Mere uddannelse, tak!

Hurtigere udskrivelse fra hospital, flere ældre og komplekse forløb. Megatrenden i sundhedsvæsenet er konkret virkelighed i almen praksis. Det kan mærkes, og det kræver handling.

På bare et år (2018 til 2019) er arbejdsmængden steget for 71% af konsultationssygeplejerskerne. Det viser en ny undersøgelse som Dansk Sygeplejeråd har foretaget. Tre fjerdedele af de adspurgte peger på, at den større arbejdsmængde skyldes hospitalsudskrivninger af borgere med komplekse forløb. Og det billede kan formanden for Fagligt Selskab for Konsultations- og Infirmerisygeplejersker, Anette Bendixen, genkende.

”Der er en langt større palette af opgaver end for bare seks-syv år siden, og mange borgere udskrives hurtigere og har brug for meget hjælp,” siger hun.

Behov for efteruddannelse

På grund af de komplekse opgaver er det vigtigt, at sygeplejerskerne er klædt ordentligt på – både så opgaven udføres korrekt, og så sygeplejerskerne ikke bliver stressede, tilføjer Anette Bendixen.

Ifølge undersøgelsen peger over halvdelen (54%) af konsultationssygeplejerskerne på, at de har behov for mere efteruddannelse for at kunne løse deres arbejdsopgaver.

”Det er noget, vi skal tage notits af, for vi kan ikke bare få flere opgaver uden at opgradering og efteruddannelse følger med,” siger Anette Bendixen.

Også Lone Buck, som er tidligere kvalitetschef på Sygehus Thy-Mors og forfatter af specialet ”Sygeplejerskers dilemma mellem nærvær og effektivitet”, pointerer, at behovet for efteruddannelse er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, især i forhold til at sikre kvaliteten i behandlingen.

”Det tager tid at udføre opgaverne kvalificeret, men mangler der kvalitet i behandlingen, kommer patienterne bare igen, og så bruger man endnu mere tid,” siger Lone Buck.

Brug de kliniske retningslinjer

I undersøgelsen angiver næsten alle de adspurgte konsultationssygeplejersker (94%), at de er helt eller delvist enige i, at de er parate til at deltage i efter- og videreuddannelse for at opkvalificere sig i takt med de ændringer, som sker i sundhedsvæsenet.

Men udover efteruddannelsen peger både Anette Bendixen og Lone Buck også på kliniske retningslinjer som et brugbart værktøj, når sygeplejerskerne får nye og komplekse opgaver.

”Sygeplejerskerne kan både søge efter kliniske retningslinjer på området eller finde ud af, hvordan sygeplejersker andre steder har løst de nye opgaver,” siger Lone Buck.

Konsultationssygeplejersker oplever større arbejdsmængde blandt andet på grund af komplekse forløb, og mange efterspørger derfor mere efteruddannelse.
14
2019
12
Aktuelt
Uddannelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Konsultationssygepleje
Uddannelse
Web article 

Pionér på den nye APN-uddannelse

Signe Skov

Den 28. august begyndte sygeplejerske Signe Skov på den nye Advanced Practice Nursing (APN)-linje sammen med ca. 70 andre sygeplejersker på Aarhus Universitet under Kandidatuddannelsen i Sygepleje. Halvdelen af de APN-studerende læser i Aarhus, mens den anden halvdel læser i København.

Signe Skov har 13 års erfaring som sygeplejerske og har primært arbejdet på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby, men det seneste år har hun været ansat i Aarhus Kommune.

”Det viste sig at være et heldigt tidspunkt at skifte job, for her dukkede muligheden for den nye uddannelse op,” fortæller Signe Skov, som er en af de studerende, der får mulighed for at få løn under uddannelsen, og som er garanteret et job som APN efter endt studie.

Løn under uddannelse

Den nye APN-uddannelse kan både tages som fuldtidsstudie på to år og som en erhvervskandidat over fire år. Ni kommuner har besluttet at tilbyde løn under uddannelse til et begrænset antal studerende, hvoraf Signe Skov har været en af de heldige.

Hun er på det første hold på den nye uddannelse, som Dansk Sygeplejeråd har kæmpet for at etablere i samarbejde med otte kommuner og Aarhus Universitet. Hun siger:

”Vi skal som det første hold være med til at vise omverdenen vores berettigelse, og jeg er sikker på, at det vil give SÅ god mening at satse på APN-sygeplejersker, især hvis vi får lov til at stille diagnoser på bestemte områder og henvise.”

Læs mere om den nye APN-uddannelse på dsr.dk » Politik og nyheder » Det mener DSR » APN-sygeplejersker

Signe Skov er en af de 70 pionerer på den nye APN-uddannelse i Aarhus og København. Dansk Sygeplejeråd har kæmpet for at få uddannelsen etableret.
13
2019
10
Aktuelt
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Efteruddannelse
Magazine tags  Aktuelt Web article 

Den onde cirkel skal brydes

Hvad gør danskerne, når de har hovedpine? De tager i vid udstrækning hovedpinepiller, der som håndkøbsmedicin er lettilgængelige i enhver dagligvarebutik. Problemet er, at forbruget af hovedpinepiller kan blive til overforbrug og i sig selv være årsag til hovedpinen.

Louise Schlosser Mose.
Forebyggende medicin mod hovedpine virker ikke, hvis hovedpinen overtrumfes af en medicinoverforbrugshovedpine. Derfor er det afgørende at få bugt med den, så den oprindelige hovedpine kan behandles, siger sygeplejerske og forsker Louise Schlosser Mose.
Foto: Ole Joern
"Faktisk er hovedpine som følge af medicinoverforbrug, MOH, den tredjemest udbredte efter spændingshovedpine og migræne. Op mod to ud af tre nyhenviste, som kommer på Hovedpineklinikken i Esbjerg, opfylder diagnosekriterierne for MOH," fortæller sygeplejerske og forsker, Louise Schlosser Mose.

"Jeg og mine kolleger har som sygeplejersker på klinikken oplevet det som frustrerende, at hovedpine som følge af medicinforbruget ofte har skygget for den oprindelige hovedpine. Jeg plejer at sammenligne det med et æg, hvor blommen er den oprindelige hovedpine, mens hviden er den hovedpine, overforbruget af medicin har medført. For at komme til blommen må hviden jo først fjernes," forklarer Louise Schlosser Mose.

Definition af medicinover-forbrugshovedpine

MOH er en kronisk hovedpine (≥15 dage/måned) betinget af et indtag af symptomatisk og/eller migræneanfaldsmedicin i ≥15 dage/måned for simple analgetika/NSAID eller indtag ≥10 dage/måned af triptaner, ergotaminer, opioider eller kombination af præparater igennem en tre måneders periode. Hovedpinen må ikke bedre kunne tilskrives andre ICHD-diagnoser.

Samtale afløser døsekur

Behandling for MOH kræver tre måneder helt uden smertestillende midler. Nogle patienter kan fra dag til dag lægge pillerne, andre har behov for en uges indlæggelse, en såkaldt døsekur, hvor de får et præparat, der får dem til at døse en del af tiden. Herefter er der samtaler med en hovedpinesygeplejerske eller en neurologisk læge hver tredje måned.

Oftest består behandlingen af både farmakologisk og ikke-farmakologiske elementer. I den ikke-farmakologiske del indgår typisk uddannelse/undervisning af patienterne. Der er imidlertid rent forskningsmæssigt ikke klar evidens for, hvad uddannelsestilbuddet skal indeholde for at have størst mulig effekt på hovedpinen og for at reducere tilbagefald. Så da Louise Schlosser Mose var færdig med sit kandidatstudie, valgte hun at tage emnet op i et ph.d.-studie.

"Det lå lige til højrebenet," som hun siger.

Louise Schlosser Mose ville undersøge, hvordan der kunne udvikles en egentlig patientuddannelse over flere sessioner, så man ved at arbejde psykologisk og motiverende med vaner og adfærd kunne hjælpe patienten til at leve med hovedpinen på en måde, så hovedpinebyrden blev reduceret og risikoen for tilbagefald til medicinoverforbrugshovedpine mindre. Det skulle være en patientuddannelse, der umiddelbart kunne implementeres i klinikkens praksis.

Motivationen er det vigtigste element

"Uddannelsen skulle bygge på kommunikationsredskaberne fra Den Motiverende Samtale. Ikke noget med "at fixe det" for patienten ved at foreslå en hel masse, nej patienten skal selv komme med input, der vil være gode at benytte for netop ham eller hende. Det er således motivationen, der er det vigtigste element i patientuddannelsen," siger Louise Schlosser Mose.

Hun iværksatte et randomiseret kontrolleret studie med 98 MOH-patienter. Alle er tilknyttet Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og mellem 18 og 65 år. De var inkluderet i projektet i 36 uger. Halvdelen modtog standardbehandling, den anden halvdel fik såvel standardbehandling som en patientuddannelse, udviklet af Louise Schlosser Mose.

Fakta
  • Forskningsprojektet "Medicinoverforbrugshovedpine: Effekten af patientuddannelse som en del af behandlingen" har strakt sig over perioden 2015-2018.
  • Sygeplejerske, cand.scient.san., Louise Schlosser Mose, har gennemført sin ph.d.-forskning under Enhed for Sundhedsfaglig forskning ved Sydvestjysk Sygehus.
  • Forskningsprojektets patientuddannelse har taget udgangspunkt i den evidensbaserede samtalemetode, Motiverende Samtale, udviklet af psykologerne Miller og Rollnick.
  • 98 patienter deltog i et randomiseret kontrolleret studie. Alle fik den hidtidigt benyttede standardbehandling for MOH, mens den ene halvdel derudover var allokeret til at modtage patientuddannelse over seks lektioner som gruppesamtale eller individuel samtale efter eget valg.
  • Resultaterne viser, at anvendte copingstrategier opleves som mere effektive til at kontrollere hovedpinen, og at patienterne anvender uddannelsesredskaberne til vaneændring og i deres hovedpineadfærd efterfølgende. Uddannelsen er nu under implementering i Hovedpineklinikkens praksis.

"De patienter, der under studiet skulle have patientuddannelse, blev igennem seks sessioner motiveret til forandringer, der gør det nemmere for dem at håndtere hovedpinen uden at falde tilbage til at klare den med for megen medicin," fortæller Louise Schlosser Mose.

Patienterne førte en hovedpinekalender, og alle fik undervejs gennem de 36 uger tre gange spørgeskemaer: I starten, efter 16 uger og til slut. Spørgsmålene handlede bl.a. om antal dage med hovedpine og hovedpinens intensitet, fysisk aktivitetsniveau, patienttilfredshed mv.

Et redskab til at leve med hovedpinen

"Der blev også spurgt ind til copingstrategier og dermed til, hvordan den enkelte håndterede hverdagen med hovedpine. Vi kunne konstatere, at antallet af dage med hovedpine var reduceret, men ikke mere end for dem, der kun havde fået standardbehandlingen. Til gengæld tegner der sig et billede af, at patienterne, der havde modtaget uddannelsen, oplever, at de bedre kan kontrollere hovedpinen. Uddannelseseffekten er svært målbar, men spørgeskemaerne giver et mere positivt billede vedrørende egen opfattet effektivitet af copingstrategier hos dem, der har fået patientuddannelsen," siger Louise Schlosser Mose.

Uddannelsen er efter studiet nu under implementering som en del af tilbuddet i hovedpineklinikken, og der skal senere følges op på, hvilken effekt det har på den langsigtede tilbagefaldsrate. Under alle omstændigheder giver patienterne udtryk for, at de har fået nogle redskaber til at håndtere og leve med hovedpinen uden smertestillende medicin.

Målet med forskningen var at udvikle og teste et uddannelsesforløb for patienter baseret på en sundhedspædagogisk kommunikativ ramme, som kunne implementeres direkte i klinikken. Det lykkedes og vil fremover komme klinikkens patienter til gode og bidrage til behandling af MOH, så der kan tages fat på det egentlige: Årsagen til den hovedpine, der førte til overforbruget af hovedpinemedicin.

Læs også: Lang rejse ud af overforbruget

Referencer

Miller WR, R.S., Motivational interviewing. Preparing people to change addictive behavior. 1991, New York: Guilford press. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia: an international journal of headache 2018;38(1):1-211. doi: 10.1177/0333102417738202 Evers S, Marziniak M. Clinical features, pathophysiology, and treatment of medication-overuse headache. The Lancet Neurology 2010;9(4):391-401. doi: 10.1016/s1474-4422(10)70008-9 Andrasik F, Buse DC, Grazzi L. Behavioral medicine for migraine and medication overuse headache. Current pain and headache reports 2009;13(3):241-8 de Goffau MJ, Klaver ARE, Willemsen MG et al. The Effectiveness of Treatments for Patients With Medication Overuse Headache: A Systematic Review and Meta-Analysis. The journal of pain: official journal of the American Pain Society 2017;18(6):615-27. doi: 10.1016/j.jpain.2016.12.005

Patientuddannelse kan hjælpe patienter til at håndtere hovedpinen uden at falde tilbage til det medicinske overforbrug.
8-9
2018
4
Ny Praksis
Forskning
Patient
Smerte
Uddannelse
Øvrige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Forskning i sygepleje
Kroniske smerter
Patient
Smerter
Magazine tags  Ny praksis Web article 

Tidslinje

2018-10_1992

1992

De første ni sygeplejersker fra "september 88" bliver færdige.

Læs "Klassen 26 år efter"

2018-10_1998-2005

1998

Patientrettighedsloven giver patienter journalindsigt og krav om informeret samtykke. Før måtte patienter aldrig se deres journal, og loven betød, at sproget i journalerne ændrede sig.

2018-10_2001

2001

Sygeplejerskeuddannelsen blev til en professionsbacheloruddannelse i sygepleje.

2018-10_2001-penge

2002

DRG-systemet og takststyring afløser rammestyringsmodellen. Det tvinger sygehusene til i øget omfang at tænke i produktion og økonomi.

2018-10_2004

2004

Den Danske Kvalitetsmodel ser dagens lys og sygehusene skal akkrediteres. For første gang skal sygehusene leve op til en national en standard for kvalitet.

2018-10_1998-2005

2005

Ny sundhedslov sætter patienten i centrum med frit sygehusvalg, lov om aktindsigt fra 1998 helbredsoplysninger og patientforsikringsloven.

2018-10_2007-pct

2007

Sygehusene bliver pålagt at spare 2 pct. hvert år, inden da var kravet 1,5%. Det har betydet tiltagende øget "produktion" og færre hænder.

2018-10_2007-dk

2007

Amterne lukkes og erstattes af 5 regioner, som overtager ansvaret for sygehusene. Samtidig får kommunerne det overordnede ansvar for rehabilitering. Sygehuse lukker og kommunerne opruste for at klare de nye opgaver i takt med, at patienterne at blev hurtigere udskrevet.

2018-10_2007

2007

Elektroniske patientjournaler tager for alvor fart på sygehusene og i kommunerne.Det kræver systematik, kategorisering, mange logins og klik. Fritekstdokumentation er ikke længere mulig.

2018-10_2004

2008

Nationale kliniske retningslinjer baseret på evidens skal sikre øget og ensartet kvalitet

2018-10_2017

2017

De første supersygehuse åbner.

2018-10_2018

2018

Der er røster fremme om, at der er brug for nye nærsygehuse for at kompensere for den øgede centralisering og specialisering

26 år efter

De blev uddannet i begyndelsen af 90’erne. 17 sygeplejersker fortæller, hvorfor de valgte sygeplejen, og hvad de laver i dag. De har været en del af en markant udvikling og forandring af sundhedsvæsenet, men ingen af dem fortryder, at de blev sygeplejersker. Heller ikke de, der laver noget andet i dag.

Klassen 26 år efter

Hvad laver de i dag?

Tidslinje

 

 

 

Tilbageblik på 26 års udviklingshistorie med betydning for dansk sygepleje.
22-23
2018
10
Tema: Udvikling
Sygeplejens historie
Sygeplejerskeuddannelsen
Uddannelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Sygeplejehistorie
Sygeplejerskeuddannelsen
Magazine tags  Tema Web article 

Færre bæltefikseringer som et resultat af uddannelse og intervention

Resumé

Som en del af det nationale "Forsøg med Bæltefrie Afsnit" har Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) bl.a. implementeret en kognitiv uddannelse og et interventionsteam (IVT). Indsatserne har medvirket til en markant reduktion i brugen af bæltefikseringer. Desuden har de haft betydning for sygeplejen på intensive psykiatriske afsnit i form af nye arbejdsgange og metoder.

Den kognitive uddannelse har haft til formål at øge kognitive, deeskalerende og kommunikative kompetencer hos sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt fysioterapeuter på de lukkede afsnit.

IVT tilbyder assistance i opkørte situationer i form af her-og-nu-second-opinion, kollegial sparring ved indlæggelse af patienter med tidligere tvangshistorik, udskiftning i patientkontakten og struktu-rerede timeouts.

Indsatserne er evalueret via kvalitative interview, spørgeskemaer vedr. kvaliteten af uddannelsen, stress og arbejdstilfredshed, audit og data på bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin.

Indsatserne har medvirket til et statistisk signifikant fald i antal bæltefikseringer.

Som en del af regeringens bestræbelser på at halvere brugen af bæltefikseringer i psykiatrien inden 2020 er der i perioden 2015-2017 gennemført SATS-puljefinansierede forsøg med bæltefrie afsnit. Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) har deltaget i forsøget som samlet center, der omfatter ni sengeafsnit (heraf fire intensive sengeafsnit), akutmodtagelse samt otte ambulante enheder. I projektperioden er følgende indsatser afprøvet:

  • Kognitiv uddannelse af personale på intensive og åbne sengeafsnit samt akutmodtagelse
  • Interventionsteam (IVT) til forebyggelse af bæltefikseringer i akutte situationer
  • Fysisk aktivitet på intensive afsnit
  • Tilgængelige medarbejdere i miljøet (dvs. fællesrum i afsnittet)
  • Forebyggelse af bæltefikseringer under dobbeltindlæggelse, dvs. når patienten både er indlagt på somatisk afdeling og i psykiatrien, men fysisk befinder sig på det somatiske afsnit.

I projektperioden er der opnået en statistisk signifikant reduktion i antallet af bæltefikseringer i forhold til baseline.

Reduktionen af bæltefikseringer er et resultat af de samlede indsatser, men det mest signifikante fald ses ved implementeringen af den kognitive uddannelse og etableringen af IVT. Ud over de konkrete indsatser er der tre forhold, som har været afgørende for, at det er lykkedes at reducere brugen af bæltefikseringer på PCB:

  • Ledelsesfokus på alle niveauer
  • Kulturarbejde – hvordan møder vi patienterne, og hvordan skaber vi et mindre restriktivt miljø?
  • Datadrevet ledelse – dvs. at antallet af relevante tvangsforanstaltninger er kendt af medarbejdere samt ledere, og udviklingen er fulgt måned for måned.

I det følgende beskrives to indsatser, som i projektperioden har vist størst effekt: uddannelse i kognitiv metode samt etablering af IVT.

Efteruddannelse kan reducere brugen af tvang

Det nationale gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien konkluderede for mere end 10 år siden, at efteruddannelse af det tværfaglige psykiatripersonale inden for kommunikation og konflikthåndtering kan reducere brugen af tvang (1), ligesom det tidligere er påvist, at indførelsen af kognitiv miljøterapi kan reducere frekvensen af tvangsanvendelse i psykiatrien (2,3,4).

Boks 1. Fakta om den kognitive metode

Kognitiv adfærdsmetode har udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi – en internationalt anerkendt psykoterapeutisk behandlingstilgang med høj evidensstøtte. Tilgangen er problem-, korttids- og nutidsorienteret og bygger på et samarbejde med patienten. Grundtanken er, at mennesker ikke plages af tingene, som de er, men af måden, de opfattes på. Fælles for alle psykiske lidelser er således en forvrænget eller uhensigtsmæssig tolkning af begivenheder, som påvirker såvel følelser som adfærd. Behandlingsmålsætningen har såvel et kognitivt som et adfærdsmæssigt fokus.

På denne baggrund blev det på PCB besluttet at oprette en skræddersyet efteruddannelse i kognitiv adfærdsmetode, kommunikation og konflikthåndtering for det kliniske personale på såvel åbne som intensive afsnit samt akutmodtagelse, se boks 1. Valget af en lokal uddannelsesindsats på PCB har tjent flere formål:

  • At skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af patienternes psykopatologi og recoveryproces
  • At uddanne alle kliniske medarbejdere frem for at udvælge enkelte, der skal udbrede færdighederne til deres kolleger
  • At skræddersy og tilpasse uddannelsen til medarbejdernes arbejdssituation på de lukkede afsnit lokalt på PCB.

Som en medarbejder udtrykker det: "Mange af os har ikke tidligere fået undervisning i den kognitive metode, men har arbejdet ud fra vores intuition og arbejdserfaring gennem mange år i psykiatrien. Men vores arbejde bør jo ikke være baseret på intuition og det, man har på CV’et, men på konkrete værktøjer."

Uddannelse tilrettelagt i samarbejde

Forud for udviklingen af uddannelsesforløbet blev der indhentet værdifuld viden i forhold til uddannelsesbehov og ønsker, dels via interview med tværfaglige medarbejdere, dels via observation på de intensive afsnit. Dette skete i tæt samarbejde med såvel medarbejdere som afsnitsledelser. På denne baggrund blev følgende undervisningstemaer valgt:

  • Kognitiv allianceopbygning og motivation
  • Konflikthåndtering
  • Kognitiv forståelse af angst og depression
  • Kognitiv forståelse af personlighedsforstyrrelse, vrede, misbrug
  • Kognitiv forståelse af psykose/skizofreni og lavt selvværd.

Formidlingen af emnerne er sket gennem interaktiv, dialogbaseret undervisning på små hold a højst 15. Der er anvendt video og hyppige hands on-øvelser i mindre grupper. I alt består uddannelsen af 30 timers undervisning og 10 timers konsoliderende kognitiv sagssupervision i grupper. Supervisionen er fortsat efter selve uddannelsesforløbet. Al undervisning og supervision er gennemført af psykologer. Der er desuden oprettet opfølgningshold for nyansat personale for at imødegå udfordringer med personaleudskiftning på de intensive afsnit. Undervisningen rummer ud over elementer fra kognitiv adfærdsterapi følgende:

  • Dialektisk adfærdsterapi
  • Accept og mindfulness
  • Low arousal.

Nødvendigt at følge op

Hvad den kognitive uddannelsesindsats angår, har en høj medarbejderomsætning på de intensive afsnit gjort det nødvendigt med halvårlige opfølgningshold for at sikre, at nye medarbejdere får den kognitive uddannelse. Endnu en udfordring har bestået i at rulle uddannelse og supervision ud til alle medarbejdere, bl.a. de faste nattevagter. Yderligere har det vist sig afgørende med en kontinuerlig ledelsesinvolvering, når de nye metoder skal implementeres i den kliniske praksis. Som en medarbejder udtrykker det:

"Vi, der har taget uddannelsen, kan arbejde i en fælles retning, men vi er stadig i en fase, hvor vi skal vænne os til at bruge den. Det er jo en metode, som skal støtte os i at arbejde ensrettet, og det er også sådan, jeg tænker, det bliver på sigt. Men det tager tid, og det handler om at bryde vanens magt."

Løbende evalueringer samt test før og efter uddannelsesindsatsen har vist, at deltagerne generelt har været tilfredse med uddannelsens indhold, niveau, struktur og anvendelighed i forhold til deres praktiske arbejde. Deltagerne har øget deres teoretiske viden om den kognitive tilgang fra start til slut, og deres oplevede stressniveau er faldet. Tidligere undersøgelser har fundet, at relevant uddannelse og supervision kan mindske risikoen for udbrændthed blandt klinisk psykiatrisk personale (5).

Behov for nye relationer i fastlåste situationer

IVT blev implementeret i februar 2016. Evaluering af tidligere bæltefikseringer havde vist, at personalet savnede her-og-nu-second-opinion i opkørte situationer. Desuden var der identificeret behov for at tilbyde patienter en ny relation i fastlåste situationer. De behov skulle IVT matche.

IVT blev udviklet i en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker, afdelingssygeplejersker, psykiatere og personer med brugerbaggrund.

IVT består af to medarbejdere fra det intensive afsnit med længst erfaring med at reducere antallet af bæltefikseringer. Afsnittet har fået tilført tre ekstra medarbejdere for at dække IVT-funktionen i dag- og aftentimerne. IVT kan tilkaldes, når et andet afsnit har brug for assistance til at deeskalere og forebygge bæltefiksering eller anden form for tvang, dvs.

  • når en patient med tidligere tvangshistorik indlægges
  • når der er fare for, at en situation eller en tilstand hos en patient eskalerer
  • i akut eskalerede situationer.

Interventionen med tre faser

  • Før IVT tilkaldes, vurderer personalet på det tilkaldende afsnit risikoniveau via BVC (Brøset Violence Checklist), og om samarbejde er muligt. De anvender f.eks. deeskalerende kommunikation og aktiviteter eller tilbyder p.n.-medicin. Desuden tilbydes patienten en anden kontaktperson. Når der ringes efter IVT, beskrives situationen kort, og opgaverne på afsnittet fordeles.
  • Når IVT er på afsnittet, giver den ansvarshavende sygeplejerske en briefing, og der udarbejdes og iværksættes en plan med alternativer til bæltefiksering. Når planen er gennemført, vurderes BVC-niveau igen, og planen justeres. Gennem hele processen kan timeout benyttes, og en psykiater kan tilkaldes. Når et samarbejde mellem patient og personale er etableret, udarbejdes en plan for den videre proces.
  • Efter IVT-interventionen evalueres interventionen vha. et såkaldt IVT-skema.

Foreløbige erfaringer med IVT

Indsatsen er evalueret ved brug af følgende metoder:

  • IVT-skemaer udfyldt af IVT-personale umiddelbart efter hver intervention
  • Spørgeskemaundersøgelse målrettet personale
  • Tre patient- og 10 medarbejderinterview
  • Observationer foretaget af recovery-mentor på intensivt afsnit.

En database med IVT-evalueringer fra 1. halvdel af 2017 viste, at IVT i gennemsnit tilkaldes fem gange om ugen, dvs. 131 tilkald på seks måneder. Den intervention, IVT oftest har benyttet i perioden, er at overtage kontakten til patienten. Dette anvendes ved 55 IVT-tilkald. I 36 IVT-tilkald er patienten blevet motiveret til at tage medicin. Aktiviteter og sanseintegration blev anvendt ved hhv. 12 og seks IVT-tilkald. Samarbejde med personalet på det tilkaldende afsnit og udvikling af planer er faste IVT-elementer. I nogle tilfælde blev der brugt tvang under interventionerne. Akut beroligende medicin og fastholdelse blev anvendt ved hhv. 30 og fire IVT-tilkald.

Personalet har fået brugbare erfaringer

Spørgeskemaundersøgelsen blandt personalet viste, at 63 pct. oplevede, at IVT "i høj grad" eller "i nogen grad" havde "forebygget tvang eller opkørte situationer". Personalet fremhævede bl.a., at IVT giver "ekstra personale i kritiske situationer", har "friske øjne på situationen og ny energi", og "de forbliver rolige og er gode til at deeskalere".

Patienter og personale har også fremhævet ordet "mod" som centralt i karakteristikken af IVT’s styrker. En medarbejder udtalte: "I situationer, hvor vi ville have tænkt, at jeg trækker mig lige to meter tilbage, der går de måske frem og tager en helt almindelig og hyggelig samtale."

Pga. visitationsregler, hvor de mest udadreagerende patienter typisk indlægges på "IVT-afsnittet", har IVT-personalet ofte i forvejen en relation til patienter, de tilkaldes for at hjælpe på andre afsnit.

Timeout i kritiske situationer er et centralt aspekt ved interventionen. Pauserne giver personalet mulighed for at komme på afstand og se situationen mere klart. Og nogle gange får pausen kritiske situationer til at opløse sig selv. Samarbejdet mellem IVT og de andre afsnit har i begyndelsen været en udfordring, hvor nogen så IVT som "konkurrenter".

"Nogle gange har du følelsen af at blive overruled," udtalte en medarbejder fra et tilkaldende afsnit. Fælles træning på tværs af afsnit i IVT’s arbejdsmetoder kunne muligvis have forebygget denne oplevelse af intern konkurrence.

På et organisatorisk plan legemliggør IVT centrets ambition om at reducere brugen af tvang og en ledelsesmæssig opbakning omkring en ny kultur, hvor alternativer skal prøves, før bæltet tages i brug.

ff3-2018_fa_psyk_figur_1Færre bæltefikseringer og færre tilfælde af arbejdsskader

I projektperioden er antallet af bæltefikseringer reduceret fra 85 episoder årligt i 2014 til 19 episoder i 2017, uden at der er sket en statistisk signifikant stigning i brugen af andre fastholdelsesmetoder (se figur 1). I 2015 og 2016 er reduktionen af bæltefikseringer sket uden en statistisk signifikant stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin. Dog har der fra maj 2017 været en statistisk signifikant stigning i brugen af akut beroligende medicin på centerniveau.

Antallet af registrerede arbejdsskader som følge af vold og trusler er i projektperiodens to første år faldet, og hyppigheden af "oplevet vold og oplevede trusler" er også faldet, når data fra marts 2017 sammenlignes med baseline (2014). Der ses endvidere en lille, men dog positiv udvikling i den generelle medarbejdertilfredshed. I sidste halvår af 2017 ses et øget antal arbejdsskader, og udviklingen i hyppigheden af oplevet vold og oplevede trusler er ikke entydigt positiv sammenlignet med baseline.

Boks 2. Fakta om forebyggelse af tvang 2013-2014

Arbejdet med forebyggelse af tvang tog sin begyndelse i 2013-2014. Udover ledelsesinvolvering og -prioritering bestod indsatsen af følgende konkrete tiltag på de intensive afsnit:

  • Tværfaglige handleplaner for patienter med gentagne bæltefikseringer
  • Samarbejdsaftaler på alle patienter
  • Færre restriktioner
  • Akut medicinplan
  • Ingen bæltefiksering ved tvangsernæring
  • Ingen frivillig bæltefiksering
  • Nyt haveanlæg
  • Etablering af Front-Office: Et kontor- og loungemøbel i fællesmiljøet, så patienter lettere kan komme i kontakt med personalet
  • Evaluering af bæltefikseringer med deltagelse af ledelsen.

Godt resultat har lang forhistorie

Implementeringen af IVT samt uddannelse af medarbejdere i kognitiv metode har skabt et markant fald i brugen af bæltefikseringer på PCB. Arbejdet med at forebygge bæltefikseringer tog imidlertid sin begyndelse allerede i 2013 i form af ledelsesprioritering og kulturarbejde, se boks 2, og antallet af bæltefikseringer faldt fra 329 episoder i 2013 til 85 episoder i 2014. I den periode har de virksomme indsatser været ledelsesfokus, datadrevet ledelse og kulturarbejde.

Resultaterne i dette projekt skal derfor ses i lyset af dette forudgående arbejde. Endvidere er disse indsatser fortsat ind i projektperioden, og de har været grundlaget for, at det er lykkedes at skabe en yderligere reduktion i brugen af bæltefikseringer.

Det har vist sig muligt at nedbringe antallet af bæltefikseringer markant. Idet stigningen i akut beroligende medicin først ses fra maj 2017, kan vi konkludere, at det er muligt at anvende betydeligt færre bæltefikseringer, uden at disse erstattes af andre tvangsformer. Men at opnå et niveau på 10-20 bæltefikseringer om året har ikke været muligt under de eksisterende betingelser uden en stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin i den sidste del af projektperioden. At nå dette niveau og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø, god behandling og tryghed for både patienter og medarbejdere vil kræve yderligere tilførsel af personaleressourcer.

Debat
  • Hvordan arbejder I med at reducere brug af bæltefiksering på din arbejdsplads?
  • Udtrykket "vanens magt" bliver brugt i artiklen. Hvilke vaner har I, som det er svært at få bugt med?
  • Hvordan kan en høj medarbejderomsætning i psykiatrien bringes ned?

Selvom der ikke kan ses et fald i medarbejdertilfredshed eller en stigning i registrerede arbejdsskader i projektets to første år, stiller reduktion af bæltefikseringer store krav til medarbejdernes kompetencer og udholdenhed. Ambitionen om at bringe antallet af bæltefikseringer ned til et absolut minimum skal derfor ses i sammenhæng med de fysiske og følelsesmæssige belastninger, personalet stilles overfor, og patienternes oplevelse af, hvad der er mindste middel i den konkrete situation, hvor tvang bringes i anvendelse.

Referencer
  1. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Det nationale gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien: slutrapporter 2006. Bind 1. Tilgængelig via: http://dpsnet.dk/wp-content/uploads/2015/01/evalueringsrapport.pdf Besøgt d. 04.07.2018
  2. Lykke J, Austin SF, Mertz Møller M. Kognitiv miljøterapi og tvang i behandling af dobbelt-diagnose. Ugeskrift for Læger 2008;170(5):339-43.
  3. Bak J, Brandt-Christensen M, Sestoft DM, Zoffmann V. Mechanical Restraint – Which In-terventions Prevent Episodes of Mechanical Restraint? A Systematic Review. Perspectives in Psychiatric Care 2011;48:83-94.
  4. Bak J, Zoffmann V, Sestoft DM, Almvik R, Siersma VD, Brandt-Christensen M. Compar-ing the effect of non-medical mechanical restraint preventive factors between psychiatric units in Denmark and Norway. Nordic Journal of Psychiatry 2015;69(6):433-43.
  5. Ewers P, Bradshaw T, McGovern J, Ewers B. Does training in psychosocial interventions reduce burnout rates in forensic nurses? Journal of Advanced Nursing 2002;37(5):470-76.

Anne Wennecke Kellner, cand.psych.aut.

Anne Wennecke Kellner
Cand.psych.aut., specialist i psykoterapi, programansvarlig psykolog, Psykiatrisk Center Ballerup.

Eva Ørsted Sery, cand.mag.

Eva Ørsted Sery
Cand.mag., projektleder og centerlederkonsulent, Psykiatrisk Center Ballerup.

eva.oersted.sery@regionh.dk

Esben Sandvik Tønder, cand.mag.

Esben Sandvik Tønder
Cand.mag., projektmedarbejder,
tidligere ansat på Psykiatrisk Center
Ballerup, nu ansat i projekt RoSa,
Psykiatrien Region Sjælland.

Paul Georges de Visme, cand. psych.aut.

Paul Georges de Visme
Cand.psych.aut., tidligere ansat på Psykiatrisk Center Ballerup,
nu KABS City.

English abstract

Kellner AW, Sery EØ, Tønder ES, de Visme PG.

Reduced belt restraint use through education and intervention. Fag&Forskning 2018;(3):54-9.

As part of the Danish national trial of belt-restraint-free wards, the Psychiatric Centre at Ballerup Hospital (PCB) implemented cognitive training and an intervention team (IVT). These initiatives resulted in significantly reduced use of belt restraints. They also benefited nursing in intensive psychiatric wards in the form of new procedures and methods.

The aim of the cognitive training was to increase cognitive, de-escalation and communicative skills among nurses, care assistants and physiotherapists on secure wards.

IVT offers assistance in escalated situations in the form of on-the-spot second opinions, peer-sparring upon admission of patients with a prior history of detainment, switching of the patient contact, and structured timeouts.

The initiatives were evaluated via qualitative interviews, questionnaires regarding the quality of the training, stress and job satisfaction, audit and data regarding the use of physical restraints and acute sedation.

These initiatives have contributed to a statistically significant reduction in the use of belt restraints.

Keywords: Psychiatric care, detainment, restraints, education, cognitive method.

 

Antallet af bæltefikseringer kan reduceres signifikant gennem en målrettet indsats. Indsatsen kræver både øgede ressourcer og opbakning fra ledelsen.
54-59
2018
3
Fagligt Ajour
Psykiatri
Uddannelse
Sygeplejefaglige artikler
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Tags 
Efteruddannelse
Psykiatri
Magazine tags  Fagligt Ajour Web article 

Nyuddannet, nyt job... og på glatis

Anja Hansen

Anja Hansen troede egentlig, at hun skulle være læge. Men efter en uge i praktik som læge på Rigshospitalet var det sygeplejerskens arbejde, hun syntes var mest interessant. Og for halvanden måned siden blev hun færdiguddannet sygeplejerske fra sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse.

Samtidig har hun sagt ja til fremover løbende at fortælle i Sygeplejersken, hvordan hun oplever livet som sygeplejerske.

"Jeg har altid været fascineret af kroppen. Hvad den kan. Og hvordan den er i stand til at tilpasse sig situationen," fortæller den 25-årige Anja Hansen.

Men hun kan også godt lide dialogen med patienten og sygeplejerskens fokus på det hele menneske.

"Og som sygeplejerske er det mine observationer, der betyder noget for, hvad lægen beslutter," siger den nyuddannede sygeplejerske.

 

Ondt i maven

Det ved Anja Hansen ikke mindst fra sin praktik og fra vikarjobs under studiet. Her lærte hun også, at der er stor forskel på det, man drømmer om og lærer på studiet, og så på virkeligheden.

Eksempelvis er der meget mere fokus på omsorg på studiet, end der er mulighed for at give, når man arbejder på et sygehus.

Samtidig oplevede hun på et vikarjob, at hun blev overladt med ansvar for patienter, hun slet ikke var oplært i at håndtere.

"De forventede, at man kunne det hele. Men der er jo meget, jeg ikke har prøvet før," siger Anja Hansen og fortsætter:

"Jeg husker en patient, der kom ind og fik hjertestop. Da han var blevet genoplivet, fik jeg at vide, at jeg lige skulle måle hans værdier. Jeg sagde, at jeg ikke ville stå helt alene med en patient, der lige havde haft hjertestop. Men det skulle jeg. Det havde jeg det virkelig dårligt med."

Hun giver flere eksempler på dårlige oplevelser fra arbejdspladsen.

"Jeg begyndte at få ondt i maven aftenen før, jeg skulle på arbejde. Og jeg kunne ikke sove. Så til sidst sagde jeg op," fortæller hun.

På det tidspunkt overvejede hun, om hun egentlig skulle være sygeplejerske. Men hun havde ikke lyst til at stoppe på studiet. I stedet fik hun et andet vikarjob på en anden afdeling.

"Her var de gode til at tage hånd om mig, og jeg havde ikke så mange patienter. Og der var nogle til at hjælpe, hvis jeg havde brug for det."

 

Ansvar og usikkerhed

To dage efter, at Anja Hansen fik sin sygeplejerskeuddannelse, begyndte hun på sit første "rigtige" job på Hjertemedicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus. Forinden havde hun været til fire jobsamtaler og havde fået alle fire jobs.

"Jeg valgte hjertemedicinsk, fordi der både er lidt af det akutte og det medicinske," fortæller hun.

Da Sygeplejersken møder hende i den lejlighed, som hun og kæresten Morten lige er flyttet sammen i, er hun næsten færdig med den første måneds introduktionsforløb på afdelingen. Nu gruer hun for den virkelighed, der møder hende, når introen slutter, for hun ved endnu ikke, hvilket ansvar hun vil blive pålagt.

Hun frygter, at hun kan risikere at stå alene med 12 patienter, ligesom de erfarne sygeplejersker ofte gør, hvis der er sygemeldinger blandt personalet. I introforløbet har hun højst haft ansvaret for fire patienter.

"Forleden var det ret kaotisk. Der var to patienter, der var døde, og flere der blev rigtig dårlige. Og jeg endte med at få ansvaret alene for en af dem. Det var angstprovokerende. Så går det virkelig op for en, hvor stort et ansvar man har, og at det er mit faglige skøn, der er afgørende for, hvordan patienten klarer sig," siger Anja Hansen.

Men hun glæder sig over den erfaring, hun har med sig fra sin praktik på en akutafdeling.

"Der oplevede jeg, at ambulancerne kom ind babu-babu. Men sygeplejerskerne tog det roligt. Bestilte blodprøver og gjorde, hvad de skulle – uden at stresse. Det var akut, men de tog sig tid til at reagere. Man når ikke mere ved at sige, at man har travlt. Det prøver jeg at huske. Jeg har også fået ros for, at jeg er så rolig," smiler Anja Hansen.

 

Specialist eller kandidat

Anja Hansen er glad for sit nye arbejde. Men alligevel er hun allerede nu – efter en måned som sygeplejerske – i tvivl om sin fremtid.

"Jeg håber, at jeg kan holde ud et par år og få noget erfaring. Men hvis forholdene bliver ved med at være som nu, vil jeg måske finde på noget andet. Måske læse videre," siger hun.

Det vil hun under alle omstændigheder gerne på et tidspunkt. Hun vil specialisere sig inden for det kardiologiske eller intensive område.

"Her er der mere fokus på kroppen, og hvordan den virker. Det er jeg mest fascineret af. Og ellers vil jeg tage en kandidat, så jeg kan gøre noget ved de ting, som ikke fungerer, og være med til at udvikle nye arbejdsgange," siger sygeplejersken med et glimt i øjet.

DEBUT. Anja Hansen er netop blevet færdig som sygeplejerske og er begyndt på sit første ”rigtige” job. Men trods praktik og vikarjobs under studiet rammer virkeligheden hårdt. Dette er første del af en serie om Anja Hansen.
54-55
2018
9
Nyuddannet
Arbejdsmiljø
Uddannelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Web article 

Leder: Sygeplejersker er nøglen til fremtidens sundhedsvæsen

2018-9-lederStore forandringer er i vente for sundhedsvæsenet. Og de kommer til at påvirke sygeplejerskernes hverdag. Regeringen har varslet en historisk stor sundhedsreform, der skal gøre op med de sammenhængsproblemer, som mange syge borgere oplever. Oven i det kommer økonomiaftalen, hvor politikerne har indført begrebet "nærhedsfinansiering", som skal give regionerne et økonomisk incitament til at flytte behandling ud fra sygehusene og tættere på borgerne.

Vi er enige i den overordnede retning – vi skal hindre uhensigtsmæssige indlæggelser, patienter skal tilbydes mere behandling og sygepleje i eget hjem, og der skal sikres sammenhæng og gode patientforløb. Det forudsætter stærke sygehuse med høj faglighed og ordentlig normering. Og det kræver, at kommunerne er rustet til sundhedsopgaverne. Derfor er der behov for, at mange sygeplejersker i kommuner og almen praksis tager den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje. De formelle rammer om sygeplejerskernes virke skal være up to date. Samtidig er det nødvendigt med fælles kliniske retningslinjer, kvalitetsmål m.m. på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.

Reformen bør også give patienter, der går på tværs af sektorer, en ny rettighed. Retten til at få en sygeplejerske som tovholder. I praksis kan det understøttes af tværgående ordninger som i det fælles akutteam i Esbjerg Kommune og ved Sydvestjysk Sygehus. Her skaber man med fælles finansiering og ledelse mellem kommune og region et samarbejdende ejerskab. Det vil sikre gode forløb ud af sygehuset og samtidig hindre unødige indlæggelser ved øget behandling og sygepleje i eget hjem.

Så kære politikere – husk at tænke sygeplejerskernes mange kompetencer ind i en ny sundhedsreform!

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

 

 

 

3
2018
9
Debat
Kommune
Uddannelse
Debat
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Magazine tags  Leder Web article 

"Vi har chefer, der giver os frirum"

Det er en almindelig onsdag, og venteværelset hos lægerne "Rasmussen og Jensen" er her midt på dagen fyldt pænt op af seks til otte patienter og pårørende. Men selvom dette er et lægehus, skal nogle af dem om lidt ind til en sygeplejerske. Klinikkens to sygeplejersker, Jytte Hylleberg og Louise Bay Hansen, ser hver dag tilsammen mellem 50 og 60 patienter.

"Vi er heldige, at vi har chefer, der giver os frirum og bakker os op. Hvis vi er i tvivl om noget under en konsultation, kan vi altid hente dem. Og det kan vi også, hvis der er en patient, som gerne vil have en vurdering af lægen," siger sygeplejerske Louise Bay Hansen.

Brug for flere sygeplejersker i almen praksis

Listen over opgaver, som sygeplejerskerne varetager selvstændigt her i klinikken, er lang (se boks), og der kommer løbende nye funktioner til, som sygeplejerskerne overtager fra lægerne. Sådan er det, fordi læger og sygeplejersker har et fælles ønske om det. De oplever, at det kan lade sig gøre fagligt forsvarligt. Samtidig er der et politisk pres på almen praksis om at tage hånd om mere – herunder forebyggelse, kontrol og regulering af flere patienter med kronisk sygdom som type 2-diabetes og KOL.

"Vi trives med at have patientkontakt og møde udfordringer, og vi løser mange opgaver, som kun lægen tager sig af i andre lægehuse. Når det kan lade sig gøre, er det fordi, vi begge har "meget i rygsækken". Vi holder på vores faglighed, men vi kan også se, når vi ikke har kompetencerne længere og enten lige skal sparre med hinanden eller have en læge ind over," siger sygeplejerske Jytte Hylleberg.

Topeffektiv praksis

Hun og Louise Bay Hansen har årtiers erfaring og en hel del videreuddannelse bag sig. De mødte oprindeligt hinanden som sygeplejersker i en akutmodtagelse. Siden har de arbejdet i hver sin almene praksis, indtil de sidste efterår blev kolleger i lægehuset i Køge. "Rasmussen og Jensen" er ejet af to læger, der åbnede den fælles praksis i nye lokaler i januar 2017. Ud over sygeplejerskerne arbejder de to indehavere, en ansat læge, en uddannelseslæge og to sekretærer her, og som besøgende opdager man hurtigt, at klinikken fungerer topeffektivt.

Patienterne tjekker selv ind med sundhedskort i en maskine i venteværelset, sekretærerne sidder bag glas, og et skilt på glasset meddeler, at man ikke må forstyrre fra kl. 8-9. Alle dørhåndtag har små taster med tal på. Det er kodelåse, som hurtigt betjenes med en tommelfinger, og så er vi inde i et konsultationsrum eller det moderne laboratorium og undersøgelsesrum.

Effektiviteten kommer også til udtryk i sygeplejerskernes arbejde. De arbejder ud fra faste skabeloner, når de f.eks. har type 2-diabetes- og KOL-kontroller, og evaluering af arbejdet og samarbejdet foregår systematisk på et ugentligt møde.

"Jeg tror nok, at der er god økonomi i den måde, vi arbejder på, for både praksis og samfundet," siger Jytte Hylleberg.

Kurser efter behov

Indehaver og læge Mie Jensen er rigtig godt tilfreds med sine sygeplejersker.

"Det er supervigtigt, at man har sygeplejersker, som man stoler på er fagligt kompetente og kender deres egne begrænsninger. Vi arbejder i teams med gensidig tillid og løbende udvikling af personlige og faglige kompetencer, så vi alle fortsat synes, det er spændende og sjovt at gå på arbejde," siger Mie Jensen.

I praksis lærer sygeplejerskerne nyt ved "mesterlære" sammen med en læge, som Louise Bay Hansen gjorde det, da hun skulle begynde at tage smear-test. Men sygeplejerskerne har også rig mulighed for opkvalificering uden for lægehuset.

Sygeplejerskernes opgaver

Sygeplejerskerne hos Rasmussen og Jensen varetager bl.a.:

  • Akutte patienter – hud- samt øre/næse/hals- og luftvejsinfektioner
  • Børneundersøgelser – fra to til fire år
  • Forberedelse af kørekortsattester
  • Hjemmebesøg – f.eks. foreløbig helhedsvurdering og demenstest evt. med opfølgende lægebesøg
  • Kontrol af diabetes, hjertepatienter og KOL – bortset fra årskontrol
  • Oprettelse af svangrejournaler
  • Rejsevaccinationer
  • Smear-test
  • Stress-samtaler, rygeafvænning, kostomlægning
  • Sårpleje og mindre hudoperationer

"Vi får den videreuddannelse, vi har behov for i forhold til den udvikling, vi ønsker. Jeg har f.eks. fået undervisning i "Frk. Skrumps principper" om vægttab, og det bruger jeg i forhold til diabetespatienter. Og jeg har været på videreuddannelse om hud, sår, stress og diabetes," opsummerer Jytte Hylleberg.

Til maj tager hele klinikken sammen på videreuddannelse om hjernen.

Men den kommende specialuddannelse i "borgernær sygepleje", der er tiltænkt sygeplejersker i kommuner og almen praksis, er ikke relevant for sygeplejersker i en lægeklinik som denne. Det vurderer de to sygeplejersker, og indehaver Mie Jensen er enig:

"Jeg tror, det er begrænset, hvad vores erfarne sygeplejersker kan lære i den uddannelse. Jeg kan heller ikke se for mig, at små virksomheder som vores kan have råd til at sende medarbejdere på en etårig uddannelse," siger Mie Jensen.

Tiden mangler

På klinikken i Køge hilser man de nye opgaver velkommen, som politikerne og den nye overenskomst for de praktiserende læger lægger på dem. Det handler kort fortalt om, at almen praksis skal overtage mere arbejde med kroniske patienter fra sygehusene.

"KOL og diabetes har vi rigtig godt styr på. Men det bliver en udfordring, at vi skal lære vores kronikere, at kontrollerne skal tilrettelægges mere fleksibelt. De velregulerede behøver vi ikke at se så mange gange. Andre skal vi se flere gange," siger Mie Jensen.

"Men vi har svært ved at se, hvordan vi skal få tiden til at se flere patienter. For selv om politikerne vil give os flere penge, får vi ikke flere ledige lægetider," siger Mie Jensen, der synes, at lægerne fortsat skal se patienter mindst én gang årligt til vurdering af fast medicin, uanset hvor meget sygeplejerskerne kan tage sig af.

Kan sygeplejerskerne overtage årskontrollerne af kroniske patienter?

"Ja, det kan de godt, men det kræver en omorganisering af rutinerne, og det arbejder vi på," siger Mie Jensen.

Opgaveflytning. En lægepraksis i Køge udfordrer de gængse grænser for, hvilke opgaver sygeplejersker kan løse. De to sygeplejersker varetager i dag et væld af selvstændige konsultationer, operationer og undersøgelser.
60-61
2018
3
Opgaveflytning
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Efteruddannelse
Faglig praksis
Specialuddannelse
Web article 

Brug for flere sygeplejersker i almen praksis

Op mod 100.000 borgere med KOL og type 2-diabetes skal i fremtiden ikke på sygehus for at blive behandlet eller tjekket. De skal hjælpes i det nære sundhedsvæsen. Det slog sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fast i sensommeren sidste år. Få uger senere indgik regionerne en ny treårig overenskomst med de praktiserende læger, som varsler flere besøg af kronisk syge hos familielægen. De praktiserende læger skal også yde bedre hjælp til kræftpatienter, tage på flere hjemmebesøg og følge tættere op på patienter, der udskrives fra sygehuset. Det kan være til gavn for patienterne at få samlet så meget behandling og kontrol som muligt tæt på hjemmet. Men forandringerne får konsekvenser for sygeplejerskernes arbejde i almen praksis, siger formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag.

spl3-2018_opgaver_christianfreitag
Christian Freitag er formand for Praktiserende Lægers Organisation og læge i Holte Lægehus.
Foto: Nikolai Linares
"Omlægningen af kontrollen med KOL og diabetes betyder, at vi får brug for flere sygeplejersker i almen praksis til at varetage nogle gode kronikerforløb. Vi har allerede sygeplejersker, der er gode til det, og vi skal formentlig bruge flere," siger han.

Der er stor forskel fra praksis til praksis på, hvordan læger og sygeplejersker fordeler arbejdet med de kroniske patienter. Men lægernes nye overenskomst lægger ifølge Freitag op til, at sygeplejersker kan varetage ikke bare de løbende kontroller, men også årskontrol, hvor behandlingsplan og medicin evalueres.

I det hele taget mener PLO-formanden, at sygeplejersker kan være gode til at varetage flere opgaver i forhold til borgere med mange diagnoser og psykisk syge. Hvis klinikkerne lykkes med at tilbyde disse patienter forebyggelse og behandling ud fra et helhedssyn, vil praksis komme til at fungere som en "stærk buffer" mod indlæggelse for de udsatte borgere.

Brug for "Almen Praksis Pakke 1"

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et politisk ønske om, at vi i de næste 10 år skal opleve en stor udvikling og vækst af det nære sundhedsvæsen. Det er oplagt, at det er den vej, det går, og det betyder, at vi får brug for mere personale i almen praksis i de næste seks til 10 år, forhåbentlig op mod 3.000 flere personer – både sygeplejersker og andre faggrupper," mener Christian Freitag.

Den udvikling vil lægerne gerne. Men forandringerne er udfordrende og kræver et særligt initiativ på tværs af sektorer og interesser, siger Freitag. Han efterlyser politisk opbakning fra regering, kommune og regioner til en "Almen Praksis Pakke 1" i stil med de kræftpakker, som er rullet ud de seneste år. En sådan "pakke" er en forudsætning for, at der skabes de nødvendige nye rammer for det nære sundhedsvæsen – herunder økonomiske muligheder for lægerne til at indrette nye lokaler og ansætte mere personale. I dag har lægerne et loft for, hvor stor økonomisk omsætning de må have. Det begrænser dem i at investere i fornyelse.

Rift om erfarne sygeplejersker

En anden udfordring bliver at skaffe kompetent personale.

"Der er rift om de sygeplejersker, der har erfaring fra praksis. Når vi rekrutterer fra et hospital eller en kommune, tager det ofte omkring to år, før sygeplejerskerne falder til og oplever, at nu kan de stoffet og fagområdet. Der stilles store krav om selvstændighed i almen praksis. Du bliver jo ikke "assisterende sygeplejerske", der ser patienten før og efter lægebesøget. Du varetager selvstændige konsultationer," siger Christian Freitag.

"Vi har chefer, der giver os frirum"

I dag løses opkvalificeringen i praksis i høj grad som "mesterlære" i kombination med korte kurser. Men der er store individuelle forskelle klinikkerne imellem, og derfor går PLO med tanker om at udvikle et mere formaliseret kursusforløb, der giver kursisten indblik i "det vigtigste i almen praksis". Med mulighed for at vælge moduler til og fra.

"Det skal være attraktivt for klinikkerne at sende personalet afsted, og det skal passe ind i hverdagen," siger Christian Freitag, der forventer, at PLO’s efteruddannelsesafdeling også taler med DSR om mulighederne.

PLO-formanden følger med interesse den nye specialuddannelse i "borgernær sygepleje", der er på vej i Sundhedsstyrelsen. Men hvis uddannelsen bliver et års fuldtidsstudie, som indebærer meget fravær fra praksis, så "bliver det svært" at sende personale afsted; "det har vi hverken tid eller penge til," siger Christian Freitag.

Opgaveflytning. Det nære sundhedsvæsen står over for stor vækst og udvikling i de næste 10 år. Men der bliver brug for uddannelse af flere sygeplejersker som kan arbejde selvstændigt med nye opgaver i almen praksis, siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation.
58-59
2018
3
Opgaveflytning
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse
Øvrige artikler
DSR-C
Sygeplejersken
Alle
Artikel
Magazine 
Sygeplejersken
Tags 
Faglig praksis
Web article 

Ny engelsk specialistuddannelse på ældreområdet

2016-3-journal-club-nurses-education

Naughton C, Hayes N, Zainab Z, Norton C, Lee G, Fitzpatrick JM, Crawford M, Tee S.

The development of the Older Person’s Nurse Fellowship: Education concept to delivery.

Nurse Education Today, 2016; (44): 1-7. doi: 10.1016/j.nedt.2016.04.022

Abstract og artikel findes ved at søge på artiklen.

Introduktion: Uddannelse af sundhedspersonale inden for ældreområdet står højt på den politiske dagsorden, og der mangler kvalificerede sygeplejersker til at håndtere det stigende antal mennesker med komplekse sundhedsproblemer. Problemet er, at det er vanskeligt at fastholde sygeplejersker på ældreområdet, ligesom der mangler karrieremuligheder.

Den engelske regering har derfor støttet udvikling af en ny klinisk specialistuddannelse på masterniveau for sygeplejersker inden for ældreområdet. Uddannelsen er etårig og hedder "Older Person’s Nurse Fellowship" (OPNS). Målet er at sikre den bedste kvalitet i behandling og pleje samt fastholde akademiske sygeplejersker på ældreområdet. Formålet med undersøgelsen er at evaluere det første OPNS-holds motivation for at deltage samt effekten af og indholdet i uddannelsen.

Metode: Evalueringen fokuserer på a) uddannelsesindhold og design, b) ændringer i læring og c) organisatorisk udbytte. Der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse (n=11) efter hvert af uddannelsens 11 moduler samt to fokusinterview (n=9). Data fra spørgeskemaerne blev statistisk analyseret, mens fokusinterviewene blev tematisk analyseret.

Resultater: Der var stor tilfredshed med indholdet af modulerne på uddannelsen. 10 ud af 11 fandt uddannelsen relevant, velorganiseret og med passende emner. Omfattende geriatrisk udredning, skrøbelighed, farmakologi og kognitiv udredning blev anset for mest relevant og sandsynligt for forandring i klinisk praksis.

Samme emner blev fremhævet som mest relevante i fokusinterviewene. Deltagerne ønskede mere træning af konkrete færdigheder som samtale om følsomme emner og planlægning af forebyggende pleje. Peer-to-peer-læring (mesterlære eller sidemandsoplæring) blev fremhævet som værdifuld og netværksskabende. Uddannelsen blev set som en løftestang for forandringer i praksis.

Diskussion: OPNS kan ses som første skridt til implementering af en ny klinisk specialistuddannelse på ældreområdet i England samt som en karrierevej for sygeplejersker og mulighed for at løfte hele ældreområdet.

Konsekvenser for praksis: OPNS ser ud til at kunne løfte kvaliteten af plejen på ældreområdet og er relevant, fordi vi i Danmark også diskuterer APN og manglende karriereveje for sygeplejersker inden for ældreområdet.

 

Af: Lotte Evron, adjunkt, ph.d., cand.mag., sygeplejerske, Professionshøjskolen Metropol.

Specialisering. En etårig masteruddannelse for sygeplejersker, som arbejder inden for ældreområdet, har givet tilfredse sygeplejersker i England, viser evalueringen af indhold og udbytte. Evalueringen bestod af en spørgeskemaundersøgelse og et fokusgruppeinterview.
35
2016
3
The Journal Club
Efter- og videreuddannelse
Uddannelse
Ældre
Anmeldelser
DSR-C
Fag & Forskning
Alle
Artikel
Magazine 
Fag & Forskning
Magazine tags  The Journal Club Web article