”Den slags ville man aldrig få lov til herhjemme”

Forholdene på hospitalerne i Uganda er meget anderledes end herhjemme. Det fik Sofie de Klauman for alvor at mærke, da hun pludselig fik en meget central rolle under en fødsel.

Sofie de Klauman havde fået lov at overvære et kejsersnit på hospitalet i Mbale i det østlige Uganda nær grænsen til Kenya.
Kort før barnet kom, spurgte en af de andre: ”Sister, are you ready to deliver this baby?” Paf svarede Sofie de Klauman, at hun bare var der for at observere – men den gik ikke. De andre havde hænderne fulde, og der var ikke tid til at hente hjælp. Få øjeblikke senere stod Sofie de Klauman med en nyfødt dreng i hænderne.

”Det var en vild og skræmmende oplevelse. Den slags ville man jo aldrig få lov til herhjemme, heller ikke som færdiguddannet. Det viser, hvor stor forskel der er på sundhedssektorerne i udviklingslande i forhold til herhjemme,” siger hun.

Lavede selv studieplan

SY-2013-09%20Studiestart5Sammen med fem andre sygeplejestuderende fra Metropol var hun på modul 6 i Uganda i tre måneder. Opholdet skete i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, der både stod for informationsmøder, baggrundsmateriale og kontaktperson under rejsen.

”Målet med at tage af sted var at opleve, hvordan det er at arbejde i et udviklingsland. Jeg har altid været inspireret af Læger Uden Grænser og Røde Kors’ arbejde i verdens brændpunkter og drømt om selv at rejse ud med dem,” fortæller hun.

Opholdets mål var hospitalet i Mbale, der ligger ca. 200 km fra hovedstaden Kampala. De seks sygeplejestuderende lavede selv en studieplan for, hvilke afdelinger de skulle rundt på. ”Vi skiftede rundt mellem bl.a. akutafdeling, børneafdeling, barselsgangen og operationsgangen. Det var interessant at nå at opleve mange forskellige specialer. Det er jo ikke sikkert, at man kommer til at opleve så mange forskellige afdelinger, når man først er færdiguddannet,” siger hun.

Kulturforskelle

Samtidig skildrede opholdet også kulturforskelle mellem Danmark og Uganda, fortæller Sofie de Klauman. ”Hospitalet havde ikke styr på os. Selvom vi havde afleveret vores studieplan, havde de ingen anelse om, hvem af os der skulle være på hvilken afdeling hvornår. Derudover så kom sygeplejerskerne ofte flere timer for sent, fordi de var på markedet,” siger Sofie de Klauman og fortsætter: ”Den mest mærkbare forskel var dog, at der slet ikke er samme fokus på patientens generelle liv.

Omsorg er nærmest ikke-eksisterende, det handler kun om den konkrete fysiologiske behandling. Patienterne var overraskede og livede nærmest op, når vi spurgte om deres navn, og hvordan de havde det. Det er en vigtig erfaring, som jeg kan bruge, når jeg skal behandle patienter med andre kulturbaggrunde.”

Lærerig tur

SY-2013-09%20Studiestart6For Sofie de Klauman og de andre sygeplejersker gav turen en masse erfaringer, som hun formentlig ikke ville have fået så tidligt herhjemme. Med hendes egne ord så fik hun lov at ”se en masse ting, som man skulle være garvet for at se herhjemme”. Hun fortæller også, at turen har gjort hende mere hårdhudet, og at hun har fået erfaring med at arbejde i pressede situationer.

Også på det personlige plan var turen en stor oplevelse for Sofie. ”Noget af det givende har været at kunne gøre en forskel. Man kan ikke redde alle, men det, at man har gjort en forskel for nogle, og at de måske kan huske en for den omsorg og hjælp, de har fået, det, synes jeg, er meget givende.”

Hun giver et par gode råd med på vejen til nye studerende, der gerne vil i praktik i udlandet. ”Det er meget vigtigt, at man har nogen at rejse med, som man kan bruge til både det gode og faglige, men også til de forfærdelige ting. Derudover så vil jeg anbefale, at man søger et legat hos DSR. Det kræver, at man har været medlem i et år, så det er bare med at få meldt sig ind.”

Emneord: 
Internationalt samarbejde
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende

Klar, parat, studiestart

Nyt studie, nye udfordringer. For mange er studiestarten ventet med lige dele frygt, glæde og spænding. Med ordentlig forberedelse kan de studerende komme godt med fra starten.

Det kan være overvældende at starte på et nyt studie. Alle lader øjensynligt til at kende hinanden i forvejen, har fuldstændig tjek på teorierne, hilser hjemmevant på underviserne og fortæller begejstrede om de spændende sygeplejebøger, de tilbragte ferien i selskab med.

”Det kan føles ensomt at starte et nyt studie, men sådan har mange andre det også,” fortæller studievejleder Margrethe Larsen fra Via University College, Aarhus. Hun anbefaler, at nye studerende hurtigt engagerer sig både fagligt og socialt.

”Det er vigtigt at bruge sin studiegruppe og skabe rammerne for samarbejdet tidligt i forløbet. Derfor har vi f.eks. på VIAUC et krav om, at de studerende skal lave en samarbejdsaftale i grupperne om, hvem der er ordstyrer og referent, hvordan man arbejder sammen, hvornår man afleverer til hinanden, og hvor lang tid man bruger på tingene,” siger hun.

Få styr på tiden

Nye studerende bliver ofte overrasket over, hvordan hverdagslivet bliver på den nye uddannelse. Det kan nemlig være en del mere tidskrævende, end de tidligere har været vant til.

”Man skal forvente en arbejdsbyrde på gennemsnitligt ca. 37-40 timer om ugen. Færre timer kan være et udtryk for, at man ikke kræver nok af sig selv. Bruger man flere timer, er det en god idé at overveje at ændre studieteknik,” siger Margrethe Larsen og nævner som eksempel læseteknik.

”De studerende kan med fordel indrette deres læsestil efter den tekst, de sidder med. Anatomi og fysiologi er f.eks. meget komprimerede tekster, der kræver nærlæsning, mens humanistiske tekster har mange fyldord, som man med lidt skimlæsning kan sortere fra,” forklarer hun.

De økonomiske udgifter kan desuden være uforudsete i starten af studiet. ”Det er godt at være opmærksom på, at man skal bruge en sum penge til indkøb af bøger og til studiestartsarrangementer. Det kan være dyrt at starte nyt studie,” siger hun.

Kilde: Rundspørge blandt studievejledere på sygeplejerskeuddannelserne 

Mød op – hver dag
  • Kom til tiden hver dag. Især de første 14 dage er vigtige. Møder du ikke, er du let i gang med at ekskludere dig selv fra studiemiljøet.
  • Sæt dig ind i uddannelsesstedets kommunikationplatform, it-baserede notatprogrammer mv.
  • Søg hjælp tidligt, hvis du er ordblind eller har andre vanskeligheder - Det er helt normalt at være usikker i starten. Nyd alt det nye og husk, at du ikke skal kunne det hele på én gang.
  • Planlæg fremad og skab overblik. Acceptér, at alt ikke er lige spændende, men at du skal igennem det hele.
Sådan studeres sygepleje

Hvordan danner man en studiegruppe? Hvad gør jeg, hvis samarbejdet ikke virker? Hvad er min rolle i klinisk praksis? Disse og mange andre spørgsmål kan du som ny studerende få svar på i bogen ”At studere sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen”.

”Målet med bogen er lykkedes. Den er logisk, læsevenlig, forståelig og tegner et fint og realistisk billede af, hvordan sygepleje kan studeres,” skrev Sygeplejerskens anmelder i 2012.

Bogen er skrevet af Kitt Vestergaard, Eva Hoffmann og Eva Fink, som alle er sygeplejersker, og udgivet på Gads Forlag. ISBN: 978-87- 12-04688-2.

Lær de andre at kende
  • Engagér dig i klassen og deltag i arrangementer og rusturen. Få så mange af de andre med som muligt.
  • Spørg mentorerne om deres egen studiestart og bed dem om støtte, hvis du har behov
  • Brug studiegruppen – både fagligt og socialt.
  • Meld dig til relevante foreninger og aktiviteter på studiestedet
  • Husk, at man lærer bedst i sociale sammenhænge.
  • Hvis det ramler, så tænk over, hvorfor du er der. Du vil i dit kommende job gøre den lille forskel, der vil have stor betydning for andre mennesker.
Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende

Studerende i praksis - Med ind bag den lukkede dør

Sygeplejestuderende er forment adgang til visse samtaler af hensyn til den sårbare eller skrøbelige patient, for som observatør er man en meget stor og ikke særlig diskret flue på væggen.

SY-2013-08-14aJeg er for tre uger siden startet på mit 8. modul med overskriften ”psykiatrisk sygepleje”. Det er et modul, jeg har set frem til, siden jeg begyndte på uddannelsen, så jeg har været meget spændt på at skulle møde mennesker med psykiske sygdomme.

Nok allermest spændt på, hvor langt ind på livet af dem jeg ville komme, hvor meget de ville lukke mig ind. Jeg har både på min arbejdsplads (misbrugsområdet) og på tidligere moduler oplevet en meget stor påpasselighed fra det faste personales side omkring det at lukke ukyndige ind, og jeg har flere gange måttet stå standby og vente på referat af en patientsamtale med begrundelsen ”kontakten og relationen er for skrøbelig”.

Det er ikke, fordi jeg ikke kan forstå argumentet, selvfølgelig er man, som observatør, en meget stor og ikke særlig diskret flue på væggen! Og et sårbart menneske, som har brug for hjælp, ønsker man selvfølgelig at stresse så lidt som muligt, bl.a. ved at personen ikke skal forholde sig til flere mennesker end højst nødvendigt.

Men jeg er studerende, jeg er kommende sygeplejerske, lige om lidt er det mig, som skal sidde alene med sårbare patienter, så jeg mener absolut at være indenfor kategorien ”Højst Nødvendig”. For hvor er det dog svært at forstå, hvordan man konkret skal have en samtale, når man kun kan ty til den ene parts mundtlige referater eller faglitteratur.

Denne overvejelse drøftede jeg med min kliniske vejleder ved første samtale og mødte stor forståelse og en udmelding om, at der i langt de fleste tilfælde skulle mere end et par ekstra øjne og ører til, før relationen gik i stykker. Vi tog også en snak om det helt lavpraktiske i at være med på en lytter, placering i rummet, notatskrivning, rettidig indblanding og anerkendende kropssprog.

Så nu er jeg med til alt, hvad jeg kan få sneget mig ind til, og hvor er det fantastisk og lærerigt at opleve professionelle bag den lukkede dør. Samtidig føler jeg mig også enormt privilegeret ved at få lov til at være vidne til noget af det, jeg også ser som mest essentielt i sygeplejen; nemlig at fremme og påskønne den tillid, patienterne viser os.

Så til vejledere og uddannede kollegaer: Tag os med. 

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende

Moderne sygeplejersker skal ikke kunne sengebade

Nutidens patienter ligger ikke længe i en hospitalsseng, de behandles ambulant og opholder sig i hjemmet. Det ændrer både uddannelsesmuligheder for og krav til den moderne sygeplejerske.

På Aarhus Universitetshospital uddannes årligt ca. 600 sygeplejestuderende, og traditionelt har uddannelsen været tilrettelagt, så størstedelen af den kliniske uddannelse blev afviklet i sengeafdelinger. Udviklingen i sundhedsvæsenet med kortere indlæggelser, optimerede patientforløb, øget ambulant virksomhed og reduktion af senge betyder, at der er brug for at revurdere den traditionelle måde at organisere grunduddannelsen på (1,2,3). Der skal findes nye egnede uddannelsespladser, så uddannelserne matcher udviklingen i sundhedsvæsenet og de krav, som stilles til sundhedspersonalets kompetencer nu og i fremtiden. Derfor blev 12 ledere på Aarhus Universitetshospital interviewet. 

Formål

Formålet med at interviewe ledere var dels at finde langtidsholdbare løsninger på dimensionering og fordeling af uddannelsespladser på Aarhus Universitetshospital, dels at give et bud på klinisk uddannelse, der kan matche udviklingen i sundhedsvæsenet og de krav, som stilles til sygeplejerskers kompetencer nu og i fremtiden.  

Metode

En empirisk deskriptiv undersøgelse bestående af to dele blev valgt. Del 1 var en kortlægning af den nuværende organisering af grunduddannelsen. Kortlægningen omfattede fordelingen af uddannelsessøgende og vejledere på afsnits- og afdelingsniveau, den konkrete daglige organisering af den kliniske uddannelse og samarbejdet mellem involverede parter i grunduddannelsen. Kortlægningen blev foretaget ved en spørgeskemaundersøgelse til alle uddannelsesansvarlige sygeplejersker, da de er ansvarlige for koordinering, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse på afdelings- og hospitalsniveau. 

Del 2 var et fokusgruppeinterview med over- og afdelingssygeplejersker. Udvælgelsen af over- og afdelingssygeplejersker til interview blev foretaget på baggrund af svarene fra kortlægningen. Den overordnede strategi i udvælgelsen var at vælge så forskelligt som muligt. Parametre på forskellighed var størrelse på afdeling, antal afsnit, afdelingerne inddrog i uddannelse, pædagogisk tilrettelæggelse samt antal studerende tilknyttet afdeling og afsnit. Ledere blev valgt, fordi de er aftagere af fremtidens sygeplejersker, og desuden er de væsentlige aktører på det strategiske niveau i forhold til organisering af den kliniske uddannelse.

Der blev afholdt to fokusgruppeinterview. Informanterne blev inviteret pr. brev. Der var syv afbud, hvorefter der blev inviteret nye informanter. Ved første interview deltog to oversygeplejersker og tre afdelingssygeplejersker. Ved andet interview deltog fire oversygeplejersker og tre afdelingssygeplejersker. Tre fjerdedele af de afdelinger, der har grunduddannelse indenfor sygeplejen på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, var repræsenteret.

Temaerne i interviewene blev fremanalyseret ud fra kortlægningen, ved at de to forfattere hver især læste spørgeskemabesvarelserne og derefter i fællesskab kategoriserede temaerne i tre overordnede temaer:

  • Organisering i relation til vejledere
  • Samarbejdet ledere og vejledere imellem
  • Fordeling af studerende.

Interviewene var organiserede som semistrukturerede fokusgruppeinterview (4). De tre temaer fra kategoriseringen blev lagt på bordet ét efter ét, og lederne diskuterede disse temaer. De transskriberede interview blev analyseret ved anvendelse af Kvale og Brinkmanns (5) analysetrin; meningskondensering, fortolkning, analyse og diskussion.

Resultater

Undersøgelsen peger overordnet på, at det kræver nytænkning af hele organiseringen af den kliniske grunduddannelse, hvis den skal matche fremtidens krav om, at sygeplejersker skal kunne lede patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer (1,2). Undersøgelsen bidrager med overvejelser i forhold til den fremtidige organisering med opøvelse af kompetencer til at lede patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer. Der peges på dilemmaer knyttet til de studerendes læring på tværs af praksisfællesskaber. Herudover drøfter lederne anvendelsen af vejlederressourcer og samspil mellem ledere og vejledere.

I denne artikel har vi valgt at udfolde to undertemaer. Disse to temaer kan bruges som pejlemærker, og de er almengyldige, når man skal vurdere muligheden for at opøve de forventede kompetencer som sygeplejerske på et givent uddannelsessted. De to temaer er: 1) at udøve sygepleje og 2) handlekompetence.

At udøve sygepleje

Ofte har vurderingen af, om et afsnit er egnet som uddannelsessted for sygeplejestuderende, taget afsæt i, hvilke konkrete sygeplejeopgaver der er mulighed for at lære. Det har bl.a. medført en drøftelse af, om det er muligt at blive en god sygeplejerske, hvis man ikke har lært de grundlæggende håndgreb som f.eks. at give et bækken og udføre et sengebad. I denne undersøgelse løfter lederne drøftelserne op på et mere overordnet niveau ved at drøfte kernen i sygepleje.

Hvad er sygepleje, hvor og hvordan kan sygepleje læres? Disse drøftelser fører frem til ledernes opgør med sengebadet set som symbol på grundlæggende sygepleje. Sengebadet har ifølge ledernes opfattelse været en let måde at introducere til sygeplejearbejdet på. Sengebadet giver den umiddelbare adgang til patienten og patientens krop, adgang til at observere og kommunikere med patienten og dermed mulighed for at samle data og identificere sygeplejebehov. At kunne identificere aktuelt og potentielt truede grundlæggende behov er ifølge lederne kernen i sygeplejen.

Således fremkommer svaret på spørgsmålet om, hvor sygepleje kan læres, og ligeledes svaret på sengebadsspørgsmålet. Muligheden for at kunne identificere aktuelt og potentielt truede grundlæggende behov bliver det væsentligste pejlemærke. Vurderingen af et afsnits egnethed som uddannelsessted flytter sig derfor fra, om der udføres bestemte konkrete opgaver såsom f.eks. sengebad til en mere overordnet vurdering af, om der er mulighed for at identificere aktuelt eller potentielt truede grundlæggende behov. Med den erkendelse åbner der sig muligheder for at finde nye uddannelsespladser til sygeplejestuderende. 

Handlekompetence

Muligheden for at opøve handlekompetence er det andet tema i vurderingen af, om et afsnit er egnet som uddannelsessted. Et ufravigeligt krav fra lederne er, at de sygeplejestuderende har mulighed for at opøve handlekompetence. Der er enighed om, at de studerende er teoretisk dygtige og kan begrunde sygeplejen, men at det kniber med den praktiske erfaring. Handlekompetence er nemlig ikke blot det at gøre noget, men rummer også det at kunne tolke, vurdere, se og mærke ligheder og forskelle og i prioriteringen af, hvad der er væsentligt, tage notits af situationen.

Ifølge lederne opøves handlekompetence i autentiske læringsmiljøer, og derfor er det vigtigt for de studerendes læring, at de bliver en del af praksisfællesskabet og får fingrene i arbejdet uden at være en del af normeringen. Herved gives de bedste forudsætninger for at opnå faglige, sociale og metodiske kompetencer, dvs. kompetencer, som sidder i kroppen, i håndelaget og i øjemålet, og som er tilpasset den konkrete patient i den konkrete situation.

Det er væsentligt, at der er reelle læringsmuligheder, så de studerende ikke blot tilbydes observationspraktikker. Når lederne taler om læringsmuligheder, og hvor de findes, er det især den høje specialisering, der sker og er sket på hospitalerne gennem de sidste 10 år, der italesættes. Der er uenighed om, hvorvidt studerende på alle niveauer i uddannelsen kan opøve handlekompetence i afsnit, som er så specialiserede, at det for den uerfarne kan være svært at få øje på sygeplejen.

Når de opgaver, der udføres i de højt specialiserede afsnit, hovedsageligt omfatter kommunikative og medicinske kompetencer, kan det blive svært for den yngre studerende at opøve handlekompetence. Således må lederne være særligt opmærksomme på, om der reelt er mulighed for at opøve handlekompetence i et givent afsnit. Der skal være progression i handlekompetence igennem uddannelsen, så den studerende gradvist opøver evnen til at agere i den kompleksitet, optimerede patientforløb fordrer.

Tilskuer til faget

Kan man blive sygeplejerske uden at kunne sengebade? Ja, det kan man, ifølge lederne. Det, de studerende skal opøve, er evnen til at identificere aktuelt og potentielt truede grundlæggende behov, og det kan man gøre på mange andre måder end ved at sengebade patienter. Sengebadet har imidlertid været en umiddelbar og let måde at få adgang til data på. Når denne umiddelbare mulighed for at identificere behov for sygepleje ikke er til stede, fordrer det ifølge lederne en anden opmærksomhed.

Opmærksomheden skal rettes mod muligheden for at observere og kommunikere med patienten og dermed mulighed for at samle data og identificere sygeplejebehov. Således kan drøftelserne løftes ud over det konkrete opgaveniveau. Herudover må uddannelsen ifølge lederne også give de studerende reelle muligheder for at opøve handlekompetence, forstået som det at kunne vurdere en aktuel sygeplejesituation og tilpasse handling til den konkrete patient i den konkrete situation.

Der er en vis uenighed i gruppen af ledere, når handlekompetence drøftes. Nogle ledere mener, at nogle afsnit er så specielle, og sygeplejen, der udføres, er så kompleks, at nogle studerende ikke får mulighed for at identificere sygeplejen og opøve reel handlekompetence. De risikerer at blive tilskuere til faget, som nogle ledere udtrykker det. Andre ledere mener, at alle afsnit er højt specialiserede. Således kommer lederne ikke uden om en lokal drøftelse af de to temaer at udøve sygepleje og handlekompetence, når et afsnits egnethed som uddannelsessted skal vurderes.

I takt med udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor antallet af senge reduceres, bliver vi som kliniske uddannelsessteder til stadighed udfordret på at have tilstrækkeligt med egnede uddannelsespladser. I undersøgelsen præsenteret her i artiklen fremkommer to overordnede pejlemærker; at udøve sygepleje og opnå handlekompetence, som kan anvendes, når det vurderes, om eksisterende og nye potentielle uddannelsessteder kan bruges som klinisk uddannelsessted i sygeplejeuddannelsen.

Karin Larsen er uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital.
Jytte B. Troldborg er uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling Aarhus Universitetshospital.

Projektrapporten ”Ledelsesperspektiv på organisering af den kliniske grunduddannelse indenfor sygeplejens område nu og i fremtiden”, som er udarbejdet af forfatterne, kan via e-mail rekvireres hos forfatterne.

Litteratur

  1. Vinge S. Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. Notat. København: Dansk Sundhedsinstitut; 2010.
  2. Danske Regioner. Uddannelsespolitisk oplæg – Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser. 2012.
  3. Regionshuset Viborg. Kvalitetsstrategien på sundhedsområdet i Region Midtjylland 2010-2013. 2010.
  4. Halkier B. Fokusgrupper. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag; 2002.
  5. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzel; 2009.  
English abstract

Larsen K, Troldborg JB. Modern nurses should not need to know how to give bed baths. Sygeplejersken 2013;(4):86-8.

In common with many other teaching hospitals, Aarhus University Hospital (AUH) is challenged to find training positions for nursing students in step with the reorganization of patient care and the decreased number of stationary beds.  An interview study with 12 head nurses and departmental nurses (managers) at AUH, Aarhus University Hospital, found that the managing nurses were deeply committed that future nurses would be able to identify nursing care needs, and that the education and practical training would successively build up the skills needed to encompass the breadth of professional nursing. According to the managing nurses, the need for nursing derives from the face-to-face interaction between the nurse and patients having current or potential threatening basic needs. Formerly, bed baths provided an immediate insight to the patient and the patient’s body, which allowed them to identify nursing care needs. But with the reduction of beds, this possibility has been diminished. According to the managing nurses, competence means that the nurse must be able to act within the complex and brief hospitalization periods to provide an optimised patient trajectory.

The clear message from the managing nurses is that practical competence is learned in authentic environments where nursing care is exercised.

Keywords: Clinical training, nursing, practical competence

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

5 faglige minutter: Faster Else bliver indlagt

Den venlige og rolige stemme spørger til lokalitet, skadedes tilstand, symptomer, omstændigheder og størrelse. Kæresten svarer efter bedste evne, men da samtalen når mulig størrelse på transportkasse, bliver han urolig.

​ 

Min faster Else er en geskæftig ældre kvinde, som i første omgang afværgede begyndende symptomer på stress med selvterapeutisk ukrudtslugning. Alligevel sker det en eftermiddag, at hun får et ildebefindende og falder om ude i sin have. Fasters kæreste er heldigvis på besøg, og kommer tililende. Han finder hende fortumlet, hvid i hovedet og med hænderne knyttet foran på brystet. ”Skal jeg ringe efter en ambulance?” spørger han faster, men får ikke noget klart svar. Trods uvanthed med selvstændig beslutningstagen vælger han at ringe alarm.

Den venlige og rolige stemme spørger til lokalitet, skadedes tilstand, symptomer, omstændigheder og størrelse. Kæresten svarer efter bedste evne, men da samtalen når mulig størrelse på transportkasse, bliver han urolig. ”Er man begyndt at bruge kasser? Hun er altså ikke død,” udbryder han fortvivlet. Det opklares, at han i sin befippelse har tastet 1812, som er den nye dyreambulance.

I andet forsøg får han fat på 112. Der går en rum tid, idet paramedicinere, lægeambulance og helikopter lige skal have afstemt kernekompetencer i forhold til ydelsen. ”Tror, jeg vælger en transportkasse på 1812 næste gang,” tænker kæresten.
Endelig fremme på skadestuen er faster kommet til hægterne igen og nægter i første omgang enhver tale om indlæggelse. Men da hun erfarer at være inkluderet i noget med en pakke, fordi sammenhængende og optimerede patientforløb er vigtige for sygehuset, så vil hun da ikke være uhøflig ved ikke at tage imod denne gave. Tænk, at være årsag til et brud på kontinuiteten for det travle personale.

Næste morgen vækkes faster Else af Camilla, som fortæller, at hun er sygeplejestuderende og skal passe hende i dag. ”Jeg starter lige med at tage dine værdier,” smiler Camilla venligt. Faster rækker lynhurtigt ud efter sin håndtaske, medens Camilla fortsætter: ”For det er fokus for mit læringsudbytte i min portfolio denne uge.” Det forstår faster ikke helt, men får associationer til egen portefølje og aktionærudbytte, som gudskelov hviler trygt i Bank Lolland.

”Skal du så følge mig til undersøgelser i dag?” spørger faster Else. Camilla finder en tydeligvis godt brugt studieplan frem. ”Altså, kl. 8.00: tredje studiesamtale, kl. 9: fastlagt studieaktivitet, kl. 12: refleksionsøvelse og kl. 13: Journal Club,” opremser Camilla. Faster er imponeret over planen og de fine begreber.

”Hvad betyder Journal Club?” vil faster gerne vide. ”Det betyder, at vi sidder inde på kontoret med vores lærer fra skolen og analyserer videnskabelige, engelske artikler om sygepleje,” forklarer Camilla beredvilligt. ”Jeg troede, I skulle lære at pleje patienter, når I er i praktik?” siger faster undrende. ”Nej, sådan var det i meget gamle dage,” griner Camilla, ”nu har vi sengestuer inde på skolen, hvor vi øver os på dukker, der kan programmeres, så de ligner rigtige patienter.”

”Men vi ses igen i morgen, Else, og så har jeg bedre tid; kun to timers undervisning og tre timers obligatorisk brandkursus,” fortsætter Camilla og forlader stuen med et: ”Ha’ en god dag.”

Fasters kæreste og jeg besøger en eftertænksom faster Else om aftenen. Godt nok har hun endnu ikke set noget til den lovede pakke, men synes, det er en smuk tanke at dele gaver ud til indlagte patienter. Det kan der være behov for. Dog har det affødt mere eksistentielle overvejelser: ”For mine børn har aldrig fået pakker, bare fordi de var syge, og ej heller kalendergaver. Jeg har vist været en rigtig dårlig mor,” sukker faster Else.

Blå bog

Kirsten Dalby Rasmussen er 56 år, uddannet fra Holbæk Sygeplejeskole i 1980, SD i uddannelse og undervisning i 1992, cand.pæd. i 2001. Siden 1992 ansat som underviser i sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Akutsygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen

Studerende i praksis: Fra snæversyn til åbenhed og engagement

En studerende begrænser sig selv i begyndelsen af sygeplejerskeuddannelsen, for hun ved på forhånd, hvad der er interessant, og hvad der ikke er. Siden bliver hun klogere og mere åben over for fagets mange aspekter og udøvere

SY-2013-02-07aArkivfoto fra skadestuen i Odense: Alex Tran

Inden jeg tog hul på første modul, havde jeg en klar forventning om, hvad jeg ville med sygeplejerskeuddannelsen. Og hvad jeg bestemt ikke syntes var spændende. Det resulterede i, at jeg var meget snæversynet og begrænsede mig selv i at se de mange muligheder og variationer, der er indenfor faget.

Jeg har været igennem alle mine klinikperioder, og nu er jeg glad for, at jeg har prøvet så meget forskelligt. Efter hver praksis har jeg efterfølgende tænkt, at det her ville jeg egentlig også gerne arbejde med.

Jeg har erkendt, at vigtigheden af et åbent sind, indlevelse, engagement, og selvfølgelig faglige kvaliteter fra både kliniske vejledere og ikke mindst fra den studerende, er det, der former et optimalt klinisk forløb. Som studerende synes jeg, at man har en forpligtelse over for sit kliniksted i form af at kunne udtrykke sine forventninger, bedste indlæringsmetoder, og især hvordan man personligt udvikler sig bedst.

I klinikken er der rig mulighed for at spejle sig i rollemodeller. Det kan være andre end den kliniske vejleder. Prøv at åbne øjnene for alle de faglige kvaliteter hos hver enkelt fagperson – andre faggrupper kan også være inspirationskilde til at forme dig som den sygeplejerske, du skal være.

Det er herligt at sidde efter de første 12 moduler og erkende, at jeg ikke er så bekymret for snart at være færdig som sygeplejerske. Mulighederne er mange – og heldigvis. Det er et privilegium at få en professionsbachelor, som ikke er en ensrettet vejviser til erhvervslivet, men derimod åbner dørene for mange forskellige grene af den sundhedsfaglige verden. Jeg stræber selv efter at blive stud.cur., da jeg ser vigtigheden af ikke blot at have kompetente sygeplejersker i praksis, men også af, at sygeplejersker videreuddanner sig af hensyn til faget og fagets udvikling med henblik på at tilføre ny viden og evidens til praksis.           

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Sygeplejefaget
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende
Uddannelse

Studerende i praksis: Den første døde patient

En sygeplejestuderende har altid forbundet døden med noget voldsomt, men det første møde med en død patient er stille og roligt, faktisk smukt.

SY-2012-14-9Jeg sidder med min vejleder Anette og er ved at udskrive en af vores patienter, da kalderen bipper.

Jeg ved, at det er en terminal patient, vi skal ned til. Jeg har kort hilst på hende og hendes datter om morgenen, men ellers ikke set meget til dem, da jeg havde undervisning hele formiddagen.

Da vi træder ind på stuen, sidder datteren ved sengekanten og holder moderens hånd, mens hun græder. Anette kigger spørgende på hende, og hun nikker. Patienten ligger stadig, som hun gjorde om morgenen, men der er ingen rallen som tidligere. Hun ligner en, der sover, bortset fra at øjne og mund er åbne, og brystkassen er stille. Huden er bleg og helt voksagtig, hun ligner en dukke, og det er mærkeligt, for hun var jo et menneske for kort tid siden.

Jeg holder mig i baggrunden og er egentlig lidt i chok, for her står jeg og kigger på en død person. Det er en rigtig mærkelig følelse, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal reagere. Jeg har altid forbundet døden med noget voldsomt, men det her er stille og roligt. Når nogen dør, så græder man jo, og jeg har lyst til at græde, men gråden kommer aldrig.

Datteren forlader stuen for at ringe til familien, imens åbner Anette vinduet, så sjælen kan flyve ud. Jeg synes, at det er en fantastisk smuk tanke, og slapper lidt mere af.

Imens finder vi en kasse, som er klargjort med alt, hvad man skal bruge. På stuen bliver kateter og nefrostomisonde fjernet, patienten bliver vasket og får sit eget tøj på. Vi lægger rent sengetøj på og rydder op på stuen, lægger dug på sengebordet og sætter lys på. De blomster, der stod på sengebordet, tager jeg og pakker stilken ind i stanniol, så de kan lægges på patientens bryst.

Den ellers kedelige hospitalsstue er blevet så smuk og yndig at se på, og det hele er så fredfyldt. Datteren kan nu komme ind og sige farvel. Da hun har taget afsked og fortæller, at der ikke kommer andre, trækker vi lagnet helt over den døde og fjerner lysene. Det er slet ikke så uhyggeligt at kigge på sengen med lagnet trukket over, som man ser det i film. Specielt fordi blomsterne stadig ligger der.

Nu har jeg set, at døden sagtens kan være rigtig smuk og fredfyldt.
 

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Død
Sygeplejerskeuddannelsen

Brobygning mellem teori og praksis

Et samarbejde om den motiverende samtale har gjort både sygeplejestuderende og KRAM-rådgivere klogere, viser et projekt fra Nordjylland. Artiklen er baseret på en undersøgelse af læring hos henholdsvis en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Forfatterne anbefaler, at der etableres flere undervisningsforløb med fokus på videndeling mellem den teoretiske og den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen.

Denne artikel henvender sig til sygeplejersker i klinikken samt til undervisere og studerende ved sygeplejerskeuddannelsen.

I artikler i tidsskriftet Sygeplejersken fra 2009 og 2010 er der i forhold til den motiverende samtale fokus på magtaspektet og etiske problemstillinger i relationen mellem patienten og den professionelle (1,2).

Vi kan bidrage med en ny vinkel på den motiverende samtale, hvor fokus er udvikling af et undervisningsforløb på grunduddannelsen. Formålet er at skabe et samarbejdsforum mellem den kliniske og teoretiske del af uddannelsen med mulighed for videndeling mellem studerende og KRAM-rådgivere (KRAM er en forkortelse for Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Formålet er desuden at styrke studerende og KRAM-rådgiveres kompetencer i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for patienter med sundhedsmæssig risiko ved at anvende den motiverende samtale som sundhedspædagogisk metode.

Undervisningsforløbet afvikles i tæt samarbejde mellem studerende på modul 7, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted, undervisere på sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejersker i klinikken og skaber en unik mulighed for videndeling. Denne model for implementering af et undervisningsforløb på modul 7 kan anvendes på alle sygeplejerskeuddannelser i Danmark i et samarbejde med klinisk praksis.

Undervisningsforløbet er udviklet i perioden 2010-2011, først i et pilotprojekt med fire studerende fra modul 7, og derefter i et projekt med et hold studerende, som blev opdelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe.

I artiklen vil vi præsentere baggrunden for udarbejdelse af projektet. Derefter præsenteres undervisningsforløbet, metode, fund samt fremtidige tiltag.

Baggrund

Baggrunden for dette projekt er: ”Forebyggelsesaftalen mellem Region Nordjylland og Sygehus Thy-Mors”, hvor alle patienter skal tilbydes en KRAM-screening ved første kontakt med Sygehus Thy-Mors. I forlængelse af KRAM-screeningen tilbydes en forebyggelsessamtale, hvor den motiverende samtale anvendes som sundhedspædagogisk metode. KRAM-rådgiverne på Sygehus Thy-Mors har gennemgået et kursusforløb i Rollnick og Millers forskning om den motiverende samtale, som er grundlaget for forebyggelsessamtalerne. Motivationssamtalens virkning er dokumenteret gennem adskillige undersøgelser (3).

I 2010 blev den motiverende samtale implementeret på forebyggelsesambulatoriet på Sygehus Thy- Mors. I denne forbindelse opstod idéen til dette projekt.

Projektet blev udviklet som et undervisningsforløb for studerende på modul 7 på sygeplejerskeuddannelsen. Undervisningsforløbet blev undersøgt i 2010 i et pilotprojekt, og ud fra pilotprojektets positive resultater blev projektet udviklet i 2011 med et hold studerende på modul 7 samt KRAM-rådgiverne ved Sygehus Thy-Mors.

I forbindelse med projektet er der modtaget vejledning fra forskningslektor tilknyttet Center for Sygeplejeforskning – Viborg.

Undervisningsforløbet

I efteråret 2011 blev undervisningsforløbet udviklet og afprøvet i et projekt med en kontrolgruppe og en interventionsgruppe. Kontrolgruppen og interventionsgruppen fulgte samme teoretiske undervisning i kommunikation. Interventionsgruppen fulgte derefter undervisningsforløbet med observationer i klinikken, og kontrolgruppen fulgte den ordinære undervisning.

Det teoretiske forløb

I den teoretiske undervisning i kommunikation undervises alle studerende på modul 7 i den motiverende samtale, som udspringer af Rollnick og Millers forskning (3). Desuden præsenteres teorien Stage of Changes af Prochaska og Di Clemente (4). Der er fokus på den motiverende samtale som en særlig lyttende vejledningsstil, sundhedsprofessionelle kan anvende i forbindelse med det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

Der fokuseres på tre kommunikationsstile, den styrende, vejledende og følgende. Der indgår en øvelse i undervisningen, hvor de studerende øver de forskellige faser i den motiverende samtale, så de får mulighed for at arbejde med deres professionelle adfærd. I undervisningen indgår et rollespil med patienten P og underviseren S. Rollespillet omhandler P’s rygevaner og ambivalens i forhold til rygestop.

De studerendes rolle er at være lyttende og observerende og notere observationer i øveskema udleveret af underviseren. Når rollespillet er slut, får de studerende mulighed for at reflektere over samtalen, både i forhold til S’ rolle i samtalen og hvor patienten befinder sig i forhold til de forskellige stadier i forandringsprocessen: Førovervejelsesstadiet, overvejelsesstadiet, forberedelsesstadiet, handlingsstadiet, vedligeholdelsesstadiet og tilbagefaldsstadiet.

Observation i klinisk praksis

Ud over den teoretiske undervisning observerer interventionsgruppen en motiverende samtale mellem KRAM-rådgiver og patient i praksis. Der tages hensyn til de fagpersoner, som udfører den motiverende samtale og deres planlægning, og der indhentes informeret samtykke fra patienterne.

Interventionsgruppen får oplæg om, hvad observation indebærer inspireret af ”Emil Kruuse: Kvalitative metoder – i psykologi og beslægtede fag” (5). Der udleveres i den forbindelse skriftligt materiale til studerende, som de kan anvende, når de skal observere.

Observationerne er udgangspunkt for den fastlagte studieaktivitet på modul 7. Den består af udarbejdelse af en opgave på ca. fem sider. Derefter mundtlig formidling med deltagelse af studerende og undervisere, projektledere og i interventionsgruppen deltagelse af KRAM-rådgivere.

For at fastholde fokus på praksis fremlægges den fastlagte studieaktivitet af studerende i interventionsgruppen på Sygehus Thy-Mors. I mundtlig formidling af den fastlagte studieaktivitet bidrager de studerende med ny viden i forhold til den motiverende samtale. KRAM-rådgiverne får efterfølgende mulighed for at perspektivere og diskutere denne viden med de studerende. Hermed skabes et socialt fællesskab, som giver mulighed for inspiration og videndeling og udvikling af den anvendte metode.

Ifølge Vygotsky er det gennem aktiv virksomhed, individet tilegner sig de kulturelle forhold, som de indgår i, og samtidig påvirker de selv udvikling af kulturen (6).

Kontrolgruppen fortsætter det ordinære forløb med udarbejdelse af den fastlagte studieaktivitet, som formidles for studerende, teoretisk underviser og projektledere på skolen.

Metode

I evalueringen af projektet anvendes kvalitativ metode i form af fokusgruppeinterview. Der tages udgangspunkt i Kvale og Brinkmann: ”Interview. Introduktion til et håndværk” i udførelse, analyse og bearbejdning af interview (7). Der udføres tre fokusgruppeinterview med henholdsvis kontrolgruppen, interventionsgruppen og en gruppe KRAM-rådgivere. Interviewene blev efter transskription analyseret ved brug af meningskondensering. Ud fra analysen udledtes fire temaer, og fund blev fortolket, vurderet og diskuteret ud fra hermeneutisk meningsfortolkning.

Præsentation af temaer

I analyse af fokusgruppeinterviewene udledes følgende temaer:

  • Udbytte af teoretisk undervisning
  • Udbytte af rollespil i teoretisk undervisning
  • Udbytte af observation og refleksion i klinikken
  • Udbytte af opgave og fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet.

Pointer i forhold til fund

De studerende i interventionsgruppen udvikler ny erkendelse gennem observation og refleksion. Set i forhold til kontrolgruppen oplever de at være blevet mere bevidste om, hvordan teorien anvendes til refleksion over praksis.

Kontrolgruppen oplever ikke ny erkendelse i forhold til den motiverende samtale, men at teorien er et godt redskab, som kan anvendes i praksis. De oplever teorien som foreskrivende for praksis, hvor det handler om at huske teorien og kunne anvende den uden fejl. Der er for kontrolgruppen tale om assimilativ læring (6), hvor læringen er knyttet til det pensum, som er formidlet i undervisningen, også selvom de har øvet observation af den motiverende samtale ud fra rollespil mellem underviser og patient. Kontrolgruppen blev ikke umiddelbart motiveret for at arbejde videre med den motiverende samtale i fastlagt studieaktivitet.

Interventionsgruppen oplever at være blevet mere bevidst om nuancerne i samtalen og samtalens kompleksitet, og de er derfor blevet klar over, at det kræver øvelse og erfaring at udføre motiverende samtaler i praksis. Det er et eksempel på akkomodativ læring (6), hvor der udvikles en ny erkendelse gennem anvendelsen af den motiverende samtale. Ifølge David

Kolb sker udvikling af erkendelse gennem refleksion over oplevelser i praksis, teoretisk bearbejdning af de konkrete oplevelser samt efterfølgende nye handlinger i praksis (6). Interventionsgruppen viser i den fastlagte studieaktivitet, at de kan reflektere over den motiverende samtale, vurdere kommunikationen og komme med forslag til at løse problemer i praksis.

Når de studerende deler denne viden med KRAM-rådgiverne, giver det også hos KRAM-rådgiverne anledning til refleksion, og den efterfølgende teoretiske bearbejdning udvikler ny erkendelse hos KRAM-rådgiverne. Det vil sige, at KRAM-rådgiverne gennem forløbet udvikler læring og erkendelse gennem refleksion og bearbejdning af konkrete oplevelser fra praksis. Læring hos de studerende i interventionsgruppen og KRAM-rådgiverne er kendetegnet ved akkomodativ læring.

Akkomodativ læring er mere energikrævende end assimilativ læring, men i kraft af at akkomodativ læring initierer refleksion, kritisk tænkning og bevidstgørelse, har det betydning for udvikling af kompetence og evne til at håndtere forskellige og uforudsete situationer (6).

Undervisningsforløbet, som interventionsgruppen og KRAM-rådgiverne har deltaget i, lægger op til et dialektisk forhold mellem teori og praksis. Ifølge Scheel kan teori og praksis informere og inspirere hinanden, og praksis kan således blive formet af teorien, og teorien kan blive formet af sygeplejepraksis (8).

Ud fra en antropologisk synsvinkel kan læringen karakteriseres som mesterlære, hvor læringen forstås som et socialt fænomen, der fastholder kontinuitet og igangsætter forandring i en social praksis (9). De studerende i interventionsgruppen er blevet opmærksomme på, hvordan de ud fra teorien kan forstå de stadier, patienten er i. Hermed fastholdes kontinuiteten i den motiverende samtale, og KRAM-rådgivernes udtalelser viser, at de får idéer til forandringer.

Ifølge Vygotsky sker læring i sociale fællesskaber (10). KRAM-rådgiverne og interventionsgruppens udtalelser dokumenterer, at der sker en videndeling i fællesskabet, som kan bidrage til kompetenceudvikling hos begge parter. Interventionsgruppen og KRAM-rådgiverne oplever, at fagligheden sættes i spil, og de bevidstgøres gennem samspil mellem teori og praksis. KRAM-rådgiverne oplever, at deres praksis udvikles, når de studerende bidrager med teoretiske refleksioner. De studerende oplever, at observationerne giver anledning til refleksion, og at praksis sætter teorien i perspektiv. Gennem akkomodativ læring udvikles interventionsgruppen og KRAM- rådgivernes kompetencer, og derved kvalificeres den motiverende samtale.

Fremtidige tiltag

På baggrund af dette projekt kan vi konkludere, at undervisningsforløb, som er tilrettelagt med fokus på akkomodativ læring, i høj grad er befordrende for refleksion, kritisk tænkning og bevidstgørelse og dermed udvikling af professionelle kompetencer.

Akkomodativ læring ruster de studerende til at håndtere forskellige og uforudsete situationer bedre end assimilativ læring, hvilket er kendetegnende for sygeplejepraksis. Vi mener derfor, at det er vigtigt at implementere undervisningsforløb på sygeplejerskeuddannelsen, hvor der er fokus på videndeling mellem den teoretiske og kliniske del af uddannelse, læring i sociale fællesskaber og akkomodativ læring.

Vi vil opfordre til udvikling og implementering af lignende projekter i et samarbejde mellem den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Herved skabes en værdifuld synergieffekt, som kan bidrage til kompetenceudvikling hos studerende og de professionelle i klinisk praksis.

Lise Bjerre Christensen er underviser ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted,

Mona Østergaard Klit er sundhedskoordinator ved Sygehus Thy-Mors. 

Litteratur  

  1. Pedersen M, Lorenzen G. Magt i den motiverende samtale. Sygeplejersken 2009; (12)
  2. Peter M. Den umotiverede patient findes ikke. Sygeplejersken; (6)
  3. Rollnick S, Miller W, Butler C. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. 
  4. Prochaska J, Norcross J,  DiClemente C. Changing for good. New York: Avon Books; 1995.
  5. Kruuse E. Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag. København: Dansk Psykologisk Forlag; 2007. 
  6. Illeris K. Læring. Læringsforståelsens grundlag og læringens processer og dimensioner. Roskilde: Roskilde universitetsforlag; 2006
  7. Kvale S, Brinkmann S. Interview. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. 
  8. Scheel M. Interaktionel sygeplejepraksis. København: Munksgaard; 2005.
  9. Nielsen K, Kvale S. Mesterlære som aktuel læringsform. I: Mesterlære. Læring som social praksis. Red. Nielsen K, Kvale S. København: Hans Reitzels Forlag; 1999.
  10. Dyste O, Igland M. Vygotsky og sociokulturel teori. I: Dialog, samspil og læring.  Red. Dysthe O. København: Hans Reitzels Forlag; 2003. 
English abstract

 
Christensen LB, Klit MØ. Bridge building between theory and practice. Syeplejersken 2012;(13);68-71.

This article presents a project. The purpose was to investigate how an educational course containing observation of motivational interviewing in clinical practice contributes to learning and personal development for both students and DSAM (diet, smoking, alcohol and exercise) counsellors compared to using motivational interviewing as a health educational method.
The students’ learning and development were compared with the learning and development in a traditional lesson plan in motivational interviewing. Focus group interviews were used in the study.
The conclusion is that the establishment of a collaborative forum between the clinical and theoretical sides of training promote knowledge sharing and the development of prophylactic and health-promoting measures. This sharing of knowledge takes place in the Module 7 lesson plan with observation of motivational interviewing in clinical practice.
The lesson plan incorporates accommodative learning and the development of skills for both students and DSAM counsellors.
Accommodative learning better prepares students to handle unforeseeable situations in nursing practice than does assimilative learning, as seen with those students having the traditional instruction.
 
Keywords: Motivational interviewing; accommodative learning; diet, smoking, alcohol and exercise (DSAM) advisors.

Emneord: 
Alkohol
Ernæring
Forebyggelse
Pædagogik
Rygning
Sygeplejerskeuddannelsen

Hold styr på den studerendes læreproces

Når en sygeplejestuderendes faste vejleder ikke er til stede på afdelingen, kan det være svært for alle parter at vide, hvor langt den studerende er kommet i sit læringsforløb. Et nyt skema skal hjælpe med at holde styr på forløbet, men implementeringen af skemaet er vanskeligere end forventet.

I den kliniske undervisning af modul 4-studerende har vi i vores klinikker indimellem et problem med at få overblik over, hvor langt den studerende er i sin læring. Dermed bliver det også vanskeligt at give feedback til den studerende. En af årsagerne til dette er, at der pga. vagter kan være længere perioder, hvor de daglige vejledere ikke er sammen med deres studerende.

Den daglige vejleder har ansvar for sin studerende og er tovholder for dennes forløb. Når den daglige vejleder ikke er til stede, er der andre sygeplejersker, som går med den studerende. Derfor har flere daglige vejledere efterspurgt skriftligt materiale fra de studerende med henblik på at følge med i deres læringsudbytte.

For at imødekomme ovenstående har de to koordinerende kliniske vejledere udfærdiget et feedbackskema, hvis overordnede formål er at hjælpe den daglige vejleder til at få overblik over, hvor den studerende er i sin læreproces.

Skemaet skal synliggøre og skabe kontinuitet i den studerendes læring samt hjælpe denne med at kæde teori og praksis sammen. Den studerende skal dagligt nedskrive en af sine sygeplejeinterventioner samt den feedback, hun får fra den sygeplejerske, hun går med den pågældende dag.

For at gøre skemaet brugbart til evaluering skal feedbacken gives, både ift. den studerendes teoretiske viden, og til de praktiske og sociale færdigheder omkring sygeplejeinterventionen. Herefter skal skemaet sættes ind i en mappe, der er tilgængelig for den daglige vejleder. Når den daglige vejleder har været fraværende i en periode, kan hun i mappen få et overblik over, hvilke sygeplejeinterventioner den studerende har udført, og hvad den studerende har fået af feedback fra vejlederens kollegaer. På denne måde kan hun varetage sit hverv som tovholder for den studerendes forløb.

Sideløbende med indførelsen af skemaet interviewede vi fra november 2010 til juni 2011 i alt 10 modul 4-studerende med henblik på at undersøge, om skemaet levede op til sit formål. Desuden blev de daglige vejledere bedt om at besvare et spørgeskema.

Undersøgelsen viste, at skemaet hjalp hovedparten af de studerende til øget refleksion. Skriftliggørelsen af sygeplejeinterventionerne bevirkede en mere dybdegående refleksion, f.eks. fordi der kom flere ord på situationen, at man tænkte nøjere over, hvad man havde lavet, eller at man huskede den pågældende sygeplejeintervention bedre næste gang, man skulle udføre den. Nogle studerende mente, at skemaet var årsag til, at de fik reflekteret sammen med sygeplejersken, de gik med, da det tvang dem til at efterspørge feedback, hvis hun ikke gav den af sig selv.

Endelig hjalp skemaet også flertallet af studerende til at få kontinuitet i læringen. F.eks. hjalp det til at huske på ugens fokusemne og til at finde en patient, der passede til emnet. Andre studerende følte, at det hjalp dem til at få overblik over, hvilke sygeplejeinterventioner de havde udført.

Imidlertid har skemaet ikke været brugt af de daglige vejledere i det omfang, det var intentionen. Det viser både interviewene med de studerende og spørgeskemaundersøgelsen blandt vejlederne. Erfaringen og undersøgelsen har vist os, at der skal arbejdes ihærdigt med implementeringen af skemaet både blandt de daglige vejledere og især blandt de sygeplejersker, der går med studerende, når vejlederen ikke er til stede.

Britta Drostby og Gry Tange er koordinerende kliniske vejledere i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling og Børneklinikken i HovedOrtoCentret, Rigshospitalet.
 

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Vejledning

Studerende i praktik: Husk at se borgeren - og ikke kun opvasken

Alle sundhedsprofessionelle, som kommer hjem hos borgerne, skal kunne reagere, hvis borgeren er dårlig. Det nytter ikke at tage opvasken og gå igen, når borgeren ligger på sengekanten med blå fingre og tæer.

SY-2012-13-10aFoto: iStock

Min klinikperiode i hjemmeplejen i modul 6 var én stor ahaoplevelse. Men én oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, var, da jeg skulle på hjemmebesøg hos Alice. Her havde jeg været et par gange forinden og hjulpet med at rense hendes trakeostomi. Det var lidt anstrengende for Alice selv at skulle gøre det, da hun samtidig havde diagnosen KOL.

Som altid, da min vejleder og jeg kom, tog vi fod- og overtøj af, da vi trådte indenfor i det private hjem, hvor væggene var præget af mange års livshistorie, og hvor man let kunne fornemme den hyggelige, hjemlige atmosfære.
Hjemmehjælperen var allerede i fuld gang med rengøringen ude i køkkenet.

Da vi trådte ind i soveværelset, fandt vi Alice halvt siddende, halvt liggende på sengekanten. Allerede ved første øjekast kunne man se Alices blå tæer og hænder. Hun var konfus og kunne hverken svare på, hvor hendes mand var henne, eller hvorfor hendes iltbrille lå slukket på gulvet og dermed ikke havde nogen effekt.

Hendes vejrtrækning lød anstrengt, og hun var let febril. ”Farvel”, lød det fra hjemmehjælperen, som åbenbart var færdig med, hvad der nu end var af gøremål på hendes dagsorden.

Min vejleder og jeg fik tændt for ilten, hvorefter der kom en ambulance og kørte Alice på hospitalet til et tjek på den afdeling, hun var tilknyttet.

At man som professionel i sundhedssektoren kan have en så ureflekteret tilgang til et andet menneske, og at der ikke engang er den mindste undren eller overvejelse omkring borgeren, fatter jeg simpelthen ikke. Hjælperen har vel været inde og hilse på? Spurgt hvor hendes mand var henne?

Selv vil jeg aldrig glemme, hvor vigtigt det er at kunne reflektere, vurdere og have en faglig kritisk tilgang til borgeren og hendes diagnose.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen