Fire dages arbejde for de næste fire år

UGE 20 i 2018 vil i de næste fire år stå som ugen, hvor rigtig mange vigtige beslutninger for Dansk Sygeplejeråd blev truffet på en ordinær og en ekstraordinær kongres.
Efter overvældende opbakning til Grete Christensens overenskomstresultat tog Kongres 2018 de første skridt i arbejdet med at udarbejde en ny vision og et nyt værdigrundlag for Dansk Sygeplejeråd.
Foto: Søren Svendsen

Næppe var der indgået forlig om rammen for OK18, før Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres 2018 trådte sammen for at lægge rammerne for organisationens arbejde i de kommende år.

Det fandt sted i de første fire dage af uge 20, hvor kongressens godt 150 delegerede samledes på Hotel Nyborg Strand til temadrøftelser og til diskussion om holdningspapirer og forslag til nye eller ændrede vedtægter.

Men den tidsmæssige nærhed til de netop afsluttede overenskomstforhandlinger gjorde, at de delegerede startede de fire dage med en ekstraordinær kongres. Den skulle alene forholde sig til, om den ville anbefale Dansk Sygeplejeråds medlemmer at stemme ja eller nej til det overenskomstforlig, som formand Grete Christensen i ugerne op til kongressen havde forhandlet på plads.

Stort flertal for at anbefale et ja

I stærk kontrast til den lange tid, der blev brugt på overenskomstforhandlingerne, var den ekstraordinære kongres ikke længe om med overvældende flertal at anbefale medlemmerne ved urafstemningen (18. maj – 3. juni, red.) at stemme ja. Ingen foreslog at anbefale et nej.

Der blev fra talerstolen uddelt ros for strategien om at stå så meget sammen med de øvrige organisationer, som tilfældet var. De kritiske røster skosede politikere, som op til forhandlingerne havde givet udtryk for, at offentligt ansatte ikke skulle have sikret deres realløn.

Således indledte OK18 de fire dage i Nyborg, og OK18 afsluttede de fire dage. På sidstedagen samledes flere end 700 tillidsfolk fra hele Sundhedskartellet til en grundig orientering om indhold og konsekvenser af det indgåede forlig.

Stolt. Stærk. Sammen – sygeplejerske

Den ordinære kongres åbnede traditionelt med fællessang efterfulgt af formandens tale. Grete Christensen tog udgangspunkt i kongressens slogan: "Stolt. Stærk. Sammen – sygeplejerske."

"De ord rammer det, vi alle sammen – og måske især jeg – har oplevet så intenst de seneste uger og måneder," sagde Grete Christensen med henvisning til den massive opbakning under de netop overståede overenskomstforhandlinger.

Formanden pointerede, at det på kongressen handler om at gøre brug af fællesskabet og sammenholdet, mens der tales sundhed som en menneskeret – og i samme ånd fremhæve sygeplejerskernes vigtige rolle med at gøre en forskel for at sikre denne ret.

Brug for specialuddannede sygeplejersker

Netop denne rolle er nemlig under pres med stadigt flere specialiserede sygeplejeopgaver i sundhedsvæsenet. En ny undersøgelse viser således, at 60 pct. af sygeplejerskerne mangler opgavespecifikke eller tværgående kompetencer for at varetage de specialiserede opgaver forsvarligt.

"Vi har brug for specialuddannelse til sygeplejersker i kommunerne til de mange – ikke til de få. Og vi har brug for muligheden for, at sygeplejersker kan varetage flere selvstændige opgaver – uden en læge er inde over først. Vi har helt overordnet brug for at se de sundhedsfaglige personalegrupper som investeringer og ikke omkostninger!" sagde Grete Christensen bl.a.

Bekymret over det massive arbejdspres

I sin åbningstale glædede Grete Christensen sig over, at sundhedsministeren netop har åbnet for en specialuddannelse af sygeplejersker i kommunerne og i almen praksis. Til gengæld udtrykte hun sin bekymring for, at mange arbejdspladser med sygeplejersker er tæt på nedsmeltning på grund af massivt arbejdspres. Samtidig er der alt for mange indsatser, som ikke bliver prioriteret tilstrækkelig højt:

"Danmark har fortjent, at vi investerer meget mere i forebyggelse og sundhedsfremme. Vi skylder os selv at satse på forebyggelsen – alt andet er tudetosset og for dyrt. Vi ved, hvad der skal til! Vi kender alle resultaterne af sundhedsplejerskernes indsats for småbørnene, og alligevel ser vi besparelser også på det område," fremhævede hun som eksempel og fortsatte:

"Arbejdspresset er så højt, at det går ud over patienternes sikkerhed. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed nu fastslået og har givet flere påbud. Vi vil og må ikke have et sundhedsvæsen, hvor patienter ligger på gangene. Vi vil ikke acceptere et sundhedsvæsen, hvor såvel medarbejdere som pårørende giver udtryk for, at de frygter for patientens liv!" advarede Grete Christensen.

kongres_2
To ministre gæstede åbningen af Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres: sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) - i samtale med næstformand Anni Piilgaard, og ældreminister Thyra Frank (LA) - i samtale med næstformand Dorte Steenberg
Foto: Søren Svendsen
Ministre var med som gæster

Både ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) var til stede ved åbningen af kongressen. Og Grete Christensen takkede sundhedsministeren for at have lyttet til sygeplejerskerne og sat det forhadte produktivitetskrav på standby.

"Der er ingen tvivl om, at produktivitetskravet ikke bare har udtjent sin værnepligt. Produktivitetskravet arbejder direkte imod, hvad patienterne har brug for, og hvad medarbejderne ser mening i. Svaret på patienternes behov er ikke behandling-behandling-behandling. Svaret er rettere tryghed, helhed, sammenhæng og patientinddragelse," påpegede Grete Christensen.

Kongres 2018

Læs i dette nummer af Sygeplejersken om Kongres 2018

Reportagen i Sygeplejersken fra Kongres 2018 er sammenskrevet på baggrund af artiklerne bragt under kongressen på www.dsr.dk/kongres2018

Reportage: Susanne Bloch Kjeldsen, Ditte-Marie Runge og Michael Bech.
Sammenskrevet af Henrik Boesen.
Foto: Søren Svendsen

 

Emneord: 
Politik
Sundhedsvæsen
Sundhedsøkonomi
Sygeplejefaget
Økonomi

Det betaler sig at investere i sygepleje

Faglighed. Professor Linda Aiken, er en af hovedtalerne på den internationale sygeplejerskekongres i Barcelona i maj. Med sin forskning har hun dokumenteret, at blot én ekstra patient pr. sygeplejerske har betydning for patienters dødelighed.

Hver gang en sygeplejerske bliver bedt om at pleje en ekstra patient, som har fået foretaget et almindeligt kirurgisk indgreb, stiger den gennemsnitlige 30-dagesdødelighed for patienterne med 7 pct. Det er et af de banebrydende resultater, som stammer fra et verdensomspændende forskningsprojekt under ledelse af den amerikanske professor i sygepleje og sociologi, Linda Aiken.

Når den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN, mødes i Barcelona fra den 27. maj til den 1. juni, er den 73-årige amerikaner en af hovedtalerne.

Linda Aiken
  •  PhD, RN, FAAN, FRCN,
  • The Claire M. Fagin Leadership Professor of Nursing
  • Professor i sociologi
  • Direktør på Center for Health Outcomes and Policy Research, University of Pennsylvania School of Nursing, Philadelphia
  • Vicekoordinator i Registered Nurse Forecasting, RN4CAST
  • Eneste sygeplejerskemedlem af redaktionspanelet i USA’s førende magasin inden for sundhedspolitik, Health Affairs
  • Meddirektør i National Council on Physician and Nurse Supply


I over 20 år har hun forsket i konsekvenserne af dårlige sygeplejerskenormeringer, og hun er en af de mest betydningsfulde forskere på verdensplan, når det handler om at bevise, at sygepleje kan betale sig.

Linda Aiken er også en stor fortaler for at involvere sygeplejersker i beslutningsprocesser, og det er hun, fordi hendes forskning viser, at det i sidste ende fører til de bedste resultater for patienterne.

Som vicekoordinator for et stort forskningsprojekt "Registered Nurse Forecasting", RN4CAST, koordinerer hun forskerhold i 14 lande i Europa, Kina, Sydafrika og Botswana, hvor forskere indsamler data om sygeplejerskers uddannelsesniveau og arbejdsmiljø og sammenligner med patientresultater, patienters dødelighed og andre data, som tilsammen tegner et billede af sygeplejenormeringers betydning.

Sygeplejersken har i anledning af ICN-kongressen via mail interviewet Linda Aiken, der arbejer på University of Pennsylvania, School of Nursing.

Gode data er afgørende

I Danmark skal hver sygeplejerske år for år pleje flere og flere patienter, og sygeplejerskers arbejdsmiljø er derfor under stadigt større pres. Hvordan kan sygeplejersker være med til at ændre den udvikling?

"Det er nødvendigt med gode data for, hvor mange patienter hver sygeplejerske plejer, så man kan se ændringerne i forholdet over tid. Når man tager i betragtning, at hospitalsindlæggelserne er blevet kortere, samtidig med at behandling og pleje er blevet mere specialiseret, så skulle man forvente, at antallet af patienter pr. sygeplejerske var blevet færre og ikke højere.

Løbende målinger af arbejdsmiljøet er vigtigt. Ofte føles normeringerne utilstrækkelige, fordi et kaotisk arbejdsmiljø underminerer sygeplejerskers effektivitet. Her findes der validerede målingsinstrumenter, som hospitalerne kan bruge til årligt at måle sygeplejerskers arbejdsbyrde og sammenligne med antal infektioner, fald, tryksår og patienttilfredshed.

Samfundet kan spare penge

Hvordan kan sygeplejersker overbevise beslutningstagere om, at der er økonomiske og kvalitetsmæssige fordele ved at sikre bedre sygeplejerskenormeringer?

"Man kan f.eks. konstruere en business case, der viser, at et tilstrækkeligt antal sygeplejersker i vagt kan spare samfundet for penge. F.eks. ved at man kan forhindre dyre komplikationer som infektioner, fald og tryksår, og ved at man kan nedbringe unødvendige genindlæggelser inden for 30 dage efter udskrivning, for disse genindlæggelser forøger omkostningerne ved pleje pr. patient væsentligt."

Hvordan kan sygeplejersker bruge din forskning til at søge indflydelse på økonomiske beslutninger?

"Det EU-finansierede forskningsprojekt, RN4CAST, hvor 12 europæiske lande har publiceret over 60 forskningsartikler i førende forskningstidsskrifter som f.eks. The Lancet og BMJ (British Medical Journal, red.) viser, at der er sammenhæng mellem gode sygeplejerskenormeringer, godt arbejdsmiljø og bedre patientresultater. Eksemplerne i forskningsartiklerne dokumenterer, at de gode resultater mere end kompenserer for de øgede udgifter til personale."

Infektioner kan forebygges med sygepleje

Hvad er dit budskab til verdens sygeplejersker, når du holder tale på ICN-kongressen i maj?

"Fra vores forskning i over 30 lande i hele verden kan vi endelig bevise, at der er store forskelle i patientresultater, f.eks. dødelighed, på tværs af hospitaler inden for alle lande. Og det er uanset forskellene i organisation og finansiering af sundhedspleje eller det samlede beløb, som forskellige lande bruger på sundhedsområdet. Når man skal forklare hvorfor, så er det vigtigt at se på variationen inden for sygehuspersonalet. Sammensætningen af det sygeplejefaglige personale, længden af uddannelse og kvaliteten af de miljøer, hvor sygeplejersker arbejder, f.eks. arbejdsmiljøet.

Nøglen til at forbedre kvaliteten og sikkerheden inden for hospitalsbehandling er at investere i sygepleje. Investeringer i sygepleje giver god værdi for patienter og sundhedsorganisationer, fordi evidensbaseret sygepleje resulterer i forebyggelse af dyre negative patientresultater."

 

Læs mere om forskningsprojektet RN4CAST på www.rn4cast.eu

Emneord: 
Sygeplejefaget

Én gang sygeplejerske altid sygeplejerske

Afsked med en lang karriere er på ingen måde lig med et farvel til kolleger og det faglige og sociale fællesskab, mange netop finder på arbejdet. I hvert fald ikke for 87-årige Marie Holm og omkring 55 andre sygeplejersker. De har netop deltaget i Seniorsammenslutningens årlige sommerhøjskoleophold og sygeplejefaglige dag, i år på Bornholm.
71-årige Ayoe Rasmussen (tv.) har debut på Bornholm som højskolekursist. Hun kender kun få af de andre sygeplejersker, men snakken falder som oftest helt naturligt, her på vej ned efter rundvisningen på Hammershus.
Foto: Morten Svenningsen

Det lille lokale på Nexø Museum er proppet til bristepunktet denne første lørdag i august. Antallet af mænd kan tælles på to fingre. Men dominansen af frisurer i primært hvide og sølvgrå nuancer viser tydeligt, at de godt 50 gæster tilsammen besidder en enorm portion erfaring med livet generelt. Men faktisk også med sygeplejefaget, som netop er omdrejningspunktet for særudstillingen "Nexøs Sygehuse 1902-1989".

Museumsgæsterne denne dag er nemlig sygeplejersker i deres tredje alder. De deltager i Seniorsammenslutningens årlige sommerhøjskoleophold, der i år fandt sted på Bornholms Højskole. Og snakken går lystigt i takt med, at sygeplejerskerne bevæger sig rundt mellem særudstillingens plancher, der viser gamle avisartikler og sort-hvide fotos, sygeseng, uniformer, medicinskabe og -udstyr.

"Har du også brugt den på skadestuen, når du rullede bind op?" spørger én og peger på bindoprullemaskinen, der er spændt fast oven på en kommode.

"Nej, det havde vi folk til," lyder svaret fra sidedamen.

Det var langtfra tilfældet alle steder, byder flere sygeplejersker ind – enkelte måtte endda rulle de nyvaskede elastikbind op i hånden, og "det er altså ikke mere end 30-40 år siden," pointerer de.

Andre stopper op ved en lille metalkop med låg på. Et såkaldt spyttebæger, som langtfra vækker gode minder hos alle:

"Uh, det var altså det værste. At tømme sådan et bæger i toilettet. Det sagde "klåk" på en helt speciel måde, når massen ramte vandet. Jeg får helt gåsehud, når jeg tænker på det," husker én.

Følger fagets udvikling

Sygeplejerskerne deltager på højskolens sommerkursus "Livet er ikke det værste, man har – grin dig glad og se Bornholm i bus" sammen med bl.a. 35 linedancere. De ankom sent torsdag aften og skal retur igen onsdag morgen. De fleste dage består foruden de tre hovedmåltider og et par passende kaffepauser af morgensamling med højskolesangbogen som omdrejningspunkt efterfulgt af et foredrag om f.eks. Christiansø eller det at være "Gammel og glad".

2016-9-seniorer2
87-årige Marie Holm (i midten, red.) har været på knap 20 højskoleophold alene sammen med Seniorsammenslutningen. For hendes 62-årige datter Anne Holm-Knudsen (t.v.) er der derimod tale om første højskoleophold nogensinde.
Foto: Morten Svenningsen
Mandag er det tid til den årlige sygeplejefaglige dag med generalforsamling i landsbestyrelsen for seniorsygeplejersker samt foredrag af Dansk Sygeplejeråds næstformand Dorte Steenberg. Hun vil give seniorerne et indblik i den nye sygeplejerskeuddannelse.

"Det er altid spændende at høre, hvor faget bevæger sig hen," siger formand for Seniorsammenslutningen siden 2009, 72-årige Bente Pedersen.

Ellers byder eftermiddagene typisk på guidede busudflugter til øens seværdigheder som Nordeuropas ældste middelalderborg Hammershus, bjergbyen Gudhjem og Bornholms Kunstmuseum samt Dueodde, fiskerlejet Snogebæk og Martin Andersen Nexøs fødehjem.

"Når I er på Bornholm, skal I også smage på Bornholm – både i overført og konkret betydning," som kursusleder Lillian Hjort-Westh sagde til fredagens morgensamling. Hun henviste til, at der til middag to af aftenerne vil blive serveret bornholmske specialiteter som f.eks. røget sild.

Seniorer i to generationer

Særudstillingen om Nexø Sygehus indgik ikke i det oprindelige program. Den lukker til oktober, men kursisterne brød nærmest ud i jubel, da Lillian Hjorth-Westh annoncerede det nye programpunkt. Og 87-årige Marie Holm er i hvert fald glad for, at hun nåede at se den. Det er tydeligt, at både hun og de andre sygeplejersker har deres faglige nysgerrighed og stolthed intakt.

"Jeg kommer især til at tænke på den udvikling, der er sket, siden jeg begyndte som elev på Vejle Sygehus i 1948. Her var der tre overlæger til at lede de afdelinger, der var inden for medicin, kirurgi og røntgen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange afdelinger og specialer der er nu," siger Marie Holm.

Hun har været aktiv i Seniorsammenslutningen i snart 20 år og deltager, så vidt det er muligt, i alle de lokale arrangementer samt i sommerhøjskoleopholdene.

"Jeg har måttet melde afbud til et enkelt ophold eller to pga. sygdom i familien. Jeg er ud af en højskolefamilie, min mor tog på Uldum Højskole i 1920’erne, og det har påvirket mig meget. Jeg har altid været fagligt aktiv og været tillids- og fællestillidsrepræsentant. Som elev var jeg også formand for elevforeningen," husker hun tilbage.

Turen til Bornholm var dog ikke selvskrevet. Fysikken er ikke, hvad den har været, og rejsen fra Vejle i den ene ende af landet til den anden virkede uoverskuelig. Men så tilbød Marie Holms datter Anne Holm-Knudsen, 62 år, og altså også såkaldt seniorsygeplejerske, at tage med.

2016-9-seniorer-3.jpg
Initiativtager til udstillingen er den pensionerede sygeplejerske Jytte Kure, som er formand for Seniorsammenslutningens kontaktudvalg på Bornholm. Hun er selv født på Nexø Sygehus og har arbejdet der som både gangpige og sygeplejerske.
Foto: Morten Svenningsen
"Jeg gik på efterløn som 60-årig, men modsat min mor er det mit første møde med både højskole og Seniorsammenslutningen. Jeg ved, hvor meget det her fællesskab betyder for hende, så det var nemt at tage beslutningen. Og det er en ny og spændende måde at være sammen på, bare hende og jeg," fortæller hun.

Let at falde i snak

Modsat flertallet af deltagerne arbejder Ayoe Rasmussen på 71 stadig. 16 timer om ugen på Lungemedicinsk Afdeling på Hillerød Sygehus bliver det til. Og akkurat som Anne Holm-Knudsen er det første gang, hun bruger seniorfællesskabet aktivt.

"I år skulle det være. Bente (Pedersen, formand, red.) har fortalt begejstret om de tidligere ophold, og programmet så spændende ud. Jeg glæder mig til at grine sammen med alle de andre sygeplejersker. Jeg kender ikke så mange, men folk er åbne og lette at falde i snak med. Og jeg glæder mig især til foredraget om Benny Andersen og hans forfatterskab," siger hun.

Seniorsammenslutningens medlemmer er primært efterlønnere og pensionister. Flere tager på højskole sammen med gamle elevkammerater, som de stadig holder kontakt med 40-50 år efter endt uddannelse. Det gælder bl.a. 68-årige Anne Tingsted Nielsen fra Lolland, som gik på pension i 2009:

"Som elever boede vi jo på sygehuset og var sammen døgnet rundt. Vi arbejdede meget og delte mange oplevelser, sorger og glæder. Det gør vi sådan set stadigvæk. Seniorsammenslutningen giver mig et fællesskab med den faglige gruppe, jeg er en del af. Det er som stadig at have kolleger, og vi holder altså ikke op med at interessere os for vores fag, bare fordi vi er pensionister," forklarer hun.

Alle sygeplejersker er dog mere end velkomne i Seniorsammenslutningen, fra de er 55 år, også førtidspensionisterne.

De er dog ikke så aktive, hvilket Kirsten Ølund Nielsen fra Vejle godt kan savne. Den nu 60-årige sygeplejerske fik en hjerneblødning for fire år siden og er selv førtidspensionist.

"Seniorsammenslutningen er en god vej til at holde kontakten med faget og kolleger. Sygeplejen og det at yde omsorg for mennesker vil altid være en del af min identitet, og det var en sorg at miste evnen til at arbejde fra den ene dag til den anden," fortæller Kirsten Ølund Nielsen.

Seniorsammenslutningen

Seniorsammenslutningen blev dannet i 1982 og er Dansk Sygeplejeråds sociale og faglige tilbud til sygeplejersker, som er gået på pension, efterløn eller førtidspension. Alle, som er fyldt 55 år, kan dog være med. Du bliver automatisk medlem, hvis du beholder dit medlemskab af Dansk Sygeplejeråd.

  • Ca. 8.000 medlemmer fordelt over hele landet tager del i de lokale aktiviteter, som består af foredrag, studiekredse, udflugter og temadage m.m.
  • Aktiviteterne planlægges lokalt gennem kontaktudvalg, hvortil der er valg blandt medlemmerne hvert andet år.
  • Alle aktiviteter annonceres bl.a. i Sygeplejersken.

Læs mere her

Emneord: 
Sygeplejefaget

Konkret og praktisk orienteret

Anmeldelse af Pia Dreyer & Bodil Sestoft: "Projektarbejde i sundhedsvæsenet"

2016-5-anmeldelse-projektarbejdePia Dreyer & Bodil Sestoft
Projektarbejde i sundhedsvæsenet
Munksgaard 2016
135 sider – 195 kr.

 

Som underviser og vejleder er det min oplevelse, at medarbejdere ofte oplever projektarbejdet som udfordrende og til tider kaotisk, særligt hvis de ikke tidligere har arbejdet med projekter. Med denne bog i hånden kan man imidlertid opnå et indblik i og få nogle redskaber, der kan understøtte arbejdet med projekter i klinisk praksis.

Bogen beskriver i detaljer, hvordan arbejdet med projekter foregår fra den første spæde idé, planlægningen og implementeringen til evalueringen af, om projektet har den ønskede effekt eller ej. Detaljeniveauet er rigtig højt, og det kan derfor være svært at få et hurtigt overblik over indholdet. Ønsker man derimod et godt og uddybende indblik i projektarbejde, er denne bog bestemt værd at læse.

Bogen er velskrevet og bærer præg af forfatternes egne praktiske erfaringer, hvilket gør bogen levende og let at læse, men bogen kan også danne afsæt for tilrettelæggelse af undervisning om projektarbejde. 

Hvis jeg skal pege på en svaghed ved bogen, er det, at forfatterne ikke nævner de etiske overvejelser, der skal gøres i forhold til projektets gennemførelse og evaluering, herunder evt. indhentning af tilladelser hos Datatilsynet.

Jannie Christina Frølund, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – En del af Sygehus Lillebælt.
 

{ Kort nyt om bøger }

Anette Grøsfjeld Winge
Illustrationer af Arna Maria Kristjánsdottir
Hvor er Victors mor henne?
Kahrius 2016
26 sider – 162 kr. 

Forfatteren har sat sin kønne, søde, dejlige sygeplejerskedatter et minde i form af denne bog, som beskriver datterens sygdom og død for børn og især for barnebarnet Victor. Det har været et vanskeligt projekt, vil jeg tro. Bogen er meget konkret og illustreret tæt på teksten og, gætter jeg på, helt i tråd med kronologien i datterens sygdomsforløb. For et lille barn, der ikke kender hovedpersonen, er det måske vanskeligt at forholde sig til en rejse til Thailand, et smukt bryllup og endnu en rejse, denne gang til Afrika. Forfatteren har manglet bøger om sorg til de små børn. ”And, døden og tulipanen” af den tyske forfatter Wolf Erlbruch, er et godt supplement til denne forklaring på, hvor Victors mor mon er henne.

 

Lena Lindenskov, Pia Beck Tonnesen og Peter Weng
Matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin
Kortlægning og undervisning

Dansk Psykologisk Forlag 2016
248 sider – 499 kr.

Sygeplejerskeuddannelsen kræver færdigheder i matematik, men hvad hvis den studerende er gået i stå i sin udvikling af matematiske begreber og deres anvendelse? Så kan læreren hente hjælp her. To af forfatterne arbejder faktisk med problemerne på Professionshøjskolen Metropol, mens en tredje er på DPU i Emdrup. Altså folk med praktiske erfaringer.
Som elev kan man falde i et regnehul, skriver forfatterne, men man kan komme op af dette hul med hjælp fra en dedikeret lærer, som formår at afdække elevens forudsætninger og anvende forskellige strategier for at lette opstigningen fra hullet. Hæftet her anviser, hvordan læreren kan tage hånd om den matematik-usikre elev på ældste klassetrin. For lavt niveau til en sygeplejestuderende? Nej, materialet kan nemt tilpasses unge og voksne.

 

Ann Lehmann Erichsen
Plus på kontoen
Syv smutveje til en sjovere økonomi

Gyldendal Business 2015
260 sider – 199,96 kr.

Hænger økonomien? Eller skal de forkælede børn flytte hjemmefra uden at kende forskellen mellem prisen på en agurk og et fladskærms-tv? Så er denne meget tilgængelige og pænt underholdende bog absolut værd at anskaffe og læse fra a til z eller forære væk. Budget, købestop, nethandel, pensioner, standbyforbrug. Der er gode afsnit om alt, hvad man kan drømme om. Forfatteren er dus med sin læser, men ikke på den klamme måde. Man bliver venligt vejledt og oplyst og forstår godt, hvorfor det er dyrt at købe en computer på klods frem for at spare op til den. Mange unge er dårlige betalere og tager lån med chokerende høje renter, men hvis de får denne bog med i flyttekassen, er der en god chance for, at de ikke banker på døren med kuglerunde, bedende øjne og vil låne til huslejen.
(jb)

Emneord: 
Sygeplejefaget

Formidler en rationel adfærd over for det akut syge menneske

Anmeldelse af Callesen, Mogensen, Brun Petersen og Antonsen: "Den akutte patient"

2016-5-anmeldelse-denakuttepatientTorben Callesen, Christian Backer Mogensen, Dan Brun Petersen og Kristian Antonsen
Den akutte patient, 3. udgave
Munksgaard 2016
480 sider – 575 kr.

 

Akut sygdom kan opstå når som helst, hos hvem som helst og dreje sig om hvad som helst. Og det skal sygeplejersker kunne håndtere.

Sygepleje til kritisk og akut syge patienter er udfordrende, kompleks og foregår under tidspres. Det stiller særlige krav til sygeplejersker om overblik og prioriteringer for at redde liv og mindske skader hos akut og kritisk syge patienter. Derfor er det positivt, at bogen ”Den akutte patient” nu har set dagens lys i en 3. udgave. Bogen retter sig mod medicinstuderende og yngre læger og andre sundhedsprofessionelle på de fælles akutmodtagelser (FAM).

Det er tydeligt, at forlaget har arbejdet fokuseret på at gøre den 3. udgave mere brugervenlig end de to tidligere udgaver. Der er nu flere illustrationer, og hvert kapitel starter med et kort, overskueligt resumé, hvilket er med til at gøre bogen mere læseværdig. Endelig er bogen suppleret af en i-bog, som gør bogens tekst og billeder tilgængelige i digital form på f.eks. en iPad og indeholder søgefunktion, personlig notesbog og andre interaktive elementer. Bogen beskriver en systematisk håndtering af akutte patienter, og vægten er lagt på stabilisering af livs- og førlighedstruende tilstande før en egentlig udredning af patienten med udgangspunkt i ABCDE-princippet.

Bogen er inddelt i fire dele. En del, der handler om redskaber i den akutte behandling som f.eks. hjertestop. En del, der fokuserer på ABCDE-tilstande som åndenød, kredsløbssvigt m.m. En del, der fokuserer på smertetilstande som primært symptom og endelig en del, der fokuserer på andre tilstande, almen praksis og jura. Udgangspunktet er at give en struktureret adgang til behandling af akut syge patienter, og det synes jeg overordnet, bogen gør.

I forhold til bogens relevans for sygeplejen så retter bogen sig nok mere mod yngre læger og medicinstuderende end mod sygeplejersker og sygeplejestuderende. Alle kapitler er stort set skrevet af læger, og der er ingen sygeplejersker, der er forfattere til nogen af de 33 kapitler om den akutte patient, hvorfor jeg sidder tilbage med en følelse af at mangle akutsygeplejerskers fokus i behandlingen og plejen af akutte patienter. Dog mener jeg, at bogen er med til at give sygeplejersker og sygeplejerskestuderende en objektiv, systematisk og rationel adfærd i forhold til den akutte patient inden for en afgrænset tidsramme.

Af Ben Nielsen, lektor, cand.cur., Institut for Sygepleje, Professionshøj-skolen Metropol.

 

Emneord: 
Sygeplejefaget

En fremstrakt hånd til studerende

Anmeldelse af Stinne Glasdam (red.): "Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – et indblik i videnskabelige metoder"

2016-4-anmeldelse-bachelorStinne Glasdam (red.)
Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område
– et indblik i videnskabelige metoder

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2015, 2. udgave, 1. oplag
336 sider – 299,95 kr.

Bogens sider udgør en inspirerende buket af velskrevne, læsevenlige og ikke mindst meget konkrete bud på, hvordan et bachelorprojekt kan bygges op. Denne metodebog vil uden tvivl være en fremstrakt hånd for både studerende og undervisere inden for professionsuddannelserne på sundhedsområdet, herunder sygepleje. En kronologisk tilgang til bogen er naturligvis en mulighed, men bogen vil uden tvivl også hurtigt blive en foretrukken opslagsbog for studerende og undervisere.

Bogen indeholder hele 22 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojekter, og hertil kommer indledende kapitler om ”det at komme i gang med et sundhedsfagligt bachelorprojekt”, jura, etik og litteratursøgning. Bogen afsluttes med et brugbart kapitel om formidlingen af fund og resultater fra et bachelorprojekt.

Samtlige kapitler er skrevet af dygtige og erfarne forfattere, der hver især i kraft af deres omfattende viden om og erfaring med særlige metoder er kapaciteter inden for deres specifikke felt. 

Netop mangfoldigheden af forfattere kombineret med de omfattende og opdaterede referencer giver bogen en stærk troværdighed og gør den til en særdeles relevant lærebog for en bred målgruppe inden for det sundhedsfaglige område.

Mit bud er, at bogen uden tøven kan købes allerede ved uddannelsens start, og at den helt sikkert vil være godt brugt, den dag uddannelsen afsluttes.

Af Eva Hoffmann, cand.cur., lektor, University College Syddanmark.

Emneord: 
Sygeplejefaget

Savnet teori om psykiatrisk sygepleje

Anmeldelse af Phil Barker & Poppy Buchanan-Barker: "The Tidal Model"

2016-4-anmeldelse-tidalPhil Barker & Poppy Buchanan-Barker
The Tidal Model
128 sider – 180 kr.
Munksgaard 2015

 

”The Tidal Model” er en fagbog for psykiatriske sygeplejersker og andet sundhedspersonale, som er interesseret i få konkrete færdigheder i at hjælpe patienter til at opnå en øget mental sundhed gennem samtaler.

Bogen er en forkortet udgave af en internationalt accepteret sygeplejeteori, der blev udviklet i England i 1997. Den er let forståelig og fremlægges på en praksisnær måde med mange eksempler på dialogen mellem sygeplejersker og patienter. 

Formålet med modellen er at kortlægge de livsproblemer, der er kilden til patientens lidelse, og undersøge, hvad der er nødvendigt at gøre, for at patienten kan genvinde kontrollen over sit eget liv. I praksis får sundhedspersonalet gennem modellen ”The Tidal Model” en forståelse for de problemstillinger, som er relevante for patientens lidelse, og sikrer, at patienten får en god indsigt heri. Her bruges metaforer som et aktivt redskab, ligesom modellen ”The Tidal Model” er en metafor for tidevand, som er i evig bevægelse. 

Den evige bevægelse symboliserer antagelsen i bogen om, at menneskers liv er i kontinuerlig forandring. Bogen er velegnet til at give et struktureret overblik over samtalens muligheder og formidle noget af den teori, der ofte er for lidt af i den psykiatriske sygepleje.

Af Louise Bangsgaard, udviklingschef, Master of Public Governance, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup.

 

{ Kort nyt om bøger }

John R. Hampton
EKG – let at se
3. udgave
Munksgaard 2016
256 sider – 275 kr.
”Du skal bare kunne se, om det er farligt,” lød min introduktion til aflæsning af et ekg i tidernes morgen på Københavns Kommunehospital. Lidt mere ambitiøs har man lov at være, og denne bog puffer til ambitionerne med sin indbydende, tilgængelige opbygning og mange eksempler. Bogen er opdelt i to dele ”Kom godt i gang”, som er en introduktion til de grundlæggende principper, og ”Få mest muligt ud af ekg’et”, som sætter ekg-forståelse ind i en klinisk kontekst. En opslagsbog, hedder det sig, men det kan være svært at nå at slå op i en bog, hvis patientens tilstand er kritisk. Så hellere sidde med nogle friske ekg’er og løse gåder ved hjælp af bogen, før patienten bliver dårlig. På den måde kan man lære at se forskel på ventrikelflimmer og ventrikulære ekstrasystoler.

Henry Marsh
Gør ikke skade – fortællinger om livet, døden og lægekunsten
Don Max 2016
294 sider – 299,95 kr.
Læger bliver indimellem udråbt som inkompetente skurke med dollartegn i øjnene. Denne bog tegner et nuanceret billede af, hvordan det er at arbejde som hjernekirurg eller som læge for den sags skyld, og det ansvar og de vanskeligheder, der er afledt af arbejdet. De fleste af os arbejder i en verden, hvor det ikke koster liv eller førlighed at begå fejl. Omvendt for en læge. Her kan en forkert beslutning eller en kompliceret operation få fatale følger. Bogen viser, at lægen ikke tager let på konsekvenserne af et ulykkeligt resultat, og at både patientens og familiens ve og vel optager ham også ud over arbejdstidens ophør. Meget ærligt beskrevet. Forfatteren er berømt neurokirurg, han opererer patienter, mens de ikke sover, for at kunne kontrollere, om arbejdet i hjernen gør skade. 

Bente Klarlund Pedersen & Morten Zacho
Syg men sund og aktiv
Bianci Luno 2015
64 sider – 49,95 kr.
Kort, overskuelig, tilgængelig. Sådan fremtræder denne bog, og det er også hensigten. Den skal ruste skrøbelige mennesker til at bevæge sig i det omfang, de kan, dvs. træne og dermed blive i bedre fysisk form og som en afledt effekt: i bedre humør. Der er aktiviteter til den sengeliggende, den oppegående og til det menneske, som er blevet udskrevet.  Øvelserne er enkle, det samme er sproget, og idéen er at få læserne til bevidst at bryde skrøbelighedens onde cirkel. ”Hvis man er bange for at røre sig, får man dårligere og dårligere kondition og færre kræfter,” lyder det. Når hospitalerne i højere grad lægger op til og hjælper med aktivitet, f.eks. gennem en indretning, der venligt guider patienten til bevægelse, så er patienten for alvor godt hjulpet, men bogen er et skridt på vejen.

(jb)

Emneord: 
Sygeplejefaget

Prioriteringsdebat fattig på analyser, viden og indsigt

Anmeldelse af Kjeld Møller Pedersen "Prioritering i sundhedsvæsenet – hvorfor er det nødvendigt?"

2016-4-anmeldelse-prioriteringKjeld Møller Pedersen
Prioritering i sundhedsvæsenet – hvorfor er det nødvendigt?
Munksgaard 2015
128 sider – 198 kr.

 

Det er nødvendigt at prioritere, når ønsker og muligheder overstiger, hvad der er ressourcer til. Spørgsmålet er, hvordan prioriteringen håndteres. Forfatteren har et klart budskab til politikerne om at få etableret et nationalt prioriteringsråd og et institut, der kan gennemføre fagligt kvalificerede medicinske teknologivurderinger. Beslutninger skal træffes på et kvalificeret grundlag, hvor der ses systematisk på forholdet mellem sundhedsmæssig gevinst og omkostninger samt diskuteres værdimæssige spørgsmål ved prioritering. 

Forfatteren er klar i tonen og kritiserer debatten, som politikerne, særligt i Folketinget, synger med på. Debatten er fattig på analyser, viden og indsigt. Ofte flyder det med personlige holdninger, uden forudsætninger og argumenter.

I bogen kan man bl.a. læse om, hvilken baggrund der prioriteres ud fra i andre lande, forskellige modeller for, hvordan prioritering kan ske, og et afsnit om, hvorfor medicinudgifter er blevet et økonomisk problem. 

Den helt centrale analyse, som er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget, er omkostningseffektanalyse, en velfunderet metode, som anvendes i hele verden, dog ikke i Danmark. Den skal dog suppleres med andre beslutningskriterier og er derfor kun en del af selve beslutningen.

Af Gitte Lindermann, sygeplejerske, cand.scient.pol., specialkonsulent (lean-konsulent) i Region Hovedstadens Psykiatri.

Henrik Sjøberg Rasmussen

{ På mit natbord }: Snak på kontoret påvirker behandlingen

Hvad læser du lige nu?
”Dorthe Birkmoses ”Når gode mennesker handler ondt”. Den handler om, hvordan personalets snak på kontoret og indstilling til patienterne farver deres behandling. Birkmose holdt foredrag på min arbejdsplads, og vi diskuterede det meget efterfølgende.”

Hvordan har den inspireret dig?

”I stedet for at tænke, at en beboer er træls eller provokerende, så forsøger vi at finde ud af, hvad beboeren forsøger at udtrykke. Vi havde f.eks. en beboer, som var meget aggressiv, hvor vi havde sat en mur op, der hed, at det skulle hun ikke have lov til. Men da vi tænkte over det, fandt vi ud af, at hvis vi ændrede miljøet bl.a. ved at give hende mere tid, så blev hun ikke så aggressiv.”

Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse?

”Kognitiv terapi – nyeste udvikling” af Mikkel Ahrendt, fordi den beskriver den kognitive terapi så dybt og ud fra forskellige psykiatriske diagnoser. Og så har den de kognitive skemaer bag i bogen.”

Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?

”Menneskets fysiologi” af Olav Sand m.fl., som vi læste på studiet. Jeg gik død i biokemien, fordi jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle bruge viden om, hvordan de forskellige ioner bevæger sig gennem cellevæggen, til.”

Henrik Sjøberg Rasmussen, Sygeplejerske og klinisk vejleder på bosted i Svendborg for mennesker med alvorlige sindslidelser og personlighedsforstyrrelser.

 

Emneord: 
Sygeplejefaget

Metodelære mere til praktikere end til teoretikere

Anmeldelse af Ann Merete Møller og Thordis Thomsen: "Klinisk Forskning – Metodebog for MVU-studerende"

2016-4-anmeldelse-kliniskAnn Merete Møller 
og Thordis Thomsen
Klinisk Forskning 
– Metodebog for 
MVU-studerende 

FADL’s Forlag 2015
139 sider – 279,95 kr.

Bogen gennemgår de basale forskningsmetoder inden for kvalitativ og kvantitativ forskning samt evidensbaseret tilgang til klinisk praksis, herunder hvordan man søger information i kliniske databaser og på internettet, og hvordan man efterfølgende kan anvende forskningsresultaterne i patientbehandlingen.

Selvom der er søgt en bred tilgang til den sundhedsvidenskabelige forskning, er det biomedicinske perspektiv dominerende som underliggende præmis igennem bogen. Det kommer f.eks. til udtryk i beskrivelse af evidenshierarkiet, hvor indplacering af den kvalitative forskning mangler; og i manglende beskrivelse af kvalitetsvurdering af kvalitative studier. I afsnittet om kvalitetssikringsprojekter undlader forfatterne at nævne Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), selvom de fleste projekter af denne art vil have opfyldelsen af DDKM’s standarder som fokus. Det understreges, at det er afgørende, at sundhedsfaglige interventioner foretages på et evidensbaseret grundlag. Det kan derfor undre, at der igennem hele bogen er meget få referencer til at underbygge forfatternes budskaber.

Bogen er skrevet i et letlæseligt og pædagogisk sprog ”med respekt for målgruppens faglige niveau”, der dog til tider kan virke banalt til gruppen af MVU-studerende, som bogen er rettet til. Bogens pointer understreges af simple og letforståelige eksempler med mange illustrationer og faktabokse. En del af disse er selvforklarende, idet der ikke henvises til dem, og de mister derved deres værdi. Andre er kommenterede, men svære at finde, fordi de ikke er nummererede eller har titler, de kan genfindes igennem. Et eksempel ses på side 90, hvor der henvises til en faktaboks, som ikke umiddelbart genfindes blandt de to bokse, der er på siderne 90 og 91. Der menes formentlig boksen på side 92. Bogens indhold fremstår derfor noget rodet og ustruktureret. En kritisk gennemgang med fokus på ensartet og konsekvent henvisning til bokse, hvor der også korrigeres for enkelte stavefejl, vil være på sin plads. 

Bogen giver en indføring i den sundhedsvidenskabelige forsknings grundbegreber. Den vil dog ikke kunne stå alene som metodebog til MVU-studerende, hverken i dybde eller i forhold til videnskabelig forankring. Derimod vil den være anvendelig for det sundhedspersonale, der har en mere praktisk relation til forskning, indgår i forskningsprojekter som praktisk udførende og har behov for en forståelse af forskningsprocessen og de principper, der ligger bag. 

Af Lene Bjerregaard, ph.d., adjunkt, Sygeplejeuddannelsen i Slagelse, University College Sjælland, UCSJ.
 

Emneord: 
Sygeplejefaget

Patienterne følte sig overladt til sig selv

Omsorg. Forskere fulgte ni patienter over 74 år en dag fra morgen til aften under indlæggelse på en kirurgisk afdeling. Forskerne fandt, at medmenneskeligheden har trange kår i et sundhedsvæsen med fokus på hurtig udskrivelse.

qhw

Uhrenfeldt L & Høybye MT.
Care interaction adding challenges to old patients’ well-being during surgical hospital treatment. 2015
International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being 2015;(10):28830 
http://dx.doi.org/10.3402/qhw.v10.28830  

Introduktion: Hospitaler tilbyder i dag kirurgiske indgreb efterfulgt af korte indlæggelser. Det kan udfordre ældre patienters velbefindende. 
Sundhed og velbefindende defineres af WHO som fysisk, mentalt og socialt velbefindende. I dette studie er velbefindende forstået ud fra et eksistentielt perspektiv; velbefindende er her en subjektiv følelse eller oplevelse af at føle sig godt tilpas. Denne forståelse er inspireret af filosoffen Martin Heidegger. Det fører til en forståelse af, at mennesker må balancere i livet mellem en rolig tilstand og aktivitet. I den rolige tilstand oplever personen hjemlighed. 

Metode: Undersøgelsen var inspireret af etnografiske forskningsstrategier som deltagerobservationer og ”at være med”. Forskerne fulgte ni patienter over 74 år en dag fra morgen til aften under indlæggelse på en kirurgisk afdeling. Desuden observerede de patienternes interaktioner med sundhedspersonalet, andre patienter og pårørende. Patienterne blev enten behandlet for cancer coli eller var ved at blive diagnosticeret. Der blev foretaget en klassisk hermeneutisk analyse ad modum Gadamer.

Deltag i en journal club

En journal club er et forum for fagpersoner, der ønsker at diskutere fælles faglige forhold med udgangspunkt i videnskabelige artikler. Journal clubs er en god måde at styrke kvaliteten i klinisk praksis og den sygeplejefaglige identitet. 
Læs mere om Journal Club, og hvordan I opretter en på jeres arbejdplads

Resultater: Forskerne identificerede tre udfordringer for omsorg: 
”Velbefindende fra forskellige perspektiver”. Annas oplevelse af mødet med sygeplejerskerne var, at de var kun optaget af hendes infektion og fysiske styrke i forbindelse med sårheling. De ansporede hende til at være fysisk aktiv, spise og drikke så og så meget. Anna var en aktiv ældre kvinde, der følte sig behandlet som et objekt, og som oplevede, at sygeplejerskerne ignorerede hendes smerter. Anna blev støttet og hjulpet af medpatienter.

”Sårbarhed som modsætning til velbefindende”. Harry kunne ikke udtrykke med ord, hvad han gerne ville/ønskede, derfor lå han stille hen. Han var ensom hjemme og følte ubehag – ikke kun fysisk, men også eksistentielt.

”Personalet påvirker patienterne i mødet med dem”. Når patienterne skulle udskrives, skete det udelukkende på baggrund af personalets vurderinger, patienternes synspunkter blev ikke taget med. Der er i artiklen flere eksempler på, at patienterne ikke bliver hørt.

Diskussion: Personalets centrale fokus var at opmuntre patienterne til fysisk aktivitet og til udskrivelse. Deres tilgang afhang af professionel erfaring. Patienterne følte sig overladt til sig selv med kvalme, smerter og sårbarhed. Velbefindende syntes ikke at være væsentligt i interaktionen mellem personale og patienter. Medpatienter så sårbarheden, og patienterne kunne støtte hinanden.

Konsekvenser for praksis: Som sygeplejerske er det en stor udfordring at fastholde medmenneskelighed i systemer, der lægger vægt på effektivitet og kort indlæggelsestid. Desværre! 

Af: Marianne Mahler, MPH, MA, (cand.phil.), sygeplejerske, Dr.PH (Public Health)

Emneord: 
Forskning
Sygeplejefaget