Det fjerde Rigshospital er på vej

Rigshospitalet er ved at blive om- og udbygget – for fjerde gang i hospitalets 260-årige historie.

Rigshospitalets centralkompleks i anden sals højde 1965
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Det er anden gang, der sker en så gennemgribende ombygning på den grund, hvor Rigshospitalet ligger i dag. Det første lå nemlig ikke på Blegdamsvej, men i Bredgade tæt ved Amalienborg. Det er den bygning, der nu rummer Kunstindustrimuseet.

Sygeplejemuseet har to fotoalbummer, der indeholder mange, mange billeder af bygningsændringerne fra begyndelsen af 1960’erne til 1986, hvor de sidste bygninger måtte lade livet – i den omgang. Billederne er taget af en sygeplejerske, der var på Rigshospitalet hele sit liv, og vi kan derfor vise historien gennem hendes billeder, som den ikke er blevet fortalt før.

Det første Rigshospital: Frederiks Hospital

Frederiks Hospital i Bredgade, København
Frederiks Hospital i Bredgade, København - i dag Kunstindustrimuseet.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Det første Rigshospital hed noget helt andet: det Kgl. Frederiks Hospital. Det var Danmarks første rigtige hospital og bestod indtil 1910, hvor det blev afløst af det splinternye Rigshospital på Blegdamsvej.

Et afdelingskøkken på Frederiks Hospital i omkring 1900
Et afdelingskøkken på Frederiks Hospital i omkring 1900
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Frederiks Hospital blev bygget fra 1752 til 1757 af de to arkitekter Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah og var en æstetisk smuk og harmonisk bygning. Men desværre også fugtig, uhygiejnisk og upraktisk. Der blev derfor lagt gentagne planer om ombygninger og også flytninger, men der skulle gå ca. 150 år, før det blev en realitet.

Jul på Frederiks Hospital i København 1898.
Jul på Frederiks Hospital i København 1898.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Det andet Rigshospital: Rigshospitalet på Blegdamsvej 1910

I 1910 blev det nye Rigshospital på Blegdamsvej indviet. Et imponerende bygnings- og haveanlæg i tidens pavillon-stil. Den gamle tro på, at smitte blev spredt gennem luften, og som Florence Nightingale var fortaler for, var stadig levende inden for sygehusbyggeriet, så det optimale hospital bestod i begyndelsen af 1900-tallet af separate bygninger på et stort område.

Bispebjerg Hospital, der blev indviet tre år senere, er bygget efter samme princip.

Rigshospitalets hovedindgang fra Blegdamsvej ca. 1910
Rigshospitalets hovedindgang fra Blegdamsvej. Ukendt år.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Lige inden for Rigshospitalets hovedport: Et kig gennem grønnegården med de gule pavilloner på hver side. Ca. 1910.
Lige inden for Rigshospitalets hovedport: Et kig gennem grønnegården med de gule pavilloner på hver side. Ca. 1910.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Rigshospitalet havde sin hovedindgang fra Blegdamsvej gennem en statelig portbygning, der førte ind til grønnegården, et smukt haveanlæg med seks gule pavilloner på hver side og kirken for enden af anlægget. Kirken var bygget sammen med en pavillon på hver side, der afsluttede det harmoniske anlæg.

Derudover var der en stor sygeplejerskebolig ud mod Fælledparken, store villaer til professorerne, og på Juliane Maries Vej lå Fødeafdelingen, i daglig tale kaldet Fødselsstiftelsen.

Sygeplejerskeboligen på Rigshospitalet ca. 1910
Sygeplejerskeboligen på Rigshospitalet ca. 1910
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Pavillonerne med hospitalsafdelingerne var indrettet med store stuer, der var inddelt med spanske vægge for at give en smule afskærmning af patienterne. Gulvene var af rødmalet cement, og en sygeplejeelev har fortalt, hvor ondt i fødderne, hun fik af dem, selv om hun havde købt Dr. Scholl-sko, ”specielt for sygeplejersker”.

Sengestue på Rigshospitalet 1920
Sengestue på Rigshospitalet 1920
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum Reg. nr. 931214F001

Det tredje Rigshospital

I 1960’erne var de gamle bygninger blevet for upraktiske og mangelfulde, og det store centralkompleks blev bygget, som vi kender det i dag. Det var et krav, at det gamle hospital skulle være funktionsdueligt, mens det nye blev opført. Det blev løst ved, at den nye store blok blev bygget i den gamle grønnegård, tæt op ad de gamle gule pavilloner.

Nybyggeriet skyder i vejret mellem Rigshospitalets gamle pavilloner. 1965.
Nybyggeriet skyder i vejret mellem Rigshospitalets gamle pavilloner. 1965.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Nybyggeriet skyder i vejret mellem Rigshospitalets gamle pavilloner. 1965.
Nybyggeriet skyder i vejret mellem Rigshospitalets gamle pavilloner. 1965.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Da afdelingerne var rykket ind i den nye blok i 1970, blev pavillonerne revet ned en efter en.

Cementkuglen hamrer løs på en af de gamle pavilloner på Rigshospitalet. 1970.
Nedrivningskuglen hamrer løs på en af de gamle pavilloner på Rigshospitalet. 1970.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Også den gynækologiske afdeling Y med fødeafdelingerne på Juliane Maries Vej måtte lade livet, og til sidst blev også den smukke hovedbygning med hovedporten ud til Blegdamsvej revet ned. Det skete ikke uden protester fra naboer, personale og bygningskyndige, som ikke mente, at det var grund nok, at det ville give plads til 400 ekstra parkeringspladser. Men ned kom det.

Rigshospitalets gynækologiske afdeling og fødeafdelingen på Juliane Maries Vej rives ned i 1971
Rigshospitalets gynækologiske afdeling og fødeafdelingen på Juliane Maries Vej rives ned i 1971
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Den gamle hovedport ind til Rigshospitalet er gjort klar til nedrivning i 1986
Den gamle hovedport ind til Rigshospitalet er gjort klar til nedrivning i 1986
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Den gamle sygeplejerskebolig ud til Fællesparken blev skånet og har indtil for nylig huset Rigshospitalets administrative afdelinger. I 2014 var det så endeligt forbi – efter næsten 100 år som bolig for elever og sygeplejersker, for hospitalsledelsen og de administrative afdelinger mm.

Rigshospitalets gamle sygeplejerskebolig bliver revet ned i 2014
Rigshospitalets gamle sygeplejerskebolig bliver revet ned i 2014
Foto: Rigshospitalet

Dermed er det oprindelige Rigshospital væk. Kun vejnavnene er tilbage, Frederik den 5's Vej og Juliane Maries Vej.

Det fjerde Rigshospital

Nu rejser der sig nye bygninger på grunden, hvor det gamle lave pavillon-hospital lå. Det nye lever op til vor tids visioner om æstetik og helende arkitektur og natur, og i virkeligheden er værdierne langt hen ad vejen de samme, som også styrede udformningen af det gamle hospital. Blot opdateret med ca. 100 år.

Det nye Rigshospital
Det nye Rigshospital
Foto: Rigshospitalet

Dog, det er værd at sende en tanke til de smukke bygninger, som mange ældre patienter og sygeplejersker stadig husker – og som de holdt af.

Læs mere om de nye bygninger på Rigshospitalet

Om sygeplejemuseets billeder fra ombygningerne 1960-86

Dagny Sørensen fik sin sygeplejerskeuddannelse på Rigshospitalet 1932-35. Hun var ovenikøbet døbt i Rigshospitalets kirke få dage efter indvielsen i 1910. Hendes dåbsattest viser, at hendes far var vaskeriarbejder, med al sandsynlighed fulgt med fra Frederiks Hospital, hvor det var almindeligt, at personalet fik forrettet sine kirkelige handlinger i hospitalets kirkerum.

Dagny Sørensen som nr. to fra højre i 1935
Dagny Sørensen som nr. to fra højre i 1935
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Efter endt uddannelse blev hun ansat på Øre-næse-hals-afdeling F, der lå ud til Blegdamsvej, og her arbejdede hun tilsyneladende hele sit arbejdsliv. Hun boede også i sygeplejerskeboligen, fordi sygeplejersker havde boligpligt på hospitalet indtil 1958. Hvor lang tid hun boede der derefter, melder historien ikke noget om.

Dagny Sørensen var en meget flittig fotograf, og hun har navnlig koncentreret sig om bygningerne, så vi i dag har billeder af stort set alle bygninger i forskellige stadier af opførelse og nedrivning. Sirligt mærkede med dato, klokkeslæt og fyldige oplysninger om, hvad det enkelte billede viser.