App hjælper patienter med udposning på aorta

Sygeplejersker og forskere har i fælleskab udarbejdet en digital forløbsguide, der hjælper patienter, som lever med en aortaaneurisme.

I appen kan patienterne klikke sig rundt og finde svar på de forskellige spørgsmål, de måtte have om at leve med en aortaaneurisme.
I appen kan patienterne klikke sig rundt og finde svar på de forskellige spørgsmål, de måtte have om at leve med en aortaaneurisme.
Foto Karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
En udposning på legemspulsåren i maven kan potentielt være livstruende, hvis den brister. Den viden hæmmer nogle patienter så meget, at det går ud over deres hverdag og livskvalitet. 

Derfor har sygeplejersker på Karkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Karkirurgisk Forskning i Viborg undersøgt, hvilke oplevelser og udfordringer disse patienter har. 

Forskerne har interesseret sig for, hvad hospitalet kan gøre for at gøre det lettere for patienterne at leve med bevidstheden om deres aortaaneurisme. 

Bange for havearbejde

”Gennem interviews fandt vi ud af, at det for nogle patienter fylder så meget, at de hverken tør rejse eller arbejde i haven af frygt for, at aneurismen skal briste. Der var brug for at finde en måde, hvor patienterne kunne tilgå noget mere hjælp og viden,” forklarer Rikke Boeriis Leth Mikkelsen, der er udviklingsansvarlig sygeplejerske på Karkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Resultatet er blevet en digital forløbsguide, der er sat op i en app. Her har afdelingen bl.a. produceret små videosekvenser, hvor afdelingens læger og sygeplejersker svarer på de mest almindelige spørgsmål om aortaaneurismer.

Giver tryghed og livskvalitet

Patienterne kan også kommunikere direkte med personalet gennem en chatfunktion, hvis de bliver usikre eller er i tvivl om noget. Her sidder en sygeplejerske klar til at svare på henvendelserne alle hverdage i dagtimerne. 

Evalueringer fra et spørgeskema i appen viser, at patienterne oplever, at det har stor betydning for livskvaliteten og skaber øget tryghed i deres patientforløb.

Selve appen er udviklet som en skabelon af virksomheden EMENTO, der stiller den til rådighed for afdelingen. Appens indhold er udviklet af forskerholdet specifikt til afdelingen og dens patienter. 

Emneord: 
Medicoteknisk udstyr
Teknologi

Ikke flere blå mærker

På Plejecenter Støberiet registrerer medarbejderne flere nærved-ulykker i en app, end de gjorde på papir. Det har styrket forebyggelse af arbejdsulykker og mistrivsel. Appen løfter trivslen generelt, fordi kollegerne ranglister deres dag og giver hinanden skulderklap.
Plejecenter Støberiet er gået over til at notere bl.a. nærved-ulykker på en app, og bliver alle tilfælde registreret. “Så kan vi handle på det,” siger sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Tanya Hornnæs Svensson, som her er ude hos borger Viggo Jensen
Foto: Lars Horn

For halvandet år siden gik medarbejderne på Plejecenter Støberiet midt i Brønderslev i Nordjylland væk fra papirskemaer til registrering af nærved-ulykker og hændelser og over til en app. Det nye værktøj har givet arbejdsmiljøet et betydeligt løft:

”Papirskemaerne var besværlige at udfylde, og mange fik det ikke gjort. De sagde ’pyt’, selvom de f.eks. havde slået sig. Når vi i dag registrerer i appen på vores smartphone, tager det kun et minuts tid, så nu får vi faktisk indberettet alle tilfælde,” fortæller sygeplejerske Tanya Hornnæs Svensson, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMIR) på plejecentret.

Sådan registrerer Støberiet hændelser
  1. Åbn appen
  2. Gå ind i ’Mine hændelser’
  3. Vælg kategori for hændelse
  4. Ranglist hvor meget hændelsen har påvirket dig fra nul til fem røde prikker
  5. Skriv eventuelt kommentarer og tryk send

Registrering af hændelser og nærved-ulykker er lovpligtige, fordi arbejdspladserne skal bruge registreringerne til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader.

Men besværlige arbejdsgange betyder, at det ikke altid sker. Derfor har den danske softwarevirksomhed TeamEffect udviklet redskabet ’Mine hændelser’, som indgår i appen på Støberiet.

Når en medarbejder på Støberiet registrerer en hændelse eller nærved-ulykke, får AMIR og leder en besked både i appen og på mail.

”Så kan vi handle på det, hvad enten det er mindre ting som en stødt albue eller en hændelse med høj påvirkning som f.eks., hvis en beboer var ved at falde og måtte gribes af en medarbejder,” forklarer Tanya Hornnæs Svensson.

Seng gav blå mærker

Det stigende antal registreringer af små og større hændelser og nærved-ulykker har medført en række forbedringer for medarbejderne.

”Vi opdagede f.eks., at der var en seng hos en beboer, som medarbejderne hele tiden gik og stødte sig på. Så blev den flyttet lidt. Vi har også fået nye skraldevogne til bleer m.m., fordi det viste sig, at de gamle var tunge og svære at manøvrere, og medarbejderne fik et riv i ryggen, når vognene skulle over et bump på vej til affaldscontaineren,” siger Tanya Hornnæs Svensson.

Sådan registrerer Støberiets medarbejdere deres arbejdsdag
  1. Åbn appen
  2. Gå ind i ’Min arbejdsdag’
  3. Giv dagen en farve på en skala fra et til fem
  4. Skriv eventuelt en kommentar og tjek ud

”Det er ting, som mange måske regner for småproblemer og ikke går til lederen med. Men når jeg og lederen kan se indberetningerne i appen, har vi mulighed for at lave om på tingene.”

Hun nævner også hændelser, hvor en medarbejder er blevet slået af en dement beboer:

”Den enkelte ville måske ikke før registrere det som en hændelse, fordi ’sådan er det bare at arbejde på et plejecenter.’ Men nu hvor vi får det hele med, kan vi måske lige pludselig se et mønster, hvis flere registrerer noget lignende, og så kan vi tage hånd om problemet. Vi er blevet meget bedre til at forebygge,” forklarer Tanya Hornnæs Svensson.

Hun understreger, at registreringerne også er vigtige, hvis en hændelse først efter nogen tid rammer medarbejderen hårdt:

”Nogle medarbejdere kan opleve at blive overfuset af en pårørende. Første gang det sker, har det måske ingen betydning, men efter tre gange må medarbejderen måske sygemelde sig med ondt i maven, og så er det vigtigt, at vi har fået hele forløbet registreret,” siger hun. 

App'en, som de ansatte på Plejecenter Støberiet registrerer nærved-ulykker og hændelser på.
Caption 
App'en, som de ansatte på Plejecenter Støberiet registrerer nærved-ulykker og hændelser på.
Attribution 
Foto: Lars Horn
Mange flere ’grønne’ dage

I appen giver medarbejderne på Støberiet også deres arbejdsdage karakterer ud fra en skala med fem farver, hvor grøn er en god dag, mens rød er meget dårlig.

”Vores leder og jeg kan se farverne, og hvis der er mange orange og røde dage, kan vi spørge ind til, hvad det skyldes. Der kan være dårlig kemi mellem en medarbejder og en beboer eller mellem to medarbejdere, og så tager vi en snak og forsøger at løse udfordringen,” forklarer Tanya Hornnæs Svensson.

Løsningen kan være en ændring i vagtplanen, eller at der sættes en ekstra medarbejder på, når en beboer skal have ordnet nedre toilette for at undgå, at hun slår.

”Vi italesætter udfordringerne og er samtidig blevet opmærksomme på, at langt de fleste dage er grønne, selvom vi er pressede pga. travlhed. Appen giver os medejerskab til et godt arbejdsmiljø og trivsel, hvor man måske før havde en tendens til at mene, at det var ledelsens ansvar alene. Og vi har faktisk fået mange flere grønne dage,” siger Tanya Hornnæs Svensson.

Tak via app

Som et ekstra plus fremhæver hun, at man kan give dagen karakterer længe efter, at arbejdsdagen er slut:

”Hvis den sidste halve time på en vagt har været forfærdelig travl, kan det umiddelbart farve hele ens syn på dagen. Men når man så sidder i sofaen om aftenen og har pustet ud, var den måske ikke helt rød alligevel.”

”Og så bruger vi meget at give hinanden et skulderklap i appen. Det er ikke altid, man husker at sige tak for hjælpen lige på dagen, og med skiftende vagter kan der gå længe imellem, at man ses. Så er det fint at kunne skrive i appen ’Tak fordi du gav en hånd i den situation’,” siger Tanya Hornnæs Svensson.

Hun tror, at det øgede fokus på trivsel og arbejdsmiljø også kan vise sig at være positivt ift. fastholdelse og rekruttering af medarbejdere til Støberiet. 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Forebyggelse
Medicoteknisk udstyr
Teknologi

30 sekunder 100 gange om dagen

Håndhygiejne og konstant afspritning er en indarbejdet del af arbejdsgangene på et hospital, men i en presset hverdag kan det glippe. Det skal det automatiske monitoreringssystem ændre på
Sygeplejerske Pauline Nystrøm Fick: ”Sensorerne er en ekstra reminder og motivation i hverdagen. Det er i sig selv med til at forbedre håndhygiejnen.”
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det er en ganske almindelig formiddag på sengeafsnit 1 på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Sygeplejerske Pauline Nystrøm Fick kommer gående hurtigt hen ad gangen. Nærmest af sig selv går hun hen mod den ene væg, hvor der hænger en spritdispenser. Den er forsynet med en sensor, der får den til at lyse op, og Pauline Nystrøm Fick lader hurtigt dispenseren give den mængde sprit, hun har brug for. Hun får derefter et signal om, at sensoren på hendes uniform har registret handlingen. Hun gnider hænder og kommer godt ind i fingerkrogene og rundt om begge tommelfingre.

Så går Pauline Nystrøm Fick videre og ind i medicinrummet. Her arbejder hun hurtigt med professionelle hænder. Om lidt skal hun ind på en patientstue, men inden da skal der sprittes af igen. Og det skal der gøres rigtig mange gange, før vagten er slut.

"Ja, jeg vil tro, at jeg skal udføre håndhygiejne op mod 100 gange på en vagt. Og jeg skal beregne 30 sekunder per gang," siger Pauline Nystrøm Fick.

Systemet følger personen

Når hun nu om lidt er inde på patientstuen, er der en zone omkring den enkelte patient, hvor der ligeledes er placeret sensorer. De registrerer, at her er en person, som lige har fået sprittet hænder. Det er et system, der taler sammen: Sensoren på dispenseren, sensoren på personen og sensorerne i de enkelte rum.

"Og det særlige med systemet er, at det følger personen. Det er det eneste system i verden, der måler på den her måde. Det betyder, at Pauline Nystrøm Fick kan spritte af inde på kontoret og så gå ind til en patient uden at spritte af på vej ind på patientstuen. Systemet ved, at det har hun gjort. Det er styrken ved dette system," siger sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen.

Hun har stået for det forskningsprojekt, der nu er implementeret, men som er under fortsat udvikling, ikke kun i Aarhus, men efterhånden også på andre hospitaler og plejehjem. Og for hende er det vigtigt, at det netop passer til den hverdag, det sundhedsfaglige personale har.

"Det er nødvendigt, for ellers får vi forkerte data. Vi spritter jo af, mens vi er på vej hen til noget andet," siger hun.

Et følsomt emne

Sani Nudge

Ingeniørerne, der som studerende blev involveret i projektet, har dannet et firma, som man har samarbejdet med. Dermed blev projektet et samarbejde mellem det offentlige og det private.

Der blev først udviklet nudging med et blåt lys med en hånd, som lyste op, når et toilet blev benyttet, og en grøn lampe med et hjerte, som lyste op, når der var blevet sprittet af. Det fik forbedret afspritningen med 100 pct., og det viste, at mange efter toiletbesøg vaskede hænder, men ikke efterfølgende sprittede af. Det ændrede sig.

Herefter blev det nuværende system med sensorer til registrering af håndhygiejne udviklet, og de mange data kan nu identificere, hvor der evt. er problemer med håndhygiejnen.

Se mere på saninudge.com

Pauline Nystrøm Fick har for længst vænnet sig til at bære den lille sensor. Hun ved, at det er anonymt, og at det ikke er hende men et nummer, der registreres. Det er frivilligt, om man vil være med, men ingen sygeplejersker har sagt fra.

"Vi har ikke rigtig haft mistanke om, at vi nu med dette system ville blive overvåget, og om man kan se, hvordan vi bevæger os rundt, og om vi holder for lange pauser," siger Pauline Nystrøm Fick.

Anne-Mette Iversen: "I de data, vi indsamler, kan vi ikke se, om personalet f.eks. holder pause. I dette projekt ser vi udelukkende på, om personalet spritter deres hænder af ifølge retningslinjerne. Det er jo et universitetshospital, så personalet er vant til forskningsprojekter og ved godt, at man ikke begynder at se på alt muligt andet."

Alligevel er emnet følsomt, for ingen har lyst til at få skudt i skoene, at hygiejnen ikke er i orden.

"Jeg kunne godt fornemme i starten, at vi fandt undskyldninger: "Jeg skulle lige hurtigt ind med noget og fik så ikke sprittet af." Man føler sig jo ramt på fagligheden, men det kan altså nemt glippe, når der er meget pres på," siger Pauline Nystrøm Fick.

Hun tror, at projektet i sig selv har betydet mere opmærksomhed på håndhygiejne.

"Vi har sensorer på, og de giver lige en besked en gang imellem. Det er en ekstra motivation. Når man ser de der nudges lyse, tænker man uvilkårligt: "Du skal huske at spritte af." Det ville jeg nok have gjort alligevel, men jeg tror også, der ville være tilfælde, hvor jeg ikke havde fået det gjort. I starten fik vi jo nogle tilbagemeldinger, der viste, at der var nogle rum, vi skulle have ekstra fokus på. Vi havde det nok alle sådan, at selvfølgelig sprittede vi af, men det viste sig jo så, at det gjorde vi bare ikke hver gang. Så det var lige en ekstra reminder."

"Jeg skal huske at få sprittet af’"

Med sensorer, der hele tiden registrerer adfærden omkring håndhygiejne, kan projektet også være med til at påvirke arbejdsgange og den måde, hverdagens utroligt mange opgaver organiseres på, mener Pauline Nystrøm Fick.

"Man prøver nok at undgå at sætte sig i situationer, hvor man skulle have sprittet af, men af en eller anden grund ikke får det gjort. Det kan være noget med at huske at få det hele med ind i et rum, så man ikke skal ud og ind flere gange lige efter hinanden. Og så tror jeg, at man hele tiden lige tænker over det. Når man for eksempel går ud af et rum med noget i hænderne og ikke kan komme til at spritte af, siger man til sig selv: Jeg skulle have sprittet af, men nu rører jeg ikke ved noget, før jeg har gjort det," siger Pauline Nystrøm Fick.

På fire sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital er systemet Sani Nudge blevet en del af hverdagen. Nu skal der arbejdes videre med udviklingen og med, hvordan og hvornår lys i dispenseren fungerer bedst. Men Pauline Nystrøm Fick er ikke i tvivl: Adfærden er allerede blevet påvirket og har løftet håndhygiejnen. Nu skal Anne-Mette Iversen gennem sin ph.d.-forskning videre med projektet, så de mange data, der hentes ind i løbet af døgnet, kan fortælle mere om vigtige indsatsområder og interventioner for yderligere at påvirke adfærden.

 

Læs også

"Sensorer, data og analyser løfter håndhygiejnen"

Emneord: 
Forskning
Teknologi

Sensorer, data og analyser løfter håndhygiejnen

Elektronisk monitoreringssystem til håndhygiejne med sensorer på spritdispensere, personer og i rum viser, om der er steder og tidspunkter, hvor der skal strammes op
Sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen, Aarhus Universitetshospital, Skejby: ”Det vigtige var at få udviklet et system, der passer til hverdagen og den måde, der kan sprittes af på, når man er på vej fra den ene opgave til den næste. Det kan dette system"
Foto: Mikkel Berg
Om projektet
  • De første skridt til projektet med udvikling af automatisk monitorering af håndhygiejne blev taget i 2015, hvor Anne-Mette Iversen samlede et team bestående af en adfærdsforsker, en ledende mikrobiolog, ingeniørstuderende og klinisk personale.
  • Der blev gennem litteratursøgning fundet og studeret artikler om håndhygiejne og dens betydning i kampen mod hospitalsinfektioner.
  • Baggrunden for projektet var en erkendelse af, at man ikke kom videre med de traditionelle tiltag. Der skal adfærdsændringer til for at forbedre overholdelse af reglerne for håndhygiejne.
  • Selve projektet kom i gang i 2016. Der blev designet og udviklet et system, Sani Nudge, der med sensorer på dispensere, personale og i de enkelte rum opsamler data om personalets brug af dispenserne.
  • Der er undervejs blevet samarbejdet med Statens Serum Institut, og projektet er støttet af Sundheds- og Ældreministeriet og Innovationsfonden.
  • Dataanalyser har foreløbig vist, at retningslinjerne overholdes bedst først på dagen og dårligst om natten. De viser også, at håndhygiejnen er bedre på personaletoilet og i medicinrum end på patientstuer, som sygeplejersker konstant "løber ud og ind af".

En dag erkendte sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen, at der i bogstaveligste forstand var behov for et mere håndfast greb om håndhygiejnen på afdelingen, hvor hun arbejder. Hun er formand for hygiejnegruppen i kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der har mange afsnit og flere end 600 ansatte. Og da hun kom til erkendelsen i 2015, var adressen endnu ikke Skejby men de gamle rødstensbygninger midt i Aarhus.

"Vi havde i årevis talt om, at vi skulle forbedre håndhygiejnen. Vi vidste udmærket, at det får antallet af infektioner ned og kan redde liv. Og vi syntes, vi havde gjort alt, hvad der kunne gøres. Vi havde lavet skriftligt materiale, undervisning, lyskasser, hvor man kunne teste, og meget mere. Vi havde kørt kampagner, men det gjorde ikke den store forskel. Alle kendte jo reglerne, og alle mente, at de fulgte dem," fortæller Anne-Mette Iversen.

Hun mener, det er svært at sige, hvor mange hospitalserhvervede infektioner, der kan undgås med bedre håndhygiejne.

"Der er jo meget, der spiller ind. Også patienternes egen hygiejne og rengøring på hospitalet har betydning. Vi ved dog, at vores håndhygiejne er den største enkeltstående faktor, når smitteveje skal brydes," siger Anne-Mette Iversen.

Adfærdsændring nødvendig

Men hvordan kom hygiejnegruppen videre? Kampagner var ikke nok, der skulle adfærdsændringer til. Spørgsmålet var, hvordan man får kolleger til at ændre adfærd.

"Det vidste vi ikke nok om. Vi er dygtige læger og sygeplejersker, men vi ved ikke noget om at skabe adfærdsændringer. Så vi skulle have hjælp, og jeg googlede for at finde frem til en person, der beskæftiger sig med ændring af adfærd," fortæller Anne-Mette Iversen.

Et navn dukkede op: Adfærdsekspert Morten Münster. Vi kontaktede ham, og han mente, at det ville være en forholdsvis enkel opgave, som han gerne ville være med til at løse.

"Hvor er problemet størst? Hvornår på døgnet? Hvilke faggrupper? Alt det spurgte han om, og det vidste vi ikke. Vi ville bare have bedre håndhygiejne."

"I skal have data," sagde han, for det havde vi ikke. Vi lavede observationer en gang om året, men der er stor usikkerhed ved denne metode, for når vi lavede observationerne, sprittede folk jo altid af, som de skulle," siger Anne-Mette Iversen.

Morten Münster kendte nogle ingeniørstuderende på DTU, som måske ville være med, og de kom over til et møde.

"Pludselig var vi en gruppe af ildsjæle, og så tog det fart. Der blev hurtigt lavet en prototype af en sensor, der kunne give lys i en dispenser til afspritning. Den blev afprøvet på patienttoiletter og viste, at alene det grønne lys medførte en 100 pct. stigning i, hvor ofte der blev sprittet hænder af. Så vidste vi, at det her skulle vi gå videre med," husker Anne-Mette Iversen

De første studier

Et forskningsprojekt kom på skinner. Anne-Mette Iversen lavede litteratursøgning på emnet og studerede, hvad der var af viden på området. Ledende mikrobiolog på Aarhus Universitetshospital, Svend Ellermann-Eriksen, kom med i projektet, og det samme gjorde overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut. Der blev søgt penge, så de ingeniørstuderende kunne gå videre med deres udvikling af sensorer, der kunne indsamle data på personalets håndhygiejne-compliance. Derudover skulle sensorerne på forskellig måde kunne få dispenseren til at "gøre opmærksom på sig selv" og dermed bidrage til at ændre adfærden.

Der blev udviklet og fremstillet små sensorer, der kan bæres af den enkelte sygeplejerske, læge og serviceassistent, og som kan placeres i de forskellige rum og fortælle, om alle tilstedeværende personer har fået sprittet af. Også kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital kom med i projektet, så der kunne hentes erfaringer fra flere hospitaler og specialer.

"Vi startede i de gamle bygninger inde på Nørrebrogade og holdt pause, mens vi flyttede. Herefter fortsatte vi her på Skejby, hvor systemet nu er implementeret med sensorer på dispensere placeret på kræftafdelingens to sengeafsnit og på blodsygdommes to sengeafsnit," fortæller Anne-Mette Iversen.

Allerede inde på Nørrebrogade blev det i et studie konstateret, at håndhygiejnen er bedst først på dagen og dårligst om natten, og at den er bedre på personaletoilettet end i patientrummet. Resultatet af studiet blev publiceret i det amerikanske tidsskrift American Journal of Infection Control.

Klar til næste skridt

Forskningsprojektet er fortsat i gang, og også to plejehjem har nu fået installeret systemet.

"Vi har udviklet rigtig mange algoritmer, der fortæller systemet, hvad det skal se efter. Det giver data fra hele døgnet, og analyser af dem kan fortælle, hvor og hvornår på døgnet der skal gøres en indsats for at løfte standarden," siger Anne-Mette Iversen.

Næste skridt bliver et ph.d.-studie med udgangspunkt i projektet. Her vil Anne-Mette Iversen i et adfærdsstudie forske i, hvilke interventioner der skal til for at ændre adfærd. Hvilke former for lys i spritdispenseren virker bedst? Skal det blinke, når en person nærmer sig, eller skal det kvittere med et blink, når dispenseren er blevet benyttet? Hvordan skal der meldes tilbage, skal det være samlet som gruppe en gang om ugen eller personligt?

"Nu har vi fået udviklet systemet og får data. Så nu skal vi finde ud af, hvordan vi bruger de mange data, så vi kan lave de nødvendige adfærdsinterventioner," siger Anne-Mette Iversen.

Athena Prisen

Anne-Mette Iversen fik Athena Prisen 2020 for udviklingen af automatisk monitorering af håndhygiejne. I indstillingen skrev dommerkomiteen blandt andet:

"Med projektet kan man imødegå tilfælde af smitte. Hvert år smittes 60.000 danskere med infektion på hospitalerne. Mindst 3.000 danskere dør af infektioner. Andre gennemgår forlængede indlæggelser med smerter, ubehag og varige mén. Den sygeplejefaglige indsats er ikke blevet mindre relevant i forbindelse med den aktuelle covid-19-epidemi, hvor alles håndhygiejne er sat under lup."

"Dommerkomiteen har lagt vægt på de samfundsøkonomiske perspektiver, som kan spare patienter for infektioner og samfundet for store beløb. Det vil også kunne være en del af en aktiv indsats for at bekæmpe antibiotikaresistens."

Læs mere om Athena Prisen her.

 

Læs også

"30 sekunder 100 gange om dagen"

 

Emneord: 
Forskning
Teknologi

Læserbrev: Hop med på teknologibølgen

"Sygeplejersker skal overgive sig til fremtiden – vi gør det derhjemme, så hvorfor ikke i sundhedsvæsenet?"

Sundhedsteknologien bydes velkommen i det danske sundhedsvæsen, men ofte med det forbehold, at sygeplejersker ikke skal erstattes.

Dette er flere gange debatteret i fagbladet, hvor det synes, at den generelle holdning er, at teknologien skal tilpasses sygeplejerskernes behov.

Vi vil altså ikke hoppe med på teknologibølgen og lade den styre vores faglighed og kernefunktioner, men derimod selv bestemme hvilken teknologi, der giver mening at bruge og hvorfor. Det tyder på, at manglende accept og brug af sundhedsteknologi er styret af en frygt for at miste den sygeplejefaglige funktion.

Men er det muligt at forestille sig, at teknologien kunne overtage nogle tidskrævende opgaver og i sidste ende give plads til kerneopgaven – pleje og omsorg for patienterne?

Nogle har den holdning, at sygeplejersker skal være en bærende del af udviklingen af meningsfuld sundhedsteknologi.

Men er det realistisk, når dette ikke ligger i vores grunduddannelse? Selvfølgelig skal vi være en del af udvikling og innovation, men fokus burde være at træne sygeplejersker i en foranderlig hverdag for at kunne rumme konstante forandringer og nye teknologier.

Med dette i højsædet kræver det måske i virkeligheden større anerkendelse af kunsten at tilpasse sig ny teknologi. Sygeplejersker skal overgive sig til fremtiden – vi gør det derhjemme, så hvorfor ikke i sundhedsvæsenet?

For at sundhedsteknologi skal kunne hjælpe, skal sygeplejersker lære at acceptere og tage imod det, der kommer.

Det kræver større omstillingsparathed, accept og kompetencer, end vi har nu.

For at kunne overgive sig til fremtidens sundhedsvæsen må man se sig selv grundigt i spejlet og spørge: ”Er jeg klar til at hoppe i badetøjet og med på den uundgåelige teknologibølge?”

Emneord: 
Teknologi

Digital sygepleje - til inspiration

Digital sygepleje vinder terræn i disse år. Og mulighederne er mange. Vejledning om KOL og sårbehandling, hjælp til Stomiplje og gode råd om kost og ernæring, er blot nogle af de mange ydelser, der bliver leveret digitalt.
Illustration: Mikkel Henssel

Her er 14 eksempler på, hvilke indsatser indenfor sygeplejen sygeplejersker ofte leverer til borgerne.

Illustrationer: Mikke Henssel

04-2019_tema_omsorg

Psykisk pleje og omsorg

Bl.a. til borgere med demens, i palliative forløb eller med let angst.

04-2019_tema_stomi

Stomipleje

Når borgeren efter udskrivelse vurderes klar til at udføre opgaven, foreslås skærmbesøg som en mulighed, indtil de er helt oplært og kan afsluttes.

04-2019_tema-blodsukker

Blodsukkermåling

Borgere med diabetes måler selv blodsukker og oplyser/viser resultatet til sygeplejersken via skærmen, som registrerer det i journalen.

04-2019_tema_kol

KOL

Vejledning og støtte i forbindelse med inhalationer.

04-2019_tema_maalinger

Målinger

Foruden blodsukker f.eks. blodtryk, saturation, vægt m.m.

04-2019_tema_kost

Kost og ernæring

Vejledning, som lægger sig op ad en anden ydelse udført på skærm, f.eks. psykisk støtte og vejledning til terminale borgere.

04-2019_tema_insulin

Insulingivning

Ud fra blodsukkermåling guider sygeplejersken borgeren til at indstille mængde af insulin på pen korrekt. For at kontrollere, om det er korrekt, viser svagtseende borgere display til sygeplejerske via skærmen.

04-2019_tema_oeredrypning

Øredrypning

Tilbydes kun, hvis borgeren har andre ydelser over skærmen og enten har familie eller personale til at bistå ved udførelse af opgaven.

04-2019_tema_saarbehandling

Sårbehandling

Kun i forbindelse med små, ukomplicerede sår, hvor borger eller pårørende som udgangspunkt kan oplæres i behandling, men måske stadig være usikre. Ud fra sygeplejefaglig vurdering og afstemning med borger aftales det, hvor ofte der er brug for opfølgning gennem skærmen, hvor sygeplejerske vurderer sårets udseende og helingsproces.

04-2019_tema_medicindosering

Medicindosering

Borgere får hjælp til at dosere egen medicin til en eller to uger ad gangen, afhængigt af borgerens kognitive evner.

 

04-2019_tema_depotplastre

Depotplastre

Guidning til skift af f.eks. smerteplastre, behandling for Alzheimer m.m.

04-2019_tema_medicinindtagelse

Medicinindtagelse

F.eks. støtte og opsyn i forbindelse med antabusbehandling.

04-2019_tema_opfoelgning

Opfølgning

Bl.a. i forbindelse med udrednings- og rehabiliteringsforløb eller ernæringsterapi.

04-2019_tema_oejendrypning

Øjendrypning

Tilbydes kun, hvis borgeren har andre ydelser over skærmen og enten har familie eller personale til at bistå ved udførelse af opgaven. Ved øjendryp kan bruges hjælpemiddel, og borgeren bliver som regel oplært og afsluttet med det samme.

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin

"Det er tryghed"

For 88-årige Inger Slåen er skærmbesøget, hvor sygeplejerske Linda Wennecke hjælper hende med at dosere medicin til de kommende 14 dage, en tryghed, hun helst ikke vil være foruden.
Selv om 88-årige Inger Slåen er rask og rørig og hver morgen svømmer 400 meter crawl, er hun glad for den kyndige vejledning i medicindosering som hun får via skærmen fra sygeplejerske Linda Wennecke.
Foto: Nikolai Linares

På Københavns højeste bakke ligger Danmarks første skyskrabere, Bellahøjhusene. Bygget i efterkrigsårene for at give almindelige familier mulighed for større og sundere lejligheder.

De senere år er husene dog begyndt at få lidt skavanker. Og i en lejlighed på 9. sal bulner gulvene. Faldstammen gylper af og til de øvrige beboers lugte med sig op. Og der er kommet skimmelsvamp i badeværelset. Her bor 88-årige Inger Slåen.

Hun mærker også, at alting ikke er som før.

”Jeg kan da godt mærke, at når jeg skal ud ad døren om morgenen, har jeg brug for lige at konfirmere, at jeg har fået lukket her og der og slukket for fjernsynet. Hvorimod førhen der gik det bare derud af,” siger hun.

Det er også derfor, at hun hver 14. dag får et videoopkald fra sygeplejerske Linda Wennecke – et såkaldt skærmbesøg – som hjælper hende med at dosere seks forskellige medicinpræparater.

”Som jeg har det nu, tror jeg godt, at jeg turde tage ansvaret for selv at dosere medicinen. Men jeg tror ikke, at jeg kan gøre det i længden, og jeg tror ikke, at man nødvendigvis selv er opmærksom på det, hvis man en dag ikke er så frisk i knoppen mere,” siger Inger Slåen, der netop er kommet hjem fra svømmehallen, hvor hun hver morgen kl. 7 svømmer 400 meter crawl.

Klar til opkald

Kl. 9.48 tænder Inger Slåen for den lille i-Pad-lignende skærm, der står på spisestuebordet foran de klargjorte doseringsæsker, som venter på at blive fyldt med hvide og grønne piller fra de seks pilledåser, der er stillet op på en sirlig række til højre for doseringsæskerne.

”Linda taler også altid lidt uden om selve pilledoseringen. Hun spørger til min svømmetur eller noget andet for at teste, om jeg stadig er skarp nok,” fortæller Inger Slåen, som sidder på sin yndlingsplads. Den lilla lænestol ved vinduet, der engang var hendes nu afdøde mands, og som stadig har en af Københavns bedste udsigter.

Ellers er det Norge og familieminderne, der fylder dagligstuen og billedrammerne på væggene. I reolen under fjernsynet står utallige smalfilm fra lige så utallige ferier. Til Norge. Til hytten, der engang var hendes mands barndomshjem. Og senere det sted, hvor de mødte hinanden.

En krumrygget norsk lertrold med stok. Et luftfotografi af fjorden og hytten i dalen, som Inger Slåen kalder ”Norges hjerte”, og den stejle skråning, som betyder, at Inger Slåen i år – for første gang nogensinde – ikke skal med sin datter derop på sommerferie.

”Jeg synes, at det er for stejlt. Hvad nu hvis jeg falder,” siger Inger Slåen.

Skærmen ringer

Kl. præcis 10.00 ringer skærmen, og to knapper lyser op. Modtag og Læg på, står der.

Fem gange sætter Inger Slåen sin finger på Modtag. Uden held.

”Lad mig hjælpe dig,” siger fotografen og trykker på Modtag. Forbindelsen går igennem. Og Linda Wennecke lyser op fra den anden side af skærmen.

”Så er vi her,” siger hun og smiler.

”Vist så. Jeg er parat, og jeg har været i svømmehallen, som du ser. Så jeg har strithår,” siger Inger Slåen, selv om håret sidder fint ind til hovedet i en pagefrisure.

”Du ser udmærket ud,” responderer Linda med et smil.

”Jeg starter med Centyl. Om den står der to hver morgen,” siger Inger Slåen og holder pilleglasset helt hen til skærmen, så Linda Wennecke kan se, at det er den rigtige medicin.

”Det står der også her hos mig,” konfirmerer Linda Wennecke.

De to kvinder arbejder koncentreret. Et præparat ad gangen. Navn. Dosis. Antal. Og hvilke tidspunkter på dagen pillerne skal indtages.

De grønne og hvide piller, der klikkes ud og rammer bunden af det lille grønne pilleglas, inden de fordeles på doseringsæskerne, lyder som Kalaha kugler.

”Nej, nu er det sådan en blisterpakketing, det var da irriterende,” siger Inger Slåen.

”Husker du at sige til apotekerne, at du skal have dåserne. For jeg skriver det til dem hver gang.”

”Gør du det?” siger Inger Slåen.

”Ja, det gør jeg.”

”Nu skal jeg lige se, hvor langt jeg var. To og en. To og en.”

”Er du stresset?” spøger Linda Wennecke.

”Overhovedet ikke,” siger Inger og taber en pille på gulvet, som fotografen hurtigt samler op.

”Brug de gamle piller op først,” siger Linda.

”Yes, yes,” svarer Inger Slåen.

”Sådan,” lyder det fra Inger, da hun er kommet igennem alle pilledåserne

”Ha’ det godt. Vi ses om 14 dage, smiler Linda og vinker gennem skærmen.

”Vi ses om 14 dage,” svarer Inger. ”Hej, hej.”

Skærmbesøget har taget præcis 15 minutter.

”Hun er umådelig venlig. Og meget tålmodig,” siger Inger Slåen om Linda Wennecke.

Inger Slåen savner ikke at få et fysisk besøg, men er glad for skærmbesøget.

”Det giver en tryghed. For det er ellers et stort ansvar. Tænk, hvis man tog fejl,” siger hun.

”Hun kender os gennem lang tid via skærmen. Hun siger, at vi har mødt hinanden rigtigt herhjemme. Men det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske det.”

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin
Ældre

"Så er det Linda-tid"

Siden 2015 har sygeplejerske Linda Wennecke stået i spidsen for at udvikle tilbuddet af skærmbesøg i hjemmesygeplejen i Københavns Kommune. Hun gik til opgaven med skepsis. I dag udfører hun kun sygepleje gennem skærmen. Til stor tilfredsstillelse for hende selv, kommunens økonomi og ikke mindst borgerne.
Denne onsdag fra kl. 8-13 er Linda Wennecke på skærmbesøg hos 12 borgere, hvilket hun på ingen måde kunne nå fysisk. Og der er stadig plads til flere i kalenderen
Foto: Claus Bech

”Hej Inger, så er vi her,” lyder det imødekommende fra sygeplejerske Linda Wennecke.

Hun har sat sig godt til rette på den blå kontorstol foran skrivebordet, der huser hendes vigtigste arbejdsredskaber: to pc-skærme, et tastatur, mobiltelefonen, en mus og en lille tablet.

Hvad den 88-årige Inger Slåen svarer, kan kun Linda Wennecke høre gennem sit headset. Men at dømme efter videobilledet, som toner frem på pc-skærmen til højre på skrivebordet, er Inger Slåen ved godt mod og parat til det planlagte skærmbesøg, der finder sted kl. 10 en råkold onsdag i marts.

3 gode råd fra Linda Wennecke, når man arbejder med skærmbesøg
  • Det skal altid være et frivilligt tilbud.
  • Sid på hænderne, når du tager ud og oplærer borgerne i skærmbesøg, f.eks. medicindosering. De forventer, du hjælper dem fysisk, når du er der, men det kan du jo ikke gennem skærmen.
  • Accepter, det tager tid. De første skærmbesøg kan vare 45 min. for i sidste ende blot at tage 5-10 min. hver gang.

Inger Slåen holder en hvid pilledåse op foran kameraet på sin tablet, så Linda Wennecke, der befinder sig ca. 5 km væk i sygeplejens skærmrum i Område Husum-Brønshøj-Vanløse, kan se præparatnavnet.
”Bare tag det stille og roligt,” opfordrer sygeplejersken, mens hun lader sit blik falde ned på tabletten foran sig. Her kan hun bl.a. tilgå borgernes medicinlister og journaler og se, hvilke og hvor mange piller Inger Slåen skal putte ned i de forskellige rum i doseringsæsken.

Et for et tager Inger Slåen præparaterne frem foran kameraet og doserer selv medicinen, mens Linda Wennecke følger med på skærmen, spørger ind til dagens gøremål og løbende bekræfter den ældre dame i, at hun har helt styr på det:

”Ja dem skal du have en af morgen og en aften. Du holder lige øje med, om der er nok til næste gang, ikke?” siger Linda Wennecke.

Savner ikke fysiske møder

Da Linda Wennecke for første gang hørte, at Københavns Kommune ville indføre skærmbesøg i ældreplejen, arbejdede hun som sårsygeplejerske. Hun var langtfra selvskrevet til at blive frontløber for projektet i sygeplejen, fortæller hun og husker tilbage på sin umiddelbare reaktion:

”Skærmbesøg – det kan vi da ikke byde borgerne! Vi kan ikke erstatte de fysiske besøg. Det er  bare endnu en spareøvelse.”

Men her fire år efter tilbringer hun med glæde næsten al sin arbejdstid foran skærmene uden megen kontakt med andre kolleger. Måden, hun kommunikerer og arbejder på, er selvlært gennem årene. I øjeblikket er hun dog i gang med at nedfælde sine erfaringer og tips og tricks, så hun kan oplære endnu flere kolleger i at arbejde foran skærmen.

”Jeg savner ikke de fysiske møder. Skærmbesøgene er så intense og fokuserede. Jeg lytter og ser og bruger mine sanser. Jeg lærer hurtigt borgerne godt at kende og kan fornemme, hvis der er noget, der er forandret,” siger hun.

Linda Wenneckes skepsis er stille og roligt blevet afløst af begejstring i takt med, at hun har fået skærmbesøg indarbejdet som endnu en metode til at udføre sygepleje i borgernes eget hjem.

”Nogle borgere har behov for, at sygeplejersken kommer hjem og hjælper dem med at dosere medicin eller mestre deres diabetes. Men andre kan efter grundig visitering og oplæring ”nøjes” med støtte og vejledning gennem et skærmbesøg. Og de er vilde med det,” siger Linda Wennecke og tilføjer:

Borgerne om fordele ved skærmbesøg

Frihed: I forhold til fast tidspunkt og færre eller slet ingen uønskede besøg i hjemmet
Selvrefleksion: I forhold til, hvilken medicin de egentlig tager, ændringer i tilstand etc.
Kontinuitet: I forhold til, at det næsten altid er den samme sygeplejerske, de møder ved de planlagte skærmbesøg
Øget værdighed: I forhold til at tage ejerskab over eget liv
Øget selvværd: I forhold til at kunne klare tingene selv

”Nogle udbryder ligefrem ”Så er det Linda-tid.” De er begejstrede for at slippe for besøg i hjemmet og i stedet blive ringet op på et fast tidspunkt, så de kan komme videre med deres mange gøremål” (se også boksen ”Borgerne om fordele ved skærmbesøg”).

Skeptiske pårørende

Linda Wennecke har talrige eksempler på borgere, der er blevet mere selvstændige, efter den fysiske sygepleje er blevet suppleret med eller helt erstattet af skærmbesøg, f.eks. en ældre mand med diabetes, der tidligere aldrig havde taget ansvar for egen medicin, men som nu selv måler blodsukker og tager insulin, mens Linda Wennecke assisterer ham over skærmen flere gange om dagen.

”Det havde sygeplejersken, der kom på besøg, jo helt styr på. De fysiske besøg kan nogle gange føre til ansvarsfralæggelse,” siger hun.

Netop borgere med diabetes og behov for hjælp til medicindosering udgør en stor del af de omkring 35 borgere, som p.t. modtager sundhedslovsydelser over skærmen i Område Husum-Brønshøj-Vanløse. Hertil kommer omkring 60 borgere, som får skærmbesøg i forbindelse med ydelser bevilliget gennem serviceloven (se også infografikken side 32).

Men det har taget tid, synlig opbakning fra ledelsen, vedholdenhed og gode tekniske samarbejdspartnere at nå så langt.

”Mange pårørende deler den skepsis, jeg selv havde til at begynde med. Og det kan tage tid at få dem med. Teknikken kan også drille nogle gange, mest forbindelsen. Systemet er så enkelt, at borgerne hurtigt lærer at bruge det. Men forbindelsen skal være sikker, ellers mister borgerne hurtigt tilliden til metoden.” 

Tillid til Linda Wennecke har Inger Slåen stadig efter at være tilknyttet skærmbesøg i et års tid. Det kniber dog stadig med tilliden til hendes egne evner udi at dosere.

”Så længe præparater skifter navn hele tiden, vil der være borgere, der er utrygge og har behov for hjælp til at dispensere enten ved fysisk besøg eller som i Ingers tilfælde ved skærmbesøg,” siger Linda Wennecke, efter hun har afsluttet dagens samtale med den 88-årige kvinde med et ”Kan du have det godt, vi ses om 14 dage.”

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin

"Skærmbesøg er win-win"

I et sundhedsvæsen, hvor der hele tiden er flere opgaver, færre hænder og en presset økonomi, indfører flere og flere kommuner skærmbesøg hos borgere, som allerede er tilknyttet hjemme- eller hjemmesygeplejen. Overordnet er erfaringerne gode, men det kræver en vedholdende indsats fra både ledere og medarbejdere.
Camilla Madsen var en af de sygeplejersker, der var skeptiske, da skærmbesøg skulle tages i brug i Viborg Kommune. I dag er hun glødende tilhænger.
Foto: Lars Holm

Blodsukkermåling, insulingivning og medicindosering. Men også stomipleje og psykisk omsorg og pleje til terminale borgere eller borgere med demens og psykiske sygdomme er alt sammen eksempler på ydelser, som flere og flere kommuner leverer eller har planer om at levere til borgerne gennem skærmbesøg frem for fysiske besøg.

For i en presset hverdag, hvor kommunerne får stadigt flere ældre borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov, er skærmbesøg et af flere tiltag, som kan få enderne til at hænge bedre sammen i de trængte kommuner, der ofte mangler både penge og personale.

Leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen, fortæller:

”Vores udgangspunkt var og er stadig, at vi har flere ældre, færre midler og store rekrutteringsproblemer. Det nære sundhedsvæsen presser min økonomi, og så må man bruge teknologierne der, hvor det giver mening,” siger hun og refererer til, at skærmbesøg giver mere effektive og dermed kortere besøg.

Kort om skærmbesøg

Er opkald via smartphone, tablet eller webcam, der erstatter et fysisk fremmøde i hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen. Nogle steder ringer sygeplejersker og/eller social- og sundhedsassistenter borgerne op fra deciderede skærmrum eller callcentre. Andre steder foregår opkaldene både fra kontorer og/eller fra bilen, hvor sygeplejerskerne har tabletten med på farten og udfører skærmopkald mellem de andre borgere på kørelisten. Skærmbesøg er baseret på frivillighed, og kommunerne leverer tablet og teknologi til borgerne, der ingen udgifter har til hverken oprettelse eller drift.

Trygge og tilfredse borgere

I Viborg Kommune har man arbejdet med skærmbesøg siden 2014, og kommunens erfaringer er beskrevet i rapporten ”Skærmopkald i hjemme- og sygeplejen”, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, udgav sidste år.

I rapporten fremhæver medarbejderne bl.a., at skærmopkald kan imødekomme borgerens specifikke behov på nye måder og give en oplevelse af ro og nærvær i samtalen med borgeren.

Og borgerne er tilfredse, fortæller Vibeke Eriksen.

”De giver udtryk for, at de får lige så god kvalitet ved skærmbesøgene og større selvstændighed i livet. De siger, at de har større kontakt via skærmen, og at det er rart, at der kun bliver fokuseret på dem.

Tidsmæssigt er skærmbesøgene også mere præcise, der er færre forsinkelser. Det giver borgerne mere frihed,” siger Vibeke Eriksen og tilføjer: ”De finder også skærmbesøgene mere diskrete, når der ikke holder en bil fra hjemmeplejen i indkørslen, og de kan have privatlivet for sig selv.”

I Viborg Kommune får ca. 9 pct. af borgerne, der er tilknyttet hjemme- eller hjemmesygeplejen, i dag skærmbesøg som supplement til andre ydelser. Og målet er at komme op på 20 pct. næste år.

KL om velfærdsteknologi

Ifølge den seneste statusrapport fra KL’s Center for Velfærdsteknologi udfører ni unavngivne kommuner i dag sygepleje gennem skærmen, mens yderligere 16 er i gang med at afprøve eller implementere tilbuddet. Andre 16 er i planlægningsfasen, mens 47 kommuner angiver, at de ikke p.t. har planer om at afprøve skærmbesøg. Der mangler svar fra de resterende 10 kommuner.

Kilde: KL

Anderledes kontinuitet

I København, som søsatte et pilotprojekt med skærmbesøg ultimo 2014, er erfaringerne så gode, at det har været et fast tilbud i hele kommunen siden primo 2018. Områdechef for ældreplejen i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, siger:

”Skærmbesøg er kommet for at blive, primært fordi alle borgere uden undtagelse er glade for tilbuddet. De er trygge og oplever ofte en anderledes kontinuitet ved skærmbesøgene. Det er ofte de samme ansatte, der sidder bag skærmen. Det er sværere at opnå i de fysiske besøg, hvor der ofte kommer forskellige medarbejdere,” siger han.

I øjeblikket modtager omkring 3 pct. af de borgere, der er tilknyttet hjemme- og hjemmesygeplejen i Københavns Kommune, skærmbesøg, flertallet som supplement til fysiske besøg. Ambitionen er flere, men lidt har også ret, mener Søren Juul:

”Antallet varierer konstant. Nogle borgere falder fra, fordi de kun har brug for skærmbesøg i en overgangsperiode, f.eks. efter en indlæggelse, hvor vi først kommer fysisk i hjemmet, går over til skærmbesøg og slutter af, når de er helt selvhjulpne igen. Det ligger så fint i tråd med den rehabiliterende tankegang,” siger han.

Økonomi og uforudsete gevinster

Der findes indtil videre ikke økonomiske beregninger, der viser, at skærmbesøg er en god forretning målt i kroner og øre. Men Viborg Kommune har planer om at lave en business-case (en beregning, der ser på omkostninger, risici, forventet udbytte og besparelser på et projekt, red.) i den nærmeste fremtid.

Og fra de kommuner, Sygeplejersken har talt med, forlyder det, at skærmbesøg kan spare alt fra en indlæggelse til sparet køretid. Derudover resulterer de ofte i kortere og mere effektive besøg, hvilket sikrer bedre udnyttelse af de sparsomme ressourcer. Københavns Kommune har bl.a. opgørelser, der viser, at medarbejdere, der assisterer borgere ved et bad, sparer ca. 30 min., når besøget foregår over en skærm frem for fysisk besøg.

Flere kommuner fortæller også, at de begyndte med basisydelser som medicindosering og blodsukkermålinger, men at der undervejs er opstået flere uforudsete gevinster og potentialer.

I Holbæk fortæller projektleder for velfærdsteknologi, Helle Heinemann, f.eks. en historie om, hvordan en assistent, der normalt ville have bedt en sygeplejerske om at køre forbi en borger for at tilse et sår, i stedet kalder sygeplejersken over video, så sygeplejersken kan se såret.

”Efterfølgende sagde assistenten, at hun aldrig havde lært så meget om sår i de 15 år, hun havde været assistent, som hun lærte på de fem minutter den dag,” fortæller Helle Heinemann og fortsætter:

”Det er en værdi, der er svær at sætte kroner og øre på, men som vi skal have beskrevet nærmere. Og muligheden for tværfaglig sparring vil vi indtænke langt mere fremover.”

Kræver mere end et par skærme

Regeringen ser også et stort potentiale i skærmbesøg. I en pressemeddelelse på Finansministeriets hjemmeside kan man læse, at ”det går for langsomt med at tage eksempelvis skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin og andre digitale velfærdsløsninger i brug i den offentlige sektor.” Derfor skal en ny investeringsfond hjælpe med at udbrede digitale velfærdsteknologier og lokale forsøgsprojekter.

Men selv om de sygeplejersker og projektledere, som Sygeplejersken har talt med, stort set kun ser skærmbesøg som et positivt supplement til de fysiske besøg, viser erfaringerne også, at omstillingen til skærmbesøg handler om andet og mere end indkøb af et par skærme og en god netværksforbindelse.

I Holbæk har skærmbesøg været visionen i mere end fem år, men det har været en lang proces at finde frem til den rigtige tekniske løsning, så den kunne bruges af både borgere og medarbejdere, fortæller projektleder Helle Heinemann. Og andre kommuner bekræfter billedet. I Aabenraa har noget så basalt som netværksdækningen været en udfordring.

I dag er teknologien på plads i Holbæk. Sidste år satte kommunen gang i skærmbesøgene i den første af 13 hjemmeplejegrupper, som i øjeblikket foretager mellem 60-70 opkald om ugen fordelt på otte borgere.

3 gode råd fra Vibeke Eriksen i Viborg
  • Brug kræfterne og energien der, hvor borgere og medarbejdere kan se idéen med det. De andre skal nok følge med.
  • Der skal være rum til at lave fejl. Få sat skærmene op. Og få erfaringer. Få øje på, hvad der virker og ikke virker.
  • Giv det tid til at vokse. Det er en kultur, der skal ændres.

Skeptiske sygeplejersker

Når først teknikken er på plads, følger en anden udfordring. Kulturforandringen, især blandt medarbejderne. For både blandt borgerne, de pårørende og sygeplejerskerne har der været skepsis over for skærmbesøgene.

”Da projektet blev sat i gang i Holbæk, sad halvdelen af medarbejderne med armene over kors og sagde, det skal jeg ikke, og det skal mine borgere ikke,” fortæller Helle Heinemann:

”I dag synes alle, at det er noget, der giver værdi.”

Det genkender leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen:

”Den allerstørste udfordring har været kulturen og den faglige tilgang til opgaven. Medarbejderne har skullet lære at se, at kvaliteten er lige så god på skærm, som når de er ude hos borgeren. Og de har skullet slippe tanken om, at det er nødvendigt at skulle ”ud og mærke” Fru Hansen og scanne hjemmet,” siger hun.

Den erfaring har områdechef i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, også gjort sig, hvilket har medført følgende erkendelse:

”Ikke alle sygeplejersker egner sig til det her arbejde. Arbejdet foran skærmen kræver specielle kompetencer i forhold til de fysiske besøg bl.a. på formidlingsområdet, da skærmbesøg er meget intense. Og der vil altid være brug for begge dele,” siger han.

En af de sygeplejersker, der har været med i Viborg Kommune fra begyndelsen, er Camilla Madsen. Også hun var skeptisk til at begynde med:

”Dengang tænkte jeg, hvordan jeg skulle gribe det an uden at bruge syn og lugt, men nu har jeg fundet en spørgeteknik, der kompenserer for det,” fortæller hun.

I dag er hun begejstret:

”Jeg synes ikke, at der er nogen ulemper. Tværtimod. Vi kan nå flere borgere end før. Den sparede køretid kan jeg bruge på ekstra skærmopkald eller andre ydelser. Og en anden stor gevinst er, at det er en rigtig god måde at komme indenfor i hjemmet hos nogle af de – især psykisk syge – borgere, som ikke vil have, at vi kommer på hjemmebesøg,” siger Camilla Madsen og kalder ligefrem skærmbesøgene for en ”total win-win”.

Artiklen bygger på interview med sygeplejersker og projektledere i Viborg, Langeland, Holbæk, Aabenraa, Guldborgsund, København, Middelfart, Odense og Gladsaxe.

04-2019_tema_boksfoto

Tema: Skærmbesøg

Sygeplejersker tager på besøg via skærmen

Flere og flere kommuner indfører skærmbesøg i sygeplejen. Både regeringen og kommunerne mener, at det er en oplagt vej at gå i en tid med flere og mere komplekse opgaver kombineret med rekrutteringsproblemer mange steder. Og borgerne er tilfredse. Men implementeringen tager tid, en stærk ledelse og investeringer i både teknologi og nye arbejdsgange. Det kræver også tilvænning især blandt medarbejdere og pårørende.

Læs i dette tema: 

 

 

Emneord: 
Hjemmesygepleje
Teknologi
Telemedicin

Fra ble til handlingsplan

Teknologi. Bleer med sensorer, der sender data til en webportal, klæder kontinenssygeplejersker på til at lægge plan for, hvordan lækage undgås

04-2019_ble_ble

Sensorer i den intelligente engangsble sender oplysninger om vandladningstidspunkt og -mængde videre til en logger på bleen. Loggeren sidder foran på den intelligente ble. Den kan tages af og genbruges til næste intelligente ble og til næste borger, efter den er rengjort. 

Læs også: "Den intelligente ble hitter"

04-2019_ble_computer

Informationerne analyseres og laves om til en grafisk vandladningsrapport, og kontinenssygeplejersken laver på den baggrund en handlingsplan til plejepersonalet.

04-2019_ble_logger

Den genopladelige logger sender automatisk informationer om vandladning videre til en webportal via mobil-
netværket. Informationerne kan ses på en computer, iPad eller lign.

Data giver overblik

Ud fra de digitale registreringer fra bleen kan kontinenssygeplejersken udarbejde en præcis vurdering, som giver et overblik over:

  • Tidspunkt for behov for toiletbesøg/bleskift
  • Vurdering af, om blestørrelse er korrekt, eller om ble er nødvendig
  • Plan for, hvordan lækage undgås, bl.a. ved hjælp af handleplaner såsom faste toilettider og korrekt ble med optimal sugeevne.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

Emneord: 
Inkontinens
Teknologi
Ældre