Værnemidler under den spanske syge

Et af de store temaer under Covid-19 pandemien er værnemidler til brug for sundhedspersonalet og for befolkningen i al almindelighed. Aldrig før er der blevet hamstret ansigtsmasker og håndsprit. Det sidste brugte man ikke under den spanske syge, men der blev eksperimenteret med masker.

To læger i operationsmasker under 1. verdenskrig, ukendt sygehus
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000378f004

Lægerne vidste godt, at influenza smitter ved dråbeinfektion. Overlæge Victor Scheel på Bispebjerg Hospital skrev om erfaringerne med beskyttelsesmasker under den spanske syge.

”Da influenzaen inficerer ved dråbeinfektion, må den vigtigste beskyttelse søges i at hindre dråbernes inhalation; ved siden heraf må der naturligvis også træffes forholdsregler til at uskadeliggøre de dråber, der kommer på hænderne og eventuelt også på eller i fødemidlerne (hyppig håndvask, tildækning af madvarer, kogning af mælk og lignende). Vigtigst er sikkert beskyttelsesmasken.”

Der blev afprøvet forskellige slags masker. En type var den sædvanlige operationsmaske af stof med fire bændler i. To til at binde over ørerne, de to andre om halsen. Som en særlig foranstaltning kunne der skydes et stykke silkepapir ind i masken.

Der blev også eksperimenteret med masker af papir, der blev brændt efter brug.

Der blev også fremstillet en særlig maske, der lignede en Esmarcks maske,  som blev brugt til at give æter- eller kloroformanæstesi med. Som beskyttelsesmaske blev den forsynet med brillestænger eller med bånd til at binde rundt om ørerne. Der findes desværre ingen billeder af den type maske.

En Esmarcks maske, der blev brugt til at bedøve operationspatienter med æter eller kloroform
Caption 
En Esmarcks maske, der blev brugt til at bedøve operationspatienter med æter eller kloroform
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv

Den maske, der blev brugt på Bispebjerg Hospital og også på Marinehospitalet , var den operationsmaske, der ses på det øverste billede med de to læger. Scheel beskriver, ”Den består af en kalot, der dækker håret og fra hvis sidepartier et stykke tøj går hen over kinderne og midten af næsen, således at altså blot øjnene lades fri. Masken hænger løst ned foran næse og mund og ender nede på den øverste del af brystet. Ved siden af at yde en god dækning generer den ikke således som et fastbundet bind og ser ikke så barok ud som en kloroform-maske. Sygeplejerskerne vænner sig hurtigt til den.”

Dr. Arthur Mårtensson iført maske på Marinehospitalet i København under den spanske syge
Caption 
Dr. Arthur Mårtensson iført maske på Marinehospitalet i København under den spanske syge. Dr. Mårtensson blev senere overlæge på Julemærkesanatoriet i Kolding.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000322f001_7b

Scheel turde ikke udtale sig om nytten af den sidstnævnte slags maske, for der var flere sygeplejersker og læger, der var blevet smittet trods brug af maske.

”Det viser imidlertid ikke, at masken har været overflødig, idet der i det indbyrdes samkvem mellem sygeplejerskerne og uden for arbejdet med de syge har været rig lejlighed til at blive smittet. Det kan også være, at masken ikke har været skiftet hyppigt nok, navnlig i begyndelsen af epidemien, hvor det disponible antal var mindre. Endelig viser erfaringen, at interessen for selvbeskyttelse ikke er lige så stor hos alle og efterhånden sløves og dermed påpasseligheden af ved maskernes anvendelse.” (1)

Referencer

Scheel, Victor. Beskyttelsesmasker mod influenza. Ugeskrift for Læger nr. 48 1918 s. 1887-1889