I 70-året for afslutningen af 2. verdenskrig er det værd at se på de danske sygeplejersker og hjælpesygeplejersker, der gik i tysk krigstjeneste. Motiverne var forskellige, og de danske kvinder blev ikke som deres norske kolleger straffet ved retsopgøret efter krigen.
Få ved, at ca. to hundrede danske kvinder arbejdede på tyske feltlazaretter under Anden Verdenskrig. Enkelte på vestfronten, men flest på østfronten. Enten af politisk overbevisning eller fordi de ønskede at gøre en humanitær indsats. Eller blot fordi de herved kunne skaffe sig en sygeplejeuddannelse, som ikke var en mulighed for alle før krigen. Eller måske blot fordi de i Danmark var arbejdsløse statsautoriserede sygeplejersker. I 1941 var ca. 100 danske og færøske statsautoriserede sygeplejersker ansat på civile tyske sygehuse.
Deres historie er ikke særlig godt kendt. Nogle forsvandt i krigens sidste tumultariske måneder, andre endte i russisk krigsfangenskab, og andre igen vendte hjem til Danmark. Og der valgte de fleste at holde lav profil.
Den bedst kendte historie er Ebba Mørkebergs (født Mikkelsen), som forfatteren Peter Tudvad tilfældigvis mødte i Berlin og bagefter skrev en bog om: Sygeplejerske i det tredje rige, udgivet på Politikens Forlag 2009.
Ebba Mørkeberg blev uddannet som hjælpesygeplejerske i Tyskland, gjorde tjeneste under hele krigen og endte i russisk krigsfangenskab.
Bogens titel er misvisende. Hjælpesøstrene rangerede i bunden af det sundhedsfaglige hierarki.
Fagbladet Sygeplejersken bragte i 1997 to artikler om andre af disse kvinder: