Studerende i praksis: Tid til medinddragelse

Patienten vil gerne føle sig medinddraget i plejen, men tiden løber fra den sygeplejestuderende, og det ender med, at patienten bliver utilfreds med, at tingene går for stærkt.

SY-2011-05-14Foto: IStock 

Da jeg som sygeplejestuderende på modul 4 skulle opleve, hvad det egentlig ville sige at være sygeplejerske ude i det virkelige liv, lærte jeg en hel del om grundlæggende sygepleje, men vigtigst af alt, hvordan patientens egen opfattelse af plejen er.

Klokken var 07.00, og endnu en dag på afdelingen begyndte. Nattevagterne startede med deres sædvanlige briefing om patienterne, og her lyttede jeg især efter, hvad der var af nye ting med den patient, jeg var blevet tildelt dagen før. Min patient var en ældre herre, der var blevet indlagt med KOL i forværring og var meget præget af angst i forbindelse med sin sygdom.  

Dagen før havde jeg fået en lang snak med ham om hans livshistorie, og jeg kunne fornemme på ham, at jeg havde opnået hans tillid. Derfor føltes det også naturligt, at jeg nu skulle ind til ham for at tale om, hvad jeg kunne hjælpe ham med i forhold til personlig pleje. Vi fik lagt en plan for, hvad der skulle ske, og aftalte, at vi bare tog det stille og roligt, når nu jeg havde tiden til det som studerende.

I løbet af plejen lagde jeg særlig meget vægt på, at tingene ikke gik for stærkt, at patienten kunne følge med og selv følte, at han var medinddraget i sin egen pleje.

Da den personlige pleje var afsluttet, ville jeg gå ud for at dokumentere, hvad jeg havde hjulpet patienten med, og gøre klar til, at han skulle udskrives samme dag. Da han var langtidskateterbærer, skulle jeg finde et kateter, han kunne få med sig hjem, og som kunne være inde i hans bukser. Det betød, at jeg begav mig ud på en længere vandring, da den afdeling, jeg var på, ikke lå inde med den slags.

Da jeg endelig kom tilbage til afdelingen, var der ikke særlig lang tid til, at patienten skulle hentes, derfor måtte det nye kateter påmonteres hurtigst muligt. Da jeg selv er meget ny i faget, valgte jeg at få min vejleder med, så jeg var sikker på, det blev påmonteret helt korrekt, selv om jeg godt vidste, hvordan man gjorde.

Pga. det tidspres, der nu var opstået, skulle det hele gå meget stærkt.  Patienten blev hjulpet af med bukserne og fik påmonteret det nye kateter. Undervejs klagede patienten dog over, at det gik for hurtigt, og han udtalte, at min vejleder ikke skulle være så hård.

Den oplevelse fik mig til efterfølgende at reflektere over, hvor vigtigt det er hele tiden at have fokus på patientens perspektiv, også selv om man har travlt og står i et enormt tidspres.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

Emneord: 
Patient
Arbejdsmiljø
Uddannelse

Frafald og fastholdelse af studerende i sygeplejerskeuddannelsen

Artiklen gør rede for resultaterne af et review af 1.567 artikler om frafald og fastholdelse af studerende bl.a. på sygeplejestudiet. Hensigten er at undersøge årsager til frafald blandt studerende og muligheder for at forebygge frafald før reel optagelse på studiet og under studiet.

SY-2011-14-72-1aFoto: Søren Svendsen

Mål med artiklen

  • at beskrive årsager til frafald og muligheder for fastholdelse af studerende i bl.a. sygeplejestudiet
  • at tydeliggøre de komplekse forhold ved frafald og fastholdelse af studerende for ansatte med ansvar for sygeplejerskeuddannelsen
  • at beskrive anbefalinger for forebyggelse af frafald både generelt og mere specifikt på sygeplejerskeuddannelsen.

Definitioner på anvendte begreber:

Begreberne frafald og fastholdelse beskrives ofte som to sider af samme sag. Frafald betyder etymologisk det at opgive at fuldføre eller deltage i noget, som man ellers har været en del af. Fastholdelse betyder etymologisk at bevare eller opretholde noget
Kilde: ordnet.dk 

Et stigende antal studerende starter på en uddannelse, som de af forskellige grunde ikke gennemfører. Dette kan for den enkelte være skuffende og medføre økonomiske omkostninger.

På et samfundsmæssigt plan er det i stigende grad et vigtigt fokusområde. Det skyldes både, at der på arbejdsmarkedet i de kommende år er et øget behov for uddannet personale, og at der politisk er en målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 (1).

En kombination af øget optag og reduktion i frafald betyder for alle uddannelser øgede studenterårsværk og dermed et styrket økonomisk grundlag for uddannelserne.

Artikler fra hele verden peger på det store økonomiske problem, som frafald er på alle uddannelser. Problemet er så stort, at der eksisterer et amerikansk tidsskrift med titlen Journal of College Student Retention. Der beskrives frafald helt op til 50 pct. (2). Mange undersøgelser omhandler sygeplejerskeuddannelsen. I England formoder man f.eks., at frafald i sygeplejestudiet koster 99 mio. GBP om året (3). Indsatsen mod frafaldet beskrives som ”the war on attrition” (4).

Formålet med dette review er at undersøge årsager til frafald blandt studerende og muligheder for fastholdelse af studerende i mellemlange og videregående uddannelser.

Metode

Litteratursøgningen er foretaget af bibliotekar Vibeke Witt fra Sygeplejefagligt Bibliotek. Der er søgt på databaserne Pubmed, ERIC, Psychinfo, Cinahl og swe med+.

Der er søgt med forskellige kombinationer af søgeordene: Students, Health Occupations, Education, Professional koblet med attrition, dropout, Student Dropouts og Retention. Alle søgninger er begrænset tidsmæssigt til perioden 2000-2010.
Der fremkom 1.567 resultater. Alle abstracts og/eller artikler er kritisk gennemlæst. Der er mange artikler med gentagelser med få nuancer. Alle gentagelser er ikke medtaget. Der er inkluderet videnskabelige artikler, hvor fokus er på frafald (attrition) og fastholdelse (retention) af studerende i mellemlange og videregående uddannelser. Amerikanske collegestuderende er defineret som studerende på indgangsår/optagelsesår til de mellemlange og videregående uddannelser. Artikler med denne gruppe studerende er derfor inkluderet. Videnskabelige artikler (artikler som har været igennem peer-review) er inkluderet. Peer-review er en proces, hvor en artikel kvalitetsvurderes af eksperter (referees) inden for feltet. Det vurderes, om arbejdet er originalt, om det er metodisk velfunderet, om det forholder sig til anden relevant litteratur på området, og om det er skrevet klart og forståeligt (5) (se tabel 1).

SY-2011-14-76
Ikke-videnskabelige artikler, artikler med studier, der f.eks. omhandler fastholdelse af uddannet personale (the workforce) og fastholdelse af ph.d.-studerende, er ekskluderet. Endvidere er meget specielle artikler f.eks. om frafald efter konflikter mellem israelske og palæstinensiske studerende, artikler om straffede fanger, der studerede, og deres fastholdelse ekskluderet.

Analysemetode

Data fra abstracts og artikler er sorteret i temaer, der gør det muligt at beskrive, hvilke kendetegn der er i forhold til det enkelte tema. Der blev i dette studie på forhånd valgt to overordnede temaer frafald og fastholdelse i overensstemmelse med formålet. Herefter er anvendt meningskondensering som beskrevet af Steinar Kvale til den videre analyse af materialet fordelt i de to temaer (6). Hvert enkelt abstract eller artikel er læst igennem for at få en fornemmelse af helheden. Herefter er betydningsenheder uddraget af materialet, og det tema, der dominerer betydningsenheden, beskrevet og relateret til undersøgelsens specifikke formål, som er at besvare spørgsmålene: 

  • Hvorfor falder studerende i mellemlange og videregående uddannelser fra? 
  • Hvad kan fastholde studerende i mellemlange og videregående uddannelser (6)?

Resultater

I frafaldskategorien beskrives, hvilke uddannelsesmæssige og personlige faktorer der disponerer for frafald. Endvidere beskrives minoritetsgrupper som en gruppe (men en meget uhomogen gruppe), der har et stort frafald.

I fastholdelseskategorien beskrives, hvordan forskellige former for støtte kan være fastholdende for de studerende. Der er desuden tilvejebragt viden om, hvilke tiltag der kan fastholde minoritetsgrupper.

Udvælgelse af studerende, der traditionelt anses for at kunne gennemføre studiet, beskrives i en selvstændig kategori. Der afsluttes med viden om frafald og fastholdelse af studerende på webbaseret undervisning. 

Frafald

Manglende akademiske kompetencer angives som begrundelse for helt op til 62 pct. af de frafaldne studerende (7). Akademiske problemer viser sig ved opgaveskrivning og eksamener (8), og det akademiske frafald betegnes som et ufrivilligt frafald (9). Kvantitative undersøgelser af sygeplejestuderende i Danmark viser, at det største frafald findes hos studerende med hf-eksamen og hos studerende med høje og lave eksamenskvotienter. Undersøgelsen viser desuden, at frafaldet er størst blandt studerende med adgangsgivende eksamener, der er under et år og over fem år gamle (10). Flere engelsksprogede undersøgelser viser de samme tendenser (11,12) og viser videre, at studerende med dårlige resultater ved adgangsprøver har større frafald (13,14,15,16,17,18).

Generelt viser det sig, at frafaldet er størst i første del af uddannelsen, hvilket kan siges at være gunstigt både for den enkelte studerende og for samfundet. Første semester eller første års frafald skyldes også, at de studerende ikke er studieparate, at de har konkurrerende interesser uden for studiet, at de har undervurderet den nødvendige indsats (19), eller at de opdager, at de læser det forkerte fag (20). Specielt sygeplejestuderende kan i konfrontation med sygdom og død, nye kliniksteder og forventninger til sygehusafdelingen opleve et praksischok, der kan føre til, at de afbryder uddannelsen. Studier af lærer- og sygeplejestuderende viser, at førsteårsstuderende kan have et alt for idyllisk syn på deres fag. Praktik i klasserummet eller praktik i klinikken kan give de studerende et praksischok, der fører til frafald.

Frafaldsundersøgelser peger også på, at studerende ikke oplever mangfoldighed på studiet, at de mangler omsorg fra studiestedet, eller at det sociale liv på studiet ikke har levet op til deres forventninger.

Personlige årsager angives som begrundelse for op til 37 pct. af de frafaldne studerende. Sygdom og personlige kriser medvirker til mange afbrydelser. Her viser undersøgelser, at to ud af tre studerende, som afbryder pga. sygdom eller personlige kriser, ønsker at starte igen, når livssituationen ændres. En amerikansk spørgeskemaundersøgelse foretaget hos medicinstuderende, som overvejer at ophøre på medicinstudiet, viser, at disse studerende havde symptomer på udbrændthed og depression (21). Stort alkoholforbrug og at have forældre og især mødre med ingen eller lav uddannelse disponerer ligeledes til frafald.

Undersøgelser viser, at stress fører til frafald (22,23). Nogle studerende oplever stress fra starten af deres studie. Men stress kan også være relateret til eksamener og andre akademiske krav på studiet. En undersøgelse viser, at meget unge studerende oplever meget stress i forbindelse med klinik, måske fordi personalet har lavere forventninger til unge studerende. 

Økonomiske problemer, store økonomiske forpligtelser, arbejdsforpligtelser og stort familieansvar er formentlig faktorer, der er forbundet med hinanden og viser sig at være meget disponerende for frafald. Endelig er der en gruppe studerende, der mangler social støtte f.eks. til børnepasning, hvilket også kan føre til frafald.

En undersøgelse viser, at studerende, som forlader studiet i første semester, gør det, fordi de ikke er parate til studiet, har konkurrerende opgaver uden for studiet eller har udviklet modvilje mod studiet. De beslutter hurtigt, at studiet er uegnet for dem og forlader det. Det synes forgæves at forsøge at fastholde disse studerende. De studerende, der forlader studiet efter andet semester, ville foretrække at blive, men begivenheder i deres liv skaber sådanne kriser, at de ikke længere kan klare studiet. Disse studerende håber at kunne vende tilbage til studiet, og artiklen/undersøgelsen konkluderer, at det kan betale sig at gøre noget for at fastholde den gruppe (24).

Minoritetsfrafald

Minoritetsfrafald omhandler i dette review etniske minoriteter i alle uddannelser og mænd i sygeplejefaget. En artikel fra USA beskriver, at 47 pct. af befolkningen estimeres til i 2050 at omfatte etniske minoriteter. Alle artikler inden for denne kategori fastslår vigtigheden af at få flere minoriteter inddraget i sygeplejen.

Mange især amerikanske artikler beskriver de specielle problemer og det store frafald, der er hos sygeplejestuderende fra etniske minoriteter. En artikel beskriver en frafaldsrate blandt minoriteter i sygepleje på helt op til 85 pct. (25). De amerikanske artikler fokuserer på f.eks. hispanic og black students og beskriver, at de generelt har dårlige skolastiske evner og evner for sygepleje (eller andre omsorgsevner). Canadiske artikler fokuserer på urbefolkningen, andre artikler påpeger, at tosprogethed eller engelsk som andetsprog forøger risikoen for frafald (26,27).

En undersøgelse viser, at minoritets-studerende har en lavere følelse af selvrealisation og dårligere livskvalitet end andre studerende, hvilket disponerer for frafald, en anden, at misforhold mellem minoritetsstuderende og studiested kan medføre stress og har betydning for frafald. Et studie viser, at også for minoritetsstuderende har boligforhold, mangel på social støtte og manglende selvtillid betydning for frafald (28,29,30).

Et stort litteraturstudie viser bl.a., at mandlige sygeplejersker kun er en minoritet i den vestlige verden. Over 40 pct. af sygeplejerskerne i Jordan og Palæstina er mænd. Her tiltrækker f.eks. militæret mange mandlige studerende (31). Men frafald af mænd i sygeplejestudiet er også globalt stort. Kvalitative studier viser, at oplevelse af isolation, bekymring for at kunne udfylde sygeplejerollen og stereotype kønsrolleopfattelser både i sygeplejen og i det sociale liv kan resultere i frafald hos mandlige sygeplejestuderende.

Fastholdelse

Fastholdelsesundersøgelser er dels undersøgelser, der viser, hvad de studerende mener, kan eller kunne have fastholdt dem, dels undersøgelser, der viser, om de studerende blev fastholdt af diverse tiltag.

Studerende oplever, at studiestedets åbenhed og tilgængelighed med bl.a. lange kontortider med rådgivning, hjælpsomhed og oplevelsen af respekt er støttende og dermed fastholdende faktorer. Her nævnes også adgang til bibliotek og biblioteksservice samt it-support.

Akademisk rådgivning og vejledning kan på forskellig måde være fastholdende. Det samme kan særlig kontakt eller tæt opfølgning til studerende med højt fravær. Studerende, der har svært ved teoritunge fag, og studerende, som dumper, oplever, at f.eks. vejledning i studieteknik og anden akademisk rådgivning kunne have fastholdt dem. Et studiested har testet studerende inden studiestart for at identificere akademiske vanskeligheder. De studerende, for hvem man kunne forudse vanskeligheder, blev kun betinget optaget. Disse studerende skulle gennemføre et obligatorisk fastholdelsesprogram. Programmet bestod dels af ekstra undervisning og ekstra opgaver, dels af supervision. Undersøgelsen viste, at de studerende ved hjælp af disse fastholdelsesstrategier gennemførte deres studie i lige så høj grad som de øvrige studerende. Et kontrolleret studie viste, at obligatoriske studiesamtaler, skrivekurser og kurser i studieteknik betød, at flere studerende gennemførte (32).

Studerende oplever, at psykosocial rådgivning kan bidrage positivt til fastholdelse. Sammenlignende undersøgelser viser, at fokusering på studerendes self-efficacy er fastholdende, idet det viser sig, at studerende, der klarer sig godt akademisk, også viser sig at have højere self-efficacy end studerende, der har problemer med en akademisk tilgang til studiet (33).
Studerende oplever, at større fleksibilitet i uddannelsen og feedback eller tidlige tilbagemeldinger er fastholdende.

Relationer motiverer og binder

Mentor-, tutor- og peer-ordninger reducerer frafald og giver mere tilfredse studerende, men ikke specielt højere karakterer. En mentor er en vejleder, en tutor er en universitetslærer, vejleder eller lærer. En peer er en ligemand, en fagfælle. Det kan her være studerende på samme niveau eller over. Relationer med peers opleves som motiverende og fastholdende. En kontrolleret undersøgelse viser, at studerende, der er i risiko for at falde fra pga. manglende akademiske kompetencer (scores ved studiets første test/prøver), blev parret med en peer. Resultatet af dette forsøg viste, at frafaldet faldt fra 12 pct. til 3 pct. Resultatet indikerer, at peers havde en signifikant effekt på risikostuderendes akademiske kompetencer og fastholdelse (34). Kontrollerede forsøg viser også, at studerende i studiegrupper har højere gennemførelsesrater, lavere frafald og er mere tilfredse med deres studie.

Strategier for fastholdelse af etniske minoriteter

Frafaldsraten blandt etniske minoriteter er meget stor, og der er udført megen forskning for at fastholde specielt denne gruppe, som dog også er en meget uhomogen gruppe i et globalt perspektiv. Den udgøres af studerende af afroamerikansk, hispanic og latino oprindelse og urbefolkning i Canada og Australien. Det fælles er tosprogethed og det flerkulturelle. Der er i dette review ud over sprogundervisning ikke fundet specifikke fastholdelsesstrategier til denne gruppe, men de samme tiltag som præsenteret ovenfor må formodes at være effektive, måske blot i større mængde.

Reviewet har vist, at temaer, der har betydning for fastholdelse og akademisk succes for minoritetsstuderende i studiet, er, at studiestedet er tilgængeligt på alle tidspunkter, at der er villighed, hjælp og opmuntring til stede på studiestedet, at der er akademisk rådgivning, økonomisk støtte, familiemæssig støtte og støtte fra andre etniske minoriteter. It-baserede redskaber til studerende, der er i risiko for at falde fra pga. mangel på akademiske evner, er fastholdende.

Omsorgsadfærd og kulturel påvirkning kan tilvejebringes til minoritetsstuderende gennem rollemodeller, mentorordninger og andre socialiseringsprocesser. Konstant påvirkning fra studiestedet kan give minoritetsstuderende kompetencer inden for omsorg og fastholde dem på studiet. Interventioner i form af sprogundervisning og personlig rådgivning fører til fastholdelse.

Strategier for fastholdelse af mænd i sygeplejestudiet

Der mangler generelt undersøgelser, der viser effektive strategier for fastholdelse af mænd i sygeplejen. Mænd i sygepleje pointerer en præference for mere tekniske aspekter (f.eks. kardiologi og operationssygepleje) i sygeplejen, som kan henvise til eventuelle fastholdelsestiltag.

Rekruttering/udvælgelse af studerende

Fastholdelsestiltag eller tiltag mod frafald peger mod strategisk udvælgelse af studerende. Dette kan gøres på flere måder. Nogle uddannelsessteder har ud fra frafaldsanalyser udarbejdet profiler på studerende, som gennemfører studiet.
Undersøgelser viser, at studenter med gode resultater ved optagelsesprøver oftere dimitterer til tiden end studenter med dårlige resultater. Her konkluderes det, at optagelsesprøver kan reducere frafald ved at udelukke ansøgere, der ikke har de efterspurgte kompetencer (35).

Flere undersøgelser af forskellige typer studerende viser, at optagelsesprøver reducerer frafaldet. Omvendt kunne man formode, at fravær af optagelsesprøver øger frafaldet. I Østrig har man f.eks. fri adgang til højere uddannelse (dvs. ingen optagelseskriterier) og dermed et stort frafald. Undersøgelser foretaget blandt østrigske studerende viser således, at god performance i det, der svarer til gymnasiet (secondary school), øger chancerne for at gennemføre et studium. En undersøgelse af fysioterapiuddannelsen i Australien viser, at adgangsprøver reducerede frafaldet fra 25 pct. til 5 pct. (36).
Ifølge flere undersøgelser og rapporter er studenterprofilen på en sygeplejestuderende typisk en kvinde i tyverne, indfødt og optaget på første prioritet. Hun har en relevant adgangsgivende eksamen, ikke for god og ikke dårlig, og hun har haft studierelevant arbejde i to til tre år inden studiestart (37,38).

Disse undersøgelser peger direkte mod strategisk udvælgelse af studerende, hvis man ønsker at reducere frafald. Men ved udvælgelse opnår man ikke den mangfoldighed, der tilstræbes i det multikulturelle samfund. Ydermere kan det være relevant at øge optaget og udvide målgruppen ved mangel på arbejdskraft.

Udvælgelse af studerende betyder, at frafaldet bliver mindre. Endvidere kan betinget optagelse på studiet ved manglende kompetencer samt obligatoriske fastholdelsesprogrammer føre til højere grad af gennemførelse.

Den succesfulde e-studerende

Webbaseret undervisning har stort frafald. Undersøgelser viser, at de studerendes tilfredshed med e-learning har betydning for frafald (39,40). De studerende, som frafalder, peger på lav tilfredshed med webstudiet i modsætning til de studerende, der gennemfører. Tilfredshed med studiet gengives i flere studier som noget, der undervejs skal undersøges og samles op på. Manglende motivation, tekniske problemer, manglende it-kompetencer, arbejdspres uden for studiet og mangel på tid er disponerende faktorer for frafald. Undersøgelser peger på, at identifikation af risikostuderende og fokusering på deres behov øger sandsynligheden for gennemførelse af webbaserede studier. At teste de studerendes viden om de anvendte programmer inden studiestart øger ligeledes sandsynligheden for gennemførelse. Profilen på den succesfulde e-studerende er typisk en selvstændig kvinde på 31-50 år med en kortere uddannelse bag sig.

Små kuriositeter

Som et kuriosum kan nævnes en dansk undersøgelse, der beskriver, at rygproblemer ikke er årsag til frafald hos danske sygeplejestuderende, at afstressningsmusik kan forebygge frafald ved at reducere udbrændthed og stress, at studerende, som er gift, har betydeligt større chancer for at gennemføre første år i sygeplejestudiet, mens studerende med ADHD har større frafaldsrater. Endelig kan hjælp til børnepasning fastholde studerende, mens studerende, der er på kant med loven, har større frafald.

Diskussion af undersøgelsens fund

Begreberne frafald og fastholdelse beskrives ofte som to sider af samme sag. Frafaldsundersøgelser viser, hvorfor studerende falder fra. Disse undersøgelser peger på fastholdelsestiltag, men tiltagene er ikke undersøgt.

astholdelsesundersøgelser er dels undersøgelser, der fra de studerendes perspektiv viser, hvad de mener eller oplever kunne have fastholdt dem, dels undersøgelser, der viser, om de studerende blev fastholdt af diverse tiltag.

Studiet har indeholdt mange kvalitative undersøgelser, der tager udgangspunkt i de studerendes perspektiv, dvs. i hvad de studerende mener kunne have fastholdt dem. I uddannelsessammenhæng vil det også være interessant at få gennemført undersøgelser, der tester forskellige fastholdelsestiltag.

Behovet for etniske minoriteter inden for f.eks. det offentlige system er især beskrevet i amerikanske undersøgelser. Der er ikke mange europæiske artikler om emnet. Det kan skyldes, at der ikke er noget problem, eller at man i Europa ikke registrerer befolkningerne og dermed deres studerende ud fra oprindelsesland. Det kan også skyldes, at man i såvel Australien som USA har en meget længere historie med multietniske samfund, som afspejles i de mellemlange videregående uddannelser, end landene i Europa har. Flere undersøgelser fra USA stammer fra universiteter eller colleges, der kun har etniske studerende.

Kan de internationale resultater overføres til nationale/danske forhold? Det kan være svært at svare på, men generelt er resultaterne ikke overraskende. De fleste, der er involveret i uddannelse af studerende, har formentlig haft erfaringer med de nævnte resultater.

Diskussion af undersøgelsens metode

I denne undersøgelse indgik rapporter, bøger og journalistiske beskrivelser ikke, men der eksisterer mange rapporter af national oprindelse, som absolut kan give interessante svar.

Litteraturgennemgangen har været tidskrævende (1.567 resultater) og gennem flere læsere. Alle abstracts, som opfyldte inklusionskriterierne, er gennemgået efter en fast skabelon (se figur 1 side xx). Her er arbejdet vanskeliggjort af, at flere skal have samme forståelse af inklusion, eksklusion, skabelonens opbygning mv. Det kan betyde, at arbejdet, trods mange diskussioner og forsøg på fælles forståelse, er udført lidt forskelligt. Det kunne have været en validitetsmæssig styrke, at arbejdet var udført af én person, men den store mængde stof umuliggjorde dette.

Konklusion og perspektivering

Hvorfor falder studerende fra, og hvad kan fastholde studerende i mellemlange og videregående uddannelser? De studerende falder fra på pga. manglende akademiske kompetencer, fordi de ikke er studieparate, har konkurrerende interesser uden for studiet, fordi de opdager, at de ikke bryder sig om faget, og på grund af praksischok. Personlige årsager som sygdom, kriser, udbrændthed, stress, stort alkoholforbrug, økonomiske forpligtelser og familiemæssige forpligtelser er ligeledes årsag til frafald.

Studerende kan fastholdes på studiet af forskellige former for støtte. Det drejer sig om studiestedets åbenhed og tilgængelighed, biblioteksservice, it-support, akademisk rådgivning, psykosocial rådgivning, mentor-, tutor- og peer-ordninger, feedback, studiegrupper og emotionel støtte fra familie og venner.

Minoriteter beskrives som grupper med stort frafald. Denne underkategori viser, at de etniske minoritetsstuderendes frafald er større end majoritetsgruppens. Årsagerne kan ud over sprogproblemer være fælles, men i større målestok. Fastholdelsestiltagene er ud over sprogundervisning også fælles, men i større mængde.

Udvælgelse af studerende betyder, at frafaldet bliver mindre. Endvidere kan obligatoriske fastholdelsesprogrammer og betinget optagelse på studiet ved manglende kompetencer føre til højere grad af gennemførelse (se tabel 2).

SY-2011-14-77aSY-2011-14-77b
Dette review har vist mange tiltag, men ingen, der peger mod entydige strategier for fastholdelse. Mellemlange og videregående uddannelser bør fremover prioritere og måle på indsatserne, så der kan genereres mere eksakt viden om strategier til fastholdelse af studerende, heriblandt sygeplejestuderende.

Helle Mathar er ansat som lektor på Sygeplejerskeuddannelsen Metropol i København; HEMA@phmetropol.dk

Hanne Franklin, Johanne Lind, Maja Nyboe, Marianne Krogsgaard Pedersen fra Sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Danielle Liu fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har bidraget med litteraturgennemgangen.

Dan Mathiasen, Viborg, og Vibeke Witt fra Sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Sygeplejefagligt Bibliotek har udarbejdet den endelige litteraturliste.

Hanne Franklin, Johanne Lind og Trine Kjær Jensen har læst og kommenteret artikeludkastet. Ingrid Egerod, ph.d. og seniorforsker i UCSF, har været vejleder.

  Stop op og tænk
  • Hvordan tager I hånd om minoritetsgrupper på jeres uddannelsessted?
  • Hvilke støttemuligheder gør I brug af, når en studerende overvejer at ophøre med uddannelsen? 
  • Hvordan træner I sygeplejestuderendes akademiske kompetencer på jeres uddannelsessted? 
  • Hvilke muligheder har mandlige sygeplejestuderende for at indgå i et maskulint fællesskab på uddannelsesstedet?
  • Hvordan harmonerer uddannelsesstedets service og åbningstider med anbefalingerne i artiklen?
Blå bog

SY-2011-14-72

Helle Mathar blev sygeplejerske i 1984 og har arbejdet inden for ortopædkirurgi og akut sygepleje. Hun har siden 1991 beskæftiget sig med uddannelse, blev cand.mag. i filosofi i 2005 og er i dag ansat som lektor på ygeplejerskeuddannelsen Metropol.

Litteratur

  1. Finansministeriet. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen. Opfølgning på velfærdsaftalen. Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring. 2006.
  2. Newton SE, Moore G. Ethnic minority baccalaureate nursing student academic dismissal: a description of the antecedent academic characteristics. J Natl Black Nurses Assoc 2009 Dec;20(2):25-31.
  3. Waters A. Nursing student attrition is costing taxpayers pounds 99 million a year. Nursing Standard 2008;22(31).
  4. Waters A. The question for universities: how can they win the war on attrition? Nurs Stand 2010 Feb 17-23;24(24):12-15.
  5. Bjørn A, Hundrup YA, Wagner L. Doctoral prepared nurses in Denmark and their scientific production between 1976 and 2005. International Nursing Review. 2008;55(2).
  6. Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag. 2006.
  7. Andrews S, Byington R, Masini DE, Keene S, Burker A. Factors influencing students attrition in a respiratory therapy program. Respiratory Care Education Annual 2008;17:47-56.
  8. Bowden J. Why do nursing students who consider leaving stay on their courses? Nurse Res 2008;15(3):45-58.
  9. Jeffreys MR. Tracking students through program entry, progression, graduation, and licensure: assessing undergraduate nursing student retention and success. Nurse Educ Today 2007 Jul;27(5):406-19.
  10. Gravenhorst J, Stigsen J. Sygeplejerske hvem gennemførte – en undersøgelse af gennemførelse og frafald. Sygeplejeskolen i Århus 2001.
  11. Pryjmachuk S, Easton K, Littlewood A. Nurse education: factors associated with attrition. J Adv Nurs 2009 Jan;65(1):149-160.
  12. Mulholland J, Anionwu EN, Atkins R, Tappern M, Franks PJ. Diversity, attrition and transition into nursing. J Adv Nurs 2008 Oct;64(1):49-59.
  13. Stickney MC. Factors affecting practical nursingstudent attrition. J.Nurs.Educ. 2008;47(9):42.
  14. Butters CR. Associate degree nursing students: A study of retention in the nursing education program. 2003.
  15. Hinton J, Jinks A. Operating department practitioner education: a retrospective audit of factors associated with attrition. J ADV PERIOPER CARE 2009 07;4(1):43-9.
  16. Cason CL, Bond ML, Gleason-Wynn P, Coggin C, Trevino E, Lopez M. Perceived barriers and needed supports for today's Hispanic students in the health professions: voices of seasoned Hispanic health care professionals. HISPANIC HEALTH CARE INT 2008 03;6(1):41-50.
  17. Jackson DK. Predictors of first semester attrition and their relation to retention of generic associate degree nursing students. Florida International University; 2002.
  18. Robbins SB, Oh I, Le H, Button C. Intervention effects on college performance and retention as mediated by motivational, emotional, and social control factors: Integrated meta-analytic path analyses. Journal of Applied Psychology 2009.
  19. Vergidis D, Panagiotakopoulos C. Student Dropout at the Hellenic Open University: Evaluation of the Graduate Program, "Studies in Education". International Review of Research in Open and Distance Learning 2002;3(2).
  20. Micceri T. Change your Major and Double your Graduation Chances; 2001 http://usfweb2. usf.edu/surveys/RePDF/200105 Besøgt d. 12.08.11.
  21. Dyrbye LN, Thomas MR, Power DV, Durning S, Moutier C, Massie FS Jr. et al. Burnout and serious thoughts of dropping out of medical school: a multi-institutional study. Acad Med 2010 Jan;85(1):94-102.
  22. Watson R, Deary I, Thompson D, Li G. A study of stress and burnout in nursing students in Hong Kong: a questionnaire survey. Int J Nurs Stud 2008 Oct;45(10):1534-42.
  23. Andersson C, Johnsson KO, Berglund M, Öjehagen A. Stress and hazardous alcohol use: Associations with early dropout from university. Scandinavian Journal of Public Health 2009.
  24. Andrew S, Salamonson Y, Weaver R, Smith A, O'Reilly R, Taylor C. Hate the course or hate to go: semester differences in first year nursing attrition. Nurse Educ Today 2008 Oct;28(7):865-72.
  25. Seago JA, Spetz J. California's minority majority and the White face of nursing. J Nurs Educ 2005 Dec;44(12):555-62.
  26. Andrews AW. Cognitive, collegiate, and demographic predictors of success in graduate physical therapy education North Carolina State University; 2004.
  27. Williams M, Decker S. Mature students' perspectives of studying radiography. Radiography 2009;15(1):77-85.
  28. Dyrbye LN, Thomas MR, Huschka MM, Lawson KL, Novotny PJ, Sloan JA et al. A multicenter study of burnout, depression, and quality of life in minority and nonminority US medical students. Mayo Clin Proc 2006 Nov;81(11):1435-42.
  29. JVS Price. Nontraditional students in associate degree nursing programs: Understanding student-faculty relationshipsUniversity of Massachusetts Lowell; 2003.
  30. Gloria AM, Castellanos J, Lopez AG, Rosales R. An Examination of Academic Nonpersistence Decisions of Latino Undergraduates. Hispanic Journal of Behavioral Sciences 2005.
  31. Gilchrist KL, Rector C. Can you keep them? Strategies to attract and retain nursing students from diverse populations: best practices in nursing education. J Transcult Nurs 2007 Jul;18(3):277-85.
  32. Tatem E, Payne JL. The impact of a college of nursing retention program on the graduation rates of nursing students. ABNF Journal 2000;11(3):59-63.
  33. Hsieh P, Sullivan JR, Guerra NS. A closer look at college students: Self-efficacy and goal orientation. Journal of Advanced Academics 2007:43-76.
  34. Higgins B. Relationship between retention and peer tutoring for at-risk students. J Nurs Educ 2004 Jul;43(7):319-21.
  35. Ellis SO. Nurse entrance test scores: a predictor of success. Nurse Educ 2006 Nov-Dec;31(6):259-63.
  36. McMeeken J, Grant R, Webb G, Krause KL, Garnett R. Australian physiotherapy student intake is increasing and attrition remains lower than the university average: a demographic study. Aust J Physiother 2008;54(1):65-71.
  37. Pryjmachuk S, Easton K, Littlewood A. Nurse education: factors associated with attrition. J Adv Nurs 2009 Jan;65(1):149-60.
  38. Mulholland J, Anionwu EN, Atkins R, Tappern M, Franks PJ. Diversity, attrition and transition into nursing. J Adv Nurs 2008 Oct;64(1):49-59.
  39. Kinghorn S. Delivering multiprofessional web-based psychosocial education: the lessons learnt. Int J Palliat Nurs 2005 Aug;11(8):432-7.
  40. Levy Y. Comparing dropouts and persistence in e-learning courses. Computers & Education 2007.
  41. Thompson KM. Alcohol-related legal infractions and student retention. Journal of Studies on Alcohol and Drugs 2007.
English abstract

Mathar H. Drop-out and retention of nursing students in nursing education. Sygeplejersken 2011;(14):72-82.

The aim of this review is to study the causes of student dropout, and the possibilities for retaining students in nurse education. The literature search produced 1567 results, which were analysed. The study shows that students drop out due to lack of academic competencies, lack of preparedness for study, competing interests; discover that the profession is not for them, or withdraw due to shock of practice . Personal reasons such as illness, crises, burnout, stress, excessive alcohol consumption and financial/family obligations are also causes of drop-out. Students can be kept in training through various forms of support. These include: receptiveness and accessibility of the educational institution, its library-service, IT support, academic support, psychosocial support, peer-support systems, feedback and study groups. Drop-out among students from ethnic minorities is greater than for the majority group. The causes may, beyond any language problems, be the same as those stated above, only to a greater extent. The measures needed to increase retention amongst this student population are also the same, but in a greater quantity. Screening of students means a decrease in drop-out, and conditional acceptance into nurse education may also result in a higher degree of completion.

Key words: drop-out, retention, students, nurse education.

Læsertest

Lises studieforløb

Lise, som er 23 år, kommer grædende, urolig og opgivende til vejledning. Ved samtalen kommer det frem, at hun er dumpet til prøven på modul 7 og nu vil holde op på uddannelsen. Prøven bestod af et skriftligt oplæg med mundtligt forsvar. Det viser sig, at Lise altid har haft svært ved at skrive. Hendes mor har hjulpet hende med de skriftlige opgaver, også i gymnasiet, hvor Lise lige akkurat bestod studentereksamen med et gennemsnit på 2,2. Mor er p.t. indlagt, og Lise har måttet tage hånd om lillesøsteren på 16 år. Lise fortæller, at hun også dumpede til en prøve sidste år, lige efter at hendes far døde. Hun måtte i den forbindelse skifte hold. Hun har haft svært ved at finde en studiegruppe i den nye klasse. Lise skal i næste modul i primær klinik, hvilket hun er temmelig nervøs for, da hun havde en dårlig oplevelse sidste gang. Hun havde svært ved at overskue patienternes situation, specielt havde hun et dårligt forløb med en ældre, meget syg mand, og hendes vejleder var ikke tilfreds med arbejdet i hendes portefolio.

Spørgsmål til Lises studieforløb

1. Hvilke elementer i Lises situation kan bevirke, at hun ikke synes, at hun magter studiet længere?

2. Hvilke muligheder er der for at fastholde Lise i studiet?

3. Hvilke tiltag kunne man have iværksat tidligere i uddannelsen for at undgå denne situation for Lise?

Svar

1.

Lise er og har været udsat for en række belastninger. Moderen er indlagt, faderen er død for relativt kort tid siden, Lise har sociale/personlige problemer med at falde til i sin nye klasse, hun har et stort ansvar for sin yngre søster, hun mangler akademiske kompetencer, og hendes grunduddannelse er lav.

Desuden er hun dumpet to gange, hun har svært ved at skrive, og hendes arbejdsbyrde under studiet er stor.

I klinikken har hun fået et praksischok, der måske er udløst af faderens død.

2.

Lise bør inddrages til en drøftelse af, om hun ønsker støtte til at forblive i studiet. Hun kan tilbydes

  • socialpsykologisk rådgivning
  • test for ordblindhed mhp. specialpædagogisk støtte samt it-støtte
  • træning af akademiske kompetencer og studieteknik
  • peer-/mentorordning i den nye klasse for at etablere en studiegruppe, som også kan drøfte forberedelse til praktik for at forhindre praksischok
  • fleksibilitet i forhold til studieplan
  • øget feedback fra undervisere på skriftlige produkter.

3.
Lise kunne være hjulpet tidligere i sit studieforløb gennem psykosocial rådgivning i forbindelse med faderens død og moderens indlæggelse, hun kunne være tilbudt test for ordblindhed, og praksischok kunne være forebygget gennem drøftelser i klassen.

Uddannelsesstedet kunne indføre optagelsesprøver og screening for ordblindhed eller læsetest samt interview om studiekompetencer.

Der kunne etableres obligatoriske skrivekurser og kurser i studieteknik samt regelmæssige, obligatoriske studiesamtaler.

Der kunne indføres mentor-, tutor- og peer-ordninger mhp. forberedelse til klinik, akademiske kompetencer kunne trænes, og der kunne etableres studiegrupper.

Lise kunne få feedback af sin vejleder, og hun kunne tilbydes fleksibilitet i studieplaner, når hun ikke har bestået sin eksamen.

Emneord: 
Uddannelse
Sygeplejerskeuddannelsen

Sæt fart på uddannelsen

Tiden er inde til at tage de sidste vigtige skridt fra ord til handling, så endnu flere sygeplejersker får adgang til at videreuddanne sig, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.

Det er glædeligt, at politikere og ledelser i mange regioner og kommuner bakker op om sygeplejerskernes udbredte ønsker om opkvalificering til gavn for patienter og borgere. Der er i de seneste år sket en positiv udvikling på den front. Senest med Kommunernes Landsforenings sundhedspolitiske udspil, der lægger op til opkvalificering af sygeplejerskerne, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Nu er tiden inde til at sætte fart på udviklingen i praksis, mener hun og peger på tre afgørende faktorer:

  • Der er brug for flere specialuddannelser, og specialuddannelserne skal indpasses i det øvrige uddannelsessystem på niveau med en master
  • Efterspørgslen efter sygeplejersker, der har videreuddannet sig, skal være synlig og reel
  • Mellemlederne skal involveres mere i udviklingen, for det er dem, som i praksis har nøglen til at få folk af sted.

Flere specialuddannelser

I dag findes der 5-6 specialuddannelser, og det matcher ikke behovet i et stadigt mere specialiseret sundhedsvæsen, mener Dorte Steenberg. Derfor skal der udvikles flere specialuddannelser, og de skal indpasses i det meritsystem, der i øvrigt er i uddannelsessystemet. En specialuddannelse skal svare til en masteruddannelse og dermed åbne vejen videre til kandidat og ph.d. 

”Vi kæmper for at få flere specialuddannelser på masterniveau, og det synes vi er rigtig vigtigt for, at sundhedsvæsenet udvikler sig løbende,” siger Dorte Steenberg.

Samtidig skal specialuddannelserne bevare en tæt relation til klinikken, mener hun: ”Vi mener, at videreuddannelser skal være tæt på patienterne. Det er ikke meningen, at der skal uddannes akademiske sygeplejersker, som er langt væk fra sygeplejen. Vi skal uddanne sygeplejersker, som er med til at hæve niveauet af sygeplejen ved hjælp af akademisk viden.”

Synlig efterspørgsel

Vigtigt er det også, at der faktisk er job til de sygeplejersker, der videreuddanner sig, og det skal være job, hvor deres nye viden kommer i spil, mener Dorte Steenberg. I regionerne er der efterhånden en stillingsstruktur med forsknings- og udviklingssygeplejersker, og det er godt. Nu er det kommunernes tur til at etablere en stillingsstruktur, der indplacerer sygeplejersker med lang uddannelse i passende rammer.

”Det kan holde sygeplejersker tilbage fra at gå i gang med en uddannelse, hvis de ikke kan få øje på de stillinger, hvor de kan bruge deres viden efterfølgende,” siger Dorte Steenberg.

Hun opfordrer desuden arbejdsgiverne til at synliggøre ønsket om videreuddannelse i stillingsopslagene. Der er i dag for langt imellem en synlig efterspørgsel efter højtuddannede sygeplejersker, mener hun.

Mellemlederne på banen

Mens politikere og topchefer i regioner og kommuner efterspørger mere uddannelse, kniber det nogle steder i praksis med opbakning til videreuddannelser på ledelsesniveauer længere nede, mener Dorte Steenberg. Jo tættere man kommer på hverdagens kontakt med borgere og patienter, desto mere konkret bliver de praktiske udfordringer ved at sende sygeplejersker på ”skolebænken”. Derfor er der brug for oplysning af og opmuntring til mellemlederniveauet for at få flere af sted.

Dorte Steenberg siger: ”Det er vigtigt, at ledere længere nede i systemet bliver klar over, hvad man kan bruge sygeplejersker med akademiske kompetencer på master- eller kandidatniveau til. Det er vigtigt, fordi det er disse ledere, der gør udviklingen mulig i praksis.”

Emneord: 
Uddannelse
Efter- og videreuddannelse

"Jeg er opdateret med den nyeste, relevante viden"

Sygeplejefaglig konsulent Marianne Mahler er som 62-årig ved at afslutte en ph.d. Hun har hele arbejdslivet været i gang med uddannelse. Drivkraften er et stærkt engagement i at udvikle sygeplejen, så den tager afsæt i borgernes livsverden og dermed i højere grad lykkes.

SY-2012-04-30-1a
Sygeplejersker i kommunerne kommer ud, hvor borgerne lever hverdagen. Herude lykkes sygeplejerskens arbejde for bedre sundhed og rehabilitering kun, hvis man tager udgangspunkt i den enkelte borgers måder at mestre livet på, mener Marianne Mahler. Foto: Søren Svendsen.

Sygeplejersker i kommunerne kommer ud, hvor borgerne lever hverdagen. Herude lykkes sygeplejerskens arbejde for bedre sundhed og rehabilitering kun, hvis man tager udgangspunkt i den enkelte borgers måder at mestre livet på, mener Marianne Mahler. Foto: Søren Svendsen.

Der var alt for lange udsigter til et job som historiker, da Marianne Mahler var færdig med sin første uddannelse i 1977. Så hun valgte at blive sygeplejerske, og lige siden er det gået støt derudad med at bygge mere læring på.

”Jeg kan ikke læne mig tilbage. Jeg er nødt til at følge med og få nye perspektiver på det, som jeg går og laver. Det har været rigtig sjovt undervejs. Jeg nyder, at mine øjne bliver åbnet for nye horisonter, og hver uddannelse har haft stor betydning,” siger Marianne Mahler, der arbejder som sygeplejefaglig konsulent i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
På CV’et står bl.a. efteruddannelse i psykiatri, diplomeksamen i ledelse, diplomeksamen og masteruddannelse i folkesundhed. Til efteråret vil der også stå ph.d., for lige nu er Marianne Mahler ved at afslutte en afhandling om gamle menneskers oplevelse af at falde ved Nordic School of Public Health i Göteborg.

”At holde balancen” lyder en del af titlen på ph.d.en, som bygger på kvalitative studier og tager udgangspunkt i gamle menneskers livsverden. Det er en hjertesag for Marianne Mahler, at hjemmesygeplejen formår at understøtte, at de ældre holder balancen i livet. Det kan kun lade sig gøre ved at tage udgangspunkt i de ældres egne måder at mestre livet på – i hvert fald når det gælder ”bløde” opgaver som f.eks. rehabilitering og sundhedsfremme. Hvis de ældre ikke kan se sig selv i den indsats, der foregår, er det reelt ikke nogen løsning for dem, påpeger Marianne Mahler.

”Der er så mange synspunkter på, hvordan gamle mennesker er. Der er så mange fordomme, som jeg gerne vil være med til at sejle op imod. Og for at kunne gøre det synes jeg, det er nødvendigt at holde min viden ajour og udvikle den,” siger hun.

Nye opgaver kræver mere uddannelse

Arbejdspladsen har bakket op om Marianne Mahlers ph.d. ved at give fri en måned hvert år til at forske og ved at tilbyde fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdspladsen får også meget til gengæld, når sygeplejersker videreuddanner sig, mener Marianne Mahler.

”Arbejdspladsen kan f.eks. være sikker på, at jeg er opdateret med den nyeste, relevante viden, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i et nyt felt, og at jeg er trænet i at formidle,” siger hun.

Men hun er ikke blind for, at den vedholdenhed, der kommer af uddannelse og indsigt, kan medføre irritation. Det kan f.eks. være, når der opstår sammenstød mellem ”en stringent medicinsk rationalitet” og ”en mere samfundsorienteret rationalitet med fokus på borgerperspektiver”, som hun siger. 

”Det kan sikkert være irriterende, når jeg bliver insisterende og argumenterer vedholdende for en rehabiliterende tankegang,” siger hun og smiler stille her ved det kommunale mødebord, hvor hun pga. travlhed stiller op til interview efter arbejdstid.
Det lille smil skyldes nok, at hun trods sin afdæmpede facon lever fint med at provokere en smule i den gode sags tjeneste.

Når ph.d.en er i hus, er Marianne Mahler én ud af ca. 100 sygeplejersker, der har en forskeruddannelse. Det overrasker hende at høre, at kun 0,12 pct. af alle sygeplejersker har en ph.d. Samt at blot 3.000 sygeplejersker – svarende til 3,5 pct. – har en master- eller kandidatuddannelse. Hun troede, at den danske sundhedssektor var bedre på vej.

Ser optimistisk på udviklingen

Marianne Mahler er nemlig overbevist om, at det fører til bedre sygepleje, hvis der på alle arbejdspladser er sygeplejersker, som er i gang med og færdige med videreuddannelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at ledelserne sørger for, at sygeplejerskerne får mulighed for at bruge deres nye viden, de nye metoder og det nye overblik i praksis.

Behovet for videreuddannelse er betydeligt i kommunerne, der efter kommunalreformen overtog komplekse opgaver som sundhedsfremme, rehabilitering, forebyggelse og genoptræning.

”Det er nogle rigtig store størrelser, som man ikke vidste så meget om i forvejen. Men jeg er optimistisk med hensyn til muligheden for at løse opgaverne på en god måde. For set fra mit verdenshjørne vil kompetencerne vokse i den primære sundhedstjeneste i fremtiden,” siger Marianne Mahler.

Optimismen bygger hun på, at der i ledelsen af landets største kommune, København, er opbakning til videreuddannelse af sygeplejersker.

Sygeplejersker skal gribe bolden

Pengene til videreuddannelse er ganske vist ikke så mange, som man kunne drømme om. Men der ér penge, og der ér truffet de overordnede beslutninger, som vil bane vej for mere uddannelse i København.

Det blev der med programmet ”Fremtidens Sygepleje”, som nu er udmøntet i planer for opgradering af sygeplejerskerne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har også beskrevet, hvilke udfordringer der er i sygeplejen i forhold til at skaffe ny viden og kompetencer. Ud af de beskrivelser er sprunget kompetenceudviklingsplaner for de faglige områder.
”Man har fundet ud af, at sygeplejersker skal være på kompetent generalistniveau.

Det betyder først og fremmest, at sygeplejersker, der har en tidlig grunduddannelse, skal opgraderes til diplomniveau. Desuden skal der i hvert lokalområde være sygeplejersker, som er i gang med en master- eller kandidatuddannelse inden for de felter, hvor der er behov. Her på Østerbro har vi f.eks. en del borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse. Derfor er det vigtigt, at nogle af sygeplejerskerne specialiserer sig inden for det område,” siger hun.

Lige nu er udfordringen for ledelser og medarbejdere i København at få gennemført alle de fine intentioner, så sygeplejerskerne faktisk kommer af sted til undervisning. Det sker ikke af sig selv. Kommunen har tidligere sat penge af til uddannelse, men kun få kom af sted.
”Sygeplejerskerne greb ikke bolden, og pengene er ikke brugt, så vi havde nok ikke forberedt det godt nok. Betingelserne for, at sygeplejerskerne syntes, at de kunne gøre det, var ikke klare nok. Det må vi blive dygtigere til,” siger Marianne Mahler.

Store udfordringer i kommunerne

Men helt ærligt. Hvor svært kan det være at cykle rundt derude i hjemmeplejen? Kræver det virkelig en lang uddannelse, vil nogen måske spørge. Marianne Mahlers svar lyder: Ja, arbejdet i kommunerne kan være særdeles udfordrende.

”Udfordringen i den primære sektor er at bidrage konstruktivt til, at hverdagen for borgerne går godt på trods af skavanker og kroniske tilstande. Det kræver indblik i, at hvert menneske har sine egne mestringsstrategier og oplevelser af livet.

ygeplejerskerne i den kommunale sygepleje skulle gerne styrke de mestringspotentialer, som borgerne har, så de i størst mulig grad klarer sig med den rette hjælp på det rette tidspunkt,” forklarer Marianne Mahler.

Det kræver, at sygeplejersken har en cirkulær forståelse af borgernes situation – altså at hun har blik for helheden og ikke udelukkende for problemerne med sundheden.

Videreuddannelse er en væsentlig hjælp til at opnå den forståelse, mener Marianne Mahler. Alle sygeplejersker behøver ikke en lang uddannelse. Men flere skal have det, gerne med kundskaber i forskellig retning (sygepleje, antropologi, pædagogik, forskellige kliniske felter osv.). Dermed vil der indgå stærke kompetencer i det tværfaglige samarbejde og i udvikling af muligheder for borgerne i lokalsamfundet, siger hun.

Planer kan lægges om

Selv trækker hun i sit arbejde stærkt på viden fra studierne i historie tilbage i 70’erne. ”Historieuddannelse har fulgt mig gennem årene. For jeg arbejder også i dag narrativt og med fortolkninger af fortællinger og forståelse af livshistorier. Jo ældre jeg bliver, desto mere betydning har det for mig at have det historiske perspektiv. Det hjælper mig med at forstå, hvordan livet leves. I gerontologi arbejder man også med, hvad der sker historisk i samfundet, hvad det er for udviklinger, der har været, og hvilken betydning det har haft for den enkelte,” siger hun.

Marianne Mahler spærrer øjnene lidt op og trækker på skuldrene, når man spørger, hvordan hun selv har båret sig ad med at passe arbejdet, familien og nå alle uddannelserne.

 ”Det ved jeg ikke. Det har ordnet sig,” siger hun så. ”Det har krævet planlægning. Jeg har haft brug for hele dage, hvor jeg har kunnet fordybe mig. Jeg planlægger et halvt eller et helt år ad gangen og clearer mine planer med arbejdspladsen. Men selvfølgelig kan planerne vælte, hvis der sker noget uforudsigeligt,” siger hun.

Det værste, man kan gøre, når det uforudsigelige sker, er at tro, at man kan nå det hele på én gang. Det er meget bedre at lægge en ny, realistisk plan, mener Marianne Mahler. Det er sådan, hun er kommet videre. Hver gang.

  Marianne Mahlers gode råd til ledere
  • Forbered indsatsen. Det handler ikke kun om at skaffe penge. Det handler også om at orientere generelt om muligheden, at drøfte muligheden med den enkelte sygeplejerske, at sætte acceptable rammer op for at gennemføre uddannelsen og at drøfte, hvordan den nye viden kommer i spil
  • Giv støtte undervejs. Vis interesse for uddannelsesforløbet. Vær med til at gøre uddannelsen relevant for både arbejdspladsen og den studerende. Hjælp f.eks. med til at samle data ind og brug resultaterne i hverdagen
  • Følg op. Det er vigtigt, at sygeplejerskens nye viden og kompetencer respekteres og kommer i spil på arbejdspladsen. Giv sygeplejersken mulighed for at fortælle om sin viden, og giv ledelsens opbakning til, at viden og færdigheder spredes i organisationen.
Emneord: 
Uddannelse
Efter- og videreuddannelse

"Jeg har fået større faglig selvtillid"

Hanne-Charlotte Andersen videreuddannede sig, fordi hun gerne vil ”gå foran i stedet for at snuse i sporet”. Det lykkedes. I dag føler den kliniske sygeplejespecialist sig fagligt ovenpå og oplever en af de mest interessante perioder i sit arbejdsliv.

SY-2012-04-26-1a
To års videreuddannelse på deltid har ført til, at Hanne-Charlotte Andersen føler sig fagligt ovenpå og har et sjovt job. ”Kom ud af busken,” siger hun til dem, der går stille med deres ønsker om faglig udvikling. Omgivelserne kan ikke gætte, hvad du drømmer om. Foto: Søren Svendsen. 

Store beslutninger bliver sjældent truffet fra den ene dag til den næste. Først bliver der tændt en gnist, som siden får mulighed for at bryde ud i lys lue. For Hanne-Charlotte Andersen blev gnisten tændt, da hun for nogle år siden læste rapporten ”Når Patienten Vågner” fra en tænketank under Huset Mandag Morgen.

”Rapporten handler om udfordringerne i sundhedssystemet og om, hvilke fordringer patienterne har til os i fremtiden. Lige siden jeg læste rapporten, har den været i min bevidsthed, og jeg har tænkt, at jeg gerne vil være en af dem, der går foran i stedet for at snuse i sporet,” siger Hanne-Charlotte Andersen, der er klinisk sygeplejespecialist på Steno Diabetes Center. Her arbejder hun primært med patienter, der bruger insulinpumpe, og med udvikling inden for det kliniske felt, der har med pumper at gøre.

Men hvordan bliver man en af dem, der går foran? Hanne-Charlotte Andersen var ikke i tvivl om, at uddannelse kunne være vejen videre. Hun har tidligere haft udbytte af et års videreuddannelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole og et forskningskursus på Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning (UCSF).

Valget faldt på en master i klinisk sygepleje på Aarhus Universitet, fordi uddannelsen kan kombineres med arbejdslivet og retter sig mod sygeplejersker i klinikken. Hendes ledelse bakkede op, og i sommeren 2011 kunne Hanne-Charlotte Andersen som 58-årig tilføje MCN til sin titel (Master of Clinical Nursing).

”Lige nu har jeg det sådan, at jeg er midt i en af de mest interessante perioder i mit arbejdsliv. Det skyldes nok al den erfaring, jeg har, og at jeg har mulighed for at bruge den. Det har jeg på grund af min arbejdsplads, men i høj grad også på grund af de metoder og de værktøjer, som jeg fik i løbet af masteruddannelsen,” siger Hanne-Charlotte Andersen.

Præstationsangsten er væk

 Vi møder hende på en bakketop i Gentofte, i Hagedorns Villa, som er en del af Steno Diabetes Center. Hans Christian Hagedorn var en læge, der for knap 100 år siden gik i front med udvikling af insulin og diabetesbehandling. Hans villa er i dag indrettet til konferencer og med kontorer. Men her er takket være den store hall, ovenlyset, et lille klaver og et hyggeligt sofaarrangement på reposen stadig en stemning af det mentale overskud, pionerer som Hagedorn har det med at udstråle.

 ”Man tager jo ikke en måling på sig selv, inden man går ind i en uddannelse, og så én igen bagefter. Men hvis man havde gjort det på mig, ville man se, at jeg i dag føler mig bedre rustet. Jeg har fået mere hold på sundhedsfaglige emner, så jeg meget bedre kan forholde mig til, hvad der tales om i medierne, og forholde mig kritisk til debatten,” siger Hanne-Charlotte Andersen og lægger spontant højre hånd på brystet:

”Jeg har fået mere indsigt og har større faglig selvtillid. Jeg har hele tiden følt mig kvalificeret. Men nu føler jeg mig ovenpå. Jeg har ingen præstationsangst, når jeg skal kaste mig ud i nye ting. For jeg har fået en ny struktureret og metodisk tilgang, hvor jeg f.eks. siger: O.k., hvad er problemet her? Hvad mangler vi af data? Skal vi have hjælp udefra? Og hvem i organisationen skal involveres?” 

Ingen superwoman 

”Metode. Metode. Metode. Det er – nu hvor jeg tænker over det – mit største udbytte af uddannelsen, sammen med værktøjer og struktur,” siger Hanne-Charlotte Andersen og fortæller, at hun før i tiden fungerede knap så struktureret både på jobbet og derhjemme. De dage er slut. Evnen til at strukturere og effektivisere har hen over livet sneget sig ind for at blive raffineret i løbet af masteruddannelsen.

”Man kan bare nå så meget mere og opnå højere kvalitet, når man arbejder struktureret,” siger Hanne-Charlotte Andersen.

Her er det måske på sin plads at understrege, at Hanne-Charlotte Andersen ikke er nogen ”superwoman”, der er kommet nemt til det hele.

”Det var udfordrende og berigende hårdt for mig at tage en videreuddannelse. Der er nogen, som kan gøre det ved at knipse med fingrene. Men for en pige som mig, der kun har løst få akademiske opgaver før, var det hårdt. Jeg har virkelig kæmpet, og jeg har benyttet mig af næsten hele karakterskalaen. Men jeg endte med et godt resultat og kunne gå på vandet, to måneder efter jeg var færdig,” smiler hun.

Lang liste over gevinster

Lige nu er Hanne-Charlotte Andersen sammen med en overlæge og en gruppe patienter i gang med et udviklingsprojekt. Det går ud på, at patienterne udstyres med en sensor, som måler vævsukkeret og kommunikerer det til pumpen. Ved hjælp af samtaler om målingerne og dagligdagen kan patienterne forhåbentlig ændre livsstil og opnå en bedre blodsukkerregulering, hvis der er behov.

Hanne-Charlotte Andersen er også – sammen med en sygeplejeforsker på Steno – i gang med en analyse af en stor tværsnitsundersøgelse om patienternes brug af insulinpumpen holdt op imod psykosociale faktorer.

”Til sådanne projekter kan jeg virkelig bruge det, jeg har lært. Jeg har et bedre overblik over protokollen – fra patienten er inkluderet, til patienten er igennem – og jeg kan bedre overskue, hvad der kræves af spørgeskemaer, og hvordan vi følger op,” siger Hanne-Charlotte Andersen.

”Før kunne jeg godt tænke: Puh, hvordan gør vi det her? Nu går det hele meget lettere.”

Andre gevinster af uddannelsen er rutine i at søge litteratur og vurdere videnskabelige artikler. Hanne-Charlotte Andersen har fået indblik i metoder og viden inden for en lang række emner: Kvalitetsudvikling. Rehabilitering. Forskningsmetoder. Sundhedspædagogik. Sundhedsøkonomi og den sundhedspolitiske dagsorden.

Dertil kommer gevinsten ved et større og stærkere netværk. Togrejserne frem og tilbage til Århus har været lange og hårde, når man skulle op kl. 4 torsdag og først var hjemme sent fredag. Men da de blev tilbragt sammen med tre medstuderende, fik de deres helt egen værdi. Der blev diskuteret, evalueret og grinet, og studiegruppen mødes stadig om faglige emner.

Kom ud af busken

På jobbet har Hanne-Charlotte Andersen fået god opbakning undervejs, også økonomisk med betaling af gebyret for undervisningen og tre ugers fri til at skrive masteropgave. En mindre lønstigning er det efterfølgende også blevet til.  Men som Hanne-Charlotte Andersen siger: ”Som sygeplejerske skal man ikke videreuddanne sig for at få mere i løn. Man skal gøre det, fordi man vokser af det. Det er en berigende udviklingsproces.”

Både kolleger og ledelse har vist interesse for studierne undervejs. Hanne-Charlotte Andersen har løbende diskuteret elementer i uddannelsen med kolleger og samarbejdet med dem om opgaver. Hun er glad for, at der efterfølgende har været gode muligheder for at bruge de nye kundskaber i både klinik og udviklingsprojekter. Så lige nu tyder meget på, at hun opnår et vigtigt personligt mål med videreuddannelsen: At resten af arbejdslivet skal være sjovt.

Men det hører med til historien, at mulighederne og interessen fra omgivelserne ikke er kommet af sig selv. Hun har selv været tydelig med sine ønsker.

”Omgivelserne kan jo ikke læse i panden på mig, hvad jeg gerne vil. Hvis man ikke selv kommer ud af busken, kommer man ingen vegne,” siger hun.

  Hanne Charlotte Andersens gode råd om at komme videre
  • Tal i god tid med din ledelse – dvs. måneder eller år før uddannelsen – så der er tid til at forberede muligheden i organisationen
  • Sørg for at få opbakning til uddannelsesprojektet fra mand, børn og venner, så de er forberedt på, at du i perioder er ”forsvundet” undervejs
  • Sæt struktur på hverdagen. Det gælder arbejdet, studierne, privatlivet
  • Brug din vejleder optimalt. Tag en samtale med vedkommende om, hvordan I mest praktisk kan bruge hinanden
  • Sørg for at få motion ind i programmet, før evt. motionsdagbog. Motion er afgørende for at klare presset i hverdagen
  • Brug dit netværk af medstuderende, kolleger og undervisere til at blive klogere, få det sjovere og nå faglige mål sammen
  • Hav altid blyant og papir (eller smartphone) med dig til de gode idéer, der dukker op på løbeturen eller andet sted
  • Gør det, du kan, og det, du gerne vil, synligt på arbejdspladsen. Du kan f.eks. holde oplæg om elementer fra studiet og dit masterprojekt for kolleger og chefer
  • Sørg for at formidle dit masterprojekt, så andre får glæde af den ny viden.
Emneord: 
Uddannelse
Efter- og videreuddannelse

Skaf flere job til specialisterne

Det er en ledelsesopgave i regionerne at få skabt plads til akademisk uddannede sygeplejersker, mener forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton.

SY-2012-04-25-1a
Foto: iStock

Bibi Hølge-Hazelton, forskningsleder på Sygehus Nord i Region Sjælland, har i en spørgeundersøgelse med 600 sygeplejersker undersøgt barriererne for, at sygplejersker tager videregående uddannelse.

”Det er afgørende for sygplejerskernes valg af videreuddannelse, at de kan få tid til studierne, og at de kan se en fremtid for sig selv, hvor de bruger de kompetencer, de opnår,” siger hun.

”Hvis du ikke kan se, at du kan bruge din indsigt til noget bagefter, er det en væsentlig barriere for at gå i gang. Og prøv engang at se i stillingsannoncerne. Der er ikke mange job til kandidater. Jeg bliver også kontaktet af forskeruddannede, som fortæller, at de ikke kan få job.”

Bibi Hølge-Hazelton mener, at det er en vigtig ledelsesopgave i regionerne at få skabt plads til akademisk uddannede sygeplejersker. Det er i dag erkendt i toppen af regionerne, at der er brug for sygeplejersker med master-, kandidat- og ph.d.-grad til at udvikle hospitaler, der har en stærk tværfaglighed, siger hun. Men det kniber med at få skabt plads til de højtuddannede på afdelingerne.

Topledelsen skal bakke op

Mellemlederne spiller en afgørende og overset rolle for, at det lykkes at løfte uddannelsesniveauet blandt sygeplejersker, siger Bibi Hølge-Hazelton.

”Ud over at der skal være en topledelse, der bakker op, så er der brug for, at mellemlederne kan og vil understøtte udviklingen. Det er afdelingssygeplejerskerne, som skal undvære folk i hverdagen, når de skal på uddannelse, og det er dem, som skal bidrage til, at sygeplejerskerne kan få deres nye viden og indsigt i spil i hverdagen bagefter,” siger Bibi Hølge-Hazelton, der selv er cand.cur., ph.d. og forskningslektor ved Københavns Universitet.

Hun håber, at det vil fremme søgningen til cand.cur.-uddannelsen, at Aarhus Universitet fra efteråret 2012 udbyder den i København. Desuden vil det kunne øge søgningen til kandidatuddannelserne, hvis de – ligesom masteruddannelserne – bliver udbudt som deltidsuddannelser, siger Bibi Hølge-Hazelton. Det er nemlig de færreste forundt at have økonomi til at studere på fuld tid. 

Der er brug for flere kandidater, hvis antallet af sygeplejersker med ph.d. skal op. Man skal nemlig have en kandidatgrad for at være kvalificeret til ph.d.-studier.

Kommunerne har brug for højtuddannede

Også kommunerne har brug for flere sygeplejersker med en videregående uddannelse for at udvikle gode tilbud inden for områder som rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse, mener Marianne Mahler. Hun er sygeplejefaglig konsulent i landets største kommune, København. Også her har ledelsen erkendt behovet for videreuddannelse, men det kræver god og lang forberedelse fra ledelsens side at få sygeplejerskerne til at læse videre.

”Penge gør det ikke alene. Vi har haft en periode, hvor der var bevillinger, men der var ingen målrettet strategi, og sygeplejerskerne greb ikke bolden. Pengene blev ikke brugt, og vi havde nok ikke forberedt det godt nok,” siger Marianne Mahler.

Grundig orientering om mulighederne, individuelle drøftelser med afstemning af den enkeltes og arbejdspladsens behov, gode praktiske rammer for studiet og fleksible betingelser på jobbet undervejs. Det er nogle af de faktorer, man i København skal blive bedre til, påpeger Marianne Mahler.

”Jeg er helt klart optimist. Jeg tror, flere vil tage en videregående uddannelse i de kommende år, og det vil komme borgerne til gavn,” siger hun.

Emneord: 
Uddannelse
Efter- og videreuddannelse

"Det er fedt at studere igen – men det har sin pris"

Klinisk vejleder Mette Høgsbjerg Holm. Hun er ikke i tvivl om, at hendes videreuddannelse er ”voldsomt relevant” for både hende selv og arbejdspladsen. Men – advarer hun – uddannelse er ikke uden omkostninger hverken på jobbet eller derhjemme.

SY-2012-04-22-1a
Foto: Søren Svendsen 

Ups, det var ikke så godt. Der dukkede pludselig en studerende op på afdelingen, som klinisk vejleder Mette Høgsbjerg Holm ikke havde nået at orientere om på forhånd. Og øv, så gik der endnu en weekend, hvor Mettes datter ikke så særlig meget til sin mor, fordi hun skulle studere.

 ”Det har sin pris både på jobbet og derhjemme, at man videreuddanner sig. Det er træls for dem, som det går ud over. Men det er alligevel prisen værd, for uddannelsen er voldsomt relevant for mit videre arbejde, og reelt lider mit barn ikke nogen overlast. For mig personligt er det fedt at studere igen efter at have været ude i praksis i nogle år,” siger sygeplejerske Mette Høgsbjerg Holm, der er klinisk vejleder på gynækologisk/obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital og i gang med en master i klinisk sygepleje på Aarhus Universitet.

Tidnød er et vilkår, når man vil videreuddanne sig og samtidig arbejde. Det må man bare erkende og prøve at prioritere undervejs, hvad man bruger døgnets timer til, opfordrer Mette Høgsbjerg Holm.

Selv erkendte hun i løbet af første modul, at hun umuligt kunne nå de anbefalede 20 timers studieforberedende arbejde om ugen oven i 37 timer på jobbet og familielivet derhjemme. Selv om uddannelsen ”kun” fordrer, at man møder op i Århus to dage om måneden, er der også masser af læsestof, opgaver og en studiegruppe at passe. På den baggrund besluttede Mette Høgsbjerg Holm, at det var timerne på jobbet, der måtte skæres i.

”Jeg gik ind og forhandlede mig til en ugentlig studiedag med løn i de uger, hvor jeg ikke er i Århus. Jeg argumenterede med, at hospitalet gav otte timers forberedelse, og jeg gav 12 i de uger. For jeg vidste godt, at vores oversygeplejerske vil uddannelse rigtig meget, men samtidig mener hun, at man ikke må forvente, at det ikke er hårdt at studere,” siger hun.

Kolleger må trække et læs

Dermed kom Mette Høgsbjerg Holm ned på 30 timers arbejde om ugen til opgaver, som normalt tager 37. Derfor måtte hun igen prioritere.

”Jeg måtte gøre mig klart, hvilke opgaver jeg selv kunne nå, og hvilke jeg måtte bede andre tage sig af,” forklarer hun med en rynke i panden og en hånd, som peger i retning af det sted på hospitalet, hvor kollegerne sidder.

”Jeg har en kollega, en klinisk vejleder, som har måttet yde mere pga. mig. Det er ikke ukompliceret. Det er mig, der får uddannelse. Det gør hun ikke, selv om hun også gerne vil. Hun får i stedet mere arbejde,” siger Mette Høgsbjerg Holm, der synes, at man lige så godt kan se de udfordringer i øjnene, som udløses af videreuddannelse på arbejdspladsen.

En af dem er risikoen for dårlig stemning. Det imødegås bedst ved at have en åben dialog og en ledelse, der står ved beslutningen om, at uddannelse er vigtigt, og at hverdagen skal fungere for alle.

”Samtidig er man nødt til selv at være lidt barsk og stå ved sin beslutning. Hvis man får dårlig samvittighed og prøver at nå det hele, selv om man ikke kan, risikerer man at gå ned med stress. Jeg har oplevet mange kolleger, der blev sygemeldt i slutningen af et uddannelsesforløb. Det blev simpelthen for meget for dem, og jeg har besluttet, at den pris vil jeg ikke betale,” siger hun.

Sådan skaffer man penge

Mette Høgsbjerg Holm blev uddannet sygeplejerske i 2005. Hun har siden ofte tænkt, at det ville være interessant at lære mere, og hun mener, at man som klinisk vejleder bør have en videregående uddannelse. Især når man som hun vejleder studerende i slutningen af sygeplejerske- og jordemoderuddannelserne.

I praksis opstod muligheden for at tage en master lidt tilfældigt. Mette greb chancen i 2010, da sygeplejersker kunne søge penge fra de såkaldte trepartsmidler til kompetenceudvikling, som var aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Det gav 25.000 kr., hvilket var under halvdelen af prisen på uddannelsen. Men den første bevilling viste sig at blive løftestang for den næste.

Mette Høgsbjerg Holm søgte efterfølgende – efter indstilling fra afdelingens ledelse – penge fra Hvidovre Hospitals uddannelsesmidler. Hun fik ”bid”, og hun har i alt opnået økonomisk støtte på ca. 78.000 kr. Dermed er alt betalt, også undervisningsmaterialer og transport.

Det lyder nemt at få penge, men det er det ikke nødvendigvis. Der var mange kolleger, der fik nej, og Mette Høgsbjerg Holm har selv lagt en del kræfter i at undersøge muligheder for finansiering og skrive ansøgning.

”Jeg brugte i hvert fald 15 timer på at skrive de maks. 500 ord, der var plads til i ansøgningen til hospitalet,” fortæller hun. Det tog så lang tid, fordi hun havde en ambition om både at formulere sine egne visioner og flette argumenter ind, som matchede hospitalets egne strategier, så hun ville være sværere at afvise.

”Jeg var meget strategisk i min ansøgning og også i studievalget, som jeg vidste skulle ligge tæt op ad det sygeplejefaglige for at få støtte. Jeg var inde at kigge på hospitalets visioner, og jeg havde det gode kort, at hospitalet har en politik om, at alle kliniske vejledere skal videreuddannes.”

It-system gav de største frustrationer

 Halvandet år efter den første ansøgning om penge blev sendt, kunne Mette Høgsbjerg Holm begynde på sin uddannelse i september 2011.

Til hendes store overraskelse blev det sværeste ikke at følge med fagligt, selv om det kunne være svært nok at vænne sig til fjernundervisning og den akademiske undervisningsform, hvor den studerende ikke bliver taget nær så meget ved hånden som på sygeplejerskeuddannelsen.

Det mest frustrerende viste sig at være besvær med at håndtere et online studiesystem. ”Alting er elektronisk. Det første, man skal, er at oprette sig i deres informationssystem ”Mit AU”, og det var virkelig besværligt. Det kunne jeg ikke finde ud af, og så skulle jeg ind i ”Aula”, hvor man får den litteratur, man skal læse, og hvor al mulig info bliver lagt ud. Også dér mødte jeg hele tiden forhindringer, og jeg var altid bagefter,” husker hun. ”Men efterhånden gik det bedre med god hjælp fra studiesekretæren og de medstuderende,” siger hun.

Ny viden er allerede i spil

 På første modul er der fokus på sygeplejefagets kliniske praksis. Har Mette Høgsbjerg Holm kunnet bruge den undervisning til noget?

”Absolut. Det har taget et halvt år at vænne sig til undervisningsformen, men jeg har lært en masse undervejs. Især om at søge videnskabelig litteratur og vurdere forskningsartikler. Det er gået op for mig, at der bliver skrevet virkelig meget, der ikke er i top. Og jeg er helt klart blevet meget bedre til at vurdere forskningsartikler, end jeg var før,” siger Mette, der i dag er 32 år og forventer, at uddannelsen vil være en gevinst i resten af arbejdslivet.

Hun har også haft glæde af en gennemgang af sygeplejefagets historie, hvor de studerende f.eks. så på, hvorfor tendensen til egenomsorg opstod i 1980’erne.

”Den slags havde jeg ikke forstået en lyd af, da jeg var sygeplejestuderende. Det kan jeg nu, fordi jeg har noget praksis at have det i. Samtidig er det skønt at sidde på et hold med studerende, der har en kæmpe klinisk viden, som de deler ud af. Det spiller rigtig godt sammen med undervisernes forskningsbaserede tilgang,” siger hun.

Mettes afsluttende opgave på modul 1 handlede om patientdeltagelse i de accelererede forløb, som kvinder, der får fjernet livmoderen på Hvidovre Hospital, er igennem.

”Kvinderne udskrives to dage efter operationen, og jeg konkluderede, at det er de ikke klar til, for det har vi faktisk ikke forberedt dem ordentligt på,” fortæller Mette Høgsbjerg Holm, som altså allerede efter få måneder på skolebænken kunne bidrage med konstruktivt input til afdelingen.

  Mette Høgsbjerg Holms gode råd til at komme i gang med videreuddannelse

  Om at vælge uddannelse

  • Få overblik over kandidat og masteruddannelserne på www.ug.dk
  • Afstem behov med din arbejdsgivers behov, hvis du gerne vil have opbakning fra arbejdspladsen
  • MEN: Gå ikke for meget på kompromis med dine egne ønsker, for det er motivationen, der skal få dig igennem uddannelsen
  • Tal evt. med en studievejleder på uddannelsesstedet eller med en uddannelseskonsulent på din arbejdsplads for at få hjælp til at stille dig selv de vigtige spørgsmål og finde svarene
  • Prøv at danne dig et samlet overblik over, hvad der er et realistisk uddannelsesvalg i forhold til økonomi, arbejdslivet og privatlivet. For nogle er fuldtidsstudium det rette, for andre er det ikke realistisk.

  Om finansiering

  • Gå i gang med at søge penge i god tid, måske et eller to år før studiestart
  • Tal med din ledelse om, hvilke muligheder der er for at søge penge på arbejdspladsen
  • Vær grundig i researchen af, hvilke typer uddannelse der mest sandsynligt får penge, og hvilke strategiske mål arbejdspladsen har med uddannelse, så du kan vælge at målrette din ansøgning
  • Sæt dig grundigt ind i, hvornår der er deadline, og hvilke formalia der er om bilag
  • Lav et budget for uddannelsen. Husk, at transport og overnatning også koster penge, og undersøg, om uddannelsens pris forventes at stige, inden du får begyndt. Måske er du nødt til at beregne tabt arbejdsfortjeneste ind, hvis du ikke kan få fri med løn på deltidsuddannelser.

  Om den første tid på uddannelsen

  • Stå ved din beslutning om at videreuddanne dig, når der kommer stunder, hvor det er svært fagligt, eller du bliver presset af familie og arbejde
  • Vær tålmodig med dig selv. Du bliver ikke professionel akademiker fra første dag, og det kan tage tid at forstå studieformen, it-systemet og komme ind på livet af medstuderende og undervisere
  • Søg råd og vejledning, når du har brugt tid nok på selv at finde vej
  • Organisér din hverdag praktisk og på en måde, så du ikke skal nå det samme, som før
  • Vær åben over for dig selv og dine omgivelser, når det hele er ved at blive for meget
  • Tjek, om du formelt skal søge tjenestefri med løn, når du er væk på uddannelse
  • Spørg ledelsen, om du kan få studiedage derhjemme og fri til at skrive opgaver.
Emneord: 
Uddannelse
Efter- og videreuddannelse

5 faglige minutter: Få den gode historie ud at gå

Mange ønskede at møde stjernen backstage, og i pausen fungerede sygeplejersken som en magnet på de deltagende patienter, der lige havde et spørgsmål eller en tanke, de gerne ville dele med hende.

Jeg har lige været med til at arrangere to temadage på den lokale iværksætterfabrik. Jeg var drevet af et ønske om at give en flok studerende fra modul 2 mulighed for at prøve kræfter med brugerdrevet innovation samt naturligvis et ønske om at medvirke til at skabe nye, innovative løsninger for de mange tusinde mennesker, som hver dag skal leve med Parkinsons sygdom. En unik mulighed for, at medlemmer fra den lokale Parkinsonforening, kliniske samarbejdspartnere, lokale iværksættere og studerende fra sygeplejerskeuddannelsen mødes i et samarbejde, der kan give direkte gevinst for samtlige aktører.

Som repræsentant for en videregående uddannelse, der udover at bedrive god uddannelse desuden hele tiden skal sikre, at uddannelsespladserne bliver fyldt op, var min agenda naturligvis også at få dette fantastiske ”brugere-møder-uddannelsessystemet-møder-det-private-erhvervsliv-projekt” til at generere positiv medieomtale, at få den gode historie frem. Min rolle som initiativtager til disse temadage var således betinget af et stærkt ønske om at få medierne på banen. De sygeplejestuderende, som deltog i temadagene, skulle gerne gå ud i verden med en oplevelse af, at det er lærerigt, spændende og innovativt at være sygeplejestuderende. Jeg havde derfor forsøgt at mønstre den lokale presse til at møde op og give deltagerne taletid og mulighed for at markedsføre uddannelsen.

En af deltagerne på temadagene var en sygeplejerske fra det lokale neurologiske ambulatorium. En vaskeægte ildsjæl, som mødte frem som oplægsholder. Og det var netop, da denne sygeplejerske indtog rummet, jeg virkelig savnede ikke mindre end landsdækkende tv. At møde en fagperson, der i så udpræget grad brænder for det, hun gør, er uvurderlig markedsføring. Uden tekniske hjælpemidler formåede denne sygeplejerske på en meget jordnær måde at fange tilhørernes opmærksomhed. Hendes faglighed, menneskelige varme og enorme engagement var så slående, at det smittede og tryllebandt alle tilhørere.

Flere gange slog hun over i sønderjyske vendinger og undskyldte sig med, at dialekten ofte kom i brug, når hun lod sig rive med og fortabte sig i nuet. Og det var det, denne kollega kunne. Fortabe sig, lade sig rive med og fordybe sig i patienternes sygdom og ikke mindst i det liv, som nu engang var blevet deres.

Flere gange under sit oplæg lagde hun ubevidst sin ene hånd på brystet og lod således ingen være i tvivl om, at netop patienterne med Parkinson og deres pårørende stod hendes faglige og personlige hjerte nær. Mange ønskede at møde stjernen backstage, og i pausen fungerede sygeplejersken som en magnet på de deltagende patienter, der lige havde et spørgsmål eller en tanke, de gerne ville dele med hende. Ingen kunne være i tvivl om, at her var en fagperson med erfaringer og viden, der var i høj kurs hos dem, der kendte hende.

Og det var her i mødet med en vaskeægte rollemodel, at jeg godt kunne have tænkt mig, at jeg i det fjerne havde hørt TV2 News’ helikopter, som live på landsdækkende tv, i den bedste sendetid, kunne have givet ”en helt almindelig sygeplejerske fra Sønderborg” ubegrænset taletid. Tænk, om et kamera og en mikrofon kunne have fanget de glødende øjne, den entusiastiske tale og den helt uvurderlige glæde ved sygeplejefaget. Tænk, hvis alt dette kunne være blevet transmitteret til alle dem, som måske lige nu går og overvejer en fremtid som sygeplejerske.

Sygeplejersken gav ikke oplæg på baggrund af et nyt forskningsprojekt, en ph.d.-afhandling eller sin nyeste bog, men tog udgangspunkt i sin hverdag ude hos patienterne. En hverdag, som det er så utrolig vigtigt at fortælle omverdenen om.

Blå bog

Eva Hoffmann er 40 år og har været ansat på UC Syddanmark siden 2001 og blev lektor i 2008. Eva Hoffmann blev sygeplejerske i 1996 og arbejdede herefter i fem år på kirurgisk afdeling på Sønderborg Sygehus. Hun har en diplomuddannelse i sygepleje fra 2001, hun blev master i klinisk sygepleje i 2006 og certificeret coach i 2008.

Emneord: 
Uddannelse

Cand.cur. i velfærdsteknologi

Studieordningen bliver ændret, velfærdsteknologi kommer på skoleskemaet, og flere bliver kandidater i sygeplejevidenskab. Tre fagpersoner fra sygeplejens uddannelsesverden har spået om, hvad fremtiden vil bringe for uddannelserne.

Lene Just, uddannelsesleder for Sygeplejerskeuddannelsen Metropol i København:

”Vi er snart ved at være igennem den nyeste studieordning fra 2008, og vi har fået ny regering. Derfor tror jeg, at studieordningen har udsigter til at blive ændret, så den bliver tilpasset hverdagen ude i klinikkerne. Jeg forestiller mig, at velfærdsteknologi fremover bliver integreret i undervisningen, og så håber jeg, at farmakologi og naturvidenskab i fremtiden vil fylde mere på skoleskemaet. På Metropol har vi også et mål om at få de studerende med i vores udviklingsprojekter, så de kan få kompetencer til at tage førerskab i projekter ude i praksis. Sygeplejerskerne kommer fremover mere ud i primærsektoren og får i højere grad specialistfunktioner. Fremtidens sygeplejerske skal være enormt fagligt stærk. Personen skal være klinisk skarp, omstillingsparat og i stand til at håndtere meget komplekse problemstillinger. Hverdagen i klinikkerne er i forvejen meget kompleks, og det bliver nok ikke mindre for fremtiden. Sygeplejen skal gå lynhurtigt, og det skal vi selvfølgelig ruste de studerende til.”  

Kirsten Frederiksen, studieleder, Aarhus Universitet, Afdelingen for Sygeplejevidenskab:

”Fremtidens sundhedsvæsen vil byde på flere patienter med komplekse sygdomsbilleder. Derfor skal fremtidens sygeplejerske kunne agere selvstændigt og udvise dømmekraft i en kompleks virkelighed, der stiller meget store krav til, at hun kan behandle store mængder information. Hun skal have nogle meget veludviklede kritiske kompetencer i forhold til at vurdere både information og patientsituationer.  Derfor vil der komme flere sygeplejefaglige master- og kandidatstuderende, fordi deres evner til at analysere og være kritiske og refleksive i stigende grad vil blive efterspurgt. Kortere indlæggelser bliver også en del af fremtiden, og derfor skal sygeplejersken være god til hurtigt at etablere kontakt med patienten, så hun hurtigt kan identificere patientens behov. Uanset om hun arbejder i primær eller sekundær sektor. På forskningsområdet vil der især blive forsket i velfærdsteknologi, men også i, hvordan man bedst muligt tilrettelægger forløb for kronisk syge på tværs af sektorgrænser.” 

Søren William Petersen, studierektor, University College Lillebælt, Vejle:

”Trenden med at kvalitetssikre, evidensbasere og akkreditere vil ramme skolerne og blive centrale elementer i fremtidens uddannelse. Det er det allerede i dag, men fokus vil blive forstærket både på grund- og diplomuddannelserne. Derfor skal fremtidens sygeplejersker i stigende grad kunne begrunde og evidensbasere deres praksis. Vi vil også se flere differentierede undervisningstilbud. F.eks. vil digitale medier få en mere central plads, end de har i dag, og det giver de studerende mulighed for at studere faget uafhængigt af tid og rum. Flere af sygehusenes opgaver vil fremover ligge hos kommunerne, og det kræver et tættere samarbejde mellem de forskellige sektorer. Der er ingen tvivl om, at interprofessionelt samarbejde kommer til at fylde mere på uddannelserne. Også internationalisering er accelererende. Vi vil helt klart se en større udveksling af studerende både ind og ud af landet i takt med globaliseringen.”

Emneord: 
Uddannelse
Videnskab

Sygeplejersker skal være bedre teoretikere

Fremtidens sundhedsvæsen vil kræve sygeplejersker, der er uddannet på et højt teoretisk grundlag, mener formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

SY-2012-01-22-1b
Illustration: Mikkel Henssel

Kritikken af nyuddannede sygeplejersker lyder ofte: De er for teoretiske og kan ikke lægge PVK. Det ser formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Niklas Kline Lange ikke som et stort problem, for til gengæld er de nye sygeplejersker gode til at udvikle og lede sygeplejen. Og det får de brug for i fremtiden.

”Vi står over for store skift i sundhedssystemet, som kræver, at vi er ekstra kvalificerede og ekstra gode til at udvikle faget. Derfor tror jeg, der i fremtiden vil blive hårdt brug for en opkvalificering af teorien på uddannelsen,” siger han.

Som mange andre fagpersoner peger han på, at patienter med komplekse sygdomsforløb vil fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Derfor vil det give god mening at give de studerende et teoretisk grundlag for at vide, hvad en kompleks problemstilling kan være. For ved at have flere teoretiske overvejelser med fra uddannelsen vil man kunne agere bedre i virkeligheden, mener han.

”Sundhedssystemet og sygeplejersker er i konstant udvikling, og derfor skal uddannelsen selvfølgelig også være det,” siger Niklas Kline Lange.

Faktisk skal uddannelsen, ifølge SLS-formanden, helst være ekstra fremtidssikret og udvikle sig lidt hurtigere end sundhedssystemet om muligt. Hvis teori og praksis konstant skal følge med tiden, skal studieordningen ændres løbende i stedet for at blive revolutioneret hvert fjerde år. Han fremhæver velfærdsteknologi som et emne, der skal fylde mere i fremtidens undervisning, og farmakologiundervisningen, der trænger til at blive styrket.    

”Når sygeplejersker laver medicineringsfejl, er det bl.a., fordi de ikke kan farmakologi så godt, som de burde. Derfor skal vi sikre, at undervisningen bliver bedre i fremtiden,” siger han og fortæller, at nogle skoler slet ikke har prøver i farmakologi. 

En agerende sygeplejerske

Selvom ordet teori kommer over læberne på Niklas Kline Lange mange gange, når han taler om fremtidens uddannelse, er han også optaget af, at kvaliteten på uddannelsens kliniske del skal højnes.

”Når der er besparelser i sundhedsvæsenet, går det bl.a. ud over den kliniske uddannelse. Men hvis man vil have mere kvalificerede sygeplejersker, så bliver man nødt til at give plads til en god klinisk uddannelse,” siger han og understreger, at klinikkerne er uddannelsessteder og ikke kun arbejdspladser.

”I den kliniske del skal man ikke bare stå i et hjørne og observere. Man skal lære at være en agerende sygeplejerske,” siger han. At uddannelsen er for teoretisk, er han derfor ikke enig i:

”Hvis man ikke kan handle ude i virkeligheden, fordi man kun har læst om sygepleje, er uddannelsen blevet for teoretisk.” 

Emneord: 
Teori
Sygeplejestuderende
Uddannelse