Kan forebygges

Nogle af de alvorlige brandulykker, hvor ældre mennesker enten dør eller får meget alvorlige forbrændinger, kan undgås, hvis kommunerne opprioriterer det forebyggende arbejde i de ældres hjem.

Forbrændinger hos ældre mennesker er ofte langt mere livsfarlige end hos yngre mennesker. Mange af de ældre dør derfor af deres forbrændinger. Og hvis de overlever, vil de som regel få meget alvorlige mén og tilsvarende få nedsat deres livskvalitet.

Mange brande er umulige at forebygge, med mindre ældre mennesker får totalt forbud mod at ryge og tænde stearinlys. Men derfra til at slutte, at man ikke kan gøre noget for at forebygge de alvorlige brandulykker, vil være en for hastig konklusion.

Det er nemlig muligt at minimere risikoen for brande i ældre borgeres hjem.

Det mener afdelingssygeplejerske Hanne Storm fra Rigshospitalets Klinik for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, der behandler alvorlige brandulykker fra hele landet. Hun har været på afdelingen i over 25 år og har derfor er god fornemmelse for, hvilke typer brande som især ældre mennesker kommer til skade ved.

Kommunal opgave

En stor gruppe af de brandsårspatienter, som behandles på klinikken for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, er ældre i eget hjem.

''Ofte sker brandulykkerne for denne gruppe ved, at flammerne fra et gasblus, et stearinlys eller adventskrans får fat i et stykke tøj – typisk en løstsiddende badekåbe eller lignende,'' forklarer Hanne Storm.

Da de ældre ofte reagerer meget langsomt, når de ikke at slukke flammerne i deres tøj, før det er for sent. Følgerne kan være dødsbrande eller meget alvorlige forbrændinger på arme og armhuler.

''Det er klart, at man ikke skal forbyde ældre mennesker at tænde levende lys, men når det gælder gasblus, som er årsagen til mange af de brandulykker, vi oplever, burde det være muligt at forebygge en del af ulykkerne,'' mener Hanne Storm.

Især kommunerne burde være bedre til at lave opsøgende og forebyggende arbejde i de ældres hjem:

''Ved at opprioritere det forebyggende arbejde kunne kommunerne ikke alene fremme, at ældre mennesker eksempelvis fik udskiftet deres gaskomfur med et elkomfur, men kunne også på en række andre områder være med til at gøre de ældres hjem mere sikre at færdes i. Foruden færre brandulykker ville vi på den måde sandsynligvis også få færre ulykker, hvor ældre mennesker falder i eget hjem og brækker deres arme og ben,'' siger Hanne Storm.

Når så mange ældre har gaskomfur i deres hjem, hænger det sammen med, at de ældre ofte lever et beskedent liv, hvor de ikke prioriterer at bruge penge til at få udskiftet et velfungerende gaskomfur. Samtidig føler de ikke, at den levende ild kan udgøre en risiko. Derfor er det vigtigt, at det er andre mennesker, som henleder opmærksomheden på faren for en brandulykke, mener Hanne Storm.

Rygeforklæde gør ondt værre

En anden stor gruppe af de meget alvorlige brandulykker skyldes rygning.

Mange ulykker sker, fordi ældre mennesker eller misbrugere falder i søvn, mens de har en cigaret eller cigar tændt. Andre rygeulykker opstår, når især ældre mennesker taber en glød ned i deres tøj.

''Det nemmeste ville selvfølgelig være at indføre et rygeforbud på eksempelvis plejehjemmene og ældrecentrene. Men det er klart, at det vil være et meget drastisk overgreb, især fordi det at ryge for mange ældre mennesker er en af de måske få glæder, som de har tilbage i livet. Derfor er det en urealistisk og meget uværdig måde at lave forebyggende arbejde på,''

Side 13

mener Hanne Storm.

I stedet peger hun på, at personalet på plejehjem og ældrecentre i højere grad burde tage sig tid til at holde øje med de ældre, når de ryger.

''Som det er i dag, vælger man mange steder at give de ældre et rygeforklæde på, fordi personalet så med god samvittighed kan lade den ældre ryge uden opsyn. Problemet er bare, at rygeforklæderne – når uheldet er ude – ofte er med til at forbrændingerne bliver langt alvorligere, end hvis den ældre ikke have haft et rygeforklæde på,'' fortæller Hanne Storm.

Problemet opstår, når den ældre taber en glød ned bag rygeforklædet.

I første omgang opdager hverken han eller eventuelle tilstedeværende gløden, men bag forklædet ligger gløden stadig tændt. Isoleringen fra forklædet gør, at gløden alt andet lige har bedre chancer for at udvikle sig og sætte ild i bukser eller skjorte.

Når det sker, er faren for en alvorlig forbrænding virkelig til stede, fordi branden kan nå at udvikle sig meget, inden den ældre får tilkaldt hjælp og herefter får rygeforklædet taget af.

''Mit råd er derfor, at man måske bør overveje ikke at bruge rygeforklæderne, men i stedet prioritere at holde rygerne under bedre opsyn,'' siger Hanne Storm.

Nøgleord: Brandulykker, dødsbrande. 

Tema: Brandulykker

Brandulykker er et socialt problem          

Rammer også plejepersonalet                

Kan forebygges         

Emneord: 
Ulykke
Ældre

Rammer også plejepersonalet

Der kan være alvorlige, psykiske eftervirkninger for sygeplejersker og hjemmehjælpere, som er vidne til en brandulykke. Efter en dødsbrand i Kolding Kommune måtte flere af medarbejderne til behandling hos en psykolog.

At være vidne til en alvorlig brandulykke eller måske være den, som finder de forbrændte eller omkomne efter en brand, kan være en meget hård psykisk belastning.

Ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen er i den forbindelse en særligt udsat gruppe, idet hjemmehjælpere og sygeplejersker ofte vil være dem, som opdager en brand. Det være sig på et plejehjem, i en beskyttet bolig eller i hjemmet hos ældre, som modtager en eller anden form for hjælp.

For halvandet år siden var en række hjemmehjælpere og sygeplejersker fra distrikt midt i Kolding Kommune vidne til en meget tragisk dødsbrand, hvor et hjemmeboende ægtepar gik til i flammerne.

En tændt cigaret var formodentlig årsagen til branden, der antændte et tæppe, som kvinden sad med omkring sig i sofaen. Manden, der var kørestolsbruger, sad i en sofastol, hvorfra han ikke kunne bevæge sig.

Da to hjemmehjælpere på et rutinemæssigt besøg ankom til hjemmet, anede de hurtigt uråd, da de kunne lugte røg. Den ene forsøgte hos naboerne at tilkalde hjælp, mens den anden forsøgte at redde manden fra den brændende stue, hvor ægtefællen allerede var gået til i flammerne.

Ud over at ringe 112 tilkaldte den første plejer også de kolleger fra hjemmeplejen, som var i området. På den måde nåede fire hjemmehjælpere og to sygeplejersker hurtigt frem til ulykkesstedet, hvor de straks gik i gang med at evakuere naboerne.

Trods en stor indsats fra den hjemmehjælper, der forsøgte at redde manden, var der intet at gøre. Konen omkom under selve branden, og manden døde senere af sine forbrændinger.

Fik psykologhjælp

''For de hjemmehjælpere og sygeplejersker, som var på ulykkesstedet, har oplevelsen været en hård psykisk belastning. Værst har det været for dem, som var inde i lejligheden, men for ingen af de seks, som var på stedet, har det været let at komme over episoden,'' fortæller serviceleder Connie Thoning fra plejecentret Olivenhaven i Kolding Kommune.

Straks efter ulykken fik hjemmehjælperne tilbudt psykologhjælp, hvilket i Kolding Kommune sker helt automatisk, når medarbejdere udsættes for ulykker eller andre oplevelser, der kan være en psykisk belastning.

''Set i bakspejlet er det helt klart, at det var meget vigtigt for de ansatte, at de så hurtigt fik mulighed for at tale med en psykolog. Han kunne blandt andet fortælle dem, hvilke reaktioner de sandsynligvis ville få, og det har været en stor hjælp for de ansatte, at de på den måde blev forberedt på de reaktioner, som de efterfølgende fik,'' forklarer Connie Thoning.

Hun kan derfor kun anbefale, at sygeplejersker og hjemmehjælpere andre steder i landet forsøger at sikre sig, at der findes et tilsvarende tilbud om psykologhjælp, hvis eller når der opstår alvorlige dødsbrande på plejehjem eller i private hjem, der modtager hjælp fra hjemmeplejen.

Selvom den psykiske belastning var størst for de medarbejdere, som oplevede dødsbranden, berørte

Side 11

ulykken også det øvrige personale på plejecentret.

''Branden har været en meget svær proces at komme igennem for hele gruppen,'' fortæller Connie Thoning og tilføjer:

''En ting var selve ulykken og de umiddelbare reaktioner heraf. Et andet problem, som vi oplevede, var, at de to medarbejdere, der var tættest på ulykken, efterfølgende helst ikke ville tale om episoden i medarbejdergruppen.''

Efterhånden blev det dog så svært for medarbejdergruppen, at der ikke kunne tales om, hvad det var, der var sket, at tavsheden simpelthen måtte brydes.

''Selvom de direkte berørte medarbejdere havde fået psykologhjælp, var der stadig et stort behov i medarbejdergruppen for at få talt om ulykken. Der var et åbenlyst behov for at få episoden bearbejdet sammen,'' konstaterer Connie Thoning.

Ville undgå område

Flere medarbejdere gik eksempelvis i lang tid rundt og følte, at de kunne lugte røg alle steder.

''Da vi først fik åbnet op for snakken, hjalp det meget på stemningen,'' siger Connie Thoning.

Andre reaktioner efter brandulykken var, at flere af de ansatte i den første periode ikke brød sig om at komme i det område, hvor branden havde været. Desuden bad de to, som havde været meget tæt på, om i en periode ikke at skulle tage ud på hjemmebesøg alene.

En anden reaktion på den tragiske dødsbrand i Kolding har været, at hjemmeplejen generelt har skærpet fokus på den forebyggende indsats omkring brandulykker.

''Efter ulykken talte vi med mange af de ældre om rygeforklæder og røgalarmer. Desuden har vi i højere grad end tidligere også haft fat i de pårørende til ældre, hvor der eventuelt kunne ske en forbedring af brandsikkerheden,'' siger Connie Thoning.

Nøgleord: Brandulykker, dødsbrand.

Tema: Brandulykker

Brandulykker er et socialt problem          

Rammer også plejepersonalet                

Kan forebygges         

Emneord: 
Ulykke
Ældre

Faglig kommentar: Forebyggelse af brand

De fleste brandulykker med dødelig udgang skyldes menneskelige fejl og kunne have været undgået ved almindelig sund fornuft, hensigtsmæssig adfærd og simple forholdsregler.

Når fru Tut skulle have fyr på cerutten, tog hun gastænderen og tændte for gasblusset, bøjede ned i knæene med hovedet på skrå og cerutten i munden og fik ild i cerutten fra gasflammen. Sådan havde hun altid gjort, når hun fik lyst til tobaksrøg, mens hun var i køkkenet. Sådan gjorde fru Tut stadig, da hun blev gammel og skrøbelig, for sådan kunne hun nu lide det.

Fru Tuts døtre himlede op, når de kom på besøg og overværede ritualet. ''Du brænder øjenbryn og hår af en dag. Brug dog en tændstik eller en af dine lightere,'' skændte de. ''Lad være at pylre sådan om mig,'' svarede fru Tut. ''Jeg passer skam på.'' Til sidst lovede hun at lade være, men familien vidste inderst inde godt, at det løfte formentlig kun gjaldt, til de var ude ad døren.

Fru Tut døde ikke omspændt af flammer, men af noget helt andet og med øjenvipper og frisuren i behold. Hun kom ikke til at indgå i den uhyggelige statistik over dødsbrande, som for nylig er blevet offentliggjort i en ph.d.-afhandling af retsmedicineren Peter M. Leth: Omkommet ved brand. Udgivet i 1998 af Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.

Når antal omkomne og dødsrate ved bygningsbrandulykker i de to femårsperioder 1953-57 og 1988-92 sammenlignes, kan man konstatere, at antallet af døde er steget fra 136 til 362 i løbet af de 35 år, hvilket er mere end en fordobling af dødsraten, der angiver antal døde per million indbyggere per år. Peter Leth beskæftiger sig kun med dødsfald på grund af brand. Dertil kan man så lægge et ukendt antal brandulykker, hvor offeret overlever med større eller mindre brandsår eller andre skader.

De vigtigste variabler blandt de omkomne ved bygningsbrandene i perioden 1988-92 var, at offeret var alkoholpåvirket, kronisk alkoholist, handicappet eller havde legemlig eller psykisk sygdom, hvilket kan tilskrives et øget forbrug af tobak og alkohol, et øget antal alkoholister og en ændret befolkningssammensætning med et øget antal ældre og dermed flere sygdomssvækkede og handicappede.

Ildebrand opstået ved tobaksrygning, brug af stearinlys og madlavning er tilsammen årsag til to tredjedele af alle dødsbrandene. Over halvdelen af brandene er rygeulykker. Brændbart materiale for tæt ved elektriske pærer og varmeapparater, glemte brødristere og varmepuder og dementes leg med ild har tilsammen ført til omkring ti procent af dødsulykkerne.

Hovedparten af dødsbrandene (75 procent) opstod i almindelige helårsboliger. 13 procent fandt sted i institutioner for ældre og handicappede. Ofrene blev i de fleste tilfælde fundet døde. Knap halvdelen nåede at blive indlagt, men af disse døde over halvdelen inden for det første døgn. Dødsårsagerne er ligeligt fordelt mellem røgforgiftning og forbrænding, for 10 procents vedkommende er dødsårsagen en kombination heraf.

Socialt og medicinsk problem

Når man ser på, hvilke personer der især er udsatte for at omkomme ved brandulykker, og sammenholder det med den umiddelbare årsag til ulykken, er brandulykker i høj grad et socialt og medicinsk problem. Alkoholpåvirkede og sygdomssvækkede personer har svært ved at håndtere tændstikker, cigaretter og anden åben ild, og de har vanskeligt ved at undslippe, når ilden først er antændt. Dømmekraften er ofte nedsat på grund af beruselse eller demens, og mange gamle har nedsat syn og hørelse.

Peter Leth konkluderer, at de fleste af de dødelige brandulykker skyldes menneskelige fejl, og at de let kunne have været undgået ved almindelig sund fornuft, hensigtsmæssig adfærd og simple forholdsregler. Tekniske hjælpemidler som for eksempel røgalarmer er ikke særligt effektive til at forebygge branddødsfald i de nævnte store risikogrupper. Røgalarmers forebyggende virkning forudsætter blandt andet, at batteriet virker, at personerne kan høre signallyden, og at de reagerer hensigtsmæssigt herpå.

Peter Leth foreslår en intensiveret, forebyggende indsats med oplysningskampagner, der dels er rettet mod risikogrupperne, dels mod plejepersonale og pårørende, da mange i risikogrupperne dårligt kan tage vare på sig selv. Mange personer i risikogrupperne vil i forvejen have hjemmehjælp og hjemmesygepleje, og bopæl på plejehjem eller anden institution yder ikke i sig selv sikkerhed mod dødsulykker på grund af brand. En gammel og svækket person, som rækker ind over et stearinlys, så der går ild i tøjet, kan hurtigt blive en levende fakkel, der ikke står til at redde, når plejepersonalet opdager branden.

Men forebyggelse er ikke altid så enkel, som det lyder, selv om de forebyggende handlinger i sig selv er såre simple. Fru Tuts markering af, hvordan hun så på andres gode råd, er næppe enestående.

'Sygeplejersken' ønsker at tage temaet forebyggelse af brandulykker op. Derfor vil vi gerne i kontakt med sygeplejersker, der kan bidrage med gode såvel som dårlige erfaringer med forebyggelse. Vi vil også gerne have kontakt med plejepersonale, der har haft dødsbrande tæt inde på livet. Vi er også interesserede i at få tilsendt pjecer og lokale instrukser om, hvordan brandulykker søges forebygget på institutioner og i private hjem.

Emneord: 
Ulykke