Dengang: Tre kvadratmeter for lidt

Det var billigere at bygge nyt end at bygge om
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum


Plejehjemmet Teglgården, Middelfart
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Plejehjemmet Teglgården i Middelfart blev bygget i 1972, men lukket i 2005, da det ikke længere levede op til reglerne for arbejdsmiljø.

Beboerne havde eget toilet, men de skulle være tre kvadratmeter større, for at personalet kunne udføre deres arbejde forsvarligt.

Det var billigere at bygge nyt end at bygge om.

Ved kommunalreformen i 1970 var der opført godt 1.000 kommunale alderdomshjem og ca. 400 private.

I dag har Danmark i alt knap 950 plejehjem.

Emneord: 
Sygeplejens historie

Fotos fra bogen "Kald og profesion. Sygeplejens historie 1863-2001"

Alle fotos er velvilligt stilet til rådighed af Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Kolding og med hjæp fra FADL's forlag.

spl11-2020_bog_1
Caption 
1910 - Landsygeplejerske på Tåsinge.

 

spl11-2020_bog_2
Caption 
1915 - Fremstilling af forbindsstoffer. Bispebjerg Hospital.

 

spl11-2020_bog_3
Caption 
1927 - 128 sygehuse fordelt over hele Danmark – her Kolding Sygehus.

 

spl11-2020_bog_4
Caption 
1930 - Øvelse i at lægge forbinding. Testrup Højskole.

 

spl11-2020_bog_5
Caption 
1932 - Kursus for ledende sygeplejersker. Rigshospitalet.

 

spl11-2020_bog_6
Caption 
1940 - 87 danske sygeplejersker til Vinterkrigen i Finland.

 

spl11-2020_bog_7
Caption 
1950-53 - Danske sygeplejersker på hospitalsskibet Jutlandia.

 

spl11-2020_bog_8
Caption 
1965 - Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Aarhus.

 

spl11-2020_bog_9
Caption 
1968 - Korte uniformer. Bispebjerg Sygeplejeskole.

 

spl11-2020_bog_10
Caption 
1975 - Mødredag hos sundhedsplejerskerne i Roskilde. Bemærk kvinden med cigaretten.

 


spl11-2020_bog_11
Caption 
1976 - Sygeplejeelever i demonstration for bedre uddannelse. Aarhus.

 

spl11-2020_bog_12
Caption 
1978 - Hjemmesygeplejerske uden mobiltelefon. Viborg.

 

Læs også:

"Jeg mærker stoltheden"

"Dengang kendte vi patienterne"

 

Emneord: 
Sygeplejens historie

"Dengang kendte vi patienterne"

Gunilla Svensmark, som netop har udgivet bogen om den danske sygeplejes historie, har efter eget udsagn været historienørd siden folkeskolen.
Sygeplejerske, forfatter og historienørd Gunilla Svensmark i sit es: Modtager her historisk materiale fra Danmarks første mandlige sygeplejerske Axel Johannesen og hans hustru Gundhild.
Arkivfoto: Michael Drost-Hansen

"Så spurgte den sygeplejestuderende, hvordan vi dog dengang holdt styr på patienterne, når de nu ikke havde armbånd på med deres data. Og så kunne jeg jo med et glimt i øjet svare, at dengang, der kendte vi patienterne.”

Sygeplejerske og forfatter Gunilla Svensmark har netop været indlagt på hospital og oplevede, at rygtet om, at den sygeplejehistorisk bevidste patient var indlagt, fik sygeplejersker og studerende fra hele hospitalet til at komme forbi sygesengen og stille hende spørgsmål – og få svar. Det var rigtig hyggeligt, syntes hun.

”Jeg har været historienørd siden folkeskolen, men ud over min uddannelse som sygeplejerske i 1978 så har jeg gennemført to masteruddannelser i hhv. public administration og sundhedsinformatik. Jeg har ikke læst historie,” understreger forfatteren bag den netop udkomne bog ”Kald og profession – sygeplejens historie 1863 – 2001”.

spl11-2020_cover-bog_sygeplejens-historie

Gunilla Svensmark
Kald og profession. Sygeplejens historie 1863-2001
FADL’s Forlag – Udkom 31. august 2020

Sygeplejersker og sygeplejestuderende, der er medlem af DSR/SLS, kan købe bogen med rabat

Første samlede fortælling

Bogen – værket – er på 500 sider, er spækket med historiske fotos og rummer nøjagtigt 999 notehenvisninger. Andre udgivelser har været baseret på forskellige nedslag i historien.

”Det er den første samlede beretning om den danske sygeplejes historie,” forklarer Gunilla Svensmark og begrunder det omfattende notesystem med, at alt, hvad hun skriver, skal kunne verificeres.

Gunilla Svensmark har brugt omkring halvandet år på at skrive bogen. En del research er gemt fra tidligere, f.eks. fra dengang hun for få år siden udgav bogen ”Vi talte ikke om det” om de sygeplejersker, som kunne huske begivenheder fra besættelsestiden.

Altid mangel på sygeplejersker

Flere forhold har overrasket Gunilla Svensmark i forbindelse med researchen til bogen.

”I dag ser jeg tydeligt, at manglen på sygeplejersker altid – i større eller mindre grad – har eksisteret. Og det er gået op for mig, hvordan sygeplejersker altid har skullet kæmpe for at blive anerkendt i forhold til f.eks. uddannelse og ikke mindst løn. Gennembruddet på uddannelsesspørgsmålet kom i 2001 med indførelsen af professionsbacheloren, men lønnen … ” Gunilla Svensmark møder næppe modstand, når hun konkluderer, at med hensyn til løn, så er der endnu en lang vej at gå.

Omfattende formidling

Siden Gunilla Svensmark for mange år siden stoppede som aktiv sygeplejerske, har hun været tilknyttet Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding som konsulent. Og tiden der har i høj grad været brugt på formidling af historien: Undervisning af sygeplejestuderende, opbygning af museets sygeplejehistoriske hjemmeside, udarbejdelse af rigtig mange foldere om sygeplejehistoriske emner, og så var hun særdeles aktiv med at hjælpe produktionsselskabet bag TV-føljetonen ”Sygeplejeskolen” til at anvende de historisk korrekte redskaber, uniformer og lokationer.

Dem, der gik forrest

Hvad er det, der fascinerer dig ved historien?
”Historien om dem, der gik forrest, og dem, der gjorde noget først, har altid grebet mig,” svarer Gunilla Svensmark uden tøven.

Hun kæder desuden sygeplejens historie sammen med den større fortælling om samfundets historie:

”Kvinderne fik mulighed for at stå på egne ben. Dem, som havde ben i næsen, blev f.eks. diakonisser som alternativ til at blive gift. Velfærdssamfundet fordrede nogen, som kunne bedre sundheden for børnene, og der blev brug for sundhedsplejersker,” nævner hun som få eksempler på, at sygeplejens historie også er kvindernes historie og historien om velfærdssamfundets udbygning.

Læs også

"Jeg mærker stoltheden"

Fotos fra bogen "Kald og profesion. Sygeplejens historie 1863-2001"

Emneord: 
Sygeplejens historie

"Jeg mærker stoltheden"

Sygeplejens historie bliver levendegjort for sygeplejestuderende på det sygeplejehistoriske museum i Kolding.
Interessen for at fordybe sig i professionens historie er stor blandt de studerende, som besøger Sygeplejemuseet i Kolding. Fra venstre ses Anders Bennetsen, Line Brock, Jasmin Frida Jessen og Malene Moos, der alle er studerende på 5. semester fra UC Syd,
Foto: Michael Drost-Hansen

"Jeg mærker stoltheden i den gamle profession. Det mærkede jeg på sygehuset i de praktikker, jeg var i. Der er en vis stolthed blandt sygeplejersker over at bære nålen.”

Ordene kommer fra 26-årige Anders Bennetsen, som er studerende på 5. semester på Sygeplejerskeuddannelsen UC Syd i Aabenraa. I dag er han sammen med klassekammeraterne fra årgangen på besøg på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding – et besøg, han og kammeraterne har glædet sig til.

”Vi føler alle, at vi er en del af noget større, at vi har rod i en længere historie. Derfor er det sjovt at se og opleve, hvordan det var dengang.”

Anders Bennetsen hæfter sig især ved museets operationsstue, fordi en af hans foreløbig tre praktikperioder foregik netop på en operationsstue:

”I det store hele ser det jo ud til, at det er foregået på samme måde, som det foregår i dag. Patienten kommer ind i modtagerummet, derefter bliver han sterilt afdækket. Ja, instrumenterne ser nok lidt mere moderne ud i dag, men grundlæggende er det jo det samme,” synes han.

Ingen historieoplevelse bag andre uddannelser

Anders Bennetsen har venner, som er sygeplejestuderende, og venner, som ikke er det – ejendomsmæglere og revisorer f.eks.

”Det er ikke mit indtryk, at de har nogen historie i deres fag. Men de har stor respekt for, at der er nogen som mig, der gerne vil være sygeplejerske og hjælpe andre,” fortæller han og fremhæver igen, at det er tydeligt for dem at mærke, at han er en del af en lang historie og er stolt af den.

Anders Bennetsen
Studerende på 5. semester, Anders Bennetsen, er fascineret af Florence Nightingale. Han er som hun helt enig i, at sygepleje er et kald.
Foto: Michael Drost-Hansen
Sygeplejen er et kald

Florence Nightingale og hendes lære fylder meget på studiet, oplever Anders Bennetsen.

”Fra første dag har vi hørt om hende,” siger han og fremhæver, at han er fascineret af hendes tanker om ”kaldet”.

”Hun gav udtryk for, at det at arbejde som sygeplejerske var et kald, og det ligger i mange sygeplejersker i dag. Det er jeg helt enig i. At være sygeplejerske er ikke bare et arbejde, det er en livsstil, vi er sygeplejersker hele tiden. Jeg har fundet mit kald,” slår han fast.

To timers historie – og det er frivilligt

Sygeplejemuseet i Kolding har ofte besøg af klasser fra jyske og fynske sygeplejeskoler. Dertil kommer, at også uddannelsesstederne for social- og sundhedsassistenter er flittige gæster.

Sygeplejens historie er ikke en del af pensum, og derfor er besøget frivilligt for de studerende. Men stort set alle studerende fra 5. semester er mødt frem til dagens omkring to timer lange seance.

”De synes, det er spændende at være her og at fordybe sig i deres profession. De synes, at to timer faktisk er for lidt tid,” fortæller underviser på UC Syd, adjunkt Anne Højgaard, som er den, der har taget sine to 5.-semesterklasser med til dagens besøg.

Stort rykind – også af andre end studerende

Sygeplejemuseet i Kolding ligger smukt helt ned til Kolding Fjord, ca. seks km fra byens centrum. Museet er indrettet i en selvstændig bygning, som engang var en del af Julemærkesanatoriet, der åbnede i 1911. I dag er hovedbygningen indrettet som flerstjernet hotel. Rigtig mange gæster fra hotellet besøger museet.

Besøgsrekorden blev sat sidste år med knap 8.000 gæster. Rekorden bliver dog næppe slået i år, forudser museets leder, Trine Antvor, som henviser til coronasituationen. Museet måtte som alt andet lukke ned den 11. marts i år og er først genåbnet i juni. Til gengæld er hotellet indtil videre lukket pga. ombygning og renovering og sender derfor ingen museumsgæster.

”I juli i år kom der næsten lige så mange besøgende som i juli sidste år, men nu er jeg spændt på, hvad der sker resten af året med hensyn til nye coronarestriktioner. Vi har booket rigtig mange studerende resten af september, men mange af grupperne er på flere end 50 studerende,” fortæller hun.

Læs også:

"Dengang kendte vi patienterne"

Fotos fra bogen "Kald og profesion. Sygeplejens historie 1863-2001"

Besøg Dansk Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside

spl11-2020_cover-bog_sygeplejens-historie

Gunilla Svensmark
Kald og profession. Sygeplejens historie 1863-2001
FADL’s Forlag – Udkom 31. august 2020

Sygeplejersker og sygeplejestuderende, der er medlem af DSR/SLS, kan købe bogen med rabat

 

Emneord: 
Sygeplejens historie

Dengang: Nyt højteknologisk arbejdsfelt i 1978

Perfusion var også internationalt et nyt felt.
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum


Dengang - 1976
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Perfusion blev et nyt arbejdsfelt for operations-sygeplejersker på thoraxkirurgisk operationsafdeling på Rigshospitalet i slutningen af 1960’erne.

Her passede de både deres vante arbejde som operationssygeplejersker og som perfundører – ansvarlige for hjerte-lungemaskinen – ved hjerteoperationerne.

Perfusion var også internationalt et nyt felt.

Der var ingen specialuddannelse af perfundører i Danmark, og de brugte deres fritid på at holde sig opdateret ved at rejse til kongresser og tage på studiebesøg på andre hjertekirurgiske afdelinger i udlandet.

 

Emneord: 
Medicoteknisk udstyr
Sygeplejens historie

Dengang: Nyuddannede sygeplejersker på vej til eksamensfest

I 1948 indførte Københavns Kommune, at nyuddannede sygeplejersker blev fejret på rådhuset.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Glæden ved at være færdig med uddannelsen og på vej ud på arbejdsmarkedet er tidløs.

Nyuddannede sygeplejersker står på bagperronen af en sporvogn på vej til eksamensfest på Københavns Rådhus den 30. april 1958.

Sporvognen var lejet specielt til lejligheden og afgik fra Københavns Kommunehospital til Rådhuspladsen.

Her fik dimittenderne udleveret kommunehospital-emblemet, det blev udleveret sammen med eksamensbeviset.

I 1948 indførte Københavns Kommune, at nyuddannede sygeplejersker blev fejret på rådhuset. 

spl10-2020_dengang
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Emneord: 
Sygeplejens historie

Dengang: Ernæringslære i 1960

Børkop Højskole, forskole til sygeplejerskeuddannelsen, underviste bl.a. i ernæringslære. Her time med sygeplejelærer Johanne Nørnberg.
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistoirisk Museum

spl9-2020_dengang
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistoirisk Museum

Helt siden Florence Nightingale har man vidst, hvor vigtig ernæring er i sygeplejen.

I Notes on Nursing skrev hun, hvor vigtigt det er, at patientens mad serveres på det tidspunkt, hvor vedkommende er sulten.

Og på Børkop Højskole, som var forskole til sygeplejerskeuddannelsen, var der ernæringslære ved sygeplejelærer Johanne Nørnberg.

I de røde lærebøger fra 1960’erne står der bl.a.: ”Kalorierig kost ordineres ofte til undervægtige, afkræftede og underernærede patienter. Det drejer sig f.eks. om patienter med tuberkulose, visse nervøse lidelser, mave-tarmlidelser o. lign. (…) Her er det særlig vigtigt at ”kæle” for maden, huske på smagsstoffernes store betydning for sekretionen af fordøjelsesvæsker. Det gælder om at finde frem til, hvad patienten kan lide, og få det så lækkert og indbydende som muligt.”

Emneord: 
Ernæring
Sygeplejens historie
Sygeplejerskeuddannelsen

Dengang: Sindssygepleje for 80 år siden

Et sindssygehospital var et støjende og uroligt sted, hvor sygeplejersken risikerede at få både det ene og det andet i hovedet.

Statshospitalet i Augustenborg
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
En opholdsstue på Sindssygehospitalet i Augustenborg 1938, hvor sygeplejersken holder vagt i baggrunden med nøgleknippet i bæltet.

På det tidspunkt var der stort set ingen psykiatrisk behandling ud over sløvende medicin, så sindssygepleje gik primært ud på at bevogte patienterne og forhindre dem i at skade sig selv eller andre.

Et sindssygehospital var et støjende og uroligt sted, hvor sygeplejersken risikerede at få både det ene og det andet i hovedet.

Først i løbet af 1950’erne blev de moderne psykofarmaka indført, og forholdene på de psykiatriske hospitaler forandrede sig radikalt

Emneord: 
Psykiatri
Sygeplejens historie

Sød hyldest til sygeplejen

Dansk Sygeplejehistorisk Museum og en arbejdsgruppe på Københavns Professionshøjskole har bidraget til udstillingen af Florence Nightingale-kagen hos La Glace.
Foto: Bax Lindhardt

I anledning af 200-årsdagen for Florence Nightingales fødsel 12. maj 1820 har Conditori La Glace – på opfordring af Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole – kreeret en Florence Nightingale-kage for at hylde alle tiders sygepleje.

Kagen består af kaffetrøffel med chokolade, flødemousse med kaffe omgivet af mandel-, chokolade- og valnøddebund.

Øverst Dansk Sygeplejeråds firkløver i marcipan. Prisen er 55 kr., og for hver solgt kage går 25 kr. til organisationen Maternity Foundation.

Et oplagt valg idet Verdenssundhedsorganisationen WHO har udnævnt år 2020 til at være Year of the Nurse and Midwife.

Emneord: 
Sygepleje
Sygeplejens historie

Dengang: Håndventilation under polioepidemien

Polioepidemien i København førte til oprettelsen af anæstesi- og intensivspecialet og de første overtryksrespiratorer, der blev udviklet sammen med svenske ingeniører.

Polioepidemi København, 1952
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1952 blev København ramt af en voldsom polioepidemi.

Polio, eller børnelammelse, er næsten udryddet i dag, men dengang var det en frygtet sygdom, fordi nogle patienter fik varige lammelser, og andre døde pga. lammelse af åndedrætsmuskulaturen.

Respiratoren var endnu ikke opfundet, men på Blegdamshospitalet i København, som var byens epidemisygehus, eksperimenterede lægerne med manuel ventilation gennem en tracheotomi.

Året efter nåede epidemien til Sverige, og her ses en af de danske sygeplejersker, som rejste til Stockholm for at undervise de svenske kolleger i poliosygepleje.

Polioepidemien i København førte til oprettelsen af anæstesi- og intensivspecialet og de første overtryksrespiratorer, der blev udviklet sammen med svenske ingeniører.

Emneord: 
Sygeplejens historie