Fra sosu til sygeplejerske: På jagt efter ansvar

Sygeplejerskeuddannelsen tiltrækker et stigende antal sosuassistenter. De har et godt udgangspunkt for at kunne udvikle sygeplejen, men først skal de gennem en omfattende ændring af deres faglige identitet, vurderer uddannelseschef og studievejledere.

Sy-2011-16-20-1a
Attribution 
Foto: Søren Svendsen

Social- og sundhedsassistenter uddanner sig i stigende grad til sygeplejersker. I 2000 havde 64 nyuddannede sygeplejersker en baggrund som assistent.

I 2009 var det tal steget til 168. Det svarer til en stigning på 163 pct.

Dermed er uddannelsen til sosu-assistent den næststørste leverandør af sygeplejestuderende efter de gymnasiale uddannelser. Tidligere har erhvervsuddannelser i den merkantile genre leveret det næsthøjeste antal af sygeplejestuderende med en anden baggrund end den gymnasiale.

Det stigende antal af sygeplejersker med baggrund som assistenter har gode forudsætninger for at kunne nytænke sygeplejen, vurderer Helle Stryhn, uddannelseschef på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, University College Lillebaelt, der siden 1995 har tilbudt særligt tilrettelagte forløb til social- og sundhedsassistenter.

”Det er en forudsætning for at udvikle sygeplejen, at sygeplejersker bliver i faget og vil sygeplejen og patienterne. Social- og sundhedsassistenter, der vælger at uddanne sig til sygeplejersker, er en stabil og målrettet gruppe. De har oftest sygeplejerskeuddannelsen som deres første og eneste prioritet ind i de mellemlange videregående uddannelser, og min erfaring er, at de bliver i faget og ikke skifter over til andre uddannelser," fortæller Helle Stryhn og uddyber:

”Gruppen har erhvervserfaring fra sundhedsvæsenet, de brænder for at øge deres kompetencer, og de hører ofte til blandt dem, der har haft de bedste teoretiske forudsætninger blandt social- og sundhedsassistenterne. Det er et godt udgangspunkt for at kunne nytænke og udvikle sygeplejen.”

På jagt efter anerkendelse
Lysten til at dygtiggøre sig, øge sine kompetencer og få mere ansvar er de største motivationsfaktorer, når sosu-assistenter vil uddanne sig til sygeplejersker. Det vurderer sygeplejerskeuddannelserne i Svendborg, Viborg og Professionshøjskolen Metropol i København på baggrund af aspiranternes motiverede ansøgninger.

”De uddanner sig til sygeplejersker, fordi de søger større faglige udfordringer og mere ansvar, og fordi de ønsker anerkendelsen som sygeplejerske,” fortæller Lene Mygind, studievejleder ved VIA University College i Viborg, der har hold udelukkende for social- og sundhedsassistenter på sygeplejerskeuddannelsen.

På Professionshøjskolen Metropol i København oplever vicestudierektor for sygeplejerskeuddannelsen, Anne Bondesen, at de studerende ud over at ville øge deres kompetencer også er på jagt efter øget anerkendelse:

”Fra de levnedsbeskrivelser, de studerende sender ind med deres ansøgninger, kan jeg se, at de søger anerkendelsen og identiteten som sygeplejerske,” siger Anne Bondesen.

Endnu en motiverende faktor kan findes i den aktuelle finanskrises indflydelse på jobmarkedet, påpeger Lene Mygind:

”Jobmarkedet har en del at sige, kan vi høre på samtalerne med ansøgerne til merituddannelsen. Måske er jobbet mistet, eller man føler sig truet af situationen med mange fyringer og vælger at opgradere,” fortæller hun.

På sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har uddannelseschef Helle Stryhn også set en tendens til, at omstruktureringer i kommunerne er en del af assistenternes motivation til at søge ind:

”Omstruktureringerne bringer assistenterne i risiko for at blive skiftet ud, og det er mit indtryk, at det øger mængden af assistenter, der vil ind på sygeplejerskeuddannelsen,” siger Helle Stryhn.

Seniorprojektleder ved Dansk Sundhedsinstitut Christina Holm-Petersen peger også på, at ”tendensen kan tolkes som en konsekvens af et mere ustabilt arbejdsmarked.”

Akademia er en udfordring
Assistenter, der uddanner sig til sygeplejersker, er gennemsnitligt ældre end de studerende, der kommer fra gymnasiale uddannelser. De har en force i form af praktisk erfaring inden for sygepleje, til gengæld har mange af dem ikke de boglige forudsætninger, en gymnasial uddannelse giver.

I 2010 udarbejdede sygeplejerskeuddannelsen i Viborg en rapport om holdene for sosu-assistenter. I rapporten står, at ”de studerende i begyndelsen af studiet viser manglende studiekompetencer, når det kommer til planlægning, overblik og prioritering af litteratur. De studerende har svært ved at gå ind i rollen som studerende og udvise selvstændighed, og de mangler skriftlige og analytiske akademiske kompetencer.”

I rapporten om det særligt tilrettelagte forløb står også, at de studerende er meget engagerede i undervisningen. De er meget pligtopfyldende, udviser høj arbejdsmoral og er aktivt deltagende i diskussioner.

Lene Mygind peger på, at de studerende også økonomisk prioriterer at uddanne sig videre:

”De har taget et aktivt valg, der ofte koster dem økonomisk, fordi de er gennemsnitligt ældre end sygeplejestuderende generelt, og mange af dem er allerede satte med familie og børn, men de vil det her,” fortæller hun.

På Professionshøjskolen Metropol i København går assistenter på hold med sygeplejestuderende uden den baggrund, og her kommer deres erfaring de øvrige studerende til gode:

”De er en gevinst for de andre studerende, fordi de kan byde ind med praktiske erfaringer og konkrete eksempler, men det er både-og. En del af de studerende har vanskeligt ved at flytte fokus fra tidligere erfaringer til det sygeplejefaglige studie, og der er en gruppe, der har svært ved at tilegne sig den teoretiske viden. Det er en broget flok, men det er studerende uden assistentbaggrund jo også,” fortæller Anne Bondesen, som mener, at akademiske forskelle på studerende med baggrund som assistenter og studerende med gymnasial baggrund udligner sig ca. halvandet år inde i uddannelsen, og karaktermæssigt ligger de to grupper på linje.

Ny faglig identitet
Sosu-assistenter skal tilegne sig en ny faglig identitet under sygeplejeuddannelsen, og Anne Bondesen vurderer, at skiftet til sygeplejerskeidentiteten og udfordringerne møder de i høj grad i klinikken. 

”Her skal de passe på ikke at falde ind i rollen som assistent og i stedet fokusere på, at de er studerende, og holde sig et bredere syn på de sygeplejefaglige opgaver for øje,” siger Anne Bondesen.

Lene Mygind mener, at den teoretiske tilgang er afgørende for identitetsskiftet.

”Man hviler stærkere i sig selv, hvis man har den faglige ballast, der giver begreb om patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov, og når man kan argumentere for og begrunde sine valg fagligt, siger Lene Mygind.

Selv om de sygeplejestuderende gennem uddannelsen får en pejling på, hvordan de skal forholde sig til deres nye position, så vil det ifølge samfundsforsker Einar Baldursson være sværere at finde sig til rette i den nye identitet for en tidligere assistent end for en studerende, der har taget den direkte vej til sygeplejerskeuddannelsen.

”De tidligere assistenter kommer fra en lavere rangerende gruppe, og på skolen vil de opleve, at deres erfaringer ikke giver den respekt, de forventer at få. Derudover er sygeplejerskeuddannelsen blevet mere boglig, og jeg tror ikke, at man har valgt en uddannelse til social- og sundhedsassistent, hvis man er særlig bogligt orienteret,” siger Einar Baldursson.

Sygeplejerskens faglige identitet adskiller sig fra sosu-assistentens ved et højere vidensniveau og kompetencer som refleksion over både metode og proces, at kunne begrunde faglige valg teoretisk og sætte dem ind i en større sammenhæng omkring patienten, evnen til at udforske og undersøge konkrete problemstillinger og at kunne iværksætte tværfaglige forløb, vurderer uddannelseschefen, uddannelseslederen og vicestudierektoren på sygeplejerskeuddannelserne i Svendborg, Viborg og på Metropol i København.

Fremover vil flere vælge sygeplejerskeuddannelsen fra starten i stedet for uddannelsen til assistent, vurderer Christian Holm-Petersen:

”Er der personale nok at vælge imellem, vil sygeplejerskerne sandsynligvis stå stærkest, i og med lønforskellen ikke er så stor.”  

To uddannelser – to målsætninger

Sosu-assistent

De studerende skal opnå viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

  1. Praktisk og personlig hjælp.
  2. Omsorgs- og sygeplejeopgaver.
  3. Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
  4. Koordination, vejledning og undervisning.
  5. Aktivitet og rehabilitering.

Varighed: Et år og otte måneder.

Kilde: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik 2011, retsinformation.dk

Sygeplejerske   

Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje kvalificere de studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber. De studerende skal kunne:

  1. Udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter.
  2. Vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienten,
  3. Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund,
  4. Udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet.
  5. Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse. 

Varighed: Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk.

Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2008, retsinformation.dk 

Merit på sygeplejerskeuddannelsen

Social- og sundhedsassistenter med grundfagene dansk på C-niveau, naturfag på C-niveau og engelsk på D-niveau kan tage sygeplejerskeuddannelsen på tre år.

For at få et års merit og tage sygeplejerskeuddannelsen på to et halvt år skal ansøger ud over ovenstående have taget enten en gymnasial uddannelse eller fire gymnasiale fag, samt have klinisk erfaring efter endt social- og sundhedsassistentuddannelse af minimum ni måneders varighed inden for de seneste fem år.

Det er ikke alle sygeplejerskeuddannelser, der tilbyder særligt tilrettelagte forløb for social- og sundhedsassistenter.

Kilde: University College Lillebælt.

Emneord: 
Identitet
Sygeplejerskeuddannelsen
Uddannelse

E-lærings-materiale om sygeplejeprocessen

Artiklen beskriver et e-learnings-projekt, der eksemplificerer brug af sygeplejeprocessen. Projektet er udformet, så det tilgodeser fire læringsstile.

Et e-lærings-materiale om sygeplejeprocessen er udviklet, afprøvet og evalueret af Sygeplejerskeuddannelsen i Århus, Viborg og Holstebro i samarbejde med Det Nationale eVidenCenter og Center for E-læring og Medier, VIA University College.

E-lærings-materialet er en samling af ni e-lærings-objekter grupperet i forhold til sygeplejeprocessens fire faser: 1) Vurderingsfasen med dataindsamling, analyse og sygeplejediagnose. 2) Planlægningsfasen med formulering af mål for sygeplejen og plan for handlinger. 3) Udførelsesfasen med sygeplejehandlinger og refleksion i handling. 4) Evalueringsfasen med evaluering i forhold til mål og revurdering.

Alle ni objekter er udformede, så de tilgodeser fire læringsstile. Studerende kan begynde at lære om sygeplejeprocessen på den måde, de lærer bedst, og repetere stoffet på en anden måde ved hjælp af e-lærings-materialet, så de udvikler deres læringsrepertoire.

Materialet er tilgængeligt for studerende og vejledere via studienet.viauc.dk  For andre interesserede findes e-lærings-materialet om sygeplejeprocessen på Det nationale eVidenCenters websted (1).

Det er undervisernes erfaring, at nogle studerende finder det vanskeligt at overføre viden om sygeplejeprocessen fra den pædagogiske plejeplan til de kliniske plejeplaner. E-lærings-materialet synliggør denne sammenhæng og gør det muligt at differentiere undervisningen.

E-lærings-materialet blev udviklet og afprøvet af studerende og undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Århus og Holstebro. En underviser ved sygeplejerskeuddannelsen i Viborg indsamlede kvantitative og kvalitative data om evaluering af materialet via elektronisk spørgeskema, deltagerobservationer og et fokusgruppeinterview.
 

Tavs viden bliver italesat

De studerende oplever e-lærings-materialet overskueligt, præcist og kortfattet. Det er en fordel at kunne begynde ved det delelement, hvor der er et læringsbehov, samt at få det illustreret med billeder og lyd. Styrken er, at video illustrerer f.eks. respiration hos en patient med kronisk obstruktiv lungelidelse meget hurtigere end ord.

Den delvist tavse viden om det kliniske billede synliggøres. Det fremgår af følgende kommentar fra en studerende: ”... den der 60-årige KOL-patient med respirationsbesvær, det får man fat i, når man har set det i virkeligheden, at hun bruger sekundære respirationsmuskler – en helt anden måde at se det på, og det er beskrevet på – det fungerer rigtig godt.”

Vor oprindelige idé om, at e-lærings-materialet skulle være et supplement til undervisningen, medførte, at nogle studerende opfattede e-lærings-materialet som en ekstra opgave ved siden af at skulle læse pensum. En studerende svarer: ”Hvis man i forvejen skal læse en halv bog til undervisningen, og så også skal ind at bruge det der (e-lærings-materialet)! Jeg kan se det som et godt supplement senere hen – altså.”

Gennem pilotprojekt og evaluering blev det tydeligt, at der i stedet skal arbejdes videre med at implementere e-lærings-materialet i undervisningen, så de studerende i første omgang kun behøver læse teksterne i e-lærings-materialet. Studerende, der gerne vil læse mere, henvises i materialet til aktuelle bøger i pensum.

Ellen Margrethe Krogh Kristoffersen er ansat på Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted, VIA University College.

 Kirsten Nielsen er ansat på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA University College.

Litteratur

  1. evidencenter.dk > udgivelser > e-læringsmateriale  Besøgt den 11.11.2010.
Emneord: 
Sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejeteori
Uddannelse
Undersøgelse
Undervisning

Meritstuderende har potentiale til bæredygtig sygepleje

Meritstuderende er et bud på fremtidens sygeplejersker, der udøver en nødvendig bæredygtig sygepleje med en styrket tilknytning til praksis. Opgaven er at bistå de meritstuderende på en sådan måde, at uddannelsen omsættes i kompetente sygeplejersker, der bevarer solidariteten med de mest trængende patienter.

SY-2010-09-68xFoto: iStock

Denne artikel handler om erfaringer med meritstuderende på sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød. Erfaringerne er positive, og de meritstuderende kan efter min mening ses som eksponenter for fremtidens sygeplejersker, der udøver en nødvendig bæredygtig sygepleje.

 Artiklen handler også om det modsætningsfyldte farvand, som uddannelsesplanlæggere, undervisere, kliniske vejledere og studerende navigerer i. Her eksisterer der mindst tre paradokser mellem den eksisterende sygeplejerskeuddannelse og forestillinger om, hvad den skal føre til. Ikke mindst de meritstuderende har her en vanskelig opgave i at navigere.

Meritstuderende i Nordsjælland

På Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød, Nordsjælland, begyndte det første hold meritstuderende den 1. februar 2009. Social- og sundhedsassistenter med erhvervserfaring har derfor, nu også i Nordsjælland, mulighed for at tage sygeplejerskeuddannelsen på 2½ år.

Efter det første år og anden eksterne prøve kan vi konstatere, at vi fortsat har 21 sygeplejestuderende. Der er intet frafald, og de meritstuderende lader til at besidde de særlige evner og erfaringer, som meritter netop er kendetegnede ved.

Vi har udført en spørgeskemaundersøgelse på dette første hold, og denne danner grundlag for den analyse af de studerendes kapitaler og orienteringer inden for sygeplejen, der refereres til i denne artikel

Fremtidens sygeplejersker

I forbindelse med udviklingsarbejdet til det særlige meritforløb for social- og sundhedsassistenter med merit på 60 ECTS spurgte en klinisk vejleder om, hvordan en meritstuderende på kortere tid og uden gymnasial baggrund kan opnå at blive lige så god en sygeplejerske, som dengang hun selv blev uddannet? 

Mit svar er, at jeg bestemt ikke håber, at de sygeplejersker, vi uddanner i dag, bliver som dem, vi uddannede tidligere. I fremtidens patientforløb er det ikke tilstrækkeligt med den tværfaglighed, vi kender fra industrisamfundets tidligere dage. Det vil tværtimod kræve en tværprofessionalitet, som i tillæg til praktiske ydelser i høj grad placerer den sundhedsprofessionelle som koordinator og vejleder i det konkrete patientforløb. Tværfaglighed, som vi kender den, placerede sygeplejersken som én af flere eksperter, der afgav vidnesbyrd om et perspektiv på patienten. Den tværprofessionelle sygeplejerske har ud over kompetence i at pleje, viden og indsigt inden for andre professioners områder som f.eks. fysioterapi, pædagogik eller psykomotorik. I tillæg har sygeplejersken en tværprofessionel individuel toning som f.eks. vejledning eller æstetik. En opgave, som professionshøjskolerne er sat til at løfte, men som vi stadig har til gode at se resultater af.

Hvis sygeplejersker skal udgøre en central sundhedsprofessionel faggruppe i patientforløbene, stiller det nye krav til uddannelsen af sygeplejersker og ikke mindst til tilrettelæggelsen og organiseringen af sygeplejen i praksis. Sygeplejen må endvidere være bæredygtig. Det vil sige, at den må være fremtidssikret og beskæftige sig med sammenhænge mellem sociale, økonomiske og miljømæssige problemstillinger i langt højere grad, end tilfældet er i dag.

Øget individualisering

Det er en almindelig kendt betragtning, at uddannelsessystemet er under påvirkning af en øget liberalisering, internationalisering og globalisering. Vi kender tendenserne fra ECTS-point, modulopbyggede uddannelser og engelsksprogede navne og betegnelser på uddannelse og diplomer. En stærkere individualisering af uddannelsen, øget valgfrihed og kombinationsmuligheder på kryds og tværs er led i denne proces, der sker som følge af et økonomisk incitament og den demografiske udvikling. Med de store årgange på vej ud af arbejdsmarkedet søger uddannelserne at indfange de eftertragtede unge med forløb, der passer ind i den enkeltes projekt. Risikoen, når uddannelse tilrettelægges efter brugerorientering, er, at det fælles projekt (f.eks. undervisning) fortaber sig i det individuelle selvrealiseringsprojekt (1).

Den stærkere individualisering har også medført en ret til at få bedømt sine kvalifikationer og kompetencer igennem meriteringssystemer. Merit handler om, at den enkelte kan få bedømt, anerkendt og godskrevet tidligere uddannelsesforløb og erfaringer fra relevant beskæftigelse (2).

Sygeplejerskeuddannelsens paradokser

Jeg vil som nævnt pege på tre paradokser i den nyeste nationale studieordning for sygeplejerskeuddannelsen (3). Disse opstår i sammenstødet mellem meritokratisk uddannelsestankegang og talen om nærhed til det praktiske.

Det var et eksplicit ønske, at aftagerperspektivet blev styrket med den nationale studieordning. I forarbejdet til revisionen søgte man derfor at styrke en naturvidenskabelig og praksisnær uddannelse. På den anden side var det også et mål at standardisere uddannelsen nationalt samt styrke den internationale uddannelsestænkning.

Det første paradoks

Det første paradoks ligger i ønsket om en nationalt ensartet sygeplejerskeuddannelse.

Her har et centralt udvalg udstukket linjerne i en detaljeret studieordning. Men når den enkelte studerende sammensætter uddannelsen på kryds og tværs i individuelle forløb, hvor også merit gør sig gældende, modvirker dette simpelthen ønsket om en mere standardiseret sygeplejerskeuddannelse. Standardisering og individualisering er følgesvende i nutiden, men udgør samtidig hinandens modstykke.

Det andet paradoks

Det andet paradoks er, at når de studerende er i klinik, er der en stigende tendens til, at skolestuen flyttes ud i klinikken. Det er vel at mærke klinikerne selv, som forestår denne skolegørelse. Der foretages teoretiske øvelser over praksis, svarende til på skolen. Dette kommer til udtryk gennem studenterundervisning, studieunits, færdighedslaboratorier, øverum mv. Samtidig sker der en øget kravspecifikation i regionalt udarbejdede modulbeskrivelser, hvor krav til teoretisk præsentation, skriftlige oplæg og litteraturlister er øgede. De veluddannede kliniske vejledere tager sig af ofte teoretisk dygtige studerende i en hverdag med (for) mange elever og studerende i forhold til de til rådighed værende (for) få patienter. Den øgede akademisering slår igennem i forhold til klinikken, der også er ved at blive akademiseret. Her griber man til skolelæring som en kendt (og anerkendt) måde at løse opgaven. Det vil givetvis styrke de studerendes evne til at reflektere viden over praktik i teorien, men om deres praktiske færdigheder styrkes, er nok tvivlsomt.

På Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød har vi til gode at se de meritstuderende i klinisk praksis. Der kommer de som afsluttende studerende i modul 11-12. En erfaring fra meritholdet er dog, at vi ved at samle de meritstuderende på et fælles hold styrker såvel fagidentitet som studiekompetence. Vores erfaringer er, at dette lykkes i højere grad, end når meritten tildeles social- og sundhedsassistenter på ordinære hold. Læringsfællesskabet medvirker tilsyneladende til at styrke differentieringen mellem at være "sygeplejestuderende med en baggrund som social- og sundhedsassistent" til forskel fra at være "social- og sundhedsassistent, der videreuddanner sig til sygeplejerske". Men her er der naturligvis tale om en skolesocialisering.

Det tredje paradoks

Et tredje paradoks handler om meriteringen, der tildeles af uddannelsesinstitutionen. Den gives paradoksalt nok helt overvejende til de moduler i uddannelsen, som indeholder klinik. Kritikken af uddannelsen forud for den nationale studieordning var netop rettet mod de manglende færdigheder i klinisk praksis.

For så vidt angår social- og sundhedsassistenterne kan det synes logisk. Deres erfaring og forudgående erhvervsuddannelse har vægtet personlige og faglige handlekompetencer frem for akademisk kompetence. Men man risikerer at underkende den store betydning for socialiseringen, dét at befinde sig i praksis som sygeplejestuderende har for at blive sygeplejerske (4). For det andet kunne et pædagogisk ræsonnement være, at det netop ville være relevant at basere indholdet i uddannelsen på styrken i praktiske færdigheder frem for på svagheder i teoretiske færdigheder. Men den gængse forestilling er, at praksis styrkes gennem mere teori. En sammenhæng, man kan rejse tvivl om (5). For den teoretiske verden udgør praksis i den forståelse nok snarere en slags eksperimentarium.

På den anden side sættes de meritstuderende i stand til at kunne begå sig på en videregående uddannelse. Måske på universitetets overbygningsuddannelser. Ligesom de bliver i stand til at kunne begå sig i klinikkens tiltagende akademisering, hvilket vil være en nødvendighed ved den nuværende udvikling.

Betydningen af ny uddannelsestænkning

Med de tre skitserede uddannelsesparadokser illustreres tendenser, der identificerer modsætningsfyldte tendenser mellem den nationale uddannelsestænkning, rettet mod færdigheder, og den internationale udvikling i en humanistisk inspireret tradition, rettet mod akademisering. De meritstuderende med social- og sundhedsassistentbaggrund er her interessante, fordi de krydser på tværs i den beskrevne uddannelseslogik. Det bevirker, at det især i professionsuddannelserne er ekstra vigtigt at have opmærksomheden rettet mod disse tendenser, så vi ikke mister de meritstuderende. En fremtidig mangel på arbejdskraft, når de store årgange pensioneres, økonomiske incitamenter og rekrutteringsvanskeligheder bidrager heldigvis med en åbenhed over for gruppen.

Denne åbenhed kunne gribes som en mulighed for at bryde dels historisk betingede dogmatiske forestillinger på skolen, dels fastlåste strukturelle og hierarkiske forhold i klinikken. En nytænkning, der kan favne fremtidens udfordringer.

Et bæredygtighedsperspektiv

Vores moderne sundhedsvæsen imødekommer i stigende grad borgernes behov fra sundhedsfremme til raskhedsfremme for de i forvejen raske (6). Udviklingen medvirker til at forskyde den tidligere balance, hvor fokus har været at prioritere dem, som har størst behov. Filosof og ph.d. Ulli Zeitler peger her på, at et bæredygtighedsperspektiv ville kunne give mærkbare forbedringer af sundhedsindsatsen. Bæredygtighed udtrykker idéen om en relativ fremtidssikret forandringsproces, hovedsageligt knyttet til behovstilfredsstillelse. Der er tale om et miljøpolitisk begreb, som knytter an til social og økonomisk retfærdighed (7).

Når vi i sundhedsvæsenet netop anvender megen energi på at individualisere, standardisere og optimere for at imødekomme de tilsyneladende uendelige krav til at gøre de raske raskere, bør det skærpe sygeplejerskernes opmærksomhed på vilkårene for retfærdighed. Især i relation til de grupper af patienter og borgere, hvis lidelser ikke har høj status og profil, og som ikke selv evner at give udtryk for deres behov og ikke har en realistisk mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis sygeplejerskerne ikke bevidst holder fast i, at disse gruppers behov må komme først, fordi de trænger mest, risikerer sygeplejen at bidrage til at øge den i forvejen store ulighed i sundhed imellem de forskellige sociale grupper i befolkningen.

De meritstuderende udgør her et bud på en gruppe, som kan bidrage til at gentænke sygeplejen med bæredygtighed som et vigtigt fagligt element (8). Ud fra en vurdering af deres læringsforudsætninger i et spørgeskema ved starten af deres uddannelse ved vi, at de overvejende kommer fra arbejderfamilier, og deres adgangsgivende uddannelse hører hjemme i erhvervsuddannelsessystemet. De er således ikke tynget af arvegods, hvor traditionen byder dem at blive akademikere, men de vil gerne øge deres indflydelse og ansvar i relation til patienterne. De har på egen krop erfaret magten, som udspiller sig i sundhedsvæsenets hierarki, og ønsker at gøre en forskel. De er en del af en politisk normsætning, som medvirker til at akademisere en gruppe knyttet til praksis. De har en voksende selvbevidsthed og er på vej til at få den nødvendige ydmyghed over for vores fælles viden.

Prioritet og solidaritet

Samspillet mellem skole og klinik spiller en vigtig rolle for en bæredygtig forståelse af sygeplejen som et fag, der beskæftiger sig med sammenhænge mellem sociale, økonomiske og miljømæssige problemstillinger (7). Områder, som desværre nedprioriteres i den nationale studieordning ved at tildele færre ECTS-point til fagområderne, ligesom der helt er undladt en inddragelse af økologisk bevidsthed og bæredygtig ansvarlighed i uddannelsen. I et bæredygtighedsperspektiv er opgaven derfor at bistå de meritstuderende på en sådan måde, at uddannelsen omsættes i kompetente sygeplejersker, der bevarer solidariteten med de mest trængende patienter.

Yderligere oplysninger om undersøgelsen af de meritstuderendes forudsætninger kan rekvireres hos forfatteren.
Jesper Frederiksen er adjunkt på sygeplejerskeuddannelsen, University College Capital.

Litteratur   

  1. Illeris K et al. Ungdomsliv - imellem individualisering og standardisering. Frederiksberg: Samfundslitteratur 2009.
  2. Regeringen. Bedre uddannelser - Handlingsplan. København: Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen 2002.
  3. Undervisningsministeriet. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Bilag 2 til bek. om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. København: Lovtidende A; 2008 af 24. januar. 
  4. Larsen K. Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider: Et observationsstudie af praktikuddannelse inden for sygeplejerskeuddannelse; ph.d. København: USCF 2000.
  5. Larsen K, Adamsen L, Bjerregaard L, Madsen JK. There Is No Gap ?Per Se" Between Theory and Practice: Research Knowledge and Clinical Knowledge Are Developed in Different Contexts and Follow Their Own Logic. Nursing Outlook 2002. Vol.50 (5):204-12.
  6. Holm C. I rask løb mod lykken. Medlemsblad Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker dec. 2007:15-8.
  7. Zeitler U. Bæredygtig udvikling I: Bjerg K et al (red). Perspektiver på udvikling. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt 2004: 171-89.
  8. Frederiksen J. Konstruktionen af en moderne sygeplejerske. Klinisk sygepleje 2009;23 (1):13-22.
English abstract

Frederiksen J. Credit students have potential for sustainable nursing. Sygeplejersken 2010;(9):68-71.

The background for the article is experience from the establishment of a special course for social and healthcare assistants involving credit of 60 ECTS points toward nurse training in Nordsjælland. The credit students are analysed in the article in relation to problems and challenges for the health service in the future. An enhanced inter-professionalism is seen as essential if the health service is to live up to these challenges. A role, the college of nursing and clinical practice must seek to enhance through nurse education. -Fundamental nurse education highlights three paradoxes, which identify contradictory tendencies between the national, skill-focused educational thinking, and the international trend towards a humanistic tradition focused on academisation.-Sustainable nursing offers us a taste of the direction nurse education can move in, in order to achieve a better balance. Credit students are seen as a sustainable option: for future nurses with an increased connection with clinical practice.

Key words: Sustainability, credit students, nursing, nurse education.  

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Danmark-Kina, tur-retur

Artiklen henvender sig til undervisere med interesse for udveksling af sygeplejestuderende. Den beskriver udveksling af sygeplejestuderende mellem Kina og Danmark.

     

0110-60-01-1
Sygeplejestuderende Marie Cramer-Larsen sammen med sin kinesiske vejleder Liu.

Wo jiao Li Si Bai, wo shi laoshi. Sådan har jeg lært at præsentere mig for de fire nye, højt respekterede partnere, som sygeplejerskeuddannelsen Metropol har skrevet samarbejdsaftale med inden for det sidste år. De første danske sygeplejestuderende er lige nu på store hospitaler i henholdsvis Beijing og Hongkong.

Grunden til, at samarbejdet med Kina er blevet en realitet, er ikke mindst to meget omfattende aftaler, der blev indgået i 2007 om uddannelsessamarbejde mellem Danmark og Kina. Det er undervisningsminister Bertel Haarder, videnskabsminister Helge Sander og den kinesiske undervisningsminister Zhou Ji, der står bag aftalerne.

Sygeplejerskeuddannelsen er fremhævet i aftalen som en af de uddannelser, man ønsker samarbejde om. Den anden aftale drejer sig om gensidig anerkendelse af uddannelsesniveau og grader. De to aftaler, som findes på ministeriets hjemmeside på både kinesisk og dansk, har været en rigtig god døråbner til de kinesiske sygeplejeskoler.

Takket være økonomisk støtte fra regeringens globaliseringsmidler har det været muligt at rejse til Kina og finde frem til stærke partnere og skabe rammer for et gensidigt samarbejde på et højt niveau. Forud og sideløbende har ligget et stort arbejde med at lære kinesisk kultur og sprogforståelse, for, som konsulent Barbara Preis fra China Trade & Travel Consultancy siger, så er der mange firmaer, hvis samarbejde er brudt sammen, fordi de simpelthen ikke har gjort deres forarbejde godt nok.

Vores ønske er at skabe en fællesuddannelse med en eller flere af de kinesiske partnere, hvor vi udbyder dansk sygeplejerskeuddannelse to år i Kina og to år i Danmark - en såkaldt 2+2 uddannelsesmodel, der afsluttes med ½ års bachelorprojekt. Uddannelsen skal foregå på engelsk og dansk. Ifølge Sprogcenter Hellerup er dette realistisk. Kineserne kan godt lære at tale og forstå dansk. Problemet er at lære at skrive godt nok til at kunne udarbejde en akademisk afhandling på dansk, og derfor må projektet hvile. Desværre er det endnu ikke muligt at aflevere sit bachelorprojekt i sygeplejerskeuddannelsen på engelsk, hvilket er muligt på universiteterne.

Samarbejdet sikrer arbejdskraft

Formålet med dansk kinesisk samarbejde er at

  • styrke den internationale dimension i sygeplejerskeuddannelsen
  • opfylde et uddannelsesønske fra kinesisk side
  • etablere og markedsføre en fællesuddannelse i Kina
  • sikre kvalificeret arbejdskraft i det danske sundhedsvæsen.

På professionshøjskolen Metropol er visionen at skabe viden, der virker, og viden, der udfordrer.

Samarbejdet med kineserne har været rigtig positivt og ser ud til at leve op til visionen om at skabe viden, der virker og udfordrer ikke kun den enkelte involverede, men hele uddannelsen og praksisfeltet.

Gensidigt udbytte

Hvad kan kineserne lære os? Og hvad kan vi lære af dem?

De danske studerende og undervisere erfarer helt nye traditionelle kinesiske principper og metoder inden for pleje og behandling, hvilket udfordrer deres forforståelse og tilfører nye perspektiver på sygepleje. Det er pleje og behandling, der efterspørges blandt danske patienter, og som vi kun har meget lidt viden om i Danmark.

De kinesiske studerende erfarer en dansk pædagogisk tilgang, som lærer dem at tænke selvstændigt og kreativt, at kommunikere, præsentere, samarbejde og dele viden. Det er kompetencer, der efterspørges i Kina.

I foråret havde vi to studerende i praktik fra Hongkong: Cindy og Apple. Begge var fulde af begejstring for det danske sundhedssystem (se boks 1). 

BOKS 1. BEGEJSTREDE ELEVER

 
Udtalelser fra to kinesiske sygeplejestuderende i Danmark:

"To study nursing in other countries, Denmark is my prime choice! Denmark has a different health care system than many other countries because all citizens can receive good health care services for free. For me, it is really a valuable experience having nursing exchange in Denmark since we can understand more about the clinical setting and nursing care as well as the Danish culture. Throughout my observation and learning, nurses in Denmark respect patients and provide the best nursing care. I am glad that I have had such an unforgetable learning experience in my life."

Cindy, The Hong Kong Polytechnic University, spring 2009.

"Nurses in Denmark are patient and thus build very good relationships with their patients. And the working atmosphere there is harmonious and relaxing but full of challenges. And the Danish health care system is excellent and everyone can receive high standard nursing cares."

Apple, The Hong Kong Polytechnic University, spring 2009. 

Og lige nu har vi haft fornøjelsen af Maggi og Meihua, der har været i praktik på mave-tarm-kirurgisk afdeling i Herlev. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske, Helle Udsen, har tilrettelagt et program for de to studerende, så de har haft mulighed for både at være i sengeafdeling og på ambulatorium og operationsgang, og de har været meget tilfredse med deres studieforløb i Danmark.

Et udvekslingsophold i Kina eller i Danmark er med til at øge studerendes kreativitet og udviklingspotentiale, fordi de oplever så mange både faglige og kulturelle forskelle, der påvirker de studerende til kritisk tænkning.

SY-2010-01-61axMarie Cramer-Larsen på dialyseafdelingen på Third Hospital i Beijing. Hun er modul 11 studerende.

Den internationale dimension

Sygeplejerskers job indeholder en international dimension via mødet med patienter med en flerkulturel baggrund.

Derfor er det vigtigt, at internationalisering er en del af sygeplejerskens uddannelsesbaggrund.

Internationalisering i uddannelsen er en forudsætning for akkreditering og en mulighed for international benchmarking, især hvis samarbejdet sker med stærke partnere. De nye partnere, vi har fået i Kina, er stærke partnere. De er højt rangeret i Kina og særdeles eftertragtede blandt kinesiske studerende. De samarbejder med nogle af vore andre internationale partnere, hvilket styrker vores internationale netværk.

Der er stor opbakning til samarbejdet med Kina både fra Sundhedsstyrelsen og fra Undervisningsministeriets side, og de afdelinger, der har været involveret i de kinesiske gæsters besøg, har tilkendegivet, at det har været et lærerigt møde.
 

Kina har ressourcer

Et barns uddannelse har stor betydning for en kinesisk familie, som jo kun får ét barn. De investerer gerne mange penge i uddannelse. Ifølge Christian Brix Møller på Den Danske Ambassade i Beijing sparer en kinesisk familie ca. 40 pct. af sin løn til uddannelse og sundhedsforsikring.

Kina ønsker en årlig vækst på 8 pct. og har fokus på sundhed, uddannelse og miljø.

SY-2010-01-62Vicerektor Anne Bondesen har netop underskrevet en samarbejdsaftale med en partner i Shanghai.

Fremtidsperspektiver

Næste step er et pilotprojekt, hvor 15 kinesiske sygeplejersker skal uddannes i Kina og i Danmark med henblik på at opnå autorisation som danske sygeplejersker, men det er kun en begyndelse til målet, som er at skabe en fællesuddannelse i samarbejde med vores partnere i Kina om en fælles sygeplejerskeuddannelse, der skal foregå både i Kina og i Danmark, hvor danske og kinesiske studerende læser sammen og ender med at få dobbelt degree, altså autorisation til at arbejde i Danmark og licens til at arbejde i Kina.

Der er tale om et win-win-samarbejde, hvor begge lande får tilført viden om sygepleje til glæde og gavn for fremtidens patienter.

I oktober 2009 besøgte vi samtlige partnere og deltog i China Education Expo 09, en kæmpe uddannelsesmesse i Shanghai, sammen med syv andre danske uddannelsesinstitutioner. Det skal blive spændende at se, om interessen for dansk sygeplejerskeuddannelse kan konkurrere med de uddannelsestilbud, der præsenteres af de godt 250 uddannelsesinstitutioner fra 33 andre nationer, som er repræsenteret på messen.

Lisbeth Vinberg Engel er international koordinator og projektleder, Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen, Herlev. 

ENGLISH ABSTRACT

Vinberg Engel L. Denmark-China return. Sygeplejersken 2010;(1):60-2.

The article describes a Danish-Chinese educational cooperation intended to create a shared training program. The training programme will involve nursing students spending respectively two years in China and two in Denmark. The training will be given in English and Danish. Funds from the government's globalisation budget have facilitated travel to China and the framework for cooperation with significant partners in China: partners much sought after by Chinese students.

Currently the cooperation has resulted in Danish nursing students having practical experience in China, and students from China undergoing the same in Denmark at Herlev Hospital.

The National Board of Health and the Ministry of Foreign of Affairs support the cooperation, which can be seen as a way of meetings the demand for an international dimension to Danish education.

Key words: Danish-Chinese educational cooperation, nurse education, international nurse education.

Emneord: 
Internationalt samarbejde
Sygeplejerskeuddannelsen

Væksthus for psykiatrisk sygepleje

Artiklen henvender sig til klinikere og kliniske og teoretiske undervisere på sygeplejerskeuddannelsen. Den er baseret på et konkret projekt, hvor sygeplejestuderende udarbejder et bachelorprojekt i form af en empirisk undersøgelse i praksis, i dette tilfælde i psykiatrien. Konklusionen er, at et bachelorprojekt med rod i praksis er krævende, men giver akademiske kompetencer og gør nytte i den praksis, det er udarbejdet i.

0110-49-01-1
Det er et bredt politisk ønske, at sygeplejestuderende involveres og deltager i projekt- og udviklingsarbejde. Det ses bl.a. i Den Sundhedsfaglige Højskoles strategiplan, hvori målsætningen er at: "Videreudvikle en kultur, der inviterer til samarbejde mellem fagets kliniske udøvere og de studerende, således at minimum 10 pct. af de studerendes bachelorprojekter knytter sig til konkrete udviklingsaktiviteter/videncenteraktiviteter og involverer direkte aftagere i pågældende profession i december 2009, stigende mod 50 pct. i 2012" (1).

I denne artikel præsenterer vi vejlednings- og undervisningsmodellen "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje", som involverer sygeplejestuderende i projekt- og udviklingsarbejde og fremmer deres kompetencer til at studere kliniske psykiatriske problemstillinger. Formålet med artiklen er at inspirere undervisere til yderligere samarbejde med fagets kliniske udøvere i forbindelse med de studerendes bachelorprojekter.

Formålet med Væksthuset

I foråret 2009 igangsatte VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, et toårigt pilotprojekt "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje". I Væksthuset vejledes sygeplejestuderende i at gennemføre et empirisk studie i forbindelse med deres bachelorprojekt, og modellen inviterer til et nært og forpligtende samarbejde mellem de studerende, fagets kliniske udøvere og undervisere samt undervisere ved sygeplejeskolerne. Projektet henvender sig til alle studerende, som har interesse for psykiatrisk sygepleje, og der er ikke opstillet krav om særlige faglige kompetencer for at deltage. Vi har udarbejdet en brochure, der introducerer Væksthuset til studerende og klinikere.

Formålet med Væksthuset er at skabe et samarbejdsforum, der kan styrke den faglige udvikling inden for psykiatrisk sygepleje og sammenhængen mellem den kliniske og teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen. Væksthuset skal give sygeplejestuderende, klinikere og undervisere i psykiatri mulighed for at indgå i et samarbejde, hvor udvikling opstår gennem dialog, gensidig inspiration og engagement. Desuden skal Væksthuset skabe stærkere bånd mellem psykiatrien og sygeplejestuderende samt skabe interesse for psykiatrisk sygepleje med henblik på at fremme rekrutteringen til psykiatrien.

Vi fik idéen til Væksthuset gennem inspiration fra to andre projekter om sygeplejestuderendes læring: Et projekt med sygeplejestuderende i psykiatrien fra Sygeplejerskeuddannelsen i Randers (1).

Et samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, Center for Sygeplejeforskning, og Sygehus Viborg, hvor der har været fokuseret på udvikling og forskning inden for somatisk sygepleje (2).

Men "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje" adskiller sig fra samarbejdet mellem Center for Sygeplejeforskning og Sygehus Viborg. For det første er omdrejningspunktet et samarbejde omkring de studerendes bachelorprojekter. For det andet er både teoretiske og kliniske undervisere fra begyndelsen inddraget i de studerendes projekter for at sikre, at problemstillingerne (for)bliver konkrete og relevante for klinikken. Dvs. at de studerende ikke blot skriver bachelorprojekt for at bestå en eksamen, men også for at bidrage til vidensudviklingen på det kliniske undervisningssted, som den studerende er knyttet til i Væksthuset.

Væksthuset involverer nu også Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, og det er hensigten, at det skal udvides og involvere flere sygeplejerskeuddannelser i VIA University College og flere kliniske uddannelsessteder i Region Midtjylland.

Projektets faser

Pilotprojektperioden for Væksthuset er to år med start i foråret 2009. I foråret 2009 kørte pilotprojektet udelukkende på Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg i samarbejde med et klinisk uddannelsessted, men i efteråret 2009 er Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og flere kliniske uddannelsessteder inddraget i projektet. Første omgang af Væksthuset, som udelukkende kørte i Viborg, er afsluttet og evalueret, og det er erfaringer herfra, som danner grundlag for denne artikel.

Projektet bestod af tre faser: en opstarts-, en afviklings- og en evalueringsfase.

Opstartsfasen

Projektet begyndte den 1. januar 2009, hvor to bachelorstuderende skrev en gruppeopgave om en problemstilling i psykiatrisk sygepleje. Valget af emne foregik i tæt samarbejde med en klinisk vejleder fra det psykiatriske bosted, som de studerende var knyttet til. Det kliniske undervisningssted udarbejdede en liste over kliniske problemstillinger, som de gerne ville have undersøgt.

Der blev holdt et Væksthus-møde mellem de kliniske undervisere og den teoretiske underviser for at planlægge det konkrete undervisningsforløb, som skulle støtte udviklingen af de studerendes kompetencer til at udarbejde et bachelorprojekt, hvor de arbejdede med egne empiriske data.

Afviklingsfasen

Første formelle vejledningssession i Væksthuset skete ca. seks uger før den officielle dato for starten på bachelorperioden, og alle sessioner blev afviklet før starten på bachelorperioden. De studerende blev herefter tilbudt den ordinære bachelorvejledning ved underviseren fra sygeplejeskolen efter de retningslinjer, skolen havde formuleret i kriterierne for bachelorforløbet.

Niels Buus, som stod for den teoretiske undervisning i Væksthuset, har i kraft af sin formelle forskeruddannelse haft en særlig rolle, idet han kunne stille refleksive spørgsmål til problemstillingerne og understøtte arbejdsformen, der endnu var uvant for mange af de deltagende parter. Det var vigtigt med en forskningskompetent og udefrakommende person, som kunne spørge undersøgende og kritisk til de problemstillinger, der var formuleret af klinikken.

Det er ikke målet, at de studerende skal aflevere færdige løsninger på de kliniske problemstillinger, klinikken kommer med. Det vil ofte være sådan, at de kliniske problemstillinger må teoretiseres, for at de kan anvendes som udgangspunkt i en bacheloropgave, fordi problemstillingerne undertiden er formuleret for snævert og for lokalt. De studerendes opgave er derfor at gøre problemstillingen mere generel og relatere den til teorier og begreber, som er anerkendte og bearbejdede. I denne proces er det vigtigt med egne og andres kritiske refleksioner. Et eksempel:

Det kliniske uddannelsessted ville gerne havde undersøgt en ny intervention, som de ville afprøve. De ville forsøge at bryde unge sindslidendes sociale isolation ved hjælp af ung-til-ung-støtte. Det vil sige, at de ville honorere raske unge mennesker for at tage de unge sindslidende med ud til sociale arrangementer, f.eks. i biografen eller til sportsarrangementer. De studerendes første overskrift hed "Kunsten at leve blandt velfungerende unge mennesker, når man har en psykisk lidelse."

Efter den første session i Væksthuset fik gruppen udfordret problemstillingen gennem en teoretisk abstraktion, hvor de begyndte at undersøge problemstillingen ud fra begreberne "social inklusion" og "recovery", og hvordan de unge og de professionelle kunne have forskellige idéer om begreberne. De fik et tip om et dansk ph.d.-projekt, der omhandlede en lignende problemstilling. De fandt det fordelagtigt at undersøge deres problemstilling fra samme videnskabsteoretiske vinkel som i ph.d.-projektet, dvs. ud fra symbolsk interaktionisme. Kunsten var at oversætte og overføre klinikernes problemstilling til en teoretisk ramme og samtidig bevare essensen i den konkrete problemstilling, som klinikken havde formuleret.

Det er altså ikke sikkert, at klinikken vil få svar på det, man har forventet. Måske er det en mere kritisk tilgang til emnet, de studerende bliver optaget af, og derfor kan den kliniske problemstilling ændre karakter. Måske stiller de studerende spørgsmål ved de implicitte tanker, holdninger og handlinger, som binder logikken i en klinisk afdeling sammen. Dermed vil det kliniske undervisningssted få et materiale, som kan give indsigt, udfordre, og som de kan arbejde videre med.

Evalueringsfasen

Vi evaluerede ca. en uge efter den mundtlige eksamen. Evalueringen var mundtlig og kvalitativ, og hele Væksthus-gruppen deltog.

I første halvår af projektperioden gennemgik de to deltagende studerende en stor faglig udvikling, specielt i forhold til deres akademiske kompetencer. De opnåede kompetencer inden for alle de områder, der indgår i projektarbejde. Desuden har de to studerende prøvet at udholde de frustrationer, der naturligt opstår i forbindelse med selv at skulle indsamle og analysere datamateriale, f.eks. at interviewet ikke kan gennemføres, fordi informanten er psykotisk. De to studerende har derfor gode forudsætninger for at læse videre på master- eller kandidatniveau eller at fungere som sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling med særlige kompetencer til udvikling af sygeplejen.

De to studerende oplevede under hele projektperioden et tilpas fagligt pres, som virkede motiverende, og som drev dem fremad. Der var god balance mellem læring og udvikling og deres faglige kompetencer. De studerende oplevede at måtte levere en større arbejdsindsats sammenlignet med deres medstuderende, da indsamling og analyse af empiriske data var meget tidskrævende.

De studerende mente, at det var "vildt motiverende" at arbejde med en autentisk problemstilling fra klinikken som udgangspunkt for bacheloropgaven. Arbejdet virkede vedkommende og virkelighedsnært, bl.a. fordi bachelorprojektet ville kunne gavne de unge sindslidende og klinikere på det bosted, der blev undersøgt.

Klinikkens begejstring og engagement i de studerendes bachelorprojekt virkede motiverende på deres arbejdsindsats, hvilket skabte gensidig inspiration og styrkede den faglige udvikling.

Væksthuset vokser

Væksthuset er nu i begyndelsen af det andet halvår af projektperioden. Det er vokset fra i alt fem deltagere til 18 deltagere, heraf 10 studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og Viborg. Det har skabt en helt anden dynamik i gruppen og flere faglige udfordringer for alle.

Som studerende er man primært ansvarlig for gennemførelsen af sit eget bachelorprojekt. Men en central del af processen med at skabe ny viden sker i samspil med andre. Da fælles refleksion bidrager til skabelsen af ny indsigt, har vi etableret en arbejdsform i netværksgruppen, hvor faglig sparring og kritik er en del af viden-skabelsen, (se boks 1 nedenfor). Derfor forventes det af hver enkelt studerende, at hun engagerer sig i eget bachelorprojekt samtidig med, at hun er opponent på de andre studerendes projekter. Det giver synergi i gruppen.

I startfasen, hvor der var en præsentation af den foreløbige problemstilling, var det kun få studerende, der havde konkrete overvejelser om indholdet i deres projekt. Alle i Væksthuset stillede uddybende, refleksive spørgsmål til de studerendes emner for at sætte tankeprocesserne i gang, og det var i sig selv en faglig udfordring for de studerende, at de skulle forholde sig til hinandens projekter. En del af den akademiske dannelse i dette forum var at kunne stille refleksive spørgsmål til hinanden. De kliniske og teoretiske undervisere fungerede som rollemodeller, og det var vigtigt, at de var med til at skabe et trygt miljø, hvor ingen spørgsmål eller kommentarer var for dumme.

Klinisk vejleder sikrer jordforbindelsen

Samarbejdet med de kliniske undervisere og deres rolle i Væksthuset har været under udvikling. Spørgsmålet har været, hvordan de studerende bedst kan udnytte de kliniske underviseres kompetencer" Erfaringen er, at samarbejdet skal formaliseres, der skal aftales konkrete møder mellem studerende, klinisk underviser og teoretisk underviser. Det er primært i startfasen, hvor problemafgrænsningen og det konkrete faglige indhold er i fokus, at den kliniske undervisers kompetencer er meget væsentlige. I projektets første halvår var der en tendens til, at den kliniske underviser blev mere observatør end aktør, men ambitionen er, at samarbejdet med klinikken bliver til andet og mere end blot en levering af kliniske problemstillinger.

Følgende eksempel fra andet halvår af 2009 illustrerer, hvordan den kliniske vejleders respons sikrede, at der blev lavet en etisk forsvarlig dataindsamling, og at der kunne findes informanter: De studerende havde en idé om, at emnet for deres bachelorprojekt skulle handle om recovery-processer hos patienter indlagt med en spiseforstyrrelse, hvor de ville interviewe patienter både i startfasen og slutfasen af deres indlæggelsesforløb. Efter sparring med den kliniske underviser blev de studerende opmærksomme på, at det sikkert kun ville være muligt at rekruttere informanter sidst i deres indlæggelsesforløb, da de ville være for syge til at give tilsagn om at deltage inden. Det betød, at de studerende skulle reformulere deres problemstilling, så der kun blev fokuseret på slutfasen. Den kliniske underviser gjorde desuden opmærksom på, at klinikken inddelte indlæggelsesforløbene i faser, og at det kunne være en fordel, hvis de studerende formulerede deres problemstilling i forhold til disse faser.

Det er desuden afgørende, at den kliniske underviser vil hjælpe med at finde egnede informanter.

I forbindelse med opfølgningen på resultaterne, hvor de studerende opfordres til at formidle deres resultater til klinikere (og eventuelt patienter/brugere), har den kliniske underviser en vigtig funktion, da vedkommende har været en del af processen og kan bidrage til de faglige drøftelser blandt personalet.

En krævende arbejdsopgave

At inddrage empiriske data i et bachelorprojekt forudsætter generelt, at der bliver brugt mere tid i forhold til de mere traditionelle projekter baseret på litteraturstudier, hvor de studerende i en vis udstrækning anvender kendt litteratur. Planlægning, design og gennemførelse af empiriske undersøgelser er tidskrævende. Samtidig mangler de studerende undertiden teoretisk viden om projekt- og udviklingsarbejde, så det er en stor og krævende arbejdsopgave, de går i gang med. Derfor er de fire Væksthus-sessioner placeret, før den officielle bachelorperiode går i gang.

Der er dog en konflikt mellem behovet for en tidlig start på projektperioden og den formelle organisering af uddannelsen. De studerende er nemlig først ude i deres valgfrie kliniske periode, dvs. den psykiatriske klinik, der skal danne afsæt for identifikationen af deres problemstilling, efter at alle netværksmøderne er afholdt. Dvs. at alle refleksioner over den psykiatriske problemstilling bliver delvist løsrevet fra klinikken. Det fører til problemer med at sikre, at det er autentiske, kliniske problemstillinger, de studerende arbejder med i deres bacheloropgave. Derfor er det vigtigt, at de kliniske sygeplejersker er med fra første netværksmøde.

Idékatalog med kliniske problemstillinger

Konflikten mellem behovet for en tidlig start på projektperioden og den formelle organisering af uddannelsen har givet anledningen til udvikling af et idékatalog. Kataloget består af konkrete kliniske problemstillinger formuleret og indsendt af sygeplejersker fra klinikken til underviserne ved sygeplejeskolerne.

De studerende kan herefter vælge emne til bachelorprojektet fra idékataloget. Det kan f.eks. dreje sig om aktuelle eller potentielle problemstillinger, man er optaget af i klinikken, og som man ønsker at få undersøgt nærmere. Det kan også være, at klinikken ønsker at koble studerende til udviklingsprojekter, der allerede er i gang, eller som man ønsker at komme i gang med. Hensigten er at udvikle et katalog med emner fra alle områder af psykiatrien: Børne- og ungepsykiatrien, almen- og gerontopsykiatrien, samt socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien.

Det har indtil nu været vanskeligt at få indsamlet emner til kataloget. Mange kliniske undervisere viser interesse for Væksthuset, men idéerne har ladet vente på sig. Strategien for efteråret 2009 er derfor at inddrage chefsygeplejersken og oversygeplejersker i Region Midtjylland, så de studerende kan få et katalog i hånden, som kan inspirere dem til emnevalg til bachelorprojektet og den valgfrie periode.

Fremtiden er international

I løbet af projektperioden er det planen, at der skal udvikles undervisningsmateriale til projektarbejde i psykiatrien, der kan anvendes i forbindelse med bacheloropgaven. På sigt håber vi, projektet kan blive tværfagligt, så andre sundhedsfaglige uddannelser samt evt. pædagoguddannelsen kan komme med. Desuden vil vi udvikle en manual, der kan strukturere processen omkring projektbeskrivelsen og bacheloropgaven samt en systematisk evalueringsform.

I Den Sundhedsfaglige Højskoles strategiplan (3) er målsætningen, at der skal arbejdes på at få internationale udviklingsprojekter, og her kan "Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje" medtænkes. Vi kunne forestille os et samarbejde med en sygeplejerskeuddannelse i Norden eller i England. 

BOKS 1. VEJLEDNINGS- OG UNDERVISNINGSPLAN FOR DE FIRE SESSIONER I VÆKSTHUSET

1. session: Design og projektbeskrivelse.

Deltagere: Hele Væksthuset.
Fagligt indhold:
Planlægning og design, herunder tilskæring/omskrivning af emnet, så det matcher faglige termer og teorier
Gennemgang af krav til en projektbeskrivelse
Introduktion til faserne i projektbeskrivelse
Forskellige typer design. Herudover er der et socialt element med præsentationsrunde, fællesspisning og gåtur.
 

2. session: Litteratursøgning.

Deltagere: Hele netværksgruppen og Hanne Munch Kristensen fra Forskningsbiblioteket i Risskov.
Fagligt indhold:
Generel information om databaser, søgestrategier, søgeprotokoller, m.m.
Assisterede litteratursøgninger.
 

3. session: Om at bruge teori i analyser.

Deltagere: Hele Væksthuset.
Fagligt indhold:
Induktion og deduktion
Teoristyrede analyser.

Herudover har de studerende hver 15 minutter til rådighed ved tavlen, hvor de redegør for:

Hvor langt er de med projektbeskrivelsen?
Hvad er formålet med deres undersøgelse?
Hvorfor er det relevant at undersøge?
Hvad har de fundet ved litteratursøgning indtil nu?
Eksempler på problemer ved litteratursøgningen?
Metodeovervejelser.
 

4. session: Tematiske analyser.

Deltagere: Hele Væksthuset.
Indhold:
Tematisk analyse
Kodning og tolkning af datamateriale
For-forståelsens indflydelse på forskningsprocessen.

Herudover er der to timers caféundervisning, hvor de studerende sidder i deres gruppe, og hvor de kliniske og teoretiske undervisere cirkulerer og giver faglig sparring.
 


Hanne Jakobsen er lektor på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg.
Niels Buus, cand.cur., ph.d., postdoc i humanistisk psykiatriforskning ved forskningsenheden Helbred, Menneske, Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.

Projektet er støttet og finansieret af chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Socialområdet, Region Midtjylland, uddannelseschef Kirsten Bjerg, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, uddannelseschef Birgitte Hindsgaul, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, og Hanne Munch Kristiansen, leder af Psykiatrisk Videncenter.

Tak til cand.cur. Camilla Blach Rossen og cand.cur. Ellen Boldrup Tingleff for kritiske og konstruktive kommentarer til artiklen.
Litteratur

  1. Den Sundhedsfaglige Højskole: Indsatsområder til Strategi for Sundhedsfaglig højskole VIA University College 2008-2009. Version 2009-02-05. Side 8.
  2.  Buus, N. Særlige uddannelser i psykiatrisk sygepleje ved Århus Universitetshospital, Risskov. Psykiatrisk Sygepleje. Juni 2008 årgang 16 nr. 2. Fås ved henvendelse til forfatterne. Side 34-6. 
  3. Lorentzen, V. Forskning på tværs. Sygeplejersken 2008;(20)56-9.
ENGLISH ABSTRACT

Jakobsen H, Buus N. Hothouse for psychiatric nursing. Sygeplejersken 2010;(1):48-53.

The article is aimed at clinicians, clinical educators and theoretical educators working in nurse education. The article describes the creation and implementation of a model for supervision and teaching, which enhances the competence of nursing students in working with clinical problems and empirical studies in their bachelor project.

Key words: Psychiatric nursing, bachelor project, clinical cooperation, supervision

Emneord: 
Psykisk lidelse
Pædagogik
Sygeplejerskeuddannelsen
Undervisning

Her er jeg jævnbyrdig med læreren

Udsyn. Globalisering fylder mere og mere på sygeplejerskeuddannelsen. 20 studerende fra fem lande har i 10 uger arbejdet på tværs af nationaliteter og fag på Sygeplejeskolen i Slagelse.

SY-2010-01-13ax”Jeg har oplevet Danmark som et meget trygt land, hvor folk ikke altid låser deres døre,” siger den 20-årige sygeplejestuderende Ceren Bayindir fra Istanbul (forrest tv.), som her ses sammen med den 24-årige fysioterapeutstuderende Debbie van der Heijden fra Holland, den 21-årige sygeplejestuderende Celina Frederiksen fra Sygeplejeskolen i Slagelse og den 21-årige sundheds- og ernæringsstuderende Cecelia Akueson fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, Ankerhus (forrest th.). Foto: Hanne Loop

Navneskiltene på skolebordene i klasseværelset er udstyret med flag fra Spanien, Holland, Tyrkiet, Belgien og Danmark. På væggen kører et diasshow med billeder af unge på udflugt i et grønt dansk sommerlandskab.

20-årige Ceren Bayindir fra Istanbul er en af de syv udenlandske studerende, der dette efterår har afsluttet 10 ugers tværfagligt modul på Sygeplejeskolen i Slagelse sammen med 13 danske studerende. Det er kursets sidste dag efter en eksamen, hvor der er blevet givet 15 12- og 10-taller og kun et enkelt 4-tal.

Da Ceren Bayindir en varm augustdag trillede kufferten ind på Sygeplejekollegiet i Slagelse, var hendes engelskkundskaber begrænsede. I dag jonglerer hun ubesværet med svære engelske ord som -f.eks. interdisciplinary (tværfaglig), og hun har netop afleveret gruppeopgave på engelsk om behandling og forebyggelse af diabetes 2.

"Undervisningen her er meget forskellig fra den måde, vi lærer på i Tyrkiet. Her arbejder vi i grupper på tværs af fag og er jævnbyrdige med lærerne. Hjemme tiltaler man sin lærer som hr. professor," fortæller Ceren Bayindir, der ikke har prøvet at arbejde tværfagligt før.

Satser på udlandet

Den 24-årige fysioterapeutstuderende, Debbie van der Heijden, fra Holland fremhæver også, at hun har lært meget af at arbejde sammen med studerende fra andre lande:

"Jeg har fået en større forståelse for andre landes kulturer og fundet ud af, at det er til patientens bedste, hvis fagene arbejder sammen," siger Debbie van der Heijden, som sammen med danske og tyrkiske studerende har skrevet opgave om fedme.

De to danskere, sygeplejestuderende 21-årige Celina Frederiksen fra Sygeplejeskolen i Slagelse og 21-årige sundheds- og ernæringsstuderende Cecelia Akueson fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, Ankerhus, fortæller, at "de er kommet ud af de kasser, der normalt er omkring vores uddannelser."

"Vi har lært at arbejde på engelsk og at arbejde sammen med andre fra f.eks. Tyrkiet, Spanien og Holland, og vi har fået fantastiske venskaber," fortæller Celina Frederiksen. Som tutor har hun været med til at modtage de studerende og haft ansvar for mailkontakten med dem, inden de kom til Danmark. Hun satser på at arbejde som sygeplejerske i udlandet, når hun er færdig med sin uddannelse.

Praktik i Namibia

Kurset i Slagelse er det første af sin art herhjemme, men generelt bliver international udveksling mere og mere almindeligt på sygeplejeskolerne. Ifølge de to holdkoordinatorer, lektor Birgit Frederiksen fra sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse og britiskfødte Helene Kelly fra sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing/Næstved, er det i dag muligt at komme i praktik i Namibias ørken eller i Londons slum.

"På det internationale tværfaglige modul oplever eleverne, hvor vigtigt det er at arbejde sammen med andre fag. Og de får en forståelse af andre kulturer, som de kan bruge, fordi verden bliver mere og mere globaliseret, og fordi patienter kommer fra mange forskellige kulturer," siger britiskfødte Helene Kelly.

"De studerende har været gode til at arbejde på tværs af deres fag og nationalitet. Nogle af de studerende kunne ikke ret meget engelsk i begyndelsen. Men vi lod, som om de kunne, var tålmodige og anstrengte os for at bruge enkle udtryk. Og så har eleverne været gode til at hjælpe hinanden," siger Birgit Frederiksen.

Og de internationale erfaringer er ikke bare en eksotisk inspiration, men kan rent faktisk bruges, når de studerende senere skal arbejde i Danmark, mener Helene Kelly:

"De studerende får et klarere blik på deres egen praksis, når de rejser ud. Vi oplever ofte, at de kommer hjem og siger: "Jeg er blevet meget klogere på mig selv og mit eget land, efter at jeg har været i udlandet."  

10 uger på tværs

Det 10 uger lange kursus Interdisciplinary Health Care Provision (tværfaglig sundhedsfremme) udbydes af University College Sjælland to gange årligt. Kurset, der foregår på Sygeplejeskolen i Slagelse, tager afsæt i det obligatoriske tværfaglige modul 5 på de sundhedsfaglige bacheloruddannelser. På dette års hold deltog to spanske ergoterapeutstuderende, en belgisk og tre danske sundheds- og ernæringsstuderende, en hollandsk og tre danske fysioterapeutstuderende, tre tyrkiske og fem danske sygeplejestuderende og to danske bioanalytikerstuderende.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen
Internationalt samarbejde

Brug for fokus på kliniske færdigheder

Artiklen henvender sig til uddannelsesplanlæggere og beslutningstagere inden for sygeplejerskeuddannelsen. Hovedbudskabet er, at nogle sygeplejestuderende bliver dårligere til - eller ikke udvikler deres evne til - at udføre praktisk sygepleje gennem uddannelsen. Artiklen er skrevet på baggrund af en mindre undersøgelse foretaget ved sygeplejerskeuddannelserne i Silkeborg og Århus og tilknyttede kliniske afdelinger

 

SY-2009-16-48aa
Nogle studerende vurderede selv, at de ikke havde udviklet eller ligefrem havde haft tilbagegang i deres praktiske færdigheder. De tilskrev dette manglende træning i de praktiske færdigheder og studiemæssig fokusering på kommunikative, pædagogiske og administrative kompetencer efter 1. studieår. Foto: Søren Svendsen

 

Selv om sygeplejersker overlader en del af den praktiske sygepleje til andre faggrupper, er det en rimelig forventning, at sygeplejersker selv kan udføre og vurdere kvaliteten af praktiske sygeplejehandlinger.

Denne artikel beskriver resultaterne af en undersøgelse, der er udført ved afslutningen af studerendes kliniske studier i første og tredje studieår, hvor kvaliteten af de sygeplejestuderendes praktiske færdigheder er sammenlignet.  

Opfølgning af tidligere undersøgelse

De studerendes praktiske færdigheder bliver løbende evalueret under uddannelsen bl.a. ved kliniske prøver. Selv om langt de fleste studerende består de kliniske prøver, bliver niveauet i de nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder jævnligt problematiseret. Et eksempel var mediedebatten i sommeren 2006 og den efterfølgende reaktion fra Undervisningsministeriet (1,2).

Bekymringer for kvalitetsniveauet i de nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder er ikke alene et dansk fænomen. De nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder er også blevet problematiseret i Norge, England og USA (3). Som svar på problemerne er der i disse lande kommet mere fokus på brug af færdighedslaboratorier i grunduddannelsen, og der tilbydes støtteprogrammer for nyuddannede sygeplejersker.

I Norden er der ikke systematiske undersøgelser, som har afdækket kvaliteten af de nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder eller udviklingen af disse i løbet af sygeplejestudiet. Undersøgelserne af nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder bygger typisk på spørgeskema- eller interviewundersøgelser, hvor aftagere er bedt om at vurdere de nyuddannede sygeplejerskers faglige niveau. Aftagerne er ikke indbyrdes enige i deres vurderinger, men nogle finder, at kvaliteten af de nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder er lav (4,5).

Vi har tidligere undersøgt udviklingen i sygeplejestuderendes praktiske færdigheder i begyndelsen af uddannelsen (6,7). Undersøgelserne viste, at flertallet af de studerende udvikler sig ganske meget under de kliniske studier i det første år og opnår et forventeligt og tilfredsstillende kvalitetsniveau i praktisk sygepleje ved afslutningen af det første studieår. Spørgsmålet om, hvordan det går i det videre studieforløb med vedligeholdelse og udvikling af de praktiske færdigheder, har været fokus for denne undersøgelse.

En gruppe studerende fulgt over to år

Undersøgelsen blev gennemført fra 2005 til 2007, hvor den samme gruppe studerende blev fulgt. Kvaliteten af de studerendes praktiske færdigheder blev vurderet ved afslutningen af det første studieår efter 10 ugers kliniske studier og to år senere ved afslutningen af tredje studieår efter 20 ugers sammenhængende kliniske studier.

I den indledende vurdering af de sygeplejestuderendes praktiske færdigheder indgik 18 sygeplejestuderende. I den opfølgende vurdering på tredje studieår var undersøgelsesgruppen reduceret til 10. To studerende ønskede ikke at deltage i den opfølgende undersøgelse, og seks studerende var forhindret, enten på grund af orlov fra uddannelsen, sygemelding eller fordi de var placeret i en klinisk kontekst, hvor observationer af deres praktiske færdigheder ikke kunne gennemføres. Vi undersøgte et bredt spektrum af praktiske færdigheder, som alle 3.-års-studerende burde kunne udføre, og som alle kunne vurderes ud fra samme model (se nedenfor). Disse var hjælp til kropspleje, mobilisering, sårpleje og rensning af CVK-katetre, som alle rummede mulighed for at score studerendes praktiske kompetencer ud fra den anvendte model.

Dataindsamlingen var en kombination af observationer, videooptagelse og efterfølgende interview. Videooptagelser gav mulighed for en detailanalyse og gav den afstand til materialet, som er vanskelig at opnå gennem observationsstudier alene. Videooptagelser gav desuden mulighed for observatørtriangulering i analysen af optagelserne. Interview gav indsigt i begrundelser og vurderinger fra de studerende, som ikke var umiddelbart tilgængelige for observation.

De praktiske færdigheder blev vurderet ved hjælp af "Model for kliniske færdigheder", som tidligere er udviklet og anvendt i studier af nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder (3). I den aktuelle undersøgelse blev modellen anvendt i en modificeret udgave med i alt otte elementer (se boks 1).

SY-2009-16-48a
På baggrund af et taksonomisystem tilpasset den kliniske kontekst og standardiseret i en femtrinsskala blev den praktiske færdighed scoret inden for modellens elementer (6). Den maksimale score for den praktiske færdighed var 40 point.

Data fra observationsstudier, videooptagelser og interview blev kodet og scoret i forhold til modellen og det anvendte scoringssystem. Tre forskellige personer i projektgruppen, som alle var fortrolige med Model for kliniske færdigheder og scoringssystemet, analyserede videooptagelser, observationsnotater og interview uafhængigt af hinanden og scorede præstationerne. Efterfølgende blev scoringerne sammenlignet, og de få steder, hvor der var variation i scoringerne, blev datamaterialet analyseret i fællesskab, og der blev opnået enighed.

Dataindsamlings- og analysemetode er detailbeskrevet i tidligere gennemført projekt om studerendes læring i studieunit (6), som var inspireret af Ida Torunn Bjørks metode i undersøgelse af udviklingen af nyuddannede norske sygeplejerskers kliniske færdigheder (3).

Data blev analyseret ved hjælp af sammenlignende deskriptiv statistik, hvor vi først noterede scoringer for henholdsvis 1. og 3. studieår, dernæst beregnedes gennemsnit for præstationerne som helhed og for enkeltelementer i præstationerne, og til slut sammenlignedes scoringerne på de to undersøgelsestidspunkter.

Etiske overvejelser

De studerende gav mundtligt informeret samtykke til at deltage i undersøgelsen. Patienterne var ikke undersøgelsens fokus, men de medvirkede indirekte ved dataindsamlingen. Derfor blev de informeret om projektet i et brev og gav mundtligt og skriftligt tilsagn om at medvirke. Oversygeplejerskerne på de studerendes kliniske undervisningssteder gav deres accept til undersøgelsen.

Observationsdata, videooptagelser og interviewudskrifter var kun tilgængelige for projektgruppen. Studerende er anonymiseret i beskrivelse af undersøgelsens resultater.

Gennemsnit på 24,3 point ud af 40 mulige

Tabel 1 side 51 viser den gennemsnitlige score for de deltagende studerende ved afslutningen af tredje studieår. Det fremgår, at gennemsnittet var 24,3 point ud af 40 point, hvilket er ca. to point højere end ved afslutningen af første studieår, hvor gennemsnitsscoringen lå på 22,4 point.

SY-2009-16-48b
Det fremgår af tabel 1, at gennemsnitsberegningen dækker over betydelige individuelle forskelle. To studerende opnåede ved afslutningen af tredje studieår lavere scorer end ved slutningen af første studieår. Fem studerende opnåede næsten uændrede scorer, mens tre scorede højere. Alle studerende bestod deres kliniske prøve ved afslutningen af den kliniske studieperiode på 6. semester.

Bedst til guidning, integration og omsorg

Som det fremgår af tabel 2, ses der gennemsnitlig fremgang inden for elementerne guidning, integration og omsorg, mens der er stagnation eller ligefrem tilbagegang i forhold til substans/sekvens, hygiejne og lethed.

SY-2009-16-48cDette var i overensstemmelse med de studerendes selvevaluering i interview, hvor hovedparten gav udtryk for større sikkerhed i forhold til de elementer i analysemodellen, hvor der indgår kommunikative og relationelle aspekter.

Hovedparten af de 10 studerende vurderede ved afslutningen af tredje studieår, at deres sikkerhed i forhold til at henvende sig til patienterne var steget betydelig siden første studieår.

Enkelte studerende vurderede, at de ikke havde udviklet, eller at de måske ligefrem havde haft tilbagegang i deres praktiske færdigheder fra det første år til afslutningen af deres kliniske studier på tredje studieår.

De tilskrev dette en manglende træning i de praktiske færdigheder og studiemæssig fokusering på kommunikative, pædagogiske og administrative kompetencer efter det første studieår. De fleste studerende vurderede dog, at de følte sig parate til at fungere som sygeplejersker.

Lav kvalitet i praktiske færdigheder

Datamaterialet har indeholdt mange forskellige handlinger knyttet til samme element i analysemodellen for praktiske færdigheder, og materialet har muliggjort en grundig vurdering af samtlige elementer. I scoringen af de forskellige elementer har der i store træk været overensstemmelse mellem de tre uafhængige analysanders kategoriseringer og scoringer.

Bias i kategorisering og scoring kan ikke udelukkes, da enkeltelementer i færdighederne i visse tilfælde kan være overlappende, og scoringer mellem to scoringsniveauer i nogle tilfælde kan være vanskelige. Det er dog vores opfattelse, at disse usikkerheder i givet fald har været af mere generel karakter og ikke knyttet til de individuelle kategoriseringer og scoringer. Dermed har eventuelle bias heller ikke haft afgørende indflydelse på sammenligningerne mellem de to undersøgelsestidspunkter.

Eftersom materialet viser ganske store variationer, giver gennemsnitsfremgangen på to point ikke et dækkende billede af de 10 studerendes udvikling. Vi kan ikke forklare, hvorfor tre studerende har haft en betydelig fremgang, mens de øvrige studerende ikke har haft fremgang eller ligefrem er gået tilbage. De studerende har fra første til tredje studieår været igennem samme typer kliniske studieforløb i psykiatri, i hjemmepleje og til slut et 20-ugers ophold på somatisk sygehus. I den afsluttende kliniske studieperiode har alle de studerende været på sygehus-afsnit, hvor der var gode muligheder for at træne praktiske færdigheder. Alle studerende har udtrykt tilfredshed med de vejledningstilbud, de har modtaget under de kliniske studier.

Et gennemsnitsniveau i scoringerne ved afslutningen af tredje studieår på 24 point ud af 40 mulige er et relativt lavt kvalitetsniveau. Fire studerende viser en slutscore på under 20. Gennemsnitsscoringen kan - med forbehold for at den dækker over store individuelle forskelle - bekræfte nogle af de generelle udtalelser og vurderinger, der har været fremme om nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder. Uanset scoren i denne undersøgelse har alle studerende bestået den formelle kliniske prøve, der afslutter det kliniske studieophold i det tredje studieår.

Der er ikke sikkerhed for, at de studerende efter endt uddannelse vil kompensere for eventuelle svagheder i de praktiske færdigheder. I oplæringen af nye sygeplejersker i et givet speciale er der måske fokus på andre aspekter end de praktiske færdigheder, da disse forudsættes"

Det er tidligere påvist, at nyuddannede sygeplejersker ikke videreudvikler deres praktiske færdigheder i løbet af det første halvandet år af deres kliniske virke (3). Den manglende videreudvikling blev her forklaret ud fra det faktum, at de nyuddannede sygeplejersker går meget alene i patientplejen, og at de ikke modtager systematisk oplæring knyttet til de praktiske færdigheder. En del danske sygehuse synes at have taget dette budskab til sig og tilbyder nyuddannede sygeplejersker introduktionsstillinger med mere systematisk indføring i bl.a. praktiske færdigheder (8).

Vores undersøgelse omfatter 10 studerende og giver hverken et entydigt eller generelt svar på, om sygeplejestuderende videreudvikler deres grundlæggende sygeplejefærdigheder fra afslutningen af deres første studieår til afslutningen af deres sidste kliniske studieperiode på tredje studieår. Tre ud af de 10 studerende viser en stor fremgang, mens de øvrige ikke viser nogen særlig udvikling eller ligefrem tilbagegang. Den beskedne gennemsnitsscoring på 24 point ved afslutningen af det tredje studieår kan med forsigtighed være med til at underbygge aftagerudsagn og -vurderinger om, at nogle nyuddannede sygeplejerskers praktiske færdigheder kan være mangelfulde.

Brug for fokus på kliniske færdigheder

Med 2008-bekendtgørelsen er der kommet mere fokus på professionsbasering og klinisk undervisning (9). Hvis uddannelsesinstitutioner skal efterleve intentionerne i bekendtgørelsen, kan undersøgelsen indikere, at der skal øget fokus på at træne praktiske færdigheder. Mange skoler har opprioriteret klinisk undervisning i færdighedslaboratorier, hvilket kan styrke de studerendes praktiske færdigheder. Den vigtigste faktor er efter vores opfattelse kyndige vejledere og rollemodeller, der har fokus på de kliniske færdigheder også i de afsluttende kliniske studier på tredje studieår. Her vil Model for kliniske færdigheder kunne bruges som et vigtigt vejlednings- og evalueringsinstrument. 

Litteratur

  1. Undervisningsministeriet. Kommissorium for udvalg om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2006.
  2. Undervisningsministeriet. Anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen 2008.
  3. Bjørk IT. Hands-on nursing: New graduates' practical skill development in the clinical setting. Institutt for Sykepleievitenskap, Universitetet i Oslo; 1999.
  4. Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelse. Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen. Rambøll Management 2006.
  5. Danmarks Evalueringsinstitut. Nyuddannede sygeplejerskers kompetencer. Notat til Undervisningsministeriet 23.10. 2006.
  6. Skovsgaard A-M, Nielsen C, Stenholt B. Studieunit som mulighed" Klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. ISBN 87-90497-07-4 Århus: Sygeplejeskolen i Århus; 2005.
  7. Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C, Sørensen D. Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. ISBN 978-87-90497-14-9 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus, Silkeborg, Randers; 2008.
  8. Andersen NV. Tag godt imod de nye sygeplejersker. Sygeplejersken 2008;(12):28-30
  9. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen BEK nr 232 af 30/03/2001 Kap.3 § 12, stk. 2 og stk. 3.
  10. Nielsen C, Larsen K, Skovsgaard A-M. Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken 2007;(17):60-3
ENGLISH ABSTRACT

Nielsen C, Skovsgaard A-M, Stenholt B, Lomborg K. Need for focus on clinical skills. Sygeplejersken 2009;(16):48-52.

The article describes a study of the development of practical nursing skills in student nurses during their training. The students' execution of practical nurs-ing skills is observed and recorded on video and the students are interviewed at the end of years 1 and 3 of their course. The student nurses' competencies are assessed using the Model of clinical skills and then compared. The study shows that the clinical abilities of students were, on average, shown to have progressed little, and at the end of the clinical training remained at a relatively low level. The argument is that there should be a greater focus in nurse education on developing the clinical skills of student nurses.

Key words: Nursing students, model of Practical Skills, clinical skills.

Emneord: 
Færdigheder
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende

Anvendelse af kunst i sygeplejerskeuddannelsen

Artiklen henvender sig til sygeplejestuderende og undervisere på sygeplejerskeuddannelsen. Hovedbudskabet er, at den medmenneskelige dimension forstået som nærvær, sansning og indlevelse kan skærpes gennem brug af kunst i uddannelsen.

SY-2009-14-54a
Arkivfoto: iStock

"Ester havde svært ved at indse, at det, hun fortalte, ikke var tilstrækkelig interessant. For hende var det interessant, rasende interessant. Hun havde oplevet meget, det var der ikke mange mennesker, der havde. Så man rigtigt efter, var hun stadig køn. Eller i det mindste kunne man se, at hun havde været det. Hun kunne se det. Men hun var ikke så dum, at hun ligefrem sagde det. Hun fortalte blot om alt det, der havde været, alt det hun havde oplevet, alle de mænd hun havde kendt, også berømte. Hun ville så gerne have, der skulle være en mening med det hele. Derfor holdt hun fast, og derfor vågnede hun hver morgen ved lyden af duerne og måtte koncentrere sig et stykke tid for at finde ud af, hvor hun var, hvad hun hed, og hvorfor fanden der ikke lå en mand ved siden af hende i sengen ..." (1).

Beskrivelsen af Esters oplevelse af at være blevet gammel rammer én som læser. Man lever sig ind i hendes situation, bliver nærværende og engageret. Føler med hende og forstår pludselig vigtigheden af at lytte og forstå.

Det er den type situationer, sygeplejersker står i hver dag. Andre menneskers historier. Andre menneskers liv. Det, der er interessant for dem. Det, der giver mening for dem, og det, der fylder i deres hverdag. En vigtig del af sygeplejen tager udgangspunkt i patientens personlige rum, hvor et menneskes unikke oplevelser, tanker og forståelse af en situation kommer til udtryk og får betydning for sygeplejerskens valg af handlinger.
 

Mødet med Ester udvikler forståelse

I et kandidatspeciale (2) blev det undersøgt, om mødet med kunstneriske udtryk i sygeplejerskeuddannelsen kunne bidrage til personlig udvikling og dannelse, så de studerendes kompetencer i forhold til de mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen kunne udvikles og styrkes.

Med andre ord: Kan mødet med fortællingen om Ester være med til at udvikle de studerendes evne til nærvær, indlevelse og forståelse i sygeplejen"

I specialet blev kunstarterne billedkunst, litteratur og digte udvalgt. Undersøgelsen handlede om, hvordan disse kunstarter kunne anvendes i den teoretiske del af undervisningen på sygeplejestudiet. Brugen af kunst var i denne sammenhæng tænkt som en metode og et supplement til mere almindelige læringsformer, hvor teorier og forskningsresultater danner udgangspunktet.

Interessen for, hvad brugen af kunst i sygeplejerskeuddannelsen kunne bidrage med i forhold til udvikling af den studerendes mellemmenneskelige kompetencer, udsprang af overvejelser om, hvordan de studerendes evne til nærvær, indlevelse og forståelse for patientens værdier, opfattelser og oplevelser kunne udvikles og stimuleres gennem studiet.

Interessen for emnet blev skærpet af undervisningsministeriets "Anbefalinger til revision af sygeplejerskeuddannelsen" (3). Her blev der fremlagt overvejelser om opprioritering af naturvidenskabelige fag og nedprioritering af de humanistiske fag. Det satte nogle tanker i gang, idet man i sygeplejerskeuddannelsen, gennem valg af metoder og prioriteringer, bliver ansvarlig for, at der uddannes sygeplejersker i Danmark, som har stærke faglige kompetencer indenfor den mellemmenneskelige dimension. Hvis det danske sundhedsvæsen skal leve op til borgernes forventninger om at blive mødt af nærværende sygeplejersker, der evner indlevelse og forståelse for patienten og dennes samlede situation, er det nødvendigt, at de sygeplejestuderende gennem læreprocesser og metoder i undervisningen udvikles og dannes personligt.

I det følgende vil vi kort beskrive, hvordan kunst og æstetik var tænkt ind i forberedelsen til sygeplejestudiet i de såkaldte forskoleuddannelser, og hvordan kunst og æstetik i stigende grad er kommet i fokus i uddannelsen af sygeplejersker internationalt.
 

At uddanne og til medmenneskelighed

Testrup Højskole (1927-1975) blev som den første højskole opkøbt af Dansk Sygeplejeråd med det formål at drive forskoleundervisning for vordende sygeplejersker. Regner Birkelund har undersøgt det-te pædagogiske eksperiment i sin afhandling med særligt fokus på, hvordan uddannelse og menneskelig dannelse kan kombineres (4).

En grundtanke i de nu afskaffede forskoleuddannelser var betydningen af mødet med æstetik for menneskelig dannelse og uddannelse f.eks. i form af mødet med litteratur og poesi. Ifølge Birkelund (3). var hensigten med forskoleuddannelsen på Testrup Højskole at forene faglig uddannelse med Grundtvigs tanker om folkelig livsoplysning. Æstetikken, specielt med fokus på den klassiske litteratur, naturen, poesien og historien, mentes at forplante sig i mennesket og skabe forudsætning for medmenneskelighed. At kunne fungere med hele sin personlighed var det, man forsøgte at uddanne og danne til på forskoleuddannelsen for sygeplejersker. Det mentes at implicere og integrere hånden, hjernen og hjertet som en sammenhængende helhed. Med afsæt i Grundtvigs tanker om "skolen for livet" og livsoplysning var det inddragelse af det æstetiske i undervisningen, der skulle danne udgangspunkt for denne helhed af medmenneskelighed og faglig viden (4).

Efter nedlæggelse af forskolerne har der været mindre fokus på den æstetiske dimension i sygeplejerskeuddannelsen, måske på grund af det nødvendige faglige stof der skal have plads i skemaet.

Internationalt har der gennem flere årtier været øget fokus på betydningen af brugen af kunst og æstetik i uddannelsen af sygeplejersker. Det er kunstarter som billedkunst, litteratur, lyrik, musiske værker eller film, der inddrages i undervisningen som kilde og metode til personlig og faglig udvikling. At stimulere de studerendes evne til indlevelse, forståelse og respekt for mangeartede værdier og livsanskuelser er et vigtigt sigte med brugen af forskellige former for kunst i undervisningen (5,6).
 

Litteratur giver erfaring

I relation til den mellemmenneskelige dimension bliver erfaring og fortolkning betydningsfulde a-spekter i sygeplejen. Sygeplejefaglige situationer, mennesker og deres reaktioner fortolkes ud fra den erfaring, den enkelte sygeplejerske er i besiddelse af (7). Derfor må de sygeplejestuderende gennem studiet opnå erfaring i at møde og fortolke mangfoldighed og kompleksitet.

Når litteratur skal give mening for læseren, tolkes der ikke kun på det, der skrives direkte. Ofte er der noget usagt og underforstået, som også må fortolkes, for at teksten kan forstås. Denne fortolkning- er afhængig af den viden og erfaring, som det menneske, der læser en given tekst, er i besiddelse af. Det samme gør sig gældende i mødet med et andet menneske. Sygeplejersken må afkode og fortolke patientens sproglige udtryk og kropssprog. Selv små signaler må opfanges. Sagte som usagte. Sanser og følelser må bruges i samspil med den rationelle erkendelse og refleksionsevne for at nå frem til en forståelse af, hvad det er for et menneske, vi står overfor. Netop den samlede forståelse for og fortolkning af det enkelte menneske og dennes situation er det, der skal danne udgangspunkt for tilrettelæggelse af den bedst mulige sygepleje.

Mødet med litteratur beskrives i denne sammenhæng som en vigtig kilde til at berige læseren med erfaring om sygeplejefaglige fænomener og situationer (7,8).

Mødet med Ester kan f.eks. give de studerende indsigt i en personlig oplevelse af at være gammel. I øjeblikket ikke at kunne huske hvor man er, og hvem man er. Følelsen af at ens liv ikke giver mening, hvis det ikke fortælles. Fortællingen om Ester berører læseren og kan bidrage med en indsigt og forståelse, der kan blive en vigtig erfaring, som den studerende kan tage med i mødet med patienten.

Mødet kræver indlevelse og forståelse for patientens personlige oplevelser og livsforståelse for at kunne forestille sig et andet menneskes virkelighed. En virkelighed der ikke nødvendigvis er genkendelig for sygeplejersken. Men netop det at kunne imødekomme forskellige personlige opfattelser og livsforståelser er nødvendigt i sygeplejen.

For at sygeplejersken kan møde et andet menneske i det liv og med den historie, der er deres, kræves en vilje og en evne til at sætte sig ind i den andens verden. Der kræves en åbenhed og et nærvær, som gør sygeplejersken i stand til at se og fornemme præcis, hvad der behøves i en given situation. Hvad vil være det rigtige at gøre? Hvad vil være det rigtige at sige? Og hvornår er det stilhed, der er brug for?

Forståelsen af kunst tager udgangspunkt i, at et kunstværk er et følelsesudtryk, som vi forstår ved at være åbne og modtagende for det, der udtrykkes. Gennem nærvær og sansning bliver det muligt at nå til en forståelse af kunstværket (9).

På samme måde kræves nærvær og brug af sanser, når sygeplejersken skal finde frem til det, der vil være det rigtige at sige og gøre i en faglig situation. Mødet med billedkunst, litteratur eller poesi kræver læsers eller iagttagers vilje til at ville forstå og sætte sig ind i det, der udtrykkes. Viljen og engagementet til at være nærværende og åben er afgørende i mødet med såvel kunst som et andet menneske, hvis målet er at nå til en forståelse af det, vi står overfor.

At en sådan forståelse af andre mennesker eller kunst ikke er forudsætningsløs, men kræver erfaring, er en vigtig pædagogisk pointe. Det betyder, at arbejdet med forskellige former for kunst i sygeplejerskeuddannelsen kan være med til at give de studerende erfaring i at være åbne og bruge deres sanser i mødet med patienten.

Sensitivitet er en forudsætning

At sætte egne følelser i spil, åbne op og mærke det menneske, hvis liv og virkelighed man er i berøring med, er centralt i mødet mellem sygeplejerske og patient. Denne sensitivitet og bevidsthed om egne følelser er en vigtig forudsætning for at kunne være sensitiv og åben for andre menneskers følelser (7,8). Opmærksomhed på og brugen af følelser er dermed en væsentlig forudsætning for at udøve pleje og omsorg til et andet menneske.

En af flere vigtige forudsætninger for en omsorgsrelation er, at sygeplejersken får mulighed for at gennemleve og opleve egne følelser under forskellige menneskelige betingelser. Kunst beskrives som "å-la-seg-selv-komme-til-seg-selv" (10). Når man læser digtet om døden (se boks 1), vækkes følelser og tidligere oplevelser.  

BOKS 1. UDDRAG AF "DIGT OM DØDEN" AF INGER CHRISTENSEN   

"den nyfødte er som
en overjordisk skabning
der først når den rammes
af sygdomme ligner

et menneskebarn
giv os plads til at elske
en dødelig form
for udødelighed

som dybet løfter vandet
op til en kilde
løfter døden de levende
op for at drikke"

Digtet er taget fra Christensen, Samlede digte. Gyldendal. Det etiske råd opfordrede Inger Christensen til at skrive et digt om døden til bogen "Se døden i øjnene" i 1989. 

Digtet rører os og giver os mulighed for at gå på opdagelse i egen livsforståelse og eksistentielle tanker. Hvad er mit eget forhold til døden" Hvordan mon det føles at skulle sige farvel og være tæt på at skulle væk herfra" Hvilke tanker og følelser gør de pårørende sig" Når sygeplejersken kommer nærmere sig selv, f.eks. gennem et digt, åbnes mulighed for, at hun bliver i stand til at nærme sig et andet menneskes tanker og følelser. Et pædagogisk sigte med brugen af kunst som udgangspunkt for læring er dermed, at de studerende lærer sig selv bedre at kende.

Et er, at de sygeplejestuderende igennem kunstoplevelser får indsigt i egne følelser og tanker. Noget andet er, at disse følelser kommer i spil med de tanker, de andre studerende gør sig i mødet med f.eks. et digt. Forskellige opfattelser af betydning i kunsten sættes derved i spil i en gensidig refleksion. Denne påvirkning af kunsten kan bringe mange personlige refleksioner ud i det fælles rum til gensidig læring.
 

Diskussioner skaber erkendelse

Gennem kunst stilles en rig og varieret mangfoldighed af mening og opfattelse til rådighed for de sygeplejestuderende. Maleriet kan udtrykke magtesløshed, håb eller angst. Digtet kan udtrykke store følelser og vække eksistentielle tanker. Litteratur kan få os til at leve os ind i og forstå. Gennem kunst vækkes følelser, genkendelse og undren og ikke mindst erkendelse, når vi konfronteres med en anden forståelse og oplevelse end vores egen.

Brugen af kunst i undervisningen tager udgangspunkt i de studerendes egne erfaringer. Det er personlige tanker og følelser, der sættes i spil. Det refleksive element er bærende i forhold til tekstens temaer. Gennem fælles diskussioner og betragtninger kan relevante kunstoplevelser sættes i relation til sygeplejefaglige temaer i undervisningen for på den måde være med til at udvikle de studerendes evne til refleksion (7). Det kan være overvejelser om etiske problemstillinger, eksistentielle fænomener eller andre temaer knyttet til det levede liv. På den måde skabes en viden, som får betydning for den mellemmenneskelige dimension og dermed omsorgen for patienten.
 

Observation og det skærpede blik

Sygeplejerskens observations- og kommunikationsevner er en absolut grundsten i sygeplejen. Det er gennem observation og det kommunikative møde, sygeplejersken når frem til en forståelse af den enkelte patient og dennes situation.

Billedkunst kan gennem præsentation af en visuel oplevelse udvikle de studerendes evner til blandt andet observation og kommunikation, idet der mellem iagttager af et billede og selve billedet udspiller sig et kommunikativt møde (6,7).

Sygeplejersken må have et åbnet sind og engagere sig ved såvel det menneskelige møde i sygeplejen som i mødet med billedkunst. Øjet må trænes i at observere og sanse, hvad der er på spil. Det samme gør sig gældende i mødet med billedkunst. Observationsevne, opmærksomhed og det skærpede blik, som fanger stemninger, detaljer og tegn på, hvad der er på spil i en given sygeplejefaglig situation, kan således opøves i mødet med billedkunst.
 

Integration af hånd, hjerne og hjerte

Tanken om, at faglig uddannelse med fordel kan forenes med indsigt i kunstneriske og æstetiske udtryk, er ikke ny. Det er tanken om, at den medmenneskelige personlighed nødvendigvis må knyttes til faglig viden, heller ikke. Derfor må sygeplejerskeuddannelsen stile målrettet efter at uddanne og danne, så hånden, hjernen og hjertet integreres hos de sygeplejestuderende.

Konklusionen på specialet er, at litteratur, billedkunst og digte anvendt som supplerende metode i undervisningen er et godt bud på, hvordan sygeplejestuderende kan udvikle erfaring og faglig kompetence til at møde Ester og hendes fortælling med nærvær, indlevelse og forståelse. 

SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION BLANDT UNDERVISERE
  • Hvilken bog, film, digt, teaterstykke, eller hvilket stykke musik, har rørt dig personligt?
  • Har et kunstnerisk udtryk påvirket din holdning til et givent tema, f.eks. døden?
  • Hvilke sygeplejefaglige temaer kan efter jeres mening belyses gennem et kunstnerisk udtryk?
  • Hvilken dybde og relevans kan opnås ved at bruge udvalgte kunstarter til belysning af netop disse temaer?
  • Hvordan kan du forstille dig at tilrettelægge din undervisning med udgangspunkt i brugen af kunst?
  • Hvilke udfordringer vil der være forbundet med at bruge kunst i din undervisning?

Connie Timmermann er ansat som specialeansvarlig med fokus på projektimplementering og udvikling på Regionshospitalet Horsens, medicinske sengeafsnit P7 pr. 1. juni 2009. Birthe D. Pedersen er ansat som lektor på Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet ogEnheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. 

Litteratur

  1. Rifbjerg K. Kort sagt. København: Gyldendal; 1999.
  2. Timmermann, C. Mødet med kunst i sygeplejerskeuddannelsen - En diskussion af hvorledes mødet med kunst i sygeplejerskeuddannelsen kan få betydning for den mellemmenneskelige dimension i sygeplejepraksis. Kandidatspeciale. Århus Universitet, Afdeling for Syge-plejevidenskab; 2007.
  3. Anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen (2006). Undervisningsministeriet, sygeplejerskeuddannelsen.dk. Besøgt primo 2006
  4. Birkelund R. Livsoplysning. København: Gyldendal; 1999.
  5. Darbyshire P. Understanding caring through art and humanities: a medical/nursing humanities approach to promoting alternative experiences of thinking and learning. JAN (1994); 19:856-63.
  6. Wikstrøm B-M. The development of observational competence through identification of nursing care patterns in "the Sickbed", a work of art by Lena Cronqvist. J Interprof Care. (2000)Vol. 14, No.2, 181-88.
  7. Landmark GN. ?et skjerpet blikk" - observationens kunst. I: En albatross i stuen - kunst i helse- og sosial-fagutdanningene. Oslo: Tana Aschehoug; 1997.
  8. Frich Jan C. Bruk av skjønnlitteratur i utdanninger innen helse- og sosialfag. I: En albatross i stuen - kunst i helse- og sosialfagutdanningene. Oslo: Tana Aschehoug; 1997.
  9. Dale EL Kunnskapens tre og kunstens skønnhet - om den estetiske oppdragelse i det moderne samfunn. Oslo: Gyldendal Norsk forlag A/S; 1990.
  10. Nilson B. Den estetiske bevissthets betydning i utvikling av ekte omsorg. I: En albatross i stuen - kunst i helse- og sosialfagutdanningene. Oslo: Tana Aschehoug; 1997.
ENGLISH ABSTRACT


Timmermann C, Pedersen B. Use of art in nurse training. Sygeplejersken 2009;(14):54-8.

The article describes how gaining an understanding of selected art forms can stimulate learning and personal growth amongst students of nursing - which is crucial for the interpersonal dimension of nursing.

The article focuses on how art can be used in theoretical aspects of nurse training. Use of art is viewed as a method and a supplement to more traditional forms of teaching, in which theories and results of research form the basis for learning.

The central message is that by gaining an understanding of art, it becomes possible to sharpen the ability - and thereby competency - in being open to other people's experiences and values. Art can express diversity in humans' experience of what is real and meaningful for the individual - and it triggers an inner, reflective journey, which results in an interchange between us and another person.

Use of art as the starting point for learning and personal growth in students of nursing has, therefore, been shown to be significant in terms of development of the interpersonal dimension of nursing practice.

Key words: Art, education, growth, intrapersonal dimension.

Emneord: 
Kunst
Sygeplejerskeuddannelsen

En mentor er midlet, når autorisation er målet

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som arbejder sammen med udenlandske sygeplejersker på vej til dansk autorisation. Den beskriver etableringen og organiseringen af en mentorordning, som støtter udenlandske sygeplejersker, så de opnår dansk autorisation.

SY-2009-09-51b
Arkivfoto: iStock

Sygeplejerskeuddannelsen København har siden august 2005 haft succes med at kvalificere udenlandske sygeplejersker fra lande uden for Norden og EU til at opnå dansk autorisation (se boks 1).        

Boks 1. Kvalificeringsuddannelsen

Uddannelsen består af to forløb. Forløb 1 varer ca. 10 måneder og er for sygeplejersker, som Sundhedsstyrelsen har vurderet egnede til at kunne gennemgå et prøveansættelsesforløb for at opnå dansk autorisation. Forløb 2 varer ca. 14 måneder og er målrettet de sygeplejersker, som Sundhedsstyrelsen har vurderet skal gennemgå et supplerende uddannelsesforløb. På begge forløb modtager kursisterne målrettet sprogundervisning i dansk i samarbejde med Hellerup Sprogcenter. Alle kursister har en personlig mentor.

 
To hold har afsluttet uddannelsen, og 21 ud af 22 sygeplejersker har opnået dansk autorisation og arbejder i dag som sygeplejersker. Et tredje hold med 16 sygeplejersker påbegyndte uddannelsen i august 2008.

En af årsagerne til den høje gennemførelsesprocent er den mentorordning, som denne artikel beskriver.

Som en del af integrationsarbejdet med de udenlandske sygeplejersker, der starter på kvalificeringsuddannelsen, tilbydes den enkelte sygeplejerske en mentor. Ordet mentor stammer fra Odysséen, hvor Mentor var Oddysseus' ven og lærer for hans søn Telemakos. Da Odysseus drog på rejse, overlod han Mentor at være rådgiver for sønnen, mens han selv var væk. Mentor var altså i Odysséens betydning en ældre person, som med sin store erfaring og kundskab kunne vejlede en yngre person uden særlig livs-erfaring (1).

I dag har mentorrollen fokus på den udviklende rolle, hvor mentor via sin erfaring, viden og menneskelige kundskab på forskellig måde bidrager til en anden persons udvikling, både som vejleder og ekspert, sparringspartner, coach, kritiker og interesseret lytter. Mentorbegrebet blev taget i brug i Danmark i 1990'erne (2), og siden er der set en stigende interesse i at anvende mentorordninger.

Mange års erfaringer på Sygeplejerskeuddannelsen København har vist, at det er svært for de udenlandske sygeplejersker at blive integreret i uddannelsen, som mange har vanskeligt ved at gennemføre. Vores oplevelse er, at de udenlandske sygeplejersker har behov for støtte til at udvikle deres interkulturelle kompetencer. Lektor Iben Jensen fra Roskilde Universitetscenter definerer interkulturel kompetence som "at have en overordnet bevidsthed om, hvordan og hvornår man skal være opmærksom på, at kultur spiller ind i folks handlen. I forhold til arbejdslivet drejer det sig om at have en faglig indsigt i fagområdet, der dækker kultur, etnicitet, globalisering, etnisk ligestilling og sammenhænge mellem sprog, identitet og magt" (3).

Der er opmærksomhed på disse interkulturelle kompetencer, når de udenlandske sygeplejersker gennemfører kvalificeringsuddannelsen. Sideløbende med den teoretiske og kliniske undervisning tilrettelægges kursus i dansk sprog med fokus på fagdansk. Derudover tilbydes hver udenlandsk sygeplejerske en mentor.

I en artikel i Sygeplejersken i 2006 er nogle af de udenlandske sygeplejersker fra hold august 2005 blevet interviewet, og heraf fremgår det, at det er på det kulturelle felt, både i omgangen med patienter og kolleger, at alle kursister føler, de virkelig kommer til kort som udenlandske sygeplejersker (4).

Af artiklen fremgår, at kursisterne synes, at kvalificeringsuddannelsen har været en stor gevinst. De har kunnet diskutere alle mulige problemstillinger, også kulturforskellene, med hinanden, men også med deres undervisere og mentorer, som kursisterne alle har brugt flittigt. En filippinsk sygeplejerske udtrykker det således:

"Jeg ringer tit til min mentor, måske for meget, men jeg var f.eks. meget nervøs, før jeg skulle begynde i praktik, og her var min mentor en stor hjælp" (4).

Mentorordningen er med til at støtte de udenlandske sygeplejersker i forhold til en bevidsthed om egne værdier over for andres og refleksion over disse forskelle.

Mentor er brobygger

Mentorerne skal være med til at fastholde de udenlandske sygeplejersker gennem kvalificeringsuddannelsen og senere på arbejdsmarkedet. Mentorordningen drejer sig om at skabe en relation, hvor der lyttes og tales med respekt for hinanden, i dette tilfælde mentor og den udenlandske uddannede sygeplejerske, som i mentorordningen kaldes mentee. Mentor er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. I studieordningen for kvalificeringsuddannelsen beskrives mentors funktion på følgende måde: "Mentor har ikke uddannelsesmæssige, vejlednings- eller evalueringsopgaver i forhold til mentees uddannelsesforløb, men fungerer som brobygger i faglige, sproglige, sociale, institutionelle og kulturelle henseender. Mentors opgave er således at være støtte for sygeplejerskens mulighed for at realisere sine faglige og personlige potentialer" (5).

At være mentor er en frivillig opgave, hvor drivkraften er den enkeltes interesse for mentee og for at støtte hende i fastholdelse i uddannelsen.

I forbindelse med udvikling og etablering af mentorordningen har der været bevidsthed om, at mentorordningen skal være med til at udvikle de udenlandske sygeplejerskers interkulturelle kompetencer, f.eks. i form af evne til at kommunikere, til at sætte sig i andres sted, til at indgå i nye grupper, at kunne samarbejde med mennesker med en anden baggrund end én selv samt evnen til at handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige situationer. Det indebærer, at de sygeplejersker, som skal være mentorer, har forståelse for dette, for at de kan hjælpe mentee.

Rollemodel, kritiker og ven

Igennem udviklingen af mentorordningen har jeg været bevidst om, at mentor og mentee har forskellige roller. Mentors rolle er at støtte mentee til læring og udvikling. Erfaringen er, at det har stor betydning for mentorforholdet, at mentor ikke har nogen formelle, uddannelsesmæssige forpligtelser i forhold til mentees gennemførelse af kvalificeringsuddannelsen. Undervejs i mentor/mentee-relationen påtager mentor sig mange forskellige roller, f.eks. som facilitator, rollemodel, historiefortæller, sparringspartner, rådgiver, videndeler, coach, kritiker, netværker, døråbner og ven. Mentee er en person, som indgår i et ligeværdigt samarbejde med mentor. Mentee har et selvstændigt ansvar for egen læring og resultater af mentorskabet. Derfor er det vigtigt, at mentee præsenterer sine forventninger og behov åbent og ærligt for sin mentor (1). Der er altså forskel på, hvilke kompetencer man skal være opmærksom på, afhængigt af om man er orienteret mod mentor eller mentee.

Etablering og opbygning af mentorordningen

Som basis for etableringen af mentorordningen er anvendt engelsk litteratur (6,7) skrevet af David Clutterbuck, engelsk professor, som har udviklet mentorbegrebet siden 1980'erne og er meget anerkendt inden for dette felt. Herudover er der anvendt dansk litteratur (2,8). Den bygger på Clutterburgs teori om fire forskellige hjælperelationer, som mentoren kan bevæge sig inden for: coaching, rådgivning, netværk og anbefaling.

Ud over teoretisk viden om mentorbegrebet har Center for Kvinde- og Kønsforsknings (KVINFO) mentornetværk haft stor betydning for udviklingen af mentorordningen. KVINFO har mange års erfaring med etablering af mentorordninger. (9).

Som det ses af figur 1 side 51, består mentornetværket af mentor, mentee og en koordinator. Koordinatoren er forbindelsesleddet mellem mentorparret og sygeplejerskeuddannelsen og er mentorordningens organisator (10). Det er koordinator, der afholder interview med mentor og mentee, udarbejder de forskellige match mellem mentor og mentee samt arrangerer netværksmøder for parterne.

Et mentorforløb varer fra ét til halvandet år. Herefter afsluttes mentorforholdet, og nogle af mentorparrene holder herefter kontakt som venner. Mentor og mentee mødes ca. en gang om måneden i halvanden til to timer. Mellem møderne holdes der kontakt via sms eller mail.

SY-2009-09-51a

Et bredt mentornetværk

I forbindelse med rekruttering af mentorer har det været vigtigt, at information om mentorordningen kom ud til mange sygeplejersker, både i den primære og den sekundære sundhedssektor og i uddannelsesmiljøet. Der skulle oprettes et mentornetværk med bred repræsentation af sygeplejersker på mange forskellige niveauer, så der var grundlag for at foretage nogle gode match mellem mentor og mentee ud fra mentees behov.

Sygeplejersker, som ønsker at blive tilknyttet mentornetværket, kommer alle til en personlig samtale hos koordinatoren. Formålet med samtalen er at orientere sygeplejersken om mentorordningen og danne sig et billede af sygeplejerskens kompetencer til senere brug ved match af mentor og mentee. To mentornetværksforløb er gennemført siden august 2005, og et tredje er i gang. I alt 35 sygeplejersker har været tilmeldt mentornetværket. Nogle af de mentorer, der blev brugt ved de første hold i august 2005 og august 2006, har meldt sig som mentorer igen i august 2008. Mentornetværket har stor glæde af deres erfaringer fra tidligere forløb. De sygeplejersker, som er tilmeldt mentornetværket, er både fra hospital, hjemmepleje, plejehjem og undervisningsmiljø, og der er både ledere og ikkeledere. Det vil sige, der er et bredt og anderledes netværk, end vi normalt oplever i sygeplejen, hvor man ofte er meget specialeorienterede.

Ønsker til mentor

Koordinatoren holder personlige samtaler med hver enkelt udenlandsk sygeplejerske. Denne samtale giver et billede af, hvilke kompetencer den udenlandske sygeplejerske efterspørger hos en mentor, f.eks. hvilken viden, hvilke færdigheder og personlige holdninger mentee ønsker hos den person, der skal være mentor.

Match af mentor og mentee

Alle 38 sygeplejersker, som har været eller er i gang med kvalificeringsuddannelsen, har taget imod tilbuddet om at få en mentor. Alle match er foretaget ud fra personlige samtaler med mentees og mentorer. I perioder har mentornetværket haft flere mentorer, end der har været mentees til, det har givet muligheder for at ændre match, hvis mentee og mentor ikke synes, at deres match har været brugbart.

Det er især de personlige og holdningsmæssige kompetencer, der vægtes af mentee og mentor ved første møde. De skal føle, at det er rart at være sammen. Efter første møde er reglen, at mentor og mentee ikke må udarbejde nogen ny mødeaftale, idet de hver især skal tænke over, om matchet er i orden. Et par dage efter første møde skal både mentor og mentee kontakte koordinatoren og meddele, om de synes, at matchet fungerer. Herefter tager koordinatoren kontakt til dem begge, og de kan påbegynde deres mentorforhold. Det kan være svært at sige fra over for hinanden i situationen, specielt for mentee, derfor er det vigtigt, at det foregår gennem koordinatoren. Ud af de 38 mentorpar, der er matchet, har der kun været et enkelt par, som skulle ændres. Mentee følte ikke, at kemien med mentor var god. Der blev foretaget et nyt match, som kom til at fungere godt. For at mentor og mentee kan opnå de bedste læringsmuligheder er det vigtigt, at der er en god relation. Det skal opleves værdifuldt at bruge tiden sammen.

Netværksmøder

Der afholdes netværksmøder for mentorer tre gange hvert halvår, og en gang hvert halvår deltager mentee. Netværksmøderne skal styrke mentorfunktionen. Det foregår bl.a. ved at formidle teoretisk viden på netværksmøderne samt udveksle erfaringer med de andre mentorer, f.eks. oplæg om mentors mange roller og om kulturforståelse.

En klinisk vejleder fra klinikken har fortalt om sine erfaringer med at have udenlandsk uddannede sygeplejersker i afdelingen, og sproglærerne har fortalt, hvordan mentorerne kan støtte deres mentee sprogligt. Evalueringen af det første mentorforløb i perioden 2005-2007 viste, at noget af det mest værdifulde ved netværksmøderne er erfaringsudveksling. (11).

Ved de to netværksmøder, hvor mentee deltager, har det ene faglig karakter, det andet social karakter. Ved det faglige netværksmøde er der fokus på erfaringsudveksling mellem mentor og mentee. Ved det første faglige netværksmøde for mentor og mentee fra hold 2005 blev begge parter spurgt, hvad de har lært af hinanden:

Mentee nævnte f.eks.:

"Specielle sprogudtryk, dansk kultur, selvtillid, arbejdskultur, hvordan man forholder sig til andre, samarbejde, at kommunikere, åbenhed, og så er sygeplejefaget diskuteret."

Mentor nævnte bl.a.:

"Ydmyghed over for mentees opgaver, opmærksom på, at mentee er uddannet sygeplejerske, se egen kultur udefra, hvor vigtigt det er at lytte og lade mentee tale, se egen arbejdskultur med andres øjne, tænke over de råd, jeg giver, at fokusere på det positive, og hvor udfordrende det er at koble faglighed og kultur."

Erfaringer fra dette møde har været brugbare for hold 2006 og 2008, når jeg har skullet give eksempler på, hvad mentor og mentee kan lære af hinanden. Begge parter lærer i relationen, og ud fra mentees eksempler kan man se, hvor stor betydning mødet med mentor har for integrationen (se boks 2). 

Boks 2.  Et eksempel på en mentor/mentee-relation

Mentorforholdet tager udgangspunkt i mentees ønsker og behov. En mentee fra Asien havde en vejleder i afdelingen, der hele tiden tog over ved stuegang, hvor det var mentee, som skulle have den styrende rolle. Mentee var meget autoritetstro og havde svært ved at sige til vejleder, at det var hende, der gik stuegang nu. Dette snakkede mentee med sin mentor om, og de øvede situationen igennem ved deres møde, hvor mentor spillede vejleder og mentee så skulle øve sig i at afbryde sin vejleder og lede stuegangen. Næste dag i afdelingen følte mentee sig stærkere i situationen, hun havde fået nogle redskaber til at afbryde vejlederen på en måde, så begge parter fik forståelse for situationen. Om eftermiddagen sendte hun sin mentor en sms med ordene "det virkede, jeg gjorde det."

Mentorforholdet tager udgangspunkt i mentees ønsker og behov. Som koordinator for både kvalificeringsuddannelsen og mentorordningen er der god mulighed for at få hvert enkelt mentorpar godt i gang. Det er altid svært for mentor og mentee at holde deres første møde. Det er mentee, der skal indkalde til mødet, og hvad skal man lige snakke om første gang"

Erfaringer viser, at det er godt at få etableret en god kontakt til mentor, inden mentee skal ud på hospitalet, da det specielt er i den periode af uddannelsesforløbet, mentee har brug for støtte. Så længe mentee er på skolen, har man hinanden, skolens undervisere samt koordinator, som man kan få støtte af. Når de udenlandske sygeplejersker kommer ud på hospitalerne, hvor de bliver konfronteret med de kulturelle forskelle, kan de føle sig meget alene. Så er det rart at have kontakt til sin mentor.

Ulla Gars Jensen er ansat som lektor og koordinator for kvalificeringsuddannelsen og mentorordningen ved Sygeplejerskeuddannelsen København 

Litteratur

  1. Poulsen K. Mentor+Guiden - om mentorskab og en-til-en-relationer. KMP+; 2008.
  2. Toft BS. Mentor en hjertesag. København: Børsens Forlag; 2004.
  3. Jensen I, Løngreen H. Kultur og kommunikation. København: Samfundslitteratur; 1995.
  4. Sommer C. Vi er som en stor kernefamilie. Sygeplejersken 2006;(24):18-21.
  5. kvalificeringsuddannelsen.dk : Studieordning for kvalificeringsuddannelsen for udenlandske sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU. Besøgt den 19. marts 2009.
  6. Clutterbuck D. Everyone Needs a Mentor. Fostering Talent at Work. London: Cipd; 1985.
  7. Clutterbuck D. Learning Alliances. London: Institute of Personnel and Development; 1998.
  8. Ott L et al. Mentorskabets muligheder til brug i praksis. København: Børsens Forlag; 2004.
  9. mentor.kvinfo.dk. Besøgt den 19. marts 2009.
  10. Kvalificeringsuddannelsen.dk. Mentorforholdets forløb. Besøgt den 19. marts 2009.
  11. Kvalificeringsuddannelsen.dk : Evaluering af Kvalificeringsuddannelsen. Besøgt den 19. marts 2009.
English abstract

Jensen UG. A mentor is the solution when registration is the aim. Sygeplejersken 2009;(9):50-4.

This article describes Sygeplejerskeuddannelsen København's (the School of Nursing Copenhagen) experience of using a mentorship system to help foreign-trained nurses achieve nurse registration in Denmark. The background to the mentorship system and its purpose - i.e., retaining foreign-trained nurses on the training course, is described. The mentorship scheme is based on building a mutually respectful relationship based on listening and discussion - in this case between the mentor and the foreign-trained nurse, who in the mentorship system is referred to as the "mentee". The mentor is a trained nurse qualified in Denmark. The role of the mentor is a voluntary one - the motivation is the individual's interest in the mentee and focus is on providing support, and keeping the mentee on the training course. The mentorship scheme is an important factor in developing the intercultural competencies of foreign-trained nurses. The article describes the establishment of the mentorship scheme, the mentorship process, and the composition of the mentoring network. It describes how mentors are recruited, how interviews with mentors and mentees are held and it explains how mentors and mentees are matched up. Finally, the article describes networking meetings for mentors and mentees; including examples of what mentors and mentees feel they have learned from each other during the period of mentorship. This lasts from 12 to 18 months, where mentor and mentee meet approximately once a month for one and a half to two hours. Contact is also maintained between meetings by SMS and e-mail. Several mentor-mentee pairs continue to remain in contact after concluding the mentor relationship.

Key words: Mentor, mentee, mentorship process, foreign nurses, Danish registration.

Emneord: 
Sygeplejerskeuddannelsen

Nye jobprofiler i sundhedsvæsenet

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for kommunikation, læring og dialog. Den beskriver en social- og sundhedsfaglig diplomuddannelse i supervision og vejledning.

Læs artiklen som PDF, gå til side 42

Klinisk vejleder, coach, faglig vejleder og sundhedsfaglig supervisor er nogle af de mange titler, der er ved at blive en fast del af sundhedsvæsenets jobprofiler. Fælles for dem er, at teori og træning i kommunikation, læring og dialog er meget centralt i uddannelserne, mens opgavefeltet rummer en del forskelle.

Kliniske vejledere er især uddannet til at varetage vejledningsfunktioner i forhold til studerende, og uddannelser i coaching knytter indtil videre især an til ledelsesområdet. En social- og sundhedsfaglig supervisor dækker et bredere felt og rummer også begrebet faglig vejledning.

Uddannelsen i supervision og vejledning er en fleksibel diplomuddannelse. En supervisor er uddannet til at give supervision til grupper, såvel monofaglige som tværfaglige. Det kan være kolleger, studerende, ledergrupper eller team. Gruppen udgør et afgrænset læringsrum, hvor deltagerne via dialog, anerkendelse og udfordrende refleksioner får hjælp til at afklare faglige dilemmaer og ufærdige problemstillinger, som kan omhandle patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.

En supervisor vil også være i stand til at fungere som proceskonsulent i hverdagen i en afdeling og f.eks. give ad hoc-supervision, gennemføre debrief-ing efter voldsomme begivenheder, drøfte læring efter utilsigtede hændelser, håndtere konflikter, bidrage til udvikling af en mere refleksiv mødekultur samt deltage i mere vanskelige samtaler med patienter og pårørende.

Uddannelsen i social- og sundhedsfaglig supervision og vejledning er tværfaglig, og deltagerne er f.eks. kliniske vejledere, uddannelsesansvarlige sygeplejersker, terapeuter, jordemødre og radiografer. Uddannelsen kan være et kompetencegivende alternativ eller et supplement til diverse coachinguddannelser.

Diplomuddannelsen bygger på både sundhedsfaglige og pædagogiske moduler og består af seks moduler, heraf efterfølges de to supervisionsmoduler hver af 60 timer i træningsgrupper med en fast supervisor. Endvidere etableres egen øvegruppe under supervision. Samtidig med træningsforløbene kan kursisterne deltage i andre moduler efter eget valg, så uddannelsen skræddersyes til eget jobområde, f.eks. kvalitetsudvikling, klinisk vejledning eller ledelse.

Eva Just er ansat som underviser på VIA University College, Århus.

Emneord: 
Kommunikation
Sygeplejerskeuddannelsen