Studiejob gav mig erfaring og faglige kompetencer

Oanh Nguyen med en baby
Info om løn og vilkår 

Vær opmærksom på, hvilken overenskomst du er på, hvis du får studierelevant arbejde. SLS giver gode råd og anbefalinger om løn- og arbejdsvilkår på www.dsr.dk > SLS > Spørgsmål og svar > Løn og ansættelse

Et fagrelevant studiejob kan give god erfaring med fag og arbejdsmarked og være med til at skabe den faglige identitet. Men det kræver også nøje planlægning og en struktureret hverdag at få plads til det ved siden af et krævende fuldtidsstudie. Det oplevede Oanh Nguyen, der i sine tre et halvt år som sygeplejestuderende nåede at have i alt fire studiejob. De gjorde hende lidt mere forberedt på den virkelighed, hun skulle ud til, og lidt mere sikker på, at hun havde valgt det rette fag. 

”Jeg tror ikke, jeg havde været den samme, hvis ikke jeg havde haft den erfaring gennem studiet. Det har givet mig overblik, faglige ambitioner og rigtigt mange andre gode ting,” fortæller hun. 

3 gode råd til at få et studiejob
  1. Vær opsøgende og vis initiativ, både når du søger uopfordret eller er i praktik
  2. Undersøg, om dit praktiksted søger tilkaldevikarer eller lignende
  3. Søg også uopfordret, og vær vedholdende i din søgning.

Sygeplejerske, OANH Nguyen

Savnede praktisk erfaring

Oanh Nguyen startede på sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring uden at have særlig meget erfaring med sygeplejefaget. Hun følte sig en smule grøn, og derfor vidste hun fra første dag, at hun skulle have et studiejob. Men det var svært at finde hoved og hale i studiejobmulighederne:

”Jeg sad med de der tanker, hvordan gør jeg? Hvor starter jeg?”

Hun tog sagen i egen hånd og prøvede sig frem. 

”Det endte med, at jeg selv tog initiativ til at sende uopfordrede ansøgninger til de steder, jeg syntes så relevante og interessante ud. Jeg gik bare ind på nettet og fandt de steder, jeg nu godt kunne tænke mig. Så fandt jeg mailadresser på lederne og valgte at sende en mail til dem. Jeg har hørt fra mange og fået den bekræftelse, at de syntes, det var et virkelig godt initiativ, selvom de ikke lige søgte,” fortæller hun.

Hendes initiativer til at få job har ført hende vidt omkring, og hun har arbejdet med alt fra pleje af ældre på Fremtidens Plejehjem til kvindesygdomme på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Regionshospitalet Nordjylland, hvor hun efter sin færdiguddannelse blev ansat i februar 2016.

Gør en aktiv indsats

Inden for et halvt år fik hun sit første studiejob som udkørende sygehjælper for et privat firma. Det job havde hun indtil den første praktik på et sygehus. Her blev hun tilbudt et studiejob som tilkaldevikar, efter hendes praktik sluttede. Derefter søgte hun uopfordret et job hos Fremtidens Plejehjem. Oanh Nguyen var blevet bidt af forandring og teknologi i sygeplejen og oplevede, at hendes interesse for stedet var med til at sikre hende jobbet. Generelt oplevede hun, at det gavnede at vise interesse og være imødekommende i sin jobsøgning. 

”Jeg tror, det handler om, at man gør en aktiv indsats, får sendt nogle ansøgninger ud, viser, hvem man er, og er imødekommende. En ting er, at man kan skrive en uopfordret ansøgning, men det er også vigtigt, at man selv er imødekommende og tager initiativ, hvis det er et job, man brænder for, at man møder op og viser interesse, og nogle steder har man mulighed for at komme ud og opleve stedet, før man evt. søger,” mener hun.

Studiejob kræver planlægning

Det kræver sit at have job ved siden af sygeplejestudiet. Det var Oanh Nguyen fuldstændig klar over, allerede inden hun startede på sit første studiejob. Hun gjorde sig umage med at strukturere sit studie-, fritids- og ikke mindst arbejdsliv. 
”Man skal kunne have mange bolde i luften, hvis man både skal have et studiejob og passe et studie. Jeg strukturerede altid min tid fire uger frem, og så har jeg også været så heldig, at jeg havde mulighed for i god tid at kunne skrive de dage, jeg kunne arbejde, ned og aflevere det. Strukturen omkring skoleliv og privatliv kan give rigtig meget,” fortæller hun. Selvom det var noget af et puslespil, var det indsatsen værd og udviklede hende både personligt og ikke mindst fagligt. Studiejobbet gavnede hende også, når hun sad og skrev opgave eller læste tunge teorier.

3 gode råd, når du har et studiejob
  1. Vær struktureret og planlæg dine uger i god tid
  2. Afstem forventninger med din leder
  3. Lyt til dig selv og sig til, hvis du føler, at du bliver pålagt for meget ansvar.

Sygeplejerske, OANH Nguyen

”Det, du læser, bliver håndgribeligt, og man kan drage paralleller mellem teori og praksis. Det bliver mere håndgribeligt, når du oplever nogle situationer på arbejdet, hvor du kan drage paralleller til teori og har mulighed for at reflektere med kolleger,” siger Oanh Nguyen.

Selvsikkerhed og sikker start

Oanh Nguyens nuværende arbejdsplads, Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Regionshospitalet Nordjylland, var hendes sidste praktiksted, og hvor hun havde studiejob, efter hun havde været i praktik. Med de mange studiejobs i bagagen følte hun sig velforberedt, da hun startede på det første job.

”Jeg føler heller ikke, at jeg er startet fra bunden af. Jeg skal ikke finde ud af, hvordan jeg skaber en relation eller skal gå ind og kommunikere. Det er ikke sådan noget, jeg skal koncentrere mig om. Mine studiejob har dannet grundlaget for at skabe relationer, så nu er det de der mere praktiske ting, jeg skal arbejde hårdt med.” 

Et studiejob kræver tid og nøje planlægning, men det kan give god erfaring og forberede dig til hverdagen som sygeplejerske.
22-23
2016
10
Studiestart 2016/17
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

Frivilligt arbejde udvider horisonter

Heidi Paulus i Hjerterummet

Et par aftener om måneden bruger sygeplejestuderende Heidi Paulus lidt af sin dyrebare fritid i den sociale café Hjerterummet i Aalborg. Som studerende på 8. modul på UCN Aalborg og enlig mor til en søn på 14 år har hun nok at se til, især fordi hun supplerer SU’en med et studiejob. Det har dog ikke afholdt hende fra at begynde som frivillig i Hjerterummet i februar 2016. Tværtimod. 

”Det er ren livsglæde for mig at komme der. Når jeg er på arbejde eller studerer, er jeg hele tiden observerende og diagnosticerende. Jeg er fagligt ”på” på en anden måde, end når jeg er i Hjerterummet. Selvfølgelig bruger jeg også min faglighed der, den sidder jo på rygraden, men for mig er der tale om påfyldning af energi, når jeg er sammen med gæsterne,” siger hun. 

Med ”gæster” refererer hun til de omkring 500 mennesker, som hvert år kommer i Hjerterummet, en social café for mennesker med psykiske, sociale, alkohol- eller sundhedsmæssige problemer. Det er et alkoholfrit sted, hvor gæsterne har mulighed for at tale med andre, få en kop kaffe eller mad samt få rådgivning og hjælp til mange af dagligdagens små og store udfordringer. Og mest af alt er Hjerterummet ifølge Heidi Paulus et vigtigt og ofte det eneste holdepunkt for mange af gæsterne. 

”Mange har ikke et socialt netværk eller familie. De kommer i caféen, fordi de har brug for et holdepunkt, og her er Hjerterummet nogle gange det tætteste, de kommer på en familiær relation. Der er typisk altid en god stemning og hjertevarme,” siger Heidi Paulus. 

Heidi Paulus i Hjerterummet
Caption 
Hjerterummet er for mange gæster et fast holdepunkt og nogle gange det tætteste, de kommer på at have en familie.
Attribution 
Foto: Astrid Dalum

Ny vinkel på udsatte

Gadejuristen i København er en anden privat organisation, som også hjælper socialt udsatte bl.a. med hjælp fra frivillige som Christina Andersen. Hun begyndte hos dem i august 2014, mens hun læste til sygeplejerske på Professionshøjskolen Metropol. 
”Jeg blev inspireret af et oplæg ved det udkørende team fra Amager Hospital. Jeg har egentlig altid lavet en smule frivilligt arbejde og har stor interesse for socialt udsatte, og da jeg ikke rigtig kunne finde et studiejob, hvor den gruppe er i fokus, googlede jeg mig frem til Gadejuristen, som søgte frivillige studerende,” fortæller Christina Andersen. 

Frivillig og forsikring?

Danske arbejdsgivere skal sørge for, at lønnede medarbejdere er dækket af en forsikring, hvis de kommer til skade i forbindelse med eller bliver syge af deres arbejde. I nogle tilfælde er frivillige også at regne som ”ulønnede medarbejdere”, hvor arbejdsgiveren har pligt til at sikre dem på samme måde som lønnede medarbejdere. I andre tilfælde er det den frivilliges egen forsikring, som skal dække evt. skader eller sygdom, som kan sættes i forbindelse med det frivillige arbejde. Som frivillig er det derfor vigtigt at undersøge, hvordan du forsikringsmæssigt er dækket af egen og evt. foreningens forsikring.

Kilde: www.frivillighed.dk (Center for Frivilligt Socialt Arbejde).

Som navnet antyder, yder Gadejuristen juridisk bistand til gadens folk. De frivilliges opgave er et par gange om ugen at trille ud i byens gader med en ladcykel læsset med kaffe og kage og ikke mindst at være lydhøre over for de folk, der henvender sig.
”Der er ikke mange sygeplejefaglige opgaver i det, men rent kommunikationsmæssigt giver det mig rigtig meget – du lærer at tale med mennesker fra alle lag i samfundet. Jeg har læst lidt op på juridiske spørgsmål, men i store træk handler det egentlig bare om at tage imod og være åben for en god snak og henvise folk videre til vores jurister, hvis der er behov for det,” siger Christina Andersen. Hun blev uddannet sygeplejerske sommeren 2015, men arbejder stadig som frivillig ca. en gang om måneden trods fuldtidsjob på Korttidsmedicinsk Afdeling på Herlev Hospital. 

”Det giver mig et unikt indblik i de socialt udsattes miljø og situation. Gadejuristen har især lært mig, at ikke alle behøver leve et liv inden for samfundets norm, og det handler om at forbedre vilkårene for det liv, de ønsker at leve. Det kan jeg især trække på i forbindelse med mit nuværende job, hvor vi modtager patienter til afrusning. Her kan det som sygeplejerske være svært at acceptere, at ikke alle ønsker hjælp til behandling, men egentlig blot hjælp og accept til at leve det liv, de har valgt,” forklarer Christina Andersen.

Heidi Paulus foran Hjerterummet
Caption 
Heidi Paulus har travlt med sygeplejestudiet og ikke mindst at være mor. Alligevel prioriterer hun at være frivillig hos Hjerterummet et par gange om måneden.
Attribution 
Foto: Astrid Dalum

Tid til basale behov

Når Heidi Paulus møder ind i Hjerterummet, er det heller ikke de sygeplejefaglige opgaver, der fylder mest. Der skal derimod smøres madder, laves kaffe og saft, så alt er klar, når gæsterne begynder at komme.

”Jeg er blevet bedt om at prikke hul på en ordentlig absces på en albue en gang, men jeg afviste høfligt og henviste videre til skadestuen. Vores indsats handler meget om kommunikation, nærvær og ligeværdighed, og det er meget relevant i forhold til patientologien. Jeg har helt sikkert fået en større forståelse for ”ham alkoholikeren”, som jo med jævne mellemrum også bliver indlagt i somatikken,” fortæller Heidi Paulus. Hun fremhæver også, at man efter seks måneder som frivillig kan få en udtalelse fra den daglige leder Peder Morre.

Peder Morre er også uddannet sygeplejerske og har altid haft en stor personlig og faglig interesse for socialt udsatte. I løbet af et år har ca. 40 frivillige deres gang i Hjerterummet. De er fordelt på forskellige faggrupper lige fra sygeplejersker, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter til psykologer, men også enkelte håndværkere. 

”Men det er helt klart de humanistiske fag, der dominerer,” siger han. 

At være frivillig som sygeplejestuderende giver ifølge Peder Morre især mulighed for at øve sig i kommunikation, men også på det mere holistiske menneskesyn.

”De socialt udsattes basale behov, dvs. samtalen og de fysiske, åndelige og psykologiske behov, er meget tydelige her, og der er tid til at tage sig af dem, det er der sjældent på et sygehus eller ved hjemmebesøg,” fastslår han. 

Overvejer du frivilligt arbejde? For sygeplejestuderende Heidi og Christina har frivilligt arbejde med socialt udsatte borgere lært dem vigtigheden af nærvær og omsorg for patienter.
17-19
2016
10
Studiestart 2016/17
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

God praktik kræver forberedelse

3 gode råd fra en klinisk vejleder

Husk, at målet med læringen ikke er at få en god karakter, det skal handle om at få viden og erfaringer, fordi man gerne vil lære faget og blive en god sygeplejerske.

Brug din kliniske vejleder. Både til refleksion, eller hvis du løber ind i problemer. 

Forhold dig spørgende, så du kan få adgang til læringsmulighederne i arbejdsfællesskabet.

Klinisk vejleder og studiekoordinator i Lemvig Kommune, Else Sørensen.

De fleste ser med spænding og måske også lidt frygt frem til den første gang, de skal i praktik og have klinisk undervisning. Hvordan mon afdelingen er? Hvad forventes der af mig? Hvad skal der til for at have et godt ophold? Den kliniske undervisning fylder en stor del af sygeplejestudiet, og her er der rigtig god mulighed for at få udviklet sin sygeplejefaglige identitet. 

”Det er vanvittigt spændende, og man lærer rigtigt meget om sig selv, den første gang man er i praktik,” fortæller Maja Kjær, sygeplejestuderende på PH Metropol i København. Hun holder oplæg for de nye studerende om den første tid i praktik.

Forbered, forbered, forbered

Den første praktik er typisk på en somatisk hospitalsafdeling eller i kommunal sygepleje. Noget af det vigtigste er at forberede sig godt, inden man pludselig står på et hospital eller i hjemmet hos en borger. Når Maja Kjær holder oplæg for de nye studerende, fortæller hun dem, at det er en rigtig god idé at læse om praktikstedet og det speciale, man skal ud til. 

Klinisk vejleder og uddannelseskoordinator i Lemvig Kommune, Else Sørensen, er enig. Hun har vejledt studerende i praktik i mange år, og hun mener også, at forberedelse er udgangspunktet for en god oplevelse i klinikken:

”Vi forventer, at de studerende har forberedt sig på, hvad det er for en type patienter eller borgere, de skal ud til. De fleste praktiksteder har kliniske studieplaner på deres hjemmesider, hvor man kan læse om dem. Men vi forlanger selvfølgelig ikke, at de studerende ved alt om behandling,” beroliger hun.

Else Sørensen peger også på, at det er vigtigt at overholde aftaler for at få et succesfuldt ophold. 

”Man skal død og pine overholde mødetider og de aftaler, man laver. Så bliver man også respekteret, der hvor man er,” mener Else Sørensen. ”Og så betyder det også meget, at man viser åbent sind. Studerende skal gerne være aktive og opsøge at blive klogere på faget,” fortsætter hun. 

Klinikhåndbogen

Søg hjælp i Klinikhåndbogen

SLS har udgivet en håndbog, der skal hjælpe sygeplejestuderende i den kliniske del af uddannelsen. Her kan du finde endnu mere viden om kliniktiden, de mere formelle rammer omkring den, hvad du kan forvente af klinikstederne, og hvad de kan forvente af dig. Du skal være medlem af SLS for at kunne downloade håndbogen, og den findes på dsr.dk > SLS

Praktik på hjernen

Når hjernen er godt fyldt af nye indtryk, kan det være en god idé at bruge sine medstuderende. Else Sørensen opfordrer til, at man har en studiegruppe og bruger den til fælles refleksion. Maja Kjær oplever også, at det hjælper at tale med sine medstuderende om praktikoplevelserne. 

”Det kan være svært for ikkesundhedsfaglige at forstå det, du oplever i løbet af en dag. Så spis frokost med de andre studerende, der er i praktik det samme sted som dig, og vend tingene med dem. Men husk tavshedspligten. Du skal for alt i verden ikke tale om det, du har oplevet, i bussen,” siger hun. 

Sara Sofie Bruun-Rasmussen

Hvad overraskede dig mest ved din første praktik?

Sara Sofie Bruun-Rasmussen, University College Syddanmark

”Jeg var i praktik på Børne- og Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Esbjerg. Det var helt fantastisk. Det lyder åndssvagt, men det var lige som at komme hjem. Det var en rigtig god afdeling og en personalegruppe, der virkelig ville de studerende. Jeg kom til en afdeling, der var lukningstruet. Og det vidste jeg godt, så derfor blev jeg rigtig overrasket over at møde en personalegruppe, som på tværs af professioner sagde, at de alle sammen var der for mig som vejledere.”

Amanda Skriver
Portræt af Amanda Skriver
Foto: Morten Svenningsen

Hvad overraskede dig mest ved din første praktik?

Amanda Skriver, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

”Jeg var på en neurologisk og medicinsk afdeling. Det var lidt anderledes at arbejde med det i virkeligheden, i stedet for at man bare læser i teoribogen. Det var sådan noget som at have en anden rolle og skulle have kommunikation med patienten. Det var grænseoverskridende i sig selv at skulle ind og snakke med et fremmed og sygt menneske. Men det var også fedt at prøve at være professionel på den måde.”

Jannie Finch

Hvad overraskede dig mest ved din første praktik?

Jannie Finch, University College Syddanmark, Esbjerg

”Jeg var på Grindsted Sygehus på operationsgangen. Det var rigtig godt. Vejlederne går rigtig meget op i, at man får lært mest muligt. Der er jo meget, man skal lære på relativt kort tid. Men de er gode til at hjælpe, så man får lært mest muligt. Jeg var overrasket over, at der samtidig med praktikken kræves så meget hjemmearbejde ved siden af. Man skal både lave en studieplan og refleksioner. Det ville jeg gerne have vidst noget mere om.”

h

Den første praktik er ofte et højdepunkt for mange nye sygeplejestuderende, og den gode praktikoplevelse starter med grundig forberedelse.
10-11
2016
10
Studiestart 2016/17
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

Vejen til succes

Lav en kontrakt med din læsegruppe

Hvordan skal I melde afbud til mødet? Hvem tager referat? Hvem er ordstyrer? Det er en god idé at lave en kontrakt i form af en samarbejdsaftale, så læsegruppen kommer godt fra start med klare spilleregler. Det sikrer, at alle øver sig i at skrive og tage ordet. I samarbejdsaftalen kan man også aftale, at man altid evaluerer gruppens samarbejde efter større opgaver, for på den måde kan man få sagt fra over for problematiske ting, inden de vokser sig for store.

Skab rum til at arbejde

Hvis du ikke kan lade opvasken stå, hver gang der skal læses 30 sider i anatomibogen, eller hvis tv-serierne har taget magten over din tid, så overvej, om du kan finde et sted, hvor du ikke bliver fristet af overspringshandlinger. Tag f.eks. hen på skolen på din ugentlige studiedag og læs sammen med din læsegruppe. En anden mulighed er de offentlige biblioteker, hvor man kan læse i fred.

Få styr på eksamensangsten

Studenterrådgivningen har lavet en gratis app, som hedder “Eksamensangst”. Den giver tips og tricks før og under eksamen, og den indeholder også mindfulness-øvelser, der kan hjælpe til at få styr på nerverne.

Lav figurative noter

Nogle studerende husker bedre stoffet, når de laver tegninger af emnet, f.eks. organer.

Planlæg læsning en uge frem

Lav en plan søndag aften for, hvordan du skal komme igennem læsningen i den kommende uge – eller lav planen allerede fredag eftermiddag. Sørg for at indlægge pauser, så du også ved, hvornår du har fri. Tjek dit skema på din skoles intranet og find de tekster i læseplanen, der matcher lektionerne.

Find en god læseteknik

Pæn pige-syndromet er at ville læse alt fra A-Z og tage noter, der minder om afskrift fra bøgerne. Drop det, og tag et kursus i læseteknik, som nogle skoler har, eller læs om forskellige læseteknikker. Man kan f.eks. lære at skimmelæse og finde frem til din egen strategi for læsning og noter. Hvis du går død i læsningen, så find en bog, der er et niveau under i sværhedsgrad, eller prøv at google emnet og læs lettere webtekster først. Det gør dig bedre i stand til senere at læse den sværere tilgængelige bog. Tag genvejen og se en YouTube-video om det emne, du skal til at læse om, f.eks. anatomi eller fysiologi. Så får du det vigtigste serveret og bliver sporet ind på, hvad du skal læse om.

Få bedre overblik med mindmap

Mindmaps giver overblik og hjælper til at sortere i store mængder stof, og de kan laves både i hånden og elektronisk. Nogle mener, at man bedre husker det, som man selv har tegnet, frem for hvis man bruger et computer-mindmap.

 

Kilde: Lektor og studievejleder Margrethe Skovgaard Larsen fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Campus Aarhus N.

 

Foruden praktikken handler sygeplejerskeuddannelsen ofte om at læse. Derfor er en god studieteknik alfa omega, så du kan fordybe dig og få det bedste ud af din læsning.
6-7
2016
10
Studiestart 2016/17
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

Han mindede mig på mange måder om min far…

Studerende i praksis

”Studerende i praksis” er en klumme, der bringes i hvert nummer af Sygeplejersken. Her fortæller et fast klummepanel af studerende om deres oplevelser under studiet.

I min første lange praktik var jeg på en afdeling, hvor det var muligt at følge mange af de samme patienter. Især én kom til at betyde noget for mig. Han mindede mig på mange måder om min far. Samme alder, beslægtet navn og udseende. Det var ikke noget, jeg havde tænkt over, før jeg mødte hans kone første gang. For hendes urokkelige kærlighed og hendes tro på sygeplejersker og på, at vi kunne hjælpe hendes mand, gjorde indtryk på mig. Hendes mand havde været syg længe, men hun var stadig varm og kærlig, imødekommende og fyldt med håb. Det var i et møde med hustruen, jeg for første gang virkelig mærkede, hvordan det at kunne skille de følelser, man måtte have i sit privatliv og i sit arbejdsliv, fra hinanden er noget, det kan tage lang tid at lære, men er en vigtig egenskab, når først man behersker den. 

En morgen, hvor jeg og min kliniske vejleder udfører personlig pleje på patienten, kommer hustruen ind og sætter sig. Hun fortæller glædeligt om fremskridt og om, hvad der er sket i weekenden. Jeg var hos patienten dagene før weekenden og syntes ikke at bemærke nogen fremskridt, måske desværre tværtimod. Da vi er færdige med den personlige pleje, går min vejleder ud af lokalet. Hustruen kigger på mig og kigger derefter på en farverig perleplade, der hænger ved sengegærdet. Hun spørger, om jeg har hørt historien om pladen, og fortæller, at det er patientens lille barnebarn, der har lavet den. Den er lavet i neonperler og formet som en bro. Barnebarnet har fortalt, at den skal guide bedstefar, når han bliver rask. Hvis han nu vågner op en nat og ikke ved, hvor han befinder sig, så skal han bare gå over broen, som lyser op, og så er han hjemme igen. 

Jeg mærker, at tårerne presser sig på, undskylder og forlader rummet brat. 

Da jeg kommer ud, styrer jeg direkte mod skyllerummet for at finde ro igen. Der står min vejleder tilfældigvis. Jeg formår at holde tårerne tilbage, men han bemærker dem alligevel og spørger ind til, hvad der skete. Jeg fortæller historien. Jeg føler mig akavet og dybt uprofessionel. Han ser på mig og siger, at det er en oplevelse, jeg ikke må glemme eller skjule for mig selv. Jeg skal skrive den ned. Bruge den. Lære af den. Blive stærkere. Finde ud af, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde, hvad jeg kunne have gjort anderledes, og hvordan min reaktion ikke kun påvirkede mig selv, men også hustruen. Reflektere. Benytte mig af vores teori og prøve at forstå.  

Episoden lærte mig om det at opbygge et menneske til menneske-forhold. Professionelt. Et forhold, som er bygget på bl.a. empati, sympati og gensidig forståelse. Men havde jeg ikke delt oplevelsen med min vejleder og senere med min refleksionsgruppe, havde jeg mistet dette læringsudbytte, fordi jeg følte mig pinlig berørt over min reaktion og egentlig hellere bare ville have glemt den. 

Brug din vejleder. Brug dine medstuderende. Du er i en læringsproces, hvor det er okay at føle sig pinlig, akavet og måske uprofessionel til tider. Gem dine oplevelser og brug dem til at blive en bedre sygeplejerske i den anden ende. 

Privatliv og arbejdsliv er to forskellige ting, men de kan ikke altid skilles ad. Den erkendelse kan tage lang tid, erfarer en sygeplejestuderende, men hendes vejleder hjælper hende på vej.
15
2017
10
Studiestart 2017/18
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

Kroppen kommunikerer altid

Læs mere her

Winther H. (Red.) Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. Billesø & Baltzer 2017.

Kløvedal A. Ingenmandsland – en fortælling om afmagt og kærlighed. Tiderne Skifter 2009. 

”Studerende i praksis” i hvert nummer af Sygeplejersken.

Hvem skulle tro, at en temadag om ”Kroppens sprog i sundhedsprofessionel praksis” betyder, at man smider sine sko, danser i mindre afsluttede forløb og fører flere af de andre deltagere rundt i et træningslokale, mens de agerer blinde?  Ikke mig i hvert fald, men sådan går det. I en ny øvelse skal jeg lukke øjnene, og de andre deltagere skal teste, om de tør massere min nakke, holde mig i hånden eller f.eks. klappe mig på hovedet. Indtrykkene er forskellige. Nogle er meget forsigtige, næsten umærkelige, andre tager fat på en behagelig og blød facon, hvor deres lederskab er ganske tydeligt. Nogle er mærkbart bange og overforsigtige. Håndtrykket føles som et slag fra en sommerfuglevinge, ikke andet og mere.  

For mig og for kommende patienter er det væsentligt, at berøringen er passende og hverken for hårdhændet eller for nænsom. Hvis tvivlen nager, er det i orden at spørge patienten. ”Tager jeg for hårdt?” eller ”Er det her behageligt?”

Jeg deltager i en inspirationsdag, som skal formidle teori om kroppen og erfaringer med at deltage i ”Krop og bevægelse som læringsstrategi i klinisk praksis”, et projekt på Diakonissestiftelsens sygeplejerskeuddannelse i København. De, der holder oplæg, udgør en blandet skare af undervisere, teoretikere, sygeplejestuderende og en enkelt hospitalspræst. 

I sygeplejen kommer man tæt på andre mennesker og ser dem i situationer, som man normalt ikke ser andre mennesker i, f.eks. når man vasker gamle kroppe, som er afhængige af, at nogen vil gøre de. Det er ikke bare lige. Man skal som professionel være kropsbevidst for at træde ind på en sygestue for at hilse på de måske to-tre pårørende, som er på besøg, for at gøre det, man kom for. 

Kroppen kommunikerer altid, og sygeplejestuderendes kroppe er ingen undtagelse. Derfor er det væsentligt at være tryg, have kontakt med sig selv og kunne tage lederskab i situationer, hvor fight-flight-freeze umiddelbart vil være en naturlig respons, dvs. en form for alarmberedskab, hvis egenkontakten føles truet. Alarmberedskabet kan hæmme evnen til at være til stede her og nu. Det kan opleves som eksamensnervøsitet, man fryser fast, bliver tør i munden, mærker adrenalinen suse rundt i kroppen og får svedige håndflader eller kolde hænder. 

Det er skræmmende for en selv, men også for patienten eller borgeren, når den, der skal hjælpe, ikke magter opgaven. 

Egenkontakt er foranderlig og situationsbetinget og kan føles som at være nærværende, være på og være tændt. Man kan arbejde med egenkontakt ved at tænke over krop, grænser og blufærdighed og diskutere situationer fra praksis med andre studerende og undervisere.  

På en sygestue eller hjemme hos en person er man på en scene, hvor man skal gøre sit bedste for at lade patienten mærke, at man sætter sig i hans sted, at man virkelig overvejer, hvordan det er at være i patientens situation. Hvordan er det mon at ligge på gangen tæt ved en elevator uden klokkesnor? Hvad ville patienten ønske, at man gjorde? Vil det være god stil som sygeplejerske eller studerende at standse og tale med patienten, eller skal han ligge helt og aldeles upåagtet i sin seng, indtil hans kaffekop falder på gulvet? Skal patienten udsættes for den forråelse, der ligger i at være usynlig for omverdenen, hvilket vil sige de professionelle? 

I den situation ligger det ligefor at benytte både verbal og nonverbal kommunikation. 

F.eks. kan man overveje at fortælle patienten, at man ved, det er et dårligt sted at ligge pga. støjen fra elevatordørene, der går op og i, love ham en stue, så snart der bliver en ledig, servere en kop te. 

Hvis patienten ligger i en seng på en sygestue, lyder opfordringen: Gør oprør mod rummet, hvis det er nødvendigt. Flyt rundt på tingene, hvis der skal være plads til en god stol til patientens ægtefælle, vend sengen, så dagslyset kan komme ind. Flyt yndlingsbilledet, så patienten ikke skal dreje hovedet for at se det. Det praktiske har betydning. 

Et kursus for sygeplejestuderende på UC Diakonissestiftelsen havde krop og bevægelse i fokus og koblede dans, bevægelse og rollespil, f.eks. hvor fokus er at holde øjenkontakt med en medstuderende. Ud over de elementer indgik praksisfortællinger, dvs. små beskrivelser af oplevelser, som zoomer ind på det betydningsfulde i situationen. Beskrivelserne skrives i jeg-form og i nutid og fokuserer på intense øjeblikke i plejen. 

"Jeg er bange for at røre ved en patient, jeg kender ham ikke, og jeg er ikke sikker på, at det er passende at røre uden egentlig grund. Måske er det direkte ubehageligt for patienten, hvis jeg lægger min hånd på hans skulder?"

Sådan skriver en studerende i en praksisbeskrivelse, og den slags overvejelser er ikke unaturlige. Men det afhjælper usikkerheden at øve og selv indgå i rollespil, hvor dans og berøring er almindelige elementer.

Læren er, at sansning og forståelse i vekselvirkning er essentielle sider hos en dygtig sygeplejestuderende og sygeplejerske. Sider, det ikke går an at give køb på. Sider, der kan styrkes og forfines.

Teksten er baseret på Dialog – Debat- & inspirationsdag ”Kroppens sprog i sundhedsprofessionel praksis” 17. marts 2017.

Helle Winther, Kari Martinsen, Tom Andersen Kjær, Susanne Næsgaard Gröntved, oplægsholdere, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Nærvær er en vigtig del af sygeplejen, når sygeplejersker hver dag er i tæt kontakt med patienter. Selvom fysisk kontakt kan virke grænseoverskridende for studerende, så kan du lære at mestre din nervøsitet og blive tryg gennem øvelser og i praktikken.
10-11
2017
10
Studiestart 2017/18
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

Børn og blå blink er øverst på ønskelisten

Skal selv betale transport

Du kan risikere, at dit praktiksted ligger langt væk fra din bopæl. Det er dog dit eget ansvar at sørge for og betale for transporten til og fra praktikstedet. Det er muligt at søge tilskud, hvis afstanden er længere end xx km. Og på nogle hold hjælper de studerende hinanden ved f.eks. hver at putte en 50’er i en holdkasse, som går til studerende med store transportomkostninger.

Holdundervisning i forskningsmetodologi, anatomi og etik den ene dag. Behandling af en ældre borgers sår den anden. Sygepleje er en praktisk og akademisk disciplin, og derfor veksler indholdet på uddannelsens syv semestre mellem teoretisk undervisning på skolebænken og praktik på forskellige arbejdspladser. Det fortæller Tina Hartvigsen, klinisk koordinator på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, VIA University College:

”Man skal både uddannes til og dannes som sygeplejerske, og en del af den proces foregår altså i den virkelige verden i tæt samspil med patienter og kolleger.”

Omkring 60 pct. af den 3,5 år lange uddannelse foregår derfor på uddannelsesstederne, mens de resterende 40 pct. er praktikperioder på f.eks. en hospitalsafdeling, i en kommune eller på et plejecenter. Første praktik ligger på 1. semester og varer en uge, mens praktikperioderne på f.eks.  2. og 6. semester løber over hhv. 10 og 20 uger. 

Blå blink og børn 

Som alle andre uddannelsessteder i landet er sygeplejerskeuddannelsen i Randers omfattet af et EU-direktiv, der bl.a. skal sikre, at de studerende gennem praktikken får et godt indblik i sygeplejens mange forskellige specialer, f.eks. almen medicin, kirurgi, pædiatri, psykiatri og hjemmeplejen.

Trods direktivet er det dog især praktiksteder med børn, blå blink eller alvorligt syge, der kommer først på de studerendes ønskesedler, når praktikken står for døren, fortæller Tina Hartvigsen.

”Hos os kan de studerende ønske 10 praktiksteder forud for hver praktik. Hjemmesygeplejen eller et plejecenter optræder tit længere nede på listerne, og en del studerende er også bekymrede for at skulle i psykiatrien. De ønsker ofte steder med akut eller kritisk syge eller børn – måske fordi de ikke ved, hvor mange forskellige og komplekse sygeplejeopgaver der f.eks. er i hjemmesygeplejen i dag,” fortæller hun. 

Det er den 25-årige Pernille Sejer Jakobsen et godt eksempel på. Også hun ville helst i praktik på et sygehus, da hun for første gang for alvor skulle prøve kræfter med sygeplejen i den 10 uger lange praktik på 2. semester. Til at begynde med var skuffelsen derfor stor, da hun ”kun” fik sin 8. prioritet: Plejecentret Kollektivhuset i Randers, hvor hun både er tilknyttet en plejeafdeling og et demensafsnit. 

”Jeg havde glædet mig ekstremt meget til at komme i gang. Jeg ville så gerne ud og opleve noget og passe akut syge mennesker,” fortæller hun. 

Allerede tre uger inde i forløbet er Pernille Sejer Jakobsen dog taknemmelig over at være endt i Kollektivhuset.

”Det er spændende at komme ud og koble teori med praksis og være sammen med mennesker i stedet for de simulationsdukker, vi har arbejdet med på studiet. Det handler meget om grundlæggende sygepleje, og vi har tid til at lære den enkelte borger at kende,” siger hun.

Og selvom Pernille Sejer Jakobsen går ydmygt til opgaverne, er hun imponeret over, hvor meget en sygeplejestuderende på 2. semester kan bidrage med alligevel.

”Jeg har en baggrund som social- og sundhedshjælper, men oplever allerede nu, at jeg fagligt ser borgerne på en anden måde. Et hævet ben er f.eks. et ødem, som jeg så kan diskutere behandlingen af fysiologisk og anatomisk med mine kolleger,” siger hun.

Fra gamle til hjerter

26-årige Maja Boye bliver færdig som sygeplejerske januar 2018. I skrivende stund (maj 2017) er hun i gang med sit sidste praktikforløb af i alt syv, denne gang på akutmodtagelsen i det kardiologiske team på Regionshospitalet i Randers.

”Det var lige det, jeg drømte om. Og sådan er det med praktiksteder – nogle gange får man det, man ønsker, andre gange ikke,” siger hun og husker tilbage på et af de ”uønskede” steder: En retspsykiatrisk afdeling. 

”Det havde jeg på ingen måde ønsket, og jeg vidste intet om området. Men jeg blev ret hurtigt imponeret over det arbejde, sygeplejerskerne lavede. Det var super spændende og ret kompliceret, og jeg lærte en masse, selvom jeg også vidste, at det ikke var denne vej, jeg ville gå karrieremæssigt,” siger Maja Boye. 

Inden studierne havde Maja Boye arbejdet tre år som ufaglært i hjemmeplejen, og modsat en del andre satte hun sig for at læse til sygeplejerske for at blive endnu bedre til arbejdet med de ældre. Det mål har dog ændret sig i takt med, at Maja Boye er blevet klogere både teoretisk og håndværksmæssigt. 

”Jeg er ikke i tvivl om, at jeg gerne vil arbejde inden for det kardiologiske område. Jeg synes, specialet er enormt spændende og er glad for, at jeg lige nu får lov til at fordybe mig i det. Specialet rummer mange forskellige problemstillinger, og der er patienter i alle aldre,” siger hun.

Læring alle steder 

Uanset om Maja Boyes praktiksted har været højt ønsket eller ej, har hun lært noget alle steder, pointerer hun. 

”Overordnet skal man gå til opgaven med et åbent sind. Afhængigt af, hvem man er, og hvad man kommer med, lærer vi alle noget forskelligt de forskellige praktiksteder. Nogle steder har givet mig mere end andre, men jeg har lært noget nyt hver gang.” 
Det er Pernille Sejer Jakobsen enig i:

”Grundlæggende skal man være glad for det praktiksted, man får. Man vil lære noget uanset, hvor man havner henne, og jeg kan kun anbefale plejecentre. Man bliver overrasket over, hvor stor en forskel sygeplejersker gør også her.” 

Skal selv betale transport

Du kan risikere, at dit praktiksted ligger langt væk fra din bopæl. Det er dog dit eget ansvar at sørge for og betale for transporten til og fra praktikstedet. Det er muligt at søge tilskud, hvis afstanden er længere end xx km. Og på nogle hold hjælper de studerende hinanden ved f.eks. hver at putte en 50’er i en holdkasse, som går til studerende med store transportomkostninger.

Ikke alle praktiksteder er lige populære blandt sygeplejestuderende, men selvom psykiatrien og hjemmesygeplejen ofte lander i bunden, så er der masser af læring og spændende oplevelser at hente på psykiatriske afdelinger og plejecentre.
6-7
2017
10
Studiestart 2017/18
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

Man skal bare kaste sig ud i det

Josephine Bloksted

På Nørrebro i København sidder Josephine Bloksted og nyder sin kaffe i den danske sol på altanen. Lige indenfor altandøren hænger et stort verdenskort over spisebordet. 

”Opholdet i Palæstina, hele den måde, det var organiseret på og mit udbytte af det, levede virkelig op til mine forventninger. Det var så lærerigt og spændende, og jeg følte mig enormt godt taget imod. Men det var også voldsomt. Fordi det er nogle voldsomme vilkår, som palæstinenserne lever under. Det kunne jeg godt mærke var hårdt,” fortæller hun om sit seneste udlandsophold.

Til daglig læser Josephine Bloksted til sygeplejerske på Københavns Professionshøjskole på Nørrebro. Hun har været på udlandsophold både på 4. og 7. semester. 

”Valgfaget på 7. semester er et rigtig godt tidspunkt at tage af sted på. Fordi man går ikke glip af noget klinisk undervisning. Det gør man jo lidt, hvis man tager på udveksling på 4. semester, som jeg også gjorde,” siger hun.

På 4. semester var Josephine Bloksted i Sri Lanka, og da hun hørte udbuddet af valgfagene på 7. semester, var hun ikke i tvivl. Valgfaget Global Health i Hillerød, der bød på endnu en tur til udlandet, var den sikre vinder. 

”Jeg blev kontaktet af Det Danske Hus i Palæstina (ligger i Ramallah på Vestbredden, red.), der stod for at facilitere det, og vi lavede en forventningsafstemning. Det var rart, fordi det gav lidt mere tryghed at finde ud af, om det overhovedet er det, som man tror, det er. Bagefter har man en nogenlunde realistisk opfattelse af, hvad man skal ud at lave. Så inden jeg rejste, var jeg rimelig godt klædt på.”

Udvid din egen kulturforståelse

Josephine Bloksted havde fire dages undervisning i Danmark, før hun tog afsted til Vestbredden, der er en del af det palæstinensiske selvstyreområde. De fem ugers ophold bød bl.a. på en sundhedsklinik i en flygtningelejr og et hospital i Hebron. 

”Hospitalet lå i den del af Palæstina, hvor konflikten er mest problematisk. Det er virkelig et sted, hvor man mærker konflikten til daglig. Fordi der er en bosættelse i centrum af byen, som påvirker rigtig mange palæstinenseres liv,” fortæller hun.

I Palæstina var Josephine Bloksted ikke tilknyttet en bestemt afdeling og kunne selv komme med ønsker til, hvad hun ville. Så hun fik lov til både at være på en skadestue, være med inde til ballonudvidelsesoperationer og på en fødegang, hvor hun var med til kejsersnit og fødsler. 

”De sundhedsprofessionelle var enormt dygtige, de var gode til at inddrage mig, og de var villige til at lade mig deltage så meget, som jeg selv ville. Men det, jeg fik mest ud af ved opholdet, var ikke nødvendigvis praktiske og sygeplejefaglige færdigheder. Det var mere kulturel forståelse og indsigt i, hvordan global sundhed fungerer, og hvordan politiske uenigheder og religion har indflydelse på sundhedsudfordringer for mennesker. Det var virkelig givende,” uddyber hun.

Vær ikke bange

Josephine Bloksteds gode råd til andre studerende er derfor også meget simpelt:

”Du skal ikke være så bange for det. Du kan have så mange forestillinger om, hvordan du skal klare det, når du kommer derhen. Men jeg har mødt de sødeste palæstinensiske sygeplejersker. Varme og hjertelige mennesker, der fik mig til at føle mig hjemme. Så der er ikke noget at være bange for. Man skal bare kaste sig ud i det. For det er en oplevelse, som man ikke får lige så let senere, når man er færdiguddannet.”

Omkostningerne ved et udlandsophold varierer afhængigt af, hvor man tager hen. Men man kan få SU på udlandsopholdet og bl.a. søge om legater og stipendier. Udover SU fik Josephine Bloksted 5.000 kr. i legat. Men hun påpeger, at der også er andre fordele end blot de økonomiske ved at tage af sted.

”Det er en fantastisk mulighed at gøre det i løbet af studiet. Fordi man netop ikke har det ansvar, som man har, når man er færdiguddannet. Man kan få lov til at kigge lidt med over skulderen og sige fra, når man ikke føler sig tryg, som er en kæmpe fordel,” forklarer hun.

Næste gang, hun muligvis tager afsted, bliver på den anden side af studiet. Derfor vil hun også gerne have lidt mere erfaring herhjemme, før det kommer på tale.
”Men en dag kunne jeg godt se mig selv tage af sted. Jeg ved ikke lige, om det skulle være Palæstina, men idéen om at tage ud at rejse og arbejde er ikke fjern for mig.” 

Studiestart 2019-29

Sygeplejersken byder også i år velkommen til alle nye sygeplejestuderende på 1. semester.

Det sker gennem uddeling af bladet ”Studiestart 19/20” til de studerende, når de på de enkelte skoler bliver introduceret til SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Artiklerne i Studiestart 19/20 er skrevet af medarbejderne på Sygeplejerskens redaktion.

I bladet er der bl.a. gode råd om, hvordan man som sygeplejestuderende opfører sig på de sociale medier, og henvisninger til faglitteratur.

De sygeplejestuderende, som starter på uddannelsen til februar næste år, får også bladet udleveret til den tid.

Læs Studiestart 2019-20 her

Josephine tog til Palæstina for at se, hvordan sygepleje praktiseres i udlandet: ”Det var så lærerigt og spændende, og jeg følte mig enormt godt taget imod”
16-17
2019
10
Velkommen til de nye studerende
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Trygge rammer er guld værd

Camilla Munthe, sygeplejerske i praktik på Slagelse Sygehus.
Tre gode råd fra Camilla Munthe om at være i praktik
  • Spørg, hvis du er i tvivl – det er i orden ikke at vide alt.
  • Vær åben og fleksibel – du kan opleve patienterne på en anden måde ved at være på aften- og nattevagt.
  • Snak med vejleder eller nogen udefra – specielt hvis du får det svært i en periode, er det rart at have nogen at snakke med.

Den blågrønne, firkantede bygning stikker ud fra resten af de sandfarvede bygninger, som Slagelse Sygehus ellers består af. På anden sal i den nye bygning ligger Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, der fik Sygeplejestuderendes Praktikpris 2018 og titlen som årets bedste praktiksted i Region Sjælland. 

Her tilbragte 23-årige Camilla Munthe sin tid, da hun skulle i praktik på 6. semester. Afdelingen var hendes førsteprioritet, så det var med et stort smil, hun modtog beskeden om, at hun havde fået pladsen.

”Jeg var rigtig glad, da jeg fik pladsen. Jeg glædede mig til det. Jeg havde læst om specialet og tænkte, at det lød spændende. Det var virkelig rart, når man kom herop. Alle var så imødekommende, der var et godt arbejdsmiljø, og der bliver generelt taget rigtig godt imod studerende. Man har lov til at fokusere på de patienter, som giver mening for ens ophold, fordi man ikke bliver set som arbejdskraft,” fortæller hun med en taknemlig tone i stemmen.

I de fem måneders praktik fik Camilla Munthe også lov til at prøve at være med i ambulatoriet, på operationsgangen, til operationer og en dag med anæstesi. Noget, som hun er glad for at have fået med i bagagen.

”Det var spændende at prøve de mange muligheder og se, hvordan det foregik. Jeg prøvede at være meget åben. For hvis man virkelig udstråler, at man gerne vil, så bliver man også virkelig udfordret på det niveau, som personalet mener, man er klar til. De mange læringsmuligheder er jo med til, at man udvikler sig rigtig meget,” siger hun.

Forskel på teori og praksis

Trods de mange læringsmuligheder og glæden over praktikstedet havde Camilla Munthe også en nervøsitet over forventningerne til hende, før hun startede i praktikken.

”Jeg var meget nervøs for, om jeg havde de kompetencer, der blev forventet, nu når jeg var så langt i uddannelsen. Men det var også lidt skræmmende, at man skulle et nyt sted hen. Jeg er en tryghedsperson. Jeg kan godt lide at være i faste rammer og kende til det, der skal ske, hvorfor og sådan nogle ting,” forklarer hun og smiler. 

Hun påpeger dog, at følelsen hurtigt forsvandt, da hun sammen med sin vejleder og den ansvarlige kliniske underviser fik italesat det fra starten af. Derefter havde de jævnlige samtaler om, hvad hun ville have ud af praktikken, og hvordan hun selv så, at det kunne udvikle sig.

”Det har virkelig været et trygt miljø. Der har også været meget fokus på, at man er studerende, og at man skal lære,” siger Camilla Munthe og fortsætter: 

”Der kan godt være stor forskel på det, man lærer teoretisk, og det der sker i praksis. F.eks. forekommer et sengebad rent praktisk meget mere naturligt, når man står med en patient. I demostuen på skolen har vi brugt meget tid på at lære, hvordan du helt præcist skal gøre. Men i praksis er det også meget afhængigt af patienterne. For det, patienterne selv kan gøre, det får de lov til at gøre.”

Stadig meget at lære

Efter den meget positive praktikoplevelse nominerede Camilla Munthe afdelingen til Sygeplejestuderendes Praktikpris 2018. Heri skrev hun, at hun havde haft en fantastisk tid med en fantastisk vejleder, et fantastisk studiemiljø og fantastisk personale, som var guld værd.

”Jeg har fundet ud af, at det ikke er alting, jeg har lært under praktikken. For man når ikke at opleve alting som studerende. Men jeg har fået en rigtig god basisviden – også om hele patientgruppen. Jeg synes, at det er et rigtig godt sted at få en bred viden om en masse ting, fordi patienterne ofte ikke kun fejler noget ortopædkirurgisk,” uddyber hun.

Vigtigst for Camilla Munthe har dog været, at praktikstedet fik hende til at føle sig klar til sin fremtidige titel og det ansvar, der følger med den.

”Det er menneskeliv, vi har med at gøre, og det er et stort ansvar. Men også et ansvar, som man skal føle sig klar til at have. Jeg har udviklet mig ret meget under praktikken. Fordi jeg følte fra starten af, at det var meget skræmmende at skulle ud og være sygeplejerske efter bacheloren. Men nu følte jeg mig klar til at være sygeplejerske.”

Camilla blev færdiguddannet i januar 2019 og fik derefter arbejde på afdelingen i Slagelse. 

Studiestart 2019-29

Sygeplejersken byder også i år velkommen til alle nye sygeplejestuderende på 1. semester.

Det sker gennem uddeling af bladet ”Studiestart 19/20” til de studerende, når de på de enkelte skoler bliver introduceret til SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Artiklerne i Studiestart 19/20 er skrevet af medarbejderne på Sygeplejerskens redaktion.

I bladet er der bl.a. gode råd om, hvordan man som sygeplejestuderende opfører sig på de sociale medier, og henvisninger til faglitteratur.

De sygeplejestuderende, som starter på uddannelsen til februar næste år, får også bladet udleveret til den tid.

Læs Studiestart 2019-20 her

På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Slagelse Sygehus blev sygeplejestuderende Camilla mødt af en afdeling, hvor hendes læring var i fokus, og hvor hun blev udfordret i trygge rammer.
8-9
2019
10
Velkommen til de nye studerende
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article 

Her føler jeg mig hjemme

Sygeplejestuderende Mette Nielsen Andersen
Derfor skal du deltage i det sociale liv på studiet
  • Du får nye venner
  • Du bliver mindre ensom
  • Du får et godt netværk
  • Det styrker dig fagligt
  • Det giver en følelse af at høre til

Kilde: Mette Nielsen Andersen, sygeplejestuderende på professionshøjskolen Absalon i Næstved.

Musikken hilser os velkommen fra lokalet for enden af gangen. Her står to fyre og spiller Beer Pong, mens en håndfuld har slået sig ned i sofagruppen i hjørnet. På væggen over dem står der ”Two beer or not two beer”. 

Der er åbent i Fre’bar – fredagsbaren på professionshøjskolen Absalon i Næstved – hvor Mette Nielsen Andersen læser til sygeplejerske. Da hun begyndte i sommeren 2017, kendte hun ikke nogen. Alt var nyt: studiekammerater, lærere, stedet og ikke mindst faget. Men det blev der hurtigt lavet om på.

”Jeg holder meget af at være sammen med andre mennesker. Så jeg meldte mig til at være med i de ting, der skete på skolen. Jeg kom med i SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, red.), Studenterrådet og i Fre’bar,” fortæller hun og påpeger:

”For mig var det vigtigt at have noget socialt. Noget, jeg kunne være engageret i ud over selve studiet. Ellers ville jeg blive ensom. Så ville man jo bare komme til timerne og køre hjem igen,” siger hun. 

Fre’bar er de studerendes eget sted

Loftet i Fre´bar er malet i blå, grønne, gule, lilla og røde firkanter, og et stort graffitiagtigt maleri pryder hele den ene væg. Det har de studerende selv sørget for. For på Absalon er det de studerendes sted – til gengæld er det også dem selv, der står for alle sociale aktiviteter. 

Mette Nielsen Andersen kan godt lide at være med og engagere sig. Men mindre kan også gøre det. Og her er hendes klare opfordring til nye studerende:

”Som ny studerende er det vigtigt at være åben og imødekommende. At lade sig inspirere af, hvad der sker. Og være nysgerrig. Så finder man hurtigt nogen at snakke med,” siger hun og fortsætter:
”Kom i Fre’bar. Spørg i din klasse, om nogen vil med. Eller kom alene – her er masser, der gerne vil tale med dig. Vi spiller mange spil. Snakker og hygger. Og der er plads til alle.”

Og man skal ikke være bange for at være ”en af de små”.

”Her er der ikke forskel på, om man lige er startet, eller man har gået her i flere år. Det er ikke som i gymnasiet. Her er ikke noget hierarki. Alle respekterer hinanden. På den måde kan man mærke, at man er på en voksenuddannelse.”

Julie Petersen, Mette Nielsen Andersen og Louise Mathiesen i Fre'bar
Caption 
Kom i Fre’bar og mød nye mennesker, spil Mayer, Beer Pong eller Snyd – eller tag en snak med sidemanden, lyder det fra de sygeplejestuderende Julie Petersen (tv.), Mette Nielsen Andersen og Louise Mathiesen (tv.).
Attribution 
Foto: Per Rasmussen

Fagligt udbytte opnået gennem baren

Det sociale sammenhold og netværk har også stor betydning på længere sigt på sygeplejerskeuddannelsen. Det fortæller Louise Mathiesen, som er en af dagens to bartendere i Fre’bar. 
”Det bliver lettere at finde sammen i studiegrupper senere i ens studieforløb, hvis man lærer de andre på studiet godt at kende. Til at begynde med bliver man sat sammen af underviseren, men når man selv skal finde sammen, er det ikke sjovt, hvis man ikke har nogen venner,” siger hun.

Så hendes råd til nye studerende er også klart:

”Kom ud og se dig omkring. Engagér dig.”

Hendes medbartender, Julie Petersen, var også helt ny i byen og kendte ingen på Absalon, da hun begyndte på sygeplejejerskeuddannelsen i sommeren 2017. Derfor var det vigtigt for hende at have noget socialt på studiet og få nogle nye venner.

”Det er rart at have nogle, man kan tale med om det, man laver,” siger hun.

For de tre sygeplejestuderende har engagementet i bl.a. Fre’bar resulteret i nye venner fra såvel andre semestre som fra andre uddannelser, f.eks. fysio- og ergoterapeuter og bioanalytikere.
”Det kan man også bruge fagligt. Hvis man har hørt, at andre har haft om et emne, kan man søge gode råd hos dem. Og som sygeplejerske arbejder man jo meget sammen med andre faggrupper, så der kan man også bruge sine venner fra de andre uddannelser,” siger Mette Nielsen Andersen og påpeger:

”Og så er det bare rart, at man kender andre end dem, man går i klasse med, og kender nogle af dem, man møder på gangen.”

Hun har lige været i praktik i otte uger.

”Efter sådan et forløb glæder jeg mig til at komme tilbage til skolen og mine venner. Her føler jeg mig hjemme. Det gør det også nemmere at komme ud af sengen om morgenen,” smiler Mette Nielsen Andersen.

Bonus, når det stopper

Efterhånden som der kommer flere og flere forpligtelser på det faglige område, og kravene stiger, må hun også erkende, at det bliver sværere at finde tid og overskud til alle de sociale ting – herunder fredagsbar. Men netop derfor er det vigtigt, at netværket er skabt fra begyndelsen. Hun har fået vennerne, og de er der stadig. Selvom de ikke ses hver dag.

Salut, skål, prost, cheers og mange andre sprogudgaver af samme ord pryder selve bardisken i Fre’bar, mens der på tavlen bag bartenderne er fyldt med gode tilbud, der sikrer den bedste start på et nyt venskab. F.eks. Dakkedak drink – 2 for 30 kr. Eller 10 shots for 70. Du kan også få sodavand for 15 kr. 

Studiestart 2019-29

Sygeplejersken byder også i år velkommen til alle nye sygeplejestuderende på 1. semester.

Det sker gennem uddeling af bladet ”Studiestart 19/20” til de studerende, når de på de enkelte skoler bliver introduceret til SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Artiklerne i Studiestart 19/20 er skrevet af medarbejderne på Sygeplejerskens redaktion.

I bladet er der bl.a. gode råd om, hvordan man som sygeplejestuderende opfører sig på de sociale medier, og henvisninger til faglitteratur.

De sygeplejestuderende, som starter på uddannelsen til februar næste år, får også bladet udleveret til den tid.

Læs Studiestart 2019-20 her

Det sociale sammenhold og netværk har stor betydning, når du som ny på sygeplejerskeuddannelsen hverken kender lærere, stedet, studiekammerater og ikke mindst faget. Ved at engagere sig i fredagsbar, SLS eller Studenterrådet kan sygeplejestuderende blive en del af fællesskaber med relationer, der rækker langt udover uddannelsen.
4-5
2019
10
Velkommen til de nye studerende
Sygeplejestuderende
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejestuderende
Web article