Billeder fra Rigshospitalet fra 1920 til 1955
Sygeplejemuseet har et album, der har tilhørt en sygeplejerske, der levede på Rigshospitalet hele sit arbejdsliv.
Sygeplejemuseet har et album, der har tilhørt en sygeplejerske, der levede på Rigshospitalet hele sit arbejdsliv.
Sygeplejersken blev født i 1895 og blev sygeplejeelev på Rigshospitalet i begyndelsen af 1920erne. Hun boede på hospitalet og arbejdede der, til hun gik på pension i 1955, hvorpå hun flyttede ud i byen. Hun var afdelingssygeplejerske i pavillon 4 stuen, en medicinsk afdeling, hvor Erik Warburg var professor.
Det er, hvad vi ved om hende, men hun har efterladt sig et unikt album med billeder af Rigshospitalet i 1910erne, et monumentalt byggeri, der i dag er revet ned, rub og stub. Der er derfor god grund til at vise, hvordan landets mest prestigefyldte hospital så ud dengang.
De imponerende bygninger dannede ramme for den meget store stab, hvoraf de fleste boede på stedet. Sygeplejerskerne havde boligpligt, så de havde intet valg. Albummet viser også patienterne, kollegerne, det øvrige personale, samt ikke mindst kongerne og dronningerne på hospitalet: professorerne og oversygeplejerskerne.
Kirsten Stallknecht, Dansk Sygeplejeråds formand fra 1968 til 1996, har hjulpet med at identificere mange af motiverne. Hun blev færdiuddannet på Rigshospitalet i 1960.
Rigshospitalet blev indviet i 1910. Det afløste det gamle Frederiks Hospital i Bredgade, Danmarks ældste hospital. Bygningerne huser i dag Designmuseum Danmark, og Grønnegårdsteateret holder til i museets gård, der i hospitalets tid blev kaldt grønnegården. Personalet på Frederiks Hospital flyttede med til det nye Rigshospital.
Sygeplejemuseet har et album fra en sygeplejerske, hvis far var vaskeriarbejder på Fredriks Hospital. Hun blev født på Frederiks Hospital og døbt i den nye kirke på Rigshospitalet. Hun voksede derfor op på hospitalet i en funktionærbolig, blev sygeplejeelev på stedet og levede og boede resten af sit arbejdsliv på Rigshospitalet.
Indenfor hovedporten trådte men ind i et parklignende anlæg, der blev kaldt grønnegården. Ned ad den lange midterakse lå pavillonerne med afdelingerne på hver side, for enden lå hospitalets kirke.
Det nuværende højhus blev bygget i grønnegården, mens pavillonerne stadig var i brug. Da højhuset stod færdigt, blev pavillonerne revet ned.
I pavillonerne lå sengeafdelingerne, der bestod af et stort rum var delt i to sektioner. Rummet var delt op med spanske vægge med fire senge i hver bås, i alt var der plads til 32 patienter. Imellem de to sektioner lå et kontor til personalet og på den anden side et undersøgelsesrum. Ved indgangen til afdelingen lå i den ene side køkkenet og i den anden side et linnedrum, et toilet og et badeværelse med kar. I den anden ende lå en lille dagligstue til patienterne, skyllerummet og en udgang til haven .
Gulvet var af cement og malet rødt. Museet har beskrivelser af, hvor hårde gulvene var, og nogle af eleverne fik svære smerter i fødder og ben af at gå på dem i vagterne, der kunne være på mere end 12 timer.
Ud mod Fælledparken lå sygeplejerskeboligen, hvor sygeplejeeleverne og sygeplejerskerne boede.