Et gammelt fotoalbum afslører en begivenhed, der indtil nu helt er gået i glemmebogen i dansk sygeplejehistorie: 12 danske sygeplejersker blev af Dansk Røde Kors sendt til Finland med en feltambulance for at hjælpe under den finske borgerkrig 1918.
Fotoalbummet blev fundet i Aalborg Kloster uden nogen information om, hvem der havde ejet det. Ved første blik var det tydeligt, at det var billeder af sygeplejersker, læger og mandlige patienter på lazaretter under 1. verdenskrig, men umiddelbart var der ingen spor, der viste, hvor i Europa billederne var taget.
Først da billederne var scannet og kunne forstørres på skærmen, dukkede der informationer op, der ledte os på sporet. Et meget lille fotografi viser en jernbanestation med et skilt. En stor forstørrelse afslørede bynavnet Seinäjoki, en by i det vestlige Finland. Men hvad lavede de i Finland?
Caption
Jernbanestationen i Seinäjoki1918
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_7a
Et hurtigt opslag genopfriskede historien om den finske borgerkrig, hvor vi fandt information om, at Dansk Røde Kors havde sendt en feltambulance af sted for at hjælpe sårede soldater i den hvide hær.
Et andet billede viser en transportkasse med en seddel på, hvor der står ”Dansk Røde Kors’ Finlands Ambulance”.
Caption
Kaffe- og rygepause. I baggrunden ses kassen med et skilt med teksten Dansk Røde Kors Finlands Ambulance
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_9b
Andre billeder viser med sikkerhed forskellige finske destinationer, så at vi nu med sikkerhed kan sige, at billederne stammer fra denne første feltambulance, der blev sendt af sted af Dansk Røde Kors. I 1940 kunne man høste frugten af erfaringerne, da Dansk Røde Kors igen sendte feltlazaretter og læger og sygeplejersker til Finland for at hjælpe under Vinterkrigen.
Den finske borgerkrig var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som fulgte i kølvandet af 1. verdenskrig (1914–1918). Borgerkrigen drejede sig om kontrol og ledelse af Storhertugdømmet Finland, da det opnåede sin uafhængighed af Rusland efter oktoberrevolutionen i Sankt Petersborg. Krigen blev udkæmpet fra 27. januar til 15. maj 1918 mellem styrker fra Finlands Socialdemokratiske Parti, kaldet "De røde" og styrker fra det konservativt anførte finske senat, kaldet "De hvide".
De røde var hovedsagelig finsktalende arbejdere og fik støtte fra den Føderative russiske Sovjetrepublik. De hvide bestod overvejende af landmænd og svensktalende fra middel- og overklassen, og de fik militær støtte fra det tyske kejserrige. De hvide blev anført af general Mannerheim, der var bror til formanden for Finlands Sjuksköterskeförening, Sophie Mannerheim.
De hvide vandt krigen, hvor omkring 37.000 mennesker døde ud af en befolkning på 3 millioner.
Dansk Røde Kors sendte en ”ambulance” med læger og sygeplejersker til Finland, i dag ville vi kalde det et mobilt felthospital. I Tidsskrift for Sygepleje fandt vi en artikel om sygeplejerskernes oplevelser skrevet af en af de sygeplejersker, der var med.
Caption
Personalet på Dansk Røde Kors Finlandsambulance
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_2a
"For at også Danmark kunde bidrage til at lindre den nød og ulykke, der måtte opstå af denne strid, dannedes af Dansk Røde Kors, Foreningen dansk Hjælpeambulance og en kreds af interesserede danske mænd og kvinder "Dansk Røde Kors Finlands Ambulance". Af Hendes Majestæt Enkedronningens Ambulancemateriale stilledes tre fuldt udrustede feltlazaretter til rådighed. I alt 110 senge.
Som for længst bekendt fra dagspressen tæller "Dansk Røde Kors Finlands Ambulance" 17 sjæle (fire danske læger, en finsk tandlæge, som skal fungere som tolk, og 12 sygeplejersker), da den forlader København den grå og regnfulde eftermiddag den 28. februar.
Den venlige opmærksomhed, som vises os fra alle sider ved afrejsen, forringes ikke ved vort to dages ophold i Stockholm. Efter en lang rejse gennem det nordlige Sverige over Haparanda til Torneå i Finland. I 10-12 slæder kører vi i det skønneste polarlys over isen for at nå toget, som med en større troppetransport er på vej til fronten.
Caption
Tre finske kvinde ri en ukendt by i det nordlige Finland. Kvinden til højre bærer en samisk dragt.
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_7b
Efter en stegende hed nattekøretur er vi ved 10-tiden om formiddagen i en by med ca. 4000 indbyggere. Gamlekarleby, hvor såvel læger som sygeplejersker bliver indkvarterede hos byens borgere og bliver beværtede på det bedste. Den bekendte nordfinske gæstfrihed fornægter sig ikke - det går så vidt, at vi sygeplejersker ikke vover os ind i butikkerne, idet vi mange steder ikke får lov til at betale vore indkøb!
Efter tre dages forløb afgår ambulancen til Seinäjoki, hvor vi bliver modtaget af armeens overgeneral ekscellencen Mannerheim. Her får vi også lejlighed til at hilse på den mand, som velvilligst stiller sit store hjem til ambulancens rådighed: Direktør Gösta Serlachius ved Mänttä Papirfabrik. Fabrikken ligger 8 kilometer fra Vilppula Station, og fronten er i øjeblikket den front, hvor de heftigste kampe finder sted, og i nogle uger danner denne front en kile 2½ kilometer fra lazarettet.
Caption
Sygeplejerskerne skurer sengene, så de er klar til felthospitalet
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_14a
Caption
Sygeplejerskerne fylder madrasser med hø
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_14b
Søndag den 10. marts kl. 11 aften kan der meldes klar til at modtage 31 patienter, og 10 timer senere kommer den første transport sårede. På denne måde bliver det ved, nat og dag med små mellemrum at strømme ind med hårdt sårede, som ofte har døjet ubeskriveligt efter en flere mil lang transport i kulden. Vi får en aften to lungeskud som har kørt 8 mil - og dog er transporten i de lange bløde slæder et ideelt transportmiddel for en såret. Læsionerne er næsten udelukkende artillerilæsioner, tilsyneladende uskyldige, men oftest udstrakte i dybden, som mange gange nødvendiggør amputation for ekstremiteternes vedkommende.
Caption
Lazarettet i marts 1918 i de fine lokaler, der blev stillet til rådighed
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_3b
Den 20. marts, efter en stille dag, bliver der ved 11-tiden om aftenen meldt 17 sårede. ”Røde". Det er en hel "ambulance", der er taget til fange i en lo, hvor de snavsede og elendige har ligget i tre døgn, personalet får vi også at se: otte sygepassere og fire "sygeplejersker", dvs. glædespiger! De beder indtrængende om lidt vand og mad, da de i tre døgn intet har nydt. Da generalen ikke ønsker, at Hvide og Røde ligger sammen på lazarettet, etablerer vi et lazaret for de sårede Røde og stiller 30 senge op i Arbejderforeningens hus i Mänttä.
Der falder efterhånden ro på Vilppula-fronten, de Hvide går godt frem, og alt må nu koncentreres på Tammerfors' indtagelse.
Caption
Patienter, sygeplejersker og læger på et lazaretterne
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_loest_foto_2
Vi efterkommer en ordre om at etablere et frontlazaret ved Kangasala Station - den tredje station fra Tammerfors. Den 23. marts afrejser overlæge Chievitz og den finske tolk Dr. v. Bensdorff, og to dage senere afgår et feltlazaret på 30 senge, operationsstue, forbindssager og en af lægerne med fem sygeplejersker. I de 14 døgn, frontlazarettet er i gang, kommer der en uafladelig strøm af hårdt sårede og døende, og arbejdet i denne tid er for lægers og sygeplejerskers vedkommende så forceret, at det kræver stærke nerver, udholdenhed og enestående arbejdsevne. Den ustandselige drønen fra kanonerne gør det ikke lettere. Sluttelig volder det frernmede sprog, som er næsten umuligt for fremmede at tilegne sig, sygeplejerskerne store vanskeligheder.
Caption
Operationsstuen er stillet op på et af feltlazaretterne
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Efter Tammerfors' erobring bliver ambulancen beordret til Enso i Karelen. Nu gælder det Wiborg, som er det stærkest befæstede punkt, de Røde ejer tilbage. Enso er ligesom Mänttä Papir og Cellulosefabrik. Her oprettes et lazaret på 84 senge i ungdomsforeningens udmærkede lokaler.
Caption
En teatersal er omdannet til feltlazaret. Selv på scenen er der patienter.
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_11c
Desuden sender den finske stat materiale, sanitærer og nogle uddannede sygeplejersker til 150 sårede. Overlæge Chievitz sammen med ambulancens læger overtager den kirurgiske ledelse også af dette lazaret, og to af de danske sygeplejersker dirigerer sygeplejearbejdet efter dansk metode. Antallet af sårede går nu op til 230 i alt. Fra Wiborgs belejring får vi en aften henimod midnat 120 sårede på en gang. Der arbejdes intensivt i kombineret petroleum-carbidbelysning, dog melder dagen sit komme i disse egne allerede ved 1-tiden, da fuglene begynder deres sang i den klare forårsmorgen.
Caption
Fire mandlige patienter i bedring
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_11b
Der gives dog endnu svære læsioner til trods for, at størstedelen af del russiske artilleri flygter over hals og hoved ved rygtet om de tyske divisioners landgang. Arbejdet i Enso vanskeliggøres noget ved de lange afstande; fra funktionærboligen er der ½ kilometer til lazaret nr. 1, og 2 kilometer til lazaret nr. 2. Køkkenet, hvor maden koges til de sårede, ligger ved foden af en stejl bakke, vaskehuset helt nede ved flodstranden. De sidste dage i maj evakuerer vi omtrent 40 patienter og begynder indpakningen af lazaretterne for efter fuldendt gerning at vende tilbage til Danmark.
Caption
Sygeplejersker og lokalt ansat personale i et lazaretkøkken
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_5b
Mortaliteten varierer meget på de forskellige tidspunkter: i Mänttä mellem 15-20%, på den karelske front når den kun 1% til trods for adskillige sårs farlige lokalisationer, for eksempel er der en patient med indskud ved næseroden og udskud i nakken. Han klager kun over en del hovedpine og kommer sig godt. Den finske soldat er modig, hårdfør og taknemmelig. Der spildes ej mange ord udover det nødvendige! Han er renlig og pæn i sit undertøj. Hæren er jo for størstedelen en bondehær, hvor alle er med, også enkens eneste søn. Uniformer er der i begyndelsen af krigen næsten ikke tale om - ja, det hvide bånd om armen er det eneste kendetegn.
Caption
Patienterne er blevet båret ud for at få lidt frisk forårsluft
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_9d
Ambulancen medbragte mad for 31 dage, og i Mänttä blev vi godt forsynede. På den karelske front, hvor de Røde lige siden januar havde draget på plyndringstogter, var det jo ikke så let, og intendanturen fungerede kun langsomt. De piger, vi havde engageret, såvel i Mänttä som senere, viste sig at være os en glimrende og udholdende hjælp.
Det er jo første gang, at et dansk feltlazaret har været i aktiv tjeneste, og det er derfor en stor tilfredsstillelse at kunne sige, at dette i det store og hele har bestået denne prøve udmærket. Materiellet er praktisk, solidt og vel gennemtænkt, sengene fortræffelige, uldtæpperne varme og gode.
Caption
Der var sendt rigeligt med depotvarer med felthospitalet
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_12d
Trods det store arbejde, de mange strabadser og den direkte fare, som ambulancens personale gentagne gange var udsat for, lykkedes det dog at få alle raske og uskadte hjem, og jeg kan ikke slutte denne korte meddelelse uden at sige en hjertelig tak til samtlige sygeplejersker for den udmærkede arbejdsevne og arbejdslyst, der besjælede dem og næsten viste sig bedst og tydeligst, jo større krav der stilledes til deres udholdenhed.
Karrebækstup v. Næstved 1. august 1918. Frida Køster."
(Tidsskrift for Sygepleje nr. 21 1918 side 375-378