Den spanske syge på Bispebjerg Hospital

På Bispebjerg Hospital blev en af de medicinske afdelinger omdannet til specialafdeling for influenza. Det gik hårdt ud over sygeplejerskerne, og over halvdelen af dem blev syge.

Sengestue på Bispebjerg Hospital 1914
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 910706f003

I ugeskrift for Læger 1918 og -19 har nogle læger beskrevet, hvordan epidemien forløb på Bispebjerg Hospital i København. I 1918 havde hospitalet fungeret i fem år og var derfor topmoderne. Det var bygget efter pavillonsystemet, hvor de enkelte afdelinger lå for sig selv på det store terræn - netop for at undgå smitte.

På den tid boede stort set alt personale på hospitalet, og det har uden tvivl bidraget til, at en meget stor del af personalet blev smittet. De blev smittet på afdelingen, hvorefter de gik hjem til deres respektive boliger, hvor de delte dagligstuer, køkkener og undertiden også værelser.

Bispebjerg Hospital, sygeplejeelevernes spisestue, 1920
Caption 
Bispebjerg Hospital, sygeplejeelevernes spisestue, 1920
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256f001side3_1

Da den anden influenzabølge ramte Danmark i efteråret 1918, begyndte patienterne at dø af lungekomplikationer. Antibiotika var endnu ukendt, så læger og sygeplejersker kunne kun se på, at patienterne blev blå i huden og døde mellem hænderne på dem.

Epidemien kunne mærkes på hospitalerne i begyndelsen af oktober, hvor antallet af patienter steg, og i midten af oktober måned blev afdeling B på Bispebjerg Hospital gjort til specialafdeling for influenzapneumonier (lungebetændelse). Ved at stille ekstrasenge op i dagligstuerne, og hvor der ellers var plads, blev der plads til 300 patienter mod normalt 224.

Overlæge Victor Scheel fortalte i november 1918 i et tilbageblik om forholdene. ”Læger og sygeplejersker blev stillet overfor et arbejde, som aldrig før, der var dage, hvor vi modtog op mod 50 patienter, til dels meget svære pneumonier, hvor hvert enkelt tilfælde krævede megen både sygepleje og lægetilsyn. Dertil kom vanskeligheden med at skaffe tilstrækkelig hjælp, idet sygeplejersker og læger i stor målestok blev ofre for epidemien straks ved dennes begyndelse. Vi har haft den store sorg at miste en af afdelingens sygeplejersker af pneumoni. Ved et arbejde, der mange gange fra sygeplejerskernes side var alt for selvopofrende, fordi de holdt sig oppe med høj feber, lykkedes det at komme igennem, og vi er nu ved epidemiens tilbagegang gledet ind i et roligere spor.” (1)

Syge- og dødelighed blandt sygeplejerskerne

Johannes Buchholtz var funktionærlæge for de ansatte på Bispebjerg Hospital, og han skrev i 1919 en artikel om de syge medarbejdere.

”Den store sygelighed blandt personalet og da navnlig blandt sygeplejerskerne er gentagne gange blevet fremhævet som en af de største vanskeligheder, man havde at kæmpe mod, da epidemien var på det højeste.”

Buchholtz fremhæver, at sygeplejerskerne blev smittet på hospitalet, der dengang lå i landlige omgivelser udenfor København. ”Bispebjerg Hospital ligger jo som bekendt ret isoleret, så den omgang, funktionærerne har med byen, bliver ret indskrænket, særlig under en epidemi som denne, hvor mange sygeplejersker måtte arbejde 10-12 timer daglig, var lejligheden til at blive smittet uden for hospitalet minimal.”

Bispebjerg Hospital langt ude på landet - gammelt postkort
Bispebjerg Hospital langt ude på landet - gammelt postkort
Privateje
”Den 1. oktober 1918 var antallet af sygeplejersker 190 (elever, assistenter og oversygeplejersker). Epidemien blandt disse begyndte eksplosionsagtigt den 9. oktober, da de første tilfælde blev anmeldt. Herefter blev der i månederne oktober-januar i alt konstateret 111 tilfælde af influenza blandt sygeplejerskerne, hvilket vil sige, at 58% blev angrebet - hertil kommer en del, der havde haft ”spansk syge” i sommermånederne forud, og selvfølgelig en del lette tilfælde, som ikke kom til min kundskab.

Af de 111 sygeplejersker blev i alt 21 indlagt på hospitalet. Af disse indlagdes 13 for pneumoni og bronchopneumoni, hvilket vil sige, at 11,7% af de angrebne sygeplejersker havde alvorlige lungekomplikationer.  I alt døde fire sygeplejersker af influenza på Bispebjerg Hospital. (2) Det svarer til, at 2% af sygeplejerskerne døde, hvilket svarer til det landsgennemsnit, det har været muligt at stykke sammen på baggrund af dødsannoncerne i Tidsskrift for Sygepleje 1918-20.

Sygelighed blandt det øvrige personale

Hvad det øvrige personale på hospitalet angår, siger Buchholtz, ”var sygeligheden blandt dette - når man ser bort fra lægerne, som praktisk taget alle efter tur blev angrebet - betydeligt mindre end blandt sygeplejerskerne. Det skyldes formentlig, at de ikke i nær så høj grad som sygeplejerskerne (og lægerne) var udsatte for smitte fra de på afdelingen liggende patienter. Man kan formentlig heri se nogen berettigelse for de indskrænkninger i adgangen til hospitalsbesøg, der blev foretaget.” (2) Den sidste bemærkning om hospitalsbesøg må handle om, at man også den gang satte restriktioner for antallet af besøgende til patienterne.

Blandt det, der hed ”det kvindelige tyende”, køkken-, vaskeri-, gang- og stuepigerne, blev 30% syge, men kun få i alvorligere grad, og kun to ud af tyve portører blev syge. Det administrative personale gik stort set fri, hvorimod oldfruen og hendes fem assistenter alle blev svært angrebet. Buchholtz har en teori om, at det kan skyldes, at de sorterede vasketøjet fra afdelingerne, men han hælder mest til, at de smittede hinanden.

En portør kører madvognen ud til afdelingerne på Bispebjerg Hospital
Caption 
En portør kører madvognen ud til afdelingerne på Bispebjerg Hospital
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 930726F200_side_5c

Sygeplejeforstanderindens rolle under epidemien

Under den store epidemi var Charlotte Munck forstanderinde for sygeplejerskerne på Bispebjerg Hospital, den første forstanderinde i landet. I en nekrolog over hende, skrevet af læge J.C. Heuch, ser vi et glimt af hendes lederevner i det ragnarok, der herskede på afdelingerne under den spanske syge.

”Som den fødte opdrager virkede Charlotte Munck mest ved sit eksempel: hun krævede uhyre meget af andre; men mest af sig selv, og magtede med sin stærke personlighed at opfylde kravet: at blive det forbillede, der ildnede til efterfølgelse. Den, der under den store influenzaepidemi så hende lede sin store, udmattede og forvågede sygeplejestab, opmuntrende, tilskyndende, med sit lysende blik og kloge råd, utrættelig og allesteds nærværende, véd, hvad hun var værd. Man kom uvilkårligt til at tænke på, at Florence Nightingale’s titel, ”The Lady in Chief” også passede på frk. Munck.” (3)

Charlotte Munck som forstanderinde på Bispebjerg Hospital ca. 1915
Caption 
Charlotte Munck som forstanderinde på Bispebjerg Hospital ca. 1915
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256f100

Referencer

Scheel, Victor. Influenzaen. Ugeskrift for Læger nr. 45 1918 s. 1766-1772  

Buchholtz, Johannes. Om Influenzaepidemien blandt Funktionærerne paa Bispebjerg Hospital. Ugeskrift for Læger nr. nr. 15 1919 s. 651-654

Heuch, J.C. Charlotte Munck. Tfs nr. 17 1932 s. 376