5 faglige minutter: Sygeplejersker kører med cykelhjelm

"Sygeplejersker køber avisen af den hjemløse og venter tålmodigt på, at den svagtseende kunde identificerer de rigtige mønter i kassekøen."

Når jeg møder et fremmed menneske, der fortæller mig, at han eller hun er sygeplejerske, synes jeg straks, jeg kender vedkommende. Der opstår en umiddelbar sympati hos mig, og den ukendte får øjeblikkelig prædikatet ”et ordentligt menneske” i min underbevidsthed.

Jeg synes, jeg med det samme ved en hel masse om min nye samtalepartner. Alene den kendsgerning, at vedkommende på et tidspunkt har valgt at tage en sygeplejerskeuddannelse, betyder for mig, at der er tale om et menneske af en særlig kaliber. Her er én, der ikke prøver at krybe udenom i livets store spørgsmål.

I min bevidsthed er en sygeplejerske en ansvarsfuld person, der med stor sandsynlighed ved, at K.E. Løgstrup ikke var fodboldspiller og måske også kender det berømte citat: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”
Nu er jeg helt klar over, at min underbevidsthed har tendens til at generalisere, men det tillader jeg ubekymret, fordi det sker i en god sags tjeneste. 

Sygeplejersker påtager sig ikke bare ansvar for andre, når de er på arbejde. Sygeplejersker er omhyggelige og omsorgsfulde forældre, der arbejder på deltid, mens børnene er små, og henter dem tidligt fra institution.

Poderne forsyner vi med velsmurte madpakker, der er udarbejdet efter de gældende kostanbefalinger, og vi bliver ved langt ind i deres gymnasietid. Sygeplejersker tager ansvar for familiens gamle, som vi hjælper og støtter, ikke mindst hvis de er i berøring med sundhedsvæsenet. Sygeplejersker er også gode ægtefæller.

Nogle fungerer oven i købet som ”baglands-ægtefæller”, samtidig med at de passer deres egen karriere (når børnene er blevet store). Sygeplejersker kender betydningen af at få motion; selv om jobbet kan implicere en del bevægelse, cykler vi på arbejde (med cykelhjelm naturligvis) og tager på aktiv ferie.

Mange sygeplejersker kan også mobilisere en vis portion social indignation og taler gerne de svages sag. Sygeplejersker køber avisen af den hjemløse og venter tålmodigt på, at den svagtseende kunde identificerer de rigtige mønter i kassekøen. Ved busstoppestedet skæver vi til den gamle dames monstrøst hævede ankler og stiller diagnosen ”dårligt hjerte”. Vi kan slet ikke lade være med at lytte til naboens besværede vejrtrækning, når vi taler med ham over hækken, mens vi i vort stille sind anbefaler ham at holde op med at ryge.

Sygeplejersker er flittige og hjælpsomme. Mange af os arbejder i gruppe, hvor den enkeltes indsats har stor betydning for de andre gruppemedlemmers arbejdsbyrde. Vi er vant til at give den en ekstra skalle for at hjælpe en kollega eller dække en sygdomsramt vagt. Sygeplejersker er ikke ukendte med overarbejde og forsvundne fridage, og det er ingen naturlov at have fri til højtider.

Frihed vil ofte bero på en forhandling, og selv mange år efter at vi eventuelt er landet i en vagtfri stilling, kan vi glæde os over at være sikret frihed til jul, påske og pinse. Hvad angår efter- og videreuddannelse, må sygeplejersker tage prisen som det mest ihærdige folkefærd. Sygeplejersker deltager i alle former for uddannelse og er ikke blege for at klatre over, hvor gærdet er højest. I nogle tilfælde finansierer vi oven i købet selv festen.

I de senere år har jeg med svulmende hjerte flere gange i store forsamlinger af fagfæller stillet mig selv spørgsmålet ”hvorfor er alle dog ikke sygeplejersker?” 

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Sygeplejefaget

De Sygeplejeetiske retningslinjer skal være mere tidssvarende

De sygeplejeetiske retningslinjer skal revideres og tilpasses en mere ren professionsetik. Men sygeplejrskernes mening om ændringen af de eksisterende retningslinjer er vigtig at få frem. Ændringerne kan drøftes på møder over hele landet.

Siden den sidste revision af de Sygeplejeetiske Retningslinjer i 2004 er der sket en stor og stadigt voksende udvikling i sygeplejen og i samfundet. Derfor har Sygeplejeetisk Råd udarbejdet forslag til endnu en revision af de Sygeplejeetiske Retningslinjer, så de er tidssvarende og mere anvendelige i nutidens praksis. Desuden er der i ændringsforslaget lagt op til en mere ren professionsetik, der understøtter det, der er grundlaget for sygeplejen og udgør forskellen fra andre fag.

På baggrund af dette ændringsforslag blev det på Dansk Sygeplejeråds kongres i 2012 besluttet, at der i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejeetisk Råd skulle iværksættes en bred debat om værdier og etik i sygeplejen mhp. at illustrere etikkens betydning i sygeplejen, i sundhedsvæsenet samt for kvalitet og kvalitetsudvikling. Debatten skulle ud blandt sygeplejersker.

Hvordan skaber man rammen for debat hos sygeplejersker, som dagligt oplever sygeplejeetiske dilemmaer i en praktisk hverdag? Og hvordan får vi respons fra sygeplejersker, som dagligt oplever problemstillinger, der kan være af sygeplejeetisk karakter?

Sygeplejeetisk Råd har i foråret 2013 været i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse for at fremlægge og diskutere ændringsforslaget, og sidenhen har medlemmerne af Sygeplejeetisk Råd været med på kredsbestyrelsesmøder landet over, både for at fremlægge og diskutere, men også for at klæde kredsbestyrelserne godt på, så de kan tage essensen af sygeplejeetikken med sig i de faglige diskussioner med tillidsrepræsentanter på sygehuse og i kommuner.

Og over hele landet er der i kredsbestyrelserne planlagt, og nogle steder allerede afviklet medlemsmøder for sygeplejersker, som netop har sygeplejeetik, værdier i sygeplejen og kvalitetsudvikling tæt inde på livet.

Medlemmer fra Sygeplejeetisk Råd har deltaget i disse møder dels for at debattere den sammenhæng, der er mellem sygeplejeetiske grundværdier, grundlæggende principper for god etisk praksis og generelle retningslinjer, dels for at lytte til sygeplejerskers refleksioner og overvejelser om ændringsforslaget.

En væsentlig ændring er bl.a., at retningslinjerne er opbygget anderledes, så der er en rød tråd mellem tre sygeplejeetiske grundværdier: ansvar, omsorg og værdier, en række grundlæggende principper og de generelle retningslinjer.

Det handler om etik mellem sygeplejerske og patient. Andre områder, som også giver dilemmaer i dagligdagen, f.eks. arbejdsmiljø, ledelsesproblemer og løn- og fagpolitik, er ikke sygeplejeetik, men områder, der tages vare på andre steder.

Læs forslaget til revision af Sygeplejeetiske Retningslinjer på www.dsr.dk/ser

Læs på din lokale kredshjemmeside, hvornår der holdes møde om retningslinjerne.

Emneord: 
Etik
Sygeplejefaget

Sygeplejersker får nye opgaver

Velfærdsinnovation og kronisk syge bliver nævnt i flæng i debatten om fremtiden i det danske sundhedsvæsen. Sygeplejersken har talt med formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen og innovationsminister Morten Østergaard (R) om, hvordan fremtiden ser ud, og hvad det betyder for sygeplejersker.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

SY-2012-01-42-1cHvad bliver det vigtigste i fremtidens sundhedsvæsen?

”At være meget opmærksom på, hvilken udvikling der sker i vores samfund, og se, hvilke behov patienterne har og får fremover. Vi skal tænke innovation og anvendelse af velfærdsteknologier, men vi skal også drage nytte af vores tidligere erfaringer. Vi har i dag mange behandlingsformer og effektive måder at pleje patienterne på, som man ikke nødvendigvis skal skifte ud.

Livsstilssygdommene vil også komme til at fylde mere, og vi vil se mange flere patienter, som har forskellige sygdomme på samme tid. Derfor bliver det et mere komplekst sundhedsvæsen og et spørgsmål om at få tingene til at hænge bedre sammen mellem de kommunale og de regionale systemer. Det kræver, at vi tænker i andre baner, er åbne over for nye tiltag, og at vi lytter til medarbejderne og medtænker dem i beslutningsprocesserne.”

 Hvad bliver de største udfordringer?

”En stor udfordring bliver, at tidligere vaner og rutiner kan være med til at fastlåse bestemte opfattelser af, hvad forskellige faggrupper kan. Vi ser det nu i forhold til f.eks. sygeplejerskernes ordinationsret og adgang til at arbejde mere selvstændigt. Det har trange kår i Danmark på trods af, at man i andre dele af verden kan se, at det er en rigtig god vej at gå, og at det sikrer, man har de fornødne kompetencer til stede.  Vi skal derfor blive ved med at arbejde for, at vi fremover kan udnytte og udvikle de forskellige fagligheder og professioner optimalt.”

Hvilke ændringer vil sygeplejerskerne opleve?
”Flere sygeplejersker kommer til at arbejde mere specialiseret, og de vil i høj grad blive nøglepersoner i at skabe sammenhæng mellem både patienternes behov og de specialiseringer, der kommer til at ske i sygehusvæsenet, men også den ændrede måde, man fremover bliver nødt til at organisere sig på i det kommunale sundhedsvæsen.”  

Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet

SY-2012-01-42-1aHvad bliver det vigtigste i fremtidens sundhedsvæsen?  

”Spørgsmålet om teknologier er et af de afgørende områder. I forbindelse med velfærdsteknologi bliver det udrulningen af telemedicin, man skal have til at fungere. Og det er ikke let.

Det, man skal vogte sig for, er, at telemedicin har utrolig stort potentiale, men der mangler stadig dokumentation for, hvordan potentialet bedst kan udfolde sig i virkelighedens verden. Telemedicin skal nemlig erstatte nogle af de ting, vi gør i dag. Der skal skelnes mellem satsningerne inden for telemedicinens mange muligheder.

Ellers får vi samlet set et dyrere sundhedsvæsen. Det er en udfordring, for der er mange ildsjæle med spændende idéer. Men vi er nødt til at sikre, at teknologien er med til at løse fremtidens udfordringer og ikke gør finansieringsproblemer værre, end de allerede er.”

Hvad bliver de største udfordringer? 

”Kronikerne vil blive en større og større udfordring i takt med, at vi ser en aldrende befolkning. Alene i løbet af de næste 15 år vil der være en fordobling af antallet af 80-årige. Det betyder, at det er kronikerne og ældregruppen, som bliver den største udfordring for sundhedsvæsenet. Bag ved det ligger der også en kæmpe økonomisk udfordring.”  

Hvilke ændringer vil sygeplejerskerne opleve?  

”Det bliver bl.a. i forbindelse med stigningen af kronikerne. Grebet rigtigt an så kan og bør sygeplejersker have en stor rolle her. Ændringerne vil ske i kommunerne i forbindelse med hjemmesygeplejen og også hos de praktiserende læger, hvor praksissygeplejerskerne allerede i stigende grad kan overtage kontrollen af kronikere.”

Morten Østergaard (R), minister for forskning, innovation og videregående uddannelser

SY-2012-01-42-1bHvad bliver det vigtigste i fremtidens sundhedsvæsen?  

”Vi skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet, uden at omkostningerne følger med. Det gælder om at finde nye veje til at styrke behandling og plejen af patienterne, så det lever op til de stadigt større krav, der vil være, men uden det slår bunden ud af budgetterne. Det kan vi bl.a. bruge ny teknologi, nye arbejdsformer og andre former for innovation til at sikre.”

Hvad bliver de største udfordringer?

 ”De største udfordringer bliver jo at finde måder til at gøre sundhedsvæsenet mere innovativt. Der er meget innovation i medicinalindustrien, men der mangler stadig noget i selve måden, man håndterer patienterne, måden vi implementerer ny teknologi og måden, hvorpå vi arbejder med hjemmehospitaler. Det bliver en stor omstilling for sundhedsvæsenet.”

Hvilke ændringer vil sygeplejerskerne opleve?  

”Sygeplejersker kommer til at håndtere endnu mere teknologi end i dag. Og jeg håber, at sygeplejersker kommer til at løse en bredere portefølje af opgaver, når især de kroniske patienter bliver mere selvhjulpne pga. telemedicin. Så kan opgaverne både blive mere mangfoldige og kræve mere af sygeplejerskerne, men de kan også blive mere interessante.”

Emneord: 
Politik
Sygeplejefaget
Sundhedsvæsen

Pensionerede sygeplejersker dyrker fortsat fagligheden

Næsten hvert femte medlem af Dansk Sygeplejeråds Seniorsammenslutning er aktive og deltager især i faglige og sociale arrangementer. Der er dog plads til forbedring, mener formand for Seniorsammenslutningen.

Afsked med et langt arbejdsliv som sygeplejerske er på ingen måde ensbetydende med et farvel til faget. Det viser en undersøgelse blandt medlemmerne i Dansk Sygeplejeråds Seniorsammenslutning, som netop er et gratis tilbud for medlemmer på pension eller efterløn.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten hvert femte medlem har deltaget i et eller flere arrangementer det seneste år. Og det er især arrangementer med fagligt indhold som foredrag eller besøg på arbejdspladser som hospicer eller plejecentre, der trækker flest medlemmer, skarpt forfulgt af udflugter af social karakter.

Formand for Seniorsammenslutningen Bente Pedersen er som sådan tilfreds med resultatet.

”Det viser jo, at der er rimelig god opbakning til os og interesse for de arrangementer, vi laver rundt omkring i landet. 18 pct. lyder måske ikke af så meget, men vi skal bl.a. huske, at en del af vores medlemmer er over 90 år, og det alene sætter jo sin naturlige begrænsning for, hvad man orker at gå til, ” siger Bente Pedersen, vel vidende at Seniorsammenslutningen også kæmper mod mange andre tilbud målrettet det grå guld fra f.eks. folkeuniversiteterne og aftenskoler.
Men opbakningen kan blive større, mener hun:

”Vi kan bl.a. se, at førtidspensionisterne savner lidt andre arrangementer, end dem vi tilbyder. De synes måske, at vi er lidt for gamle, og at vores tilbud ikke passer til dem, så her bliver vi nødt til at tænke nyt,” siger Bente Pedersen.
 

Brug for at tænke nyt

Også blandt potentielle medlemmer skal der sættes ind. Sideløbende med undersøgelsen blandt de nuværende medlemmer har Dansk Sygeplejeråd spurgt knap 500 sygeplejersker på 55 år og ældre. Halvdelen svarer ja til, at de kunne have lyst til at være medlem af Seniorsammenslutningen og deltage i arrangementer af faglig eller social karakter.

”Så også her skal vi tænke nyt, da vi har et ønske og håb om, at vi kan fastholde endnu flere af de medlemmer, der står over for at skulle gå på pension eller efterløn. Var jeg f.eks. ikke blevet valgt ind i Seniorsammenslutningen, var jeg sikkert aldrig taget på højskole – og højskoleopholdet er noget af det bedste,” siger Bente Pedersen.

Men hvorfor overhovedet interessere sig for sygeplejefaget, når man er gået på pension og endelig får mere tid til sig selv, familie, evt. børnebørn og fritidsinteresser?

”Mange af de aktive medlemmer har det nok som mig – jeg er nu en gang sygeplejerske, og det har jeg tænkt mig at blive ved med at være, selvom jeg er gået på pension. Vi skal ikke blande os i løn og ansættelsesvilkår, men vi er altså en gruppe seniorer, der stadig gerne vil påvirke udviklingen af vores fag, vi har både meninger, holdninger og ikke mindst viden, som vi kan bringe i spil,” siger Bente Pedersen.

En gang sygeplejerske, altid sygeplejerske

Netop lysten til at påvirke faget efter et langt arbejdsliv er et særkende for sygeplejersker, siger lektor og forskningsleder på Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter, Susanne Malchau Dietz.

”Jeg har jo ikke arbejdet videnskabeligt med det, men jeg har et stort tværfagligt netværk, og der er ingen tvivl om, at sygeplejersker, og måske også læger, skiller sig ud som faggruppe – en gang sygeplejerske, altid sygeplejerske,” siger Susanne Malchau Dietz og uddyber:

”Som historiker er mit indtryk, at sygeplejersker er enormt fagligt aktive, og de har en høj faglig identitet. De forlader som sådan ikke faget, fordi de går på pension. Seniorsammenslutningen er jo en succes – sygeplejerskerne bliver ved at følge med i deres fags udvikling og forholder sig også til den. Det gavner faget – lyt til dem, tag de pensionerede sygeplejersker med på råd, de har en masse historisk viden, som også gavner nutidens patienter og sygeplejersker,” siger Susanne Malchau Dietz.

Seniorsammenslutningen er et gratis tilbud til alle medlemmer i Dansk Sygeplejeråd, der er pensionerede eller gået på efterløn, og tæller p.t. 8.000 medlemmer. Læs mere på www.dsr.dk/senior.

SY201303pension

Emneord: 
Sygeplejefaget
Uddannelse

Fanget i en birolle

Hun ser sød ud i baggrunden, men er ikke til meget hjælp. Hendes fornemmeste opgave er at række lægen en skalpel eller sprøjte, når han med stålsat blik og playmobilhår kaster sig ud i kampen om liv og død. I TV’s populære hospitalsserier har lægen overtaget sygeplejerskens opgaver, mens hun ofte er forvist til en birolle. Det kan give seerne forkerte opfattelser af, hvad sygeplejersker laver, mener australske forskere og studerende i et nyt forskningsprojekt.

Sy-2010-08-24e
Foto: Nurse Jackie sæson 1, © Lionsgate Television 2010/SF Film Home Entertainment, Danmark

Patienten har svært ved at trække vejret og hoster blod op. En køn, ung sygeplejerske prøver at hjælpe ham. To læger kommer ind på stuen for at se, hvad patienten fejler.

”Er du ikke ny her?” spørger den ene sygeplejersken, mens yderligere to læger diskuterer diagnosen. ”Vil du have en affære?” spørger lægen igen, mens hans kollega hurtigt supplerer: ”Eller en trekant?” Kort tid efter bliver patienten meget dårlig, og alle alarmer bipper. Sygeplejersken kigger forvirret på de mange avancerede maskiner. ”Jeg ved ikke, hvad der er galt,” råber hun opgivende til de fire læger, der hurtigt verfer hende væk og går i gang med arbejdet. Lidt forvirret klapper hun forsigtigt patientens skulder og prøver ikke at være i vejen, mens de professionelle overtager.

Scenen er fra den amerikanske TV-serie House M.D., hvor hovedpersonen af samme navn, Dr. Gregory House, og hans dygtige hold af læger løser medicinske gåder kun ved hjælp af deres knivskarpe hjerner og ekspertise om alt fra kirurgi, lægevidenskab til sygeplejefaglige opgaver, som de igennem hele serien selv står for. I de i alt 176 afsnit er der kun blevet plads til én gennemgående sygeplejerske, der, selvom hun er på rollelisten i 134 afsnit, forbliver navnløs og blot er krediteret som ”nurse”.

TV-serier inspirerer uddannelsesvalg Hospitalsseriers skildringer af sygeplejersker som enten sexobjekter, dødsengle eller rekvisitter til lægerne er blevet problematiseret af medieforskere igennem mange år. Nu har australske forskere i en ny undersøgelse kigget på, hvordan unge sygeplejersker selv forholder sig til de oftest urealistiske karakteriseringer af faget.
”Vi har en formodning om, at den såkaldte CSI-effekt også kan overføres til en sygeplejekontekst,” fortæller Dr. Roslyn Weaver fra School of Medicine, University of Western Sydney i Australien, med henvisning til den amerikanske krimiserie CSI, der handler om retsmedicinere.

Før serien kom på skærmene i 2000 i USA, vidste befolkningen ikke meget om retsmedicin, men efter serien blev voldsomt populær, steg interessen for at beskæftige sig med området hos mange seere både på hobbyplan og professionelt.

”Hvis folk ser sygepleje på TV, og det ser ud som et spændende og godt job, så kan det ligesom med effekterne af CSI betyde, at det er en karriere, de får lyst til at prøve.” I Danmark er der ikke lavet undersøgelser om sygeplejerskers roller på skærmen, men rapporten ”Unges vej mod ungdomsuddannelserne” fra Center for Ungdomsforskning i 2007 bemærker, at også danske unge bliver påvirket af TV i deres valg af uddannelse. Dengang kom sygeplejerske ind på andenpladsen på unge pigers liste over mulige drømmejob, og forskerne konkluderede, at ønskerne var inspireret af de arbejdsfunktioner, som de unge kendte fra TV-serier eller livsstilsprogrammer.

Styrker den professionelle identitet

Sammen med sine kolleger har Dr. Weaver interviewet 484 sygeplejestuderende i forskningsprojektet ”Nursing on television: student perceptions of television’s role in public image, recruitment and education”, der blev offentliggjort i Journal of Advanced Nursing i marts 2013. Forskerne har bl.a. undersøgt de studerendes holdning til, hvordan forskellige TV-serier viste sygeplejeetiske problemstillinger, professionalisme, det generelle billede af faget og skildringer af sygeplejersker som rollemodeller.

”TV er en virkningsfuld måde at fortælle historier på. Det er en af de mest populære medieformer, og det kan være gavnligt at vide, hvordan ens profession bliver portrætteret, så man kan imødegå eventuelle misopfattelser,” siger Dr. Weaver. I undersøgelsen fandt forskerne især tre områder, som optog de studerende. Dels mente de sygeplejestuderende, at sygeplejersker ofte blev vist som lægens assistent, dels mente de, at de mangler rollemodeller. Men mange udtrykte også, at der var noget at lære fra TV-serierne, hvor især dokumentarprogrammer blev fremhævet som en måde at se teorien blive brugt i praksis, og læringsdelen er Dr. Weaver også enig i.

”Når de studerende får klinisk erfaring, kan de se mere kritisk på, hvor realistiske TV-serierne er. Når de ved, hvordan virkeligheden ser ud, kan de også få fornemmelsen af at være inkluderet,” siger hun og peger på, at den særlige viden, de kan holde op mod skildringerne i programmerne, kan styrke deres professionelle identitet.

Hun mener, at TV-serierne ligeledes vil kunne bruges i undervisningssammenhæng. ”Det er selvfølgelig ikke alle undervisere, som er interesseret i at bruge fiktionsserier i deres undervisning, men for dem, der har lyst, er det en god idé at finde de situationer, der passer til det, der undervises i. Samtidig skal det være en serie, de studerende kan relatere til,” siger hun. Det er dog ikke alle hospitalsserier, der er lige anvendelige, mener Dr. Weaver.

”Jeg vil ikke anbefale Grey’s Anatomy eller House M.D., for der er næsten ingen sygeplejersker med. Der kan serier som Hawthorne eller Nurse Jackie være mere nyttige. De er ikke nødvendigvis særlig nøjagtige, men de portrætterer sygeplejersker,” siger hun.

Gode og dårlige rollemodeller

Netop hospitalsserien Nurse Jackie fremhæves som en god sygeplejerskeserie. Den er en af de få TV-serier, der har en sygeplejerske i hovedrollen, og selvom karakteren Jackie Peyton både er pillemisbruger og i sit arbejde oftest kontroversiel, kan hun bruges som rollemodel.

”Nurse Jackie er sandsynligvis en af de mest populære og kendte sygeplejersker på TV. Formodentlig fordi hun ikke nødvendigvis lever op til forestillingen om, hvordan en sygeplejerske bør opføre sig. Hun er nogle gange uetisk og uprofessionel, men hun er også en rigtig dygtig sygeplejerske,” siger Dr. Weaver og fremhæver også en anden kendt fiktiv sygeplejerske:

”Før Jackie var en rolle som Carol Hathaway i ER (”Skadestuen”, red.) meget populær. Hun var fortaler for faget, ved at
hun i sin rolle demonstrerede, at sygepleje er en kompetent profession,” siger hun og fortæller, hvordan rollemodellerne kan bruges til inspiration for de studerende: ”Der er rolleindehavere, som er talentfulde og professionelle, og der er nogle,
der er uetiske og inkompetente. Men selv de kan være gavnlige, fordi de kan få de studerende til at diskutere, hvad god og dårlig sygepleje er.”

Flittige sygeplejersker i fremtiden

I undersøgelsen fremhævede mange af de adspurgte sygeplejestuderende, at de ofte så læger i TV-serierne, der lavede sygeplejerskernes job, og at der bliver vist flere læger end sygeplejersker. For nogle skabte det en bekymring om, at serierne ikke viser, hvad sygepleje går ud på, og hvilken indflydelse sygeplejersker har på patienternes sikkerhed og helbredelse.

Den mangelfulde afbildning af de sygeplejefaglige opgaver kender Dr. Weaver godt til. ”For almindelige seere kan det skabe ukorrekte forestillinger om, hvordan sygeplejersker arbejder, fordi personerne i hospitalsserien faktisk ikke rigtig laver noget. Når de blot står lidt i baggrunden, kan det skabe misopfattelser. Det er noget, vi bør være opmærksomme på til en vis grad kan have indflydelse på, om folk får lyst til at uddanne sig inden for faget.”

Dr. Weaver forventer dog, at medierne med tiden vil nuancere karakteriseringen af sygeplejerskerne: ”Hvis man ser historisk på det, så er måden at portrættere sygeplejersker i TV på blevet mere kompleks. Som profession får sygeplejen mere anerkendelse, og jeg tror, vi vil se flere, bedre og mere centrale sygeplejerskekarakterer i hospitalsserierne i fremtiden.”

Se også

Casualty (1986, England)
BBC-produceret drama om læger og sygeplejerskers hverdag på den travle skadestue på Holby City Hospital.
 
Holby City (1999, England)
Spin-off af BBC-serien Casualty om læger og sygeplejerskers arbejde på hjerteafdelingen på Holby City Hospital.
 
Childrens Hospital (2008, USA)
Grotesk parodi på tv-genrens hospitalsserier.
 
Getting On (2009, England)
Satire om sygeplejerskerne på en geriatrisk afdeling. Serien stoppede i 2012 men forventes at blive genindspillet i en amerikansk tv-filmversion i 2013.
 
The Glades (2010, USA)
En besværlig politimand og en kvik sygeplejerske er omdrejningspunkt om en række mordmysterier i Florida, USA.
 
Call the Midwife (2012, England)
Baseret på sygeplejersken Jennifer Worths erindringer om sit liv som sygeplejerske og jordemoder med arbejde i et kloster i Londons slumkvarter i 1950

Emneord: 
Sygeplejefaget

Arbejdsglæde på trods af trusler og vold

Sygeplejefaget giver selvtillid og arbejdsglæde, selvom sygeplejerskerne skal leve med mere vold og sexchikane end andre beskæftigede.

Mobning, vold, trusler om vold og seksuel chikane. Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, viser, at sygeplejerskerne fortsat skal have brede skuldre og stærk psyke.

På næsten alle de nævnte parametre ligger sygeplejefaget nemlig højere end i forhold til andre beskæftigede. Og det stemmer godt overens med Dansk Sygeplejeråds egen undersøgelse fra 2012, hvor det bl.a. kom frem, at 13 pct. har været udsat for vold indenfor det seneste år, og næsten hver fjerde sygeplejerske under 30 år i løbet af det seneste år har været udsat for sexchikane.

Ifølge undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2012 fra NFA har dobbelt så mange sygeplejersker (12 pct.) været udsat for vold i forhold til andre beskæftigede (6 pct.). Hele 20 pct. har været udsat for trusler om vold, mens det kun gør sig gældende for 9 pct. i andre fag.

Når det kommer til sexchikane, er sygeplejerskerne også langt mere udsatte end andre beskæftigede. Over 7 pct. af sygeplejerskerne har været udsat for seksuel chikane, mens det kun gør sig gældende for knap 3 pct. af de ansatte i andre fag.

Til gengæld bliver sygeplejerskerne ikke mobbet så meget som andre beskæftigede. 11,6 pct. af sygeplejerskerne har været udsat for mobning, mens det hos de øvrige beskæftigede er 12,3 pct. Derimod er langt flere sygeplejersker (36 pct.) vidne til mobning i forhold til andre beskæftigede (30 pct.).

Det fremgår også af undersøgelsen fra NFA, at sygeplejerskerne i højere grad end andre skal forholde sig til andres (ikke kollegers) problemer. Og at de i højere grad end ansatte i andre fag bliver berørt af arbejdet.

Arbejder med mennesker

Årsagen til, at sygeplejerskerne i højere grad end andre beskæftigede oplever vold, trusler, seksuel chikane og er vidne til mobning, er, at sygeplejerskerne arbejder med mennesker.

”Fag, hvor man arbejder med mennesker, vil ligge lidt højere på disse områder end andre fag. Vi kan se, at det også gør sig gældende inden for andre jobgrupper. Når man arbejder med mennesker, kan man risikere, at der f.eks. er vanskelige klienter, psykisk handicappede – eller når det gælder sygeplejersker – en pårørende til en alvorligt syg patient, der måske griber til at afreagere,” siger Åse Marie Hansen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og tilknyttet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Til gengæld – eller snarere på trods af dette – oplever sygeplejerskerne i højere grad end andre, at deres arbejde giver selvtillid og arbejdsglæde.

Opgaverne er interessante og inspirerende, og sygeplejerskerne bliver i højere grad end andre beskæftigede opslugt af deres arbejde og oplever, at arbejdet er vigtigt. Desuden kommer sygeplejerskerne i højere grad end andre veloplagte på arbejde.

”Når man har emotionelt krævende arbejde, kommer man ofte i svære situationer. Men umiddelbart ser det ud, som om disse situationer også er meget givende, fordi man får umiddelbar reaktion fra patienterne. Det kan være rigtig hårde situationer, hvor en patient f.eks. ligger for døden. Men hvis man tackler situationen godt, kan det også være givende for sygeplejersken,” forklarer Åse Marie Hansen.

Undersøgelsen fra NFA viser også, at sygeplejerskerne oftere end andre beskæftigede får uventede arbejdsopgaver, der sætter dem under tidspres. Til gengæld står de i mindre grad end andre til rådighed uden for normal arbejdstid.

SY2013-05-12

Emneord: 
Vold
Arbejdsmiljø
Sygeplejefaget

Studerende i praksis: Fra snæversyn til åbenhed og engagement

En studerende begrænser sig selv i begyndelsen af sygeplejerskeuddannelsen, for hun ved på forhånd, hvad der er interessant, og hvad der ikke er. Siden bliver hun klogere og mere åben over for fagets mange aspekter og udøvere

SY-2013-02-07aArkivfoto fra skadestuen i Odense: Alex Tran

Inden jeg tog hul på første modul, havde jeg en klar forventning om, hvad jeg ville med sygeplejerskeuddannelsen. Og hvad jeg bestemt ikke syntes var spændende. Det resulterede i, at jeg var meget snæversynet og begrænsede mig selv i at se de mange muligheder og variationer, der er indenfor faget.

Jeg har været igennem alle mine klinikperioder, og nu er jeg glad for, at jeg har prøvet så meget forskelligt. Efter hver praksis har jeg efterfølgende tænkt, at det her ville jeg egentlig også gerne arbejde med.

Jeg har erkendt, at vigtigheden af et åbent sind, indlevelse, engagement, og selvfølgelig faglige kvaliteter fra både kliniske vejledere og ikke mindst fra den studerende, er det, der former et optimalt klinisk forløb. Som studerende synes jeg, at man har en forpligtelse over for sit kliniksted i form af at kunne udtrykke sine forventninger, bedste indlæringsmetoder, og især hvordan man personligt udvikler sig bedst.

I klinikken er der rig mulighed for at spejle sig i rollemodeller. Det kan være andre end den kliniske vejleder. Prøv at åbne øjnene for alle de faglige kvaliteter hos hver enkelt fagperson – andre faggrupper kan også være inspirationskilde til at forme dig som den sygeplejerske, du skal være.

Det er herligt at sidde efter de første 12 moduler og erkende, at jeg ikke er så bekymret for snart at være færdig som sygeplejerske. Mulighederne er mange – og heldigvis. Det er et privilegium at få en professionsbachelor, som ikke er en ensrettet vejviser til erhvervslivet, men derimod åbner dørene for mange forskellige grene af den sundhedsfaglige verden. Jeg stræber selv efter at blive stud.cur., da jeg ser vigtigheden af ikke blot at have kompetente sygeplejersker i praksis, men også af, at sygeplejersker videreuddanner sig af hensyn til faget og fagets udvikling med henblik på at tilføre ny viden og evidens til praksis.           

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Sygeplejefaget
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende
Uddannelse

POR3T af mænd i sygeplejen

Når mænd søger ind i sygeplejefaget, må de leve med at have en kvindelig titel, blive forvekslet med portøren eller lægen og blive kigget på, når bækkenkogeren brænder sammen, for kan du ikke lige fikse den?

For hver 100 sygeplejersker er kun de fire af hankøn. Det er ærgerligt, synes de tre mandlige sygeplejersker, Sygeplejersken har talt med – og sikkert også alle deres kvindelige kolleger landet over. Sygeplejefaget har brug for flere mænd.  

Actionman med nål og tråd  

SY-2012-13-39Klaus Østergaard, 44 år, behandlersygeplejerske på Akutklinikken på Glostrup Hospital. Uddannet i 1993. Har kontrakt med Forsvaret og bliver jævnligt udsendt, har f.eks. været afdelingssygeplejerske på felthospital i Hellmand-provinsen og med skibet Absalon i Aden Bugten på piratjagt.

Hvorfor sygeplejerske?
”Jeg var sergent i Forsvarets Lægekorps, hvor jeg blev trænet til at behandle syge og sårede soldater. Det var basal pleje med værdimålinger og sondeanlæggelser. Under et praktikophold på et plejehjem opfordrede afdelingssygeplejersken mig til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, fordi hun syntes, jeg havde en god kontakt til beboerne og var dygtig til mit fag.”

Er der særlige forventninger til mandlige sygeplejersker?
”Hvis f.eks. bækkenkogeren går i stykker, bliver der kigget over på mig, men den slags har jeg ikke en kæft forstand på. Jeg kan godt forstå, at der bliver kigget på mig, fordi jeg er mand, men jeg kan sagtens finde ud af at melde fra, når det ikke har noget med mine kompetencer og viden at gøre.”   

Har du valgt et typisk mandejob inden for sygeplejen?
”Mænd vælger ofte noget akutpræget eller en ledersituation. Selvstændigheden i at være behandlersygeplejerske er helt eminent. Vi arbejder under supervision af læger, men vi syr flænger, fjerner fremmedlegemer fra øjne og sender patienter med brækkede arme og ben til undersøgelse. I de ukomplicerede tilfælde behøver patienten ikke blive tilset af en læge. Min ultimative test personligt såvel som fagligt var jobbet som afdelingssygeplejerske på felthospitalet – et job, jeg på ingen måde ville have været foruden, men heller aldrig ville gøre igen.”

Det kræver mandsmod

SY-2012-13-40
David Mollerup, 47 år, afdelingsleder i Novo Nordisk, arbejder med kliniske undersøgelser og udvikling af nye lægemidler inden for leddegigt og autoimmune tarmsygdomme. Uddannet 1991. 
 

Hvorfor sygeplejerske?

”Jeg læste først til ingeniør, men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af. Det var især teamorienteringen i sygeplejen, som tiltalte mig. Dét at være skarp på viden og hele tiden skulle omsætte det i felten. Her var noget, jeg kendte fra mine mange år som aktiv spejder. Derudover kom hele den bløde side af faget, som viste sig at være vigtigere for mig, end jeg troede, dengang jeg gik i gymnasiet og skulle vælge.” 

Er der nogle særlige forventninger til mandlige sygeplejersker?

”Når der er urolige patienter, har jeg oplevet folk kigge bedende på mig for at signalere, ”kan du ikke bruge din fysik?” Og som mand har jeg kunnet tage nogle mandesnakke med patienter, som har været svære at få i tale, f.eks. alkoholikere. Mange steder i forskningsverdenen går man ud fra, at jeg er læge, siden jeg har det her job. I en international setting lader jeg ofte være med at bruge min titel som sygeplejerske, en lille undladelsessynd.” 

Hvorfor er der ikke flere mænd, der vil være sygeplejerske?

”Det er et meget attraktivt job og en meget attraktiv uddannelse, så jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere mænd, der tør bryde den usynlige lydmur – jeg ser det som at turde. I andre kulturer er der masser af mænd i sygeplejen, så det er noget kulturelt. Der bliver flere kvinder i lægefaget, og det betyder, at både de praktiske og de ledende lag i sundhedsvæsenet bliver domineret af kvinder, så jeg håber, at der kommer flere mænd i sygeplejen.”

Drengene bliver nurset mere

SY-2012-13-41
Jesper Nielsen, 27 år, studerende på 12. modul på Metropol, i klinik på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Planlægger at skrive bacheloropgave om inddragelse af den psykiatriske patient.

Hvorfor sygeplejerske? 

”Jeg hjalp min onkel, som er sygeplejerske, med hans projekt om mandlige sygeplejersker (fotoudstilling om hjemmeside www.mandligesygeplejersker.dk, red.), og så søgte jeg ind på uddannelsen. Jo længere jeg er kommet ind i studiet, jo mere vild er jeg blevet med faget. Det giver en masse muligheder for at komme videre og blive mere specialiseret. Jeg synes faktisk ikke, der er nogen begrænsninger. Ud af 10 drenge er vi fem tilbage i klassen, og vi holder virkelig sammen.” 

Er dit valg af klinik et typisk valg for mandlige studerende? 

”Mænd vælger ofte enten anæstesien eller psykiatrien. Jeg har prøvet at være på en sengeafdeling, men jeg synes, det er for uoverskueligt med så mange patienter. Det bliver hurtigt noget med at rende rundt med morgenmad og vogne. I psykiatrien er der bedre tid til at tale med patienterne, og jeg synes, det er spændende, hvad der sker i hovedet på de psykiatriske patienter.”  

Hvorfor er der ikke flere mænd, der vil være sygeplejerske?

”Det er ikke rigtig gået op for folk, hvor stærk man skal være psykisk for at klare mange af de opgaver, der er. Det ville måske hjælpe, hvis flere fik mulighed for at være på en afdeling en dag og opleve, hvad der sker. Som mandlig sygeplejestuderende bliver vi nurset mere end de kvindelige studerende, og praktikstederne opfordrer os til at søge arbejde hos dem, når vi er færdiguddannede.” 

Emneord: 
Mand
Sygepleje
Sygeplejefaget

Klinisk sygeplejespecialist - arbejdsopgaver og kompetencer

Tre eksempler på kliniske sygeplejespecialisters arbejde på Århus Sygehus viser nødvendigheden af akademiske kompetencer i den kliniske sygepleje.

I 1998 blev den første kliniske sygeplejespecialist ansat på det tidligere Århus Kommunehospital, nu Århus Sygehus. Det var Doris Christensen, som er kendt for sit arbejde med apopleksipatienter og for at have skrevet den første danske artikel om kliniske sygeplejespecialister næsten 20 år tidligere (1).

Chefsygeplejerske Kirsten Bruun havde planer om at indføre sådanne stillinger, og da Doris Christensen selv henvendte sig om muligheden for at virke som klinisk sygeplejespecialist på apopleksiområdet, blev udviklingen sat i gang med lektor, ph.d., Ingegerd Harder som konsulent. I dag er vi 22 kliniske sygeplejespecialister på Århus Sygehus.

Formålet med denne artikel er at udbrede kendskabet til, hvordan vi som kliniske sygeplejespecialister på Århus Sygehus arbejder med at udvikle og implementere evidensbaseret sygepleje. Med udgangspunkt i tre forskellige kliniske sygeplejespecialisters dagligdag viser vi, hvorledes vores akademiske uddannelse og specialespecifikke viden er nødvendig og anvendes på mangfoldige måder i klinikken.
 

Patienterne er udgangspunktet

Der er en lang tradition for at uddanne kliniske sygeplejespecialister f.eks. i USA siden 1960’erne, og i dag er stillingsbetegnelsen klinisk sygeplejespecialist veletableret internationalt. Også herhjemme har krav om evidensbaseret sygepleje, kvalitetsforbedring og specialisering inden for sundhedsvæsenet været med til at skabe behovet for sygeplejersker med videregående teoretiske og kliniske kompetencer (2).

 SY-2010-21-alt%20(25)

 I dag er der ansat kliniske sygeplejespecialister på flere danske hospitaler og sygehuse (3), herunder på Århus Sygehus. Via en langsigtet strategi har chefsygeplejerske Kirsten Bruun her arbejdet for at styrke og evidensbasere den sygepleje, der tilbydes patienter på Århus Sygehus.

 Strategierne er tidligere beskrevet i Sygeplejersken (4), og en vigtig del af strategierne er ansættelse af kliniske sygeplejespecialister. Kravene til disse på Århus Sygehus er minimum fire års klinisk erfaring inden for et speciale og en kandidat-, master- eller ph.d.-grad. Boks 1 viser stillingsbeskrivelsen for en klinisk sygeplejespecialist på Århus Sygehus.

 SY-2010-21-alt%20(26)

Afdelingens patienter er udgangspunktet for den kliniske sygeplejespecialists arbejde, og her har sammensætningen af kompetencer i personalegrupperne i afdelingen betydning for arbejdsopgaverne. Det kan betyde, at der på den samme afdeling er ansat flere kliniske sygeplejespecialister, en udviklingssygeplejerske og specialeansvarlige sygeplejersker. I afdelinger, hvor der er flere kliniske sygeplejespecialister, har disse typisk specialiseret sig inden for et subspeciale. I afdelinger uden en udviklingssygeplejerske varetager den kliniske sygeplejespecialist opgaver, som vanligvis varetages af udviklingssygeplejerskerne. Det gælder f.eks. i forhold til det overordnede ansvar for udviklingen af den sygeplejefaglige dokumentation.

Dybden og bredden i vores arbejde beskrives i den fælles vision og strategi for de kliniske sygeplejespecialister på Århus Sygehus (4). Vi vil i det følgende give tre eksempler på de kliniske sygeplejespecialisters arbejde.
 

Ny hygiejnisk retningslinje

I nogle år havde hæmatologisk afdeling kæmpet med hygiejnerelaterede problemer. Patienterne blev som følge heraf flyttet meget rundt, og det var umuligt at leve op til den hygiejniske retningslinje, bl.a. pga. dårlige fysiske rammer. Afdelingen har fællestoiletter på gangen og enkelte firesengsstuer. Patienterne blev utrygge, når de blev mødt med en anden praksis end den, afdelingen selv anbefalede, og følte sig tingsliggjorte, når de blev rokeret rundt. Personalet brugte tid på at flytte og berolige patienterne.

Den kliniske sygeplejespecialist, Astrid Lindman, skulle derfor, i samarbejde med en afdelingslæge, undersøge evidensen for den bedst mulige hygiejne. Samarbejdet blev udvidet med konsulenter fra Infektionshygiejnisk Afsnit. På basis af litteratursøgning udarbejdede gruppen en lokal retningslinje, der tog højde for forholdene på afdelingen og patientsammensætningen.

I 2009 ændrede afdelingen praksis fra beskyttende isolation af særligt immunsvækkede patienter til isolation af patienter, der udgør en smitterisiko.

Ændringen krævede en høj hygiejnisk standard i hele afdelingen. Derfor blev alle afsnit gennemgået med ”hygiejnebriller”. Det affødte en række ændringer af indretning og arbejdsgange for mange personer. Den kliniske sygeplejespecialist var projektleder, førte pennen ved udarbejdelse af retningslinjen, screeningsskema og patientinformation og fulgte med gennem hele implementeringsprocessen.

For den kliniske sygeplejespecialist indebar forløbet, at der blev trukket på en vifte af færdigheder. Under den systematiske litteratursøgning og vurdering af litteraturen og udarbejdelsen af retningslinjen blev de akademiske færdigheder inden for sundhedsvidenskabelig forskning anvendt. De mange års kliniske arbejde i afdelingen gav dybtgående viden om de oplevede problemer i afdelingen, faktiske forhold, tilgængelige ressourcer og organisationens opbygning. Det var en god ballast igennem hele implementeringsprocessen og for samarbejdet, når arbejdet skulle koordineres og fordeles mellem de mange involverede, og beslutninger skulle træffes (se boks 2 for de mange forskellige fagpersoner, der var involveret i retningslinjen).

SY-2010-21-alt%20(27)

Indplaceringen i staben med oversygeplejersken og dermed afdelingsledelsen som nærmeste overordnede gav korte kommandoveje og var en vigtig faktor for projektets fremdrift.

Den nye praksis indebærer, at patienterne screenes for smitterisiko ved indlæggelsen og én gang dagligt. Der lægges i dag mere vægt på at undervise patienterne i at beskytte sig selv og andre mod infektion både via mundtlig og skriftlig vejledning. Den kliniske sygeplejespecialist har endvidere forestået undervisning af samtlige faggrupper i afdelingen og særligt vejledt hygiejnenøglepersonerne. De har bl.a. udarbejdet et undervisningsforløb, som gennemføres for alt nyansat plejepersonale.

Patienterne flyttes i dag meget mindre rundt og har ifølge plejepersonalet langt færre frustrationer. På afdelingen mener vi, det er, fordi der nu er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Forskning i kropsændringer

Patienter med øjensygdommen Thyreoidea Associeret Orbitopati (TAO) bliver ofte misfortolket af deres omverden pga. af de kropslige forandringer, sygdommen medfører. Patienterne får bl.a. udstående øjne, hævelser over og under øjnene og rødme i øjet. I 2005 indledte klinisk sygeplejespecialist Annesofie Lunde Jensen derfor et forskningsprojekt om patienter med svær eller moderat TAO. Formålet var at undersøge, hvordan patienternes sociale adfærd blev påvirket af de kropslige forandringer, de oplevede pga. sygdommen.

På afdelingen var plejen og behandlingen centreret om den medicinske behandling med intravenøs glukokortikoid. De psykosociale følger, som patienterne oplevede, blev der ikke taget systematisk hånd om.

Afdelingsledelsen og personalet bakkede op om projektet, og studiet blev gennemført i samarbejde med en erfaren sygeplejeforsker.

I udarbejdelse og gennemførelse af undersøgelsen var de akademiske kompetencer uundværlige. Sygehusets forskningsbibliotekar hjalp med at lave systematiske litteratursøgninger i internationale databaser, og studiet omfattede 13 patienter, som fortalte om deres oplevelser med sygdommen og de kropslige forandringer. Halvdelen af patienterne blev også fulgt i deres hverdagsliv, dvs. på gåture, indkøb, arbejde mv.

På afdelingen er vi i gang med at implementere forskningsresultaterne. Vi arbejder med en tværfaglig patientforløbsbeskrivelse for patienter med TAO. Den indeholder link til plejeplaner og behandlingsinstrukser.
Projektet har ført til udarbejdelse af en videnskabelig artikel, der bliver publiceret i et internationalt tidsskrift (5), og resultaterne er præsenteret på både nationale og internationale konferencer. Senest førte det den kliniske sygeplejespecialist til Bristol, UK, hvor projektet blev præsenteret på en kongres om kropsudseende, kaldet ”Appearance Matters”. Kongresdeltagelsen har åbnet for samarbejde med andre, der interesserer sig for betydningen af kropsændringer forårsaget af medicinske sygdomme.
 

Kræft og obstipation

”Jeg synes, at vi har rigtig mange patienter, der kommer ind med obstipation.”

”Vi gør tingene meget forskelligt – afhængigt af hvor vi kommer fra.”

Plejepersonalet på Onkologisk Afdeling havde lagt mærke til, at mange patienter med kræft var obstiperede og ofte blev indlagt udelukkende pga. obstipation. Derudover konstaterede de også, at der var forskellige holdninger til behandling og pleje og en vis usikkerhed om ansvarsfordelingen mellem læger og sygeplejersker. Problematikken var fælles for alle afsnit, og emnet var derfor oplagt for klinisk sygeplejespecialist Birgitte T. Espersen, der har sin gang i alle afdelingens seks afsnit.

Observationer viste, at der bl.a. var en uensartet praksis fra afsnit til afsnit, men også fra person til person; valg af laksantia skete ofte ud fra personlige holdninger og erfaringer, og der var mange præparater at vælge imellem; i nogle tilfælde var der mangel på viden og deraf følgende fejlbehandling. Bookingsystemet viste, at der blev indlagt en del patienter under diagnosen ”obstipation”. Dette kunne have konsekvenser for patienterne i form af store gener og ubehag, ekstra indlæggelser og ekstra omkostninger både i forhold til livskvalitet og økonomi.

En tværfaglig arbejdsgruppe blev nedsat, og med udgangspunkt i en litteraturgennemgang blev der udført en audit for at få en status på problemets omfang og indhold. Audit fokuserede på behandling og pleje ved obstipation og dokumentation i læge- og sygeplejejournal og EPJ (Elektronisk medicinmodul).

Audit afdækkede flere generelle problemstillinger, bl.a. var der mange patienter med obstipation, patienten fik medicin, der kunne medføre obstipation uden at opstarte laksantia, patienten manglede privatrum under indlæggelsen, sygeplejepersonalet var gode til at afdække – men knap så gode til at følge op og evaluere, valg af laksantia var individuelt baseret, der var manglende overensstemmelse mellem praksis – journaler – EPJ og manglende dokumentation i lægejournalen. Sidst, men ikke mindst manglede en skriftlig patientinformation.

Der blev udarbejdet evidensbaserede instrukser for obstipation og ileus og en rammeordination for laksantia, så sygeplejerskerne selv kan ordinere og administrere laksantia. Dette er med til at tydeliggøre ansvarsplaceringen.

Farmaceuter ryddede op i laksantiapræparaterne, så de tilbageblivende præparater svarede til anbefalingerne i instruksen. Den fortrykte plejeplan blev revideret i samarbejde med dokumentationsgruppen, og der blev lavet en patientinformation.
På en tværfaglig temaeftermiddag blev alt materiale præsenteret og fulgt op af undervisning i afsnittene og i lægegruppen. Der er nu fast undervisning for nyansatte på afdelingens basiskursus.

Audit bliver gentaget for at følge udviklingen før og efter indførelse af instruks m.m.
 

Brobygning mellem klinik og forskning

På Århus Sygehus har den kliniske sygeplejespecialist ansvar for udøvelse og udvikling af forskningsbaseret klinisk sygeplejepraksis. Ovenstående eksempler illustrerer, hvorledes vi f.eks. indkredser patientrelaterede problemområder via audit/plejepersonalets observationer eller indgår som inspirator og vejleder for andet personale, samt udfører og implementerer egen forskning.

Vi integrerer evidensbaseret viden i den kliniske sygepleje og medvirker derved til at skabe bro mellem teori og praksis. Kombinationen af vores kliniske kompetencer og akademiske uddannelse giver netop mulighed for at forske i sygepleje, undervise og vejlede på ekspertniveau og udøve ekspertsygepleje direkte til patienten (se figur 1).
 

Forvirring om stillingsbetegnelser

I Danmark er der udviklet mange forskellige stillingsbetegnelser inden for sygeplejen (3). Nogle er veldefinerede og knyttet til offentligt godkendte uddannelser, f.eks. specialuddannelserne. Andre er knyttet til funktionsområder som uddannelse, udvikling og forskning. Det kan være særdeles vanskeligt at skelne mellem de mange stillingsbetegnelser, ligesom den samme stillingsbetegnelse bruges uden entydige krav til kvalifikationer og funktioner. Dette gælder også for stillingsannoncer for kliniske sygeplejespecialister i Danmark. Kravene til klinisk erfaring inden for specialet spænder fra ”erfaring” til fire års erfaring, og kravene til videregående uddannelse går fra villighed til videreuddannelse på diplomniveau/specialuddannelse til at have en kandidat-, master- eller ph.d.-grad (6,7).

Variationerne i kvalifikationskravene skaber forvirring om, hvilke funktioner man som klinisk sygeplejespecialist forventes at kunne varetage. Det må være muligt i Danmark at udarbejde en beskyttelse af stillingsbetegnelsen klinisk sygeplejespecialist. Vi kunne med fordel knytte an til National Association of Clinical Nurse Specialists’ (NACNS) beskrivelse af en klinisk sygeplejespecialist. Denne defineres som en klinisk velkvalificeret sygeplejerske med en master- eller doktorgrad, og den kliniske sygeplejespecialist er en ekspert inden for et afgrænset og veldefineret område, f.eks. en bestemt population, en afdeling, et speciale/subspeciale eller et særligt område inden for plejen (8).

Det er vores håb, at erfaringerne på Århus Sygehus med indførelse af kliniske sygeplejespecialister, der har minimum fire års klinisk erfaring inden for et speciale og en kandidat-, master- eller ph.d.-grad., kan bidrage til mere klarhed omkring kvalifikationer og funktioner.

Annesofie Lunde Jensen, Astrid Lindman og Birgitte T. Espersen er alle ansat som kliniske sygeplejespecialister på Århus Sygehus; annesjen@rm.dk

Litteratur

  1. Christensen D. Den kliniske sygeplejespecialist – en tendens i sygeplejeudviklingen. Fokus på sygeplejen. Kbh.: Munksgaard Danmark; 1980.
  2. Willman A, Stoltz P, Bathsevani C, Spliid Ludvigsen M. Evidensbaseret sygepleje: en bro mellem forskning og klinisk virksomhed. 2. udgave ed. Kbh.: Gad; 2007.
  3. Sundhedsstyrelsen. Uddannelse & Autorisation. Specialiseringer i sygeplejen – udvikling af en fælles begrebsramme. København: Sundhedsstyrelsen; 2009.
  4. Bruun K, Nielsen E. Strategier leder udviklingen af sygeplejen. Sygeplejersken 2010;(17): 60-62.
  5. Jensen AL, Harder I. The impact of bodily change on social behaviour in patients with Thyroid-Associated Ophthalmopathy. Scand J Caring Sci 2010; online: no. doi: 10.1111/j.1471-6712.2010.00832.x
  6. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Klinisk sygeplejespecialist. Region Hovedstaden.
  7. Hillerød Hospital Region Hovedstaden. Klinisk Sygeplejespecialist i Onkologisk og Palliativ Afdeling.
  8. National Association of Clinical Nurse Specialists; www.nacns.org 
English abstract

Jensen AL, Lindman A, Espersen BT. The Clinical Nurse Specialist – work duties and skills.
Sygeplejersken 2010;(21):62-6.

The demand for evidence-based nursing, improved quality and an increased specialisation within health care systems has helped create a need for nurses with more extensive theoretical and clinical skills. This article describes how the clinical nurse specialists at Aarhus University Hospital, work to develop and implement evidence-based nursing. Three different nursing projects illustrate the many different ways that academic training and specialisation are necessary in the clinic.

Keywords: Clinical nurse specialists, Aarhus University Hospital, evidence-based nursing.

Emneord: 
Akademikere
Arbejdstager
Evidensbaseret sygepleje
Sygepleje
Sygeplejefaget

Strategier leder udvikling af sygeplejen

På Århus Sygehus har strategier inden for ledelse, uddannelse, forskning, evidensbaseret viden og dokumentation synliggjort sygeplejen som et værdifuldt fag. Arbejdet med strategier kræver kontinuerlig ledelsesmæssig fokusering.

En patient bliver modtaget på skadestuen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Samtidig undervises en patient med nyopdaget diabetes i blodsukkermåling på en anden afdeling. På en tredje afdeling undervises personalet i en ny instruks for sondeernæring, og på en fjerde afdeling inkluderer en sygeplejerske en patient i et forskningsprojekt om "kropspleje til patienter med KOL". På alle afdelinger udvikles løbende nye evidensbaserede retningslinjer, samtidig med at der monitoreres på kvaliteten.

Hverdagen på de danske sygehuse er kompleks. Den stiller mange forskelligartede krav til sygeplejen. Den sygeplejefaglige kunnen er konstant i bevægelse. Der arbejdes løbende med at vurdere og revurdere det faglige grundlag. En udvikling, som nødvendigvis må baseres på nytænkning og forskning.

Men hvordan organiserer vi sygeplejen med hensyn til strukturer, rammer og vilkår sådan, at vi er i stand til at forholde os kritisk reflekterende til fagets udvikling" Artiklen belyser denne problemstilling ved at beskrive, hvordan vi på Århus Sygehus arbejder strategisk med en fælles vision. En vision, der handler om ledelse, uddannelse, forskning, implementering af evidensbaseret viden og dokumentation af de sundhedsfaglige ydelser.

I artiklen er der primært fokus på, hvordan en fælles stillingsstruktur for sygeplejen skaber tid, rum, ressourcer og økonomi til den nødvendige faglige udvikling. De ensartede stillingskategorier skaber transparens på tværs af centre, afdelinger og afsnit og fremmer samarbejde og netværksdannelse.
 

Den største viden - den bedste behandling

Med afsæt i vores overordnede vision: "Den største viden - den bedste behandling "(1) er målet for sygeplejen på Århus Sygehus, at den skal leve op til en høj faglig kvalitet. Det gælder på såvel de ledelses-, kliniske, uddannelses-, forsknings- og udviklingsmæssige områder.

Målet er, at kvaliteten kan måle sig med de højeste nationale og internationale standarder. Det er intentionen, at den kliniske sygepleje skal udøves på et forsknings- og evidensbaseret grundlag båret af professionel omsorg. Vores vision har i de sidste 10 år været styrende for en forsknings- og udviklingsbaseret forandringsproces, der retter sig mod alle niveauer i organisationen. Nedenstående beskrives de mest væsentlige elementer i strukturen, som vi håber, andre kan blive inspireret af.

Ledelses - og stabsstrukturen

De ledende sygeplejersker på Århus Sygehus har udarbejdet en overordnet strategiplan for ledelses- og stabsstrukturen. Denne skaber klare rammer og en højere grad af integration mellem forskning og klinik (2).

Strategien afspejler intentionerne i visionen for sygeplejen ved at organisere sygeplejen i en stillingsstruktur for:

  • Ledelse
  • Klinisk praksis og kompetenceudvikling
  • Grunduddannelse
  • Speciale- og efteruddannelse
  • Forskning og udvikling.

Strukturen understøtter udviklingen af den faglige profil, sådan at den faglige viden er ajourført og bliver omsat til praktiske handlinger, kombineret med den enkelte patients behov og ønsker.

Formålet med stillingsstrukturen er, at den skal være så enkel, at den synliggør behovet for stillingskategorier i de respektive områder (se boks 1). Der er udarbejdet stillingsbeskrivelser efter en standardskabelon inden for alle stillingskategorier. 

Boks 1. Stillingskategorier

Stillingskategorier med antal ansatte anført i parentes
 

Ledelse:

Chefsygeplejerske (1), oversygeplejerske (20), hotelchef (1), vikarbureauchef (1), afdelingssygeplejerske (89), afdelingsradiograf (3).
 

Klinisk praksis og kompetenceudvikling:

Projektsygeplejerske/radiograf (10), klinisk sygeplejespecialist (21), udviklings (9)- specialeansvarlig (197)- hygiejne (2), anæstesi (81)- og intensivsygeplejerske (145), klinisk koordinator (34), sygeplejerske (1.202), radiograf (90), social- og sundhedsassistent (231), sygehjælper (38) og serviceassistent (235).
 

Grunduddannelser, speciale- og efteruddannelse:

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske/radiograf for grunduddannelser (14), uddannelsesansvarlig sygeplejerske for specialuddannelser (2), klinisk vejleder for grunduddannelser (76), klinisk vejleder for specialuddannelser (22), praktikvejleder for social- og sundhedsassistenter (20) og praktikvejleder for serviceassistentelever (10).
 

Forskning og udvikling:

Specialeansvarlig sygeplejerske (197), udviklingssygeplejerske (9), klinisk sygeplejespecialist (21), sygeplejekonsulent (1), ekstern lektor (1).

I samarbejde med Aarhus Universitet: Ph.d.-studerende (12), klinisk sygeplejespecialist, adjunkt (1), adjunkt (2), leder af Forskningsenheden for Sygepleje (1 i en 20 pct.-stilling).

Afdelingsledelserne har ansvaret for at udarbejde funktionsbeskrivelser for de enkelte stillingsbeskrivelser og revidere dem i takt med udviklingen og behovet for opgaveløsning. Chefsygeplejersken planlægger og justerer hvert andet år sammen med centercheferne og de enkelte afdelingsledelser de fremtidige behov for stillingskategorier.

For at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i organisationen, har ledelses- og stabsstrukturen fokus på kliniske karriereveje kombineret med efter- og videreuddannelse.

Det er chefsygeplejerskens, centerchefernes og afdelingsledelsernes ansvar at fremme sygeplejerskernes adgang til de kliniske karriereveje. På denne måde sikres den kliniske kompetenceudvikling, og udviklingen af den sundhedsfaglige kvalitet på alle niveauer bliver styrket - fra novice til ekspert. Konkret er der udarbejdet strategier for kompetenceudvikling inden for flere stillingskategorier i ledelses- og stabsstrukturen (2,3,4,5). Hospitalsledelsen har afsat et rammebeløb, som er fordelt i de enkelte centre til efter- og videreuddannelse af ledere og sundhedspersonale inden for det kliniske felt.

Krav og kompetencer

Der er forskellige krav til kvalifikationer og kompetencer for de enkelte stillingskategorier. Essensen kan beskrives således:
De sygeplejefaglige ledere.

Kravene til de sygeplejefaglige ledere er, at de skal kunne arbejde visionært og strategisk og samtidig kunne udøve professionel ledelse. Dette på både det faglige, det personalemæssige og det driftsmæssige område.

Det betyder, at der er en forventning om, at de videreuddanner sig inden for både ledelse og fag. Ud over de obligatoriske lederuddannelser i Region Midt og på Århus Sygehus er målet, at chefsygeplejerske, oversygeplejersker, hotelchef og vikarbureauchef er uddannet på kandidat- eller masterniveau. Alle afdelingssygeplejersker skal, afhængigt af karriereønsker, som minimum have en diplomuddannelse.

Som supplerende uddannelse anbefales lederuddannelse inden for den systemiske tænkning og den lærende organisation. Alle nye ledere tilbydes supervision i grupper. Det er ledernes opgave at tænke i kontinuerlig kompetenceudvikling for alle faggrupper inden for sygeplejen (6). Der stilles krav om, at de skaber vilkår og rammer, der virker befordrende for at udvikle, vurdere og anvende ny viden. Eksempelvis udvikling af evidensbaseret klinisk sygepleje inden for de enkelte specialer (7).

Klinisk praksis

Forskning og udvikling har betydet en højere grad af specialisering. Det har medført et stort behov for specialerettede efter- og videreuddannelser i den specifikke sygepleje. Inden for anæstesi, intensiv, onkologi og hygiejne er der etableret specialeuddannelser af ét til to års varighed. Det er obligatorisk for alle nyuddannede sygeplejersker, som ansættes på Århus Sygehus, at de skal deltage i en introduktion til faget "Bachelor på spring".

Grunduddannelser, speciale- og efteruddannelse

Uddannelse, introduktion og oplæring af et stadigt stigende antal studerende med mellemlange videregående sundhedsuddannelser, social- og sundhedsassistentelever og serviceassistentelever har høj prioritet. Opgaven varetages af de uddannelsesansvarlige, de kliniske vejledere og praktikvejlederne, hvis kompetenceudvikling der arbejdes målrettet med (3).
 

Forskning og udvikling

Der er etableret stillinger, som sikrer kliniske karriereveje og bygger bro til Aarhus Universitet. Stillingerne omfatter uddannelses- og udviklingsansvarlige, specialeansvarlige og kliniske sygeplejespecialister. For ansatte med minimum en ph.d.-grad kan der efter aftale med Aarhus Universitet skabes tilknytning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i stillinger som adjunkt, lektor og professor. Ansatte i stillingerne har reference til Klinisk Institut og Institut for Folkesundhed (se boks 2). 

Stillingsstrukturen skal medvirke til at optimere den faglige ekspertise i klinikken, som er nødvendig for en løbende udvikling af den kliniske videnskabelige kompetence. De kliniske karriere-veje, som er knyttet til forskning og nytænkning, skal motivere og inspirere til at søge videreuddannelse på master-, kandidat- og ph.d.-niveau. Til at understøtte sygeplejeforskningen er der etableret en Forskningsenhed for Sygepleje og ansat en forskningsleder.
 

Rammer for indsatsområder

De mest væsentlige rammer for indsatsområderne er forskning, evidensbasering og monitorering og dokumentation.

For at skabe mening og give ledere og medarbejdere en oplevelse af, at den faglige udvikling er en forudsætning, og for at kunne leve op til vores vision har chefsygeplejersken nedsat en sundhedsfaglig styregruppe og tre følgegrupper. Én for forskning, én for evidensbasering og monitorering og én for dokumentation. Idéen med dette er, at viden, udvikling og initiativer i de enkelte følgegrupper udveksles og koordineres i den centrale styregruppe. På denne måde skabes der synergi og sammenhæng mellem gruppernes arbejde (8).

Det er følgegruppernes opgave at udarbejde og implementere en strategi for hvert område (7,9,10). Ved at nedsætte følgegrupper med ledere, forskere, ph.d.-studerende, kliniske sygeplejespecialister, udviklingssygeplejersker, terapeuter mv. bliver der skabt ejerskab i forhold til at udarbejde og implementere strategier og igangsætte læreprocesser.

Ud over de aktiviteter, der foregår centralt i forbindelse med implementering af strategierne, afholdes der videnskabelige møder, journal clubs og sygeplejesymposium.
 

Et overskueligt system

Med organiseringen af sygeplejen er der skabt et transparent system, som giver gode muligheder for, at ledere og medarbejdere på alle niveauer kan overskue karrieremuligheder, uddannelsesmuligheder og de faglige strukturer.

Lederne har fået nogle styringsredskaber i form af strategier, som indeholder faglige argumenter til opbygning af en kompetent stab i klinikken. De synlige karrieremuligheder og arbejdet med strategisk kompetenceudvikling, både den personlige og organisatoriske, skal også ses som et tiltag i forhold til rekruttering og fastholdelse af plejepersonale.

Med den etablerede struktur har sygeplejeprofessionen endvidere kunnet rette opmærksomheden mod en mere systematisk og analytisk tænkning med afdækning af bl.a. fælles kliniske problemstillinger og konkret brug af udviklings- og forskningsresultater. Med den øgede fokus på dokumentationspraksis er der sidst, men ikke mindst skabt mulighed for en løbende vurdering af effekten af den udførte pleje og behandling.
 

Sygeplejen synliggjort

Strukturen har været med til at sætte faget på dagsordenen. Sygeplejen er på Århus Sygehus blevet synliggjort som noget vigtigt og værdifuldt med mulighed for en højere grad af faglig identitet og stolthed. Faget bliver herved mere synligt for andre professioner og for det overordnede administrative og politiske system. For at fremme denne profilering af sygeplejen er der etableret flere hjemmesider.

Arbejdet med visioner, strategier, implementering, synliggørelse og videndeling er en lang og udfordrende proces, som kræver viljen til at ville faglig udvikling - fra både ledere og medarbejdere. Det har været og er fortsat en målrettet og successiv proces, som kræver kontinuerlig overordnet ledelsesmæssig involvering med konstant fokusering på de fastlagte strategier. Derved kan strategierne få rum i konkurrencen om ressourcerne i den daglige kliniske praksis.

Kirsten Bruun er chefsygeplejerske på Århus Universitetshospital; Århus Sygehus.
Else Skånning er ansat som sygeplejekonsulent ved Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed samme sted.

Litteratur

  1. Virksomhedsgrundlaget, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, 2008.
  2.  Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategiplan for Ledelses- og stabsstrukturen for sygeplejen 2009-2012.
  3. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for kvalificering og kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og praktikvejledere, 2010.
  4. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for kompetenceudvikling af afdelingssygeplejersker, 2007.
  5. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for uddannelse og kompetenceudvikling af specialeansvarlige sygeplejersker, 2006.
  6. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategisk kompetenceudvikling, 2007.
  7. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi. 2010-2012. Januar 2010.
  8. Bruun K, Skånnig E. Etablering af et klinisk forskningsmiljø kræver visioner og langsigtede strategier. Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i det tidligere Århus Amt. 2007.
  9. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for forskning – sygepleje, ergoterapi og fysioterapi, 2005-2008.
  10. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Strategi for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Juni 2009.
English abstracht

 Bruun K, Skånning E. Strategies lead nursing development Sygeplejersken 2010;(17):60-2.
 
At Århus University Hospital, strategies put in place for management, training, research, evidence-based knowledge and documentation have raised the profile of nursing as a valued profession. Professional development is particularly strengthened by a shared nursing job structure. The job structure is divided into 1) management, 2) clinical practice and competency development, 3) basic training, special- and supplementary training and 4) research and development. The article describes requirements for qualifications and competencies for the individual job categories.
 
A targeted focus on strategies and job structure has created a transparent system that provides good opportunities for managers and staff of all levels to assess career and educational opportunities. All strategies reflect the intentions stated in the hospital’s mission statement: “The greatest knowledge – the best treatment”. A steering group and three focus groups ensure that knowledge, development and initiatives in the individual focus groups are exchanged and coordinated. Strategy-related work in nursing is a long and challenging process, and one that requires continual managerial involvement.
 
Key words: strategies, nursing, job structure, Århus Hospital.

Emneord: 
Forskning
Kvalitet
Ledelse
Sygepleje
Sygeplejefaget
Uddannelse