Dengang: Ernæringslære i 1960

Børkop Højskole, forskole til sygeplejerskeuddannelsen, underviste bl.a. i ernæringslære. Her time med sygeplejelærer Johanne Nørnberg.
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistoirisk Museum

spl9-2020_dengang
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistoirisk Museum

Helt siden Florence Nightingale har man vidst, hvor vigtig ernæring er i sygeplejen.

I Notes on Nursing skrev hun, hvor vigtigt det er, at patientens mad serveres på det tidspunkt, hvor vedkommende er sulten.

Og på Børkop Højskole, som var forskole til sygeplejerskeuddannelsen, var der ernæringslære ved sygeplejelærer Johanne Nørnberg.

I de røde lærebøger fra 1960’erne står der bl.a.: ”Kalorierig kost ordineres ofte til undervægtige, afkræftede og underernærede patienter. Det drejer sig f.eks. om patienter med tuberkulose, visse nervøse lidelser, mave-tarmlidelser o. lign. (…) Her er det særlig vigtigt at ”kæle” for maden, huske på smagsstoffernes store betydning for sekretionen af fordøjelsesvæsker. Det gælder om at finde frem til, hvad patienten kan lide, og få det så lækkert og indbydende som muligt.”

Emneord: 
Ernæring
Sygeplejens historie
Sygeplejerskeuddannelsen

225 flere optaget på sygeplejerskeuddannelsen

Der er både flere ansøgere og flere optagne på sygeplejerskeuddannelsen i forhold til sidste år. Glædelige nyheder, siger Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

”Det er meget glædelige nyheder for sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsvæsenet, at der er blevet plads til 225 flere sygeplejestuderende i år. Vi har brug for flere sygeplejersker, så det er utroligt positivt at flere, der er kvalificerede og har lyst til faget, nu kan tage uddannelsen,” siger næstformand for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.

Hele 4.259 ansøgere er blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

”Det er dejligt, at vi får flere medstuderende og fremtidige kolleger. Det høje antal optagne afspejler den stigende interesse for faget, der viste sig ved, at der i år var flere ansøgere til uddannelsen end sidste år. Det er glædeligt, at flere nu får mulighed for at uddanne sig til sygeplejerske,” siger formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Kamilla Kjeldgaard Futtrup.

I alt søgte 5.112 om optagelse på sygeplejerskeuddannelsen i år. Det er to pct. flere end sidste år, hvor antallet var 4.991.

SLS og DSR: Den gode udvikling skal fortsætte

Selvom glæden over tallene er stor, understreger både Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderende Landssammenslutning, at sygeplejerskemanglen ikke er løst ved 225 ekstra studiepladser alene.

”Vi står i den situation, at der faktisk er flere ansøgere, end der er plads til - selv med de nye studiepladser. Derfor er det vigtigt, at den gode udvikling fortsætter, og at antallet af optagne på sygeplejerskeuddannelsen også stiger i de kommende år for at imødekomme efterspørgslen. Det er det allervigtigste, vi kan gøre for at løse sygeplejerskemanglen på sigt,” siger Dorthe Boe Danbjørg, og Kamilla Kjeldgaard Futtrup følger op:

”Det er glædeligt, at flere bliver optaget! Nu bliver det virkelig vigtigt, at kvalitet og antal praktikpladser følger med. Hele sundhedssektoren må tage ansvar for at finde praktikpladser til de mange nye studerende. Det er altafgørende, hvis vi studerende skal blive på uddannelsen, og ikke mindst for at vi kan uddanne os til dygtige og kvalificerede sygeplejersker,” siger hun.

De nye studerende starter på en af landets fem professionshøjskoler enten 1. september 2020 eller 1. februar 2021.

Flere mænd optaget

10 pct. flere mænd er i år blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen i forhold til 2019. Det svarer til 29 flere mænd. Der er dog ingen procentvis ændring i andelene mellem kvinder og mænd blandt de optagne i forhold til 2019. Mænd udgør fortsat kun 7 pct. af alle optagne - en fordeling, der har ligget stabilt de seneste år.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Læserbrev: Mobilisering burde styrkes på grunduddannelsen

"Det er nedslående, at sygeplejersker som faggruppe ikke ser mobilisering som et kerneområde i sygeplejen."

Kommentar til artiklen ”Sæt mobilisering på dagordenen" i Fag&Forskning nr. 2/2020.

I den yderst relevante artikel "Sæt mobilisering på dagsordenen" redegør Rikke Søndergaard, Iben Tousgaard og Christina Emme for resultaterne af en systematisk litteraturgennemgang af, hvordan og hvor ofte sygeplejersker mobiliserer patienter.

De kommer frem til, at sygeplejersker ikke opfatter sig selv som en faggruppe med ansvar for mobilisering, at sygeplejersker føler sig usikre på mobilisering og at der mangler en klar rollefordeling mellem forskellige sundhedsprofessionelle aktører.

Resultaterne er både nedslående og tankevækkende, men fuldstændig i tråd med vores erfaringer fra den Mobil Akut Team-virksomhed, som drives af intensivsygeplejersker på Regionshospitalerne i Herning og i Holstebro.

Her har vi over de sidste 10 år oplevet en stigning i tilkald fra 150 kald pr. år til 850 kald i 2019. Størstedelen af tilkald går til sengeliggende patienter med akut eller kronisk respirationsinsufficiens og sekretstagnation.

Samtidigt har vi haft på fornemmelsen, at en stor del af disse problemstillinger ville kunne afhjælpes ved en styrket indsats for systematisk at mobilisere de svageste patienter på sygehuset.

Artiklen bekræfter os i vores antagelser. Samtidigt er det dog nedslående, at sygeplejersker som faggruppe ikke ser mobilisering som et kerneområde i sygeplejen, som er vigtigt for at forebygge komplikationer til sengeleje, til at forebygge funktionstab og styrke patienterne i deres muligheder for livsudfoldelse.

Forfatterne foreslår kurser og øget opmærksomhed på grundlæggende sygepleje for det uddannede personale – vi kunne måske tilføje, at også grunduddannelsen burde styrkes på dette område, som er af vital betydning for de skrøbeligste patienter.

Anne Højager Nielsen, MKS, ph.d., er forskningsansvarlig sygeplejerske, og Birthe Brinch Vestergaard, MPG, er afdelingssygeplejerske, ITA, begge Anæstesiologisk afdeling på Regionshospitalet Holstebro.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Studerende på sidste semester kunne møde igen efter påske

Sygeplejestuderende på sidste semester er blandt de studerende på syv samfundskritiske, sundhedsfaglige uddannelser, som har fået lov til at møde fysisk op på deres uddannelser.

Beskeden om, at sygeplejerskeuddannelserne kunne genåbne begrænset fra den 15. april, blev modtaget med glæde i Dansk Sygeplejeråd:

"Dels er det vigtigt, at det kommende hold af sygeplejersker får afsluttet deres uddannelse på betryggende vis og til tiden. Og dels er dispensationen til sygeplejerskeuddannelserne fra den generelle nedlukning af uddannelserne en kraftig understregning af den store samfundskritiske indsats, sygeplejerskerne leverer," siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.

Formanden for SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Kamilla Futtrup, er også glad for, at nogle studerende nu kan komme tilbage på uddannelsesinstitutionerne. Men hun så gerne, at flere end de studerende på sidste semester fik bedre muligheder:

"Det er også vigtigt, at der arbejdes for at studerende, som snart skal i praktik, kan blive klædt ordentligt på med færdighedstræning i simulationslaboratorierne. Det er om muligt endnu vigtigere nu, at vi er godt forberedt på bl.a. akutte situationer i praktikken," siger Kamilla Futtrup.

Formanden for professionshøjskolerne, Stefan Hermann, er enig i, at det ikke kun er studerende på sidste semester, som ville have stor glæde af at få fysisk adgang til skolerne igen.

"Det er faktisk ikke dem, det som sådan er værst for. Vi har søgt om dispensation til studerende på femte og sjette semester, men det har vi indtil videre fået afslag på, siger Stefan Hermann til Politiken.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende

Læserbrev: Er robusthed blevet et fy-ord?

"Jeg tror, vi begår en fejl ved at skjule behovet for personlig og menneskelig robusthed, hvis man ønsker at arbejde som sygeplejerske."

For nogle uger siden sad jeg og mine medstuderende til dimission på vores sygeplejerskeuddannelse.

Formanden for DSR Midtjylland overrakte os vores nåle og bød os velkommen i faget. I sin tale fik hun sagt, at det ikke bør være et krav at være robust som sygeplejerske, men derimod at arbejdspladserne skal være robuste.

I løbet af vores uddannelse er det nærmest blev forbudt at beskrive en sygeplejerskes egenskaber med også at omfatte robusthed, og jeg tror da også, at vores formand havde i tankerne, at arbejdspladserne skal optimeres på en måde, så det at være sundhedsprofessionel kræver lidt mindre hår på brystet, end det er tilfældet i dag.

Men jeg tror, vi begår en fejl ved at skjule behovet for personlig og menneskelig robusthed, hvis man ønsker at arbejde som sygeplejerske.

Der har været megen fokus på stress hos nyuddannede sygeplejersker det sidste år, og mens politikerne rykker sig i håret for at finde en løsning på den uheldige udvikling, kan uddannelsesinstitutionerne prøve at kigge indad og undersøge, hvad der kan gøres for at gøre de studerende mere, ja, robuste.

Sygeplejerskefaget bygger på en 3½ års professionsbachelor, men indeholder så utroligt meget mere, end man kan nå at lære på de 3½ år. Og at tro at man kan komme direkte fra gymnasiet, bruge 3½ år på at fordybe sig i forskningsmetodik og sygeplejeteoretikere, for derefter at skulle forholde sig til – og handle på – situationer, hvor man i visse tilfælde er øverste sygeplejefaglige myndighed overfor borgere og patienter i krise… Ja, det kan vel i sig selv være angstprovokerende og stressudviklende.

Kan vi forebygge, at de nyuddannede sygeplejersker får stress ved at tilpasse uddannelsen, hvad angår optagelse og indhold, så den giver mere praktisk ballast og menneskelig robusthed?

Trine Møller Nielsen er sygeplejerske i primær sektor

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Læserbrev: Nyuddannede sygeplejersker lades i stikken!

"På sygeplejeskoler er de naturvidenskabelige fag i undertal, hvorfor de nyuddannede sygeplejersker kan være udfordrede, når de starter på deres første job."

I dag er afbrudte og mangelfulde introduktionsforløb desværre mere normen end undtagelsen på landets hospitaler.

Studier viser, at nyuddannede sygeplejersker som følge af dette oplever en negativ start på arbejdslivet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for resten af deres arbejdsliv.

Sundhedsvæsenet har særligt fokus på effektivitet og produktivitet, og instrumentelle kompetencer er blevet essentielle.

Dette kombineret med det stigende antal patienter, hvis indlæggelsesforløb er tiltagende komplekse, kræver et stort vidensgrundlag hos de nyuddannede sygeplejersker.

På sygeplejeskoler er de naturvidenskabelige fag i undertal, hvorfor de nyuddannede sygeplejersker kan være udfordrede, når de starter på deres første job.

Der er 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger i Danmark, og der er en forventning om, at det tal vil vokse hen imod 2025, hvorfor der i 2019 er optaget et større antal studerende end tidligere på sygeplejerskeuddannelsen.

Op imod 100 pct. af sygeplejersker starter deres arbejdsliv på medicinske og kirurgiske afdelinger eller akutmodtagelser, som nyere undersøgelser viser har et særligt belastende psykisk arbejdsmiljø.

Starten på disse sygeplejerskers arbejdsliv kan derfor være præget af et særdeles stort arbejdspres. En konsekvens af dette er at mange afdelinger ikke har et tilstrækkeligt oplæringsmiljø.

Afdelingerne må ikke negligere, at de har et ansvar for at de nyuddannede sygeplejersker får et struktureret og grundigt introduktionsforløb, således at de er i stand til at løse deres arbejdsopgaver på en kompetent og ansvarlig måde.

Vi mener, at grundige og strukturerede introduktionsforløb kan medvirke til at løfte den enorme arbejdsmængde, som det danske sundhedsvæsen står overfor, nedsætte sygefravær og måske bidrage til at fastholde de 1.000 nye sygeplejersker, som regeringen har annonceret skal ansættes.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelse - nu også i Herning

Fra september næste år tilbyder VIA University College nu også at uddanne sygeplejersker i Herning.

40 af de i alt 120 ekstra pladser, som er blevet tildelt det midtjyske uddannelsescenter, bliver placeret i Herning, som dermed kan tilbyde en næsten fuld uddannelse i byen.

Helt slippe for at tage til skolen i Holstebro kan de nye studerende dog ikke, bl.a. fordi de undervejs i uddannelsen skal benytte laboratoriefaciliteterne dér.

Med den kommende åbning af det nye supersygehus i Gødstrup mellem Herning og Holstebro bliver der god brug for de ekstra sygeplejersker. Og der bliver formentlig nok studerende at tage af.

Ved seneste ansøgningsrunde i 2019 indkom næsten 4.000 ansøgninger (heraf 1.226 1.-prioriteringer) til 898 studiepladser på VIAs seks skoler i Aarhus, Horsens, Randers Silkeborg, Viborg og Holstebro.

Region Midtjylland og kommunerne i regionen har lovet at skaffe de nødvendige ekstra praktikpladser og praktikvejledere.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Læserbrev: Kliniske vejledere bør have en akademisk uddannelse

"Et nutidigt krav i sygeplejen er at skabe en evidensbaseret kultur, hvor sygepleje af høj kvalitet tager udgangspunkt i eksisterende evidens- og forskningsbaseret viden."

Hvis fremtidens sygeplejekultur skal forandres fra en overvejende erfaringsbaseret til en evidensbaseret praksis, og ”kløften” mellem teori og praksis mindskes for sygeplejestuderende, er det nødvendigt, at uddannelse af kliniske vejledere er på et højere akademisk niveau.

Et nutidigt krav i sygeplejen er at skabe en evidensbaseret kultur, hvor sygepleje af høj kvalitet tager udgangspunkt i eksisterende evidens- og forskningsbaseret viden.

Dog har man længe vidst, at sygeplejestuderende oplever det vanskeligt at koble uddannelsens teoretiske del med den sygeplejepraksis, de møder i klinisk praksis. Kliniske vejledere har et stort ansvar for, og er med til at forme og uddanne sygeplejestuderende, og dermed den fremtidige sygeplejekultur.

Derfor skal de kliniske vejledere ved en akademisk uddannelse klædes på til at vejlede kommende sygeplejersker i at arbejde efter evidens- og forskningsbaseret viden.

En sygeplejerske med to års erfaring kan uddanne sig til klinisk vejleder. Uddannelsen giver kompetencer inden for pædagogik og didaktik.

Sygeplejestuderende skal ifølge Københavns Professionshøjskole arbejde med ”tydelig inddragelse af national og international udviklings- og forskningsbaseret viden og relevante retningsgivende dokumenter”.

Hvis vi ønsker en evidensbaseret sygeplejefaglig praksiskultur, bør kommende sygeplejersker føres ind i sygeplejepraksis af vejledere som rollemodeller, der besidder kompetencer til at uddanne sygeplejersker på et højt evidensbaseret niveau og ikke kun på baggrund af praksiserfaring og pædagogik.

Vi undrer os over, hvordan kliniske vejledere kan støtte og vejlede de studerende igennem deres uddannelse, baseret på den nationale og internationale forskningsbaserede viden, hvis den kliniske vejleder ikke er uddannet hertil.

Af Evin Yasmin Ozcan medicinsk sygeplejerske, stud.cur., souschef, Line Sofie Welling Petersen, hjemmesygeplejerske, stud.cur., klinisk vejleder, og Isabella Lund Rasmussen, operationssygeplejerske, stud.cur.

Emneord: 
Akademikere
Sygeplejerskeuddannelsen
Uddannelse

Læserbrev: Skal klinikken erstattes med simulation?

Skal klinikperioderne ligefrem droppes og erstattes med e-learning og simulation, hvis de studerende alligevel ikke får lov til at deltage?

Kommentar til nyhedsartiklen i Sygeplejersken nr. 12/2019: ‘Stor glæde i Dansk Sygeplejeråd over penge til sygeplejersker’.

DSR udtrykker glæde over regeringens udspil om at ansætte 1.000 nye sygeplejersker, men hvor skal de komme fra?

Aktuelt er der stort set ingen ledige sygeplejersker i Danmark, hvilket betyder, at vi må uddanne flere.

Det hjælper dog ikke at uddanne nye, hvis flugten fra det offentlige sundhedsvæsen fortsætter.

Det vil svare til at hælde vand i en spand med et stort hul i bunden.

Det lyder nemt, men det tager 3,5 år at blive uddannet sygeplejerske, hvilket kræver både teoretisk og praktisk dannelse, og hvem skal så tage sig af den praktiske del?

Vores erfaring som kliniske vejledere og undervisere er, at de første som nedprioriteres i en travl hverdag, er de studerende.

De får ofte beskeder som: “I dag har vi ret travlt, så har du ikke noget, som du mangler at læse?”.

Uddannelsen kritiseres ofte for at være blevet for akademiseret, men hvorfor sættes de studerende så til at læse, når de er i klinik?

Mesterlæren, den tavse viden og de praktiske færdigheder får man ikke ind under huden, hvis man blot sættes til at læse.

Derudover er det en udfordring, at en klinisk vejleder ofte følges med op til fem studerende, da det bliver svært at have patientkontakt, hvis man skal deles om plejen.

Vi er nødt til at nytænke klinikperioderne. Skal de ligefrem droppes og erstattes med e-learning og simulation, hvis de studerende alligevel ikke får lov til at deltage?

Et sådant tiltag vil i vores øjne være en falliterklæring og vil forringe de nye sygeplejerskers praktiske kundskaber.

Løsningen bør i stedet være, at der fra politisk side øremærkes ressourcer i form af sygeplejersker, der har tid og kompetencer til at sikre en god praktisk uddannelse for de studerende.

Er det ikke et fælles ansvar at forberede vores kommende kollegaer på den virkelighed, de vil stå overfor i sundhedsvæsenet?

Johanne Søborg Hartmann er sygeplejerske, stud.cur. og klinisk vejleder, Louise L. Olsen er sygeplejerske, stud.cur. og underviser samt klinisk vejleder, og
Nicoline Møller er sygeplejerske, stud.cur. og ekstern underviser.

Svar

Næstformand Dorthe Boe Danbjørg, Dansk Sygeplejeråd,  og Kamilla Futtrup, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, svarer:

Tak for jeres input til debatten.

Vi er grundlæggende helt enige i jeres overvejelser, men vi vil gerne vende problematikken om:

Hvis vi nogensinde skal have et bæredygtigt sundhedsvæsen, også i forhold til uddannelsesopgaven, så er der behov for flere kolleger. Når der er flere kolleger på vagt, er der samtidig lidt mindre pres på i hverdagen, og dermed kommer også de studerendes kliniske undervisning mindre i klemme.

Der er ingen snuptagsløsninger, når der skal findes 1.000 nye sygeplejersker. Et væsentligt håndtag er at uddanne flere. Et andet er en målrettet politisk indsats for at mindske frafaldet på uddannelsen.

Begge dele kræver, at der følger penge med den enkelte studerende - også til praktikperioderne, for de skal selvfølgelig bevares.

Det kræver også et styrket fokus på kvalitet og prioritering af uddannelsesopgaven, hvor de studerende oplever et sammenhængende og godt uddannelsesforløb, og at der er tid til den enkelte studerendes læring, undren og særlige interesser.

Det er vejen til, at vi både får flere nye kolleger og sygeplejersker med større gejst til at gå ind i vores fag. Samtidig skal vi arbejde for, at sundhedsvæsenet er et attraktivt sted at være hele arbejdslivet. Det kræver et fokus på bl.a. et godt arbejdsmiljø, god ledelse, bedre løn mv.

Og vi skal også tænke i andre baner for at nå målet om (mindst) 1.000 flere sygeplejersker, f.eks. gode introduktionsforløb for nyuddannede, ret til at arbejde på fuldtid og gøre det attraktivt at vende tilbage til faget.

Det kan kræve både kreativitet, knofedt og nytænkning at løbe i gang, men målet er at skabe en positiv spiral, der styrker vores profession såvel som sundhedsvæsen. Og ja, det er vores fælles ansvar.

 

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Jeg er blevet robust

Afdelingens sårsygeplejerske, superbruger i Sundhedsplatformen og underviser for studerende. Efter en svær start som ny sygeplejerske har Anja Hansen nu fået mere ansvar og overskud. Og planerne om at læse videre er sat på standby.
Sygepleejrske Anja Hansen forbinder benene hos en patient
Foto: Claus Bech
I hælene på Anja

Det er tredje gang, Sygeplejersken møder den nyuddannede sygeplejerske Anja Hansen. Vi vender med jævne mellemrum tilbage til Anja Hansen og hører, hvordan hun oplever livet som sygeplejerske. Læs de to første interviews i Sygeplejersken nr. 9/2018 og nr. 14/2018.

”Jeg er blevet robust. Jeg hader det ord, men det er nok det, der er sket. Jeg går ikke længere så meget op i, hvad andre tænker om det, jeg gør. Om jeg nu gør det rigtigt. Det gjorde jeg hele tiden i starten,” fortæller Anja Hansen og giver et eksempel:

”Forleden havde jeg en samtale med en læge, der var lidt småsur over at blive vækket. Han vrissede: ”Om det nu var nødvendigt, og om jeg ikke kunne klare det selv?” Hvis det var sket for et halvt år siden, ville jeg have skidt grønne grise. I dag ved jeg, at det er nødvendigt og rigtigt, at jeg får lægens ord på, hvad jeg skal gøre. Så må de bare blive sure.”

Hun smiler, mens hun møver sig til rette i sin sofa og slukker tørsten. Vi har lige været ude at gå en tur. Gennem anlægget med søen og ænderne, det nyklippede græs og den farvestrålende legeplads, forbi stadion og hen til Slagelse Sygehus, hvor Anja Hansen arbejder på Hjertemedicinsk Afdeling.

Her begyndte hun for et år siden på sit første job, to dage efter hun blev færdiguddannet som sygeplejerske. Dengang mødte vi en Anja Hansen, der efter fire uger havde svært ved at overskue arbejdspresset og en fremtid som sygeplejerske.

»Jeg håber, at jeg kan holde ud et par år og få noget erfaring. Men hvis forholdene bliver ved med at være som nu, vil jeg måske finde på noget andet. Måske læse videre,« sagde hun dengang i Sygeplejersken nr. 9, 2018.

Da vi mødte hende igen fem måneder senere i Sygeplejersken nr. 14, 2018, var meldingen stadig den samme. Og ønsket om at læse videre var endnu stærkere.

»Jeg håber, jeg kan blive i faget på en anden måde, som er mindre stressende, og hvor man måske kan være med til at ændre noget. Også for at jeg ikke har taget min uddannelse forgæves.«

Anja Hansen, 26 år
  • Bor i Slagelse med kæresten Morten
  • Er vokset op i Verup ved Dianalund
  • Har studentereksamen fra HTX
  • Uddannet sygeplejerske fra sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse juni 2018
  • Sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling, Slagelse Sygehus siden 1. juli 2018
  • Afdelingens såransvarlige og superbruger i Sundhedsplatformen

Superbruger

I dag er det en helt anden Anja Hansen, vi møder. Hun viser rundt på afdelingen og hilser glad på kollegerne, der kigger overrasket på hende.

”Jeg kunne næsten ikke genkende dig med dit almindelige tøj på. Hvor ser du godt ud,” lyder det flere gange, og de fortæller, at Anja Hansen er både sød og dygtig.

Men anerkendelsen bunder i mere end pæne ord. Kollegerne har opdaget, at der er ting, Anja er særligt god til. F.eks. har hun godt styr på at lægge PVK og tage A-gas. Det fik hun ind på rygraden, da hun var i praktik på akutmodtagelsen. Men det er ikke så tit, man skal gøre det på hendes afdeling. Hvis patienterne kommer fra akutmodtagelsen, er de allerede lagt.

”Forleden var der også én, der spurgte, om jeg kunne ’sætte blod op elektronisk’. Det handler om, at det skal gøres på en anden måde nu med Sundhedsplatformen. Det kunne jeg godt,” siger Anja Hansen.

Kollegerne synes, hun er god til at forklare tingene på en pædagogisk måde, så hun blev opfordret til at melde sig som superbruger i Sundhedsplatformen, da der var brug for to nye. Og det var der opbakning til fra ledelsen.

”Det er jeg vildt glad for. Jeg kan godt lide at undervise og i det hele taget hjælpe andre. Og jeg vil gerne tage ansvar,” siger Anja Hansen.

Underviser og sårsygeplejerske

Det er ikke kun som superbruger, hun tager ansvar. Hun er også begyndt at undervise studerende og fortæller, hvordan hun kan blive overrasket over at høre sig selv svare på deres spørgsmål – overrasket over, at hun jo faktisk har styr på sine ting.

”Der kan jeg også mærke, at jeg har flyttet mig. Det er nok lidt som at få kørekort. Man lærer først rigtigt at køre, når man får det,” smiler hun.

Men det stopper ikke her. Anja Hansen er også blevet afdelingens sårsygeplejerske.

”Der var ikke nogen, der havde en særlig viden om det på afdelingen, og det synes jeg manglede. Så jeg har fået lov til at gå til møder med sårsygeplejersker fra de andre afdelinger, og jeg kan få lidt undervisning af dem. Og så er det meningen, jeg skal undervise de nyansatte i sår,” siger Anja Hansen og fortsætter:

”Jeg synes, det er rigtig spændende. Der kommer til at være meget selvstudie i det, men jeg kan godt lide selv at blive klogere på det.”

Dropper kandidatstudiet

Da vi mødte Anja Hansen sidst, var der ikke overskud til at tænke sådanne tanker. Men efter seks måneder som sygeplejerske oplevede hun en forandring. Hun var knap så træt og fik overskud til andet end at arbejde. Det skete i takt med, at hun havde været igennem de fleste situationer på arbejdet, og hun vidste, hvordan de skulle håndteres.

”Og jeg er ikke længere bange for, om der kommer hjælp, hvis jeg virkelig har brug for det. Det ved jeg, der gør,” smiler hun.

Det har også fået hende til at droppe planerne om at læse videre.

”Min ambition med det var at blive dygtigere og være med til at forandre og forbedre forholdene for sygeplejersker. Det tror jeg godt, jeg kan gøre gennem mit arbejde.”

Der er dog en ting, der kan tvinge hende i en ny retning. Det er hendes egne knæ. De gør ondt, og de mange kilometer, der bliver gået og løbet på arbejdet, sætter sine spor. Så nu er det lægerne, der spørger, om hun har overvejet, om sygeplejerske er det rette job for hende.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen