Fra væg til væg-vejledning mod dialog

Et forskningsprojekt i psykiatrien skal udvikle vejledernes kompetencer og styrke læringsmiljøet.

”Måske praktiserer vi i højere grad monolog end dialog,” sagde en klinisk vejleder spontant, da hun blev præsenteret for resultater af de kliniske vejlederes observation af hinandens praksis i forbindelse med aktionsforskningsprojektet ”Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien”.

Formålet med det treårige projekt er at udvikle vejledernes kompetencer og nye begreber om læring i praksis. Ca. 100 sygeplejersker fra psykiatrien i fire af landets fem regioner samarbejder med Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet, om at gennemføre projektet.

Et resultat fra projektet er, at mange vejledere foretrækker ”væg til væg”-vejledning og ”videndeling”. Det er henholdsvis at drøfte mange emner overfladisk og at fortælle studerende, hvad de ved om f.eks. depression, i stedet for at tage udgangspunkt i de studerendes tanker og viden (1). I nogle tilfælde fører det til monolog frem for dialog fra vejledernes side.

Resultaterne viser også, at vejlederne har mulighed for at udvikle deres kompetence, hvis de bruger Luavås og Handals ”Vejledningssløjfe”. F.eks. viser ingen af projektets data, om de studerende skriver et vejledningsgrundlag som baggrund for før-vejledning. Vejledningsgrundlaget er det første af fire led i Vejledningssløjfen:

  1. Den studerende skriver et vejledningsgrundlag om en fremtidig
    sygeplejehandling
  2. Vejlederen giver den studerende før-vejledning ud fra vejledningsgrundlaget
  3. Vejlederen er sammen med den studerende under sygeplejehandlingen
  4. Vejlederen og den studerende drøfter ved efter-vejledning,hvordan sygeplejehandlingen forløb i forhold til, hvordan den var planlagt (1).

Brug af Vindmøllemodellen

Et andet resultat fra projektet er, at det varierer, i hvilken grad de kliniske vejledere har brugt ”Vindmøllemodellen”, som er en kategoriseringsmodel for sygeplejestuderedes læreprocesser (2) i deres vejledning af sygeplejestuderende.

Vejlederne ønskede, da projektet startede i 2008, at udvikle deres kompetence til at udnytte de læremuligheder, der er på deres arbejdspladser, og mente, at Vindmøllemodellen ville være egnet til det. Derfor er det overraskende, at kun få vejledere brugte modellen, når de vejledte studerende. Derimod brugte flere vejledere Vindmøllemodellen, da de som led i aktionsforskningsprojektet førte logbog.´

Her skrev nogle, hvordan de ud over at bruge modellen i vejledning af studerende også brugte den til at reflektere over egen praksis. Det sidste er overraskende, da det ikke er en del af formålet med projektet, men det førte ofte til, at vejlederne fik ahaoplevelser i forhold til, hvordan de kan udvikle deres praksis. Aktionsforskningsprojektet består af fire empiriske delundersøgelser af de kliniske vejlederes praksis: to fokusgruppeinterview, et observationsstudie og et logbogsstudie.

Linda Kragelund er ansat som universitetslektor på Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet.

Litteratur

  1. Lauvås P & Handal G. 2006. Vejledning og praksisteori. Århus: Klim; 2006.
  2. Kragelund L. Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje – En kvalitativ undersøgelse af sygeplejestuderendes læreprocesser under klinisk uddannelse i psykiatri. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag; 2006.
Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogik
Psykisk lidelse

Undervisningsmiljøprisen

Fokus på fællesskab og en aktiv indsats for at skabe et undervisningsmiljø, der støtter alle – og særligt de studerende, som har brug for lidt ekstra hjælp – er baggrunden for, at Undervisningsmiljøprisen 2011, i kategorien voksen- og videregående uddannelser, gik til Sygeplejerskeuddannelsen ved University College (UC) Syddanmark i Sønderborg.

Fokus på fællesskab og en aktiv indsats for at skabe et undervisningsmiljø, der støtter alle – og særligt de studerende, som har brug for lidt ekstra hjælp – er baggrunden for, at Undervisningsmiljøprisen 2011, i kategorien voksen- og videregående uddannelser, gik til Sygeplejerskeuddannelsen ved University College (UC) Syddanmark i Sønderborg.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), er et uafhængigt statsligt center, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder. Centret uddeler hvert år en pris til fire skoler, der har gjort en særlig indsats for undervisningsmiljøet.

I januar i år indsendte UC Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, en ansøgning til DCUM om Undervisningsmiljøprisen 2011. Mandag den 16. maj uddelte undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) Undervisningsmiljøprisen til fire skoler og uddannelsessteder, heriblandt Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, som sammen med prisen modtog 25.000 kr. pga. skolens eksemplariske arbejde med undervisningsmiljøet.

Kontaktlærerordning og tætte relationer

Når de studerende starter på sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, bliver de tilknyttet en kontaktlærer, som skal sikre, at den studerende trives og fastholdes på studiet. Kontaktlæreren hjælper den enkelte med at tilegne sig en selvstændig læringsstrategi og opbygge og benytte socialfaglige relationer.

Kontaktlærerordningen er en bevidst del af undervisningsmiljøet med det formål at støtte den studerende, og ordningen understreger, at det er et fælles ansvar underviser og studerende imellem, at den studerende lærer det, han eller hun skal på studiet.

På UC Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, bliver der desuden i dagligdagen lagt stor vægt på fællesskab og kendskab til hinanden, undervisere og studerende imellem. Det ses bl.a. ved, at både undervisere og studerende deltager i og på skift arrangerer sociale arrangementer som fastelavnsfest, Luciafest og julehygge.

Når man opbygger sådan nogle ting sammen, styrker det læringen, fastholdelsen og den måde, man ellers er studerende på. Det skaber en tættere relation mellem undervisere og studerende, og man lærer hinanden at kende. Det er ikke kun faglighed, der gælder. Det er også mennesket bag og fornemmelsen af, hvor den studerende er henne i sit liv, og de studerende mærker undervisernes engagement og åbenhed. Seneste initiativ i forhold til at styrke fællesskabet og kendskabet til hinanden er projektet ”Mere motion i hverdagen”, som er beskrevet i Faglig Information i Sygeplejersken nr. 9, 2011.

Prisen forpligter

Dét at modtage prisen er en anerkendelse af det arbejde, vi har gjort. Det er en anerkendelse af såvel de studerendes indsats for et godt studiemiljø som lærernes og ledelsens indsats. Men at få prisen forpligter.
Nu gælder det om den fremadrettede indsats, så vi kan blive ved at sige, at vi gør en indsats for at have et godt undervisningsmiljø. Hvis andre mener, de har et godt undervisningsmiljø og har lyst til at ansøge om undervisningsmiljøprisen 2012, kan de læse mere om ansøgningsfrist og se ansøgningsskemaet her:
dcum.dk/undervisningsmiljoe/undervisningsmiljoeprisen

Trine Ungermann Fredskild er lektor, ph.d. på UC Syddanmark Campus Sønderborg, Sygeplejerskeuddannelsen; TUF@ucsyd.dk Christina Sandfeld er studerende på modul 8, Michella Peargaard Pousen er studerende på modul 10, og Kathrine Kofoed-Toft er studerende på modul 12.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogik

Forsøg med it-baserede prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen

Artiklen henvender sig til alle med interesse for sygeplejestudiet. Hovedbudskabet er, at it-baserede prøveformer kan medvirke til at fremme de studerendes læringsudbytte.

Undervisningsministeriet igangsatte i perioden 2009/2010 i samarbejde med e-VidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, en bred indsats for at styrke brugen af it i undervisningen.

University College Syddanmark og University College Lillebælt gennemførte på den baggrund et forsøgsprojekt med it-baserede prøveformer på sygeplejerskeuddannelsens modul 1 i perioden maj 2010 til december 2010. Evalueringen af forsøgsprojektet har vist, at it-baserede prøveformer kan være medvirkende til at fremme de studerendes læringsudbytte på modul 1 i sygeplejerskeuddannelsen.

Som udgangspunkt for den digitale prøve blev modul 1 valgt, idet dette modul indeholder et stort element af konkret kundskabsformidling, hvilket betyder, at der kan stilles entydige spørgsmål, som muliggør en forholdsvis enkel vurdering af, om de enkelte svar er korrekte, delvis korrekte eller forkerte. Prøverne blev afviklet på Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg og Sønderborg med deltagelse af 102 studerende.

Af Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje fremgår det, at der i uddannelsen bl.a. skal arbejdes med it som redskab til læring (1). Det fremgår endvidere, at den pædagogiske metode skal tilrettelægges som problembaseret læring (1). På den baggrund blev projektet med it-prøveformer igangsat.

Som redskab i undervisningen var prøven tænkt gennemført som en studieaktivitet i form af en frivillig intern prøve af de studerendes faglige viden i modulets centrale fagområder: sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik. Prøven var desuden konstrueret således, at den afspejler praksisnærhed i form af problembaseret læring som pædagogisk metode.

Prøven var opbygget, så der indgik spørgsmål af multiple choice-typen samt indsætnings- og afkrydsningsopgaver i hvert af de anførte fagområder. Spørgsmålene refererede til en konkret indledende case.
Tidsrammen for prøven var 2 x 30 min. til besvarelse med mulighed for 15 min.s forlængelse til studerende med dansk som andetsprog.

De studerende kunne efter prøven selv udskrive resultatet elektronisk i form af en karakter, hvilket betød, at der ikke skulle anvendes undervisertimer til at rette og give tilbagemeldinger på opgaverne.

Efter afviklingen af prøven blev de studerendes oplevelse af prøveformen/indholdet evalueret via et anonymt elektronisk spørgeskema.

Hovedparten af de studerende oplevede prøven som meningsfuld og så den som en forlængelse af den daglige læringssituation i forhold til deres læringsudbytte, hvilket falder godt i tråd med den problembaserede læring.

Endvidere følte hovedparten af de studerende sig trygge ved situationen, og kun meget få oplevede problemer af teknisk art. Ligeledes var stort set alle studerende enige om, at det var en stor fordel, at de fik resultatet af prøven, umiddelbart efter den var gennemført. De savnede imidlertid at få en historik over besvarelserne, så den enkelte kunne få en fornemmelse af egne stærke og svage sider.

Et interessant perspektiv i evalueringen var, at nogle af de studerende ønskede, at opgaverne skulle indeholde et større refleksionselement, og de gav udtryk for, at prøvens sværhedsgrad ikke svarede til deres forventninger, idet de oplevede prøven for let og mente, at det var for nemt at gætte det korrekte svar. Andre oplevede dog prøven som svær.

På baggrund af evalueringen må det understreges, at anvendelse af digitale prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen er et godt redskab til at teste konkrete kundskaber ved hjælp af entydige spørgsmål, som muliggør en hurtig og forholdsvis enkel vurdering af svarene digitalt. Dog skal det pointeres, at der bør arbejdes med at udvikle it-baserede prøveformer med opgaver, som kalder på både redegørelse og refleksion.

Projektet blev gennemført af Linda Hauschildt, chefkonsulent, UC Lillebælt, it-afdelingen, Dorte Villadsen, lektor, UC Syd, Sygeplejerskeuddannelsen Esbjerg, Pia Veje, lektor, UC Syd, Sygeplejerskeuddannelsen Sønderborg, samt Heidi Christiansen, lektor, UC Syd, Sygeplejerskeuddannelsen, Sønderborg.

Kilder:

Undervisningsministeriet (2008): Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

5 faglige minutter: Relationstyranni i sygeplejen

Studerende er ofte kritiske, og det er en velsignelse, både fordi kritisk sans p.t. er udgået af sproget og bevidstheden, og fordi sansen, når den er veludviklet, møblerer om på det fælles faglige arvegods.

Velkommen til alle nye ejere af et studiekort til sygeplejerskeuddannelsen. Inden I flasher kortet i boghandelen, på museerne eller i fredagsbaren, synes jeg, I skal love hinanden at gøde og styrke det kritiske blik på jeres nye fag. Og når udløbsdatoen nærmer sig, dvs. når I er tæt på at blive sygeplejersker, må I sørge for at forlænge holdbarheden, for der er mange antagelser i sygeplejen, som aldrig udsættes for spørgsmål eller vurdering i det faglige fællesskab. En af dem er, at det indiskutabelt er en kæmpe fordel, at patienten kender sygeplejersken, hvis patienten skal møde i et ambulatorium et par gange om året eller kontaktes telefonisk som opfølgning på en indlæggelse.

Men hvad er det at kende? Er det at have hilst på, at have talt med i to minutter, hørt om sommerferien, eller hvordan definerer man ”kende”? Er en sygeplejerske ikke en sygeplejerske? Skal en sygeplejerske helst kun tale med de patienter, som kender ham?

Relationstyranni tænker jeg. Det eneste sted, hvor jeg kan se, ”kende” har sin berettigelse, er i psykiatrien, hvor relationen til den sindslidende kan tage tid og være vanskelig at opbygge.

I helt modsat retning trækker en erfaring, som en hjemmesygeplejerske har gjort sig. Hun fortæller, at meget syge patienter ikke kan skelne den ene sygeplejerske fra den anden. Lotte, Kim og Ellen smelter sammen til én sygeplejerske. Når patienten siger: ”Lotte, i morges sagde du, at du ville ...,” så er det måske i virkeligheden Ellen, som har aflagt besøg, men for patienten bliver sygeplejerskerne til en fællesmængde. Det kan lade sig gøre, fordi sygeplejerskerne koordinerer arbejdet, har et fælles fagsprog og en ensartet tilgang til plejen. De er uddannet til på kort tid at tage bestik af patienten og vurdere, observere, inddrage og tale med hende om alt fra smerter til søvnbesvær og skinnebenssår, og deres abstraktionsniveau er ensartet.

I denne tid er I ca. 2.000 sygeplejestuderende, som sætter jer på skolebænken for at lære alt dette. Og jeres friske øjne og ufordærvede tilgang er en gave til undervisere og sygeplejersker i praksis. I kan rykke ved indgroede og måske ubegrundede vaner og bringe ubalance hos dem, som slumrer og derved kan trække en hel hospitalsafdeling baglæns eller forhindre, at hjemmeplejen udvikler sig i pagt med tiden.

I kan som studerende tillade jer at spille blondinedumme og stille naive spørgsmål, og I har lov til at forholde jer afventende over for tidens populæreste gummiord som f.eks. brugerdreven innovation, forventningsafstemning eller kompetenceberedskabsbank.

Måske er der nogle af jer, som tager fat i nye vinkler på forebyggelse og sundhedsfremme, når I modul for modul bliver klogere. F.eks. er ulighed i sundhed dokumenteret mange gange, men vi mangler at se det smitte af på den vejledning og de kampagner, sygeplejersker har fingrene i, og selv om det ligger langt fremme i tiden, kan man også spørge: Hvornår læser vi et bachelorprojekt om følger og forebyggelse af ulighed i sundhed?

Studerende er ofte kritiske, og det er en velsignelse, både fordi kritisk sans p.t. er udgået af sproget og bevidstheden, og fordi sansen, når den er veludviklet, møblerer om på det fælles faglige arvegods. Det er måske ubekvemt, men sundt, når en studerende spørger: ”Hvorfor det?”

Plejer er død, lyder det ofte blandt sygeplejersker tilsat ironisk distance og overbevisning. Men er plejer virkelig død?
Studiekortet er nyt, og I er nye. Velkommen i fællesmængden, bevar den kritiske sans. Nu er det alvor.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Forebyggelse

Frafald og fastholdelse af studerende i sygeplejerskeuddannelsen

Artiklen gør rede for resultaterne af et review af 1.567 artikler om frafald og fastholdelse af studerende bl.a. på sygeplejestudiet. Hensigten er at undersøge årsager til frafald blandt studerende og muligheder for at forebygge frafald før reel optagelse på studiet og under studiet.

SY-2011-14-72-1aFoto: Søren Svendsen

Mål med artiklen

  • at beskrive årsager til frafald og muligheder for fastholdelse af studerende i bl.a. sygeplejestudiet
  • at tydeliggøre de komplekse forhold ved frafald og fastholdelse af studerende for ansatte med ansvar for sygeplejerskeuddannelsen
  • at beskrive anbefalinger for forebyggelse af frafald både generelt og mere specifikt på sygeplejerskeuddannelsen.

Definitioner på anvendte begreber:

Begreberne frafald og fastholdelse beskrives ofte som to sider af samme sag. Frafald betyder etymologisk det at opgive at fuldføre eller deltage i noget, som man ellers har været en del af. Fastholdelse betyder etymologisk at bevare eller opretholde noget
Kilde: ordnet.dk 

Et stigende antal studerende starter på en uddannelse, som de af forskellige grunde ikke gennemfører. Dette kan for den enkelte være skuffende og medføre økonomiske omkostninger.

På et samfundsmæssigt plan er det i stigende grad et vigtigt fokusområde. Det skyldes både, at der på arbejdsmarkedet i de kommende år er et øget behov for uddannet personale, og at der politisk er en målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 (1).

En kombination af øget optag og reduktion i frafald betyder for alle uddannelser øgede studenterårsværk og dermed et styrket økonomisk grundlag for uddannelserne.

Artikler fra hele verden peger på det store økonomiske problem, som frafald er på alle uddannelser. Problemet er så stort, at der eksisterer et amerikansk tidsskrift med titlen Journal of College Student Retention. Der beskrives frafald helt op til 50 pct. (2). Mange undersøgelser omhandler sygeplejerskeuddannelsen. I England formoder man f.eks., at frafald i sygeplejestudiet koster 99 mio. GBP om året (3). Indsatsen mod frafaldet beskrives som ”the war on attrition” (4).

Formålet med dette review er at undersøge årsager til frafald blandt studerende og muligheder for fastholdelse af studerende i mellemlange og videregående uddannelser.

Metode

Litteratursøgningen er foretaget af bibliotekar Vibeke Witt fra Sygeplejefagligt Bibliotek. Der er søgt på databaserne Pubmed, ERIC, Psychinfo, Cinahl og swe med+.

Der er søgt med forskellige kombinationer af søgeordene: Students, Health Occupations, Education, Professional koblet med attrition, dropout, Student Dropouts og Retention. Alle søgninger er begrænset tidsmæssigt til perioden 2000-2010.
Der fremkom 1.567 resultater. Alle abstracts og/eller artikler er kritisk gennemlæst. Der er mange artikler med gentagelser med få nuancer. Alle gentagelser er ikke medtaget. Der er inkluderet videnskabelige artikler, hvor fokus er på frafald (attrition) og fastholdelse (retention) af studerende i mellemlange og videregående uddannelser. Amerikanske collegestuderende er defineret som studerende på indgangsår/optagelsesår til de mellemlange og videregående uddannelser. Artikler med denne gruppe studerende er derfor inkluderet. Videnskabelige artikler (artikler som har været igennem peer-review) er inkluderet. Peer-review er en proces, hvor en artikel kvalitetsvurderes af eksperter (referees) inden for feltet. Det vurderes, om arbejdet er originalt, om det er metodisk velfunderet, om det forholder sig til anden relevant litteratur på området, og om det er skrevet klart og forståeligt (5) (se tabel 1).

SY-2011-14-76
Ikke-videnskabelige artikler, artikler med studier, der f.eks. omhandler fastholdelse af uddannet personale (the workforce) og fastholdelse af ph.d.-studerende, er ekskluderet. Endvidere er meget specielle artikler f.eks. om frafald efter konflikter mellem israelske og palæstinensiske studerende, artikler om straffede fanger, der studerede, og deres fastholdelse ekskluderet.

Analysemetode

Data fra abstracts og artikler er sorteret i temaer, der gør det muligt at beskrive, hvilke kendetegn der er i forhold til det enkelte tema. Der blev i dette studie på forhånd valgt to overordnede temaer frafald og fastholdelse i overensstemmelse med formålet. Herefter er anvendt meningskondensering som beskrevet af Steinar Kvale til den videre analyse af materialet fordelt i de to temaer (6). Hvert enkelt abstract eller artikel er læst igennem for at få en fornemmelse af helheden. Herefter er betydningsenheder uddraget af materialet, og det tema, der dominerer betydningsenheden, beskrevet og relateret til undersøgelsens specifikke formål, som er at besvare spørgsmålene: 

  • Hvorfor falder studerende i mellemlange og videregående uddannelser fra? 
  • Hvad kan fastholde studerende i mellemlange og videregående uddannelser (6)?

Resultater

I frafaldskategorien beskrives, hvilke uddannelsesmæssige og personlige faktorer der disponerer for frafald. Endvidere beskrives minoritetsgrupper som en gruppe (men en meget uhomogen gruppe), der har et stort frafald.

I fastholdelseskategorien beskrives, hvordan forskellige former for støtte kan være fastholdende for de studerende. Der er desuden tilvejebragt viden om, hvilke tiltag der kan fastholde minoritetsgrupper.

Udvælgelse af studerende, der traditionelt anses for at kunne gennemføre studiet, beskrives i en selvstændig kategori. Der afsluttes med viden om frafald og fastholdelse af studerende på webbaseret undervisning. 

Frafald

Manglende akademiske kompetencer angives som begrundelse for helt op til 62 pct. af de frafaldne studerende (7). Akademiske problemer viser sig ved opgaveskrivning og eksamener (8), og det akademiske frafald betegnes som et ufrivilligt frafald (9). Kvantitative undersøgelser af sygeplejestuderende i Danmark viser, at det største frafald findes hos studerende med hf-eksamen og hos studerende med høje og lave eksamenskvotienter. Undersøgelsen viser desuden, at frafaldet er størst blandt studerende med adgangsgivende eksamener, der er under et år og over fem år gamle (10). Flere engelsksprogede undersøgelser viser de samme tendenser (11,12) og viser videre, at studerende med dårlige resultater ved adgangsprøver har større frafald (13,14,15,16,17,18).

Generelt viser det sig, at frafaldet er størst i første del af uddannelsen, hvilket kan siges at være gunstigt både for den enkelte studerende og for samfundet. Første semester eller første års frafald skyldes også, at de studerende ikke er studieparate, at de har konkurrerende interesser uden for studiet, at de har undervurderet den nødvendige indsats (19), eller at de opdager, at de læser det forkerte fag (20). Specielt sygeplejestuderende kan i konfrontation med sygdom og død, nye kliniksteder og forventninger til sygehusafdelingen opleve et praksischok, der kan føre til, at de afbryder uddannelsen. Studier af lærer- og sygeplejestuderende viser, at førsteårsstuderende kan have et alt for idyllisk syn på deres fag. Praktik i klasserummet eller praktik i klinikken kan give de studerende et praksischok, der fører til frafald.

Frafaldsundersøgelser peger også på, at studerende ikke oplever mangfoldighed på studiet, at de mangler omsorg fra studiestedet, eller at det sociale liv på studiet ikke har levet op til deres forventninger.

Personlige årsager angives som begrundelse for op til 37 pct. af de frafaldne studerende. Sygdom og personlige kriser medvirker til mange afbrydelser. Her viser undersøgelser, at to ud af tre studerende, som afbryder pga. sygdom eller personlige kriser, ønsker at starte igen, når livssituationen ændres. En amerikansk spørgeskemaundersøgelse foretaget hos medicinstuderende, som overvejer at ophøre på medicinstudiet, viser, at disse studerende havde symptomer på udbrændthed og depression (21). Stort alkoholforbrug og at have forældre og især mødre med ingen eller lav uddannelse disponerer ligeledes til frafald.

Undersøgelser viser, at stress fører til frafald (22,23). Nogle studerende oplever stress fra starten af deres studie. Men stress kan også være relateret til eksamener og andre akademiske krav på studiet. En undersøgelse viser, at meget unge studerende oplever meget stress i forbindelse med klinik, måske fordi personalet har lavere forventninger til unge studerende. 

Økonomiske problemer, store økonomiske forpligtelser, arbejdsforpligtelser og stort familieansvar er formentlig faktorer, der er forbundet med hinanden og viser sig at være meget disponerende for frafald. Endelig er der en gruppe studerende, der mangler social støtte f.eks. til børnepasning, hvilket også kan føre til frafald.

En undersøgelse viser, at studerende, som forlader studiet i første semester, gør det, fordi de ikke er parate til studiet, har konkurrerende opgaver uden for studiet eller har udviklet modvilje mod studiet. De beslutter hurtigt, at studiet er uegnet for dem og forlader det. Det synes forgæves at forsøge at fastholde disse studerende. De studerende, der forlader studiet efter andet semester, ville foretrække at blive, men begivenheder i deres liv skaber sådanne kriser, at de ikke længere kan klare studiet. Disse studerende håber at kunne vende tilbage til studiet, og artiklen/undersøgelsen konkluderer, at det kan betale sig at gøre noget for at fastholde den gruppe (24).

Minoritetsfrafald

Minoritetsfrafald omhandler i dette review etniske minoriteter i alle uddannelser og mænd i sygeplejefaget. En artikel fra USA beskriver, at 47 pct. af befolkningen estimeres til i 2050 at omfatte etniske minoriteter. Alle artikler inden for denne kategori fastslår vigtigheden af at få flere minoriteter inddraget i sygeplejen.

Mange især amerikanske artikler beskriver de specielle problemer og det store frafald, der er hos sygeplejestuderende fra etniske minoriteter. En artikel beskriver en frafaldsrate blandt minoriteter i sygepleje på helt op til 85 pct. (25). De amerikanske artikler fokuserer på f.eks. hispanic og black students og beskriver, at de generelt har dårlige skolastiske evner og evner for sygepleje (eller andre omsorgsevner). Canadiske artikler fokuserer på urbefolkningen, andre artikler påpeger, at tosprogethed eller engelsk som andetsprog forøger risikoen for frafald (26,27).

En undersøgelse viser, at minoritets-studerende har en lavere følelse af selvrealisation og dårligere livskvalitet end andre studerende, hvilket disponerer for frafald, en anden, at misforhold mellem minoritetsstuderende og studiested kan medføre stress og har betydning for frafald. Et studie viser, at også for minoritetsstuderende har boligforhold, mangel på social støtte og manglende selvtillid betydning for frafald (28,29,30).

Et stort litteraturstudie viser bl.a., at mandlige sygeplejersker kun er en minoritet i den vestlige verden. Over 40 pct. af sygeplejerskerne i Jordan og Palæstina er mænd. Her tiltrækker f.eks. militæret mange mandlige studerende (31). Men frafald af mænd i sygeplejestudiet er også globalt stort. Kvalitative studier viser, at oplevelse af isolation, bekymring for at kunne udfylde sygeplejerollen og stereotype kønsrolleopfattelser både i sygeplejen og i det sociale liv kan resultere i frafald hos mandlige sygeplejestuderende.

Fastholdelse

Fastholdelsesundersøgelser er dels undersøgelser, der viser, hvad de studerende mener, kan eller kunne have fastholdt dem, dels undersøgelser, der viser, om de studerende blev fastholdt af diverse tiltag.

Studerende oplever, at studiestedets åbenhed og tilgængelighed med bl.a. lange kontortider med rådgivning, hjælpsomhed og oplevelsen af respekt er støttende og dermed fastholdende faktorer. Her nævnes også adgang til bibliotek og biblioteksservice samt it-support.

Akademisk rådgivning og vejledning kan på forskellig måde være fastholdende. Det samme kan særlig kontakt eller tæt opfølgning til studerende med højt fravær. Studerende, der har svært ved teoritunge fag, og studerende, som dumper, oplever, at f.eks. vejledning i studieteknik og anden akademisk rådgivning kunne have fastholdt dem. Et studiested har testet studerende inden studiestart for at identificere akademiske vanskeligheder. De studerende, for hvem man kunne forudse vanskeligheder, blev kun betinget optaget. Disse studerende skulle gennemføre et obligatorisk fastholdelsesprogram. Programmet bestod dels af ekstra undervisning og ekstra opgaver, dels af supervision. Undersøgelsen viste, at de studerende ved hjælp af disse fastholdelsesstrategier gennemførte deres studie i lige så høj grad som de øvrige studerende. Et kontrolleret studie viste, at obligatoriske studiesamtaler, skrivekurser og kurser i studieteknik betød, at flere studerende gennemførte (32).

Studerende oplever, at psykosocial rådgivning kan bidrage positivt til fastholdelse. Sammenlignende undersøgelser viser, at fokusering på studerendes self-efficacy er fastholdende, idet det viser sig, at studerende, der klarer sig godt akademisk, også viser sig at have højere self-efficacy end studerende, der har problemer med en akademisk tilgang til studiet (33).
Studerende oplever, at større fleksibilitet i uddannelsen og feedback eller tidlige tilbagemeldinger er fastholdende.

Relationer motiverer og binder

Mentor-, tutor- og peer-ordninger reducerer frafald og giver mere tilfredse studerende, men ikke specielt højere karakterer. En mentor er en vejleder, en tutor er en universitetslærer, vejleder eller lærer. En peer er en ligemand, en fagfælle. Det kan her være studerende på samme niveau eller over. Relationer med peers opleves som motiverende og fastholdende. En kontrolleret undersøgelse viser, at studerende, der er i risiko for at falde fra pga. manglende akademiske kompetencer (scores ved studiets første test/prøver), blev parret med en peer. Resultatet af dette forsøg viste, at frafaldet faldt fra 12 pct. til 3 pct. Resultatet indikerer, at peers havde en signifikant effekt på risikostuderendes akademiske kompetencer og fastholdelse (34). Kontrollerede forsøg viser også, at studerende i studiegrupper har højere gennemførelsesrater, lavere frafald og er mere tilfredse med deres studie.

Strategier for fastholdelse af etniske minoriteter

Frafaldsraten blandt etniske minoriteter er meget stor, og der er udført megen forskning for at fastholde specielt denne gruppe, som dog også er en meget uhomogen gruppe i et globalt perspektiv. Den udgøres af studerende af afroamerikansk, hispanic og latino oprindelse og urbefolkning i Canada og Australien. Det fælles er tosprogethed og det flerkulturelle. Der er i dette review ud over sprogundervisning ikke fundet specifikke fastholdelsesstrategier til denne gruppe, men de samme tiltag som præsenteret ovenfor må formodes at være effektive, måske blot i større mængde.

Reviewet har vist, at temaer, der har betydning for fastholdelse og akademisk succes for minoritetsstuderende i studiet, er, at studiestedet er tilgængeligt på alle tidspunkter, at der er villighed, hjælp og opmuntring til stede på studiestedet, at der er akademisk rådgivning, økonomisk støtte, familiemæssig støtte og støtte fra andre etniske minoriteter. It-baserede redskaber til studerende, der er i risiko for at falde fra pga. mangel på akademiske evner, er fastholdende.

Omsorgsadfærd og kulturel påvirkning kan tilvejebringes til minoritetsstuderende gennem rollemodeller, mentorordninger og andre socialiseringsprocesser. Konstant påvirkning fra studiestedet kan give minoritetsstuderende kompetencer inden for omsorg og fastholde dem på studiet. Interventioner i form af sprogundervisning og personlig rådgivning fører til fastholdelse.

Strategier for fastholdelse af mænd i sygeplejestudiet

Der mangler generelt undersøgelser, der viser effektive strategier for fastholdelse af mænd i sygeplejen. Mænd i sygepleje pointerer en præference for mere tekniske aspekter (f.eks. kardiologi og operationssygepleje) i sygeplejen, som kan henvise til eventuelle fastholdelsestiltag.

Rekruttering/udvælgelse af studerende

Fastholdelsestiltag eller tiltag mod frafald peger mod strategisk udvælgelse af studerende. Dette kan gøres på flere måder. Nogle uddannelsessteder har ud fra frafaldsanalyser udarbejdet profiler på studerende, som gennemfører studiet.
Undersøgelser viser, at studenter med gode resultater ved optagelsesprøver oftere dimitterer til tiden end studenter med dårlige resultater. Her konkluderes det, at optagelsesprøver kan reducere frafald ved at udelukke ansøgere, der ikke har de efterspurgte kompetencer (35).

Flere undersøgelser af forskellige typer studerende viser, at optagelsesprøver reducerer frafaldet. Omvendt kunne man formode, at fravær af optagelsesprøver øger frafaldet. I Østrig har man f.eks. fri adgang til højere uddannelse (dvs. ingen optagelseskriterier) og dermed et stort frafald. Undersøgelser foretaget blandt østrigske studerende viser således, at god performance i det, der svarer til gymnasiet (secondary school), øger chancerne for at gennemføre et studium. En undersøgelse af fysioterapiuddannelsen i Australien viser, at adgangsprøver reducerede frafaldet fra 25 pct. til 5 pct. (36).
Ifølge flere undersøgelser og rapporter er studenterprofilen på en sygeplejestuderende typisk en kvinde i tyverne, indfødt og optaget på første prioritet. Hun har en relevant adgangsgivende eksamen, ikke for god og ikke dårlig, og hun har haft studierelevant arbejde i to til tre år inden studiestart (37,38).

Disse undersøgelser peger direkte mod strategisk udvælgelse af studerende, hvis man ønsker at reducere frafald. Men ved udvælgelse opnår man ikke den mangfoldighed, der tilstræbes i det multikulturelle samfund. Ydermere kan det være relevant at øge optaget og udvide målgruppen ved mangel på arbejdskraft.

Udvælgelse af studerende betyder, at frafaldet bliver mindre. Endvidere kan betinget optagelse på studiet ved manglende kompetencer samt obligatoriske fastholdelsesprogrammer føre til højere grad af gennemførelse.

Den succesfulde e-studerende

Webbaseret undervisning har stort frafald. Undersøgelser viser, at de studerendes tilfredshed med e-learning har betydning for frafald (39,40). De studerende, som frafalder, peger på lav tilfredshed med webstudiet i modsætning til de studerende, der gennemfører. Tilfredshed med studiet gengives i flere studier som noget, der undervejs skal undersøges og samles op på. Manglende motivation, tekniske problemer, manglende it-kompetencer, arbejdspres uden for studiet og mangel på tid er disponerende faktorer for frafald. Undersøgelser peger på, at identifikation af risikostuderende og fokusering på deres behov øger sandsynligheden for gennemførelse af webbaserede studier. At teste de studerendes viden om de anvendte programmer inden studiestart øger ligeledes sandsynligheden for gennemførelse. Profilen på den succesfulde e-studerende er typisk en selvstændig kvinde på 31-50 år med en kortere uddannelse bag sig.

Små kuriositeter

Som et kuriosum kan nævnes en dansk undersøgelse, der beskriver, at rygproblemer ikke er årsag til frafald hos danske sygeplejestuderende, at afstressningsmusik kan forebygge frafald ved at reducere udbrændthed og stress, at studerende, som er gift, har betydeligt større chancer for at gennemføre første år i sygeplejestudiet, mens studerende med ADHD har større frafaldsrater. Endelig kan hjælp til børnepasning fastholde studerende, mens studerende, der er på kant med loven, har større frafald.

Diskussion af undersøgelsens fund

Begreberne frafald og fastholdelse beskrives ofte som to sider af samme sag. Frafaldsundersøgelser viser, hvorfor studerende falder fra. Disse undersøgelser peger på fastholdelsestiltag, men tiltagene er ikke undersøgt.

astholdelsesundersøgelser er dels undersøgelser, der fra de studerendes perspektiv viser, hvad de mener eller oplever kunne have fastholdt dem, dels undersøgelser, der viser, om de studerende blev fastholdt af diverse tiltag.

Studiet har indeholdt mange kvalitative undersøgelser, der tager udgangspunkt i de studerendes perspektiv, dvs. i hvad de studerende mener kunne have fastholdt dem. I uddannelsessammenhæng vil det også være interessant at få gennemført undersøgelser, der tester forskellige fastholdelsestiltag.

Behovet for etniske minoriteter inden for f.eks. det offentlige system er især beskrevet i amerikanske undersøgelser. Der er ikke mange europæiske artikler om emnet. Det kan skyldes, at der ikke er noget problem, eller at man i Europa ikke registrerer befolkningerne og dermed deres studerende ud fra oprindelsesland. Det kan også skyldes, at man i såvel Australien som USA har en meget længere historie med multietniske samfund, som afspejles i de mellemlange videregående uddannelser, end landene i Europa har. Flere undersøgelser fra USA stammer fra universiteter eller colleges, der kun har etniske studerende.

Kan de internationale resultater overføres til nationale/danske forhold? Det kan være svært at svare på, men generelt er resultaterne ikke overraskende. De fleste, der er involveret i uddannelse af studerende, har formentlig haft erfaringer med de nævnte resultater.

Diskussion af undersøgelsens metode

I denne undersøgelse indgik rapporter, bøger og journalistiske beskrivelser ikke, men der eksisterer mange rapporter af national oprindelse, som absolut kan give interessante svar.

Litteraturgennemgangen har været tidskrævende (1.567 resultater) og gennem flere læsere. Alle abstracts, som opfyldte inklusionskriterierne, er gennemgået efter en fast skabelon (se figur 1 side xx). Her er arbejdet vanskeliggjort af, at flere skal have samme forståelse af inklusion, eksklusion, skabelonens opbygning mv. Det kan betyde, at arbejdet, trods mange diskussioner og forsøg på fælles forståelse, er udført lidt forskelligt. Det kunne have været en validitetsmæssig styrke, at arbejdet var udført af én person, men den store mængde stof umuliggjorde dette.

Konklusion og perspektivering

Hvorfor falder studerende fra, og hvad kan fastholde studerende i mellemlange og videregående uddannelser? De studerende falder fra på pga. manglende akademiske kompetencer, fordi de ikke er studieparate, har konkurrerende interesser uden for studiet, fordi de opdager, at de ikke bryder sig om faget, og på grund af praksischok. Personlige årsager som sygdom, kriser, udbrændthed, stress, stort alkoholforbrug, økonomiske forpligtelser og familiemæssige forpligtelser er ligeledes årsag til frafald.

Studerende kan fastholdes på studiet af forskellige former for støtte. Det drejer sig om studiestedets åbenhed og tilgængelighed, biblioteksservice, it-support, akademisk rådgivning, psykosocial rådgivning, mentor-, tutor- og peer-ordninger, feedback, studiegrupper og emotionel støtte fra familie og venner.

Minoriteter beskrives som grupper med stort frafald. Denne underkategori viser, at de etniske minoritetsstuderendes frafald er større end majoritetsgruppens. Årsagerne kan ud over sprogproblemer være fælles, men i større målestok. Fastholdelsestiltagene er ud over sprogundervisning også fælles, men i større mængde.

Udvælgelse af studerende betyder, at frafaldet bliver mindre. Endvidere kan obligatoriske fastholdelsesprogrammer og betinget optagelse på studiet ved manglende kompetencer føre til højere grad af gennemførelse (se tabel 2).

SY-2011-14-77aSY-2011-14-77b
Dette review har vist mange tiltag, men ingen, der peger mod entydige strategier for fastholdelse. Mellemlange og videregående uddannelser bør fremover prioritere og måle på indsatserne, så der kan genereres mere eksakt viden om strategier til fastholdelse af studerende, heriblandt sygeplejestuderende.

Helle Mathar er ansat som lektor på Sygeplejerskeuddannelsen Metropol i København; HEMA@phmetropol.dk

Hanne Franklin, Johanne Lind, Maja Nyboe, Marianne Krogsgaard Pedersen fra Sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Danielle Liu fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har bidraget med litteraturgennemgangen.

Dan Mathiasen, Viborg, og Vibeke Witt fra Sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Sygeplejefagligt Bibliotek har udarbejdet den endelige litteraturliste.

Hanne Franklin, Johanne Lind og Trine Kjær Jensen har læst og kommenteret artikeludkastet. Ingrid Egerod, ph.d. og seniorforsker i UCSF, har været vejleder.

  Stop op og tænk
  • Hvordan tager I hånd om minoritetsgrupper på jeres uddannelsessted?
  • Hvilke støttemuligheder gør I brug af, når en studerende overvejer at ophøre med uddannelsen? 
  • Hvordan træner I sygeplejestuderendes akademiske kompetencer på jeres uddannelsessted? 
  • Hvilke muligheder har mandlige sygeplejestuderende for at indgå i et maskulint fællesskab på uddannelsesstedet?
  • Hvordan harmonerer uddannelsesstedets service og åbningstider med anbefalingerne i artiklen?
Blå bog

SY-2011-14-72

Helle Mathar blev sygeplejerske i 1984 og har arbejdet inden for ortopædkirurgi og akut sygepleje. Hun har siden 1991 beskæftiget sig med uddannelse, blev cand.mag. i filosofi i 2005 og er i dag ansat som lektor på ygeplejerskeuddannelsen Metropol.

Litteratur

  1. Finansministeriet. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen. Opfølgning på velfærdsaftalen. Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring. 2006.
  2. Newton SE, Moore G. Ethnic minority baccalaureate nursing student academic dismissal: a description of the antecedent academic characteristics. J Natl Black Nurses Assoc 2009 Dec;20(2):25-31.
  3. Waters A. Nursing student attrition is costing taxpayers pounds 99 million a year. Nursing Standard 2008;22(31).
  4. Waters A. The question for universities: how can they win the war on attrition? Nurs Stand 2010 Feb 17-23;24(24):12-15.
  5. Bjørn A, Hundrup YA, Wagner L. Doctoral prepared nurses in Denmark and their scientific production between 1976 and 2005. International Nursing Review. 2008;55(2).
  6. Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag. 2006.
  7. Andrews S, Byington R, Masini DE, Keene S, Burker A. Factors influencing students attrition in a respiratory therapy program. Respiratory Care Education Annual 2008;17:47-56.
  8. Bowden J. Why do nursing students who consider leaving stay on their courses? Nurse Res 2008;15(3):45-58.
  9. Jeffreys MR. Tracking students through program entry, progression, graduation, and licensure: assessing undergraduate nursing student retention and success. Nurse Educ Today 2007 Jul;27(5):406-19.
  10. Gravenhorst J, Stigsen J. Sygeplejerske hvem gennemførte – en undersøgelse af gennemførelse og frafald. Sygeplejeskolen i Århus 2001.
  11. Pryjmachuk S, Easton K, Littlewood A. Nurse education: factors associated with attrition. J Adv Nurs 2009 Jan;65(1):149-160.
  12. Mulholland J, Anionwu EN, Atkins R, Tappern M, Franks PJ. Diversity, attrition and transition into nursing. J Adv Nurs 2008 Oct;64(1):49-59.
  13. Stickney MC. Factors affecting practical nursingstudent attrition. J.Nurs.Educ. 2008;47(9):42.
  14. Butters CR. Associate degree nursing students: A study of retention in the nursing education program. 2003.
  15. Hinton J, Jinks A. Operating department practitioner education: a retrospective audit of factors associated with attrition. J ADV PERIOPER CARE 2009 07;4(1):43-9.
  16. Cason CL, Bond ML, Gleason-Wynn P, Coggin C, Trevino E, Lopez M. Perceived barriers and needed supports for today's Hispanic students in the health professions: voices of seasoned Hispanic health care professionals. HISPANIC HEALTH CARE INT 2008 03;6(1):41-50.
  17. Jackson DK. Predictors of first semester attrition and their relation to retention of generic associate degree nursing students. Florida International University; 2002.
  18. Robbins SB, Oh I, Le H, Button C. Intervention effects on college performance and retention as mediated by motivational, emotional, and social control factors: Integrated meta-analytic path analyses. Journal of Applied Psychology 2009.
  19. Vergidis D, Panagiotakopoulos C. Student Dropout at the Hellenic Open University: Evaluation of the Graduate Program, "Studies in Education". International Review of Research in Open and Distance Learning 2002;3(2).
  20. Micceri T. Change your Major and Double your Graduation Chances; 2001 http://usfweb2. usf.edu/surveys/RePDF/200105 Besøgt d. 12.08.11.
  21. Dyrbye LN, Thomas MR, Power DV, Durning S, Moutier C, Massie FS Jr. et al. Burnout and serious thoughts of dropping out of medical school: a multi-institutional study. Acad Med 2010 Jan;85(1):94-102.
  22. Watson R, Deary I, Thompson D, Li G. A study of stress and burnout in nursing students in Hong Kong: a questionnaire survey. Int J Nurs Stud 2008 Oct;45(10):1534-42.
  23. Andersson C, Johnsson KO, Berglund M, Öjehagen A. Stress and hazardous alcohol use: Associations with early dropout from university. Scandinavian Journal of Public Health 2009.
  24. Andrew S, Salamonson Y, Weaver R, Smith A, O'Reilly R, Taylor C. Hate the course or hate to go: semester differences in first year nursing attrition. Nurse Educ Today 2008 Oct;28(7):865-72.
  25. Seago JA, Spetz J. California's minority majority and the White face of nursing. J Nurs Educ 2005 Dec;44(12):555-62.
  26. Andrews AW. Cognitive, collegiate, and demographic predictors of success in graduate physical therapy education North Carolina State University; 2004.
  27. Williams M, Decker S. Mature students' perspectives of studying radiography. Radiography 2009;15(1):77-85.
  28. Dyrbye LN, Thomas MR, Huschka MM, Lawson KL, Novotny PJ, Sloan JA et al. A multicenter study of burnout, depression, and quality of life in minority and nonminority US medical students. Mayo Clin Proc 2006 Nov;81(11):1435-42.
  29. JVS Price. Nontraditional students in associate degree nursing programs: Understanding student-faculty relationshipsUniversity of Massachusetts Lowell; 2003.
  30. Gloria AM, Castellanos J, Lopez AG, Rosales R. An Examination of Academic Nonpersistence Decisions of Latino Undergraduates. Hispanic Journal of Behavioral Sciences 2005.
  31. Gilchrist KL, Rector C. Can you keep them? Strategies to attract and retain nursing students from diverse populations: best practices in nursing education. J Transcult Nurs 2007 Jul;18(3):277-85.
  32. Tatem E, Payne JL. The impact of a college of nursing retention program on the graduation rates of nursing students. ABNF Journal 2000;11(3):59-63.
  33. Hsieh P, Sullivan JR, Guerra NS. A closer look at college students: Self-efficacy and goal orientation. Journal of Advanced Academics 2007:43-76.
  34. Higgins B. Relationship between retention and peer tutoring for at-risk students. J Nurs Educ 2004 Jul;43(7):319-21.
  35. Ellis SO. Nurse entrance test scores: a predictor of success. Nurse Educ 2006 Nov-Dec;31(6):259-63.
  36. McMeeken J, Grant R, Webb G, Krause KL, Garnett R. Australian physiotherapy student intake is increasing and attrition remains lower than the university average: a demographic study. Aust J Physiother 2008;54(1):65-71.
  37. Pryjmachuk S, Easton K, Littlewood A. Nurse education: factors associated with attrition. J Adv Nurs 2009 Jan;65(1):149-60.
  38. Mulholland J, Anionwu EN, Atkins R, Tappern M, Franks PJ. Diversity, attrition and transition into nursing. J Adv Nurs 2008 Oct;64(1):49-59.
  39. Kinghorn S. Delivering multiprofessional web-based psychosocial education: the lessons learnt. Int J Palliat Nurs 2005 Aug;11(8):432-7.
  40. Levy Y. Comparing dropouts and persistence in e-learning courses. Computers & Education 2007.
  41. Thompson KM. Alcohol-related legal infractions and student retention. Journal of Studies on Alcohol and Drugs 2007.
English abstract

Mathar H. Drop-out and retention of nursing students in nursing education. Sygeplejersken 2011;(14):72-82.

The aim of this review is to study the causes of student dropout, and the possibilities for retaining students in nurse education. The literature search produced 1567 results, which were analysed. The study shows that students drop out due to lack of academic competencies, lack of preparedness for study, competing interests; discover that the profession is not for them, or withdraw due to shock of practice . Personal reasons such as illness, crises, burnout, stress, excessive alcohol consumption and financial/family obligations are also causes of drop-out. Students can be kept in training through various forms of support. These include: receptiveness and accessibility of the educational institution, its library-service, IT support, academic support, psychosocial support, peer-support systems, feedback and study groups. Drop-out among students from ethnic minorities is greater than for the majority group. The causes may, beyond any language problems, be the same as those stated above, only to a greater extent. The measures needed to increase retention amongst this student population are also the same, but in a greater quantity. Screening of students means a decrease in drop-out, and conditional acceptance into nurse education may also result in a higher degree of completion.

Key words: drop-out, retention, students, nurse education.

Læsertest

Lises studieforløb

Lise, som er 23 år, kommer grædende, urolig og opgivende til vejledning. Ved samtalen kommer det frem, at hun er dumpet til prøven på modul 7 og nu vil holde op på uddannelsen. Prøven bestod af et skriftligt oplæg med mundtligt forsvar. Det viser sig, at Lise altid har haft svært ved at skrive. Hendes mor har hjulpet hende med de skriftlige opgaver, også i gymnasiet, hvor Lise lige akkurat bestod studentereksamen med et gennemsnit på 2,2. Mor er p.t. indlagt, og Lise har måttet tage hånd om lillesøsteren på 16 år. Lise fortæller, at hun også dumpede til en prøve sidste år, lige efter at hendes far døde. Hun måtte i den forbindelse skifte hold. Hun har haft svært ved at finde en studiegruppe i den nye klasse. Lise skal i næste modul i primær klinik, hvilket hun er temmelig nervøs for, da hun havde en dårlig oplevelse sidste gang. Hun havde svært ved at overskue patienternes situation, specielt havde hun et dårligt forløb med en ældre, meget syg mand, og hendes vejleder var ikke tilfreds med arbejdet i hendes portefolio.

Spørgsmål til Lises studieforløb

1. Hvilke elementer i Lises situation kan bevirke, at hun ikke synes, at hun magter studiet længere?

2. Hvilke muligheder er der for at fastholde Lise i studiet?

3. Hvilke tiltag kunne man have iværksat tidligere i uddannelsen for at undgå denne situation for Lise?

Svar

1.

Lise er og har været udsat for en række belastninger. Moderen er indlagt, faderen er død for relativt kort tid siden, Lise har sociale/personlige problemer med at falde til i sin nye klasse, hun har et stort ansvar for sin yngre søster, hun mangler akademiske kompetencer, og hendes grunduddannelse er lav.

Desuden er hun dumpet to gange, hun har svært ved at skrive, og hendes arbejdsbyrde under studiet er stor.

I klinikken har hun fået et praksischok, der måske er udløst af faderens død.

2.

Lise bør inddrages til en drøftelse af, om hun ønsker støtte til at forblive i studiet. Hun kan tilbydes

  • socialpsykologisk rådgivning
  • test for ordblindhed mhp. specialpædagogisk støtte samt it-støtte
  • træning af akademiske kompetencer og studieteknik
  • peer-/mentorordning i den nye klasse for at etablere en studiegruppe, som også kan drøfte forberedelse til praktik for at forhindre praksischok
  • fleksibilitet i forhold til studieplan
  • øget feedback fra undervisere på skriftlige produkter.

3.
Lise kunne være hjulpet tidligere i sit studieforløb gennem psykosocial rådgivning i forbindelse med faderens død og moderens indlæggelse, hun kunne være tilbudt test for ordblindhed, og praksischok kunne være forebygget gennem drøftelser i klassen.

Uddannelsesstedet kunne indføre optagelsesprøver og screening for ordblindhed eller læsetest samt interview om studiekompetencer.

Der kunne etableres obligatoriske skrivekurser og kurser i studieteknik samt regelmæssige, obligatoriske studiesamtaler.

Der kunne indføres mentor-, tutor- og peer-ordninger mhp. forberedelse til klinik, akademiske kompetencer kunne trænes, og der kunne etableres studiegrupper.

Lise kunne få feedback af sin vejleder, og hun kunne tilbydes fleksibilitet i studieplaner, når hun ikke har bestået sin eksamen.

Emneord: 
Uddannelse
Sygeplejerskeuddannelsen

Kun fantasien sætter grænser for simulation

Internationalt er Danmark berømt for at bruge færdighedstræning og virkelighedstro scenarier i sygeplejerskeuddannelserne. Metoderne skal for fremtiden spille en større rolle og bl.a. lære de studerende gode arbejdsvaner, mener institutlederen fra Dansk Institut for Medicinsk Simulation.

SY-2012-01-31-1bFoto: Simon Klein-Knudsen

Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til, hvordan fremtiden ser ud for medicinsk simulation, som er en træningsmetode, hvor man øver realistiske arbejdssituationer i realistiske omgivelser. Sådan siger overlæge Doris Østergaard, som er institutleder ved Dansk Institut for Medicinsk Simulation, DIMS.

”Teknologien er i rivende udvikling, og det betyder, at man kan få flere og mere avancerede redskaber,” siger Doris Østergaard.

Avancerede computerstyrede dukker og visuel genskabelse af operationsområder er blandt metoderne, som DIMS siden begyndelsen af 1990’erne har arbejdet med for at øge kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen. I deres lokaler på 25. etage af Herlev Hospital udvikler de konstant nye kurser og metoder, der kan gøre sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale bedre til deres arbejde.

”Min filosofi er, at alt, der kan trænes på en simulator, skal trænes på en simulator. Det vil give en øget sikkerhed for patienterne, fordi man ikke bruger dem som træningsobjekter. Men det kræver, at man hele tiden udvikler nye og mere avancerede simulatorer,” siger Doris Østergaard og fortæller, at siden metoden først blev taget i brug i anæstesiologien, har den bredt sig til andre specialer og faggrupper i takt med, at teknologien er blevet bedre og mere avanceret.

Simulation på skoleskemaet
Også i udlandet bliver brugen af medicinsk simulation mere udbredt. I USA øver sygeplejestuderende sig i stigende grad ved hjælp af simulation, fordi de har svært ved at finde praktikpladser. USA og Japan er blandt de lande, hvor Danmark er berømt for at integrere medicinsk simulation på uddannelserne, fortæller Doris Østergaard.

Alligevel forventer hun, at simulationstræning for fremtiden vil blive endnu mere udbredt på både grund-, efter- og specialuddannelserne landet over.

Derfor er det vigtigt, at undervisere på sygeplejerskeskolerne bliver uddannet til at bruge metoden, så den bliver brugt i situationer, hvor det giver mening og er del af et sammenhængende uddannelsesforløb.

”Simulation skaber en mulighed for, at de studerende kan få ”hands-on”, og det er noget, der virker. Derfor skal metoden erstatte andre dele af undervisningen og ikke bare være noget ekstra og tilfældigt på uddannelserne,” siger hun og understreger, at simulation ikke er et vidundermiddel, som skal erstatte al anden undervisning.

”Man kan ikke planlægge at træne de studerende i f.eks. hjertestop, og derfor kan det give god mening at træne den slags gennem simulation. På den måde træner man ikke kun praktiske færdigheder, men også beslutningsprocessen og tidsfaktoren,” siger Doris Østergaard og forklarer, at i virkelige situationer skal det sundhedsfaglige personale prioritere patientens sikkerhed højest, og derfor kan uddannelsessituationen forsvinde.

Men i simulationen kan de studerende omkostningsfrit begå lærerige fejl. Man kan f.eks. også vælge at give de studerende lidt ekstra tid til øvelsen, så de kan nå at tænke sig om en ekstra gang.

”Ved at give dem ro til at tænke i øvelserne kan man indlære dem gode vaner,” siger hun.  

Emneord: 
Simulering
Sygeplejerskeuddannelsen

Vær med til at styrke uddannelsen

Selvom der er rigeligt at se til ved studiestart, kan man lære meget af at være aktiv i de sygeplejestuderendes studenterorganisation SLS.

SY-2013-09%20Studiestart11
En af Sannes opgaver som SLS-formand i Århus er at gøre de andre studerende opmærksomme på SLS’ eksistens. Her deler hun materiale ud sammen med et andet SLS-medlem.

”Det bedste ved at være aktiv i SLS er at opleve sammenholdet. Det er nærmest som én stor familie. Man tager hånd om hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs.”

Sådan beskriver Sanne Fuglsang Nyquist, der er formand for SLS i Aarhus, dét at være aktiv i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Hun har været formand siden marts 2012. Den rolle indebærer f.eks., at hun er tovholder på lokale arrangementer, at hun er de aarhusianske studerendes bindeled til resten af organisationen, og at hun skal tale SLS Aarhus’ sag på møder i SLS’ landsdækkende hovedbestyrelse.

”Vi kæmper for de sygeplejestuderendes vilkår og rettigheder. Det betyder, at vi arbejder for at forbedre studiemiljøet og sætte fokus på niveauet i både undervisning og klinisk praksis. Samtidig holder vi jævnligt foredrag og giver rådgivning til dem, der har problemer på studiet,” fortæller Sanne Fuglsang Nyquist. Aktiv lokalafdeling SLS-Aarhus er en af landets største afdelinger. Lokalbestyrelsen tæller 18 personer og mødes hver tredje uge.

En af de vigtigste aktiviteter er foredrag, der primært har et fagligt indhold. Afdelingen har f.eks. haft besøg af sygeplejersker, der har arbejdet i udlandet og efter hjemkomsten fortæller om deres erfaringer og oplevelser. ”Tanken er, at vi gerne vil give de studerende noget mere end den almindelige undervisning,” forklarer Sanne Fuglsang Nyquist.

Mange muligheder

Som aktiv i SLS har man ret til at deltage i en række kurser, f.eks. om forhandlingsteknik, kommunikation, organisationspolitik og praktisk hjælp til lokalafdelinger. ”Det er enormt givende. Både fordi man lærer en masse, som man kan bruge i SLS, men også fordi man selv udvikler sig.

Derudover får man et stort netværk og en masse gode oplevelser,” siger Sanne Fuglsang Nyquist. SLS havde pr. 1. juni 2013 lokalafdelinger på 13 af landets 22 sygeplejerskeuddannelser: Aalborg, Thisted, Hjørring, Viborg, Silkeborg, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg, Odense, Nykøbing Falster, Diakonissestiftelsen, København og Hillerød. Hvis der ikke er en lokalafdeling på dit studie, kan du være med til at starte en. Kontakt SLS for at høre mere.

Studiestart 2013/14

Tavshedspligt i elevatoren

Velkommen på sygeplejerskeuddannelsen

1.200 dage til mål

Klar, parat, studiestart

”Den slags ville man aldrig få lov til herhjemme”

”En enkelt berøring kan betyde meget for patienten”

Hvor skal du hen?

Vær med til at styrke uddannelsen

Formanden har ordet

Do's and don'ts

”Du skal lige høre noget vildt!”

Fra første skoledag til første job

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Vær med til at styrke uddannelsen

”Det bedste ved at være aktiv i SLS er at opleve sammenholdet. Det er nærmest som én stor familie. Man tager hånd om hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs.”

SY-2013-09%20Studiestart11
En af Sannes opgaver som SLS-formand i Århus er at gøre de andre studerende opmærksomme på SLS’ eksistens. Her deler hun materiale ud sammen med et andet SLS-medlem. Foto: Claus Haagensen.

Sådan beskriver Sanne Fuglsang Nyquist, der er formand for SLS i Aarhus, dét at være aktiv i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Hun har været formand siden marts 2012. Den rolle indebærer f.eks., at hun er tovholder på lokale arrangementer, at hun er de aarhusianske studerendes bindeled til resten af organisationen, og at hun skal tale SLS Aarhus’ sag på møder i SLS’ landsdækkende hovedbestyrelse.

”Vi kæmper for de sygeplejestuderendes vilkår og rettigheder. Det betyder, at vi arbejder for at forbedre studiemiljøet og
sætte fokus på niveauet i både undervisning og klinisk praksis. Samtidig holder vi jævnligt foredrag og giver rådgivning til
dem, der har problemer på studiet,” fortæller Sanne Fuglsang Nyquist.

Aktiv lokalafdeling

SLS-Aarhus er en af landets største afdelinger. Lokalbestyrelsen tæller 18 personer og mødes hver tredje uge. En af de vigtigste aktiviteter er foredrag, der primært har et fagligt indhold. Afdelingen har f.eks. haft besøg af sygeplejersker, der har arbejdet i udlandet og efter hjemkomsten fortæller om deres erfaringer og oplevelser. ”Tanken er, at vi gerne vil give de studerende noget mere end den almindelige undervisning,” forklarer Sanne Fuglsang Nyquist.

Mange muligheder

Som aktiv i SLS har man ret til at deltage i en række kurser, f.eks. om forhandlingsteknik, kommunikation, organisationspolitik og praktisk hjælp til lokalafdelinger.

”Det er enormt givende. Både fordi man lærer en masse, som man kan bruge i SLS, men også fordi man selv udvikler sig. Derudover får man et stort netværk og en masse gode oplevelser,” siger Sanne Fuglsang Nyquist.

SLS havde pr. 1. juni 2013 lokalafdelinger på 13 af landets 22 sygeplejerskeuddannelser: Aalborg, Thisted, Hjørring, Viborg, Silkeborg, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg, Odense, Nykøbing Falster, Diakonissestiftelsen, København og Hillerød. Hvis der ikke er en lokalafdeling på dit studie, kan du være med til at starte en.

Kontakt SLS for at høre mere.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende

Hvor skal du hen?

Sygepleje er et fag med mange muligheder for specialisering. Der er et bredt spænd, lige fra akutsygeplejerske over sundhedsplejerske til at arbejde i en lægekonsultation. Her får du inspiration til, hvad du kan blive.

”En enkelt berøring kan betyde meget for patienten”

Holde i hånden, tale og tie. Det er de små ting, der tæller i sygeplejen, når patienten er rigtig bange. Det får en sygeplejestuderende øjnene op for, da hun modtager en kvinde, hvis ene lunge er punkteret helt spontant.

SY-2013-09%20Studiestart7
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Efter at have været i klinik på modul 11/12 på en akutmodtagelse, har jeg set, hvor vigtige små handlinger kan være for patienterne. Den første episode, der fik mig til at tænke over, hvor vigtige de små ting i sygeplejen er, og hvor stor en rolle de spiller i udøvelsen af omsorgen, var, da jeg lige var startet på modul 11.

En 34-årig kvinde ankommer på akutmodtagelsen med en spontan pneumothorax (punkteret lunge). Jeg går med min vejleder ind på stuen, hvor patienten er ved at få information af lægen om, hvad der skal ske med hende i det videre forløb.

Da lægen, portører og min vejleder er gået ud af stuen, præsenterer jeg mig for hende og fortæller, at jeg er sygeplejestuderende, og at jeg kigger med, hvis det er i orden med hende. Patienten er netop blevet færdig med sin lægesekretæruddannelse og skulle have været startet på sit nye job denne dag.

Hun er skilt og er kommet alene med ambulancen til akutmodtagelsen. Jeg taler lidt med hende, og hun fortæller, at hun har meget ondt. Lidt efter bliver hun hentet af portørerne for at blive indlagt på lungemedicinsk afdeling.

Jeg går ind på kontoret og ser lidt efter, at hun ligger i sin seng ude på gangen og venter på at blive kørt videre. Portørerne står ved siden af hende. Hun sidder foroverbøjet og græder og er virkelig ked af det. Der er ikke nogen, der siger noget til hende, og flere sygeplejersker går forbi hende. Jeg overvejer lidt, om jeg skal gå ind på kontoret igen, da de to portører allerede står ved siden af hende, men går så hen og lægger min hånd på hendes ryg. Hun siger, at hun er bange.

Jeg spørger hende, om det er, når hun ikke føler, hun kan trække vejret, hun bliver bange. Hun svarer ikke på dette, men i stedet kan jeg se, at hun åbner sin hånd. Jeg lægger min hånd i hendes, og hun tager fat om den. Vi siger ikke mere. Lidt efter holder hun op med at græde, og hun bliver kørt op på afdelingen.

Denne situation har gjort indtryk på mig, fordi jeg aldrig før har set et så stærkt bevis på, hvordan en enkelt berøring, et ord eller tavshed kan betyde så meget for patienten.

Patienten er tydeligvis bange og mangler omsorg. Jeg er sikker på, at det lige så godt kunne have været en hvilken som helst anden person, der gik hen og holdt hende i hånden, som det kunne være mig. Pointen er, at hun muligvis i det øjeblik, jeg viste omsorg for hende, følte sig mere tryg.

Emneord: 
Empati
Sygepleje-patient-forhold
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende