En dansk sygeplejerske på et belgisk feltlazaret

Da 1. verdenskrig brød ud, arbejdede danske Valborg Hjorth på dr. Depage’s klinik i Bruxelles, som foretrak at ansætte danske sygeplejersker.

En af de store lazaretbarakker i De Panne
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 00378f018

Efter krigsudbruddet tog dr. Depage initiativ til, at læger og sygeplejersker fra klinikken skulle oprette et stort feltlazaret i den belgiske kystby La Panne i et mondænt badehotel, som snart blev udvidet med store lazaretbarakker.

Valborg Hjorth har skrevet sine erindringer og også fotograferet på sine mange rejser. Her fortæller hun om arbejdet og de mere bizarre sider af livet på lazarettet i La Panne.

Valborg Hjorth fortæller om feltlazarettet i La Panne

”Tiden, der nu fulgte, står for mig som en stadig roterende karrusel.  Hårdt sårede blev bragt ind nat og dag, og operationer foretoges hele døgnet rundt - kun med de nødvendige pauser til at få salen gjort ren. Vi blev nødt til at indføre to skift, men både dag- og natholdet måtte være der mellem kl. 8 og 13, da de større forbindinger også skulle skiftes ind imellem.

Patienterne blev bedøvet i et andet værelse, og der blev til stadighed foretaget tre operationer samtidig i samme sal. På operationsbordet til højre blev der foretaget amputationer, i midten mave- og tarmoperationer, og til venstre hovedlæsioner eller plastiske operationer. …

Operationsstuen var indrettet i hotellets restaurant, nu blev det en fuldt moderne operationsstue. På den anden side af gangen var den ”urene operationsstue”, der var desværre megen gasgangræn - alle de sårede, der kom fra Dixmuede-zonen var især disponeret for gasgangræn - mærkeligt nok.

En anden caféstue var taget til gipsstue med et særligt godt konstrueret gipsbord. I en anden stue blev der anbragt to kæmpestore autoklaver, der skiftedes til at sterilisere operationssagerne - der var plads til 90 bøtter i hver, og der måtte to mænd til at åbne låget med et reb i en trisse i loftet. Til at præparere bøtternes indhold var der ansat en lægefrue - med tilfældig hjælp af officerer og soldater. De lavede også gipsbind i en uendelighed.

 I hele byen måtte der kun findes personer, der var ansat ved krigstjenesten, så de fruer, der ønskede at være i nærheden af deres mænd, fik hver deres arbejde på lazarettet. …

Sygeplejerskerne holder en kort pause på stranden ved La Panne. Det er Valborg Hjorth som nr. to fra højre.
Caption 
Sygeplejerskerne holder en kort pause på stranden ved La Panne. Det er Valborg Hjorth som nr. to fra højre.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000378f015

Nogle få ”infirmieres de luxe” kom der dog af og til - det var som regel rige amerikanerinder, der i stedet for at gøre turen til pyramiderne og Luxor tog til fronterne - de kunne få et pas udstedt til tre døgn - for at se lazarettet. De var ofte meget smart klædt i khakifarvet tøj med skind og læder i samme farve, hvor det kunne anbringes - til kikkerten, revolverhylster, gasmaske, stormhue og vandstøvler - i dette dress promenerede de i solskinnet på den hvide strandbred ledsaget af nogle opvartende kavalerer, eller de havde anlagt sørgedragt med sort læderbælte, korte skørter, soldaterhue - sort, mat - med sølvkvast og snor, der mindede uhyggeligt om en ligkiste, dertil en vældig stor, skrigende silkesløjfe på brystet i de allieredes farver. Så lod de sig fotografere i sygeplejeuniform ved en sygeseng eller på forbindingsstuen med et gazebind i hånden - de gav store summer til det belgiske Røde Kors, hvorefter de fortsatte i deres luksusbil til fronten i Frankrig.

Til tider var himlen ved nattetid som et ildhav af lysraketter og kanonaden øredøvende - hotellet rystede formelig i sin grundvold, da det var bygget til sommerhotel og lå i sandet. ”Lange Bertha” gjorde sin entre, og vi måtte belave os på at tage imod mange lemlæstede - det var kun de hårdest sårede, der kom til La Panne – resten gik til Calais.

På den brede gang uden for narkosestuen var der anbragt et langt stativ bestående af to stænger parallelt med gangen - der blev bårerne med de sårede hængt op imellem, efterhånden som de ankom, og der gik lægerne og udtog de dårligste, der skulle behandles først - de andre blev beværtede med rom eller bouillon og cigaretter, hvis de havde sans for det - de døende blev dog anbragt andetsteds.

I april måned gik det rigtig løs. Vi stod på operationsstuen dag og nat uden megen tid til at sove eller spise. Man hørte ustandselig ambulancernes langtrukne tøf udenfor. Gangen var til stadighed fyldt med sårede på bårerne - nogle døende, andre sejlende i blod, stønnende og råbende på vand og morfin. Inde på operationsstuen var der fuldt overalt på alle borde og stole, portørerne løb rundt bærende på arme og ben, der efterhånden blev amputeret. Hvor synes man, at krig er meningsløs og forfærdelig.” (1)

Værksted til fremstilling af kunstige lemmer ved lazarettet i La Panne
Caption 
Værksted til fremstilling af kunstige lemmer ved lazarettet i La Panne
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000378f017

Reference

  1. Valborg Hjorths erindringer DSHM reg.nr. 000378A005