Alletiders Praktiske Netværk

Der blev talt om fagidentitet og fremtidigt virksomhedsområde, da landets APN-sygeplejersker mødtes en onsdag i juni. Målet var at formulere et formål for gruppen. Og det lykkedes, fortæller tovholderen bag netværksmødet, Signe Skov.
Nyt netværk for APN-sygeplejersker illustrerede gruppen selv på Ophelia Plads i København
Foto: Jeppe Michael Jensen

Sparring, sammenhold, kompetencer. Der kom hurtigt mange ord på tavlen, da 29 APN-sygeplejersker var samlet i Kvæsthuset i København. Baggrunden for mødet var at danne et netværk for de sygeplejersker i Danmark, der har fået tildelt titlen APN efter at have gennemført kandidatuddannelsen i avanceret klinisk sygepleje. 

”Jeg kan mærke en kæmpe gnist blandt deltagerne, for vi brænder alle for vores speciale, som virkelig kan bidrage med noget i vores sundhedsvæsen. Gnisten skal vi holde liv i efter dagens møde,” siger Signe Skov, som er formand i det nye netværk af APN-sygeplejersker. 

”Vi er en gruppe, som kan være med til at stille skarpt på de problematikker, der er i sundhedsvæsenet. Vi er uddannet til at tænke kvalitetsudvikling og forbedring. Vi har metoderne til at implementere ændringer af arbejdsgange og kompetencerne til at lave helhedsvurderinger af patienterne. Vi arbejder også med borgerforløb og med sparring af personalet. Og vigtigst af alt, så er vi praksisnære. Vi sidder ikke på et kontor, vi er ude og indsamle vores erfaringer,” siger Signe Skov, der forklarer, at selvom det er bevist, at det er omkostningseffektivt at ansætte APN’er, så skal der stadig banes vej for den nye gruppe sygeplejersker.

Ikke bare lige

”Vi skal have italesat, hvad vores fagidentitet er, og hvad vi præcist kan bidrage til, så det er nemmere at referere til, når man eksempelvis taler med ledelse om ansættelse. For vi er en helt ny spiller i sundhedsvæsenet, og derfor er det ikke nemt, for ingen har haft vores stillinger før. Vi skal tale et politisk sprog for at gøre det klart, hvorfor det giver mening at ansætte os,” siger Signe Skov.

Som sygeplejerske kan man synes, man møder de samme problemstillinger igen og igen. Der kan APN-sygeplejersken rykke ved noget, forklarer Signe Skov, som qua hendes uddannelse kan lave en top-til-tå-undersøgelse. 

”Den tager både udgangspunkt i patientens fysiske tilstand, men også i data omkring deres sociale tilstand. Vi har et holistisk syn på patienten, og det gør en stor forskel, der er med til at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet,” fortæller APN-sygeplejersken om nogle af plusserne ved hendes speciale. 

Et netværk at sparre med 

I Aalborg Kommune er der fire APN-sygeplejersker ansat. En af dem er Signe Skov, som ser det som en styrke at have ligesindede at kunne sparre med. 

”Fællesskabet gør, at vi sammen kan udvikle os. Men den mulighed skal mine APN-kollegaer også have i andre kommuner, og derfor er det her netværk så vigtigt at få stablet på benene,” siger hun, og fortæller, at der efter onsdagens møde skal arbejdes videre med det formål, som i plenum blev formuleret og lød således:

”Synliggøre APN-specialet for at skabe stærk fagidentitet og politisk bevågenhed.” 

 

Emneord: 
Sygeplejefaget

Skiftedag: "Jeg er næsten lige landet fra Australien"

"Jeg har fået en god veksling mellem et kontorjob, hvor man sidder bag skærm, og patientkontakt med informationssamtaler og vejledning. Det har jeg det godt med."
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Title

Kamilla Juul Christensen, 41 år.
Nyt job: April 2022, Neurologisk Klinik på Aarhus Universitets­hospital, hvor hun hjælper og vejleder patienter med epilepsi.
Kom fra: 11 år som sygeplejerske på Neuro­kirurgisk og Neurointensiv Afdeling på Royal Prince Alfred Hospital i Sydney, Australien.

“Jeg tog til Australien med en veninde, der også er sygeplejerske. Det var egentlig kun meningen, at vi skulle arbejde seks måneder og rejse seks måneder. Men vi blev så glade for at være der, at det halve år på hospitalet ikke var nok. 

Jeg fik hurtigt mulighed for at have 12 timers vagter, og så havde jeg en del fridage, hvor vi tog rundt og så forskellige steder i Australien. Sydney og klimaet var fantastisk. Når vi havde fri, kunne vi bare tage til stranden. Jeg fik gode kolleger, en vennekreds, og pludselig var Sydney mit hjem. 

Så mødte jeg min mand, og vi fik børn.

Inden Australien arbejdede jeg fire år som neurointensiv-syge-plejerske i Danmark, så selvom specialet var det samme, var kulturen, sproget og landet meget spændende og anderledes. En af de største forskelle i sygeplejen er nok, at syge­plejersker i Australien ikke har så meget ansvar som her­hjemme. Man skal akkrediteres til mange af opgaverne, f.eks. hvis du skal lægge en ernæringssonde. 

Vi flyttede her til Danmark, fordi min familie bor her. Under covid-pandemien fyldte det meget, at vi var så langt væk fra hinanden. Jeg ville gerne tættere på dem. Vores børn er to og fire år, så hvis vi skulle prøve at bo i Danmark, var det nu, inden de starter skole. 

Min mand er fra Australien og er født og opvokset i Sydney, så det bliver noget helt andet at skulle bo i Skanderborg, hvor vi lige har lejet et hus. Men han er også frisk på at prøve det. 

Så da jeg for et par måneder siden sad hjemme i Australien og så, at min veninde – som arbejder her på Neurologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital – delte et Facebook-opslag om, at de søgte en sygeplejerske til epilepsiområdet, gik det hurtigt. Og jeg blev særligt interesseret, da jeg fandt ud af, at jobbet handler om at vejlede og rådgive patienter. Det har jeg savnet.

I Sydney var jeg på et af de helt store universitetshospitaler, hvor vi havde akutte og ofte alvorligt syge patienter - alt fra blodprop i hjernen og hjernetumor til epilepsi og traumepatienter. Man ser mange sørgelige historier på intensiv. Det kræver meget af én psykisk. Så jeg har længe gerne villet noget andet. Her på Skejby er jeg en del af epilepsiteamet, hvor jeg skal hjælpe, vejlede og informere epilepsipatienter, så de får en optimal behandling af deres epilepsi. De kan ringe ind hver morgen, hvis de har bivirkninger af medicinen eller har haft nye anfald, og vi ser også patienter her i klinikken. Jeg har fået en god veksling mellem et kontorjob, hvor man sidder bag skærm, og patientkontakt med informationssamtaler og vejledning. Det har jeg det godt med. 

Jeg trængte til det skifte. Det bliver spændende at være sygeplejerske i Danmark igen og dykke endnu mere ned i et subspeciale af neurologien. Men det hele er meget nyt. Vi er lige flyttet i hus i Skanderborg, børnene skal starte i institution. og jeg skal lige lande i jobbet. Jeg er næsten lige landet fra Australien.” 

Emneord: 
Sygeplejefaget

Et værktøj til vurdering af sundhedskompetencer

Sundhedskompetencer. CHAT er et redskab, der øgede professionelles bevidsthed om kompetencer, men angav ikke muligheder for at styrke dem hos den enkelte borger.

FF0222-journalclub

Jensen NH, Aaby A, Ryom K, Maindal HT.
A CHAT about health literacy – a qualitative feasibility study of the Conversational Health Literacy Assessment Tool (CHAT) in a Danish municipal healthcare centre.
Scand J CARING SCI december 2021;35(4):1250-8. 
https://doi.org/10.1111/scs.12943

Introduktion. Den personlige sundhedskompetence udtrykker, i hvilken grad individet har evnen til at finde, forstå og bruge information og tjenester til sundhedsrelaterede beslutninger og handlinger for sig selv og andre. Lav sundhedskompetence er i flere studier vist at hænge sammen med lav indkomst og uddannelse samt dårligt helbred. Der har ikke tidligere været systematiske redskaber til at afdække sundhedskompetencer, hvorfor forfattergruppen ønskede at undersøge implementeringen og anvendelsen af CHAT, dets evne til at øge bevidstheden om sundhedskompetence blandt de ansatte samt om CHAT kunne vurdere individuelle behov for at styrke sundhedskompetencerne.

Metode. På en dansk rehabiliteringsenhed i kommunalt regi blev 23 sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, som arbejdede med borgere med forskellige kroniske sygdomme, introduceret til CHAT bl.a. gennem workshops og senere interviewet i fokusgrupper vedr. deres oplevelse af rækkevidde, effektivitet, adoption, implementering og fastholdelse af CHAT. 

Resultater. Conversational Health Literacy Assessment Tool (CHAT) viste i dette kvalitative feasibility-studie at være et lovende værktøj til at vurdere borgeres individuelle sundhedskompetencer (health literacy) og behov for hjælp dertil. Studiet øgede bevidstheden om dette blandt personalet. CHAT kan fungere som et værktøj til at forbedre organisatorisk sundhedskompetence, men er mindre velegnet til at opsummere den nødvendige støtte. Derfor er der behov for andre værktøjer for effektivt at forbedre de organisatoriske sundhedskompetencer.
Alle deltagerne havde anvendt CHAT i mindst 10 forløb. Der er i artiklen overskuelige tabeller over resultaterne af de kvalitative analyser. 

Diskussion. Lave sproglige evner og borgere, som ikke kan beskrive deres vanskeligheder detaljeret, er en barriere for CHAT. De professionelle rapporterede, at disse patienter også var dem med det højeste behov for individuel støtte. Mere erfaring i brugen af CHAT og evne til at tilpasse spørgsmålene til den enkelte borger vil gøre det lettere at indsamle mere dybdegående data blandt disse patienter. 

Konsekvenser for praksis. For at implementere CHAT med succes anbefaler forfatterne, at der udvikles et implementeringsprogram, herunder en introduktion til sundhedskompetence som koncept i praksis og en oversigt over mulighederne for at handle på CHAT-resultater.

Kommentar. Artiklen er publiceret på engelsk, men forskerne har anvendt den danske oversættelse af CHAT, som kan fås ved henvendelse til naje@ph.au.dk 

Helle Svenningsen, lektor, MKS, ph.d. Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Aarhus..

Emneord: 
Sygeplejefaget

Testen: Tryksår

Kronisk syge og akut dårlige patienter er en del af hverdagen på sengeafsnittene på hospitalerne. Disse patienter er i stor risiko for at udvikle tryksår. Her kan du teste din viden om tryksår.
Title

1. Florence Nightingale havde meget klare holdninger til tryksår, som hun så mange af for 160 år siden på krigs­hospitalet Scutari på Krim. Hvad var hendes syn på tryksår? 

A. FN anså tryksår som et resultat af dårlig sygepleje og omsorg og forbandt tilstedeværelsen af dem med skam.
B. FN anså tryksår som et resultat af dårlig kost hos patienterne. 
C. FN anså tryksår som en ubetydelig del af sygeplejen, der ikke var prestige i at beskæftige sige med.

Title

 2. Hvilke er de tre mest trykudsatte steder på kroppen? 

A. Korsbenet, hoftebenskammen, sædemusklerne 
B. Korsbenet, sædemusklerne, hælene 
C. Underekstremiteterne, hoftebenskammen, hælene 

Title

 3. I 2018 deltog 19 danske intensivafdelinger i en verdensomspændende undersøgelse af tryksår hos voksne intensiv­patienter.  Af disse havde 30 pct. mindst ét tryksår på tidspunktet for undersøgelsen. Hvor mange af disse havde fået tryksår på intensiv­afdelingen? 

A. 30 pct. 
B. 50 pct.
C. 75 pct. 

Title

4.  I samme under­søgelse, der er omtalt i Fag & Forskning nr. 1/2022, svarede 53 pct. af sygeplejerskerne, at de havde følgende grad af kendskab til syge­husets retningslinjer for forebyggelse:

A. I nogen grad/i mindre grad/slet ikke
B. I høj grad
C. I meget høj grad

Title

5. Hvor stor en andel af tryksår kan forbygges? 

A. 75 pct.
B. 85 pct.
C. 95 pct. 

Title

6.  Tryksår rammer især ældre, men også andre kan i teorien være i høj risiko, hvis bestemte forhold er gældende. Hvilke grupper? 

A. Sengeliggende eller stille­siddende borgere
B. Overvægtige, undervægtige, kritisk syge
C. Diabetes- og hjertepatienter. 

Title

7.  Der findes ikke nyere tal på, hvad tryksår koster det danske samfund, men en dansk undersøgelse anslog i 2013, at udgifterne løb op i? 

A. 800 mio. kr.
B. 1,3 mia. kr.
C. 1,7 mia. kr. 

Title

8.  Hvor mange forskellige risikofaktorer for opståen af tryksår, er der beskrevet i fag­litteraturen?  

A. 200 
B. 250 
C. 300

Title

Svarene:

1: A
2: B
3: C
4: A
5: C
6: A & B
7: B
8: A

Emneord: 
Sygeplejefaget

Kateterbrugere skal have bedre forløb

Line Sandlykke bruger sine kompetencer fra APN-uddannelsen til at forbedre det tværsektorielle samarbejde om kateterbrugere.

For fire år siden stødte Line Sandlykke på problematikken for første gang i akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus, hvor hun tit mødte borgere med midlertidigt eller permanent kateter.

”De blev ofte bragt ind i ambulance med store smerter. Mange blødte fra deres kateter, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre,” fortæller hun.

Men det er hun nu blevet meget klogere på. I 2019 fik hun job på Urinvejskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. September samme år begyndte hun på kandidatuddannelsen i avanceret klinisk sygepleje – APN-uddannelsen – på Aarhus Universitet.

Line Sandlykke læste APN på fuldtid, fik SU og tog sideløbende vagter på den urinvejskirurgiske afdeling. 

Dårlig kommunikation udfordrer

Som nyslået APN-sygeplejerske i sommeren 2021 flyttede hun øst på og søgte job på Urologisk Ambulatorium på Herlev Gentofte Hospital. Men da ledelsen på Urinvejssygdomme så, at hun var APN-sygeplejerske, blev hun tilbudt job som klinisk sygeplejespecialist og projektleder i en nyoprettet enhed for specialiseret sygepleje i urinveje. 

Enheden skal forbedre sygeplejen i patientforløb på tværs af hospital og kommuner. Og den første patientgruppe, som Line Sandlykke kigger på, er borgere med midlertidigt eller permanent kateter, da data viser, at akutmodtagelsen på Herlev Gentofte Hospital hvert år modtager 1.000 borgere med kateterproblemer. 

”De kommer ind, får skiftet kateter og bliver så sendt hjem igen. Desværre uden vi rigtig ved, hvad der er sket i kommunen, ligesom kommunen kan have svært ved at gennemskue, hvad vi har gjort. Manglende kommunikation er en kæmpe udfordring.”

Animation skal løfte kompetencer

Manglende viden og kompetencer hos især personalet i primær sektor er også en udfordring. 

”Der kan gå måneder imellem, den enkelte sygeplejerske står med en kateterbruger. Så jeg har besøgt nogle kommuner for at se, hvordan det fungerer hos dem.”

Herefter holdt Line Sandlykke en tværsektoriel workshop, der gav en fælles forståelse for de udfordringer, der er i begge sektorer samt vigtige input til et uddannelsesforløb, som hun er ved at gøre færdig i samarbejde med virksomheden Visikon. 

Forløbet består af undervisning gennem animerede undervisningsfilm om f.eks. nedre hygiejne i forbindelse med kateter. Filmene og visuelle stepguides er en del af den digitale løsning ’Mit Hjemmeforløb’, som klinkeren hurtigt kan tilgå fra mobilen, hvis der opstår tvivl ude ved borgeren. 

Vidensbank på vej

Forløbet er primært målrettet sygeplejersker og andet plejepersonale i kommunerne, men frem til sommer deltager et medicinsk og et kirurgisk sengeafsnit sammen med tre kommuner i et pilotprojekt. 

Planen er at før- og eftermåle personalets viden og tryghed ved pleje og håndtering af katetre samt indlæggelsestallet.

Line Sandlykke fortæller:

”Med tiden skal vi udvikle os til en vidensbank, personalet kan kontakte, og vi skal kunne rykke ud til hjemmebesøg hos de mest komplekse borgere.” 

Emneord: 
Sygeplejefaget

Aalborg kommune: APN-sygeplejersker er de sårbares sikkerhedsnet

Med hænderne dybt begravet i praksis og fokus på samarbejde, vedholdenhed og solid faglighed. Sådan går APN-sygeplejerskerne i Aalborg til opgaven med at holde hånden under særligt sårbare borgere.
Størstedelen af APN-sygeplejerskernes arbejde foregår ude blandt borgerne. Her er det 82-årige Conni, der har fået besøg af Malene Bæk Jakobsen.
Foto: Cathrine Ertmann

Ann. Flemming. Lotte. Carl. Morten. Kaj. Sonja.

Hvert navn står skrevet på whiteboardet, der hænger på det lille kontor på Diskovej i Aalborg, hvor kommunens fire APN-sygeplejersker har sat hinanden stævne. Hvert navn repræsenterer en kompleks livssituation – en særligt sårbar borger, som er i overhængende fare for at falde ned mellem sundhedsvæsenets sprækker. 

Hvert navn bliver triageret på klassisk vis. Rød, gul eller grøn.  Hvem er der taget hånd om? Hvem kan vente? Hvem kalder på handling nu?

”Så er der Ivan. Han er ret relevant. Hvem kan tage ham?” spørger Sacha 
Methe Elbeck, da sygeplejerskerne når til det sidste navn på tavlen.

”Jeg vil gerne have ham,” siger Signe Skov.

”Har du plads til at tage én mere ind lige nu? Jeg synes, du har for travlt allerede,” siger Sacha Methe Elbeck.

”Det har jeg også,” svarer Signe Skov med et lille smil. Afslutningen på sætningen forbliver usagt, men den hænger alligevel i luften: “Men jeg vil gerne have ham alligevel.”

Tæt på praksis

Travlt har de uden tvivl – Signe Skov, Sacha Methe Elbeck, Louise Helmer og Malene Bæk Jakobsen. Siden september 2021 har de som vaskeægte pionerer arbejdet hårdt på at udhugge og forme virksomhedsområdet for en helt ny type sygeplejerske i Aalborg Kommune. 

Alle fire er nemlig blandt den gruppe af sygeplejersker, der som de første i Danmark har færdiggjort den nye kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje. Dermed har de været blandt det allerførste kuld af APN-sygeplejersker, der efterfølgende skulle ud at omsætte deres nyerhvervede viden til praksis.

Det har krævet en stor arbejdsindsats. Ikke mindst ift. at opbygge et tværfagligt netværk, udvikle deres funktion både praktisk og teoretisk samt gøre omverdenen opmærksom på, at APN-sygeplejerskerne findes. Det fortæller Signe Skov, da vi kort efter morgenens møde sidder i bilen på vej ud på borgerbesøg.

”Jeg oplever så småt, at der begynder at ringe klokker rundt omkring, når jeg fortæller, at jeg er APN-sygeplejerske. Men vi har også gjort rigtig meget ud af at være synlige og tæt på praksis. Det har været en prioritet for os siden første dag, også for mig personligt. Jeg råber ”APN” til nærmest alle, der gider lytte, fordi jeg synes, at det vi gør, er så enormt væsentligt,” siger hun.

Åbenhed for de opgivne

Og hvad er det så, APN-sygeplejerskerne i Aalborg gør? På fagsprog udfører de ”afgrænset klinisk udredning, diagnosticering og behandling af de mest komplekse borgere i det nære sundhedsvæsen.” Med deres egne ord er de en vigtig brik, der indtil nu har manglet i et ulige puslespil, der for især udsatte borgere kan være svært at få til at gå op.

”Vi hjælper nogle ressourcesvage borgere, som ikke kan fungere i et moderne sundhedsvæsen, hvor meget behandling er flyttet ud af hospitalet og ind i hjemmet. Deres sygdomsbilleder er ofte komplekse og gør, at de f.eks. ikke selv kommer afsted til lægen, ikke kan overskue deres vigtige aftaler eller ikke kan mestre deres eget liv,” fortæller Signe Skov.

Det er typisk multisyge borgere, der er i målgruppen. Ofte er symptombilledet uklart, og i mange tilfælde er der tale om stigmatiserede mennesker, der oplever at bliver mødt med forudindtagethed andre steder i sundhedsvæsnet, fortæller Signe Skov og tilføjer:

”Hvis du f.eks. har en lang historik med misbrug og indlæggelser, så har andre sundhedsprofessionelle måske lidt givet op på dig. Derfor gør vi som APN-sygeplejersker enormt meget ud af at møde alle borgerne med fuldstændig åbenhed.”

Smidighed ved afbud

Det er netop sådan en borger, vi efter planen skal ind at besøge, da Signe Skov parkerer bilen foran specialplejehjemmet Trækbanen. 

Han er en multisyg, overmedicineret borger, der hele sit liv har haft et overforbrug af alkohol. Han har i den seneste tid haft et faldende funktionsniveau, har oplevet mange fald i hjemmet, været isoleret socialt og haft problemer med at spise nok.

Da vi kommer indenfor, får vi imidlertid at vide, at borgeren stadig sover – og at han i øvrigt allerede har aftalt med personalet på Trækbanen, at de må kigge ind til ham senere. 

Det er godt nok til Signe Skov, som ved, at manden har det svært med ændrede aftaler. I stedet benytter hun lejligheden til at introducere sig selv for personalet. Sammen gennemgår de borgerens aktuelle situation og handleplanen for ham i den digitale borgerjournal CURA. De taler om de punkter, som Signe Skov skal følge op på, og bliver enige om, at der også skal afholdes et møde med egen læge.

”Vi er ikke specialister”

Netop samarbejdet med andre faggrupper og fagpersoner er et centralt element i APN-sygeplejerskernes funktion, fortæller Signe Skov:

”Vi er ikke specialister, og det er ikke sådan, at vi kommer tromlende ind og fortæller alle andre, hvor skabet skal stå. Vi kommer med en klinisk kunnen, en faglighed og et overblik, som giver en anden vinkel på borgeren – men vi er også ydmyge ift. de andre faggruppers viden og sørger for at bringe alle ressourcer i spil, når vi skal arbejde sammen om borgeren.” 

Ude blandt borgerne

Overblik, koordinering, tovholderi, planlægning. Det kan måske lyde som skrivebordssygepleje, men det er langt fra tilfældet. Tværtimod foregår størstedelen af APN-sygeplejerskernes daglige arbejde ude blandt borgerne. Der er hele tiden fart på, telefonen kimer konstant, og hvert opkald besvares prompte, for hvert eneste opkald er livsvigtigt. 

”Hver gang telefonen ringer, er det en vigtig aftale, en læge eller en anden fagperson, vi har forsøgt at få fat på. Når der så pludselig er hul igennem, er det vigtigt, at vi griber muligheden,” forklarer Malene Bæk Jakobsen.

Komplekse liv kræver særlig faglighed

Vi er på vej for at besøge endnu en borger: 82-årige Conni, der har haft tre indlæggelser inden for kort tid. Hun er særligt sårbar over for endnu en indlæggelse – derfor skal Malene Bæk Jakobsen følge op på de aktuelle helhedsproblemer, facilitere samarbejdet med alle professionelle og lave målrettede planer, som Conni selv er en vigtig medspiller i. 

Det kan virke simpelt – og det er det langt hen ad vejen også. Det er dog i høj grad APN-sygeplejerskernes særlige faglighed, der gør det muligt for dem at gå ind og identificere den enkelte borgers udfordringer. Det understreger Helen Kæstel, der er sygeplejerskernes nærmeste leder og sygeplejechef i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune:

”Det er APN-uddannelsen, der gør det. Det ville ikke være nok, hvis hjemmesygeplejerskerne f.eks. bare fik mere tid til den enkelte borger. Det er komplekse liv, der har brug for hjælp – meget forskellig slags hjælp – og det kræver en helt særlig faglighed.”

Ros fra andre faggrupper

Det er da heller ikke kun deres leder eller APN-sygeplejerskerne selv, der kan se værdien i den særlige type sygepleje, de yder. Også andre fagpersoner i kommunen er begejstrede.

Jeanette Hermansen er social- og sundhedsassistent på Mou Plejecenter. Hun har arbejdet tæt sammen med APN-sygeplejerskerne i et komplekst forløb med en borger, hvor der var behov for en særlig indsats.

”Malene (Bæk Jakobsen red.) fik presset nogle tiltag og en behandling igennem, som vi ikke kunne have klaret selv. De er en uvurderlig hjælp, når vi netop står med de her særligt komplekse borgere, som ellers nemt ender med at blive kastebolde i systemet,” siger Jeanette Hermansen. 

”Hvis det ikke var for APN-sygeplejerskerne, så ved jeg ikke, hvad der var blevet af den pågældende borger. Ham havde vi nok tabt på gulvet.” 

 

Grete Christensen

DSR-formand: APN-sygeplejerskerne har høj værdi

”Erfaringerne fra Aalborg Kommune med fire seje APN-sygeplejersker er ganske enkelt et fremragende eksempel på nytænkning og høj faglighed,” siger Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen.

”Efter selv at have besøgt de fire sygeplejersker og hørt om den ledelsesmæssige tilgang til sygeplejen er jeg mere end nogensinde overbevist om, at det koordinerende, helhedstænkende og systematiske arbejde, de udfører, har meget høj værdi for borgerne. De redder liv og forebygger unødvendig sygdomsforværring gennem et skarpt fagligt blik på borgerens behov, sygdomsbillede og livssituation,” tilføjer hun.

Formanden opfordrer til, at andre kommuner tager ved lære af erfaringerne fra de kommuner, der er gået foran med at ansætte APN-sygeplejersker:

”APN-sygeplejerskerne viser, at vi kan gøre andet og mere, end vi allerede gør i dag. Det er nødvendigt at tænke i nye baner, hvis vi skal lykkes med visionen om at skabe et robust sundhedsvæsen, der hænger sammen.”

 

Emneord: 
Sygeplejefaget

APN’er redder komplekse liv

Knap et år efter det første hold APN-sygeplejersker afsluttede kandidatuddannelsen i avanceret klinisk sygepleje, er de ved at finde deres plads i kommuner og på hospitaler.
Jeanette Tindorf Trolle (tv.) og Sara Nilsson (bagerst) under vejledning af APN-sygeplejerske Margaret Florence Hunt(siddende).
Foto: Nikolai Linares

Én holder hånden under de mennesker, der ikke kan fungere i nutidens sundhedsvæsen. En anden arbejder på at forbedre det tværsektorielle samarbejde om borgere, der lever med midlertidigt eller permanent kateter. En tredje yder støtte, rådgivning og besøg hos komplekse borgere, hvor sygeplejerskerne har brug for fornyet klinisk vurdering. 

I juni 2021 kunne omkring 40 sygeplejersker som de første i Danmark skrive cand.cur. i avanceret klinisk sygepleje på visitkortet – i daglig tale APN-sygeplejerske (Advanced Practise Nursing). Og nu begynder mange af dem at finde deres plads i kommuner og på hospitaler landet over. 

Uddannelsesløft i kommunerne

APN-uddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem otte kommuner, Dansk Sygeplejeråd og Aarhus Universitet. Og det kan mærkes, fortæller Annelise Norlyk, professor og uddannelsesleder, Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje på Aarhus Universitet.

”En tredjedel af de studerende kommer fra primær sektor. Det er markant flere, end vi ser på den anden linje (cand.cur. nursing science, red.). De kommer typisk med 5-8 års klinisk erfaring. De er superengagerede, videbegærlige og motiverede. Jeg er ikke i tvivl om, at APN-uddannelsen er med til at give et uddannelsesløft i kommunerne.”

Uddannelsen byder på fag som patofysiologi, multisygdom og polyfarmacy. Og der er f.eks. også moduler om forskningsmetoder og organisering og koordinering i det nære sundhedsvæsen, hvor APN’erne netop er tiltænkt en nøglerolle i takt med, at ældre skal have endnu mere specialiseret pleje og behandling i eget hjem. 

Annelise Norlyk uddyber: 

”APN’erne vil kunne lave helhedsvurdering af multisyge patienter og borgere mhp. at iværksætte intervention og pleje på et avanceret sygeplejefagligt niveau  – i tæt samspil med andre faggrupper, især læger på hospitaler og i almen praksis.”

Når lægen mangler

Ovenstående kompetencer var medvirkende til, at sygeplejerske Line Sandlykke med fire års erfaring fra en akutmodtagelse og en urinvejskirurgisk afdeling søgte ind på uddannelsen i 2019.

”Jeg ønskede at få redskaber til at se årsagssammenhænge og tage kliniske beslutninger, især i akutte situationer. For lægerne er der ikke altid, når man har brug for dem,” fortæller Line Sandlykke, der nu er ansat som klinisk sygeplejespecialist på Urinvejssygdomme på Herlev Gentofte Hospital (læs side 55). 

Hun tilføjer:

”Uddannelsen giver så meget mening især ift. det nære sundhedsvæsen og de udfordringer, som især primær sektor står med. Her kan jeg som APN på hospitalet være det vigtige bindeled til kommunerne.”

APN’er redder liv

Aalborg Kommune var med til at starte uddannelsen og er en af de kommuner, hvor APN-sygeplejerskerne for alvor begynder at finde deres plads. Kommunen har fire ansat, og sygeplejechef i Ældre- og Handicapforvaltningen, Helen Kæstel, er imponeret. 

”Ud fra dét, jeg har set indtil nu, kan jeg ganske enkelt sige, at APN-sygeplejerskerne redder liv  – de langsomt døende liv, ikke de akutte. Det er borgere, der falder gennem sprækkerne, og som ellers ville være helt uden for vores rækkevidde. Det er kun APN-sygeplejerskerne, der kan få greb om den kompleksitet, og det skyldes udelukkende uddannelsen,” siger hun. 

I Københavns Kommune er tre APN-sygeplejersker også så småt klar i hhv. det udkørende akutteam, center for rehabilitering og akutsygepleje samt hjemmesygeplejen. Til sommer bliver en fjerde ansat i kommunens center for diabetes. 

”Det hele er lidt i sin vorden, men vi er meget optagede af, at uddannelsen ikke er en akademisering af sygeplejen. APN-sygeplejerskerne skal være tæt på borgerne. De ældre bliver dårligere, og vi skal passe på dem sammen med især almen praksis på en anden måde,” siger centerchef for HR og Uddannelse i Københavns Kommune Clea Hinrichsen. Hun tilføjer: 

”Her kan APN-sygeplejerskerne f.eks. udvikle nye metoder til praksisnære forløb. Og de skal også afdække nye sygeplejerskeopgaver og -funktioner i det nære sundhedsvæsen. Det er højaktuelt i kølvandet på udspillet til den nye sundhedsreform og selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejerskerne.”

Væk fra skrivebordet

I Esbjerg Kommune glæder chef for sygeplejen, Anni Kjærgaard Sørensen, sig også til sommer, hvor hun endelig får to APN-sygeplejersker i sin fold. Og de skal ikke sidde bag skrivebordet, understreger hun:

”Borgerne skal have gavn af deres øgede kompetencer. De vil f.eks. blive koblet på vores plejecentre og multisyge borgere i hjemmet. Men de vil få mere tid til at fordybe sig, og de vil alt andet lige have nogle andre kompetencer til at tænke helhed, end vores dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har.” 

Læs mere om APN-sygeplejersker på dsr.dk/apn 

 

Det kan APN-sygeplejersker

APN-sygeplejersker uddannes til at arbejde med komplekse sygeplejeopgaver i et tæt samarbejde med læger som f.eks. at:

•    udføre klinisk udredning

•    udføre sygeplejefaglig udredning på avanceret niveau og iværksætte intervention inden for afgrænsede sygdomsgrupper

•    udføre klinisk lederskab

•    arbejde sundhedsfremmende og forebyggende

•    udvikle praksis, herunder hensigtsmæssige arbejdsgange

•    udvikle og arbejde på tværs af borgerforløb

•    arbejde tværprofessionelt

Læs mere om uddannelsen på www.kandidat.au.dk/sygepleje

 


 

Emneord: 
Sygeplejefaget

Hjerte­afdelinger gør hinanden klogere

Eva Anderlo og Ditte Marie Willerslev arbejder begge med nyopererede hjertepatienter efter åben kirurgi, men to forskellige steder i landet. For at blive klogere på forskelle og ligheder har de besøgt hinanden. – Vi skal være nysgerrige. For vores patienters skyld, lyder det.
Ditte Marie Willerslev (nr. 3 fra venstre) blev på flere måder favnet af kollegerne på Afdeling 4141, da hun var i studiepraktik.
Foto: Privat

Hvordan fjerner de patienternes dræn efter åben hjertekirurgi? Hvilke smertestillende præparater bruger de? Hvordan foregår opvågningen? 

Spørgsmålene var mange, da intensivsygeplejerske Ditte Marie Willerslev tilbage i november 2020 kom tilbage til hjerte-lunge og karkirurgisk afdeling, Forberedelse og Opvågning, Øst 1 på Aarhus Universitetshospital. Alle kolleger ville vide, hvordan Dittes 14-dages studiepraktik havde været på Rigshospitalets afdeling for nyopererede hjertepatienter efter åben kirurgi: Afdeling 4141 Fasttrack. 

For hvilke ligheder var der mellem afdelingerne? Og var der noget, hvor procedurerne var meget forskellige?

“Det blev hurtigt ret åbenlyst, at der virkelig var et potentiale for at udveksle erfaringer på tværs af afdelingerne, så da corona igen tillod besøg, fik vi inviteret en gruppe sygeplejersker fra Rigshospitalet over til os,” fortæller Ditte Marie Willerslev. 

Også her var der begejstring at spore, da gruppen af sygeplejersker vendte hjem til egen matrikel i København og alle refleksionerne begyndte at presse sig på. 

“Vores tilgang til patienterne var meget den samme. At vi tænker rehabilitering fra første sekund, de er her. De har jo bedst af at komme hurtigt igennem i stedet for at få et langt indlæggelsesforløb, fortæller afdelingssygeplejerske fra Rigshospitalet, Eva Anderlo. 

“Men der var også flere ting, der var afgørende anderledes.” 

Hiver dræn ud på en udånding 

For samtlige patienter på begge afdelinger gælder, at de alle er nyopererede efter åben hjertekirurgi. Der vil derfor altid være overskydende væske, herunder blod, og der vil også være luft, der skal ud af brysthulen. 

Patienterne får derfor alle lagt et, to og ind i mellem tre dræn ind, hvilket stort set altid er generende, da de kan ligge og gnide op ad lungehinden, og patienten derfor kan blive hæmmet i sin respiration. Men at have dræn er ikke altid lige så generende som rent faktisk at få dem fjernet.

Og lige præcis den procedure, viste det sig, at afdelingerne håndterede på to forskellige måder. Hvor Rigshospitalet altid har bedt patienterne om at holde vejret, når et dræn blev trukket ud, fjerner personalet på Aarhus Universitetshospital drænet på en udånding. 

“Hvor det gjorde ondt på vores patienter, virkede det væsentligt mindre smertefuldt i Skejby,” fortæller Eva Anderlo. 

Gud, var det bare det?

Afdeling 4141 Fasttrack på Rigshospitalet har derfor ændret procedure. Med stor succes. 

“Vi forbereder altid vores patienter på, at det kan gøre ondt. Det har vi altid gjort, men nu er den typiske kommentar fra dem: “Gud, var det bare det?”, hvilket er fantastisk. For der er jo rent faktisk tale om, at drænet er på størrelse med en lille haveslange,” forklarer Eva Anderlo. 

I Skejby blev Ditte Marie Willerslev og hendes kolleger omvendt opmærksomme på, at de på Rigshospitalet altid fjernede et dræn inden for to timer efter, patienten var blevet mobiliseret. 

“Pointen er, at jo længere tid der går, jo større risiko vil der være for, at der kan gemme sig væske i en lille lomme. Også fordi de her dræn godt kan ligge i en vinkel, der gør, at de måske ikke fanger det hele,” forklarer Ditte Marie Willerslev. 

Hun fortæller, at den særlige nuance med et vindue på to timer derfor er blevet implementeret som en del af retningslinjerne i dag på hjerte-lunge og karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. 

“Og det er en super værdifuld tilføjelse, der potentielt kan skåne patienten for flere dræn eller for genindlæggelse på et senere tidspunkt,” fortæller Ditte Marie Willerslev. 

To forskellige slags anæstesi

Men skal patienterne helst være sovende, når personalet tager imod dem på afdelingen? Eller er der fordele ved at være lidt halvvågne? Gør det en forskel, hvor lidt eller hvor meget, de kan huske?

For både Ditte Marie Willerslev og Eva Anderlo var det spændende at erfare, at der bliver brugt to forskellige slags anæstesi. 

“Hos os er de fleste patienter halvvågne, når vi modtager dem, hvor de på Skejby er dybere sovende. Vi nåede at tale om, at det ville være interessant at finde ud af, hvor meget kvalme eller hvor mange tilfælde af delirium, patienterne havde, og hvilken betydning anæstesien så havde,” fortæller Eva Anderlo.

Ditte Maria Willerslev lagde også mærke til, at hvor de på egen afdeling på Skejby har enkeltmandsværelser til rådighed til alle patienter, er faciliteterne på Rigshospitalet anderledes. Her ligger alle på firemands-stuer. 

“Vi har derfor mulighed for, hvis alle ønsker det, at de pårørende kan være til stede, når patienterne vågner,” fortæller Ditte Marie Willerslev. 

Optimere patientforløb – sammen! 

To afdelinger. Samme typer af patienter. Visse fællestræk, men også en del, der bliver gjort på to forskellige måder. Det er de grundlæggende erfaringer, som Rigshospitalets Fasttrack 4141 og hjerte-lunge og karkirurgisk afdeling, Forberedelse og Opvågning, Øst 1 på Aarhus Universitetshospital har fået indtil videre. 

En ting står dog lysende klart for både Eva Anderlo og Ditte Maria Willerslev: Der er stadigvæk meget at lære af hinanden. Så derfor skal Ditte Maria Willerslev, af­delingssygeplejerske Marianne Mikkelsen og den kliniske udviklingssygeplejerske Lone Hedegaard Andersen til København igen til april 2022. 

Men det slutter ikke her. 

For hvad med at fokusere på kvalme? Hvordan kunne man gøre den mindre? Og hvad med helt generelt at sammenkøre data? Det kunne også være interessant at undersøge, hvilken indflydelse musik kunne have i en opvågningsfase. 

“Vi har så meget, vi ønsker at dykke ned i. Jeg har tænkt på, om vi skulle etablere faste besøg flere gange årligt eller måske ligefrem have en løbende erfaringsudveksling via faste kontaktpersoner,” fortæller Eva Anderlo. 

“Det handler jo om at forsøge at optimere de her patientforløb så meget som overhovedet muligt,” forklarer Eva Anderlo, der bliver bakket op af Ditte Marie Willerslev. 

“Vi skal ikke bare gøre det, vi plejer. Vi skal være nysgerrige. For vores patienters skyld.” 

Emneord: 
Sygeplejefaget

Hvem skal modtage Athena Prisen 2022?

Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring belønner sygeplejefaglige indsatser, der gør FN’s verdensmål til konkrete handlinger og mål i hverdagen. Frist for at indstille er den 30. august.

Sidste år gik Athena Prisen til sundhedsplejen i Randers for deres arbejde med at forebygge astma samt til en innovativ, ung sygeplejerske i Hjørring, som havde udviklet en kateterbuks.Athena prisen

Hvem skal have prisen i 2022? Prisen skal gives til to sygeplejefaglige indsatser, hvor et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er omsat til lokale mål og handlinger i hverdagen. Hvert initiativ modtager 50.000 kr., et diplom og en Athena-statuette. Pengene kan bruges til videreudvikling af idéen eller til formidling af resultaterne.

Ansøgningsfrist er den 30. august. Læs mere om prisen på dsr.dk/Athena

Emneord: 
Sygeplejefaget

Pengepuljer afventer ansøgere

Danmarks Frie Forskningsfond har afsat 130 mio. kr. til forskning, der skal styrke patientnær klinisk og uafhængig forskning.

To pengepuljer er i øjeblikket åbne for ansøgninger til gavn for sundhedsfaglige formål.

Danmarks Frie Forskningsfond har afsat 130 mio. kr. til forskning, der skal styrke patientnær klinisk og uafhængig forskning. Der tænkes især på ansøgninger til uafhængige og forskerinitierede forsøg, studier mv. og på områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse eller mulighed for ekstern finansiering, f.eks. fra fonde.

Forskningen kan f.eks. rette sig mod de store områder med kroniske sygdomme, psykiatrien og ensomhed, og forskningen kan bidrage til at nedbringe ulighed i sundhed samt forebyggelse af infertilitet.

Ansøgninger skal være uploadet i ansøgningssystemet www.e-grant.dk senest torsdag den 2. juni 2022 kl. 12.00.

Nye kliniske løsninger

Novo Nordisk Fonden står bag projektet BETA.HEALTH. Projektet har til formål at støtte medarbejderne i at sætte fart på udviklingen af nye og bedre kliniske løsninger til gavn for patienter og samfundet som helhed. Desuden er målet at skabe partnerskaber mellem sygehusene i Danmark, så viden og erfaringer fra én region kommer til gavn i hele landet.

Den 15. juni er ansøgningsfristen til en række puljer, der uddeler helt op til 1 mio. kr.

Læs mere på
www.dff.dk
betahealth.dk

Emneord: 
Sygeplejefaget