendvagterne til at gå hånd i hånd med delebørn. Derfor forsøger ledelsen at tage hensyn til medarbejdernes forskellige livsfaser.

„Vi tror på, at vi ved at have fokus på den enkelte medarbejder, kan understøtte trivslen i arbejdslivet. Der kan være forskellige perioder i medarbejdernes liv, hvor de kan have brug for den form for understøttelse,“ siger chefsygeplejerske Eva Hansen og tilføjer:

„Min rolle i den opgave er at sætte en retning for, hvor fleksible vi skal være i at imødekomme de individuelle behov og samtidig insistere på, at vi lever op til livsfasepolitikken.“

Livsfasepolitikken går også ud på, at man i perioder har mulighed for at gå op eller ned i tid.

„Hvis medarbejderne kommer med et ønske om at gå to timer op eller ned i tid, er jeg blevet mere large, for det kommer man meget længere med,“ siger oversygeplejerske Birgitte Aborg og peger på, at fleksibiliteten gør, at det er lettere at fastholde personalet, fordi det er med til at forbedre arbejdsmiljøet.

Monitorering af trivslen

Livsfasepolitikken og alle de andre tiltag på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling i Randers har været med til at sikre en bedre arbejdsmiljø, rekrutteringsmulighed og fastholdelse af personalet.

Men det kræver også noget at fastholde tiltagene. Derfor holder de nøje øje med trivslen ved hjælp af målinger. Udover at foretage Region Midtjyllands Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering, TULE, hver andet år har ledelsen sammen med det lokale MED-udvalg udviklet en mini-trivselsundersøgelse. Den bliver foretaget fire gange om året.

„Vi vil det gode arbejdsmiljø. Med mini-undersøgelsen kan vi lave en temperaturmåling på trivslen og samtidig være med til at understøtte vores medarbejdere,“ siger chefsygeplejerske Eva Hansen. 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Ledelse
Sygepleje

Fra opgaver til oplevelser

På HUNDESTED PLEJECENTER er medarbejderne så meget med på at tænke i beboernes livskvalitet, at de som de første har modtaget prisen som landets mest demensvenlige personale. Der er ikke kommet flere ressourcer, så for centrets leder handler det om at bruge kræfterne på nye måder og især om medarbejderinddragelse.

Det vækker åbenbart opsigt, også uden for landets grænser, når medarbejderne på et plejecenter trækker i nattøj for hjælpe beboere med demens og koks i døgnrytmen til at indstille sig på sengetid.

Det og andre tiltag for at skabe gode oplevelser og en rar hverdag for beboerne har fået hollandske dokumentarister til Hundested for at se, hvad det er, de gør og kan på kommunens plejecenter.

Ligesom det i september fik Demensalliancen, et samarbejde mellem DSR, FOA, ETF og Ældre Sagen, til at kåre staben på Hundested Plejecenter til Danmarks mest demensvenlige personale. Og i oktober modtog centrets leder, Mette Sofie Haulrich, en pris for at tage ansvar for trivslen blandt både medarbejdere og beboere.

„Trivsel er noget vi skaber sammen, så prisen er klart samtlige medarbejderes fortjeneste,“ understreger Mette Sofie Haulrich, der nu i knap to år har stået i spidsen for at forene opgaverne med de ansattes ønsker til, hvordan de udføres.

„Det handler alt sammen om inddragelse. Alle, der arbejder med pleje og omsorg, ønsker jo at gøre en positiv forskel, og når man som leder fokuserer på det, får man også følgeskab af sine medarbejdere. Vi taler konstant om, at vi er her for beboerne skyld og for at gøre deres liv så godt som muligt i den tid, de har tilbage.“

Plads til kreativiteten

Mette Sofie Haulrich ser det som sin fornemste opgave at tilskynde medarbejderne til at skabe meningsfulde oplevelserne for beboerne. Derfor prioriterer hun at være til stede i afdelingerne, lige som hun tager initiativ til og deltager i mange af aktiviteterne.

„På den måde er jeg nærværende og tilgængelig for dem, der vil vende en sag eller spørge mig om noget, hvad enten det er medarbejdere, beboere eller pårørende. Det er væsentligt, at jeg som leder og rollemodel deltager aktivt og på den måde bakker op om, at medarbejderne tager initiativ til at skabe de meningsfulde aktiviteter.“

På fisketure er Mette Sofie Haulrich fast inventar, for hun elsker det særlige blik, en beboer med en fortid som fisker får ved vandet, og hvordan hænderne husker, selv om hukommelse og kognitive evner svigter.
En anden aktivitet kan være at ændre opgaver til oplevelser. F.eks. at lægge betræk på puder efter vask, hvor gamle kyndige hænder assisterer, i stedet for at en medarbejder gør arbejdet alene i et vaskerum.

Eller det kan være neglevognen, der har befriet de ofte pressede morgener, hvor alle skal op på en gang, og negleklipning derfor nemt blev en småstressende affære. I stedet rulles vognen frem, når der er anledning og tid til det, og så kan man i tillæg få masseret hænder og lagt neglelak.

„I sommer ønskede en beboer at komme ud at bade fra en ganske bestemt strand, som han havde gjort det som ung. Så vi fyldte en minibus og drog af sted. Ved ankomsten ville to ikke med til vandet, så de fik en øl og havde en fest med at passe på bussen, mens en medarbejder og jeg fik bakset resten, inklusive tre knap hundredårige, der normalt går med rollator, op over klitten og ned igen. Og når så en beboer på 101 år på et tæppe på stranden udbryder, at nu kan man mærke, at man lever, er det alle strabadserne værd,“ fortæller Mette Sofie Haulrich og tilføjer:

„Det handler om at vise, at når medarbejderne prioriterer den slags aktiviteter, kan vi skabe gode stunder og oplevelser for alle parter.“

Inddragelse gælder alle

Da Mette Sofie Haulrich kom til Hunde­sted Plejecenter var et udviklingsprojekt af arbejdspladskulturen sat på pause på grund af corona. Ved genoptagelsen var første opgave at udforme en vision og et arbejdskodeks, som lederen ønskede at involvere samtlige medarbejdere i.
I hendes øjne var det ikke tilstrækkelig blot at lade dem godkende resultatet.

„Konsulenterne mente, det ville blive uoverskueligt at få alle med, men jeg mener det altså, når jeg bruger ordet medarbejderinddragelse. Alle skal høres og have mulighed for at udtrykke deres holdninger. Så alle kommer af sted 14 gange af en dags varighed i løbet af de to år, projektet løber. Og arbejdskodekset kommer vi til at arbejde kontinuerligt med, for det er vejen til at nå vores fælles vision for plejecentret.“

Også lokalsamfundet inddrages som en del af plejecentrets kultur, når der er mulighed for det, f.eks. ved at invitere til koncert i jazz-ugen, og ved at samarbejde med daginstitutioner og skolen om besøg.

Indsatserne på Hundested Plejecenter er grundlæggende baseret på emperi og forskning på pleje- og ældreområdet. Natur og udendørs aktiviteter har en veldokumenteret gavnlig effekt på livskvaliteten blandt mennesker med demens, men ikke alle har fysik til udflugter. Derfor er der malet natur- og dyremotiver på bygningernes gavle, der får beboernes minder på gled på den anlagte oplevelsesrute rundt om centret.

Pårørende og andre interesserede kan følge aktiviteterne på Hundested Plejecenter på Facebook, hvor fotos generer stor trafik. Alene i september havde profilen 27.000 besøg, og der er endnu ikke skrevet en eneste negativ kommentar. Og dertil har profilen vist sig at være vigtig i rekrutteringen af nye medarbejdere.

Enighed om kerneopgaven

For Mette Sofie Haulrich er medarbejderinddragelse selve fundamentet for, at plejecentret kan tilbyde det, der giver mening for de ældre.

„Vores ideer til meningsfulde aktiviteter bliver til noget, fordi vi er enige om, at de er vigtige at prioritere. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, vi har måttet droppe eller udskyde, men der er selvfølgelig dage, hvor mere kan lade sig gøre end andre. Og når to medarbejdere kører af sted med seks beboere, frigør det jo også ro til andre aktiviteter og opgaver blandt dem, der bliver hjemme.“

De mange nye tiltag og arrangementer har ikke kostet ekstra, for de økonomiske rammer er uændrede. Til gengæld bliver der ikke brugt penge på dyre arrangementer, der dræner kassen, men søgt puljer og sponsorer til at etablere de fysiske rammer for aktiviteterne.

„Fokus er hele tiden på at skabe gode stunder og lave meningsfulde ting sammen. Budgettet er som på alle andre plejehjem stramt, så det handler om perspektivet. Om vi vil fokusere på alt det svære eller på det, der er vigtigst for os, og som vi ikke vil give køb på. Vi har et fælles ønske om at skabe livsglæde for og sammen med beboerne. Det holder vi fast i, uanset hvad.“

 

Emneord: 
Ledelse
Sygepleje
Ældre

Konsekvenser af manglende sygepleje bliver undersøgt

Kritisk sygdom opdages for sent, og risikoen for komplikationer stiger, hvis den nødvendige sygepleje af forskellige årsager bliver forsinket eller slet ikke udført. Det bekræfter internationale studier.

Derfor har Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje ved Aalborg Universitet igangsat et forskningsprojekt, ’Missed Nursing Care’, som skal kortlægge forekomsten af og årsager til fænomenet i Danmark.

Projektet er nationalt, og alt plejepersonale på medicinske og kirurgiske sengeafsnit samt intensivafdelinger har mulighed for at deltage i form af at udfylde et anonymt spørgeskema. Spørgeskemaet bliver først sendt ud til lederne af afdelingerne, som skal godkende det, inden det bliver sendt videre til plejepersonalet.

Forskningsleder og professor i klinisk sygepleje, Mette Grønkjær, håber på, at så mange som muligt vil udfylde spørgeskemaet, da personalets oplevelser er afgørende for projektet.

”Ved at samle data fra alle danske hospitaler får vi en helt unik mulighed for at generere et stort datasæt, der kan anvendes i fremtidig forskning inden for sygeplejen,” fortæller hun til Aalborg Universitetshospitals hjemmeside.

Indsamlingen af data er i gang og løber indtil nytår.

Emneord: 
Sygepleje

Sygepleje og omsorg set gennem en anden linse

"Tillært eller tilfældig, vil omsorgen altid være en kerneopgave hos sygeplejersker, uanset hvor kompleks plejen er."

Berlingske bragte et rigtig fint portræt af to mandlige sygeplejerskers syn på, hvorfor omsorg som genetisk betinget var et postulat. Hvordan kan man også vise kompleksiteten i sygeplejerskernes omsorg?

Svaret på dette kan være Sebastian Strange Nielsens fotografiske værk ’Sygepleje set indefra’. Det spirende skud på stammen og uddannet anæstesisygeplejerske har brugt covid-pandemien på at rejse rundt i landet og fange sygeplejerskes komplekse måde at yde omsorg på i det danske sundhedsvæsen. 

Tillært eller tilfældig, vil omsorgen altid være en kerneopgave hos sygeplejersker, uanset hvor kompleks plejen er.

Bogens fotografier er taget med analog film, hvilket fint kan repræsentere konservatismen, der præger sundhedsvæsnets selvopfattelse, hvor sygeplejerskers fornemmeste opgave er at praktisere den religiøse næstekærlighed. Eller at sygeplejersker kun kan have to X-kromosomer for den sags skyld. 

Berlingskes tidligere nævnte artikel og Nielsens værk viser dog et anderledes billede af omsorgsgiverne. Nielsens værk emmer på ingen måde af religiøsitet og åndelighed. Fotografierne viser tværtimod, hvordan omsorgen bliver mere instrumentel, teknisk og i særdeleshed kompleks. Hvorvidt sygeplejerskens kan udføre omsorg ved at trykke på knapper eller bag en computerskærm, er en af de helt store filosofiske diskussioner inden for sygeplejeteorien. Det endegyldige svar står stadigvæk åbent til diskussion. 

En ting vil dog være sikkert. Det er, at sygeplejerskens løn ikke stemmer overens med ansvaret. Se nu bare kapitel fra Neonatal afdeling i Nielsens bog. Det er hertil på ingen måde den moralske konto, der betaler regningerne. Det er derimod patienter, der bliver påvirket af personaleflugt fra det danske sundhedsvæsen. 

Emneord: 
Omsorg
Sygepleje

Kompetencekort genopfrisker viden

Lokalt tilpassede kompetencekort og en palet af undervisningsmetoder støtter anæstesisygeplejersker i at vedligeholde kompetencer.
Fagligt Ajour

Fagligt Ajour præsenterer ny viden fra sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle, der arbejder systematisk og metodisk med udvikling af sygeplejen eller genererer viden, der er anvendelig i sygeplejen. I artiklerne formidler de resultater og konklusioner fra deres udviklingsarbejde og giver kollegial inspiration til fornyelse af den kliniske sygepleje. Har du selv lyst til at skrive en Fagligt Ajour, så læs mere på dsr.dk/manuskriptvejledning.

Resume

I Danmark er der ikke krav om re-certificering af sygeplejersker, som varetager kritiske funktioner. Det er derfor op til den enkelte medarbejder og den enkelte arbejdsplads at vedligeholde f.eks. anæstesisygeplejerskernes kompetencer. 

Det anæstesiologiske speciale er præget af øget specialisering kombineret med krav om at bevare generalistkompetencer og specialistkompetencer, som anvendes sjældent. Erfaringen viser, at teoretisk aflæring sker hurtigt efter endt specialuddannelse.

På denne baggrund har anæstesiafsnittene på regionshospitalerne Herning og Holstebro i samarbejde med ledelse og medarbejdere udviklet en række kompetencekort. Målet er at vedligeholde kritiske kompetencer i forhold til udstyr og kritiske situationer. 

En systematisk evaluering af kompetencekortene viste en markant forbedring af sygeplejerskernes faktuelle viden. Der er stor tilfredshed med kompetencekortene, som har gjort det mere acceptabelt at indrømme, at der er viden og færdigheder, som man har brug for at træne med jævne mellemrum. 

Samtidig har det betydning for patientsikkerheden, at anæstesisygeplejerskerne med sikkerhed kan håndtere apparatur og situationer, der forekommer sjældent.

Kan tidens gang gøre sygeplejersker mindre fagligt kompetente, og hvad skal der til for at vedligeholde og videreudvikle faglige kompetencer?

De spørgsmål stillede vi os selv på Anæstesiafsnittene i Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro) tilbage i 2018. Resultatet blev et systematiseret, kontinuerligt program til vedligeholdelse af kompetencer til at håndtere kritiske situationer. Programmet byggede på en model med brug af kompetencekort kendt fra specialuddannelsen i anæstesisygepleje og sygeplejerskeuddannelsen (1).

Arbejdet som anæstesisygeplejerske er kendetegnet ved høj grad af selvstændighed samt hurtig og korrekt håndtering af komplekse og kritiske situationer med brug af højrisiko-apparatur, dvs. apparatur, der ved fejlfunktion eller forkert betjening kan være årsag til alvorlige utilsigtede hændelser (2).

Anæstesispecialet er desuden i hastig udvikling med et stort flow af nyt og mere avanceret udstyr samtidig med, at der er en stigende tendens til specialisering på de enkelte afdelinger og sygehuse. Den stigende specialisering betyder, at anæstesisygeplejersken skal vedligeholde en bred vifte af generalistkompetencer og kompetencer til kritiske situationer, som måske sjældent bruges, sideløbende med at der også skal opbygges specialistkompetencer inden for et snævert område. Det kan f.eks. være inden for et kirurgisk speciale eller i forhold til en særlig patientkategori, f.eks. børn.

 

Teoretisk aflæring sker hurtigt

I Danmark er alle anæstesisygeplejersker specialuddannede i anæstesisygepleje. Specialuddannelsen er toårig og består af en kombination af klinisk praksis, teoretisk undervisning med skriftlig eksamen samt en større skriftlig opgave i et selvvalgt emne inden for anæstesisygepleje (2).

Faglige kompetencer er dog mere end blot uddannelse; faglige kompetencer udvikles i forhold til, hvad man beskæftiger sig med, og hvad man interesserer sig for og omfatter derfor både viden, færdigheder, erfaringer og personlige egenskaber (3).

I praksis oplever vi, at den teoretiske aflæring sker hurtigt efter endt specialuddannelse, hvilket kan skabe en kløft mellem erfarne anæstesisygeplejersker og sygeplejersker, som er i gang med uddannelsen. Men i Danmark er der ikke tradition for re-certificering af sundhedspersonale, der varetager kritiske opgaver. Det er derimod den enkelte sygeplejerske og den enkelte anæstesiafdeling, der har ansvaret for at vedligeholde og udvikle de anæstesiologiske sygeplejekompetencer, hvilket har stor betydning for patientsikkerheden.

Formålet med dette projekt var derfor at udvikle en model for systematisk vedligeholdelse af kritiske kompetencer for at sikre, at alle anæstesisygeplejersker er i stand til at håndtere kritiske situationer og udstyr med høj faglighed og sikkerhed.

 

Kompetencekort anvendt som model

Vi valgte at arbejde med kompetencekort kendt fra specialuddannelsen for anæstesisygepleje (2). Kompetencekortene indeholder en kort beskrivelse af anæstesisygeplejerskens kompetencer i forhold til en bestemt situation eller specifikt udstyr. Kompetencekortene lægger sig således tæt op ad afdelingens retningslinje for samme emne med den væsentlige forskel, at kompetencekortet opstiller mål for de sygeplejefaglige færdigheder/handlinger, der er nødvendige for at håndtere situationen eller udstyret.

Patienter med truede luftveje, anafylaktisk shock eller akut medicinsk kald er eksempler på kritiske situationer, som anæstesisygeplejersken skal kunne håndtere. Avanceret udstyr kan f.eks. være udstyr til hurtig transfusion af opvarmet blod eller til støtte af nyfødtes respiration. Det er nødvendigt at identificere situationer og udstyr lokalt ud fra de situationer, der forekommer i de enkelte afsnit, se Boks 1 og Boks 2.

Boks 1. Kompetencekort for kritiske situationer

Anafylaktisk shock

Sufficient behandling af patienter med anafylaktisk reaktion/shock

Blod uden BAC-test

Bestilling og registrering af blodkomponenter når BAC-test ikke foreligger

Den luftvejstruede patient

Klargøring og håndtering af udstyr og medicin til vanskelig intubation

Dårligt barn

Fremgangsmåde ved kald vedr. dårligt barn på fødestuen

Håndtering af blodprodukter

Håndtering af alle led i arbejdsgangen vedr. blodtransfusion

Intern transport

Varetage behandling af stabile/ustabile patienter under intern transport

Akut medicinsk kald

Klargøring og håndtering af udstyr og medicin til den akutte medicinske patient

Neonatal genoplivning

Støtte til omstilling og/eller genoplivning af nyfødte

Boks 2. Kompetencekort for højrisiko udstyr

Baby monitor MP5

Betjening af udstyr til overvågning af vitale parameter hos nyfødte

C-NAP cn system

Betjening af udstyr til non-invasiv måling af arterietryk

Fiberscop

Kende fiberscoopet og dets tilbehør

IO-kanyle

Anlæggelse af knogleskrue

Level 1

Klargøring og betjening af udstyr til transfusion ved ukontrollabel blødning

Lifepack 15

Betjening af udstyr til monitorering, pacing og defibrilering hos børn og voksne

Mindray monitor

Betjening af udstyr til overvågning af vitale parametre hos børn og voksne

Neopuff

Betjening af udstyr til C-PAP og/eller ventilation af nyfødte

Arbejdet med udvikling og implementering af kompetencekort blev ledet af en styregruppe, som bestod af afdelingssygeplejerskerne for de to anæstesiafsnit i Hospitalsenheden Vest samt forfatterne til denne artikel. Styregruppen har haft overblikket, mens superbrugere og ressourcepersoner lokalt i afdelingerne har udarbejdet kompetencekort inden for deres respektive ansvarsområder. Styregruppen har fungeret som vejledere.

Det har været højt prioriteret at inddrage alle anæstesisygeplejersker i udviklingsarbejdet, så der opstod fælles ejerskab for arbejdet med kompetencekortene. Desuden var vi interesserede i at fremme en ikke-dømmende læringskultur baseret på nysgerrighed og åbenhed, hvor det var acceptabelt at indrømme, at der var emner, som man havde brug for at få genopfrisket.

Efterfølgende har de enkelte superbrugere og ressourcepersoner været ansvarlige for at afvikle undervisningen knyttet til det kompetencekort, som han eller hun havde udarbejdet.

Der var metodefrihed, når det enkelte kompetencekort skulle afvikles. Da afdelingen består af en stor gruppe sygeplejersker med meget forskellig viden og erfaring, var hensigten med kompetencekortene at ramme bredt og gerne med flere forskellige undervisningsmetoder for at tilgodese manges læringsbehov. Vi anerkendte, at forudsætninger for at lære er forskellige, og for at opnå så stort udbytte af kompetencekortene som muligt foregik undervisningen ved arbejdsstationer, ved tavle, ved sidemandsoplæring og e-læring.

De første tilbagemeldinger på kompetencekortene var positive, og anæstesisygeplejerskerne gav udtryk for, at de oplevede en større sikkerhed, når de havde gennemgået et kompetencekort. Derfor ønskede vi at evaluere, om kompetencekortene reelt øgede anæstesisygeplejerskernes viden, og om det kunne påvirke deres tiltro til egne evner i den kritiske situation.

Hænger den erhvervede viden ved? Altså efter et halvt år eller mere?

 

Evaluering af kompetencekort-modellen

I februar 2020 afviklede vi to forskellige kompetencekort. På anæstesiafsnittet i Holstebro gennemførte vi kompetencekortet "Vanskelig Luftvej".

Kortet er relevant for anæstesisygeplejersker, da Regionshospitalet Holstebro har akutfunktion for patienter med truet luftvej pga. placeringen af det øre-næse-halskirurgiske speciale, som dækker et optageområde på 600.000 indbyggere i Region Midtjylland.

På anæstesiafsnittet i Herning gennemførte vi kompetencekortet "LIFEPAK 15", som omhandler udstyr til monitorering, pacing og defibrillering af patienter med behov for stabilisering eller genoplivning. Kortet er relevant for anæstesisygeplejersker, fordi Regionshospitalet Herning er et akuthospital med over 300 akutte kald om året.

Kompetencekortene blev afviklet over en uge i februar med daglig undervisning samt mulighed for at gennemgå kompetencekortet ved selvstudie.

Alle anæstesisygeplejersker modtog et elektronisk spørgeskema 14 dage før, kompetencekortet blev afviklet. Første del af spørgeskemaet relaterede sig til det kompetencekort, der skulle gennemgås, og havde 7-8 multiple choice-spørgsmål relateret til kompetencekortets indhold, f.eks. "Lægen skal intubere fiberoptisk. Hvilken tube størrelse er den mindste til AScope Slim?"

Sidste del af spørgeskemaet evaluerede tiltro til egne evner med Banduras Self-efficacy scale (4). Skalaen består af 10 udsagn, og anæstesisygeplejersken blev bedt om at bedømme egne evner i forhold til det specifikke kompetencekort på en 4-trins skala fra 1 (passer slet ikke) til 4 (passer præcist). Den laveste score var 10, den højeste score 40.

Fjorten dage efter afviklingen blev spørgeskemaet genudsendt med den tilføjelse, at respondenterne skulle angive, om de havde deltaget i afviklingen af kompetencekortet. Dem, der ikke svarede, fik en påmindelse efter en uge. Antallet af rigtige svar og self-efficacy score før og efter kompetencekortet blev afviklet blev sammenlignet statistisk med Students t-test.

 

Kompetencekort øger faktuel viden

På anæstesiafdelingen i Holstebro besvarede 31 anæstesisygeplejersker spørgeskemaet før og 27 efter afviklingen af kompetencekortet "Vanskelig luftvej". Efter undervisningen havde anæstesisygeplejerskerne signifikant flere rigtige svar om håndteringen af situationen (16,6 procentpoint, 95 pct. CI (6,4-26,9), p=0,002).

På anæstesiafdelingen i Herning besvarede 35 anæstesisygeplejersker spørgeskemaet før og 31 efter afviklingen af kompetencekortet om LIFEPAK 15. Efter undervisningen havde anæstesisygeplejerskerne signifikant flere rigtige svar om anvendelsen af udstyret (24,4 procentpoint, 95 pct. CI (14,9 til 34,0) p<0,0001).

Der var ikke forskel på self-efficacy scores på nogle af afdelingerne, men den gennemsnitlige self-efficacy score lå højt både før og efter, se Tabel 1 på næste side.

tabel1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undersøgelsen viste, at kompetencekortene forbedrede anæstesisygeplejerskernes faktuelle viden væsentligt. Resultaterne peger på, at det er vigtigt at have vedligeholdende undervisning i kritiske kompetencer. I Hospitalsenheden Vest er der udarbejdet retningslinjer for, hvor hyppigt højrisiko-udstyr skal gennemgås, men det kan være problematisk at standardisere, hvor hyppigt høj-risikoapparatur skal gennemgås, fordi det er individuelt, hvor hurtigt aflæring sker (3). Det illustrerer, at det er vigtigt at skabe åbenhed om behovet for at få genopfrisket kompetencer, så den enkelte sygeplejerske kan bede om, at bestemte kompetencekort gentages. Hyppigheden af undervisning er dog begrænset af, hvilke ressourcer der er til stede i afdelingen. Det er vores erfaring, at det er meget ressourcekrævende at opstarte og vedligeholde kompetencekortene. Derfor har det været afgørende, at processen har været ledelsesforankret.

 

Valg af undervisningsmetode kræver omtanke

Det er vigtigt at anvende de relevante pædagogiske undervisningsmetoder, for at anæstesisygeplejerskerne kan nå målene i kompetencekortene. Det kræver, at ressourcepersonen i samarbejde med styregruppen har gjort sig pædagogiske overvejelser om, hvilke metoder der vælges. I forskellige sammenhænge refereres til "læringspyramiden" (5) som et hierarki af læringsmetoder, hvor det man husker øges med graden af medinddragelse i undervisningen.

Denne forståelse er blevet udfordret (5), og læringsudbytte skal formentlig snarere ses som et samspil mellem det, der skal læres, og den der skal lære det (3,5). Det betyder, at der kan være behov for at blande metoderne, så de passer til det, der skal formidles.

Undervejs har vi justeret metoder fra tavleundervisning til bedsideundervisning for at opnå et større udbytte, fordi vi skønnede, at det var mere produktivt at få praktisk erfaring med det konkrete stof, men vi afviser ikke på forhånd nogle metoder som uegnede (5). Vi har derimod erkendt, at der er behov for at arbejde med at udvikle pædagogiske og didaktiske retningslinjer, som kan danne grundlag for afvikling af kompetencekortene, så vi kan støtte de kolleger, som får ansvar for undervisningen.

 

Mulighed for øget self-efficacy på lang sigt

Undersøgelsen viser, at anæstesisygeplejerskernes har en relativt høj self-efficacy score både før og efter afviklingen af kompetencekortet. En forklaring kan være, at anæstesisygeplejersker generelt har høj tiltro til egne evner. Ifølge Koushede vil personer med høj self-efficacy betragte vanskelige situationer og opgaver som udfordringer, der kan overkommes, og ikke som trusler, som skal undgås (6). På den baggrund kan vores resultat være udtryk for, at arbejdet som anæstesisygeplejerske med omskiftelige arbejdsopgaver, høje krav til praktiske færdigheder og teoretisk viden i et meget selvstændigt miljø tiltrækker sygeplejersker med stor tiltro til egne evner.

Self-efficacy påvirkes positivt, når man oplever at kunne mestre en situation; hvis der er gode rollemodeller, hvis man oplever støtte fra andre, og hvis man er i følelsesmæssig balance (6). Metoderne i forbindelse med afviklingen af kompetencekortene påvirkede ikke sygeplejerskernes tiltro til egne evner, men alligevel øgedes deres viden og kompetencer. På sigt kan det derfor være muligt at øge self-efficacy, hvis undervisningen fører til, at anæstesisygeplejerskerne føler sig endnu mere trygge og oplever succes i håndteringen af kritiske situationer.

 

Metoden kan anvendes i andre specialer

Kompetencekort som læringsmetode kan desuden være interessant for sygeplejersker i andre kliniske specialer som f.eks. intensiv, operation, dialyse, akutmodtagelse eller andre afdelinger med en kombination af kritisk syge patienter og højteknologi.

Kompetencekortene viste sig at være effektive i forhold til at opbygge et ledelsesforankret læringsmiljø i vores anæstesiafsnit. Centralt var, at medarbejdere med særlige kompetenceområder blev involveret i udarbejdelsen og afviklingen af de enkelte kompetencekort. Det gav os mulighed for at sætte fokus på, at der løbende er behov for at vedligeholde viden og kompetencer og ikke blot for at tilegne sig nye kompetencer.

Vi oplevede, at der blev vakt en glæde og nysgerrighed blandt vores kolleger, hvilket har medført åbenhed for faglige diskussioner i hverdagen, og mange beder om, at kompetencekort gentages, og at nye kompetencekort udvikles.

 

Tak til

Afdelingssygeplejerske Alice Kjær Simonsen, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, afdelingssygeplejerske Edel Haislund, Anæstesiologisk Afdeling, MPQM, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning, kvalitetskoordinator og anæstesisygeplejerske Anne-Marie Najbjerg Vrist, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest samt forskningsansvarlig sygeplejerske, MKS, ph.d., Anne Højager Nielsen, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest.

Abstract in English

Mahawat E, Nielsen TN, Johnsen L, Larsen DB. Skill cards increase factual knowledge among experienced nurse anaesthetists. Fag & Forskning 2021;02:54-9.

The field of anaesthetic nursing is characterised by increased specialisation combined with requirements to preserve generalist skills that are rarely called for.

Experience indicates that theoretical de-learning occurs rapidly after completing nurse specialist training.

In Denmark, there is no statutory requirement for re-certification of critical care nurses.

This leaves it up to the individual member of staff and each workplace to maintain the skills of nurse anaesthetists.

Against this background, the anaesthesia units of the regional hospitals of Herning and Holstebro, in collaboration with management and staff, developed a series of ‘skills cards’.

The object is to maintain critical care skills in relation to devices and critical situations.

A systematic evaluation of the skills cards indicated a significant improvement in the nurses’ factual knowledge.

There is great satisfaction with the skills cards, which have made it more acceptable to own up to the need to refresh know-how and skills at regular intervals.

Equally, ensuring that nurse anaesthetists are confident in handling equipment and rarely-occurring situations is imperative for patient safety.

Keywords: Anaesthetic nursing, nurse anaesthetist, skills, competence development, learning.

Eibritt Mahawat

Eibritt Mahawat

Uddannet sygeplejerske i 2000, anæstesisygeplejerske siden 2011.

eibmah@rm.dk

Trine Nørgaard Nielsen

Trine Nørgaard Nielsen

Uddannet sygeplejerske i 2003, anæstesisygeplejerske siden 2008.

Lene Johnsen

Lene Johnsen

Uddannet sygeplejerske i 1993, anæstesisygeplejerske siden 2003.

43-20_dorte

Dorthe Buur Larsen

Uddannet sygeplejerske i 2001, arbejdet otte år på semi-intensiv/akut-modtage afdeling på Rigshospitalet, anæstesisygeplejerske siden 2008.

Debat!
  • Hvordan vedligeholder I kritiske kompetencer på din arbejdsplads?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at involvere medarbejderne aktivt i genopfriskning af kompetencer?
  • Hvordan skaber I åbenhed om, at medarbejdernes kompetencer har brug for at blive holdt ved lige og udviklet?
Referencer

1. Lemb H, et al. Kompetencekort viser vej i praksis. Sygeplejersken, 2014;(6):58-61.

2. Sundheds og Ældreministeriet, Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. 2017, Retsinformation: København. https://www.retsinformation.dk/

3. Illeris K (ed.) Læring. Frederiksberg: Samfundslitteratur 2015.

4. Bandura A. Self-efficacy : the exercise of control. New York: Freeman 1997.

5. Bundsgaard J. Krydsmodel for undervisningstilrettelæggelse. Dansk universitetspædagogisk tidsskrift, årg. 4, 2009;(7):10-7.

6. Koushede V. For mental sundhed - et nyt perspektiv. København: Statens Institut for Folkesundhed 2015.

 

Emneord: 
Anæstesi
Sygepleje

Sygeplejen blev væk i rumdragten

Med ansigtsmimik, nærvær og berøring gemt væk bag værnemidlerne har covid-19 sat den grundlæggende sygepleje under pres. På Regionshospitalet Horsens har sygeplejerskerne derfor skærpet brugen af alle sanser i mødet med patienten.
Efter at sygeplejerskerne igen har rettet fokus mod den grundlæggende sygepleje, har tilbagemeldingerne fra patienter og deres pårørende været meget positive, siger Jeanet Sønderskov Larsen.
Foto: Michael Drost-Hansen
3 gode råd til, hvordan du plejer den gode patientrelation under covid-19
  • Vær fuldt til stede i mødet med patienten – også selvom mødet er kort. Når du bruger alle dine sanser, er det mere sandsynligt, at du opfanger en nedtrykt sindsstemning og får stillet de rigtige spørgsmål.
  • Når værnemidler hæmmer kommunikation med mimik og berøring, så forsøg i stedet at signalere med holdning, toneleje og kropssprog, at patienten har din fulde opmærksomhed.
  • Social kontakt, adspredelse og mobilisering er stadig vigtige aspekter af sygeplejen.

Kilde: Karin Bundgaard, postdoc i Klinisk Sygepleje i Klinik Hoved-Orto ved Aalborg Universitetshospital

På Medicinsk Sengeafsnit 1 er én af de smalle hospitalsgange blevet delt i to af en gul streg på gulvet.

På den ene side af stregen står vognfulde af værnemidler parat til brug. På den anden side er der en række lukkede brune døre.

Bag dørene ligger flere af de covid-19-patienter, som lige nu er indlagt på afdelingen.

”Vi har lavet stregen, så vi i det mindste kan bevæge os frem og tilbage imellem de forskellige stuer uden at skulle skifte udstyret, inden vi går ind,” siger Jeanet Sønderskov Larsen, imens hun rutineret demonstrerer den korrekte rækkefølge for påtagning af værnemidler: Sprit hænder. Engangskittel. Sprit hænder. Åndedrætsværn. Sprit hænder. Visir. Sprit hænder. Handsker.

”I foråret var vi bekymrede for, hvordan det skulle gå, vi havde jo alle sammen set billederne fra Italien. Jeg reagerede selv ved at fokusere rigtig meget på hygiejne og værnemidler, så da jeg skulle på covid-vagt for første gang, følte jeg mig faktisk ret rolig. Jeg havde helt styr på det,” siger hun. Så ryster hun smågrinende på hovedet.

Jeanet Sønderskov Larsen er fællestillidsrepræsentant og sygeplejerske på Regionshospitalet Horsens.

Her har hun sammen med andre sygeplejersker siden første bølge passet både ordinært og alvorligt syge covid-19-patienter.

Men selvom de italienske tilstande heldigvis ikke blev en realitet, har der været bump på vejen. 

Midt i håndsprit, mundbind og afstandsprocedurer afslørede en spørgeundersøgelse af de første 15 covid-patienter nemlig, at sygeplejerskerne havde overset noget vigtigt: Den grundlæggende sygepleje.

Barbara Smith Dyrmose ærgrede sig, da hun blev konfronteret med de aspekter af den grundlæggende sygepleje, som blev tilsidesat under første bølge. ”Vi ved jo, hvordan vi skal gøre de her ting, vi havde bare brug for, at det blev sagt højt,” siger hun.
Barbara Smith Dyrmose ærgrede sig, da hun blev konfronteret med de aspekter af den grundlæggende sygepleje, som blev tilsidesat under første bølge. ”Vi ved jo, hvordan vi skal gøre de her ting, vi havde bare brug for, at det blev sagt højt,” siger hun.
Foto: Michael Drost-Hansen
Det fortæller afdelingssygeplejerske Barbara Smith Dyrmose.

”Vi blev opmærksomme på, at vi fuldstændig havde tilsidesat nogle helt basale aspekter som mobilisering, patientrelation og adspredelse. Nogle af patienterne er indlagt her i uger eller måneder, hvor de kun har kontakt i korte intervaller til os eller få pårørende. Det er mentalt hårdt for dem, og mange af dem har også talt om, hvor rædsomt det har været, ” siger hun.

Alligevel blev Barbara Smith Dyrmose overrasket over, hvor lavt de bonnede ud på sengeafsnittet på dét, hun bl.a. kalder for ”åndelig patientpleje”.

”Jeg må indrømme, at jeg bagefter sad lidt med sådan en følelse af, ”hvordan kunne vi dog glemme det?””

Den hæmmende rumdragt

Det er imidlertid ikke kun på sengeafsnittet i Horsens, at den grundlæggende sygepleje har haft trange kår under den igangværende pandemi. 

Karin Bundgaard er uddannet sygeplejerske og postdoc i Klinisk Sygepleje i Klinik Hoved-Orto ved Aalborg Universitetshospital.

Hun har tidligere beskæftiget sig indgående med sygepleje i det korte møde mellem sygeplejerske og patient, og har derudover været med til at undersøge vilkårene for den gode relation mellem patient og sygeplejerske under covid-19. 

Hun fortæller, at mange sygeplejersker giver udtryk for, at epidemien har gjort det vanskeligt for dem at udøve den sygepleje, de gerne vil – og at de især har svært ved at skabe den meningsfulde kontakt til patienten.

”Det er hånden på armen, nærheden og tilstedeværelsen, den beroligende samtale, der mangler. Sygeplejerskerne oplever, at det er virkelig hæmmende for patientkontakten, når de kommer ind i fuld rumdragt og har åndedrætsværn for ansigtet. De kan mærke, at det skaber afstand,” siger Karin Bundgaard.

Det opleves som problematisk for både patienter og sygeplejersker, at der pludselig er nogle fysiske og mentale barrierer, som har gjort sig gældende under covid-19.

”Man skal ikke underkende, hvor meget den nonverbale kontakt betyder. Følelsen af, at patienten har sygeplejerskens fulde opmærksomhed, at der er smil og øjenkontakt og at der i det hele taget er god kommunikation, er et vigtigt aspekt af sygepleje,” siger Karin Bundgaard.

Blev til novicer igen

Netop rumdragten bestående af værnemidler og afstandsprocedurer er noget, der har virket hæmmende for relationen til patienterne.

Jeanet Sønderskov Larsen kan genkende følelsen af, at der i pandemiens kølvand er opstået nye barrierer mellem sygeplejerske og patient.

”Det er ikke kun dét, at du har noget for ansigtet og er pakket ind fra top til tå, der er hæmmende og svært for patienterne. Det er også al den energi, som der især i starten gik med at fokusere på nye regler og retningslinjer. Ingen vidste jo, hvad vi kunne forvente. Pludselig var vi alle sammen blevet til novicer igen,” siger hun.

Barbara Smith Dyrmose er enig. Hun har oplevet at være så fokuseret på at overholde praktik og procedure under epidemien, at det er gået ud over relationen til patienter og deres nærmeste.

”På et tidspunkt blev det besluttet, at covid-patienterne godt måtte få en pårørende ind, når de lå på det yderste. Vi skulle nærmest fra det ene øjeblik til det andet finde ud af, hvordan dét skulle afvikles. Der gik så meget mental energi med det instrumentelle, at det nærmest blev skubbet lidt i baggrunden, at der faktisk lå et menneske, der var ved at dø,” siger hun.

Begge sygeplejersker indrømmer, at det har gjort lidt ondt i erkendelsen, at nogle grundlæggende aspekter af sygeplejen er blevet tilsidesat under epidemien.

Det er dog også enige om, at det ikke kun har været en dårlig ting.

”Man kan sige, at covid-19 har haft en positiv effekt på den måde, at den grundlæggende sygepleje igen er blevet noget, vi reflekterer over – i stedet for noget, vi bare gør. Vi er blevet motiveret til at finde andre måder at udøve åndelig patientpleje på,” siger Jeanet Sønderskov Larsen.

At være til stede

Der er da også stadig værktøjer, der kan tages i brug i den grundlæggende sygepleje, selvom covid-19 har gjort det sværere.

Karin Bundgaard råder til, at sygeplejersker generelt mobiliserer alle deres sanser i mødet med patienterne, og f.eks. bruger kropssprog og toneleje som erstatning for smilet, der er gemt væk under åndedrætsværnet. 

Derudover skal sygeplejerskerne fokusere så meget som muligt på at være til stede i situationen.

”Det kan være nemmere sagt end gjort under en pandemi, men det er vigtigt, at man som sygeplejerske får parkeret alt dét, der forstyrrer udenfor patienten. Når du først er mentalt til stede i situationen, så er der nemlig også større sandsynlighed for, at du får spurgt ind til, hvad der fylder hos den enkelte,” siger Karin Bundgaard.

På sengeafsnittet i Horsens er der sket meget siden de første covid-syge blev indlagt i foråret.

Nærværet er så vidt muligt tilbage i mødet med patienten, hvor sygeplejerskerne nu atter har fokus på adspredelse, mobilisering og den gode relation.

De sørger bl.a. for, at der opretholdes kontakt til de pårørende via telefon og videoopkald, og patienterne forsynes i højere grad med læsestof, tablets og andre remedier, der kan lede de tunge covid-tanker på afveje.

”Det er lidt pudsigt at tænke på, at vi har mere styr på det, end vi havde i foråret, hvor vi havde langt færre sengepladser til covid-patienter og færre indlagte. Det handler vel i bund og grund om, at vores mentale fokus har flyttet sig, fordi vi nu ved meget mere om, hvad vi kan forvente i mødet med corona,” siger Barbara Smith Dyrmose.

Det har naturligvis givet anledning til eftertanke, at den grundlæggende sygepleje for en stund blev glemt i den nye virkelighed, som pandemien har bragt med sig.

Jeanet Sønderskov Larsen er dog stolt af, hvor langt sygeplejerskerne er kommet.

”Kunne vi have gjort noget anderledes? Er det overhovedet realistisk, at vi kunne have håndteret alting perfekt fra første dag, når vi samtidig havde hovederne fulde af håndsprit, værnemidler og skræmmebilleder? Jeg ved det ikke, men vi er i hvert fald blevet klogere,” siger hun. 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Epidemi
Evidensbaseret sygepleje
Sygepleje

Gode råd: Sådan kommer sygeplejen videre

Anerkendelse, restitution og mulighed for refleksion er blandt de gode råd, der kan gøre hverdagen under covid-19 mere udholdelig.
  • Anerkendelse – også økonomisk
  • Adgang til psykolog eller anden psykisk støtte
  • Restitution – og det kan tage lang tid 
  • Pauser og respekt for fridage
  • Mulighed for etisk refleksion
  • Samtale om – og værn om – de værdier, der driver sygeplejen
  • Forudsigelige vagtplaner og arbejdssteder
  • Ordentlig oplæring i nye funktioner
  • Respekt for sygeplejerskers specialisering og erfaring – og at de ikke uden videre kan indgå i andre funktioner
  • Forstå at frivillighed kan opleves som tvang 
  • Tag konflikter på bordet – nogle oplevede at trække det tunge læs, mens andre meldte fra 
  • Lær af nye erfaringer med samarbejde med pårørende – skal deres adgang begrænses?
  • Tæt og tydelig ledelse
  • Glem ikke at lede og anerkende det personale, der ikke plejer Covid-19-patienter
  •  Uddannelse af ledere ud fra det behov, som den enkelte leder har 
  •  Arbejdsgiverne på banen – de har ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø

Kilder: De gode råd og artiklen bygger udover kilderne i artiklen på interview med: Bibi Hølge-Hazelton, forsker ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje. Karin Bundgaard, postdoc, Klinik Hoved-Orto. Lone Jørgensen, postdoc, Klinik Kirurgi og Kræftbehandling.

NB: Nogle udsagn bygger på foreløbige forskningsresultater genereret i samarbejde med kolleger.

 

Emneord: 
Epidemi
Sygepleje

Sød hyldest til sygeplejen

Dansk Sygeplejehistorisk Museum og en arbejdsgruppe på Københavns Professionshøjskole har bidraget til udstillingen af Florence Nightingale-kagen hos La Glace.
Foto: Bax Lindhardt

I anledning af 200-årsdagen for Florence Nightingales fødsel 12. maj 1820 har Conditori La Glace – på opfordring af Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole – kreeret en Florence Nightingale-kage for at hylde alle tiders sygepleje.

Kagen består af kaffetrøffel med chokolade, flødemousse med kaffe omgivet af mandel-, chokolade- og valnøddebund.

Øverst Dansk Sygeplejeråds firkløver i marcipan. Prisen er 55 kr., og for hver solgt kage går 25 kr. til organisationen Maternity Foundation.

Et oplagt valg idet Verdenssundhedsorganisationen WHO har udnævnt år 2020 til at være Year of the Nurse and Midwife.

Emneord: 
Sygepleje
Sygeplejens historie

Ny podcast: Sygeplejefaglig udvikling gennem fortællinger og kunst

En ældre mand mister glimtet i øjet under indlæggelse, en anden har svært ved at undvære sine små børn, og så er der hende, som tilfældigt stopper dig på gangen, og siger ”tak, fordi du var der den nat” flere måneder efter indlæggelsen.

Alle sygeplejersker bærer rundt på fortællinger om særlige møder med patienter.

”Hvordan kan vores sygeplejefaglige udviklingspraksisser tage udgangspunkt i menneskeligt meningsfyldte møder mellem patient og sygeplejerske, frem for at tage afsæt i innovationsmodeller fra businessverdenen?” spørger ph.d. og sygeplejerske Sine Maria Herholdt-Lomholdt. Hun har undersøgt ”Skønne øjeblikke i sygepleje”, hvor sygeplejersker bl.a. udforsker sygepleje gennem essays, gåture og kunstværker.

Det nyeste afsnit af Sygeplejerskens podcast handler om ”Skønne øjeblikke i sygeplejen”, hvor elementer af innovation, æstetik og refleksion bidrager til faglig og personlig udvikling.

Afsnittet er tilgængeligt på www.dsr.dk/podcast og i din foretrukne podcast-app.

Emneord: 
Sygepleje
Sygeplejefaget

Læserbrev: Er basal sygepleje blevet lavprestige?

"Der synes ikke at være prestige i at tage sig af den basale pleje, hvorimod det at udføre specialiseret pleje og håndtere teknologi synes at være langt mere attraktivt."

Som erfarne sygeplejersker har vi oplevet eksempler på, at den basale sygepleje nedprioriteres i praksis.

Plejen synes at være blevet sekundær og bliver sløjfet blandt det første, når plejepersonalet er presset. Dette antydes bl.a. af Styrelsen for Patientsikkerhed, der indtil nu har udstedt 54 påbud om manglende udført pleje i 2019.

På Facebook blev der for nyligt lagt et billede op af en sygeplejelev med kappe og nystrøget forklæde.

Afsenderen kommenterede: ”Her er jeg, som ny sygeplejeelev, hvor den lille vaskeprøve var bestået”.

Efterfølgende strømmede kommentarer ind fra kvinder i samme alder. De kunne alle huske dengang, hvor patienterne blev vasket dagligt, ”selv dem med hjernerystelse som egentligt var selvhjulpne”.

Ifølge kommentarerne var ”dengang” præget af ”grundighed”.

Dog virker det paradoksalt, at vi sygeplejersker romantiserer fortidens grundige sygepleje, men tilsyneladende selv er på vej til at give afkald på en betydningsfuld del af vores kernefaglighed.

Der synes ikke at være prestige i at tage sig af den basale pleje, hvorimod det at udføre specialiseret pleje og håndtere teknologi synes at være langt mere attraktivt. Blandt fagfæller indrømmer man gerne, at stillinger, hvor vask og pleje ikke forekommer, foretrækkes.

Men kan man forestille sig, at den basale pleje, igen, bliver prestigefyldt? Som kommende kandidater i sygepleje vil vi gerne bidrage til at revitalisere betydningen af den basale sygepleje.

Det kunne f.eks. fremmes ved at udbrede implementeringen af den teoretiske referenceramme Fundamentals of Care (FoC). Denne ramme drejer sig om værdien af at reflektere over sine daglige basale sygeplejehandlinger.

Denne tænkning kunne være med til at fremme ejerskabet og motivationen for basal pleje blandt sygeplejersker.

Emneord: 
Sygepleje
Sygeplejefaget
Sygeplejerolle