Polioepidemien i Haderslev 1934

I 1934 ramte en polioepidemi Haderslev, hvor alle skoler blev lukket og omdannet til nødhospitaler.

Pårørende står på vejen udenfor nødbarakkerne, der blev brugt under den store polioepidemi i Haderslev 1934
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 950908f005
Hvad er polio?

Polio er en virusinfektion, som i nogle tilfælde kan angribe nervecellerne i centralnervesystemet og medføre livsvarige lammelser. De allerfleste tilfælde forløb dog helt uden symptomer eller som en lettere, influenzalignende sygdom, der ikke gav ubehagelige følger.
Polio kaldes også børnelammelse, fordi virus i særlig grad angreb børn og unge.
Polio smitter gennem afføringen, og selv meget små mængder kan smitte enten direkte eller ved forurening af vand og fødevarer.
Siden 1955 har man vaccineret mod polio, og sygdommen er nu stort set udryddet.

I 1934 var der en større polioepidemi, der ramte særligt hårdt i Vejle og Haderslev amter. På landsplan blev 600 patienter lammede, mens 4.111 sygdomstilfælde slap uden men. (1)

I Haderslev var der dengang to sygehuse, Haderslev Bys Sygehus og Haderslev Amtssygehus. Byens sygehus fungerede primært som medicinsk sygehus, og amtssygehuset tog sig af kirurgien, men da polioepidemien satte ind, måtte begge sygehuse - uanset speciale - tage imod poliopatienter.

Alle patienter blev indlagt, der udviste selv de svageste symptomer, for sygdommen kunne udvikle sig med lynets hast og i værste fald ramme de muskler, der styrer vejrtrækningen, så patienten blev kvalt.

Alle nyindlagte patienter fik foretaget en lumbalpunktur, ”rygmarvsprøve” for at stille diagnosen. Nogen egentlig behandling havde man ikke, men patienterne fik strengt sengeleje ud fra en formodning om, at anstrengelse kunne forværre tilstanden. De lammede ekstremiteter blev lejret i skinner, og der blev givet varme pakninger for at lindre smerterne. Når patienterne begyndte at komme sig, fulgte en lang genoptræningsperiode med fysiurgisk behandling, støttebandager og i nogle tilfælde korrigerende operationer.

De to sygehuse blev hurtigt overfyldt, og ud over at rejse nødbarakker uden for sygehuset, blev byens skoler lukket og konverteret til nødhospitaler.

Personalet på Sct. Severin Skole i Haderslev under polioepidemien. Byens to sygehuse blev ledet af diakonisser fra Sankt Lukasstiftelsen.
Caption 
Personalet på Sct. Severin Skole i Haderslev under polioepidemien. Byens to sygehuse blev ledet af diakonisser fra Sankt Lukasstiftelsen.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 950908f007

Ud over skolerne lukkede kommunen den 5. september 1934 alle baller og danseskoler, og børn måtte ikke gå i biografen. (3) Derudover blev der lukket for rejsende ind og ud af byen. (2)

Byens sygehus havde ikke en egen ambulance, så man måtte låne ambulancen på amtssygehuset, der blev kørt af sygebilschauffør Jakob Bork. (3) Afhentning af patienter foregik under polioepidemien på den måde, at man kørte til den fjernest boende først og derefter samlede op undervejs tilbage. Der var plads til fem patienter på en bænk i den ene side af sygebilen, og langs den anden side var der en båre til liggende transport. På grund af epidemiens omfang var det ikke muligt at køre med kun en patient ad gangen

Under normale forhold blev epidemibilen desinficeret med formalindampe efter hver tur. Sengetøj og beskyttelseskitler blev hængt op på kroge i bilen, og med en spritlampe blev formalinen fordampet og skulle virke en time. Under polioepidemien i 1934 var det imidlertid ikke muligt at gennemføre hele den proces efter hver tur. I løbet af epidemien kørte ambulancen i alt 16.397 km fordelt på 488 ture, udelukkende med poliopatienter. (4)

Ambulancen er ankommet til Louiseskolen i Haderslev, der var omdannet til nødhospital. I ambulancen sidder voksne patienter og børn, til venstre sygebilchauffør Jacob Bork.
Caption 
Ambulancen er ankommet til Louiseskolen i Haderslev, der var omdannet til nødhospital. I ambulancen sidder voksne patienter og børn, til venstre sygebilchauffør Jacob Bork.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 950920f039

Skolernes omklædningsrum blev indrettet til midlertidige anretterkøkken og depot for forbindssager, og maden blev bragt rundt til nødhospitalerne fra sygehusenes køkkener.

To portører kører rundt med mad fra sygehuskøkkenet til byens nødhospitaler i barakker og på skoler.
Caption 
To portører kører rundt med mad fra sygehuskøkkenet til byens nødhospitaler i barakker og på skoler.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 950908f006

Ud over at inddrage byens skoler, måtte man rejse midlertidige barakker, såkaldte døcherske telte for at skaffe plads til alle poliopatienterne. Som på alle epidemiafdelinger og -sygehuse, var der adgang forbudt for besøgende, som måtte nøjes med at stå på særlige platforme udenfor vinduerne.

Baraklejren under polioepidemien i Haderslev 1934. man kan se nogle besøgende stående uden for vinduerne i håbet om at få et glimt af deres indlagte familiemedlemmer.
Caption 
Baraklejren under polioepidemien i Haderslev 1934. man kan se nogle besøgende stående uden for vinduerne i håbet om at få et glimt af deres indlagte familiemedlemmer.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 950908f004

Sygehusets personale havde travlt, meget travlt. Den ledende diakonisse, søster Marie Elisabeth Detlefsen, skrev hjem til Sankt Lukasstiftelsen, "Lange og slidsomme dage for os alle sammen. Her ser det forfærdeligt ud, tre barakker i haven, nummer fire har vi ladet Aabenraa få. De har hamret og banket. Vi skurer og skrubber dag og nat. Og hvem kan nå at få 30-34 patienter nogenlunde gjort i stand, hvor man kun har varmt vand fra én elektrisk koger?

Jeg sidder ved telefonen i to timer om morgenen og svarer på to ledninger på alle de utroligt mange forespørgsler. Taler med søster Kirstine eller søster Ida på Sct. Severinskolen samtidig. Jeg ængstes så tit for, at vi i alt arbejdet og travlheden skulle blive forsagte eller utålmodige og derved gøre vort skønne kald og derved Herre og Frelser skam. For det er nu ikke let at følge med og holde til, når arbejdet i løbet af tre uger bliver fem gange forstørret. Jeg skal hilse fra hele flokken og sige, at hovedet er ret vendt endnu - og det er opad. Og hjertet har vi da også endnu haft tid til at få ret vendt, og det er også opad, hvor hjælpen alene er at finde.” (5)

Nødkøkken indrettet i et omklædningsrum på St. Severinskolen i Haderslev 1934. Her kunne man tage imod og anrette den mad, der blev bragt fra sygehuskøkkenet. Her opbevarede man også forbindsstoffer.
Caption 
Nødkøkken indrettet i et omklædningsrum på St. Severinskolen i Haderslev 1934. Her kunne man tage imod og anrette den mad, der blev bragt fra sygehuskøkkenet. Her opbevarede man også forbindsstoffer.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 950908f008

Referencer

  1. Hertel, Klaus. Tre store københavnske epidemier. FADL’s Forlag 1979 s. 134
  2. Lauring, Palle. Brydningstid: Erindringer 1930-46. Gyldendal 1992
  3. Bork, Dagmar. Haderslev Bys Sygehus 1896-1975. Forlaget Gammelting 1999 s. 26-29 og 42-44
  4. Oplysninger knyttet til foto DSHM 950920F039
  5. Bork. Haderslev Bys Sygehus 1999 s. 43-44