Sygeplejerske fyret for at snage i journaler

En sygeplejerske har gennem flere år lavet uberettigede opslag i patientjournaler, der tilhørte kolleger, bekendtskaber, børn, kendte personer og fremtrædende politikere.

I alt 336 opslag fordelt på 215 journaler. Det skriver Jyllands-Posten.

De uberettigede opslag blev fanget af et nyt IT-system, der blev sat op i efteråret. Sygeplejersken blev derefter bortvist og fyret fra sit job på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital tilbage i januar.

Region Hovedstaden vil kontakte alle borgere, der er blevet udsat for uberettigede opslag, og sagen er meldt til politiet og Datatilsynet.

Emneord: 
Tavshedspligt

Manglende diskretion fører til dårligere behandling

Patienters ret til fortrolighed bliver krænket, hvis hospitalsrum er indrettet sådan, at helbreds-oplysninger bliver givet til patienten i overværelse af andre. Og for patienten kan konsekvensen være, at man undlader at fortælle om ting, som er for pinlige, hvis de kommer ud i en større kreds. Dermed risikerer man at få en dårligere behandling

Low_oploeft_tavshed
Illustrationer: Mikkel Hensel

Patienter på flersengsstuer eller gangpatienter kan komme til at overhøre helbredsoplysninger om andre eller selv føle sig udstillet f.eks. under stuegang eller ved udskrivningssamtaler. Men problemet findes også på akutmodtagelser, som flere steder i landet er indrettet i åbne rum. Her bliver optaget journal og talt om helbredsoplysninger, og hvis patienterne kan se hinanden eller høre f.eks. navn, adresse eller cpr-nummer, så er det en overtrædelse af personalets tavshedspligt.

Low_tavshed_2-2Ifølge lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i sundhedsjura, Kent Kristensen, er der retspraksis på området, der slår fast, at helbredsoplysninger ikke må gives til patienter i overværelse af andre.

”Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har kritiseret en læge for at informere en patient om alvorlige undersøgelsesfund på en flersengsstue i overværelse af andre patienter, og nævnet har kritiseret en praktiserende læge for at tilsidesætte tavshedspligten ved at give fortrolige oplysninger i venteværelset. Retspraksis siger, at man er nødt til at tænke over, hvordan man indretter konsultationer og patientrum, så andre ikke kan overhøre helbredsoplysninger,” siger Kent Kristensen.
Helbredsoplysninger er oplysninger om personens sundhedstilstand. Det omfatter ifølge Kent Kristensen behandling, sygdom, genoptræning, men også oplysninger om f.eks. feber, blodprocent og afføring.

”Hvis der er forhæng mellem patienterne, og man ikke kan henføre oplysningerne til personen, så er der ikke tale om en overtrædelse af tavshedspligten. Medmindre man også overhører oplysninger om f.eks. personnummer og navn,” siger Kent Kristensen. 

I nogle af de situationer, sygeplejersker har berettet om, har man set og overværet en person blive afhørt af politiet for at have kørt i bil med narko i blodet og genkendt en tidligere kollega og overhørt hendes sygehistorie. Vil du vurdere, at det er et brud på tavshedspligten?

”I de situationer er det klart et brud på reglerne om fortrolighed,” siger Kent Kristensen.

Undlader at fortælle pinlige ting

I Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for 17 patientforeninger, mener formand Lars Engberg, at problemstillingen med manglende diskretion om helbredsoplysninger er et generelt problem på medicinske sengeafdelinger, hvor der er overbelægning og mangel på personalets tid.

Low_tavshed_2-1”Det er ikke i orden, at man kan høre, hvad naboen på den anden side af gardinet betror lægen eller sygeplejersken om helbredsproblemer, og at man har bevidstheden om, at det, man siger, kan blive hørt af andre. Det har den konsekvens, at patienter undlader at fortælle ting, de synes er for pinligt, hvis det kommer ud til en større kreds. Det kan føre til dårligere behandling, end man ellers kunne få, og det vigtigste er jo at få en god behandling,” siger Lars Engberg.

Formand for Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Annette Jakobsen, mener, at de åbne stuer på akutmodtagelser såvel som andre steder i sundhedsvæsenet er en stor udfordring for personalet, når de skal efterleve hensynet til patienternes ret til fortrolighed.

”De åbne stuer er et stort problem. Jeg oplever jævnligt, at nabopatienter kommenterer på det, jeg taler med en patient om. Hvis man kigger på planerne for fremtidens sygehuse, så arbejder man også med store stuer, og et af argumenterne er, at så kan man holde øje med flere på en gang. Det er heller ikke umuligt, men de åbne stuer kræver i hvert fald, at man bruger et så banalt trick som at dæmpe stemmerne, når man taler om personfølsomme ting,” siger Annette Jakobsen. 

Ensengsstuer på fremtidens FAM’er

Flere af landets sygehuse planlægger i forbindelse med nybyggeri ensengsstuer på akutmodtagelserne. På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg kommer patienterne i dag ind på flersengsstuer, men om et år står første fase af FAM-byggeriet færdigt med 51 ensengsstuer og totalt 62.

Sundhedslovens bestemmelse om tavshedspligt, kapitel 9

Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.

”Her har vi netop taget højde for diskretionszoner og valgt at bygge en FAM op udelukkende med ensengsstuer,” fortæller ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen.

”Allerede i dag er vi det eneste sted i landet, hvor patienterne kommer direkte ind i den seng, som de bliver i under hele forløbet på akutmodtagelsen, og sådan bliver det også fremover, medmindre man er meget kritisk syg og skal ind på en af vores specialstuer. Ellers bliver alle patienter modtaget i en af vores nye helt identiske ensengsstuer,” siger Christian Jørgensen. 
Men er det ikke lettere at overvåge patienterne, når der ligger flere i et åbent rum?  

”Derfor har vi opdelt vores FAM i teams, så hvert team ”kun” skal overvåge 12-14 sengepladser. Man monitorerer jo patienterne, og en stor del af observationen er elektronisk. Man skal selvfølgelig have det kliniske blik på patienten, og man skal have med i sin kultur, at man tilser og snakker med patienterne så ofte som muligt i sin vagt.” 

I dag foregår megen dokumentation væk fra patienten, i den nye FAM vil det foregå hos patienten.  ”Vi vil gerne indføre, at patienten også bidrager med data i journalen, for det er jo patientens journal,” siger Christian Jørgensen.
På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har de i dag også forhæng, der kan afskærme patienter på flersengsstuerne, men de bliver kun brugt, når alle andre muligheder er udtømte.

Christian Jørgensen siger:
”I de tilfælde, hvor medpatienterne er mobile, bliver de bedt om at gå ud af stuen, når man har brug for at tale med en patient.  I nogle tilfælde bruger vi forhæng for at opretholde diskretion på den visuelle del, men det stresser personalet, når patient og sygeplejerske ikke kan komme med spontane tilbagemeldinger til hinanden, og derfor mener jeg, at forhæng er noget, Fanden har skabt. Men så længe vi har flersengsstuer, er de nødvendige.”

Emneord: 
Tavshedspligt

Det kunne jo være en jeg kendte

Sygeplejersken har efterlyst, om andre sygeplejersker har haft lignende oplevelser på landets akutmodtagelser. To sygeplejersker har skrevet til redaktionen om erfaringer fra hhv. Aabenraa og Hillerød.

Low_oploeft_tavshed
Illustration: Mikkel Henssel

Sygeplejerske Lene Kousgaard, som er leder på et plejecenter, kom i foråret til undersøgelse på Aabenraa Sygehus. Hun skulle tjekkes for, om det var nødvendigt akut at operere for en diskusprolaps. Hun skulle vente i et rum sammen med 4-5 andre patienter.

”Alle kunne høre, hvad alle talte om,” siger Lene Kousgaard.

”Da jeg kom derind, lå vi patienter på rad og række, der var også pårørende. Der var en gammel kone, hvis hofte var gået af led, et barn, som var kommet til skade, og en ung mand, som var kørt galt, og som muligvis var narkopåvirket. Det var først, da lægen kom ind, at gardinerne blev trukket for,” fortæller Lene Kousgaard.

”Jeg overværede, at politiet kom og afhørte ham, som måske havde kørt med stoffer i blodet. Læger og sygeplejersker talte med patienterne, og jeg kunne høre alt, hvad der blev sagt. De andre kunne også høre, at lægen lige skulle undersøge mig intime steder, der var bare et gardin imellem. Det var meget ubehageligt og en krænkelse af min blufærdighed,” siger Lene Kousgaard.

Low_tavshed-2-4Som sygeplejerske og leder ved Lene Kousgaard alt om, hvordan man omgås tavshedspligten, og hun sendte efterfølgende en klage til sygehusledelsen.

”Jeg fik også en undskyldning fra ledelsen, som skrev, at de godt kunne se, at det var uhensigtsmæssigt. De henviste til problemer med de fysiske rammer, og at de er i gang med at bygge et nyt supersygehus. Men det er jo ikke lige noget, der sker i morgen,” siger Lene Kousgaard, som godt mener, at man kan være diskret, selvom de fysiske forhold ikke er optimale.

”Det kunne jo være en jeg kendte, som havde kørt spirituskørsel og blev afhørt af politiet, men man behøver ikke at tale så højt, at alle kan høre det. Desuden vedkommer det hverken mig eller de andre patienter og pårørende, hvad vi hver især fejler,” siger Lene Kousgaard.

Ubeskriveligt ydmygende

Sygeplejerske Kirsten Månsson, der arbejder som klinisk ansvarlig sygeplejerske i en akut børnemodtagelse, fulgte i foråret 2012 med sin mor til akutmodtagelsen på Hillerød Hospital.  

 ”Jeg er oprindelig uddannet på Hillerød Sygehus tilbage fra 1983, og sygehuset står for mig som noget ganske særligt. Stedet, hvor vi tog hånd om patientens totale situation,” fortæller Kirsten Månsson. Men det var ikke sådan, hun oplevede gensynet den forårsdag i 2012.

”Her blev min mor, som havde akutte voldsomme rygsmerter, lagt i en seng på gangen for at blive triageret. Midt i virvaret kom en tidligere kollega fra min tid på Hillerød, som nu var patient. Hun var voldsomt præget af svær terminal sygdom, og jeg var bare så glad for, at hun og hendes mand ikke kunne genkende mig. Efter vi havde ventet små to timer, blev min mor overført til et stort rum, hvor der var plads til fem patienter langs hver side med en harmonikaskillevæg imellem. For hver ende kunne der lægges yderligere to patienter, dvs. syv patienter langs hver side. Min mor, som fik en yderplads, havde kun skillevæg til den ene side, altså til patienten ved siden af, ellers var der frit udsyn til en travl akutgang. Patienten ved siden af fik optaget journal. Min mor havde taget høreapparatet ud, men jeg hørte og forstod alt, hvad der foregik. Lidt senere ankom min alvorligt syge tidligere kollega og fik plads midt i det hele til skue for os alle. Det var ganske enkelt ubeskrivelig ydmygende. Jeg var lige hjemkommet efter fem ugers ophold på hospital i Sydetiopien og var bare så rystet over at se, hvordan vi behandler patienter på de nye store akutmodtagelser i Danmark,” fortæller Kirsten Månsson.

Emneord: 
Tavshedspligt

Patienten har ikke haft afføring i tre dage

Tidligere sygeplejerske Peter Hansen var med sin søn på akutmodtagelsen, hvor han ufrivilligt kom til at overhøre andre patienters sygehistorie. Han valgte at klage over forholdene og har opfordret Sygeplejersken til at tage emnet op

Low_oploeft_tavshedIllustration: Mikkel Henssel

Tidligere sygeplejerske, nu efterlønner, Peter Hansen, ledsagede i foråret 2014 sin søn, som var blevet henvist til skadestuen på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

”Det var noget ret harmløst, og efter relativt kort ventetid i venteværelset blev vi fulgt ind i den såkaldte ”Triagen”, hvor der er plads til seks patienter. Eneste adskillelse mellem patienterne er tynde forhæng. Alt efter lidelsen tildeles patienterne en seng eller et skadeleje.

Til at sortere patienterne var der denne dag to personer, en sygeplejerske og en lægestuderende. De havde en livlig dialog om, hvad de hver især foretog sig i relation til patienterne, og om de patienter, der var på vej. Gennem indlæggelsesinterviewene blev vi rigeligt delagtiggjort i de andre patienters forhold. Vi fik alt at vide om deres personlige forhold og deres sygdomshistorie. Jeg vil uden besvær kunne referere adskillige patienters meget personlige forhold, alt fra cpr-numre til spisevaner, afførings- og vandladningsmønstre og alkoholindtagelse.

Jeg hørte Falck-folk sige om en ældre mand ”han har ikke haft afføring i tre dage”, og ”han drikker for mange øl”. Manden selv fastholdt, at han ikke havde drukket i lang tid,” siger Peter Hansen.
Efter halvanden time blev Peter Hansens søn overført til gangen på en sengeafdeling for akutpatienter. Også her var eneste adskillelse for gangpatienterne et forhæng.

”Her oplevede vi lægelige gennemgange af patienter, udskrivelser og meget andet. Foruden meget lange samtaler i mobiltelefoner mellem andre patienter og deres pårørende,” siger Peter Hansen.

Klage til direktionen

Peter Hansen skrev efterfølgende en klage til hospitalsledelsen og formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), med henvisning til sundhedslovens paragraf 40, der handler om tavshedspligt og videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i forbindelse med behandling.

Han fik undskyldninger fra såvel regionens sundhedsudvalgs formand og fra Nordsjællands Hospitals direktion, hvor vicedirektør Leif Panduro Jensen i brevet skriver:

”Jeg er enig i, at mangel på diskretion ikke er hensigtsmæssigt for nogen af de involverede parter. Jeg kan også forsikre dig om, at direktionen sammen med ledelsen af Akutafdelingen vil se på, hvordan vi ved fremtidige tiltag bedre kan sikre, at de fysiske rammer i Akutafdelingen tager højde for at sikre den fornødne diskretion. På baggrund af din klage vil afdelingsledelsen også undersøge, hvordan personalet bedre kan sikre integritet og etik i kommunikationen med den enkelte patient under de givne forhold.”

Løsning på problemet

Peter Hansen skrev derfor til Sygeplejersken i juni 2014 og bad om, at fagbladet fulgte op på, hvad der siden er sket. Sygeplejersken har i august 2014 ringet til ledende overlæge på Akutmodtagelsen i Hillerød, Jakob Lundager Forberg, og spurgt, hvordan akutmodtagelsen kan sikre, at andre patienter og pårørende ikke kan overhøre fortrolige oplysninger.

”Hvis en patient beder om det, eller hvis personalet finder det nødvendigt, er det muligt, at man kan trække sig hen et sted, hvor der er mere diskretion. Vi snakker løbende med personalet om diskretion, og hvordan der skal kommunikeres, og hvornår det er hensigtsmæssigt at snakke om tingene et andet sted. Ligesom vi drøfter, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere patienterne. Og så arbejder vi med at se på, hvordan det kan blive bedre på det nye hospital. Det står først klar i 2020, så det er ikke lige rundt om hjørnet, men de erfaringer, vi har her, går videre til det nye hospital, hvor vi desuden får enkeltstuer,” siger Jakob Lundager Forberg, som erkender, at akutmodtagelsen i Hillerød har nogle udfordringer pga. de fysiske rammer.
”Vi har måttet indrette os under de rammer, vi har på et ældre hospital,” siger Jakob Lundager Forberg.

Emneord: 
Tavshedspligt

Alle kan høre hvad alle siger

TAVSHEDSPLIGT. Patienten kommer ind på akutmodtagelsen med sin pårørende, og et forhæng bliver trukket for. Her risikerer patienten og den pårørende at kunne overhøre andre patienters helbredsoplysninger og personlige oplysninger, og måske har man set nabopatienten, før forhænget blev trukket for. I bevidstheden lurer også frygten for, at andre kan høre, hvad man selv taler med lægen og sygeplejersken om.

Low_oploeft_tavshed
Attribution 
Illustration: Mikkel Hensel
De fysiske rammer udfordrer fortrolighed og tavshedspligt overalt i sundhedsvæsenet, hvor patienter ligger på flersengsstuer og på gange, men også på akutmodtagelser, som flere steder er indrettet i åbne rum, og hvor der bliver optaget journal og talt om fortrolige ting.

Emneord: 
Tavshedspligt

Ansvarlighed og omtanke er kodeord

Kun hver femte virksomhed har udarbejdet retningslinjer for medarbejdernes brug af de sociale medier ifølge rapporten Social Media Factbook. En af de offentlige virksomheder, der har udarbejdet retningslinjer, er Svendborg Kommune, som også selv bruger Facebook i sin kommunikation med borgerne.

”Vi vil gerne være en åben kommune, og derfor er det naturligt, at både vi som kommune og vores medarbejdere færdes i de sociale netværk som Facebook, LinkedIn, MySpace og Youtube,” siger kommunikationskonsulent i Svendborg Kommune, Søs Grützmeier.

Da Svendborg Kommune gik på Facebook for et halvt års tid siden, besluttede den ud fra en forebyggende tankegang at udarbejde en vejledning med 12 gode råd om Facebook, som skal hjælpe medarbejderne i at undgå de værste faldgruber.

”Overordnet appellerer vi til, at de ansatte udøver ansvarlighed og omtanke over for det, de arbejder med, både i e-mails, på Facebook eller andre sociale medier – at man ikke skriver noget, man ikke kan stå inde for,” siger Søs Grützmeier.

12 gode råd om Facebook 

  1. Opfør dig på Facebook, som du ville gøre det på kontoret – hav den samme respekt over for din arbejdsplads, kollegaer og chef på nettet som i virkeligheden. De kan ofte alle kigge med. Også selv om du ikke er venner med dem på Facebook. De er måske venner med andre, der kender dig.
  2. Skift dit kodeord ofte – så minimerer du risikoen for at blive hacket.
  3. Brug ikke din almindelige mail – opret en særskilt mailadresse f.eks. hotmail eller gmail, som du bruger på Facebook.
  4. Bliv ikke lokket af annoncer – Facebook kan ikke garantere, hvad der gemmer sig bag den enkelte annonce.
  5. Overvej, hvilke applikationer du vil bruge – det kan være svært at gennemskue, hvilke informationer der bliver trukket ud af din profil, og hvad de bliver brugt til.
  6. Overvej, hvad du lægger ud af billeder – der er ingen fortrydelsesret på nettet. De pinlige billeder fra byturen forbliver i cyberspace, selvom du senere sletter dem på din profil.
  7. Læg ikke billeder og oplysninger ud om andre – spørg om lov, inden du offentliggør information om andre.
  8. Pas på ordvalget. Du må ikke skrive om forhold, hvor du bruger injurierende eller diskriminerende udsagn. Overvej nøje, hvad du skriver om din arbejdsplads. 
  9. Opret differentierede vennelister, og overvej, hvem der må se hvad på din profil. Adskil evt. i familie, venner og kollegaer. Skal alle kunne skrive på din væg, se dine billeder, dit telefonnummer og mail? 
  10. Beskyt dine venners identitet – skjul din venneliste på Facebook.
  11. Læs vejledningen om privatlivspolitik på Facebook, inden du opretter dig som profil.
  12. Kort sagt: Brug din sunde fornuft – også på Facebook.

Kilde: Svendborg Kommune

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Internet
Patient
Tavshedspligt

Tavshedspligt og loyalitet er oftest i spil

At dømme efter antallet af medlemssager i Dansk Sygeplejeråd er sygeplejersker ganske gode til at manøvrere i de sociale medier. Men som offentligt ansat med en profil på Facebook er der alligevel nogle typiske faldgruber at være opmærksom på.

Selvom de ikke dominerer sagsbunkerne i Dansk Sygeplejeråd, er sygeplejersken fra Holbæk Sygehus ikke den eneste, der er kommet galt af sted på Facebook. Faglig sekretær i Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen, har i de seneste år set en del sager med sygeplejersker, som på den ene eller anden måde er kommet til at skrive mere eller mindre uheldige bemærkninger i det sociale medie.

”De personhenførbare typer af sager kan godt betegnes som de mest alvorlige. Det er selvfølgelig meget vigtigt, at man som offentligt ansat overholder sin tavshedspligt. Borgeren eller patienten har krav på, at systemet ikke videregiver personlige oplysninger til uvedkommende,” siger Jacob Fage Sørensen, der også har set sager, hvor sygeplejerskerne ytrer sig kritisk eller negativt om deres arbejdsplads, f.eks. lederen.

SY-2011-08-alt%20(35)Illustration: Dorte Naomi

Anstændig opførsel
Chefkonsulent i KL, Helle Groth Christensen, sidder på den anden side af bordet, hvor hun rådgiver kommunerne, dvs. arbejdsgiverne, om de sociale medier. Mange kommuner ønsker gode råd og svar på juridiske spørgsmål om, hvordan de selv kan bruge f.eks. Facebook som redskab i dialog med borgerne. Men en del af henvendelserne drejer sig også om de ansattes brug af Facebook.

”En del af de relativt få sager, vi har, handler om, at medarbejderne har opført sig illoyalt over for deres arbejdsplads eller bryder deres tavshedspligt ved at skrive dumme eller ligefrem idiotiske ting om deres arbejdsplads, chef eller de borgere, som de er i kontakt med,” fortæller chefkonsulenten.

I andre sager er arbejdsgiverne i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til, at en medarbejder, der er sygemeldt, skriver om ting på Facebook, der ikke er forenelige med en sygemelding.

”Det kan f.eks. være ferierejser og sportsaktiviteter. Ofte bliver lederen gjort opmærksom på det fra andre kolleger til den sygemeldte,” fortæller Helle Groth Christensen.

Offentligt ansatte skal opføre sig værdigt både på job og i fritiden. Helle Groth Christensen henviser til det såkaldte decorumkrav, mere præcist §10 i det kommunale tjenestemandsregulativ.

”Det er en adfærdsregel, et slags krav om, at den offentligt ansatte skal opføre sig værdigt og udvise god adfærd både på job og i fritiden. De ansatte skal huske på, at de er ambassadører for deres arbejdsplads, og at visse former for fritidsaktiviteter ikke er forenelige med at være offentligt ansat og have tæt borgerkontakt i det daglige,” siger Helle Groth Christensen og nævner som eksempel det problematiske i, at en lærer i 8. klasse har fritidsjob som nøgenmodel og lægger billederne på internettet.

SY-2011-08-alt%20(36)Illustration: Dorte Naomi

Det skrevne ord er risikabelt
Uanset om du ytrer dig om dit job mundtligt, i et læserbrev eller på Facebook, er det de samme regler om f.eks. tavshedspligt og krav om loyalitet over for din arbejdsplads, der gælder. Men ifølge Helle Groth Christensen og Jacob Fage Sørensen adskiller de sociale medier sig fra de mere konventionelle måder at ytre sig på, når det gælder nogle væsentlige punkter. 

”Selv om ens Facebook-profil er privat, er det et meget offentligt medie. Det er et privat rum, som alle kan kigge med i. De sociale medier åbner i højere grad for, at man kan komme galt af sted, da de informationer, man lægger på, kan komme ud til rigtig mange mennesker, hvis man ikke passer på og sørger for at indstille sin profil rigtigt. Falder ens mere uheldige ytringer f.eks. ved et middagsselskab, har man en anden kontrol over, hvem man har sagt hvad til,” siger Helle Groth Christensen.

Og netop det, at du ytrer dig skriftligt på f.eks. Facebook, gør de sociale medier endnu mere ”farlige”, mener Jacob Fage Sørensen.

”Er du over en flaske rødvin kommet til at kalde din leder for en idiot over for en kollega, som så sladrer til din oversygeplejerske bagefter, vil du lettere kunne tale dig ud af situationen og undgå at blive kaldt til tjenstlig samtale, din kollega kunne jo ”have misforstået” det, du sagde. Problemet opstår for alvor, når man skriver det på sin Facebook-profil,” siger Jacob Fage Nielsen.

Det er Helle Groth Christensen enig i.

”Selvom man sletter en uheldig kommentar på sin væg, kan den sagtens dukke op andre steder, man kan jo ikke hindre, at såkaldte venner tager screendumps eller sender kommentarer videre til deres venner. Et godt råd er at tænke sig grundigt om, inden man skriver noget om sin arbejdsplads og sender det ud til en større kreds af personer,” siger KL’s chefkonsulent.

Frirum eller udstillingsvindue?

I efteråret 2010 afholdt KL to konferencer med titlen ”Sociale medier – medarbejderens private frirum eller arbejdsgiverens udstillingsvindue?” På konferencerne fik kommunerne inspiration til at håndtere medarbejdernes brug af de sociale medier. En af hovedkonklusionerne var, at kommunerne skal rådgive deres medarbejdere i korrekt og sikker brug af de sociale medier snarere end at udarbejde regler for brugen.

Kilde: Helle Groth Christensen, KL

Emneord: 
Internet
Arbejdsmiljø
Patient
Tavshedspligt

Personhenførbare oplysninger på Facebook er brud på tavshedspligten

Sygeplejersker må gerne skrive om deres liv og arbejde på Facebook, men det skal foregå i en ordentlig tone, og man skal være varsom med at skrive om patienter og konkrete undersøgelser.

SY-2011-08-34bIllustration: Dorte Naomi

Sygeplejersken fra Holbæk Sygehus, der blev fyret for at have brudt sin tavshedspligt pga. skriverier på Facebook (læs artiklen her), har ved et afskedigelsesnævn netop fået medhold. Hun brød ikke sin tavshedspligt og blev dermed uretmæssigt fyret.

Alligevel er der al mulig grund til at være varsom med overhovedet at skrive om patienter og konkrete undersøgelser på sin Facebook-profil, mener advokat Steen Hellmann, som førte sagen for sygeplejersken og Dansk Sygeplejeråd.

”For opmanden, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, var som udgangspunkt enig med Region Sjælland i, at det vil være en tilsidesættelse af tavshedspligten, hvis en sygeplejerske i et forum som Facebook videregiver personhenførbare oplysninger vedrørende patienter. Og hun understregede også, at det af hensyn til at bevare patienttilliden er vigtigt at håndhæve overholdelsen af tavshedspligten strengt,” siger Steen Hellmann.

Men i den konkrete sag kom det bl.a. frem, at hvis man skulle kunne genkende patienten på baggrund af sygeplejerskens skriverier, skulle man på forhånd kende en del til patientens diagnose, indlæggelse og selve undersøgelsen.

”Og det fik altså opmanden til at konkludere, at kommentarerne på Facebook ikke indeholdt beskrivelser, der kunne være med til at identificere patienten, og derfor havde sygeplejersken ikke brudt sin tavshedspligt,” siger Steen Hellmann.

Skulle sygeplejersken have brudt sin tavshedspligt, var det dog ikke ensbetydende med, at afskedigelsen havde været i orden.

”Opmanden lagde nemlig også vægt på, at sygeplejersken ikke bevidst havde forsøgt at krænke nogen eller undsige sin tavshedspligt, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at hun straks efter indkaldelsen til den tjenstlige samtale slettede alt, hvad hun havde skrevet. En advarsel ville have været nok,” siger Steen Hellmann.

Højesteretsdommeren påpegede dog også, at nogle af sygeplejerskens udtalelser på Facebook var skrevet i en mindre heldig tone, der kunne efterlade det indtryk, at patienter med visse diagnoser var uønskede på afdelingen.

”Det kan jo godt ses som en opfordring til, at medarbejdere, der skriver om deres arbejde, bør holde en vis tone. Man må gerne skrive om sit arbejde, at man har haft en travl dag og gennemført x antal undersøgelser, men man skal virkelig være varsom med at skrive om ting, der kan henføres til konkrete patienter, og det skal være i en ordentlig tone,” siger Steen Hellmann og uddyber:

”Klart upassende omtale af f.eks. kolleger, chefer, arbejdsplads eller patienter kan også få ansættelsesretlige konsekvenser som påtale eller i værste fald fyring, selvom man ikke har brudt sin tavshedspligt,” siger Steen Hellmann.

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Internet
Patient
Tavshedspligt

Region: Gik for vidt i forsøget på at beskytte patienterne

Ønsket om at beskytte patienterne medførte usaglig afskedigelse, erkender Region Sjælland, der snart vil klæde medarbejderne bedre på til at færdes på Facebook.

SY-2011-08-20Illustration: Dorte Naomi

”Vi må jo erkende, at opmanden ikke er enig med os i, at sygeplejersken overtrådte sin tavshedspligt, og dernæst også, at opmanden mener, at en advarsel havde været nok, også hvis tavshedspligten havde været overtrådt,” siger HR-forhandlingschef i Region Sjælland, Søren Fussing.

Regionen skal nu betale sygeplejersken en godtgørelse på omkring tre måneders løn.

”Vores ærinde er at beskytte patienterne, men i dette tilfælde er vi gået for vidt. Og vi vil helt sikkert have afgørelsen in mente, hvis vi kommer til at stå med lignende sager i fremtiden,” siger Søren Fussing.

Mod sædvane har Region Sjælland valgt at omtale sagen på intranettet, da opmanden både ved den mundtlige gennemgang af sagen og i sin skriftlige tilkendegivelse kommer ind på, at nogle af sygeplejerskens bemærkninger var skrevet i en uheldig tone. Søren Fussing fortolker opmandens synspunkter sådan, at det kunne have givet anledning til en disciplinær sanktion.

”Det var som sådan ikke en del af sagen, da det ikke indgik i vores begrundelse for at afskedige sygeplejersken, men vi fremhæver det over for vores medarbejdere, da vi synes, det er vigtigt, at de ved, at det kan få konsekvenser for ens ansættelse, hvis man ikke omtaler patienter eller andre med fornøden respekt,” siger Søren Fussing.

Region Sjælland har uafhængigt af fyringssagen en vejledning på vej om medarbejdernes brug af Facebook i både arbejds- og fritiden. 

Emneord: 
Internet
Arbejdsmiljø
Patient
Tavshedspligt

”Du skal lige høre noget vildt!”

Som sygeplejestuderende har du tavshedspligt, også på Facebook. Men det betyder ikke, at du ikke må diskutere dit fag, udfordringer eller oplevelser fra klinikken med dine venner, kolleger eller familie.

2009 blev en sygeplejerske på Holbæk Sygehus fyret, fordi hun i en lukket gruppe på Facebook havde skrevet frem og tilbage med en kollega om det store arbejdspres, de begge oplevede på afdelingen.

Hun skrev bl.a. om, at afdelingen havde så brede skuldre, at den nu skulle tage sig af en navngiven undersøgelse, den ikke plejede. Og lige præcis det, mente ledelsen på Holbæk Sygehus, var et brud på sygeplejerskens tavshedspligt, selvom hun hverken havde nævnt patientens navn, alder, køn eller afdeling, hvor hun arbejdede.

Dansk Sygeplejeråd gik ind i sagen, og to år senere gav et afskedigelsesnævn med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen i spidsen sygeplejersken ret i, at hun ikke havde brudt sin tavshedspligt.

Nævnet fastslog, at hvis man skulle kunne genkende patienten på baggrund af skriverierne om den navngivne undersøgelse, skulle man på forhånd kende en del til patientens diagnose, indlæggelse og selve undersøgelsen. Skriverierne kunne derfor ikke betegnes som personhenførbare, og dermed var de heller ikke et brud på tavshedspligten.

Højesteretsdommeren påpegede dog, at nogle af udtalelserne var skrevet i en mindre heldig tone, hvilket kunne give det indtryk, at nogle patienter var uønskede på afdelingen. Og klart upassende omtale af f.eks. kolleger, chefer, arbejdsplads eller patienter kan også få konsekvenser for en ansættelse i form af påtale eller i værste fald fyring, selvom man ikke har brudt sin tavshedspligt.

Læren af ovenstående sag er altså, at sygeplejersker gerne må diskutere deres liv og arbejde, også på Facebook. Men det skal først og fremmest foregå i en ordentlig tone, og man skal være varsom med at nævne patienter og konkrete undersøgelser, da det nemt kan opfattes som personhenførbart og dermed et brud på tavshedspligten. 

Og som sygeplejestuderende i klinik er du ligesom sygeplejersken fra Holbæk Sygehus underlagt tavshedspligt i forhold til de patienter eller borgere, du møder. Som hovedregel må du ikke udveksle oplysninger om en given patient eller borgers helbred uden tilladelse fra patienten eller borgeren selv. Tavshedspligten gælder først og fremmest:

  • information til pårørende
  • information til medpatienter og medborgere
  • ved telefoniske forespørgsler
  • udenfor uddannelsesstedet, både offentligt og privat.

Du kan læse mere om din tavshedspligt i ”Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt og samarbejde med patienters pårørende”, Sundhedsstyrelsen, 2002, samt om Facebook-sagen i fagbladet Sygeplejersken nr. 8/2011.

Få mest ud af klinikken
  • Gør dig overvejelser om klinikstedet og perioden, før du begynder.
  • Sæt dig ind i, hvilke sygdomme og patientgrupper klinikstedet har.
  • Læs op på relevant teori, og bliv mere sikker på din faglighed, så du udelukkende kan koncentrere dig om klinikken.
  • Stil krav til dine kolleger og kliniske vejleder.
  • Vær ydmyg, men klar til at springe ud i nye opgaver.
  • Spørg løs, og sig fra, hvis du har brug for hjælp.
  • Vær reflekterende, før gerne dagbog og skriv oplevelser ned, så de kan bearbejdes senere.
  • Respektér og tag udgangspunkt i patienternes oplevelser uden fordomme.
  • Spis frokost og hold pauser med kollegerne.
Problemer?

Oplever du problemer under klinikopholdet, så tal først med den kliniske vejleder. Kan du af en eller anden årsag ikke tale med hende, f.eks. fordi det er hende, du har et problem med, så kontakt din lokale kreds i Dansk Sygeplejeråd. Find kontaktoplysninger på www.dsr.dk

Emneord: 
Sygeplejestuderende
Tavshedspligt