Charlotte Munck: Lærebogsredaktøren

Charlotte Munck var redaktør på en lærebog for sygeplejersker i tre bind. En lærebog, der udkom i 1926, og som blev revideret flere gange. Den blev brugt i hele landet til sidst i 1950’erne.

Charlotte Munck, forstanderinde ved Bispebjerg Hospital 1913-1932
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 940125F001_side_41a

Charlotte Munck var redaktør på en lærebog for sygeplejersker i tre bind. En lærebog, der udkom i 1926, og som blev revideret flere gange. Den blev brugt i hele landet til sidst i 1950’erne.

Haandbog for Sygeplejersker af H. Jacobæus og Aage E. Kiær 1904
1. udgaven af Haandbog for Sygeplejersker af Jacobæus og Kiær fra 1904. Den blev brugt i sygeplejerskeuddannelsen op til 1926, hvorefter den hurtigt blev afløst af den nye Lærebog og Haandbog i Sygepleje fra Nyt Nordisk Forlag.
Indtil 1926 var der én lærebog, der blev brugt på de af landets sygehuse, der gav teoretisk uddannelse til sygeplejeeleverne. Det var nemlig langt fra alle sygehuse, der gav sig af med teoretisk undervisning overhovedet. Det var Haandbog for Sygeplejersker af lægerne Holger Jacobæus og Aage E. Kiær fra 1904.

Den var baseret på den undervisning, de to læger begyndte at give eleverne sidst i 1890’erne og byggede på det kompendium, de havde udarbejdet til sygeplejeeleverne på Københavns Kommunehospital.

1. udgaven af Haandbog for Sygeplejersker af Jacobæus og Kiær fra 1904. Den blev brugt i sygeplejerskeuddannelsen op til 1926, hvorefter den hurtigt blev afløst af den nye Lærebog og Haandbog i Sygepleje fra Nyt Nordisk Forlag.

Henny Tscherning, formand for Dansk Sygeplejeråd, havde  i flere år gået med planer om en ny lærebog, så undervisningen kunne blive ensartet i hele landet. 

I 1922 gik Dansk Sygeplejeråd derfor i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag om et ambitiøst projekt i form af en landsdækkende lærebog, "Lærebog og Haandbog i Sygepleje". Charlotte Munck blev udpeget som redaktør sammen med overlæge Frode Rydgaard, der underviste på sygeplejeeleverne på Rigshospitalet 1921-26.

Den udkom på Nyt Nordisk Forlag i 1926, var på tre bind og blev hurtigt udsolgt.

Foromtale om anmeldelse af bind 1 i Tidsskrift for Sygepleje 1926 

Anmeldelse af bind 2 i Tidsskrift for Sygepleje 1926  

Anmeldelse af bind 3 i Tidsskrift for Sygepleje 1927

Lærebog og Haandbog i Sygepleje 1. udgave 1926
Lærebog og Haandbog i Sygepleje 1. udgave 1926. Nyt Nordisk Forlag

Det indledende kapitel ”Almindelig Sygepleje” var skrevet af Charlotte Munck. Det interessante ved dette kapitel er, at det udtrykker hendes stærke holdninger om de etiske aspekter af sygeplejen og de krav, der stilles til en sygeplejerske.

Etik i denne forbindelse skal i et vist omfang opfattes som æstetik, professionel adfærd og sygeplejerskens fremtoning og moral.

Man genkender disse holdninger i nogle af de foredrag, der er bevaret fra Charlotte Muncks hånd, og som hun holdt i 1920’erne . Her fremfører hun igen sine tanker om renhed, lydighed, uegennyttighed, ordentlighed og sanddruhed.  De værdier, hun fik indpodet på Presbyterian Hospital, og som hun tog med sig hjem til Bispebjerg Hospital.

Hvad der ikke er velkendt er, at kapitlet i meget stort omfang bygger på en amerikansk lærebog, skrevet af Charlotte Muncks forstanderinde og læremester, Anna Maxwell, på Presbyterian Hospital i New York. Den første udgave udkom i 1907, da Charlotte Munck var 2.årselev. Der er ikke noget i kilderne, der viser, at hun havde den som pensum, men det er utænkeligt andet. Den tredje reviderede udgave kom i 1914, og det er uomtvisteligt, at Charlotte Munck har oversat store dele af den i sit kapitel.

Læs Practical Nursing fra 1907 

Læs Practical Nursing fra 1914

Et eksempel

”Practical Nursing” side 1: 

”Women who contemplate entering the profession of nursing should give the matter careful consideration, gathering from available sources an intelligent idea of the requirements, the trials, the hardships, and the reward of such exacting work. Women not naturally adapted for the work are almost sure to find it irksome, or, at best, to regard it simply as a means of earning a livelihood and thus miss its most inspiring features.”

”Almindelig Sygepleje” side 1:

”En ung Kvinde, der alvorligt tænker paa at gaa ind til dette arbejde, maa derfor gundigt overveje, om hun nu ogsaa er i Besiddelse af de Egenskaber, de Kræfter og den Udholdenhed, som en saa krævende Opgave fordrer. De, der ikke har medfødte Anlæg, vil sandsynligvis finde Arbejdet kedeligt og trættende og maaske kun tage det som et rent og skært Levebrød.”

Hvor meget teori skulle sygeplejersker lære?  

Bogen skabte røre, fordi store grupper af læger kritiserede den. Kritikken gik på, at den var for omfattende og for svær for eleverne. Omdrejningspunktet i diskussionerne gik på, hvor lidt eleverne kunne nøjes med for at kunne arbejde som sygeplejersker. Sygeplejersker skulle ikke lære så meget, at de gik lægerne i bedene.

Det førte til, at næste udgave blev skåret ned til to bind. De afsnit, der var skåret ned på, var primært afsnittet om anatomi og fysiologi. Det afspejlede lægernes frygt for, at sygeplejerskerne skulle bevæge sig for meget ind på deres område. I 1941 kom lærebogen igen op på tre bind.

Læs indledningen til bind 1 om de krav, der stilles til en sygeplejerske

Læs også afsnittet om rengøring i sengeafdelingen   

Se Nyt Nordisk Forlags brev til Charlotte Munck om hendes honorar   

Kilder

  1. Ester Petersen. Fra kald til fag - kampen om statsautorisation. Dansk Sygeplejeråd 1989
  2. E. Jacobæus og Aage E. Kjær. Håndbog for Sygeplejersker. København 1904
  3. Nete Balslev Wingender. Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899 – 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999
  4. Anna C. Maxwell og Amy E. Pope. Practical Nursing. Text-Book for nurses. 3rd Edition. G.P. Putnam’s Sons 1914.