Kampen om den sygeplejefaglige identitet

Artiklen henvender sig til alle. Den beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorfor det er så vanskeligt for sygeplejersker at skabe sig en tidssvarende professionsidentitet. Artiklen er skrevet på baggrund af forfatterens modulopgave i diplomuddannelse i sundhedsfaglig supervision og vejledning.

SY-2009-08-54aSelvom sygeplejefaget de senere år for alvor har etableret sig som profession, er der i befolkningen og blandt politikere og andre stadig en opfattelse af, at faget er et omsorgsfag mere end en profession. En grund til dette er, at sygeplejefaget stadig er et kvindefag, der overvejende forbindes med kvindelige dyder som empati, omsorg og moderlighed. Og selvom sygeplejeprofessionen bl.a. gennem uddannelsesinitiativer søger at øge sin anseelse og sine privilegier for dets medlemmer, og der er en stigende bevidsthed om, at fagets værdi må italesættes i samfundet på nye måder, er der stadig lang vej. Kampen for bedre løn og arbejdsforhold er hård, og som sidste års strejke viste, ligger ligelønnen ikke lige om hjørnet.

De nye måder at italesætte faget på som en profession er endvidere under pres fra dem, der ser en fordel i at fastholde faget i dets traditioner og vaner. Myten om Florence Nightingale som ideal florerer stadig, og der er flere steder, hvor sygeplejersker bliver fastholdt i håndværkerrollen med vægt på praktiske færdigheder og dyder.

Denne artikel vil beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorfor det er så vanskeligt for sygeplejersker at skabe sig en tidssvarende professionsidentitet. Spørgsmålet belyses ved at stille skarpt på, hvad professionsidentitet egentlig er, hvordan den dannes, og ved et forsøg på at trænge bag om de mekanismer og sammenhænge, der styrer den faglige dannelse. I fokus er, hvordan forskellige og ofte konkurrerende forståelser af "den gode sygeplejerske" kommer til udtryk og påvirker sygeplejerskens professionsidentitet. Disse forståelser (diskurser) bliver til både i og uden for faget. Det er artiklens hensigt at bidrage til synliggørelsen af disse forståelser for derigennem at give sygeplejersker indblik i de mekanismer, sammenhænge og magtforhold, der påvirker deres mulighed for at skabe sig en tidssvarende professionsidentitet.

Sygeplejerskens professionsidentitet

En sygeplejerskes professionsidentitet dannes fra det øjeblik, hun træder ind på sygeplejeskolen. Dannelsen sker i undervisningen bl.a. ved, at underviseren viser sin begejstring for eller underkendelse af den studerendes spørgsmål og svar (1).

Dannelsesprocessen rækker langt ud over skoleår og studie og ind i en situeret deltagelse i praksisfællesskaber på arbejdspladsen. I praksisfællesskabet udfoldes straffe- og udstødelsesmekanismer. Vi bliver i overført betydning klappet og dasket på plads. I dannelsesprocessen skal den studerende/nyuddannede lære at tale eller formulere sig på bestemte måder. Hun skal lære at bruge bestemte favoritbegreber og -udtryk og lære at undgå at bruge andre. Hun tilegner sig professionens sprogkultur eller spørgekultur (1). De fleste sygeplejersker kan genkende andre sygeplejersker på den måde, hvorpå de spørger og forholder sig til praksis. Herom siger professor Steen Wackerhausen: "Professionsidentiteten sker i høj grad som en tilpasning til professionens tænkemåde, sprogkoder, "blik", forklaringsformer og handlerutiner - eller formuleret i andre ord: ved at gå i de veletablerede og anerkendte fagudøveres veltrådte stier" (1).

Med reformen af sygeplejerskeuddannelsen af 2001 er uddannelsen blevet akademiseret. Det indebærer, at sygeplejersken må forstå sig selv som både akademiker og praktiker. Akademiske dyder og praktiske færdigheder er ifølge Wackerhausen det, som bør kendetegne sygeplejerskens professionsidentitet. Herudover peger han på, at god professionsidentitet må dreje sig om såvel evnen til at træde effektivt ind i praksis som evnen til at forholde sig kritisk til praksis. Professionen skal bo i "et rummeligt hus". Hermed mener Wackerhausen, at man naturligvis skal blive en solid del af praksis (f.eks. i en afdeling), men også kunne træde et skridt tilbage og kigge på denne praksis udefra. Hvis man kun går ind i praksis og følger dens sædvaner og skikke, risikerer man at lade sig rive med af en praksis, som muligvis er uhensigtsmæssig. Det kan godt være, at medlemmerne af et bestemt praksisfællesskab (f.eks. en gruppe sygeplejersker i en afdeling) mener, at de gør det rette, men det er ikke sikkert, at de selv kan se, at der er noget galt.

SY-2009-08-54bDen gode sygeplejerske
I det følgende vil jeg gå bag om de mekanismer og sammenhænge, der styrer professionsidentitetens dannelse. Det vil jeg gøre ved at se på det sprog, som skaber identiteten.

Michel Foucault har en teori om, at vi konstruerer vores verden gennem sproget (2,3). Det er ikke os som enkeltpersoner, der skaber verden. Det er heller ikke vores eget sprog, men det sprog, som udtrykkes gennem sociale strukturer, interaktioner og betydningsdannelser. Vi er som enkeltindivider blot tilskuere til eller brugere af dette sprog.

Vores selvforståelse og handlinger er konstrueret af de italesættelser eller diskurser, der er i verden omkring os. Der er f.eks. en diskurs om den gode sygeplejerske. Denne handler på en bestemt måde og har bestemte værdier. Ifølge Foucault skal man ikke lade sig nøje med diskursernes udtryk eller overflade, men søge bag om dem, søge deres betydning og se deres sammenhænge samt mulige opståen.

En sygeplejefaglig diskurs er italesættelsen af en lang række strukturer, interaktioner og betydningsdannelser i det faglige felt, som sygeplejersken bevæger sig i. Diskursen er ofte sammensat af flere diskurser, som den enkelte sygeplejerske bærer rundt på, ofte uden at vide, hvor de stammer fra. Hun anvender dem, når hun f.eks. udtaler sig om sin profession, og hvad en god sygeplejerske er, men hun er ikke nødvendigvis bevidst om, at denne diskurs er en bestemt måde at tale om faget på, som er skabt over tid og med nogle ganske bestemte diskursive historiske forløb som udgangspunkt. Man kan høre sygeplejersker sige: "Virkeligheden er jo en helt anden end teorien, og de kan tænke nok så fine tanker, men det er os på gulvet, der har fingrene i bolledejen." Dette udsagn slår til lyd for, at der er forskel på teori og praksis, og at denne forskel betyder, at teori er mindre vigtig for en sygeplejerskes arbejde end praksis. Man kan finde lignende udtalelser som denne fra en sygeplejerske, der i Kristeligt Dagblad siger om den nye uddannelse: "Nu er det efterhånden blevet så elitært og højakademisk, at en stor gruppe af unge, der brænder for at blive sygeplejersker "på gulvet" springer fra uddannelsen" (4).

Udtalelserne skal ses i lyset af den udvikling, sygeplejerskeuddannelsen har gennemgået, og den modstand akademiseringen har mødt blandt mange sygeplejersker. Denne modstand er indlejret i diskursen om den gode sygeplejerske. Denne holder håndværket eller det, Wackerhausen kalder for praksis-viden, i hævd, og hun ser den teoretiske eller akademiske viden som mindre vigtig for praksis.

Diskursen om den gode sygeplejerske og dens indlejrede professionsidentitet vedligeholdes således af sygeplejersker selv, i praksis og i medierne. Diskursen vedligeholdes endvidere af politikere og andre faggrupper, som får taletid og spalteplads i medierne. En læge, der kritiserer akademiseringen af sygeplejefaget, udtaler i Politiken: "Hvis man ikke synes, at elementær patientpleje er nok, smart nok, akademisk nok eller ansvarsfuldt nok, står uddannelsesinstitutioner klar til at uddanne én til jagerpilot, børshandler, filosof eller flyveleder. Det er bare at komme i gang. Og hvis faglærerne på sygeplejeskolerne har særlige behov for selvrealisering, kan jeg foreslå Søren Kirkegaard Selskabet, Louisianas venner eller en akvareltur til Toscana" (5).

Diskursen om den gode sygeplejerske, jeg har gennemgået i dette afsnit, har naturligvis konkurrenter. Der er andre holdninger til, hvornår og hvordan en sygeplejerske er god til sit fag. Herom i næste afsnit.

Diskursernes magtkampe

Jeg vil i det følgende diskutere nogle diskurser, som i disse år står centralt i forestillingen om sygeplejerskers professionsidentitet:

  • Praksisdiskursen: Diskursen om sygeplejefaget som profession med vægt på praksisviden og sædvane
  • Kaldsdiskursen: Diskursen om sygeplejefaget som et kald, snarere end en profession.
  • Akademiseringsdiskursen: Diskursen om sygeplejefaget som profession med vægt på akademiske dyder.

I en foucaultsk betydning deles praksisdiskursen, kaldsdiskursen og akademiseringsdiskursen om magten. Man kan sige, at de kæmper om magten over sygeplejerskens professionsidentitet. Analysen af den gode sygeplejerske ovenstående viser, at praksisdiskursen har fået tildelt en vis magt. I hvert fald har praksisdiskursen tag i fagets udøvere og andre faggrupper, der samarbejdes med, f.eks. læger. Det er en magt, som især skal ses på baggrund af fagets historie knyttet til pleje og omsorg i en praksis på hospitalerne (6). Sygeplejersken har været opfattet som lægens højre hånd, og i mange år var det da også læger, som skrev sygeplejerskeuddannelsens fagbøger. Også Florence Nightingale spøger - som nævnt i indledningen - stadig. Under sygeplejekonflikten i foråret 2008 blev kaldsdiskursen anvendt flere gange. Under konflikten var der fra toneangivende deltagere i debatten en fremhævelse af kaldet som vigtigere end lønnen: "Kald er formentlig det allermest motiverende for fagprofessionelle - langt mere end løn. Det er i virkeligheden helt nede på jorden. Kald handler om at ønske at gøre en forskel - at tjene en højere sag og være styret af en stræben efter fagligt at yde det absolut bedste" (7).

Det er næsten skræmmende, at kaldet stadig er argumentet for bedre løn- og arbejdsvilkår. Man kunne fristes til at sige, at en sådan påstand kun kan lade sig gøre i et kvindefag. Der er næppe heller nogen tvivl om, at der er politiske vinde, som har interesse i en sådan diskurs, der vægter kaldet højere end lønnen.

Akademiseringsdiskursen synes ikke at have fået tildelt samme magt som praksisdiskursen. Det virker underligt, ikke mindst i lyset af de politiske og økonomiske satsninger for en reform af uddannelsen. Trods uddannelsesreformen og de konkrete tiltag for at indføre akademiske færdigheder og viden (herunder evidensbaseret sygepleje) er der stadig betydelig modvilje mod fagets akademisering både blandt fagets udøvere og andre, som samarbejder med sygeplejersker.

Det er ikke usandsynligt, at magtkampen mellem praksis-, kalds- og akademiseringsdiskurserne fortsætter nogen tid endnu. Der vil være mange helt almindelige sygeplejersker, som anser sig for fremtids- og udviklingsorienterede, men som samtidig er fanget i bestemte måder at italesætte faget på, uden at de er bevidste om, hvilken professionsidentitet de indtager. Vanskeligheden ved at etablere en tidssvarende og solid professionsidentitet er åbenlys: De tre diskurser trækker i forskellige retninger.

En nødvendig fjerde diskurs - den kritiske

Svaret på denne artikels indledende spørgsmål må sandsynligvis findes i splittelsen mellem praksis-, kalds- og akademiseringsdiskurserne. Spørgsmålet er nu, hvordan man alligevel kan finde en tidssvarende diskurs. Til dette formål vil jeg pege på den fjerde diskurs: Den kritiske diskurs.

Denne er en forståelse af sygeplejefaget som profession med fokus både på praktiske færdigheder og akademiske dyder, der også indebærer en kritisk indstilling til praksis og sædvanen. I denne diskurs ligger ligeledes et definitivt opgør med kaldet.

Steen Wackerhausen (1) peger på, at man er nødt til at skabe en kritisk kultur inden for en profession for at undgå at blive fastholdt i uhensigtsmæssige traditioner. Samtidig med at man viderefører fagets kerne (pleje og omsorg), må man kunne forholde sig kritisk til forvaltningen af denne kerne. Med et kritisk blik og en evne til at stille sig uden for kernen og de herskende diskurser om den vil man kunne bidrage til fagets udvikling, fornyelse og sociale anseelse.

En tidssvarende professionsidentitet

Jeg har i denne artikel søgt at belyse, hvorfor det tilsyneladende er så vanskeligt for sygeplejersker at ska-be sig en tidssvarende professionsidentitet. Det er tydeligt, at der både i og uden for faget er behov for en fornyelse af diskursen om sygeplejerskens professionsidentitet, hvis professionen skal øge sine muligheder i samfundet.

Ud over akademiske dyder og praktiske færdigheder må udviklingen af sygeplejerskers professionsidentitet dreje sig om såvel evnen til at træde effektivt ind i praksis som evnen til at forholde sig kritisk til praksis og fagets tradition.

Hvis sygeplejersker skal kunne skabe sig en tidssvarende professionsidentitet, må de kunne frigøre sig fra den magt, der stadig ligger i en kaldsdiskurs og en ensidig praksisdiskurs. Det kan de gøre ved at anlægge det, denne artikel har kaldt for en kritisk diskurs, som indeholder elementer af både praksis- og akademiseringsdiskurserne. Vi må som sygeplejersker øge vores indsigt i alle de forhold, som kan oplyse os om og skærpe vores kritiske syn på vores professionsidentitet og de diskurser, der styrer den. På denne måde vil vi kunne styrke vores muligheder for at udvikle faget, dets kerne og rolle i samfundet.

Kirsten Bo-Kristensen er ansat som klinisk vejleder på gerontopsykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov

Litteratur

  1. Wackerhausen S. Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder. I: Hansen NB, Gleerup J, redaktører. Vidensteori, professionsuddannelse og professionsforskning. Odense: Syddansk Universitetsforlag;2004:19-29
  2. Heede D. Det tomme menneske. København: Museum Tusculanums Forlag;2004.
  3. Hermann S. Michel Foucault. I: Olesen SG, Pedersen PM, redaktører. Pædagogik i sociologisk perspektiv. Viborg: Forlaget PUC;2000:80-109.
  4. Hansen K. Sygeplejersker skal tilbage til sygesengen. Kristeligt Dagblad, 9. september 2006 [citeret 22. februar 2009]. Tilgængelig på www.kristeligt-dagblad.dk
  5. Hansen AT, Dahlmann S, Hansen CN. Sådan lidt ydmyg. Roskilde: Roskilde Universitetscenter;2007:6. Masterprojekt i Voksenuddannelse.
  6. Frederiksen K. Uddannelse til ordentlighed. Viborg: Forlaget PUC;2005.
  7. Preisler M. Kald vigtigere end løn. Ugebrevet A4, 28. april 2008 [citeret 22. februar 2009]. Tilgængelig på www.ugebreveta4.dk
ENGLISH ABSTRACT

Bo-Kristensen K. Difficulties encountered by nurses in establishing a professional identity. Sygeplejersken 2009;(8):54-7.

This article raises the question of why nurses find it so difficult to create a modern, professional identity. The article concludes that there is a need - both within and outside the profession - for a renewal of the discourse on the professional identity of nurses.

The study illustrates, using the work of Steen Wackerhausen, how professional identity is created through education and practice. In order to understand why the profession has not progressed from a one-sided and tradition-based self-understanding to a conceptual integration of practical skills and academic virtues, the article invokes a distinction between custom and practice and a critical culture.

Inspired by Foucault's theory of discourse analysis, the article examines the construction and expression of the profession's identity. The article focuses in particular on the power that practical discourse and vocational discourse have on nurses' self-understanding. In conclusion, an alternative, critical discourse is suggested. This discourse emphasises both modern, practical abilities and academic virtues, together with a critical view of custom and practice.

Key words: Professional identity, nursing, discourses, vocation, practice, academisation.

Emneord: 
Identitet
Sygeplejefaget

E-læring og E-portfolio i sygeplejerskeuddannelsen

Artiklen henvender sig til alle med interesse for sygeplejestudiet. Hovedbudskabet er, at fjernstudiet til sygeplejerske indebærer specielle didaktiske udfordringer, og her er en elektronisk portfolio et vigtigt redskab. Artiklen er baseret på forfatternes ph.d.-afhandling "Studieformer i sygeplejerskeuddannelsen".

Sygeplejerskeuddannelsen som fjernstudium blev udbudt første gang i 2001 i Slagelse og senere, i 2003, i Sønderborg. Fjernstudiet er bygget op, så den kliniske del er uændret i såvel indhold som omfang. Det er altså kun den teoretiske del af uddannelsen, der udbydes som fjernstudium, og de studerende skal selv læse pensum, og de har læringsplatformen BlackBoard og seminarerne til at få afklaret det, de ikke forstår.

Med fjernstudieformen rekrutterer vi flere studerende, men også en speciel gruppe studerende. De er ældre, de har ofte en anden uddannelse bag sig, de har familie, børn, job og andre forpligtelser ved siden af studiet.

Kan man studere sygepleje hjemmefra?

Ved etableringen af fjernstudiet var reaktionerne mange og skeptiske: Bliver de studerende tilstrækkelig dygtige" Kan de bevare kontakten til virkeligheden"

Ph.d.-projektet "Studieformer i sygeplejerskeuddannelsen" har på bl.a. denne baggrund søgt at besvare spørgsmålene om, hvilken betydning fjernstudieformen har for

  • læreprocesserne
  • udviklingen af de studerendes kliniske grundlæggende sygeplejefærdigheder
  • de studerendes omgang og samarbejde med patienter, medstuderende og lærere
  • udviklingen af de studerendes fagsprog.

Metoden er en komparativ undersøgelse af sygeplejerskeuddannelsen udbudt under den traditionelle studieform, via fjernstudium og som merituddannelse. Metoden omfatter observation og interview, og som teoretisk ramme og analytisk perspektiv anvendes Etienne Wengers teori om læring i praksisfællesskaber.

Vigtige didaktiske udfordringer

Projektet viser, at de fjernstuderendes baggrund, alder, erfaring mv. får såvel studiemæssige som didaktiske konsekvenser, som tilrettelæggelsen af studiet skal kunne matche: De fjernstuderende er tvunget til at være bevidste og selektive i deres valg under fjernstudieformen, og det er derfor en udfordring at få læringsdesignet til at fremme, at de kontinuerligt vælger interaktion med andre gennem uddannelsen. Projektet peger her på den elektroniske portfolio.

En elektronisk portfolio er et læringsværktøj med refleksion som det centrale. Portfolioen kræver den studerendes medvirken, og den kan understøtte og strukturere de studerendes kommunikation og samarbejde med lærere, vejledere og studiegruppe og skabe mulighed for kontinuerlig feedback og vejledning. Portfolioen kan også være med til at dokumentere den studerendes personlige og faglige udvikling gennem uddannelsen. I relation til den kliniske undervisning ligger udfordringen i at medtænke de fjernstuderendes personlige erfaringer og benytte sig af deres trang til at vide, hvor og hvordan de finder svarene på de spørgsmål, de står over for. En tankegang, der også er i harmoni med portfoliotanken, hvor de studerende gennem portfolioarbejdet netop skal opnå meningsfuldhed, så deres involvering og ejerskab i forhold til læring øges.

Fremtidens sygeplejestuderende

Resultaterne viser ikke, at de fjernstuderende bliver bedre sygeplejersker, men at de, i kraft af studieformen, oparbejder nogle gode studievaner. De er således meget målrettede og strukturerede i deres måde at studere på, og de bringer deres personlige erfaringer og kompetencer i spil i uddannelsen. Afhandlingen viser, at det at have fokus på spændingsfeltet mellem erfaring og kompetence kan optimere læringspotentialet.

På baggrund af forskningsresultaterne og et lokalt kompetenceudviklingsprojekt (KONK - Kompetencenøgler og kompetenceevaluering i professionsuddannelserne) på University College Syd arbejder både ordinære og fjernstuderende i dag med en elektronisk portfolio i sygeplejerskeuddannelsen.

Trine Ungermann Fredskild er lektor på UC Syd, Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg.

Emneord: 
Sygeplejefaget
Sygeplejerskeuddannelsen
Uddannelse

5 faglige minutter: De uens sygeplejersker

”Sygeplejersker er uens, og der er rigtig langt mellem Ditte og Ulla. Den karriereorienterede livsform strides med lønarbejderlivsformen i form af to helt forskellige tilgange til fag og karriere,” skriver fagredaktør Jette Bagh.

Jeg hører til den generation, der havde mor med til afslutning på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Og mens solen skinnede, og de nyudklækkede ledere, sundhedsplejersker og undervisere gik hver til sit, sundhedsplejerskerne med hat på, undrede min mor sig lidt over sygeplejerskers selvforståelse, som den kom til udtryk i den række taler, hun netop havde lagt øre til. "Man skulle tro, I var den vigtigste faggruppe i verden," sagde hun stilfærdigt og uden malice.

Og hun havde ret. Alle sygeplejersker er faglige med stort F, hvis man spørger i egne rækker. Men skindet kan lejlighedsvis bedrage.

For to dage siden ringede så en sygeplejestuderende på 36 år. Hun havde en fortid i det private, som hun udtrykte det, og var nu i gang med sit bachelorprojekt. "Og i det private blev vi målt, vejet og vurderet hele tiden. Når man er uddannet sygeplejerske, så kan man være i fred resten af sit arbejdsliv," undrede hun sig højlydt.

Har hun ret?

"Sygeplejersken skal i sit arbejde sikre, at hendes faglige viden er ført ajour, og medvirke til udvikling af faget. For at sikre, at sygeplejersker til enhver tid kan udøve en kvalificeret pleje, er det en forudsætning, at den enkelte sygeplejerske til stadighed følger med i den faglige udvikling." Sådan lød det i de Sygeplejeetiske Retningslinjer fra 1992. I den nye udgave af retningslinjerne fra 2004 har teksten fået en blødere formulering:

"Sygeplejersken skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed," hedder det under sygeplejersken og professionen.

Hvad enten man foretrækker den ene eller den anden formulering, så efterlever sygeplejersker dette bud meget forskelligt.

ygtige Ditte på intensiv afdeling har allerede en specialuddannelse i hus, hun ved, hvad hun gør, hun ved, hvornår hun skal tale med de pårørende, og hun ved, hvornår hun skal tie stille. Hendes sikkerhed er bemærkelsesværdig, og de pårørende ser det. Ditte har kurs mod en masteruddannelse i klinisk sygepleje inden for de næste par år trods sine kun 31 år.

Ditte har siden studietiden været optaget af palliativ sygepleje, og hun er medlem af fagligt selskab for anæstesi-, intensiv- og opvågningssygeplejersker.

Uengagerede Ulla melder altid afbud til temadage og kurser, for hun har ganske enkelt ikke lyst til at bruge tid på den slags, og skulle der være et spændende arrangement om aftenen, deltager Ulla ikke. "I fritiden"" siger hun med løftede øjenbryn.

Ulla er på deltid, ansat i et ambulatorium og meget glad for manden, som er bedre uddannet, end hun er. Sammen har de to lyserøde piger. Ulla ringer til sin mand mellem fem og syv gange om dagen, hun er ofte på nettet for at finde børnetøj, og faget har ikke interesseret hende voldsomt, siden hun blev færdiguddannet. Hun kan det, hun skal kunne for at arbejde i et ambulatorium, mener hun.

Sygeplejersker er uens, og der er rigtig langt mellem Ditte og Ulla. Den karriereorienterede livsform strides med lønarbejderlivsformen i form af to helt forskellige tilgange til fag og karriere. De uens sygeplejersker er ikke et fænomen, vi ofrer megen opmærksomhed i sygeplejen, og et etikpoliti, som sørger for, at de sygeplejeetiske retningslinjer bliver fulgt til punkt og prikke, har aldrig været under overvejelse. Men med motivation, et mildt pres og gode tilbud kan Ulla få et rigere og interessantere fagligt liv. Ulla skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed. Hun skal pleje sin sygeplejefaglighed. Alt andet vil være utroværdigt.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Sygeplejefaget

Karrieredag viser vej til fremtidens job

Frem for at zappe ud af sygeplejen for at få nye udfordringer kan man zappe rundt i fagets mange karrieremuligheder, indtil man finder den rette hylde. Det er hovedbudskabet i denne artikel, der beskriver en karrieredag på Sygeplejerskeuddannelsen København.

L

"Der er så mange muligheder", "alt er så spændende", "jeg glæder mig endnu mere til at blive færdig, når jeg hører om sygeplejersker, som brænder for deres fag og deres speciale. Det motiverer mig!" Sådan lyder det fra tre studerende, efter at de har været på Karrieredag på Sygeplejerskeuddannelsen i København i slutningen af 2008. Det var en dag fuld af aktivitet, hvor 400 nysgerrige studerende mødte op for at opleve, hvilke jobmuligheder sygeplejerskeuddannelsen kan give dem.

35 oplægsholdere fra forskellige arbejdspladser og på forskellige videreuddannelsesinstitutioner fortalte om deres job og karriere som sygeplejersker. Sundhedsplejerske, pædiatri, medicin, kirurgi, psykiatri, Master of Disaster eller Læger uden Grænser er blot et lille udsnit af de mange job og uddannelser, som de studerende kunne få et dybere indblik i (se boks 1).

Dagen vekslede mellem oplæg og åbne boder, hvor de studerende kunne gå rundt og stille spørgsmål til de mange ildsjæle, som præsenterede deres speciale og fagområde. Der var også oplæg om professionsuddannelsens muligheder, om at være nyuddannet og om jobsøgning. Bugnende frugtkurve, vand og snacks sikrede, at de studerende holdt hovedet koldt og fokus rettet mod nye muligheder og veje i deres kommende arbejdsliv. Dagen var krydret med konkurrencer med sponserede præmier.

Vores tanke med dagen er, at hvis vi allerede i sygeplejerskeuddannelsen kan synliggøre mange af de karrieremuligheder, der er som sygeplejerske, kan det være med til at skabe motiverede unge studerende, der har lyst til at gennemføre deres uddannelse og glæder sig til at være i faget bagefter. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan videreuddannelserne bliver brugt konkret i relation til sygeplejefaget. Hensigten er netop ikke at vejlede de studerende ud af professionen, men i stedet bevare deres interesse for faget ved at vise de mange spændende muligheder, der er, og de nye kompetencer, der kan sættes i spil mellem sygeplejefaget og efter- og videreuddannelse.

Evalueringer fra dagen viser, at karrieredagen har givet de studerende lyst til at blive færdige og komme ud og bruge det, de kan. De studerende fortæller, at Karrieredagen har givet dem et overblik over de mange jobmuligheder, man har som sygeplejerske, givet ny viden og bidraget med materiale, som de kan gå hjem og læse videre i. Dagen har været med til at bekræfte mange studerende i, at de er på rette vej, og har vist dem, hvordan de kan arbejde sig hen imod deres ønskejob. De mange alternativer giver også en frihed og viser de muligheder, der er, for at de kan udvikle sig i arbejdslivet som sygeplejerske.

Det bevarer de studerendes interesse for professionen, at de kan se, at den er alsidig, og at man kan zappe rundt i fagets mange karrieremuligheder i stedet for at skulle zappe ud af faget for at få nye udfordringer.

Henriette Pedersen er adjunkt, Hanne Franklin lektor/studievejleder, og Christina Wind er kvalitetskoordinator, alle ansat i Sygeplejerskeuddannelsen København.  

Boks 1. Oplægsholdere

Oplægsholdere på Karrieredagen, Sygeplejerskeuddannelsen København 2008:

- Sundhedsplejerske
- Sygeplejerske fra Ortopædkirurgisk, Mave-tarm-kirurgisk, Neurologisk, kardiologisk afdeling
- Anæstesisygeplejerske
- Intensivsygeplejerske
- Psykiatrisk Sygeplejerske
- Gadesygeplejerske
- Læger uden Grænser
- Forsvaret
- Intern lederuddannelse
- Psykiatrisk efteruddannelse
- Pædiatrisk Efteruddannelse
- Sundhedsplejerskeuddannelsen
- Cand.scient. i klinisk ernæring
- Cand.scient. i human ernæring
- Cand.cur.
- Cand.scient.san.
- Kandidatuddannelserne på DPU
- Master of Health Management på CBS
- Master in International Health
- Master i Klinisk Sygepleje
- Master i voksenuddannelse på RUC
- Master of Disaster Management, www.mdma.ku.dk
- Karriererådgiver

Emneord: 
Sygeplejefaget
Uddannelse

TV 2 filmer Felthospitalet

Afghanistan. Til efteråret sender TV 2 en dokumentarserie om danske sygeplejersker og lægers arbejde på felthospitalet i Camp Bastion. En helt unik mulighed for at skildre konsekvenserne af krigen, siger TV 2-redaktør Rasmus Tantholdt.

SY-2009-04-61aTV 2-redaktør Rasmus Tantholt på øvelse i Oksbøl med et par af forsvarets i alt 15 sygepassere, der den 15. juli tager ansvaret for felthospitalet i Afghanistan med danske læger og sygeplejersker. Foto: Anders Bach/TV 3

Den 15. juli rykker 100 danske sygeplejersker og læger ind på felthospitalet i Helmand-provinsen i Afghanistan for at overtage drift og daglig ledelse i tre måneder. Et produktionshold fra TV 2 har fået lov at følge det danske sundhedspersonale tæt under hele forløbet, og programredaktør Rasmus Tantholdt har store forventninger.

"At være på felthospitalet giver mulighed for at vise krigens konsekvenser på en anden måde. Dels vil jeg gerne vise de civile afghanere og danske soldater, der bliver bragt ind på hospitalet, og dels vil jeg gerne vise nogle af de ofre, som det danske sundhedspersonale leverer for at hjælpe andre mennesker i en krigszone langt væk fra deres familier og trygge hverdag," siger han.

Programmet bygger på daglige optagelser i løbet af de tre måneder, danskerne har ansvar for felthospitalet, og vil følge en række udvalgte hovedpersoner fra staben.

"Det er vigtigt, at seerne møder folk med forskellige funktioner. Lægen, sygepasseren, sygeplejersken osv. Vi regner med at udvælge nogle få personer, som seerne kommer til at lære at kende. Det er vigtigt for at kunne identificere sig med det, der foregår," siger Rasmus Tantholdt.

Ikke et reklameindslag

TV 2 har ikke haft svært ved at få adgang til at optage programmet. Efter tv-holdet har besøgt sundhedspersonalet på deres første øvelse i England, er tilbagemeldingerne positive.

"Vi har fået usædvanlig positiv deltagelse fra alle. Kun to ud af de 100 danskere har frabedt sig at blive interviewet, men ingen har modsat sig at medvirke eller lade sig filme. Jeg tror, at personalet er meget interesserede i at vise danskerne det, de laver. Det er vigtigt for dem, at der er opbakning fra Danmark til deres arbejde," siger han og understreger, at programmet ikke er et reklameindslag for den danske indsats.

"Alt bliver vist. Hvis de saver det forkerte ben af, så kommer det også på tv. Jeg tager ikke derned for at lave hverken en positiv eller negativ skildring, men derimod vil jeg forsøge at vise et ærligt billede af hverdagen på felthospitalet," siger Rasmus Tantholdt.

Emneord: 
Kultur
Sygeplejefaget

Sælger sygeplejersker som helte

Dokusoap. "Hospitalet" er et kærkomment blik bag kulissen på sundhedsvæsenet, og programmet kan medføre en øget søgning til sygeplejefaget, mener medieforsker fra RUC Mark Blach-Ørsten.

SY-2009-04-61b
Foto: TV 3/Lars E. Andreasen

Sygehuse og sundhedspersonale har længe været i mediernes søgelys. Der er en stærk folkelig debat om arbejdsvilkår, kvalitet og ventelister. Men langt de fleste historier, der rammer nyhedsbilledet, er negative eller problematiserer sundhedsvæsenet.

Derfor mener Mark Blach-Ørsten, medieforsker og studieleder for Journalistik på Roskilde Universitetscenter, at TV3's nye dokusoap om Hillerød Hospital kan bidrage med en langt mere positiv skildring af det at arbejde på et hospital.

"Det her er næppe et program, der vil afsløre svigt og problemer. Personalet bliver solgt som helte og dygtige mennesker, der ikke bare gør deres arbejde, men gør gode gerninger i hverdagen," siger Mark Blach-Ørsten.

Og den positive vinkel kan betyde en øget søgning blandt den unge seerskare på TV3 til sygeplejefaget, vurderer han.

Tv gav flere politikvinder

"Efter at TV 2 viste serien "Anna Pihl" om en ung, kvindelig politibetjent, fortalte politiet, at de oplevede en stigning blandt kvindelige aspiranter til politiskolen. Også håndboldsporten havde massivt øget tilstrømning, efter at kvindelandsholdet blev eksponeret på tv," fortæller Mark Blach-Ørsten.

Derfor mener han, at sygeplejefaget, der har store problemer med at rekruttere studerende blandt de unge, kan få fornyet interesse med "Hospitalet".

"Serien sætter ord, billeder og ansigt på et sundhedsvæsen, der for mange unge er en stor, diffus ting. Det rammer også ned i en stærk dagsorden, hvor alle taler om sundhed og sygehuse, og samtidig er det formidlet i den populære dokusoap-form. Det skal nok blive en succes," konstaterer Mark Blach-Ørsten.

FAKTA OM TV3'S HOSPITALET

"Hospitalet" er TV3's nye reportageserie, der sendes i 56 afsnit fire gange om ugen. Serien udspiller sig på Hillerød Hospital i Nordsjælland, hvor fire læger, en jordemoder, en servicemedarbejder, seks sygeplejersker og fire falckreddere er blevet fulgt tæt gennem flere måneder. Produktionsselskabet Strix Television filmer tv-serien, der i sin form minder om dokusoapserier i stil med "Airport", der følger lufthavnspersonalets små og store udfordringer i den helt nære dagligdag.

171.000 danskere så med, da første afsnit af "Hospitalet" rullede over skærmen mandag den 2. februar, og det er "virkelig godt," siger Morten Mogensen, programchef for TV3. Han vil ikke udelukke, at serien forlænges med endnu en sæson, hvis succesen holder. "Der er stor identifikation. Ingen går jo gennem livet uden at have berøring med et hospital, og det er næsten en uudtømmelig verden af historier," siger han.

Emneord: 
Kultur
Sygeplejefaget

Det handler om min profession

Zoom. Sygeplejerske Eva Garde Zeiner fra Hillerød Hospitals Akut observationsafsnit er én af de nye stjerner på TV3. Men Eva tager opmærksomheden med ophøjet ro. "Jeg deltager for at fortælle en positiv historie om mit fag," siger hun.

SY-2009-04-26a
Sygeplejerske Eva Garde Zeiner er glad for at få mulighed for at vise de gode historier fra en hverdag som sygeplejerske. ”Jeg vil gerne have fokus på min profession,” siger hun.
Foto: Søren Svendsen

Hun sætter den ene røde træsko med hvide prikker målrettet foran sig og tager et par raske skridt hen mod én af stuerne på akut observationsafsnit. En patient skal klargøres til undersøgelse på operationsgangen og have lagt et saltvandsdrop. Men 30-årige Eva Garde Zeiner bliver stoppet halvvejs. Kameramanden fra Strix Television signalerer, at hun skal gå lidt tilbage og vente med at gå mod stuen, til han er klar. "Værsgo," lyder det næsten som et smæld fra kameramand Kasper Andersen, der er tæt flankeret af lydmand Henning Wedege.

Eva tager igen et par af de lange skridt og når denne gang resolut døren til hendes stue. Tv-holdet fra Strix Television filmer på tredje måned på Hillerød Hospital, der er omdrejningspunkt for en 56 afsnit lang dokusoap om læger og sygeplejerskers dagligdag. Eva Garde Zeiner er en af de seks sygeplejersker, der har meldt sig som én af hovedpersonerne i serien. I mere end en måned har hun, to-tre dage om ugen, haft det tre mand store tv-hold hængende efter sig som en tekniktungt belæsset, lydløs flue på væggen.

Patienter skal samtykke

Når hun drikker en kop kaffe, læser i journalen, taler med kollegaer, passer patienten eller bare vasker sine hænder, står Kasper klar bag linsen, Henning med sin lange boomstang og reporter Jonas Nilaus med sin notesblok og sine patientkontrakter.

Men Eva er efterhånden vant til at have tv-holdet med sig. Hun ved, at hun skal sikre sig at patienterne har lyst til at blive filmet, og hun accepterer, at holdet kommer tæt på hende i hverdagen - på godt og ondt, som hun siger. Men dybest set synes Eva ikke, at det handler om hende.

"Jeg har ingen personlige forventninger, for jeg har meldt mig til tv-programmet for min afdelings skyld. Jeg blev kraftigt opfordret af min ledelse til at deltage, og jeg synes, at det er en chance for at vise, hvor dygtige vi er på afdelingen, og hvor mange facetter der er af sygeplejen," siger Eva Garde Zeiner.

Vil ikke være kendt

Til at starte med var hun dog en smule skeptisk, for hvad er mon konsekvenserne af at få sit ansigt i landsdækkende fjernsyn over 56 afsnit vil være. Eva håber f.eks. ikke, at hun ender i den kulørte sladderpresse. Men det mener hun dog, at man "skal være rimelig meget fremme i skoene" for at komme til.

"Jeg tager det, for hvad det er. Hvis jeg var interesseret i at blive kendt, så havde jeg nok opsøgt det på anden vis end via mit fag. Sygeplejersker er jo noget af det mest anonyme i vores ens kitler," siger Eva Garde Zeiner, der håber, at programmet vil få en positiv modtagelse af seerne.

Selv synes hun, efter at have set programmets første afsnit, at resultatet er godt.

"Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg sagde ja til at medvirke. Det har været et positivt forløb. Jeg synes, at programmet er blevet sobert og giver et realistisk billede af hverdagen på et hospital."

Emneord: 
Kultur
Sygeplejefaget

Referenceramme for sygepleje

På Sydvestjysk Sygehus (SVS) ønsker vi at have fokus på faglighed, holdninger og værdier i sygepleje, og et redskab til dette er vores sygeplejefaglige referenceramme. I denne artikel beskrives, på hvilken måde vi bruger denne ramme.

Sygeplejefaglig referenceramme er resultatet af et udviklingsprojekt i 2006/07 og består af en udvalgt samling tekster. De fleste skrevet af sygeplejefagligt anerkendte forfattere, f.eks. Dorothea Orem og Virginia Henderson, og videnskabeligt anerkendte som f.eks. Jack Mezirow, Jürgen Habermas, Hans-Georg Gadamer m.fl.

Alle teksterne omhandler emner med relevans for sygeplejefagets virksomhedsområder i SVS: omsorg, pædagogik, ledelse, samarbejde og organisation, kultur, kommunikation, etik og moral, mestring og jura. Teksterne er ikke tolkede eller omskrevet ind i en sygeplejefaglig sammenhæng, men bruges overvejende, som de er, og fremstår overvejende ikke normative. Holdninger og værdier i teksterne er sammenfaldende med overordnede mål og værdier for SVS (1).

Et teoretisk fundament

Referencerammen er hverken en strategi eller et mål for sygepleje. Det er et teoretisk fundament for nogle essentielle områder i sygeplejen, som sygeplejerskerne enkeltvis eller på afdelingsniveau tager udgangspunkt i, når de udfører, dokumenterer eller udvikler sygeplejen. Referencerammen kan f.eks. støtte de faglige refleksioner og handlinger, når hr. Petersen ikke ønsker at følge de råd, vi giver ham i forhold til hans sygdom. Her er der vejledning at hente i tekster vedr. pædagogik, mestring, selvbestemmelse og jura. Referencerammen kan også give argumenter til, hvorfor en given sygepleje er valgt og evt. skal ændres, eller kan danne baggrund for at udarbejde eller revidere målene med sygepleje i den enkelte afdeling.

Implementering via patientcases

Målet med at bruge referencerammen er, at patient og pårørende oplever sammenhæng og ensartethed i sygepleje, hvorfor det er vigtigt, at rammen bruges i dagligdagen. Implementeringen af referencerammen er derfor sket på afdelingsniveau, hvor plejepersonalet bl.a. har arbejdet med teksterne ud fra egne patientcases. Dette medførte, at teksterne blev sat i relief til den konkrete sygepleje. Noget af personalet var skeptiske i forhold til referencerammen, men arbejdet med casene medførte, at flere gav udtryk for tilfredshed ved at få sat teori bag de overvejelser og beslutninger, arbejdet rummer.

Perspektiver

Sygeplejepersonalet anvender allerede nu referencerammen i mange sammenhænge som f.eks. retningslinjer, patientinformationer, introduktion af nyt personale, uddannelse og læring, kompetenceprofiler, kvalitetsprojekter og dokumentation af sygepleje.

Da teksterne ikke er omskrevet til en sygeplejefaglig fortolkning og er gældende for faglig såvel som menneskelig ageren, vil de reelt kunne bruges af alle faggrupper i SVS. Dette ville give et godt grundlag for det tværfaglige samarbejde.

Biddy Madsen er ansat som udviklingskonsulent i Kvalitetsafdelingen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

Litteratur

  1. Sydvestjysk Sygehus, Ribe Amt: Mål og værdier. Et effektivt sygehus - valgt af patienterne. 2005. Kan hentes på: www.sydvestjysksygehus.dk > om sygehuset > mål og værdier
Emneord: 
Sygeplejefaget

Mændene skal redde sygeplejen

Tomme stole. Drop ordet sygeplejerske, fokusér på sygeplejens maskuline udfordringer og lav en effektiv kampagne rettet mod mænd, nydanskerne og de udenlandske studerende. Sådan lyder opfordringen i ny prisopgave.

SY-2088-11-38aIllustration: Bob Katznelson 

Send hurtigst muligt betegnelsen sygeplejerske på pension og organisér en stor landsdækkende kampagne rettet mod mænd, nydanskere og udenlandske studerende.

Sådan lyder chefkonsulent Jesper Langergaards opskrift på den medicin, der kan fylde de tomme stole på landets sygeplejeskoler. Jesper Langergaard er til daglig chefkonsulent i uddannelsesprogrammet Cirius under Videnskabsministeriet, og han vandt for nylig 1.-prisen i Danske Regioners prisopgave om rekruttering til fremtidens sundhedsvæsen. Jesper Langergaard vurderer, at en målrettet kampagne rettet mod mænd, nydanskere og udenlandske studerende kan skaffe sygeplejeskolerne 500 flere studerende om året.

"Der er behov for at nedtone Florence Nightingale og skrue op for de maskuline værdier, som der er masser af i uddannelsen og i faget," siger Jesper Langergaard.

Han henviser til, at antallet af mænd, som vælger sygeplejen, har været uændret de seneste 30 år. I 1978 udklækkede sygeplejeskolerne 78 mænd mod 1.356 kvinder.

I 2005 var antallet af kvindelige studerende fordoblet, mens antallet af mænd stort set var uændret. 2.553 kvinder og kun 87 mænd trak i sygeplejerskeuniformen. I modsætning til politiet og ingeniørfaget, der har rekrutteret mange kvinder de senere år, så står udviklingen stille for sygeplejerskerne. I dag er 3,2 pct. af alle sygeplejersker mænd, mens 8 pct. af alle politifolk og 16 pct. af alle ingeniører er kvinder.

"Hvis vi skal have fat i nogle flere, skal vi søge i andre målgrupper end de traditionelle. Det, der virkelig springer i øjnene, er, at så få mænd vælger sygeplejen," lyder det fra Jesper Langergaard. Han opfordrer desuden sygeplejeskolerne til at se uden for landets grænser og rekruttere udenlandske studerende i lande med høj arbejdsløshed og store ungdomsårgange, som f.eks. Polen og Ungarn. Jesper Langergaard mener også, at der er mange potentielle sygeplejersker blandt nydanskere. Endelig fremhæver han behovet for en modernisering af det kampagnemateriale, der udgives om sygeplejerskeuddannelsen.

"Da jeg lavede opgaven, stødte jeg f.eks. på følgende tekst på sygeplejerskeuddannelsen.dk:

"Som sygeplejerske vil du komme til at møde livets glæder og sorger. Derfor skal du først og fremmest have lysten til at komme i tæt kontakt med alle slags mennesker og have evne for at kunne udvise omsorg for syge og svage". Ikke lige et budskab, der tiltrækker unge mænd i år 2008," siger prismodtageren. Han mener, at sygeplejerskerne kan tage ved lære af redderuddannelsen, som lokker unge med følgende tekst:

"Det er et job, der kræver, at du kan bevare overblikket, når mennesker svæver mellem liv og død. Du skal have evne for og vilje til at hjælpe andre, være tillidsvækkende, ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsvillig."

Neutral betegnelse

Ordet sygeplejerske er ifølge Jesper Langergaard den helt afgørende barriere i forhold til rekrutteringen af mænd.

"Det er da mærkeligt, at man har et erhverv, som kun har en hunkønsbetegnelse. Det er jeg helt sikker på afskrækker mange mænd," siger Jesper Langergaard, som efterlyser en kampagne, der kan markedsføre sygeplejens mange maskuline sider.

"Faget appellerer til maskuline sider. Jobbet kræver overblik og evnen til at bevare ro i pressede situationer. Sygeplejersker skal kunne organisere, og der er mange muligheder for at avancere og specialisere sig og gøre karriere i udlandet," lyder det fra Jesper Langer-gaard. Han mener ikke, at den lave løn virker afskrækkende for mandlige ansøgere til sygeplejeskolerne.

"Selvfølgelig har lønnen en betydning, men det er ikke det afgørende, når unge vælger uddannelse. En del mænd vælger f.eks. lærerjobbet, selvom lønnen ikke er høj. Mange unge snakker om at få et meningsfuldt arbejde, og jobbet som sygeplejerske er meget synligt og meningsfuldt," siger Jesper Langergaard.

Vigtig fagidentitet

Budskabet i prisopgaven ligner til forveksling konklusionerne i den kandidatafhandling om mænd i sygeplejen, som sociolog Kenn Warming offentliggjorde sidste år.

I modsætning til Jesper Langergaard finder Kenn Warming det dog problematisk at afskaffe ordet sygeplejerske.

"Når jeg direkte spørger mandlige sygeplejersker om, hvordan de har det med ordet sygeplejerske, så holder de fast i den betegnelse. For ordet er vigtigt for deres fagidentitet. Men i hverdagen bruger mænd alle mulige krumspring for at undgå at blive kaldt sygeplejerske. De benytter f.eks. deres funktion som leder i stedet for at kalde sig sygeplejerske," forklarer Kenn Warming.

Alligevel mener han ikke, at ordet sygeplejerske skal sendes på pension.

"Der er meget historie i det at være sygeplejerske. Hvis man lige pludselig skifter sin titel ud, så er det et opbrud. Det duer heller ikke at give mandlige sygeplejersker én titel og kvinder en anden. Det vil skabe en opsplitning af professionen," lyder det fra Kenn Warming. Han fremhæver, at udfordringen består i at give begrebet sygeplejerske et nyt indhold, så det ikke blot er synonymt med omsorg og holden i hånd, men også vækker forestillinger om tekniske udfordringer, action, organisation og overblik.

SYNES DU, AT BETEGNELSEN SYGEPLEJERSKE BØR AFSKAFFES?

 

Karen Sjørup, lektor og ligestillingsforsker ved RUC:

"Jeg tror, at betegnelsen er en af hovedårsagerne til, at mænd ikke vælger faget. Det at kalde sig sygeplejerske virker afmaskuliniserende for en mand. På instituttet har vi interviewet mandlige sygeplejersker, der kaldte sig alt muligt andet. Men samtidig er ordet sygeplejerske et meget sikkert brand. Det er forbundet med autorisation og høj uddannelse. Hvis vi skal have fat i flere mænd inden for omsorgsfagene, så vil vi også få mandegrupper ind med anden etnisk baggrund.
Og i forhold til de grupper er det måske endnu værre at bruge ordet sygeplejerske. Derfor er det fint at komme af med endelsen -ske, hvis der skal ske en nyrekruttering."
 

Jonna Frølich, studierektor ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg:

"Nej, jeg tror ikke på, at betegnelsen er et problem. Jeg ved godt, at ordet sygeplejerske kan være en barriere for nogle. Den vigtigste barriere går mere grundlæggende på professionens anerkendelse. Hvis den blev anderledes, så tror jeg også, mændene ville være der. Vi får ikke omtale, politisk opbakning og løn efter fortjeneste. Blandt mange unge har faget et image, der betyder, at de spørger, hvordan man dog kan vælge et fag, hvor lønnen er så lav og arbejdet så hårdt."
 

Mads Dippel Rasmussen, næstformand i SLS:

"Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad med, at der står et -ske i slutningen af ordet.
Det er indholdet i faget, der tæller. Men det er nok rigtigt, at betegnelsen kan afskrække en del unge mænd. Jeg er helt enig i, at det er meget nødvendigt at markedsføre sygeplejen på en helt ny måde. I dag er det et fag, der henvender sig til kvinder og styres af kvinder bl.a. på sygeplejeskolerne. På sygeplejersken.dk lægges alt for meget vægt på omsorg og kvindelige værdier. Man burde, ligesom redderuddannelsen, understrege, at sygeplejen kræver overblik i kritiske situationer."
 

Dorte Steenberg, 2.-næstformand Dansk Sygeplejeråd:

"Nej. Der er rigtig mange gode forslag i prisopgaven, men lige præcis det med at ændre navnet har ikke nogen gang på jord. Betegnelsen sygeplejerske har en lang historie bag sig og signalerer 100 års erfaring. Hvis vi f.eks. skulle bruge ordet sygeplejer, ville det henvise til en mindre faglært gruppe." 

SYGEPLEJERSKE PÅ ANDRE SPROG

 
I flere andre sprog findes ordet sygeplejerske også i maskulinum eller neutrum.

Norsk: Sykeplejer.
Tysk: I 2003 blev det besluttet ved lov, at tyske sygeplejersker hedder Gesundheits- und Krankenpfleger. Det afløste betegnelsen Krankenschwester. Kvinder kan tilføje endelsen -in.
Engelsk: Nurse bruges både af mænd og kvinder.
Fransk: Infirmier for mænd, Infirmière for kvinder.

Emneord: 
Køn
Sygeplejefaget

Kronik: Sygeplejens onde cirkel

Markedsideologien underminerer sundhedsvæsenet. Både patientgrupper og sundhedspersonale bliver spillet ud mod hinanden i konkurrence og effektivitet.

SY-2007-17-47aAf Edith Mark, psykiatrisk sygeplejerske, ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje og formand for Sygeplejeetisk Råd.

Vil du anbefale dit barn at gå i gang med sygeplejerskeuddannelsen? Nej, vel!

Men er det hele sandheden? Nej ikke helt. Vi er jo rigtig mange sygeplejersker, som elsker vores arbejde - selvom vi får alt for lidt i løn, selvom vi dagligt skal høre om kritisable patientforløb, selvom vi pålægges idiotiske opgaver, der kun tjener til intern rivaliseren mellem forskellige sygehuse. Alligevel finder vi sygepleje meningsfuldt. Sygeplejerskemangel er en kompleks problemstilling, som skal angribes fra mange sider.

Sygeplejerskemangel er et aktuelt emne og stort problem - ikke bare i Danmark og i de øvrige nordiske lande, men globalt. De sygeplejeetiske råd fra Norge, Sverige, Island, Færøerne og Danmark har netop været samlet i København to dage i maj. Vi drøftede også indgående problemstillinger omkring sygeplejerskemangel. De sygeplejeetiske råd vil gerne bidrage med etiske aspekter i problemstillingen. Vi skitserede en ond cirkel, som illustrerer, at problemet med sygeplejerskemangel kan og skal angribes fra adskillige vinkler. Jeg vil i det følgende komme med nogle bud på, hvordan vi får cirklen brudt.

Lad mig begynde med mistilliden i befolkningen. Det er faktisk sådan, at langt de fleste patienter i udgangspunktet er tilfredse med det danske sundhedsvæsen. De gode beretninger bør derfor have bedre plads i medierne og i befolkningens bevidsthed.

Jeg mener, at nogle politikere tragisk nok udnytter de dårlige beretninger af populistiske eller ideologiske grunde til at drive rovdrift på sundhedsvæsenet. Markedsideologien underminerer sundhedsvæsenet. Både patientgrupper og sundhedspersonale bliver spillet ud mod hinanden i konkurrence og effektivitet.

Fantasien skal række længere end til øget registrering, overvågning og kontrolforanstaltninger. At indføre offentlige gabestokke med smileyer tjener ikke noget konstruktivt formål. Det skaber blot skam og frygt. Relationen mellem sundhedsperson og patient er i bund og grund et spørgsmål om tillid og faglighed. Fagligheden tager faget gerne ansvaret for - og tilliden vokser ikke frem af mistænkeliggørelse.

En del sygeplejersker er allerede stået af på nuværende tidspunkt. Men der er andre, der af nød går i en slags flyverskjul og føjer sig bedst muligt for ikke at komme i klemme. De overlever i et stykke tid - men er det et "liv"?

I hvert fald giver et team af sygeplejersker, der er gået i skjul, ikke noget godt arbejdsmiljø. Arbejdsglæden forsvinder. I starten kæmper man udadtil så godt, man kan - forsvarer sig, når ledelsen forsøger at indføre nye ordninger, eller når pårørende klager. Efter en stund redder man forhåbentlig sig selv - men efterlader måske sin sårede kollega på slagmarken. Til sidst hersker amoralen, vi orker ikke at se hverken patienten eller os selv i øjnene.

Sygeplejerskemangel bliver en realitet. Hvad gør vi? Ser os om efter sygeplejersker fra udlandet. Men kan vi som samfund se os selv i øjnene, hvis vi dræner fattige lande for sygeplejersker? Det drejer sig om at gå i gang med sygeplejerskeuddannelse og sygeplejerskearbejde. Der er mange muligheder for at bryde den onde cirkel!

Emneord: 
Sygeplejefaget
Sygeplejerolle