Studerende i praksis: " ... jeg forventede aldrig at skulle bruge teorierne til andet end eksamen"

Teorier om sygepleje skal anvendes i bestemte situationer og i hvert fald ikke i praksis. Men en følelse af utilstrækkelighed ændrer på den opfattelse.

Amanda Risum Pedersen
Amanda Risum Pedersen
Som studerende kan teori virke forfærdeligt langt fra det, man typisk forbinder med sygepleje. På skolen lærer vi – især på de første semestre – hvordan forskellige teoretikere har formet sygeplejen.

Teoretikernes tanker ligger bag enhver sygeplejehandling, og modellerne er skabt som bindeled mellem teori og sygeplejerskens handlinger. For mit eget vedkommende har den tilgang til sygeplejen altid været for flyvsk og uhåndgribelig til, at jeg rigtigt forstod det.

At teoretikere, deres tanker og modeller, der er opstået for mange år tilbage, skulle have indflydelse på den sygepleje, jeg nu skulle udøve, virkede nærmest absurd. Teorierne var en del af pensum, så selvfølgelig skulle jeg sætte mig ind i dem, men jeg forventede aldrig at skulle bruge dem til andet end eksamen.

I forbindelse med mine kliniske forløb har jeg været ude og opleve den praktiske del af sygeplejen. Her har jeg altid været fascineret af de erfarne sygeplejersker og deres evne til at kunne overskue komplicerede patientforløb. Min fascination blev ikke mindre, da jeg nåede så langt i min uddannelse, at jeg selv skulle stå for komplicerede patientforløb.

Jeg mærkede hurtigt, at jeg manglede erfaring og overblik. Min vejleder forslog, at jeg printede en af modellerne baseret på teori, som skolen underviser os i. Hun bad mig derefter udfylde modellen med den patientcase, der udfordrede mig.

Modellen, jeg brugte, var Gillespies Hus (1), der tager højde for flere centrale dele af sygeplejen, som kontekst, tværfagligt samarbejde og relation til patienten. For mig har især disse elementer af sygeplejen altid været nogle af de sværeste at samle, og de har derfor også udfordret min sygepleje.

Problemet var ikke det enkelte element, som at danne en relation eller arbejde tværfagligt. Problemerne for mig opstod, når jeg skulle vurdere effekten af min relation til patienten, og hvordan den påvirkede mit tværfaglige samarbejde.

Men ved at bruge teori og modeller fra den teoretiske del af min uddannelse fik min vejleder mig til at koble flere dimensioner af sygepleje til hinanden. Ved at sidde med teorien i hænderne kombineret med en praksissituation, som jeg havde svært ved at overskue, fandt jeg meningen med teorien i praksis. Med teorien kunne jeg kompensere for min manglende erfaring og dermed overskue et kompliceret patientforløb.

Det, der før var flyvsk og uhåndgribeligt, gav pludselig mening for mig. I den teoretiske undervisning brugte underviserne ofte eksempler fra praksis, men fordi jeg ikke selv havde oplevet det, kunne jeg ikke forbinde teori med praksis. Jeg havde brug for at føle mig utilstrækkelig og derefter få god vejledning, før jeg var i stand til at bruge teorien til andet end eksamen.

Amanda Risum Pedersen er sygeplejestuderende p 7. semester, VIA UC Viborg.

1. Uddannelsesnyt, Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, nr. 3, 27. årgang 2016. s 11-6.

Emneord: 
Sygeplejestuderende

Tidlig specialisering til studerende

Talentprogram for sygeplejestuderende skal øge rekrutteringen og styrke sygeplejen for ældre

120 sygeplejestuderende på Københavns Professionshøjskole får fra efteråret 2021 mulighed for at følge et toårigt forløb svarende til et halvt års fuldtidsstudie (30 ECTS-point) ud over grunduddannelsen.

Forløbet skal understøtte det øgede behov for sygeplejersker med særlig viden inden for pleje af ældre, medicinske patienter i den primære sektor som følge af, at et stigende antal ældre bliver diagnosticeret med kroniske sygdomme som f.eks. kronisk obstruktiv lungesyndrom (KOL) og type 2-diabetes. Forløbet forventes at bidrage til at øge rekrutteringen til sygeplejeprofessionen.

Det er Novo Nordisk Fonden, som i syv år vil skyde 44,4 mio. kr. i talentprogrammet, som hedder Copenhagen Honours College i Sygepleje.

Emneord: 
Sygeplejestuderende

Studerende i praksis: "Jeg har erfaret, hvor vigtigt det er at kunne sige fra"

Studerende skal sige fra, når ekstra timer eller vagter er på tilbud, hvis de i virkeligheden ikke har overskuddet til et helhjertet ja. Det kan de lige så godt lære under studietiden.

Terese Clausen
Terese Clausen
I et fag som vores er det utrolig vigtigt at kende sine egne grænser. Vi står dagligt med andres liv i hænderne, og hvis ikke vi har os selv med, kan det have fatale konsekvenser.

I løbet af uddannelsen har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at kunne sige fra. Både når man bliver tilbudt ekstra timer/vagter og sandelig også, hvis man står med en opgave, man ikke føler, man har kompetencerne til – for det vil ske.

Jeg tror, vi alle har stået i en situation, hvor der akut mangler en person til at dække en vagt.

Man har måske lige givet den en skalle med ekstravagter op til sin første fridag i lang tid. Man har brug for at koble af og lade op, men samvittigheden sniger sig op på siden af en, og man kommer måske til at sige ja til en vagt, selvom man egentlig ikke har overskud til at tage den.

Det har jeg i hvert fald gjort – og ikke blot én gang. Det er en kompliceret balancegang – for hvem dækker den, hvis ikke jeg gør? Så skal sygeplejerskerne på afdelingen arbejde ekstra hårdt for at kompensere for den manglende person

Får patienterne så mad og væske? Bliver bleen skiftet og medicinen husket? Det er nogle af de overvejelser, jeg gør mig, når jeg står i dilemmaet om den ekstra vagt.

Og har jeg overhovedet nogle planlagte aktiviteter udover at flade ud til den næste sæson af ”How I met your mother”? Spøg til side, patienterne skal nok få omsorg og pleje – måske er den dårlige samvittighed i virkeligheden et tegn på, at vi mangler hænder i sundhedsvæsenet?

At vi påtager os mere ansvar, end vi kan holde til, og allerede under studietiden mærker presset.

Jeg selv tænker meget over det og især efter den kæmpe omvæltning, der er sket for alle pga. coronapandemien. Jeg har følt, at jeg måtte yde lidt ekstra og hjælpe til, for at vi alle har kunnet komme igennem på bedste vis.

Det tror jeg, mange har, og hver og en har min største respekt! Med ferie fra studiet har jeg haft rig mulighed for at byde ind på vagter og lette presset en smule for sygeplejerskerne, men jeg har dog stadig husket at sætte tid af til mig selv, så jeg har kunnet opretholde overskuddet.

Vi er jo nu engang kun mennesker alle sammen, og selvom man kommer med de bedste intentioner og gerne vil hjælpe, så kræver det, at man selv er i nogenlunde balance og husker på sine værdier hele vejen igennem.

6. semester er skudt i gang, og det sætter en masse tanker i gang ift. ovennævnte. Det er nu, jeg skal vise, at jeg kan arbejde selvstændigt og gøre brug af den teori og erfaring, jeg har fra tidligere semestre.

Jeg er sikker på, at jeg i løbet af det næste halve år kommer til at stå i en situation, hvor jeg ikke har kompetencer til at løse opgaven, og så er det en fordel, at jeg er bevidst om mine egne evner og grænser og kan sige fra. For det er altså en vigtig egenskab. 

Terese Klausen er sygeplejestuderende på 6. semester, Københavns Professionshøjskole.

Emneord: 
Sygeplejestuderende

Studerende i praksis: "Det er værd at se en sygeplejestuderende som en investering"

Nogle sygeplejersker er ikke synderligt interesserede i at hjælpe studerende til at blive dygtige sygeplejersker. Ærgerligt, for der er så megen god viden og erfaring, der er værd at dele.

Kira Vanessa Vestergaard-Lau
Kira Vanessa Vestergaard-Lau
Som studerende er det vigtigt at føle sig velkommen på de afdelinger, hvor man har sine praktikforløb. Det er vigtigt, at man bliver taget godt imod, og at sygeplejerskerne viser interesse for en som studerende. Det har for mig skabt nogle trygge rum for udvikling og læring, hvilket har haft betydning for, hvordan jeg personligt og fagligt har udviklet mig under uddannelsen.

Hovedparten af mine praktikperioder har været præget af nogle fantastiske sygeplejersker, hvilket har været medvirkende til en positiv udvikling. Det har været medvirkende til, at jeg med succes har opnået mine læringsmål, at jeg har turdet udfordre mig selv, og endelig har det fastholdt min interesse for at arbejde som sygeplejerske.

Mine erfaringer viser, at det helt rigtige læringsmiljø ikke kun handler om faglighed på en afdeling. Det har også stor betydning, at man bliver mødt af et venligt personale med en interesse i at lære fra sig. Det er noget, der for mig har virket motiverende og har medvirket til at igangsætte nogle gode læringsprocesser.

Min første, lange praktik på 2. semester var en, jeg havde set frem til. Efter et teoretisk 1. semester var jeg enormt spændt på at komme ud og se, hvad det vil sige at være sygeplejerske i praksis. Jeg husker en hændelse under denne praktik, hvor jeg som nysgerrig studerende havde henvendt mig til noget personale med et spørgsmål.

Jeg husker at blive kigget i øjnene, hvorefter jeg blev efterladt uden svar. Min kliniske vejleder fortalte mig dengang, at ikke alt personale havde interesse i at have studerende på afdelingen.

Det var en kortvarig hændelse, som ikke skulle have haft den store betydning. Dog tog det dengang en smule af selvtilliden fra mig. Jeg var uvidende om, hvor mange af de ansatte, der havde den samme holdning, hvilket betød, at jeg for det meste henvendte mig direkte til min kliniske vejleder, hvis jeg havde spørgsmål. Det gjorde sig gældende i resten af praktikforløbet.

I dag finder jeg det virkelig ærgerligt, at praktikken forløb, som den gjorde, når jeg tænker på, hvor mange fantastiske sygeplejersker, der har præget mig siden. Der er så megen god viden og sygeplejefaglig erfaring, der er værd at dele.

Som sygeplejerske – og i særdeleshed som klinisk vejleder – er det mere end bare et stort ansvar at forme fremtidens sygeplejersker. Det er også et kæmpe privilegie. Det er værd at se sygeplejestuderende som en investering, da vi på et tidspunkt ikke længere er studerende, men uddannede sygeplejersker, som en dag bliver jeres kollegaer.

Kira Vanessa Vestergaard-Lau er sygeplejestuderende på 6. semester på VIA UC Viborg

Emneord: 
Sygeplejestuderende

Erfarne SLS’ere valgt som nyt formandskab

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) fik nyt formandskab, da mange af de aktive medlemmer endelig var samlet til årsmøde på Brandbjerg Højskole den 21.-23. august.
SLS har fået nyt formandskab og forretningsudvalg. Her næstformand Laura Jensen (t.v.) og formand Julie Berg Jakobsen.
Foto: SLS

Ny formand for SLS bliver Julie Bjerg Jakobsen som efterfølger til Kamilla Futtrup, der har haft posten siden 2018.

”Jeg er så klar til at bruge endnu mere energi og tid for fremtidens sygeplejersker. Vi har været igennem meget under corona, og det er helt sikkert, at vi skal have ryddet op efter dårlige beslutninger, hvor vi blev klemt og glemt. Jeg vil arbejde for, at vi sygeplejestuderende stiller krav til vores undervisere og hinanden. Jeg vil kæmpe for uundværlig undervisning til fremtidens sygeplejersker – både på Professionshøjskolerne og i praktikken,” siger Julie Bjerg Jakobsen om sine planer for sit år i spidsen for de sygeplejestuderende. Hun har netop afsluttet 6. semester på uddannelse i Odense og været aktiv i SLS i tre år – inklusive et år i forretningsudvalget.

Næstformandsposten gik til Laura Caroline Jensen, der netop har afsluttet 4. semester på sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk. Hun har været formand for den lokale SLS-bestyrelse og aktiv, siden hun startede på studiet. Hun afløser Sebastian Kongskov Larsen, som fortsætter med at være aktiv i SLS' forretningsudvalg sammen med Emma Kaptain, Kristina Dalum og Siw Jacobsen, der også blev valgt på årsmødet.

Emneord: 
Sygeplejestuderende

Arbejdsvilkår skræmmer studerende og slider på de nyuddannede

Hver fjerde nyuddannede sygeplejerske og næsten lige så mange sygeplejestuderende tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år. Mere fokus på arbejdsvilkår og jobstart, siger DSR.
Anja Hansen over-vejede som nyansat sygeplejerske at videreuddanne sig, så hun kunne undslippe en presset arbejdsdag med for få kolleger. En deltidssygemelding pga. dårlige knæ blev hendes redning, bl.a.. fordi hun fik en periode med færre timer.
Arkivfoto: Claus Bech
Det viser undersøgelsen
  • 80 pct. af de studerende er bekymrede for, om der vil være nok tid til at lære dem op.
  • Næsten 60 pct. er bekymrede for, hvordan kommende kolleger vil tage imod dem.
  • 40 pct. har overvejet at droppe ud af uddannelsen. Heraf angiver halvdelen udsigten til dårlige arbejdsvilkår efter endt uddannelse som en årsag.
  • Godt 20 pct. af de studerende er usikre på, om de ønsker at arbejde som sygeplejerske om fem år.
  • 28 pct. af de nyuddannede er usikre på, om de ønsker at arbejde som sygeplejerske om fem år.

Kilde: VIA University College.

Hårde arbejdsvilkår slider på og bekymrer nyuddannede og sygeplejestuderende. Mere end hver fjerde nyuddannede sygeplejerske tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år. Det viser et endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt fra VIA University College med 2.200 nyuddannede sygeplejersker og sygeplejestuderende på 6. og 7. semester.

”Vores resultater viser, at knap 20 pct. af de studerende og 28 pct. af de nyuddannede sygeplejersker tvivler på, om de arbejder som sygeplejerske om fem år, og det er da stærkt bekymrende tal. Undersøgelsen tyder på, at problemets omfang stiger i takt med de nyuddannedes erfaring. Dvs., at jo længere tid de har været i jobbet som sygeplejerske, jo højere er andelen, som tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år," siger Vibeke Røn Noer, lektor og forskningsleder, VIA University College.

”Undersøgelsen viser også, at ca. en tredjedel af de nyuddannede sygeplejersker har skiftet job inden for de første tre år. Den primære årsag er for meget arbejde under et for højt tidspres på deres forrige arbejdsplads,” siger hun.

Virkeligheden rammer hårdt

Anja Hansen er en af de sygeplejersker, som har oplevet den svære overgang fra studerende til nyuddannet sygeplejerske. Hun blev færdig for to år siden og havde ikke klaret at gå det igennem en gang til.

”Jeg havde intet liv ved siden af. Jeg havde ikke engang overskud til at købe ind og lave aftensmad.”
Problemet er ifølge Anja Hansen, at normeringen ikke passer til, at patienterne er så dårlige, som de er.

Brug for handling

I Dansk Sygeplejeråd kalder næstformand Dorthe Boe Danbjørg, tallene fra undersøgelsen alarmerende:

”Det er godt, at vi er kommet i gang med at uddanne flere sygeplejersker, men det bliver som at fylde et bundløst kar, hvis vi ikke også retter fokus mod de færdiguddannede. Vi skal bl.a. blive bedre til gode introforløb og mentorordninger. Tallene sætter en stor fed streg under, at der skal gøres noget nu.”

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Sygeplejestuderende

Studerende i praksis: " ... han var fastlåst i en udmattet krop"

En intens samtale med en døende mand giver forståelse for, hvor dyrebart livet og helbredet er. Teori og fagsprog bliver underordnet, blok og kuglepen lagt tilbage i kittellommen.

Marie Colding Laursen
Marie Colding Laursen
Jeg var ikke ked af det. Paradoksalt nok var jeg snarere rørt og nærmest høj på livet efter at have mødt en lidende og terminalerklæret mand.

Mit første møde med ham var på en klinisk hospitalsstue, hvor en rolig stemning og et dæmpet lys mødte mig. Manden var udmagret og afpillet, men da jeg introducerede mig, blev min hånd mødt af et fast håndtryk og øjne, der var funklende klare i modsætning til det matte ydre.

Jeg stod ved sengekanten, klar med blok og kuglepen, for at skrive diverse oplysninger og observationer ned, men samtalens indhold blev hurtigt drejet i en anden retning.

Kuglepennen og blokken blev efter kort tid lagt i lommen igen, og jeg satte mig ved siden af ham på en stol. Den ene sætning tog den anden, som vi sad der i halvmørket og talte om det, der lå ham mest på sinde, nemlig døden.

I de første minutter af samtalen prøvede jeg så vidt muligt at fremkalde mig så meget kommunikationsteori, som jeg overhovedet kunne, så et professionelt skjold kunne forhindre mig i at blive for personligt berørt.

På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at det, jeg netop ville lære af oplevelsen, var, at det er en styrke i sig selv at kunne være til stede i en samtale af denne karakter. Der skal ikke nødvendigvis trækkes på teorier og anvendes korrekte fagudtryk.

Det vigtigste er at lytte og turde være i samtalen, hvor grænseoverskridende den end måtte være.

Manden var meget fattet, men satte ord på en frygt, der rasede i ham, og på alle de ting, der definitivt var forbi. Det jeg husker allerbedst var, at han forklarede, at han allerede følte sig død.

Han sagde, at tiden før døden egentlig burde bruges på at opleve, mærke og føle livet, men ikke engang det kunne han nu, hvor han var fastlåst i en udmattet krop.

Han holdt en kort pause, hans øjne blev blanke, og han sagde:

“Du er ung. Gør dit liv værd at leve, det har jeg ikke været god til. Livet er smukt, jeg opdagede det bare for sent.”

Han så væk og tørrede en tåre bort fra sin indsunkne kind.

Efter samtalen var jeg meget bevæget. Det eneste professionelle skjold jeg havde tilbage, var min uniform, men ordene og stemningen var for længst krøbet igennem det hvide stof.

Det har efterfølgende taget mig lang tid at kunne vende denne samtale og hele hans skæbne til noget konstruktivt.

For samtalen har virkelig givet mig forståelse for, hvor dyrebart vores liv og helbred er.

Med hans ord skal livet opleves, mærkes og føles i tide.

Marie Colding Laursen er sygeplejestuderende på 3. semester, VIA Viborg.

 

Emneord: 
Sygeplejestuderende

Ny aftale sikrer flere studiepladser

Politisk aftale om flere studiepladser smitter også af på uddannelsen til sygeplejerske. Det er stærkt tiltrængt med et øget optag. Nu gælder det om at få styr på de nødvendige praktikpladser, mener Dansk Sygeplejeråd.

Corona vil øge antallet af ansøgere til de videregående uddannelser.

Det forventes nemlig, at færre vil rejse ud i verden, og samtidig vil større ledighed få flere til at søge en uddannelse.

Derfor er regeringen og Folketingets partier blevet enige om at give de videregående uddannelser et særtilskud til at oprette 5.000 ekstra studiepladser.

Heraf har partierne en ambition om, at der skal oprettes 500 nye pladser på velfærdsuddannelserne, det gælder bl.a. uddannelsen til sygeplejerske. I alt afsættes 210 millioner kr. til at øge optaget.

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, roser aftalen:

”Det er meget positivt, at man vil øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Vi ser en stor mangel på sygeplejersker, og hvert år afviser vi kvalificerede ansøgere, så det er vigtigt med flere studiepladser hurtigt,” siger hun.

Beregninger fra Dansk Sygeplejeråd viser, at vi vil mangle 6.000 sygeplejersker i 2025. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at optaget på sygeplejerskeuddannelsen øges med mindst 370 over de kommende 2-3 år.

Praktikpladserne skal følge med

En af de store udfordringer bliver at skaffe praktikpladser til de ekstra studerende. De drøftelser går regeringen nu i gang med sammen med kommuner og regioner.

“Det er ikke nok, at der er plads til de studerende i undervisningslokalet. Der skal også være plads til dem ude i praktikken. Derfor skal kommuner og sygehuse have en økonomisk håndsrækning, så de kan øge antallet af praktikpladser og uddanne flere kliniske vejledere,“ siger Dorthe Boe Danbjørg.

Emneord: 
Sygeplejestuderende

Studerende i praksis: "Især én hændelse fra min praktik i psykiatrien står her lysende klart

En studerende bliver inspireret af at se sin vejleders evne til at opfatte og reagere på en patients følelser og være undersøgende og åben i sin sygepleje.

Julie Feldborg
Julie Feldborg
Alle patienter søger svar. Svar, der kan give forklaringer på deres symptomer. De venter spændt på tilbagemeldingen og håber, at vi har svaret.

Tilbagemeldinger har vi givet mange af der, hvor jeg har været i praktik. Det er ikke altid nemt, for nogle gange lyder tilbagemeldingen, at vi ikke har fundet nok til at stille en diagnose.

Men patientens problemer forsvinder jo ikke af den grund.

Selvom patienten skal afsluttes, så har han eller hun ofte stadig spørgsmål og behov for hjælp. Derfor er det vigtigt som sygeplejerske at favne patientens problemer og udfordringer på en måde, der støtter patientens egne ressourcer i forhold til at mestre udfordringerne.

Især én hændelse fra min praktik i psykiatrien står her lysende klart. Her lærte jeg virkelig, hvordan man som sygeplejerske får hjulpet patienten videre, selvom man er nødt til at afslutte forløbet.

Patienten, som vi skulle tale med, opfyldte ikke kriterierne for den opmærksomheds-forstyrrelse, som hun var henvist for. Efter at konklusionen var læst op, blev patienten trist og opgivende i sin mimik.

Pigen blev her mødt af min vejleder med en åbenhed, der gav plads til hendes følelser. Åbenheden gav rum til at tale om, at patientens udfordringer jo stadig var til stede, og hun gav udtryk for, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle tackle dem.

Vi gik sammen med patienten på opdagelse efter en mulig forklaring på opmærksomheds-vanskelighederne. Sammen fik vi talt om mange aspekter af patientens liv, og hvordan de påvirkede hende.

Da samtalen kom ind på, hvordan patienten trivedes socialt, blev patienten igen trist og kiggede ned i gulvet, og hun blev grådlabil.

Det viste sig, at patienten ikke havde det godt i vennegruppen. Et problem der muligvis kunne forklare hendes symptomer.

Patienten fortalte, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre, for hun ville jo ikke gøre nogen kede af det.

Herfra kom samtalen til at handle om, hvordan patienten kunne gribe problemet an. Vi vendte og drejede forskellige muligheder, patienten kunne prøve at benytte sig af, nu hvor hun skulle afsluttes.

Det var inspirerende at se min vejleders evne til at opfatte og reagere på patientens følelser og være undersøgende og åben i sin sygepleje, hvorved hun fandt frem til patientens problem. Det kunne forklare symptomerne for patienten og give hende det svar, hun søgte.

Og det kunne tydeligt ses, at hun fik det svar, hun søgte. Patientens triste mimik blev erstattet af et smil og sænkede skuldre. Hun udstrålede lettelse, og det var ikke længere så vigtigt, om hun havde en opmærksomhedsforstyrrelse eller ej.

For den åbenhed hun mødte, gav plads til hendes problemer, og hun fik hjælp til at komme videre. 

Julie Feldborg er sygeplejestuderende på 4. semestr på UC Syd, Aabenra.

Emneord: 
Psykiatri
Sygeplejestuderende

Studerende i praksis: " … når man bliver god til at læse forskningsartikler, så er det sjovt"

Langhåret forskning og vanskelig læsning havner på listen over kommende indsatsområder, fordi nytteværdien er så tydelig, fortæller en studerende.

Nathalie Kjær Bach
Nathalie Kjær Bach
Privatfoto
4. semester har for mig budt på valgfaget Journal Club, hvor vi læser og arbejder med forskningsartikler inden for sygepleje.

Det lyder måske ikke som det mest attraktive, og jeg må indrømme, at jeg også selv tænkte, at det godt kunne blive lidt langhåret. Ikke desto mindre valgte jeg faget, fordi min underviser altid har sagt, at når man bliver god til at læse forskningsartikler, så er det sjovt.

Det skulle vise sig, at hun havde ret.

Den første opgave vi fik stillet, var, at vi skulle fremlægge en forskningsartikel. Min gruppe og jeg valgte at udforske sygeplejerskens rolle i en situation, hvor patienten skal have overbragt dårlige nyheder.

Et af undersøgelsens resultater viste, at sygeplejersker generelt ikke får megen undervisning i at give en dårlig nyhed. Hverken på uddannelsen eller i jobbet.

I vores præsentation inddrog vi derfor en konkret og evidensbaseret kommunikationsmodel, som kunne bruges ude i praksis. Kommentaren fra vores underviser var efterfølgende, at der skal gøres noget ved, at vi på skolen ikke underviser i netop dette.

Hun foreslog sågar, at min gruppe skulle undervise de andre semestre i dette emne. Det var en lærerig og opmuntrende oplevelse at erfare processen fra evidensbaseret forskning til konkret anvendelse som undervisning på uddannelsen.

Afslutningsvis på Journal Club skulle vi udarbejde en VIP-vejledning (Vejledninger, Instrukser, Politikker) for opsporing og behandling af dehydrering hos ældre patienter. VIP-vejledningen skulle underbygges af evidensbaseret forskning på området.

Den proces fik mig til at tænke over, hvordan opsporing og behandling praktiseres ude på afdelingerne. Et væskeskema er en simpel metode til at monitorere patientens væskeindtag, men skemaet er ofte en indsats, der bliver nedprioriteret af sygeplejersken, hvilket i sidste ende kan forlænge patientens indlæggelse.

At have arbejdet med netop denne intervention i Journal Club har betydet, at jeg i mit studiejob ude i praksis fokuserer mere på patienternes væskeskemaer.

Jeg kender nemlig nu til vigtigheden af at prioritere væskeskemaet og ved dertil også, at det på nuværende tidspunkt er den metode, der er den bedste, evidensbaserede måde at monitorere væskeindtaget på.

Jeg synes stadig, det kan være svært at søge forskningsartikler, og at de kan være vanskelige at læse og forstå, men jeg er blevet oplyst om betydning af forskning og evidens i sygeplejen.

Det er her, jeg skal gøre en indsats, hvis jeg gerne vil være opdateret på, hvordan jeg yder bedst mulig sygepleje.

Journal Club har inspireret mig til at klø på med at læse forskningsartikler med en lovning fra min underviser om, at det nok en dag skal blive legende let og sjovt at tilegne sig viden på den måde.

Nathalie Kjær Bach er sygepljestuderende på 4. semester, UC Diakonissestiftelsen

Emneord: 
Sygeplejestuderende